Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 447
Den 21. december 2023
Estimat for bestanden af blåmuslinger i Natura 2000-området
”Lillebælt”
Med henvisning til min besvarelse af spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af 20. oktober 2023 fremsendes
hermed til Miljø- og Fødevareudvalgets orientering DTU Aquas bestandsestimat for Natura 2000-
området ”Lillebælt” (bestandsestimat). Vurderingen er udarbejdet efter anmodning fra Danmarks
Fiskeriforening PO om at åbne for kommercielt fiskeri i området.
DTU Aqua estimerer, at bestanden af blåmuslinger i området er mindre end det estimerede fødebehov
for de tre muslingespisende fuglearte på udpegningsgrundlaget. Fiskeriaktiviteten vil dermed være
uforenelig med bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området. På baggrund heraf afvises det at
imødekomme anmodningen om at åbne for fiskeri efter blåmuslinger.
Bestandsestimatet bliver efter sædvanlig praksis forelagt Muslingeudvalget til orientering.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk