FRA FODER TIL FØDE II
Sammenfatning
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - Bilag 130
Offentligt
Med denne rapport ønsker vi at vise en ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug. En vej, som handler om at skabe et bæ-
redygtigt landbrug og fødevaresystem, der holder sig inden for de planetære grænser, og som skal vise, hvordan Danmark kan opfylde de
aftaler, som vi som land har forpligtet os på både internationalt og nationalt inden for klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Vi har omsat
det til et scenarie for det danske landbrug og vores fødevareforbrug og på baggrund af tilgængelige data lavet en overslagsberegning på,
hvad scenariet vil betyde for landbrugsarealet og dyreholdet i fremtidens danske landbrug i 2040.
I beregningen har vi alene set på effekten af en strukturel omstilling. Der vil også blive taget teknologiske løsninger i anvendelse i et omstillet
landbrug. Det kan muligvis betyde, at der kan blive plads til et lidt højere antal husdyr, men vi antager, at den strukturelle omstilling vil spille
en meget stor rolle, hvis vi skal respektere alle de planetære grænser, landbruget overskrider i dag. Vi har derfor valgt at vise, hvordan land-
bruget skal indrettes, hvis vi alene arbejder med en strukturel omstilling.
I DEN VEJ, VI ANVISER FOR FREMTIDENS LANDBRUG I DAN-
MARK, HAR VI TAGET UDGANGSPUNKT I FØLGENDE MÅL:
• I 2040 skal klimaaftrykket fra Danmarks landsektor som mini-
mum gå i netto-nul. Det er nødvendigt for at holde sig inden for
Parisaftalens 1,5 graders mål
• Det er det høje reduktionsmål på 65% CO2 e i landbrugsaftalen,
der skal være opfyldt til 2030
• Der gennemføres en gradvis omlægning til et landbrug, der dri-
ves i overensstemmelse med de økologiske mål og principper.
• Dansk landbrug skal kunne brødføde mindst lige så mange men-
nesker i 2040 som i dag. Det vil sige 10-15 millioner mennesker.
• God miljøtilstand i kystvande, søer og vandløb skal være opfyldt i
2027 i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv.
• Rent drikkevand skal fortsat kunne hentes direkte fra grundvandet.
• Antallet af landbrugsdyr skal være afstemt med dyrenes behov,
det tilgængelige areal og deres særlige værdi og funktion i land-
brugets økosystem.
• Selvforsyning med foder ligger tæt på 100 %, og importen af
sojafoder er ophørt.
• EU’s biodiversitetsstrategi om 30 % beskyttet natur i 2030, heraf
10 % særligt beskyttet natur.
SÅDAN VIL AREALANVENDELSEN OG HUSDYRPRODUKTIONEN
VÆRE SAMMENSAT
På baggrund af overslagsberegninger baseret på eksisterende data
har vi følgende bud på, hvordan landbrugsarealet og dyreholdet skal
se ud i 2040:
• Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til
680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset
natur og skov.
• Kun en lille del af det dyrkede landbrugsareal - ca. 25% i form af
kløvergræs ud over de permanente græsarealer - går til foder.
• Langt større areal, ca. 60 %, bruges til afgrøder direkte til human
konsum – brødkorn, grønsager, kartofler og bælgplanter.
• Danmark bliver selvforsynende med foder og producerer protein
svarende til 12 millioner menneskers behov.
• Antallet af husdyr er tilpasset den tilgængelige mængde foder
der produceres i Danmark, hensynet til klima, biodiversitet og
vandmiljø samt dyrenes behov, hvilket betyder at der årligt vil
være ca. 1,3 mio. slagtesvin, 610.000 kreaturer og 33 mio. stykker
fjerkræ. Alle dyr holdes ude eller har adgang til det fri.
OPGØR MED OVERTRÆK PÅ NATURRESSOURCERNE OG
SPAREDE SUNDHEDSOMKOSTNINGER
Det aktuelle overtræk på naturens ressourcer koster ifølge op-
gørelser fra Københavns Universitet årligt Danmark 245 mia. kr..
Det er et overtræk, som vi nedbringer med vores forslag til en ny
vej for landbruget. Vi sikrer mere plads til natur, og har derved
færre omkostninger til tabt natur og naturgenopretning. Vi får
færre udgifter til nye drikkevandsboringer og fremtidig rens-
ning af forurenet drikkevand. Forureningen af havmiljøet med
næringsstoffer fra landbruget vil ophøre. Der vil ligeledes være
store besparelser på sundhedsområdet som følge af mindre risiko
for antibiotikaresistens og en større sundhed i befolkningen, da
den nye vej forudsætter en samtidig omstilling af befolkningens
kostsammensætning. Hertil kommer øget livsværdi i form af flere
rekreative muligheder og mere og rigere natur, der kan omsættes
til samfundsmæssig værditilvækst.
FEM OVERORDNEDE POLITISKE INDSATSOMRÅDER
Vi har udpeget fem overordnede politiske indsatsområder, som kan
drive den transformation, som er nødvendig for at sikre et landbrug
og fødevareforbrug inden for de planetære grænser:
1. Tiltag, der sikrer sande produktionsomkostninger
og sammenhæng mellem fødevarernes pris og
deres aftryk på planeten.
2. Tiltag, der gør Danmark til frontløber som produ-
cent og forbruger af økologiske, plantebaserede
fødevarer.
3. Tiltag, der tilpasser landbrugsdyrenes antal til
deres rolle i fødevaresystemet, og sikrer at dyre-
velfærden tilgodeses.
4. Tiltag, der sikrer udtagning af landbrugsjord til
klima, natur, vandmiljø og drikkevandsbeskyttel-
se, samt økonomisk tryghed og finansiel stabilitet.
5. Tiltag, der strammer regler for brug af foder,
gødning og sprøjtemidler, samt tilvejebringer ny
faglig viden.