Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 181
Offentligt
2800341_0001.png
Pressemeddelelse
December 2023
Danmark går foran i arbejdet med at begrænse
PFAS i vandmiljø og spildevand
Et nyt kvalitetskriterie giver kommunerne mulighed for at sætte
en grænseværdi for 24 PFAS-stoffer i vandmiljø og spildevand.
”Dermed
går Danmark forrest i indsatsen mod PFAS i vores
vandmiljø,” siger
miljøminister Magnus Heunicke.
PFAS-stoffer
er at finde overalt i vores samfund. Stofferne kaldes for ’evighedskemikalier’,
fordi de er svære at nedbryde. Det er derfor afgørende, at forurening med PFAS bliver
afværget, inddæmmet og oprenset.
Det netop offentliggjorte kvalitetskriterie skærper kravet for PFAS-stoffer i spildevand, og
dækker 23 flere PFAS-stoffer i spildevand end i dag. Det skærpede kvalitetskriterie vil give
kommunerne bedre mulighed for at stille krav, der kan begrænse PFAS i udledningerne fra
rensningsanlæg og direkte udledninger af industrispildevand. Indtil nu har der kun været
krav for et enkelt PFAS-stof i udledninger af spildevand.
”Udfordringen
med PFAS har vist sig at være kompleks, og vi finder PFAS stort set alle de
steder, vi leder. Vi skal sætte ind mod PFAS ved blandt andet vores rensningsanlæg. Derfor
får kommunerne nu bedre mulighed for at stille krav til det forurenede vand virksomheder
udleder.” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Det er kommunernes ansvar at sørge for, at spildevand fra rensningsanlæg og virksomheder
ikke forurener miljøet. I dag findes der i EU kun krav for et enkelt PFAS-stof i vandmiljøet,
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 181: Orientering om Kvalitetskriterier for summen af 24 PFAS
2800341_0002.png
herunder i udledning af spildevand. Der er et nyt krav på vej fra EU, som dækker en række
PFAS-stoffer i blandt andet spildevand, men Danmark går med det kommende
kvalitetskriterie foran og indfører begrænsningerne tidligere.
Indsats på flere fronter
De danske myndigheder arbejder på flere fronter for at sætte ind mod PFAS. Danmark er
allerede gået foran med et forbud mod PFAS i koncentreret brandslukningsskum på
øvelsespladser, der træder i kraft ved årsskiftet. Der er desuden skruet op for tilsynet med
forbudte PFAS-stoffer i for eksempel forbrugerprodukter, i brandslukningsskum og
sprøjtemidler.
I sommer blev der nedsat en taskforce med eksperter, der skal bidrage med viden og
prioritering af håndteringen af PFAS.
Der testes desuden for PFAS i badevand, og grænseværdier for PFAS i spildevandsslam er
under udarbejdelse. Danmark har derudover indført øgede krav til test og grænseværdier for
PFAS i drikkevand.
Foruden den nationale indsats mod PFAS arbejder Danmark sammen med fire andre EU-
lande for et omfattende forbud mod anvendelse af PFAS i hele EU.
”Vi skal have lukket for PFAS ved kilden. Derfor går vi efter et forbud mod PFAS i hele EU.
Samtidig vil vi fremlægge en national PFAS-handlingsplan, som skal danne grundlag for at
afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening,”
siger miljøminister Magnus Heunicke.
Regeringen planlægger at fremlægge en samlet national PFAS-handlingsplan i begyndelsen
af 2024.
Fakta
Miljøstyrelsen har udarbejdet en dansk oversættelse af relevante dele af EU’s datablad,
som indeholder EU’s forslag til et kvalitetskriterie for PFAS, der er den faglige vurdering,
som går forud for fastsættelse af miljøkvalitetskrav.
I EU forhandles der om et forslag, der blandt andet skal sikre miljøkvalitetskrav for
summen af 24 PFAS-stoffer. EU-kravene forventes tidligst at kunne træde i kraft i
midten i 2026.
Kvalitetskriterier kan anvendes af miljømyndigheder til fastsættelse af vilkår ifm. en
udledningstilladelse, også før det er fastsat som et miljøkvalitetskrav.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 181: Orientering om Kvalitetskriterier for summen af 24 PFAS
2800341_0003.png
Yderligere oplysninger:
Pressekontakt til Miljøministeriet (kan ikke modtage SMS): Tlf: +45 2091 5901
3