MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 130
Offentligt

BILAG TIL RAPPORTEN

FRA FODER TIL FØDE II

- EN NY VEJ FOR DANSK

LANDBRUGSPRODUKTION

OG FØDEVAREFORBRUG INDEN

FOR PLANETENS GRÆNSER

OKTOBER 2023

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Bilag 1: Beregning af klima- og

miljøeffekter baseret på KF23

Af: Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver, og Kristine Modvig Clement, kampagneleder for

landbrug, natur og skov, Greenpeace

Denne beregning har som overordnet mål at vise, hvordan et bæredygtigt landbrug kan

indrettes i Danmark indenfor de planetære grænser. Den tager udgangspunkt i

nedenstående målsætninger, og viser at samtlige målsætninger kan nås gennem en

strukturel omstilling af landbruget.

Den er en overslagsberegning baseret på data fra Energistyrelsens Klimafremskrivning

2023, mens beregningerne for selve landbrugsproduktionen er baseret på en række simple

antagelser vedrørende arealanvendelse, husdyrproduktion, vegetabilsk produktion og

kvælstofkredsløb. Disse kan læses i Bilag 2. En mere udførlig beregning vil kræve yderligere

ressourcer til arbejdet, end der har været til rådighed samt mere præcise data.

Målsætninger, der ligger til grund for beregningen:

1. Klimaaftrykket fra Danmarks landsektor bestående af landbrug, jorder og skov går

som minimum i netto-nul i 2040, da dette er nødvendigt for at holde sig inden for

Parisaftalens mål om 1,5 graders temperaturstigning. Målet nås ved en strukturel

omstilling af landbruget.

2. Sektoren lever op til det høje mål i landbrugsaftalen fra 2021 og reducerer sine

nettoudledninger af klimagasser med mindst 65 % i 2030 i forhold til 1990.

3. EU’s Vandrammedirektivs krav om at sikre god miljøtilstand i kystvande, søer og

vandløb skal være opfyldt i 2027.

4. Der gennemføres en gradvis omlægning til et landbrug, der drives efter økologiske

principper.

5. Dansk landbrug skal kunne brødføde lige så mange mennesker i 2040 som i dag, det

vil sige 10-15 millioner mennesker.

Greenpeace (2022). Tid til at hæve Danmarks klimamål. Efter politisk nål, kræver klimakrisen nu

80% reduktion i 2030. Hovedforfatter Tarjei Haaland. https://www.greenpeace.org/static/planet4-

denmark-stateless/2022/11/1dfaad9a-tid-til-at-haeve-danmarks-klimamaal-greenpeace.pdf

Schou, Jesper Sølver et al. (2016). Hvor mange mennesker kan dansk landbrugs

fødevareproduktion brødføde? Københavns Universitet. IFRO Udredning 2016/30. https://static-

curis.ku.dk/portal/files/209323723/IFRO_Udredning_2016_30.pdf

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

6. Antallet af landbrugsdyr er afstemt med dyrenes behov, det tilgængelige areal og

deres særlige værdi og funktion i landbrugets økosystem

7. Dyrene fodres efter

feed no food-princippet,

og kun en lille del af det dyrkede

landbrugsareal i 2040 vil derfor blive anvendt til produktion af dyrefoder – bortset fra

kløvergræs i sædskiftet.

8. Der er en høj grad af selvforsyning, og importen af sojafoder er ophørt.

9. EU’s Biodiversitetsstrategi, der har som mål at sikre 30 % beskyttet natur, heraf 10 %

strengt beskyttet kan opfyldes.

Afgrænsning og overvejelser ift data om landbrugsdyr

Fokus i denne beregning er at vise, at et landbrug inden for de planetære grænser er muligt

gennem en strukturel omstilling af landbruget.

Beregningen indeholder derfor ikke reduktionspotentiale fra teknologiske løsninger. Det må

imidlertid forventes, at der i fremtiden vil være flere teknologiske løsninger, der kan tages i

anvendelse i et strukturelt omstillet landbrug. Der vil for eksempel være en mindre

reduktionseffekt fra bedre gyllebehandling i den del af tiden, hvor dyrene er på stald.

Ligesom det sandsynligvis vil være muligt at opnå negative emissioner ved hjælp af

pyrolyse, skønt der fortsat er stor usikkerhed om det nøjagtige potentiale.

Arbejdet med beregningen har understreget, at der er begrænset data og forskning i

udledninger fra dyr, der holdes i et mere naturligt system med et liv på marken, naturligt

foder og lavere ydelse. Beregningen er derfor foretaget på grundlag af data for dyr holdt i

intensive systemer, hvor de fodres for at maksimere ydelsen, og hvor dyrene lever et liv med

meget lidt bevægelse. Tabel 13 og 14 viser en overslagsberegningen af potentialet ved køer

på græs, baseret på nylige studier fra Holland og Sverige samt data fra FN’s Klimapanel,

IPCC. Der er brug for mere forskning i dansk kontekst for at sikre et mere solidt

datagrundlag om kvægs udledninger i et mere ekstensivt system, ligesom der er brug for

tilsvarende forskning for svin og fjerkræ.

Energistyrelsens Nye Markeder-scenarie

Energistyrelsen opstillede som en del af Klimafremskrivningen 2022 fire scenarier for alle

sektorer af Danmarks energi- og klimapolitiske udvikling til 2050.

Kun et af disse scenarier –

Nye Markeder-scenariet (NM-scenariet) – opfylder kravet om, at landbruget skal være

klimaneutralt i 2050.

Om NM-scenariet skriver Energistyrelsen bl.a.:

Energistyrelsen (2022). Resultater for KP22-scenarier

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/resultater_for_kp22-scenarier_23-09-2022.pdf

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

”Den globale efterspørgsel på plantebaserede fødevarer forventes at stige i de kommende

år, og scenariet Nye Markeder beskriver en udvikling, hvor dansk landbrug i udbredt grad

omlægges til at eksportere til dette marked. Herudover antages det, at også danske

forbrugere i højere grad efterspørger plantebaserede frem for animalske fødevarer. Samlet

set antages det således, at dansk landbrug i vid udstrækning omlægges til at producere

plantebaserede fødevarer svarende til en 85 pct. reduktion i husdyrholdet i 2050. Derved

reduceres de deraf afledte udledninger fra animalsk landbrug tilsvarende. Ud af det

landbrugsareal der frigives fra foderdyrkning antages halvdelen omlagt til dyrkning af

fødevarer til mennesker, mens den anden halvdel udlægges til skovrejsning (15 pct.) og

blandet natur (35 pct.). Der antages derudover et mindre optag fra lagring af biokul

(pyrolyse).”

Denne beregning tager udgangspunkt i NM-scenariet, men for at nå de mål, der er opstillet

ovenfor, har vi foretaget en række tilpasninger af scenariet.

●

For at kunne opfylde den første målsætning, er NM-scenariet fremskyndet fra 2050 til

2040.

For at kunne opfylde den anden målsætning, er foderarealet og husdyrbestanden

reduceret hurtigere, så reduktionen af husdyrbestanden er 50 procent i 2030. NM-

scenariet sikrer kun en reduktion af landsektorens CO2e-udledninger på 50,8 procent

i 2030.

For at kunne opfylde den tredje målsætning, er udtagning af landbrugsjorde fra

dyrkning fremtykket, så der udtages 0,5 mio. ha landbrugsjord allerede i 2027.

I forhold til den fjerde målsætning forudsætter beregningen, at det samlede

landbrugsareal gradvist omlægges til økologi frem mod 2040. I NM-scenariet er der

kun tale om en fordobling af det økologiske areal frem mod 2050.

I forhold til den femte målsætning muliggør den markante omstilling af

landbrugsarealet fra produktion af dyrefoder til produktion af plantebaserede

fødevarer til konsum, at der udtages 680.000 ha landbrugsjord fra dyrkning, og hvor

der stadig er rigelig plads til at fastholde, at Danmark kan brødføde samme antal

mennesker som aktuelt (jf. Bilag 2).

Målsætning 6-8 er udgangspunktet for beregningen i Bilag 2, som danner grundlag

for alle beregninger, der vedrører udledninger fra landbrugsdyr, i dette bilag.

●

På denne baggrund må det konstateres, at et scenarie som Energistyrelsens Nye Markeder-

scenarie med de foreslåede modifikationer kan danne rammen for at indfri de ovenstående

kvantitative krav. I det følgende er denne ramme og de resulterende CO2e- og

kvælstofreduktioner beskrevet.

Energistyrelsen (2022). Forudsætninger for KP22-scenarier - Landbrug, jorder og skov.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/landbrug_jorder_og_skov_kp22-scenarier_23-09-

2022.pdf side 3.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Nye markeder scenariet omregnet i forhold til 2030 og

fremrykket til 2040

Af Energistyrelsens fire scenarier er det som nævnt kun NM-scenariet, der sikrer

klimaneutralitet i landbrug- og skovsektoren i 2050, og det er derfor valgt som udgangspunkt

for denne beregning.

Men Energistyrelsens NM-scenarie indfrier ikke målet om, at landbruget skal reducere

drivhusgas-udslippet med 55-65 procent i 2030. Og scenariet opfylder først målet om

klimaneutralitet i 2050 – ikke i 2040, som er nødvendigt.

Derfor har vi fremskyndet nogle af tiltagene i NM-scenariet i forhold til både 2027 og 2030,

for at nå henholdvis den nødvendige reduktion af kvælstof i 2027, så Vandrammedirektivets

krav opfyldes, og den nødvendige reduktion af CO2e-udledninger i 2030, så det høje mål i

landbrugsaftalen på 65 procent reduktion i forhold til 1900 kan nås.

NM-scenariet fremskyndes i forhold til 2027 og 2030

Nye Markeder Scenariet leder til udslip i 2030 og 2050 fra landbrugssektoren, som angivet i

tabel 1.

Mens landsektoren, som udgøres af landbrug, jorder og skov, i 1990 ifølge

Klimafremskrivning 2022 havde en drivhusgasudsledning på 19,7 mio. tons CO2e, så fører

NM-scenariets reduktioner i 2030 til, at udslippet - uden kulstoflagring fra pyrolyse -

reduceres til 9,7 mio. tons CO2e, og til netto-nul i 2050 (et negativt udslip på -0,1 mio. tons

CO2e).

Med pyrolyse reduceres landbrugssektorens udslip i 2030 til 9,2 mio. tons CO2e, og til -0,3

mio. tons CO2e i 2050.

Uden pyrolyse er reduktionen i 2030 i forhold til 1990 således 10 mio. tons CO2e svarende

til en reduktion på kun 50,8%. Udslippet med pyrolyse giver en reduktion i 2030 på 53,3% i

forhold til 1990. NM-scenariet opfylder derfor ikke målet om, at landbruget skal reducere

drivhusgas-udslippet med 55-65% i 2030 i forhold til 1990 - hverken med eller uden

pyrolyse.

Mankoen i NM-scenariet – den nødvendige mer-reduktion - i forhold til at indfri målet på 55-

65% reduktion i forhold til 1990 i 2030 er henholdsvis 0,84-2,81 mio. tons CO2e, når

kulstoflagring fra pyrolyse ikke medregnes. Hvis kulstoflagring fra pyrolyse medregnes, er

mankoen henholdsvis 0,34-2,31 mio. tons CO2e.

Bemærk, at Energistyrelsens scenarier er baseret på Klimafremskrivning 2022, mens vi i de

følgende beregninger bruger data fra Klimafremskrivning 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 1: Nye Markeder-scenariet i henholdsvis 2030 og 2050

1990

NM-scenarie NM-scenarie

2030

2050

Landbrug

6,5

2,1

Jorder

3,5

1,2

Skov

-0,3

-3,4

Pyrolyse

-0,5

-0,2

Totalt med pyrolyse

19,7

9,2

-0,3

Totalt uden pyrolyse

19,7

9,7

-0,1

Reduktion i % ift. 1990 med pyrolyse

53,3%

101,5%

Reduktion i % ift. 1990 uden pyrolyse

50,8%

100,5%

Reduktionsmål ift 1990

55-65%

Netto-nul

I Energistyrelsens NM-scenarie forudsættes kun en reduktionen af foderarealet - og antallet

af husdyr - i 2030 med 25 procent.

I denne beregning har vi valgt at fremrykke arealomstillingen fra dyrket landbrugsjord til skov

og natur, så den bliver 0,5 mio. ha i 2027 for at leve op til Vandrammedirektivets krav i 2027.

Samtidig fremrykkes reduktionen af antallet af landbrugsdyr, så der reduceres med 50

procent i 2030 i forhold til 2020. Vi har ikke lavet en detaljeret omstillingssti for antallet af

landbrugsdyr frem mod 2040, men antager i stedet en reduktion på 50 procent i 2030 fordelt

jævnt på alle dyretyper, mens vi for 2040 har udarbejdet et mere detaljeret scenarie, som

kan ses i

Tabel 4. Antal landbrugsdyr og udledninger fra landbrugsdyr i 2040.

Baggrundsberegningerne for landbrugsdyrsscenariet kan ses i Bilag 2.

Med de fremrykkede indsatser op til 2030, vil der - som det fremgår i det følgende – samlet

være muligt at indfri den høje ende af målintervallet på 55-65 procent reduktion af CO2e i

2030 i forhold til 1990.

NM-scenariet fremrykkes fra 2050 til 2040

NM-scenariet strækker sig frem til 2050, men fordi det er nødvendigt, at nå målet om netto-

nul udledninger allerede i 2040, hvis Danmarks CO2e-budget ikke skal overskrides, så

fremrykker vi NM-scenariet fra 2050 til 2040.

Vi har valgt at anvende 2020 som referenceår. Og da tallene i ”Klimafremskrivning 2023”

(KF23)

i ikke ubetydelig grad er ændret i forhold til ”Klimafremskrivning 2022” (KF22) for

både 1990 og 2020, er KF23 lagt til grund i det følgende.

Energistyrelsen (2023). KF23 dataark - Landbrug, samt KF23 dataark - LULUCF.

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2023

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 2: Data på udslip fra landbrug, jorde og skov fra Klimafremskrivning 2022

sammenlignet med Klimafremskrivning 2023

Udslip

1990

2020

Mio. tons CO2e

KF23

KF22

KF23

KF22

Landbrug og jorder

Skov/optag

Netto-udslip

21,54

-1,23

20,31

20,93

-1,23

19,7

17,51

-2,27

15,24

16,59

-2,29

14,3

I NM-scenariet er bidraget fra skovrejsning et optag på 3,4 mio. tons CO2e i 2050. Selv om

den totale skovrejsning i det fremrykkede NM-scenarie er den samme, vil den 10 år kortere

vækstperiode føre til et noget mindre optag fra skov i 2040.

