MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 104
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 8. november 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194

for så vidt angår dybhavsbestande, KOM (2023) 587.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Den 8. november 2023

FVM 309

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025

og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og

for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU)

2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande

KOM (2023) 587

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse an-

dre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-be-

stande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU

får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2024 og for visse bestande også for

2025 og 2026

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne

(kvoter) for fiskeriet. Forslaget

vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyt-

telsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte be-

stande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 587 af 25. oktober 2023 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

dybhavsbestande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemssta-

terne på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

For et stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande

indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Omfanget af bestande

uden forslag til konkrete TAC’er er

blevet meget stort som følge af, at UK fra 1. januar 2021 er blevet en

selvstændig kyststat.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2024

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2023) 172).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-

perne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik ((EU)

1380/2013) skal være forvaltet efter mål-

sætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt

udbytte (F

MSY

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det

MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne

fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-

søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vest-

lige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået

på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbe-

hovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende

forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-

gen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestan-

dene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-

til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem

de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidst-

nævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,

for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til

bifangster. ICES’ rådgivning for torsk

i Kattegat er ligesom for 2020-2023 ingen fangster. TAC for torsk

i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen også

for 2024. Kommissionen har for 2024 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for

beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller

projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget indeholder endnu ikke en

Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2023 om,

at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk moni-

torering i Kattegat.

Forslaget inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2024 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, UK og Grønland. Såfremt der indgås aftale om fiskerimulig-

heder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Der vil eventuelt end-

videre kunne komme konsultationer mellem EU og Island med henblik på at genoptage en aftale om

udveksling af fiskerimuligheder mellem de to parter, som har ligget stille siden 2008. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af

de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-UK

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. Rejebestanden

forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i efterårets konsul-

tationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk,

rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Lige-

ledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighe-

derne for Skagerrak, samt den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske far-

vande, og visse EU-farvande.

EU-UK

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af mere end 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar

2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger

betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en

fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden æn-

dring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført yderli-

gere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen

mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2024, hvorfor dette ikke skal

indgå som et årligt aftale-element.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2024, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

I forhold til tobis skal det dog bemærkes, at UK og Skotland i 2023 har gennemført høringer om at lukke

for alt tobisfiskeri i henholdsvis engelsk og skotsk farvand. EU har begrænset indflydelse på disse be-

slutninger, skønt man fra dansk side presser på for at påvirke de engelske og skotske myndigheder.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og UK),

som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2024 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak,

vest

for

Skotland og

østlige en-

gelske kanal

(7d)

ICES’ rådgivning for 2024

Rådgivning 22.691 tons for hele området. MSY-rådgivning.

ICES har ændret på rådgivningsområdet, så det nu også in-

kluderer området vest for Skotland (6a). ICES rådgiver in-

dividuelt for den nordvestlige bestand (13.529 tons), den

østlige viking-bestand (5.240 tons) og den sydlige bestand

(3.922 tons). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under

MSY-niveau den sydlige og østlige bestand men over MSY-

niveau for den vestlige bestand. Fiskeridødeligheden (F)

vurderes at være over grænseværdien F

MSY

for alle tre be-

stande. Af hensyn til beskyttelsen af den sydlige bestand, re-

ducerer ICES også rådgivningen for de to andre bestande,

da bestandene blander sig en del af året. Alle tre bestande er

dog i fremgang.

Rådgivning 149.024 tons (+18 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være langt over MSY-ni-

veau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

TAC i 2023

21.652 tons i Nordsøen,

3.095 tons i Skagerrak og

1.261 tons i østlige engelske

kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

Dansk andel af

EU’s kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

58.402 tons i Nordsøen,

3.589 tons i Skagerrak og

6.507 tons i område 5b og

33 pct. i Nordsøen

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Rådgivning 73.815 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

53.374 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

5.538 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Art

Kulmule

Nordsøen

ICES’ rådgivning for 2024

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 128.290 tons (+17 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til

rådgivning for 2021 og 2022).

Databegrænset bestand.

Rådgivning 155.015 tons (+3 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 3.675 tons (-60 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-rådgivning.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 532.166 tons (+28 pct. i forhold til rådgivning

for 2023) /Heraf bifangst: 9.334 tons (-16 pct. i forhold til

rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2023) og 532.166 tons for Nordsøbestanden

(+28 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning 9.730 tons (+9pct. i forhold til rådgivningen for

2022 og 2023).

Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

Rådgivning ingen fangst (samme rådgivning som for 2023).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

TAC i 2023

2.883 tons i Nordsøen

Dansk andel af

EU’s kvote

71 pct.

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

2.490 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

34.294 tons i Nordsøen

28 pct.

676 tons

90 pct.

132.922 tons i Nordsøen,

17.783 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

9.152 tons

4 pct.

Lange

Nordsøen

2.577 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skager-

rak/Kattegat

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

144 tons

60 pct.

22.073 tons

39 pct.

396.556 tons (konsum),

7.716 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

23.250 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 969 tons sild må ta-

ges i Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

8.969 tons

54 pct.

13.157 tons

(Kun til bifangster)

11 pct.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Art

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

ICES’ rådgivning for 2024

Rådgivning 27.349 tons (+20 pct. i forhold til rådgivningen

for 2022 og 2023). Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

TAC i 2023

22.791 tons

Dansk andel af

EU’s kvote

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne blevet

enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 739.386 tons for 2024, svarende til en reduktion

på 5 pct. i forhold til

TAC’en

for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale

om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet er kyststaterne EU, Norge, Island,

Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.529.754 tons for 2024. Rådgivningen fra ICES svarer til

en øgning på 12,5

pct. i forhold til TAC’en for 2023.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige

om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

Atlanto-skandisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet

enige om en TAC på 390.010 tons for 2024 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et fald på 24

pct. i forhold til TAC’en for 2023.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en

ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024. EU har i 2023 anmodet

om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk

sild i EU-farvand.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2024 samt TAC i 2023 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’ rådgivning for 2024

EU-TAC

2023 i tons

Kommissi-

onens for-

slag til EU-

TAC i 2024

i tons

Udestår

Dansk an-

del af EU´s

kvote

Torsk

i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2023). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut-

tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet.

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Jomfruhummer

i Skagerrak/Kat-

tegat

Rådgivning i intervallet mellem 327 og 436 tons (-13 pct.

i forhold til rådgivning for 2023). Rådgivning i henhold til

EU-forvaltningsplanen. Gydebiomassen (SSB) vurderes

at være under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) lig-

ger under Fmsy.

Rådgivning 11.863 tons (-2 pct. i forhold til rådgivning for

2023).

MSY-rådgivning. Fiskeridødelighed angives som fangst-

rater. Fangstrate under F

MSY

. ICES giver en landingsråd-

97 tons

(Bifangst)

Herudover

mulighed for

30 pct. ekstra

til fartøjer, der

deltager i pro-

jekt med elek-

tronisk moni-

torering.

498 tons

62 pct.

Udestår

84 pct.

8.501 tons

Udestår

73 pct.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

givning, der tager højde for undtagelsen fra landingsfor-

pligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet mellem

7.147 og 10.082 tons.

Rådgivning 17.254 tons (+45 pct. i forhold til rådgivning

for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(område 22-23).

1.059 tons

i Kattegat

Udestår

89 pct.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj- og rokkearter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket

efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

Ni pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021

–

anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2023. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES fremlægger den 1. november 2023 sin rådgivning for ål. Kommissionen opdaterer dette års

foranstaltninger efter modtagelsen af rådgivningen. Kommissionen foreslår dog allerede nu at præcisere

for 2024, at lukningen i Nordøstatlanten skal dække hovedmigrationsperioden af det respektive

livsstadium i det berørte fiskeriområde. Som en undtagelse kan en medlemsstat tillade fiskeri i op til 30

dage af hovedmigrationsperioden. I det tilfælde, skal den pågældende medlemsstat fastsætte en

supplerende lukkeperiode af en tilsvarende tidsperiode i hovedmigrationsperioden eller subsidiært lige

før eller lige efter. Denne undtagelse fra lukkeperioderne skal i ICES underområde 3 (Skagerrak-

Kattegat og Østersøen) aftales mellem de berørte medlemsstater for at sikre beskyttelse af

ålemigrationen fra Østersøen til Nordsøen. Hvis der ikke foreligger en aftale inden 1. marts 2024 skal

lukkeperioden være fra 1. august 2024 til 31. januar 2025. Kommissionen foreslår fortsat, at alt rekrea-

tivt fiskeri efter ål forbydes.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået

at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2023, herunder regler for rekreativt fiskeri

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For

det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag fra 1.

april til 31. december

2023 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden for dette tidsrum

i 2024. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og be-

holde disse.

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om allokeringen af

den andel af EU's makrelkvote, som historisk har været allokeret til Danmark i norske farvande. Drøf-

telserne forventes at kunne angå både 2022, 2023 og 2024 samt en fremtidig langsigtet løsning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke kon-

sekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende

TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i

forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,

og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen

af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år.

Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være så-

danne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle kon-

sekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af

EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejled-

ningens bestemmelser herom.

I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det

danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca.

137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca.

132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40

pct. af Danmarks samlede makrelkvote.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i salt-

vand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervs-

mæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken luk-

keperiode, der fastsættes for ålefiskeriet.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-

gang til norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) lægger vægt på, at fastlæggelse af fiskerimu-

ligheder skal medvirke til at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv. DFPO kan dog ikke genkende, at Kom-

missionens

forslag vil have ”en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, da forslaget tager

højde for bestandssituationen i de berørte bestande”. Dels fordi man med dette udsagn forudsætter ek-

sistensen af et uspecificeret beskyttelsesniveau, og dels fordi det ligger underforstået i udsagnet, at alle

arter har behov for øget beskyttelse, hvilket ifølge DFPO langt fra er i overensstemmelse med de biolo-

giske forhold. Mange arter er ifølge DFPO i god tilstand, og ifølge den biologiske rådgivning går det frem

for de fleste. Der er derfor ifølge DFPO næppe behov for at øge beskyttelsesniveauet.

DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimu-

ligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissi-

onen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens

heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt, at både

Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage

højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt

grundlag

–

også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er

særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan

styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder.

DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af fiskerimu-

lighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko

for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man ikke kan nå

at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang.

DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den

diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande.

Konkret

betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en re-

duktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden

til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed

for at levere fødevarer og drive en sund forretning.

DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter,

og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikker-

heder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige

faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget

sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene.

DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det

i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen

foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen.

Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på

0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle far-

vande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke

bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande.

DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at

fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltarts-

kvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og

Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge

og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde.

Det bør ifølge DFPO overvejes om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der

alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummer.

Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke

DFPO ønsker at bemærke følgende:

DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan gen-

kendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden,

som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke fo-

rekommer i de

mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for at sikre,

at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden.

DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed

for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel

fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som

går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister

deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab.

DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september,

oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt

et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere

udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde,

er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en evalu-

ering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført.

DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en

positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge

DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den

sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større

end grænseværdien B-lim.

DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev ind-

ført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre

end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri

i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de lukkeperioder, der

fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk, fortsat bør være gæl-

dende.

DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet,som er identificeret for

små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under

paragraf 1:

”By

way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to

use a 90 mm diamond mesh trawl”.

Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at Kommissio-

nen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på

arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt

for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne

fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del af den fælles

fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten

opretholdes.

DFPO hilser introduktionen af flerårskvoter velkommen. Med henvisning til den mildt sagt ret ustabile

biologiske rådgivning og en kvotefastsættelse, der alt for ofte bliver vedtaget på basis af politiske ambi-

tioner, snarere end på basis af den observerede udvikling i bestandene, anfører DFPO, at det et værktøj,

der kun bør anvendes med nogen forsigtighed og efter dialog med erhvervet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at foreningens fiskeriinteresser ikke på

nuværende tidspunkt indgår i Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024, da

den pelagiske sektor primært er afhængig af de aftaler, som EU indgår med Norge og UK og i kyststats-

regi. I det lys har DPPO således følgende generelle prioriteter i forhold til fiskerimuligheder for 2024:

Der er behov for en stærk EU-indsats imod andre kyststaters voldsomme og uberettigede ensidige fast-

sættelse af kvoter og deraf følgende overfiskning af den samlede TAC. Der bør gives højeste prioritet til

at nå til enighed om fordelingsprincipper for makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild baseret på ægte

og oprigtigt historisk fiskeri og interesser i modsætning til et forsimplet princip om zonetilhørsforhold.

DPPO

kan støtte ICES’ rådgivning og forslag til TAC’er for de pelagiske arter for 2024:

•

makrel (-5 pct., 739 386 ton)

•

blåhvilling (+12,5 pct., 1.529.754 tons),

•

atlanto-skandisk sild (-24 pct., 390.010 tons)

•

sild i Nordsøen (+28,3 pct., 532.166 tons)

•

hestemakrel i Nordsøen (+8,5 pct., 9.730 tons)

For vestlig hestemakrel bør der ifølge DPPO fastsættes en foreløbig TAC i lyset af det kommende bench-

mark og undersøge alternativer til en nulfangst-TAC under hensyntagen til fiskeriets overlevelse på langt

sigt. Den bilaterale aftale mellem EU og Norge for 2024 bør ifølge DPPO indeholde et stærkt reduceret

bidrag af blåhvilling fra EU og give EU fuld adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norske farvande.

DPPO mener, at det er sandsynligt, at ICES' rådgivning ville have været en forhøjelse af TAC'en for ma-

krel, hvis det ikke havde været for den nuværende overskridelse af TAC'en som følge af overdrevne,

uberettigede ensidige kvoter fastsat af andre kyststater. DPPO opfordrer derfor Kommissionen og Rådet

om på det kraftigste at fordømme parter i kyststater, der fastsætter overdrevne, uberettigede ensidige

kvoter, og til straks at træffe foranstaltninger mod denne praksis ved at gøre brug af de instrumenter, de

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

har til rådighed, såsom udvalgte handelsforanstaltninger. DPPO anfører, at fastsættelse af ensidige kvo-

ter er uacceptable og i strid med de igangværende bestræbelser på at nå til enighed om en fordelings-

ordning mellem alle involverede kyststater. De synes også at være i strid med FN's havretskonvention

og navnlig aftalen om fælles bestande fra 1995, og det bør fastslås, om dette kan betegnes som IUU-

fiskeri. DPPO anfører ligeledes, at det lige nu kun er EU og UK, der holder fast i kvoter baseret på de

hidtidige fordelingsprincipper. Der er desværre fortsat ikke udsigt til en aftale om fordelingen af makrel

af Nordsøen mellem de involverede kyststater. Forhåbningerne om en bindende aftale for 2024 kan ikke

længere lade sig gøre, da der er aftalt møder frem til foråret 2024, hvilket ikke tjener nogen til ære og

gør mere skade end gavn i forhold til omverdenens syn på fiskeriet efter makrel i Nordatlanten.

I forhold til EU’s interne opdeling af makrelkvoten i Nordsøen, anbefaler DPPO, at man sletter den sær-

lige bestemmelse i TAC/kvote-forordningen, som begrænser fiskeriet i 4b og 4c. Baggrunden for denne

anbefaling er at ICES, efter arbejdsgruppen WKEVALMAC 12-17 juni 2023, ikke længere vurderer at det

giver mening at tale om makrel underkomponenter, deriblandt en Nordsøkomponent. ICES’s vurdering

er således, at i genetisk forstand er der alene tale om én samlet makrel bestand. Der er derfor, ingen

videnskabelig basis for at sondre mellem makrel i den nordlige, centrale og sydlige del af Nordsøen.

Endeligt anbefaler DPPO, igen med udspring i konklusionerne fra WKEVALMAC, at man opererer med

samme mindstemål i alle farvandsområder, nemlig 20 cm, i stedet for som nu et mindstemål for Nord-

søen på 30 cm. I den sammenhæng anfører DPPO, at det er værd at bemærke, at der i de tekniske regler

(forordning 2019/1241), bilag V, del A om bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for Nordsøen,

opereres med to mindstemål for makrel

–

både 30 cm og 20 cm. Noget kunne således tyde på, at man i

forbindelse med arbejdet med de tekniske regler har besluttet sig for et mindstemål på 20 cm, men glemt

at slette det oprindelige mindstemål for Nordsøen på 30 cm. Den fejl bør

efter DPPO’s mening

rettes,

alternativt bør man tillade at bruge 20 cm i stedet for 30 cm i den praktiske anvendelse af forordningen.

