Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 197
Offentligt
2806062_0001.png
Udkast til forslag til anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse (Egholm)
Supplerende bemærkninger til udkast for anlægslov på baggrund af gennemgang af opdateret
MKR for projektet
~
-
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Dato: 09-02-2022
Bilag 12
Supplerende bemærkninger til udkast til forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse fra Hav- og Vandmiljø
Miljøstyrelsens(MST) enhed for Hav- og Vandmiljø (HOV) bidrog primo januar 2022 til foreløbige bemærkninger fra MST til udkast til lovforslaget
for anlæg af den 3. Limfjordforbindelse, enhedens bemærkninger er gengivet i MSTs svar på Departementets bestilling af bemærkninger. MSTs svar
af 7. januar 2022 er vedlagt.
De nu vedlagte bemærkninger fra HOV er baseret på en gennemgang af den (delvist) opdaterede miljøkonsekvensrapport for 3.
Limfjordsforbindelse, der var i offentlig, men ikke myndighedshøring, marts-april 2021. HOVs gennemgang af MKR har haft til formål at afklare,
om der i MKR for projektet af 3. Limfjordsforbindelse er redegjort for vurderinger af projektets forenelighed med vandplanlægningen og
havstrategien, og om disse vurderinger er valide. HOV har endvidere påset, om projektet vil være i konflikt med overvågningsprogrammet
NOVANA eller overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.
Særligt om MKR for projektet 3. Limfjordsforbindelse
Ved vurdering af en MKR og udkast til MKR for projekter er Hav og Vandmiljøs grundlag følgende:
Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer
med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Det følger af § 8 i
bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), at offentlige myndigheder ikke
må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan opnås for målsatte
overfladevandområder eller grundvandsforekomster.
Lov om havstrategi (lovbekendtgørelse 1161 af 25/11/2019) fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller
fastholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Det følger af havstrategilovens
§ 18, at offentlige myndigheder er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i havstrategien.
Miljøkonsekvensrapporten (MKR) skal derfor redegøre for påvirkningen af målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og af
danske havområder i tilstrækkelig grad til, at miljømyndigheden og de berørte myndigheder kan vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR er
tilstrækkeligt, om vurderingerne er rigtige.
Miljøkonsekvensrapporten skal bl.a. redegøre for:
de faktuelle og retlige forhold, der gælder for målsatte vandforekomster
overfladevandområder og grundvandforekomster, herunder
miljømål, tilstand og indsats. Den direkte og indirekte påvirkning af de biologiske kvalitetselementer samt de understøttende fysisk-
kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer skal inddrages i en sådan vurdering. Der henvises til kapitel 8 i Vejledning til
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0002.png
Bilag 12
-
-
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
https://mst.dk/media/133301/bilag-1-vejledning-4-juli-2017.pdf
og
udkast til ny vejledning
https://mim.dk/media/225714/udkast-vejledning-til-indsatsprogram-vp3.pdf
samt udkast til vandområdeplaner (2021-2027) offentliggjort december 2021
https://mim.dk/media/226716/vandomraadeplanerne-
2021-2027.pdf
og Miljøgis for planerne
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021
miljøtilstand i berørt havområde og påvirkning af havstrategiens deskriptorer 1-11. Der henvises til Danmarks Havstrategi II
https://mim.dk/media/216857/hsii_foerste_del_-_endelig_udgave.pdf
og til
https://mim.dk/natur/hav/
overensstemmelse med overvågningsprogrammet NOVANA og overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.
MST har ved gennemgang af MKR for 3. Limfjordforbindelse konstateret flere mangler og har over for Vejdirektoratet tilkendegivet, at de
væsentligste mangler efter MSTs vurdering indebærer, at det vil være nødvendigt at udarbejde et tillæg/et supplement til den MKR, der var i høring
februar-april 2021, og gennemføre en ny høring over dette tillæg. Der er i kommentarerne til udkastet til forslag til anlægsloven nedenfor henvist til
en række af disse mangler.