Men da vi forudsætter omstilling til 100 procent økologi i 2040, hvor der i NM-scenariet kun

er forudsat en fordobling af økologiarealet, vil omstilling til økologi føre til større reduktion i

2040, som kan afbalancere det mindre optag fra skov.

Ændringer i arealfordeling vises i Tabel 5 og 6 nedenfor, og CO2e-reduktioner med

visionsscenariet i henholdsvis 2030 og 2040 vises i Tabel 8. Her kommer først en

gennemgang af klimaberegningen af udledningerne fra landbrugsdyr.

Differentieret reduktion af landbrugsdyr

Energistyrelsens NM-scenarie forudsætter en ensartet reduktion i 2050 på 85 procent for

kvæg, svin, fjerkræ og får/geder.

De forskellige dyregruppers udslip i 2020 af CH4 og N2O fra fordøjelse og gødning

omregnet til mio. tons CO2e, samt udslippet per dyr er vist i Tabel 3. Det samlede udslip i

2020 fra produktionsdyr er 7,76 mio. tons CO2e. Med 85% reduktion af produktionsdyrenes

samlede 2020-udslip i 2040 ville reduktionen blive 6,6 mio. tons CO2e.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 3: Udslip fra landbrugsdyr i 2020 baseret på Klimafremskrivningen 2023

CH4

Fordø-

jelse

Udslip per

dyregruppe

Malkekøer

Andet kvæg

Søer

Smågrise

Slagtesvin

Får

Geder

Fjerkræ

Heste

Mink

Hjorte

Samlet udslip

for

landbrugsdyr:

CH4

Gød-

ning

N2O

Gød-

ning

CH4

Fordø-

jelse

Mton

CO2e

2,50

1,04

0,08

0,07

0,25

0,04

0,004

0,12

0,00

CH4

Gød-

ning

Mton

CO2e

0,89

0,45

0,26

1,01

0,00

N2O

Gød-

ning

Mton

CO2e

0,15

0,09

0,06

0,04

0,12

0,002

0,01

0,02

0,03

0,00

I alt

Udslip

i alt

Mton

CO2e

3,54

1,58

0,59

0,37

1,39

0,04

0,01

0,16

0,06

0,002

566.986

1.120.575

1.054.896

33.240.169

21.026.526

200.100

10.340

182.502

2.216.486

6712

Antal dyr

Udslip/d

Tons

CO2e

6,25

1,41

0,56

9,91

0,07

0,21

0,44

0,0002

0,90

0,03

0,34

Kton

89,25

37,03

2,96

2,66

9,02

1,37

0,15

0,07

4,43

0,00

0,08

Kton

31,94

16,02

16,05

9,37

36,10

0,05

0,01

0,60

0,86

1,06

0,001

kton

0,56

0,35

0,21

0,14

0,47

0,01

0,001

0,02

0,06

0,10

0,00

0,00 0,0002

0,02

0,00

0,00 0,0002

0,02 131.246.143

7,76

Vi har valgt at regne på en differentieret reduktion af landbrugsdyrene i 2040 set i forhold til

det samlede udslip for landbrugsdyr i 2020, hvor vi tager udgangspunkt i dyrenes behov, det

tilgængelige areal og deres særlige værdi og funktion i landbrugets økosystem, samt at

dyrene fodres efter

feed no food-princippet.

Feed no food-princippet

betyder, at dyrene fodres med restprodukter fra

fødevareproduktionen, mens kun en lille del af det dyrkede landbrugsareal i 2040 vil blive

anvendt til produktion af dyrefoder – bortset fra kløvergræs i sædskiftet, som bruges som

foder til primært kvæg, men også som græsprotein for de enmavede dyr, det vil sige svin og

fjerkræ, samt som biomasse til biogasproduktion.

Udslippet fra heste og hjorte er antaget uændret i forhold til 2020, og vi forudsætter, at der

ikke vil være mink i dansk landbrug i 2040.

Det fremgår af tabel 4, at reduktionen af udslippet fra landbrugsdyrene i 2040 bliver 6,09

mio. tons CO2e. Og at udslippet i 2040 bliver 1,67 mio. tons CO2e.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 4. Antal landbrugsdyr og udledninger fra landbrugsdyr i 2040

2020, baseret på data fra

Klimafremskrivningen 2023

Udslip pr.

dyregrupp Udslip pr.

dyr

Mton

CO2e

0,59

0,37

1,39

2,35

3,54

1,58

5,12

6,24

1,41

2040 scenarie, baseret på data fra

Klimafremskrivningen 2023, og tilpasset antagelser

for økologisk husdyrproduktion

Reduktion i Udslip pr. Reduktion i

antal dyr

dyregruppe

2040

Antal dyr

Angivet i 1000

dyr

Søer

Smågrise

Slagtesvin og

polte

I svin

Malkekøer

Andet kvæg

I alt kvæg

Æglæggere

Slagtekyllinger

Andre fjerkræ

I alt fjerkræ

Får inkl lam

Geder

Heste

Mink

Hjorte

I alt

1.055

33.240

21.027

55.322

567

1.121

1.688

9.751

121.008

1.264

132.023

200

183

2.216

Antal dyr

Angivet i

1000 dyr

1.360

1.329

2.757

125

382

507

3.000

29.500

310

Ton CO2e

0,56

0,01

0,07

Procent

Mton CO2e Mton CO2e

0,04

0,02

0,09

0,55

0,35

1,30

2,21

2,76

1,04

3,80

95%

0,14

0,78

0,54

70%

1,32

0,024

0,04

0,01

0,16

0,06

0,002

7,76

0,0002

0,20

0,48

0,88

0,03

0,30

32.810

180

183

75%

10%

100%

0,006

0,04

0,004

0,005

0,001

0,16

0,002

1,67

0,018

0,06

6,09

Forskning fra Holland

og Sverige

indikerer, at malkekøer, der selv græsser på mark, har et

op til 30% mindre metanudslip fra fordøjelsen end, hvis samme malkekøer fodres i stald. Der

Klootwijk, Cindy et al. (2021), Enterische methaanemissie van melkvee in relatie tot (vers)

graskwaliteit : jaarrapport 1: 2020 : resultaten eerste jaar (2020) van een meerjarige beweidingsproef

naar methaanemissie bij weidegang, zomerstalvoedering en graskuil.

https://research.wur.nl/en/publications/enterische-methaanemissie-van-melkvee-in-relatie-tot-vers-

graskwa

Jordbruksverket (2023) Betande kor kan ge mindre metan än kor på stall. Publiceret den 13. juni

2023. https://jordbruksverket.se/jordbruket-miljon-och-klimatet/forskning-om-ekologisk-

produktion/arkiv/2023-06-13-betande-kor-kan-ge-mindre-metan-an-kor-pa-stall

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

er et lignende forskningsforsøg i gang i Danmark

, og Fødevareministeriet har i sit oplæg til

fordeling af forskningsmidler fra forskningsreserven 2023 afsat 10 mio. kroner over 2-3 år til

dokumentation af eventuel klimaeffekt ved at lade kvæg græsse.

Ifølge Det Internationale Klimapanel IPCC’s Guidelines 2019

, reduceres derudover både

metan- og lattergasudslip fra køernes gødning, når de går på græs, med henholdsvis 90 og

33 procent.

