Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 161
Offentligt
2794734_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. december 2023
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 145-23
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til tre gennem-
førelsesretsakter om administrative forlængelser af godkendelserne for
”aluminiumphosphid, der frigiver
phosphin” i produkttype 14 og 18, ”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i produkttype 18 samt
”indoxacarb (blanding
af S- og R-former
i forholdet 75:25)” i produkttype 18
i henhold til forordning
528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (komitesag)
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Grundnotat om administrativ forlængelse af tre biocidaktivstoffer, komitésag
2794734_0002.png
EU og Internationalt
MIM 145-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til tre gennemførelsesretsakter om administrative
forlængelser af godkendelserne for
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i
produkttype 14 og 18, ”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i produkttype 18
samt
”indoxacarb (blanding af S-
og R-former
i forholdet 75:25)” i produkttype 18
i
henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter (komitesag)
KOM-dokumenter foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår administrative forlængelser af udløbsdatoerne for godkendelserne af aktivstofferne
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i ”rodenticider” (produkttype 14) og ”insekticider, acaricider
og produkter til bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18); ”magnesiumphosphid, der frigiver
phosphin” i ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype
18) samt
”indoxacarb (blanding af S-
og R-former i
forholdet 75:25)” i ”insekticider, acaricider og produkter til
bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18).
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at stofferne
fortsat må indgå som aktivstof i biocidholdige produkter de respektive produkttyper. Der er ingen
væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, staten, regioner og kommuner.
Der er på nuværende tidspunkt i Danmark godkendt midler med indoxacarb i produkttype 18, mens der
ikke er godkendt
midler med hverken ”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i produkttype 14 og 18
eller midler med ”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i produkttype 18.
Samlet set påvirker
forslagene miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag. Forslagene forventes
drøftet på et møde i den stående komité for biocidholdige produkter den 6. december 2023 med
efterfølgende skriftlig afstemning. Det vurderes, at det på grund af forhold, der ikke kan tilskrives
ansøgerne, er nødvendigt at udskyde godkendelsernes udløbsdatoer for
”aluminiumphosphid, der frigiver
phosphin”
i produkttype 14 og 18,
”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i produkttype 18 samt
indoxacarb i produkttype 18 i en periode på mellem 1�½ og 2�½ år, så der er tilstrækkelig tid til at vurdere
ansøgningerne om en eventuel fornyelse. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens
forslag om administrative forlængelser af udløbsdatoerne for godkendelsen af aktivstofferne i de
respektive produkttyper.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til beslutning om administrativt at udskyde godkendelsernes
udløbsdato for:
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Grundnotat om administrativ forlængelse af tre biocidaktivstoffer, komitésag
2794734_0003.png
-
-
-
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i ”rodenticider” (produkttype 14) og ”insekticider,
acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18)
”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse
af andre leddyr” (produkttype 18)
”indoxacarb (blanding af S-
og R-former i forholdet
75:25)” i ”insekticider, acaricider og produkter til
bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18)
Godkendelsernes udløbsdato udskydes i en periode på mellem 1�½ år og 2�½ år, afhængigt af, hvad der
vurderes tilstrækkeligt til at kunne vurdere ansøgningerne om fornyet godkendelse. Hvis
revurderingsarbejdet færdiggøres hurtigere, vil en afgørelse om fornyelse eller ikke-fornyelse af stoffet afløse
den administrative forlængelse.
Forslagene har hjemmel i artikel 82 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Forslagene behandles i en rådgivningsprocedure i den stående komité for biocidholdige produkter. Når
rådgivningsproceduren finder anvendelse afgiver komitéen udtalelse, om nødvendigt ved afstemning. Hvis
komitéen stemmer, afgives udtalelsen med simpelt flertal blandt komitéens medlemmer. Kommissionen
træffer afgørelse om de udkast til retsakter, der skal vedtages under størst mulig hensyntagen til
konklusionerne af komitéens drøftelser og komitéens udtalelse.
Forslagene forventes drøftet på et møde i den stående komité for biocidholdige produkter den 6. december
2023 med efterfølgende skriftlig afstemning.
Formål og indhold
Forslagene drejer sig om beslutning om administrative forlængelser af godkendelserne i en periode, der er
tilstrækkelig til at give mulighed for at vurdere ansøgningerne om fornyet godkendelse for nedenstående
aktivstoffer/produkttyper. Generelt er fristen for, hvornår godkendelsesindehavere skal indsende ansøgning
om fornyet godkendelse, sat så kort i biocidforordningen, at en fuld evaluering om fornyelse ikke kan nås,
inden udløbsdatoen for godkendelsen. Derfor har der vist sig et generelt behov for at udskyde
udløbsdatoerne for godkendelserne for at give mulighed for fulde evalueringer af ansøgningerne om fornyet
godkendelse.
Aluminiumphosphid, der frigiver phosphin
(CAS nr. 20859-73-8). Aktivstoffet er på nuværende
tidspunkt ikke omfattet af udelukkelseskriterierne i henhold til artikel 5, stk. 1
1
, og det er heller ikke
identificeret som kandidat til substitution i henhold til artikel 10
2
i forordning 528/2012. Aktivstoffet er
optaget som godkendt aktivstof
i produkttyperne ”rodenticider” (produkttype 14) og ”insekticider, acaricider
og produkter til bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18), og der foreligger en ansøgning om fornyet
godkendelse. Ansøgninger om fornyet godkendelse er indsendt til Tyskland. Udløbsdatoerne er tidligere
udskudt med 2�½ år (produkttype 18) hhv. 2 år og 11 mdr. (produkttype 14) til 31. juli 2024. Tyskland har
tidligere meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig. Tyskland har i september 2023
meddelt, at der er brug for yderligere tid til at kunne færdiggøre evalueringen, og at evalueringsrapporten
forventes indleveret til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i 2. kvartal 2024. Datoen for udløb af
godkendelserne foreslås på den baggrund forlænget med 1�½ år til den 31. januar 2026.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Grundnotat om administrativ forlængelse af tre biocidaktivstoffer, komitésag
Magnesiumphosphid, der frigiver phosphin
(CAS nr. 12057-74-8). Aktivstoffet er på nuværende
tidspunkt ikke omfattet af udelukkelseskriterierne i henhold til artikel 5, stk. 1, og det er heller ikke
identificeret som kandidat til substitution i henhold til artikel 10 i forordning 528/2012. Aktivstoffet er
optaget som godkendt aktivstof i produkttypen ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre
leddyr”
(produkttype 18), og der foreligger en ansøgning om fornyet godkendelse.
Ansøgningen om fornyet
godkendelse er indsendt til Tyskland. Udløbsdatoen for godkendelsen er tidligere udskudt med 2�½ år til 31.
juli 2024. Tyskland har tidligere meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig. Tyskland har i
september 2023 meddelt, at der er brug for yderligere tid til at kunne færdiggøre evalueringen, og at
vurderingsrapporten forventes indleveret til ECHA i 2. kvartal 2024. Datoen for udløb af godkendelsen
foreslås på den baggrund forlænget med 1�½ år til den 31. januar 2026.
Indoxacarb (blanding af S- og R-former i forholdet 75:25)
Aktivstoffet er på nuværende tidspunkt
ikke omfattet af udelukkelseskriterierne i henhold til artikel 5, stk. 1, og det er heller ikke identificeret som
kandidat til substitution i henhold til artikel 10 i forordning 528/2012. Aktivstoffet er optaget som godkendt
aktivstof i
”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre
leddyr”
(produkttype 18),
og der
foreligger en ansøgning om fornyet godkendelse. Ansøgningen om fornyet godkendelse er indsendt til
Frankrig. Udløbsdatoen for godkendelsen er tidligere udskudt to gange med i alt 4 år til 30. juni 2024.
Frankrig har tidligere meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig. Frankrig har i september
2023 meddelt, at der er brug for yderligere tid til at kunne færdiggøre evalueringen mht. data for
referencespecifikationerne og for hormonforstyrrende egenskaber. Vurderingsrapporten forventes indleveret
til ECHA i 2. kvartal 2024. Dato for udløb af godkendelsen foreslås på den baggrund forlænget med 2�½ år til
31. december 2026.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er tale om vedtagelse af nye gennemførelsesafgørelser, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsdatoerne for godkendelserne bliver ændret. Det vil betyde, at
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin”
i produkttype 14 og 18,
”magnesiumphosphid, der frigiver
phosphin”
i produkttype 18 samt
”indoxacarb (blanding af S-
og R-former
i forholdet 75:25)”
i produkttype
18 forbliver på EU-listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil
derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagene.
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter,
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens
bestemmelser herom. Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfunds- eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Miljøstyrelsen har til brug i Danmark for øjeblikket godkendt insektmidler med indoxacarb. Derimod er der i
øjeblikket ikke godkendte biocidprodukter i Danmark med
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin”
i
produkttype 14 eller 18 eller med
”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin”
i produkttype 18.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Grundnotat om administrativ forlængelse af tre biocidaktivstoffer, komitésag
Forslagene vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke midler med
de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget bemærkninger til
forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være flertal for forslagene blandt
medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Ved behandlingen i EU er det vurderet, at det er nødvendigt at udskyde udløbsdatoerne for følgende
godkendelserne for at kunne nå at færdiggøre revurderingen af stofferne i forbindelse med en eventuel
fornyelse af godkendelserne:
-
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i ”rodenticider” (produkttype 14) og ”insekticider,
acaricider og
produkter til bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18)
-
”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse
af andre leddyr” (produkttype 18)
-
”indoxacarb (blanding af S-
og R-former i forholdet
75:25)” i ”insekticider, acaricider og produkter til
bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18)
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene om administrative forlængelser af godkendelserne.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4