Bemærkninger til udkast til lovforslag om anlæg af 3. Limfjordforbindelse
HOV kommenterer med det væsentlige forbehold, at en række vurderinger af forholdet til vandplanlægningen er ufuldstændige, hvilket indebærer,
at vurderinger og konklusioner i lovforslagets bemærkninger for samme forhold på tilsvarende vis er ufuldstændige.
Udkast til lovforslag
Bemærkning
Initialer for
medarbejder i
HOV
DBS
Lovforslagets § 1, stk.
1, nr. 5, side 1
- og de specielle
bemærkninger til § 1,
side 92-93
Forslagets § 1 har følgende ordlyd:
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm
med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder at
1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,
2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb),
3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm
4) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm og forlængelse af
Mølholmsvej
5) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet for en 3.
Limfjordsforbindelse.”
-
Det er uklart, hvad nr. 5 dækker i forhold til nr. 1-4. Er det en opsamling for en sikkerheds skyld, som kan
dække alt, eller er nr. 5 tænkt sådan, at nr. 5 overflødiggør nr. 1-4 og dækker en hvilken som helt
disposition for at virkeliggøre projektet.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0003.png
Bilag 12
Det fremgår heller ikke tydeligt af de specielle bemærkninger, hvor der som eksempler på nødvendige
dispositioner er angivet følgende:
”Bestemmelsen
udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af
det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på
søterritoriet og nødvendige ledningsarbejder mv.
Dvs bl.a. de dele af projektet, der er nævnt under § 1, nr. 1-4.
Det foreslås, at § 1 præciseres, således at det tydeliggøres, hvad anlægsprojektets hovedelementer er, og at
” bestemmelsen om de ”nødvendige dispositioner” indeholder en henvisning
til disse elementer, se
eksempelvis § 1 i lov om Lynetteholm.
Lovforslagets
bestemmelser
Kapitel 3, § 4,
Side 2
Kapitel 3 har overskriften ”Varetagelse af naturhensyn”
og § 4 følgende ordlyd:
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold
til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.”
DBS
Men afværgeforanstaltninger fastsættes og gennemføres ikke alene for at varetage naturhensyn
og
modsat, så skal naturhensyn også varetages af transportministeren efter § 5, stk. 3. Mao er overskriften
ikke helt retvisende.
Det foreslås, at § 4, bliver stk. 2 i § 2, hvorefter behovet for et særskilt kapitel til bestemmelsen også
bortfalder.
Lovforslagets
bestemmelser
side 1-5
Der er ingen bestemmelse om delegation fra transportministeren til Vejdirektoratet.
Der er ingen bestemmelser om tilsyn med og håndhævelse af overtrædelser af lovens bestemmelser og i
den sammenhæng de krav og vilkår, der følger af de gennemførte vurderinger af konsekvenserne for miljø
og natur.
Det fremgår, at det følger af den politiske aftale om infrastruktur, at
”Vejdirektoratet
i 2025 kan igangsætte detailprojektering og anlæg af den 20 km lange motorvej vest om
Aalborg.
Dette kan medføre en særskilt problemstilling i forhold til vurderingerne af projektets overensstemmelse
med vandplanlægningen.
DBS
DBS
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 2.
Lovforslagets
baggrund
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0004.png
Bilag 12
side 14
Miljøkonsekvensrapporten for projektet er gennemført i 2019-20
og suppleres forventeligt primo 2022,
men den egentlige detailprojektering iværksættes først i 2025 og anlægsarbejdet begyndes efter det oplyste
forventeligt først i 2028.
