Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 4585
Den 9. november 2023
Til Miljø- og Fødevareudvalgets orientering kan oplyses, at Landbrugsstyrelsen indarbejder muligheden
for at kunne give
de minimis-støtte
i Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden) med
ikrafttrædelse den 1. januar 2024 og herefter igangsætter en egentlig statsstøttegodkendelsesproces.
Statsstøttegodkendelsen forventes som minimum at tage et år og vil bl.a. afhænge af Kommissionen.
Plantefonden kan for nuværende støtte projekter med 100 pct., når disse tager sigte på landbrugsvarer
i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen for landbruget (ABER). Fonden kan derudover
yde støtte til projekter uden for landbruget gennem den generelle gruppefritagelsesforordning (GBER)
og gruppefritagelsesforordningen for fisk og akvakultur (FIBER). Plantefondens nuværende
procentsatser fremgår af fondens bekendtgørelse.
Den kommende mulighed for at yde
de minimis-støtte
vil f.eks. muliggøre 100 pct. i støtte til deltagelse
i messer med højt forarbejdede produkter, hvor der efter GBER kan ydes 50 pct. Det bemærkes, at der
er beløbsgrænser for, hvor meget
de minimis-støtte,
der kan ydes til den enkelte ansøger. I medfør af
GBER kan der ydes op til 200.000 euro over en periode på tre år. Det forventes, at dette beløb hæves til
maksimalt 250.000 euro over en periode på tre år med kommende ændring af den generelle
de minimis-
forordning.
Det forventes, at en statsstøttegodkendelse, såfremt den opnås, vil kunne øge støttesatserne til de
formål, der falder ind under GBER og FIBER. Det er imidlertid ikke alle projekter som vil kunne
modtage 100 pct. i støtte, da det vil stride mod udgangspunktet om, at der skal være lige konkurrence
på markedsvilkår.
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk