Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 129
Offentligt
2782753_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål J
Den 15. november 2023
Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den
kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 20. november 2023 samt eventuelle
sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.
Svar
Jeg vil gennemgå dagsordenen for rådsmødet for
landbrug og fiskeri den 20. november 2023.
Punkt 1 om fiskerimuligheder i Nordsøen, Skagerrak
og
Kattegat
i
2024
De
og
punkt
4
om
er
nye
til
genomteknikker i forhold til planter forlægges til
forhandlingsoplæg.
orientering.
Punkt 1 handler som sagt om fiskerimuligheder for
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2024.
andre
punkter
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0002.png
TALEPAPIR
Forslaget omfatter både rene EU-bestande og
bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande.
Der bliver igen i år svære forhandlinger, ikke mindst
med Norge og UK. Disse forhandlinger er i gang
netop nu.
Det er bestemt ikke blevet lettere efter Brexit, hvor
efterdønningerne fortsat mærkes. Både i forhold til
UK, men ikke mindst i forhold til Norge. Det er
vigtigt, at fiskeriet i norsk farvand kan starte fra
nytår, og at der er klarhed over kvoterne.
Torsk i Nordsøen og Skagerrak er en af de bestande,
som EU deler med både Norge og UK. Derfor indgår
den i forhandlingerne med de to lande.
De er i år vanskeliggjort af, at rådgivningen for
torskebestanden ændres grundlæggende. Så nu er
bestanden blevet splittet op i tre delområder.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0003.png
TALEPAPIR
Heldigvis er der fremgang for alle tre delbestande,
men den sydlige delbestand ligger stadig på et meget
lavt niveau.
I situationen med en grundlæggende ny rådgivning,
så bør der ved kvotefastlæggelsen tages hensyn til
bestandssituationen for delbestandene. Supplerende
tiltag bør være målrettede og afbalancerede, og
ligeledes tage højde for bestandssituationen.
Sild er en anden bestand, som forhandles med både
Norge og UK. Det vedrører vigtige sildekvoter i
Nordsøen og i Skagerrak og Kattegat, herunder også
bifangstkvoter. Samtidig er der sammenhæng til sild
i den vestlige Østersø, som skal beskyttes.
Vi arbejder for, at en stor del af kvoterne i Skagerrak
og Kattegat fortsat kan fiskes i Nordsøen. Sådan som
det har været tilfældet de seneste to år.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0004.png
TALEPAPIR
Hvis det ikke lykkes at opnå enighed om kvoterne
rettidigt med Norge og UK, så er det vigtigt, at EU
fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.
Jeg vil også nævne nogle af de vigtige punkter i
forhandlingerne internt i EU.
For torsk i Kattegat er det vigtigt, at bestanden
genopbygges. Samtidig skal der fortsat være en
bifangstkvote på et niveau, så der kan finde fiskeri
sted i Kattegat efter andre arter.
Den europæiske ålebestand er i en dårlig forfatning.
Kommissionen foreslår at videreføre en lukkeperiode
på seks måneder for erhvervsfiskeri efter ål, mens
ålen vandrer for at gyde.
Som
noget
nyt
er
der
mulighed
for,
at
medlemsstaterne af socioøkonomiske hensyn kan
tillade fiskeri efter ål i 30 dage i vandringsperioden.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0005.png
TALEPAPIR
Omkring Østersøen, Skagerrak og Kattegat kræver
det dog, at de relevante medlemsstater bliver enige
om perioden. Ellers skal lukkeperioden være fra den
1. august 2024 til den 31. januar 2025. Der vil fortsat
være forbud mod rekreativt ålefiskeri.
Der er mange faktorer, som påvirker ålebestanden.
Det er de samlede tiltag på EU-niveau, der har
betydning
for
genopretningen.
Derfor
bør
genopretningen ske ved
en revision af EU’s
åleforordning.
Der er fortsat også et udestående i forhold til den
interne kvotefordeling af makrel. Det omhandler
EU’s makrelkvote i norsk farvand. Kvoten er 100 pct.
tildelt Danmark.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0006.png
TALEPAPIR
Det er de seneste år ikke lykkedes EU og Norge at
blive enige om forvaltningen af makrel. Herunder
adgang til fiskeri af makrel i hinandens farvande.
Derfor har Danmark ikke adgang til sin makrelkvote.
Jeg prioriterer højt at finde en løsning. Det haster at
finde en løsning for 2023. Men vi skal også finde en
langsigtet løsning.
Det er vigtigt, at den relative
stabilitet i kvotefordelingen internt i EU opretholdes.
Punkt
2
handler
om
fiskerimuligheder
for
Middelhavet og Sortehavet i 2024. Her vil jeg henvise
til samlenotatet.
Punkt 3 er rådskonklusioner om en langsigtet vision
for EU’s landdistrikter.
Formandskabet har fremlagt
et udkast til rådskonklusioner, som bl.a. opfordrer
Kommissionen til at udarbejde en
strategi for EU’s
landdistrikter.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0007.png
TALEPAPIR
På dansk initiativ er regelforenkling og bedre
regulering kommet med som elementer. Et andet
positivt element i rådskonklusionerne er, at der er
fokus på unge i landdistrikterne. Vi kan støtte
udkastet til rådskonklusioner.
Punkt 4 omhandler forslag om regulering af nye
genomteknikker i forhold til planter.
Jeg forelægger det til forhandlingsoplæg allerede nu,
da formandskabet har haft overvejelser om en
generel indstilling i december i år. Det er dog ikke
sandsynligt, at det kan nås.
Fra dansk side er vi meget tilfredse med forslaget.
Derfor arbejder vi også for en hurtig vedtagelse.
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0008.png
TALEPAPIR
Forslaget vil give mulighed for en langt hurtigere
udvikling af nye plantesorter, end vi har i dag. Det er
blandt andet vigtigt for, at vi kan få nye sorter, som
er tilpasset klimaforandringerne. Og som kan være
med til at reducere brugen af pesticider.
Forslaget forventes også at forbedre landbrugets
konkurrenceevne.
Samtidig
fastholder
forslaget
beskyttelsen af mennesker, dyr og miljø.
Som forslaget ligger nu, vil de nye genomteknikker
desværre ikke være tilladt i økologien. Det kan give
en række udfordringer, bl.a. i forhold til den
økologiske sortsudvikling.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0009.png
TALEPAPIR
Regeringen vil derfor arbejde for, at gevinsterne ved
forslaget også kan komme økologien til gode. For
eksempel ved at give økologien adgang til at bruge
planter frembragt med nye genomteknikker, som
også kunne være opstået naturligt eller gennem
traditionel forædling
–
de såkaldte NGT 1 planter.
Punkt 5 omhandler forslag om digital mærkning af
gødningsprodukter.
Forslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men
ventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Jeg vil
henvise til samlenotatet.
---o0o---
Under siden sidst vil jeg gerne orientere om en sag
ved EU-Domstolen, hvor Danmark har interveneret.
Det drejer sig om sag C-437/22.
9
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023
2782753_0010.png
TALEPAPIR
Det centrale spørgsmål i sagen er, hvorvidt der alene
kan rettes et tilbagesøgningskrav mod det selskab,
som har søgt og modtaget landbrugsstøtte fra EU´s
fonde. Eller om det også kan rettes mod andre, f.eks.
selskabets repræsentanter eller dets reelle ejere.
Ifølge Generaladvokatens forslag til afgørelse er der
hjemmel til, at den udbetalende myndighed i visse
tilfælde kan rette et tilbagesøgningskrav mod andre.
Dette er i overensstemmelse med den danske
holdning i sagen.
EU-Domstolen er dog ikke forpligtet til at følge
Generaladvokatens forslag, når den afsiger dom. Det
er endnu ikke fastlagt, hvornår dommen afsiges.
Der er blevet oversendt notater om sagen til både
Miljø- og Fødevareudvalget og til Europaudvalget.
10