LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Undersøgelse Mænd i risiko for social eksklusion der er udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Mænd i risiko for

social eksklusion

En registerbaseret undersøgelse af risikoen for social

eksklusion blandt mænd i den danske befolkning

Lars Benjaminsen og Morten Holm Enemark

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Undersøgelse Mænd i risiko for social eksklusion der er udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra ministeren for ligestilling

Mænd i risiko for social eksklusion

– En registerbaseret undersøgelse af risikoen for social eksklusion blandt mænd i den

danske befolkning

e-ISBN: 978-87-7582-253-9

Projekt: 302405

Finansiering: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Der har i de senere år været stigende fokus i den offent-

lige debat på, hvordan mænd bliver ramt af social ulighed

og sociale udfordringer. I denne rapport præsenteres re-

sultaterne af en registerbaseret undersøgelse af risikoen

for social eksklusion blandt mænd i den danske befolkning

sammenlignet med kvinder.

Undersøgelsen har et særligt fokus på samspillet mellem

beskæftigelse og uddannelse og risikoindikatorer som fx

psykiske lidelser, misbrugsproblemer og hjemløshed. Der

ses i undersøgelsen også på geografiske mønstre i risi-

koen for eksklusion, på familieforhold og forældrebag-

grund samt på brugen af sundhedsydelser og sociale ind-

satser blandt mænd i risiko for eksklusion.

Seniorforsker Lars Benjaminsen har været projektleder for

undersøgelsen og er rapportens hovedforfatter. Senior-

analytiker Morten Holm Enemark har været projektmedar-

bejder på undersøgelsen.

Vi retter en tak til to anonyme reviewere, der har kommen-

teret på rapporten.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Digitaliserings-

og Ligestillingsministeriet.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

Baggrund

Formål

Tilgang og metode

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Risikoindikatorer og køn

Risikoindikatorer for social eksklusion

Køn og risiko for eksklusion

Typer af psykiske lidelser

Typer af misbrug

Sammenhænge mellem indikatorerne

Opsummering

3.1

3.2

Beskæftigelse og uddannelse

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Erhvervskompetencegivende uddannelse

3.3 Forsørgelsesgrundlag

3.4 Opsamling

4.1

4.2

Spektrum af eksklusion

Lav til høj grad af risiko for eksklusion

Uddannelse og forsørgelse i analysegrupperne

4.3 Fordeling på herkomst i analysegrupperne

4.4 Opsamling

5.1

Geografiske mønstre

By og land

5.2

5.3

5.4

Fordeling på regioner og kommuner

Fordeling på boligtype

Opsamling

6.1

6.2

6.3

Familie og børn

Familietype, køn og alder

Familietype og risiko for eksklusion

Opsamling

7.1

7.2

7.3

7.4

Forældrebaggrund og eksklusion

Egen eksklusion og forældres eksklusion

Egen eksklusion og forældres uddannelsesbaggrund

Eksklusion og tidligere anbringelse

Opsamling

8.1

8.2

8.3

Sygelighed og brug af sundhedsydelser

Sygelighed

Brug af sundhedsydelser

Opsamling

103

112

9.1

9.2

9.3

Brug af sociale indsatser

Samlet brug af servicelovsydelser

Brug af enkelte servicelovsydelser

Opsamling

114

117

125

Konklusion

127

134

135

137

DEL 2 Dokumentation

Metode og data

11.1 Tilgang og metode

11.2 Undersøgelsens indikatorer

Litteratur

Bilag 1 Bilagstabeller og figurer

143

145

DEL 1

Afrapportering

Hovedresultater

I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse af risikoen for

social eksklusion blandt mænd sammenlignet med kvinder i den danske be-

folkning.

Undersøgelsen er registerbaseret og bygger på oplysninger om tilknytningen

til arbejdsmarkedet, uddannelse, psykiske lidelser, misbrugsproblematikker,

hjemløshed og fængselsophold. Desuden inddrages oplysninger om blandt an-

det familietype, tidligere anbringelser, forældrebaggrund samt brug af sund-

hedsydelser og sociale indsatser.

Mænd med psykiske lidelser har i højere grad

end kvinder også andre sociale udfordringer

Overordnet set er færre mænd end kvinder registreret med en psykisk lidelse.

Men blandt dem, der er registreret med en psykisk lidelse, er væsentligt flere

mænd end kvinder samtidig registreret med misbrug, hjemløshed eller et fæng-

selsophold. Ud af samtlige 18-64-årige mænd i befolkningen er 5,4 % registre-

ret med en psykisk lidelse inden for de sidste fem år, mens den tilsvarende an-

del er 7,5 % blandt 18-64-årige kvinder. Målt over hele det hidtidige livsforløb er

11,6 % af de 18-64-årige mænd og 15,4 % af de 18-64-årige kvinder registreret

med en psykisk lidelse. Disse andele

er for både mænd og kvinder generelt

højest i de yngre aldersgrupper.

Fakta om undersøgelsen

Registerbaseret undersøgelse af risikoen for

eksklusion blandt mænd i den voksne danske

befolkning mellem 18 og 64 år.

Undersøgelsen afdækker et spektrum blandt

både mænd og kvinder i befolkningen fra grup-

per med lav risiko for eksklusion til grupper med

høj risiko for eksklusion.

Analyserne baseres på registeroplysninger om

blandt andet tilknytningen til arbejdsmarkedet,

uddannelse, psykiske lidelser, misbrugsproble-

mer, hjemløshed og fængselsophold.

Blandt de 18-64-årige mænd, der in-

den for de sidste fem år er registreret

med en psykisk lidelse, er 26,1 % lige-

ledes registreret med et misbrug

(stof-, alkohol- eller medicinmisbrug),

hjemløshed eller et fængselsophold

inden for fem år, mens den tilsva-

rende andel er 9,9 % blandt 18-64-

årige kvinder, der er registreret med

en psykisk lidelse inden for de sidste

fem år. Selvom man ud fra de statisti-

ske analyser ikke kan udlede egent-

lige årsagssammenhænge mellem de

forskellige indikatorer, indikerer resul-

taterne, at en psykisk lidelse for

mænd i væsentligt højere grad end for kvinder ledsages af andre alvorlige pro-

blematikker, herunder navnlig misbrugsproblematikker, der samtidig øger risi-

koen for både hjemløshed og kriminalitetsproblematikker, som for en dels ved-

kommende resulterer i fængselsophold.

Flere mænd end kvinder mangler en

erhvervskompetencegivende uddannelse

Undersøgelsen afdækker også forskelle mellem mænd og kvinder i forhold til

arbejde og uddannelse. En større andel af mænd end kvinder har ikke en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. For gruppen af 18-64-årige som helhed

har 37,4 % af mændene og 31,8 % af kvinderne ikke en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse. Forskellen gør sig gældende i både de yngre og ældre al-

dersgrupper, bortset fra aldersgruppen af 18-24-årige, hvor de fleste endnu

ikke har færdiggjort en uddannelse. Blandt de 25-29-årige mænd har 35,8 %

ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det tilsvarende gælder

26,7 % af kvinderne i samme aldersgruppe. Blandt de 30-49-årige, hvor flere

efterhånden har færdiggjort en uddannelse, er de tilsvarende andele uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse 28,3 % blandt mænd og 20,3 % blandt

kvinder. I gruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er 20,6 %

af mændene registreret med en psykisk lidelse målt over det hidtidige livsforløb

mod 27,6 % af kvinderne i samme gruppe. Ligeledes blandt dem uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse er derimod væsentligt flere mænd end

kvinder registreret med misbrugsproblemer (12,4 % af mændene mod 5,8 % af

kvinderne), hjemløshed (4,2 % af mændene mod 2,0 % af kvinderne) og/eller et

fængselsophold (8,3 % af mændene mod 0,8 % af kvinderne) målt over det hid-

tidige livsforløb.

Den samlede andel i beskæftigelse er derimod lidt højere blandt mænd end

blandt kvinder. I gruppen af 18-64-årige mænd under ét er 86,4 % registreret

med beskæftigelse (positiv beskæftigelsesgrad eller selvstændige), mens den

tilsvarende andel er 83,3 % i gruppen af 18-64-årige kvinder. I aldersgruppen af

30-49-årige, hvor andelen med beskæftigelse er højest, er denne andel 89,9 %

blandt mænd mod 86,6 % blandt kvinder.

Mens flere mænd end kvinder ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, er der også i denne gruppe en højere andel af mænd end kvinder, der er i

beskæftigelse. I aldersgruppen af 30-49-årige uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse er 76,7 % af mændene i beskæftigelse, mens det gælder

64,0 % af kvinderne i samme gruppe. Det betyder dog også, at gruppen med

ufaglært arbejde generelt er større blandt mænd end blandt kvinder. Ud af alle

18-64-årige i befolkningen udgør denne gruppe 20,3 % blandt mænd mod

14,2 % blandt kvinder.

Flere mænd end kvinder med høj risiko for

eksklusion

På baggrund af registeroplysningerne tegnes i rapportens analyser et billede af

et spektrum af risikoen for social eksklusion blandt mænd og kvinder i den

voksne befolkning mellem 18 og 64 år. Befolkningen inddeles på baggrund af

statistiske analyser i seks analysegrupper, der spænder fra personer med lav ri-

siko for social eksklusion til personer med en høj risiko for social eksklusion.

Derimellem findes forskellige ’mellemgrupper’, som typisk har problematikker på

nogle af de områder, der måles gennem registerdataene, men ikke på andre.

Gruppen, der defineres som dem med den højeste risiko for social eksklusion, er

større blandt mænd end kvinder. Denne gruppe udgør i alt cirka 28.000 mænd

og knap 12.000 kvinder mellem 18 og 64 år. Det svarer til henholdsvis 1,6 og

0,7 % af hele befolkningen af mænd og kvinder mellem 18 og 64 år. Denne

gruppe er defineret som personer, der har lav/ingen beskæftigelse, og som der-

udover er registreret med en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem

(’dobbeltdiagnose’) og/eller med hjemløshed og/eller et fængselsophold inden

for fem år.

Den væsentligste faktor i forhold til, at flere mænd end kvinder indgår i gruppen

med høj risiko for eksklusion, er, at langt flere mænd end kvinder har en dob-

beltproblematik mellem både psykisk lidelse og et misbrugsproblem. Blandt de

18-64-årige i befolkningen som helhed er andelen, der inden for de sidste fem

år er registreret med både en psykisk lidelse og et misbrugsproblem, 1,3 %

blandt mænd mod 0,7 % blandt kvinder.

Endvidere optræder både hjemløshed og fængselsophold hyppigere blandt

mænd end kvinder. Analysen viser dog samtidig, at hovedparten af dem med

hjemløshed eller et fængselsophold også har en psykisk lidelse og/eller et mis-

brugsproblem og dermed har tegn på kompleks eksklusion. En følsomhedsana-

lyse viser, at hvis en delgruppe af personer, der alene har haft et fængselsop-

hold inden for fem år (og ingen/lav beskæftigelse), men som ikke er registreret

på de øvrige risikoindikatorer for eksklusion (psykisk lidelse, misbrug og hjem-

løshed), udelades fra gruppen med ’høj risiko for eksklusion’, består denne

gruppe i stedet af cirka 25.000 mænd og 11.500 kvinder. Det er således ikke

personer med fængselsophold, der er udslagsgivende for den højere andel af

mænd end kvinder med høj risiko for eksklusion ud fra undersøgelsens defini-

tion af denne gruppe.

Stor geografisk variation i risikoen for

eksklusion

Undersøgelsen viser også, at der er en stor geografisk variation i risikoen for

eksklusion. Det gælder både blandt mænd og kvinder. Forholdsmæssigt findes

de højeste andele af både mænd og kvinder med høj risiko for eksklusion i om-

råder på Vest- og Sydsjælland, på Lolland-Falster, på Sydfyn og på Langeland, i

Syd- og Sønderjylland samt på Mors og Bornholm. Der er også en forholdsvis

høj andel med risiko for eksklusion i de centrale og vestlige dele af det storkø-

benhavnske område. Selv om områderne med procentvis flest mænd og kvinder

i høj risiko for eksklusion i vid udstrækning følges ad, er der dog procentvis væ-

sentligt flere mænd end kvinder i høj risiko for eksklusion i førnævnte områder.

De laveste andele med høj risiko for eksklusion finder vi omvendt i en række

nordsjællandske kommuner og i nogle af kommunerne rundt om Aarhus, samt i

enkelte kommuner i nærheden af øvrige større byer.

Flere mænd end kvinder i eksklusion er enlige

uden hjemmeboende børn

I grupperne med en lav risiko for eksklusion er der generelt flest, der lever i par-

familier med eller uden hjemmeboende børn. I grupperne med en højere risiko

for eksklusion er der derimod en langt højere andel af enlige uden hjemmebo-

ende børn, og denne andel er endvidere højere blandt mænd end blandt kvinder

i disse grupper. I gruppen med høj risiko for eksklusion er 85,1 % af mændene

(18-64-årige) enlige uden hjemmeboende børn, mens den tilsvarende andel er

69,1 % blandt kvinderne i denne gruppe. Flere kvinder end mænd med høj risiko

for eksklusion er derimod enlige med hjemmeboende børn. Denne gruppe udgør

8,6 % af kvinderne med høj risiko for eksklusion sammenlignet med 1,1 % blandt

mænd i denne gruppe. I gruppen med høj risiko for eksklusion er der også en

væsentligt lavere andel af mændene, 8,5 %, der bor sammen med en partner

uden hjemmeboende børn, mens denne andel er 16,6 % blandt kvinderne i

samme gruppe. I gruppen med høj risiko for eksklusion er det dog en lige lav an-

del af både mænd og kvinder, der bor med en partner og hjemmeboende børn,

hvilket gælder 5,2 % af mændene og 5,7 % af kvinderne med høj risiko for eks-

klusion.

Forskelle mellem mænd og kvinder i brug af

sundhedsydelser

Undersøgelsen ser også på forskelle mellem mænd og kvinder i brugen af

sundhedsydelser og sociale ydelser. I forhold til brug af sundhedsydelser er

der både i grupperne med høj og lav risiko for eksklusion en lavere andel af

mænd end kvinder, der har haft en somatisk heldøgnsindlæggelse, et lavere

gennemsnitligt antal kontakter til egen læge og en lavere andel med kontakt til

speciallæge. Også i gruppen med høj risiko for eksklusion gør dette mønster

sig gældende med lavere brug af de forskellige sundhedsydelser blandt mænd

end kvinder. I alle analysegrupperne – og således også i gruppen med høj ri-

siko for eksklusion – er der dog en undtagelse fra mønsteret i aldersgruppen

af 50-64-årige. I denne gruppe udlignes forskellen mellem mænd og kvinder i

andelen med en somatisk heldøgnsindlæggelse, mens det lavere gennemsnit-

lige antal kontakter til almen læge blandt mænd sammenlignet med kvinder

også findes i denne aldersgruppe. Blandt de 30-49-årige mænd med høj risiko

for eksklusion har 18 % haft en somatisk heldøgnsindlæggelse i løbet af et år,

mens det gælder 24 % af de 30-49-årige kvinder med høj risiko for eksklusion.

I gruppen af 50-64-årige med høj risiko for eksklusion udlignes denne forskel,

og andelen med en somatisk heldøgnsindlæggelse er 29 % for både mænd og

kvinder med høj risiko for eksklusion i denne aldersgruppe. Derimod udlignes

kønsforskellen i brug af almen læge ikke blandt de 50-64-årige. De 30-49-

årige mænd med høj risiko for eksklusion har således gennemsnitligt 9,7 årlige

kontakter til egen læge, mens de 30-49-årige kvinder med høj risiko for eks-

klusion gennemsnitligt har 16,6 årlige kontakter til almen læge, og blandt de

50-64-årige mænd og kvinder med høj risiko for eksklusion er det tilsvarende

antal henholdsvis 14,1 og 20,8 kontakter til almen læge. En følsomhedsanalyse

viser, at disse mønstre er stort set uændrede, såfremt personer med fæng-

selsophold udelades af analysen.

Det kan være tegn på, at en stigende sygelighed med alderen slår igennem

blandt mænd, men at barrierer for mænds kontakt med sundhedssystemet be-

tyder, at dette viser sig ved flere indlæggelser snarere end i kontakten med

almen læge. Selvom dette mønster viser sig både blandt mænd med lav og høj

risiko for eksklusion, er det generelt i gruppen med høj risiko for eksklusion, at

flest er registreret med en række fysiske lidelser, og at der samtidig er den

højeste andel med somatiske hospitalsindlæggelser. Det er således i gruppen

med høj risiko for eksklusion, at mænds barrierer for brug af sundhedsvæse-

net formentlig har de største helbredsmæssige konsekvenser.

Forskelle mellem mænd og kvinder i brugen af

sociale indsatser

I forhold til brugen af sociale indsatser viser undersøgelsen, at der i gruppen

med høj risiko for eksklusion er en lidt lavere andel blandt mænd end kvinder,

der samlet set har modtaget en række sociale ydelser efter serviceloven. For-

skellen er dog ikke markant med henholdsvis 29 %, der er registreret med

brug af disse ydelser blandt mænd, mod 31 % blandt kvinder. For at øge sam-

menligneligheden blandt mænd og kvinder er personer med fængselsophold

udeladt af sammenligningen, da en følsomhedsanalyse viser, at brugen af de

pågældende indsatser generelt er lavere i gruppen med fængselsophold inden

for fem år. Desuden er sammenligningen afgrænset til enlige mænd og kvinder

uden hjemmeboende børn.

Analyserne viser samtidig, at der for de enkelte typer af sociale indsatser er et

tydeligere kønsspecifikt mønster. I analysegruppen med høj risiko for eksklusion

er der en lavere andel med individuel social støtte efter servicelovens § 85

blandt mænd end blandt kvinder. I aldersgruppen af 18-64-årige med høj risiko

for eksklusion er andelen med individuel social støtte 21,9 % blandt mænd mod

25,4 % blandt kvinder. Forskellen er størst i de mellemste aldersgrupper. Blandt

de 25-29-årige med høj risiko for eksklusion har 22,3 % af mændene modtaget

individuel social støtte, mens det samme gælder 28,2 % af kvinderne. De tilsva-

rende andele i aldersgruppen af 30-49-årige er henholdsvis 22,9 % blandt

mænd og 27,9 % blandt kvinder. Mens der således i analysegruppen med høj ri-

siko for eksklusion er en lavere andel af mænd end kvinder med individuel social

støtte, er der omvendt i samme analysegruppe en højere andel blandt mænd

end kvinder med ophold på botilbud efter servicelovens § 107 og 108. Det for-

klarer i nogen grad den lavere andel med individuel social støtte blandt mænd i

gruppen med høj risiko for eksklusion, da denne støtte generelt gives i eget

hjem, mens personer i botilbud modtager social støtte på botilbuddet. Den hø-

jere andel i botilbud blandt mænd i gruppen med høj risiko for eksklusion afspej-

ler formentlig en høj kompleksitet i problematikkerne blandt mænd i denne

gruppe, hvilket gør det vanskeligere at få dækket støttebehovene gennem indi-

viduel social støtte i eget hjem. Samtidig er der grund til at have en generel op-

mærksomhed på, om mænd i høj risiko for eksklusion har vanskeligere ved at

modtage den individuelle sociale støtte, og om denne støtte i tilstrækkelig grad

er indrettet til at kunne imødekomme støttebehovene blandt mænd med en høj

kompleksitet i de sociale og helbredsmæssige udfordringer.

Perspektivering

Undersøgelsens resultater rejser flere opmærksomhedspunkter, når det gæl-

der risikoen for eksklusion blandt mænd sammenlignet med kvinder. I forhold

til gruppen med høj risiko for eksklusion viser undersøgelsen, at denne gruppe

ud fra den anvendte definition i analyserne er større blandt mænd end blandt

kvinder. Det skyldes først og fremmest, at gruppen med en samtidig psykisk

lidelse og et misbrugsproblem er større blandt mænd end blandt kvinder.

Samtidig går mænd i gruppen med høj risiko for eksklusion mindre til både al-

men læge og speciallæge end kvinder med høj risiko for eksklusion, hvilket

dog er et generelt mønster, der også gør sig gældende blandt mænd i resten

af befolkningen. For mænd i høj risiko for eksklusion er der samtidig en lavere

andel med individuel støtte efter serviceloven, hvilket dog i nogen grad mod-

svares af, at flere mænd i denne gruppe bor i et botilbud.

Resultaterne giver anledning til en generel opmærksomhed på, at barrierer for

mænd i forhold til at få den rette hjælp og støtte ikke blot gør sig gældende på

sundhedsområdet, men formentlig også på det sociale område. Her kan der

være grund til ikke blot at fokusere på eventuelle barrierer af mere individuel

karakter blandt mænd, men også på, om den tilgængelige støtte er i stand til at

imødekomme den høje kompleksitet på tværs af de sociale og helbredsmæssige

problematikker. Særligt den generelt højere andel blandt mænd end blandt kvin-

der med en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem kan fremhæves.

Netop denne kombination er udtryk for en særligt høj problemkompleksitet, der

kan give barrierer i både kontakten med sundhedssystemet og kontakten med

det sociale velfærdssystem. Der er således grund til et generelt fokus på, om de

sociale og sundhedsmæssige indsatser er gearet til at håndtere kombinationen

af de sociale og sundhedsmæssige problematikker blandt mænd med kom-

plekse problematikker. Resultaterne indikerer i den forbindelse, at der kan være

behov for integrerede, tværfaglige indsatser på tværs af social- og sundheds-

systemet, som fx ACT-teams (integrerede tværfaglige teams med både sociale

støttemedarbejdere og sundhedsfagligt personale, som fx sygeplejersker, mis-

brugsbehandler og en psykiater), der formentlig bedre vil kunne håndtere en så-

dan høj problemkompleksitet.

I forhold til undersøgelsens ’mellemgrupper’, der ikke har samme høje grad af

kompleksitet i risikoen for eksklusion, er der særlig grund til en opmærksom-

hed på, at andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er højere

blandt mænd end kvinder. Selvom de fleste i gruppen af mænd uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse er i arbejde, betyder det, at der blandt

mænd er en større gruppe, der kan være sårbare over for generelle forandrin-

ger på arbejdsmarkedet, herunder i det tilfælde, at efterspørgslen efter ufag-

lært arbejdskraft falder. Der er således grund til en opmærksomhed på at

sikre, at flere mænd får en erhvervskompetencegivende uddannelse. I den

sammenhæng skal det også påpeges, at en betydelig del af mændene uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse har andre problematikker, der

også er behov for at tage hånd om for at øge chancen for, at flere mænd får

en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Indledning

I denne rapport præsenteres resultaterne af en registerbaseret undersøgelse af

risikoen for social eksklusion blandt mænd i den danske befolkning. Risikoen for

social eksklusion blandt mænd sammenlignes i rapporten gennemgående med

de tilsvarende fordelinger og mønstre blandt kvinder. Der anlægges i undersø-

gelsen således et kønsperspektiv på risikoen for social eksklusion.

