MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 110
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 9. november 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.

november 2023.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

EU og Internationalt

Den 9. november 2023

FVM 312

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024,

2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-

farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af for-

ordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande

- Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 587

Side 2

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i

Middelhavet og Sortehavet for 2024

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 578

Side 18

Rådskonklusioner om en langsigtet vision for EU’s landdistrikter

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 20

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer

og foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU)

2017/625

- Status

fra formandskabet

KOM (2023) 411

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) 2019/1009 for så vidt angår digital mærkning

af EU-gødningsprodukter (EØS-relevant tekst)

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

20. november 2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

KOM (2023) 98

Side 24

Side 38

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 20. november 2023

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og

2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for

EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194

for så vidt angår dybhavsbestande

KOM (2023) 587

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse an-

dre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-be-

stande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU

får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2024 og for visse bestande også for

2025 og 2026

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne

(kvoter) for fiskeriet. Forslaget

vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyt-

telsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte

bestande. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 587 af 25. oktober 2023 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

dybhavsbestande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemssta-

terne på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger.

For et stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande

indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Omfanget af bestande

uden forslag til konkrete TAC’er er

blevet meget stort som følge af, at UK fra 1. januar 2021 er blevet en

selvstændig kyststat.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2024

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2023) 172).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-

perne i grundforordningen for

EU’s fælles fiskeripolitik ((EU)

1380/2013) skal være forvaltet efter mål-

sætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt

udbytte (F

MSY

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det

MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne

fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-

søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vest-

lige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået

på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbe-

hovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende

forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-

gen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestan-

dene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-

til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem

de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidst-

nævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,

for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til

bifangster. ICES’ rådgivning for torsk

i Kattegat er ligesom for 2020-2023 ingen fangster. TAC for torsk

i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen også

for 2024. Kommissionen har for 2024 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for

beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller

projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget indeholder endnu ikke en

konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2023 om,

at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk moni-

torering i Kattegat.

Forslaget inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2024 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, UK og Grønland. Såfremt der indgås aftale om fiskerimulig-

heder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Der vil eventuelt end-

videre kunne komme konsultationer mellem EU og Island med henblik på at genoptage en aftale om

udveksling af fiskerimuligheder mellem de to parter, som har ligget stille siden 2008. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af

de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-UK

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. Rejebestanden

forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i efterårets konsul-

tationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk,

rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Lige-

ledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighe-

derne for Skagerrak, samt den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske far-

vande, og visse EU-farvande.

EU-UK

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af mere end 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar

2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger

betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en

fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden æn-

dring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført yderli-

gere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen

mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2024, hvorfor dette ikke skal

indgå som et årligt aftale-element.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2024, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

I forhold til tobis skal det dog bemærkes, at UK og Skotland i 2023 har gennemført høringer om at lukke

for alt tobisfiskeri i henholdsvis engelsk og skotsk farvand. EU har begrænset indflydelse på disse be-

slutninger, skønt man fra dansk side presser på for at påvirke de engelske og skotske myndigheder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning

for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og UK),

som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2024 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak,

vest

for

Skotland og

østlige en-

gelske kanal

(7d)

ICES’ rådgivning for 2024

Rådgivning 22.691 tons for hele området. MSY-rådgivning.

ICES har ændret på rådgivningsområdet, så det nu også in-

kluderer området vest for Skotland (6a). ICES rådgiver in-

dividuelt for den nordvestlige bestand (13.529 tons), den

østlige viking-bestand (5.240 tons) og den sydlige bestand

(3.922 tons). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under

MSY-niveau den sydlige og østlige bestand men over MSY-

niveau for den vestlige bestand. Fiskeridødeligheden (F)

vurderes at være over grænseværdien F

MSY

for alle tre be-

stande. Af hensyn til beskyttelsen af den sydlige bestand, re-

ducerer ICES også rådgivningen for de to andre bestande,

da bestandene blander sig en del af året. Alle tre bestande er

dog i fremgang.

Rådgivning 149.024 tons (+18 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være langt over MSY-ni-

veau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

TAC i 2023

21.652 tons i Nordsøen,

3.095 tons i Skagerrak og

1.261 tons i østlige engelske

kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

Dansk andel af

EU’s kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

58.402 tons i Nordsøen,

3.589 tons i Skagerrak og

6.507 tons i område 5b og

33 pct. i Nordsøen

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 73.815 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

53.374 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

5.538 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

2.883 tons i Nordsøen

71 pct.

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

2.490 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Art

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

ICES’ rådgivning for 2024

Rådgivning 128.290 tons (+17 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til

rådgivning for 2021 og 2022).

Databegrænset bestand.

Rådgivning 155.015 tons (+3 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 3.675 tons (-60 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-rådgivning.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 532.166 tons (+28 pct. i forhold til rådgivning

for 2023) /Heraf bifangst: 9.334 tons (-16 pct. i forhold til

rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2023) og 532.166 tons for Nordsøbestanden

(+28 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning 9.730 tons (+9pct. i forhold til rådgivningen for

2022 og 2023).

Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

Rådgivning ingen fangst (samme rådgivning som for 2023).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 27.349 tons (+20 pct. i forhold til rådgivningen

for 2022 og 2023). Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

TAC i 2023

34.294 tons i Nordsøen

Dansk andel af

EU’s kvote

28 pct.

676 tons

90 pct.

132.922 tons i Nordsøen,

17.783 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

9.152 tons

4 pct.

Lange

Nordsøen

2.577 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skager-

rak/Kattegat

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

144 tons

60 pct.

22.073 tons

39 pct.

396.556 tons (konsum),

7.716 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

23.250 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 969 tons sild må ta-

ges i Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

8.969 tons

54 pct.

13.157 tons

(Kun til bifangster)

11 pct.

22.791 tons

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne blevet

enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 739.386 tons for 2024, svarende til en reduktion

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

på 5 pct. i forhold til

TAC’en

for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale

om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet er kyststaterne EU, Norge, Island,

Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.529.754 tons for 2024. Rådgivningen fra ICES svarer til

en øgning på 12,5

pct. i forhold til TAC’en for 2023.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige

om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

Atlanto-skandisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet

enige om en TAC på 390.010 tons for 2024 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et fald på 24

pct. i forhold til TAC’en for 2023.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en

ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024. EU har i 2023 anmodet

om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk

sild i EU-farvand.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2024 samt TAC i 2023 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’ rådgivning for 2024

EU-TAC

2023 i tons

Kommissi-

onens for-

slag til EU-

TAC i 2024

i tons

Udestår

Dansk an-

del af EU´s

kvote

Torsk

i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2023). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut-

tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet.

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Jomfruhummer

i Skagerrak/Kat-

tegat

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

Rådgivning i intervallet mellem 327 og 436 tons (-13 pct.

i forhold til rådgivning for 2023). Rådgivning i henhold til

EU-forvaltningsplanen. Gydebiomassen (SSB) vurderes

at være under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) lig-

ger under Fmsy.

Rådgivning 11.863 tons (-2 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Fiskeridødelighed angives som fangst-

rater. Fangstrate under F

MSY

. ICES giver en landingsråd-

givning, der tager højde for undtagelsen fra landingsfor-

pligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet mellem

7.147 og 10.082 tons.

Rådgivning 17.254 tons (+45 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(område 22-23).

97 tons

(Bifangst)

Herudover

mulighed for

30 pct. ekstra

til fartøjer, der

deltager i pro-

jekt med elek-

tronisk moni-

torering.

498 tons

62 pct.

Udestår

84 pct.

8.501 tons

Udestår

73 pct.

1.059 tons

i Kattegat

Udestår

89 pct.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj- og rokkearter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket

efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

Ni pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021

–

anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2023. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES fremlægger den 1. november 2023 sin rådgivning for ål. Kommissionen opdaterer dette års

foranstaltninger efter modtagelsen af rådgivningen. Kommissionen foreslår dog allerede nu at præcisere

for 2024, at lukningen i Nordøstatlanten skal dække hovedmigrationsperioden af det respektive

livsstadium i det berørte fiskeriområde. Som en undtagelse kan en medlemsstat tillade fiskeri i op til 30

dage af hovedmigrationsperioden. I det tilfælde, skal den pågældende medlemsstat fastsætte en

supplerende lukkeperiode af en tilsvarende tidsperiode i hovedmigrationsperioden eller subsidiært lige

før eller lige efter. Denne undtagelse fra lukkeperioderne skal i ICES underområde 3 (Skagerrak-

Kattegat og Østersøen) aftales mellem de berørte medlemsstater for at sikre beskyttelse af

ålemigrationen fra Østersøen til Nordsøen. Hvis der ikke foreligger en aftale inden 1. marts 2024 skal

lukkeperioden være fra 1. august 2024 til 31. januar 2025. Kommissionen foreslår fortsat, at alt rekrea-

tivt fiskeri efter ål forbydes.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået

at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2023, herunder regler for rekreativt fiskeri

efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For

det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag fra 1.

april til 31. december

2023 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden for dette tidsrum

i 2024. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og be-

holde disse.

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om allokeringen af

den andel af EU's makrelkvote, som historisk har været allokeret til Danmark i norske farvande. Drøf-

telserne forventes at kunne angå både 2022, 2023 og 2024 samt en fremtidig langsigtet løsning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke kon-

sekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende

TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger

med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,

og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen

af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år.

Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være så-

danne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle kon-

sekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af

EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejled-

ningens bestemmelser herom.

I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det

danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca.

137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca.

132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40

pct. af Danmarks samlede makrelkvote.

I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i salt-

vand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervs-

mæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken luk-

keperiode, der fastsættes for ålefiskeriet.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-

gang til norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) lægger vægt på, at fastlæggelse af fiskerimu-

ligheder skal medvirke til at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv. DFPO kan dog ikke genkende, at Kom-

missionens

forslag vil have ”en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, da forslaget tager

højde for bestandssituationen i de berørte bestande”. Dels fordi man med dette udsagn forudsætter ek-

sistensen af et uspecificeret beskyttelsesniveau, og dels fordi det ligger underforstået i udsagnet, at alle

arter har behov for øget beskyttelse, hvilket ifølge DFPO langt fra er i overensstemmelse med de biolo-

giske forhold. Mange arter er ifølge DFPO i god tilstand, og ifølge den biologiske rådgivning går det frem

for de fleste. Der er derfor ifølge DFPO næppe behov for at øge beskyttelsesniveauet.

DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimu-

ligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissi-

onen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens

heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt, at både

Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage

højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt

grundlag

–

også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er

særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan

styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder.

DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af fiskerimu-

lighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko

for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man ikke kan nå

at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang.

DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den

diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde

at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret

betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en re-

duktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden

til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed

for at levere fødevarer og drive en sund forretning.

DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter,

og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikker-

heder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige

faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på

at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget

sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene.

DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det

i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen

foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen.

Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på

0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle far-

vande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke

bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at

fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltarts-

kvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og

Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge

og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde.

Det bør ifølge DFPO overvejes om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der

alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummer.

Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke

DFPO ønsker at bemærke følgende:

DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan gen-

kendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden,

som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke fo-

rekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for at sikre,

at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden.

DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed

for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel

fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som

går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister

deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab.

DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september,

oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt

et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere

udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde,

er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en evalu-

ering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført.

DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en

positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge

DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den

sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større

end grænseværdien B-lim.

DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev ind-

ført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre

end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i

artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri

i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de lukkeperioder, der

fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk, fortsat bør være gæl-

dende.

DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet,som er identificeret for

små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under

paragraf 1:

”By

way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to

use a 90 mm diamond mesh trawl”.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at Kommissio-

nen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på

arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt

for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne

fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del af den fælles

fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten

opretholdes.

DFPO hilser introduktionen af flerårskvoter velkommen. Med henvisning til den mildt sagt ret ustabile

biologiske rådgivning og en kvotefastsættelse, der alt for ofte bliver vedtaget på basis af politiske ambi-

tioner, snarere end på basis af den observerede udvikling i bestandene, anfører DFPO, at det et værktøj,

der kun bør anvendes med nogen forsigtighed og efter dialog med erhvervet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at foreningens fiskeriinteresser ikke på

nuværende tidspunkt indgår i Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024, da

den pelagiske sektor primært er afhængig af de aftaler, som EU indgår med Norge og UK og i kyststats-

regi. I det lys har DPPO således følgende generelle prioriteter i forhold til fiskerimuligheder for 2024:

Der er behov for en stærk EU-indsats imod andre kyststaters voldsomme og uberettigede ensidige fast-

sættelse af kvoter og deraf følgende overfiskning af den samlede TAC. Der bør gives højeste prioritet til

at nå til enighed om fordelingsprincipper for makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild baseret på ægte

og oprigtigt historisk fiskeri og interesser i modsætning til et forsimplet princip om zonetilhørsforhold.

DPPO kan støtte ICES’ rådgivning og forslag til TAC’er for de pelagiske arter for 2024:

•

makrel (-5 pct., 739 386 ton)

•

blåhvilling (+12,5 pct., 1.529.754 tons),

•

atlanto-skandisk sild (-24 pct., 390.010 tons)

•

sild i Nordsøen (+28,3 pct., 532.166 tons)

•

hestemakrel i Nordsøen (+8,5 pct., 9.730 tons)

For vestlig hestemakrel bør der ifølge DPPO fastsættes en foreløbig TAC i lyset af det kommende bench-

mark og undersøge alternativer til en nulfangst-TAC under hensyntagen til fiskeriets overlevelse på langt

sigt. Den bilaterale aftale mellem EU og Norge for 2024 bør ifølge DPPO indeholde et stærkt reduceret

bidrag af blåhvilling fra EU og give EU fuld adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norske farvande.

DPPO mener, at det er sandsynligt, at ICES' rådgivning ville have været en forhøjelse af TAC'en for ma-

krel, hvis det ikke havde været for den nuværende overskridelse af TAC'en som følge af overdrevne,

uberettigede ensidige kvoter fastsat af andre kyststater. DPPO opfordrer derfor Kommissionen og Rådet

om på det kraftigste at fordømme parter i kyststater, der fastsætter overdrevne, uberettigede ensidige

kvoter, og til straks at træffe foranstaltninger mod denne praksis ved at gøre brug af de instrumenter, de

har til rådighed, såsom udvalgte handelsforanstaltninger. DPPO anfører, at fastsættelse af ensidige kvo-

ter er uacceptable og i strid med de igangværende bestræbelser på at nå til enighed om en fordelings-

ordning mellem alle involverede kyststater. De synes også at være i strid med FN's havretskonvention

og navnlig aftalen om fælles bestande fra 1995, og det bør fastslås, om dette kan betegnes som IUU-

fiskeri. DPPO anfører ligeledes, at det lige nu kun er EU og UK, der holder fast i kvoter baseret på de

hidtidige fordelingsprincipper. Der er desværre fortsat ikke udsigt til en aftale om fordelingen af makrel

af Nordsøen mellem de involverede kyststater. Forhåbningerne om en bindende aftale for 2024 kan ikke

længere lade sig gøre, da der er aftalt møder frem til foråret 2024, hvilket ikke tjener nogen til ære og

gør mere skade end gavn i forhold til omverdenens syn på fiskeriet efter makrel i Nordatlanten.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

I forhold til EU’s interne opdeling af makrelkvoten

i Nordsøen, anbefaler DPPO, at man sletter den sær-

lige bestemmelse i TAC/kvote-forordningen, som begrænser fiskeriet i 4b og 4c. Baggrunden for denne

anbefaling er at ICES, efter arbejdsgruppen WKEVALMAC 12-17 juni 2023, ikke længere vurderer at det

giver mening at tale om makrel underkomponenter, deriblandt en Nordsøkomponent. ICES’s vurdering

er således, at i genetisk forstand er der alene tale om én samlet makrel bestand. Der er derfor, ingen

videnskabelig basis for at sondre mellem makrel i den nordlige, centrale og sydlige del af Nordsøen.

Endeligt anbefaler DPPO, igen med udspring i konklusionerne fra WKEVALMAC, at man opererer med

samme mindstemål i alle farvandsområder, nemlig 20 cm, i stedet for som nu et mindstemål for Nord-

søen på 30 cm. I den sammenhæng anfører DPPO, at det er værd at bemærke, at der i de tekniske regler

(forordning 2019/1241), bilag V, del A om bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for Nordsøen,

opereres med to mindstemål for makrel

–

både 30 cm og 20 cm. Noget kunne således tyde på, at man i

forbindelse med arbejdet med de tekniske regler har besluttet sig for et mindstemål på 20 cm, men glemt

at slette det oprindelige mindstemål for Nordsøen på 30 cm. Den fejl bør

efter DPPO’s mening

rettes,

alternativt bør man tillade at bruge 20 cm i stedet for 30 cm i den praktiske anvendelse af forordningen.

DPPO noterer med tilfredshed ICES’ rådgivning

for blåhvilling og er glad for at se, at gydebiomassen

som forudsagt forbliver på nogle af de højeste niveauer nogensinde, og at den stærke rekruttering i 2021

og 2022 fortsat har positiv effekt på bestandsudviklingen. DPPO bemærker desuden, at forhandlingerne

om en fordelingsmekaniske fortsætter, men desværre helt frem til marts 2024. DPPO finder, at der skal

lægges pres på Kommissionen, så fordelingen afspejler EU's reelle og traditionelle interesse og resultater

som den største aktør inden for dette fiskeri siden dets oprindelige udvikling, idet der også tages hensyn

til, at dets historiske fangster er blevet hæmmet af kvoter og adgang, som Norge har fået gennem den

årlige bilaterale aftale mellem EU og Norge. Hvis man ikke kan nå til enighed om en fordelingsmekani-

ske, er der efter DPPO’s opfattelse kun et reelt

alternativ, nemlig at videreføre en fælles andel mellem

EU og UK på 41,42 pct. af TAC'en, som efterfølgende fordeles i henhold til Brexit-aftalen. Som det er

tilfældet med makrel, bør zonetilhørsforhold ikke være det kriterium, som en fordeling skal baseres på.

DPPO ser med bekymring på den seneste nedgang i ICES' rådgivning for atlanto-skandinavisk sild, idet

yderligere -24 pct. (390 010 ton) følger efter sidste års -15 pct. Ligesom det er tilfældet med makrel, er

en overskridelse af fiskerimulighederne blandt de kyststater, der har en andel af kvoten på ca. 40 pct.

den største trussel, og de ansvarlige kyststater bør aktivt presses til at ændre adfærd. De igangværende

forhandlinger om en fordelingsnøgle mellem de involverede kyststater er vigtige, og som det er tilfælde

med både makrel og blåhvilling, bør zonetilhørsforhold ikke være det bærende princip for en fordeling

af bestanden, men bør baseres på historisk fiskeri.

Efter DPPO’s opfattelse er det fortsat meget vigtigt, at ICES og de forvaltende kyststater undersøger

metoder, der gør det muligt at fastsætte mere stabile TAC'er for Nordsø sild. De sidste tre år har der

været en biologisk rådgivning, der er gået fra +45 pct. ned til -22 pct. og op igen til +28 pct. DPPO

opfordrer derfor EU, UK og Norge til at samarbejde om en langsigtet forvaltningsstrategi, der tager hen-

syn til alle forhold, der påvirker bestandsudviklingen, også dem, der vedrører klimaet, økosystemet og

andre økonomiske aktiviteter i de områder, hvor silden lever. Drøftelserne om forvaltningsstrategien

bør således gå forud for en norsk/britisk debat om flådesegmenter. For udvalgte dele af EU-flåden er

den nuværende struktur af A, B-, C- og D-flåder svarende til kombinationer af områder og målrettet

fiskeri eller bifangst afgørende for en omhyggelig forvaltning af bestanden.

DPPO noterer med stor bekymring, at ICES for andet år i træk anbefaler en 0-TAC for vestlig hestema-

krel. TAC'en for 2023 er kun en lille bifangst-TAC, og et fortsat forbud mod et målrettet fiskeri vil ikke

blot bringe dette fiskeris fremtid i fare, men også påvirke økonomien i det samlede fiskeri på de fiske-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

pladser, hvor hestemakrellen opholder sig. DPPO anfører, at tvivl om, hvordan den nuværende vurde-

ringsmodel fungerer, har ført til en benchmark procedure for bestandene af hestemakrel i Vest-, Syd- og

i Nordsøen fra første halvdel af 2024. På europæisk niveau, har erhvervet gentagne gange opfordret til

at fremskynde denne øvelse, og det bør påbegyndes så hurtigt som muligt. I lyset af det kommende

benchmark og dets mulige konsekvenser for bestandsvurderingen opfordrer DPPO til, at der fastsættes

en foreløbig TAC, og at forvaltningsparterne enes om muligheden for at revidere TAC'en efter bench-

market. Hvis parterne beslutter at fastsætte endnu en TAC for bifangster, er ifølge DPPO nødvendigt, at

Kommissionen og Rådet sørger for koordinering og harmonisering af dens gennemførelse. I 2023 førte

bifangst-TAC'en for denne bestand til uforudsete praktiske problemer i medlemsstaternes gennemfø-

relse, hvilket bragte princippet om level-playing field i fare.

I forhold til udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og Norge (balancen) anfører DPPO, at EU beta-

ler store mængder af blåhvilling for at få adgang til at fiske demersale arter i norsk farvand. DPPO an-

erkender, at blåhvilling har været en vigtig ”valuta” i forhandlingerne om udveksling

af fiskerimulighe-

der, men ser med stigende bekymring på, at den pelagiske sektor ikke drager fordel af denne udveksling,

samtidig med, at Norge får adgang til at fiske en stor mængde blåhvilling i EU-farvand. DPPO appellerer

derfor til, at EU betaler med så lidt blåhvilling som muligt i forhold til balancen for 2024 og søge andre

muligheder. Det kan bl.a. gøres ved at øge EU’s mængder i aftalen mellem EU og Grønland.

Desuden

bør balancens samlede størrelse overvejes nøje i lyset af ICES' rådgivning for de relevante bestande.

Endelig bør EU's adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norsk farvand genoprettes til 100 pct. af kvo-

ten.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) fastholder, at fiskerimuligheder

for ål er et anliggende for medlemsstaterne og skal følge EU's ålereguleringsplan fra 2007. FSK-PO an-

fører, at forvaltningen af ålen hører ikke til i de årlige TAC/kvoteforhandlinger, hvor det danske salt-

vandsfiskeri rammes proportionelt hårdt og desuden ikke adresserer de væsentlige presfaktorer på ålens

langsigtede bestandsforbedringer. Såfremt en lukkeperiode ikke kan undgås, vil FSK-PO opfordre til at

EHFAF-regelsættet tilpasses, således at rammerne for ophugning også kan gives til ålefiskere. Dette vil

give mulighed for, at de danske ålefiskere, der ikke længere har et lønsomt fiskeri, kan forlade fiskeriet

med værdighed og uden for store økonomiske tab.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) minder om, at Danmark ifølge

EU’s

fælles fiskeripolitik er for-

pligtet til at genoprette fiskebestandene og sikre, at bestandene udnyttes på bæredygtige niveauer. DN

mener, at kvoterne bør holde sig under de grænser, som ICES anbefaler i forhold til en bæredygtig ud-

nyttelse, samt at kvoter skal følge forsigtighedsprincippet for at sikre bæredygtige fangstkvoter. DN anfø-

rer, at ifølge den fælles fiskeripolitik skal fiskebestande derudover forvaltes efter en økosystembaseret

tilgang med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres,

og at det skal tilstræbes til at sikre, at fiskeri ikke nedbryder havmiljøet. Under en økosystembaseret

fiskeriforvaltning skal der efter DN’s mening, også tages hensyn til samspillet mellem de forskellige be-

stande i økosystemet, og beskytte den svageste bestand i det blandede fiskeri. DN anfører, at EU des-

værre endnu ikke har formået at opnå målet i den fælles fiskeripolitik om at sikre at udnyttelsesgraden

for det maksimale bæredygtige udbytte, senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

DN ønsker også at fremhæve, at ulovligt udsmid af fisk stadigvæk er et meget udbredt problem i Nord-

søen og truer bestande ved at øge fiskeridødeligheden. Dette viser ifølge DN også ICES rådgivning, som

f.eks. fremhæver, at 30 pct. af alle torskefangster i Nordsøen i 2022 blev smidt ud igen. DN opfordrer

regeringen til at arbejde for, at der på EU-niveau sættes tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri

(f. eks. ved at bifangst kvoter er betinget af, at medlemsstaterne indfører et fuldt dokumenteret fiskeri

med kamera overvågning), og at Danmark på hjemmefronten udvider elektronisk monitorering

med kamera til alle demersale fiskefartøjer som fisker i Nordsøen og Skagerrak.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

DN hilser velkommen, at Kommissionen for de fleste TACs foreslår at følge ICES rådgivning om maksi-

malt bæredygtigt udbytte. DN bakker op om Kommissionens forslag om at udelukke år-til-år fleksibilitet

for bestande hvor bestandens biomasse er under grænseværdien B-lim, eller hvor ICES rådgiver om en

nul fangst/lukning af det direkte fiskeri.

DN ønsker at fremhæve, at Kommissionens forslag ikke følger ICES rådgivning om ål, som anbefaler en

nulfangst. Kommissionens forslag er dermed ifølge DN ikke i tråd med målsætningen i

EU’s

fælles fiske-

ripoliti om, at den fælles fiskeripolitik skal forvaltes efter en forsigtighedstilgang og målet om maksimalt

bæredygtigt udbytte. DN anbefaler, at man bør være langt mere ambitiøst end Kommissionens forslag

og følge ICES rådgivning om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt) efter ål i alle habitater og

i alle livsstadier (dvs. både fiskeri efter glasål, gulål og blankål) og i både fersk- og saltvand fra 1. januar

2024 og indtil bestanden er genoprettet. Danmark bør ifølge DN ikke bakke op om Kommissionens for-

slag om at indføre mulighed for at fiske ål i 30 dage i ålens migrationsperiode. Derudover mener DN, at

Danmark bør i gangsætte en national proces for at sikre ålens vandring både i fersk- og saltvand, samt

at genoprette ålens levesteder. Derudover bør Danmark ifølge DN indføre et totalforbud mod rekreativt

fiskeri i ferskvand fra 1. januar 2024. Endvidere bør Danmark ophøre med sit genudsætningsprogram for

ålen, da ICES ikke mener, at der er dokumentation for, at dette tiltag gavner bestandens genopretning.