Vi har i Tabel 14 beregnet potentialet for yderligere reduktioner fra malkekvæg, hvis disse

klimaeffekter kan dokumenteres i dansk kontekst, og i Tabel 15, har vi beregnet hvor mange

ekstra kvæg, der vil kunne være i landbruget inden for samme udledningsbudget som i

Tabel 4, hvis de nævnte klimaeffekter kan dokumenteres i dansk kontekst.

100 procent økologi i 2040

Som nævnt forudsætter Energistyrelsen i NM-scenariet, at det økologiske areal i 2050 er

øget med 0,25 mio. ha i forhold til i dag (2020) med en resulterende CO2e-reduktion på 0,5

mio. tons.

I denne beregning arbejder vi med en målsætning om en gradvis omstilling til et landbrug,

hvor 100 procent af landbrugsjorden dyrkes efter økologiske principper i 2040, så hele det

resterende areal med landbrugsjord i 2040 på 1,67 mio. ha er omstillet til økologi. I 2040

antager vi derfor en betydelig større forøgelse af det økologiske areal i forhold til i dag

(2020) på 1,36 mio. ha, end det er tilfældet i NM-scenariet.

Vi forudsætter, at der vil ske en gradvis omlægning til økologi, hvor det økologiske areal i

2030 er øget til 1,14 mio. ha – en forøgelse i forhold til i dag (2020) på 0,84 mio. ha. Se

Tabel 5.

Tabel 5: Areal der dyrkes efter økologiske principper

Mio. ha

2020

2030

2040

Landbrugsare

Økologisk

Ikke-økologisk

2,54

0,31

2,23

1,98

1,14

0,84

1,67

0,00

Seges (2023). Reducerer afgræsning køernes metanudledning?

https://www.landbrugsinfo.dk/public/3/2/c/foder_fodring_reducerer_afgrasning_koers_metanudledning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2023) Bilag 1. Samlet oplæg til fordeling af

forskningsmidler.

IPCC (2019). Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories.

https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/vol4.html Det fremgår af kapitel 10 og 11, at

metanudslippet fra gødning reduceres med 90 procent, når kvægene går på græs, og

latergasudslippet tilsvarende med 33 procent.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Figur 1 viser omlægning af arealet i henholdsvis 2030 og 2040 sammenlignet med 2020,

hvor en del af landbrugsjorden gradvis udtages til henholdsvis natur og skov (se Tabel 13 for

en detaljeret udtagningssti), samtidig med at der foretages en gradvis omlægning af det

resterende areal til dyrkning efter økologiske principper.

Ændring i arealfordelingen fra 2020 til 2040 med scenariet

Med fremrykning af NM-scenariets reduktion af husdyrbestand fra 25 til 50 procent i 2030

–

og dermed behov for et tilsvarende mindre foderareal

–

fremrykning af udtaget af

landbrugsjord til 0,5 mio. ha i 2027 og fremrykning af det samlede scenarie fra 2050 til 2040

bliver ændringerne i Danmarks arealfordeling i årene 2027, 2030 og 2040, som det fremgår

af Tabel 6.

Bemærk, at i 2040 udgøres foderarealet udelukkende af kløvergræs, som indgår i sædskiftet

med det formål at sikre robuste sædskifter og bidrage til næringsstofforsyning til afgrøderne i

de følgende år.

Den samlede ændring af landbrugsarealet i 2040 sammenlignet med 2020 er på 0,87 mio

ha, som udtages til skov og natur. Heraf er de 0,68 mio ha i dag (2020) dyrket jord, mens de

0,19 mio ha i dag er permanente græsarealer.

Den del af arealet med permanent græs, der er lavbundsjorde og vandoplande vådlægges

hele eller dele af året frem mod 2040, mens det resten af året kan bruges til ekstensiv

græsning. Resten af arealet med permanent græs indgår i naturgenopretning og græsses

fortsat ekstensivt med kvæg eller heste.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 6: Ændring i arealfordelingen i henholdsvis 2027, 2030 og 2040

Areal mio. ha

Totalt

Landbrug

Foder

Afgrøder til fødevarer

Permanent græs

Andet

Skov

Lysåben natur, søer og

vandområder (inkl.

udtaget lavbundsjorder)

Byggeri og infrastrukur

Andet

2020

4,31

2,54

1,74

0,41

0,19

0,20

0,57

0,52

2027

4,31

2,04

1,02

0,63

0,19

0,20

0,75

0,86

2030

4,31

1,98

0,87

0,72

0,19

0,20

0,78

0,89

2040

4,31

1,67

0,42

0,99

0,26

0,87

1,11

-0,87

-1,32

0,58

-0,19

0,06

0,30

0,59

Ændring til

2040

0,61

0,07

0,61

0,05

0,62

0,04

0,62

0,04

CO2e-udslippet i 2030 og 2040 med det ændrede Nye

Markeder Scenarie

Energistyrelsen angiver delreduktionerne for Nye Markeder Scenariet for 2030 og 2050, som

det fremgår af tabel 7, men ikke hvordan delreduktionerne er beregnet.

Tabel 7: CO2e-reduktioner i 2030 og 2040 med Nye Markeder-scenariet

Reduktioner/optag

NM-scenariet

Mtons CO2e

2030

2050

Gyllebehandling

0,76

0,23

Fodertilsætning

0,74

0,23

Økologi

0,5

Lavbundsjorder

0,5

2,8

N-tiltag

0,2

Mindre gødning

1,02

Husdyr

1,63

5,61

Andet

0,07

0,31

Landbrug + jorder

4,2

10,9

Skov

-3,4

Pyrolyse

-0,5

-0,3

Arealtallene kommer fra Danmarks Statistik, Areal efter område, tid, arealdække og enhed, hele

landet inkl ikke-matrikuleret areal, 2021.

https://www.statistikbanken.dk/20293

Tal for henholdsvis foderafgrøder og afgrøder til fødevarer kommer fra Sådan ligger landet 2022,

Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. Fødevarer dækker her over summen af

afgrøder direkte til humankonsum og afgrøder til fødevareindustrien. Det skal bemærkes, at der er en

mindre difference mellem de to talsæt vedr. arealet til permanent græs, samt arealer til andet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Vi har derfor beregnet reduktioner og optag i jord og biomasse for det fremrykkede NM-

scenarie i 2030 og 2040 – i forhold til 2020 - ved hjælp af reduktionsfaktorer (tons CO2e/ha)

fra officielle kilder for arealomstilling til økologi, natur og skov, samt for udtag af

lavbundsjorder.

Vi har som nævnt valgt ikke at indregne eventuelt CO2-optag med pyrolyse.

De anvendte omstillingsfaktorer og de resulterende reduktioner og optag (skov) i 2030 og

2040 fremgår af tabel 8.

