Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 185
Offentligt
2801924_0001.png
Bilag 1
Transportministeriet
Jura
J.nr. 2021-3701
Ref. SIKJL
Den 13. januar 2022
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - Bilag 185
Offentligt
Høring vedr. udkast til lovforslag om 3. Limfjordsforbindelse
Miljøministeriet sender hermed bemærkninger i anledning af høringsbrevet inkl.
bilag af 3. december 2021. Det bemærkes, at Miljøministeriet sendte et brev om
denne høring allerede den 10. januar 2022, som dette høringssvar altså supplerer
og udbygger.
Bemærkninger til lovforslagets afgrænsning af projektet i forhold til
råstofindvinding
Indledningsvist bemærkes, at projektbeskrivelsen i lovforslagets § 1 fremstår pga.
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, meget bred og uklar i forhold til hvilke aktiviteter og
dispositioner, der omfattes af projektet og dermed lovforslagets
anvendelsesområde. Den upræcise formulering af projektafgrænsning i stk. 1, nr.
5, betyder, at lovens projektbegreb ikke kan fastlægges på klar og entydig vis. En
præcis og klar projektafgrænsning er af væsentlig betydning for fortolkning af
lovforslagets øvrige bestemmelser og for afklaring af lovforslagets rækkevidde.
Projektafgrænsningen har tillige betydning for hvilke aktiviteter, der skal omfattes
af projektets VVM-redegørelse.
I forhold til spørgsmålet om indvinding af råstoffer til brug for projektet skaber § 1,
stk. 1, nr. 5, usikkerhed om, hvorvidt råstofindvindingsprojekter uden for selve
anlægsprojektets område skal anses for en del af det samlede projekt i
anlægslovens forstand eller, om råstofindvindingen falder uden for lovforslagets
projektbegreb, og i stedet skal anses for et selvstændigt projekt, der afledes af
anlægsprojektet.
I bemærkningerne til §
1 (lovforslaget s. 93) henvises til, at ”Transportministeren
bemyndiges samtidig til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med
henblik på gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt (…) Bestemmelsen udgør
hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation,
anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på søterritoriet og nødvendige
ledningsarbejder. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og
dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller
dispensationer i henhold til af anden lovgivning, med mindre anden lovgivning er
fraveget, jf. lovforslagets § 5.”
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
Bilag 1
Det bemærkes, at de opregnede dispositioner ikke er udtømmende, og at ordlyden
derfor ikke klart angiver hvilke dispositioner, der omfattes af projektbegrebet.
Ordlyden af og bemærkningerne til lovforslagets øvrige bestemmelser
sammenholdt med indholdet af VVM-vurderingen indikerer imidlertid, at det ikke
har været Transportministeriets hensigt at anse råstofindvindingen som en del af
selve anlægsprojektet:
I lovforslagets § 2 fastlægges, at ”Anlægsprojektet
skal gennemføres inden for
rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. dog §
3.”
Hertil bemærkes det, at råstofindvinding til brug for anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse ikke er behandlet i den oprindelige VVM-redegørelse eller i
den senere VVM-opdatering af Egholm-linjeføringen.
I lovforslagets § 5 opregnes en række hjemler for godkendelser og dispositioner,
som fraviges med lovforslaget. Heri indgår ikke tilladelser til råstofindvinding til
brug for projektet.
Endvidere skal nævnes, at Vejdirektoratet på side 59 i høringsnotat om den
offentlige høring af VVM-undersøgelsen for Egholm-linje på spørgsmål om
vurderingen af påvirkning fra råstofindvinding til projektet svarer, at ”I
miljøkonsekvensrapporten kapitel 24, er det beskrevet hvilke råstofgrave, der
ligger i nærheden af projektet. Her er vist et kort med placeringen af nuværende
råstofgrave samt interesseområder, som kan være fremtidige råstofgrave.
Vejdirektoratet har ikke mulighed for at fastlægge hverken hvilken råstofgrav eller
hvilken rute en entreprenør vælger at benytte for lastbiltransporter til og fra
projektområdet.”
På det grundlag må det antages, at råstofindvinding til brug for anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse ikke er en del af anlægslovens projektbegreb. Det betyder
ligeledes, at det må antages, at fravigelse af dispensationskrav efter
naturbeskyttelseslovens § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1, ikke gælder i
forbindelse med en tilladelse fra regionen til råstofindvinding til brug for projektet
i tilfælde af, at der skal etableres et nyt graveområde med henblik på at forsyne
anlægsprojektet med råstoffer.
Disse forhold fremgår imidlertid ikke klart af lovforslaget, og bør derfor præciseres
i selve lovteksten eller
som minimum
i forslagets bemærkninger. Såfremt de
her nævnte antagelser ikke er korrekte, men at det derimod er hensigten, at
råstofindvinding til brug for projektet skal anses for omfattet af projektbegrebet, jf.
§ 1, skal det bemærkes, at råstofindvinding og påvirkningerne heraf skal være
omfattet af VVM-redegørelsen.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0003.png
Bilag 1
Bemærkninger til overvejelser om nyttiggørelse af opgravet
havbundssediment
Det bemærkes, at det i VVM-redegørelsen er oplyst, at opgravet havsediment skal
deponeres, da materialet ikke er egnet til nyttiggørelse eller klapning. Det bør dog
ud fra ressourcebetragtninger fremgå af kravene til gennemførelsen af projektet, at
entreprenøren inden deponering skal undersøge mulighederne for nyttiggørelse af
materialet.
Bemærkninger til forslag til afskæring af klageadgang for afgørelsen
truffet efter råstofloven
I lovforslagets § 6, stk. 1, fastlægges, at afgørelser vedrørende anlægsprojektet
truffet efter en række love, herunder lov om råstoffer, ikke kan påklages til anden
myndighed. Ifølge ordlyden indebærer bestemmelsen således, at der ikke vil være
adgang til at klage over en afgørelse om tilladelse til råstofindvinding til brug for
anlægsprojektet. Lovforslaget præciserer ikke nærmere i forhold til hvilke
hjemmelsbestemmelser i råstofloven klageadgangen er afskåret. Som
bestemmelsen er formuleret omfattes således både tilladelse til landbaseret
råstofindvinding meddelt af regionen, havbaseret råstofindvinding meddelt af
Miljøstyrelsen
1
og tilladelse til nyttiggørelse af opgravet havsediment, som
ligeledes meddeles af Miljøstyrelsen.
Det må antages, at da nyttiggørelse af havsediment og marin råstofindvinding ikke
er behandlet i VVM-redegørelsen eller lovforslaget, tager forslaget om afskæring af
klageadgang sigte på den situation, at der søges om etablering af nye
graveområder på land med henblik på at forsyne anlægsprojektet. Dette bør
præciseres i bestemmelsen.
Til forslaget om afskæring af klageadgang skal det bemærkes, at VVM-rapporten
henviser til en række nuværende råstofgrave samt interesseområder, som kan
være fremtidige råstofgrave, men at det i øvrigt ikke er muligt at fastlægge hvilke
områder, der vil skulle forsyne projektet med råstoffer. Hverken VVM-
undersøgelsen eller lovforslaget indeholder nærmere overvejelser om
påvirkningen af miljø- og nabointeresser.
Tilladelse til etablering af råstofgrave indebærer, at der skal foretages en række
vurderinger af påvirkninger af miljøet og andre interesser i området, ligesom en
råstoftilladelse kan forudsætte kommunens tilladelser og dispensationer efter
anden lovgivning. Dertil kommer, at etablering af nye graveområder potentielt kan
medføre betydelig påvirkning og gener for de umiddelbare naboer og lokalområdet
i øvrigt. I lovforslagets afsnit 9.18.2
”Konsekvenser
i anlægsfasen”
redegøres der
for, at der ikke forventes problemer i forhold til at sikre råstofforsyningen. Det
oplyses bl.a., at der kan genbruges projektjord, og i VVM-rapporten peges der på
Det antages i øvrigt, at det er vurderet, at råstofindvinding på havet til brug for projektet
ikke er relevant.
1
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
Bilag 1
flere muligheder i regionen for at skaffe råstoffer, herunder fra eksisterende
råstofgrave.
Bemærkninger vedr. naturbeskyttelse
Miljøministeriet bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger s. 28 bør henvises
til den gældende lovbekendtgørelse af naturbeskyttelsesloven.
Implementeringsnotens henvisning til fuglebeskyttelsesdirektivet tager ikke højde
for, at fuglebeskyttelsesdirektivet har været ændret flere gange, så der bør stå:
”som ændret
senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning… ”
I relation til implementeringsnoten bør det fremgå klart af bemærkningerne,
hvilke dele af naturdirektiverne, som implementeres direkte ved anlægsloven, og
hvordan de er implementeret (Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
habitatdirektivets artikel 12, fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5? eller kun HD
artikel 6, stk. 3, som også gælder for fuglebeskyttelsesområder?).
Husk at loven skal notificeres i MNE-databasen som en retsakt, der implementerer
naturdirektiverne, jf. implementeringsnoten.
Ad § 5 bemærkes, at det bør fremgå klart af bemærkningerne, om der alene er tale
om fravigelse af myndighedskompetencen og overførsel til anlægsmyndigheden
(Vejdirektoratet), eller om der også er tale om fravigelse i forhold til
beskyttelsesniveau og praksis, og hvordan det i øvrigt sikres, at gældende praksis
for fravigelse efter naturbeskyttelsesloven overholdes. Der står flere steder, at
bestemmelsen i § 5 ikke har betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil
blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser, idet hensynene varetages af
Vejdirektoratet, som skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår
af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser.
Der står også, at disse rammer samlet sikrer varetagelse af de hensyn, som normalt
ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser, og at administrative
tilladelser ikke vil bidrage til et øget beskyttelsesniveau. Da det ikke fremgår af
bemærkningerne, hvilket beskyttelsesniveau der er, og hvilke hensyn der normalt
varetages, hvordan kan det så varetage disse hensyn? Formålet med de
administrative tilladelser er normalt at sikre et beskyttelsesniveau, som i visse
tilfælde har direktivophæng, ikke nødvendigvis at øge beskyttelsesniveauet, men
hvordan sikres det, at beskyttelsesniveauet ikke forringes, og at eventuelle
bagvedliggende direktivforpligtelser ikke overtrædes? Flere af bestemmelserne i
NBL implementerer dele af naturdirektiverne og skal administreres inden for
direktivernes rammer, hvilket ikke synes at fremgå.
Det er uklart, hvad forskellen mellem § 5, stk. 1, (kræver ikke tilladelse) og § 5, stk.
2, (finder ikke anvendelse) er.
Miljøministeriet noterer sig, at lovforslagets § 5, stk. 1, bl.a. generelt fraviger de
almindelige krav om dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2,
herunder vedr. bygge- og beskyttelseslinjer og § 3-natur. Bestemmelsen fraviger
endvidere bl.a. kravet om dispensation fra fredningsnævnet fra en foreslået eller
fastsat fredning. Miljøministeriet bemærker hertil, at det bør overvejes at redegøre
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
Bilag 1
mere konkret for, hvilke § 3-områder, bygge- eller beskyttelseslinjer, fredninger
etc. anlægsarbejdet konkret vil påvirke, og som derfor nødvendiggør fravigelsen af
reglerne, samt hvordan hensynene bag sikres. Dette fremgår ikke klart af
lovforslaget.
Det er uklart, hvad det betyder, at hensynene bag § 5, stk. 1 og 2, varetages, og
hvordan de varetages. Det fremgår ikke tydeligt af de specielle bemærkninger, som
blot henviser
til ”at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal overholde
anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt
rammerne i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2.”
I afsnit 3.6.1 (gældende ret)
står der, at ”gennemgangen er ikke en udtømmende
opregning af, hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet eller hvilke
tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for projektets gennemførelse. I
det omfang der med lovforslaget foreslås fravigelser af plan-, natur- eller
miljølovgivningen, er gældende ret dog beskrevet.”
Miljøministeriet bemærker, at det bør fremgå klart, hvilke regler der fraviges med
lovforslaget, og hvilke der bare er nævnt, men som ikke fraviges, fx nævnes
naturbeskyttelseslovens § 20 uden at det fremgår, at denne bestemmelse fraviges.
Gældende ret ift. Natura 2000-områder og artsbeskyttelsen er ikke beskrevet
under afsnit 3.6.1 om gældende ret. Der bør være en beskrivelse af beskyttelsen af
Natura 2000-områder (som minimum artikel 6, stk. 3) og af beskyttelsen af arter
og deres levesteder (habitatdirektivets artikel 12, fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5, naturbeskyttelseslovens § 29 a, jagtlovens § 6 a og
artsfredningsbekendtgørelsen samt de regler om artsbeskyttelse, som normalt er
fastsat i sektorlovgivningen, jf. fx habitatbekendtgørelsens §§ 10 og 11.)
Se fx Forslag til Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen,
almindelige bemærkninger afsnit 3.3:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/Lovforslag/L29/20211_L29_som_frems
at.pdf
Beskrivelsen under afsnit 10 om forholdet til EU-retten i afsnit 10.2 Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder dele heraf, men det bør fremgå tydeligere
under beskrivelsen af gældende ret og overvejelser om den foreslåede ordning, at
lovforslaget udgør godkendelsen af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, og bemærkningerne udgør det faglige grundlag og begrundelserne for
godkendelsen.
Se fx Høvsøre lovforslaget:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l198/20171_l198_som_fremsa
t.pdf
Det samme gør sig gældende for artsbeskyttelsen, som ikke er fyldestgørende
beskrevet under afsnit 10.2., og hvor det ikke klart fremgår, om vurderingen er
foretaget på grundlag af de nævnte nationale regler eller direkte i medfør af
direktivet, og hvor det er
uklart, om der sker en fravigelse, jf. sætningen: ”
Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
Bilag 1
i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som
ikke fraviges ved dette lovforslag. ”
Implementerer lovforslaget
fuglebeskyttelsesdirektivet og i givet fald hvor og hvordan, eller er det de nationale
regler, der gælder?
Artsbeskyttelsen er ikke kun gennemført ved de angivne bestemmelser, og det er
ikke muligt ud fra lovforslaget at afgøre, om det er korrekt, at projektet kan
gennemføres inden for rammerne af gældende ret og direktivforpligtelser, jf.
sætningen ”På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er
det
vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af
naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6
a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører
artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets
artikel 12.”
Er det en afgørelse efter de angivne bestemmelser? Jagt og vildtforvaltningsloven
omtales ikke konsekvent som enten jagtloven, som angivet indledningsvist, eller
jagt og vildtforvaltningsloven.
Bemærkninger vedr. støjbelastning
I afsnit 9.5 bør antallet af støjbelastede boliger i driftsfasen som følge af projektet
beskrives ligesom reduktionen af antal støjbelastede boliger som følge af de
anførte afværgeforanstaltninger. Desuden bør det beskrives hvor høje
støjbelastninger, der kan blive tale om, evt. som antal støjbelastede boliger opgjort
i 5 dB intervaller. I det omfang tallene ikke kan opgøres eksakt, idet de
støjdæmpende foranstaltninger først detailprojekteres på et senere tidspunkt, bør
antallet af boliger anføres i størrelsesordener eller intervaller.
I det sammenfattende skema i afsnit 11 er der som positiv konsekvens anført færre
udgifter til sygehuse pga. færre trafikuheld. I den forbindelse bør der som negativ
konsekvens tillige anføres øgede udgifter til sundhedsvæsenet pga.
helbredseffekter som følge af forøget støjbelastning.
Bemærkninger vedr. overdragelse af beføjelser i henhold til
vandløbsloven
Lovforslagets § 6, stk. 3, vil kunne bemyndige transportministeren med
kommunalbestyrelsernes beføjelser efter bl.a. vandløbsloven.
Transportministerens administration af vandløbsloven skal være i
overensstemmelse med vandløbslovens formål i § 1, stk. 1 og 2, om sikring af
afledning af vand og hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten,
der gælder efter anden lovgivning. Det vil bl.a. sige lov om vandplanlægning med
tilhørende bekendtgørelser om henholdsvis mål og indsatsprogrammer, som er en
implementering af vandrammedirektivet.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
Bilag 1
Bemærkninger vedr. mål efter vandrammedirektivet og
havstrategidirektivet
I afsnit 9.15 hæfter Miljøministeriet sig ved brugen af udtrykket ”god miljøtilstand”
på s. 70-72 i beskrivelsen af de målsatte vandområder. Vandrammedirektivet
forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle overfladevandområder opnår god
økologisk og god kemisk tilstand og alle grundvandsforekomster god kvantitativ og
god kemisk tilstand. God tilstand er nået for overfladevand, når både den
økologiske tilstand og den kemiske tilstand i det mindste er god. God tilstand er
nået for grundvand, når både den kvantitative og den kemiske tilstand i det
mindste er god. Havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand supplerer
vandrammedirektivets mål om god tilstand således at begge mål skal være opfyldt,
der hvor direktiverne har samme anvendelsesområde, f.eks. den kystnære del af
havet.
Det fremgår af forslagets afsnit 10.4 om Vandrammedirektivet på s. 89, at der
umiddelbart ikke synes at være nogle væsentlige konflikter vedrørende vandløb,
omfattet af vandplanlægningen, på strækningen, og at dette vil afklares og
håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen.
Bemærkning vedr. detailprojekteringen ift. vandrammedirektivet
Miljøministeriet bemærker, at detailprojekteringen kun kan udføres under
hensyntagen til vandrammedirektivets krav om forebyggelse af forringelse af
vandtilstanden og sikring af opfyldelse af fastsatte miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster.
For så vidt angår alle faser i anlægsprojektet bemærkes, at involverede
myndigheders administration af lovgivning ikke må føre til forringelse af
overfladevandområder og grundvandsforekomster og det skal sikres, at opfyldelse
af de miljømål, som gælder, ikke forhindres.
Den relevante gennemførsel af vandrammedirektivet findes i § 4 i bekendtgørelse
nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, hvorefter det, under en række
skærpede betingelser, kan undlades at gennemføre eventuelle foranstaltninger
fastlagt for det konkrete vandområde og/eller fravige miljømålet:
-
-
-
-
Fravigelsen skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes fysiske
karakteristika eller ændringer i en grundvandsforekomsts niveau,
Den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand skal mindskes
mest muligt,
Ændringerne skal være begrundet i væsentlig samfundsinteresser, og
Der må ikke være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig bedre
løsning.
Fravigelse kræver konkret tilladelse fra den kompetente myndighed.
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0008.png
Bilag 1
Overordnede bemærkninger vedr. vandmiljø og vandplanlægning
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at projektet, omfattet af det foreliggende
udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, skal være i
overensstemmelse med gældende vandplanlægning efter lov om vandplanlægning
med tilhørende bekendtgørelser og gældende havstrategi efter lov om havstrategi.
Miljøstyrelsen har med ovenstående forbehold umiddelbart noteret følgende:
-
Vandområde 235 er i ikke god kemisk tilstand pga. overskridelser af
miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i både biota (BDE,
bly og kviksølv) og sediment (nonylphenoler). Fsva. nonylphenoler
fremgår der ikke umiddelbart
hverken i det fremsendte materiale eller i
den tilgængelige MKR på Vejdirektoratets hjemmeside
en vurdering af
potentielle påvirkninger fra sedimentspredning ved anlægsarbejdet.
Det vej- og regnvand, som ledes til recipient, kan også indeholde
nonylphenoler, hvorfor begrænsning af tilførsel af nonylphenoler i
driftsfasen også bør inkluderes i vurdering af projektets 0verensstemmelse
med vandplanlægningen, herunder forbuddet mod forringelse af målsatte
vandområders tilstand og mulighed for at opnå og/eller fastholde
målopfyldelse i indsatsbekendtgørelsens § 8.
Tilstandsvurderinger for kystvande og grundvand er senest fastlagt og
offentliggjort i juli 2021
(https://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv3tilstand2
021).
Tilstandsvurderingerne angiver oplysninger vedr. økologisk og
kemisk tilstand, blandt andet for miljøfarlige forurenende stoffer i
kystvande, samt miljømål.
Beskrivelse og vurdering af projektets konsekvenser for
vandplanlægningen for berørte målsatte vandforekomster og
havstrategien for de berørte havområder i udkastet til lovforslag fremstår
på baggrund af ovenstående som værende ufuldstændige.
-
-
-
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger i
udkast til lovforslag helt mangler beskrivelse af lov om havstrategi.
Bemærkninger vedr. kystbeskyttelse
Kystdirektoratet skal overordnede bemærke, at det i forbindelse med anlægsloven
bør overvejes, om der er behov for at kystbeskyttelseslovens § 3 også er omfattet.
Det fremgår således af udkastet, at der skal foretages ændringen i eksisterende
kystbeskyttelse.
Endvidere gør Kystdirektoratet opmærksom på, at det bør overvejes, om reglerne
om strandbeskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 15 også bør være omfattet. Af det
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
Bilag 1
fremsendte materiale fremgår det ikke tydeligt, hvilket anlægsarbejde der skal
udføres inden for strandbeskyttelseslinjen, men dette kan med fordel afklares.
Det skal endvidere bemærkes, at der i høringssvaret ikke er foretaget vurderinger
af de tekniske løsninger, da det ikke klart fremgår af det fremsendte materiale,
hvordan anlægsarbejdet skal etableres og udføres.
Generel bemærkning fra Miljøstyrelsen
Udkast til lovforslag for anlæg af 3. Limfjordforbindelse er baseret på en
gennemgribende opdatering af tidligere miljøvurderinger af en
Limfjordsforbindelse i henholdsvis 2011 og 2014. Denne opdaterede
miljøvurdering for en 3. Limfjordsforbindelse er et vigtigt grundlag for forslaget til
anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse.
Den nu foreliggende miljøkonsekvensrapport (MKR) for 3. Limfjordsforbindelse
var i offentlig høring (som debatoplæg) på Høringsportalen i marts-april 2021.
MKR blev ikke sendt i høring hos Miljøstyrelsen (MST). Det er umiddelbart MST’s
vurdering, at MST er ”berørt myndighed” i forhold til miljøvurdering af projektet,
og at MST i den forbindelse burde have været hørt.
Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at høringsperioden for udkastet til
forslag til anlægslov har været ganske kort. Dette indebærer, at det ikke har været
muligt at vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR er tilstrækkeligt, om
vurderingerne er rigtige
eller om vurderinger og konklusioner i MKR er korrekt
gengivet i det fremsendte udkast til anlægslov.
Miljøministeriet skal bemærke, at der er igangsat dialog med Transportministeriet
om ovennævnte miljøvurderinger med henblik på at sikre relevant miljøfaglig
kvalificering af disse inden lovforslagets behandling i Folketinget.
Med venlig hilsen
Simon Kjølby Larsen
Chefkonsulent
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0010.png
Bilag 1
Miljøstyrelsens overordnede bemærkninger til 3. Limfjordsforbindelse vedr.
naturbeskyttelsesdirektiverne
MST bemærker indledningsvist, at MST ikke har haft miljøkonsekvensrapporten for 3. Limfjordsforbindelse i
høring tidligere i forløbet og at høringsperioden for udkastet til forslag til anlægslov, set i den sammenhæng,
har været ganske kort. Dette indebærer, at det ikke har været muligt fuldt ud at vurdere, om grundlaget for
vurderinger i MKR er tilstrækkeligt, om vurderingerne er fagligt korrekte
eller om vurderinger og
konklusioner i MKR er korrekt gengivet i det fremsendte udkast til anlægslov. MST kan altså ikke i
tilbundsgående omfang (jf. nedenfor anførte bemærkninger), kommentere og vurdere beskrivelserne af de
miljømæssige konsekvenser og af projektets overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis på
naturområdet, jf. habitatbekendtgørelsen, artsfredningsbekendtgørelsen, naturbeskyttelsesloven m.fl.
MST har med ovenstående forbehold umiddelbart noteret følgende:
Væsentlighedsvurdering:
- Der er tre fugle på udpegningsgrundlaget, som er ikke omfattet af vurderingen (s. 14/33). Det drejer sig om
fiskeørn, blå kærhøg og dværgterne.
- MST vurderer, at en væsentlighedsvurdering ikke er tilstrækkelig, men at der bør laves en Natura 2000-
konsekvensvurdering for følgende forhold:
1) Det fremgår af væsentlighedsvurderingen, at gravearbejdet i Limfjorden syd for Egholm vil
finde sted i perioden november til marts, da det vurderes at frigivelsen af næringsstoffer i
forårs- og sommerperioden kan medfører opblomstring af fytoplankton (s. 44/33).
Væsentlighedsvurderingen beskriver dette som en projektforudsætning. Med udgangspunkt i
den eksisterende praksis omkring væsentlighedsvurderinger, er der efter Miljøstyrelsens
opfattelse tale om en aktivitet, der har karakter af en afværgeforanstaltning, og at der derfor
bør laves en fuld konsekvensvurdering.
2) Odder er på udpegningsgrundlag i N15 (omfatter vestlig del af Egholm). At der anlægges
faunapassager under motorvejen på den østlige del af Egholm for at sikre, at Odder kan krydse
vejen, anser MST for at være en afværgeforanstaltning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse vedr. Vesterhav Syd Havmøllepark landanlæg præciseret
følgende: "Selve det forhold, at der i forbindelse med en væsentlighedsvurdering tages hensyn til
foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere et projekts skadelige virkninger på et Natura 2000-
område, forudsætter således, at en væsentlig påvirkning af lokaliteten må anses for sandsynlig, og dermed, at
der skal foretages en fuld konsekvensvurdering." (https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/6bae6eb4-
2be0-4319-a6d2-bfcdba9ea2c3?highlight=vesterhav%20syd)
Miljøkonsekvensrapport, bilag IV-arter
- Ifølge rapporten planlægges der yderligere undersøgelser af yngle- og rastesteder for odder og flagermus.
Det, at undersøgelserne ikke er foretaget på forhånd, gør det svært at vurdere om det kan afvises, at projektet
vil skade yngle-/rastesteder for flagermus og odder. Det gør det ligeledes svært at vurdere om der på
nuværende tidspunkt er foretaget de nødvendige besigtigelser og vurderinger, eller om nogle af disse kan
udskydes.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse vedr. Baltic Pipe-projektet bemærket, "...at
habitatvejledningens omtale af muligheden for at udskyde en vurdering forudsætter, at bilag IV-hensynet
varetages i forbindelse med efterfølgende tilladelser." (https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/8027f331-
6db4-4b88-9876-e7e4767c19e9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0011.png
Bilag 1
Herved kompenseres for tab af yngle- og rastesteder på længere sigt.
MST gør opmærksom på, at projekters indgriben i beskyttede arters økologiske funktionalitet, somme tider
kan imødekommes ved brug af afværgeforanstaltninger. Det forudsætter dog, at erstatningsbiotopen er
etableret og fungerende forud for, at det eksisterende yngle- og rastested nedlægges. Denne forudsætning ses
ikke imødekommet ved udpegning af veterantræer, der på sigt vil udvikle sig til potentielle yngle-
/rastesteder. Se afsnit 2.3.4.d i Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i
henhold til habitatdirektivet for uddybning -
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=PI_COM:C(2021)7301&from=EN.
Afslutningsvist understreger MST, at ovenstående identificerede problemstillinger er med forbehold for, at
en nærmere gennemgang af miljøkonsekvensrapporten vil kunne identificere yderligere problemstillinger,
der skal adresseres.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0012.png
Udkast til forslag til anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse (Egholm)
Supplerende bemærkninger til udkast for anlægslov på baggrund af gennemgang af opdateret
MKR for projektet
Bilag 1
Dato: 09-02-2022
Supplerende bemærkninger til udkast til forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse fra Hav- og Vandmiljø
Miljøstyrelsens(MST) enhed for Hav- og Vandmiljø (HOV) bidrog primo januar 2022 til foreløbige bemærkninger fra MST til udkast til lovforslaget
for anlæg af den 3. Limfjordforbindelse, enhedens bemærkninger er gengivet i MSTs svar på Departementets bestilling af bemærkninger. MSTs svar
af 7. januar 2022 er vedlagt.
De nu vedlagte bemærkninger fra HOV er baseret på en gennemgang af den (delvist) opdaterede miljøkonsekvensrapport for 3.
Limfjordsforbindelse, der var i offentlig, men ikke myndighedshøring, marts-april 2021. HOVs gennemgang af MKR har haft til formål at afklare,
om der i MKR for projektet af 3. Limfjordsforbindelse er redegjort for vurderinger af projektets forenelighed med vandplanlægningen og
havstrategien, og om disse vurderinger er valide. HOV har endvidere påset, om projektet vil være i konflikt med overvågningsprogrammet
NOVANA eller overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.
Særligt om MKR for projektet 3. Limfjordsforbindelse
Ved vurdering af en MKR og udkast til MKR for projekter er Hav og Vandmiljøs grundlag følgende:
Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer
med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Det følger af § 8 i
bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), at offentlige myndigheder ikke
må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan opnås for målsatte
overfladevandområder eller grundvandsforekomster.
Lov om havstrategi (lovbekendtgørelse 1161 af 25/11/2019) fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller
fastholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Det følger af havstrategilovens
§ 18, at offentlige myndigheder er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i havstrategien.
Miljøkonsekvensrapporten (MKR) skal derfor redegøre for påvirkningen af målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og af
danske havområder i tilstrækkelig grad til, at miljømyndigheden og de berørte myndigheder kan vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR er
tilstrækkeligt, om vurderingerne er rigtige.
Miljøkonsekvensrapporten skal bl.a. redegøre for:
de faktuelle og retlige forhold, der gælder for målsatte vandforekomster
overfladevandområder og grundvandforekomster, herunder
miljømål, tilstand og indsats. Den direkte og indirekte påvirkning af de biologiske kvalitetselementer samt de understøttende fysisk-
kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer skal inddrages i en sådan vurdering. Der henvises til kapitel 8 i Vejledning til
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0013.png
Bilag 1
-
-
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
https://mst.dk/media/133301/bilag-1-vejledning-4-juli-2017.pdf
og
udkast til ny vejledning
https://mim.dk/media/225714/udkast-vejledning-til-indsatsprogram-vp3.pdf
samt udkast til vandområdeplaner (2021-2027) offentliggjort december 2021
https://mim.dk/media/226716/vandomraadeplanerne-
2021-2027.pdf
og Miljøgis for planerne
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021
miljøtilstand i berørt havområde og påvirkning af havstrategiens deskriptorer 1-11. Der henvises til Danmarks Havstrategi II
https://mim.dk/media/216857/hsii_foerste_del_-_endelig_udgave.pdf
og til
https://mim.dk/natur/hav/
overensstemmelse med overvågningsprogrammet NOVANA og overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.
MST har ved gennemgang af MKR for 3. Limfjordforbindelse konstateret flere mangler og har over for Vejdirektoratet tilkendegivet, at de
væsentligste mangler efter MSTs vurdering indebærer, at det vil være nødvendigt at udarbejde et tillæg/et supplement til den MKR, der var i høring
februar-april 2021, og gennemføre en ny høring over dette tillæg. Der er i kommentarerne til udkastet til forslag til anlægsloven nedenfor henvist til
en række af disse mangler.
Bemærkninger til udkast til lovforslag om anlæg af 3. Limfjordforbindelse
HOV kommenterer med det væsentlige forbehold, at en række vurderinger af forholdet til vandplanlægningen er ufuldstændige, hvilket indebærer,
at vurderinger og konklusioner i lovforslagets bemærkninger for samme forhold på tilsvarende vis er ufuldstændige.
Udkast til lovforslag
Bemærkning
Initialer for
medarbejder i
HOV
DBS
Lovforslagets § 1, stk.
1, nr. 5, side 1
- og de specielle
bemærkninger til § 1,
side 92-93
Forslagets § 1 har følgende ordlyd:
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm
med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder at
1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,
2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb),
3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm
4) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm og forlængelse af
Mølholmsvej
5) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet for en 3.
Limfjordsforbindelse.”
Det er uklart, hvad nr. 5 dækker i forhold til nr. 1-4. Er det en opsamling for en sikkerheds skyld, som kan
dække alt, eller er nr. 5 tænkt sådan, at nr. 5 overflødiggør nr. 1-4 og dækker en hvilken som helt
disposition for at virkeliggøre projektet.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0014.png
Bilag 1
Det fremgår heller ikke tydeligt af de specielle bemærkninger, hvor der som eksempler på nødvendige
dispositioner er angivet følgende:
”Bestemmelsen
udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af
det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på
søterritoriet og nødvendige ledningsarbejder mv.
Dvs bl.a. de dele af projektet, der er nævnt under § 1, nr. 1-4.
Det foreslås, at § 1 præciseres, således at det tydeliggøres, hvad anlægsprojektets hovedelementer er, og at
” bestemmelsen om de ”nødvendige dispositioner” indeholder en henvisning
til disse elementer, se
eksempelvis § 1 i lov om Lynetteholm.
Lovforslagets
bestemmelser
Kapitel 3, § 4,
Side 2
Kapitel 3 har overskriften ”Varetagelse af naturhensyn”
og § 4 følgende ordlyd:
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold
til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.”
DBS
Men afværgeforanstaltninger fastsættes og gennemføres ikke alene for at varetage naturhensyn
og
modsat, så skal naturhensyn også varetages af transportministeren efter § 5, stk. 3. Mao er overskriften
ikke helt retvisende.
Det foreslås, at § 4, bliver stk. 2 i § 2, hvorefter behovet for et særskilt kapitel til bestemmelsen også
bortfalder.
Lovforslagets
bestemmelser
side 1-5
Der er ingen bestemmelse om delegation fra transportministeren til Vejdirektoratet.
Der er ingen bestemmelser om tilsyn med og håndhævelse af overtrædelser af lovens bestemmelser og i
den sammenhæng de krav og vilkår, der følger af de gennemførte vurderinger af konsekvenserne for miljø
og natur.
Det fremgår, at det følger af den politiske aftale om infrastruktur, at
”Vejdirektoratet
i 2025 kan igangsætte detailprojektering og anlæg af den 20 km lange motorvej vest om
Aalborg.
Dette kan medføre en særskilt problemstilling i forhold til vurderingerne af projektets overensstemmelse
med vandplanlægningen.
DBS
DBS
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 2.
Lovforslagets
baggrund
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0015.png
Bilag 1
side 14
Miljøkonsekvensrapporten for projektet er gennemført i 2019-20
og suppleres forventeligt primo 2022,
men den egentlige detailprojektering iværksættes først i 2025 og anlægsarbejdet begyndes efter det oplyste
forventeligt først i 2028.
Det indebærer, at vurderinger af tilstand og potentiale for målopfyldelse i forhold til fastsatte miljømål kan
have ændret sig væsentligt, når detailprojektering henholdsvis anlægsarbejderne begyndes. Det bemærkes
her, at der forventeligt vil blive offentliggjort nye vurderinger af målsatte overfladevandområders og
grundvandforekomsters tilstand ultimo 2025 og 2026. Dette indebærer en situation, der kan
sammenlignes med de kontinuitetsbrud, der nu er reguleret i hovedlovene på miljøområdet, og kan betyde,
at det vil være nødvendigt at opdatere vurderingerne af påvirkningerne og overensstemmelse med
vandplanlægningen i forbindelse med detailprojektering og ansøgninger om tilladelser efter f.eks.
miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.
Dette forhold er ikke beskrevet, men bør beskrives i lovforslaget.
Følgende kan inddrages til belysning af problemstillingen:
Der er i miljøvurderingslovens § 39 følgende bestemmelse om kontinuitetsbrud:
”En afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen
ikke er udnyttet, inden 3 år
efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.”
Med udgangspunkt i miljøvurderingslovens forarbejder er følgende anført i Karnov Kommentaren til
bestemmelsen:
”Der
indføres en generel forældelsesregel for ikke-udnyttede screeningsafgørelser om ikke
VVM-pligt efter § 21 og VVM-tilladelser efter § 25. Bestemmelsen svarer til den 3-årige forældelsesregel i
planlovens §
56, stk. 1,
for landbaserede anlæg. Det betyder, at en screeningsafgørelse og en VVM-tilladelse forældes, hvis den ikke
er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller hvis tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år
(kontinuitetsbrud). Efter udløbet af de 3 år må bygherren altså i givet fald indgive en ny ansøgning.
Kravet om, at screeningsafgørelsen eller VVM tilladelsen skal være udnyttet, indebærer, at den fysiske udnyttelse skal
være påbegyndt inden fristens udløb og derefter fortsat i et sædvanligt tempo, hvilket svarer til praksis på planlovens
område.
Afgørelser efter anden lovgivning, som i henhold til regler fastsat med hjemmel i § 15, erstatter en tilladelse efter § 25,
og som giver tilladelse til at etablere, ændre eller udvide det konkrete projekt, forældes efter reglerne i denne
lovgivning.
Forældelsesreglen gælder ikke for afgørelser vedrørende planer og programmer”
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0016.png
Bilag 1
Miljøvurderingslovens regler om kontinuitetsbrud svarer til regler herom i miljøbeskyttelsesloven og
naturbeskyttelsesloven. Husdyrbrugloven har en variant
6 år efter meddelelse, men 3 år, hvis der er
driftsophør. Af forarbejderne til denne bestemmelse (LFF nr. 114, 2016-17) fremgår, at man for at
imødekomme husdyrbrugenes særlige behov for flexibilitet fastsætter den længst mulige frist, det er
formuleret således:
”Her kan der tages afsæt i den længste periode, som reglerne i dag giver mulighed for
(5 år til iværksættelse og 1 år til at gøre projektet færdigt)”. Det er ikke klart, hvilke regler, der her henvises
til
men det bør dække over en vurdering af, hvad der er foreneligt med EU retten på dette område.
Men hvis dette er et robust udgangspunkt, så skal projektet være færdig 6 år efter afgørelsen er
meddelt/lovforslaget er vedtaget. Det betyder, at hvis lovforslaget vedtages i april 2022, så skal det være
afsluttet og klar til ibrugtagning april 2028, men efter de skitserede planer er det færdigt 2031.
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 3. 5.1.
Miljømæssige
vurderinger og
supplerende
miljømæssige
vurderinger
Gældende ret
side 24- 26
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 3.5.6.
Forholdet til anden
lovgivning
Transportministeriets
overvejelser
Side 31-32
Det fremgår af dette afsnit (side 26), at væsentlighedsvurderinger og konsekvensvurderinger efter
habitatdirektivets regler indgår i en miljøkonsekvensrapport.
Der mangler imidlertid oplysning om, at også vurderinger af projektets overensstemmelse med
vandplanlægningen og havstrategien skal fremgå af miljøkonsekvensrapporten. Det foreslås derfor, at
afsnit om lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen i afsnittet 3.6.1. om forholdet til anden
lovgivning (side 30) flyttes til afsnit 3.5.1. og suppleres med oplysninger om den bindende virkning af
vurderingerne i forhold til vandplanlægningen og havstrategien, jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 og
havstrategilovens § 18.
DBS
Side 31 nederst og side 32 øverst er der redegjort for vurderingen af projektets overensstemmelse med den
beskyttelse af områder og arter, der følger af habitatdirektivet, men der mangler redegørelse for
vurderingen af projektets overensstemmelse med henholdsvis vandplanlægning og havstrategi.
DBS
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0017.png
Bilag 1
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 3.5.6.
Forholdet til anden
lovgivning
Transportministeriets
overvejelser
Side 33, nederst
Lovforslagets
almindelige
bemærkninger
Afsnit 4
Konsekvenser for
opfyldelse af
verdensmålene,
Side 37
Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 9, Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Afsnit 9.
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Underafsnittene i dette hovedafsnit bør tilføjes afsnit med de samlede vurderinger af henholdsvis
overensstemmelse med havstrategien (et resume med udgangspunkt i MKRs kapitel om vurderingerne af
overensstemmelse med havstrategien) og overensstemmelse med vandplanlægningen (et resume af
vurderingerne, når de foreligger)
svarende til vurderingerne af påvirkning af Natura 2000 områderne i
afsnit 9.14
KILUN
Det fremgår af forslaget, at
”Hvor
bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.”
DBS
Det bør tilføjes
sætningen ”hvor dette er foreneligt med relevant EU lovgivning”,
således at det
tydeliggøres, at denne vægtning af kriterier ikke påvirker f.eks. vurderingerne af afgørelsernes
overensstemmelse med vandplanlægning efter de regler, der implementerer vandrammedirektivet.
Der mangler redegørelse for projektets betydning for klimaindsatsen (verdensmål 13).
Ved redegørelse for projektets forhold til verdensmål 14 og 15 livet i havet og på land bør det fremgå, at
projektet vil blive gennemført i overensstemmelse med gældende vandplanlægning og havstrategi.
DBS
Afsnit 9. 8
Vandkvalitet
Afsnit 9.8.2
Konsekvenser i
anlægsfasen
Vurderingen af frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) og påvirkningen af vandkvaliteten er
foretaget (ligesom i MKR) ved at sammenholde med klapvejledningens aktionsniveauer. MST gør
opmærksom på, at disse gælder for klapning, hvilket ikke er relevant for etablering af
Limfjordsforbindelsen. Påvirkningen med MFS skal i beskrivelser og vurderinger vurderes i forhold til
MOBRO
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0018.png
Bilag 1
gældende miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål
for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
Afsnit 9.8.2
Konsekvenser i
anlægsfasen
Generelt vurderer MST, at vurderingerne for påvirkningerne ved frigivelse /udledning af MFS i MKR er
uklare og dermed ikke fyldestgørende. Der er i MKR (visse steder) uklarhed om betydningen af, at MFS er
et kvalitetselement ved vurdering af henholdsvis økologisk tilstand (specifikke stoffer med nationalt
fastsatte miljøkvalitetskrav) og kemisk tilstand (EU prioriterede stoffer med EU fastsatte
miljøkvalitetskrav).
Der er endvidere ikke redegjort fyldestgørende for, om alle
relevante stoffer (MFS) er medtaget i MKR’s
beskrivelser og vurderinger fx er oliestoffer nævnt overordnet, men der er ingen konkrete oplysninger om
PAH-forbindelser i vejvandet.
Afsnit 9.8.2
Konsekvenser i
anlægsfasen
Afsnit 9.8.3
Konsekvenser i
driftsfasen
Generelt savnes (ligesom i MKR) en adressering af NOVANA-overvågningsstationer, som kan blive berørt
af projektet. MST oplyser, at der er flere NOVANA-stationer, herunder ålegræstransekter i nærheden af
projektområdet.
Der mangler ligesom i MKR mere konkrete vurderinger af udledninger af MFS, herunder eventuelle
overskridelser af gældende miljøkvalitetskrav. Hvis der forudsættes udledningstilladelser, der sikrer
overholdelse af miljøkvalitetskrav for MFS og vurderinger af udledningernes forenelighed med
vandplanlægning, skal dette fremgå, således at det er tydeligt, at der ikke er en endelig vurdering af det
foreslåede projekts forenelighed med vandplanlægningen.
Teksten vedr. ålegræs herunder forekomst, udvikling og dybdeudbredelse er forholdsvis detaljeret (kopi
fra MKR). Afsnittet beskriver, at vurderinger er foretaget ift. tre forskellige konstellationer (marin
bundflora generelt, N2000 og vandområdeplaner).
Der mangler imidlertid en tilsvarende detaljeret beskrivelse af kvalitetselementets ålegræssets ift. miljømål
og tilstand og påvirkningen heraf
og dermed overensstemmelse med vandplanlægningen.
I det selvstændige afsnit om overfladevand ift. vandområdeplaner (9.15 Overfladevand) beskrives alene
den samlede økologiske tilstand, men ikke for kvalitetselementet ålegræs, som skal belyses.
Der mangler derfor mere konkrete beskrivelser og vurderinger i forhold til vandplanlægning, svarende til
niveauet for beskrivelser og vurderinger af N2000 områder og strengt beskyttede arter.
MOBRO
MOBRO
MOBRO
Afsnit 9.9.1
Eksisterende forhold
MOBRO
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0019.png
Bilag 1
Afsnit 9.10
Marin bundfauna
Lovforslaget skal beskrive og vurdere forholdene for kvalitetselementet bundfauna svarende til hvad, der
skal beskrives og vurderes for kvalitetselementet ålegræs jf. ovenstående.
MOBRO
Afsnit 9.15. Overfladevand
Afsnit 9.15.2 og 9.15.3.
Konsekvenser i
anlægsfasen og i
driftsfasen
De ganske omfattende og detaljerede vurderinger af påvirkningerne af de målsatte vandløb i MKR er
opsummeret i udkast til lovforslag. Men det gælder både for MKR og for teksten i udkast til lovforslag, at
konsekvenserne af projektets påvirkning af vandløb alene er vurderet efter de retningslinjer, der gælder for
vurderinger af konsekvenser efter reglerne for VVM af projekter. Sammenfattende redegørelser for
påvirkningernes konsekvenser for de målsatte vandløbs aktuelle tilstand og mulighed for målopfyldelse
mangler imidlertid i MKR, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere, om der i denne
sammenhæng faktisk er overensstemmelse mellem projektet og vandplanlægningen for de berørte
målsatte vandløb.
I fortsættelse af ovenstående kommentarer:
Det gælder generelt, at beskrivelser og vurderinger af forholdet mellem påvirkninger af målsatte
overfladevandsområder og vandplanlægningen skal afspejle en mere konkret tilgang for de enkelte
kvalitetselementer og projektets betydning herfor. Projektet skal vurderes i forhold til
indsatsbekendtgørelsens bestemmelser om, at tilstanden ikke må forringes og målopfyldelse ikke hindres.
Dette gælder for de enkelte kvalitetselementer, der beskriver den økologiske tilstand (rodfæstet vegetation,
klorofyl, bundfauna og nationalt specifikke stoffer) og den kemiske tilstand (EU prioriterede stoffer), Disse
vurderinger af projektet skal også afspejles i bemærkninger lovforslaget, idet der generelt er valgt et
forholdsvis detaljeret og beskrivende niveau.
For vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak er der alene oplyst om tilstand, og der savnes oplysninger
om miljømål, ligesom det er angivet for de målsatte vandløb og søer. ovenfor i lovbemærkningerne.
Bemærk, at i MKR for projektet skal der vurderes i forhold til ålegræs dybdeudbredelse og ikke kun den
arealmæssige påvirkning, idet kvalitetselementets tilstand vurderes i forhold til udbredelse af
dybdegrænsen for ålegræs/rodfæstede bundplanter.
DBS/NAVGO
Afsnit 9.15.2
Konsekvenser i
anlægsfasen,
s. 70 ff.
MOBRO
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0020.png
Bilag 1
Afsnit 9.15.2,
side 71 nederst
Det fremgår, at påvirkningen af Klostereng Lergrav i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes at være
”begrænset”.
Miljøkonsekvensrapporten mangler en dokumentation/vurdering af, om denne "begrænsede" påvirkning
medfører en risiko for tilstandsforringelse og/eller risiko for manglende målopfyldelse i den målsatte sø
Klostereng Lergrav. En sådan vurdering skal foretages for de enkelte biologiske kvalitetselementer samt de
understøttende fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer og være begrundet.
Det er denne vurdering af forholdet til vandplanlægningen, der derefter skal opsummeres i lovforslagets
bemærkninger
9.15.3
Konsekvenser i
driftsfasen
Af lovforslaget fremgår, at konsekvensen af udledning af vejvand til målsatte vandløb er vurderet at være
moderat og samlet set ikke kan forhindre målopfyldelse for de målsatte vandløb.
Det fremgår imidlertid af MKR (s. 404), at udledningen til mindre grøfter kan medføre erosion og medføre
tilføjelse af sediment til de målsatte vandløb, hvilket potentielt kan forringe de målsatte vandløb.
Der fremgår derudover af MKR (s. 405), at det anbefales, at udføre en nærmere vurdering af de
hydrauliske forhold, når de konkrete udledningspunkter kendes. Dertil, at hvis det viser sig nødvendigt, at
udledningen fra bassinerne kan reduceres yderligere end det anførte 1 l/s/ha*, ved at anlægge større
bassiner.
Det bør af lovforslaget fremgå:
-
At udledningen fra bassiner maksimalt vil forekomme med 1 l/s/*ha
-
At vurderingen af hydrauliske forhold udarbejdes pba. placering af konkrete udledningspunkter
-
Udledningen reduceres yderligere end 1 l/s/ha* i det tilfælde, at grøfternes kapacitet vurderes
mindre end dette
Ovenstående med henblik på at sikre mod tilstandsforringelse i de målsatte vandløb.
NAGVO
CASRI
Af MKR fremgår redegørelse for påvirkning af vandløbene som følge af saltning af motorvejen, herunder
hvilke tiltag der implementeres for at afværge effekten.
Redegørelsen bør opsummeres og fremgå af lovforslaget.
NAGVO
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
2801924_0021.png
Bilag 1
Afsnit 9.17
Geologi og grundvand
s. 75 ff
Afsnit 10.
Forholdet til EU retten
Afsnit 10.4
Vandrammedirektivet
s. 89
MKR er mangelfuld, da den ikke indeholder vurderinger af påvirkning af grundvandsforekomsternes
tilstand og deres mulighed for målopfyldelse. Disse vurderinger mangler således også i udkastet til
lovforslag.
Der er her anført følgende:
CHBCL
DBS
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter
vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningen. Dette afklares og håndteres i nødvendigt
omfang endeligt ved detailprojekteringen.
Anlægsprojektet går primært igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med
detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere, at eventuel
grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte
grundvandsforekomsters tilstand.”
Vurderingerne er ufuldstændige, påvirkning af de målsatte kystvande og søer er ikke nævnt. Der er efter MSTs
vurdering heller ikke grundlag i MKR for at konkludere, som det er sket i de 2 afsnit.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Kopi af klage af 18/12-23 fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej til Transportministeriet om frist til høring om miljøkonsekvensrapport-2023 vedrørende Egholmmotorvejen
Bilag 1
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
25-01-2022
Nana Amalie Harbo (Sagsbehandler, Erhverv)
Christina Lea Hoff Johansen (Sagsbehandler, Landskab og Skov)
Sv: Intern bestilling - bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten for den 3.
Limfjordsforbindelse - Frist den 7. februar 2022 kl. 12.00
4479503
1
Nana Amalie Harbo
Aktdokument
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
10. feb 2022