Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 190
Offentligt
2804341_0001.png
Og Transport af dyr i Europa skal tilstræbe højest mulige
dyrevelfærd, ensartethed i hele Europa samt afspejle nutidig viden
og teknologi
God dyrevelfærd skal sikres på et veldokumenteret grundlag
Dyrevelfærdsdebatten vækker følelser i os alle og derfor er det vigtigt, at vi navigerer efter at alle
dyr skal behandles godt og ens. Dette uanset om de skal køres langt til slagt i Danmark eller skal
ud på en kortere transport der krydser landegrænser. Højdekrav, arealkrav, køretider, pauser,
fodring og vanding skal afspejle forskning og naturligvis forholde sig til, at transport er midlertidig
og nødvendigt.
Dyrevelfærd under transport bør ikke debatteres i kontekst af andre dagsordener, hverken
arbejdspladser, ønsker om en mindre produktion eller hvorvidt transporten er et led i den frie EU-
handel. Derfor ønsker SamMark at understrege, at det er altafgørende, at alle beslutninger på
området for transport af dyr skal være evidensbaseret på baggrund af veldokumenteret forskning,
hvis vi skal sikre god dyrevelfærd.
I Danmark er vi internationalt kendt for god kvalitet om det er genetik eller det vedrører
håndtering af dyr under transport. De danske virksomheder arbejder professionelt med transport
af dyr for at sikre de bedst mulige præmisser. Det var bl.a. derfor, at EU's undersøgelsesudvalg om
Beskyttelse af Dyr under Transport (ANIT) besøgte Danmark i november 2021 for at få
inspiration til revisionen af transportforordningen. Her bidrog danske eksportører til udvalgets
feltarbejde i at undersøge, hvordan standarder for fremtidens dyretransport kan hæves.
Sikring af ensartet lovgivning og implementering på tværs af hele EU
Transportforordningen, herunder Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om
beskyttelse af dyr under transport, er knap 20 år gammel, og udfordringen gennem efterhånden
mange år har været, at udvikling i eksport og teknologi er løbet fra de gamle regler. Når revisionen
skal forhandles, vil eksportører og omsættere insistere på, at reglerne sikrer, at niveauet for
dyrevelfærd i hele EU løftes til dansk niveau. Mange af de enkeltstående, grumme lovovertrædelser
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 190: Materiale fra ekspertmødet den 29/11 om dyretransporter
2804341_0002.png
rundt om i Europa
som naturligt vækker harme
er overtrædelser omfattet af den nugældende
forordning. I den forlængelse er det afgørende, at den igangværende revision af
transportforordningen sikrer en ensartet og harmoniseret implementering i hele EU med fair
konkurrence og gennemsigtige markedsforhold. Fælles regler på området for transport af dyr på
tværs af medlemslande i EU sikrer mere dyrevelfærd.
Ligeledes bør man i forhandlingerne sikre, at reglerne ikke lægger op til individuelle fortolkninger
og mulighed for særregler i de enkelte lande. Det er ikke udviklende for den danske
fødevareproduktion eller fremmende for fair konkurrenceforhold på tværs af Europa, når der som
i dag udvikles særregler og fortolkninger i mange lande. På den baggrund anbefaler SamMark, at
den nye forordning kun efterlader behov for at supplere med nationale straffebestemmelser.
Således kan man sikre ensartet konkurrence og stabile rammebetingelser i branchen, som foretager
store anlægsinvesteringer.
Større ensartethed i uddannelse, systemer og et forbedret samarbejde på tværs af EU
SamMark
advokerer
særligt
for,
at
der
i
forbindelse
med
revisionsarbejdet
af
transportforordningen sikres en større ensartethed i uddannelsen af dyretransportchauffører, så vi
ikke har de forskelle, som der ses i dag med multiple choice-test i nogen lande og uge lange kurser
andre steder. Derudover bør navigations- og sporingssystemer samt certifikater i hele EU udnyttes
til fulde og håndteringen bør digitaliseres fuldt ud, så vi ikke
som i dag
stadig skal medbringe
fysiske dokumenter i bilerne, som skal sendes ind og behandles dagevis forud for transporten, og
filer fra udførte ture leveres efter turen. En digitalisering vil kunne sikre, at alt dette kan tilgås af
myndighederne elektronisk under transporten og være med til at man ikke opbygger et unødigt
bureaukrati i håndteringen af reglerne.
Ligeledes opfordrer SamMark til at styrke udvekslingen af informationer mellem medlemslandene
i EU. Dette indbefatter bl.a. udvekslingen af oplysninger om godkendelsescertifikater for
køretøjer, kompetencebeviser og transporttilladelser. Derudover støtter SamMark et styrket
samarbejde mellem medlemslandene inden for kontrollen. Det kan ikke nytte, at vi som nu skal
have godkendt ture ofte mange dage i forvejen og en mulig temperaturoverskridelse aflyser turen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 190: Materiale fra ekspertmødet den 29/11 om dyretransporter
2804341_0003.png
og
når
dagen
oprinder,
kunne
turen
sagtens
være
gennemført
uden
temperaturoverskridelser. Landene bør i stedet kunne tilgå data på transporterne og så kontrollere
dem aktuelt. Dette i modsætning til det bureaukrati, som vi oplever i dag med kontroller af
transportporten forud på gisninger og prognoser, og efterfølgende igen kontroller med henblik på
mulige sanktioner
ingen af delene forbedrer dyrevelfærden.
Dyrevelfærd skal holdes adskilt fra andre faktorer under transporten af dyr
SamMark ønsker at understrege, at det altid er i branchens interesse, at holde transporttiden på et
minimum for dyrenes bedste. Med afsæt i debatten på området ønsker SamMark at appellere til,
at det danske mandat sikrer proportionalitet i forbindelse med forhandlingerne om
dyretransporter. Det er afgørende, at uafhængige faktorer i forbindelse med transport af dyr ikke
blandes unødigt sammen. Eksempelvis bør kørehviletidskrav for chaufførerne ikke kombineres
med eller influere dyrevelfærdsmæssige krav for dyrene under transport, da disse er to uafhængige
faktorer i forbindelse med transporten. Det er ikke nødvendigvis i dyrenes interesse at holde en
masse pauser, blot fordi chaufføren skal. Derfor kører man i praksis i dag med 2 chauffører (om
nødvendigt med 3 chauffører) eller med udskiftning af chaufførerne undervejs, netop for at undgå
uro blandt dyrene og forkorte transporttiden.
Vand, GPS og temperaturmålere på transportkøretøjerne
National og europæisk lovgivning sætter krav til transportkøretøjerne. Dette indebærer bl.a.
korrekt indretning af køretøjet i passende størrelse til de ønskede dyr, kortest mulig transporttid,
indretning der sikrer at dyrene ikke pådrages skader under transporterne. Dyrene skal derudover
have passende ventilation og strøelse under transporten. Dyrene efterses løbende under
transporten, for at sikre de bedst mulige præmisser for transporten.
Derudover er der krav om mekanisk ventilation, temperaturmåling, adgang til vand under hele
transporten (i praksis medtages vand i en mængde der svarer til 1,5% af grisens vægt), GPS-system,
løbende registrering af temperatur i lastrummet og logbøger på lange transporter.
SamMark insisterer på, at der sikres fælles regler og en højere grad af regelefterlevelse
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 190: Materiale fra ekspertmødet den 29/11 om dyretransporter
2804341_0004.png
SamMark insisterer på, at dyrevelfærden skal løftes i hele EU, og branchen ser forventningsfuldt
frem til at læse Kommissionens ændringsforslag til transportforordningen. SamMark appellerer
hertil, at det danske mandat vil fokusere på, at der sikres fælles regler på tværs af EU, en højere
grad af regelefterlevelse, og at forhandlingerne baseres på evidens og veldokumenteret forskning
så vi i fremtiden sikrer en fair konkurrence og en forbedring af dyrevelfærden i hele EU.
Bilag:
Grundlæggende forskelle på krav til kort og lang transport efter nuværende forordning.
Landevejs transport
godkendelse af køretøj
uddannelse
Planlægning af transport i
logbog.
transporttid
transporter under 8 timer
eller national transport
Type 1
Transporter over 8 timer
Type 2
indsendelse af
logbog
senest
kl. 9.00, 2 arbejdsdage før
afgangsdag
Svin må maksimalt
transporteres 24 timer,
kreatur 14 timer og efter 1
times hvil må de køre 14
timer igen.
Kalve må køre 9 timer og
efter 1 times hvil må de køre
9 timer igen.
Svin ingen pauser i 24 timer
kreaturer kan køre 14 timer,
derefter 1 times hvil og
derefter 14 timer igen
Mekanisk ventilation
der medbringes 1,5% af
dyrets vægt.
svin konstant adgang til
vand, kreaturer skal under 1
time hvil efter senest 14
timer tilbydes vand.
Svin ingen foder,
kreaturer tilbydes om
nødvendig foder efter 14
timer under
%
max 8 timer
pauser
%
ventilation
vand
Naturlig ventilation
%
foder
%
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 190: Materiale fra ekspertmødet den 29/11 om dyretransporter
2804341_0005.png
Dyrlægekontrol i forbindelse med transporten
veterinærkontrol
flytning mellem
besætninger i Danmark
flytning til slagteri
direkte læsning til
eksport
transportegnethedskontrol
%
kødkontrol
%
ved ankomst til slagteri
Kontrol inden afgang, ved
politisk aftale udvidet til
150%
kontrol på samlested, ved
politisk aftale udvidet til
150%
kontrol inden afgang
eksport via samlested
kontrol på samlestedet
SamMark står naturligvis til rådighed for uddybning og besvarelse af spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lisbet Hommelhoff