Tabel 8: CO2e-reduktioner i 2030 og 2040 med scenariet

Areal

Areal-

ændring

2020

Mio. ha

Husdyr (tabel 3 og 4)

Økologi

Natur

(undtagen

udtaget

lavbundsjord)

Lavbund

Reduktion

total

Skov-optag

Reduktion/optag

Tons

CO2e

Pr. ha

Til 2030

Mton

CO2e

3,88

Til 2040

Mton

CO2e

6,09

2,71

0,55

2030

2040

til 2030 Til 2040

Mio. ha Mio. ha Mio. ha Mio. ha

0,31

0,52

1,14

0,82

1,67

0,94

0,83

0,30

1,36

0,42

1,31

1,65

0,39

0,17

0,07

0,00

0,10

0,17

2,40

8,33

0,56

4,10

13,46

2,00

0,6

0,78

0,87

0,18

0,27

4-7,4

Udslippet og reduktionen i 2030 er 50% i forhold til udslippet i 2020, idet vi har valgt i 2030 at

antage en halvering af antallet af landbrugsdyr jævnt fordelt på dyregrupper i forhold til 2020, hvor de

samlede udledninger fra landbrugsdyrene var på 7,76 mio. tons. Vi har derfor i beregningen sat

reduktionen fra udledninger fra landbrugsdyrene i 2030 til at være 3,88 mio. tons CO2e.

Se Tabel 4.

Energistyrelsen (2022). Forudsætninger for KP22-scenarier - Landbrug, jorder og skov.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/landbrug_jorder_og_skov_kp22-scenarier_23-09-

2022.pdf, side 8.

Reduktion af lattergas-udslippet på 0,393 tons CO2ækv/ha og et CO2-optag på 0,917 ton CO2/ha.

Olesen et al (2013). Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Aarhus

Universitet DCA rapport 027.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/1_effekter_af_tiltag_til_reduktion_af_landbrugets_udledninge

r_af_drivhusgasser.pdf

Klimarådet angiver, at udtag af 0,171 mio. ha lavbundsjord vil kunne reducere CO2-udslippet med

4,1 mio. tons CO2 – svarende til 24 ton CO2e/ha.

Klimarådet (2020): Kulstofrige lavbundsjorder. Forslag til ny model for effektiv regulering og

vådlægning.

https://klimaraadet.dk/sites/default/files/imorted-file/kulstofrige_lavbundsjorder_-

_analyse_af_klimaraadet.pdf

Vi har her regnet med et optag på 4 tons CO2e/ha i perioden til 2030 og 7,4 tons CO2e/ha fra 2030

til 2040. Energistyrelsen angiver i NM-scenariet et CO2-optag på nul i 2030, og 3,4 mio. tons CO2 i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Med de i Tabel 8 beregnede reduktioner/optag er de resulterende udslip i 2030 og 2040

beregnet i forhold til 2020. Resultatet kan ses i Tabel 9 og 10.

Tabel 9: Udledninger i 2030

Udslip/optag

i 2020

KF23

Mton CO2e

2020

Landbrug og

jorder

Skov-optag

Netto-udslip

17,51

-2,27

15,24

Reduktion

ift 2020

2030

8,33

0,56

8,89

Udslip

2030

9,18

-2,83

6,35

Reduktion i procent i forhold til 1990 (20,31

Mton CO2e)

68,7%

Tabel 10: Udledninger i 2040

Udslip/optag Reduktion

i 2020

ift 2020

KF23

Mton CO2e

2020

2040

Landbrug og

jorder

Skov-optag

Netto-udslip

17,51

-2,27

15,24

13,46

2,00

15,46

Udslip

2040

4,05

-4,27

-0,22

Reduktion i procent i forhold til 1990 (20,31

Mton CO2e)

101,1%

Drivhusgas-udslippet historisk (1990 og 2020) og de beregnede udslip i de fremrykkede NM-

scenarier i 2030 og 2040 er vist i Tabel 11 og Figur 2.

Tabel 11: Udledning og reduktion fra landsektoren i henholdsvis 1990, 2020, 2030 og

2040

Udslip

KF23

2030-scenarie 2040-scenarie

Mio. tons CO2e

1990

2020

Landbrug og jorder (inkl.

dyrkede arealer, effekt af

udtag af jorde til natur og

ekstensiv græs)

21,54

17,51

9,18

4,05

2050 for en skovrejsning på 0,27 mio. ha – svarende til 12,6 tons CO2/ha, men da Energistyrelsen

regner med en 10 år længere vækstperiode, har vi valgt at bruge et lavere tal per ha.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Skov

Nettoudslip

Reduktion Ift 1990 i %

-1,23

20,31

-2,27

15,24

25,0%

-2,83

6,35

68,7%

-4,27

-0,22

101,1%

I dette scenarie bringes nettoudslippet ned til 6,35 mio. tons CO2e i 2030. En reduktion på

68,7 procent i forhold til 1990.

Og i 2040 bliver nettoudslippet -0,22 mio. tons CO2e – en reduktion på 101,1 procent i

forhold til 1990.

30 procent beskyttet natur – heraf 10 procent særlig beskyttet

natur

Hvis 30% af Danmarks landareal skal gøres til beskyttet natur i 2030, er der tale om et areal

på 1,29 mio. ha. Det kan ikke realiseres i dag, hvor arealet af skov og natur tilsammen kun

udgør 1,11 mio. ha, og hvor en stor del af den eksisterende skov drives som

produktionsskov med overvejende monokultur.

I det opstillede scenarie tilføres 0,59 mio. ha skov og natur i 2030, og 0,87 mio. ha. skov og

natur i 2040.

Det bør inden for dette areal være muligt at beskytte samlet 1,29 ha. skov og anden natur.

Se tabel 12.

Vi går ikke her i detaljer med fordelingen på forskellige naturtyper, eller hvilke arealer der skal

bruges til henholdsvis natur- og produktionsskov. En forskergruppe ved Aarhus Universitet har på

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 12: Areal til natur

Areal

Mio. ha

2020

Skov

0,6

Natur

0,51

Skov + natur

1,11

Danmarks

areal

4,29

Mål: 30%

beskyttet

natur på land

Areal

2030

0,78

0,89

1,67

Areal

2040

0,87

1,11

1,98

1,29

Reduktion af kvælstof

Energistyrelsen har i NM-scenariet beregnet landbrugets (inklusive lulucf og skov) reduktion

af drivhusgasudslippet, men ikke reduktionen af kvælstofudslippet. Vi har derfor indrettet

scenariet, så den nødvendige kvælstofreduktion for at nå Vandrammedirektivets mål om god

miljøtilstand i 2027 kan nås.

Ifølge myndighedsrådgivning fra 2021 udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet DCE,

DTU og DHI skal kvælstofudslippet reduceres med 20.846 tons - fra 58.100 tons ned til

37.254 tons i 2027 for at leve op til Vandrammedirektivet.

Professor Stiig Markager ved

DCE har beregnet, at det er nødvendigt at udtage 15-30 procent af landbrugsjorden fra

dyrkning for at reducere kvælstofudledningen med en tredjedel, afhængigt af hvor selektivt

man går til værks i forhold til at udtage de mest kvælstofbelastende landbrugsjorder.

Der er stor forskel på N-udvaskningen fra forskellige landbrugsjorder afhængigt af jordtype,

jordbearbejdning, og hvad jorderne anvendes til. Kvælstofreduktionspotentialet er derudover

afhængigt af, hvad den udtagne jord omlægges til.

Ifølge Stiig Markager er

reduktionspotentialet fra 1 til 60 kg N/ha/år – med et gennemsnit for Danmark på 14,8 kg

N/ha/år. Hvis udtaget af landbrugsjord ikke udvælges, så man går efter udtag af de mest

kvælstofbelastende jorde, så kræver den nødvendige kvælstofreduktion et udtag af

bestilling af Danmarks Naturfredningsforening beskrevet mulighederne for, at Danmark nationalt kan

opfylde EU’s samlede målsætning om reservation af 30 % af landarealet til natur.