DPPO noterer med tilfredshed ICES’

rådgivning

for blåhvilling og er glad for at se, at gydebiomassen

som forudsagt forbliver på nogle af de højeste niveauer nogensinde, og at den stærke rekruttering i 2021

og 2022 fortsat har positiv effekt på bestandsudviklingen. DPPO bemærker desuden, at forhandlingerne

om en fordelingsmekaniske fortsætter, men desværre helt frem til marts 2024. DPPO finder, at der skal

lægges pres på Kommissionen, så fordelingen afspejler EU's reelle og traditionelle interesse og resultater

som den største aktør inden for dette fiskeri siden dets oprindelige udvikling, idet der også tages hensyn

til, at dets historiske fangster er blevet hæmmet af kvoter og adgang, som Norge har fået gennem den

årlige bilaterale aftale mellem EU og Norge. Hvis man ikke kan nå til enighed om en fordelingsmekani-

ske, er der efter DPPO’s opfattelse kun et reelt

alternativ, nemlig at videreføre en fælles andel mellem

EU og UK på 41,42 pct. af TAC'en, som efterfølgende fordeles i henhold til Brexit-aftalen. Som det er

tilfældet med makrel, bør zonetilhørsforhold ikke være det kriterium, som en fordeling skal baseres på.

DPPO ser med bekymring på den seneste nedgang i ICES' rådgivning for atlanto-skandinavisk sild, idet

yderligere -24 pct. (390 010 ton) følger efter sidste års -15 pct. Ligesom det er tilfældet med makrel, er

en overskridelse af fiskerimulighederne blandt de kyststater, der har en andel af kvoten på ca. 40 pct.

den største trussel, og de ansvarlige kyststater bør aktivt presses til at ændre adfærd. De igangværende

forhandlinger om en fordelingsnøgle mellem de involverede kyststater er vigtige, og som det er tilfælde

med både makrel og blåhvilling, bør zonetilhørsforhold ikke være det bærende princip for en fordeling

af bestanden, men bør baseres på historisk fiskeri.

Efter DPPO’s

opfattelse er det fortsat meget vigtigt, at ICES og de forvaltende kyststater undersøger

metoder, der gør det muligt at fastsætte mere stabile TAC'er for Nordsø sild. De sidste tre år har der

været en biologisk rådgivning, der er gået fra +45 pct. ned til -22 pct. og op igen til +28 pct. DPPO

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

opfordrer derfor EU, UK og Norge til at samarbejde om en langsigtet forvaltningsstrategi, der tager hen-

syn til alle forhold, der påvirker bestandsudviklingen, også dem, der vedrører klimaet, økosystemet og

andre økonomiske aktiviteter i de områder, hvor silden lever. Drøftelserne om forvaltningsstrategien

bør således gå forud for en norsk/britisk debat om flådesegmenter. For udvalgte dele af EU-flåden er

den nuværende struktur af A, B-, C- og D-flåder svarende til kombinationer af områder og målrettet

fiskeri eller bifangst afgørende for en omhyggelig forvaltning af bestanden.

DPPO noterer med stor bekymring, at ICES for andet år i træk anbefaler en 0-TAC for vestlig hestema-

krel. TAC'en for 2023 er kun en lille bifangst-TAC, og et fortsat forbud mod et målrettet fiskeri vil ikke

blot bringe dette fiskeris fremtid i fare, men også påvirke økonomien i det samlede fiskeri på de fiske-

pladser, hvor hestemakrellen opholder sig. DPPO anfører, at tvivl om, hvordan den nuværende vurde-

ringsmodel fungerer, har ført til en benchmark procedure for bestandene af hestemakrel i Vest-, Syd- og

i Nordsøen fra første halvdel af 2024. På europæisk niveau, har erhvervet gentagne gange opfordret til

at fremskynde denne øvelse, og det bør påbegyndes så hurtigt som muligt. I lyset af det kommende

benchmark og dets mulige konsekvenser for bestandsvurderingen opfordrer DPPO til, at der fastsættes

en foreløbig TAC, og at forvaltningsparterne enes om muligheden for at revidere TAC'en efter bench-

market. Hvis parterne beslutter at fastsætte endnu en TAC for bifangster, er ifølge DPPO nødvendigt, at