1.1

Baggrund

Afsættet for undersøgelsen er et generelt behov for mere viden om de køns-

specifikke aspekter og mønstre i forhold til risikoen for social eksklusion. Det

gælder både i forhold til de mest udsatte grupper i befolkningen, hvor undersø-

gelser har vist, at mænd er overrepræsenterede i nogle af mest ekskluderede

og udsatte grupper i befolkningen, som blandt borgere i hjemløshed (Benjamin-

sen, 2022), men det gælder også i forhold til bredere risikogrupper. Eksempelvis

viste en nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at yngre ufaglærte

mænd med psykiske problemer, hvoraf en betydelig del også har rusmiddelpro-

blematikker og kriminalitetshistorik, udgør en forholdsvis stor gruppe blandt

personer på kanten af arbejdsmarkedet (Damm, 2022). Undersøgelser har også

sat fokus på udfordringer med et svagt socialt netværk, ensomhed og fraværet

af nære relationer blandt mænd. En undersøgelse fra Forum for Mænds Sund-

hed viste i den forbindelse, at omtrent hver femte mand i alderen 25-39 år ople-

ver, at de sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med, og at denne pro-

blematik i højere grad opleves af enlige, kortuddannede og mænd uden for ar-

bejdsmarkedet (Forum for Mænds Sundhed, 2023). Tidligere undersøgelser har

generelt tegnet et billede af omfanget og karakteren af social eksklusion og so-

cial udsathed i den danske befolkning (se fx Benjaminsen m.fl., 2017, 2018,

2022). Disse undersøgelser har dog ikke specifikt anlagt et kønsperspektiv på

problematikken. Udgangspunktet for indeværende undersøgelse har derfor væ-

ret at afdække risikoen for eksklusion blandt mænd i den danske befolkning og

med et fokus på at belyse forskelle i risikoen for eksklusion blandt mænd sam-

menlignet med kvinder.

1.2

Formål

Undersøgelsens hovedformål er at afdække spektret fra en lav risiko til en høj

risiko for eksklusion blandt mænd i befolkningen sammenlignet med kvinder. Vi

tegner et billede af, hvad der kendetegner det brede kontinuum i befolkningen

fra majoritetsbefolkningen med både arbejde og uddannelse til de mest eksklu-

derede grupper, der er kendetegnet ved et komplekst samspil mellem en række

forskellige problematikker.

I undersøgelsen er der særligt fokus på samspillet mellem eksklusion fra ar-

bejdsmarkedet, uddannelse og individuelle risikofaktorer for eksklusion som fx

psykiske lidelser og misbrugsproblematikker. Vi afdækker omfanget og karakte-

ren af de mest ekskluderede grupper, der både er uden for arbejdsmarkedet og

har komplekse sociale og sundhedsmæssige problematikker, ligesom vi også

afdækker omfanget og karakteren af mellemgrupperne, der fx er kendetegnet

ved kort uddannelse og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, men som

ikke nødvendigvis har omfattende og komplekse problematikker. Dermed sæt-

ter vi både fokus på gruppen af de mest ekskluderede og kønsforskelle inden

for denne gruppe, samtidig med at vi også afdækker karakteren af en bredere

’risikogruppe’ eller ’restgruppe’ med begrænsede uddannelsesmæssige kvalifi-

kationer, og hvor vi ligeledes har fokus på at afdække kønsforskelle i denne

gruppe.

Samtidig belyser vi i rapporten en række beslægtede problematikker. Vi afdæk-

ker blandt andet geografiske mønstre i risikoen for eksklusion blandt mænd og

kvinder og ser på mønstre i social eksklusion mellem land og by og i forskellige

landsdele. Vi ser også på familieforhold – om man lever i parfamilier eller som

enlige med eller uden børn i forhold til risikoen for eksklusion – og om disse for-

hold varierer mellem mænd og kvinder. Endvidere ser vi på sammenhængen

mellem den sociale baggrund i form af forældrebaggrund og risikoen for eksklu-

sion samt sammenhængen med anbringelser i barndommen. Endelig ser vi på

sammenhænge mellem risikoen for eksklusion og brug af velfærdssystemets

indsatser og ydelser, hvor vi særligt ser på forskelle i brugen af sundhedsydel-

ser og sociale indsatser blandt mænd og kvinder med høj risiko for eksklusion.

1.3

Tilgang og metode

Undersøgelsens tilgang er baseret på en multidimensionel forståelse af social

eksklusion, der generelt er karakteriseret ved et komplekst samspil mellem for-

skellige sociale og helbredsmæssige problematikker på forskellige livsområder.

En høj risiko for eksklusion vil typisk være kendetegnet ved et samspil mellem

problematikker og udfordringer på mange forskellige livsområder, som fx psyki-

ske og fysiske helbredsproblemer, langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet,

manglende socialt netværk og følelser af ensomhed og isolation. Samtidig kan

man ikke præcis afgrænse gruppen af ’socialt ekskluderede’ over for ’ikke-eks-

kluderede’. Der er snarere tale om et kontinuum fra en lav risiko for eksklusion til

en høj risiko for eksklusion. Derimellem vil være forskellige ’mellemgrupper’ eller

’risikogrupper’, der typisk er kendetegnet ved udfordringer på nogle livsområ-

der, men ikke på andre (se fx Benjaminsen, 2022).

I forhold til undersøgelsens forståelsesramme benytter vi generelt ’social eks-

klusion’ som overordnet begreb frem for beslægtede begreber som fx ’social

udsathed’. Det gør vi først og fremmest af teoretiske hensyn. Begrebet om so-

cial eksklusion er forankret i en relationel tilgang, der betoner, at eksklusion be-

står af manglende deltagelse i en række arenaer, der også er aftegnet af sam-

fundsmæssige, strukturelle forhold (Larsen, 2005; Levitas m.fl., 2007). Det gæl-

der fx eksklusion fra arbejdsmarkedet, der ikke kun handler om individuelle fak-

torer, men også forhold omkring arbejdsmarkedets karakter, efterspørgslen ef-

ter forskellige uddannelsesmæssige kvalifikationer og de økonomiske konjunk-

turer. I modsætning hertil er begrebet om social udsathed generelt blevet kriti-

seret for primært at betone individuelle forhold og risikofaktorer som fx hel-

bredsmæssige problematikker og mangel på sociale netværk og relationer (se

fx Larsen, 2009). Da vi særligt har fokus på samspillet mellem arbejde, uddan-

nelse og forskellige risikofaktorer, er begrebet om social eksklusion derfor mere

velegnet som begrebsramme for undersøgelsens analyser. I den forbindelse

skal vi understrege, at begrebet om social eksklusion ikke kun skal forstås i

snæver forstand som eksklusion fra sociale relationer og kontakt i hverdagen,

men som et begreb, der indbefatter eksklusion på mange forskellige livsområ-

der, og som indbefatter et samspil mellem både individuelle og strukturelle for-

hold.

Undersøgelsen er udelukkende baseret på registerdata. Fordelen ved brug af

registerdata er, at det er muligt at tegne et billede af mønstre på tværs af hele

befolkningen, samtidig med at der med registerdata for hele befolkningen (frem

for fx en stikprøve i en spørgeskemaundersøgelse) også er grundlag for at af-

dække forholdsvis marginale fænomener, der kun rammer en lille del af befolk-

ningen – som fx hjemløshed – i analyserne. En generel begrænsning ved brugen

af registerdata er dog, at der er mange aspekter af social eksklusion, som vi

ikke kan måle ved hjælp registerdata. Eksempelvis kan man med registerdata

ikke måle forhold som socialt netværk eller oplevelser af ensomhed og isolation.

Gennem registerdataene er det i stedet muligt at måle forhold som tilknytningen

til arbejdsmarkedet, uddannelse samt forskellige risikofaktorer, som kan være

elementer i social eksklusion eller give en øget risiko for social eksklusion. Det

kan fx være forekomsten af psykiske lidelser eller misbrugsproblematikker, der

ikke nødvendigvis indebærer social eksklusion, men som generelt øger risikoen

for social eksklusion. Her skal vi således understrege, at det ikke nødvendigvis

er alle mennesker med eksempelvis en psykisk lidelse eller en fængselsdom,

der kan karakteriseres som eller selv oplever at være ’socialt ekskluderede’. Da

vi ud fra registerdataene ikke har adgang til mere detaljeret viden om personer-

nes faktiske livssituation, bruger vi generelt begrebet ’risikoindikatorer for eks-

klusion’ om de mål, vi anvender i analysen, ligesom vi benytter begrebet ’i

risiko

for eksklusion’. Ud fra den multidimensionelle tilgang definerer vi i rapportens

analyser forskellige analysegrupper, der er kendetegnet ved en større eller min-

dre grad af kompleksitet på tværs af de risikoindikatorer, som vi inddrager i

analysen. Analysegrupperne spænder således fra gruppen med en lav risiko for

eksklusion til gruppen med en høj risiko for eksklusion og med forskellige grup-

per derimellem.

De risikoindikatorer, som vi anvender i rapportens analyser til at aftegne spek-

tret fra lav til høj risiko for eksklusion blandt mænd og kvinder i befolkningen, er:

tilknytning til arbejdsmarkedet, om personen har en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, samt om personen har en psykiatrisk diagnose, er registre-

ret med et misbrugsproblem, har været i hjemløshed eller har haft et fængsels-

ophold. De fire sidstnævnte forhold måler vi over en periode på de seneste fem

år, mens vi supplerer med oplysninger om, hvorvidt personen er registreret med

disse forhold over hele det hidtidige livsforløb (så langt som oplysningerne går

tilbage i registrene). Ud over disse indikatorer inddrager vi i analyserne også re-

gisteroplysninger om en række øvrige forhold, der ud over køn og alder også

omfatter herkomst, bopæl, civilstand/familietype, forældrebaggrund, anbringel-

ser i barndommen samt oplysninger om brug af sundhedsydelser og sociale

ydelser.

Endelig skal det anføres, at undersøgelsens analyser generelt er afgrænset til

den voksne befolkning mellem 18 og 64 år. Det skyldes, at der i den ældste del

af befolkningen (på 65 år og derover) generelt vil være relativt færre registreret

på risikoindikatorerne på grund af en højere dødelighed blandt personer med en

høj risiko for eksklusion. Samtidig er der et hensyn til registrenes dækningsgrad

bagud i tid, hvor særligt indikatorerne målt over det hidtidige livsforløb er

mindst dækkende blandt de ældste i befolkningen, da en forholdsvis stor del af

deres levetid er før registerdataenes tilblivelse.

For en mere detaljeret gennemgang af undersøgelsens metode og datagrundlag

henvises til rapportens metodedel i kapitel 11 samt den empiriske gennemgang

af mønstrene på indikatorerne i kapitel 2 og 3.

Boks 1.1

Data og metode

Registerdata om den voksne danske befolkning mellem 18 og 64 år

▪

Demografiske oplysninger

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Uddannelse

Psykiske lidelser

Misbrugsproblemer

Hjemløshed

Fængselsophold

Bopæl/geografi

Civilstand/familietype

Forældrebaggrund

Anbringelse i barndommen

Brug af sundhedsydelser og sociale ydelser

1.4

Læsevejledning

I rapportens kapitel 2 tegnes et billede af fordelingen blandt mænd og kvinder i

befolkningen på de fire registerbaserede risikoindikatorer for eksklusion, der

anvendes i analyserne, i form af psykiske lidelser, misbrugsproblemer, hjemløs-

hed og fængselsophold. Der ses på forskelle mellem mænd og kvinder i ande-

len, der er registreret på risikoindikatorerne, samt på samspillet mellem de for-

skellige problematikker.

I kapitel 3 belyses beskæftigelse og uddannelse blandt mænd og kvinder i be-

folkningen. Der ses på forskelle mellem mænd og kvinder i den generelle tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet og på forskelle i andelen med en erhvervskompetence-

givende uddannelse, samt hvordan disse forhold relaterer sig til risikoindikato-

rerne for eksklusion.

I kapitel 4 tegner vi et samlet billede af spektret fra en lav til en høj risiko for

eksklusion blandt mænd og kvinder i befolkningen. Det gør vi ved at kombinere

de forskellige risikoindikatorer og indikatorerne omkring arbejde og uddannelse.

På den baggrund opstiller vi seks forskellige analysegrupper kendetegnet ved

en forskellig risiko for eksklusion fra en lav risiko for eksklusion til en høj risiko

for eksklusion. De seks analysegrupper kan endvidere inddeles i 14 undergrup-

per, der giver et mere detaljeret billede af sammensætningen af de forskellige

grupper. Vi afdækker forskelle mellem mænd og kvinder i fordelingen på de

seks grupper og benytter generelt analysegrupperne i de videre analyser i rap-

portens øvrige kapitler.

I kapitel 5 tegner vi et geografisk billede af risikoen for eksklusion på baggrund

af forskellige geografiske opdelinger på land og by, regioner samt på kommune-

niveau. Her ser vi særligt på fordelingen af grupperne med en høj risiko for eks-

klusion.

I kapitel 6 afdækker vi forhold omkring familietype og børn og tegner et billede

af forskellene mellem mænd og kvinder i de seks analysegrupper i forhold til,

om man lever i parfamilier eller som enlige, samt om man har hjemmeboende

børn eller ej.

I kapitel 7 ser vi på sammenhænge mellem forældrebaggrunden og egen risiko

for eksklusion. Her inddrager vi oplysninger om forældrene til de individer, vi har

undersøgt i rapportens øvrige kapitler og ser på forskelle i forældrebaggrunden

på tværs af de seks analysegrupper. Endvidere ser vi på sammenhængen mel-

lem egen eksklusion, og om personerne har haft en anbringelse uden for hjem-

met i barndommen.

I kapitel 8 afdækker vi mønstre i sygelighed og brug af udvalgte sundhedsydel-

ser blandt mænd og kvinder i de seks analysegrupper med særligt fokus på for-

skelle mellem mænd og kvinder i analysegruppen med en høj risiko for eksklu-

sion.

I kapitel 9 afdækkes brugen af sociale indsatser, hvor der ses på brugen af for-

skellige indsatser under serviceloven. Ligesom for brugen af sundhedsydelser

er der også i analyserne af brugen af sociale indsatser særligt fokus på forskelle

mellem mænd og kvinder i analysegruppen med en høj risiko for eksklusion.

Kapitel 10 udgør et konklusionsafsnit, hvor vi sammendrager og diskuterer un-

dersøgelsens centrale fund, herunder med særligt fokus på mænds risiko for

eksklusion sammenlignet med de tilsvarende mønstre blandt kvinder.

Kapitel 11 udgør rapportens metodeafsnit, hvor vi gennemgår undersøgelsens

datagrundlag og metodiske aspekter ved de gennemførte analyser.

Risikoindikatorer og køn

I dette kapitel ser vi på andelen blandt mænd og kvinder i den danske befolk-

ning, der er registreret på de risikoindikatorer for eksklusion, som vi benytter i

undersøgelsen. Det er forekomsten af psykiske lidelser, misbrugsproblemer,

hjemløshed og fængselsophold, der alle er opgjort ud fra registerdata. I afsnit

2.1 gennemgås de forskellige indikatorer, og i afsnit 2.2 ses på forskelle mellem

mænd og kvinder i andelen, der er registeret på disse indikatorer i hele befolk-

ningen og i forskellige aldersgrupper. I afsnit 2.3 ser vi mere specifikt på fore-

komsten af forskellige typer af psykiske lidelser og misbrugsproblematikker

blandt mænd sammenlignet med kvinder. I afsnit 2.4 ser vi på sammenhænge

på tværs af indikatorerne, hvor vi fx ser på andelen blandt mænd og kvinder

med en psykisk lidelse, der samtidig er registeret på de øvrige indikatorer.

2.1

Risikoindikatorer for social eksklusion

Som beskrevet i afsnit 1.3 om undersøgelsens forståelsesramme er social eks-

klusion generelt kendetegnet ved et samspil mellem problematikker på forskel-

lige livsområder. Social eksklusion har således en multidimensionel karakter, og

en høj risiko for eksklusion er typisk kendetegnet ved et komplekst samspil mel-

lem forskellige sociale, helbredsmæssige, økonomiske og øvrige problematik-

ker. Det er ikke alle de dimensioner og aspekter, der indgår i social eksklusion,

som vi kan måle gennem registerdata. Ud fra registerdataene kan vi måle på

forskellige risikoindikatorer, der kan være aspekter af social eksklusion, eller

som giver en højere risiko for social eksklusion. Samtidig er det ikke nødvendig-

vis udtryk for social eksklusion, at individet er registreret på indikatorerne. Ek-

sempelvis kan mennesker med en psykisk lidelse fungere godt i livet og have

arbejde på trods af deres lidelse. Indikatorerne har således karakter af

risiko

in-

dikatorer og afspejler dermed en større risiko for social eksklusion end blandt

personer uden disse problematikker.

I undersøgelsen benytter vi fire risikoindikatorer for social eksklusion, som er:

psykiske lidelser, misbrugsproblemer, hjemløshed og fængselsophold.

For psykiske lidelser er der anvendt en samlet indikator for de psykiatriske diag-

noser, der indgår i dette mål, ligesom vi også ser på separate indikatorer for, om

personen er registreret med en ’svær psykisk lidelse’, der primært omfatter en

række lidelser i ’psykosespektret’ (fx skizofreni, skizotypi og bipolar lidelse), og

om personen er registreret med ’øvrige psykiske lidelser’, der omfatter en række

øvrige psykiatriske diagnoser og psykiske/kognitive tilstande (fx depression,

angst, ADHD, autisme mv.). Vi ser også på forekomsten af specifikke diagnose-

typer blandt mænd og kvinder.

I forhold til misbrugsproblemer er der ligeledes anvendt en samlet indikator for

alle registrerede former for misbrug, der både dækker alkoholmisbrug, stofmis-

brug og medicinmisbrug. I rapportens opgørelser for risikoindikatorerne benyt-

ter vi ud over den samlede indikator for misbrug også separate indikatorer for

henholdsvis stofmisbrug og alkoholmisbrug, mens vi i disse opgørelser generelt

udelader indikatoren for medicinmisbrug. Kategorien for stofmisbrug dækker

både misbrug af opiater, andre ’hårde stoffer’ som kokain og amfetamin, lige-

som også hashmisbrug indgår i den samlede kategori for ’stofmisbrug’. Vi ser

også på forekomsten af de specifikke misbrugstyper.

Hjemløshed måles ved, at personen har haft ophold på herberger/forsorgshjem

(§ 110-boformer efter serviceloven). Derimod er ikke inkluderet oplysninger fra

de nationale kortlægninger af hjemløshed, der omfatter forskellige øvrige hjem-

løshedssituationer (fx ’gadesovere’ og ’sofasovere’). Det skyldes et hensyn til en

ensartethed i datagrundlaget for de forskellige indikatorer, da brugen af herber-

ger ligesom de øvrige indikatorer registreres løbende ’året rundt’, mens kortlæg-

ningerne af hjemløshed er baseret på ’ugetællinger’, der kun gennemføres i en

enkelt optællingsuge hvert andet år.

Indikatoren for, om personen har haft et fængselsophold, omfatter ubetingede

fængselsophold og således ikke betingede fængselsdomme.

For en detaljeret gennemgang af disse risikoindikatorer, herunder i forhold til di-

agnosekoder, henvises til rapportens metodedel (kapitel 11).

2.2

Køn og risiko for eksklusion

I dette afsnit opgøres andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der er registre-

ret på de forskellige risikoindikatorer for eksklusion i form af psykiske lidelser,

misbrugsproblemer, hjemløshed samt om personen har haft et fængselsophold.

I Tabel 2.1 er opgjort andelen, der er registreret på risikoindikatorerne blandt

henholdsvis mænd og kvinder for aldersgruppen af 18-64-årige set under ét.

For hver af indikatorerne er opgjort to forskellige mål, nemlig andelen registreret

på indikatorerne inden for de seneste fem år (2017-2021), og andelen, der er re-

gistreret på indikatorerne gennem personens hidtidige livsforløb så lang tid til-

bage, som er dækket af registeroplysningerne. For en nærmere gennemgang af

registeroplysningerne henvises til kapitel 11. Ud over de enkelte indikatorer er

også opgjort andelen, der er registreret på mindst én af indikatorerne, ligeledes

henholdsvis inden for fem år og gennem personens hidtidige livsforløb. I den ef-

terfølgende Tabel 2.2 er opgjort oplysninger for de samme indikatorer, særskilt

for de enkelte aldersgrupper – 18-24-årige, 25-29-årige, 30-49-årige og 50-

64-årige. Vi har generelt udeladt personer på 65 år og derover af denne og rap-

portens øvrige opgørelser. Det skyldes dels et hensyn til registrenes dæknings-

grad bagud i tid, hvor særligt indikatorerne målt over det hidtidige livsforløb er

mindst dækkende blandt de ældste i befolkningen, da en forholdsvis stor del af

deres levetid er før registerdataenes tilblivelse. Dels kan der forventes at være

højere dødelighed blandt personer med en høj risiko for eksklusion

, hvilket be-

tyder, at der vil være en relativt lavere andel, der er registreret på risikoindika-

torerne i den ældste del af befolkningen, der stadig er i live. Da risikoindikato-

rerne, der anvendes i undersøgelsen, er målt henholdsvis inden for de sidste

fem år samt over det hidtidige livsforløb, er analysen generelt afgrænset til per-

soner, der var i live i 2021 (seneste år i dataudtrækket til undersøgelsen), og un-

dersøgelsen indeholder derfor ikke en analyse af dødeligheden blandt personer

i risiko for eksklusion.

Tabel 2.1 og 2.2 viser et tydeligt kønsspecifikt mønster for hver enkelt af indika-

torerne. Andelen, der er registreret med psykiske lidelser, er generelt væsentligt

højere blandt kvinder end blandt mænd, mens andelen med stof- og alkoholmis-

brug, hjemløshed og fængselsophold derimod er væsentligt højere blandt

mænd end blandt kvinder.

Ser vi på gruppen af 18-64-årige som helhed (Tabel 2.1), er der en lavere andel,

der er registreret med en psykisk lidelse, blandt mænd end blandt kvinder.

Blandt de 18-64-årige mænd er 5,4 % registreret med en psykisk lidelse inden

for fem år, mens denne andel er 7,5 % blandt kvinder. Blandt de 18-64-årige

mænd er 11,6 % registreret med en psykisk lidelse over det hidtidige livsforløb,

mens denne andel er 15,4 % blandt kvinder. Ser vi på andelen registreret med

misbrug (samlet misbrug), er denne andel derimod højest blandt mænd med 3,2

% inden for de seneste fem år for de 18-64-årige mænd sammenholdt med 1,2

% blandt kvinder. Målt over det hidtidige livsforløb er 5,6 % af de 18-64-årige

mænd registreret med misbrug, mens den tilsvarende andel blandt kvinder er

2,4 %. Der er også flere mænd end kvinder, der er registreret med hjemløshed

(ophold på en § 110-boform), idet 0,7 % af de 18-64-årige mænd er registreret

med hjemløshed inden for de seneste fem år, mens det gælder 0,2 % blandt

kvinderne. Målt over det hidtidige livsforløb er denne andel 1,5 % blandt de 18-

64-årige mænd mod 0,5 % blandt kvinder i samme aldersgruppe. Den største

forskel mellem mænd og kvinder på indikatorerne findes for andelen med en

fængselsdom, der er 0,5 % inden for de seneste fem år blandt de 18-64-årige

mænd mod under 0,1 % blandt kvinder, mens de tilsvarende andele er hen-

holdsvis 3,2 % og 0,2 % blandt mænd og kvinder målt over det hidtidige livsfor-

løb.

Se fx Pedersen m.fl. (2023) og Rockwoolfonden (2023).

Mens der er betydelige kønsforskelle på andelene registreret på de enkelte indi-

katorer, udligner disse forskelle sig i vid udstrækning, når vi ser på andelen, der

er registreret på mindst én af indikatorerne under ét. Målt over de seneste fem

år er denne andel henholdsvis 7,7 % og 8,1 % blandt de 18-64-årige mænd og

kvinder, mens de tilsvarende andele er 16,0 % og 16,2 % målt over det hidtidige

livsforløb.

Tabel 2.1

Risikoindikatorer for eksklusion, særskilt for mænd og kvinder, 18-64

år, procent og antal

Mænd

Procent

Antal

94.606

204.185

26.840

44.424

78.445

189.534

56.527

99.707

27.316

50.209

35.019

65.083

11.655

25.825

9.423

55.804

136.770

283.588

1.766.936

Kvinder

Procent

7,5

15,4

1,9

3,2

6,6

14,8

1,2

2,4

0,7

1,3

0,7

1,5

0,2

0,5

<0,1

0,2

8,1

16,2

100

Antal

129.002

265.207

33.564

55.960

114.150

254.767

21.258

41.389

11.260

21.700

11.855

25.161

3.957

9.242

646

3.924

139.869

280.269

1.725.747

Risikoindikator

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Svær psykisk lidelse, seneste 5 år

Svær psykisk lidelse, livsforløb

Øvrig psykisk lidelse, seneste 5 år

Øvrig psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Alkoholmisbrug, seneste 5 år

Alkoholmisbrug, livsforløb

Stofmisbrug, seneste 5 år

Stofmisbrug, livsforløb

Hjemløshed, seneste 5 år

Hjemløshed, livsforløb

Fængselsophold, seneste 5 år

Fængselsophold, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

5,4

11,6

1,5

2,5

4,4

10,7

3,2

5,6

1,5

2,8

2,0

3,7

0,7

1,5

0,5

3,2

7,7

16,0

100

Anm.: Risikoindikatorerne målt over fem år er opgjort for perioden 2017-2021. Risikoindikatorerne for det hidtidige livsforløb er

opgjort ud fra alle registreringer om personen i registrenes dækningsperiode frem til og med 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 2.2

Risikoindikatorer for eksklusion, særskilt for køn og alder, procent

18-24 år

Mænd

Kvinder

12,5

16,8

2,8

3,2

11,7

16,3

1,5

1,8

0,3

1,4

1,6

0,3

0,1

13,0

17,3

251.134

25-29 år

Mænd

6,9

13,8

2,0

2,7

5,7

13,0

4,2

6,5

0,9

1,3

3,7

6,0

0,8

1,3

1,0

2,4

10,0

18,0

205.068

Kvinder

10,3

17,8

3,1

4,2

9,2

17,2

1,4

2,7

0,4

0,6

1,2

2,4

0,3

0,5

0,1

0,2

10,9

18,6

194.344

30-49 år

Mænd

5,3

11,9

1,7

2,9

4,3

11,0

3,3

6,3

1,6

2,9

2,1

4,6

0,7

1,6

0,6

3,8

7,6

16,7

728.384

Kvinder

7,3

16,7

1,9

3,6

6,4

16,2

1,0

2,3

0,6

1,0

0,6

1,6

0,2

0,6

<0,1

0,2

7,8

17,5

710.737

50-64 år

Mænd

3,6

9,4

1,1

2,3

2,8

8,5

2,8

5,5

2,2

4,4

0,8

1,9

0,6

1,8

0,2

3,6

5,8

14,6

569.404

Kvinder

4,5

12,2

1,2

2,5

3,8

11,5

1,3

2,7

1,0

2,2

0,4

0,9

0,2

0,6

<0,1

0,3

5,4

13,4

569.532

18-64 år i alt

Mænd

5,4

11,6

1,5

2,5

4,4

10,7

3,2

5,6

1,5

2,8

2,0

3,7

0,7

1,5

0,5

3,2

7,7

16,0

1.766.936

Kvinder

7,5

15,4

1,9

3,2

6,6

14,8

1,2

2,4

0,7

1,3

0,7

1,5

0,2

0,5

<0,1

0,2

8,1

16,2

1.725.747

Risikoindikator

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Svær psykisk lidelse, seneste 5 år

Svær psykisk lidelse, livsforløb

Øvrig psykisk lidelse, seneste 5 år

Øvrig psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Alkoholmisbrug, seneste 5 år

Alkoholmisbrug, livsforløb

Stofmisbrug, seneste 5 år

Stofmisbrug, livsforløb

Hjemløshed, seneste 5 år

Hjemløshed, livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Antal personer i alt (N)

8,0

13,6

1,4

1,6

7,4

13,1

3,1

3,5

0,4

0,5

2,9

3,3

0,6

0,9

1,0

10,4

15,9

264.080

Anm.: Risikoindikatorerne målt over fem år er opgjort for perioden 2017-2021. Risikoindikatorerne for det hidtidige livsforløb er opgjort ud fra alle registreringer om personen i registrenes dækningsperiode frem til og med

2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Ud over det kønsspecifikke mønster på indikatorerne er der også betydelig al-

dersmæssig variation i andelen registreret på de enkelte indikatorer (Tabel 2.2).

I de yngre aldersgrupper er der generelt en højere andel registreret med psyki-

ske lidelser end i de midaldrende og ældre aldersgrupper. Det gælder både

blandt mænd og kvinder, men samtidig gør kønsforskellen med en lavere andel

registreret med psykiske lidelser blandt mænd end kvinder sig gældende i alle

aldersgrupperne. Det er blandt de 18-24-årige, at vi finder den højeste andel re-

gistreret med en psykisk lidelse inden for de seneste fem år, med 8,0 % og

12,5 % blandt henholdsvis mænd og kvinder. Blandt de 25-29-årige er disse an-

dele henholdsvis 6,9 % og 10,3 % blandt mænd og kvinder, og blandt de 30-49-

årige mænd og kvinder er andelene henholdsvis 5,3 % og 7,3 %. Forskellen mel-

lem aldersgrupperne er dog ikke helt så markante, når vi ser på andelen regi-

streret med en psykisk lidelse over det hidtidige livsforløb. Disse andele er hen-

holdsvis 13,6 % og 16,8 % blandt de 18-24-årige mænd og kvinder, mens de er

13,8 % og 17,8 % blandt de 25-29-årige mænd og kvinder, og 11,9 % og 16,7 %

blandt de 30-49-årige. Noget lavere andele finder vi dog blandt de 50-64-årige

med 9,4 % blandt mænd og 12,2 % blandt kvinder. Tallene indikerer således, at

andelen af unge med en psykisk lidelse generelt er stigende – både blandt unge

drenge/mænd og piger/kvinder. Tendensen kan dog også være udtryk for, at

psykiske lidelser i højere grad udredes og diagnosticeres med et stigende fokus

på en række lidelser som fx ADHD og autisme blandt børn og unge.

Særligt hvad angår forskellene i andelen med en psykisk lidelse mellem alders-

grupperne, skal man endvidere være opmærksom på, at der også er forhold

omkring registerdataenes egenskaber, der kan indvirke på de mønstre, der viser

sig mellem aldersgrupperne. Registreringen af personer med en psykisk lidelse

beror generelt på, at der er stillet en psykiatrisk diagnose i forbindelse med en

kontakt med sundhedsvæsenet. Ved en psykiatrisk indlæggelse vil der typisk

blive registreret en eller flere diagnoser, også selvom personen ved tidligere

kontakter er registreret med en diagnose (samme diagnose eller en anden). Det

betyder, at en del personer med psykiske lidelser over en længere periode vil

blive ’gendiagnosticeret’, ligesom flere og flere med tiden får stillet en diagnose.

Det afspejler sig særligt i andelen med diagnoser kumuleret over det hidtidige

livsforløb, og ved at denne andel generelt er højere end andelen, der har fået

stillet en diagnose inden for de seneste fem år. I de midaldrende aldersgrupper

er andelen med en psykisk lidelse målt over det hidtidige livsforløb generelt væ-

sentligt højere end andelen med diagnoser inden for de seneste fem år. Det kan

være tegn på, at nogle har fået en bedring i deres tilstand med tiden, men det

kan også være udtryk for, at personen blot ikke er blevet gendiagnosticeret ved

en genindlæggelse. Endelig skal det tages i betragtning, at registeret, der er an-

vendt fra det psykiatriske behandlingssystem, dækker perioden fra 1995 og

frem. Når andelen registreret med psykiske lidelser målt over det hidtidige livs-

forløb generelt er lavere i de midaldrende aldersgrupper end i de yngre alders-

grupper, kan det således skyldes en kombination af øget psykisk sygelighed i

de yngre aldersgrupper, en tendens til øget udredning og diagnosticering samt

ovennævnte forhold omkring registeroplysningernes karakter og dækningsperi-

ode, og det er generelt ikke muligt at skelne disse forskellige mulige indvirknin-

ger fra hinanden. Trods disse forbehold er det generelt en markant højere andel,

der har en psykisk lidelse i de yngre aldersgrupper. Om end andelen er højest

blandt de yngre kvinder, er der også blandt de yngre mænd en forholdsvis høj

andel, der er registreret med en psykisk lidelse.