Ejrnæs, Rasmus, et. al. (2022). Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede og

strengt beskyttede områder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, Videnskabelig rapport nr. 507. http://dce2.au.dk/pub/SR507.pdf

Erichsen, Anders Chr. et al. (2021). Application of the Danish EPA’s Marine Model Complex and

Development of a Method Applicable for the River Basin Management Plans 2021-2027.

Management Scenario 2e – Land-based nutrient scenarios (additional Wadden Sea P reductions).

Aarhus University DCE, DTU and DHI. Prepared for Danish EPA (Miljøstyrelsen, Fyn). Side 16.

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Eksterne_udgivelser/ManagementScenario2e_v3.pdf

N-reduktion ved omlægning til skov og natur på henholdsvis 53 og 49 kg N/ha.

Eriksen, Jørgen et al (2020). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. DCA

Rapport nr. 174, august 2020, rådgivning. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf, august

2020, side 162 og 124.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

landbrugsjord på 1,27 mio. ha. Men med målrettede udtag af den landbrugsjord, der er mest

kvælstofbelastende, kan man ifølge Markager nøjes med et udtag af 0,5 - 0,6 mio. ha

landbrugsjord.

Vi har derfor i denne beregning forudsat en udtagning af 0,5 mio. ha landbrugsjord i 2027,

som overgår til skovrejsning og natur, hvorved opfyldelse af Vandrammedirektivets krav i

2027 formodes at kunne blive opfyldt.

Beregning af muligt potentiale for CO2e-reduktioner ved køer

på græs

Som nævnt ovenfor indikerer forskning fra Holland

og Sverige

, at malkekøer, der selv

græsser på mark, har et op til 30 procent lavere metanudslip fra fordøjelsen end, hvis

samme malkekøer fodres i stald. Og ifølge Det Internationale Klimapanel IPCC’s Guidelines

2019

, reduceres derudover både metan- og lattergasudslip fra køernes gødning, når de

går på græs, med henholdsvis 90 og 33 procent.

Vi har i Tabel 13 beregnet potentialet for yderligere reduktioner fra malkekvæg, hvis disse

klimaeffekter kan dokumenteres i dansk kontekst, og i Tabel 14, har vi beregnet hvor mange

ekstra kvæg, der vil kunne være i landbruget inden for samme udledningsbudget som i

Tabel 4, hvis de nævnte klimaeffekter kan dokumenteres i dansk kontekst.

Mail fra Stiig Markager den 4. april 2023.

Klootwijk, Cindy et al. (2021), Enterische methaanemissie van melkvee in relatie tot (vers)

graskwaliteit : jaarrapport 1: 2020 : resultaten eerste jaar (2020) van een meerjarige beweidingsproef

naar methaanemissie bij weidegang, zomerstalvoedering en graskuil.

https://research.wur.nl/en/publications/enterische-methaanemissie-van-melkvee-in-relatie-tot-vers-

graskwa

Jordbruksverket (2023) Betande kor kan ge mindre metan än kor på stall. Publiceret den 13. juni

2023. https://jordbruksverket.se/jordbruket-miljon-och-klimatet/forskning-om-ekologisk-

produktion/arkiv/2023-06-13-betande-kor-kan-ge-mindre-metan-an-kor-pa-stall

IPCC (2019). Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories.

https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/vol4.html Det fremgår af kapitel 10 og 11, at

metanudslippet fra gødning reduceres med 90 procent, når kvægene går på græs, og

latergasudslippet tilsvarende med 33 procent.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 13. Sammenligning af CO2e-udslip fra malkekvæg i 2020 i forhold til et

landbrugssystem, hvor kvægene græsser 70 procent af året.

2020 er baseret på data fra Klimafremskrivningen 2023.

2040 er

baseret på en antagelse om køer på græs, der lever af selv at græsse 70% af året,

hvor der vil være en reduktion på metanudslip fra fordøjelsen på 30%, på metanudslip fra

gødning på 90% og på lattergas fra gødning på 33%.

Fordøjel

se -

Gødning Gødning -

Fordøj Gødnin Gødnin Metan - Metan Lattergas Udslip i Udslip/ Antal dyr Udslip

else

(CH4)

(N20)

alt

dyr

i 2040

2040

Latterg

Metan Metan

ton

(CH4) (CH4) (N20)

Mton

Mton CO2e/

Mton

kton

CO2e

dyr

CO2e

Malkekøer i

2020

Malkekøer i

2040 i

transformeret

landbrugssyst

Difference

89,25

31,94

0,56

2,50

0,89

0,15

3,54

6,24

125

0,00

Reduktio

n i 2040

Mton

CO2e

3,54

70,51

11,82

0,43

1,97

0,33

0,11

2,42

4,27

1,98

125

0,00

3,54

0,00

Tabellen viser, at udslippet fra malkekøer, der går på græs og lever udelukkende af at

græsse i 70 procent af året, potentielt er 1,98 ton CO2e lavere per dyr, end fra malkekøer,

der står på stald og fodres som i den konventionelle produktion. Med en bestand på 125.000

malkekøer i 2040 giver det en potentiel reduktion på samlet 0,25 mio tons CO2e fra

malkekøerne.

Hvis vi går ud fra, at der som beregnet i Tabel 4, 8 og 10 er et udledningsbudget for

landbrugsdyr i 2040 på 6,09 mio. ton CO2e, vil der med en lavere udledning per ko være

plads til, at der kan være flere køer. Dette vil være en fordel i forhold til optimal udnyttelse af

kløvergræsset i sædskiftet, hvoraf omkring en tredjedel i vores scenarie anvendes til biogas,

samt for afgræsning af lysåbne naturarealer og recirkulering af næringsstoffer. I Tabel 15 har

vi derfor lavet en beregning af, hvor mange landbrugsdyr der kan være i dansk landbrug i

2040, hvis det viste potentiale i Tabel 14 kan realiseres under danske forhold. Beregningen

viser, at der i så tilfælde, og hvis der ikke justeres på de andre kategorier af landbrugsdyr, vil

kunne være 610.000 kvæg, hvilket vil sige en reduktion på 64 procent sammenlignet med

2020.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Tabel 14: 2040-scenarie tilpasset antagelser for økologisk husdyrproduktion

2020, baseret på data fra

Klimafremskrivningen 2023

2040 visionscenarie, baseret på data fra

Klimafremskrivningen 2023, og tilpasset antagelser for

økologisk husdyrproduktion

Redukti

on i

antal Udslip

dyr

pr. dyr

Ton

CO2e

0,56

0,01

0,07

95%

4,27

1,41

64%

Udslip pr.

dyregrupp Reduktion i

2040

Antal dyr

Angivet i

1000 dyr

Søer

Smågrise

Slagtesvin

I svin

Malkekøer

Andet kvæg

I alt kvæg

Æglæggere

Slagtekyllinger

Andre fjerkræ

I alt fjerkræ

Får inkl lam

Geder

Heste

Mink

Hjorte

1.055

33.240

21.027

55.322

567

1.121

1.688

9.751

121.008

1.264

132.023

200

183

2.216

Udslip pr.

dyregrupp Udslip

pr. dyr

Mton

CO2e

0,59

0,37

1,39

2,35

3,54

1,58

5,12

6,24

1,41

Ton

CO2e

0,56

0,01

0,07

Antal dyr

Angivet i

1000 dyr

1.360

1.329

2.757

160

450

610

3.000

29.500

310

Procent

Mton CO2e Mton CO2e

0,04

0,02

0,09

0,14

0,68

0,63

1,32

0,55

0,35

1,30

2,21

2,86

0,95

3,80

0,024

0,04

0,01

0,16

0,06

0,002

0,0002

0,20

0,48

0,88

0,03

0,30

32.810

180

183

75%

10%

100%

0,0002

0,20

0,48

0,88

0,03

0,30

0,006

0,04

0,005

0,16

0,002

0,018

0,004

0,001

0,06

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Bilag 2: Konsekvensberegning

vedrørende arealanvendelse,

husdyrproduktion, vegetabilsk

produktion og kvælstofflow

Af: Sven Hermansen, Chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Forudsætningerne for konsekvensberegningerne af scenariet med stærkt reduceret

animalsk landbrugsproduktion er fastlagt af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug,

Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World

Animal Protection og Økologisk Landsforening.

Beregningerne af konsekvenser er en grov vurdering med en række simple antagelser

vedrørende arealanvendelse, husdyrproduktion, vegetabilsk produktion og kvælstofflow. Der

er ikke regnet nogen form for økonomi.

Dette arbejde skal betragtes som en indledende øvelse i at konkretisere, hvordan landbruget

kan indrettes:

●

På et væsentligt mindre areal, defineret af scenariet fra de nævnte organisationer.

Hvor antallet af landbrugsdyr er afstemt med dyrenes behov, det tilgængelige areal

og deres særlige værdi og funktion i landbrugets økosystem

Hvor dyrene fodres efter

feed no food-princippet,

og kun en lille del af det dyrkede

landbrugsareal i 2040 vil derfor blive anvendt til produktion af dyrefoder – bortset fra

kløvergræs i sædskiftet.

Og hvor der er en høj grad af selvforsyning, og importen af sojafoder er ophørt.

●

Husdyrscenarier

Tabel 1: Husdyrcenarier i 2040

Svin

Årssøer

Smågrise

Husdyrscenarier

2020 KF23

2040 scenariet

1.054.896

68.000

33.240.169

1.360.000

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Døde 7-30

Slagtesvin

Døde

Polte

Slagtede

Total

Kvæg

Amme

...opdræt

...handyr

Mælk

…opdræt

…handyr

Total

Fjerkræ

Æglæggere

Hønniker

Slagtekyll.

Andet

Total

Får/ged

Moderfår

incl afkom

Geder

Total

21.026.526

3,5%

6,24%

3,5%

25%

5,0%

2040 scenariet

55.321.591

2020 KF23

48.504

33.079

566.986

616.904

422.088

1.687.561

2020 KF23

5.349.806

8.475.688

121.007.519

1.264.300

136.097.313

2020 KF23

80.040

120.060

10.340

210.440

1.312.400

45.934

17.000

1.249.466

2.740.400

30,0%

2040 scenariet

44.000

125.000

507.000

1.500.000

29.500.000

310.000

25,0%

2040 scenariet

72.036

108.054

9.306

90,0%

189.396

32.810.000

Bemærkninger til den animalske produktion

Svin

●

5%-Scenariet er beregnet på summen af dyr: søer (årsdyr) samt producerede

smågrise og slagtesvin. Det vil sige, at der ikke kan tælles det antal dyr i

besætningerne på et givent tidspunkt.

Der er regnet med standardeffektivitet (grise pr. årsso) og dødelighed i konventionel

og økologisk produktion. (DST-tal på dyregrupper)

●

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Kvæg

Reduktionen i kvægholdet erbaseret på et vurderet behov for drøvtyggere til naturpleje og

andet. Der er arbejdet med runde tal i opgørelsen på dyregrupper. De store drøvtyggere

anvendes til pleje af ekstensive arealer og produktion af græsmælk (lave mælkeydelser)

●

Kvægbestanden på 507.000 dyr, er dels kødracer, der også kan afgræsse ekstensivt

og dels lavtydende malkekvæg til græsmælksproduktion.

Foderforbruget målt på et moderdyr som får en kalv pr år er ikke ens, men dog

sammenlignelig i de to grupper. Der er lidt højere krav til kvalitet og mængde til den

ekstensive mælkeproduktion end til kødproduktionen.

Fjerkræ

25% af den nuværende produktion er nået ved at reducere æglæggerne med 70% og

slagtekyllinger med 76%.

●

Afstemningen skal udtrykke en bedre balance mellem æglæggere og køddyr (multi-

purpose racer) til forebyggelse af aflivning af 50% uønskede dyr, hvilket i dag er

normalt er i produktion af æg- og kyllingeopdræt.

Får og geder

Små drøvtyggere producerer kød på en blanding af kløvergræs i omdrift og ekstensive

naturplejearealer.

●

I scenariet er bestanden 90% af 2020 målt på moderdyr.

Foderbehov og arealkrav

Der er beregnet på standardfoderforbrug i forhold til ydelse, målt i tørstof. Der er sondret

mellem grovfoder i form af kløvergræs og vedvarende græs og ”korn, ærter og raps” som en

betegnelse for lokalt dyrket kraftfoder. Der er ikke optimeret på råprotein, aminosyrer, fedt og

stivelse.

Foderbehov er relateret til et arealforbrug via antagelser omkring markudbytter i forskellige

afgrøder pr. hektar

●

Korn, ærter og raps – kraftfoder 3500 kg tørstof pr. hektar

Kløvergræs – grovfoder 6000 kg tørstof pr. hektar

Vedvarende græs – grovfoder 3000 kg tørstof pr. hektar

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Scenarie for arealanvendelse

Udgangspunktet er jf. scenariet, at der skal være ca. 1.400.000 hektar dyrket landbrugsjord

(omdrift)

I beregningen er arealet opdelt i 10 ”afgrøder” – en slags modelsædskifte, der efterfølgende

skal danne baggrund for en beregning af kvælstofbehov og -balance.

Tabel 2: Produktion af fødevarer og sidestrømme til foder

Modelsædskifte

Afgrøde

kløvergræs, foder

% til

foder

% til

foder

% til

foder

% til

foder

% til

foder

Bioraffine

ret

% til

foder

% til

foder

havre afskallet

"kartofler"

ærter

grønsager

vårhvede

kløvergræs, energi

havre afskallet

hestebønner

141.000

1.410.000

3 %

4.000

3.000

10%

25%

4.000

18.000

3.000

30.000

3.500

10%

1,7%

20%

10%

45.120.000

34.516.800

67.680.000

33.840.000

39.480.000

45.120.000

84.600.000

9.024.000

6.903.360

13.536.000

6.768.000

7.896.000

71.064.000

9.024.000

Brutto

udbytte

%Prot

i vare

kg human-

protein

Kg foderprot.

Enmavede

udsæd

16.920.000

350.356.800 141.135.360

1,2 g protein pr kg kropsvægt pr dag

10.345.391 personer a

75 kg

Modelsædskifte

Produktion til foder af dyr er fratrukket det samlede udbytte, så konsumandelen kan

beregnes.