DN støtter Kommissionen i sit forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat,

blandt andet en lukning af det målrettede fiskeri og krav om mere selektive redskaber og fuldt dokumen-

teret fiskeri. DN mener, at alle fartøjer, ikke kun danske, bør være fuldt dokumenteret og dermed

udstyret med elektronisk monitering. Derfor mener DN, at Danmark på EU-niveau bør arbejde for, at

en bifangst kvote for torsk skal være betinget af, at fartøjernes fangster er fuldt dokumenterede og med

kameraovervågning. DN anbefaler, at Danmark viderefører kameraprojektet i Kattegat og henviser til

den seneste rapport fra Fiskeristyrelsen, som konkluderer, at elektronisk monitorering kan dokumen-

tere fangst på fiskefartøjer og dermed fungerer som et effektivt kontrolredskab i forhold til overholdel-

sen af landingsforpligtigelsen.

DN mener, at Danmark bør arbejde for at kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger den tilgang

som ICES rådgiver om, nemlig at beskytte den svageste delbestand (southern substock). Dette indebæ-

rer anvendelse af en fælles fiskeridødelighedsreduktion på tværs af alle delbestandene. DN ønsker at

fremhæve, at ifølge ICES ligger fiskeridødeligheden på torsk over grænseværdien FMSY, og at torsken er

dermed overfisket. Desuden ønsker DN at fremhæve, at det ikke kun er for den ene delbestand (southern

substock), at biomassen ikke er på sunde niveauer. Også viking substock’s biomasse er under de græn-

seværdier,

som anses at være ”sunde”. Ifølge ICES, er viking substock under MSY B-trigger.

DN anfører,

at ICES vurderer, at bestandens biomasse er mellem B-pa og B-lim og dermed ikke kan anses at være på

sunde niveauer. DN mener, at Danmark bør bakke Kommissionen op i, at de supplerende tiltag for be-

skyttelsen af torsk i Nordsøen/Skagerrak bør videreføres.

Kvoten for jomfruhummer bør ifølge DN derfor fastsættes på et niveau, som ikke risikerer at føre til en

højere bifangst af torsk.

DN hilser velkommen, at Kommissionen forslår en TAC på FMSY-lower værdien for rødspætte i Katte-

gat, Sundet og Bælthavet for at reducere fiskeridødelighed af torsk, som fanges som bifangst i det de-

mersale rødspættefiskeri.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) og Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) forholder sig alene til ål. Det

påpeges, at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virk-

ning fra de medlemsstater, som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

dokumenteret både af international forskning og af dansk forskning. Ifølge DAFF og DFF vil det bedste,

hurtigste og mest nødvendige tiltag fra Kommissionen derfor være at få de medlemsstater, der endnu

ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af

Kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019. Der henvises til, at Kommissionen ligeledes

konkluderer følgende i evalueringen:

”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneske-

skabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk

støtte”.

Tilsvarende fastslår DTU Aqua at

”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på

biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”

DAFF og DFF bemærker videre, at ålehandlingsplanen virker, også underbygges af, at der rapporteres

om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne ten-

dens er fortsat i 2022 og endnu tydeligere i 2023. Dette underbygges yderligere af den netop offentlig-

gjorte nøglefiskerrapport. Ifølge DAFF og DFF er det vigtigt, at man følger den linje som Kommissionens

evaluering tilsiger fremfor at forvente noget

”quick

fix”. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en genera-

tions cyklus omring 15 år hvilket ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion. DAFF og DFF finder,

at der er tale om et misbrug af kvoteordningen til at indføre rent politisk motiverede tiltag for en art der

i øvrigt ikke er omfattet af TAC kvote systemet.

Ifølge DAFF og DFF vil det være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's

regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med

yderligere restriktioner. Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i op-

hjælpning at ålebestanden dels ved monitorering

–

nøglefiskere

–

og dels ved assistance til udsætning.

DAFF og DFF finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri

for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Den fore-

slåede lukkeperiode for erhvervet vil reelt være en lukning af det danske ålefiskeri.

DAFF og DFF henviser til, at ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den

levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Ålefi-

skeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Fortsat lukning af det rekreative ålefiskeri vil i vidt omfang lukke

fritidsfiskeriet. Dette vil få store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag

alene anvendes af fritidsfiskere. Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan næv-

nes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 pct. Det har medført at den århundreder gamle

ålefiskerkultur på Blekinges øst-

og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år.

DAFF og DFF påpeger, at forslaget om forlængede lukkeperioder er målrettet alene de medlemsstater,

hvor ålefiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de medlems-

stater, hvor ålefiskeriet foregår i ferskvand, inddæmmede områder og flodmundinger. Forslaget rammer

således netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen. DAFF og DFF noterer sig, at Kom-

missionens forslag ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse. DAFF og DFF finder derfor, at forslaget

ikke bør gennemføres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri.

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af viden-

skabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles

fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

UK samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og UK om fiskerimu-

lighederne i 2024 afsluttes rettidigt i 2023, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og fiskeriet i

norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2024. Regeringen finder i den sammenhæng, at det er

vigtigt, at aftalerne bliver afbalancerede, herunder at reel adgang til britisk farvand opretholdes. Hvis

alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild. Specifikt for makrel er regeringens udgangspunkt

fortsat på linje med forhandlingsoplægget på intern fordeling af makrel for 2022, herunder også i for-

hold til en langsigtet løsning.

Ved fordeling af nye fiskerimuligheder finder regeringen det ligeledes meget vigtigt, at danske fiskeriin-

teresser varetages bedst muligt.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der i lighed med 2023 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan

anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved kvotefastsættelsen tages

hensyn til bestandssituationen for delbestandene i en grundlæggende ny rådgivning.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om

én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,

alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-

veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger

til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om genopretning af

bestanden

af europæisk ål.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til, at der for bestande med

bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og opretholdelse af

relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2023.

For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg

til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september

2022. For så vidt angår sagen om intern fordeling af makrel for 2023 har sagen være forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg som led i forslag om fiskerimuligheder for 2023 til forhandlingsoplæg forud for

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 1. december 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet

og Sortehavet for 2024

KOM (2023) 578

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskerimulighe-

derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget

mangler i øjeblikket konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da rådgivningen fra Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) endnu ikke foreligger, og da man

afventer beslutninger, som skal træffes i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

(GFCM) på årsmødet i november 2023. Forslaget lægger op til en reduktion i fiskeriindsatsen for lang-

line- og trawlfartøjer, der fisker demersale bestande samt en række fiskeriforanstaltninger for Sorte-

havet og Middelhavet, herunder fangstbegrænsninger for visse rejebestande i det vestlige Middelhav

og en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for pighvar i Sortehavet. Forslaget lægger ydermere

op til, at kompensationsordningen fra 2022 videreføres for 2024. Samlet set vurderes forslaget at have

positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der blandt andet lægges op til en reduktion

af fiskeriindsatsen og fangstbegrænsninger i Middelhavet samt visse fangstbegrænsninger i Sorteha-

vet, hvilket ses som skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 578 af den 10. oktober 2023 fremlagt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Mid-

delhavet og Sortehavet for 2024. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 10. oktober

2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæs-

sig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning

(EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og

opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) har til formål at sikre,

at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's

rådgivning endnu ikke foreligger. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer:

For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt

fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for

berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhum-

mer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsfor-

anstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført

ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gen-

nemførelsen af disse tiltag i 2024.

Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et

supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tilde-

ling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller med-

lemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne me-

kanisme i 2024.

For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt

andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i Sicilien-

strædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal

flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske

Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og

håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, at GFCM

på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for

2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen

om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde for 2024. Flere konkrete tal afventer beslutninger på

GFCM’s årsmøde.

For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse

i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling og en samlet tilladt fangst-

mængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at have

positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat-

sen og fangstbegrænsninger for enkelte bestande i Middelhavet samt visse fangstbegrænsninger i Sor-

tehavet, hvilket ses som skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der er ingen

danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der har ikke været bemærkninger.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten

om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at

der for fjerde gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet,

som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande

i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt

fiskeri også i Middelhavet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om en langsigtet vision for EU’s landdistrikter

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. september 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Formandskabet har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om en langsigtet vision

for EU’s landdi-

strikter, der tager udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om en langsigtet vision for EU’s land-

distrikter fra juni 2021. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. novem-

ber 2023 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har udarbejdet udkast til

rådskonklusioner om en langsigtet vision for EU’s landdistrik-

ter, herunder udformningen af fremtidens landdistrikter i EU.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Formandskabet har igangsat en drøftelse om landdistrikterne i EU med henblik på at skabe synlighed

om mulighederne i landdistrikterne og har derfor taget flere initiativer på området. For det første var

der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 en indledende drøftelse af kommende

rådskonklusioner om en langsigtet vision for EU’s landdistrikter med fokus på udformning af fremtidens

landdistrikterne i EU. Derudover blev der den 27.-29. september 2023 afholdt en højniveaukonference

med titlen ”Udformning af fremtidens landdistrikter” i Sigüenca, Spanien. Konferencen

havde til formål

at fremme den politiske dagsorden for landdistrikternes fremtid, forberede en produktiv drøftelse i Rå-

det og støtte medlemsstaterne i at tage skridt til at frigøre landdistrikternes potentiale i forhold til op-

nåelse af målsætningerne for den langsigtede vision for landdistrikterne. Herefter har formandskabet

fremlagt et udkast til rådskonklusioner

om fremtiden for EU’s landdistrikter.

Udgangspunktet for rådskonklusionerne er Kommissionens meddelelse (KOM(2021)345) af 30. juni

2021 om ”En langsigtet vision for EU´s landdistrikter –

Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

og fremgangsrige

landdistrikter i 2040”. Formålet med Kommissionens meddelelse var at forbedre ram-

merne for udviklingen af landdistrikterne med henblik på at reducere de vedvarende sociale og økono-

miske forskelle mellem landdistrikterne og de øvrige områder i medlemsstaterne. Landdistrikterne skal

blive stærkere, bedre forbundet, mere modstandsdygtige og dermed fremgangsrige. Kommissionen vur-

derer, at landdistrikterne styrkes ved at gøre dem til hjemsted for dynamiske lokalsamfund, hvor både

interessenter, men også enkeltpersoner bidrager til politikudformningen. Beskæftigelse samt adgang til

basale offentlige og private tjenester er uomgængelige forudsætninger for at fastholde landdistrikterne

som attraktive områder at bosætte sig i.

Kommissionens meddelelse var ledsaget af en handlingsplan, der skitserede de vigtigste instrumenter

til investeringer i landdistrikterne m.v. Et af initiativerne i den langsigtede vision for landdistrikterne

var en pagt for landdistrikterne, som Kommissionen lancerede i december 2021. Formålet med pagten

var at mobilisere offentlige myndigheder og interessenter til at handle i henhold til behovene og forvent-

ningerne fra beboere i landdistrikterne. Pagten for landdistrikterne indeholder ti mål om processen til

at opnå visionerne for landdistriktsområderne. Disse mål omhandler udvikling i harmoni med lokale

forhold, engagement i lokalt baseret forvaltning, fokus på fødevaresikkerhed og økonomiske mulighe-

der, inklusive samfund med indbyggertrivsel, en kilde til sund natur, digital innovation og lige adgang

til denne, tilgængelighed og prismæssigt overkommelige offentlige og private tjenester. Kommissionen

har desuden udviklet handlingsplaner inden for fire hovedområder for at opnå målene. Handleplanerne

er opdelte på stærke landdistrikter, forbundne landdistrikter, modstandsdygtige landdistrikter og frem-

gangsrige landdistrikter.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner indeholder en række forslag til vejen frem i forhold til EU’s

landdistrikter, herunder:

Den fremtidige EU-, nationale, regionale og lokale finansiering til landdistrikterne bør afspejle den

afgørende rolle, som landdistrikterne spiller, for at imødegå de økonomiske, miljømæssige og soci-

ale udfordringer, som EU og dets medlemsstater står overfor, herunder dem, der er skabt af den

aktuelle geopolitiske situation;

Ud over samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og de nationale genopretnings- og re-

siliensplaner bør alle relevante EU-politikker, idet deres sammenhæng og synergier styrkes, inddra-

ges og bidrage med yderligere ressourcer til at støtte landdistrikterne;

En opfordring til Kommissionen om at oprette et overvågningsinstrument til at vurdere EU-midler,

der støtter landdistrikter, på alle relevante EU-politikområder og -instrumenter;

Etablering i begyndelsen af hver programmeringsperiode af en procedure til at sikre komplementa-

ritet, sammenhæng og synergier mellem de pågældende EU-politikområder, uden at de administra-

tive omkostninger øges;

Opfordring til Kommissionen, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder om at forenkle

procedurerne for og kravene til støttemodtagere med begrænset administrativ kapacitet, at lette in-

vesteringer ved optimalt at trække på forskellige EU- og nationale ressourcer og anvendelsen af fi-

nansielle instrumenter;

I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende offentlige rapport i første kvartal af 2024 bør

Kommissionen grundigt overveje medlovgivernes synspunkter, herunder de foreliggende rådskon-

klusioner og Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2022, og diskussionerne vedrørende

denne rapport skal give anledning til refleksion med henblik på forberedelsen af forslagene for den

kommende programperiode;

Opfordring til Kommissionen om, at der i den pågældende rapport gives en opdatering af EU’s rul-

lende handlingsplan for landdistrikterne og overvejelser om mulige retningslinjer for øget støtte og

finansiering til landdistrikterne og om vejen frem. Derudover om at opstille muligheder for at sikre

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

yderligere synergi, sammenhæng og komplementaritet mellem de politikker, der påvirker eller gav-

ner landdistrikter og samfund, og forbedre forvaltningen på alle niveauer. Til sidst overvejelser om

mere målrettet overvågning af den langsigtede vision for EU’s landdistrikter samt evalueringsme-

kanismer indlejret i opdateringer af EU’s handlingsplan for landdistrikter og i landdistriktspagten;

Overvejelse om at omdanne Kommissionens langsigtede vision for landdistrikterne til en fuldgyldig

EU-landdistriktsstrategi med en omfattende og fleksibel tilgang til håndtering af forskellige udfor-

dringer og diversitet i EU’s landdistrikter og samtidig maksimere deres potentiale og muligheder

gennem et sæt passende og relevante indikatorer og periodisk rapportering til Rådet om Kommissi-

onens handlinger i forhold til disse konklusioner.

