J.nr. 2023-10006
Den 20. november 2023
Midtvejsstatus for indsats i forhold til generationsforureninger
1.
Indledning
I forbindelse med FL 2021 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen og Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som afsatte 630 mio. kr. til oprensning af de store
generationsforureninger i Danmark i perioden 2021-2025. Derfor er regionerne nu i gang med at
gennemføre fase 1 i den plan, de har lavet for oprensning af generationsforureningerne. Ved aftalens
indgåelse var aftalepartierne enige om at gøre status på indsatsen i 2023 samt drøfte planlægning af de
øvrige generationsforureninger.
1
Baggrund
Den daværende miljøminister Esben Lunde Larsen bad i 2018 regionerne udarbejde en liste over de
såkaldte generationsforureninger. Ministeriet modtog listen i sommeren 2019. Her blev
generationsforureninger af Danske Regioner defineret som forureninger, der har et sådant omfang, at
det ikke er muligt at oprense dem inden for de regionale budgetter. Derfor har Danske Regioner arbejdet
for en særskilt statslig pulje til oprensning af generationsforureninger. Herved sikres, at indsatsen
overfor generationsforureninger ikke sker på bekostning af den øvrige indsats overfor jordforureninger
herunder oprydning på kortlagte arealer.
Danske Regioner har udpeget ti generationsforureninger. Danske Regioner har efterfølgende udarbejdet
en samlet prioritering af indsatserne over for de udpegede generationsforureninger. De økonomiske
estimater og tidsplaner er siden blevet justeret en gang om året.
Aftaleteksten og Finansloven
generationsforureninger:
•
for
2021
fastlægger
følgende
ramme
for
oprensning
af
•
Aftalepartierne ønsker, at Himmark Strand, Kærgård Klitplantage, Grinstedværket, Høfde 42 og
Cheminovas gamle fabriksgrund skal prioriteres.
Der afsættes 50 mio. kr. i 2021, 100 mio. kr. i 2022, 155 mio. kr. i 2023, 150 mio. kr. i 2024 og 175
mio. kr. i 2025 (pl 2021 niveau). Der er således i alt afsat 630 mio. kr. til generationsforureninger
frem mod 2025.
Aftalepartierne er enige om at gøre status på indsatsen i 2023 og drøfte planlægningen af
håndteringen af de øvrige generationsforureninger.
1
Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om:
Finansloven for 2021 (6. december 2020)
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk