MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Miljøministerens samrådstale fra samråd 6/12-23 om nitrat i drikkevand

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 173
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

Niveauerne for nitrat i drikkevandet i Danmark

følger

EU’s grænse på maksimalt 50 mg/l. EU’s krav

er et minimumskrav, hvilket betyder, at Danmark

kan fastsætte strengere krav til gavn for

folkesundheden. Et studie vedr. sammenhængen

mellem nitratniveauer i drikkevand og forskellige

typer af tarmkræft udarbejdet af forskere fra

Københavns Universitet, Aarhus Universitet og De

Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland (GEUS) viser, at det danske samfund

kan opnå en gevinst på 2,2 milliarder kr. om året,

hvis koncentrationen af nitrat i vores drikkevand

sænkes til maksimalt 4 mg/l, hvilket vil medføre 127

færre tilfælde af tarmkræft årligt.

Vil ministeren på baggrund af ovennævnte studie

oplyse, om ministeren er villig til at fastsætte

strengere krav til, hvor meget nitrat der må være i

drikkevandet i Danmark, eksempelvis ved at

fastsætte et krav om, at der maksimalt må være 4

mg/l for på den måde at undgå 127 tilfælde af

tarmkræft årligt, gavne folkesundheden og spare

samfundet for store hospitalsudgifter?

Vil ministeren videre redegøre for, hvilke tiltag

ministeren er villig til at tage i brug for at reducere

nitratindholdet i drikkevandet, herunder om

ministeren er villig til at sætte ind mod

nitratforureningen ved kilden ved at forbyde, at der

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Miljøministerens samrådstale fra samråd 6/12-23 om nitrat i drikkevand

TALEPAPIR

spredes kvælstofgødning og gylle på marker ved

drikkevandsboringer?

Der henvises til studiet ”Health-economic

valuation

of lowering nitrate standards in drinking water

related to colorectal cancer in Denmark”,

Brian H.

Jacobsen, Birgitte Hansen og Jörg Schullehner,

Science of the Total Environment, den 1. oktober

2023.

Svar

Der er ingen tvivl om, at den nye

sundhedsøkonomiske undersøgelse ift. nitrat i

drikkevand er en vigtig undersøgelse, og jeg finder

den også dybt interessant, og det er meget gavnligt

for os, at vi får lavet sådan nogle undersøgelser.

En mistanke, om at stoffer i vores drikkevand kan

forårsage kræft, skal tages alvorligt. Undersøgelsen

peger på, at ca. 3% af de årlige tilfælde af tarmkræft,

som vi har i Danmark, kan skyldes nitratniveauer i

drikkevand på over ca. 4 milligram per liter

–

hvis man skal sammenligne med den nuværende

kravværdi på 50 milligram per liter, så er det en

meget væsentlig forskel. Det er dét undersøgelsen

peger på.

I forhold til jeres første spørgsmål, om jeg er villig til

at stramme kravene for, hvor meget nitrat, der må

være i drikkevand, så vil jeg bekræfte det, jeg

allerede har meldt ud, at jeg ikke vil afvise, at det

kan blive nødvendigt at stramme kravet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Miljøministerens samrådstale fra samråd 6/12-23 om nitrat i drikkevand

TALEPAPIR

Undersøgelsen har nogle klokkeklare økonomiske

argumenter for, at der kan være gevinster her

–

det

er selvfølgelig under den forudsætning, at de

sundhedsfaglige argumenter er klare. Indtil nu har

der manglet tilstrækkelig evidens som sandsynliggør

sammenhæng mellem indtag af drikkevand med

nitrat og udvikling af tarmkræft.

De sundhedsfaglige data bag den økonomiske

analyse stammer fra en befolkningsundersøgelse

baseret på danske data, der blev offentliggjort i

2018. Netop på baggrund af den undersøgelse om

mulig sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i

drikkevand, iværksatte den daværende S-regering i

2019 en evaluering af kravværdien for nitrat i

drikkevand.

I forbindelse med evalueringen fra 2019 indhentede

Miljøstyrelsen faglig rådgivning hos DTU

Fødevareinstituttet, og konkluderede på den

baggrund i 2020, at der ikke er tilstrækkelige data til

at sænke kravværdien for nitrat. Det skyldes, at der

er en række usikkerheder i forbindelse med

vurderingen af kravværdien i forhold til særligt

langtidseffekter. Sundhedsmyndighederne støttede

op om Miljøstyrelsens konklusion.

Det er også sådan, og det er derfor vi sidder her i

dag, at der i de senere år er dukket meget ny

forskning op om nitrat i drikkevand og forskellige

sundhedseffekter, herunder også kræft. Det er vi

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Miljøministerens samrådstale fra samråd 6/12-23 om nitrat i drikkevand

TALEPAPIR

forpligtet til at tage meget alvorligt

–

det gør jeg

også selv

–

og derfor er myndighederne også nødt til

at være helt opdaterede, når man laver den her slags

evalueringer af sagen.

Jeg har derfor iværksat en opdatering af

evalueringen af kravværdien for nitrat i drikkevand

fra 2019.

Jeg har samtidig bedt sundhedsmyndighederne

samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, om en status på deres kendskab til ny viden

om sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og

tarmkræft eller andre former for kræft.

Sundhedsmyndighederne har allerede tilkendegivet,

at de er enige i, at det er relevant at undersøge, om

flere nye undersøgelser siden 2019 om mulig

sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og

udvikling af kræft giver anledning til en ændring af

kravværdien for nitrat i drikkevand.

