MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 150
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 30. november 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11.

december 2023.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri •

Holbergsgade 6

• 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

EU og Internationalt

Den 30. november 2023

FVM 319

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024,

2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-

farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af for-

ordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande

- Politisk enighed

KOM (2023) 587

Side 3

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i

Middelhavet og Sortehavet for 2024

Politisk enighed

KOM (2023) 578

Side 20

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer

og foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU)

2017/625

Generel indstilling

KOM (2023) 411

Side 22

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU)

2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning

om forstligt formeringsmateriale)

- Status

fra formandskabet

KOM (2023) 415

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af

Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF,

2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og

2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

Status fra formandskabet

KOM (2023) 414

Side 37

Side 42

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken

Information fra Kommissionen og formandskabet samt udveksling af

synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 49

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 53

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 10.-11. december 2023

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og

2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for

EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194

for så vidt angår dybhavsbestande

KOM (2023) 587

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse an-

dre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-be-

stande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU

får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2024 og for visse bestande også for

2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget

vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyt-

telsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte be-

stande. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med

henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 587 af 25. oktober 2023 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

dybhavsbestande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på

politisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemssta-

terne på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger.

For et stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande

indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Omfanget af bestande

uden forslag til konkrete TAC’er er blevet meget stort som følge af, at UK

fra 1. januar 2021 er blevet en

selvstændig kyststat.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2024

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2023) 172).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-

perne i grundforordningen

for EU’s fælles fiskeripolitik ((EU) 1380/2013) skal være forvaltet efter mål-

sætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt

udbytte (F

MSY2

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det

MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne

fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-

søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vest-

lige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået

på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbe-

hovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende

forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-

gen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestan-

dene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-

til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem

de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidst-

nævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,

for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til

bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020-2023

ingen fangster. TAC for torsk

i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen også

for 2024. Kommissionen har for 2024 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for

beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller

projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget indeholder endnu ikke en

konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2023 om,

at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk moni-

torering i Kattegat.

Forslaget inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2024 med en række tredjelande for så vidt

Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, UK og Grønland. Såfremt der indgås aftale om fiskerimulig-

heder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Der vil eventuelt end-

videre kunne komme konsultationer mellem EU og Island med henblik på at genoptage en aftale om

udveksling af fiskerimuligheder mellem de to parter, som har ligget stille siden 2008. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af

de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-UK

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. Rejebestanden

forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i efterårets konsul-

tationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk,

rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Lige-

ledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighe-

derne for Skagerrak, samt den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske far-

vande, og visse EU-farvande.

EU-UK

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af mere end 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar

2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger

betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en

fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden æn-

dring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført yderli-

gere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen

mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2024, hvorfor dette ikke skal

indgå som et årligt aftale-element.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2024, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

I forhold til tobis skal det dog bemærkes, at UK og Skotland i 2023 har gennemført høringer om at lukke

for alt tobisfiskeri i henholdsvis engelsk og skotsk farvand. EU har begrænset indflydelse på disse be-

slutninger, skønt man fra dansk side presser på for at påvirke de engelske og skotske myndigheder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og UK), som har andel af de pågældende

bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2024 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak,

vest

for

Skotland og

østlige en-

gelske kanal

(7d)

ICES’ rådgivning for 2024

Rådgivning 22.691 tons for hele området. MSY-rådgivning.

ICES har ændret på rådgivningsområdet, så det nu også in-

kluderer området vest for Skotland (6a). ICES rådgiver in-

dividuelt for den nordvestlige bestand (13.529 tons), den

østlige viking-bestand (5.240 tons) og den sydlige bestand

(3.922 tons). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under

MSY-niveau den sydlige og østlige bestand men over MSY-

niveau for den vestlige bestand. Fiskeridødeligheden (F)

vurderes at være over grænseværdien F

MSY

for alle tre be-

stande. Af hensyn til beskyttelsen af den sydlige bestand, re-

ducerer ICES også rådgivningen for de to andre bestande,

da bestandene blander sig en del af året. Alle tre bestande er

dog i fremgang.

Rådgivning 149.024 tons (+18 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være langt over MSY-ni-

veau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

TAC i 2023

21.652 tons i Nordsøen,

3.095 tons i Skagerrak og

1.261 tons i østlige engelske

kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

Dansk andel af

EU’s kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

58.402 tons i Nordsøen,

3.589 tons i Skagerrak og

6.507 tons i område 5b og

33 pct. i Nordsøen

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 73.815 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 128.290 tons (+17 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

53.374 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

5.538 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

2.883 tons i Nordsøen

71 pct.

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

2.490 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

34.294 tons i Nordsøen

28 pct.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Art

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

ICES’ rådgivning for 2024

Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til

rådgivning for 2021 og 2022).

Databegrænset bestand.

Rådgivning 155.015 tons (+3 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 3.675 tons (-60 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-rådgivning.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 532.166 tons (+28 pct. i forhold til rådgivning

for 2023) /Heraf bifangst: 9.334 tons (-16 pct. i forhold til

rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2023) og 532.166 tons for Nordsøbestanden

(+28 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning 9.730 tons (+9pct. i forhold til rådgivningen for

2022 og 2023).

Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

Rådgivning ingen fangst (samme rådgivning som for 2023).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 27.349 tons (+20 pct. i forhold til rådgivningen

for 2022 og 2023). Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

TAC i 2023

676 tons

Dansk andel af

EU’s kvote

90 pct.

132.922 tons i Nordsøen,

17.783 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

9.152 tons

4 pct.

Lange

Nordsøen

2.577 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skager-

rak/Kattegat

Jomfru-

hummmer

i EU-farvan-

de i Nordsø-

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

144 tons

60 pct.

22.073 tons

39 pct.

396.556 tons (konsum),

7.716 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

23.250 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 969 tons sild må ta-

ges i Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

8.969 tons

54 pct.

13.157 tons

(Kun til bifangster)

11 pct.

22.791 tons

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne blevet

enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 739.386 tons for 2024, svarende til en reduktion

på 5 pct. i forhold til

TAC’en

for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale

om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet er kyststaterne EU, Norge, Island,

Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.529.754 tons for 2024. Rådgivningen fra ICES svarer til

en øgning på 12,5 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige

om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

Atlanto-skandinavisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet

enige om en TAC på 390.010 tons for 2024 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et fald på 24

pct. i forhold til TAC’en for 2023.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en

ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024. EU har i 2023 anmodet

om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk

sild i EU-farvand.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2024 samt TAC i 2023 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’ rådgivning for 2024

EU-TAC

2023

tons

Kommis-

sionens

forslag

til

EU-

TAC

2024

tons

Udestår

Dansk

andel af

EU´s

kvote

Torsk

i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2023). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder for

databegrænsede bestande og bygger på trends i gydebiomas-

sen, der viser et fald i bestanden og en lille rekruttering i de

senere år. Der rådgives ud fra forsigtighedsprincippet.

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Jomfruhummer

i Skagerrak/Kat-

tegat

Rådgivning i intervallet mellem 327 og 436 tons (-13 pct. i

forhold til rådgivning for 2023). Rådgivning i henhold til EU-

forvaltningsplanen. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

Rådgivning 11.863 tons (-2 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Fiskeridødelighed angives som fangstrater.

Fangstrate under F

MSY

. ICES giver en landingsrådgivning, der

tager højde for undtagelsen fra landingsforpligtelsen begrun-

det i høj overlevelse i intervallet mellem 7.147 og 10.082 tons.

Rådgivning 17.254 tons (+45 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne (område 22-

23).

97 tons

(Bifangst)

Herudover

mulighed

for 30 pct.

ekstra

til

fartøjer, der

deltager

projekt med

elektronisk

monitore-

ring.

498 tons

62 pct.

122 tons

84 pct.

8.501 tons

Udestår

73 pct.

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

1.059 tons

i Kattegat

1.255 tons

i Kattegat

89 pct.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj- og rokkearter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket

efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

Ni pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021

–

anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2023. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES fremlægger den 1. november 2023 sin rådgivning for ål. Kommissionen opdaterer dette års

foranstaltninger efter modtagelsen af rådgivningen. Kommissionen foreslår dog allerede nu at præcisere

for 2024, at lukningen i Nordøstatlanten skal dække hovedmigrationsperioden af det respektive

livsstadium i det berørte fiskeriområde. Som en undtagelse kan en medlemsstat tillade fiskeri i op til 30

dage af hovedmigrationsperioden. I det tilfælde, skal den pågældende medlemsstat fastsætte en

supplerende lukkeperiode af en tilsvarende tidsperiode i hovedmigrationsperioden eller subsidiært lige

før eller lige efter. Denne undtagelse fra lukkeperioderne skal i ICES underområde 3 (Skagerrak-

Kattegat og Østersøen) aftales mellem de berørte medlemsstater for at sikre beskyttelse af

ålemigrationen fra Østersøen til Nordsøen. Hvis der ikke foreligger en aftale inden 1. marts 2024 skal

lukkeperioden være fra 1. august 2024 til 31. januar 2025. Kommissionen foreslår fortsat, at alt rekrea-

tivt fiskeri efter ål forbydes.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået

at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2023, herunder regler for rekreativt fiskeri

efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For

det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag i januar og

fra 1. april til 31. december 2024 og kun fangst og genudsætning (catch and release) uden for dette tids-

rum i 2024. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og

beholde disse.

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om allokeringen af

den andel af EU's makrelkvote, som historisk har været allokeret til Danmark i norske farvande.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Drøftelserne forventes at kunne angå både 2022, 2023 og 2024 samt en fremtidig langsigtet løsning.

For 2022 drejede det sig om 12.460 tons. og i 2023 på 12.258 tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke kon-

sekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,

og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen

af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år.

Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være så-

danne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle kon-

sekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af

EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejled-

ningens bestemmelser herom.

I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det

danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca.

137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca.

132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40

pct. af Danmarks samlede makrelkvote.

I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i salt-

vand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervs-

mæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken luk-

keperiode, der fastsættes for ålefiskeriet.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-

gang til norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) lægger vægt på, at fastlæggelse af fiskerimu-

ligheder skal medvirke til at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv. DFPO kan dog ikke genkende, at Kom-

missionens forslag vil have ”en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, da forslaget tager

højde for bestandssituationen

i de berørte bestande”. Dels fordi man med dette udsagn forudsætter ek-

sistensen af et uspecificeret beskyttelsesniveau, og dels fordi det ligger underforstået i udsagnet, at alle

arter har behov for øget beskyttelse, hvilket ifølge DFPO langt fra er i overensstemmelse med de biolo-

giske forhold. Mange arter er ifølge DFPO i god tilstand, og ifølge den biologiske rådgivning går det frem

for de fleste. Der er derfor ifølge DFPO næppe behov for at øge beskyttelsesniveauet.

DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimu-

ligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissi-

onen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens

heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt, at både

Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage

højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt

grundlag

–

også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er

særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan

styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder.

DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af fiskerimu-

lighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko

for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man ikke kan nå

at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang.

DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den

diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret

betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en re-

duktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden

til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed

for at levere fødevarer og drive en sund forretning.

DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter,

og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikker-

heder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige

faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på

at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget

sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene.

DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det

i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen

foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen.

Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på

0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle far-

vande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke

bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig

Østersø, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøen, er uacceptabel. For jom-

fruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for at anvende

FMSY

lower

, idet bifangsterne af torsk er meget små. DFPO er imidlertid enig i, at man bør fastsætte TAC

på et niveau, som svarer til FMSY

lower

DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at

fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltarts-

kvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og

Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge

og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde.

Det bør ifølge DFPO overvejes, om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der

alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummer.

Med hensyn til sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat understreger DFPO vigtigheden af fastholdelse af

bifangstkvoter, hvilket er afgørende i forhold til det danske industrifiskeri.

Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke

DFPO ønsker at bemærke følgende:

DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan gen-

kendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden,

som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke fo-

rekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne,

og at der stadig er behov for at sikre,

at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden.

DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed

for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel

fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som

går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister

deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab. Det un-

derstreges, at Kommissionens forslag de facto vil være et stop for ålefiskeriet, uanset om der gives tilla-

delse til en måneds fiskeri eller ej.

DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september,

oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt

et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere

udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde,

er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en evalu-

ering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført.

DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en

positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge

DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den

sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større

end grænseværdien B-lim.

DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev ind-

ført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre

end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri

i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de lukkeperioder, der

fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk, fortsat bør være gæl-

dende.

DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet, som er identificeret for

små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under

paragraf 1: ”By

way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to

use a 90 mm diamond mesh trawl”.

Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at Kommissio-

nen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på

arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt

for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne

fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del af den fælles

fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten

opretholdes.

DFPO hilser introduktionen af flerårskvoter velkommen. Med henvisning til den mildt sagt ret ustabile

biologiske rådgivning og en kvotefastsættelse, der alt for ofte bliver vedtaget på basis af politiske ambi-

tioner, snarere end på basis af den observerede udvikling i bestandene, anfører DFPO, at det et værktøj,

der kun bør anvendes med nogen forsigtighed og efter dialog med erhvervet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at foreningens fiskeriinteresser ikke på

nuværende tidspunkt indgår i Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024, da

den pelagiske sektor primært er afhængig af de aftaler, som EU indgår med Norge og UK og i kyststats-

regi. I det lys har DPPO således følgende generelle prioriteter i forhold til fiskerimuligheder for 2024:

Der er behov for en stærk EU-indsats imod andre kyststaters voldsomme og uberettigede ensidige fast-

sættelse af kvoter og deraf følgende overfiskning af den samlede TAC. Der bør gives højeste prioritet til

at nå til enighed om fordelingsprincipper for makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild baseret på ægte

og oprigtigt historisk fiskeri og interesser i modsætning til et forsimplet princip om zonetilhørsforhold.

DPPO kan støtte ICES’ rådgivning og forslag til TAC’er for de pelagiske arter for 2024:

•

makrel (-5 pct., 739 386 ton)

•

blåhvilling (+12,5 pct., 1.529.754 tons),

•

atlanto-skandinavisk sild (-24 pct., 390.010 tons)

•

sild i Nordsøen (+28,3 pct., 532.166 tons)

•

hestemakrel i Nordsøen (+8,5 pct., 9.730 tons).

For vestlig hestemakrel bør der ifølge DPPO fastsættes en foreløbig TAC i lyset af det kommende bench-

mark og undersøge alternativer til en nulfangst-TAC under hensyntagen til fiskeriets overlevelse på langt

sigt. Den bilaterale aftale mellem EU og Norge for 2024 bør ifølge DPPO indeholde et stærkt reduceret

bidrag af blåhvilling fra EU og give EU fuld adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norske farvande.

DPPO mener, at det er sandsynligt, at ICES' rådgivning ville have været en forhøjelse af TAC'en for ma-

krel, hvis det ikke havde været for den nuværende overskridelse af TAC'en som følge af overdrevne,

uberettigede ensidige kvoter fastsat af andre kyststater. DPPO opfordrer derfor Kommissionen og Rådet

om på det kraftigste at fordømme parter i kyststater, der fastsætter overdrevne, uberettigede ensidige

kvoter, og til straks at træffe foranstaltninger mod denne praksis ved at gøre brug af de instrumenter, de

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

har til rådighed, såsom udvalgte handelsforanstaltninger. DPPO anfører, at fastsættelse af ensidige kvo-

ter er uacceptable og i strid med de igangværende bestræbelser på at nå til enighed om en fordelings-

ordning mellem alle involverede kyststater. De synes også at være i strid med FN's havretskonvention

og navnlig aftalen om fælles bestande fra 1995, og det bør fastslås, om dette kan betegnes som IUU-

fiskeri. DPPO anfører ligeledes, at det lige nu kun er EU og UK, der holder fast i kvoter baseret på de

hidtidige fordelingsprincipper. Der er desværre fortsat ikke udsigt til en aftale om fordelingen af makrel

af Nordsøen mellem de involverede kyststater. Forhåbningerne om en bindende aftale for 2024 kan ikke

længere lade sig gøre, da der er aftalt møder frem til foråret 2024, hvilket ikke tjener nogen til ære og

gør mere skade end gavn i forhold til omverdenens syn på fiskeriet efter makrel i Nordatlanten.

I forhold til EU’s interne opdeling af makrelkvoten

i Nordsøen, anbefaler DPPO, at man sletter den sær-

lige bestemmelse i TAC/kvote-forordningen, som begrænser fiskeriet i 4b og 4c. Baggrunden for denne

anbefaling er at ICES, efter arbejdsgruppen WKEVALMAC 12-17 juni 2023, ikke længere vurderer at det

giver

mening at tale om makrel underkomponenter, deriblandt en Nordsøkomponent. ICES’s vurdering

er således, at i genetisk forstand er der alene tale om én samlet makrel bestand. Der er derfor, ingen

videnskabelig basis for at sondre mellem makrel i den nordlige, centrale og sydlige del af Nordsøen.

Endeligt anbefaler DPPO, igen med udspring i konklusionerne fra WKEVALMAC, at man opererer med

samme mindstemål i alle farvandsområder, nemlig 20 cm, i stedet for som nu et mindstemål for Nord-

søen på 30 cm. I den sammenhæng anfører DPPO, at det er værd at bemærke, at der i de tekniske regler

(forordning 2019/1241), bilag V, del A om bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for Nordsøen,

opereres med to mindstemål for makrel

–

både 30 cm og 20 cm. Noget kunne således tyde på, at man i

forbindelse med arbejdet med de tekniske regler har besluttet sig for et mindstemål på 20 cm, men glemt

at slette det oprindelige mindstemål for Nordsøen på 30 cm. Den fejl bør efter DPPO’s mening rettes,

alternativt bør man tillade at bruge 20 cm i stedet for 30 cm i den praktiske anvendelse af forordningen.

DPPO noterer med tilfredshed ICES’ rådgivning for blåhvilling og er glad for at se, at gydebiomassen

som forudsagt forbliver på nogle af de højeste niveauer nogensinde, og at den stærke rekruttering i 2021

og 2022 fortsat har positiv effekt på bestandsudviklingen. DPPO bemærker desuden, at forhandlingerne

om en fordelingsmekaniske fortsætter, men desværre helt frem til marts 2024. DPPO finder, at der skal

lægges pres på Kommissionen, så fordelingen afspejler EU's reelle og traditionelle interesse og resultater

som den største aktør inden for dette fiskeri siden dets oprindelige udvikling, idet der også tages hensyn

til, at dets historiske fangster er blevet hæmmet af kvoter og adgang, som Norge har fået gennem den

årlige bilaterale aftale mellem EU og Norge. Hvis man ikke kan nå til enighed om en fordelingsmekani-

ske, er der efter DPPO’s opfattelse kun et reelt alternativ, nemlig at videreføre en fælles andel mellem

EU og UK på 41,42 pct. af TAC'en, som efterfølgende fordeles i henhold til Brexit-aftalen. Som det er

tilfældet med makrel, bør zonetilhørsforhold ikke være det kriterium, som en fordeling skal baseres på.

