Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 193
Offentligt
2805221_0001.png
MEP’er
Asger
Christensen
(Venstre,
Renew)
Emne
Brexittilpasningsres
erven (The Brexit
Adjustment
Reserve)
Niels Fuglsang
(Socialdemokra
tiet, S&D)
Sondringen mellem
slagtedyr og avlsdyr
i forbindelse med
dyrevelfærd under
dyretransporter
Spørgsmål fra MEP’ere
Det er positivt, at fiskeriet gennem The Brexit
Adjustment Reserve har fået mulighed for at
modtage
kompensation. Imidlertid kan EU’s
fiskere ikke føle sig sikre på at kunne beholde
deres ”brexit-kompensation” så længe den
sidestilles med statsstøttereglerne i EMFAF,
hvor krav om antagelighed gælder.
Det er på ingen måde rimeligt, at brexit-
kompensation betragtes som støtte, når der er
tale om en egentlig kompensation.
På den baggrund bedes Kommissionen svare
på følgende spørgsmål:
1. Er Kommissionen enig i, at kravet fra GD
MARE om antagelighed i en 5-årig periode kan
have meget voldsomme konsekvenser for de
fiskere, som har modtaget brexit-
kompensation, og at denne situation er uden
for proportionalitet og skaber stor usikkerhed
i fiskerierhvervet?
2. Vil Kommissionen tage initiativ til at ændre
reglerne således, at bestemmelserne om
antagelighed ikke
omfatter ”The Brexit
Adjustment Reserve”, så krav om
tilbagebetaling af brexit-kompensation
undgås?
3. Vil Kommissionen gennemføre en
revisionen af retningslinjerne for statsstøtte i
fiskeri- og akvakultursektoren for at afbøde
virkningerne af Storbritanniens udtræden af
Den Europæiske Union med henblik på sikre,
at der ikke stilles krav om tilbagebetaling af
brexit-kompensation i tilfælde af, at fiskernes
kompensation betragtes som uantageligt efter
andre regler i den fælles fiskeripolitik?
Spørgsmål om Brexittilpasningsreserven (The
Brexit Adjustment Reserve)
(09.10.23)
Kommissionen har varslet, at den i efteråret
2023 vil fremsætte en revidering af den
eksisterende lovgivning på
dyrevelfærdsområdet - herunder "Rådets
forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december
2004 om beskyttelse af dyr under transport og
dermed forbundne aktiviteter og om ændring
af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og
forordning (EF) nr. 1255/97".
I forbindelse med diskussionen om reglerne
for dyretransporter, bliver der af nogen
sondret mellem: 1) dyr der transporteres med
henblik på slagtning og 2) dyr der
transporteres men ikke med henblik på
slagtning (alvsdyr).
På den baggrund ønsker jeg at stille følgende
spørgsmål til Kommissionen:
1. Med udgangspunkt i den tilgængelige
forskning indenfor dyrevelfærd, giver det så
mening at sondre mellem slagtedyr og ikke-
slagtedyr, når det kommer til dyretransporter?
2. Hvis ja, hvad er argumenterne for denne
sondring?
Spørgsmål om sondringen mellem slagtedyr
og avlsdyr i forbindelse med dyrevelfærd
under dyretransporter
(06.09.23)
Svar fra Kommissionen
Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at
imødegå de direkte negative konsekvenser af
brexit for fiskerisektoren kan være berettiget til et
finansielt bidrag fra brexittilpasningsreserven i
henhold til forordning (EU) 2021/1755.
Foranstaltninger som støtte i form af
kompensation skal være i overensstemmelse med
den gældende lovgivning, herunder
statsstøttereglerne.
I retningslinjerne for statsstøtte til sektorer fra
2023 er der indført forbehold, som sikrer, at
ansøgeren overholder reglerne i den fælles
fiskeripolitik og fortsætter med at gøre det i en
femårig periode efter den sidste støtteudbetaling.
Kravet om overholdelse af reglerne for den fælles
fiskeripolitik fandtes allerede i de tidligere
sektorretningslinjer fra 2015. Ikke desto mindre
præciseres det i sektorretningslinjerne fra 2023, at
ansøgeren skal tilbagebetale støtten proportionalt
i forhold til den pågældende overtrædelse eller
manglende efterlevelse. Der indføres således
allerede et proportionalitetskriterium med
sektorretningslinjerne fra 2023.