Det indebærer, at vurderinger af tilstand og potentiale for målopfyldelse i forhold til fastsatte miljømål kan
have ændret sig væsentligt, når detailprojektering henholdsvis anlægsarbejderne begyndes. Det bemærkes
her, at der forventeligt vil blive offentliggjort nye vurderinger af målsatte overfladevandområders og
grundvandforekomsters tilstand ultimo 2025 og 2026. Dette indebærer en situation, der kan
sammenlignes med de kontinuitetsbrud, der nu er reguleret i hovedlovene på miljøområdet, og kan betyde,
at det vil være nødvendigt at opdatere vurderingerne af påvirkningerne og overensstemmelse med
vandplanlægningen i forbindelse med detailprojektering og ansøgninger om tilladelser efter f.eks.
miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.
Dette forhold er ikke beskrevet, men bør beskrives i lovforslaget.
Følgende kan inddrages til belysning af problemstillingen:
Der er i miljøvurderingslovens § 39 følgende bestemmelse om kontinuitetsbrud:
”En afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen
ikke er udnyttet, inden 3 år
efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.”
Med udgangspunkt i miljøvurderingslovens forarbejder er følgende anført i Karnov Kommentaren til
bestemmelsen:
”Der
indføres en generel forældelsesregel for ikke-udnyttede screeningsafgørelser om ikke
VVM-pligt efter § 21 og VVM-tilladelser efter § 25. Bestemmelsen svarer til den 3-årige forældelsesregel i
planlovens §
56, stk. 1,
for landbaserede anlæg. Det betyder, at en screeningsafgørelse og en VVM-tilladelse forældes, hvis den ikke
er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller hvis tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år
(kontinuitetsbrud). Efter udløbet af de 3 år må bygherren altså i givet fald indgive en ny ansøgning.
Kravet om, at screeningsafgørelsen eller VVM tilladelsen skal være udnyttet, indebærer, at den fysiske udnyttelse skal
være påbegyndt inden fristens udløb og derefter fortsat i et sædvanligt tempo, hvilket svarer til praksis på planlovens
område.
Afgørelser efter anden lovgivning, som i henhold til regler fastsat med hjemmel i § 15, erstatter en tilladelse efter § 25,
og som giver tilladelse til at etablere, ændre eller udvide det konkrete projekt, forældes efter reglerne i denne
lovgivning.
Forældelsesreglen gælder ikke for afgørelser vedrørende planer og programmer”
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0005.png
Bilag 12
Miljøvurderingslovens regler om kontinuitetsbrud svarer til regler herom i miljøbeskyttelsesloven og
naturbeskyttelsesloven. Husdyrbrugloven har en variant
6 år efter meddelelse, men 3 år, hvis der er
driftsophør. Af forarbejderne til denne bestemmelse (LFF nr. 114, 2016-17) fremgår, at man for at
imødekomme husdyrbrugenes særlige behov for flexibilitet fastsætter den længst mulige frist, det er
formuleret således:
”Her kan der tages afsæt i den længste periode, som reglerne i dag giver mulighed for
(5 år til iværksættelse og 1 år til at gøre projektet færdigt)”. Det er ikke klart, hvilke regler, der her henvises
til
men det bør dække over en vurdering af, hvad der er foreneligt med EU retten på dette område.
Men hvis dette er et robust udgangspunkt, så skal projektet være færdig 6 år efter afgørelsen er
meddelt/lovforslaget er vedtaget. Det betyder, at hvis lovforslaget vedtages i april 2022, så skal det være
afsluttet og klar til ibrugtagning april 2028, men efter de skitserede planer er det færdigt 2031.
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 3. 5.1.
Miljømæssige
vurderinger og
supplerende
miljømæssige
vurderinger
Gældende ret
side 24- 26
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 3.5.6.
Forholdet til anden
lovgivning
Transportministeriets
overvejelser
Side 31-32
Det fremgår af dette afsnit (side 26), at væsentlighedsvurderinger og konsekvensvurderinger efter
habitatdirektivets regler indgår i en miljøkonsekvensrapport.
Der mangler imidlertid oplysning om, at også vurderinger af projektets overensstemmelse med
vandplanlægningen og havstrategien skal fremgå af miljøkonsekvensrapporten. Det foreslås derfor, at
afsnit om lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen i afsnittet 3.6.1. om forholdet til anden
lovgivning (side 30) flyttes til afsnit 3.5.1. og suppleres med oplysninger om den bindende virkning af
vurderingerne i forhold til vandplanlægningen og havstrategien, jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 og
havstrategilovens § 18.
DBS
Side 31 nederst og side 32 øverst er der redegjort for vurderingen af projektets overensstemmelse med den
beskyttelse af områder og arter, der følger af habitatdirektivet, men der mangler redegørelse for
vurderingen af projektets overensstemmelse med henholdsvis vandplanlægning og havstrategi.
DBS
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0006.png
Bilag 12
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 3.5.6.
Forholdet til anden
lovgivning
Transportministeriets
overvejelser
Side 33, nederst
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 4
Konsekvenser for
opfyldelse af
verdensmålene,
Side 37
Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 9, Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Afsnit 9.
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Underafsnittene i dette hovedafsnit bør tilføjes afsnit med de samlede vurderinger af henholdsvis
overensstemmelse med havstrategien (et resume med udgangspunkt i MKRs kapitel om vurderingerne af
overensstemmelse med havstrategien) og overensstemmelse med vandplanlægningen (et resume af
vurderingerne, når de foreligger)
svarende til vurderingerne af påvirkning af Natura 2000 områderne i
afsnit 9.14
KILUN
Det fremgår af forslaget, at
”Hvor
bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.”
DBS
Det bør tilføjes
sætningen ”hvor dette er foreneligt med relevant EU lovgivning”,
således at det
tydeliggøres, at denne vægtning af kriterier ikke påvirker f.eks. vurderingerne af afgørelsernes
overensstemmelse med vandplanlægning efter de regler, der implementerer vandrammedirektivet.
Der mangler redegørelse for projektets betydning for klimaindsatsen (verdensmål 13).
Ved redegørelse for projektets forhold til verdensmål 14 og 15 livet i havet og på land bør det fremgå, at
projektet vil blive gennemført i overensstemmelse med gældende vandplanlægning og havstrategi.
DBS
Afsnit 9. 8
Vandkvalitet
Afsnit 9.8.2
Konsekvenser i
anlægsfasen
Vurderingen af frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) og påvirkningen af vandkvaliteten er
foretaget (ligesom i MKR) ved at sammenholde med klapvejledningens aktionsniveauer. MST gør
opmærksom på, at disse gælder for klapning, hvilket ikke er relevant for etablering af
Limfjordsforbindelsen. Påvirkningen med MFS skal i beskrivelser og vurderinger vurderes i forhold til
MOBRO
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0007.png
Bilag 12
gældende miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål
for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
Afsnit 9.8.2
Konsekvenser i
anlægsfasen
Generelt vurderer MST, at vurderingerne for påvirkningerne ved frigivelse /udledning af MFS i MKR er
uklare og dermed ikke fyldestgørende. Der er i MKR (visse steder) uklarhed om betydningen af, at MFS er
et kvalitetselement ved vurdering af henholdsvis økologisk tilstand (specifikke stoffer med nationalt
fastsatte miljøkvalitetskrav) og kemisk tilstand (EU prioriterede stoffer med EU fastsatte
miljøkvalitetskrav).
Der er endvidere ikke redegjort fyldestgørende for, om alle
relevante stoffer (MFS) er medtaget i MKR’s
beskrivelser og vurderinger fx er oliestoffer nævnt overordnet, men der er ingen konkrete oplysninger om
PAH-forbindelser i vejvandet.
Afsnit 9.8.2
Konsekvenser i
anlægsfasen
Afsnit 9.8.3
Konsekvenser i
driftsfasen
Generelt savnes (ligesom i MKR) en adressering af NOVANA-overvågningsstationer, som kan blive berørt
af projektet. MST oplyser, at der er flere NOVANA-stationer, herunder ålegræstransekter i nærheden af
projektområdet.
