Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 105
Offentligt
2777688_0001.png
FAQ om Parkinsons sygdom og glyphosat
1. Hvad er Parkinsons sygdom?
Parkinson er den hurtigst voksende neurologiske sygdom i verden
1
med over 10 millioner diagnoser på
verdensplan - et tal, der forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 50 år.
Der findes ingen kur. Årsagen er ukendt, men folk med en familiehistorie af sygdommen har en højere
risiko. Udsættelse for luftforurening, pesticider og opløsningsmidler kan også øge risikoen.
Parkinson opstår, når hjerneceller, der producerer dopamin, et signalstof, som koordinerer bevægelse,
holder op med at virke eller dør. Det er en progressiv tilstand. De 3 vigtigste symptomer er: tremor
(rysten), langsomme bevægelser og rigiditet (muskelstivhed). Andre symptomer omfatter psykiske
lidelser, nedsat mobilitet, søvnforstyrrelser, humørsvingninger og kognitive problemer, autonom
dysfunktion samt en markant nedsat livskvalitet.
Yderligere information om parkinson kan findes her (link:
https://parkinson.dk/viden-forskning/om-
parkinson/hvad-er-parkinson/)
2. Er der sammenhæng mellem pesticider og sundhed?
Der er stadig flere undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem eksponering for pesticider og
parkinson, Alzheimer, forskellige former for kræft, lungesygdomme, reproduktionsproblemer og
problemer med immunforsvaret.
Pesticider bruges ofte i kombination, og disse pesticid-cocktails er sandsynligvis mere skadelige for
biodiversitet og sundhed end enkeltmidler. Der er dog kun udført lidt forskning, og disse cocktails tages
ikke i betragtning ved godkendelse af pesticider. De nuværende regler for godkendelse af pesticider er
ikke tilstrækkelige til at vurdere risikoen for hjernesygdomme som parkinson korrekt. Læs mere om
pesticider og parkinson i Parkinsonforeningens e-avis her (link:
https://parkinson.dk/viden-
forskning/forskning/e-avis/)
3. Hvad er glyphosat?
Glyphosat er det mest udbredte pesticid i Europa og udgør en tredjedel af alle anvendte herbicider
2
.
Det globale forbrug af glyphosat i landbruget var 746.580 ton i 2014. Det svarer til henholdsvis 18% og
92% af al brug af pesticider og herbicider på verdensplan.
Det bruges til en lang række formål, f.eks. ukrudtsbekæmpelse, nedvisning af dækafgrøder, afgrøder,
nedlæggelse af midlertidige græsarealer, udtørring af afgrøder samt som høsthjælpemiddel. Du kan
blive udsat for glyphosat, hvis du får det på huden, i øjnene eller indånder det, når du bruger det.
Glyphosat forbliver i miljøet i dage eller måneder og mange af os udsættes for glyphosat dagligt. Det er
forbundet med tab af biodiversitet og dødelighed blandt bier. Derudover er der voksende
dokumentation for, at brugen af glyphosat udgør en risiko for folkesundheden.
1
Dorsey ER, Sherer T, Okun MS, Bloem BR. The Emerging Evidence of the Parkinson Pandemic. J Parkinsons Dis. 2018;8(s1):S3-S8.
doi: 10.3233/JPD-181474. PMID: 30584159; PMCID: PMC6311367.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6311367/
2
Antier, C. et al. Glyphosate use in the European agricultural sector and a framework for its further monitoring.
Sustainability
12,
5682 (2020).
https://www.mdpi.com/2071-1050/12/14/5682
Side
1
af
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 105: Henvendelse af 6/11-23 fra Parkinsonforeningen om forbud mod glyphosat som er under mistanke for at være forbundet med Parkinsons sygdom
2777688_0002.png
4. Hvad ved vi om parkinson og glyphosat?
Der er flere undersøgelser, der peger på, at glyphosat kan være en mulig årsag til parkinson
3
. Selvom
der ikke er grundlag for en endelig konklusion, giver de foreliggende undersøgelser grund til at være
bekymrede over, at der er en såkaldt biologisk plausibel forbindelse mellem eksponering for glyphosat
og skader på den specifikke hjerneregion, der er involveret i parkinson. Flere undersøgelser har vist, at
landmænd har en signifikant øget risiko for parkinson, og det samme gælder for beboere, der bor i
nærheden af landbrugsmarker.
5. Hvad handler EU-afstemningen om, og hvorfor er den vigtig?
Der har været store diskussioner om et forbud mod glyphosat i Europa siden 2015, hvor International
Agency on Research on Cancer under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en vurdering af
glyphosat konkluderede, at stoffet var "sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker"
4
. I
efterfølgende vurderinger konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det
Europæiske Kemikalieagentur, at glyphosat ikke kunne klassificeres som kræftfremkaldende. Baseret på
igangværende diskussioner fornyede Europa-Kommissionen godkendelsen af glyphosat i 2017 for
yderligere 5 år (yderligere forlænget med et år i 2022). Fredag den 13. oktober 2023 blev der afholdt en
europæisk afstemning om at forny godkendelsen af glyphosats licens med 10 år. Repræsentanter for EU-
landene kunne enten godkende eller blokere udkastet til forordning under en afstemning bag lukkede
døre i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (PAFF). En beslutning kræver enighed
mellem 15 ud af 27 medlemslande og mindst 65% af EU's samlede befolkning. Denne enighed var ikke
til stede. Derfor har EU's ledelse sendt forslaget videre til appeludvalget, hvor den næste afgørende
afstemning er planlagt til at finde sted den 16. november 2023. Dette er derfor en reel chance for
medlemsstaterne til at anmode om, at glyphosat-EU-licensen IKKE forlænges med 10 år som planlagt af
Europa-Kommissionen.
6. Hvor er manglerne i den nuværende godkendelsesprocedure?
Der er bred enighed blandt EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) samt nationale og
internationale parkinsoneksperter om, at den nuværende godkendelsesprocedure giver en helt
utilstrækkelig forståelse af risikoen for neurodegenerative lidelser som f.eks. Parkinsons sygdom
5
. Denne
bekymring er baseret på følgende mangler:
•
Den nuværende vurdering omhandler ikke specifikt neurodegenerative sygdomme. Den
nuværende vurdering med hensyn til potentiel neurotoksicitet (dvs. skader på hjerne, rygmarv
eller nerver) er alt for grov, når det drejer sig om at vurdere risikoen for neurodegenerative
sygdomme.
3
Caballero, M., et al.,
Estimated Residential Exposure to Agricultural Chemicals and Premature Mortality by Parkinson's Disease in Washington
State.
Int J Environ Res Public Health, 2018.
15(12).
Eriguchi, M., et al.,
Parkinsonism Relating to Intoxication with Glyphosate.
Intern Med, 2019.
58(13):
p. 1935-1938. Zheng, Q., et al.,
Reversible Parkinsonism induced by acute exposure glyphosate.
Parkinsonism Relat Disord, 2018.
50:
p. 121
Wang, G., et al.,
Parkinsonism after chronic occupational exposure to glyphosate.
Parkinsonism Relat Disord, 2011.
17(6):
p. 486-7.
Barbosa, E.R., et al.,
Parkinsonism after glycine-derivate exposure.
Mov Disord, 2001.
16(3):
p. 565-8.
4
Kudsk, P. & Mathiassen, S. K. Pesticide regulation in the European Union and the glyphosate controversy.
Weed Sci.
68, 214–222
(2020).
5
EFSA,
Workshop on the EFSA NAMs project on environmental neurotoxicants.
2022: Tilgængelig ved forespørgsel. Meerman, J., et al.,
Neurodegeneration in a regulatory context: The need for speed.
Curr Opin Toxicol, 2023. 33:100383. van der Gaag, B.L., et al.,
[Risk factors for
Parkinson's disease: possibilities for prevention and intervention].
Ned Tijdschr Geneeskd, 2023. 167. Bloem, B.R. and J. Hoff,
De Parkinson Pandemie
- een recept voor actie.
2021: Poiesz. Dorsey, E.R. and B.R. Bloem,
The Parkinson Pandemic-A Call to Action.
JAMA Neurol, 2018.
75(1):
p. 9-10.
Heusinkveld, H., et al.,
Gewasbeschermingsmiddelen en neurodegeneratieve ziekten: mogelijkheden om de toelatingsvereisten te verbeteren,
in
2021-0153.
2021, RIVM: website
Side
2
af
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 105: Henvendelse af 6/11-23 fra Parkinsonforeningen om forbud mod glyphosat som er under mistanke for at være forbundet med Parkinsons sygdom
2777688_0003.png
•
•
•
•
De hidtidige eksperimenter tager ikke højde for arvelige faktorer, som kan øge modtageligheden
efter eksponering for glyphosat.
Doseringen af glyphosat i de hidtidige dyreforsøg var for lav og ikke repræsentativ for
virkeligheden.
Godkendelsespolitikken vurderer kun enkelte pesticider og ikke cocktails. Virkeligheden er, at
landmænd, gartnere og lokale beboere bliver udsat for såkaldte cocktails
6
, som indeholder flere
pesticider. Det fremgår klart af nyere videnskabelig forskning, at eksponering for cocktails af
forskellige pesticider øger risikoen for Parkinsons sygdom
7
.
De eksperimenter, der blev evalueret i forbindelse med godkendelsen af glyphosat, blev lavet af
industrien. Videnskabsjournalister har konstateret, at industrien udelader relevante resultater
fra vurderingsdossieret.
7. Hvad er forsigtighedsprincippet, og hvorfor er det vigtigt?
Forsigtighedsprincippet siger, at "hvis et produkt, en handling eller en politik har en formodet risiko for
at forårsage skade på offentligheden eller miljøet, bør beskyttelsesforanstaltninger støttes, før der er
fuldstændigt videnskabeligt bevis for en risiko."
I de seneste årtier er det blevet tydeligt, at uforudsete negative effekter opstår på grund af brugen af
kemiske pesticider, såsom insektdød og en øget risiko for Parkinsons sygdom. Derfor opfordrer vi
medlemsstaterne til at forbyde dem i tilfælde af tvivl eller usikkerhed om pesticiders mulige skadelige
virkninger på sundheden eller økosystemet.
8. Hvad anbefaler Parkinsonforeningen?
•
Vi anmoder om, at EU-licensen til glyphosat IKKE fornyes, og at medlemsstaterne stemmer NEJ
eller i det mindste afstår fra at stemme ved afstemningen den 16. november 2023.
•
Vi anmoder om, at EU støtter uafhængig forskning i glyphosat og lignende pesticider.
•
Vi anmoder om, at alternativer til glyphosat overvejes.
6
Bailey, D.C., et al.,
Chronic exposure to a glyphosate-containing pesticide leads to mitochondrial dysfunction and increased reactive oxygen
species production in Caenorhabditis elegans.
Environ Toxicol Pharmacol, 2018.
57:
p. 46-52
7
Yang, A.M., et al.,
Association between urinary glyphosate levels and serum neurofilament light chain in a representative sample of US adults:
NHANES 2013-2014.
J Expo Sci Environ Epidemiol, 2023.
Side
3
af
3