DPPO ser med bekymring på den seneste nedgang i ICES' rådgivning for atlanto-skandinavisk sild, idet

yderligere -24 pct. (390 010 ton) følger efter sidste års -15 pct. Ligesom det er tilfældet med makrel, er

en overskridelse af fiskerimulighederne blandt de kyststater, der har en andel af kvoten på ca. 40 pct.

den største trussel, og de ansvarlige kyststater bør aktivt presses til at ændre adfærd. De igangværende

forhandlinger om en fordelingsnøgle mellem de involverede kyststater er vigtige, og som det er tilfælde

med både makrel og blåhvilling, bør zonetilhørsforhold ikke være det bærende princip for en fordeling

af bestanden, men bør baseres på historisk fiskeri.

Efter DPPO’s opfattelse er det fortsat meget vigtigt, at ICES og de forvaltende kyststater undersøger

metoder, der gør det muligt at fastsætte mere stabile TAC'er for Nordsø sild. De sidste tre år har der

været en biologisk rådgivning, der er gået fra +45 pct. ned til -22 pct. og op igen til +28 pct. DPPO

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

opfordrer derfor EU, UK og Norge til at samarbejde om en langsigtet forvaltningsstrategi, der tager hen-

syn til alle forhold, der påvirker bestandsudviklingen, også dem, der vedrører klimaet, økosystemet og

andre økonomiske aktiviteter i de områder, hvor silden lever. Drøftelserne om forvaltningsstrategien

bør således gå forud for en norsk/britisk debat om flådesegmenter. For udvalgte dele af EU-flåden er

den nuværende struktur af A, B-, C- og D-flåder svarende til kombinationer af områder og målrettet

fiskeri eller bifangst afgørende for en omhyggelig forvaltning af bestanden.

DPPO noterer med stor bekymring, at ICES for andet år i træk anbefaler en 0-TAC for vestlig hestema-

krel. TAC'en for 2023 er kun en lille bifangst-TAC, og et fortsat forbud mod et målrettet fiskeri vil ikke

blot bringe dette fiskeris fremtid i fare, men også påvirke økonomien i det samlede fiskeri på de fiske-

pladser, hvor hestemakrellen opholder sig. DPPO anfører, at tvivl om, hvordan den nuværende vurde-

ringsmodel fungerer, har ført til en benchmark procedure for bestandene af hestemakrel i Vest-, Syd- og

i Nordsøen fra første halvdel af 2024. På europæisk niveau, har erhvervet gentagne gange opfordret til

at fremskynde denne øvelse, og det bør påbegyndes så hurtigt som muligt. I lyset af det kommende

benchmark og dets mulige konsekvenser for bestandsvurderingen opfordrer DPPO til, at der fastsættes

en foreløbig TAC, og at forvaltningsparterne enes om muligheden for at revidere TAC'en efter bench-

market. Hvis parterne beslutter at fastsætte endnu en TAC for bifangster, er ifølge DPPO nødvendigt, at

Kommissionen og Rådet sørger for koordinering og harmonisering af dens gennemførelse. I 2023 førte

bifangst-TAC'en for denne bestand til uforudsete praktiske problemer i medlemsstaternes gennemfø-

relse, hvilket bragte princippet om level-playing field i fare.

I forhold til udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og Norge (balancen) anfører DPPO, at EU beta-

ler store mængder af blåhvilling for at få adgang til at fiske demersale arter i norsk farvand. DPPO an-

erkender, at blåhvilling har været en vigtig ”valuta” i forhandlingerne om udveksling af fiskerimulighe-

der, men ser med stigende bekymring på, at den pelagiske sektor ikke drager fordel af denne udveksling,

samtidig med, at Norge får adgang til at fiske en stor mængde blåhvilling i EU-farvand. DPPO appellerer

derfor til, at EU betaler med så lidt blåhvilling som muligt i forhold til balancen for 2024 og søge andre

muligheder. Det kan bl.a. gøres ved at øge EU’s mængder i aftalen mellem EU og Grønland. Desuden

bør balancens samlede størrelse overvejes nøje i lyset af ICES' rådgivning for de relevante bestande.

Endelig bør EU's adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norsk farvand genoprettes til 100 pct. af kvo-

ten.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) fastholder, at fiskerimuligheder

for ål er et anliggende for medlemsstaterne og skal følge EU's ålereguleringsplan fra 2007. FSK-PO an-

fører, at forvaltningen af ålen hører ikke til i de årlige TAC/kvoteforhandlinger, hvor det danske salt-

vandsfiskeri rammes proportionelt hårdt og desuden ikke adresserer de væsentlige presfaktorer på ålens

langsigtede bestandsforbedringer. Såfremt en lukkeperiode ikke kan undgås, vil FSK-PO opfordre til at

EHFAF-regelsættet tilpasses, således at rammerne for ophugning også kan gives til ålefiskere. Dette vil

give mulighed for, at de danske ålefiskere, der ikke længere har et lønsomt fiskeri, kan forlade fiskeriet

med værdighed og uden for store økonomiske tab.

FSK-PO udtrykker lige som DFPO stor bekymring for Kommissionens anvendelse af artikel 4, stk. 6, i

den flerårige plan for Nordsøen for så vidt angår tunge i Skagerrak/Kattegat/Vestlig Østersø.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

minder om, at Danmark ifølge EU’s fælles fiskeripolitik er for-

pligtet til at genoprette fiskebestandene og sikre, at bestandene udnyttes på bæredygtige niveauer. DN

mener, at kvoterne bør holde sig under de grænser, som ICES anbefaler i forhold til en bæredygtig ud-

nyttelse, samt at kvoter skal følge forsigtighedsprincippet for at sikre bæredygtige fangstkvoter. DN anfø-

rer, at ifølge den fælles fiskeripolitik skal fiskebestande derudover forvaltes efter en økosystembaseret

tilgang med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres,

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

og at det skal tilstræbes til at sikre, at fiskeri ikke nedbryder havmiljøet. Under en økosystembaseret

fiskeriforvaltning skal der efter DN’s mening, også tages hensyn

til samspillet mellem de forskellige be-

stande i økosystemet, og beskytte den svageste bestand i det blandede fiskeri. DN anfører, at EU des-

værre endnu ikke har formået at opnå målet i den fælles fiskeripolitik om at sikre at udnyttelsesgraden

for det maksimale bæredygtige udbytte, senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

DN ønsker også at fremhæve, at ulovligt udsmid af fisk stadigvæk er et meget udbredt problem i Nord-

søen og truer bestande ved at øge fiskeridødeligheden. Dette viser ifølge DN også ICES rådgivning, som

f.eks. fremhæver, at 30 pct. af alle torskefangster i Nordsøen i 2022 blev smidt ud igen. DN opfordrer

regeringen til at arbejde for, at der på EU-niveau sættes tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri

(f. eks. ved at bifangst kvoter er betinget af, at medlemsstaterne indfører et fuldt dokumenteret fiskeri

med kamera overvågning), og at Danmark på hjemmefronten udvider elektronisk monitorering

med kamera til alle demersale fiskefartøjer som fisker i Nordsøen og Skagerrak.

DN hilser velkommen, at Kommissionen for de fleste TACs foreslår at følge ICES rådgivning om maksi-

malt bæredygtigt udbytte. DN bakker op om Kommissionens forslag om at udelukke år-til-år fleksibilitet

for bestande hvor bestandens biomasse er under grænseværdien B-lim, eller hvor ICES rådgiver om en

nul fangst/lukning af det direkte fiskeri.

DN ønsker at fremhæve, at Kommissionens forslag ikke følger ICES rådgivning om ål, som anbefaler en

nulfangst. Kommissionens forslag er dermed ifølge DN ikke i tråd med målsætningen i

EU’s

fælles fiske-

ripoliti om, at den fælles fiskeripolitik skal forvaltes efter en forsigtighedstilgang og målet om maksimalt

bæredygtigt udbytte. DN anbefaler, at man bør være langt mere ambitiøst end Kommissionens forslag

og følge ICES rådgivning om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt) efter ål i alle habitater og

i alle livsstadier (dvs. både fiskeri efter glasål, gulål og blankål) og i både fersk- og saltvand fra 1. januar

2024 og indtil bestanden er genoprettet. Danmark bør ifølge DN ikke bakke op om Kommissionens for-

slag om at indføre mulighed for at fiske ål i 30 dage i ålens migrationsperiode. Derudover mener DN, at

Danmark bør i gangsætte en national proces for at sikre ålens vandring både i fersk- og saltvand, samt

at genoprette ålens levesteder. Derudover bør Danmark ifølge DN indføre et totalforbud mod rekreativt

fiskeri i ferskvand fra 1. januar 2024. Endvidere bør Danmark ophøre med sit genudsætningsprogram for

ålen, da ICES ikke mener, at der er dokumentation for, at dette tiltag gavner bestandens genopretning.

DN bemærker, at landingsværdien for blankål i 2023 var under 2,5 mio. kr. De erhvervsøkonomiske

konsekvenser for dansk fiskeri er dermed ikke store. DN erkender, at ål er en vigtig fisk for mange bund-

garnsfiskere, hvorfor man bør se på muligheder for at finde alternative bæredygtige indkomstkilder for

de berørte bundgarnsfisker f.eks. under EHFAF-midlerne. De fleste ål blev landet i september måneden,

lige inden lukkeperioden, men dog stadig i vandingsperioden for ålen. Lukkeperioden i saltvand i Dan-

mark ligger fra og med den 1. oktober 2023 til og med den 31. marts 2024. DN mener, at Danmark bør

følge ICES rådgivning og lukke det målrettede fiskeri efter ål.

DN støtter Kommissionen i sit forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat,

blandt andet en lukning af det målrettede fiskeri og krav om mere selektive redskaber og fuldt dokumen-

teret fiskeri. DN mener, at alle fartøjer, ikke kun danske, bør være fuldt dokumenteret og dermed

udstyret med elektronisk monitering. Derfor mener DN, at Danmark på EU-niveau bør arbejde for, at

en bifangst kvote for torsk skal være betinget af, at fartøjernes fangster er fuldt dokumenterede og med

kameraovervågning. DN anbefaler, at Danmark viderefører kameraprojektet i Kattegat og henviser til

den seneste rapport fra Fiskeristyrelsen, som konkluderer, at elektronisk monitorering kan dokumen-

tere fangst på fiskefartøjer og dermed fungerer som et effektivt kontrolredskab i forhold til overholdel-

sen af landingsforpligtigelsen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

DN mener, at Danmark bør arbejde for at kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger den tilgang

som ICES rådgiver om, nemlig at beskytte den svageste delbestand (southern substock). Dette indebæ-

rer anvendelse af en fælles fiskeridødelighedsreduktion på tværs af alle delbestandene. DN ønsker at

fremhæve, at ifølge ICES ligger fiskeridødeligheden på torsk over grænseværdien FMSY, og at torsken er

dermed overfisket. Desuden ønsker DN at fremhæve, at det ikke kun er for den ene delbestand (southern

substock), at biomassen ikke er på sunde niveauer. Også

viking substock’s biomasse

er under de græn-

seværdier, som anses at være ”sunde”. Ifølge ICES, er viking substock under MSY B-trigger.

DN anfører,

at ICES vurderer, at bestandens biomasse er mellem B-pa og B-lim og dermed ikke kan anses at være på

sunde niveauer. DN mener, at Danmark bør bakke Kommissionen op i, at de supplerende tiltag for be-

skyttelsen af torsk i Nordsøen/Skagerrak bør videreføres.

Kvoten for jomfruhummer bør ifølge DN derfor fastsættes på et niveau, som ikke risikerer at føre til en

højere bifangst af torsk. Ift. jomfruhummer i ICES-område 3a bakker DN op om Kommissionens forslag

om at fastsætte fangster for 2024 på FMSY

lower

niveau, for at mindske bifangst og dermed dødeligheden

af Kattegat torsk. ICES anbefaler en nul fangst for Kattegat torsken, men det vurderes, at der i 2022 blev

fanget 55 tons af hvilke 36 tons blev ulovligt udsmidt. ICES indikerer også, at bestandens fiskeridøde-

lighed er direkte knyttet til jomfruhummerfiskeriet.

DN hilser velkommen, at Kommissionen forslår en TAC på FMSY

lower

værdien for rødspætte i Kattegat,

Sundet og Bælthavet for at reducere fiskeridødelighed af torsk, som fanges som bifangst i det demersale

rødspættefiskeri.

Ift. tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersø bakker DN op om Kommissionens forslag om at følge

artikel 4, stk. 6 i den flerårige forvaltningsplan. DN mener, at Danmark bør støtte Kommissionens for-

slag om at fastsætte en kvote på 123 ton, da bestanden er i nedgang og gydebiomassen (SSB) vurderes

at være under de sunde niveauer (under MSY B-trigger og mellem B-pa and B-lim). ICES vurderer, at

hvis kvoten fastsættes på FMSY

lower

eller to FMSY-niveau, så øges risikoen for, at gydebiomassen falder

under Blim i 2025.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) og Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) forholder sig alene til ål. Det

påpeges, at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virk-

ning fra de medlemsstater, som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er

dokumenteret både af international forskning og af dansk forskning. Ifølge DAFF og DFF vil det bedste,

hurtigste og mest nødvendige tiltag fra Kommissionen derfor være at få de medlemsstater, der endnu

ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af

Kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019. Der henvises til, at Kommissionen ligeledes

konkluderer følgende i evalueringen:

”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneske-

skabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk

støtte”.

Tilsvarende fastslår DTU Aqua at

”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på

biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”

DAFF og DFF bemærker videre, at ålehandlingsplanen virker, også underbygges af, at der rapporteres

om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne ten-

dens er fortsat i 2022 og endnu tydeligere i 2023. Dette underbygges yderligere af den netop offentlig-

gjorte nøglefiskerrapport. Ifølge DAFF og DFF er det vigtigt, at man følger den linje som Kommissionens

evaluering tilsiger fremfor at forvente noget ”quick fix”. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en genera-

tions cyklus omring 15 år hvilket ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion. DAFF og DFF finder,

at der er tale om et misbrug af kvoteordningen til at indføre rent politisk motiverede tiltag for en art der

i øvrigt ikke er omfattet af TAC kvote systemet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Ifølge DAFF og DFF vil det være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's

regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med

yderligere restriktioner. Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i op-

hjælpning at ålebestanden dels ved monitorering

–

nøglefiskere

–

og dels ved assistance til udsætning.

DAFF og DFF finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri

for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Den fore-

slåede lukkeperiode for erhvervet vil reelt være en lukning af det danske ålefiskeri.

DAFF og DFF henviser til, at ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den

levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Ålefi-

skeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Fortsat lukning af det rekreative ålefiskeri vil i vidt omfang lukke

fritidsfiskeriet. Dette vil få store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag

alene anvendes af fritidsfiskere. Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan næv-

nes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 pct. Det har medført at den århundreder gamle

ålefiskerkultur på Blekinges øst-

og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år.

DAFF og DFF påpeger, at forslaget om forlængede lukkeperioder er målrettet alene de medlemsstater,

hvor ålefiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de medlems-

stater, hvor ålefiskeriet foregår i ferskvand, inddæmmede områder og flodmundinger. Forslaget rammer

således netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen. DAFF og DFF noterer sig, at Kom-

missionens forslag ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse. DAFF og DFF finder derfor, at forslaget

ikke bør gennemføres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemsstater i drøftelser af ål ønsker nærmere afklaring om beslutnings-

metoden for lukkeperioden i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Der forventes ligeledes kritik fra en

række medlemsstater af, at forslaget om ål i Middelhavet inkluderer ferskvand. Det forventes ligeledes,

at der fra flere medlemsstaters side vil være fokus på at sikre en harmoniseret tilgang i fortolkningen af

de flerårige planer i forskellige farvandsområder. Endelig forventes det, at en række medlemsstater vil

have fokus på de udfordringer, erhvervet står i efter Brexit, Covid 19, brændstofkrise osv. Det forventes,

at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri.

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af viden-

skabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles

fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

UK samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og UK om fiskerimu-

lighederne i 2024 afsluttes rettidigt i 2023, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og fiskeriet i

norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2024. Regeringen finder i den sammenhæng, at det er

vigtigt, at aftalerne bliver afbalancerede, herunder at reel adgang til britisk farvand opretholdes. Hvis

alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild. Specifikt for makrel er regeringens udgangspunkt

fortsat på linje med forhandlingsoplægget på intern fordeling af makrel for 2022, herunder også i for-

hold til en langsigtet løsning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Ved fordeling af nye fiskerimuligheder finder regeringen det ligeledes meget vigtigt, at danske fiskeriin-

teresser varetages bedst muligt.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der i lighed med 2023 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan

anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved kvotefastsættelsen tages

hensyn til bestandssituationen for delbestandene i en grundlæggende ny rådgivning.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om

én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,

alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-

veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger

til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om genopretning af bestanden

af europæisk ål.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til, at der for bestande med

bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og opretholdelse af

relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. november 2023, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2023.

For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg

til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september

2022. For så vidt angår sagen om intern fordeling af makrel for 2023 har sagen være forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg som led i forslag om fiskerimuligheder for 2023 til forhandlingsoplæg forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 1. december 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet

og Sortehavet for 2024

KOM (2023) 578

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskerimulighe-

derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget

mangler i øjeblikket konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da rådgivningen fra Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) endnu ikke foreligger, og da man

afventer beslutninger, som skal træffes i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

(GFCM) på årsmødet i november 2023. Forslaget lægger op til en reduktion i fiskeriindsatsen for lang-

line- og trawlfartøjer, der fisker demersale bestande samt en række fiskeriforanstaltninger for Sorte-

havet og Middelhavet, herunder fangstbegrænsninger for visse rejebestande i det vestlige Middelhav

og en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for pighvar i Sortehavet. Forslaget lægger ydermere

op til, at kompensationsordningen fra 2022 videreføres for 2024. Samlet set vurderes forslaget at have

positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der blandt andet lægges op til en reduktion

af fiskeriindsatsen og fangstbegrænsninger i Middelhavet samt visse fangstbegrænsninger i Sorteha-

vet, hvilket ses som skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 578 af den 10. oktober 2023 fremlagt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Mid-

delhavet og Sortehavet for 2024. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 10. oktober

2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik

på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæs-

sig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning

(EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og

opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) har til formål at sikre,

at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025.

Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's

rådgivning endnu ikke foreligger. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer:

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt

fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for

berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhum-

mer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsfor-

anstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført

ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gen-

nemførelsen af disse tiltag i 2024.

Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et

supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tilde-

ling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller med-

lemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne me-

kanisme i 2024.

For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt

andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i Sicilien-

strædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal

flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske

Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og

håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, at GFCM

på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for

2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen

om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde for 2024. Flere konkrete tal afventer beslutninger på

GFCM’s årsmøde.

For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse

i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling og en samlet tilladt fangst-

mængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget.

Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer

af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar i Sortehavet sat til på 857 tons (uændret

i forhold til 2023), heraf en EU-kvote på 170 tons.

Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2024 i det vestlige Middelhav foreslår Kommissio-

nen i sit non-paper fastlagt til 9,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17, som skal fratrækkes den

maksimale fiskeriindsats, fastsat i forordningen for 2023, Dette foreslås samtidig kombineret med andre

forvaltningsforanstaltninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeri-

indsats for langlinefartøjer bliver videreført på samme niveau i 2024 som for 2023. Endelig foreslås

yderligere tiltag for at beskytte kulmuleungfisk, herunder i form af en gydelukning for visse redskaber.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at have

positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat-

sen og fangstbegrænsninger for enkelte bestande i Middelhavet samt visse fangstbegrænsninger i Sor-

tehavet, hvilket ses som skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der er ingen

danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og Danmarks Fiskeriforening Producentorganisa-

tion (DFPO) bemærkede, at man burde støtte medlemsstaterne omkring Middelhavet, hvis der opstod

diskussioner om anvendelsen af forvaltningsplan.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de berørte medlemsstater vil have fokus på ønsket om lige rammevilkår i forhold til

andre tredjelande i de pågældende farvandsområder samt behov for en balanceret tilgang med hensyn-

tagen til socioøkonomiske forhold. Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i

Rådet med kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten

om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at

der for fjerde gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet,

som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande

i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt

fiskeri også i Middelhavet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. november 2023 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 9. november 2023.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om plan-

ter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der

er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625

KOM (2023) 411

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om regulering af planter frembragt ved hjælp af visse nye genom-

teknikker (NGT) samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, som i øjeblikket er omfattet af GMO-

lovgivningen. Forslaget er fremsat på baggrund af Kommissionens analyse fra 2021, som konklude-

rede, at den gældende lovgivning ikke længere er formålstjenlig med hensyn til visse nye teknikker

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

anvendt på planter. Forslaget indfører ny regulering for såkaldte kategori 1 NGT-planter og -plante-

produkter og tilpasser den nugældende GMO-lovgivning for såkaldte kategori 2 NGT-planter og -

planteprodukter. Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser, samt vurderes at have positive er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for det konventionelle landbrug, da det bliver væsentligt mindre om-

kostningstungt for virksomheder at ansøge om godkendelse af udsætning eller markedsføring af NGT-

planter og

–planteprodukter.

Omvendt forventes forslaget at have negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for økologisektoren. Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af

det forventede øgede antal ansøgninger. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

Sagen er på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på generel ind-

stilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 411 af 5. juli 2023 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker, samt fødevarer og fo-

der, der er fremstillet heraf og om ændring af forordning (EU) 2017/625. Forslaget er modtaget i dansk

sprogudgave den 10. september 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, 114 og 168, stk. 4, litra b, og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik

på generel indstilling.

Formål og indhold

Planter frembragt ved hjælp af nye genomteknikker (NGT) samt produkter, der er fremstillet heraf, skal

på nuværende tidspunkt godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om op-

hævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (”Udsætningsdirektivet”), eller Europa-Parlamentets

og Rådets

forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstof-

fer (”GMO-forordningen”). Det har længe været erkendt, at det giver anledning til en række problemer,

herunder problemer med implementering og håndhævelse. Derfor anmodede Rådet i 2019 Kommissio-

nen om at fremlægge en undersøgelse vedrørende status for nye genomteknikker i henhold til EU-lov-

givningen og fremsætte et forslag om ny eller ændret lovgivning, hvis det blev vurderet hensigtsmæssigt

i lyset af undersøgelsens resultater.

Kommissionen fremlagde undersøgelsen i april 2021. I undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at

brugen af NGT globalt set har udviklet sig hurtigt, og at denne udvikling vil fortsætte. Kommissionen

vurderede, at planter frembragt med NGT vil kunne bidrage positivt

til at nå målene i EU’s Grønne Pagt,

Jord til bord-strategien

og FN’s verdensmål. Kommissionen konkluderede også, at EU's nuværende lov-

givning om GMO’er, bl.a. pga. manglende detektionsmuligheder, ikke er velegnet til at regulere planter,

som er udviklet ved visse nye genomteknikker (såkaldt målrettet mutagenese (målrettede genetiske æn-

dringer i plantens egen DNA) eller cisgenese (indsættelse af genetisk materiale, f.eks. gener, fra kryds-

bare planter)) samt fødevarer og foder på basis heraf. På denne baggrund konkluderede Kommissionen,

at der er behov for, at GMO-lovgivningen tilpasses i lyset af de videnskabelige og teknologiske frem-

skridt. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, som danner baggrund for forslaget.

Forslaget indfører speciallovgivning for planter og afledte produkter (både til anvendelse som foder og

fødevarer og til andre formål) fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker (herefter benævnt NGT-

planter og planteprodukter). Forslaget bibeholder GMO-lovgivningens sag-til-sag tilgang til vurdering

af godkendelse af NGT-planter og skelner mellem to kategorier af NGT-planter og planteprodukter:

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, men som også kunne være

opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling.

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, og som ikke kunne være

opstået naturligt og ikke kunne være frembragt ved traditionel forædling.

Forslaget medfører, at kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter undtages fra GMO-lovgivningen og

håndteres efter nye regler i forslaget. Kategori 2 NGT-planter og planteprodukter foreslås fortsat omfat-

tet af den gældende GMO-lovgivning, men med justerede krav.

Af forslaget fremgår det, at NGT-planter skal følge de gældende regler i økologiforordningen 2018/848,

hvilket betyder, at NGT-planter og

–planteprodukter

ikke kan anvendes i økologisk jordbrug, som reg-

lerne er i dag. Der lægges endvidere op til, at sameksistensregler ikke må gælde for kategori 1 NGT-

planter. Det medfører, at der ikke fastsættes regler for dyrkningsafstand, -intervaller og andre foran-

staltninger til at mindske spredning til marker med økologiske afgrøder.

Forslaget lægger op til, at hverken kategori 1 eller kategori 2 NGT-planter vil være omfattet af reglen om

geografisk dyrkningsundtagelse, som findes i den nuværende regulering (jf. udsætningsdirektivets arti-

kel 26b), og som giver medlemsstater mulighed for at forbyde dyrkning af en godkendt GMO på hele

eller dele af deres territorium.

Med forslaget indføres en evaluering af lovgivningens effekt 5 år efter første afgørelse om godkendelse

er truffet.

Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter

Forslaget undtager kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter fra den gældende GMO-lovgivning.

Dette bygger på, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der

–

sam-

menlignet med traditionel forædling og traditionel genmodificering som transgenese (når man indsæt-

ter fremmed DNA, f.eks. at indsætte DNA fra en bakterie i en plante)

–

ikke er nye risici for menneskers

og dyrs sundhed og for miljøet forbundet med at anvende visse nye genomteknikker. EFSA har endvi-

dere vurderet, at risikoen for utilsigtede effekter, såsom effekter på andre egenskaber end den tilsigtede

(off

target-effekter),

kan være væsentlig reduceret ift. transgenese og traditionel forædling.

Forslaget indfører en række kriterier (såkaldte ækvivalens-kriterier), som skal bruges til at afgøre, om

en NGT-plante kunne være opstået naturligt eller være udviklet med traditionel forædling og dermed er

en kategori 1 NGT-plante. Hvis der er tale om en forsøgsudsætning i EU, foretages verifikationsproce-

duren for kategori 1 NGT-planter af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, hvor

forsøgsudsætningen ønskes foretaget. Hvis der ikke gennemføres en forsøgsudsætning i EU, foretages

verifikationsproceduren af EFSA forud for markedsføring af planten eller produkter heraf i EU. Efter-

som kategori 1 NGT-planter eller -planteprodukter foreslås undtaget fra GMO-lovgivningen, vil der ikke

være krav om, at anmeldelsen skal følges af referencemateriale og en metode til detektion. De øvrige

medlemsstater i EU og Kommissionen kan i en 30-dages høringsperiode komme med indsigelser eller

kommentarer, som kan have indflydelse på medlemsstatens eller EFSAs vurdering af kravene. Hvis kra-

vene er opfyldt, verificeres planten som kategori 1 NGT-plante eller -planteprodukt og registreres i et

offentligt register, som Kommissionen opretter og vedligeholder. Verificeringen af planten som kategori

1 NGT-plante er således også ensbetydende med, at den pågældende plante ikke skal risikovurderes

yderligere under GMO-lovgivningen. Den/det pågældende kategori 1 NGT-plante eller -planteprodukt

skal dog opfylde de krav, der gælder for markedsføring af planter og produkter herfra i EU.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Forslaget indebærer, at kategori 1 NGT-planter skal opføres på en offentlig tilgængelig database, og at

frø og formeringsmateriale af kategori 1 NGT-planter skal mærkes, når det overdrages. Det skal endvi-

dere fremgå af såvel EU-sortslisterne som af de nationale sortslister, hvis en sort indeholder kategori 1

NGT-planter. Formålet med mærkningen er bl.a., at økologiske jordbrugere skal kunne undgå kategori

1 NGT-planter, da de ikke er tilladt til dyrkning i økologisk landbrug. Der indføres ikke krav om mærk-

ning af produkter, herunder fødevarer og foder, frembragt med kategori 1 NGT-planter.

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter foreslås fortsat omfattet af den gældende GMO-lovgivning,

men med justerede krav. Det fremgår af forslaget, at der forud for udsætning (forsøgs- eller kommerciel

dyrkning) eller markedsføring af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter skal søges om godken-

delse, men med tilpassede krav til risikovurderingen, som skal afspejle planternes risikoprofil. Der ind-

føres dermed en mere proportionel risikovurdering. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at opfylde

kravet i GMO-reglerne om at levere en specifik detektionsmetode. Det nuværende krav om at stille en

specifik detektionsmetode til rådighed kan derfor fraviges, hvis ansøger over for Det Fælles Forsknings-

center for EU (JRC) kan dokumentere, at kravet af tekniske grunde ikke kan opfyldes for den aktuelle

kategori 2 NGT-plante eller planteprodukt. Kravene om sporbarhed og mærkning er fortsat gældende,

og det kan af mærkningen også fremgå, hvilken egenskab modifikationen medfører.

En godkendelse af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter er i første omgang gældende i maksimalt

10 år, og efter en re-godkendelse vil godkendelsen være tidsubegrænset.

Med forslaget indføres en række incitamenter, herunder hurtigere godkendelsesprocedure for kategori

2 NGT-planter og -planteprodukter, der opfylder de i forslaget nærmere definerede bæredygtighedskri-

terier. Derudover indføres særlige incitamenter til at fremme små og mellemstore virksomheders an-

vendelse af kategori 2 NGT-planter, bl.a. ved fritagelse af gebyrbetaling til visse laboratorier

og mere

udstrakt rådgivning fra EFSA forud for indgivelse af en ansøgning. Herbicidtolerante planter omfattes

dog ikke af incitamenterne.

Forslaget omhandler ikke spørgsmålet om patenter på planter.

Formandskabet har fremlagt en række ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ændringsforslagene

inkluderer bl.a. geografisk dyrkningsundtagelse for NGT 2, således at reglerne for NGT 2 sidestilles med

reglerne i GMO-udsætningsdirektivet og forbud mod herbicidtolerance i NGT 1-planter. Formandskabet

foreslår endvidere at tilføje en formulering i betragtningerne om patenter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Ud-

valg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med bidrag fra Landbrugsudvalget og Udvalget om

det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

I ordførerens udkast til ændringsforslag lægges op til en række tilpasninger af forslaget, herunder at give

mulighed for anvendelse af NGT planter i den økologiske produktion samt at fjerne kravet om mærkning

af NGT 1-frø. Europa-Parlamentets holdning forventes vedtaget i januar 2024.

Dette sker ved en undtagelse fra artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifi-

cerede fødevarer og foderstoffer (”GMO-forordningen”). Artikel 32 indeholder bl.a. følgende bestemmelse: ”Ansøgere om tilla-

delse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer bidrager til at dække omkostningerne ved de opgaver, der udføres af

EF-referencelaboratoriet og Det Europæiske Net af GMO-laboratorier…”

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Nærhedsprincippet

Henset til, at forslaget ændrer allerede eksisterende EU-lovgivning og giver juridisk klarhed i forhold til

NGT-planter, samt at der ikke bør skabes uhensigtsmæssigt forskelligartede konkurrencevilkår i med-

lemsstaterne, er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

NGT-planter hører under anvendelsesområdet for den nuværende EU-lovgivning om GMO, som er im-

plementeret i dansk ret med lov om miljø og genteknologi (genteknologiloven), jf. LBK nr. 9 af 4. januar

2017.

Genteknologiloven implementerer direktiv 2001/18/EF om udsætning af genetisk modificerede orga-

nismer i miljøet (udsætningsdirektivet) og direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af genetisk

modificerede organismer. Derudover danner loven hjemmel for at fastsætte regler, der er nødvendige

for anvendelse af forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og

forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og

sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer. Loven danner desu-

den hjemmel for implementering af Cartagena-Protokollen om biosikkerhed vedrørende grænseover-

skridende overførsel af genetisk modificerede organismer samt for fastsættelse af regler i bekendtgørelse

nr. 226 af 19. marts 2009 om transport og underretning ved markedsføring af genetisk modificerede

organismer godkendt til markedsføring i et andet land inden for EU. Genteknologiloven giver også myn-

dighederne hjemmel til at opkræve et gebyr for behandlingen af ansøgninger om godkendelse af GMO.

Med hjemmel i genteknologiloven og arbejdsmiljøloven (LBK nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om

arbejdsmiljø) fastsætter Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet regler om indesluttet anvendelse af bl.a.

GMO-planter i bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008 om genteknologi og arbejdsmiljø samt

bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 2012 om godkendelse af produktion med genetisk modificerede plan-

ter og dyr.

Danmark har desuden vedtaget lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf. LBK nr. 28

af 4. januar 2017 (sameksistensloven), som indeholder nationale regler, der skal hindre spredning af

pollen, frø og andet planteformeringsmateriale fra genetisk modificerede planter, som er godkendt til

markedsføring i henhold til EU-lovgivningen, til andre marker og afgrøder. Loven anvender GMO-defi-

nitionen i genteknologiloven.

Fødevarestyrelsen har med hjemmel i fødevareloven, jf. LBK nr. 8 af 6. januar 2022, fastsat strafbestem-

melser for overtrædelse af EU-krav til genetisk modificerede fødevarer (sikkerhed, mærkning og spor-

barhed) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om

genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer

og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af

direktiv 2001/18/EF. Bestemmelserne er fastsat i bekendtgørelse nr. 641 af 13. maj 2015 om straffebe-

stemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede fødevarer.

Forslaget indeholder regler om mærkning af frø og formeringsmateriale, herunder at det skal fremgå af

sortslisten, såfremt sorten er frembragt med de nævnte nye genomteknikker. Regler om registrering af

visse sorter på sortslisten findes i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. LBK nr. 1132 af 3. juli 2020,

og i bekendtgørelse om registrering af sorter og planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste,

der er udstedt i medfør af loven.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Sideløbende med dette forslag har Kommissionen fremlagt forslag til revision af frølovgivningen, som

lægger op til, at der indføres en ny værdi- og bæredygtighedsafprøvning af nye afgrødesorter, herunder

sorter frembragt ved hjælp af NGT.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører behov for ændring af genteknologiloven, herunder bekendtgørelse nr. 37 af 19. ja-

nuar 2012 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (udsætningsbe-

kendtgørelsen). I den forbindelse er der bl.a. behov for at ændre den eksisterende gebyrhjemmel, således

at der også kan opkræves gebyrer for behandling af de ansøgninger, der er omfattet af forslaget, og hvor

den kompetente myndighed udfører sagsbehandlingen samt træffer afgørelse. Forslaget overflødiggør

desuden dele af de nationale regler om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede planter. Forsla-

get kan derfor også give anledning til ændring af bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008 om gen-

teknologi og arbejdsmiljø samt bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 2012 om godkendelse af produktion

med genetisk modificerede planter og dyr i forhold til hvilke GMO’er, der er omfattet. Hvis forslaget

vedtages, medfører dette, at visse NGT-planter undtages fra den gældende GMO-lovgivning og derfor

ikke skal miljørisikovurderes af Landbrugsstyrelsen. Endvidere kan forslaget medføre behov for at til-

passe reglerne i sameksistensloven, samt behov for opdatering af bekendtgørelse nr. 641 af 13. maj 2015

om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede fødevarer. For-

slaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Siden udsætningsdirektivets ikrafttrædelse i 2001 har der kun været én godkendelse i EU af en GM-

afgrøde til kommerciel dyrkning (majs MON810, som dyrkes i Spanien og Portugal), hvilket gør, at det

empiriske erfaringsgrundlag om erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. godkendelsesforløb under det

eksisterende GMO-regelsæt er særdeles sparsomt, og der er ingen danske erfaringer. Kommissionen

anslår i konsekvensanalysen, at godkendelse af én afgrøde til kommerciel dyrkning under det gældende

regelsæt samlet koster mellem ca. 130 og 209 mio. kr. Hertil kommer årlige monitoreringsomkostninger

på mellem ca. 5 og 8 mio. kr.

Hvad angår markedsføring af planter og planteprodukter til foder og fødevarer er det empiriske erfa-

ringsgrundlag væsentlig bedre, idet der siden GMO-forordningens ikrafttrædelse i 2003 har været ca.

180 godkendelses- eller re-godkendelsessager i EU. På baggrund heraf estimeres de samlede erhvervs-

økonomiske konsekvenser i Kommissionens konsekvensanalyse til mellem ca. 60 og 169 mio. kr. pr.

godkendt enkeltbegivenhed, dvs. for hver indsat egenskab i den enkelte NGT-plante.

Idet indførelsen af kategorierne NGT 1 og NGT 2 er nyt, er der ikke nogen hidtidige data om de økono-

miske omkostninger at trække på. Kommissionens konsekvensanalyse estimerer besparelse pr. godken-

delse af kategori 1 NGT-plante/-planteprodukt på mellem 86 og 111 mio. kr. og for kategori NGT 2 en

besparelse på mellem 0 og 90 mio. kr., afhængigt af produktets risikoprofil. Tallene skal således læses

med væsentlige forbehold, men særligt for kategori 1 NGT-planter vil der være tale om særdeles store

besparelser pr. godkendelsesproces. Den danske forædlerbranche er ikke i stand til at kvantificere den

erhvervsøkonomiske betydning af det fremsatte forslag, men det er branchens klare vurdering, at for-

slagets vedtagelse på sigt vil medføre, at alle sorter af væsentlig betydning i jordbruget vil være at be-

tragte som kategori 1 NGT-planter, enten direkte eller indirekte (hvor en konventionel plante ved tradi-

tionel forædling krydses med en kategori 1 NGT-plante). Branchen forventer ikke, at kategori 2 NGT-

planter vil få nogen nævneværdig udbredelse i forhold til godkendelse til dyrkning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Omvendt vurderes forbuddet mod kategori 1 NGT-planter i økologisk produktion at kunne få betydelige

negative økonomiske konsekvenser for økologierhvervet. Hverken økologierhvervet eller Fødevaremi-

nisteriet er dog i stand til at estimere konsekvenserne.

Det er forventningen, at der med forslaget bliver behov for dokumentation for fravær af NGT ved køb af

ikke-økologiske fødevarer, foder og frø. Dette vil være en væsentlig udvidet dokumentation ift. den nu-

værende situation, hvor økologiske operatører i stort omfang kan basere sig på de eksisterende horison-

tale GMO-mærkningskrav.

Adgangen til kategori 1 NGT, der med forslaget skal betragtes som almindeligt konventionelt plantema-

teriale for andre end den økologiske sektor, vil medføre en helt ny situation ift. sameksistens. Afhængigt

af udbredelsen af kategori 1 NGT-plantemateriale på konventionelle arealer, vil der skulle tages omfat-

tende forholdsregler fra økologierhvervet for at undgå sammenblanding og krydskontaminering af øko-

logiske afgrøder. Erhvervet forventer en hurtig og udbredt anvendelse af kategori 1 NGT-plantemateri-

ale i det konventionelle jordbrug.

I forhold til udvikling af økologisk såsæd er det forventningen, at alle sorter (korn, græsser, kløver, lu-

cerne og sukkerroe, grønsager m.v.) efter 10 år vil være modificeret med NGT og dermed være kategori

1 NGT-planter. Sortsmateriale til forædlingsprogrammer målrettet økologi vil i ovenstående fremtids-

scenarie skulle adskilles fuldstændigt fra sortsmaterialet fra konventionelle forædlingsprogrammer for

at undgå iblanding af NGT. Det vil medføre en betydelig administrativ opgave og meromkostning til at

opretholde denne adskillelse og udvikle sorter til økologi, og med en kraftigt reduceret mængde ind-

gangsmateriale til at forædle nye økologiske sorter, vil der være risiko for, at forædling målrettet økologi

forringes eller stopper.

Af mere generel karakter anfører Kommissionen i konsekvensanalysen, at forædlernes globale konkur-

renceevne og innovationskapacitet vil blive styrket som følge af det fremsatte forslag. Dette skyldes ho-

vedsageligt, at der med forslaget skabes mulighed for, at forædlere kan få godkendt NGT-planter til

dyrkning i EU, hvilket under de nuværende EU-regler er nær praktisk umuligt. Med forslaget vil der

desuden i forhold til kategori 2 NGT-planter ske en markant reduktion af selskabernes omkostninger til

godkendelsesprocesserne, hvilket særligt vil komme små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til

gode. Hertil kommer, at reguleringen med det fremsatte forslag også fremtidssikres, idet specifikke kri-

terier i reglerne gøres justerbare i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

I Kommissionens konsekvensanalyse anføres endvidere, at forslaget generelt vil forbedre EU’s land-

brugs- og fødevaresektors konkurrenceevne i EU og på globalt plan. Forslaget vil give jordbrugere bedre

adgang til mere bæredygtige sorter, der blandt andet vil kunne karakteriseres ved højere udbytte ved

samme input, bedre ernæringsmæssig værdi og mere resistens over for sygdomme. Desuden vil forslaget

give grovvareselskaber samt fødevare- og foderimportører bedre muligheder for at indkøbe varer på

verdensmarkedet, idet EU-lovgivningen

i højere grad vil ligne lovgivningen hos EU’s primære leveran-

dørlande. Den danske konventionelle landbrugsbranche og den danske konventionelle forædlerbranche

vurderer ligeledes, at forslagets vedtagelse vil være afgørende for den danske og europæiske konkurren-

ceevne på området. Den danske konventionelle landbrugsbranche vurderer endvidere i tråd med Kom-

missionen, at danske jordbrugere vil blive kraftigt udfordret i forhold til at indkøbe foder på det globale

marked, hvis EU fortsat regulerer NGT-planter/-planteprodukter som GMO, samtidig med at der vil

være udfordringer med detektionen af produkter frembragt med NGT.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Statsfinansielle konsekvenser

En forenkling af godkendelsesprocedurerne, som forslaget lægger op til, må forventes at medføre et væ-

sentligt antal anmodninger om verifikation særligt for kategori 1 NGT-planter forud for forsøgsudsæt-

telse til danske myndigheder, med deraf øgede statsfinansielle udgifter. Ud over den nuværende GMO-

regulering forventes en begrænset ny aktivitet hos danske myndigheder som følge af ansøgninger om

forsøgsudsætning af kategori 2 NGT-planter samt ansøgninger om markedsføring af kategori 2 NGT-

planter til andet end fødevarer og foder. EFSA’s verifikation af kategori 1 NGT-planter

forud for mar-

kedsføring i EU vil ligeledes give øgede udgifter til myndighedsbehandling i Danmark, herunder viden-

skabelig rådgivning fra danske eksperter.

I forhold til forbuddet mod anvendelse af NGT-planter og -planteprodukter i økologisk jordbrug vil der

være øget behov for dokumentkontrol i hele kæden, hvilket bl.a. omfatter kontrol af udsæd, foder og

biomasse. Der kan herunder være behov for en større indsats for at sikre en fortsat adskillelse af økolo-

gisk produktion fra konventionel produktion. Ydermere vil der være et betydeligt øget ressourcebehov

til arbejde med regeludvikling, instrukser, vejledninger og IT, der skal understøtte kontrollen.

Idet der er tale om en ny regulering for de omfattede NGT-planter og -planteprodukter, er det behæftet

med stor usikkerhed konkret at anslå det øgede omfang af ansøgninger fremadrettet. Fra forslagets ved-

tagelse vurderes der for Landbrugsstyrelsen de første tre år at være implementeringsomkostninger på 2

mio. kr. per år. Ligeledes vurderes der for Landbrugsstyrelsen at være løbende udgifter på 12,1 mio. kr.

per år fra forordningen finder anvendelse. De øgede omkostninger for Fødevarestyrelsen vurderes at

være 2,2 mio. kr. årligt.

Ligeledes forventes EFSA’s aktivitetsniveau at stige ifm. anmodninger om verifikation af kategori

1 NGT-

planter for ækvivalens med traditionelt forædlede planter samt anmodninger om autorisation af kate-

gori 2 NGT-planter til foder og fødevarer. Der er af Kommissionen anslået et ekstra finansieringsbehov

for EU’s myndigheder, primært relateret til EFSA,

på ca. 20,7 mio. kr. over foreløbig

en treårig periode fra forslagets ikrafttrædelse. Disse findes inden for eksisterende bevillingsramme i

Kommissionen, og udgiften er således budgetneutral for det samlede EU-budget.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Fødevaremini-

steriet vurderer, at omkostningerne forbundet med forslaget ikke kan holdes inden for egen ramme.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget indfører en proportionel risikovurdering af NGT-planter og sikrer, at de potentielle risici iden-

tificeres og vurderes, herunder at visse NGT-produkter fritages for risikovurdering, godkendelse og

mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis de nye egenskaber også kunne

være opstået naturligt eller være opnået med traditionel forædling. Det er således Kommissionens vur-

dering, at notificerede og godkendte NGT-planter og afledte produkter vil være lige så sikre som kon-

ventionelt frembragte planter og planteprodukter. Forslaget vurderes derfor ikke at påvirke beskyttel-

sesniveauet.

DTU Fødevareinstituttet vurderer ligeledes, at de foreslåede lempelser for visse typer

af NGT’er ikke vil

have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Instituttet bemærker desuden, at der mangler klare fag-

lige begrundelser for, at de omhandlede nye teknikker stadig fastholdes i et fagligt ikke-proportionelt

lovkompleks. DTU mener, at man ud fra rent faglige kriterier burde undtage langt flere teknikker og

tillade et større antal ændringer, idet dette ikke vil udgøre en større risiko end traditionel forædling.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Aarhus Universitet vurderer, at det videnskabeligt set er fornuftigt at opdele NGT-planter i kategori 1

NGT-planter og kategori 2 NGT-planter. Det virker videnskabeligt set fornuftigt at sidestille kategori 1

NGT-planter med planter, som er fremkommet naturligt eller fremstillet med konventionel forædling,

herunder tilfældig mutagenese. De genetiske modifikationer, der er tilladte i kategori 1 NGT-planter, vil

også kunne fremkomme naturligt og/eller ved traditionel forædling. Med forslaget vil der ikke være for-

skellige niveauer af regulering på planter, der grundlæggende er ens. Aarhus Universitet vurderer, at

den foreslåede verifikationsprocedure for kategori 1 NGT-planter virker fagligt fornuftig, og det samme

gør forslagets principper og krav for godkendelse af kategori 2 NGT-planter fsva. den natur- og miljø-

mæssige risikovurdering.

Aarhus Universitet bemærker endvidere, at der ikke foretages en miljørisikovurdering af konventionelle

afgrøder, og at vi derfor rent faktisk ikke kender det nuværende beskyttelsesniveau. For de afgrødearter,

der aktuelt er velkendte under danske/europæiske forhold, vil risikoen for natur og miljø ved anvendelse

af kategori 1 NGT-planter oftest være mindre end den tilsvarende risiko ved planter frembragt med tra-

ditionel mutagenese. Nye afgrødearter kan frembyde risici, f.eks. fordi artens naturlige fjender ikke føl-

ger med, og der derfor kan være en risiko for spredning uden for det tiltænkte dyrkningssystem. Forsla-

gets risikovurdering af kategori 2 NGT-planter vurderes af Aarhus Universitet at være lige så fagligt

fornuftig, som den der i dag foretages af transgene GMO-afgrøder.

Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen vurderer, at forslaget kan have en positiv effekt på fødevare-

forsyningssikkerheden i Europa, f.eks. ved at mindske behovet for import af udenlandsk planteprotein,

da forslaget i højere grad muliggør udvikling og markedsføring af bæredygtige og klimatilpassede plan-

ter. Der er stor interesse for brug af NGT-planter, både globalt og i EU, fordi disse planter potentielt kan

bidrage til at løse en række af de udfordringer, som det nuværende fødevaresystem står overfor, herun-

der klimaudfordringer og behovet for større bæredygtighed. NGT’er har således potentiale for at bidrage

til at nå både innovations-

og bæredygtighedsmål i EU’s Grønne Pagt, Jord til bord-

og Biodiversitets-

strategierne. Teknisk set er NGT’er lettilgængelige,

så med den rette regulering vil de kunne benyttes af

en bred vifte af planteforædlere, herunder SMV’er og start-ups.

Forslaget vil tilnærme EU's regulering af NGT-planter til lovgivningen i en række tredjelande og vil der-

med lette EU’s handel med disse, øge EU’s konkurrenceevne og åbne EU’s marked for tredjelande.

Der udestår afklaring af forslagets eventuelle konsekvenser for brugen af patenter på planter. Kommis-

sionen har igangsat en analyse af konsekvenserne af patenter på planter, herunder konsekvenserne for

forædling, tilgængelighed og konkurrence, som forventes præsenteret i 2026. Endvidere har Landbrugs-

styrelsen anmodet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet om en umid-

delbar vurdering af konsekvenserne for dansk landbrug, herunder planteforædlerne, ved øget brug af

patenter på planter.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknik-

ker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder

for

forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer fin-

der det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra

den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye gen-

teknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at

udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v.,

som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og

nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder.

Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet

med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder

fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), und-

tages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plante-

sorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i

forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne

produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af

NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag.

Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være

omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b.

Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objek-

tive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO-regulering,

og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget posi-

tivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2-afgrøder.

Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de

udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrol.

Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at Kommissionen nu tager initiativ til at afbøde de sær-

deles uheldige effekter, der følger af EU-Domstolens afgørelse fra 2018 om, at alle nye genomteknikker

udviklet efter 2001 skal reguleres som GMO. Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at forslaget baserer

sig på en række videnskabelige udtalelser, samt at sikkerhedsspørgsmålet er blevet grundigt behandlet

af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Dansk Industri hilser forslaget velkomment som et vigtigt skridt for at fremme innovation i EU. De nye

genomteknikker indeholder samfundsmæssige potentialer for øget fødevareproduktion og -produktivi-

tet, bedre arealanvendelse og biodiversitet, lavere klimabelastning og lavere pesticidforbrug, og kan der-

med understøtte de politiske mål i Kommissionens Grønne Pagt og Jord til bord-strategien om et mere

bæredygtigt fødevaresystem. Af samme årsag bør Danmark arbejde for, at der stilles krav til Kommissi-

onen om at fremsætte en tilsvarende moderniseret og forenklet regulering af mikroorganismer snarest

muligt og så lovgivningsmæssigt enkelt som muligt.

Dansk Industri finder det positivt, at forslaget forenkler reguleringen af kategori 1 NGT-planter. Det er

endvidere positivt, at forslaget lægger op til gennemsigtighed i form af et register for kategori 1 NGT-

planter. Sporbarhed, gennemsigtighed og information til forbrugerne er afgørende for forbrugeraccept

og tillid til industrien. Med forslaget lægges generelt op til, at den regulatoriske klassifikation, godken-

delsesprocedurer og krav til risikovurdering i højere grad tilpasses produktets karakteristika (produkt-

orienteret) frem for fremstillingsmetoden (procesorienteret), hvilket Dansk Industri finder positivt. Det

er dog afgørende, at der skabes klarhed om kriterierne for anvendelse af et bæredygtighedskriterie, og

for hvordan de kompetente myndigheder skal foretage en vurdering heraf. Dansk Industri bemærker

samtidig, at Kommissionen med forslaget lægger op til, at hverken kategori 1 NGT-planter eller kategori

2 NGT-planter vil kunne anvendes i økologisk produktion. Det kan potentielt betyde, at økologer reelt

udelukkes fra stort set alle kommende sorter, inklusive de målrettede mutagenese-teknikker, hvor plan-

ten selv reparerer sine egne gener efter et ’klip’ i DNA-strengen

(SDN-1). Det vil sandsynligvis forringe

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

den økologiske sektors konkurrencemæssige vilkår i forhold til tredjelande. Der bør fra dansk side ar-

bejdes på, at økologisk produktion ikke udelukkes fra at anvende NGT, alternativt at forordningen ’frem-

tidssikres’, så der er mulighed for at tilpasse reguleringen af økologisk produktion til fremtidige

behov.

Det bør endvidere overvejes, om reguleringen af økologi bedre håndteres i økologiforordningen i stedet

for i det fremsatte forslag.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere mener, at Kommissionens forslag er velovervejet

og balanceret. De hilser derfor Kommissionens forordningsforslag meget velkommen. De er enige i, at

de nye planteforædlingsteknikker kan bidrage til den grønne omstilling og målene i EU's Grønne Pagt.

Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere mener derfor, at det er meget vigtigt, at EU tilpasser sin

regulering af NGT’er således, at der bliver adgang til at udnytte de i forslaget omfattede teknikker til at

udvikle robuste sorter, som både kan bidrage til at løse klimamålsætningerne og samtidigt stimulere

produktiviteten i planteproduktionen, landbruget og fødevareproduktionen. Samtidig mener Dansk

Korn og Foder og Danske Sortsejere, at der er behov for at sikre rammerne for den globale frie handel

med landbrugsafgrøder. Under de nuværende forhold kan der hurtigt opstå handelstekniske barrierer,

i takt med at lande uden for EU tager de nye planteforædlingsteknologier i brug. Det er derfor vigtigt at

pointere, at indførelsen af den nye regulering ikke må føre til ødelæggelse af handelen med landbrugs-

produkter, herunder også særligt de afgrøder og produkter, som ikke adskiller sig fra de afgrøder og

produkter, der i dag kan udvikles med traditionelle og konventionelle planteforædlingsmetoder. Dette

forhold gælder både på det indre marked, men i særdeleshed også i forhold til importen af en række

vigtige produkter til den europæiske landbrugs- og fødevareproduktion. Det er her vigtigt, at artikel 7 i

Kommissionens forslag ikke pålægger forsyningskæderne nye byrder i forhold til handel med kategori 1

NGT-produkter, hvor der ikke foreligger en verifikation, jf. artikel 4 eller artikel 6.

Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere er ikke fortalere for et forordningsbundet forbud mod an-

vendelse af NGT’er til økologisk produktion. Kommissionen har på en meget fornuftig vis indført

trans-

parens i forhold til information om brugen af NGT til frembringelse af planter/sorter. Dansk Korn og

Foder og Danske Sortsejere ser det som meget afgørende, at lovgivningen tilpasses hurtigt, så man i EU

hverken taber innovationskraft og -muligheder for, at planteforædlingen kan bidrage til den grønne om-

stilling gennem udvikling af ny robuste afgrøder eller taber konkurrenceevne ved at afskære os mulig-

heden for at deltage i den globale frie handel med landbrugsprodukter.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO og Danske Sortsejere mener, at der ikke bør være krav om mærkning

for kategori NGT 1-planter, da disse i alle andre henseender er ligestillet med sorter, der er frembragt

ved konventionel forædling. Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere noterer sig bemærkningerne fra

DTU, som vurderer, at disse sorter ikke vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Modsat kan

det forventes, at hvis den nye lovgivning for NGT ikke vedtages, vil der opstå et uoverskueligt krav om

adskillelse af NGT-varer fra tredjelande, som i disse lande vil blive betragtet som konventionelle pro-

dukter. Derved risikerer EU at lukke sig ude af den globale handel.

Økologisk Landsforening ser store problemer for økologien, hvis NGT udbredes som planteforædlings-

teknologi i det konventionelle erhverv samtidigt med, der er et forbud mod enhver form for NGT i øko-

logi. Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at det økologiske landbrug ikke er tilstrækkelig stort

til at have sin egen planteforædling. Situationen kan betyde, at de traditionelle planteforædlere ikke

længere laver planteforædling, som økologerne kan få gavn af, så økologerne er efterladt med de nuvæ-

rende sorter og dermed ikke får adgang til evt. forbedrede sorter. De økologiske planteforædlere tager i

dag materiale ind fra de traditionelle planteforædlere, hvilket de ikke vil kunne gøre, hvis de traditionelle

planteforædlere ophører med at bruge de gamle metoder. Økologisk Landsforening ser også en risiko

for, at de traditionelle planteforædlere og grovvareselskaberne ophører med at have sorter til økologerne

på grund af omkostninger til adskillelse og logistik.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Der er en risiko for, at det konventionelle erhverv vil kunne nå efterstræbte egenskaber hurtigere end de

forædlere, der kun har adgang til de gamle mutagenese teknikker, hvis NGT lever op til forventningerne.

De økologiske planteforædlere kan dermed ende med at stå med større udgifter til forædling end deres

konventionelle kollegaer, da det vil tage længere tid at nå efterspurgte egenskab. Dertil kommer, at hvis

de nye teknologier kan samle egenskaber op fra gamle sorter og vilde slægtninge, kan økologien risikere

at være mere udfordret i forhold til at sikre en større genpulje og dermed til genetisk variation i det

anvendte plantemateriale, mener Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening mener derfor, at

der skal indsættes en solnedgangsklausul, så forbuddet mod NGT 1 i økologi revurderes inden for 5 år,

såfremt forbuddet opretholdes. Regler for planteforædlingen i økologi hører principielt til i økologifor-

ordningen.

Økologisk Landsforening støtter, at der skal oprettes en database over kategori 1 NGT-planter, og at den

anvendte forædlingsteknik skal oplyses. Det bør ligeledes fremgå af registreringen, hvilken NGT-tekno-

logi, der er anvendt og oplysninger bør også optræde på sortslisterne, så landbrugere kan vælge sorter

fra på grundlag af anvendt teknik.

Endvidere mener Økologisk Landsforening, 1) at der skal indsættes et eksplicit forbud mod at få tilla-

delse til at lave herbicidresistente planter i kategori 1 NGT-planterne, 2) at det er vigtigt, som det også

er foreslået, at kategori 1 NGT-planter kan underlægges yderligere krav på grundlag af deres egenskaber,

3) at det er problematisk, at sameksistensregler for NGT 2 planter kun skal sikre plads til 25 pct. økologi

i EU. Økologi skal kunne udbredes til hele det europæiske landbrugsareal. Økologisk Landsforening kan

ikke støtte, at der skal gives økonomisk hjælp til SMV- forædlere der vil lave NGT 2 planter. Økologisk

Landsforening kan ikke se, at det skal være et formål at fremme NGT 2 planteforædling.

Økologisk Landsforening noterer, at forslaget ikke indeholder regler, der beskytter landbrugerne mod

patentering af planter, og de enkelte egenskaber, der er forædlet frem. Økologisk Landsforening mener,

det er vigtigt at undgå patentering af liv, og mener derfor, det er vigtigt, at dette forhold bliver håndteret

i fælles europæiske og internationale regler.

Forbrugerrådet Tænk mener, at det er helt afgørende, at nye teknikker til planteforædling ikke medfører

risici for forbrugerne eller negativ påvirkning af miljø og biodiversitet. Da det er et område, der er i

hurtig teknologisk udvikling, giver det mening at vurdere, om den nuværende 20 år gamle lovgivning er

svarende til virkeligheden. I den forbindelse kan Forbrugerrådet Tænk grundlæggende bakke op om, at

man skelner mellem forskellige typer af GMO’er afhængigt af, hvor stor ændring, der er foretaget i ge-

nomet. Herunder, at man indfører en mindre restriktiv godkendelsesprocedure for produkter, der kunne

være opstået naturligt (Kategori 1 NGT-planter). Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at herbicidresi-

stente planter bør omfattes af hverken Kategori 1- eller Kategori 2-NGT’er.

Forbrugerrådet Tænk mener, at forbrugerne bør have en mulighed for at vælge teknologierne til eller

fra. Forbrugerrådet Tænk påpeger dog, at der mangler viden om forbrugernes viden om og eventuelt

accept af de nye genteknikker. Indtil dette er klarlagt, er det ikke muligt at afvige substantielt fra den

nuværende lovgivning. Dermed mener Forbrugerrådet Tænk som udgangspunkt, at både Kategori 1- og

Kategori 2-NGT’er

skal omfattes af de nuværende regler for sporbarhed og mærkning. Forbrugerrådet

Tænk vil opfordre til, at man igangsætter undersøgelser af forbrugernes viden og holdninger, og at man

venter med at fastlægge det endelige omfang af mærkningskravet til, at man ved mere om dette.

Forbrugerrådet Tænk finder, at spørgsmålet om, hvilke typer af NGT’er, der tillades anvendt i økologien,

ligeledes afhænger af forbrugeraccepten. Da dette har stor betydning for den økologiske sektor, under-

streger det behovet for forbrugerforskning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Tystoftefonden vil gerne medvirke til at sikre, at al formeringsmateriale af kategori 1 NGT-planter mær-

kes som "Kategori 1 NGT-planter", bl.a. for at sikre integriteten i den økologiske produktion. Tystofte-

fonden opfordrer endvidere Landbrugsstyrelsen til at inddrage Tystoftefondens ekspertise for at sikre

en fleksibel og hensigtsmæssig opgavevaretagelse og kommunikation vedr. NGT-registrering.

Bryggeriforeningen ser positivt på forslaget fra Kommissionen. Bryggeriforeningen finder det positivt,

at forslaget ikke medfører ændringer i den allerede etablerede definition af konventionel avl. Bryggeri-

foreningen lægger vægt på, at reguleringen tager højde for den teknologiske udvikling, og at lovgivnin-

gen ikke bremser virksomhedernes konkurrencevilkår på området. Konkurrencen på området skal være

ligeværdig, så industrien i EU i videst muligt omfang, naturligvis under hensyntagen til bæredygtighed

mv., har adgang til de samme muligheder som lande omkring os. I den sammenhæng værdsætter Bryg-

geriforeningen, at der med forslaget foreslås et register, der anerkender, at enhver i industrien skal have

mulighed for at træffe et frit valg. Det er afgørende for at sikre en hensigtsmæssig udvikling, at industrien

har mulighed for og frit kan informere om NGT'er og ikke-NGT-ingredienser i deres produkter.

Landsforeningen Praktisk Økologi

ønsker ikke deregulering af nogen former for GMO’er af hensyn til

det forsigtighedsprincip, som gælder både i EU og i økologien. Derudover mener Landsforeningen Prak-

tisk Økologi, at en deregulering vil fratage forbrugerens mulighed for at fravælge fødevarer, frø og foder,

som er fremkommet via genomteknikker samt den beskyttelse mod GMO-forurening i landbruget, som

der er ved nuværende regulering. Derfor anbefaler Landsforeningen Praktisk Økologi, at Danmark ikke

bakker op om Kommissionens forslag, og at Danmark i øvrigt er medvirkende til, at Kommissionen ikke

ændrer lovgivningen, medmindre et kvalificeret flertal i Parlamentet bakker op derom. Landsforeningen

Praktisk Økologi henviser til deres medlemmers fremtidige muligheder for at udfolde økologisk have-

og småskalalandbrug uden nogen former for GMO, samt hensynet til den øvrige danske og europæiske

befolknings sundhed, hensynet til naturen, biodiversiteten og til fødevaresikkerheden i Europa i frem-

tiden.

Dansk Planteværn støtter Kommissionens forslag om at indføre speciallovgivning for planter og afledte

produkter frembragt med målrettet mutagenese eller cisgenese. Dansk Planteværn finder det positivt,

at GMO-reguleringen tilpasses i lyset af de mange videnskabelige og teknologiske fremskridt på områ-

det. Dansk Planteværn ser særlig positivt på forslagets tilgang til kategori 1 NGT-planter, hvor der ikke

er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og

foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt eller være opnået med traditionel

forædling. Dansk Planteværn opfordrer til, at Kommissionen tager lignende initiativer med hensyn til

anvendelsen af disse genomteknikker på andre områder, som kan tilskynde til innovation inden for

plantebeskyttelse og bidrage til en stabil og bæredygtig fødevareproduktion. Endelig opfordrer Dansk

Planteværn til, at man hurtigst muligt søger afklaring af eventuelle konsekvenser for brugen af patenter,

da tilgangen til patenter vil have stor indflydelse på firmaernes appetit på yderligere investering i udvik-

lingen af nye afgrøder.

Novozymes er positive over for Kommissionens forslag, der understøtter tilgangen om at gøre den regu-

latoriske kategorisering og risikovurdering proportional med de ændringer, der indføres i en organisme,

samt dens ligheder med organismer fremstillet ved hjælp af konventionelle teknikker. Endvidere finder

Novozymes det positivt, at forslagets risikovurdering fokuserer på organismens egenskaber (produkt-

orienteret) frem for de teknikker, der blev anvendt til at opnå organismen (procesorienteret). Novozy-

mes gør opmærksom på, at genmodificerede mikroorganismer forsat vil være reguleret under nuvæ-

rende GMO-direktiv (2001/18/EC) på baggrund af antagelsen om, at den nødvendige videnskabelige

viden stadig er begrænset, hvad angår denne type organismer. Novozymes deler ikke denne antagelse

og opfordrer derfor til, at der på baggrund af EFSA’s kommende udtalelse om seneste udvikling inden

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

for bioteknologi anvendt på mikroorganismer (med deadline i juni 2024) igangsættes en revision af re-

guleringen for genmodificerede mikroorganismer til udsætning. Novozymes opfordrer derfor til, at Dan-

mark

–

grundet sin stærke klynge af virksomheder inden for industriel bioteknologi

–

aktivt arbejder

for, at der i den endelige vedtaget forordning indsættes en konkret forpligtigelse til snarest muligt at

igangsætte en lignende revision for reguleringen af mikroorganismer til udsætning frembragt ved hjælp

af disse teknikker.

Chr. Hansen er enig i Kommissionens generelle tilgang og baggrund herfor til opdateret og moderniseret

regulering af den nyeste generation af genteknologier, som blandt andet gør det muligt at udvikle kli-

maresistente afgrøder, øge produktivitet og reducere brugen af kemiske pesticider. Chr. Hansen opfor-

drer til gennemførelse af den fremlagte reform hurtigst muligt, idet EU-lovgivning omkring nyere ge-

nomteknikker allerede adskiller sig væsentligt fra især Nordamerika og Asien, som i dag er førende på

området. Chr. Hansen finder, at europæiske virksomheder taber konkurrencekraft til aktører i disse re-

gioner, samtidig med at NGT-produkter fra disse regioner kan finde vej til, eller måske allerede findes

på, det europæiske marked, uden mulighed for at dette kan spores. Chr. Hansen opfordrer den danske

regering til at udtrykke tydelig opbakning til Kommissionens forslag og at fortsætte arbejdet for at op-

datere lovgivningen for anvendelse af nye genteknologier på mikroorganismer.

Danmarks Naturfredningsforening noterer sig ønsket om at regulere planter fremkommet gennem

nogle NGT’er anderledes end planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker.

Danmarks Na-

turfredningsforening noterer sig også, at det kan være vanskeligt at skelne mellem planter fremkommet

gennem NGT og de traditionelle mutageneseteknikker som stråling og kemi, og at egenskaber fremkom-

met gennem de mindst indgribende NGT, som f.eks. SDN1, ville kunne fremkomme ved naturlige mu-

tationer. Danmarks Naturfredningsforening ønsker imidlertid, at alle planter fremkommet gennem

NGT-teknikker, skal reguleres på linje med planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker.

Foreningen mener ikke, at risici forbundet med forædling foretaget gennem NGT-metoder, er tilstræk-

keligt belyst. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at vurdere sagen igen, når der foreligger doku-

mentation, som i højere grad illustrerer de fordele og risici, der kan være forbundet med at benytte sig

af NGT. Mht. markforsøg vil Danmarks Naturfredningsforening tage stilling fra sag til sag og ønsker

fortsat, at godkendelser om sådanne forsøg ikke gives per automatik, men kommer i offentlig høring.

Under alle omstændigheder anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at eventuelt kommende sor-

ter fremkommet gennem NGT bliver markeret tydeligt i sortslisterne, så landbrugere selv kan vælge, om

de ønsker at benytte den form for udsæd eller udplantningsmateriale. Det bør ligeledes fremgå af regi-

streringen, hvilken NGT-teknologi, der er anvendt. Danmarks Naturfredningsforening foreslår desuden,

at de sameksistensregler, der blev udviklet for 20 år siden i forbindelse med dyrkning af planter frem-

kommet gennem traditionelle GMO-teknikker, bliver opdateret. Det skal være muligt, også i fremtiden,

at sikre både landbrugere og forbrugere imod utilsigtet sammenblanding.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker desuden, at der skal være et eksplicit forbud mod herbicidre-

sistens i planter kategoriseret som NGT 1. Danmarks Naturfredningsforening mener, det er vigtigt, som

det også er foreslået, at kategori 1 NGT-planter kan underlægges yderligere krav på grundlag af deres

egenskaber.

Miljøorganisationen NOAH, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Frøsamlerne henstiller til, at

Danmark stemmer

imod

Kommissionens forslag, da vedtagelse vil indebære, at vigtige dele af nye ge-

nomteknikker ikke forbliver reguleret som GMO-metoder i landbrug. Foreningerne mener, at nye ge-

nomteknikker stadig er GMO og skal reguleres som GMO for at beskytte vores natur og sundhed. For-

eningerne forventer, at Danmark arbejder for, at Kommissionen ikke gennemfører forslaget, medmin-

dre der ligger et kvalificeret flertal af EU-Parlamentets medlemmer bag

–

og dermed tager kritikken fra

Parlamentet om manglende demokratisk beslutningstagen i sager om GMO til efterretning i praksis.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Foreningerne finder, at der er mange alternativer i landbrug og madproduktion, og at man bør påbe-

gynde en biologisk smart vej, der ville udgøre en ægte fremtidssikring for de unge generationer.

Dansk Vegetarisk Forening mener grundlæggende, at der ikke er behov for at ændre de nuværende pro-

cedurer

og derved slække på procedurerne for NGT’er/GMO’er, da en svækkelse af procedurerne kan

medføre ukendte risici for både planter, dyr og mennesker. Dansk Vegetarisk Forening mener desuden,

at det er afgørende, at forbrugerne kan fravælge GMO’er, og endvidere

at det økologiske landbrug ikke

lider skade ved en svækkelse af procedurerne. En deregulering forventes at gøre det umuligt for forbru-

gerne at fravælge GMO’er, ligesom det kan underminere tilliden til økologien og dermed få store økono-

miske konsekvenser

for økologiske producenter. Hvad angår de udfordringer, som de nye GMO’er tæn-

kes at kunne bidrage til at løse

–

at brødføde verden mere bæredygtigt, reducere pesticidforbruget etc.

–

gør Dansk Vegetarisk Forening opmærksom på, at en omstilling til et overvejende plantebaseret og

økologisk fødevaresystem er en langt mere effektiv og sikker måde at opnå dette på.

Frie Bønder Levende Land mener, at de nye genomteknikker, som f.eks. CRISPR-Cas9, hverken er så

sikre eller præcise, som fortalerne hævder. Hertil kommer uklarhed om patentering og sporbarhed. Frie

Bønder Levende Land opfordrer derfor til at stemme

imod

Kommissionens forslag til lempelse af regler

for godkendelse af genmodificerede planter til landbruget.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser, at de principielt er imod alle former for GMO-teknik-

ker, herunder de nye genomteknikker, og taler derfor for, at der ikke ændres i GMO-lovgivningen. Bio-

dynamisk Forbrugersammenslutning mener, at alle problemer ville været løst, hvis der alene blev dyrket

efter de biodynamiske og økologiske principper.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til forslaget fra en lang række medlemsstater, mens en række med-

lemsstater forventes at være skeptiske. Blandt de svære emner forventes at være kriterierne for NGT 1-

planter og -planteprodukter, sporbarhed, mærkning og patentering af NGT-planter og -planteprodukter

samt muligheden for at anvende NGT i økologien. Enkelte medlemsstater ønsker en regulering af NGT-

planter og -planteprodukter, der i store træk svarer til den eksisterende GMO-lovgivning, herunder fast-

holdelse af reglen om geografisk dyrkningsundtagelse, som findes i den nuværende regulering (jf. ud-

sætningsdirektivets artikel 26b), og som giver medlemsstater mulighed for at forbyde dyrkning af en

godkendt GMO på hele eller dele af deres territorium.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens initiativ om ny regulering om brug af visse nye genomteknikker i

forhold til planter. Initiativet skal fastholde sikkerheden for mennesker, dyr og miljø og samtidig gøre

det muligt at udnytte potentialet i de nye teknikker med hensyn til at bidrage til opfyldelsen af EU’s

Grønne Pagt og Jord til bord-strategiens mål.

Regeringen støtter, at der ikke er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og

afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt

eller være opnået med traditionel forædling. De foreslåede kriterier til at afgøre, om dette er tilfældet,

skal være tilstrækkeligt klare og tydelige for at skabe juridisk klarhed for erhverv og myndigheder. Kri-

terierne skal desuden muliggøre udviklingen af planter med de nye ønskede egenskaber f.eks. i forhold

til klima og bæredygtighed i det omfang at ændringerne ifølge danske og internationale videnskabelige

eksperter også kunne være opstået naturligt eller ved traditionel forædling. I forlængelse heraf er det

vigtigt for regeringen, at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødvendige administrative

byrder for erhverv eller myndigheder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Regeringen finder det vigtigt, at de gevinster, som forventes med forslaget, også kommer økologisekto-

ren til gode, f.eks. ved at tillade anvendelsen af NGT 1 i økologien. Regeringen vil arbejde for, at regule-

ringen af NGT ikke resulterer i unødvendige administrative byrder og omkostninger for det økologiske

erhverv, herunder forringede konkurrencevilkår sammenlignet med konventionelt landbrug.

Regeringen finder endvidere, at Kommissionens evaluering af NGT-lovgivningen bør foreligge senest 5

år efter vedtagelsen af den første tilladelse til forsøgsudsætning eller markedsføring, samt at denne bør

omfatte en vurdering af, hvorvidt NGT-forordningen har medført nye administrative eller praktiske byr-

der for det økologiske erhverv.

Regeringen støtter Kommissionens tilgang om at fastholde reguleringen af patenter i patentlovgivnin-

gen, idet der udarbejdes en analyse af konsekvenserne af patenter på planter. Regeringen vil søge afkla-

ring på spørgsmålet om patenter på planter, når Kommissionens analyse foreligger. Generelt finder re-

geringen det vigtigt, at reguleringen af patenter på NGT-planter styrker innovation frem for at hæmme

den samt sikrer tilgængeligheden af NGT’er og NGT-planter

for

SMV’er og smålandbrug.

Regeringen finder endvidere, at Kommissionen snarest bør tage lignende initiativer med hensyn til

regulering af mikroorganismer udviklet med nye genomteknikker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. november 2023 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023.

Der er oversendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Sagen blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

25. juli 2023, jf. samlenotat oversendt den 13. juli 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-

duktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om

ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt formerings-

materiale)

KOM (2023) 415

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af forstligt

formeringsmateriale. Forslaget opdaterer den eksisterende direktivregulering for forstligt forme-

ringsmateriale. Forslaget indeholder en række nye tiltag som understøtter EU-bæredygtigheds- og -

klimatilpasningspolitikker, herunder lempeligere regler for materiale til sikring af forstgenetiske res-

sourcer, og tiltag, der skal hjælpe med valg af bæredygtigt og klimarobust forstligt formeringsmate-

riale. Et nyt overordnet mål med forslaget er at få etableret nationale beredskaber, som sikrer adgang

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

til tilstrækkelige mængder forstligt grund- og formeringsmateriale til gen- og nyplantninger efter kli-

makatastrofer mv. samt sikrer, at materialet er egnet til fremtidens behov. Forslaget forventes at have

mindre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget forventes ik-

ke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Sagen er på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 10.-11. december 2023 med henblik på status fra formandskabet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 415 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af Rå-

dets direktiv 1999/105/EF (forordning om forstligt formeringsmateriale). Forslaget er modtaget i dansk

sprogudgave den 12. oktober 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik

på status fra formandskabet.

Formål og indhold

Forslaget erstatter den eksisterende EU-regulering om forstligt formeringsmateriale. Formålet med for-

slaget er at tydeliggøre, hvad der omfattes af reguleringen, at sikre lige vilkår for operatører i hele EU,

at støtte innovation og konkurrenceevne i EU's skovbrugserhverv og at bidrage til at løse udfordringer i

forbindelse med bæredygtighed, biodiversitet og klima.

Forslaget opdaterer den eksisterende regulering om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.

Forslaget bevarer grundelementerne i den hidtidige regulering med henblik på at sikre forstligt forme-

ringsmateriale af høj kvalitet til skovbrugserhvervet. Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer

om obligatorisk registrering af grundmateriale i en officiel liste (proveniensliste) og certificering af in-

dividuelle partier af forstligt formeringsmateriale under overholdelse af specifikke produktions- og kva-

litetskrav.

Reguleringens omfang

Forslaget omfatter forstligt formeringsmateriale af arter og kunstige hybrider, som anvendes til skov-

rejsning, genplantning og andre former for træplantning med henblik på produktion af træ og biomate-

rialer, bevarelse af biodiversitet, genopretning af skovøkosystemer, klimatilpasning, klimaafbødning

samt bevarelse og bæredygtig anvendelse af forstgenetiske ressourcer. Forslaget omfatter kun forstligt

formeringsmateriale til en række afgrænsede forstlige formål.

Nuværende artslister foreslås bevaret, og der foreslås kriterier samt ny proces for at medtage nye arter

fremadrettet; de skal repræsentere et betydeligt areal og betydelig værdi i de berørte medlemsstater.

Desuden skal de være vigtige i forhold til klimaforandringer samt bevaring af biodiversitet og andre

relevante krav i forhold til de nye EU-strategier

under EU’s Grønne pagt. Forslaget lægger desuden op

til undtagelser for bevaring og bæredygtig udnyttelse af forstgenetiske ressourcer.

Planteformeringsmateriale er undtaget fra forslaget om forstligt formeringsmateriale, hvis det er omfat-

tet af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markeds-

føring af planteformeringsmateriale i Unionen (KOM (2023) 414). Forslaget finder ikke anvendelse for

forstligt formeringsmateriale til eksport ud af EU eller til brug for officielle test, videnskabelige formål

og forædling.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Registrering af grundmateriale

Forslaget medfører, at grundmateriale fortsat skal godkendes (kåres). Som noget nyt foreslås krav om

vurdering af grundmaterialets bæredygtighed.

Med forslaget skal grundmateriale fortsat anmeldes til den relevante myndighed, men ikke godkendes,

når formålet er at høste lokalitetsbestemt formeringsmateriale, der skal anvendes til at bevare forstge-

netiske ressourcer. Der foreslås ligeledes som noget nyt krav om udpegning af relevant udplantnings-

zone for visse typer af grundmateriale samt krav om udpegning af relevante frøoverførselszoner for visse

andre typer grundmateriale.

Markedsføring

Grundmateriale skal fortsat opfylde en række kvalitetskrav for at kunne markedsføres, og materialet må

kun markedsføres, hvis det følges af et stamcertifikat, der dokumenterer kravopfyldelse, herunder at

kravene i plantesundhedsforordningen er opfyldt. Stamcertifikatet kan som noget nyt udstedes som et

elektronisk stamcertifikat.

Der foreslås nye krav om, at materiale, der indeholder eller består af en kategori 1 NGT-plante, kun kan

markedsføres, hvis det har fået en erklæring om kategori 1 NGT-plantestatus, jf. forslaget til forordning

om planter fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker og om fødevarer og foder fremstillet heraf

(KOM (2023) 411).

Forslaget lægger op til, at partier af forstligt formeringsmateriale skal mærkes med en officiel mærke-

seddel og ikke som hidtil af leverandørmærkeseddel eller -dokument. Det foreslås, at myndigheden skal

autorisere operatøren til at udstede mærkesedler, når relevante kvalitetskrav m.m. er opfyldt. Den offi-

cielle mærkeseddel kan som noget nyt også udstedes elektronisk. Det foreslås desuden, at plantepasset

kombineres med den nye officielle mærkeseddel, som det allerede kendes for andet planteformerings-

materiale.

Krav til operatører

Forslaget lægger op til, at alle professionelle operatører skal registreres efter bestemmelserne i plante-

sundhedsforordningen. De fleste professionelle operatører er i dag allerede registreret efter plantesund-

hedsforordningens krav. Det er dog ikke helt klart, hvilke operatører der er omfattet af forslaget.

Som noget nyt skal de professionelle operatører informere køber om grundmaterialets egnethed til nu-

værende og forventede fremtidige klimatiske og økologiske forhold. Disse oplysninger skal forud for

overdragelsen af det pågældende forstlige formeringsmateriale stilles til rådighed for den potentielle

køber via websider, plantevejledninger og andre passende midler.

Import

Det forslås, at import fremover skal anmeldes af den professionelle operatør via Kommissionens IT-

platform IMSOC, som er en EU-informationsportal, der giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle

informationer om offentlig kontrol af fødevarer, dyr og planter for at forhindre svig.

Officiel kontrol og dens finansiering

Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol på

området, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres ressourcer mod de mest relevante

områder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Som følge af forslaget om, at kontrolforordningen skal finde anvendelse, vil det blive obligatorisk at

opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende kontroller som følge af operatørers manglende regelover-

holdelse. Derudover vil det være frit for medlemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrol-

len eller lade den finansiere af bevillingen.

Myndighedsbestemmelser

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udarbejde beredskabsplaner for at sikre en tilstrækkelig

forsyning af forstligt formeringsmateriale til genplantning af områder, der er ramt af ekstreme vejrfor-

hold, skovbrande, sygdoms- og skadedyrsudbrud, katastrofer eller andre begivenheder, som er relevante

og identificeret i de nationale risikovurderinger.

Der foreslås ligeledes krav om løbende rapporteringer til Kommissionen om årlige producerede mæng-

der, vedtagne beredskabsplaner, vejledning om plantning af forstligt formeringsmateriale, importerede

mængder og udstedte sanktioner.

Delegering af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.

TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der

er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugs-

udvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og re-

viderer eksisterende EU-regulering.

Gældende dansk ret

Markedsføring af forstligt formeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning i lov om planter og plante-

sundhed m.v., jf. LBK nr. 1050 af 10. juli 2023 (planteloven) samt i bekendtgørelse om forstligt forme-

ringsmateriale, som er udstedt med hjemmel heri. Bekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv nr.

1999/195/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale. Bekendtgørel-

sen er suppleret med regler vedrørende betaling for kontroller i bekendtgørelse om betaling for opgaver

forbundet med kontrol m.m. med forstligt formeringsmateriale.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

LBK nr. 1050 af 10. juli 2023, således der kun kan fastsættes nationale regler, der er nødvendige for

anvendelsen af forordningen og for at fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte nationale

regler til implementering af direktivet. Derudover vil der være behov for ændring af bekendtgørelse om

forstligt formeringsmateriale og bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med kontrol m.m.

med forstligt formeringsmateriale. Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet

der kun er meget begrænset bemyndigelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter

og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Økonomiske konsekvenser

Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser opgøres

derfor udelukkende på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være en videre-

førelse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at have statsfinansielle konsekvenser, særligt som følge af kravet om ud-

arbejdelse af beredskabsplaner og tilrettelæggelsen af proceduren for godkendelse af grundmateriale.

Overordnet forventes det, at den nødvendige tilpasning af eksisterende praksis og omlægning af res-

sourcer særligt i forhold til offentlig kontrol vil være påkrævet med de deraf følgende statsfinansielle

konsekvenser. Der vurderes potentielt engangsomkostninger på omkring 3 mio. kr. samt løbende årlige

statsfinansielle omkostninger på 0,5-0,6 mio. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye muligheder for at

søge om autorisation samt administration forbundet med audit af sådanne autorisationer samt egen-

kontrol. Der vurderes en omstillingsomkostning for erhvervet på 350.000-420.000 kr. til opsætning af

dokumentation af mærkeseddelprint og procedurer for mærkeseddelprint, samt en tilsvarende årlig om-

kostning til dokumentation og opdatering af procedurer.

Der forudses direkte omkostninger for erhvervet til etablering af mærkeseddelprint på 250.000 kr. samt

en årlig omkostning til print på 50.000-120.000 kr.

Derudover forventes forslaget at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for kon-

trol, certificering og registrering af grundmateriale. Konkret forventes engangsomkostninger i størrel-

sesordenen 225.000-270.000 kr. og en årlig omkostning på 152.000-228.000 kr.

De officielle kontrolaktiviteter og andre officielle aktiviteter finansieres i dag af brugerne.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødeva-

reudvalgs EU-underudvalg.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet anfører, at når nye og

gamle skove i stigende grad skal opfylde flere formål, giver det fagligt god mening, at der i forslaget

lægges op til, at grundmateriale skal opfylde flere typer målsætninger, og at der lægges op til fleksibilitet,

herunder at de enkelte lande kan lave særlige regler.

IGN anfører, at kriterierne for godkendelse af grundmateriale underbygger intentionen om øget fleksi-

bilitet, så materialet kan godkendes til særlige

formål som f.eks. ’værn og læ’ eller juletræsproduktion.

IGN anfører, at det giver god mening, at udkastet lægger op til, at frøkilder til bevaringsformål ikke skal

godkendes, men kun anmeldes.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og anvendel-

sesområde fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle

handelsled og til brug i det kommercielle skovbrug. Reguleringen bør desuden bidrage til EU’s bæredyg-

tighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder medvirke til at sikre robust plantemateriale.

Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle skovbrug, dvs., at dyrk-

ningen af en art skal have en vis volumen, for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav kan

opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder. Dog fin-

der regeringen det vigtigt, at der samtidig skal være mulighed for, at arter, der finder begrænset anven-

delse, som f.eks. er mere klimarobuste, omfattes, og at der er mulighed for produktion til andre formål

end forstlige formål.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,

omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og

myndigheder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt et revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-

duktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr.

2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF,

2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsma-

teriale)

KOM (2023) 414

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af plantefor-

meringsmateriale, herunder frø. Forslaget samler og opdaterer den eksisterende direktivregulering

for landbrugsplantearter, grøntsagsplantearter, frugtplantearter, vinplanter og læggekartofler. Der-

udover indeholder forslaget en række nye tiltag, herunder krav om vurdering af bæredygtighed ved

afprøvning af nye sorter og udvidet mulighed for autorisation af professionelle operatører til at udføre

officielle aktiviteter. Forslaget indeholder desuden ændrede regler for bevaringssorter. Med forslaget

skabes der bedre sammenhæng med plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen. Forslaget

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

indfører udvidet krav om rapportering til Kommissionen og øvrige medlemsstater. Forslaget om-

handler ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres parallelt i et selvstændigt forslag. Forslaget

omfatter ligeledes ikke regulering af prydplanter, hvor den eksisterende direktivregulering bibehol-

des. Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En ved-

tagelse af forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Sagen er på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på status fra formandskabet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 414 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag om produktion og mar-

kedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets

direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,

2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale).

Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik

på status fra formandskabet.

Formål og indhold

Forslaget samler og opdaterer den eksisterende EU-lovgivning om produktion og markedsføring af plan-

teformeringsmateriale af landbrugsplanter, grøntsager, frugtplanter, vinplanter og læggekartofler. Om-

rådet er i dag direktivreguleret.

Formålet med forslaget er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, øge effektiviteten samt

fremme innovation. Derudover skal forslaget bidrage til at sikre kvaliteten, diversiteten og tilgængelig-

heden af formeringsmateriale, lige markedsvilkår for virksomheder på tværs af EU, funktionen af det

indre marked, bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer, bæredygtig landbrugsproduk-

tion tilpasset nuværende og fremtidige klimaforhold samt fødevaresikkerheden.

Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer om officiel sortsregistrering og certificering af indi-

viduelle partier af planteformeringsmateriale.

Forslaget fastlægger regler for professionelle operatørers produktion og markedsføring i EU af plante-

formeringsmateriale af landbrugsafgrøder, grøntsager, frugtplanter, vin og kartofler til kommercielt

brug. Forslaget omfatter ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres i et parallelt forslag. Forsla-

get omfatter heller ikke prydplanter, som fastholdes i det nuværende direktiv.

Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale

Forslaget lægger op til i væsentlig grad at videreføre de eksisterende regler og krav til produktion og

markedsføring af planteformeringsmateriale.

Forslaget giver mulighed for, at professionelle operatører, eksempelvis virksomheder, der producerer

frø, frugt- og grøntsagsplanter og læggekartofler, i større omfang end i dag, kan autoriseres til under

officielt tilsyn at udføre en række opgaver i relation til certificering. Den kompetente myndighed skal

udføre opgaven, hvis operatørerne ikke ønsker autorisation. Den kompetente myndighed pålægges at

udføre audits af de autoriserede operatører samt organisere oplæring og eksamination af de autoriserede

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

operatører. Derudover skal den kompetente myndighed udføre stikprøvevis, risikobaseret efterkontrol

af de opgaver, som operatørerne er autoriseret til.

Med forslaget kræves ved blanding af partier af samme art og sort, at de er fra samme høstår. Det er

fortsat muligt at markedsføre frøblandinger, men de professionelle operatører skal med forslaget auto-

riseres til at producere disse blandinger. Blandinger med arter, der ikke er omfattet af forordningen,

foreslås fremover begrænset til bevaring af genetiske ressourcer.

Der foreslås en udvidelse af definitionen af bevaringssorter, som vil medføre ændringer i reglerne for de

omfattede sorter. Bevaringssorter er sorter, der traditionelt er dyrket under specifikke lokale forhold og

er tilpasset disse forhold, og som har en høj grad af genetisk og fænotypisk diversitet.

Forslaget giver mulighed for at markedsføre konventionelt planteformeringsmateriale, der er mere he-

terogent end de gængse, moderne plantesorter. Hidtil har det kun været muligt at producere økologisk

heterogent materiale.

Der foreslås særlige lempelige regler for markedsføring til slutbrugere til ikke-kommercielle formål.

Genbanker, organisationer og netværk foreslås undtaget fra de generelle krav til produktion og mar-

kedsføring, når der er tale om bevaring af plantegenetiske ressourcer for almennyttige formål (non-pro-

fit). Det foreslås, at landbrugere fremover skal kunne udveksle frø på visse betingelser, når frøet bruges

til dynamisk forvaltning af landmandens eget frø med det formål at bidrage til agro-diversitet.

Forslaget indfører strengere betingelser for medlemsstaternes mulighed for at indføre skærpede, natio-

nale krav til produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.

Registrering og krav til operatører

For at reducere de administrative byrder for de professionelle operatører kobles kravet om registrering

af operatører op på registreringskravet i plantesundhedsforordningen, så operatører kun skal registreres

én gang, uanset om de er underlagt begge regelsæt. Forslaget stiller desuden et nyt, udvidet krav om, at

operatørerne årligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres forventede produktion.

Sortsregistrering

Nye sorter skal registreres på de nationale og EU’s sortslister for at kunne markedsføres i EU.

Registre-

ringen sker på basis af en teknisk afprøvning af sorten.

Alle arter skal derudover undergå en afprøvning for bæredygtig dyrkning og anvendelse (værdi- og bæ-

redygtighedsafprøvning). Det har hidtil kun været et krav, at sorter af landbrugsplanter skulle gennemgå

en værdiafprøvning, men kravet udvides nu til også at omfatte andre arter, og kravet udvides derudover

med en vurdering af sorternes bæredygtighed. Det kan f.eks. være resistens/tolerance relateret til plan-

tesygdomme eller klima og lav-input dyrkningsbetingelser, som er særligt relevant ved økologisk dyrk-

ning.

Sortsafprøvning skal som udgangspunkt udføres af den kompetente myndighed, men som noget nyt kan

professionelle operatører autoriseres til at udføre værdi- og bæredygtighedsafprøvning under officielt

tilsyn.

Officiel kontrol og dens finansiering

Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol på

planteformeringsområdet, og der indføres stikprøvevis officiel kontrol i relation til certificering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

I medfør af kontrolforordningen vil det blive obligatorisk at opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende

kontroller som følge af operatørers manglende regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for med-

lemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrollen. I Danmark er officielle kontroller af plan-

teformeringsmateriale i dag i vid udstrækning gebyrfinansieret.

Anvendelsen af kontrolforordningen betyder, at det fortsat vil være muligt at delegere officielle kontrol-

aktiviteter og andre officielle aktiviteter til en tredjepart.

Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne til hvert femte år at afrapportere en lang række oplysninger

til Kommissionen.

Delegation af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.

TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der

er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugs-

udvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og re-

viderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

De gældende direktiver om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale er implemente-

ret i dansk lovgivning med lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10.

juli 2023. Med hjemmel i loven er der udstedt en række bekendtgørelser, der fastsætter de nærmere

regler om og krav forbundet med produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale samt kon-

trol heraf og muligheden for autorisation og delegation.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil derfor medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, samt de underliggende bekendtgørelser, for at fast-

lægge supplerende regler til forordningerne og fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte na-

tionale regler til implementering af markedsdirektiverne.

Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er meget begrænset bemyn-

digelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter

og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser er derfor

udelukkende opgjort på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være viderefø-

relse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at have moderate statsfinansielle konsekvenser, blandt andet i form af de som følge

af forslaget nødvendige tilpasninger af eksisterende praksis og omlægning af ressourcer særligt i forhold

til offentlig kontrol. Konkret forventes statsfinansielle omkostninger i størrelsesordenen 1-10 mio. kr.

for både omstillings- og årlige omkostninger.

En del myndighedsopgaver er i henhold til gældende direktivregulering delegeret til private aktører, der

udfører opgaverne på myndighedens vegne. Forslaget lægger op til at opretholde denne mulighed for

delegation, og det forventes derfor, at disse myndighedsopgaver også fremadrettet delegeres til tredje-

part. Hvis delegation ikke vil være mulig, vil det medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet

de uddelegerede opgaver i så fald vil skulle håndteres af myndigheden.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye krav om indrappor-

tering til myndigheden, nye muligheder for at søge om autorisation samt administration forbundet med

årlig audit af sådanne autorisationer. Derudover kan virksomheder blive autoriseret til at udføre en

række opgaver i relation til tekniske afprøvninger og certificering. Udførelsen af disse opgaver vil ligele-

des medføre nye administrative byrder for erhvervet.

Det bemærkes i den forbindelse, at alle aktiviteter under den gældende direktivregulering i dag udføres

af myndighederne og er brugerfinansierede. Ved en overgang til flere autorisationer og mere egenkon-

trol vil det betyde en lettelse i forhold til de gebyrer og priser, operatørerne betaler i dag, men dette vil

helt eller delvist blive opvejet af de administrative og økonomiske byrder, der pålægges operatørerne

ved selv at skulle udføre aktiviteterne fremadrettet.

Samlet set vurderes forslaget at have administrative omkostninger for erhvervet på under 4 mio. kr.