Svar på spørgsmål om Brexittilpasningsreserven
(The Brexit Adjustment Reserve)
(13. 11. 23)
Asger
Christensen
(Venstre,
Bioløsninger
1. Fermentering kan hjælpe til at forlænge
holdbarheden, forebygge madspild og
sikkerhedsrisici (listeria) uden brug af
Den sondring, der nævnes i det ærede medlems
spørgsmål, fremføres ofte i drøftelserne om
transport af dyr. En sådan differentiering
forekommer som følge af risikohåndteringen af to
forskellige situationer.
I forbindelse med transport af avlsdyr er der, i
langt de fleste tilfælde, ikke noget indlysende
alternativ til transport af dyr fra oprindelsesstedet
til bestemmelsesstedet. Transport af avlsdyr er
afgørende for en velfungerende fødevaresektor og
fødevarekæde. Som følge heraf overvejes det at
indføre strengere foranstaltninger for at mindske
dyrevelfærdsrisici ved potentielt lange transporter,
såsom tilstrækkelig vanding, fodring,
hvileperioder, transport i godkendte køretøjer,
som bør opfylde yderligere krav til lange
transporter osv.
I forbindelse med transport af dyr bestemt til
slagtning er det muligt at slagte dyr tættere på
deres oprindelsessted, hvilket kræver kortere
transporter af levende dyr. Transport af
slagtekroppe vil begrænse de potentielle
dyrevelfærdsrisici i forbindelse med transport,
være mere bæredygtig og mindske de økonomiske
tab som følge af skader.
Svar på spørgsmål om sondringen mellem
slagtedyr og avlsdyr i forbindelse med dyrevelfærd
under dyretransporter
(20.10.23)
Kommissionen ser positivt på initiativer, der
støtter reduktion af madspild, herunder
innovation i fødevareforsyningskæden for at
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Besvarede MEP-spørgsmål i perioden 15. oktober til 15. december indenfor udvalgets ressort
2805221_0002.png
Renew) og Erik
Poulsen
(Venstre,
Renew)
kemikalier. Hvad er Kommissionens holdning
til at bruge fermentering til at nå "jord til
bord"-målene på områder såsom at mindske
madspild?
2. Fermentering betragtes i dag som en
ingrediens. Fit for Future-platformen
frarådede i december 2022 at regulere
fermentering som et tilsætningsstof, fordi det
ville skabe en lovgivningsmæssig hindring for
grøn innovation. Vil Kommissionen tilføje
fermentering til anvendelsesområdet for
forordningen om fødevaretilsætningsstoffer,
og i givet fald hvorfor? Hvordan vil
Kommissionen sikre den fortsatte brug af
fermentering til at forlænge holdbarheden af
produkter såsom yoghurt og fermenteret
mælk, hvori tilsætningsstoffer er forbudte?
Spørgsmål om bioløsninger
(10.08.23)
Niels Fuglsang
(Socialdemokra
tiet, S&D)
Udgivelsen af de
seneste resultater af
Eurobarometer-
undersøgelsen
Asger
Christensen
(Venstre,
Renew)
Udbrud af
bluetonguevirus
Resultaterne af den seneste Eurobarometer-
undersøgelse om dyrevelfærd forventedes
offentliggjort i august 2023. Offentligheden
venter dog stadig på dem, selv om EU-
borgernes synspunkter om dyrevelfærd er
mere relevante nu end nogensinde før, på et
tidspunkt, hvor Kommissionen skulle gå videre
med revisionen af dyrevelfærdslovgivningen.
1. Hvornår vil resultaterne af den seneste
Eurobarometer-undersøgelse om dyrevelfærd
blive offentliggjort?
2. Hvorfor tilbageholdes Eurobarometer-
resultaterne på dette kritiske tidspunkt, hvor
EU-borgernes syn på dyrevelfærd har størst
betydning?
Spørgsmål om udgivelsen af de seneste
resultater af Eurobarometer-
undersøgelsen
16.10.23)
Bluetonguevirus spreder sig hurtigt i
Nederlandene, hvor over 1 100 husdyrbrug
indtil videre har indberettet tilfælde af smitte.
På det seneste er der også registreret
symptomer på bluetongue på husdyrbrug i
Belgien. Vaccinationskampagner kan være et
vigtigt redskab til at dæmme op for yderligere
sygdomsudbrud.
1. Hvordan overvåger Kommissionen og/eller
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
udbruddet af bluetongue, og kan de
fremlægge ugentlige rapporter om situationen
for at sikre, at medlemsstaterne er bekendt
med situationen?
2. I 2007 opfordrede Kommissionen til en EU-
strategi for vaccination mod bluetongue.
Hvilke skridt er der siden blevet taget for at
sikre, at der er vacciner til rådighed, navnlig
vacciner mod de seneste varianter af
bluetonguevirus?
bidrage til at forlænge fødevarernes holdbarhed.