Danmarks strategiske plan under den fælles landbrugspolitik for 2023-27, der beskriver den danske

gennemførsel af den fælles landbrugspolitik, indeholder en række støtteordninger, der understøtter ud-

viklingen af landdistrikterne i Danmark. Det gælder f.eks. støtte til etablering af grøn bioraffinering og

støtte til investeringer i miljø- og klimateknologi, der bidrager til den grønne omstilling af landbruget

og til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen, men også til teknologiudvik-

ling og etablering af grønne arbejdspladser i landdistrikterne. Desuden bidrager ordningen etablerings-

støtte til unge landbrugere og gartnere til at sikre generationsskiftet i landbruget og gartneriet og bidra-

ger dermed til at sikre bosætning samt arbejdspladser i landdistrikterne. Der er afsat 964 mio. kr. i pe-

rioden 2023-27 til ordningen. Endvidere bidrager ø-støtteordningen, hvor formålet er at støtte en bæ-

redygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtig landbrugsproduktion på en række ikke-brofaste øer,

til at sikre en rentabel drift på øerne og understøtter dermed opretholdelsen af levevilkår og produktion.

Der er afsat 100 mio. kr. i perioden 2023-27 til ordningen.

LEADER-indsatsen, der er omfattet af den danske strategiske plan under den fælles landbrugspolitik,

understøtter ligeledes udviklingen af landdistrikterne. Der er med Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug af oktober 2021 indgået en politisk aftale om at understøtte iværksættere, små virksomheder

og foreninger til at skabe jobs i landdistrikterne og styrke bosætning og forbedring af rammevilkårene.

Der er i perioden 2022-30 afsat 837 mio. kr.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen på rådsmødet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser. Drøftel-

sen vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer byder en langsigtet vision for Europas landdistrikter velkommen. Landmænd og

fødevareklyngen spiller en central rolle i landdistrikterne. Det gør de ikke mindst som leverandører af

gode og sikre fødevarer, der lever op til høje EU-krav, jobs, økonomisk aktivitet og eksportindtægter.

Det er vigtigt, at de kommende rådskonklusioner anerkender dette og bidrager til en yderligere udvik-

ling og styrkelse af den stærke landbrugs- og fødevaresektor i Europas landdistrikter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at udviklingen af Europas landdistrikter kræver gode rammevilkår

for landbrug og fødevareproduktion, hvorfor de kommende rådskonklusioner bør have fokus på vækst

og fortsat udvikling af en bæredygtig produktion. Dermed vil rådskonklusionerne også spille positivt

sammen med EU’s vækststrategi

som formuleret i den europæiske grønne pagt. Viden og innovation er

her vigtige indsatsområder, hvor det er vigtigt at involvere landmændene i arbejdet med udviklingen af

landdistrikterne og den bæredygtige fødevareproduktion via positive incitamenter.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at den fælles landbrugspolitik, primært støtteordningerne

i søjle 2, er centrale for den fortsatte udvikling af landdistrikterne. Her er det vigtigt med et stærkt land-

brugsbudget. Det er dog en vigtig konstatering, at landbrugsbudgettet er begrænset, og der derfor er

brug for en skarp prioritering af midlerne med fokus på vækst og bæredygtig produktion. Det er på den

baggrund en central erkendelse, at det ikke kan være landbrugspolitikken, der skal være finansierings-

kilde til alle ambitioner i Europas landdistrikter.

I forhold til EU-regulering og administration af de EU-tilskudsordninger, der er målrettet Europas land-

distrikter, finder Landbrug & Fødevarer det afgørende, at der sker en reel og mærkbar administrativ

forenkling for støttemodtagerne. Store administrative byrder hos landmænd, fødevarevirksomheder og

andre entreprenører i landdistrikterne er drænende for en fortsat udvikling.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forbindelse med den indledende drøftelse af de kommende rådskonklusioner om en langsigtet vision

for EU´s landdistrikter på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 fremhævede med-

lemsstaterne en lang række prioriteter i forhold til udviklingen af landdistrikterne. Der var bl.a. ønske

om fokus på forbedring af infrastruktur og transport, digitalisering, flere unge i landdistrikterne, grøn

omstilling, grøn energi, cirkulær økonomi, turisme og uddannelse. Flere medlemsstater fremhævede

støttemulighederne i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, men at finansiering fra

samhørighedspolitikken og Genopretnings- og Resiliensfonden også bør anvendes i forhold til udviklin-

gen af landdistrikterne. Flere medlemsstater opfordrede til forenkling, koordinering mellem politikker

og til at udnytte synergier mellem de forskellige EU-fonde. Endelig ønsker flere medlemsstater, at skov-

sektorens rolle for økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling i landdistrikterne understreges.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser rådskonklusioner

om fremtiden for EU’s landdistrikter velkomne,

herunder i forhold

til mulighederne for EU´s landdistrikter og potentialet for vækst og udvikling i forbindelse med den

grønne omstilling. Det er væsentligt, at der er fokus på forenkling, og at rådskonklusionerne ikke med-

fører øgede administrative omkostninger eller administrative byrder. Som det fremgår af regerings-

grundlaget, ønsker regeringen et Danmark i geografisk balance. Regeringen vil modvirke centralisering

og fastholde, at det har værdi i sig selv, at der i alle dele af landet er velfærdsinstitutioner, et levende

erhvervsliv og arbejdspladser. Investeringer i landdistrikterne er i tråd med den langsigtede vision for

EU's landdistrikter. Regeringen finder det væsentligt, at den fælles landbrugspolitik kan understøtte

landdistrikterne og deres udvikling i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser, herunder grønne ar-

bejdspladser, styrke bosætningen, forbedre rammevilkårene og sikre generationsskiftet i landbruget

m.v.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. september 2023 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 18. september 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.

september 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Udvalget for Landdistrikter

og Øer.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om plan-

ter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der

er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625

KOM (2023) 411

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om regulering af planter frembragt ved hjælp af visse nye genom-

teknikker (NGT) samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, som i øjeblikket er omfattet af GMO-

lovgivningen. Forslaget er fremsat på baggrund af Kommissionens analyse fra 2021, som konklude-

rede, at den gældende lovgivning ikke længere er formålstjenlig med hensyn til visse nye teknikker

anvendt på planter. Forslaget indfører ny regulering for såkaldte kategori 1 NGT-planter og -plante-

produkter og tilpasser den nugældende GMO-lovgivning for såkaldte kategori 2 NGT-planter og -

planteprodukter. Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser, samt vurderes at have positive er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for det konventionelle landbrug, da det bliver væsentligt mindre om-

kostningstungt for virksomheder at ansøge om godkendelse af udsætning eller markedsføring af NGT-

planter og

–planteprodukter.

Omvendt forventes forslaget at have negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for økologisektoren. Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af

det forventede øgede antal ansøgninger. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet. Sa-

gen er på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på status fra formand-

skabet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 411 af 5. juli 2023 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker, samt fødevarer og fo-

der, der er fremstillet heraf og om ændring af forordning (EU) 2017/625. Forslaget er modtaget i dansk

sprogudgave den 10. september 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, 114 og 168, stk. 4, litra b, og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på

status fra formandskabet.

Formål og indhold

Planter frembragt ved hjælp af nye genomteknikker (NGT) samt produkter, der er fremstillet heraf, skal

på nuværende tidspunkt godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om op-

hævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (”Udsætningsdirektivet”), eller Europa-Parlamentets

og Rådets

forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstof-

fer (”GMO-forordningen”).

Det har længe været erkendt, at det giver anledning til en række problemer,

herunder problemer med implementering og håndhævelse. Derfor anmodede Rådet i 2019 Kommissio-

nen om at fremlægge en undersøgelse vedrørende status for nye genomteknikker i henhold til EU-lov-

givningen og fremsætte et forslag om ny eller ændret lovgivning, hvis det blev vurderet hensigtsmæssigt

i lyset af undersøgelsens resultater.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Kommissionen fremlagde undersøgelsen i april 2021. I undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at

brugen af NGT globalt set har udviklet sig hurtigt, og at denne udvikling vil fortsætte. Kommissionen

vurderede, at planter frembragt med NGT vil kunne bidrage positivt

til at nå målene i EU’s Grønne Pagt,

Jord til bord-strategien

og FN’s verdensmål. Kommissionen

konkluderede også, at EU's nuværende lov-

givning om GMO’er, bl.a. pga. manglende detektionsmuligheder, ikke er velegnet til at regulere planter,

som er udviklet ved visse nye genomteknikker (såkaldt målrettet mutagenese (målrettede genetiske æn-

dringer i plantens egen DNA) eller cisgenese (indsættelse af genetisk materiale, f.eks. gener, fra kryds-

bare planter)) samt fødevarer og foder på basis heraf. På denne baggrund konkluderede Kommissionen,

at der er behov for, at GMO-lovgivningen tilpasses i lyset af de videnskabelige og teknologiske frem-

skridt. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, som danner baggrund for forslaget.

Forslaget indfører speciallovgivning for planter og afledte produkter (både til anvendelse som foder og

fødevarer og til andre formål) fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker (herefter benævnt NGT-

planter og planteprodukter). Forslaget bibeholder GMO-lovgivningens sag-til-sag tilgang til vurdering

af godkendelse af NGT-planter og skelner mellem to kategorier af NGT-planter og planteprodukter:

Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, men som også kunne være

opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling.

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, og som ikke kunne være

opstået naturligt og ikke kunne være frembragt ved traditionel forædling.

Forslaget medfører, at kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter undtages fra GMO-lovgivningen og

håndteres efter nye regler i forslaget. Kategori 2 NGT-planter og planteprodukter foreslås fortsat omfat-

tet af den gældende GMO-lovgivning, men med justerede krav.

Af forslaget fremgår det, at NGT-planter skal følge de gældende regler i økologiforordningen 2018/848,

hvilket betyder, at NGT-planter og

–planteprodukter

ikke kan anvendes i økologisk jordbrug, som reg-

lerne er i dag. Der lægges endvidere op til, at sameksistensregler ikke må gælde for kategori 1 NGT-

planter. Det medfører, at der ikke fastsættes regler for dyrkningsafstand, -intervaller og andre foran-

staltninger til at mindske spredning til marker med økologiske afgrøder.

Forslaget lægger op til, at hverken kategori 1 eller kategori 2 NGT-planter vil være omfattet af reglen om

geografisk dyrkningsundtagelse, som findes i den nuværende regulering (jf. udsætningsdirektivets arti-

kel 26b), og som giver medlemsstater mulighed for at forbyde dyrkning af en godkendt GMO på hele

eller dele af deres territorium.

Med forslaget indføres en evaluering af lovgivningens effekt 5 år efter første afgørelse om godkendelse

er truffet.

Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter

Forslaget undtager kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter fra den gældende GMO-lovgivning.

Dette bygger på, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der

–

sam-

menlignet med traditionel forædling og traditionel genmodificering som transgenese (når man indsæt-

ter fremmed DNA, f.eks. at indsætte DNA fra en bakterie i en plante)

–

ikke er nye risici for menneskers

og dyrs sundhed og for miljøet forbundet med at anvende visse nye genomteknikker. EFSA har endvi-

dere vurderet, at risikoen for utilsigtede effekter, såsom effekter på andre egenskaber end den tilsigtede

(off

target-effekter),

kan være væsentlig reduceret ift. transgenese og traditionel forædling.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Forslaget indfører en række kriterier (såkaldte ækvivalens-kriterier), som skal bruges til at afgøre, om

en NGT-plante kunne være opstået naturligt eller være udviklet med traditionel forædling og dermed er

en kategori 1 NGT-plante. Hvis der er tale om en forsøgsudsætning i EU, foretages verifikationsproce-

duren for kategori 1 NGT-planter af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, hvor

forsøgsudsætningen ønskes foretaget. Hvis der ikke gennemføres en forsøgsudsætning i EU, foretages

verifikationsproceduren af EFSA forud for markedsføring af planten eller produkter heraf i EU. Efter-

som kategori 1 NGT-planter eller -planteprodukter foreslås undtaget fra GMO-lovgivningen, vil der ikke

være krav om, at anmeldelsen skal følges af referencemateriale og en metode til detektion. De øvrige

medlemsstater i EU og Kommissionen kan i en 30-dages høringsperiode komme med indsigelser eller

kommentarer, som kan have indflydelse på medlemsstatens eller EFSAs vurdering af kravene. Hvis kra-

vene er opfyldt, verificeres planten som kategori 1 NGT-plante eller -planteprodukt og registreres i et

offentligt register, som Kommissionen opretter og vedligeholder. Verificeringen af planten som kategori

1 NGT-plante er således også ensbetydende med, at den pågældende plante ikke skal risikovurderes

yderligere under GMO-lovgivningen. Den/det pågældende kategori 1 NGT-plante eller -planteprodukt

skal dog opfylde de krav, der gælder for markedsføring af planter og produkter herfra i EU.