Forslaget forventes også at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for kontrol,

certificering og sortsregistrering, særligt med fokus på behovet for gebyrer på tværs af de omfattede

sektorer.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Brancheudvalget for Frø finder overordnet forslaget fornuftigt og relativt balanceret. Brancheudvalget

for Frø støtter de væsentlige grundprincipper om sortsafprøvning, sortsregistrering, certificering og

kontrolforanstaltninger. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget om en forordning, og at forslaget læg-

ger op til forenklinger og gennemsigtighed. Brancheudvalget for Frø peger på, at forslaget skal ses i sam-

menhæng med det parallelle forslag om præcisionsforædling. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget

om afprøvning af nye sorters bæredygtighed. Brancheudvalget for Frø støtter ligeledes, at virksomheder

kan blive autoriseret til at udføre en række kontrolopgaver. Brancheudvalget for Frø støtter indsamling

af statistik og foreslår, at det sker hvert år i stedet for som foreslået hvert femte år.

Brancheudvalget for Frø er bekymret for, at den nye undtagelse for salg til slutbrugere kan åbne for et

stort og ureguleret marked og dermed underminere frømarkedets troværdighed. Brancheudvalget for

Frø er ligeledes bekymret for de mere lempelige krav til bevaringssorter og til heterogent materiale (uden

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

mængdebegrænsninger) og peger på, at naturligt heterogene arter som græs og kløver bør undtages fra

denne del af forslaget.

TystofteFonden peger på vigtigheden af med det nye forslag at kunne bevare den danske konstruktion

med delegering af opgaver til Plantenyhedsnævnet og TystofteFonden samt udpegning af opgaver til

TystofteFonden. TystofteFonden finder det vigtigt at sikre en fleksibel og hensigtsmæssig/lean opgave-

varetagelse og kommunikation vedr. registrering af nye sorter, herunder vurdering mht. bæredygtighed,

NGT-registrering, certificeringsopgaven af opformeringsmateriale samt sikring af den danske netværks-

model og derved undgå unødige dobbeltregistreringer. TystofteFonden finder sporbarhed yderst vigtigt

og foreslår, at dette aspekt nævnes under forslagets formål.

Danske Sortsejere ser overordnet positivt på forslaget og finder det afbalanceret og nuanceret. Danske

Sortsejere finder det bekymrende, at flere definitioner ikke er tilstrækkeligt klare og afgrænsende, det

gælder f.eks. bevaringssorter og markedsføring direkte til slutbrugere. Danske Sortsejere peger på vig-

tigheden af fortsat at kunne markedsføre sædekorn inden endelig certificering og producere sortsblan-

dinger af sædekorn inden endelig certificering af komponentpartierne, på grund af den korte tidsramme

mellem høst og såning af vintersæd. Danske Sortsejere savner det tidligere krav om, at sortsblandinger

skal være særligt velegnede til at begrænse udbredelsen af skadegørere. Danske Sortsejere savner også

de hidtidige regler for handel i lukkede systemer.

Danske Sortsejere støtter ikke, at produktion af heterogent materiale udvides til at omfatte konventionel

produktion. Samtidig ønsker Danske Sortsejere, at mængdebegrænsninger bibeholdes for bevaringssor-

ter og heterogent materiale. Danske Sortsejere støtter heller ikke det nye forslag om undtagelse fra reg-

lerne for udveksling af frø mellem landmænd og peger på risiko for spredning af ukrudt og sygdomme.

Danske Sortsejere er tilfreds med det nye krav om afprøvning af sorternes bæredygtighed, men peger på

vigtigheden af at sikre, at det indføres omkostningseffektivt og peger på, at især vurdering af vandopta-

gelse og næringsstofudnyttelse kan være dyrt og besværligt. Danske Sortsejere peger også på vigtigheden

af at sikre den danske model for sortsafprøvning og certificering med Plantenyhedsnævnet og Tystofte-

Fonden.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) tror på, at den nye frølov generelt set kan implementeres i Danmark

og dermed fortsat sikre en effektiv og transparent markedsadgang for såsæd og frø. Danske Sortsejere

og DAKOFO anser især to punkter som kritiske. Herunder undtagelse for græs og bælgsæd for reglerne

omkring heterogent materiale. Samt sikringen af muligheden for uddelegering af SES-afprøvning til Ty-

stofte, som også fremgår af Tystoftefondens høringssvar. Danske Sortsejere og DAKOFO støtter forsla-

get, men det er afgørende at de danske højere certificeringskrav samt muligheden for markedsføring af

såsæd inden færdigcertificering fastholdes.

NordGen finder, at forslaget potentielt kan have en negativ effekt på bevaring, distribution og brug af

plantegenetiske ressourcer. NordGen mener, at forslaget skaber usikkerhed omkring genbankers for-

valtning af plantegenetiske ressourcer. NordGen fremhæver, at genbanker er særlige institutioner, der

ikke producerer planteformeringsmateriale til kommercielt brug, men at de markedsfører planteforme-

ringsmateriale til brug for f.eks. forskning og innovation. Af den årsag finder NordGen, at genbanker

bør undtages fra forordningens anvendelsesområde.

NordGen fremhæver også, at selvom materiale fra genbanker fra tredjelande ikke nødvendigvis overhol-

der samme kvalitetskrav som krævet i henhold til forslaget, kan det være nødvendigt at importere ma-

teriale. Derfor ønsker NordGen en undtagelsesmulighed vedrørende import.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

NordGen påpeger afslutningsvist, at reguleringen af plantegenetiske ressourcer skal være enkel, fordi

der er risiko for, at værdifulde ressourcer ikke udnyttes, hvis barren sættes for højt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Kommissionens forslag om at forenkle og opdatere reglerne om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at reguleringens grundlæggende principper og anvendelsesområde fast-

holdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle markedsføring-

sled og til brug i det kommercielle have- og jordbrug.

Det er vigtigt for regeringen at fastholde muligheden for at delegere officielle kontrolopgaver og andre

officielle aktiviteter til private aktører.

Reguleringen bør bidrage til EU’s bæredygtighedsmål samt klima-

og biodiversitetsmål, herunder med-

virke til at sikre robust sorts- og plantemateriale.

Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle jordbrug, dvs. at dyrk-

ningen af en art skal have et vist volumen for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav kan

opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder.

Regeringen finder det derudover vigtigt, at forslaget giver mulighed for at bevare og udvikle nichepro-

duktion, som f.eks. bevaringssorter, almindeligt kendte frugtsorter, økologiske sorter til økologisk pro-

duktion og heterogent materiale, men reguleringen heraf skal være enkel, og ordningerne skal være for-

delagtige og anvendelige. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre, at de foreslåede regler for heterogent

materiale ikke åbner op for snyd, f.eks. i forhold til handel med græsmarksblandinger.

Det er vigtigt for regeringen, at det fortsat er muligt at fastsætte nationale særregler, som kan sikre sær-

lige interesser i forbindelse med produktion og markedsføring.

Regeringen støtter, at reguleringen undtager materiale, der opbevares og markedsføres af og mellem

genbanker og bevaringsnetværk m.v.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,

omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og

myndigheder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt et revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken

KOM (2023) 415

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. april 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Med EU’s landbrugsreform

skulle medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af

landbrugspolitikken, og implementeringen af de strategiske planer begyndte den 1. januar 2023. Sta-

tus er, at det første år med gennemførelsen af den nye reform og de strategiske planer har været en

udfordring for de fleste medlemsstater. Det skyldes, at reformen medførte indførelse af nye støtteord-

ninger og et ændret regelgrundlag for støttemodtagerne, og at de strategiske planer først blev god-

kendt af Kommissionen i anden halvdel af 2022. Herefter var der kun kort tid til tilpasning af national

lovgivning, information af støttemodtagere og andre procedurer i medlemsstaterne, inden reformen

trådte i kraft. Desuden har medlemsstaterne oplevet, at processen for ændringer af de strategiske pla-

ner i 2023 har været meget kompliceret og tidskrævende. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på information fra Kommissionen og

formandskabet samt udveksling af synspunkter.

Baggrund

Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansie-

res gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)

nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af landbrugspolitik-

ken.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik

på information fra Kommissionen og formandskabet samt udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU’s landbrugsreform implementeres fra 2023. Medlemsstaterne

skulle forud herfor udarbejde en stra-

tegisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitikken. Denne plan skulle senest den 1.

januar 2022 være fremsendt til Kommissionen. Kommissionen godkendte alle medlemsstaters strategi-

ske planer inden den 1. januar 2023 med henblik på, at planerne kunne træde i kraft for perioden 2023-

27.

Efter det første år med gennemførelsen af de strategiske planer er det nu muligt at gøre status. Til brug

herfor har Kommissionen den 23. november 2023 fremsendt en rapport til Europa-Parlamentet og Rå-

det med et sammendrag af indholdet af de strategiske planer.

Gennemførelsen af de strategiske planer i landbrugsreformens første år har været en udfordring for de

fleste medlemsstater, og dette skyldes flere forhold. For det første medførte reformen ændringer af re-

gelgrundlaget for støttemodtagerne, f.eks. indførelse af konditionalitet, definition af aktive landbrugere

og etablering af bio-ordningerne under søjle 1. For det andet blev de strategiske planer først godkendt

af Kommissionen i anden halvdel af 2022, og det krævede i mange tilfælde tilpasning af national lovgiv-

ning og procedurer inden for en begrænset periode i medlemsstaterne. For det tredje har markedssitu-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

ationen på grund af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine, stigende inputpriser, høje mar-

kedspriser og usædvanlige vejrforhold i en række medlemsstater medført problemer i begyndelsen af

den nye reform.

For Danmarks vedkommende er status, at søgningen på de nye bio-ordninger har varieret, men generelt

har den været lavere end forventet. Den lavere søgning skyldes flere forskellige faktorer, bl.a. sen timing

af de nye regler i forhold til allerede fastlagte markplaner og en ekstraordinær markedssituation i EU,

som har medført høje kornpriser særligt i 2022 og formentlig har været med til at gøre ansøgerne tilba-

geholdende med at søge ekstensiveringsordninger i 2023.

Hvad angår arealordningerne under søjle 2 var søgningen af nye femårige tilsagn om tilskud til pleje af

græs- og naturarealer god. Desuden er den første ansøgningsrunde for etableringsstøtte til unge land-

brugere gennemført i foråret 2023, og der viste sig at være stor interesse for at søge om etableringsstøtte.

Medlemsstaterne kan én gang årligt anmode Kommissionen om ændring af den strategiske plan. Hertil

har medlemsstaterne mulighed for at anmode om tre yderligere ændringer i reformperioden. En række

medlemsstater har fremsendt forslag til ændringer af deres strategiske planer i 2023, og det gælder også

Danmark.

Det har vist sig, at processen for Kommissionens godkendelse af medlemsstaternes forslag til ændringer

af deres strategiske planer i 2023 har været meget kompliceret, langvarig og ressourcekrævende. Der er

derfor behov for at strømline og forenkle processen, så der kan sikres en succesfuld gennemførelse af de

strategiske planer.

Medlemsstaterne er fremkommet med forslag til, hvordan processen kan forbedres inden for det eksi-

sterende forordningsgrundlag. Medlemsstaterne har bl.a. efterspurgt vejledning om processen for gen-

nemgang af ændringer af de strategiske planer og Kommissionens godkendelse heraf. Det er også fore-

slået, at fokus i processen lægges på væsentlige ændringer, f.eks. strategien, øremærkning af midler og

indikatorer, og en kortere proces på mindre tilpasninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Landbrug & Fødevarer kan her ved udgangen af november 2023 gøre en første foreløbig status for den

nye landbrugsreform, der trådte i kraft ved årets begyndelse. Med forbehold for, at landmændene endnu

ikke har modtaget årets landbrugsstøtte, er udmøntningen forløbet forholdsvis uproblematisk. Der er

dog en række væsentlige punkter, som der er behov for at have en særlig opmærksomhed på.

Men indledningsvist er det nødvendigt at gentage, at den meget sene godkendelse af den danske ud-

møntning af landbrugsreformen gjorde, at landmændene (og deres konsulenter) først meget sent kunne

danne sig et præcist billede af de nye regler. Det har givetvis påvirket søgningen på en række af de nye

ordninger.

Men dette desuagtet så er det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse mest markante signal fra det første

år med den danske strategiske plan, at bioordningerne ikke har været attraktive nok for landmændene.

Den konklusion kan aflæses af den kendsgerning, at der kun blev søgt for ca. 500 mio. kr. af det afsatte

beløb på ca. 800 mio. kr. Mankoen på 300 mio. kr. kommer især fra de ordninger, der har til formål at

tage landbrugsarealer ud af produktion

–

vel at mærke arealer, der ligger ud over det obligatoriske GLM

8-krav om udtagning af fire procent ikke-produktive arealer. Landbrug & Fødevarer ser det som et klart

signal om, at landmændene især er interesseret i bioordninger, der understøtter en bæredygtig produk-

tion.

På den baggrund har Landbrug & Fødevarer allerede da de første indikationer på situationen viste sig i

foråret 2023, peget på behovet for, at der etableres en understøttelse af bæredygtige produktionsmeto-

der

–

enten i en ny bioordning eller inden for rammerne af en eksisterende. Dette behov er kun blevet

bekræftet med de endelige tal, og det er af stor vigtighed, at der handles fra regeringens side, så situati-

onen fra i år ikke gentager sig fremover.

I forhold til de allerede eksisterende bioordning er det også vigtigt at understrege, at ønsket om under-

støttelse af bæredygtige produktionsmetoder ikke må ske på bekostning af stabilitet og forudsigelighed.

Landmændene må kunne have tillid til, at etablerede ordninger gælder for en periode.

En anden konklusion fra det første år er, at målet om at øge biodiversiteten blandt andet gennem etab-

lering af nye småbiotoper er præget af et kompleks regelsæt, hvor der blandt andet er forskelle afhængigt

af, hvorvidt der er tale om reglerne for GLM 8 eller bioordningen for biodiversitet og bæredygtighed.

Kompleksiteten medfører en stor usikkerhed i forhold til overholdelse af reglerne

–

og dermed en tilba-

geholdenhed fra at etablere dem. Hvis man skal tilskynde til etablering af flere småbiotoper vil et vigtigt

element være at skabe ens regler. Men det må vel at mærke ikke være ens regler på bekostning af den

imødekommelse af ønsker fra erhvervet om fleksibilitet. Det vil i givet fald kun afholde flere landmænd

på at iværksætte tiltag til gavn for biodiversiteten.

I forhold til vurderingen af det første år med den danske strategiske plan er det vigtigt at være opmærk-

som på, at den ikke kun skal vurderes i forhold til bæredygtighedsmålene. Landbrugsreformen indehol-

der 9 obligatoriske målsætninger (herunder blandt andet indtjening, konkurrenceevne, vækst og be-

skæftigelse), som de afsatte landbrugsmidler også skal sikre målopfyldelse i forhold til. I lyset af den

høje inflation og meget udfordrede indtjening hos mange landmænd

–

ikke mindst på baggrund af kon-

sekvenserne af den russiske invasion af Ukraine

–

er det vigtigt at understrege den meget stabiliserende

effekt, som den fælles landbrugspolitik har for mange landmænd.

Afslutningsvis vil Landbrug & Fødevarer gerne henlede opmærksomheden på, at proceduren for god-

kendelse og ændringer i de strategiske planer hos Kommissionen virker tung og uhensigtsmæssig. God-

kendelserne risikerer at komme så sent, at det endelige regelsæt først er på plads så sent, at landmæn-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

dene ikke har mulighed for at planlægge hensigtsmæssigt. Hertil kommer, at Kommissionen tilsynela-

dende involverer sig meget detaljeret i den konkrete udmøntning. Intensionen i reformen om en større

mulighed for, at medlemslandene fastlægger den konkrete udmøntning er dermed udfordret. Det giver

også udfordring i forhold til sikring af den optimale udnyttelse af f.eks. de midler, der er afsat til bioord-

ninger, jf. den danske underansøgning på 300 mio. kr. i 2023. Det skal understreges, at planlægningen

er en iterativ proces, hvor det er nødvendigt løbende at lære af de erfaringer, man gør sig. Processen for

de årlige justeringer af de strategiske planer bør kunne udformes på en mere hensigtsmæssig måde, så

det kan sikres, at man opfylder de politiske mål.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at da alle strategiske planer i EU nu er godkendt og er i gang med at

blive realiseret, så er der behov for, at man på EU-plan skaber et overblik på tværs af medlemsstaterne.

Det vil kunne sikre fokus på lige konkurrencevilkår mellem landmænd i forskellige medlemsstater, og

det vil skabe en reel mulighed for, at medlemsstaterne kan lade sig inspirere af hinanden. Det bemærkes

i den forbindelse, at Landbrug & Fødevarer fortsat er uforstående over for at man i Danmark, som en af

de eneste medlemsstater, besluttede ikke at udnytte muligheden for at udskyde kravet om 4 pct. ikke-

produktive arealer på trods af de udfordringer for fødevareforsyningssituationen, der opstod som følge

af krigen i Ukraine.

Der har med landbrugsreformen været et stort fokus på de nye grønne bioordninger. Der tegner sig indtil

videre et billede af, at der er risiko for underansøgning på en del af de nye ordninger. Det vil være nyttigt

med en drøftelse på EU-plan om, hvordan landmænd i de forskellige lande forholder sig til de nye til-

skudsmuligheder, og hvordan ordningerne gøres attraktive for landmændene. Der er også et stort fokus

på biodiversitet i den nye landbrugsreform, hvilket i Danmark på mange måder er med til at gøre ord-

ningerne svære at overskue og forstå. Er der tiltag i andre medlemsstater, som man kunne lade sig in-

spirere af, så man kan få fjernet nogle af de barrierer, der er opstået i Danmark. F.eks. krav om præcis

indtegning, krav om frahegning af arealer, manglende mulighed for at tælle læhegn med m.m.

I forhold til en kommende ændring af den danske strategiske plan vil Landbrug & Fødevarer gerne frem-

hæve følgende:

Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der i justeringen af den danske strategiske plan til 2024 fore-

tages justeringer, der vil gøre de forskellige nye bioordninger mere attraktive. Konkret foreslås det bl.a.,

at bioordning for biodiversitet & bæredygtighed ændres, så den også kan understøtte mere bæredygtige

produktionsmetoder.

Kommissionen har offentliggjort en ny tolkning af reglerne om GLM 8. Heraf følger, at det er blevet

betydeligt mere attraktivt at medregne læhegn til opfyldelse af 4 pct.-kravet. Kommissionen meddeler

bl.a., at der ikke længere stilles krav om, at læhegnene skal fastlåses som GLM-landskabselement. Land-

brug & Fødevarer mener derfor, at læhegn fremadrettet skal kunne medregnes under GLM 8 i den dan-

ske implementering.

Landbrug & Fødevarer ønsker, at der etableres en egentlig overgangsordning for de unge landbrugere,

der var støtteberettigede under den tidligere ordning, men som af forskellige årsager ikke har kunne

kvalificere sig til tilskuddet i 2023. Herudover ønskes det, at ordningens kvalifikationskrav/uddannel-

seskrav lempes, så praksiserfaring også accepteres, men også at langt flere uddannelser er anerkendt på

forhånd.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere mener, at det er en fælles opgave mellem land-

bruget, industrien og myndighederne at gøre opmærksom på de nye muligheder inden for bioordnin-

gerne. Herunder f.eks. bioordningen "varieret planteproduktion", som kan hjælpe med at øge Danmarks

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

egenproduktion af proteinafgrøder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemsstater vil fremhæve vanskeligheder med gennemførelsen af refor-

men, men at søgningen overordnet set har været tilfredsstillende. Enkelte medlemsstater har haft færre

ansøgninger på bio-ordningerne end forventet, mens der har været større søgning end ventet for støtte

til unge landbrugere. Endvidere har flere medlemsstater efterspurgt en fortsat mulighed for en undta-

gelse fra brakkravet (GLM8), eventuelt ved at tillade dyrkning uden brug af pesticider. Hvad angår pro-

cessen for ændringer af de strategiske planer forventes det, at medlemsstaterne vil bemærke, at proces-

sen har været meget kompliceret og tidskrævende, hvorfor der efterspørges en mere strømlinet proces.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser frem til en drøftelse af status for de strategiske planer, idet Kommissionen har godkendt

alle medlemsstaters strategiske planer, og en række medlemsstater har fremsendt ændringsforslag her-

til i 2023. Det er væsentligt at få erfaringer fra andre medlemsstater for at sikre gennemsigtighed i pro-

cessen for behandlingen af ændringsforslag til de strategiske planer. Det er samtidigt væsentligt, at Kom-

missionen fokuserer på, at godkendelsesprocessen for ændringer til de strategiske planer bliver strøm-

linet og forenklet. Videre finder regeringen det hensigtsmæssigt for gennemførslen af den fælles land-

brugspolitik, at medlemsstaterne årligt får anledning til at drøfte status for de strategiske planer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april 2023 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 25. april 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.

april 2023.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen i EU er forholdsvis stabiliseret i forhold til de foregående to år. Den russiske in-

vasion af Ukraine påvirker dog fortsat markedssituationen for landbrugsvarer på en række områder

med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og energi. FN-aftalen om eksport af korn via

Sortehavet ophørte den 17. juli 2023, og det er fortsat usikkert i hvilket omfang, de andre handelsruter

på nuværende tidspunkt kan udligne tabt eksport via FN-aftalen. Polen og Ungarn har indført natio-

nale importforbud for korn fra Ukraine, efter de særlige EU-regler om forbud mod salg af ukrainsk

korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien udløb den 15. september 2023. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på oriente-

ring fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik

på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-

ser i oktober 2023 faldet med 0,5 pct. fra september 2023. Dette er 24,5 pct. under det rekordhøje niveau

i marts 2022 og 10,9 pct. under oktober 2022. Indekset er drevet af faldende priser på sukker (2,2 pct.),

madolie (0,7 pct.), kød (0,6 pct.) og korn (1,0 pct.), mens mejeri stiger (2,2 pct.).

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråd (IGC) estimerer i sin seneste rapport fra november 2023 en stigning i pro-

duktionen for indeværende år 2023/24 på 1,3 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen på korn

forventes at stige med 1,7 pct., primært på grund af stigende efterspørgsel på foder, mens den internati-

onale handel med kornprodukter for tredje år i træk forventes at falde med 4,2 pct. Priserne på kornaf-

grøder falder fortsat. I november 2023 er de samlede kornpriser faldet med yderligere 2,2 pct. Sam-

menlignet med 2022 er priserne faldet med 18,5 pct., heraf 26,4 pct. for hvede, 27,3 pct. for majs og 30,3

pct. for byg.

I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-

mikken, herunder særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med

arbejdet og transport af afgrøder. Dette medfører, at der er store usikkerheder forbundet med estimater.

Produktionen i Ukraine forventes i indeværende år 2023/24 for flere afgrøder at ligge under niveauet

før krigen i 2020/21. Det betyder fald på 4,9 pct. for majs og 16,2 pct. for byg, men en forøgelse på 13,0

pct. for hvede. I forhold til det netop afsluttede produktionsår 2022/23 forventes der i Ukraine en for-

øgelse af produktionen på 7,05 pct. for hvede, på 4,1 pct. for majs og 1,1 pct. for byg. Ukrainsk eksport

forventes fortsat at falde i forhold til før krigen i 2020/21, herunder med 22,8 pct. for hvede, 21,9 pct.

for majs og 57 pct. for byg. I forhold til 2022/23 forventes Ukraines eksport at falde med 24 pct. for

hvede, 38,6 pct. for majs og 33,5 pct. for byg.

Ukraine er storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for fjerkræ og svin kan påvirkes af æn-

dringer i den ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af

deres korn fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer. Der

forventes derfor fortsat internationalt fokus på den ukrainske eksport via EU’s alternative fragtruter.

Kommissionen vedtog den 30. juni 2023 et komitéforslag om yderligere krisestøtte til Polen, Ungarn,

Rumænien, Slovakiet og Bulgarien på 100 mio. euro og indgik aftale om garanti for transit af ukrainske

landbrugsprodukter gennem disse medlemsstater. Denne aftale udløb den 15. september 2023. Polen

og Ungarn har efterfølgende indført nationale importforbud for korn og visse andre landbrugsvarer fra

Ukraine, hvilket har fået Ukraine til at anlægge sag mod de tre EU-lande ved Verdenshandelsorganisa-

tionen (WTO), hvor konsultationsprocessen fortsat pågår. Slovakiet har også selvstændigt indført et

midlertidigt forbud mod import af ukrainsk korn, men har lavet en aftale med Ukraine den 21. septem-

ber 2023 om at etablere en licensordning for handel med korn med henblik på at ophæve importforbud-

det, når ordningen er på plads. Polske vognmænd har siden 6. november 2023 blokeret fire grænseover-

gange mellem Polen og Ukraine i protest mod antallet af ukrainske lastbiler, der bl.a. kører carbotage-

kørsel i EU. Demonstrationerne forventes forlænget til 3. januar 2023. Demonstrationerne har ifølge

Kommissionen medført kø med op mod 20.000 lastbiler.

Kommissionen har den 10. juli 2023 vedtaget krisestøtte på 330 mio. euro til de 22 medlemsstater, som

ikke tidligere har modtaget krisestøtte i 2023. Støtten målrettedes producenter, som har oplevet usik-

kerhed på de omfattede medlemsstaters markeder grundet en række specifikke problemer, herunder

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

ugunstige vejrforhold, høje inputpriser, inflation, faldende afsætningspriser og eftervirkninger af covid-

19 og Ruslands invasion af Ukraine. Danmarks andel heraf er 6,35 mio. euro svarende til 47,3 mio. kr.

Kommissionen har i november 2023 fremsat forslag om ekstraordinær støtte til landbrugssektoren i

Grækenland og Slovenien, fordi dele af Grækenland i august og september 2023 blev ramt af skovbrande

af usædvanligt omfang og efterfølgende af oversvømmelser, mens Slovenien den 3.-4. august 2023 blev

ramt af store mængder regn og kraftig storm, der resulterede i jordskred og oversvømmelser. I begge

medlemsstater medførte naturkatastroferne store skader på landbrugsarealerne. Krisestøtten er på i alt

51,7 mio. euro (cirka 385,5 mio. kroner).

Eksport af korn fra Ukraine

Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn

fra Ukraine. For at styrke de alternative fragtruter fremlagde Kommissionen, Den Europæiske Investe-

ringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine,

Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der

tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23. Hensigten med de alternative fragtruter var, at

landbrugsprodukter fra Ukraine skulle eksporteres bredt til EU og herfra videre til tredjelande. Indtil

videre har over 52 mio. ton korn, oliefrø og relaterede produkter forladt Ukraine gennem de alternative

fragtruter, som hermed har muliggjort eksport af omkring 60 pct. af Ukraines korn siden krigens begyn-

delse. De resterende 40 pct. er blevet eksporteret via Sortehavsruterne.

Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 aftale med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra Ukraine

via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalen var midlertidig og er gentagne gange blevet forlænget,

men udløb den 17. juli 2023. Ukraine har trods russiske trusler om militær indgriben oprettet humani-

tære korridorer i den vestligste del af Sortehavet, primært for at tillade indespærrede skibe at forlade

ukrainske havne. Det er dog fortsat usikkert i hvilket omfang, tiltaget kan udligne den tabte eksport via

FN-aftalen. Ukraine har ligeledes øget eksporten via Donaufloden, hvilket dog har fået Rusland til be-

skyde de ukrainske havne ved Donau og dermed skabt usikkerhed om denne rute. Der er eksporteret

mere end 1,3 millioner ton landbrugsprodukter via de humanitære korridorer, siden Sortehavsaftalen

udløb i juli 2023.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

I perioden januar-september 2023 er mælkeindvejningen i EU steget 0,5 pct. i forhold til samme periode

i 2022. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser

på vej ind i en tid med faldende priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 57,4 cent/kg, hvilket historisk

er en rekordhøj pris. Den er i september 2023 faldet til 43,5 cent/kg. De faldende priser skyldes vigende

efterspørgsel fra forbrugerne. I løbet af efteråret 2023 er der dog sket en væsentlig forbedring af prisen

på mejeriprodukter. Medio november 2023 lå prisen på skummetmælkspulver på 262 euro/100 kg. Det

er 17 pct. under prisen samme tid i 2022. Smørprisen lå på 508 euro/100 kg, hvilket er 24 pct. under

prisen samme tid sidste år.

Markedssituationen for svinekød

I perioden januar- juli 2023 er antallet af slagtninger i EU faldet med 8,5 pct., heraf 18,8 pct. i Danmark.

EU's marked for svinekød er præget af høje priser. I løbet af 2023 er priserne steget betydeligt på grund

af det faldende udbud og stigende inputpriser. Dog er priserne nu begyndt at falde. I uge 45 er EU-prisen

på 212,1 euro/100kg. Det er dog historisk fortsat en høj pris og 7,9 pct. pct. højere end samme tid sidste

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

år. Den danske notering følger nogenlunde samme tendens. Den danske svinekødssektor er ramt af fal-

dende eksport til Kina. En større del af den danske produktion skal derfor afsættes på EU’s indre mar-

ked. De danske afregningspriser ligger imidlertid under de øvrige store producentlande i EU. Udbrud af

afrikansk svinepest påvirker ligeledes fortsat markedssituationen. Der er mange udbrud blandt tamsvin

på Balkan, og den 6. september 2023 blev der konstateret afrikansk svinepest blandt vildsvin i Sverige.

Markedssituationen for oksekød

I perioden januar-august

2023 faldt EU’s produktion af oksekød med

4,6 pct. i forhold til samme periode

af 2022. I 2023 har prisniveauet generelt været let faldende og var i medio september 2023 på 484,2

euro/100 kg, hvilket er 2,0 pct. lavere end samme tid året før. Dette er dog fortsat betydeligt over gen-

nemsnittet for de seneste tre år. EU’s eksport faldt med

0,6 pct. i perioden januar-juni 2023 sammen-

lignet med tilsvarende periode af 2022. EU’s import faldt med

5,9 pct. i perioden januar-august 2023 i

forhold til samme periode af 2022.

Markedssituationen for fjerkrækød

Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved forholdsvis høje priser. I uge 45 i 2023 var

prisen på 262,93 euro/100 kg, hvilket er 0,7 pct. under prisen samme tid sidste år. Begge år har været

kendetegnet ved høje priser. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi.

Fugleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræsektoren, og flere tredjelande har indført importforbud.

I perioden januar-august

2023 steg EU’s import af fjerkræ med

10,6 pct. i forhold til samme periode af

2022, mens eksporten i samme periode faldt 2,3 pct.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg i de første to kvartaler 2023 med

7 pct. i forhold til samme periode 2022.

Landbrugsimporten til EU faldt med 10 pct. i samme periode, dog med en stigning i import på 44 pct.

for korn og en fordobling af importen af sukker. EU’s landbrugseksport var

på ca. 229,2 mia. euro i 2022

og ca. 171,4 mia. euro i import, hvilket gav EU et handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 57,8 mia.

euro (ca. 430,6 mia. kr.) i 2022. EU’s tre største eksportmarkeder var fortsat UK, USA og Kina, som i

2022 udviklede sig med øget eksport til UK og USA på henholdsvis 14,1 pct. og 15,4 pct., mens eksporten

til Kina i 2022 faldt med 7,9 pct. I 2022 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine,

som steg med henholdsvis 48,9 pct., 28,5 pct. og 90,6 pct. Ukraine har i 2022 overtaget pladsen fra USA.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og

store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

På mejeriområdet er indvejningen i den første halvdel af 2023 steget 1,1 pct. i forhold til samme periode

i 2022. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser

på vej ind i en tid med faldende priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 61,3 cent/kg, hvilket historisk

er en rekordhøj pris. Den faldt i juli 2023 til 41,6 cent/kg, som også er prisen i august og september

2023. De faldende priser i det første halve år af 2023 skyldes vigende efterspørgsel fra forbrugerne. I

starten af september 2023 lå priserne på skummetmælkspulver 214 euro/100 kg. Det er 40 pct. under

prisen samme tid i 2022, og smørprisen lå på 432 euro/100 kg, hvilket også er 40 pct. under prisen

samme tid sidste år. Tendensen i første kvartal 2023 viser faldende råvare- og afregningspriser. Dette

skyldes både, at indvejningen er begyndt at stige i EU, men ikke mindst at der er sket et fald i forbruget

af mejeriprodukter, da den stigende inflation har medført, at befolkningens leveomkostninger er steget.

Råvarepriserne har ligget forholdsvist stabilt de sidste par måneder.

Den danske notering for slagtesvin er ultimo november 2023 på 12,90 kr./kg. Den danske notering har

på det seneste indhentet noget af forskellen til de øvrige produktionslande som Spanien, Tyskland Hol-

land og Danmark. Forskellen er dog stadigvæk stor. For smågrisepriserne er situationen en anden. Her

er økonomien fortsat rigtig god grundet fortsat god efterspørgsel fra Tyskland og Polen. Den samlede

bestand af svin i Danmark ligger ved tællingen 1. oktober 2023 6,0 pct. lavere end for et år siden, men

er steget med 1,7 pct. siden tællingen den 1. juli 2023.

Det er fortsat i gruppen ”Slagtesvin >50 kg”, hvor der kan noteres et kraftigt fald på 12,2 pct. i forhold

til for et år siden. Men i forhold til tællingen 1. juli 2022 er bestanden af slagtesvin steget med 4,4 pct.

Avlsbestanden i form af drægtige søer ligger 2,4 pct. lavere end for et år siden. I forhold til tællingen 1.

juli er bestanden af drægtige søer faldet med 1,6 pct. Når avlsbestanden nu ved de seneste tællinger i

2023 har stabiliseret sig, skyldes det først og fremmest de høje smågrisepriser og den stærkt forbedrede

økonomi i smågriseproduktionen siden årsskiftet.

I USA og Kina er markedssituationen for grisekød her i 2023 helt modsat situationen på EU-markedet.

Begge markeder har oplevet en stigning i produktionen af grisekød i år. I Kina er produktionen steget

med 3 pct., mens produktionsstigningen i USA begrænser sig til 1 pct. På begge markeder har den hjem-

lige efterspørgsel i store dele af 2023 haft mere end svært ved at matche udbuddet af grisekød. Dette har

indtil nu i 2023 betydet relativt lave svinepriser og medfølgende store underskud for svineproducen-

terne i de to lande.

Konkurrencen inden for kvægsektoren i EU er stadig hård, hvorfor det er væsentligt at være ekstra op-

mærksom på de ordrer, der leveres fra de danske producenter. Dansk eksport af okse- og kalvekød er i

maj 2023 faldet med ca. 4,5 pct. (målt i tons) sammenlignet med maj 2022. Tallene fra januar-juli 2023

viser, at der i alt blev eksporteret 64.133 danske kvæg, hvilket udgør en stigning op 22,8 pct. i den sam-

lede eksport sammenlignet med januar-juli 2022. Dansk import af okse- og kalvekød samt oksekøds-

produkter er faldet med 8,7 pct. i maj 2023 (målt i mio. kr.) sammenlignet med maj 2022, hvilket svarer

til en stigning målt i tons på 10,6 pct.

På fjerkræområdet opleves der større grad af protektionisme, hvor både covid-19 og udbrud af fugle-

influenza bruges på en række eksportdestinationer til at lukke for eksport fra Danmark og EU generelt

med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

EU’s

fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine, der siden den

fulde told- og kvoteliberalisering den 4. juni 2022 har medført en stigning i importen. Ukraines eksport

til EU udgøres alene af fersk og frosset brystkød både til detail og food service og er i direkte konkurrence

med EU’s produktion af brystkød, som er den værdiskabende udskæring, men afregnes til lavere priser,

der forstyrrer markedet og sætter EU’s fjerkræproduktion under pres. Dette skyldes bl.a., at den

ukra-

inske fjerkræsektor er fuldt integreret og kan source foder og energi til priser, der ikke afspejler de reelle

verdensmarkedspriser. I perioden januar-august 2023 er importen steget med 74 pct. til 166.900 tons

sammenlignet med samme periode i 2022. Ses der på effekten af den fulde importliberalisering, fremgår

det, at importen fra juni 2022 til maj 2023 er steget med 111 pct. til 221.900 tons sammenlignet med

samme periode fra 2021-22. Set i forhold til den oprindelige importkvote på 90.000 tons årligt er der

med den nuværende estimerede årlige import på ca. 225.000 tons brystkød uden importtold tale om en

væsentlig udfordring for EU's fjerkræsektor. Til sammenligning er der tale om en import svarende til

den samlede produktion af brystkød i Danmark, Sverige, Finland og de baltiske lande. Den markante

importstigning presser EU’s marked for fjerkrækød, idet det ukrainske kød afsættes til væsentligt lavere

priser, end der kan produceres til i EU, ligesom den ukrainske fjerkræproduktion ikke er underlagt

samme krav til dyrevelfærd, mens det på SPS-området ikke er transparent, hvordan produktionen fore-

går i øvrigt. Det skal bemærkes, at importen fra andre tredjelande og især Brasilien er steget med ca. 24

pct. Den europæiske fjerkræorganisation AVEC og Polen har anmodet Kommissionen om at undersøge

importen fra Ukraine med henblik på at sikre en balanceret import, der ikke skader EU’s produktion af

fjerkrækød.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere bemærker, at man overordnet er enige i beskri-

velsen af markedssituationen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine. Med henvisning til behovet for at understøtte fødevareforsyningssikkerheden foreslog Frank-

rig ved rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 under eventuelt en delvis fravigelse fra

brakkravet (GLM 8) i den fælles landbrugspolitik i 2024, hvilket fik opbakning fra en lang række med-

lemsstater. Kommissionen ville undersøge konsekvenserne af forslaget.

Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordinær

støtte. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel, der også kan betyde større

robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Det er vigtigt, at Kommissionen overvåger markedssi-

tuationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU un-

derstøtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2023 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 5. oktober 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til sekto-

rer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22.

marts 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 150: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om yderligere ekstraordinær

støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til land-

brugssektorer berørte af særlige problemer, der påvirker landbrugsproducenternes økonomiske leve-

dygtighed, oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til land-

brugssektorer til de landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af naturkatastrofer,

er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. november 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.