Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 194
Offentligt
2805265_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Vil ministrene redegøre for, hvilke konsekvenser det
har for den fremtidige udtagning af lavbundsarealer
og den grønne omstilling af dansk landbrug, at
staten løber fra en klar aftale om kompensation til
landbruget og på den måde skaber en tillidskrise
mellem staten og landbruget? Der henvises til
artiklen ”Chokerede
landmænd skal betale
hundredetusindevis
af kroner tilbage til staten”,
nyheder.tv2.dk, den 12. november 2023.
Vil ministrene herudover redegøre for, hvad
regeringen vil gøre for at skabe tryghed ved, at
lodsejere, der fremadrettet udtager landbrugsarealer
til f.eks. lavbundsprojekter, ikke igen risikerer, at
staten løber fra indgåede aftaler?
Vil ministrene desuden redegøre for, hvilke
initiativer regeringen vil tage for at få uforbrugte
midler fra puljen til udtagning af lavbundsjorde
under Klima-Lavbundsordningen ud at arbejde?
Svar
Jeg vil gerne understrege, at sagen her er dybt
beklagelig.
For Miljøministeriets område handler det om en
ophørt ordning i 2021. Komplekset af den her sag er,
at der er udbetalt penge, som ikke skulle have været
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/12-23 om kompensation ved udtagning af lavbundsjorde
2805265_0002.png
TALEPAPIR
udbetalt. Det har medført denne meget beklagelige
situation.
Der er administreret fejlagtigt og på grund af EU-
regler, skal den udbetalte støtte tilbagebetales.
I Miljøministeriet kræves der penge tilbage under
ordningen ”Sammenhængende arealer”.
Baggrunden er, at lodsejerne er blevet
overkompenseret for udtagning af naturbeskyttede
arealer (de såkaldte § 3-arealer). Dette udgør en
ulovlig statsstøtte efter EU-reglerne.
Desuden beror tilbagebetalingssagerne i
Miljøstyrelsen også på ændring af
naturbeskyttelseslovens § 4, der medførte et lovkrav
om, at § 3-arealer ikke må gødskes, sprøjtes og
omlægges. Fra dette lovkravs indførelse kan
lodsejere ikke længere kompenseres for den slags
begrænsninger, idet de juridisk er forpligtet til at
overholde sådanne begrænsninger.
Miljøstyrelsen har oplyst, at der desværre er
kompensation helt tilbage fra 2018, der skal søges
tilbagebetalt.
Jeg har bedt Miljøstyrelsen om fremover at være
særligt opmærksomme på at lære af det her, så
lignende fejl ikke kan opstå.
I forhold til genskabelse af tryghed og tillid, som er
afgørende, når vi skal beskytte natur og miljø og
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/12-23 om kompensation ved udtagning af lavbundsjorde
2805265_0003.png
TALEPAPIR
udtage arealer fra drift, hvor der er en natur- og
miljøgevinst, så kan vi kun gøre det, når der er den
fornødne tillid og tryghed blandt
samarbejdspartnerne
mellem landbruget og
myndighederne. Og det er klart, at en sag som
denne skader den tillid.
Der har været et tæt samarbejde med
Kammeradvokaten på at finde en løsning, og det har
været et langt og grundigt juridisk forløb.
Som fødevareministeren nævnte, holdes en stor del
af lodsejerne skadefri igennem en
de minimis
støtteordning, som åbner igen primo 2024. Den vil
vi naturligvis opfordre alle berørte lodsejere til at
søge. Og jeg ved også, at Miljøstyrelsen gør alt, hvad
de kan, for at komme i kontakt med de lodsejere,
som kan få gavn af støtteordningen.
Interessenterne og landbruget har siden regeringens
beslutning om håndtering af sagen, været orienteret
om problemet og betydningen af sagen. Det gælder
også løsningen, hvor vi i videst mulige omfang
forsøger at afbøde konsekvenserne for landbruget.
Kompensationen for udtagning af § 3-arealer vil
fremover som udgangspunkt være en
engangskompensation på op til 35.500 kr. pr.
hektar.
Jeg er opmærksom på, at den væsentligt lavere
kompensationssats forringer det økonomiske
incitament til udtagningsprojekter af naturarealer
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/12-23 om kompensation ved udtagning af lavbundsjorde
2805265_0004.png
TALEPAPIR
og i det hele taget kan påvirke lodsejernes frivillige
engagement i udtagningsindsatsen.
Det er afgørende, at en klar udmelding om en
kompensationssats skaber den fornødne vished om,
hvad der gælder, når man indgår en aftale. Dermed
fjernes usikkerheden ved at indgå i
udtagningsprojekter fremadrettet.
Der er krav om, at der skal pålægges renter på de
beløb, der kræves tilbage. Det kan man ikke juridisk
komme udenom. I den sammenhæng har der været
nogle historier i medierne, som har gjort indtryk.
Jeg ønsker, at vi kan ensrette reglerne mellem
ministerierne mest muligt, dér hvor der i dag er
forskel.
Mit ministerium er i gang med at se på
mulighederne for at justere renteregler under
ordningen ’sammenhængende arealer’.
Jeg
forventer at kunne melde en løsning ud i starten af
2024.
Vedrørende Klima-lavbundsordningen så har jeg, og
mit ministerium, et stort fokus på fremdrift i Klima-
lavbundsordningen.
Jeg vil gerne give en status på hvordan det ser ud
hos os i Miljøministeriet.
Det blev i 2021 givet tilsagn for ca. 300 mio. kr. I
2022 blev der givet tilsagn for ca. 650 mio. kr. I
2023 er der ansøgt for ca. 412 mio. kr. Heraf har
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/12-23 om kompensation ved udtagning af lavbundsjorde
2805265_0005.png
TALEPAPIR
Miljøstyrelsen modtaget ansøgninger for 94 mio. kr.
efter ansøgningsfristen blev udskudt fra den 10.
november til 12. december. Det vidner jo om at der
også her stadig er en opbakning, og at forlængelsen
af ansøgningsrunden bar frugt.
Når der ikke ansøges om hele puljen, så vil resten
almindeligvis kunne bruges til samme formål i de
efterfølgende år. Det forventer jeg også i denne sag.
Hvordan kan vi så få styrket arbejdet med at udtage
landbrugsjord? Jeg er rigtig glad for, at vi i
fællesskab har afsat i alt 80 mio. kr. på finansloven
for 2024 til at styrke både
udtagningskonsulenternes og kommunernes rolle i
udtagningsindsatsen.
Det er en del af akutpakken for vandmiljø, hvor der i
alt er afsat 405 mio. kr., der skal gavne vandmiljøet.
Jeg vil indkalde til forhandlinger af, hvordan
rammen mere konkret skal udmøntes i det nye år.
Jeg havde fornøjelse af et møde med en række
borgmestre for nylig, hvor vi drøftede nogle af de
konkrete udfordringer, og vi vil selvfølgelig arbejde
videre med, på tværs af ministerierne, at gøre vores
ordninger så smidige, attraktive og hurtige som
mulig.
Udtagning af landbrugsjord er en fælles ambition
mellem partierne i folketinget, stat, kommuner og
landmænd. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for, at vi kan
se mange gode projekter fremover.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/12-23 om kompensation ved udtagning af lavbundsjorde
2805265_0006.png
TALEPAPIR
Det handler både om flere projekter, men det
handler også om, at der kan komme fremdrift i
sagsbehandlingen af de projekter, der har ansøgt om
tilsagn. Der er først en reel klima-, natur- og
miljøeffekt, når der også er sket en gennemførelse af
projekterne, og vi har fået udtaget
lavbundsarealerne af drift.
6