Forslaget indebærer, at kategori 1 NGT-planter skal opføres på en offentlig tilgængelig database, og at

frø og formeringsmateriale af kategori 1 NGT-planter skal mærkes, når det overdrages. Det skal endvi-

dere fremgå af såvel EU-sortslisterne som af de nationale sortslister, hvis en sort indeholder kategori 1

NGT-planter. Formålet med mærkningen er bl.a., at økologiske jordbrugere skal kunne undgå kategori

1 NGT-planter, da de ikke er tilladt til dyrkning i økologisk landbrug. Der indføres ikke krav om mærk-

ning af produkter, herunder fødevarer og foder, frembragt med kategori 1 NGT-planter.

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter foreslås fortsat omfattet af den gældende GMO-lovgivning,

men med justerede krav. Det fremgår af forslaget, at der forud for udsætning (forsøgs- eller kommerciel

dyrkning) eller markedsføring af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter skal søges om godken-

delse, men med tilpassede krav til risikovurderingen, som skal afspejle planternes risikoprofil. Der ind-

føres dermed en mere proportionel risikovurdering. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at opfylde

kravet i GMO-reglerne om at levere en specifik detektionsmetode. Det nuværende krav om at stille en

specifik detektionsmetode til rådighed kan derfor fraviges, hvis ansøger over for Det Fælles Forsknings-

center for EU (JRC) kan dokumentere, at kravet af tekniske grunde ikke kan opfyldes for den aktuelle

kategori 2 NGT-plante eller planteprodukt. Kravene om sporbarhed og mærkning er fortsat gældende,

og det kan af mærkningen også fremgå, hvilken egenskab modifikationen medfører.

En godkendelse af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter er i første omgang gældende i maksimalt

10 år, og efter en re-godkendelse vil godkendelsen være tidsubegrænset.

Med forslaget indføres en række incitamenter, herunder hurtigere godkendelsesprocedure for kategori

2 NGT-planter og -planteprodukter, der opfylder de i forslaget nærmere definerede bæredygtighedskri-

terier. Derudover indføres særlige incitamenter til at fremme små og mellemstore virksomheders an-

vendelse af kategori 2 NGT-planter, bl.a. ved fritagelse af gebyrbetaling til visse laboratorier

og mere

udstrakt rådgivning fra EFSA forud for indgivelse af en ansøgning. Herbicidtolerante planter omfattes

dog ikke af incitamenterne.

Dette sker ved en undtagelse fra artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifi-

cerede fødevarer og foderstoffer (”GMO-forordningen”). Artikel 32 indeholder bl.a. følgende bestemmelse: ”Ansøgere om tilla-

delse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer bidrager til at dække omkostningerne ved de opgaver, der udføres af

EF-referencelaboratoriet og Det Europæiske Net af GMO-laboratorier…”

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Forslaget omhandler ikke spørgsmålet om patenter på planter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Ud-

valg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med bidrag fra Landbrugsudvalget og Udvalget om

det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Nærhedsprincippet

Henset til, at forslaget ændrer allerede eksisterende EU-lovgivning og giver juridisk klarhed i forhold til

NGT-planter, samt at der ikke bør skabes uhensigtsmæssigt forskelligartede konkurrencevilkår i med-

lemsstaterne, er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

NGT-planter hører under anvendelsesområdet for den nuværende EU-lovgivning om GMO, som er im-

plementeret i dansk ret med lov om miljø og genteknologi (genteknologiloven), jf. LBK nr. 9 af 4. januar

2017.

Genteknologiloven implementerer direktiv 2001/18/EF om udsætning af genetisk modificerede orga-

nismer i miljøet (udsætningsdirektivet) og direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af genetisk

modificerede organismer. Derudover danner loven hjemmel for at fastsætte regler, der er nødvendige

for anvendelse af forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og

forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og

sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer. Loven danner desu-

den hjemmel for implementering af Cartagena-Protokollen om biosikkerhed vedrørende grænseover-

skridende overførsel af genetisk modificerede organismer samt for fastsættelse af regler i bekendtgørelse

nr. 226 af 19. marts 2009 om transport og underretning ved markedsføring af genetisk modificerede

organismer godkendt til markedsføring i et andet land inden for EU. Genteknologiloven giver også myn-

dighederne hjemmel til at opkræve et gebyr for behandlingen af ansøgninger om godkendelse af GMO.

Med hjemmel i genteknologiloven og arbejdsmiljøloven (LBK nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om

arbejdsmiljø) fastsætter Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet regler om indesluttet anvendelse af bl.a.

GMO-planter i bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008 om genteknologi og arbejdsmiljø samt

bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 2012 om godkendelse af produktion med genetisk modificerede plan-

ter og dyr.

Danmark har desuden vedtaget lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf. LBK nr. 28

af 4. januar 2017 (sameksistensloven), som indeholder nationale regler, der skal hindre spredning af

pollen, frø og andet planteformeringsmateriale fra genetisk modificerede planter, som er godkendt til

markedsføring i henhold til EU-lovgivningen, til andre marker og afgrøder. Loven anvender GMO-defi-

nitionen i genteknologiloven.

Fødevarestyrelsen har med hjemmel i fødevareloven, jf. LBK nr. 8 af 6. januar 2022, fastsat strafbestem-

melser for overtrædelse af EU-krav til genetisk modificerede fødevarer (sikkerhed, mærkning og spor-

barhed) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om

genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer

og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af

direktiv 2001/18/EF. Bestemmelserne er fastsat i bekendtgørelse nr. 641 af 13. maj 2015 om straffebe-

stemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede fødevarer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Forslaget indeholder regler om mærkning af frø og formeringsmateriale, herunder at det skal fremgå af

sortslisten, såfremt sorten er frembragt med de nævnte nye genomteknikker. Regler om registrering af

visse sorter på sortslisten findes i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. LBK nr. 1132 af 3. juli 2020,

og i bekendtgørelse om registrering af sorter og planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste,

der er udstedt i medfør af loven.

Sideløbende med dette forslag har Kommissionen fremlagt forslag til revision af frølovgivningen, som

lægger op til, at der indføres en ny værdi- og bæredygtighedsafprøvning af nye afgrødesorter, herunder

sorter frembragt ved hjælp af NGT.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører behov for ændring af genteknologiloven, herunder bekendtgørelse nr. 37 af 19. ja-

nuar 2012 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (udsætningsbe-

kendtgørelsen). I den forbindelse er der bl.a. behov for at ændre den eksisterende gebyrhjemmel, således

at der også kan opkræves gebyrer for behandling af de ansøgninger, der er omfattet af forslaget, og hvor

den kompetente myndighed udfører sagsbehandlingen samt træffer afgørelse. Forslaget overflødiggør

desuden dele af de nationale regler om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede planter. Forsla-

get kan derfor også give anledning til ændring af bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008 om gen-

teknologi og arbejdsmiljø samt bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 2012 om godkendelse af produktion

med genetisk modificerede planter og dyr i forhold til hvilke GMO’er, der er omfattet. Hvis forslaget

vedtages, medfører dette, at visse NGT-planter undtages fra den gældende GMO-lovgivning og derfor

ikke skal miljørisikovurderes af Landbrugsstyrelsen. Endvidere kan forslaget medføre behov for at til-

passe reglerne i sameksistensloven, samt behov for opdatering af bekendtgørelse nr. 641 af 13. maj 2015

om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede fødevarer. For-

slaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Siden udsætningsdirektivets ikrafttrædelse i 2001 har der kun været én godkendelse i EU af en GM-

afgrøde til kommerciel dyrkning (majs MON810, som dyrkes i Spanien og Portugal), hvilket gør, at det

empiriske erfaringsgrundlag om erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. godkendelsesforløb under det

eksisterende GMO-regelsæt er særdeles sparsomt, og der er ingen danske erfaringer. Kommissionen

anslår i konsekvensanalysen, at godkendelse af én afgrøde til kommerciel dyrkning under det gældende

regelsæt samlet koster mellem ca. 130 og 209 mio. kr. Hertil kommer årlige monitoreringsomkostninger

på mellem ca. 5 og 8 mio. kr.

Hvad angår markedsføring af planter og planteprodukter til foder og fødevarer er det empiriske erfa-

ringsgrundlag væsentlig bedre, idet der siden GMO-forordningens ikrafttrædelse i 2003 har været ca.

180 godkendelses- eller re-godkendelsessager i EU. På baggrund heraf estimeres de samlede erhvervs-

økonomiske konsekvenser i Kommissionens konsekvensanalyse til mellem ca. 60 og 169 mio. kr. pr.

godkendt enkeltbegivenhed, dvs. for hver indsat egenskab i den enkelte NGT-plante.

Idet indførelsen af kategorierne NGT 1 og NGT 2 er nyt, er der ikke nogen hidtidige data om de økono-

miske omkostninger at trække på. Kommissionens konsekvensanalyse estimerer besparelse pr. godken-

delse af kategori 1 NGT-plante/-planteprodukt på mellem 86 og 111 mio. kr. og for kategori NGT 2 en

besparelse på mellem 0 og 90 mio. kr., afhængigt af produktets risikoprofil. Tallene skal således læses

med væsentlige forbehold, men særligt for kategori 1 NGT-planter vil der være tale om særdeles store

besparelser pr. godkendelsesproces. Den danske forædlerbranche er ikke i stand til at kvantificere den

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

erhvervsøkonomiske betydning af det fremsatte forslag, men det er branchens klare vurdering, at for-

slagets vedtagelse på sigt vil medføre, at alle sorter af væsentlig betydning i jordbruget vil være at be-

tragte som kategori 1 NGT-planter, enten direkte eller indirekte (hvor en konventionel plante ved tradi-

tionel forædling krydses med en kategori 1 NGT-plante). Branchen forventer ikke, at kategori 2 NGT-

planter vil få nogen nævneværdig udbredelse i forhold til godkendelse til dyrkning.

Omvendt vurderes forbuddet mod kategori 1 NGT-planter i økologisk produktion at kunne få betydelige

negative økonomiske konsekvenser for økologierhvervet. Hverken økologierhvervet eller Fødevaremi-

nisteriet er dog i stand til at estimere konsekvenserne.

Det er forventningen, at der med forslaget bliver behov for dokumentation for fravær af NGT ved køb af

ikke-økologiske fødevarer, foder og frø. Dette vil være en væsentlig udvidet dokumentation ift. den nu-

værende situation, hvor økologiske operatører i stort omfang kan basere sig på de eksisterende horison-

tale GMO-mærkningskrav.

Adgangen til kategori 1 NGT, der med forslaget skal betragtes som almindeligt konventionelt plantema-

teriale for andre end den økologiske sektor, vil medføre en helt ny situation ift. sameksistens. Afhængigt

af udbredelsen af kategori 1 NGT-plantemateriale på konventionelle arealer, vil der skulle tages omfat-

tende forholdsregler fra økologierhvervet for at undgå sammenblanding og krydskontaminering af øko-

logiske afgrøder. Erhvervet forventer en hurtig og udbredt anvendelse af kategori 1 NGT-plantemateri-

ale i det konventionelle jordbrug.

I forhold til udvikling af økologisk såsæd er det forventningen, at alle sorter (korn, græsser, kløver, lu-

cerne og sukkerroe, grønsager m.v.) efter 10 år vil være modificeret med NGT og dermed være kategori

1 NGT-planter. Sortsmateriale til forædlingsprogrammer målrettet økologi vil i ovenstående fremtids-

scenarie skulle adskilles fuldstændigt fra sortsmaterialet fra konventionelle forædlingsprogrammer for

at undgå iblanding af NGT. Det vil medføre en betydelig administrativ opgave og meromkostning til at

opretholde denne adskillelse og udvikle sorter til økologi, og med en kraftigt reduceret mængde ind-

gangsmateriale til at forædle nye økologiske sorter, vil der være risiko for, at forædling målrettet økologi

forringes eller stopper.