Kommissionen har for nylig vedtaget et
lovgivningsforslag, der fastsætter mål for
reduktion af madspild, som medlemsstaterne skal
nå senest i 2030. Ikke desto mindre skal enhver
foranstaltning, der træffes, være i
overensstemmelse med den generelle og, hvor det
er relevant, specifikke EU-lovgivning og ikke bringe
fødevaresikkerheden i fare.
Fødevaretilsætningsstoffer er
fødevareingredienser som defineret i forordning
(EF) nr. 1333/2008. Lovgivningen om
fødevaretilsætningsstoffer regulerer anvendelsen
af stoffer, der opfylder definitionen af et
fødevaretilsætningsstof. Den regulerer ikke
processer i sig selv (f.eks. fermentering).
Lovgivningen om fødevaretilsætningsstoffer giver
mulighed for innovation, samtidig med at der
sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers
sundhed og forbrugernes interesser, når stoffer,
der normalt ikke indtages eller anvendes som en
karakteristisk fødevareingrediens, tilsættes til
fødevarer med et teknologisk formål (f.eks. for at
konservere). Mikrobiologiske kulturer, der
anvendes som en karakteristisk ingrediens i
fødevarer (f.eks. i yoghurt eller fermenterede
mælkeprodukter), er ikke
fødevaretilsætningsstoffer.
Svar på spørgsmål om bioløsninger
(27.10.23)
Eurobarometer-undersøgelsen om europæernes
holdning til dyrevelfærd blev offentliggjort den
19. oktober 2023 og er tilgængelig på
Kommissionens websted.
Resultaterne kunne ikke offentliggøres før, fordi
det var nødvendigt at foretage en grundig analyse
af dem i forbindelse med det igangværende
arbejde med forskellige lovgivningsforslag om
dyrevelfærd.
Svar på spørgsmål om udgivelsen af de seneste
resultater af Eurobarometer-undersøgelsen
(08.12. 23)
I henhold til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 er de
berørte medlemsstater forpligtet til at anmelde
udbrud af bluetonguevirus (BTV) på deres område
og rapportere om dem, alt efter hvad der er
relevant, via informationssystemet for
dyresygdomme (ADIS). Anmeldelse og
rapportering via ADIS sikrer, at Kommissionen og
de øvrige medlemsstater informeres regelmæssigt
og rettidigt.
Siden 2007 og frem til i dag har EU's politik og
regler om bekæmpelse og udryddelse af BTV
udviklet sig betydeligt. Fremgangsmåden med
øjeblikkelig obligatorisk udryddelse blev erstattet
af frivillig udryddelse af sygdommen i 2021 med
ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2016/429.
Beslutningen om at udrydde BTV på en
medlemsstats område eller en del heraf er derfor
nu op til den enkelte medlemsstats skøn.
Vaccination er fortsat et vigtigt redskab til
udryddelse af BTV, som medlemsstaterne har til
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Besvarede MEP-spørgsmål i perioden 15. oktober til 15. december indenfor udvalgets ressort
2805221_0003.png
3. Hvilke andre kortsigtede foranstaltninger
agter Kommissionen at træffe for at begrænse
spredningen af bluetongue, f.eks.
iværksættelse af nødvaccinationskampagner
og refusion af medlemsstaternes udgifter i
forbindelse hermed?
Spørgsmål om udbrud af bluetonguevirus
(11.
10.23)
Niels Fuglsang
(Socialdemokra
tiet, S&D)
Beskyttelse af den
truede ulv i Europa
på trods af
skræmmekampagne
og "beskyttelse af
dyr til
landbrugsformål"
Nedbringelse af
partikelforuren
ing fra
brændeovne
Christel
Schaldemose
(Socialdemokratiet,
S&D)
Der er ikke er fagligt belæg for at anse ulve
som grundlæggende farlige for mennesker.
Direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om
beskyttelse af landbrugsdyr forpligter allerede
husdyrholdere til at beskytte dyr, der holdes
udendørs, mod blandt andet rovdyr, når det
”er nødvendigt og muligt”. I Danmark har
miljøministeriet registreret 0 ulveangreb på
husdyr bag fungerende ulvesikrede hegn de
sidste 6 år.
1. Vurderes ulvesikrede hegn om holdte dyr
samt anvendelse af vogterhunde som
effektive virkemidler til at beskytte husdyr
mod ulveangreb, og er der potentiale for at
styrke beskyttelsen af husdyr ved i højere grad
at udmønte den gældende forpligtelse i
Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998?
2. Hvordan vil en generel lempelse af
beskyttelsen af ulve ved fx at flytte ulven fra
habitatdirektivets bilag IV til direktivets bilag
V, således at ulven bliver jagtbar, kunne
reducere omfanget af ulveangreb på husdyr,
såfremt hegning om husdyrhold ikke
ulvesikres?
3. Er det hensigten at åbne og revidere
habitatdirektivet alene med henblik på at
lempe beskyttelsen af en enkelt art, eller er
det hensigten ud fra faglige vurderinger
samtidig at opdatere habitatdirektivets bilag II
og IV, således at alle arter, der i dag er
rødlistede på europæisk niveau, tilføjes
bilagene?
Spørgsmål om beskyttelse af den truede ulv i
Europa på trods af skræmmekampagne og
"beskyttelse af dyr til landbrugsformål"
(30.09.23)
En ny undersøgelse fra den danske myndighed
Miljøstyrelsen konkluderer, at ESP-
partikelfiltre i væsentlig grad kan reducere
forurening fra brændeovne, som i øjeblikket er
på dagsordenen hos Kommissionen under bl.a.
Luftkvalitetsdirektivet.
Rapporten konkluderer desuden, at for at
forbedre luftkvalitet i EU vil det være en fordel
med en fælleseuropæisk godkendelsesordning
for at udbrede brugen af tilgængelig
filterteknologi.
Vil Kommissionen tage stilling til, om man vil
undersøge mulighederne for en sådan
ordning?
Spørgsmål om nedbringelse af
partikelforurening fra brændeovne
(20.09.23)
rådighed. EU's rolle med hensyn til at sikre
tilgængeligheden af vacciner er begrænset og
håndteres derfor bedre på medlemsstatsniveau.
På grund af den frivillige karakter af udryddelse af
BTV har Kommissionen ikke retsgrundlag for at
udarbejde en EU-dækkende plan for
nødvaccination og finansiere den. Ikke desto
mindre arbejder Kommissionen tæt sammen med
medlemsstaterne om andre aspekter, navnlig med
hensyn til at garantere sikker flytning af dyr og
produkter heraf inden for EU og regelmæssigt
overvåge den epidemiologiske situation.
Svar på spørgsmål om udbrud af
bluetonguevirus
(05.12. 23)
1. Kommissionen mener, at ulvesikre hegn,
hyrdehunde og vandrende fårehold er effektive
foranstaltninger til forebyggelse af skader, når de
gennemføres korrekt og er skræddersyet til den
specifikke sammenhæng, hvori de anvendes. Disse
foranstaltninger kan finansieres under den fælles
landbrugspolitik, hvis medlemsstaterne medtager
det i deres strategiske planer under den fælles
landbrugspolitik.
I henhold til direktiv 98/58/EF skal dyr, der ikke
holdes i bygninger, om nødvendigt og muligt
beskyttes mod rovdyr. Ansvaret for at gennemføre
dette krav ligger hos medlemsstaterne, som er
bedst i stand til at afgøre, hvad der er de mest
effektive midler til at beskytte dyr mod rovdyr.
2. Gennemførelsen af passende forebyggende
foranstaltninger vil fortsat være afgørende for at
reducere angreb på husdyrbestande, selv når
ulven flyttes til bilag V til habitatdirektivet.
3. Kommissionen er i øjeblikket i færd med at
analysere ulvesituationen i EU. På grundlag af de
indsamlede data vil Kommissionen, hvis det er
relevant, træffe afgørelse om et forslag om at
ændre ulvens beskyttelsesstatus i EU og ajourføre
den retlige ramme for om nødvendigt at indføre
yderligere fleksibilitet i lyset af denne arts
udvikling.
Svar på spørgsmål om beskyttelse af den truede
ulv i Europa på trods af skræmmekampagne og
"beskyttelse af dyr til landbrugsformål"
(15.12.
23)
Med udgangspunkt i arbejdsplanen for miljøvenligt
design og energimærkning 2022-2024 er
Kommissionen i øjeblikket ved at revidere den
gældende lovgivning om foranstaltninger
vedrørende miljøvenligt design af produkter til
lokal rumopvarmning til fast brændsel (forordning
(EU) 2015/1185). Mulighederne for at ændre
forordningen, herunder fastsættelse af strengere
krav til emissioner af forurenende stoffer fra ovne
til fast brændsel, vil blive vurderet som led i
revisionen. Mulighederne omfatter montering af
efterforbrændingsudstyr såsom filtre.
Revisionen forventes afsluttet i andet kvartal af
2024, hvorefter der kan vedtages lovgivning om
ajourførte krav til miljøvenligt design.
