Landsforeningen Levende Hav/The Danish Society for a Living Sea
Odder mandag den 27.11.2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Minister for FLF Jacob Jensen
Holbergsgade 6
1057 København K
Vedr. Spørgsmål fra Folketinget (Alm. Del) nr. 850
Kære Jacob Jensen,
Tidligere på
året
gennemførte vi en undersøgelse af Realtidslukninger (RTC) i fiskeriet, fordi det så
ud som om systemet havde brug for et fiskeripolitisk eftersyn. Det havde dét, og det gjorde vi rede
for i et brev til Folketinget, som blev videresendt til dig for
”ministerens
kommentarer”.
Du har svaret Folketinget med en kort skrivelse fra Fiskeristyrelsen, som rejser flere spørgsmål, også
fordi det er den politiske forvaltning af Fiskeristyrelsen, herunder fiskerikontrollen, som denne sag
handler om.
Fiskeristyrelsen skriver, at i de samlede landinger af torsk i Skagerrak, på 1.522 tons i 2022, blev der
registreret 0,3 % undermålstorsk - vores undersøgelse viser at det er meget mere. Forbuddet er
meget langtfra overholdt, så meget at du også er tvunget til at gribe ind. For fangsten af torsk under
målet, og selvfølgelig også torsk over målet, skal afskrives på kvoterne, hvis vi skal gøre os det
mindste håb om at få kvotepolitikken til at virke, for et mere bæredygtigt fiskeri.
De trawltræk, vi vedlagde som dokumentation, har en gennemsnitlig bifangst af torsk, under
mindstemålet, på 41 % (for undermåls kuller er gennemsnittet væsentlig højere).
I 2022 blev der landet 4.211 tons jomfruhummer fra Skagerrak/Kattegat. Der er registreret ca. 150
fartøjer som har landet jomfruhummer fra Skagerrak/Kattegat, af dem har ca. 100 landet mere end
20 tons, ca. 25 mere end 50 tons og ca. 10 mere end 100 tons. Der er landet i alt 2.251 tons fra
Skagerrak og denne sag handler om Skagerrak. I vores analyse sætter vi 5 træk (det er et skønnet
tal, men det er så tæt på virkelighedens fiskeri, vi nu kan komme dét) for at fange et tons hummer,
dvs. i alt godt 12.000 træk. Fiskeristyrelsen skriver at de udført i alt 123 kontroller til søs i Skagerrak,
dvs. at i denne analyse er ca. 1 % af alle træk blevet kontrolleret.
Vi har gennemgået 38 af de RTC-lukninger, det var dem vi kunne finde på Fiskeristyrelsens
hjemmeside, og vi har vedlagt en dokumentation, som viser at i de 7 træk var der i alt 453 kg torsk
under mindstemålet og 1.324 kg kuller, hvilling og sej under mindstemålet. Det giver ca. 65 kg små
torsk 190 kg andet undermålsfisk i hvert træk.
Vi kan i sagens natur ikke vide hvor meget torsk, under målet, der har været i de 99 % trawltræk der
ikke er kontrolleret, det mener vi heller ikke er nødvendigt, for at kunne konkludere at det med en
100% sikkerhed er mere end de 4.9 tons eller 0,3 % af de landede torsk i 2022.
Ingen kan komme frem til en anden konklusion, end at landingsforpligtigelsen ikke er overholdt.
Solsikkevej 10. 8500 Grenaa Telefon +4526816095.
Mail
CVR nr. 19388697. Mobile pay 77209
1