Af mere generel karakter anfører Kommissionen i konsekvensanalysen, at forædlernes globale konkur-

renceevne og innovationskapacitet vil blive styrket som følge af det fremsatte forslag. Dette skyldes ho-

vedsageligt, at der med forslaget skabes mulighed for, at forædlere kan få godkendt NGT-planter til

dyrkning i EU, hvilket under de nuværende EU-regler er nær praktisk umuligt. Med forslaget vil der

desuden i forhold til kategori 2 NGT-planter ske en markant reduktion af selskabernes omkostninger til

godkendelsesprocesserne, hvilket særligt vil komme små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til

gode. Hertil kommer, at reguleringen med det fremsatte forslag også fremtidssikres, idet specifikke kri-

terier i reglerne gøres justerbare i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

I Kommissionens konsekvensanalyse anføres endvidere, at forslaget generelt vil forbedre EU’s land-

brugs- og fødevaresektors konkurrenceevne i EU og på globalt plan. Forslaget vil give jordbrugere bedre

adgang til mere bæredygtige sorter, der blandt andet vil kunne karakteriseres ved højere udbytte ved

samme input, bedre ernæringsmæssig værdi og mere resistens over for sygdomme. Desuden vil forslaget

give grovvareselskaber samt fødevare- og foderimportører bedre muligheder for at indkøbe varer på

verdensmarkedet, idet EU-lovgivningen

i højere grad vil ligne lovgivningen hos EU’s primære leveran-

dørlande. Den danske konventionelle landbrugsbranche og den danske konventionelle forædlerbranche

vurderer ligeledes, at forslagets vedtagelse vil være afgørende for den danske og europæiske konkurren-

ceevne på området. Den danske konventionelle landbrugsbranche vurderer endvidere i tråd med Kom-

missionen, at danske jordbrugere vil blive kraftigt udfordret i forhold til at indkøbe foder på det globale

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

marked, hvis EU fortsat regulerer NGT-planter/-planteprodukter som GMO, samtidig med at der vil

være udfordringer med detektionen af produkter frembragt med NGT.

Statsfinansielle konsekvenser

En forenkling af godkendelsesprocedurerne, som forslaget lægger op til, må forventes at medføre et væ-

sentligt antal anmodninger om verifikation særligt for kategori 1 NGT-planter forud for forsøgsudsæt-

telse til danske myndigheder, med deraf øgede statsfinansielle udgifter. Ud over den nuværende GMO-

regulering forventes en begrænset ny aktivitet hos danske myndigheder som følge af ansøgninger om

forsøgsudsætning af kategori 2 NGT-planter samt ansøgninger om markedsføring af kategori 2 NGT-

planter til andet end fødevarer og foder. EFSA’s verifikation af kategori 1 NGT-planter

forud for mar-

kedsføring i EU vil ligeledes give øgede udgifter til myndighedsbehandling i Danmark, herunder viden-

skabelig rådgivning fra danske eksperter.

I forhold til forbuddet mod anvendelse af NGT-planter og -planteprodukter i økologisk jordbrug vil der

være øget behov for dokumentkontrol i hele kæden, hvilket bl.a. omfatter kontrol af udsæd, foder og

biomasse. Der kan herunder være behov for en større indsats for at sikre en fortsat adskillelse af økolo-

gisk produktion fra konventionel produktion. Ydermere vil der være et betydeligt øget ressourcebehov

til arbejde med regeludvikling, instrukser, vejledninger og IT, der skal understøtte kontrollen.

Idet der er tale om en ny regulering for de omfattede NGT-planter og -planteprodukter, er det behæftet

med stor usikkerhed konkret at anslå det øgede omfang af ansøgninger fremadrettet. Fra forslagets ved-

tagelse vurderes der for Landbrugsstyrelsen de første tre år at være implementeringsomkostninger på 2

mio. kr. per år. Ligeledes vurderes der for Landbrugsstyrelsen at være løbende udgifter på 12,1 mio. kr.

per år fra forordningen finder anvendelse. De øgede omkostninger for Fødevarestyrelsen vurderes at

være 2,2 mio. kr. årligt.

Ligeledes forventes EFSA’s aktivitetsniveau at stige ifm. anmodninger om verifikation af kategori

1 NGT-

planter for ækvivalens med traditionelt forædlede planter samt anmodninger om autorisation af kate-

gori 2 NGT-planter til foder og fødevarer. Der er af Kommissionen anslået et ekstra finansieringsbehov

for EU’s myndigheder, primært relateret til EFSA,

på ca. 20,7 mio. kr. over foreløbig

en treårig periode fra forslagets ikrafttrædelse. Disse findes inden for eksisterende bevillingsramme i

Kommissionen, og udgiften er således budgetneutral for det samlede EU-budget.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Fødevaremini-

steriet vurderer, at omkostningerne forbundet med forslaget ikke kan holdes inden for egen ramme.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget indfører en proportionel risikovurdering af NGT-planter og sikrer, at de potentielle risici iden-

tificeres og vurderes, herunder at visse NGT-produkter fritages for risikovurdering, godkendelse og

mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis de nye egenskaber også kunne

være opstået naturligt eller være opnået med traditionel forædling. Det er således Kommissionens vur-

dering, at notificerede og godkendte NGT-planter og afledte produkter vil være lige så sikre som kon-

ventionelt frembragte planter og planteprodukter. Forslaget vurderes derfor ikke at påvirke beskyttel-

sesniveauet.

DTU Fødevareinstituttet vurderer ligeledes, at de foreslåede lempelser for visse typer

af NGT’er ikke vil

have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Instituttet bemærker desuden, at der mangler klare fag-

lige begrundelser for, at de omhandlede nye teknikker stadig fastholdes i et fagligt ikke-proportionelt

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

lovkompleks. DTU mener, at man ud fra rent faglige kriterier burde undtage langt flere teknikker og

tillade et større antal ændringer, idet dette ikke vil udgøre en større risiko end traditionel forædling.

Aarhus Universitet vurderer, at det videnskabeligt set er fornuftigt at opdele NGT-planter i kategori 1

NGT-planter og kategori 2 NGT-planter. Det virker videnskabeligt set fornuftigt at sidestille kategori 1

NGT-planter med planter, som er fremkommet naturligt eller fremstillet med konventionel forædling,

herunder tilfældig mutagenese. De genetiske modifikationer, der er tilladte i kategori 1 NGT-planter, vil

også kunne fremkomme naturligt og/eller ved traditionel forædling. Med forslaget vil der ikke være for-

skellige niveauer af regulering på planter, der grundlæggende er ens. Aarhus Universitet vurderer, at

den foreslåede verifikationsprocedure for kategori 1 NGT-planter virker fagligt fornuftig, og det samme

gør forslagets principper og krav for godkendelse af kategori 2 NGT-planter fsva. den natur- og miljø-

mæssige risikovurdering.

Aarhus Universitet bemærker endvidere, at der ikke foretages en miljørisikovurdering af konventionelle

afgrøder, og at vi derfor rent faktisk ikke kender det nuværende beskyttelsesniveau. For de afgrødearter,

der aktuelt er velkendte under danske/europæiske forhold, vil risikoen for natur og miljø ved anvendelse

af kategori 1 NGT-planter oftest være mindre end den tilsvarende risiko ved planter frembragt med tra-

ditionel mutagenese. Nye afgrødearter kan frembyde risici, f.eks. fordi artens naturlige fjender ikke føl-

ger med, og der derfor kan være en risiko for spredning uden for det tiltænkte dyrkningssystem. Forsla-

gets risikovurdering af kategori 2 NGT-planter vurderes af Aarhus Universitet at være lige så fagligt

fornuftig, som den der i dag foretages af transgene GMO-afgrøder.

Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen vurderer, at forslaget kan have en positiv effekt på fødevare-

forsyningssikkerheden i Europa, f.eks. ved at mindske behovet for import af udenlandsk planteprotein,

da forslaget i højere grad muliggør udvikling og markedsføring af bæredygtige og klimatilpassede plan-

ter. Der er stor interesse for brug af NGT-planter, både globalt og i EU, fordi disse planter potentielt kan

bidrage til at løse en række af de udfordringer, som det nuværende fødevaresystem står overfor, herun-

der klimaudfordringer og behovet for større bæredygtighed. NGT’er har således potentiale for at bidrage

til at nå både innovations-

og bæredygtighedsmål i EU’s Grønne Pagt, Jord til bord-

og Biodiversitets-

strategierne. Teknisk set

er NGT’er lettilgængelige, så med den rette regulering vil de kunne benyttes af

en bred vifte af planteforædlere, herunder SMV’er og start-ups.

Forslaget vil tilnærme EU's regulering af NGT-planter til lovgivningen i en række tredjelande og vil der-

med lette

EU’s handel med disse, øge EU’s konkurrenceevne og åbne EU’s marked for tredjelande.

Der udestår afklaring af forslagets eventuelle konsekvenser for brugen af patenter på planter. Kommis-

sionen har igangsat en analyse af konsekvenserne af patenter på planter, herunder konsekvenserne for

forædling, tilgængelighed og konkurrence, som forventes præsenteret i 2026. Endvidere har Landbrugs-

styrelsen anmodet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet om en umid-

delbar vurdering af konsekvenserne for dansk landbrug, herunder planteforædlerne, ved øget brug af

patenter på planter.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknik-

ker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder

for

forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer fin-

der det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye gen-

teknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at

udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v.,

som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens

fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og

nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder.

Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet

med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder

fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), und-

tages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plante-

sorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i

forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne

produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af

NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag.

Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være

omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b.

Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objek-

tive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO-regulering,

og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget posi-

tivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2-afgrøder.

Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de

udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrol.

Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at Kommissionen nu tager initiativ til at afbøde de sær-

deles uheldige effekter, der følger af EU-Domstolens afgørelse fra 2018 om, at alle nye genomteknikker

udviklet efter 2001 skal reguleres som GMO. Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at forslaget baserer

sig på en række videnskabelige udtalelser, samt at sikkerhedsspørgsmålet er blevet grundigt behandlet

af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Dansk Industri hilser forslaget velkomment som et vigtigt skridt for at fremme innovation i EU. De nye

genomteknikker indeholder samfundsmæssige potentialer for øget fødevareproduktion og -produktivi-

tet, bedre arealanvendelse og biodiversitet, lavere klimabelastning og lavere pesticidforbrug, og kan der-

med understøtte de politiske mål i Kommissionens Grønne Pagt og Jord til bord-strategien om et mere

bæredygtigt fødevaresystem. Af samme årsag bør Danmark arbejde for, at der stilles krav til Kommissi-

onen om at fremsætte en tilsvarende moderniseret og forenklet regulering af mikroorganismer snarest

muligt og så lovgivningsmæssigt enkelt som muligt.

Dansk Industri finder det positivt, at forslaget forenkler reguleringen af kategori 1 NGT-planter. Det er

endvidere positivt, at forslaget lægger op til gennemsigtighed i form af et register for kategori 1 NGT-

planter. Sporbarhed, gennemsigtighed og information til forbrugerne er afgørende for forbrugeraccept

og tillid til industrien. Med forslaget lægges generelt op til, at den regulatoriske klassifikation, godken-

delsesprocedurer og krav til risikovurdering i højere grad tilpasses produktets karakteristika (produkt-

orienteret) frem for fremstillingsmetoden (procesorienteret), hvilket Dansk Industri finder positivt. Det

er dog afgørende, at der skabes klarhed om kriterierne for anvendelse af et bæredygtighedskriterie, og

for hvordan de kompetente myndigheder skal foretage en vurdering heraf. Dansk Industri bemærker

samtidig, at Kommissionen med forslaget lægger op til, at hverken kategori 1 NGT-planter eller kategori

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

2 NGT-planter vil kunne anvendes i økologisk produktion. Det kan potentielt betyde, at økologer reelt

udelukkes fra stort set alle kommende sorter, inklusive de målrettede mutagenese-teknikker, hvor plan-

ten selv reparerer sine egne gener efter et ’klip’ i DNA-strengen

(SDN-1). Det vil sandsynligvis forringe

den økologiske sektors konkurrencemæssige vilkår i forhold til tredjelande. Der bør fra dansk side ar-

bejdes på, at økologisk produktion ikke udelukkes fra at anvende NGT, alternativt at forordningen ’frem-

tidssikres’, så der er mulighed for at tilpasse reguleringen af økologisk produktion til fremtidige behov.

Det bør endvidere overvejes, om reguleringen af økologi bedre håndteres i økologiforordningen i stedet

for i det fremsatte forslag.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere mener, at Kommissionens forslag er velovervejet

og balanceret. De hilser derfor Kommissionens forordningsforslag meget velkommen. De er enige i, at

de nye planteforædlingsteknikker kan bidrage til den grønne omstilling og målene i EU's Grønne Pagt.

Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere mener derfor, at det er meget vigtigt, at EU tilpasser sin

regulering af NGT’er således, at der bliver adgang til at udnytte de i forslaget omfattede teknikker til at

udvikle robuste sorter, som både kan bidrage til at løse klimamålsætningerne og samtidigt stimulere

produktiviteten i planteproduktionen, landbruget og fødevareproduktionen. Samtidig mener Dansk

Korn og Foder og Danske Sortsejere, at der er behov for at sikre rammerne for den globale frie handel

med landbrugsafgrøder. Under de nuværende forhold kan der hurtigt opstå handelstekniske barrierer,

i takt med at lande uden for EU tager de nye planteforædlingsteknologier i brug. Det er derfor vigtigt at

pointere, at indførelsen af den nye regulering ikke må føre til ødelæggelse af handelen med landbrugs-

produkter, herunder også særligt de afgrøder og produkter, som ikke adskiller sig fra de afgrøder og

produkter, der i dag kan udvikles med traditionelle og konventionelle planteforædlingsmetoder. Dette

forhold gælder både på det indre marked, men i særdeleshed også i forhold til importen af en række

vigtige produkter til den europæiske landbrugs- og fødevareproduktion. Det er her vigtigt, at artikel 7 i

Kommissionens forslag ikke pålægger forsyningskæderne nye byrder i forhold til handel med kategori 1

NGT-produkter, hvor der ikke foreligger en verifikation, jf. artikel 4 eller artikel 6.

Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere er ikke fortalere for et forordningsbundet forbud mod an-

vendelse af NGT’er til økologisk produktion. Kommissionen har på en meget fornuftig vis indført trans-

parens i forhold til information om brugen af NGT til frembringelse af planter/sorter. Dansk Korn og

Foder og Danske Sortsejere ser det som meget afgørende, at lovgivningen tilpasses hurtigt, så man i EU

hverken taber innovationskraft og -muligheder for, at planteforædlingen kan bidrage til den grønne om-

stilling gennem udvikling af ny robuste afgrøder eller taber konkurrenceevne ved at afskære os mulig-

heden for at deltage i den globale frie handel med landbrugsprodukter.

Økologisk Landsforening ser store problemer for økologien, hvis NGT udbredes som planteforædlings-

teknologi i det konventionelle erhverv samtidigt med, der er et forbud mod enhver form for NGT i øko-

logi. Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at det økologiske landbrug ikke er tilstrækkelig stort

til at have sin egen planteforædling. Situationen kan betyde, at de traditionelle planteforædlere ikke

længere laver planteforædling, som økologerne kan få gavn af, så økologerne er efterladt med de nuvæ-

rende sorter og dermed ikke får adgang til evt. forbedrede sorter. De økologiske planteforædlere tager i

dag materiale ind fra de traditionelle planteforædlere, hvilket de ikke vil kunne gøre, hvis de traditionelle

planteforædlere ophører med at bruge de gamle metoder. Økologisk Landsforening ser også en risiko

for, at de traditionelle planteforædlere og grovvareselskaberne ophører med at have sorter til økologerne

på grund af omkostninger til adskillelse og logistik.

Der er en risiko for, at det konventionelle erhverv vil kunne nå efterstræbte egenskaber hurtigere end de

forædlere, der kun har adgang til de gamle mutagenese teknikker, hvis NGT lever op til forventningerne.

De økologiske planteforædlere kan dermed ende med at stå med større udgifter til forædling end deres

konventionelle kollegaer, da det vil tage længere tid at nå efterspurgte egenskab. Dertil kommer, at hvis

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

de nye teknologier kan samle egenskaber op fra gamle sorter og vilde slægtninge, kan økologien risikere

at være mere udfordret i forhold til at sikre en større genpulje og dermed til genetisk variation i det

anvendte plantemateriale, mener Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening mener derfor, at

der skal indsættes en solnedgangsklausul, så forbuddet mod NGT 1 i økologi revurderes inden for 5 år,

såfremt forbuddet opretholdes. Regler for planteforædlingen i økologi hører principielt til i økologifor-

ordningen.

Økologisk Landsforening støtter, at der skal oprettes en database over kategori 1 NGT-planter, og at den

anvendte forædlingsteknik skal oplyses. Det bør ligeledes fremgå af registreringen, hvilken NGT-tekno-

logi, der er anvendt og oplysninger bør også optræde på sortslisterne, så landbrugere kan vælge sorter

fra på grundlag af anvendt teknik.

Endvidere mener Økologisk Landsforening, 1) at der skal indsættes et eksplicit forbud mod at få tilla-

delse til at lave herbicidresistente planter i kategori 1 NGT-planterne, 2) at det er vigtigt, som det også

er foreslået, at kategori 1 NGT-planter kan underlægges yderligere krav på grundlag af deres egenskaber,

3) at det er problematisk, at sameksistensregler for NGT 2 planter kun skal sikre plads til 25 pct. økologi

i EU. Økologi skal kunne udbredes til hele det europæiske landbrugsareal. Økologisk Landsforening kan

ikke støtte, at der skal gives økonomisk hjælp til SMV- forædlere der vil lave NGT 2 planter. Økologisk

Landsforening kan ikke se, at det skal være et formål at fremme NGT 2 planteforædling.

Økologisk Landsforening noterer, at forslaget ikke indeholder regler, der beskytter landbrugerne mod

patentering af planter, og de enkelte egenskaber, der er forædlet frem. Økologisk Landsforening mener,

det er vigtigt at undgå patentering af liv, og mener derfor, det er vigtigt, at dette forhold bliver håndteret

i fælles europæiske og internationale regler.

Forbrugerrådet Tænk mener, at det er helt afgørende, at nye teknikker til planteforædling ikke medfører

risici for forbrugerne eller negativ påvirkning af miljø og biodiversitet. Da det er et område, der er i

hurtig teknologisk udvikling, giver det mening at vurdere, om den nuværende 20 år gamle lovgivning er

svarende til virkeligheden. I den forbindelse kan Forbrugerrådet Tænk grundlæggende bakke op om, at

man skelner mellem forskellige typer af GMO’er afhængigt af, hvor stor ændring, der er foretaget i ge-

nomet. Herunder, at man indfører en mindre restriktiv godkendelsesprocedure for produkter, der kunne

være opstået naturligt (Kategori 1 NGT-planter). Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at herbicidresi-

stente planter bør omfattes af hverken Kategori 1- eller Kategori 2-NGT’er.

Forbrugerrådet Tænk mener, at forbrugerne bør have en mulighed for at vælge teknologierne til eller

fra. Forbrugerrådet Tænk påpeger dog, at der mangler viden om forbrugernes viden om og eventuelt

accept af de nye genteknikker. Indtil dette er klarlagt, er det ikke muligt at afvige substantielt fra den

nuværende lovgivning. Dermed mener Forbrugerrådet Tænk som udgangspunkt, at både Kategori 1- og

Kategori 2-NGT’er

skal omfattes af de nuværende regler for sporbarhed og mærkning. Forbrugerrådet

Tænk vil opfordre til, at man igangsætter undersøgelser af forbrugernes viden og holdninger, og at man

venter med at fastlægge det endelige omfang af mærkningskravet til, at man ved mere om dette.

Forbrugerrådet Tænk finder, at spørgsmålet om, hvilke typer

af NGT’er, der tillades anvendt i økologien,

ligeledes afhænger af forbrugeraccepten. Da dette har stor betydning for den økologiske sektor, under-

streger det behovet for forbrugerforskning.

Tystoftefonden vil gerne medvirke til at sikre, at al formeringsmateriale af kategori 1 NGT-planter mær-

kes som "Kategori 1 NGT-planter", bl.a. for at sikre integriteten i den økologiske produktion. Tystofte-

fonden opfordrer endvidere Landbrugsstyrelsen til at inddrage Tystoftefondens ekspertise for at sikre

en fleksibel og hensigtsmæssig opgavevaretagelse og kommunikation vedr. NGT-registrering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Bryggeriforeningen ser positivt på forslaget fra Kommissionen. Bryggeriforeningen finder det positivt,

at forslaget ikke medfører ændringer i den allerede etablerede definition af konventionel avl. Bryggeri-

foreningen lægger vægt på, at reguleringen tager højde for den teknologiske udvikling, og at lovgivnin-

gen ikke bremser virksomhedernes konkurrencevilkår på området. Konkurrencen på området skal være

ligeværdig, så industrien i EU i videst muligt omfang, naturligvis under hensyntagen til bæredygtighed

mv., har adgang til de samme muligheder som lande omkring os. I den sammenhæng værdsætter Bryg-

geriforeningen, at der med forslaget foreslås et register, der anerkender, at enhver i industrien skal have

mulighed for at træffe et frit valg. Det er afgørende for at sikre en hensigtsmæssig udvikling, at industrien

har mulighed for og frit kan informere om NGT'er og ikke-NGT-ingredienser i deres produkter.

Landsforeningen Praktisk Økologi

ønsker ikke deregulering af nogen former for GMO’er af hensyn til

det forsigtighedsprincip, som gælder både i EU og i økologien. Derudover mener Landsforeningen Prak-

tisk Økologi, at en deregulering vil fratage forbrugerens mulighed for at fravælge fødevarer, frø og foder,

som er fremkommet via genomteknikker samt den beskyttelse mod GMO-forurening i landbruget, som

der er ved nuværende regulering. Derfor anbefaler Landsforeningen Praktisk Økologi, at Danmark ikke

bakker op om Kommissionens forslag, og at Danmark i øvrigt er medvirkende til, at Kommissionen ikke

ændrer lovgivningen, medmindre et kvalificeret flertal i Parlamentet bakker op derom. Landsforeningen

Praktisk Økologi henviser til deres medlemmers fremtidige muligheder for at udfolde økologisk have-

og småskalalandbrug uden nogen former for GMO, samt hensynet til den øvrige danske og europæiske

befolknings sundhed, hensynet til naturen, biodiversiteten og til fødevaresikkerheden i Europa i frem-

tiden.

Dansk Planteværn støtter Kommissionens forslag om at indføre speciallovgivning for planter og afledte

produkter frembragt med målrettet mutagenese eller cisgenese. Dansk Planteværn finder det positivt,

at GMO-reguleringen tilpasses i lyset af de mange videnskabelige og teknologiske fremskridt på områ-

det. Dansk Planteværn ser særlig positivt på forslagets tilgang til kategori 1 NGT-planter, hvor der ikke

er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og

foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt eller være opnået med traditionel

forædling. Dansk Planteværn opfordrer til, at Kommissionen tager lignende initiativer med hensyn til

anvendelsen af disse genomteknikker på andre områder, som kan tilskynde til innovation inden for

plantebeskyttelse og bidrage til en stabil og bæredygtig fødevareproduktion. Endelig opfordrer Dansk

Planteværn til, at man hurtigst muligt søger afklaring af eventuelle konsekvenser for brugen af patenter,

da tilgangen til patenter vil have stor indflydelse på firmaernes appetit på yderligere investering i udvik-

lingen af nye afgrøder.

Novozymes er positive over for Kommissionens forslag, der understøtter tilgangen om at gøre den regu-

latoriske kategorisering og risikovurdering proportional med de ændringer, der indføres i en organisme,

samt dens ligheder med organismer fremstillet ved hjælp af konventionelle teknikker. Endvidere finder

Novozymes det positivt, at forslagets risikovurdering fokuserer på organismens egenskaber (produkt-

orienteret) frem for de teknikker, der blev anvendt til at opnå organismen (procesorienteret). Novozy-

mes gør opmærksom på, at genmodificerede mikroorganismer forsat vil være reguleret under nuvæ-

rende GMO-direktiv (2001/18/EC) på baggrund af antagelsen om, at den nødvendige videnskabelige

viden stadig er begrænset, hvad angår denne type organismer. Novozymes deler ikke denne antagelse

og opfordrer derfor til, at der på baggrund af EFSA’s kommende udtalelse om seneste udvikling inden

for bioteknologi anvendt på mikroorganismer (med deadline i juni 2024) igangsættes en revision af re-

guleringen for genmodificerede mikroorganismer til udsætning. Novozymes opfordrer derfor til, at Dan-

mark

–

grundet sin stærke klynge af virksomheder inden for industriel bioteknologi

–

aktivt arbejder

for, at der i den endelige vedtaget forordning indsættes en konkret forpligtigelse til snarest muligt at

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

igangsætte en lignende revision for reguleringen af mikroorganismer til udsætning frembragt ved hjælp

af disse teknikker.

Chr. Hansen er enig i Kommissionens generelle tilgang og baggrund herfor til opdateret og moderniseret

regulering af den nyeste generation af genteknologier, som blandt andet gør det muligt at udvikle kli-

maresistente afgrøder, øge produktivitet og reducere brugen af kemiske pesticider. Chr. Hansen opfor-

drer til gennemførelse af den fremlagte reform hurtigst muligt, idet EU-lovgivning omkring nyere ge-

nomteknikker allerede adskiller sig væsentligt fra især Nordamerika og Asien, som i dag er førende på

området. Chr. Hansen finder, at europæiske virksomheder taber konkurrencekraft til aktører i disse re-

gioner, samtidig med at NGT-produkter fra disse regioner kan finde vej til, eller måske allerede findes

på, det europæiske marked, uden mulighed for at dette kan spores. Chr. Hansen opfordrer den danske

regering til at udtrykke tydelig opbakning til Kommissionens forslag og at fortsætte arbejdet for at op-

datere lovgivningen for anvendelse af nye genteknologier på mikroorganismer.

Danmarks Naturfredningsforening noterer sig ønsket om at regulere planter fremkommet gennem

nogle NGT’er anderledes end planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker.

Danmarks Na-

turfredningsforening noterer sig også, at det kan være vanskeligt at skelne mellem planter fremkommet

gennem NGT og de traditionelle mutageneseteknikker som stråling og kemi, og at egenskaber fremkom-

met gennem de mindst indgribende NGT, som f.eks. SDN1, ville kunne fremkomme ved naturlige mu-

tationer. Danmarks Naturfredningsforening ønsker imidlertid, at alle planter fremkommet gennem

NGT-teknikker, skal reguleres på linje med planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker.

Foreningen mener ikke, at risici forbundet med forædling foretaget gennem NGT-metoder, er tilstræk-

keligt belyst. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at vurdere sagen igen, når der foreligger doku-

mentation, som i højere grad illustrerer de fordele og risici, der kan være forbundet med at benytte sig

af NGT. Mht. markforsøg vil Danmarks Naturfredningsforening tage stilling fra sag til sag og ønsker

fortsat, at godkendelser om sådanne forsøg ikke gives per automatik, men kommer i offentlig høring.

Under alle omstændigheder anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at eventuelt kommende sor-

ter fremkommet gennem NGT bliver markeret tydeligt i sortslisterne, så landbrugere selv kan vælge, om

de ønsker at benytte den form for udsæd eller udplantningsmateriale. Det bør ligeledes fremgå af regi-

streringen, hvilken NGT-teknologi, der er anvendt. Danmarks Naturfredningsforening foreslår desuden,

at de sameksistensregler, der blev udviklet for 20 år siden i forbindelse med dyrkning af planter frem-

kommet gennem traditionelle GMO-teknikker, bliver opdateret. Det skal være muligt, også i fremtiden,

at sikre både landbrugere og forbrugere imod utilsigtet sammenblanding.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker desuden, at der skal være et eksplicit forbud mod herbicidre-

sistens i planter kategoriseret som NGT 1. Danmarks Naturfredningsforening mener, det er vigtigt, som

det også er foreslået, at kategori 1 NGT-planter kan underlægges yderligere krav på grundlag af deres

egenskaber.

Miljøorganisationen NOAH, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Frøsamlerne henstiller til, at

Danmark stemmer

imod

Kommissionens forslag, da vedtagelse vil indebære, at vigtige dele af nye ge-

nomteknikker ikke forbliver reguleret som GMO-metoder i landbrug. Foreningerne mener, at nye ge-

nomteknikker stadig er GMO og skal reguleres som GMO for at beskytte vores natur og sundhed. For-

eningerne forventer, at Danmark arbejder for, at Kommissionen ikke gennemfører forslaget, medmin-

dre der ligger et kvalificeret flertal af EU-Parlamentets medlemmer bag

–

og dermed tager kritikken fra

Parlamentet om manglende demokratisk beslutningstagen i sager om GMO til efterretning i praksis.

Foreningerne finder, at der er mange alternativer i landbrug og madproduktion, og at man bør påbe-

gynde en biologisk smart vej, der ville udgøre en ægte fremtidssikring for de unge generationer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Dansk Vegetarisk Forening mener grundlæggende, at der ikke er behov for at ændre de nuværende pro-

cedurer og derved slække på procedurerne for NGT’er/GMO’er, da en svækkelse af procedurerne kan

medføre ukendte risici for både planter, dyr og mennesker. Dansk Vegetarisk Forening mener desuden,

at det er afgørende, at forbrugerne kan fravælge GMO’er, og endvidere at det økologiske landbrug ikke

lider skade ved en svækkelse af procedurerne. En deregulering forventes at gøre det umuligt for forbru-

gerne at fravælge GMO’er,

ligesom det kan underminere tilliden til økologien og dermed få store økono-

miske konsekvenser for økologiske producenter. Hvad angår de udfordringer, som de nye GMO’er tæn-

kes at kunne bidrage til at løse

–

at brødføde verden mere bæredygtigt, reducere pesticidforbruget etc.

–

gør Dansk Vegetarisk Forening opmærksom på, at en omstilling til et overvejende plantebaseret og

økologisk fødevaresystem er en langt mere effektiv og sikker måde at opnå dette på.

Frie Bønder Levende Land mener, at de nye genomteknikker, som f.eks. CRISPR-Cas9, hverken er så

sikre eller præcise, som fortalerne hævder. Hertil kommer uklarhed om patentering og sporbarhed. Frie

Bønder Levende Land opfordrer derfor til at stemme

imod

Kommissionens forslag til lempelse af regler

for godkendelse af genmodificerede planter til landbruget.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser, at de principielt er imod alle former for GMO-teknik-

ker, herunder de nye genomteknikker, og taler derfor for, at der ikke ændres i GMO-lovgivningen. Bio-

dynamisk Forbrugersammenslutning mener, at alle problemer ville været løst, hvis der alene blev dyrket

efter de biodynamiske og økologiske principper.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til forslaget fra en lang række medlemsstater, mens en række med-

lemsstater forventes at være skeptiske. Blandt de svære emner forventes at være kriterierne for NGT 1-

planter og -planteprodukter, sporbarhed, mærkning og patentering af NGT-planter og -planteprodukter

samt muligheden for at anvende NGT i økologien. Enkelte medlemsstater ønsker en regulering af NGT-

planter og -planteprodukter, der i store træk svarer til den eksisterende GMO-lovgivning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens initiativ om ny regulering om brug af visse nye genomteknikker i

forhold til planter. Initiativet skal fastholde sikkerheden for mennesker, dyr og miljø og samtidig gøre

det muligt at udnytte potentialet i de nye teknikker med hensyn til at bidrage til opfyldelsen

af EU’s

Grønne Pagt og Jord til bord-strategiens mål.

Regeringen støtter, at der ikke er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og

afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt

eller være opnået med traditionel forædling. De foreslåede kriterier til at afgøre, om dette er tilfældet,

skal være tilstrækkeligt klare og tydelige for at skabe juridisk klarhed for erhverv og myndigheder. Kri-

terierne skal desuden muliggøre udviklingen af planter med de nye ønskede egenskaber f.eks. i forhold

til klima og bæredygtighed i det omfang at ændringerne ifølge danske og internationale videnskabelige

eksperter også kunne være opstået naturligt eller ved traditionel forædling. I forlængelse heraf er det

vigtigt for regeringen, at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødvendige administrative

byrder for erhverv eller myndigheder.

Regeringen finder det vigtigt, at de gevinster, som forventes med forslaget, også kommer økologisekto-

ren til gode, f.eks. ved at tillade anvendelsen af NGT 1 i økologien. Regeringen vil arbejde for, at regule-

ringen af NGT ikke resulterer i unødvendige administrative byrder og omkostninger for det økologiske

erhverv, herunder forringede konkurrencevilkår sammenlignet med konventionelt landbrug.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Regeringen finder endvidere, at Kommissionens evaluering af NGT-lovgivningen bør foreligge senest 5

år efter vedtagelsen af den første tilladelse til forsøgsudsætning eller markedsføring, samt at denne bør

omfatte en vurdering af, hvorvidt NGT-forordningen har medført nye administrative eller praktiske byr-

der for det økologiske erhverv.

Regeringen støtter Kommissionens tilgang om at fastholde reguleringen af patenter i patentlovgivnin-

gen, idet der udarbejdes en analyse af konsekvenserne af patenter på planter. Regeringen vil søge afkla-

ring på spørgsmålet om patenter på planter, når Kommissionens analyse foreligger. Generelt finder re-

geringen det vigtigt, at reguleringen af patenter på NGT-planter styrker innovation frem for at hæmme

den samt sikrer tilgængeligheden af NGT’er og NGT-planter for SMV’er og smålandbrug.

Regeringen finder endvidere, at Kommissionen snarest bør tage lignende initiativer med hensyn til re-

gulering af mikroorganismer udviklet med nye genomteknikker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Sagen blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

25. juli 2023, jf. samlenotat oversendt den 13. juli 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) 2019/1009 for så vidt angår digital mærkning af EU-gød-

ningsprodukter (EØS-relevant tekst)

KOM (2023) 98

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 27. februar 2023 fremsendt forslag til ændring af forordning 2019/1009 om

fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter, den såkaldte

”gødningsforordning”. Med forslaget får producenter, distributører

og importører af gødningspro-

dukter mulighed for at anvende digital mærkning i stedet for fysisk mærkning af produkterne. Den

digitale mærkning kan anvendes, hvis gødningsprodukterne sælges uden emballage, eller hvis de sæl-

ges til andre producenter, distributører og importører. Hvis gødningsprodukterne sælges i emballage

til landbrugere og andre slutbrugere, skal der også være en fysisk mærkning, der indeholder de vig-

tigste oplysninger. Formandskabet har fremsat ændringer til forslaget, som betyder, at når produkter

sælges til landbrugere, skal der også være en fysisk mærkning uanset om gødningsproduktet er em-

balleret eller ej. Forslaget vurderes at have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Sagen er ikke på dags-

ordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023, men forventes vedtaget på et

kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 98 af 27. februar 2023 fremsendt forslag til ændring af forordning

2019/1009 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og

om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 2003/2003.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023, men forven-

tes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

I 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en ny forordning 2019/1009 om tilgængeliggørelse på mar-

kedet af EU-gødningsprodukter (gødningsforordningen). Med reglerne er der blandt andet indført om-

fattende krav om mærkning af gødningsprodukter. Dette havde sin baggrund i introduktion af innova-

tive produkter, som ofte hidrører fra recirkulerede basisprodukter fra den cirkulære økonomi, og som

derfor kræver bedre brugerinformation.

Forslaget tager sigte på at forbedre læsbarheden af mærkningen og på at gøre det lettere for de økono-

miske aktører at håndtere dem. Med forslaget fastsættes regler for frivillig digital mærkning, som kan

føre til omkostningsbesparelser for de økonomiske aktører ved at forenkle overholdelsen af mærknings-

kravene i gødningsforordningen og dermed mindske byrden for de erhvervsdrivende uden at bringe for-

ordningens hovedformål, herunder beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, i fare. Ved hjælp af

digitale værktøjer til at formidle oplysninger om EU-gødningsprodukter kan der opnås en potentiel re-

duktion af byrden for aktørerne, bedre håndhævelse og overholdelse, hvilket vil styrke samarbejdet mel-

lem kompetente myndigheder.

Forslaget gør det frivilligt for producenter, importører eller distributører af EU-gødningsprodukter at

markedsføre deres produkter med enten en digital mærkning eller som nu med en traditionel fysisk

mærkning af EU-gødningsprodukterne. Når salget sker i emballage med højst 1.000 kg. til slutbrugere

af produkter, som f.eks. landbrugere og private forbrugere, gælder dog, at der også skal påføres en fysisk

mærkning. Den fysiske mærkning skal indeholde alle oplysninger om beskyttelse af menneskers sund-

hed og miljøet samt de vigtigste oplysninger om produktets agronomiske effektivitet samt andre oplys-

ninger til brug efter købet. Det er specifikt angivet i forslaget, hvilke mærkningselementer som skal

fremgå af den fysiske mærkning, og hvilke der kan oplyses alene i den digitale mærkning.

Den digitale mærkning skal være gratis at tilgå og skal være let tilgængelig via en QR-kode eller lignende.

Kontrolmyndighederne skal kunne inspicere den digitale mærkning, der skal være tilgængelig i mindst

fem år. Forslaget indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til at supplere de generelle krav til

digital mærkning. Forordningen træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse og anvendes 30 måneder

efter ikrafttræden.

Formandskabet har fremlagt ændringsforslag til Kommissionens forslag: Når EU-gødningsproduktet

sælges til landbrugere eller andre slutbrugere, skal der ske en fysisk mærkning, uanset om EU-gød-

ningsproduktet er emballeret eller ej. Når EU-gødningsproduktet ikke er emballeret, sker den fysiske

mærkning i form af en folder. Kravene til en nem tilgængelighed af de digitale informationer øges. Op-

lysningerne skal også kunne tilgås af potentielle slutbrugere med henblik på at øge deres beslutnings-

grundlag for eventuelt køb. De oplysninger, som kan oplyses alene i den digitale mærkning, reduceres.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i udvalget for indre marked

og forbrugerbeskyttelse. Et udkast til udvalgets holdning blev præsenteret i juni 2023, som i vidt omfang

støtter Kommissionens forslag. Udvalget lægger vægt på, at landbrugerne er professionelle aktører, der

er vant til at arbejde med digitale værktøjer, men at der også findes en del landbrugerne, som kan have

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

behov for at læse analoge tekster. Udvalget ventes at foreslå, at de digitale informationer skal være til-

gængelige i ti år.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da formålet med forslaget er at

indføre betingelser for digital mærkning og dermed undgå forskellige praksisser, hvorved det indre mar-

keds funktion forbedres.

Gældende dansk ret

Gødningsforordningen finder alene anvendelse på CE-mærkede gødningsprodukter, og det er frivilligt

for producenter, hvorvidt de ønsker at markedsføre deres gødningsprodukter med CE-mærke eller uden

CE-mærke. Gødninger, der ikke følger regler og krav fastsat i forordningen, skal følge de nationale gød-

ningsregler i BEK nr. 1135 af 09/07/2022 - Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Gødningsområdet er således et delvist harmoniseret EU-område.

Konsekvenser

Forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget. Øget brug af digital mærkning vurderes på længere sigt at kunne

lette

visse dele af kontrolopgaverne.

Kommissionen har i konsekvensanalyse af forslaget opgjort de erhvervsøkonomiske konsekvenser i

form af administrative besparelser for små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) i størrelsesordenen

50.000 kr./år, mens tallet for større virksomheder ligger på 450.000 kr./år. Såfremt alle aktører på

gødningsmarkedet

–

dvs. både købere og sælgere

–

accepterer udbredt anvendelse af digital mærkning,

vurderes det på længere sigt at resultere i større positive drifts- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

for hele landbrugserhvervets værdikæde. Forslaget vurderes at have begrænsede erhvervsøkonomiske

konsekvenser i Danmark.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug). Der har ikke været bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Muligheden for digital mærkning er generelt positivt modtaget blandt medlemsstaterne, og det er for-

ventningen, at der vil være et kvalificeret flertal for forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at der etableres fælles regler, som muliggør anvendelse af digital mærk-

ning af EU-gødningsprodukter, hvilket kan reducere de administrative omkostninger for erhvervsdri-

vende. Regeringen finder det samtidigt hensigtsmæssigt, at der tages hensyn til, om salget af gødnings-

produkter sker til slutbrugere som landbrugere, eller om salget sker til andre aktører.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.