Kommissionen og Rådet sørger for koordinering og harmonisering af dens gennemførelse. I 2023 førte

bifangst-TAC'en for denne bestand til uforudsete praktiske problemer i medlemsstaternes gennemfø-

relse, hvilket bragte princippet om level-playing field i fare.

I forhold til udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og Norge (balancen) anfører DPPO, at EU beta-

ler store mængder af blåhvilling for at få adgang til at fiske demersale arter i norsk farvand. DPPO an-

erkender, at blåhvilling har været en vigtig ”valuta” i forhandlingerne om udveksling af fiskerimulighe-

der, men ser med stigende bekymring på, at den pelagiske sektor ikke drager fordel af denne udveksling,

samtidig med, at Norge får adgang til at fiske en stor mængde blåhvilling i EU-farvand. DPPO appellerer

derfor til, at EU betaler med så lidt blåhvilling som muligt i forhold til balancen for 2024 og søge andre

muligheder. Det kan bl.a. gøres ved at øge

EU’s mængder i aftalen mellem EU og Grønland.

Desuden

bør balancens samlede størrelse overvejes nøje i lyset af ICES' rådgivning for de relevante bestande.

Endelig bør EU's adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norsk farvand genoprettes til 100 pct. af kvo-

ten.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) fastholder, at fiskerimuligheder

for ål er et anliggende for medlemsstaterne og skal følge EU's ålereguleringsplan fra 2007. FSK-PO an-

fører, at forvaltningen af ålen hører ikke til i de årlige TAC/kvoteforhandlinger, hvor det danske salt-

vandsfiskeri rammes proportionelt hårdt og desuden ikke adresserer de væsentlige presfaktorer på ålens

langsigtede bestandsforbedringer. Såfremt en lukkeperiode ikke kan undgås, vil FSK-PO opfordre til at

EHFAF-regelsættet tilpasses, således at rammerne for ophugning også kan gives til ålefiskere. Dette vil

give mulighed for, at de danske ålefiskere, der ikke længere har et lønsomt fiskeri, kan forlade fiskeriet

med værdighed og uden for store økonomiske tab.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) minder om, at Danmark ifølge

EU’s

fælles fiskeripolitik er for-

pligtet til at genoprette fiskebestandene og sikre, at bestandene udnyttes på bæredygtige niveauer. DN

mener, at kvoterne bør holde sig under de grænser, som ICES anbefaler i forhold til en bæredygtig ud-

nyttelse, samt at kvoter skal følge forsigtighedsprincippet for at sikre bæredygtige fangstkvoter. DN anfø-

rer, at ifølge den fælles fiskeripolitik skal fiskebestande derudover forvaltes efter en økosystembaseret

tilgang med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres,

og at det skal tilstræbes til at sikre, at fiskeri ikke nedbryder havmiljøet. Under en økosystembaseret

fiskeriforvaltning skal der efter DN’s mening, også tages hensyn til samspillet mellem de forskellige be-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

stande i økosystemet, og beskytte den svageste bestand i det blandede fiskeri. DN anfører, at EU des-

værre endnu ikke har formået at opnå målet i den fælles fiskeripolitik om at sikre at udnyttelsesgraden

for det maksimale bæredygtige udbytte, senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

DN ønsker også at fremhæve, at ulovligt udsmid af fisk stadigvæk er et meget udbredt problem i Nord-

søen og truer bestande ved at øge fiskeridødeligheden. Dette viser ifølge DN også ICES rådgivning, som

f.eks. fremhæver, at 30 pct. af alle torskefangster i Nordsøen i 2022 blev smidt ud igen. DN opfordrer

regeringen til at arbejde for, at der på EU-niveau sættes tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri

(f. eks. ved at bifangst kvoter er betinget af, at medlemsstaterne indfører et fuldt dokumenteret fiskeri

med kamera overvågning), og at Danmark på hjemmefronten udvider elektronisk monitorering

med kamera til alle demersale fiskefartøjer som fisker i Nordsøen og Skagerrak.

DN hilser velkommen, at Kommissionen for de fleste TACs foreslår at følge ICES rådgivning om maksi-

malt bæredygtigt udbytte. DN bakker op om Kommissionens forslag om at udelukke år-til-år fleksibilitet

for bestande hvor bestandens biomasse er under grænseværdien B-lim, eller hvor ICES rådgiver om en

nul fangst/lukning af det direkte fiskeri.

DN ønsker at fremhæve, at Kommissionens forslag ikke følger ICES rådgivning om ål, som anbefaler en

nulfangst. Kommissionens forslag er dermed ifølge DN ikke i tråd med målsætningen i

EU’s

fælles fiske-

ripoliti om, at den fælles fiskeripolitik skal forvaltes efter en forsigtighedstilgang og målet om maksimalt

bæredygtigt udbytte. DN anbefaler, at man bør være langt mere ambitiøst end Kommissionens forslag

og følge ICES rådgivning om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt) efter ål i alle habitater og

i alle livsstadier (dvs. både fiskeri efter glasål, gulål og blankål) og i både fersk- og saltvand fra 1. januar

2024 og indtil bestanden er genoprettet. Danmark bør ifølge DN ikke bakke op om Kommissionens for-

slag om at indføre mulighed for at fiske ål i 30 dage i ålens migrationsperiode. Derudover mener DN, at

Danmark bør i gangsætte en national proces for at sikre ålens vandring både i fersk- og saltvand, samt

at genoprette ålens levesteder. Derudover bør Danmark ifølge DN indføre et totalforbud mod rekreativt

fiskeri i ferskvand fra 1. januar 2024. Endvidere bør Danmark ophøre med sit genudsætningsprogram for

ålen, da ICES ikke mener, at der er dokumentation for, at dette tiltag gavner bestandens genopretning.

DN støtter Kommissionen i sit forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat,

blandt andet en lukning af det målrettede fiskeri og krav om mere selektive redskaber og fuldt dokumen-

teret fiskeri. DN mener, at alle fartøjer, ikke kun danske, bør være fuldt dokumenteret og dermed

udstyret med elektronisk monitering. Derfor mener DN, at Danmark på EU-niveau bør arbejde for, at

en bifangst kvote for torsk skal være betinget af, at fartøjernes fangster er fuldt dokumenterede og med

kameraovervågning. DN anbefaler, at Danmark viderefører kameraprojektet i Kattegat og henviser til

den seneste rapport fra Fiskeristyrelsen, som konkluderer, at elektronisk monitorering kan dokumen-

tere fangst på fiskefartøjer og dermed fungerer som et effektivt kontrolredskab i forhold til overholdel-

sen af landingsforpligtigelsen.

DN mener, at Danmark bør arbejde for at kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger den tilgang

som ICES rådgiver om, nemlig at beskytte den svageste delbestand (southern substock). Dette indebæ-

rer anvendelse af en fælles fiskeridødelighedsreduktion på tværs af alle delbestandene. DN ønsker at

fremhæve, at ifølge ICES ligger fiskeridødeligheden på torsk over grænseværdien FMSY, og at torsken er

dermed overfisket. Desuden ønsker DN at fremhæve, at det ikke kun er for den ene delbestand (southern

substock), at biomassen ikke er på sunde niveauer. Også viking substock’s biomasse er under de græn-

seværdier,

som anses at være ”sunde”. Ifølge ICES, er viking substock under MSY B-trigger.

DN anfører,

at ICES vurderer, at bestandens biomasse er mellem B-pa og B-lim og dermed ikke kan anses at være på

sunde niveauer. DN mener, at Danmark bør bakke Kommissionen op i, at de supplerende tiltag for be-

skyttelsen af torsk i Nordsøen/Skagerrak bør videreføres.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Kvoten for jomfruhummer bør ifølge DN derfor fastsættes på et niveau, som ikke risikerer at føre til en

højere bifangst af torsk.

DN hilser velkommen, at Kommissionen forslår en TAC på FMSY-lower værdien for rødspætte i Katte-

gat, Sundet og Bælthavet for at reducere fiskeridødelighed af torsk, som fanges som bifangst i det de-

mersale rødspættefiskeri.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) og Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) forholder sig alene til ål. Det

påpeges, at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virk-

ning fra de medlemsstater, som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er

dokumenteret både af international forskning og af dansk forskning. Ifølge DAFF og DFF vil det bedste,

hurtigste og mest nødvendige tiltag fra Kommissionen derfor være at få de medlemsstater, der endnu

ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af

Kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019. Der henvises til, at Kommissionen ligeledes

konkluderer følgende i evalueringen:

”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneske-

skabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk

støtte”.

Tilsvarende fastslår DTU Aqua at

”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på

biomassen af udvandrende ål til yngleområderne

i Sargassohavet”

DAFF og DFF bemærker videre, at ålehandlingsplanen virker, også underbygges af, at der rapporteres

om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne ten-

dens er fortsat i 2022 og endnu tydeligere i 2023. Dette underbygges yderligere af den netop offentlig-

gjorte nøglefiskerrapport. Ifølge DAFF og DFF er det vigtigt, at man følger den linje som Kommissionens

evaluering tilsiger fremfor at forvente noget

”quick

fix”. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en genera-

tions cyklus omring 15 år hvilket ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion. DAFF og DFF finder,

at der er tale om et misbrug af kvoteordningen til at indføre rent politisk motiverede tiltag for en art der

i øvrigt ikke er omfattet af TAC kvote systemet.

Ifølge DAFF og DFF vil det være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's

regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med

yderligere restriktioner. Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i op-

hjælpning at ålebestanden dels ved monitorering

–

nøglefiskere

–

og dels ved assistance til udsætning.

DAFF og DFF finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri

for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Den fore-

slåede lukkeperiode for erhvervet vil reelt være en lukning af det danske ålefiskeri.

DAFF og DFF henviser til, at ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den

levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Ålefi-

skeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Fortsat lukning af det rekreative ålefiskeri vil i vidt omfang lukke

fritidsfiskeriet. Dette vil få store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag

alene anvendes af fritidsfiskere. Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan næv-

nes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 pct. Det har medført at den århundreder gamle

ålefiskerkultur på Blekinges øst-

og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år.

DAFF og DFF påpeger, at forslaget om forlængede lukkeperioder er målrettet alene de medlemsstater,

hvor ålefiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de medlems-

stater, hvor ålefiskeriet foregår i ferskvand, inddæmmede områder og flodmundinger. Forslaget rammer

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

således netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen. DAFF og DFF noterer sig, at Kom-

missionens forslag ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse. DAFF og DFF finder derfor, at forslaget

ikke bør gennemføres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri.

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af viden-

skabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles

fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

UK samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og UK om fiskerimu-

lighederne i 2024 afsluttes rettidigt i 2023, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og fiskeriet i

norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2024. Regeringen finder i den sammenhæng, at det er

vigtigt, at aftalerne bliver afbalancerede, herunder at reel adgang til britisk farvand opretholdes. Hvis

alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild. Specifikt for makrel er regeringens udgangspunkt

fortsat på linje med forhandlingsoplægget på intern fordeling af makrel for 2022, herunder også i for-

hold til en langsigtet løsning.

Ved fordeling af nye fiskerimuligheder finder regeringen det ligeledes meget vigtigt, at danske fiskeriin-

teresser varetages bedst muligt.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der i lighed med 2023 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan

anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved kvotefastsættelsen tages

hensyn til bestandssituationen for delbestandene i en grundlæggende ny rådgivning.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om

én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,

alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-

veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger

til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om genopretning af bestanden

af europæisk ål.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Grundnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til, at der for bestande med

bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og opretholdelse af

relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt til Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg

til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september

2022. For så vidt angår sagen om intern fordeling af makrel for 2023 har sagen være forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg som led i forslag om fiskerimuligheder for 2023 til forhandlingsoplæg forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 1. december 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.