MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 130
Offentligt

En ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug

inden for planetens grænser

FRA FODER TIL FØDE II

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

1. FORORD

Vi – Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening,

Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, For-

eningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn

Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening

– har i fællesskab formuleret en ny vej for dansk landbrugsproduk-

tion og fødevareforbrug.

Det er en vej, hvor der tages samtidigt hensyn til klima, vandmiljø,

dyrevelfærd, drikkevand og biodiversitet, og hvor vi respekterer de

planetære grænser. Samtidigt har vi lagt til grund, at Danmark og

vores landbrug skal leve op til internationale og nationale for-

pligtelser, og dansk landbrug skal kunne brødføde lige så mange

mennesker som i dag.

Vores udviklingsvej skal tjene som inspiration til regeringen, der

ifølge regeringsgrundlaget fra 2022 vil sætte kursen for dansk

landbrug i de kommende årtier gennem en visionsplan for dansk

landbrug.

Over halvdelen af Danmarks areal bliver pløjet og gødet hvert år.

Det gør Danmark til det mest intensivt opdyrkede land i Europa.

Landbrugsproduktionen og vores fødevareforbrug belaster, qua

dets omfang, klima, natur og miljø som ingen anden sektor i Dan-

mark, og den intensive husdyrproduktion har også store negative

konsekvenser for landbrugsdyrenes velfærd. Men sådan behøver

det ikke at være.

Landbruget rummer potentialet til at bidrage til løsningen af to af

tidens allerstørste kriser: klimakrisen og biodiversitetskrisen. Både

ved at belaste mindre og ved at bidrage positivt.

Vi står i en alvorlig og presserende situation, senest understreget

af vidnesbyrdet om, hvor slemt det står til med vores havmiljø.

Derfor er det afgørende, at vi tør være visionære, når vi sætter

retningen for fremtidens landbrug. Der er med andre ord behov for

en gennemgribende transformation af den måde, vi indretter vores

landbrugsproduktion og fødevareforbrug på.

I rapporten sætter vi fokus på nogle af de mange positive effekter

af en omfattende transformation af sektoren, og vi anviser en ræk-

ke vigtige tiltag til at gennemføre omstillingen. Danske landmænd

har historisk vist, at de kan omstille sig, og de har et højt uddan-

nelsesniveau, hvilket giver stærke forudsætninger for endnu en

succesfuld transformation af erhvervet.

Indeværende rapport er en efterfølger til rapporten Fra Foder til

Føde

som blev udgivet i 2020 af mange af de samme organisatio-

ner, som står bag denne rapport. Den første Foder til Føde rapport,

var en reaktion på, at Klimapartnerskabet for Fødevare- og Land-

brugssektoren gav de plantebaserede muligheder samt natur, miljø

og dyrevelfærd alt for lidt opmærksomhed.

I Fra foder til føde II er vi gået skridtet videre end at pege på

perspektiverne og behovet for at sætte mere fokus på de plante-

baserede produkter. De planetære grænser og vores nationale og

internationale forpligtelser fra politiske aftaler og regler inden for

klima og miljø og dyrevelfærd er trukket frem som styrende for

landbrugets fremtid, og vi har beregnet, hvad der skal til for, at

disse forpligtelser og målsætninger kan indfries.

I ønskes rigtig god læselyst.

“En fastholdelse af

eksisterende produk-

tion er på sigt ikke

foreneligt med at

sikre en landbrugs-

sektor med meget

få udledninger efter

2030 på vejen mod et

klimaneutralt sam-

fund.”

- Klimarådet

TAK

Denne rapport er dedikeret til

Tarjei Haaland.

For

et år siden – nogenlunde samtidig med at han fik

beskeden om, at han havde kræft – gik Tarjei i gang

med at opstille rammerne for, hvordan dansk land-

brug kan indrettes inden for de planetære grænser.

Det var Tarjei magtpåliggende, at beregning og

rapport blev færdig. Vedholdende blev der regnet

i kapløb med tid og sygdom. Det gav Tarjei stor

sjælefred, at beregningen blev færdig tidsnok, men

selv nåede han aldrig at holde den færdige rapport

i sine hænder. Må denne visionsrapport bringe stor

inspiration til alle os, der skal tage stafetten videre.

Fotos: Forsidefoto: Hans Christian Jacobsen/

Økologisk Landsforening, øvrige fotos: Thyge

Nygaard, Dyrenes Beskyttelse, Økologisk

Landsforening, Dansk Vegetarisk Forening

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

2. INDHOLD

1. Forord.................................................................................................................

2. Indholdsfortegnelse....................................................................................

3. Resumé...............................................................................................................

Sådan vil arealanvendelsen og husdyrproduktionen

være sammensat............................................................................... 4

Opgør med overtræk på naturressourcerne og spare

de sundhedsomkostninger........................................................... 5

Fem overordnede politiske indsatsområder........................... 5

Katalog med politiske tiltag der skal drive

transformationen.............................................................................. 6

I. Tiltag, der sikrer sande produktionsomkostninger

og sammenhæng mellem fødevarernes pris og deres

aftryk på planeten............................................................................ 6

II. Tiltag, der gør Danmark til frontløber som producent

og forbruger af økologiske, plantebaserede fødevarer...... 6

III. Tiltag, der tilpasser landbrugsdyrenes antal til deres

rolle i fødevaresystemet, og sikrer at dyrevelfærden

tilgodeses............................................................................................. 6

IV. Tiltag, der sikrer udtagning af landbrugsjord til

klima, natur, vandmiljø og drikkevandsbeskyttelse

samt økonomisk tryghed og finansiel stabilitet.................... 6

V. Tiltag, der strammer regler for brug af foder, gødning

og sprøjtemidler, samt tilvejebringer ny faglig viden......... 6

4. Den brændende platform.........................................................................

Seks af de ni planetære grænser er overtrådt........................ 7

Danmarks internationale og nationale forpligtelser............ 8

5. En udviklingsvej for dansk landbrugsproduktion og føde-

vareforbrug inden for de planetære grænser......................................

6. Overslagsberegning: En dansk landbrugsproduktion

inden for de planetære grænser..............................................................

Metode for beregningen............................................................. 12

Arealfordeling i 2040..................................................................... 12

Antal landbrugsdyr og udledninger fra landbrugsdyr i 2040..... 15

Samlede klimaeffekt af vores scenarie....................................17

Den nye vej imødekommer proteinbehovet til 12 mio.

mennesker.........................................................................................18

7. Opgør med overtræk på naturens ressourcer og sparede

sundhedsomkostninger...............................................................................

Det aktuelle overtræk på naturens ressourcer koster

Danmark 245 mia. kr. årligt......................................................... 19

Naturgenopretning: For hver krone, vi bruger, får vi

gennemsnitligt 18 kroner igen..................................................20

Sundhedsøkonomiske gevinster.............................................. 20

Gevinst ved mindre antibiotikaresistens................................21

8. Katalog over konkrete, politiske tiltag............................................

8.1. Tiltag, der sikrer sande produktionsomkostninger og

sammenhæng mellem fødevarernes pris og deres aftryk på

planeten................................................................................................................

Der bør indføres en helhedsorienteret klimaafgift for

landbruget........................................................................................ 22

Principperne for bundfradrag bør tilskynde til

strukturel omstilling...................................................................... 23

Den helhedsorienterede klimaafgift bør indtænkes i

en ny udformning af landbrugsstøtten.................................. 24

Indtægterne fra en afgift på forbrugsleddet bør

bruges på en grøn check og strukturelle tiltag................... 24

8.2. Tiltag, der gør Danmark til frontløber som producent

og forbruger af økologiske, plantebaserede fødevarer...............

Fonden for Plantebaserede Fødevarer bør tilføres

flere midler........................................................................................ 25

Det offentlige forbrug bør gå foran i omstillingen

til mere klimavenlig og økologisk mad.................................. 25

Dansk produktion af frilandsgrøntsager og frugt,

bær og nødder bør fremmes...................................................... 26

Danmark bør arbejde for en europæisk handlingsplan

for plantebaserede fødevarer.....................................................26

Eksportfremstød i udlandet bør have fokus på

plantebaserede fødevarer og økologi.....................................26

8.3. Tiltag, der skal tilpasse antallet af landbrugsdyr til

deres rolle i fødevaresystemet, og sikrer at

dyrevelfærden tilgodeses...........................................................................

Landbrugsdyrenes forhold skal tilpasses deres

naturlige behov............................................................................... 27

Landbrugets avlsarbejde bør fokusere på robuste,

sunde og harmoniske dyr............................................................ 28

Lovgivningen til beskyttelse af dyr i henhold til

dyrevelfærdsloven bør revideres.............................................. 28

Landbrugsaftalens krav om dyrevelfærd ved

klimatiltag bør implementeres.................................................. 29

De etiske dilemmaer mellem klima,

landbrugsdyrenes integritet og dyrevelfærd

skal tages op til samfundsdebat............................................... 29

8.4. Tiltag, der sikrer udtagning af jord til klima, natur,

vandmiljø- og drikkevandsbeskyttelse samt økonomisk

tryghed og finansiel stabilitet..................................................................

Der bør etableres en grøn omstillingsfond til

gældsafvikling i landbruget....................................................... 30

Ekspropriation kan være nødvendigt som miljøværktøj

Staten bør have forkøbsret til jord i konkursramte

landbrug............................................................................................ 30

Kapitalfondes adgang til at købe landbrugsjord

bør begrænses.................................................................................30

8.5. Strammere regler for brug af foder, gødning og

sprøjtemidler samt ny, faglig viden.......................................................

Dansk landbrug bør være selvforsynende med

foder senest i 2040......................................................................... 31

Tiltag bør reducere brugen af gødning ................................. 31

Sprøjtegifte bør udfases frem mod 2040............................... 32

Forsknings- og udviklingsmidler bør omprioriteres,

så omstillingen understøttes..................................................... 32

9. Afrunding.......................................................................................................

Referencer..........................................................................................34

Overslagsberegningerne i afsnit 6. En dansk landbrugs-

produktion inden for de planetære grænser er

udarbejdet af:

• Beregningerne af klima- og miljøeffekterne er udarbej-

det af Greenpeace.

• Beregningerne af landbrugsproduktionen er udar-

bejdet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug

(ICOEL).

• Beregningen af proteinproduktion i dansk landbrug

anno 2020 er beregnet af Økologisk Landsforening

• De detaljerede beregninger findes i rapportens bilag

1, 2 og 3.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

3. RESUMÉ

Med denne rapport ønsker vi at vise en ny vej for dansk landbrugsproduktion

og fødevareforbrug. En vej, som handler om at skabe et bæredygtigt landbrug

og fødevaresystem, der holder sig inden for de planetære grænser, og som skal

vise, hvordan Danmark kan opfylde de aftaler, som vi som land har forpligtet os

på både internationalt og nationalt inden for klima, natur, vandmiljø og dyrevel-

færd. Vi har omsat det til et scenarie for det danske landbrug og vores fødeva-

reforbrug og på baggrund af tilgængelige data lavet en overslagsberegning

på, hvad scenariet vil betyde for landbrugsarealet og dyreholdet i fremtidens

danske landbrug i 2040.

I beregningen har vi alene set på effekten af en strukturel omstilling. Der vil

også blive taget teknologiske løsninger i anvendelse i et omstillet landbrug. Det

kan muligvis betyde, at der kan blive plads til et lidt højere antal husdyr, men vi

antager, at den strukturelle omstilling vil spille en meget stor rolle, hvis vi skal

respektere alle de planetære grænser, landbruget overskrider i dag. Vi har derfor

valgt at vise, hvordan landbruget skal indrettes, hvis vi alene arbejder med en

strukturel omstilling.

I DEN VEJ, VI ANVISER FOR FREMTIDENS LANDBRUG I DANMARK, HAR VI

TAGET UDGANGSPUNKT I FØLGENDE MÅL:

• I 2040 skal klimaaftrykket fra Danmarks landsektor som minimum gå i net-

to-nul. Det er nødvendigt for at holde sig inden for Parisaftalens 1,5 graders mål

• Det er det høje reduktionsmål på 65% CO2 e i landbrugsaftalen, der skal være

opfyldt til 2030

• Der gennemføres en gradvis omlægning til et landbrug, der drives i overens-

stemmelse med de økologiske mål og principper.

• Dansk landbrug skal kunne brødføde mindst lige så mange mennesker i 2040

som i dag. Det vil sige 10-15 millioner mennesker.

• God miljøtilstand i kystvande, søer og vandløb skal være opfyldt i 2027 i over-

ensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv.

• Rent drikkevand skal fortsat kunne hentes direkte fra grundvandet.

• Antallet af landbrugsdyr skal være afstemt med dyrenes behov, det tilgænge-

lige areal og deres særlige værdi og funktion i landbrugets økosystem.

• Selvforsyning med foder ligger tæt på 100 %, og importen af sojafoder er

ophørt.

• EU’s biodiversitetsstrategi om 30 % beskyttet natur i 2030, heraf 10 % særligt

beskyttet natur.

SÅDAN VIL AREALANVENDELSEN OG HUSDYRPRODUKTIONEN

VÆRE SAMMENSAT

På baggrund af overslagsberegninger baseret på eksisterende data har vi følgen-

de bud på, hvordan landbrugsarealet og dyreholdet skal se ud i 2040:

• Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar

tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov.

• Kun en lille del af det dyrkede landbrugsareal - ca. 25% i form af kløvergræs

ud over de permanente græsarealer - går til foder.

• Langt større areal, ca. 60 %, bruges til afgrøder direkte til human konsum –

brødkorn, grønsager, kartofler og bælgplanter.

• Danmark bliver selvforsynende med foder og producerer protein svarende til

12 millioner menneskers behov.

• Antallet af husdyr er tilpasset den tilgængelige mængde foder der produce-

res i Danmark, hensynet til klima, biodiversitet og vandmiljø samt dyrenes

behov, hvilket betyder at der årligt vil være ca. 610.000 kreaturer, 1,3 mio.

slagtesvin, og 33 mio. stykker fjerkræ. Alle dyr holdes ude eller har adgang til

det fri.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

OPGØR MED OVERTRÆK PÅ NATURRESSOURCERNE OG

SPAREDE SUNDHEDSOMKOSTNINGER

Det aktuelle overtræk på naturens ressourcer koster ifølge op-

gørelser fra Københavns Universitet årligt Danmark 245 mia. kr..

Det er et overtræk, som vi nedbringer med vores forslag til en ny

vej for landbruget. Vi sikrer mere plads til natur, og har derved

færre omkostninger til tabt natur og naturgenopretning. Vi får

færre udgifter til nye drikkevandsboringer og fremtidig rens-

ning af forurenet drikkevand. Forureningen af havmiljøet med

næringsstoffer fra landbruget vil ophøre. Der vil ligeledes være

store besparelser på sundhedsområdet som følge af mindre risiko

for antibiotikaresistens og en større sundhed i befolkningen, da

den nye vej forudsætter en samtidig omstilling af befolkningens

kostsammensætning. Hertil kommer øget livsværdi i form af flere

rekreative muligheder og mere og rigere natur, der kan omsættes

til samfundsmæssig værditilvækst.

FEM OVERORDNEDE POLITISKE INDSATSOMRÅDER

Vi har udpeget fem overordnede politiske indsatsområder, som kan

drive den transformation, som er nødvendig for at sikre et landbrug

og fødevareforbrug inden for de planetære grænser:

1. Tiltag, der sikrer sande produktionsomkostninger

og sammenhæng mellem fødevarernes pris og

deres aftryk på planeten.

2. Tiltag, der gør Danmark til frontløber som produ-

cent og forbruger af økologiske, plantebaserede

fødevarer.

3. Tiltag, der tilpasser landbrugsdyrenes antal til

deres rolle i fødevaresystemet, og sikrer at dyre-

velfærden tilgodeses.

4. Tiltag, der sikrer udtagning af landbrugsjord til

klima, natur, vandmiljø og drikkevandsbeskyttel-

se, samt økonomisk tryghed og finansiel stabilitet.

5. Tiltag, der strammer regler for brug af foder,

gødning og sprøjtemidler, samt tilvejebringer ny

faglig viden.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

KATALOG MED POLITISKE TILTAG DER SKAL

DRIVE TRANSFORMATIONEN

I. Tiltag, der sikrer sande produktionsomkostninger og

sammenhæng mellem fødevarernes pris og deres aftryk på planeten.

1. Der bør indføres en ensartet og helhedsorienteret klimaafgift for landbruget.

2. Principperne for bundfradrag bør tilskynde til strukturel omstilling.

3. Den helhedsorienterede klimaafgift bør indtænkes i en ny udformning af

landbrugsstøtten.

4. Afgifter i forbrugsleddet bør bruges på grøn check og strukturelle tiltag.

II. Tiltag, der gør Danmark til frontløber som producent og forbruger af

økologiske, plantebaserede fødevarer.

1. Fonden for Plantebaserede Fødevarer bør tilføres flere midler.

2. Det offentlige bør gå foran i omstilling til mere klimavenlig og økologisk mad.

3. Der bør være fokus på uddannelse, rekruttering og markedet for dansk produceret

frugt og grønt.

4. Danmark bør arbejde for en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

5. Eksportfremstød i udlandet bør have fokus på plantebaserede fødevarer og økologi.

III. Tiltag, der tilpasser landbrugsdyrenes antal til deres rolle i fødevaresystemet,

og sikrer at dyrevelfærden tilgodeses.

1. Landbrugsdyrenes forhold bør tilpasses dyrenes naturlige behov.

2. Landbrugets avlsarbejde bør fokusere på robuste, sunde og harmoniske dyr.

3. Lovgivningen til beskyttelse af dyr i landbruget bør revideres i henhold til Dyrevel-

færdslovens formålsbestemmelse, krav og intention.

4. Landbrugsaftalens krav om dyrevelfærd ved klimatiltag bør implementeres.

5. De etiske dilemmaer mellem klima og landbrugsdyrenes integritet samt dyrevelfærd

bør tages op til samfundsdebat.

IV. Tiltag, der sikrer udtagning af landbrugsjord til klima, natur, vandmiljø og

drikkevandsbeskyttelse samt økonomisk tryghed og finansiel stabilitet.

Der skal etableres en grøn omstillingsfond til gældsafvikling i landbruget.

Ekspropriation kan være nødvendigt som miljøværktøj.

Staten bør have forkøbsret til jord i konkursramte landbrug.

Reglerne for liberalisering af ejerskab til jord bør strammes op.

V. Tiltag, der strammer regler for brug af foder, gødning og sprøjtemidler,

samt tilvejebringer ny faglig viden.

1. Dansk landbrug bør være selvforsynende med foder senest i 2040.

2. Gødningsforbruget bør sænkes.

3. Sprøjtegifte bør udfases frem mod 2040.

4. Forsknings- og udviklingsmidler bør omprioriteres, så omstillingen understøttes.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

4. DEN BRÆNDENDE PLATFORM

SEKS AF DE NI PLANETÆRE GRÆNSER ER OVERTRÅDT

I den internationale forskning er der udpeget ni planetære grænser

(se figur 1), der beskriver et ”sikkert handlingsrum” (safe operating

space) for mennesker i forhold til påvirkningen af det globale miljø.

Kortlægningen viser, hvor stor en menneskelig påvirkning af de glo-

bale miljøprocesser, der kan tillades, uden at påvirkningen risikerer

at forårsage dramatiske ændringer i den globale miljøtilstand.

Seks af de ni planetære grænser er allerede i dag overtrådt

. Det

er klimaforandringer, biodiversitet, ændringer i arealanvendelsen,

ferskvand, næringsstofkredsløbet for kvælstof og fosfor, og forure-

ning af miljøet med kemikalier og materialer, herunder sprøjtegifte

og antibiotika i landbruget. Den måde, vi dyrker jorden på, og de

fødevarer, vi producerer og forbruger, er både en central del af

problemet, men også en afgørende del af løsningen.

World Economic Forums Global Risk Rapport 2023

, der er baseret

på en rundspørge blandt 1.200 forskere, erhvervsledere, politikere

og ngo’er, viser, at de ti højest vurderede risici i et tiårsperspektiv alle

handler om, hvad der sker med klimaet, biodiversiteten og naturres-

sourcerne, eller er relateret til disse i form af øgede flygtningestrøm-

me og social og geopolitisk strid om ressourcer.

Omstillingen af det danske landbrug er ikke blot nødvendig, den

er en enestående mulighed for at tænke nyt og udvikle en fødeva-

reproduktion, der holder sig inden for alle de planetære grænser.

Det er nu, kursen skal lægges for fremtidens landbrugsproduktion

og fødevareforbrug. Landbruget og fødevareforbruget bliver ikke

bæredygtigt ved kun at fokusere på klima. Det vil være utrolig kort-

sigtet og en gigantisk tabt mulighed, hvis vi fokuserer enøjet på at nå

klimamålene uden samtidig at løse de andre akutte kriser.

Den varslede CO2e-afgift på landbruget bør derfor designes som en

helhedsorienteret pris på bæredygtighed i bredere forstand med øje

for alle de planetære grænser. En fremtidig afgift skal rette op på den

alvorlige markedsfejl, som følger af, at omkostningerne for påvirknin-

gen af naturen, vandmiljø, drikkevand, luftkvalitet samt kvaliteten af

landbrugsdyrenes liv ikke kommer til udtryk i landbrugets produk-

tionsomkostninger. Og afgiften bør kombineres med en regulering,

så afgiften sammen med styrket regulering sikrer en reel, strukturel

omstilling af landbruget.

INTENSIV, ANIMALSK PRODUKTION

ØGER RISIKOEN FOR PANDEMIER

“Intensiveringen af landbruget, og især af produktio-

nen af landbrugsdyr, resulterer i store antal genetisk

ensartede dyr. Disse er ofte avlet med henblik på

større produktion; i den senere tid er de også blevet

avlet for sygdomsresistens. Som resultat bliver land-

brugsdyrene holdt meget tæt på hinanden og ofte

i omgivelser, som ikke er ideelle. Sådanne genetisk

ensartede værtspopulationer er mere sårbare for

infektion end genetisk forskelligartede populationer,

fordi der i sidstnævnte er større chance for, at der er

individer som bedre modstår sygdom.”

UN Environment Programme, 2020.

Der er markedsprognoser, som peger på, at væksten i efterspørgslen

på animalske fødevarer globalt vil fortsætte med at stige frem mod

2050. Prognoserne lægger til grund, at verdens befolkning vil nå

op på 9 -10 milliarder mennesker, og stadig flere vil blive en del af

den globale middelklasse, og at begge forhold vil øge efterspørgsel

på kød og mejeriprodukter. Det er imidlertid tydeligt, at en sådan

udvikling ikke er mulig inden for de planetære grænser. Næsten

alle verdens lande har derudover sammen med Danmark forpligtet

sig til at overholde målsætningerne i Parisaftalen, og rigtig mange

lande står derfor ligesom Danmark på tærsklen til en omfattende

omstilling af landbruget og fødevareforbruget. Det giver Danmark

mulighed for at blive et forbillede for andre lande, og det mindsker

samtidig risikoen for, at den industrielle, animalske produktion opstår

i andre lande i takt med, at vi omlægger landbruget i Danmark.

Derfor må politikere, civilsamfund og ansvarlige virksomheder i de

kommende år sætte alt ind på at få vendt udviklingen. Første skridt

er at sætte langsigtede mål for en landbrugsproduktion og et føde-

vareforbrug, der holder sig inden for de planetære grænser.

FIGUR 1

Områderne i den

grønne cirkel er inden

for de planetære

grænser. Områder

markeret med gul har

med en vis usikkerhed

overskredet de plane-

tære grænser, mens de

røde med sikkerhed

har, og der bør sættes

ind med indsatser,

som kan nedsætte

problemets omfang.

De områder, der er

markeret med lysegrå,

er endnu ikke under-

søgt tilstrækkeligt.

an Æn

ds dr

fo in

rb g

ru i

Bio

div

rsi

tet

nger i

Ændri

ækket

skovd

dri

ran

afo

lim

Udslip af kvælstof

(N) og fosfor (P)

Stigende risiko

rsu

rin

Aer

i atm osoler

osfær

nin

ryd et

db lag

Ne ozon

Frem

ede

toff

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

DANMARKS INTERNATIONALE OG NATIONALE FORPLIGTELSER

Danmarks opfyldelse af en lang række internationale og nationale aftaler, bliver

påvirket af den måde, som det danske landbrug bliver drevet. Vi fremhæver her de

mest centrale.

Parisaftalen

fra 2015, har blandt andet som målsætning at begrænse den globale

temperaturstigning til 1,5 grader. Den danske klimalov

har som målsætning at

reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 sammenlignet med 1990

og EU’s Fit for 55 lovpakke

skal sikre, at EU tilsammen reducerer sine klimagasud-

ledninger med 55 % i 2030.

EU-landene er blevet enige om EU’s Biodiversitetsstrategi 2030

, som indeholder

et mål om 30 % beskyttet natur, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet.

Siden år 2000 har Danmark været omfattet af EU’s vandrammedirektiv, som for-

pligter os til at sikre et vandmiljø i god økologisk tilstand og beskytte vores grund-

vand mod sprøjtegifte. Målsætningen er ligeledes genbekræftet i den nationale

landbrugsaftale fra 2021

Dertil kommer den danske dyrevelfærdslov, hvor dyr anerkendes som levende og

sansende væsener, der skal beskyttes og behandles i overensstemmelse med de-

res behov og dyreetiske hensyn. Vores vej for landbruget viser, hvordan Danmarks

landbrug og samlede landsektor kan bidrage til at nå samtlige af disse politisk

aftalte mål.

HVIS DANMARK SKAL HOLDE SIG INDEN FOR PARISAFTALENS

MÅL, SKAL DANMARKS UDLEDNINGER GÅ I NETTO-NUL I 2040

I regeringsgrundlaget skriver Regeringen, at den vil øge ambitio-

nerne på klimaområdet, så Danmark skal være klimaneutralt i 2045.

Det vil dog ikke sikre, at Danmark lever op til Parisaftalens mål om at

begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Beregningen, der ligger til grund for Danmarks oprindelige klimamål

om 70 % reduktion af CO2e-udledninger i 2030 sammenlignet med

1990 og netto-nul udledning i 2050, byggede på en forudsætning

om, at Danmark straks ville gå i gang med at nedbringe sine udled-

ninger og sænke dem i et jævnt tempo år for år frem mod 2030.

Det er ikke den vej, som et flertal i Folketinget valgte, og derfor har

Danmark i dag brugt en større del end beregnet af det udlednings-

budget, vi skal overholde for at bidrage ansvarligt til Parisaftalens

1,5-graders mål

Det gør det nødvendigt at styre efter en reduktion på mindst 54 %

i 2025 og hæve målet i 2030 til 80 %. Samtidig er Danmark nødt til

at nå netto-nul allerede senest i 2040, hvis vi skal holde os inden for

Parisaftalens 1,5-graders mål

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

5. EN UDVIKLINGSVEJ FOR DANSK LANDBRUGSPRODUKTION

OG FØDEVAREFORBRUG INDEN FOR DE PLANETÆRE GRÆNSER

I vores scenarie for dansk landbrug bliver Danmark frontløber i en

omstilling mod fødevaresystemer, som er langt mere plantebasere-

de og bæredygtige. Landbruget og fødevaresektoren er fortsat vig-

tige eksporterhverv og kan brødføde mindst lige så mange menne-

sker som i dag samtidig med, at landbruget optager langt mindre

plads, fordi der i højere grad produceres mad direkte til mennesker

i form af bælgfrugter, kartofler, grøntsager, frugt og brødkorn. Det

er en transformation, der kan skabe nyt liv i landdistrikterne og

arbejdspladser baseret på nye, vegetabilske produkter.

Antallet af landbrugsdyr er afstemt med dyrenes behov, det tilgæn-

gelige areal og dyrenes særlige værdi og funktion i landbrugets

økosystem. Kvæg, får og geder afgræsser naturarealer og omdan-

ner græs i sædskiftet til kød, mælk og gødning. Svin og fjerkræ

fodres med restprodukter fra fødevareproduktionen og upcycler

disse produkter til kød og æg. Samtidig spiller dyrene en vigtig rolle

for næringsstofkredsløbet og den levende jord.

Dyrene anerkendes som levende, sansende individer, der har en

værdi i sig selv og kan føle både glæde og smerte. De kommer ud

og har mulighed for at udleve deres naturlige adfærd og få opfyldt

deres behov. I avlsarbejdet er der fokus på sunde og robuste dyr.

Livet med adgang til åben himmel og den lavere intensitet i pro-

duktionen giver et markant lavere forbrug af antibiotika, hvilket er

vigtigt for at forebygge antibiotikaresistens.

Landbruget tilstræber at være selvforsynende med foder. Protein-

forsyningen til dyrene kommer fra dansk dyrket bælgsæd, græs og

restprodukter fra fødevareindustrien. Der importeres ikke foderaf-

grøder som soja til dyrefoder.

Landbruget bidrager til biologisk og genetisk mangfoldighed og et

varieret landskab ved at integrere træer og buske i skovlandbrug

og ved at have stor variation af afgrøder på markerne. Landbruget

bidrager også ved at indlejre småbiotoper som vandhuller, moser,

heder, enge, overdrev, småskove, våde og tørre pletter, samt vildt-

og insektvenlige arealer.

Vores vej for det danske landbrug skaber på en gang rammerne for

at genoprette Danmarks natur og biodiversitet, reducere kvæl-

stofudledningen til vandmiljøet, reducere klimagasudledningen,

binde kulstof i jorden og i træer og gøre landskabet langt mere

modstandsdygtigt over for ekstreme vejrfænomener, der vil blive

hyppigere som resultat af klimaforandringerne.

Et varieret landbrug med mange forskellige landskabselementer

vil gøre landdistrikterne og landskaberne attraktive og mangfol-

dige. Samtidig får lokalbefolkningen og turister adgang til at nyde

Danmarks smukke landskaber ved, at landbruget genetablerer

og bevarer markveje, trampestier, markskel, hegn og vådområder

mellem markerne.

Jorden dyrkes uden brug af syntetiske pesticider med fokus på

opbygning og vedligeholdelse af jordens kulstofindhold og jordens

mikroliv og recirkulering af næringsstoffer i et by-landkredsløb, så

ressourcerne ikke går til spilde. Udbytterne i marken nærmer sig

udbytterne i den nuværende, konventionelle produktion i det om-

fang, det kan forenes med at sikre plads til biodiversitet i agerlan-

det og beskytte vandmiljøet.

Fremtidens landbrug vil være uafhængigt af fossil energi. Energi-

forsyningen vil være domineret af vedvarende energi i form af vind,

sol og biogas. Organisk materiale bliver brugt efter principperne

i den cirkulære bioøkonomi, hvor biomassen udnyttes på højst

mulige niveau.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

6. OVERSLAGSBEREGNING: EN DANSK LANDBRUGSPRODUKTION INDEN FOR DE PLANETÆRE GRÆNSER

I dette afsnit konkretiserer vi vores vej for det danske landbrug

baseret på overslagsberegninger.

Vi viser, hvordan vi kan opfylde følgende målsætninger:

1. Klimaaftrykket fra Danmarks landsektor bestående af landbrug,

jorder og skov går som minimum i netto-nul i 2040, da dette er

nødvendigt for at holde sig inden for Parisaftalens mål om 1,5

graders temperaturstigning. Målet nås ved en strukturel omstil-

ling af landbruget.

2. Sektoren reducerer nettoudledninger af klimagasser med 65 %

i 2030 i forhold til 1990, det vil sige lever op til det højeste mål i

landbrugsaftalen fra 2021.

3. Der gennemføres en gradvis omlægning til et landbrug, der

drives efter de økologiske mål og principper.

4. Dansk landbrug skal kunne brødføde lige så mange mennesker i

2040 som i dag, det vil sige 10-15 millioner mennesker

5. EU’s Vandrammedirektivs krav om at sikre god miljøtilstand i

kystvande, søer og vandløb vil være opfyldt i 2027.

6. Antallet af landbrugsdyr er afstemt med dyrenes behov, det

tilgængelige areal og deres særlige værdi og funktion i landbru-

gets økosystem.

7. Dyrene fodres efter feed no food-princippet, og kun en lille del

af det dyrkede landbrugsareal vil derfor i 2040 blive anvendt til

produktion af dyrefoder – bortset fra kløvergræs i sædskiftet.

8. Der er en høj grad af selvforsyning med foder i husdyrproduktio-

nen, og importen af sojafoder er ophørt.

9. EU’s Biodiversitetsstrategi, der har som mål at sikre 30 % beskyt-

tet natur, heraf 10 % strengt beskyttet kan opfyldes.

Vores beregningerne tager afsæt i 2020-data fra Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning 2023

samt Energistyrelsens Nye

Markeder-scenarie

. Energistyrelsen viser i deres scenarie, hvordan

Danmarks samlede landsektor kan opfylde målet om netto-nul

udledninger i 2050 ved at omstille en stor del af landbrugsproduk-

tionen fra produktion af foder og animalske fødevarer til planteba-

serede fødevarer og ved at frigive landbrugsjord til natur og skov.

Det er imidlertid et meget simpelt scenarie, der blot fremskriver

landbruget anno 2020, hvor den konventionelle produktionsmeto-

de er dominerende. Hvis vi skal løse alle de udfordringer, vi har og

opnå et landbrug, der respekterer de planetære grænser, og sam-

tidig sikrer landbrugsdyrenes velfærd, er der behov for at justere

Energistyrelsens scenarie.

De beregninger, som vi har lavet, er baseret på de tilgængelige

officielle data for klimagasudledninger og kvælstofudvaskning fra

landbrugsdyr og jorder, samt en række grove antagelser vedrørende

arealanvendelse, husdyrproduktion, vegetabilsk produktion og kvæl-

stofkredsløb. En mere udførlig beregning kan laves med mere præcise

data, end dem vi har haft adgang til samt flere ressourcer til arbejdet,

end vi har haft til rådighed og ligger derfor ud over denne rapport.

Der er i rapporten ikke regnet på reduktionspotentiale fra tekno-

logiske løsninger. I praksis må det forventes, at der i fremtiden vil

være flere teknologiske løsninger, der kan tages i anvendelse i et

strukturelt omstillet landbrug og derved kan dyreholdet muligvis

blive højere end vores beregninger har vist. Det er dog afgørende,

at der skabes et landbrug, der leverer på alle bæredygtighedsmål,

som beskriver de planetære grænser, og som tilgodeser landbrugs-

dyrs sundhed og velfærd. Med det i betragtning må det forventes,

at den strukturelle omstilling spiller en meget afgørende rolle. Vi

har derfor valgt at vise hvor langt, vi kan komme alene med den

strukturelle omstilling.

Arbejdet med overslagsberegningen har synliggjort, at det er et

problem, at der er lavet meget lidt forskning i udledninger fra dyr,

der holdes i et mere naturligt system med et liv på marken, naturligt

foder og lavere ydelse. De målinger, der findes, er hovedsageligt fra

dyr, der holdes i intensive systemer, hvor de fodres for at maksimere

ydelsen, og hvor dyrene lever et liv med meget lidt bevægelse.

“Leaders of

developed countries must

commit to reaching net zero as

close as possible to 2040. The limit

they should all aim to respect. This

can be done. Some have already

set a target as early as 2035.”

António Guterres,

Generalsekretær

for FN

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

HVAD MENER VI, NÅR VI

HENVISER TIL ØKOLOGI I VORES VEJ FOR

EN DANSK LANDBRUGSPRODUKTION?

Når vi bruger begrebet ”økologi” i vores rap-

port, henviser vi til de mål og principper, der

arbejdes efter i økologien

, og som er fastlagt

af den internationale organisation IFOAM. Det

betyder, at vi ikke er begrænset af EU’s øko-

logiregler, som de ser ud i dag, men stiller os

åbne overfor, at de vil kunne ændres på vejen

mod et bæredygtigt landbrugs- og fødevare-

system, så længe ændringerne respekterer de

økologiske mål og principper.

FEED NO FOOD-PRINCIPPET

Feed no food-princippet betyder, at

fødevareproduktionen per arealenhed

maksimeres ved, at dyrkede arealer bruges

til afgrøder til fødevarer, og at der ikke

dyrkes afgrøder alene til foder. Kvæg bruges

til at omsætte kløvergræs i sædskiftet til

kød og mælk samt til ekstensiv græsning af

naturarealer. Enmavede dyr som fjerkræ og

svin fodres primært med sidestrømme fra

fødevareproduktion samt græsprotein fra

bioraffinering af sædskiftegræs.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

METODE FOR BEREGNINGEN

For at nå de ni målsætninger, som vi har opstillet, har vi foretaget

følgende justeringer af Nye Markeder-scenariet fra Energistyrelsens

klimafremskrivning:

• Vi har fremrykket udtag af landbrugsarealer og reduktion af be-

standen af landbrugsdyr for at leve op til Vandrammedirektivet

i 2027 og målet om 65 % reduktion af klimagasudledninger fra

sektoren i 2030 og netto-nul i 2040.

• Vi har øget det areal, der omlægges til økologisk drift fra 50 % til

100 % i 2040.

• Vi har differentieret tilpasningen af antallet af husdyr mellem de

forskellige produktionsgrene, og justeret på sammensætningen

af husdyrholdet inden for de enkelte produktioner. Nye Marke-

der-scenariet er en simpel fremskrivning af det hovedsageligt

konventionelle landbrug i Danmark anno 2020 og indeholder

den samme tilpasning af husdyrholdet uanset dyretype. Vores

tilpasning følger af, at vi har valgt at anlægge et feed no food

princip, og at husdyrholdet skal indrettes med afsæt i de økologi-

ske principper og bidrage positivt til landbrugets økosystem.

• Endelig har vi med bistand fra Innovationscenter for Økologisk

Landbrug fået lavet en overslagsberegning af landbrugets

produktion af råvarer i 2040, der inkluderer landbrugsdyrene,

sædskifter, recirkulering af næringsstoffer, samt hvor mange

mennesker, der vil kunne brødfødes med vores forslag til en

fremtidig indretning af dansk landbrug.

I de følgende afsnit er der en gennemgang af resultaterne fra vores

beregninger. De samlede, detaljerede beregninger kan læses i

rapportens bilag 1, 2 og 3.

AREALFORDELING I 2040

For at opfylde kravet om klimaneutralitet i 2040, et rent vandmiljø

og mere plads til natur, viser vores beregninger, at der skal tages

godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til

680.000 hektar ud af dyrkning. De nuværende permanente græ-

sarealer vil fremover udelukkende blive afgræsset ekstensivt, de

tilføres ikke gødning og pløjes ikke om. Arealet med natur fordob-

les og arealet med skov øges med 30 %, når den fulde udtagning er

gennemført.

Store dele af de arealer, der ikke dyrkes, vil blive græsset primært af

kvæg i dele af eller hele året for at sikre god biodiversitet

og stabil

kulstoflagring

. En del af skovarealet vil være naturskov, og en del

vil være produktionsskov.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

FIGUR 2: AREALFORDELINGEN I DET ÅBNE

LAND I HENHOLDSVIS 2020 OG 2040

Landbrugsarealet, inkl. permanent græs,

udgør i dag 2.54 mio. hektar svarende til 59

procent af det samlede danske areal. Skov og

naturarealet udgør 1.09 mio. hektar, svarende

til 25 procent af det samlede danske areal. I

alt udgør arealerne i det åbne land 3.65 mio.

hektar svarende til 84 procent af Danmarks

landareal. I fremtiden bliver arealfordelingen

forskubbet markant til fordel for natur og skov.

De to figurer nedenfor illustrerer, hvordan det

kommer til at se ud.

Arealet fordeler sig sådan (I alt 3.65 mio.

hektar)

Afgrøder til foder:

Arealet med foderafgrøder vil falde fra at optage

76 % af det danske landbrugsareal til kun at udgøre 25 % af arealet.

Det svarer til henholdsvis 48 % af det åbne land i dag og 12 % i 2040.

Afgrøder til mad:

På de dyrkede arealer vil arealet med afgrøder til

human konsum vokse fra at udgøre ca. 16 % af landbrugsarealet til

at udgøre ca. 60%. Det svarer til henholdsvis 11 % af det åbne land i

dag og 27 % i 2040.

De permanente græsarealer

i landbruget udgør i dag ca.5% af det

åbne land. Frem mod 2040 vil dette areal ligge i kategorien lysåbent

natur.

Lysåben natur

er de heder, overdrev, strandenge og ferske enge,

der i et vist omfang også vil blive afgræsset ekstensivt. Dette areal

vil næsten blive fordoblet og vil inkludere nogle af de arealer, der

udtages som lavbundsjord.

Skovarealet

vokser med 300.000 hektar til i 2040 at udgøre ca.

870.000 hektar eller 24 % af det samlede areal i det åbne land.

Det dyrkede landbrugsareal

inklusiv, det der i dag er registreret

som permanent græs, vil falde fra 2,54 mio. hektar i dag til kun at

optage et areal på 1,67 mio. hektar i 2040.

16 %

FODERAFGRØDER

AFGRØDER TIL FØDEVARER

14 %

PERMANENT GRÆS

2020

48 %

ANDRE AFGRØDER

LYSÅBEN NATUR

11 %

SKOV

12 %

24 %

KLØVERGRÆS TIL FODER

AFGRØDER TIL FØDEVARER

ANDRE AFGRØDER

LYSÅBEN NATUR OG AREALER

MED EKSTENSIV GRÆSNING

SKOV

2040

27 %

30 %

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Hvor meget areal, der i sidste ende skal udtages for at

sikre vandmiljøet, afhænger af, hvor målrettet man er i

forhold til at udtage arealerne med størst kvælstofud-

vaskning

, samt hvordan de tilbageværende arealer

dyrkes. Der er for eksempel i dag et lavere kvælstoftab

fra økologiske end fra konventionelle marker, blandt

andet fordi der anvendes mindre gødning

. Stiig Mar-

kager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus

Universitet, vurderer, at det er nødvendigt at tage 15-30

% af det nuværende landbrugsareal ud af dyrkning for

at begrænse udvaskningen af næringsstoffer, herunder

særligt kvælstof, tilstrækkeligt. Han vurderer endvidere,

at alle indsatser, der skal sikre et vandmiljø i god mil-

jøtilstand, skal være på plads senest i 2027

Vi har regnet med, at der udtages 500.000 hektar

landbrugsjord gradvist frem mod 2027, hvilket svarer

til 19 % af landbrugsarealet anno 2020. Efter 2027 kan

tempoet i udtagning af areal fra dyrkning sættes ned

frem mod 2040.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

ANTAL LANDBRUGSDYR OG UDLEDNINGER

FRA LANDBRUGSDYR I 2040

Vores forudsætninger om at 1) alle dyr har gode forhold med et

liv på græs eller adgang til åben himmel, og at deres behov for

positive oplevelser og sansninger bliver respekteret, 2) at deres

antal afspejler den potentielle positive funktion, de har i landbru-

gets økosystem, 3) at de bliver fodret efter et feed no food princip

og 4) at den samlede landsektor går i netto nul til 2040 betyder, at

vi lander på en størrelse og sammensætning af husdyrholdet, som

giver en reduktion i klimaudledningen på 78 % fra 7,76 mio. tons

CO2e til kun 1,67 mio. tons CO2e

Det indebærer, at kvægbruget årligt vil ligge på ca. 610.000 kvæg,

heraf 160.000 malkekøer, produktionen af slagtesvin er på ca. 1,3

mio. dyr årligt, og fjerkræproduktionen på ca. 33 mio. dyr årligt, hvor-

af knap 30 millioner er slagtekyllinger

Bestanden af små drøvtyggere, det vil sige får og geder, vil ligge på

ca. 190.000 dyr årligt. Antallet af heste og hjorte antager vi er uæn-

dret i 2040. Vi forventer, at produktionen af mink er helt ophørt.

Antallet af heste og hjorter antager vi er uændret i 2040. Vi forven-

ter, at produktionen af mink er helt ophørt.

Størrelsen på kvægholdet er styret af behovet for kvæg til græsning

af naturområder og permanente græsarealer, samt til at æde det

kløvergræs, som er et vigtigt omdrejningspunkt for det robuste

sædskifte. Populært sagt fungerer kløvergræsset som sædskiftets

biologiske kvælstofmotor, fordi det fikserer kvælstof fra luften, som

det stiller til rådighed for markens afgrøder.

Vi har regnet med, at sædskifterne indeholder ca. 30 % kløver-

græs, som anvendes primært som foder til kvæg. På grund af den

høje metanudledning fra kvæg har vi imidlertid valgt at begræn-

se antallet af kvæg yderligere i vores beregning, så der ikke er

flere, end at klimaregnskabet for Danmarks landsektor kan gå i

netto-nul i 2040.

Det giver et overskud af kløvergræs fra sædskiftet, som anven-

des til bioraffinering af græsprotein til enmavede dyr, samt som

biomasse til biogas.

Reduktion i CO2e-udledningen fra kvæg er højere end reduktio-

nen i antal dyr, fordi vi udover at tilpasse antal kvæg også ændrer

på forholdet mellem antal malkekøer og det øvrige kvæghold,

det vil sige kvier, handyr og ammekvæg. Malkekøer har en langt

højere udledning pr. dyr end de øvrige dyr på grund af et større

foderoptag og dermed øget udledning fra fordøjelsen. Ændringen

i sammensætningen er også i god overensstemmelse med, at vi har

behov for græssere til at sikre lysåben natur, og den opgave løses

bedst af dyr, der ikke skal ind til daglige malkninger.

Når vi regner ud fra tallene i Energistyrelsens klimafremskrivning

2023, når vi frem til, at kvægholdet skal reduceres med 70 % i 2040

sammenlignet med 2020. Målt på den samlede CO2e-udledning fra

kvæget, når vi en reduktion på ca. 75 % i 2040.

Den beregnede emission fra et kvæghold, som lever op til vores

kriterier for fremtidens kvæghold, må imidlertid forventes at

være lavere end den emission, vi regner os frem til ud fra tallene

i klimafremskrivningen. Det skyldes, at tallene i Energistyrelsens

klimafremskrivning er baseret på dyr, der har en meget høj ydelse

sammenholdt med den ydelse, vi forventer i et kvægbrug, hvor dy-

rene primært skal leve af græs, og hvor vi vil skifte til racer, der kan

fungere på mere ekstensivt foder. Et lavere foderoptag og ydelse

påvirker emissionen fra fordøjelsen.

Dernæst har henholdsvis et hollandsk studie fra 2021

og et nyligt

svensk studie

givet grundlag for at forvente, udledningen fra

fordøjelsen fra kvæg reduceres med 30%, når kvæget kun græsser

frisk græs og ikke staldfodres.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

”De emissionsfaktorer, som i dag

bruges under IPCC-standarderne, er baseret

på målinger fra staldfodrede dyr, der fodres med

højenergifoder for at opnå en høj ydelse. Forsknings-

resultater fra malkekøer på græs i Holland viser lavere

emissioner fra fordøjelse og gødning, når dyrene græs-

ser. Det tyder på, at emissionen er lavere end IPCC-stan-

darderne, hvis dyrene sættes tilbage i et system, der er

mere naturligt, hvor vi udnytter deres forskellige forcer

og accepterer en lavere ydelse og tilvækst. Vi har behov

for at undersøge de forhold nærmere i en

dansk kontekst.”

Julie Cherono Schmidt Henriksen, PhD. i Animal

Science, Chefkonsulent og teamleder,

Innovationscenter for Økologisk

Landbrug

Endelig reduceres ifølge Det Internationale Klimapanel

IPCC’s 2019-guidelines

metan- og lattergas-emissi-

onen fra køernes gødning, når de går på græs, med

henholdsvis 90 % og 33 %.

Med forbehold for at der er behov for mere forskning for

at bekræfte, at der er en lavere udledning fra fordøjelsen

fra kvæg, der græsser på marken, samt at effekten skal

fastlægges mere præcist, har vi lavet en overslagsbe-

regning, der viser, at det kan betyde, at kvægholdet kun

skal reduceres med ca. 65 %

. Det er under forudsæt-

ning af, at dyrene er på græs 70 % af året og kun æder

det græs, de selv græsser på marken.

Antallet af enmavede dyr, det vil sige fjerkræ og svin, er

begrænset til det antal, der kan fodres med sidestrøm-

me fra fødevareproduktionen samt græsprotein fra

kløvergræs i sædskiftet.

I beregningerne på søer, smågrise og slagtegrise i 2040

er der lagt til grund, at grisenes genetik ændres, så

søerne i gennemsnit får 20 smågrise om året, hvilket

giver en markant reduceret pattegrisedødelighed, og at

eksporten af levende smågrise stoppes.

Fjerkræ belaster klimaregnskabet væsentligt mindre,

men produktionen reduceres som følge af feed no

food-princippet, og som følge af behov for tilpasninger,

der skal sikre en bedre dyrevelfærd. Det vil bringe os

i retning af mere ekstensive racer og hvor der lægges

vægt på, at dyrene bruger udearealerne aktivt, hvilket

sætter en begrænsning for dyrenes daglige tilvækst.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Figur 3: Udledning af CO2 e pr. dyregruppe i 2020 og 2040 og den samlede udledning i 2020 og 2040.

Den samlede udledning falder

med 78 %. Udledningen fra grise falder med ca 94 %. Udledningen fra kvæg falder med ca. 74 %, udledningen fra fjerkræ falder med ca.

75%, udledningen fra gruppen andre dyr falder med ca. 23 %

Udledning mio. tons CO

pr. dyregruppe

74 %

Udledning i CO

for alle dyr

78 %

94 %

75 %

23 %

SAMLEDE KLIMAEFFEKT AF VORES

SCENARIE

Klimaaftrykket fra vores samlede land-

sektor falder med knap 70 % til 2030

og når netto-nul i 2040, når man følger

vores forslag til en vej for landbruget

med et reduceret landbrugsareal, mere

skov og en mindre husdyrproduktion.

Reduktionen i 2030 er større end

den reduktion, der er aftalt til 2030 i

landbrugsaftalen, men vi når en højere

reduktion i 2030, fordi vi anlægger

som præmis, at der tages det nødven-

dige antal hektar jorde ud af dyrkning

til 2027 for at opfylde kravet i Vand-

rammedirektivet om god økologisk

tilstand i vandmiljøet.

Figur 4 viser emissionen i mio. tons CO2e fra landsektoren i henholdsvis 1990,

2020, 2030 og 2040,

hvor vi når netto-nul. I 2020 er der reduceret med 25 %. I 2030 er

der reduceret med knap 70 %, og i 2040 er der reduceret med 100 %. Den store reduk-

tion til 2030 er drevet af målet om at sikre god tilstand i vandmiljøet, hvilket betyder, at

der tages mange arealer ud af dyrkning på kort tid.

Udledninger i Mtons CO

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

DET GLOBALE

BEHOV FOR FØDEVARER

Der produceres allerede nu tilstrækkeligt

med fødevarer i verden til at imødekomme behovet, når

verdensbefolkningen stiger. Det globale madspild er dog alt

for højt. Ifølge FN sker der et fødevaretab på 13 % mellem

høst og detailhandel og foodservice, mens FN estimerer, at

17 % af fødevareproduktionen går til spilde i vores hushold-

ninger, i foodservice og i detailhandlen

. Det er tillige værd

at bemærke, at Danmarks forbrug af fødevarer og foder-rå-

varer til biobrændstoffer kunne brødføde 2,3 millioner men-

nesker

. Brugen af biobrændstoffer øger desuden prisen på

vigtige basisfødevarer såsom vegetabilske olier, hvede og

sukker

, hvilket udgør en udfordring i de lande, hvor der er

problemer med sult og fattigdom. Ligeledes er den globale

fordeling af fødevarer ulige fordelt. På verdensplan lever

over 800 millioner mennesker dagligt i sult

, mens 1,9 milliarder voksne ifølge WHO

er overvægtige.

DEN NYE VEJ IMØDEKOMMER PROTEINBEHOVET

TIL 12 MIO. MENNESKER

Et landbrug, der indrettes, som vi foreslår, vil kunne imødekomme

proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker

. Det betyder, at

vores landbrug, når det indrettes efter vores scenarie, producerer

mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag.

Produktionen er opgjort i proteinforsyning, fordi adgangen til

protein er den begrænsende faktor for en god ernæring. Der kan

produceres mange kalorier med olieafgrøder, men det sikrer ikke

en værdifuld ernæring.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at stivelse set på

tværs af verdens regioner ifølge opgørelser fra EAT Lancet fylder alt

for meget i vores kost

. Ud fra en ernæringsmæssig betragtning

vil det derfor ikke have samme værdi for den globale ernæring, hvis

Danmark omstiller sin landbrugsproduktion til at producere stivelse

og olie frem for protein.

Når vi laver en overslagsberegning med samme metode, som vi har

anvendt til at beregne proteinproduktionen i 2040, viser den, at

dansk landbrug med sin nuværende indretning producerer protein

til godt 16 millioner mennesker. Samtidigt er der en import af soja-

skrå til husdyrproduktionen svarende til, hvad der kunne opfylde

proteinbehovet hos 23 millioner mennesker.

Det vil sige, at den

danske husdyrproduktion bruger mere protein, end den leverer til

vores tallerkner. Ud over import af soja-skrå er der også en import

af raps og solsikke, som vi ikke har regnet med.

Vores forslag til en fremtidig indretning af det danske landbrug vil

altså ikke blot sikre mad nok til mindst samme antal mennesker som

i dag, det vil sikre protein til 19 millioner flere mennesker end i dag.

Vi kan producere protein til 12 millioner uden at importere proteinaf-

grøder til vores dyr, og vi har ikke det underskud på proteinbalancen

svarende til proteinforsyningen til 6 millioner mennesker, som ledsa-

ger den danske husdyrproduktion anno 2020. Det skal her nævnes,

at vi i beregningen på proteinforsyning ikke har set på aminosyre-

sammensætningen i den producerede mængde protein.

Proteinforsyningen i vores scenarie kommer særligt fra dyrkning

af korn, bælgsæd og raps. Dertil vil der blive dyrket grøntsager på

både friland og i væksthuse samt frugt, bær og nødder. Vi har ikke

regnet på disse afgrøders bidrag til fødevareforsyningen, de er

indeholdt i kategorien “andet” i vores bilag med beregninger, men

vi anbefaler, at vi i Danmark arbejder for at udvide arealet med

grøntsager, frugt, bær og nødder. I EAT Lancet-rapporten, hvor de

har opstillet deres bud på en kostsammensætning inden for de

planetære grænser, fremgår det, at frugt, bær og nødder er under-

repræsenteret i kosten i alle regioner i verden.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

“I 30 år har vi konsekvent

overvurderet, hvor mange penge vi har

tjent. Medregner man alt det, vi skylder naturen

for at have tæret på dens ressourcer,

er vi 245 mia. kr. i minus.”

“Tallet betyder, at det officielle nationalregnskab

overvurderer vores nationalindkomst med godt 10 %,

når vi tager hensyn til miljøomkostningerne ved den

økonomiske aktivitet. Det er især omkostningerne

ved luftforurening, biodiversitetstab og drivhusgas-

udledninger, der trækker Danmarks grønne

nationalindkomst ned.”

Peter Birch Sørensen, professor i økonomi,

Københavns Universitet

7. OPGØR MED OVERTRÆK PÅ NATURENS

RESSOURCER OG SPAREDE

SUNDHEDSOMKOSTNINGER

Der er en lang række samfundsøkonomiske gevinster ved

at omstille landbrugsproduktionen og fødevareforbruget,

som ikke medtages i de nuværende regnemodeller for

Danmarks økonomi. I et langsigtet perspektiv vil gevin-

sterne betyde store besparelser på blandt andet sund-

hedsområdet og færre udgifter til naturgenopretning,

nye drikkevandsboringer og mulig fremtidig rensning

af forurenet drikkevand, og at havmiljøet ikke længere

forringes af næringsstoffer fra landbruget. Vi mener, at det

er afgørende, at de politiske beslutningstagere medregner

disse besparelser, når de sætter retningen for fremtidens

landbrugsproduktion og fødevareforbrug.

DET AKTUELLE OVERTRÆK PÅ NATURENS

RESSOURCER KOSTER DANMARK 245 MIA. KR. ÅRLIGT

En gruppe forskere, anført af professor i økonomi ved

Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, lancerede

i januar 2023 to nye, grønne regnemodeller: Danmarks

grønne bruttonationalprodukt (BNP) og ‘Grøn RE-

FORM’-modellen.

Formålet med de nye grønne regnemetoder er at sætte en

pris på forbruget af naturressourcer, tab af biodiversitet

og forurening af klima og miljø

– herunder omkostnin-

ger forbundet med forurening af luften, vandmiljøet og

drikkevandsboringer – som vores økonomiske aktiviteter

medfører

. Danmarks grønne BNP er det traditionelt be-

regnede BNP fratrukket forringelsen af naturressourcerne,

som ifølge forskergruppen koster samfundet 245 mia. kr.

årligt. ‘Grøn REFORM’-modellen bør fremover bruges til at

medregne prisen på trækket på eller gevinsten ved genop-

retning af naturens ressourcer, når ny politik vedtages.

FUND AF PESTICIDRESTER I

AKTIVE DRIKKEVANDSBORINGER

I 2023 er der per 20. august 2023 analyseret 1.309

aktive, danske drikkevandsboringer. Ud af disse blev der

fundet pesticidrester i 678 drikkevandsboringer, hvor 174

var over grænseværdien på 0,1 µg/l

. Det svarer til, at der

i de danske drikkevandsboringer i 2023 er fundet pesti-

cidrester i 51,8 % af de analyserede boringer, og at der var

fund over grænseværdien i 13,3 % af boringerne.

Danmarks Naturfredningsforening anslår, at prisen for

oprettelsen af ny boring til 100 meter under terræn, samt

nedlægning af rør i 80 cm under terræn, der samlet skal

erstatte en forurenet boring, vil ligge på ca. 5-10 mio. kr.

Prisen kan variere meget afhængigt af afstand til

eksisterende ledningssystemer. Vandværkerne

lukker dog i dag kun få boringer,

da de blander forurenet

og rent drikkevand.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

SUNDHEDSØKONOMISKE GEVINSTER

Beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)

ved Københavns Universitet lavet for Fødevarestyrelsen viser, at der

ville være en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 6 mia. kr, og at

1.000 for tidlige dødsfald ville kunne undgås hvert år, hvis danskerne

gennemsnitligt fulgte kostrådene. Det ville give en samfundsgevinst

på 20 mia. kr, hvis hver enkelt dansker efterlevede kostrådene

De beregnede gevinster består af færre omkostninger i sundheds-

væsenet, flere år på arbejdsmarkedet samt værdien af øget livskvali-

tet. Det skyldes, at en sundere kost giver færre livsstilssygdomme

som hjertekarsygdom, type 2-diabetes samt en række kræftformer,

der opstår som følge af uhensigtsmæssige kostvaner. Danskerne spi-

ser i dag gennemsnitligt for meget rødt og forarbejdet kød og for lidt

frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, samt fisk og skaldyr

NATURGENOPRETNING: FOR HVER KRONE, VI BRUGER, FÅR VI

GENNEMSNITLIGT 18 KRONER IGEN

Europa-Kommissionen har i forbindelse med sit forslag til Forordnin-

gen for Naturgenopretning udarbejdet en konsekvensanalyse, der

beregner gevinsterne for samfundsøkonomien ved at genoprette

naturen. Gevinsterne udgøres blandt andet af værdien ved at fjerne

og lagre kulstof fra atmosfæren, større modstandsdygtighed over for

ændringer i klimaet, samt de mange tjenester, som sunde og robuste

økosystemer leverer, herunder flere bestøvende insekter, øget poten-

tiale for turisme og arealer til ekstensiv græsning.

Konsekvensanalysen konkluderer, at det frem mod 2050 vil koste 154

mia. euro at genoprette naturen i EU, mens gevinsterne opgøres til

1.860 mia. euro frem mod 2070. Det vil sige, at hver krone, EU-landene

bruger på genopretning, i gennemsnit giver en gevinst for samfundet

på 12 kroner. Gevinstens størrelse afhænger af typen af økosystem.

I Danmark er der særligt store, økonomiske gevinster ved natur-

genopretning af vådområder ved kysterne. Disse bidrager med

gevinster i form af kulstoflagring, reduktion af udledninger af næ-

ringsstoffer fra landbruget og et stort potentiale for øget turisme.

For Danmark er de samlede gevinster ved naturgenopretning på

land opgjort til 24 mia. kr., mens omkostningerne er opgjort til 1,3

mia. kr. Danmark vil dermed i gennemsnit få 18 kroner tilbage for

hver krone, der bruges på naturgenopretning på land

“Ved at skære ned på

kødet og spise mere grønt, får vi flere

raske leveår sammen med vores nærmeste.

Samtidig estimeres det at give ekstra 12 mia. kr.

til samfundet, når vi skal håndtere færre af de

livsstilssygdomme og helbredsproblemer, der

følger med en usund kost. Jeg har ikke som så-

dan noget imod kød, men der er store gevinster

for alle ved at skære ned på forbruget. Dertil

kommer, at det er godt for klimaet, fordi det

giver mindre udledning af drivhusgasser, så

det er positivt hele vejen rundt.”

Forhenværende fødevareminister

Rasmus Prehn (S)

VED AT BESKYTTE

BESTØVERE KAN VI UNDGÅ ET

GLOBALT TAB PÅ 1-2 % AF BNP

Forskning viser, at naturgenopretning kan spille en

stor rolle for bevarelsen af bestøvende insekter som

vilde bier og sommerfugle ved at sikre dem leveste-

der med tilstrækkeligt fødegrundlag og muligheder

for egnede boer og overvintring, samt ved at mind-

ske deres udsættelse for pesticider.

Bestøvning fra vilde insekter er vigtig for at opret-

holde og øge udbytterne på de dyrkede arealer. Det

anslås, at et kollaps i bestandene af vilde bestøvere

vil medføre et globalt fald i BNP på 1-2 %, som resul-

tat af mindre landbrugsproduktio

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

GEVINST VED MINDRE ANTIBIOTIKARESISTENS

Ved at reducere forbruget af antibiotika i den animalske produktion

kan udviklingen af antibiotikaresistens begrænses. For at det kan

lykkes, skal landbrugsdyrene holdes under forhold, hvor dyretæt-

heden er mindre, og de skal have adgang til frisk luft og marker og

gives mulighed for at opbygge et naturligt og stærkt immunforsvar.

Med en mere ekstensiv, animalsk produktion, som sker med respekt

for dyrenes biologi og behov, kan man reducere forbruget og an-

tallet af antibiotikabehandlinger betydeligt. I en sådan produktion

kan dyrene i langt højere grad holdes raske ad naturlig vej, fordi der

ikke anvendes produktionsmetoder, der systematisk øger omfan-

get af behandlingskrævende sygdomme.

På den måde kan man undgå, at landbruget spiller en problematisk

rolle i udvikling og opformering af antibiotikaresistens.

De seneste opgørelser viser, at forbruget af antibiotika til dyr i Dan-

mark udgør cirka to tredjedele af det samlede antibiotikaforbrug.

Sådan har det været de seneste 10 år

I 2021 blev der brugt 133 tons aktivt stof til dyr og mennesker sam-

let. Heraf blev 45 tons brugt til mennesker, 83 tons til landbrugsdyr,

og 5 tons til alle øvrige dyr.

Ifølge WHO truer antibiotikaresistens den globale sundhed og har

store negative økonomiske konsekvenser. Hvis udviklingen fortsæt-

ter, kan det føre til et økonomisk tab for verdens-

økonomien på 100 billioner USD i 2050

“Når man producerer

billigt kød med brug af store mængder

antibiotika, producerer man samtidig en masse

resistente bakterier, og disse bakterier kan smitte

videre til mennesker.”

”Antibiotika er afgørende vigtige lægemidler for

sundhedsvæsenet. Derfor skal de prioriteres til be-

handling af syge mennesker med infektioner og ikke

til industriel masseproduktion af billigt kød. Det bur-

de være åbenlyst, at hensynet til folkesundheden bør

vægtes over hensynet til fødevareproducenterne.”

Hans Jørn Kolmos, Professor, dr. med.,

Forskningsenheden for

Klinisk Mikrobiologi,

Syddansk Universitet

Figur 5. Forbrug af antibiotika i svinebesætninger i 2022

opgjort i doser per 100 dyredage

. Af de 88 tons antibi-

otika, der i 2021 blev anvendt til dyr i fødevareproduktion

og familiedyr, blev 82 % givet til svin (opgjort i tons aktivt

stof )

. Der blev udleveret markant mindre til behandling af

økologiske svin end til ikke-økologiske svin

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

8. KATALOG OVER KONKRETE, POLITISKE TILTAG

I dette afsnit præsenterer vi en række konkrete, politiske tiltag, som

skal skabe grundlaget for en ny vej for landbruget.

Vi har struktureret tiltagene inden for fem overordnede indsats-

områder:

1. Tiltag, der sikrer sande produktionsomkostninger og sammen-

hæng mellem fødevarernes pris og deres aftryk på planeten.

2. Tiltag, der gør Danmark til frontløber som producent og forbru-

ger af økologiske, plantebaserede fødevarer.

3. Tiltag, der tilpasser landbrugsdyrenes antal til deres rolle i føde-

varesystemet, og sikrer at dyrevelfærden tilgodeses.

4. Tiltag, der sikrer udtagning af landbrugsjord til klima, natur,

vandmiljø- og drikkevandsbeskyttelse samt økonomisk tryghed

og finansiel stabilitet.

5. Tiltag, der strammer regler for brug af foder, gødning og sprøjte-

midler samt tilvejebringer ny faglig viden.

8.1. TILTAG, DER SIKRER SANDE PRODUKTIONSOMKOSTNINGER OG SAMMEN-

HÆNG MELLEM FØDEVARERNES PRIS OG DERES AFTRYK PÅ PLANETEN

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil fremlægge et

forslag til klimaafgift på landbruget. Det byder vi velkommen og

mener samtidig, at det er afgørende, at en klimaafgift på landbru-

get bliver udformet helhedsorienteret, så den sikrer en bæredygtig

udvikling og ikke blot et klimaoptimeret landbrug.

Dette er nødvendigt for at fremme et landbrug, der holder sig in-

den for de planetære grænser, og Aarhus Universitet advarer også

politikerne mod at se ensidigt på klima, da det kan føre til en subo-

ptimering, når opgaven er at fremme et bæredygtigt landbrug.

Derfor kommer vi i de følgende afsnit som det første med vores

bud på, hvordan en helhedsorienteret klimaafgift bør udformes.

“Fødevareproduktionen

påvirker ikke kun klimaet, men

også andre bæredygtighedskriterier, der er

højt prioriteret. Der vil være situationer, hvor visse pro-

dukter har lav klimapåvirkning, men stor negativ effekt

på biodiversitet, økotoksicitet eller dyrevelfærd – eller

vise versa. I guidningen af forbrugere og politikere til

at træffe de mest bæredygtige valg som samtidig kan

understøtte en klima- og miljøoptimering af vores fø-

devareproduktion – er det vigtigt, at undgå en risiko for

suboptimering ved udelukkende at fokusere på klima. På

den baggrund er der behov for videreudvikling både af

metoder, påvirkning og definering af de nødvendige data

for kategorier som biodiversitet, jordkvalitet,

kulstoflagring og økotoksicitet samt effekt på andre

økosystemtjenester og dyrevelfærd.”

Fra Vidensyntese om livscyklusvurderinger og klima-

effektivitet i landbrugssektoren

DER BØR INDFØRES EN HELHEDSORIENTERET KLIMAAFGIFT

FOR LANDBRUGET

Landbruget bør omfattes af en ensartet og helhedsorienteret

klimaafgift på samme niveau, som er vedtaget for industrien og

med ikrafttræden i 2025. Afgiften skal understøtte en strukturel

omstilling mod et mere plantebaseret landbrug og et fødevarefor-

brug, der følger de officielle kostråd.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

Klimaafgiften bør opgøres på baggrund af bedrifternes CO2e-ud-

ledninger. Udformningen af afgiften bør meldes ud snarest, så

landbruget hurtigst muligt indleder tilpasninger af bedrifterne og

ikke træffer beslutninger eller foretager investeringer i teknologi,

som udsætter eller gør det unødigt dyrere at nå målet om net-

to-nul CO2e-udledninger inden 2040.

Afgiften bør introduceres gradvist frem mod 2030, og om nødven-

digt bør den hæves yderligere frem mod 2040. Afgiften bør baseres

på et klimaregnskab, der også medtager ressourcer, der købes ind

til bedriften som foder, energi, maskinstationsarbejde og dyr, så

den totale udledning er opgjort i overensstemmelse med

EU guide-

lines for European Sustainability Report Standards

(ESRS). Herunder

er det vigtigt, at klimaaftrykket fra eksempelvis foder og gødning,

der er produceret uden for Danmarks grænser, også indgår i afgifts-

grundlaget, så der er et incitament til at mindske importen af foder

og hjælpestoffer, og i stedet producere det i Danmark.

Afgiften bør indrettes, så klimaeffektiviseringer ikke sker på bekost-

ning af andre væsentlige forhold i et bæredygtigt fødevaresystem.

Den bør således ikke belønne reduktioner i udledning ved hjælp af

metoder, der tilsidesætter landbrugsdyrenes behov og øger produk-

tionspresset på dyrene med direkte eller indirekte konsekvenser for

dyrevelfærd. Tilsvarende bør der sikres et ligeværdigt incitament til at

sikre plads til natur, det rene drikkevand og et rent vandmiljø.

Ved at den samlede klimaafgift gøres helhedsorienteret, skabes

der mulighed for, at varernes sande omkostninger også afspejles i

prisen. Det motiverer samtidig til en landbrugsproduktion og -for-

brug i retning af et mindre klimabelastende og mere bæredygtigt

fødevaresystem.

PRINCIPPERNE FOR BUNDFRADRAG BØR TILSKYNDE TIL

STRUKTUREL OMSTILLING

Klimaafgiften på produktionsleddet bør komme med et tilhørende

bundfradrag, der skal sikre, at alle landbrug, også dem med høj emis-

sion, har mulighed for at omstille sig. Bundfradraget bør modsvares af

en afgift på de mest belastende animalske produkter i forbrugsleddet.

Hovedparten af afgiften bør være på produktionsleddet for at sikre

tilskyndelse til at reducere udslip, samt at produktion til eksport

også omfattes. Men forbrugsafgiften er også vigtig, dels fordi den

tilskynder forbrugerne til at efterspørge de mindst klimabelastende

varer, og dels fordi den ikke kan omgås ved at købe importere-

de varer, da disse også pålægges forbrugsafgift. Dermed giver

forbrugsafgiften mulighed for, at det samlede afgiftsniveau kan

komme op på et niveau, der medfører de fornødne adfærdsændrin-

ger, så vi som minimum efterlever det aftalte reduktionsmål i 2030,

som er fastsat i landbrugsaftalen fra 2021, og det nationale mål, der

er fastsat i EU’s byrdefordelingsaftale.

Bundfradraget må ikke sænke den samlede klimaeffekt af afgiften,

og det må ikke låse landbruget fast i den nuværende produktions-

form, men skal derimod tilskynde til en strukturel omstilling. Dette

kan opfyldes ved, at bundfradraget fastsættes på baggrund af både

et øvre niveau for et accepteret CO2e-aftryk og et minimumskrav til

plads til natur og biodiversitet i agerlandet, beskyttelse af drikke-

vandet mod pesticider, reduktion af kvælstoftab til vandmiljøet,

sikring af god dyrevelfærd og dermed et markant lavere antibiotik-

aforbrug. Kravene til klimatiltag og plads til natur sidestilles som li-

geværdige krav. Det accepterede CO2e-aftryk, det vil sige bundfra-

draget, reduceres i takt med, at landbrugets samlede udledninger

reduceres, så det sikres, at landbruget konstant bevæger sig mod

målet om, at Danmark bliver klimaneutralt i 2040.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

DEN HELHEDSORIENTEREDE KLIMAAFGIFT BØR

INDTÆNKES I EN NY UDFORMNING AF LANDBRUGSSTØTTEN

En helhedsorienteret klimaafgift kan introduceres ved at byg-

ge den ind i landbrugsstøtten samtidig med, at udformningen

af landbrugsstøtten ændres. I stedet for at være en traditionel

hektarstøtte, hvor landmænd betales for at eje jord, bør landbrugs-

støtten fremadrettet primært bruges til at betale for natur-, miljø-,

klima- og dyrevelfærdsmæssige bidrag gennem basisstøtten og

suppleret af det, der i EU’s landbrugsstøtte hedder eco-schemes

eller på dansk bio-ordninger. Det har Danmark allerede mulighed

for at gøre med den nuværende udformning af EU-forordningen for

strategiske CAP-planer, og det ligger i direkte forlængelse af EU’s

Jord til bord-strategi (Farm to Fork).

Ved at bygge afgiften ind i landbrugsstøtten undgår man at skulle

etablere et nyt administrativt system i Skatteministeriet. Derved

sænkes administrationsomkostningerne for afgiftsopkrævning

og tilbageførsel af midler betydeligt, og der frigives flere penge til

selve omstillingen af landbruget.

Provenuet fra afgiften på produktionsleddet, inklusive de tilbage-

holdte midler, bør føres tilbage til landbruget på en måde, som

fremmer de driftsformer, der klarer sig bedst på områderne klima,

miljø, natur og dyrevelfærd. Det kan gøres ved, at midlerne føres

over i en bio-ordning, så der sker en omfordeling af midlerne fra

bedrifter med høj klimabelastning og lille naturbidrag til bedrifter,

der klarer sig bedre.

INDTÆGTERNE FRA EN AFGIFT PÅ FORBRUGSLEDDET BØR

BRUGES PÅ EN GRØN CHECK OG STRUKTURELLE TILTAG

De opkrævede afgiftsmidler fra forbrugsleddet kan dels bruges til

at kompensere lavindkomstgrupper, eksempelvis gennem en grøn

check, dels til strukturelle tiltag, som gør grøn mad mere tilgænge-

ligt for alle samfundsgrupper. Det anbefales, at mindst halvdelen af

provenuet bruges til strukturelle tiltag.

Nogle af disse tiltag vil være kompetenceløft af de professionelle

køkkener og andre professionelle, uddannelse, oplysning, kampag-

ner, forskning og produktudvikling; tiltag som kan støttes gennem

Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Andre eksempler på tiltag

kunne være støtte til økologisk, grøn skolemad, gratis økologisk

skolefrugt og -grønt, samt skattefrihed for modtageren af arbejds-

giverbetalte, plantebaserede, økologiske måltidskasser.

Denne kombination af tiltag har en stærk social profil, fordi den, ud-

over den grønne check, mindsker uligheden i sundhed via de offent-

lige måltider og måltidskasserne. Samtidig sikrer den de nødvendige

midler til uddannelse, oplysning, udvikling og forskning.

I udformningen af en produktafgift bør der tages højde for, at økolo-

giske produkter i dag er markant dyrere end ikke-økologiske produk-

ter, fordi det nuværende system ikke sikrer omkostningsægte priser.

Dette kan løses ved at momsfritage økologi og indrette afgiften

på produktionen helhedsorienteret. Eller man kan gøre afgifter på

produktniveau helhedsorienterede, så de tager højde for andre bæ-

redygtighedskriterier, så økologiske varer ikke udsættes for yderligere

konkurrenceforvridning i forhold til de konventionelle produkter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

DER ER EN

STOR KLIMAGEVINST

VED AT OMLÆGGE KOSTEN

Ifølge Klimarådet vil udledningerne fra den

danske befolknings fødevareforbrug reduceres

med 2,6-3,9 mio. ton CO2e om året, hvis alle i Dan-

mark omlægger deres kost til at følge de officielle

kostråd. Det svarer til at reducere udledningerne

fra danskernes kost med 29-41 %. Hvis

alle følger en vegetarisk kost, kan

udledningerne reduceres

med yderligere 0,5-1,6 mio.

ton CO2e om året

8.2. TILTAG, DER GØR DANMARK TIL FRONTLØBER SOM PRODUCENT OG

FORBRUGER AF ØKOLOGISKE, PLANTEBASEREDE FØDEVARER

Hvis Danmark skal kunne producere mad til mindst samme antal

mennesker som i dag på et mindre areal og respektere de planetæ-

re grænser, er det nødvendigt at producere mere mad til men-

nesker frem for foder til dyr. Derfor kommer vi her med forslag til

tiltag, som kan gøre Danmark til en frontløber for plantebaserede

fødevarer. Forslagene kan læses i sammenhæng med Handlings-

plan for plantebaserede fødevarer, der er udarbejdet som en del af

Landbrugsaftalen 2021.

FONDEN FOR PLANTEBASEREDE FØDEVARER

BØR TILFØRES FLERE MIDLER

Med Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som også har et stærkt

fokus på økologi, samt Handlingsplanen for Plantebaserede Føde-

varer, som begge blev vedtaget i forbindelse med landbrugsaftalen

i oktober 2021, har Danmark taget de første, vigtige skridt i retning

af en frontløber-rolle inden for plantebaserede fødevarer.

Fonden bør imidlertid tilføres flere midler. Københavns Universitet,

Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og SEGES Inno-

vation

anbefaler i en fælles rapport, at der investeres i alt ca. 600

mio. kr. offentlige midler årligt frem mod 2030 i at udvikle værdikæ-

den for plantebaserede fødevarer.

Det vil sige, at der årligt skal tilføres mindst 515 mio. kr. ud over de

nuværende 85 mio. kr., som Fonden for Plantebaserede Fødevarer

allerede får tilført hvert år indtil 2030.

DET OFFENTLIGE FORBRUG BØR GÅ FORAN I

OMSTILLINGEN TIL MERE KLIMAVENLIG OG ØKOLOGISK MAD

De nye kostråd fra januar 2021 er en vigtig løftestang i omstillin-

gen til en sundere og mere klimavenlig kost. Kostrådene indehol-

der blandt andet en anbefaling om at spise flere bælgfrugter og

mindre kød. Nu skal det offentlige selv overholde dem. Af hensyn

til folkesundheden, men i høj grad også fordi, der er brug for, at det

offentlige også tager ansvar for at skabe den efterspørgsel, der kan

støtte op om den grønne omstilling af fødevaresystemet.

Derfor anbefaler vi, at Folketinget sikrer:

• Omstilling af de cirka én million måltider, som dagligt serveres i

de offentlige køkkener, så de følger kostrådene. Herunder er der

brug for efteruddannelse af køkkenprofessionelle i at tilberede

sund, nærende og velsmagende mad med planter som måltidets

hovedbestanddel.

• Incitamenter for, at private kantineordninger også følger kostrådene.

• At alle statslige køkkener som minimum har sølvmærke i økologi

i 2025, og at alle offentlige køkkener arbejder i retning af det

økologiske guldmærke i 2040.

• Økologiske fødevarer varer fritages for moms. Økologiske føde-

varer er dyrere end ikke-økologiske produkter, fordi negative

eksternaliteter som effekten på bestøvere, forurening af grund-

vand, dårligere dyrevelfærd, etc., er gratis.

Staten har som følge af den højere pris på økologiske fødevarer

et højere provenu fra moms på salg af økologiske varer sammen-

holdt med salg af de samme ikke-økologiske varer. Det er meget

uhensigtsmæssigt, hvis markedet skal trække omstillingen til mere

økologi og dermed et landbrug med færre negative eksternaliteter.

I EU’s handlingsplan for økologi, som er en central del af EU’s Fra

jord til bord-strategi, foreslår Europa-Kommissionen, at medlems-

staterne kan sænke momssatserne for at fremme efterspørgslen

på økologiske varer som en del af omstillingen til et bæredygtigt

fødevaresystem

. EU’s reviderede momsdirektiv giver mulighed

for differentieret moms inklusiv momsfritagelse på varer, herunder

fødevarer, når det sker for at beskytte miljøet, så længe princippet

om fiskal neutralitet respekteres

. Økologi er en certificeret og

velafgrænset varekategori, hvor momsfritagelse vil være relativt

ukompliceret at gennemføre.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

DANSKERNE

SPISER ALT FOR

LIDT FRUGT OG GRØNT

Kun 10 % af voksne danskere spiser den an-

befalede mængde frugt og grønt

. Blandt

børn op til 12 år går det en anelse bedre,

men ikke blandt børn over 13 år, og det

store flertal af alle børn er stadig langt fra

at opfylde kostrådene. De 4-18-årige spiser

i gennemsnit 341 gram frugt og grønt om

dagen, og indtaget falder med alderen. Kun

7 % af de 13-18-årige, 27 % af de 7-12-årige

og 40 % af de 4-6-årige lever op til

kostrådenes anbefalinger

DANSK PRODUKTION AF FRILANDSGRØNTSAGER OG FRUGT,

BÆR OG NØDDER BØR FREMMES

Produktionen af dansk grønt, frugt, bær og nødder er meget be-

grænset. Danmark skal sikre adgang til uddannelse og efteruddan-

nelse i dyrkning af frilandsgrøntsager, frugt, bær og nødder efter de

økologiske mål og dyrkningsprincipper.

Produktionen må i fremtiden forventes at basere sig på to strenge.

En streng med få, men meget store virksomheder, der producerer

til detail og foodservice med pris som eneste konkurrencepara-

meter i skarp konkurrence med udlandet. En anden streng med

mange små producenter med direkte salg til forbrugere, restauran-

ter og kantiner. Det er væsentligt, at uddannelsen samler begge

udviklingsveje op.

Dertil er det vigtigt, at staten i udvikling af regler for primærpro-

ducenter og fødevarevirksomheder, samt når den laver udbud for

offentlige indkøb eller etablerer eventuelle teknologi-tilskudsord-

ninger, etableringsstøtte eller lignende, tager højde for de sær-

lige behov, der ligger hos skaren af småproducenter. Fremtidige

rammevilkår skal sikre gode vækstmuligheder for både de store

specialiserede bedrifter og for småproducenterne.

DANMARK BØR ARBEJDE FOR EN EUROPÆISK HANDLINGS-

PLAN FOR PLANTEBASEREDE FØDEVARER

Danmark skal gå forrest i forhold til at skabe bedre rammer for de

plantebaserede fødevarer, og et væsentligt, dansk aftryk kan sættes

ved, at Danmark allerede nu påtager sig at arbejde for, at der skal

udvikles og vedtages en EU-handlingsplan for plantebaserede

fødevarer, når vi overtager EU-formandskabet i 2025. Dette vil

også være helt i tråd med de nylige anbefalinger fra et uafhængigt

ekspertpanel til Europa-Kommissionen

Den danske handlingsplan

64a

for plantebaserede fødevarer, samt

de gældende EU-politikker for at fremme økologi kan bruges som

forbillede.

Særlige opmærksomhedspunkter er:

• At EU gør op med at regulere plantebaserede fødevarer på de

animalske fødevarers præmisser.

• At udligne barrierer mellem medlemslandene, eksempelvis sikre

at regler for navngivning er ensartede.

• At reglerne for forarbejdning af plantebaserede fødevarer ikke

stiller dem ringere end animalske fødevarer.

• At negativ forskelsbehandling af plantebaserede fødevarer

ophører. Dette gælder for eksempel i forhold til EU’s statsstøt-

teregler, som i dag tillader 100 % statsstøtte til indsatser inden

for forarbejdede produkter fra mejerisektoren, men kun tillader

delvis statsstøtte til indsatser inden for forarbejdede produkter

fra planteriget.

• At reformere landbrugsstøtten, så den fungerer som en helheds-

orienteret klimaafgift, der sikrer retvisende produktionsomkost-

ninger og dertil afvikle koblet støtte som slagtepræmier, der kun

har til formål at sikre en kødproduktion.

• At øremærke betydelige midler til henholdsvis forskning og pro-

duktudvikling, uddannelse og efteruddannelse af professionelle,

samt initiativer, der oplyser og inspirerer til at følge kostrådene.

EKSPORTFREMSTØD I UDLANDET BØR HAVE FOKUS PÅ PLAN-

TEBASEREDE FØDEVARER OG ØKOLOGI

Danske eksportfremstød på fødevareområdet skal fokusere på

plantebaserede fødevarer og økologi. Danmark er allerede kendt

for økologi og clean labels

i udlandet, og nu skal vi også være

kendt for vores plantebaserede fødevarer. Ved at højne efterspørgs-

len på økologi og plantebaserede fødevarer hos forbrugere i andre

lande, hvor der er en åbenhed over for plantebaserede fødevarer

og kødalternativer, vil markedet for plantebaserede fødevarer

vokse. Hermed vil Danmarks plantebaserede fødevareproduktion

kunne vokse og på sigt overtage noget af det marked, som den

intensive, animalske produktion har i dag.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

8.3. TILTAG, DER SKAL TILPASSE ANTALLET AF LANDBRUGSDYR TIL DERES

ROLLE I FØDEVARESYSTEMET, OG SIKRER AT DYREVELFÆRDEN TILGODESES

Landbrugsdyr er en del af et bæredygtigt fødevaresystem. De

enmavede dyr som for eksempel svin og høns kan spise restpro-

dukter fra den øvrige fødevareproduktion, og landbrugsdyrene skal

generelt medvirke til at holde næringsstoffer i kredsløb.

Dyrkning af kløvergræs som foder til kvæg, enten til slæt eller

til græsning, understøtter et alsidigt og robust sædskift med en

naturlig konkurrenceevne over for ukrudt og fremmer livet i jorden.

Jordens mikroliv spiller en vigtig rolle for jordens evne til at stille

næringsstoffer til rådighed for planterne, for jordens evne til at

lagre kulstof og for dens evne til at holde på vand samt, hvor godt

jorden modstår erosion fra tung nedbør og storm.

Kvæg kan derudover sikre lysåbne naturarealer og bidrage positivt

til biodiversitet gennem ekstensiv græsning og ved at efterlade

kokasser på markerne, som er vigtige levesteder for insektliv.

Samtidigt flytter de næringsstoffer fra ikke dyrkbare arealer ind i

kredsløbet i vores fødevaresystem.

For at dyrene kan spille en positiv rolle i vores landbrugssystem,

skal der ske store ændringer i den måde, vi holder dem på. Det

harmonerer godt med, at der er et samtidigt behov for at ændre

forholdene af hensyn til dyrene selv og for at opnå den dyrevel-

færd, som de har krav på for, at vi kan tale om en bæredygtig

fødevareproduktion.

LANDBRUGSDYRENES FORHOLD SKAL TILPASSES DERES

NATURLIGE BEHOV

Landbrugsdyr holdes af hensyn til mennesker. Det forpligter os til

at sikre dyrene forhold, der imødekommer deres naturlige behov. Vi

må respektere, at de er levende og sansende væsner, der har værdi

i sig selv, og kan føle glæde, smerte, stress og frustration.

Det betyder, at:

• Alle dyr skal have god plads at røre sig på enten på friland eller i

stalde, hvor der til enhver tid er adgang til udearealer.

• På friland skal arealerne have varieret bevoksning, som dyrene

kan æde af. Der skal afstemt efter artens behov være adgang til

skjul, ly og læ, og mulighed for at søge skygge eller på anden

måde regulere kropstemperaturen, når det er varmt.

• I stalde med tilknyttede udearealer skal der være god plads,

både inde og ude. Arealerne skal etableres og indrettes, så de

samlet set tilgodeser dyrenes behov.

• Alle dyr skal have adgang til vand af god kvalitet og naturligt

forekommende fødekilder og/eller foder, som sikrer deres sund-

hed og passende huld.

• Afhængigt af arten skal der være adgang til et tilstrækkeligt

antal bløde, tørre hvilesteder (mange pattedyr) eller hvilepladser

i højden (hønsefugle).

• Dyrene skal holdes i stabile flokke med passende sammensæt-

ning. De skal have god mulighed for at udleve positiv, social

adfærd som for eksempel leg og gensidig hud-, pels- og/eller

fjerpleje, og forholdene skal sikre, at social adfærd forbundet

med rang og konflikter forløber så skånsomt som muligt.

• Pattedyr skal sikres mulighed for naturlig yngelpleje, og unger

skal have adgang til at være sammen med og die hos en voksen

artsfælle, indtil de har alderen til naturlig fravænning fra mælk,

det vil sige tidligst fra grise er 7 uger og kalve 3 måneder.

Da landbrugsdyr omfatter mange forskellige arter med hver deres

komplekse adfærd og artsspecifikke behov, skal det ud over disse

generelle anbefalinger sikres, at alle væsentlige behov for hver

enkelt art bliver tilgodeset. Eksempler herpå er grises behov for

at rode og undersøge, og hønsefugles behov for at støvbade og

skrabe i jorden.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

LANDBRUGETS AVLSARBEJDE BØR FOKUSERE PÅ

ROBUSTE, SUNDE OG HARMONISKE DYR

Landbrugets avlsarbejde skal skifte fokus til at avle efter

robusthed, sundhed og biologisk balance, og i mindre grad

efter specialiserede dyr, der er henholdsvis æglæggere,

slagtefjerkræ, malkekøer og kødkvæg. Det skal sikre, at dyrene

kan indtage en positiv rolle i landbrugets økosystem, at de

kan leve af de fodermidler, der hører til et feed no food-sy-

stem, og at der ikke er overskudsdyr i form af hanekyllinger og

tyrekalve, der aflives.

Avlsarbejdet bør endvidere fokusere på racer, som har en pas-

sende og harmonisk vækst, så dyrene kan bevæge sig naturligt,

kun får det antal unger, de selv kan passe, og har en ydelse, der

ikke skader dem.

Dyrene skal være intakte, idet deres leveforhold er indrettet,

så halekupering og afhorning ikke er relevant, og kastration

af grise bør afvikles helt. Syge dyr skal behandles efter behov,

og det skal altid ske efter vurdering af det individuelle dyr. Det

vil medføre, at dødeligheden kommer ned på et lavt, biologisk

niveau, som afspejler den generelle trivsel.

LOVGIVNINGEN TIL BESKYTTELSE AF DYR I HENHOLD TIL

DYREVELFÆRDSLOVEN BØR REVIDERES

Danmark fik i 2020 en ny dyrevelfærdslov, hvor vi som det

første land i verden anerkender alle dyr som sansende væsner.

Samtlige partier i Folketinget står bag vedtagelsen, der ud

over dyrevelfærdsmæssige hensyn også som noget helt nyt

har til formål at varetage dyreetiske hensyn.

Loven bør implementeres gennem en revision af de eksiste-

rende bekendtgørelser til beskyttelse af dyr, så de for hver

enkelt art bringes i overensstemmelse med intentionen i dy-

revelfærdslovens tre første paragraffer og opdateret viden om

dyrenes generelle og artsspecifikke behov. Der bør desuden

fastsættes regler til beskyttelse af dyrearter, der i øjeblikket

ikke har artsspecifikke regler, hvilket også skal ske i henhold til

lovens tre første paragraffer.

DYREVELFÆRDSLOVEN

§ 1. Loven har til formål at fremme god

dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt f

or dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere

til formål at varetage dyreetiske hensyn.

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og

beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt

men og væsentlig ulempe.

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles om-

sorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-

hedsmæssige behov i overensstemmelse med

anerkendte praktiske og videnskabelige

erfaringer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

LANDBRUGSAFTALENS KRAV OM DYREVELFÆRD

VED KLIMATILTAG BØR IMPLEMENTERES

Det fremgår af landbrugsaftalen fra 2021, at “udlednin-

gen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering

skal reduceres, samtidig med, at dyrenes velfærd ikke må

forringes”

Vi ser en risiko for, at tiltag, der skal reducere CO2e-ud-

ledningen fra husdyr enten som lovbestemte krav eller

som frivillige indsatser, kan kompromittere dyrevelfær-

den. Vi anbefaler derfor, at der bliver fastsat ambitiøse,

dyrevelfærdsmæssige kriterier og krav til vurderingen af

nye tiltag, for så vidt angår dyrevelfærd. .

Der skal i den sammenhæng anvendes en opdateret

forståelse af dyrevelfærd . Det er afgørende, at der

anvendes et dyrevelfærdssyn, der sikrer, at dyr bliver

beskyttet mod smerte og lidelse, og at dyrs behov for

positive oplevelser og sansninger bliver anerkendt. I

fastsættelsen af kriterier og krav til dokumentation for

dyrevelfærd, skal der således trækkes på eksperter i

netop dyrs naturlige adfærd og velfærd, og kun i mindre

grad på eksperter i dyrs produktion og ydelse. Produkti-

on og ydelse er relevante for tiltagenes implikationer for

landbruget, mens de i meget begrænset omfang kan

bruges som udtryk for dyrenes velfærd.

Når der er fastsat overordnede kriterier og dokumen-

tationskrav bør der nedsættes et panel bestående af

eksperter i vurdering af dyrs adfærd og velfærd, samt

eksperter i bioetik, der skal vurdere om konkrete tiltag

til reduktion af CO2e-udledning er dyrevelfærdsmæs-

sigt acceptable at gennemføre.

DE ETISKE DILEMMAER MELLEM KLIMA, LAND-

BRUGSDYRENES INTEGRITET OG DYREVELFÆRD

SKAL TAGES OP TIL SAMFUNDSDEBAT

Etisk Råd og Det Dyreetiske Råd bør i samarbejde udar-

bejde en analyse og udtalelse omhandlende dilemmaer

mellem på den ene side hensyn til dyrs integritet og

dyrevelfærd og på den anden side hensyn til klimaet.

Formålet med analysen er at igangsætte en sam-

fundsmæssig debat om de store etiske dilemmaer, vi

står overfor, når det gælder landbrugsdyrenes rolle,

dyrevelfærd og integritet i en klimakrise, hvor dyrenes

velfærd risikere at kommer under voldsomt pres. De

relevante ministerier bør derfor facilitere og finansiere

en offentlig konference afholdt af rådene ved udgivel-

sen af analysen.

Analysen skal behandle, at der på en række områder

er modstrid mellem at få dyr til at levere mest muligt

med færrest mulige ressourcer af hensyn til klimaet og

deres velfærd. Den skal desuden inddrage, at der kan

være tiltag, der griber grundlæggende ind i den måde,

dyr fungerer på, som skal sættes over for, at det med

færre dyr vil være muligt at lade dyrene være de dyr, de

naturligt er.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

8.4. TILTAG, DER SIKRER UDTAGNING AF JORD TIL KLIMA, NATUR, VAND-

MILJØ- OG DRIKKEVANDSBESKYTTELSE SAMT ØKONOMISK TRYGHED OG

FINANSIEL STABILITET

Omfattende udtagning af landbrugsjord er nødvendigt for, at Dan-

mark kan opfylde EU’s vandrammedirektiv og dermed målet om at

sikre en god miljøtilstand i vandmiljøet. Det er ligeledes afgørende

for at kunne leve op til landbrugsaftalens klimamål om 55-65 % re-

duktion af landbrugets udledninger i 2030 i forhold til 1990 og for

at opfylde EU’s biodiversitetsstrategi og den kommende naturgen-

opretningsforordning.

Indførelsen af en helhedsorienteret klimaafgift i landbruget vil

indeholde et stærkt incitament for landbrugere til at ophøre med

at dyrke de mindre dyrkningsegnede jorde, da det ikke vil kunne

svare sig, hvis det udløser en afgift, der overstiger dækningsbidra-

get fra dyrkning af jorden. Afgiften og udtagningen af jorderne kan

imidlertid have store økonomiske konsekvenser for den enkelte

bedrift, hvis de udgør en større andel af bedriften. Dette forhold

kan underminere grundlaget for bedriftens fortsatte eksistens.

Der vil også være situationer, hvor det på trods af afgiften vil være

økonomisk rentabelt at opretholde en produktion.

Begge forhold kan betyde, at jorderne ikke bliver taget ud af produk-

tion.Vi foreslår derfor en række initiativer, der kan sikre et omfattende

udtag af landbrugsjord i overensstemmelse med de samfunds-

mæssige mål og interesser med et samtidigt hensyn til behovet for

økonomisk tryghed hos landbrugerne og finansiel stabilitet.

DER BØR ETABLERES EN GRØN OMSTILLINGSFOND

TIL GÆLDSAFVIKLING I LANDBRUGET

En klimaafgift i landbruget vil svække landbrugets betalingsevne

og kan føre til faldende jordpriser, og dermed at landbrugene bliver

insolvente, da ejendommene er finansieret på grundlag af jordens

pris. Det vil naturligvis have store konsekvenser for det enkelte

landbrug, men kan også få konsekvenser langt ud i det øvrige sam-

fund, hvis der ikke længere er dækning for finansiering af bankers

og kreditinstitutters lån til landbruget.

De høje jordpriser og pant i jorden er skabt i en anden politisk situ-

ation med helt andre vilkår for erhvervet, og de enkelte landmænd

skal ikke bøde personligt for, at vilkårene for deres virksomhed æn-

dres fundamentalt i forhold til, da de etablerede deres virksomhed.

Staten bør derfor træde ind og etablere en grøn omstillingsfond,

der kan medvirke til gældsafvikling i de landbrug, som ikke kan

passe deres lån, efter afgiften bliver indført.

Som forudsætning for statens medvirken til gældsafviklingen, bør

der stilles krav til den fremtidige drift, så den lever op til vores mål

om et landbrug, der er indrettet i respekt for de planetære grænser.

Kravene kan indebære, at dyrkning af jorden skal ophøre.

EKSPROPRIATION KAN VÆRE NØDVENDIGT SOM

MILJØVÆRKTØJ

Introduktionen af en helhedsorienteret klimaafgift baserer sig på, at

landmanden selv vælger, hvordan bedriften optimeres til at møde

fremtidens krav til klima, natur, beskyttelse af vandmiljø og drikke-

vand samt god dyrevelfærd. Der vil være landbrug, hvor der er en

samfundsmæssig interesse i, at jorderne bliver taget ud af produk-

tion, men hvor landmanden ikke tager jorden ud frivilligt, da det

bedre kan svare sig at betale den helhedsorienterede klimaafgift.

Der er ikke tradition for at anvende ekspropriation for at få land-

brugsjord ud af dyrkning af hensyn til natur, klima, vandmiljø

og drikkevand. For at få disse jorde ud af dyrkning kan det være

nødvendigt, at staten vil bruge ekspropriation som miljøværktøj.

Ekspropriationen skal sikre erstatning for det tab, som opgivelse af

jorden som dyrkningsjord påfører landmanden.

STATEN BØR HAVE FORKØBSRET TIL JORD I

KONKURSRAMTE LANDBRUG

Der er årligt mange landbrug, der går konkurs. Staten bør have

forkøbsret til disse landbrug. Dermed kan staten aktivt gå ind og

sikre udtag af jord til naturformål eller videresalg med tilknyttede

betingelser på den fremtidige drift, som sikrer, at jorden drives i

overensstemmelse med de økologiske mål og principper. Jorden

kan eventuelt sælges videre i mindre enheder, der giver en ny

generation af jordbrugere mulighed for at komme ind i erhver-

vet herunder også mindre gartnere. Der kan i den sammenhæng

arbejdes med alternative finansieringsmodeller, der skal sikre bedre

forudsætninger for generationsskifte af de store landbrug.

KAPITALFONDES ADGANG TIL AT KØBE LANDBRUGSJORD

BØR BEGRÆNSES

Lempelsen af landbrugslovgivningen fra 2015, der gav kapitalfonde

mulighed for at opkøbe dansk landbrugsjord, skal indskrænkes. Kapi-

talfondenes efterspørgsel og opkøb af jord risikerer at fordyre udtag-

ning af jord og udfordre målet om at sikre levende landdistrikter og

unge landmænds muligheder for selv at eje den jord, de dyrker

Kapitalfonde og aktieselskaber skal kun kunne købe jord, hvis deres

fundats rummer de målsætninger, som vi beskriver for fremtidens

bæredygtige landbrug.

Der bør ligeledes være krav om bopælspligt for den, der driver jorden.

Bopælskravet er vigtigt for at fremme formålet om liv i landdistrikter-

ne og øge chancerne for et positivt samspil med lokalområdet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

8.5. STRAMMERE REGLER FOR BRUG AF FODER, GØDNING OG SPRØJTEMID-

LER SAMT NY, FAGLIG VIDEN

Der er behov for en stor transformation af det danske landbrug,

hvis det skal indrettes inden for de planetære grænser. Det må dog

forventes at kræve en vis årrække, før transformationen er fuldt gen-

nemført, selv om Danmark, som det fremgår af denne rapport, er

forpligtet på nogle tidsfrister, der ikke ligger langt ude i fremtiden.

Ud over at tage de nødvendige beslutninger for at skabe en stor

omstilling, vil der derfor også være behov for at stramme eksi-

sterende regler. Vi kommer her med forslag til nogle af de mest

væsentlige stramninger af reglerne, der skal til for at håndtere de

store udfordringer, som vi står med, uden forsinkelse.

DANSK LANDBRUG BØR VÆRE SELVFORSYNENDE MED

FODER SENEST I 2040

Dansk import af soja til dyrefoder ligger årligt på 1,6-1,7 mio. tons

og produktionen af soja til danske landbrugsdyr beslaglægger et

areal i udlandet på næsten 800.000 hektar

, svarende til næsten en

tredjedel af det danske landbrugsareal. En dyreproduktion der ikke

er tilpasset en bæredygtig arealanvendelse, og hvor høje ydelser

vægtes højest udløser en omfattende efterspørgsel på soja til

dyrefoder og fungerer derfor som en af de største drivkræfter bag

skovrydning og ødelæggelse af naturlige økosystemer globalt.

I Danmark er flere landmænd gået i gang med at erstatte importe-

ret soja med dansk produceret proteinfoder i form af blandt andet

raffineret græs, hestebønner og lupiner. Indtil videre ses denne

udvikling dog primært inden for økologisk jordbrug

70, 71

. Det

skyldes, at importeret, konventionel soja er så billig, at de danske

erstatningsprodukter ikke kan konkurrere på pris.

Vi anbefaler derfor, at importeret soja og andet importeret foder

bliver omfattet af en kommende helhedsorienteret klimaafgift på

landbruget. Skulle det ende med, at politikerne vedtager en mere

snæver afgift, bør den blive suppleret med en selvstændig afgift

på soja og andet importeret foder. Det kan fremme omstillingen til

dansk foder, herunder proteinfoder og sikre en bedre overensstem-

melse mellem naturressource-grundlaget i Danmark og størrelsen på

den danske husdyrproduktion.

Afgift på foderet vil samtidig medvirke til at nedbringe problemet

med fosforforurening af vandmiljøet, idet importeret foder er en

større kilde til import af fosfor end kunstgødning

. Når man dyrker

græs eller hestebønner i Danmark, trækkes der derimod fosfor ud

af danske jorde, som i mange år er blevet overgødet med fosfor.

TILTAG BØR REDUCERE BRUGEN AF GØDNING

I dag kan det ofte ikke betale sig at transportere dyregødning ud

til planteavlerne. Det kan føre til overgødskning nær landbrug

med dyreproduktion, mens planteavlerne længere væk bruger

importeret kunstgødning i stedet. Gødning, der normalt vil være

produceret på basis af fossile brændsler. Der findes teknologier til

separering af dyregødning, hvorved fiberfraktionen, som er den

mest fosforholdige, kan transporteres længere. Men disse teknolo-

gier kan ofte ikke konkurrere med den relativt billige kunstgødning.

Vi anbefaler derfor, at kunstgødning, herunder også importeret

kunstgødning, omfattes af den kommende helhedsorienteret klima-

afgift på landbruget. Hvis det ender med en mere snæver afgift, bør

kunstgødning ligesom importeret foder omfattes af en selvstændig

afgift, der kan fremme udviklingen af konkurrencedygtige syste-

mer med recirkulering af næringsstoffer, særligt kvælstof og fosfor.

Endemålet bør være et landbrug uden tilførsel af kunstgødning. I

det omfang, der fortsat anvendes kunstgødning, bør den overgå til

ikke-fossilt baserede gødningsformer, for eksempel E-ammoniak.

Såvel udfasning af kunstgødning som mere effektiv udnyttelse af

gødning fra dyrene vil mindske både udvaskning af næringsstoffer

og afdampning af lattergas og dermed være til gavn for både klima

og miljø. Et mindre forbrug af kunstgødning vil også reducere

forbruget af energi til fremstilling af gødning.

Derudover anbefaler vi, at gødningsnormerne, der regulerer, hvor

mange kg kvælstof, der må bruges i afgrøderne, nedsættes til et

samlet kvælstofsloft på bedriftsniveau på 107 kg udnyttet N/ha,

som er det loft, der aktuelt gælder i økologien. Vi anbefaler også

at fjerne den danske undtagelse fra Nitratdirektivet omtalt som

“kvægundtagelsen”, der giver visse jordbrugsbedrifter mulighed for

at bruge helt op til 230 kg N/ha i organisk gødning, mens Nitrat-

direktivet indeholder et loft på kun 170 kg N/ha.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

SPRØJTEGIFTE BØR UDFASES FREM MOD 2040

I vores forslag til et fremtidigt bæredygtigt landbrug, bruges der

ikke sprøjtegifte. Indtil vi når dertil, er det vigtigt at brugen af sprøj-

tegifte bliver reduceret, såvel ved at øge omlægning til økologisk

drift, som ved at de konventionelle landbrug sænker deres forbrug,

blandt andet ved at overvåge skadevoldere og kun sprøjte der,

hvor der er skader.

Det sidste kan ske ved at implementere principperne for Integrated

Pest Management (IPM), som findes i EU’s direktiv om bæredyg-

tig brug af pesticider. Principperne omfatter blandt andet bedre

sædskifte, overvågning af skadevoldere inden eventuel sprøjtning,

samt “pletsprøjtning”, hvor der kun sprøjtes på netop de steder,

hvor der er påvist skadevoldere.

Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning, der tildeler point for brug

af metoder til opfyldelse af IPM-principperne

. IPM-principper

er hidtil blevet tolket som frivillige og er kun i ringe grad imple-

menteret i Danmark. Implementering bør gøres obligatorisk i det

konventionelle landbrug.

Den helhedsorienterede klimaafgift, som vi foreslår, vil også inde-

holde et incitament til at stoppe med at bruge sprøjtegifte, men

hvis afgiften ikke bliver helhedsorienteret og ikke forholder sig til

brugen af sprøjtegifte, bør afgifter på sprøjtemidler sættes op.

FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSMIDLER BØR OMPRIORITERES,

SÅ OMSTILLINGEN UNDERSTØTTES

Forsknings- og udviklingsmidler bør orienteres mod forskning,

der understøtter en omstilling i overensstemmelse med den

udviklingsvej, der er beskrevet i denne rapport med vægt på en

landbrugsproduktion og et fødevareforbrug inden for de planetæ-

re grænser. Forskning og udvikling i nye løsninger og ny teknologi

skal målrettes et helhedsorienteret system, der er karakteriseret ved

samspillet mellem jord, planter, dyr, biodiversitet i agerlandet og

omgivende vand og luft samt byerne, som aftager af landbrugets

produkter og som en aktør, der leverer vigtige ressourcer tilbage til

dyrkningssystemet.

Forskningsindsatserne skal tage bestik af de fire økologiske princip-

per, som defineret af den internationale organisation for økologi,

IFOAM:

Kredsløbsprincippet: Et jordbrug, der bygger på levende, økologi-

ske systemer og kredsløb ved at samarbejde med dem, efterligne

dem og hjælpe med at bevare dem.

• Sundhedsprincippet: Et jordbrug, der opretholder og forbedrer

jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sund-

hed som en udelelig enhed.

• Retfærdighedsprincippet: Et jordbrug, der bygger på forhold, der

sikrer retfærdighed med hensyn til det fælles miljø og livsmulig-

heder.

• Forsigtighedsprincippet: Et jordbrug, der drives på en forsigtig

og ansvarlig måde for at beskytte nuværende og fremtidige

generationers sundhed og trivsel, og som tager vare på miljøet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

9. AFRUNDING

Vi har med denne rapport redegjort for vores

bud på, hvordan en bæredygtig vej for dansk

landbrugsproduktion og fødevareforbrug kan se

ud, for at landbruget og vores fødevareforbrug

holder sig inden for de planetære grænser og

lever op til Danmarks nationale og internationale

forpligtelser.

Det er vores håb, at rapporten kan indgå i vigtige

debatter om vores landbrug og landsektor samt

danne grundlag for store og nødvendige beslut-

ninger, der skal fremtidssikre dansk landbrugs-

produktion.

Beregningerne i rapporten er baseret på tilgæn-

gelige data. Det er under arbejdet med rapporten

blevet meget tydeligt, at der mangler viden om

aftrykket på vores naturresourcer fra en mere

naturlig landbrugsproduktion. Det gælder viden

om udledning af drivhusgasser fra et husdyrhold,

hvor dyrene har adgang til marken, og hvor vi

søger at udnytte deres forskellige forcer i landbru-

gets økosystem og accepterer, at de har en lavere

tilvækst og ydelse. Og det gælder viden om sam-

spillet mellem, hvordan vi dyrker jorden og livet

på og i jorden. Det er væsentligt, at vi får bedre

indsigt i dynamikken mellem kulstoflagring,

jordens mikro- og makroliv, og jordens evne til at

stille næringsstoffer til rådighed for planterne.

Vi vil opfordre til, at det får høj prioritet at skabe

et bedre datagrundlag, og at regeringen afsætter

midler til at få lavet en samlet analyse, der både

rummer effekter på klima, natur, vandmiljø,

drikkevand, jordens sundhed og afledt forbrug af

antibiotika i husdyrholdet, dyrevelfærden samt

de samfunds- og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser ved en transformation.

Beregningerne i denne rapport

leder frem til en egentlig transformation af

vores landbrug og fødevareforbrug, og det kan i den

forstand se udfordrende ud at gennemføre til 2040.

Åremålene i denne rapport følger imidlertid af de politiske aftaler,

der er indgået nationalt og internationalt, de er ikke sat af aktørerne

bag rapporten. Det er aftaler, der beror på et akut behov for omstilling.

Beregningerne viser, hvor vigtigt det er, at vores politikere er tro overfor

de politiske aftaler, når de vedtager ny politik. Det er dagens beslutnin-

ger, der er bestemmende for, hvordan landbruget ser ud i fremtiden, og

det er afgørende, at der allerede nu tages fat på de beslutninger,

der kan igangsætte en transformation, så vi kan få en gradvis

omstilling. Det kræver bevidst politik og store investeringer i

omstillingen i såvel faglige løsninger, madkultur, markedsudvikling,

erstatninger for opgivelse af landbrugsjord og gældsafvikling.

Dertil kan Konsekvensvurderinger af de samfunds-

økonomiske perspektiver og eventuelle

ændringer i forbrugeradfærd være

bestemmende for

omstillingshastigheden.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

REFERENCER

1. Klimarådet (2023): “Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”,

https://klimara-

adet.dk/da/analyse/landbrugets-omstilling-ved-en-drivhusgasafgift

2. Dansk Vegetarisk Forening, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes

Beskyttelse, Rådet for Grøn Omstilling og Plantebranchen (2020): “Fra foder til føde - En

bæredygtig vision for dansk landbrug og fødevareforbrug”,

https://rgo.dk/wp-content/

uploads/fra-foder-til-foede.pdf

3. Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, (2023): “Planetary Boundaries”,

https://www.stockholmresilience.org/research/planetary-boundaries.html

Siden er besøgt den 26. september 2023.

