MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udkast til forslag til anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse (Egholm)

Supplerende bemærkninger til udkast for anlægslov på baggrund af gennemgang af opdateret

MKR for projektet

Bilag 2

Dato: 09-02-2022

Supplerende bemærkninger til udkast til forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse fra Hav- og Vandmiljø

Miljøstyrelsens(MST) enhed for Hav- og Vandmiljø (HOV) bidrog primo januar 2022 til foreløbige bemærkninger fra MST til udkast til lovforslaget

for anlæg af den 3. Limfjordforbindelse, enhedens bemærkninger er gengivet i MSTs svar på Departementets bestilling af bemærkninger. MSTs svar

af 7. januar 2022 er vedlagt.

De nu vedlagte bemærkninger fra HOV er baseret på en gennemgang af den (delvist) opdaterede miljøkonsekvensrapport for 3.

Limfjordsforbindelse, der var i offentlig, men ikke myndighedshøring, marts-april 2021. HOVs gennemgang af MKR har haft til formål at afklare,

om der i MKR for projektet af 3. Limfjordsforbindelse er redegjort for vurderinger af projektets forenelighed med vandplanlægningen og

havstrategien, og om disse vurderinger er valide. HOV har endvidere påset, om projektet vil være i konflikt med overvågningsprogrammet

NOVANA eller overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.

Særligt om MKR for projektet 3. Limfjordsforbindelse

Ved vurdering af en MKR og udkast til MKR for projekter er Hav og Vandmiljøs grundlag følgende:

Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer

med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Det følger af § 8 i

bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), at offentlige myndigheder ikke

må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan opnås for målsatte

overfladevandområder eller grundvandsforekomster.

Lov om havstrategi (lovbekendtgørelse 1161 af 25/11/2019) fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller

fastholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Det følger af havstrategilovens

§ 18, at offentlige myndigheder er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i havstrategien.

Miljøkonsekvensrapporten (MKR) skal derfor redegøre for påvirkningen af målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og af

danske havområder i tilstrækkelig grad til, at miljømyndigheden og de berørte myndigheder kan vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR er

tilstrækkeligt, om vurderingerne er rigtige.

Miljøkonsekvensrapporten skal bl.a. redegøre for:

de faktuelle og retlige forhold, der gælder for målsatte vandforekomster

–

overfladevandområder og grundvandforekomster, herunder

miljømål, tilstand og indsats. Den direkte og indirekte påvirkning af de biologiske kvalitetselementer samt de understøttende fysisk-

kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer skal inddrages i en sådan vurdering. Der henvises til kapitel 8 i Vejledning til

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen

Bilag 2

bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

https://mst.dk/media/133301/bilag-1-vejledning-4-juli-2017.pdf

udkast til ny vejledning

https://mim.dk/media/225714/udkast-vejledning-til-indsatsprogram-vp3.pdf

samt udkast til vandområdeplaner (2021-2027) offentliggjort december 2021

https://mim.dk/media/226716/vandomraadeplanerne-

2021-2027.pdf

og Miljøgis for planerne

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021

miljøtilstand i berørt havområde og påvirkning af havstrategiens deskriptorer 1-11. Der henvises til Danmarks Havstrategi II

https://mim.dk/media/216857/hsii_foerste_del_-_endelig_udgave.pdf

og til

https://mim.dk/natur/hav/

overensstemmelse med overvågningsprogrammet NOVANA og overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.

MST har ved gennemgang af MKR for 3. Limfjordforbindelse konstateret flere mangler og har over for Vejdirektoratet tilkendegivet, at de

væsentligste mangler efter MSTs vurdering indebærer, at det vil være nødvendigt at udarbejde et tillæg/et supplement til den MKR, der var i høring

februar-april 2021, og gennemføre en ny høring over dette tillæg. Der er i kommentarerne til udkastet til forslag til anlægsloven nedenfor henvist til

en række af disse mangler.

Bemærkninger til udkast til lovforslag om anlæg af 3. Limfjordforbindelse

HOV kommenterer med det væsentlige forbehold, at en række vurderinger af forholdet til vandplanlægningen er ufuldstændige, hvilket indebærer,

at vurderinger og konklusioner i lovforslagets bemærkninger for samme forhold på tilsvarende vis er ufuldstændige.

Udkast til lovforslag

Bemærkning

Initialer for

medarbejder i

HOV

DBS

Lovforslagets § 1, stk.

1, nr. 5, side 1

- og de specielle

bemærkninger til § 1,

side 92-93

Forslagets § 1 har følgende ordlyd:

”

§ 1.

Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm

med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder at

1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,

2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb),

3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm

4) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm og forlængelse af

Mølholmsvej

5) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet for en 3.

Limfjordsforbindelse.”

Det er uklart, hvad nr. 5 dækker i forhold til nr. 1-4. Er det en opsamling for en sikkerheds skyld, som kan

dække alt, eller er nr. 5 tænkt sådan, at nr. 5 overflødiggør nr. 1-4 og dækker en hvilken som helt

disposition for at virkeliggøre projektet.

Bilag 2

Det fremgår heller ikke tydeligt af de specielle bemærkninger, hvor der som eksempler på nødvendige

dispositioner er angivet følgende:

”Bestemmelsen

udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af

det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på

søterritoriet og nødvendige ledningsarbejder mv.

”

Dvs bl.a. de dele af projektet, der er nævnt under § 1, nr. 1-4.

Det foreslås, at § 1 præciseres, således at det tydeliggøres, hvad anlægsprojektets hovedelementer er, og at

” bestemmelsen om de ”nødvendige dispositioner” indeholder en henvisning

til disse elementer, se

eksempelvis § 1 i lov om Lynetteholm.

Lovforslagets

bestemmelser

Kapitel 3, § 4,

Side 2

Kapitel 3 har overskriften ”Varetagelse af naturhensyn”

og § 4 følgende ordlyd:

”

Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold

til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.”

DBS

Men afværgeforanstaltninger fastsættes og gennemføres ikke alene for at varetage naturhensyn

–

modsat, så skal naturhensyn også varetages af transportministeren efter § 5, stk. 3. Mao er overskriften

ikke helt retvisende.

Det foreslås, at § 4, bliver stk. 2 i § 2, hvorefter behovet for et særskilt kapitel til bestemmelsen også

bortfalder.

Lovforslagets

bestemmelser

side 1-5

Der er ingen bestemmelse om delegation fra transportministeren til Vejdirektoratet.

Der er ingen bestemmelser om tilsyn med og håndhævelse af overtrædelser af lovens bestemmelser og i

den sammenhæng de krav og vilkår, der følger af de gennemførte vurderinger af konsekvenserne for miljø

og natur.

Det fremgår, at det følger af den politiske aftale om infrastruktur, at

”Vejdirektoratet

i 2025 kan igangsætte detailprojektering og anlæg af den 20 km lange motorvej vest om

Aalborg.

”

Dette kan medføre en særskilt problemstilling i forhold til vurderingerne af projektets overensstemmelse

med vandplanlægningen.

DBS

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 2.

Lovforslagets

baggrund

Bilag 2

side 14

Miljøkonsekvensrapporten for projektet er gennemført i 2019-20

–

og suppleres forventeligt primo 2022,

men den egentlige detailprojektering iværksættes først i 2025 og anlægsarbejdet begyndes efter det oplyste

forventeligt først i 2028.

Det indebærer, at vurderinger af tilstand og potentiale for målopfyldelse i forhold til fastsatte miljømål kan

have ændret sig væsentligt, når detailprojektering henholdsvis anlægsarbejderne begyndes. Det bemærkes

her, at der forventeligt vil blive offentliggjort nye vurderinger af målsatte overfladevandområders og

grundvandforekomsters tilstand ultimo 2025 og 2026. Dette indebærer en situation, der kan

sammenlignes med de kontinuitetsbrud, der nu er reguleret i hovedlovene på miljøområdet, og kan betyde,

at det vil være nødvendigt at opdatere vurderingerne af påvirkningerne og overensstemmelse med

vandplanlægningen i forbindelse med detailprojektering og ansøgninger om tilladelser efter f.eks.

miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.

Dette forhold er ikke beskrevet, men bør beskrives i lovforslaget.

Følgende kan inddrages til belysning af problemstillingen:

Der er i miljøvurderingslovens § 39 følgende bestemmelse om kontinuitetsbrud:

”En afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen

ikke er udnyttet, inden 3 år

efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.”

Med udgangspunkt i miljøvurderingslovens forarbejder er følgende anført i Karnov Kommentaren til

bestemmelsen:

”Der

indføres en generel forældelsesregel for ikke-udnyttede screeningsafgørelser om ikke

VVM-pligt efter § 21 og VVM-tilladelser efter § 25. Bestemmelsen svarer til den 3-årige forældelsesregel i

planlovens §

56, stk. 1,

for landbaserede anlæg. Det betyder, at en screeningsafgørelse og en VVM-tilladelse forældes, hvis den ikke

er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller hvis tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år

(kontinuitetsbrud). Efter udløbet af de 3 år må bygherren altså i givet fald indgive en ny ansøgning.

Kravet om, at screeningsafgørelsen eller VVM tilladelsen skal være udnyttet, indebærer, at den fysiske udnyttelse skal

være påbegyndt inden fristens udløb og derefter fortsat i et sædvanligt tempo, hvilket svarer til praksis på planlovens

område.

Afgørelser efter anden lovgivning, som i henhold til regler fastsat med hjemmel i § 15, erstatter en tilladelse efter § 25,

og som giver tilladelse til at etablere, ændre eller udvide det konkrete projekt, forældes efter reglerne i denne

lovgivning.

Forældelsesreglen gælder ikke for afgørelser vedrørende planer og programmer”

Bilag 2

Miljøvurderingslovens regler om kontinuitetsbrud svarer til regler herom i miljøbeskyttelsesloven og

naturbeskyttelsesloven. Husdyrbrugloven har en variant

–

6 år efter meddelelse, men 3 år, hvis der er

driftsophør. Af forarbejderne til denne bestemmelse (LFF nr. 114, 2016-17) fremgår, at man for at

imødekomme husdyrbrugenes særlige behov for flexibilitet fastsætter den længst mulige frist, det er

formuleret således:

”Her kan der tages afsæt i den længste periode, som reglerne i dag giver mulighed for

(5 år til iværksættelse og 1 år til at gøre projektet færdigt)”. Det er ikke klart, hvilke regler, der her henvises

til

–

men det bør dække over en vurdering af, hvad der er foreneligt med EU retten på dette område.

Men hvis dette er et robust udgangspunkt, så skal projektet være færdig 6 år efter afgørelsen er

meddelt/lovforslaget er vedtaget. Det betyder, at hvis lovforslaget vedtages i april 2022, så skal det være

afsluttet og klar til ibrugtagning april 2028, men efter de skitserede planer er det færdigt 2031.

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 3. 5.1.

Miljømæssige

vurderinger og

supplerende

miljømæssige

vurderinger

Gældende ret

side 24- 26

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 3.5.6.

Forholdet til anden

lovgivning

Transportministeriets

overvejelser

Side 31-32

Det fremgår af dette afsnit (side 26), at væsentlighedsvurderinger og konsekvensvurderinger efter

habitatdirektivets regler indgår i en miljøkonsekvensrapport.

Der mangler imidlertid oplysning om, at også vurderinger af projektets overensstemmelse med

vandplanlægningen og havstrategien skal fremgå af miljøkonsekvensrapporten. Det foreslås derfor, at

afsnit om lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen i afsnittet 3.6.1. om forholdet til anden

lovgivning (side 30) flyttes til afsnit 3.5.1. og suppleres med oplysninger om den bindende virkning af

vurderingerne i forhold til vandplanlægningen og havstrategien, jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 og

havstrategilovens § 18.

DBS

Side 31 nederst og side 32 øverst er der redegjort for vurderingen af projektets overensstemmelse med den

beskyttelse af områder og arter, der følger af habitatdirektivet, men der mangler redegørelse for

vurderingen af projektets overensstemmelse med henholdsvis vandplanlægning og havstrategi.

DBS

Bilag 2

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 3.5.6.

Forholdet til anden

lovgivning

Transportministeriets

overvejelser

Side 33, nederst

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 4

Konsekvenser for

opfyldelse af

verdensmålene,

Side 37

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 9, Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Afsnit 9.

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Underafsnittene i dette hovedafsnit bør tilføjes afsnit med de samlede vurderinger af henholdsvis

overensstemmelse med havstrategien (et resume med udgangspunkt i MKRs kapitel om vurderingerne af

overensstemmelse med havstrategien) og overensstemmelse med vandplanlægningen (et resume af

vurderingerne, når de foreligger)

–

svarende til vurderingerne af påvirkning af Natura 2000 områderne i

afsnit 9.14

KILUN

Det fremgår af forslaget, at

”Hvor

bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn

til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til

projektet kan indgå med betydelig vægt.”

DBS

Det bør tilføjes

sætningen ”hvor dette er foreneligt med relevant EU lovgivning”,

således at det

tydeliggøres, at denne vægtning af kriterier ikke påvirker f.eks. vurderingerne af afgørelsernes

overensstemmelse med vandplanlægning efter de regler, der implementerer vandrammedirektivet.

Der mangler redegørelse for projektets betydning for klimaindsatsen (verdensmål 13).

Ved redegørelse for projektets forhold til verdensmål 14 og 15 livet i havet og på land bør det fremgå, at

projektet vil blive gennemført i overensstemmelse med gældende vandplanlægning og havstrategi.