●

”Kløvergræs” udelukkende til dyr

Biprodukter: klid, grønsagsaffald, frasorteret bælgsæd: %-andel af udbyttet der går til

foder

Bioraffineret kløvergræs. Protein til dyrefoder. Presserest til biogas. Afgasset

biomasse til gødning

”Behov enmavede” er beregnet på råprotein

Behovet kan dækkes af biprodukter, frasortering og bioraffineret protein fra

kløvergræs

”Kartofler” er en overordnet kategori, der rummer forskellige højværdiafgrøder

inklusive oliefrø til konsum (raps mfl)

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Beregning af planteprotein til konsum

●

Der er vurderet et gennemsnitligt proteinindhold i % af varen (ikke af tørstof)

Sammentælling af råprotein til human ernæring, produceret på det dyrkede areal

Division med en norm der hedder 1,2 g protein pr kg kropsvægt pr dag

Division med en gennemsnitspersonvægt på 75 kg

Resultatet er 10,3 mio. personækvivalenter, der kan forsynes 100% med

planteprotein

Ingen beregning af aminosyrefordeling, fedt og kulhydratforsyning

Tabel 3. Beregning af animalsk protein til konsum

Produkt

Græsmælk

Oksekød

Kødkvæg

Gris

Æg

Kylling

Andre fjerkræ

Får + ged

%Prot i

antal

kg/år

vare

125.000

5.000

3,5%

125.000

200

20%

44.000

1.249.466

1.500.000

29.500.000

310.000

81.342

250

1,5

20%

22%

13%

21%

14%

21.875.000

5.000.000

2.200.000

16.492.951

3.510.000 (mangler hønsekød)

9.292.500

97.650

455.515

58.923.616 g protein pr kg kropsvægt pr dag

1,2 personer a

1.793.717

Produkterne er beregnet på anslåede slagtevægte for grupperne og opslag af

proteinindhold

●

Der er vurderet et gennemsnitligt proteinindhold i % af varen (ikke af tørstof)

Sammentælling af råprotein til human ernæring, produceret på det dyrkede areal

Division med en norm der hedder 1,2 g protein pr kg kropsvægt pr dag

Division med en gennemsnits personvægt på 75 kg

Resultat er ca.1,8 mio personækvivalenter, der kan forsynes 100% med animalsk

protein

Der er ikke foretaget nogen beregning af aminosyrefordeling, fedt og

kulhydratforsyning

De officielle Kostråd - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)

Danskerne har taget på de sidste 3 år | Indland | DR

Fødevaredata: Database over næringsstoffer i fødevarer (dtu.dk)

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Protein til konsum i alt

På baggrund af ovenstående beregninger og de beskrevne forbehold, bliver det samlede

antal personer, der kan brødfødes ud fra dette scenarie: 12,4 millioner.

Gødningsscenarie

Tabel 4: Kvælstofkilder og -fordeling

Fordeling af flytbar kvælstof

hektar

kg tot-N/ha

Sum

kløvergræs, foder

141.000

kløvergræs, foder

141.000

havre afskallet

141.000

"kartofler"

141.000

100

ærter

141.000

grønsager

141.000

150

vårhvede

141.000

105

kløvergræs, energi

141.000

havre afskallet

141.000

hestebønner

141.000

Kg N - fordelt

5640000

14100000

21150000

14805000

61.335.000

Kvæggødning, mælk

Kvæggødning, amme

Får

Søer

Små

Sl.svin + polte

Æglæggere

Sl.kyll

Tilgængeligt/flytbart kvælstof

antal dyr

kg tot-N/dyr

Sum

125.000

44.000

90.380

68.000

1.360.000

1.266.466

1.500.000

29.500.000

8.625.000

2.785.200

451.900

204.000

680.000

3.799.398

750.000

2.950.000

Biogas minus græsprot.

141.000

11.370.240

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Biogas,organisk

materiale

Have Park kompost

Biogas affald/lavbund

Kg N - til rådighed

7.000.000

2.500.000

20.000.000

61.115.738

Der er beregnet et kvælstofflow af flytbart kvælstof, baseret på den tidligere fastlagte

animalske produktion, på høstet biomasse og på eksterne recirkulerede kilder.

●

Total-N, opsamlet i stald som husdyrgødning (minus gødning afsat ved afgræsning)

Biogasgødning fra indsamlet organisk materiale

Biogasgødning fra afgasset presserest fra græsproteinproduktion på ”mark 8”

Biogasgødning fra affald/ekstensivt græs

Fordelingen af den opsamlede gødning er vist i en grov gødningsplan, som er afstemt med

de opsamlede mængder. Det er en gødningsplan med et lavt kvælstofinput, som dermed er

afhængig af en stor andel af bælgsæd, kløvergræs og efterafgrøder.

Der er gødninger med højt C/N-forhold som have-park kompost og mere let tilgængelige

gødninger fra bioforgasning af husholdningsaffald, kløvergræs mm.

Der er ikke beregnet balancer på andre makro- og mikronæringsstoffer som fosfor, kalium

osv. Det kan blive nødvendigt at benytte eksterne kilder i et landbrug, hvor der ikke

importeres foder og kunstgødning.

Eriksen, J. (ed.) (2023) ICROFS, Videnssyntese. Næringsstofforsyning og -recirkulering i økologisk

jordbrug – udviklingsmuligheder og barrierer for vækst.Internationalt Center for Forskning i Økologisk

Jordbrug og Fødevaresystemer.

https://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Vidensynteser_2023/Vidensyntese_Naeringsstofforsyning_og_-

recirkulering.pdf

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Bilag 3: Beregning af hvor mange kan

brødfødes af proteiner i dansk

landbrug aktuelt

Af: Økologisk Landsforening

Produktion af protein i konsumafgrøder i DK i 2018.

Protein

Afgrøde

indhold

kg protein

grøntsager

4.200.000

42.000

korn

39.500.000

10%

3.950.000

kartofler

6.000.000

1,70%

102.000

bælgplanter

5.000

25%

1.250

Total kg

49.705.000

4.095.250

1,2 g protein pr kg kropsvægt pr dag

124.665 personer a

75 kg

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/1463/svar/1724410/2298688.pdf

Produktion af animalsk protein i DK i 2020

Animalsk

kg pr.

Protein

prod

Antal

produkt

indhold

kg protein

Slagtesvin

21.026.526

22,0%

277.550.143

Slagtede

kvæg

451.000

270

20,0%

24.354.000

Mælk

566.986

10490

3,5%

208.168.910

Æg

5.705.000

13,0%

13.349.700

Slagtekyllinger

15.237.000

1,5

21,0%

4.799.655

Får og geder

90.380

14,0%

506.128

Total kg

528.728.536

g protein pr kg kropsvægt pr

1,2 dag

personer

16.095.237 a

75 kg

Kilder: Energistyrelsens Klimafremskrivning 2023. KF23 dataark - Landbrug.

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2023

Data på slagtede kvæg

Tidligere årsstatistikker (lf.dk)

Data på mælkeydelse:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=27930

I alt kan der brødfødes fra konsumafgrøder og animalsk protein fra dansk landbrugsproduktion: 17.597.319

personer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Import af

sojaskrå i 2020

Sojaskrå

1.687.896.000

Protein

indhold

kg protein

45%

759.553.200

1,2 g protein pr kg kropsvægt pr dag

23.121.863 personer a

75 kg

Kilde: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/9._baggrundsnotat_-_import_og_forbrug_af_soja.pdf

Når man medregner sojaimporten, er der et samlet proteinunderskud i dansk landbrugsproduktion, som svarer til

det årlige proteinbehov for 7 mio personer.