Hvad angår forpligtelserne i henhold til direktivet
om luftkvalitet (direktiv 2008/50/EF) skal
medlemsstaterne træffe foranstaltninger til sikring
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Besvarede MEP-spørgsmål i perioden 15. oktober til 15. december indenfor udvalgets ressort
2805221_0004.png
Karen Melchior
(Renew)
Øget ukrainsk
korneksport
gennem EU's
nabolande med
jernbane for at
kompensere for
Ruslands blokade i
Sortehavet
Der skal findes alternativer til eksport af korn
fra Ukraine via Sortehavet for at kompensere
for Ruslands blokade. Jernbanetransport er at
foretrække frem for vejgodstransport, da de
ukrainske veje vil blive ødelagt af de mange
tunge lastbiler, og et fokus på
jernbanetransport vil være i
overensstemmelse med EU's transport- og
miljøprioriteter.
Kapaciteten er nået ved grænseovergangene
for biltrafik langs Ukraines grænser til EU.
Kapaciteten ved grænseovergangene for
jernbanetransport er imidlertid
underudnyttet, fordi jernbaneoperatørerne
ikke kan håndtere øgede godsmængder på
grund af mangel på personale, rullende
materiel og det nødvendige udstyr til at laste
og aflæsse korn.
Desuden inspiceres ukrainske produkter
grundigt ved grænseovergangene, hvilket
forsinker eksporten, og høje takster for brug af
EU's jernbaner til transport af ukrainske varer
kan medvirke til at reducere eksporten af korn
fra Ukraine med jernbane.
1. Hvad gør Kommissionen for at koordinere
medlemsstaternes bestræbelser på at sikre, at
det nødvendige personale, rullende materiel
og udstyr er til rådighed?
2. Hvad gør den for at lette udvekslingen af
oplysninger om indkøb af ukrainske produkter
med henblik på at strømline toldbehandlingen
i lande som Polen og Rumænien?
3. Koordinerer den bestræbelserne på at
nedsætte jernbanetaksterne for eksport af
ukrainsk korn til EU, indtil der er sikret fri
passage gennem Sortehavet?
Spørgsmål om øget ukrainsk korneksport
gennem EU's nabolande med jernbane for at
kompensere for Ruslands blokade i Sortehavet
(02. 08.23)
af, at overskridelsesperioden for grænseværdierne
for forskellige forurenende stoffer bliver kortest
mulig. Det er op til medlemsstaterne selv at vælge,
hvilke foranstaltninger de vil træffe.
Kommissionen vedtog den 26. oktober 2022 et
forslag om revision af direktivet, som i øjeblikket
er til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.
Svar på spørgsmål om nedbringelse af
partikelforurening fra brændeovne
(21. 11. 23)
Siden lanceringen af solidaritetsbanerne er deres
kapacitet blevet øget betydeligt ved at strømline
procedurerne samt gennem kortfristede
investeringer, hvilket har gjort det muligt at
eksportere 57,4 mia. ton landbrugsprodukter
mellem maj 2022 og september
2023. Kommissionen har sammen med andre
internationale finansielle institutioner mobiliseret
1 mia. EUR til støtte for solidaritetsbanerne og har
tildelt 300 mio. EUR til at støtte
infrastrukturinvesteringer, der er direkte relevante
for solidaritetsbanerne. 250 mio. EUR er blevet
mobiliseret gennem Connecting Europe-
faciliteten for at afhjælpe forskellige flaskehalse
ved større grænseovergangssteder for vej- og
jernbanetransport. Dette er blevet suppleret af
regionale og eksterne fonde og i tæt samarbejde
med internationale finansielle institutioner.
Kommissionen er bevidst om de vedvarende
vanskeligheder i forbindelse med Ukraines
landbrugseksport og adresserer dem inden for
rammerne af den fælles
koordineringsplatform såvel som gennem særlige
møder om korridorens solidaritetsbaner. Blandt de
første af platformens resultater er de
operationelle planer for opskalering af kapaciteten
i Donau-korridoren mod Sortehavet, øget
anvendelse af konventionen om en fælles
forsendelsesprocedure og strømlining af
sundheds-, plantesundheds- og andre kontroller
samt forbedring af infrastrukturen ved de vigtigste
grænseovergangssteder til Ukraine.
Kommissionen lægger en betydelig indsats i at øge
kapaciteten i alle solidaritetsbanerne og vil fortsat
opfordre alle interessenter i transportsektoren til
at udvise størst mulig fleksibilitet med henblik på
at facilitere en gnidningsløs transit af alle
ukrainske landbrugsprodukter i hele EU.
Svar på spørgsmål om øget ukrainsk korneksport
gennem EU's nabolande med jernbane for at
kompensere for Ruslands blokade i Sortehavet
(30.11. 23)