DBS

Afsnit 9. 8

Vandkvalitet

Afsnit 9.8.2

Konsekvenser i

anlægsfasen

Vurderingen af frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) og påvirkningen af vandkvaliteten er

foretaget (ligesom i MKR) ved at sammenholde med klapvejledningens aktionsniveauer. MST gør

opmærksom på, at disse gælder for klapning, hvilket ikke er relevant for etablering af

Limfjordsforbindelsen. Påvirkningen med MFS skal i beskrivelser og vurderinger vurderes i forhold til

MOBRO

Bilag 2

gældende miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål

for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Afsnit 9.8.2

Konsekvenser i

anlægsfasen

Generelt vurderer MST, at vurderingerne for påvirkningerne ved frigivelse /udledning af MFS i MKR er

uklare og dermed ikke fyldestgørende. Der er i MKR (visse steder) uklarhed om betydningen af, at MFS er

et kvalitetselement ved vurdering af henholdsvis økologisk tilstand (specifikke stoffer med nationalt

fastsatte miljøkvalitetskrav) og kemisk tilstand (EU prioriterede stoffer med EU fastsatte

miljøkvalitetskrav).

Der er endvidere ikke redegjort fyldestgørende for, om alle

relevante stoffer (MFS) er medtaget i MKR’s

beskrivelser og vurderinger fx er oliestoffer nævnt overordnet, men der er ingen konkrete oplysninger om

PAH-forbindelser i vejvandet.

Afsnit 9.8.2

Konsekvenser i

anlægsfasen

Afsnit 9.8.3

Konsekvenser i

driftsfasen

Generelt savnes (ligesom i MKR) en adressering af NOVANA-overvågningsstationer, som kan blive berørt

af projektet. MST oplyser, at der er flere NOVANA-stationer, herunder ålegræstransekter i nærheden af

projektområdet.

Der mangler ligesom i MKR mere konkrete vurderinger af udledninger af MFS, herunder eventuelle

overskridelser af gældende miljøkvalitetskrav. Hvis der forudsættes udledningstilladelser, der sikrer

overholdelse af miljøkvalitetskrav for MFS og vurderinger af udledningernes forenelighed med

vandplanlægning, skal dette fremgå, således at det er tydeligt, at der ikke er en endelig vurdering af det

foreslåede projekts forenelighed med vandplanlægningen.

Teksten vedr. ålegræs herunder forekomst, udvikling og dybdeudbredelse er forholdsvis detaljeret (kopi

fra MKR). Afsnittet beskriver, at vurderinger er foretaget ift. tre forskellige konstellationer (marin

bundflora generelt, N2000 og vandområdeplaner).

Der mangler imidlertid en tilsvarende detaljeret beskrivelse af kvalitetselementets ålegræssets ift. miljømål

og tilstand og påvirkningen heraf

–

og dermed overensstemmelse med vandplanlægningen.

I det selvstændige afsnit om overfladevand ift. vandområdeplaner (9.15 Overfladevand) beskrives alene

den samlede økologiske tilstand, men ikke for kvalitetselementet ålegræs, som skal belyses.

Der mangler derfor mere konkrete beskrivelser og vurderinger i forhold til vandplanlægning, svarende til

niveauet for beskrivelser og vurderinger af N2000 områder og strengt beskyttede arter.

MOBRO

Afsnit 9.9.1

Eksisterende forhold

MOBRO

Bilag 2

Afsnit 9.10

Marin bundfauna

Lovforslaget skal beskrive og vurdere forholdene for kvalitetselementet bundfauna svarende til hvad, der

skal beskrives og vurderes for kvalitetselementet ålegræs jf. ovenstående.

MOBRO

Afsnit 9.15. Overfladevand

Afsnit 9.15.2 og 9.15.3.

Konsekvenser i

anlægsfasen og i

driftsfasen

De ganske omfattende og detaljerede vurderinger af påvirkningerne af de målsatte vandløb i MKR er

opsummeret i udkast til lovforslag. Men det gælder både for MKR og for teksten i udkast til lovforslag, at

konsekvenserne af projektets påvirkning af vandløb alene er vurderet efter de retningslinjer, der gælder for

vurderinger af konsekvenser efter reglerne for VVM af projekter. Sammenfattende redegørelser for

påvirkningernes konsekvenser for de målsatte vandløbs aktuelle tilstand og mulighed for målopfyldelse

mangler imidlertid i MKR, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere, om der i denne

sammenhæng faktisk er overensstemmelse mellem projektet og vandplanlægningen for de berørte

målsatte vandløb.

I fortsættelse af ovenstående kommentarer:

Det gælder generelt, at beskrivelser og vurderinger af forholdet mellem påvirkninger af målsatte

overfladevandsområder og vandplanlægningen skal afspejle en mere konkret tilgang for de enkelte

kvalitetselementer og projektets betydning herfor. Projektet skal vurderes i forhold til

indsatsbekendtgørelsens bestemmelser om, at tilstanden ikke må forringes og målopfyldelse ikke hindres.

Dette gælder for de enkelte kvalitetselementer, der beskriver den økologiske tilstand (rodfæstet vegetation,

klorofyl, bundfauna og nationalt specifikke stoffer) og den kemiske tilstand (EU prioriterede stoffer), Disse

vurderinger af projektet skal også afspejles i bemærkninger lovforslaget, idet der generelt er valgt et

forholdsvis detaljeret og beskrivende niveau.

For vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak er der alene oplyst om tilstand, og der savnes oplysninger

om miljømål, ligesom det er angivet for de målsatte vandløb og søer. ovenfor i lovbemærkningerne.

Bemærk, at i MKR for projektet skal der vurderes i forhold til ålegræs dybdeudbredelse og ikke kun den

arealmæssige påvirkning, idet kvalitetselementets tilstand vurderes i forhold til udbredelse af

dybdegrænsen for ålegræs/rodfæstede bundplanter.

DBS/NAVGO

Afsnit 9.15.2

Konsekvenser i

anlægsfasen,

s. 70 ff.

MOBRO

Bilag 2

Afsnit 9.15.2,

side 71 nederst

Det fremgår, at påvirkningen af Klostereng Lergrav i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes at være

”begrænset”.

Miljøkonsekvensrapporten mangler en dokumentation/vurdering af, om denne "begrænsede" påvirkning

medfører en risiko for tilstandsforringelse og/eller risiko for manglende målopfyldelse i den målsatte sø

Klostereng Lergrav. En sådan vurdering skal foretages for de enkelte biologiske kvalitetselementer samt de

understøttende fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer og være begrundet.

Det er denne vurdering af forholdet til vandplanlægningen, der derefter skal opsummeres i lovforslagets

bemærkninger

9.15.3

Konsekvenser i

driftsfasen

Af lovforslaget fremgår, at konsekvensen af udledning af vejvand til målsatte vandløb er vurderet at være

moderat og samlet set ikke kan forhindre målopfyldelse for de målsatte vandløb.

Det fremgår imidlertid af MKR (s. 404), at udledningen til mindre grøfter kan medføre erosion og medføre

tilføjelse af sediment til de målsatte vandløb, hvilket potentielt kan forringe de målsatte vandløb.

Der fremgår derudover af MKR (s. 405), at det anbefales, at udføre en nærmere vurdering af de

hydrauliske forhold, når de konkrete udledningspunkter kendes. Dertil, at hvis det viser sig nødvendigt, at

udledningen fra bassinerne kan reduceres yderligere end det anførte 1 l/s/ha*, ved at anlægge større

bassiner.

Det bør af lovforslaget fremgå:

At udledningen fra bassiner maksimalt vil forekomme med 1 l/s/*ha

At vurderingen af hydrauliske forhold udarbejdes pba. placering af konkrete udledningspunkter

Udledningen reduceres yderligere end 1 l/s/ha* i det tilfælde, at grøfternes kapacitet vurderes

mindre end dette

Ovenstående med henblik på at sikre mod tilstandsforringelse i de målsatte vandløb.

NAGVO

CASRI

Af MKR fremgår redegørelse for påvirkning af vandløbene som følge af saltning af motorvejen, herunder

hvilke tiltag der implementeres for at afværge effekten.

Redegørelsen bør opsummeres og fremgå af lovforslaget.

NAGVO

Bilag 2

Afsnit 9.17

Geologi og grundvand

s. 75 ff

Afsnit 10.

Forholdet til EU retten

Afsnit 10.4

Vandrammedirektivet

s. 89

MKR er mangelfuld, da den ikke indeholder vurderinger af påvirkning af grundvandsforekomsternes

tilstand og deres mulighed for målopfyldelse. Disse vurderinger mangler således også i udkastet til

lovforslag.

Der er her anført følgende:

CHBCL

DBS

”

Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter

vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningen. Dette afklares og håndteres i nødvendigt

omfang endeligt ved detailprojekteringen.

Anlægsprojektet går primært igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med

detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere, at eventuel

grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte

grundvandsforekomsters tilstand.”

Vurderingerne er ufuldstændige, påvirkning af de målsatte kystvande og søer er ikke nævnt. Der er efter MSTs

vurdering heller ikke grundlag i MKR for at konkludere, som det er sket i de 2 afsnit.