Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 191
Offentligt
2804372_0001.png
NOTAT
Til
Fødevareministeriet, Bæredygtigt fiskeri att. Ida Lassen
Vedr.
Bestandsundersøgelse af blåmuslingebestanden i N2000-området
Lillebælt, 2023
Fra
6/12-2023
J. nr.
23/1015159/peniel/
kjg/jekjp
DTU Aqua
Blåmuslingebestandsestimat for N2000 området, Lillebælt 2023
DTU Aqua har i november 2023 gennemført bestandstogt i Natura 2000 området i Lillebælt (N112) på
foranledning af fiskerierhvervets henstilling til Fødevareministeriet om at undersøge mulighederne for
at få åbnet området for blåmuslingefiskeri i fiskerisæsonen 2022/23.
Bestandstogtet er gennemført med DTU Aquas eget skib og mandskab, hvor der er anvendt DTU
Aquas nedskallerede østkyst-skraber (1,5 m i bredden). Undersøgelsen omfatter 74 faste stationer,
der er udlagt i Natura 2000 området. På hver enkelt station er forekomsten af blåmuslinger mindre og
større end 8 cm opgjort. Opdelingen i hhv. små og store blåmuslinger er foretaget fordi bestanden tid-
ligere har været kendetegnet ved større forekomster af blåmuslinger >8 cm, som har bidraget betyde-
ligt til biomasseestimatet, men som antages ikke at være egnede som føde for de udpegede muslin-
gespisende fugle i området. Det samlede fødebehov for de tre muslingespisende arter (edderfugl,
bjergand og hvinand) i udpegningsgrundlaget er estimeret til 33.810 t af DTU Aqua ud fra tidligere be-
regninger for fødehovet hos disse tre arter i Natura 2000 området i Løgstør Bredning. Fødebehovet
baseret på de reviderede fugletal fra 2016 for Natura 2000 området i Lillebælt (Petersen et al. 2016) er
stadig ikke beregnet og kan med fordel estimers af DCE, AU jævnfør notat for Natura 2000 området i
Vadehavet (Bregnballe et al. 2019).
Det samlede bestandsestimat for blåmuslinger på vanddybder fra 3-15 m i Natura 2000 området N112
er estimeret ud fra den gennemsnitslige biomasse gange arealet af Natura 2000 området på vand-
dybder 3-15 m. Estimatet indeholder således ikke en usikkerhed, som for områderne i Limfjorden,
hvor den geostatistiske bestandsmodel anvendes. Konkret betyder det, at den samlede biomasse i
2023 estimeres til enten ca. 12.500 eller 29.800 t alt efter, hvor mange stationer, der medtages i be-
regningerne. Udelades en enkelt station med høj biomasse (>7 kg m
-2
) estimeres bestanden til ca.
12.500 t, mens bestandsestimatet øges til ca. 29.800 t, hvis stationen inkluderes. Der er en ujævn for-
deling af blåmuslingerne i området, hvor tætte forekomster kun er observeret i områder i den sydlige
del af området (Figur 1).
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Kemitorvet
Bygning 202
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 35 88 33 80
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 191: DTU Aquas bestandsestimat for Natura 2000-området "Lillebælt", fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2804372_0002.png
Figur 1. Biomassetætheder (kg m
-2
) af blåmuslinger i Natura 2000 området i Lillebælt i 2023.
Blåmuslingerne opgøres som enten store (>8 cm) eller små (<8 cm), da bestanden af blåmuslinger i
Lillebælt tidligere har været kendetegnet ved at være domineret af store blåmuslinger, der er vurderet
til ikke at være tilgængelig fødekilde for de muslingespisende fugle i området. I 2023 udgøres blåmus-
lingebestanden hovedsageligt af små muslinger (<8 cm), da muslinger >8 cm udgør ca. 1.900 t af bå-
de 12.500 t og 29.800 t. Uanset beregningsmetoden, er bestandsestimatet for 2023 mindre end den
mængde på 33.810 t, som skal reserveres til de muslingespisende fugle (Figur 2).
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 191: DTU Aquas bestandsestimat for Natura 2000-området "Lillebælt", fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2804372_0003.png
Figur 2. Bestandsestimater for blåmuslinger i Natura 2000 området i Lillebælt (N112) i perioden 2008-2023, hvor
hhv. alle stationer (top) er inkluderet og hvor stationen med høj biomasse er udeladt (bund). Siden 2018 er blå-
muslingebestanden opdelt i hhv. små (<8 cm) og store (>8 cm) blåmuslinger, mens der i de tidligere år ikke har
været foretaget en opdeling i små og store blåmuslinger.
Længdefordelingen af blåmuslinger i området viser, at størstedelen af blåmuslingerne i november
2023 var større end 4,5 cm (Figur 3), og fraværet af mindre blåmuslinger kan være indikation på
manglende kontinuerlig rekruttering i området.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 191: DTU Aquas bestandsestimat for Natura 2000-området "Lillebælt", fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2804372_0004.png
Figur 3. Længdefordelingen (cm) af blåmuslinger i Natura 2000 området i Lillebælt (N112) målt på bestandstogtet
2023.
Konklusion
Den samlede bestand af blåmuslinger i 2023 er estimeret til ca. 12.500 eller ca. 29.800 t alt efter be-
regningsmetode, hvoraf muslinger >8 cm udgør ca. 1.900 t. Uanset beregningsmetode er bestanden
af blåmuslinger estimeret til at være mindre end det estimerede fødebehov (33.810 t) for de tre mus-
lingespisende arter på udpegningsgrundlaget. Bestanden opgjort i november 2023 består hovedsage-
ligt af blåmuslinger >4,5 cm.
Referencer
Bregnballe T, Petersen IK, Clausen P (2019). Fuglenes behov for blåmuslinger i den indre del af Va-
dehavet 1980-2015. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Århus
Universitet.
Petersen IK, Clausen P, Nielsen RD, Laursen K (2016). Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks
danske Fuglebeskyttelsesområder. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for
Bioscience, Århus Universitet.
4