4. Richardson, Katherine et al. (2023): “Earth beyond six of nine planetary boundaries”.

Publiceret i Science Advances, 13. september 2023, vol 9, Issue 37. Figuren er baseret

på artiklens figur 1.

https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458

5. World Economy Forum (January 2023): “Global Risks Report 2023”,

https://www.

weforum.org/reports/global-risks-report-2023

6. United Nations Environment Programme and International Livestock Research

Institute (2020): “Preventing the Next Pandemic: Zoonotic diseases and how to break

the chain of transmission”. Nairobi, Kenya s.15

https://www.unep.org/resources/report/

preventing-future-zoonotic-disease-outbreaks-protecting-envi. ronment-animals-and

7. Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, (2023): “Planetary Boundaries”,

https://stockholmuniversity.box.com/s/sr0nfknm95oydnnsm1zj0c526qzjn1vs

8. Folketinget EU-Oplysning: “Parisaftalen”, https://www.eu.dk/da/leksikon/Parisaftalen

9. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (december 2019): Bred aftale om ambitiøs

og bindende klimalov,

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2019/dec/klimalov

10. European Council of The European Union (last review October 2023): “Fit for 55”,

https://www.consilium.europa.eu/en/policies/green-deal/fit-for-55-the-eu-plan-for-a-

green-transition/

11. European Commission (Fundet 12 oktober 2023): “Biodiversity Strategy for 2030”,

https://environment.ec.europa.eu/strategy/biodiversity-strategy-2030_en

12. “Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af 4. oktober 2021 mellem Regerin-

gen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne,

https://fm.dk/media/25302/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug_a.pdf

13. Det resterende danske udledningsbudget er beregnet på baggrund af et fordelings-

princip, hvor alle mennesker i verden får samme andel af det resterende budget. Ifølge

Parisaftalens princip om fælles men differentieret ansvar og respektive kapaciteter kan

man argumentere for, at Danmark som et rigt land med historisk høje udledninger pr.

indbygger burde begrænse sig til et mindre resterende udledningsbudget og dermed nå

netto-nul tidligere end 2040.

14. Greenpeace (2022): “Tid til at hæve Danmarks klimamål”,

https://www.greenpeace.org/denmark/udgivelse/klimaforandringer/rapport-tid-til-at-

haeve-danmarks-klimamaal/

15. IFOAM De fire økologiske principper (icrofs.dk)

16. Schou, Jesper Sølver et al. (2016): “Hvor mange mennesker kan dansk landbrugs

fødevareproduktion brødføde?”, Københavns Universitet. IFRO Udredning 2016/30.

https://static-curis.ku.dk/portal/files/209323723/IFRO_Udredning_2016_30.pdf

17. Energistyrelsen (2023): “KF23 dataark - Landbrug”, samt “KF23 dataark - LULUCF”,

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskriv-

ning-2023

18. Energistyrelsen (2022): “Forudsætninger for KP22-scenarier - Landbrug, jorder og

skov”,.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/landbrug_jorder_og_skov_

kp22-scenarier_23-09-2022.pdf

samt “Resultater for KP22-scenarier”,

https://ens.dk/

sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/resultater_for_kp22-scenarier_23-09-2022.pdf

19. Vi går ikke i denne rapport i detaljer med fordelingen på forskellige naturtyper, eller

hvilke arealer der skal bruges til henholdsvis natur- og produktionsskov. En forskergrup-

pe ved Aarhus Universitet har på bestilling af Danmarks Naturfredningsforening be-

skrevet mulighederne for, at Danmark nationalt kan opfylde EU’s samlede målsætning

om reservation af 30 % af landarealet til natur. Ejrnæs, Rasmus, et al. (2022): “Potentialet

for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede og strengt beskyttede områder i

Danmark”. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig

rapport nr. 507.

http://dce2.au.dk/pub/SR507.pdf

20. Brunbjerg, A.K., et. al. (2023): “Prioritering af biodiversitet ved udtagning og genop-

retning af kulstofrige lavbundsjorder”. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi - Videnskabelig rapport nr. 544.

http://dce2.au.dk/pub/SR544.pdf

21. Arealtallene kommer fra Danmarks Statistik, Areal efter område, tid, arealdække

og enhed, hele landet inkl ikke-matrikuleret areal, 2021.

https://www.statistikbanken.

dk/20293

Tal for henholdsvis foderafgrøder og afgrøder til fødevarer kommer fra

Sådan ligger landet 2022, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.

Fødevarer dækker her over summen af afgrøder direkte til human konsum og afgrøder

til fødevareindustrien. Det skal bemærkes, at der er en mindre difference mellem de to

talsæt vedr. arealet til permanent græs, samt arealer til andet.

22. Se Bilag 1.

23. Blicher-Mathiesen, G. & Sørensen, P. (red.) 2020: “Baseline 2027 for udvalgte ele-

menter”, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Teknisk rapport

nr. 184, s. 43.

http://dce2.au.dk/pub/TR184.pdf

24. Madsen, M, Ingeniøren (2021): “Vandmiljøforsker: Udtag 15-30 % af landbrugsjorde

for at redde vandmiljøet fra iltsvind”.

https://ing.dk/artikel/vandmiljoeforsker-ud-

tag-15-30-procent-af-landbrugsjorde-redde-vandmiljoeet-fra-iltsvind.

25. se Bilag 1 tabel 4 og 15

26. se Bilag 1 tabel 15

27. Klootwijk, Cindy et al. (2021): “Enterische methaanemissie van melkvee in relatie

tot (vers) graskwaliteit : jaarrapport 1: 2020 : resultaten eerste jaar (2020) van een me-

erjarige beweidingsproef naar methaanemissie bij weidegang, zomerstalvoedering en

graskuil”,

https://research.wur.nl/en/publications/enterische-methaanemissie-van-mel-

kvee-in-relatie-tot-vers-graskwa

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

28. Jordbruksverket (2023): “Betande kor kan ge mindre metan än kor på stall”,

publiceret d. 13. juni 2023,

https://jordbruksverket.se/jordbruket-miljon-och-klimatet/

forskning-om-ekologisk-produktion/arkiv/2023-06-13-betande-kor-kan-ge-mindre-

metan-an-kor-pa-stall

29. IPCC (2019): “Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas

Inventories”.

https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/vol4.html

Det fremgår af

kapitel 10 og 11, at metanudslippet fra gødning reduceres med 90 %, når kvægene går

på græs, og lattergasudslippet tilsvarende med 33 %.

30. se Bilag 1 tabel 15

31. IPCC (2023): “Press Conference - Climate Change 2023: Synthesis Report”,

https://

www.youtube.com/watch?v=bulhsb4IZFQ

32. se Bilag 2 tabel 3

33. Walter Willett at al. (2019): “Food in the Anthropocene: the EAT–Lancet Commission

on healthy diets from sustainable food systems” - The Lancet Commissions Vol. 393,

Issue 10170, P447-492, February 02,

https://www.thelancet.com/journals/lancet/artic-

le/PIIS014

34. se Bilag 3

35. United Nations (fundet 9 oktober 2023): “International Day of Awareness on Food

Loss and Waste Reduction”,

https://www.un.org/en/observances/end-food-waste-day

36. Beregning foretaget af Rådet for Grøn Omstilling baseret på CONCITO’s me-

tode for beregning af EU’s forbrug af afgrøder til biobrændstoffer

https://concito.

dk/concito-bloggen/eus-forbrug-afgroeder-til-biobraendstoffer-kunne-maet-

te-ca-150-mio-mennesker

37. AEI (2022): “High Vegetable Oil Prices: Putin or biofuels”,

https://www.aei.org/

wp-content/uploads/2022/07/High-Vegetable-Oil-Prices.pdf?x91208

38. FAO, IFAD, UNICEF, WFP and WHO (2023): “The State of Food Security and Nutrition

in the World 2023. Urbanization, agrifood systems transformation and healthy diets

across the rural–urban continuum”, Rome, FAO.

https://doi.org/10.4060/cc3017en

39. WHO (2021): “Obesity and overweight”

https://www.who.int/news-room/fact-she-

ets/detail/obesity-and-overweight

40. Data om pesticidrester i vandboringer kommer fra et udtræk fra GEUS’ database,

Jupiter, som omfatter alle aktive drikkevandsboringer.

41. Omkostningerne for samfundet ved antibiotikaresistens, som vi har medtaget i

dette afsnit, er ikke medregnet.

42. Københavns Universitet (27. januar 2023)

https://samf.ku.dk/nyheder/2023/hvad-

vil-du-betale-for-at-redde-en-hasselmus/

43. Mandag Morgen (2023): “Historien i tal. Fakta: Hvis naturen kunne sende os en

regning”, 27. januar 2023.

https://www.mm.dk/oekonomi/artikel/fakta-hvis-naturen-

kunne-sende-os-en-regning

44. Københavns Universitet (2023): “Peter Birch Sørensen, Derfor har vi brug for et

grønt BNP-regnskab”,

https://www.econ.ku.dk/nyheder/alle_nyheder/derfor-gro-

ent-bnp/

45. Europa-Kommissionen (2022): “Commission Staff Working Document Impact Asses-

sment, Accompanying the proposal for a Regulation of the European Parliament and of

the Council on nature restoration, Part 1/12”, s. 105,

https://environment.ec.europa.eu/

publications/nature-restoration-law_da

46. Liquete C. et al.(2023): “Scientific evidence showing the impacts of nature

restoration actions on food productivity”,

https://www.researchgate.net/publicati-

on/362927197_Scientific_evidence_showing_the_impacts_of_nature_restoration_ac-

tions_on_food_productivity

47. Jensen, Jørgen Dejgård (2021): “Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af

klimavenlige kostråd”. Københavns Universitet. IFRO Udredning 2021/1,

https://sta-

tic-curis.ku.dk/portal/files/255885151/IFRO_Udredning_2021_01.pdf

48. Rådet for Sund Mad (2023):” Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner”,

https://raadetforsundmad.dk/wp-content/uploads/2023/02/Viden-om-vaegtsta-

tus-mad-og-maaltidsvaner-24.02.2023.pdf

49. Tidligere fødevareminister Rasmus Prehn (2021), Fødevareministeriet

https://fvm.

dk/nyheder/nyhed/nyhed/nye-kostraad-kan-give-samfundet-milliarder/

50. Kolmos, Hans Jørn (2023): “Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel?”,

Informations Forlag. Citaterne findes på hhv. s. 8 og s. 48 i bogen.

51. DANMAP (2022): “Summary DANMAP 2021. Use of antimicrobial agents and

occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans

in Denmark”, Statens Serum Institut, National Food Institute, Technical University of

Denmark.

52. World Health Organization (2023): “WHO outlines 40 research priorities on antimi-

crobial resistance”,

https://www.who.int/news/item/22-06-2023-who-outlines-40-re-

search-priorities-on-antimicrobial-resistance

53. Figur baseret på data fra ministersvar den 31. august 2023 på Spørgsmål nr. 727

(Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, stillet af Carl Valentin (SF).

https://

www.ft.dk/samling/20222/almdel/mof/spm/727/svar/1975621/2744319.pdf

54. DANMAP (2022): “Summary DANMAP 2021. Use of antimicrobial agents and

occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans

in Denmark”, Statens Serum Institut, National Food Institute, Technical University of

Denmark.

55. Det er kun den udleverede mængde, der registreres i den nationale database Vet-

Stat, men det reelle forbrug er mindre i økologisk svineproduktion. Det skyldes, at der i

praksis stort set altid udleveres hele pakninger af medicin til besætninger, og eftersom

økologerne ikke må flokbehandle og ikke må opbevare medicin på bedriften, bliver

store dele af den udleverede medicin bortskaffet.

56. Mogensen, Lisbeth et. al. (2022): “Vidensyntese om livscyklusvurderinger og klima-

effektivitet i landbrugssektoren”, DCA rapport nr. 200. Rådgivningsrapport fra DCA –

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, s. 81, DCArapport200.

pdf (au.dk)

57. Directorate-General for Financial Stability, Financial Services and Capital Markets

Union (July 2023): “The Commission adopts the European Sustainability Reporting

Standards”,

https://finance.ec.europa.eu/news/commission-adopts-european-sustaina-

bility-reporting-standards-2023-07-31_en

58. Olesen, Jørgen E. et. al. (2021): “Agrifoodture. Roadmap For SustainableTransfor-

mation of the Danish Agri-Food System”, Appendix 5,

https://innovationsfonden.dk/

sites/default/files/2021-08/Appendix%205%20_%201112-00006A%20-%20AgriFood-

Ture%20-%20Roadmap%20for%20Sustainable%20Transformation%20of%20the%20

Danish%20Agri-Food%20System.pdf

59. Europa Kommissionen (2021): “Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamen-

tet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

en Handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion”,

https://eur-lex.europa.

eu/resource.html?uri=cellar:13dc912c-a1a5-11eb-b85c-01aa75ed71a1.0019.02/

DOC_1&format=PDF

60. Europa-Parlamentet (2022): “Answer given by Mr Gentiloni on behalf of the

European Commission”, https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2021-

005198-ASW_EN.html samt Rådet for Den Europæiske Union (2018): “Forslag til Rådets

Direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgif-

ten”, Bruxelles den 19. januar 2018.

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/

ST-5335-2018-INIT/da/pdf

61. Klimarådet (2021): “Klimavenlig mad og forbrugeradfærd. Barrierer og muligheder

for at fremme klimavenlig kost i Danmark”, s. 20,

https://klimaraadet.dk/da/analyse/62.

klimavenlig-mad-og-forbrugeradfaerd

62. Sundhedsstyrelsen (2018): “Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil

2017”,

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationa-

le-sundhedsprofil-2017

63. Sundhedsstyrelsen (2018): “Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil

2017”,

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationa-

le-sundhedsprofil-2017

64. Tetens et al. (2019): “Forbedring af børn og unges mad- og måltidsvaner i Danmark”,

Ugeskrift for Læger,

https://ugeskriftet.dk/videnskab/forbedring-af-born-og-unges-

mad-og-maltidsvaner-i-danmark

64a. Handlingsplan for plantebaserede fødevarer

https://fvm.dk/foedevarer/handlings-

plan-for-plantebaserede-foedevarer

65. European Commission, Directorate-General for Research and Innovation, Group

of Chief Scientific Advisors (2023): “Scientific opinion on towards sustainable food

consumption”, Publications Office of the European Union,

https://data.europa.eu/

doi/10.2777/837408

66. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2021): “Aftale om grøn omstilling af

dansk landbrug”,

https://fvm.dk/landbrug/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-land-

brug

67. Landbrugsavisen (2023): “Sektorformand: Vi skal debattere jagten på landbrugs-

jord”, af Anders Harck, formand for Landbrug & Fødevarers sektor for Økonomi & Virk-

somhedsledelse, 8. august 2023.

https://landbrugsavisen.dk/sektorformand-vi-skal-de-

battere-jagten-p%C3%A5-landbrugsjord

68. Fødevareministeriet (Siden er besøgt senest den 6. august 2023):

Soja,

https://fvm.dk/foedevarer/handling-mod-afskovning/soja

69. Callesen, Gustav Esmann, et.al. (2020): “Den danske import af soja 2017-2018: Hvor

store arealer beslaglægger den i producentlandene, og hvor stor andel af den impor-

terede soja anvendes til svine- og mælkeproduktion?”, Københavns Universitet. IFRO

Udredning 2020/03.

https://static-curis.ku.dk/portal/files/236266436/.pdf

70. Økologisk Landsforening (november 2021): “Thise fremrykker stop for soja”,

Thise fremrykker stop for soja | Økologisk - nyt om udviklingen (okonu.dk)

71. Medier i mejerier (november 2021): “Naturmælk udfaser soja”, Mejerimedier |

Naturmælk udfaser soja

72. Rådet for Grøn Omstilling (2021): “Fremtidens landbrug 2.0 Fosforscenariet”,

http://

fremtidenslandbrug.dk/wp-content/uploads/2021/02/P-scenarie-rapport.pdf,

side 39

73. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen (Oktober 2021): Vejledning til IPM-skema - Version é,

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2021/10/978-87-7038-348-6.pdf

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Henvendelse af 15/11-23 fra Økologisk Landsforening m.fl. om fremtidens danske landbrug med netto nul emission

FRA FODER TIL FØDE II

NOVEMBER 2023

En ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug

inden for planetens grænser

Layout: K-Design v. Jakob Andresen

DESIGN