Der mangler ligesom i MKR mere konkrete vurderinger af udledninger af MFS, herunder eventuelle
overskridelser af gældende miljøkvalitetskrav. Hvis der forudsættes udledningstilladelser, der sikrer
overholdelse af miljøkvalitetskrav for MFS og vurderinger af udledningernes forenelighed med
vandplanlægning, skal dette fremgå, således at det er tydeligt, at der ikke er en endelig vurdering af det
foreslåede projekts forenelighed med vandplanlægningen.
Teksten vedr. ålegræs herunder forekomst, udvikling og dybdeudbredelse er forholdsvis detaljeret (kopi
fra MKR). Afsnittet beskriver, at vurderinger er foretaget ift. tre forskellige konstellationer (marin
bundflora generelt, N2000 og vandområdeplaner).
Der mangler imidlertid en tilsvarende detaljeret beskrivelse af kvalitetselementets ålegræssets ift. miljømål
og tilstand og påvirkningen heraf
og dermed overensstemmelse med vandplanlægningen.
I det selvstændige afsnit om overfladevand ift. vandområdeplaner (9.15 Overfladevand) beskrives alene
den samlede økologiske tilstand, men ikke for kvalitetselementet ålegræs, som skal belyses.
Der mangler derfor mere konkrete beskrivelser og vurderinger i forhold til vandplanlægning, svarende til
niveauet for beskrivelser og vurderinger af N2000 områder og strengt beskyttede arter.
MOBRO
MOBRO
MOBRO
Afsnit 9.9.1
Eksisterende forhold
MOBRO
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0008.png
Bilag 12
Afsnit 9.10
Marin bundfauna
Lovforslaget skal beskrive og vurdere forholdene for kvalitetselementet bundfauna svarende til hvad, der
skal beskrives og vurderes for kvalitetselementet ålegræs jf. ovenstående.
MOBRO
Afsnit 9.15. Overfladevand
Afsnit 9.15.2 og 9.15.3.
Konsekvenser i
anlægsfasen og i
driftsfasen
De ganske omfattende og detaljerede vurderinger af påvirkningerne af de målsatte vandløb i MKR er
opsummeret i udkast til lovforslag. Men det gælder både for MKR og for teksten i udkast til lovforslag, at
konsekvenserne af projektets påvirkning af vandløb alene er vurderet efter de retningslinjer, der gælder for
vurderinger af konsekvenser efter reglerne for VVM af projekter. Sammenfattende redegørelser for
påvirkningernes konsekvenser for de målsatte vandløbs aktuelle tilstand og mulighed for målopfyldelse
mangler imidlertid i MKR, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere, om der i denne
sammenhæng faktisk er overensstemmelse mellem projektet og vandplanlægningen for de berørte
målsatte vandløb.
I fortsættelse af ovenstående kommentarer:
Det gælder generelt, at beskrivelser og vurderinger af forholdet mellem påvirkninger af målsatte
overfladevandsområder og vandplanlægningen skal afspejle en mere konkret tilgang for de enkelte
kvalitetselementer og projektets betydning herfor. Projektet skal vurderes i forhold til
indsatsbekendtgørelsens bestemmelser om, at tilstanden ikke må forringes og målopfyldelse ikke hindres.
Dette gælder for de enkelte kvalitetselementer, der beskriver den økologiske tilstand (rodfæstet vegetation,
klorofyl, bundfauna og nationalt specifikke stoffer) og den kemiske tilstand (EU prioriterede stoffer), Disse
vurderinger af projektet skal også afspejles i bemærkninger lovforslaget, idet der generelt er valgt et
forholdsvis detaljeret og beskrivende niveau.
For vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak er der alene oplyst om tilstand, og der savnes oplysninger
om miljømål, ligesom det er angivet for de målsatte vandløb og søer. ovenfor i lovbemærkningerne.
Bemærk, at i MKR for projektet skal der vurderes i forhold til ålegræs dybdeudbredelse og ikke kun den
arealmæssige påvirkning, idet kvalitetselementets tilstand vurderes i forhold til udbredelse af
dybdegrænsen for ålegræs/rodfæstede bundplanter.
DBS/NAVGO
Afsnit 9.15.2
Konsekvenser i
anlægsfasen,
s. 70 ff.
MOBRO
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0009.png
Bilag 12
Afsnit 9.15.2,
side 71 nederst
Det fremgår, at påvirkningen af Klostereng Lergrav i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes at være
”begrænset”.
Miljøkonsekvensrapporten mangler en dokumentation/vurdering af, om denne "begrænsede" påvirkning
medfører en risiko for tilstandsforringelse og/eller risiko for manglende målopfyldelse i den målsatte sø
Klostereng Lergrav. En sådan vurdering skal foretages for de enkelte biologiske kvalitetselementer samt de
understøttende fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer og være begrundet.
Det er denne vurdering af forholdet til vandplanlægningen, der derefter skal opsummeres i lovforslagets
bemærkninger
9.15.3
Konsekvenser i
driftsfasen
Af lovforslaget fremgår, at konsekvensen af udledning af vejvand til målsatte vandløb er vurderet at være
moderat og samlet set ikke kan forhindre målopfyldelse for de målsatte vandløb.
Det fremgår imidlertid af MKR (s. 404), at udledningen til mindre grøfter kan medføre erosion og medføre
tilføjelse af sediment til de målsatte vandløb, hvilket potentielt kan forringe de målsatte vandløb.
Der fremgår derudover af MKR (s. 405), at det anbefales, at udføre en nærmere vurdering af de
hydrauliske forhold, når de konkrete udledningspunkter kendes. Dertil, at hvis det viser sig nødvendigt, at
udledningen fra bassinerne kan reduceres yderligere end det anførte 1 l/s/ha*, ved at anlægge større
bassiner.
Det bør af lovforslaget fremgå:
-
At udledningen fra bassiner maksimalt vil forekomme med 1 l/s/*ha
-
At vurderingen af hydrauliske forhold udarbejdes pba. placering af konkrete udledningspunkter
-
Udledningen reduceres yderligere end 1 l/s/ha* i det tilfælde, at grøfternes kapacitet vurderes
mindre end dette
Ovenstående med henblik på at sikre mod tilstandsforringelse i de målsatte vandløb.
NAGVO
CASRI
Af MKR fremgår redegørelse for påvirkning af vandløbene som følge af saltning af motorvejen, herunder
hvilke tiltag der implementeres for at afværge effekten.
Redegørelsen bør opsummeres og fremgå af lovforslaget.
NAGVO
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 2/1-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej om anmodning om parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2806062_0010.png
Bilag 12
Afsnit 9.17
Geologi og grundvand
s. 75 ff
Afsnit 10.
Forholdet til EU retten
Afsnit 10.4
Vandrammedirektivet
s. 89
MKR er mangelfuld, da den ikke indeholder vurderinger af påvirkning af grundvandsforekomsternes
tilstand og deres mulighed for målopfyldelse. Disse vurderinger mangler således også i udkastet til
lovforslag.
Der er her anført følgende:
CHBCL
DBS
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter
vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningen. Dette afklares og håndteres i nødvendigt
omfang endeligt ved detailprojekteringen.
Anlægsprojektet går primært igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med
detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere, at eventuel
grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte
grundvandsforekomsters tilstand.”
Vurderingerne er ufuldstændige, påvirkning af de målsatte kystvande og søer er ikke nævnt. Der er efter MSTs
vurdering heller ikke grundlag i MKR for at konkludere, som det er sket i de 2 afsnit.
10