Tilbagemeldingerne vil indgå i den opdatering af

vidensgrundlaget, som jeg har bedt Miljøstyrelsen

om. Jeg forventer at modtage den opdaterede

evaluering fra Miljøstyrelsen i løbet af foråret 2024.

Jeg har den største tillid til de danske

sundhedsmyndigheder, og derfor sender jeg også

den opdaterede evaluering i høring hos

sundhedsmyndighederne og øvrige relevante

myndigheder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Miljøministerens samrådstale fra samråd 6/12-23 om nitrat i drikkevand

TALEPAPIR

Hvis myndighedernes vurdering er, at den samlede

evidens nu sandsynliggør, at der er en er

årsagssammenhæng mellem indtag af drikkevand

med nitrat og udvikling af tarmkræft, så vil jeg

undersøge mulighederne for at sænke kravværdien

for nitrat i drikkevand.

Vi har i dag kravværdier, som er på langt højere

niveauer, nemlig 50 milligram per liter. Der er

sundhedsfagligt gode grunde til, at der er sat en

kravværdi for det maksimale indhold af nitrat i

drikkevand. Kravværdien på 50 milligram per liter,

som vi har i dag, skal beskytte mod for meget nitrat,

da det kan bevirke en nedsættelse af blodets

transport af ilt og medføre det såkaldte ”blå børn”-

syndrom. Derfor har vi allerede i dag kravværdier.

Så det er ikke et spørgsmål, om vi skal have det eller

ej, det er et spørgsmål om, hvor skal de være, og det

er dét arbejde, jeg har sat i gang.

I forhold til jeres andet spørgsmål om, hvilke tiltag,

jeg er villig til at tage i brug for at reducere

nitratindholdet i drikkevandet, og om jeg fx vil

forbyde, at der spredes kvælstofgødning og gylle på

marker ved drikkevandsboringer, er mit

udgangspunkt, at hvis der er et fagligt grundlag for

at beskytte arealer, der skal bruges til

drikkevandsindvinding, og som ikke er beskyttet

tilstrækkeligt i dag, så kræver det handling for at

opnå rent drikkevand. Derfor har jeg sat gang i en

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Miljøministerens samrådstale fra samråd 6/12-23 om nitrat i drikkevand

TALEPAPIR

kortlægning mhp. at identificere de sårbare arealer

med behov for en målrettet drikkevandsbeskyttelse.

I den forbindelse har Miljøministeriet inviteret både

kommuner og vandforsyninger med i et pilotprojekt

på Fyn, som handler om at identificere sårbare

arealer, for derefter at kunne sikre tilstrækkelig

beskyttelse. Erfaringerne fra pilotprojektet bliver

rullet ud til resten af landet, og det vil ske i de næste

par år, men vi er altså startet på Fyn her i foråret.

Derudover vil jeg gerne understrege, at

kommunerne allerede i dag har pligt til at lave

indsatsplaner for arealer, der er udpegede som

nitratfølsomme indsatsområder. Indsatsplanerne

skal indeholde en faglig vurdering af

beskyttelsesbehovet og de beskyttelsesindsatser, der

findes nødvendige, fx aftaler med lodsejere om

nitratreduktion. Kommunen kan også give et påbud

til lodsejere om ikke at anvende gødskning og

dermed reducere nitrat.

Det giver derfor også god mening, at kommunerne,

som er myndighed på området

–

i samarbejde med

vandværker og landmænd

–

vælger løsninger, der

også sætter en stopper for gødskning i de

boringsnære beskyttelsesområder på arealer, der er

følsomme ift. nitrat. Tiltag netop i de boringsnære

beskyttelsesområder er vigtige, da udvaskning af

nitrat fra markerne er særligt interessant dér, hvor

drikkevandet dannes. Der gælder allerede et forbud

mod anvendelse af pesticider, dyrkning og

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 173: Miljøministerens samrådstale fra samråd 6/12-23 om nitrat i drikkevand

TALEPAPIR

gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål i

en 25 meters beskyttelseszone omkring boringer.

I forbindelse med lovforslaget om obligatorisk

kommunal vurdering af risiko for pesticidforurening

i boringsnære beskyttelsesområder fra 2019 blev

kommunerne også anbefalet at se på risikoen for

nitratforurening af drikkevandet.

Herudover kan kommunerne tage arealer ud af drift

til fx skovrejsning eller ved omlægning til andre

afgrøder, der ikke kræver gødning. Det kan ske i

form af frivillige aftaler eller som påbud mod fuld

erstatning.

Initiativretten ligger hos kommunerne, da det er

særligt nogle kommuner, der er udfordret med

relativt høje niveauer af nitrat i drikkevandet pga.

geologiske forhold, fx i Aalborg.

Det er altid vigtigt og en god idé at mindske høje

indhold af nitrat i drikkevand, men hvis der skal

være tale om en national skærpelse, så skal der være

et fagligt grundlag. Det grundlag er vi som sagt i fuld

gang med at undersøge, i samarbejde med andre

relevante myndigheder.

Dermed vil jeg slutte med at sige, at det er en af

mine hovedopgaver som miljøminister, og en af

Folketingets og det her udvalgs hovedopgaver, at

sikre, at det danske drikkevand er rent

–

og derved

beskytte alle danskeres sundhed.