Mens andelen med en psykisk lidelse generelt er højere blandt kvinder end

mænd, gør tendensen til en højere andel af mænd end kvinder med misbrug,

hjemløshed og fængselsophold sig generelt gældende på tværs af samtlige al-

dersgrupper. Eksempelvis er der 2,9 % af de unge mænd mellem 18 og 24 år,

der er registreret med et stofmisbrug inden for de sidste fem år, mens denne

andel er 1,4 % blandt kvinder i samme aldersgruppe. Blandt de 25-29-årige er

denne andel 3,7 % blandt mændene mod 1,2 % blandt kvinderne. Af de unge

mænd mellem 18 og 24 år er 0,6 % registreret med hjemløshed (ophold på her-

berg) inden for de seneste fem år mod 0,3 % af kvinderne i samme aldersgrup-

pe. Samme tendens genfindes i de øvrige aldersgrupper, hvor der fx blandt de

30-49-årige er 0,7 % af mændene, der er registreret med hjemløshed inden for

de seneste fem år mod 0,2 % af kvinderne. Endelig er den højere andel med

fængselsophold blandt mændene markant i både de yngre og midaldrende al-

dersgrupper, mens forskellen er mindre markant i de ældre aldersgrupper, hvor

andelen med fængselsophold inden for de seneste fem år også er forholdsvis

lav blandt de 50-64-årige mænd ligesom blandt kvinderne.

2.3

Typer af psykiske lidelser

I dette afsnit ser vi nærmere på typerne af psykiske lidelser og misbrugsproble-

mer blandt mænd og kvinder. I Tabel 2.3 er opgjort andelen af mænd og kvinder

i de forskellige aldersgrupper, der er registreret med specifikke typer af psykia-

triske diagnoser. Her har vi anvendt registreringerne over det hidtidige livsforløb

af hensyn til sammenligneligheden mellem aldersgrupperne. Ser vi på lidelserne

i psykosespektret, er der en lidt højere andel af mænd end kvinder registreret

med skizofreni, mens der omvendt er flere kvinder end mænd registreret med

bipolar lidelse. I forhold til skizofreni er en undtagelse dog blandt de 18-24-

årige, hvor lidt flere blandt de unge kvinder (0,7 %) end blandt de unge mænd

(0,5 %) er registreret med denne lidelse. Det kan være tegn på, at skizofreni op-

dages, udredes og diagnosticeres senere blandt de unge mænd end blandt de

unge kvinder. For mange af de øvrige typer af psykiske lidelser er der generelt

betydelige kønsforskelle i andelen registreret med disse lidelser. Der er således

væsentligt flere kvinder end mænd, der er registreret med depression, angst,

personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, PTSD samt øvrige belastningsre-

aktioner. Derimod er der væsentligt flere mænd end kvinder, der er registreret

med udviklingsforstyrrelserne ADHD eller autisme, som vi også har inkluderet i

opgørelsen, og som også indgår i den samlede andel med psykiske lidelser (Ta-

bel 2.1 og 2.2). Særligt i forhold til ADHD og autisme er der også en markant for-

skel mellem aldersgrupperne – både blandt mænd og kvinder – hvor kun få er

registreret med disse tilstande i de ældre aldersgrupper, mens andelen er bety-

deligt højere i de yngre aldersgrupper. Det afspejler formentlig først og frem-

mest en stigende opmærksomhed på både ADHD og autisme i de seneste årtier,

hvor en større andel med disse lidelser formentlig er blevet udredt og diagnosti-

ceret. Blandt de 18-24-årige mænd er 5,2 % registreret med ADHD sammenlig-

net med 3,2 % blandt kvinder i samme aldersgrupper, mens 4,1 % af de 18-24-

årige mænd er registreret med autisme sammenlignet med 2,1 % af de 18-24-

årige kvinder.

Tabel 2.3

Andel med specifikke psykiatriske diagnosetyper, særskilt for køn og alder, procent

18-24 år

Mænd

Kvinder

0,7

0,4

1,3

2,7

4,7

3,7

0,6

6,5

2,6

3,2

2,1

251.134

25-29 år

Mænd

1,1

0,6

0,4

1,3

1,5

2,9

2,1

0,5

4,4

0,3

3,9

2,5

2,7

205.068

Kvinder

1,0

0,5

0,8

1,1

4,5

5,9

4,0

1,1

6,6

2,7

2,5

1,1

3,1

194.344

30-49 år

Mænd

1,3

0,5

0,6

1,3

2,5

3,5

2,0

1,1

5,4

0,2

1,7

0,7

1,7

728.384

Kvinder

0,9

0,4

0,9

1,0

4,7

6,5

3,8

1,5

7,3

2,1

1,2

0,3

2,2

710.737

50-64 år

Mænd

1,1

0,2

0,6

1,1

1,8

3,5

1,4

1,1

4,9

<0,1

0,3

0,1

1,0

569.404

Kvinder

0,8

0,2

0,8

1,1

2,6

5,1

2,6

1,1

6,0

0,4

0,3

0,1

1,2

569.532

18-64 år i alt

Mænd

1,1

0,4

0,5

1,2

1,9

3,2

1,8

0,9

4,9

0,2

2,0

1,2

1,7

1.766.936

Kvinder

0,8

0,3

0,8

1,1

3,7

5,7

3,4

1,2

6,7

1,7

1,3

0,6

2,1

1.725.747

Psykiatrisk diagnosetype

Skizofreni

Skizotypi

Bipolar lidelse

Øvrige psykotiske lidelser

Personlighedsforstyrrelser

Depression

Angsttilstande

PTSD

Øvrige belastningsreaktioner

Spiseforstyrrelser

ADHD

Autisme

Øvrige psykiatriske diagnoser

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

0,5

0,3

0,2

0,9

0,7

2,1

1,7

0,3

3,8

0,3

5,2

4,1

264.080

Anm.: Andelen med de forskellige typer af psykiatriske diagnoser er opgjort for det hidtidige livsforløb på baggrund af alle registreringer med de pågældende diagnoser i LPR-registrets dækningsperiode frem til og med

2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

2.4

Typer af misbrug

I Tabel 2.4 er opgjort andelen af mænd og kvinder med specifikke misbrugsty-

per opdelt på aldersgrupperne. Andelen med de forskellige misbrugsproblema-

tikker er generelt væsentligt højere blandt mænd end blandt kvinder. Samtidig

er der betydelig variation mellem aldersgrupperne i misbrugsmønsteret. Både

blandt mænd og kvinder er der flere registreret med opiatmisbrug og alkohol-

misbrug i de midaldrende aldersgrupper end blandt de unge, mens der i de

yngre aldersgrupper er flere registreret med hashmisbrug og misbrug af kokain,

amfetamin, ecstasy og lignende end blandt de midaldrende. Særligt blandt de

yngre mænd finder vi en forholdsvis høj andel registreret med hashmisbrug med

2,5 % blandt de 18-24-årige mænd og 4,5 % blandt de 25-29-årige mænd, sam-

menlignet med henholdsvis 1,2 % og 1,8 % blandt kvinder i de samme alders-

grupper. Der er også forholdsvis flest blandt de yngre mænd, der er registreret

med misbrug af kokain, amfetamin, ecstasy og lignende med 1,3 % blandt de

18-24-årige mænd og 2,7 % blandt de 25-29-årige mænd, sammenlignet med

henholdsvis 0,6 % og 1,0 % blandt kvinder i de samme aldersgrupper. De højere

andele blandt de 25-29-årige end blandt de 18-24-årige kan primært tilskrives,

at opgørelsen viser andelene registreret over det hidtidige livsforløb, hvor grup-

pen af 25-29-årige således har haft længere tid til at blive udredt og diagnosti-

ceret med et misbrug.

Tabel 2.4

Misbrugstype

Andel med specifikke misbrugstyper, særskilt for køn og alder, procent

18-24 år

Mænd

Kvinder

0,1

0,6

1,2

0,1

0,3

251.134

25-29 år

Mænd

0,5

2,7

4,5

0,6

1,3

205.068

Kvinder

0,2

1,0

1,8

0,3

0,6

194.344

30-49 år

Mænd

0,8

2,5

3,2

1,0

2,9

728.384

Kvinder

0,4

0,8

1,0

0,4

1,0

710.737

50-64 år

Mænd

0,7

0,8

1,1

0,6

4,4

569.404

Kvinder

0,3

0,4

2,2

569.532

18-64 år i alt

Mænd

0,7

1,8

2,6

0,7

2,8

516.862

Kvinder

0,3

0,6

0,9

0,3

1,3

607.896

Opiater

Kokain, amfetamin, ecstasy mv.

Hash

Medicin

Alkohol

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

0,2

1,3

2,5

0,3

0,5

264.080

Anm.: Andelen med de forskellige typer af misbrug er opgjort for det hidtidige livsforløb på baggrund af alle registreringer med de pågældende diagnoser i registrenes dækningsperiode frem til og med 2021. For oplysnin-

ger fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister indgår dog kun oplysninger til og med 2020.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

2.5

Sammenhænge mellem indikatorerne

En høj risiko for eksklusion er generelt kendetegnet ved en høj kompleksitet i

samspillet mellem sociale, helbredsmæssige og øvrige problematikker på for-

skellige livsområder. I dette afsnit ser vi derfor på sammenhænge på tværs af

de fire risikoindikatorer for eksklusion. Vi ser for hver af de enkelte indikatorer

på sammenhængen med de øvrige indikatorer.

2.5.1

Mænd og kvinder med psykiske lidelser

I Tabel 2.5 er opgjort andelen med henholdsvis misbrug, hjemløshed eller fæng-

selsophold blandt 18-64-årige mænd og kvinder, der er registreret med en psy-

kisk lidelse inden for de seneste fem år. Misbrug, hjemløshed og et fængselsop-

hold er opgjort dels over de seneste fem år, dels over det hidtidige livsforløb.

Desuden er opgjort andelen, der er registreret på mindst én af disse tre indika-

torer, ligeledes inden for grupperne af henholdsvis mænd og kvinder med en

psykisk lidelse. Tabel 2.5 viser, at der blandt mænd med psykiske lidelser er en

betydeligt højere andel, der samtidig også er registreret med misbrug, hjemløs-

hed eller et fængselsophold end blandt kvinder med psykiske lidelser. Eksem-

pelvis er der 23,9 % af de mænd, som inden for de sidste fem år er registreret

med en psykisk lidelse, der samtidig er registreret med et misbrugsproblem in-

den for de sidste fem år, mens det tilsvarende kun gælder 9,1 % blandt kvinder

med en psykisk lidelse. Af de mænd, der inden for de seneste fem år er regi-

streret med en psykisk lidelse, er 30,7 % på et eller andet tidspunkt i løbet af

deres hidtidige livsforløb blevet registreret med et misbrug mod kun 13,3 % af

kvinder med en psykisk lidelse. Ser vi på misbrug, hjemløshed eller fængselsop-

hold under ét, er der 26,1 % af mænd med psykiske lidelser, der er registreret

på mindst én af disse tre indikatorer inden for de seneste fem år, og 35,0 % i lø-

bet af det hidtidige livsforløb. Blandt kvinder med en psykisk lidelse er de tilsva-

rende andele 9,9 % og 14,5 %. Af de mænd, der er registreret med en psykisk

lidelse inden for fem år, er 5,2 % ligeledes registreret med hjemløshed inden for

fem år, mens den tilsvarende andel blandt kvinder er 1,7 %. Blandt mænd, der er

registreret med en psykisk lidelse inden for fem år, har 2,3 % haft et fængsels-

ophold inden for de sidste fem år, og 8,6 % har haft et fængselsophold over det

hidtidige livsforløb, mens det tilsvarende gælder 0,2 % og 0,7 % af kvinder, der

er registreret med en psykisk lidelse inden for fem år. Disse resultater viser så-

ledes, at mænd med psykiske lidelser i langt højere grad end kvinder med psy-

kiske lidelser samtidig er i risiko for at udvikle misbrug, komme ud i hjemløshed

eller komme ud i kriminalitet, der resulterer i en fængselsdom. Disse forskelle

kan også hænge sammen med forskelle i diagnoseprofilen blandt mænd og

kvinder, hvor der som tidligere nævnt fx er væsentligt flere mænd end kvinder,

der er diagnosticeret med ADHD, mens omvendt væsentligt flere kvinder end

mænd er diagnosticeret med lidelser som angst og depression. Nogle af de li-

delser, der i højere grad rammer mænd, er ofte forbundet med udadreagerende

adfærd, misbrug eller kriminalitet. Omvendt kan også angst og depression give

anledning til selvmedicinering med alkohol, hash og stoffer, der kan resultere i

udviklingen af et misbrugsproblem. Det skal dog generelt understreges, at de

statistiske sammenhænge, der afdækkes ud fra registeroplysningerne, ikke i sig

selv siger noget om årsagssammenhængene mellem de forskellige faktorer. Ek-

sempelvis øger en psykisk lidelse risikoen for misbrug, men et misbrug kan også

øge risikoen for stofinducerede psykiske lidelser og symptomer. Ligeledes øger

både psykiske lidelser og misbrug risikoen for hjemløshed, men hjemløshed kan

samtidig give en forværring i den psykiske tilstand og øge risikoen for at udvikle

et misbrug.

Tabel 2.5

Andel med misbrug, hjemløshed eller fængselsophold blandt 18-64-

årige mænd og kvinder med en psykisk lidelse, antal og procent

18-64-årige mænd med

psykisk lidelse

Procent

Antal

22.575

29.014

4.935

8.535

2.154

8.112

24.711

33.124

94.606

18-64-årige kvinder med

psykisk lidelse

Procent

9,1

13,3

1,7

3,0

0,2

0,7

9,9

14,5

(100)

Antal

11.706

17.123

2.132

3.908

252

957

12.711

18.740

129.002

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Hjemløshed, seneste 5 år

Hjemløshed, livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én af de tre, seneste 5 år

Mindst én af de tre, livsforløb

Beregningsgrundlag, alle med psykisk

lidelse inden for 5 år (N)

23,9

30,7

5,2

9,0

2,3

8,6

26,1

35,0

(100)

Anm.: I tabellen er opgjort andelen, der er registreret med misbrug, hjemløshed eller fængselsophold blandt 18-64-årige mænd

og kvinder, der er registreret med en psykisk lidelse inden for de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

2.5.2

Mænd og kvinder med misbrug

I Tabel 2.6 er opgjort andelen med henholdsvis psykiske lidelser, hjemløshed

eller fængselsophold blandt 18-64-årige mænd og kvinder, der er registreret

med et misbrug inden for de seneste fem år. Psykiske lidelser, hjemløshed og

et fængselsophold er opgjort dels over de seneste fem år, dels over det hidti-

dige livsforløb. Desuden er opgjort andelen, der er registreret på mindst én af

disse tre indikatorer, ligeledes inden for grupperne af henholdsvis mænd og

kvinder med et misbrug.

Tabel 2.6

Andel registreret på øvrige risikoindikatorer blandt 18-64-årige

mænd og kvinder med misbrug, antal og procent

18-64-årige mænd med

misbrug

Procent

Antal

22.575

30.961

6.766

11.698

3.625

11.856

27.575

38.115

94.606

18-64-årige kvinder med

misbrug

Procent

55,1

71,7

9,4

16,8

1,2

4,9

59,0

76,4

(100)

Antal

11.706

15.243

2.001

3.577

252

1.050

12.550

16.234

129.002

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Hjemløshed, seneste 5 år

Hjemløshed, livsforløb

Fængselsdom, seneste 5 år

Fængselsdom, livsforløb

Mindst én af de tre, seneste 5 år

Mindst én af de tre, livsforløb

Beregningsgrundlag, alle med misbrug

inden for 5 år (N)

39,9

54,8

12,0

20,7

6,4

21,0

48,8

67,4

(100)

Anm.: I tabellen er opgjort andelen, der er registreret med psykisk lidelse, hjemløshed eller fængselsdom blandt 18-64-årige

mænd og kvinder, der er registreret med misbrug i løbet af de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 2.6 viser, at der blandt mænd med et misbrug er en lavere andel, der

også er registreret med psykiske lidelser, end blandt kvinder med misbrug. Når

andelen med psykiske lidelser er lavere blandt mænd med misbrug end blandt

kvinder med misbrug, afspejler det, at der generelt er færre kvinder end mænd

med misbrug, og at misbrug blandt kvinder i højere grad er koncentreret blandt

kvinder med en psykisk lidelse. Samtidig kan tallene afspejle, at mænd med

misbrug formentlig ikke i samme omfang som kvinder har fået en psykiatrisk ud-

redning og dermed ikke har fået diagnosticeret en psykisk lidelse, der kan ligge

bag et misbrug. Andelen med hjemløshed er lidt højere blandt mænd med et

misbrug end blandt kvinder med et misbrug, men forskellen er ikke markant. In-

den for de seneste fem år har 12,0 % af mænd og 9,4 % af kvinder med misbrug

også været i hjemløshed, og 20,7 % af mænd og 16,8 % af kvinder i misbrug in-

den for fem år været i hjemløshed målt over det hidtidige livsforløb. Det afspej-

ler, at misbrug generelt er en stor risikofaktor i forhold til at komme ud i hjem-

løshed. Derimod er der en betydeligt højere andel af mænd med misbrug, der

samtidig også er registreret med et fængselsophold, end blandt kvinder med

misbrug. Det afspejler et generelt højere omfang af kriminalitetsadfærd og med-

følgende fængselsdomme blandt mænd end kvinder. Samtidig skal det dog

også understreges, at langt fra alle mænd (og kvinder) med misbrug har haft et

fængselsophold – hvilket gælder cirka én ud af fem (21,0 %) mænd og hver ty-

vende kvinde (4,9 %) med et misbrug.

2.5.3

Samtidig psykisk lidelse og misbrug

Særligt kombinationen mellem en psykisk lidelse og misbrugsproblemer (’dob-

beltdiagnose’) kan indebære en høj risiko for social eksklusion. I Figur 2.1 har vi

for henholdsvis mænd og kvinder opgjort andelen (ud af hele befolkningen) i

hver aldersgruppe, der er registreret med denne dobbeltkombination af en psy-

kisk lidelse og et misbrugsproblem inden for de seneste fem år.

Figur 2.1 viser, at denne andel generelt er væsentligt højere blandt mænd end

kvinder. Forskellen er forholdsmæssigt størst blandt de 30-49-årige, hvor 1,4 %

af mændene og 0,6 % af kvinderne er registreret med både en psykisk lidelse

og et misbrugsproblem, men indsnævres i de yngre aldersgrupper, hvor andelen

er 1,4 % blandt de 18-24-årige mænd og 1,1 % blandt de 18-24-årige kvinder.

Den højeste andel registreret med både en psykisk lidelse og et misbrugspro-

blem finder vi blandt de 25-29-årige mænd med 1,8 % sammenlignet med 0,9 %

blandt kvinder i samme aldersgruppe. Den lavere andel blandt de 18-24-årige

mænd end blandt de 25-29-årige mænd skal dog ikke tages som udtryk for et

generelt fald i andelen med en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem i

den yngste aldersgruppe, men er formentlig snarere udtryk for, at en del af de

18-24-årige mænd endnu ikke er blevet udredt og har fået diagnosticeret en

psykisk lidelse eller et misbrug.

Figur 2.1

Andel med psykisk lidelse og samtidigt misbrug

(’dobbeltdiagnose’) inden for seneste fem år, procent

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

18-24 år

1,1

1,8

1,4

0,9

0,8

0,6

0,5

25-29 år

Mænd

Kvinder

30-49 år

50-64 år

Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger om psykiske lidelser og misbrug i perioden 2017-2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

2.5.4

Mænd og kvinder i hjemløshed

Vi har også set på profilen blandt mænd og kvinder, der har været i hjemløshed.

Hjemløsheden er som tidligere nævnt er målt ud fra ophold på en § 110-boform

og inkluderer dermed ikke andre former for hjemløshedssituationer, som fx det

at være gadesover eller sofasover. I Tabel 2.7 er opgjort andelen, der er regi-

streret med psykiske lidelser, misbrug eller fængselsophold, samt andelen, der

er registreret på mindst én af disse indikatorer blandt 18-64-årige mænd og

kvinder, der har været i hjemløshed inden for de sidste fem år. Der er generelt

en høj andel af både mænd og kvinder med hjemløshed, der også er registreret

på de øvrige risikoindikatorer. Blandt mænd med hjemløshed er det 72,9 %, der

inden for de sidste fem år er registreret på mindst én af de øvrige risikoindikato-

rer, og målt over det hidtidige livsforløb er denne andel 83,3 %. Blandt kvinder

med hjemløshed er disse andele på samme niveau som blandt mændene med

73,9 % af kvinder i hjemløshed, der er registreret på mindst en af de øvrige risi-

koindikatorer inden for fem år, og 82,7 %, der er registreret på mindst en af indi-

katorerne over det hidtidige livsforløb. Blandt mænd i hjemløshed er der dog en

lidt lavere andel med en psykisk lidelse end blandt kvinder i hjemløshed, mens

der omvendt er en højere andel af mænd i hjemløshed, der er registreret med

misbrug eller en fængselsdom end blandt kvinderne. 58,3 % af mænd med

hjemløshed er registreret med en psykisk lidelse over det hidtidige livsforløb,

mens denne andel er 68,4 % blandt kvinderne. Af mænd i hjemløshed er 66,8 %

også registreret med et misbrug over det hidtidige livsforløb, mens det gælder

58,3 % af kvinder i hjemløshed. Af mænd i hjemløshed er 28,5 % registreret med

en tidligere fængselsdom over det hidtidige livsforløb (11,1 % inden for fem år),

hvilket er en væsentligt højere andel sammenlignet med 7,6 % (2,9 % inden for

fem år) blandt kvinder i hjemløshed.

Tabel 2.7

Andel registreret på øvrige risikoindikatorer blandt 18-64-årige

mænd og kvinder med hjemløshed, antal og procent

18-64-årige mænd med

hjemløshed

Procent

Antal

4.935

6.799

6.766

7.789

1.299

3.316

8.491

9.709

11.655

18-64-årige kvinder med

hjemløshed

Procent

53,9

68,4

50,6

58,3

2,9

7,6

73,9

82,7

(100)

Antal

2.132

2.705

2.001

2.307

114

300

2.926

3.272

3.957

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Fængselsdom, seneste 5 år

Fængselsdom, livsforløb

Mindst én af de tre, seneste 5 år

Mindst én af de tre, livsforløb

Beregningsgrundlag, alle med hjemløs-

hed inden for 5 år (N)

42,3

58,3

58,1

66,8

11,1

28,5

72,9

83,3

(100)

Anm.: I tabellen er opgjort andelen, der er registreret med psykisk lidelse, misbrug eller fængselsdom blandt 18-64-årige mænd

og kvinder, der er registreret med hjemløshed (målt ved ophold på § 110-boform) i løbet af de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

2.5.5

Mænd og kvinder med fængselsophold

Vi har også set på profilen blandt mænd og kvinder, der har haft et fængsels-

ophold. I Tabel 2.8 er opgjort andelen, der er registreret med psykiske lidelser,

misbrug eller hjemløshed, samt andelen, der er registreret på mindst én af

disse indikatorer, blandt 18-64-årige mænd og kvinder, der har haft et fæng-

selsophold inden for de sidste fem år.

Tabel 2.8

Andel registreret på øvrige risikoindikatorer blandt 18-64-årige

mænd og kvinder med et fængselsophold, antal og procent

18-64-årige mænd med

fængselsophold

Procent

Antal

2.154

3.926

3.625

4.688

1.299

1.906

4.652

6.089

9.423

18-64-årige kvinder med

fængselsophold

Procent

39,0

59,8

39,0

48,6

17,6

25,2

59,3

73,5

(100)

Antal

252

386

252

314

114

163

383

475

646

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Hjemløshed, seneste 5 år

Hjemløshed, livsforløb

Mindst én af de tre, seneste 5 år

Mindst én af de tre, livsforløb

Beregningsgrundlag, alle med fængsels-

ophold inden for 5 år (N)

22,9

41,7

38,5

49,8

13,8

20,2

49,4

64,6

(100)

Anm.: I tabellen er opgjort andelen, der er registreret med psykisk lidelse, misbrug eller hjemløshed blandt 18-64-årige mænd

og kvinder, der har haft et fængselsophold i løbet af de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 2.8 viser, at der generelt er en høj andel af både mænd og kvinder med et

fængselsophold, der er registreret på de øvrige risikoindikatorer. Blandt mænd

med et fængselsophold er det 49,4 %, der inden for de sidste fem år er regi-

streret på mindst én af de øvrige risikoindikatorer, og målt over det hidtidige

livsforløb er denne andel 64,6 %. Næsten to ud af tre mænd, der har haft et

fængselsophold inden for de sidste fem år, er således også registreret med en

psykisk lidelse, et misbrug eller hjemløshed i løbet af deres hidtidige livsforløb.

Blandt kvinder med et fængselsophold er disse andele endnu højere med

59,3 %, der er registreret på mindst en af de øvrige risikoindikatorer inden for

fem år, og 73,5 %, der er registreret på mindst en af indikatorerne over det hid-

tidige livsforløb. Her skal det tages i betragtning, at gruppen af kvinder med

fængselsophold generelt er langt mindre (under en tiendedel) end gruppen af

mænd med fængselsophold, og at fængselsophold blandt kvinderne således i

endnu højere grad end blandt mændene er koncentreret blandt kvinder med ud-

sathed/risiko for eksklusion. I den sammenhæng skal det også påpeges, at når

41,7 % af mænd med et fængselsophold er registreret med en psykisk lidelse,

og 49,8 % er registreret med et misbrug, kan den reelle andel med disse proble-

matikker være endnu højere, da der i gruppen af mænd med kriminalitetsadfærd

og fængselsophold formentlig også er et ’mørketal’ i form af mænd med psyki-

ske lidelser og misbrugsproblemer, der ikke er udredt for og diagnosticeret med

disse problematikker. Tallene indikerer således, at en høj andel af mænd med

kriminalitetsadfærd og fængselsdomme generelt har tegn på psykiske proble-

matikker og misbrugsproblematikker, og der er grund til generel opmærksom-

hed på dette i forhold til indsatsbehovet blandt mænd (og kvinder) i denne

gruppe.

2.6

Opsummering

Analyserne i kapitel 2 har generelt vist, at en nogenlunde lige stor andel af

mænd og kvinder samlet set er registreret på de registerbaserede risikoindika-

torer for eksklusion, som vi anvender i undersøgelsen, men at der er kønsspeci-

fikke mønstre på de enkelte indikatorer. Således er relativt flere kvinder end

mænd registreret med en psykisk lidelse, mens flere mænd end kvinder er regi-

streret med misbrug, hjemløshed eller fængselsophold. Analyserne viser, at væ-

sentligt flere mænd end kvinder med psykiske lidelser også er registreret med

misbrug, hjemløshed eller et fængselsophold. Resultaterne indikerer således, at

en psykisk lidelse for mænd i højere grad end for kvinder også leder til andre al-

vorlige problematikker og i højere grad resulterer i udsathed og risiko for eks-

klusion. Væsentligt flere mænd end kvinder er som nævnt registreret med mis-

brug, hjemløshed og et fængselsophold, og en betydelig del af disse mænd er

således også registreret med en psykisk lidelse. Både blandt mænd og kvinder i

hjemløshed eller med et fængselsophold er der generelt en høj andel, der er re-

gistreret med en psykisk lidelse eller misbrugsproblemer.

I gruppen af mænd med fængselsophold er næsten to ud af tre også registreret

med en psykisk lidelse, et misbrug eller hjemløshed i løbet af det hidtidige livs-

forløb. Selvom der også er en gruppe af mænd med fængselsophold, der ikke er

registeret på nogle af de øvrige risikoindikatorer, understreger resultaterne, at

mænds kriminalitetsadfærd i høj grad er associeret med psykiske lidelser og

misbrugsproblemer. Samtidig er der formentlig en underdiagnosticering med

både psykiske lidelser og misbrug i gruppen af mænd, der har været i fængsel.

Der er således generelt grund til en opmærksomhed på behandlingsbehov for

psykiske lidelser og misbrug i gruppen af mænd med kriminalitetsadfærd.

Beskæftigelse og uddannelse

I dette kapitel belyser vi tilknytningen til arbejdsmarkedet og sammenligner

mønstrene blandt mænd og kvinder i befolkningen. Vi afdækker også sammen-

hængen mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor vi særligt

fokuserer på, om personen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vi

ser også på sammenhængen mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet og de ri-

sikoindikatorer for eksklusion, som vi belyste i kapitel 2. Vi går dog ikke nær-

mere ind på forskellige former for beskæftigelse (fx sektorer, brancher eller lig-

nende), ligesom vi heller ikke inddrager det specifikke uddannelsesniveau (fx

erhvervsfaglig eller videregående uddannelse) i analyserne.

3.1

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er generelt et væsentligt aspekt af

social eksklusion. Tilknytningen til arbejdsmarkedet hænger dog generelt sam-

men med mange forskellige forhold, hvor både individuelle risikofaktorer som

helbredsmæssige forhold kan spille ind, samtidig med at også forhold af sam-

fundsmæssig, strukturel karakter spiller ind, som fx de økonomiske konjunkturer

og efterspørgslen efter forskellige former for faglige og uddannelsesmæssige

kvalifikationer.

I Tabel 3.1 er opgjort tilknytningen til arbejdsmarkedet målt ved graden af be-

skæftigelse for henholdsvis mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Oplys-

ningerne om beskæftigelsesgraden stammer fra DREAM-registeret og måler

graden af beskæftigelse i form af andelen af lønnede timer i løbet af en tidsperi-

ode. I Tabel 3.1 har vi opgjort beskæftigelsesgraden i løbet af kalenderåret

2021. En beskæftigelsesgrad på nul svarer til, at personen ikke har haft nogen

lønnede timer på en arbejdsplads i løbet af hele 2021, mens en beskæftigelses-

grad på mindst 0,5 svarer til, at personen i gennemsnit mindst har været be-

skæftiget på halv tid i løbet af 2021. Derudover indgår også en kategori med en

beskæftigelsesgrad større end 0, men lavere end 0,5, svarende til at personen

er registreret med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, men dog med et for-

holdsvis lavt gennemsnitligt timetal. Det kan fx være periodevis beskæftigelse,

småjobs, studenterjobs og lignende. Oplysningen om beskæftigelsesgraden fra

DREAM-registeret er baseret på antallet af lønnede timer og indbefatter dermed

kun lønmodtagere, mens arbejde som selvstændig ikke indgår i beskæftigelses-

graden i DREAM-registeret. For at give et retvisende billede af omfanget af be-

skæftigelse, herunder at andelen af selvstændige generelt er højere blandt

mænd end blandt kvinder, har vi også inddraget oplysninger om, hvorvidt per-

sonens hovedforsørgelse gennem året stammer fra selvstændig virksomhed. Vi

har i Tabel 3.1 indregnet denne gruppe sammen med dem med en beskæftigel-

sesgrad ved lønindkomst på 0,5 og derover.

Tabel 3.1 viser, at mænd generelt har en højere beskæftigelsesgrad end kvin-

der. Dette mønster gør sig gældende på tværs af alle aldersgrupper. Den høje-

ste andel med en beskæftigelsesgrad på 0,5 og derover finder vi i gruppen af

30-49-årige mænd med 81,0 %, mens den tilsvarende andel er 74,5 % blandt

kvinder. Blandt 50-64-årige mænd har 74,0 % en beskæftigelsesgrad på 0,5 og

derover, mens denne andel er 66,9 % blandt kvinder i samme aldersgruppe. En

lidt større andel blandt kvinderne har derimod en beskæftigelsesgrad større end

0, men under 0,5. Eksempelvis er denne andel på 12,1 % blandt kvinder i alders-

gruppen af 30-49-årige, mens den tilsvarende andel er 8,9 % blandt mænd. I

samme aldersgruppe finder vi også en højere andel på 13,4 % blandt kvinderne

med en beskæftigelsesgrad på 0, mens denne andel er 10,1 % blandt mændene.

Denne højere andel blandt kvinderne med en lavere beskæftigelsesgrad afspej-

ler generelt en tendens til mere deltidsarbejde blandt kvinder end blandt mænd,

ligesom også perioder med barsel vil afspejles i en lidt lavere beskæftigelses-

grad blandt kvinderne i de yngre aldersgrupper.

Tabel 3.1

Beskæftigelse særskilt for køn og aldersgrupper, 18-64 år, procent

Beskæftigel-

sesgrad = 0

Beskæftigel-

sesgrad

større end 0

og mindre end

0,5

Beskæftigel-

sesgrad på

0,5 eller der-

over, eller

selvstændig

I alt,

procent

I alt,

antal

Mænd

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

Kvinder

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

14,2

14,9

13,4

22,5

16,7

53,4

24,7

12,1

10,6

19,0

32,4

60,3

74,5

66,9

64,3

100

251.134

194.344

710.737

569.532

1.725.747

16,2

12,6

10,1

17,3

13,6

42,0

20,4

8,9

8,8

15,1

41,8

67,1

81,0

74,0

71,3

100

264.080

205.068

728.384

569.404

1.766.936

Anm.: Opgørelsen er baseret på beskæftigelsesgraden og oplysninger om selvstændig virksomhed i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks statistik.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan som nævnt hænge sammen med både in-

dividuelle og strukturelle forhold. I Tabel 3.2 er vist andelen, der er registreret

på de forskellige risikoindikatorer for eksklusion, som vi belyste i kapitel 2, set i

forhold til graden af beskæftigelse for henholdsvis mænd og kvinder. Vi har af-

grænset denne opgørelse til aldersgruppen af 30-49-årige, hvor vi generelt fin-

der den højeste beskæftigelsesgrad. Både blandt mænd og kvinder, uden be-

skæftigelse, er der en høj andel, der er registreret på de forskellige risikoindika-

torer, mens der er en lav andel registreret på risikoindikatorerne blandt dem

med en beskæftigelsesgrad på 0,5 og derover. Ser vi på gruppen med en be-

skæftigelsesgrad på 0 i 2021, er der blandt de 30-49-årige mænd 34,8 %, der

er registreret på mindst én af risikoindikatorerne inden for de seneste fem år, og

54,5 %, der er registreret på mindst én af risikoindikatorerne målt over det hidti-

dige livsforløb. Blandt de 30-49-årige kvinder er de tilsvarende andele hen-

holdsvis 27,6 % og 44,9 % og dermed lidt lavere end blandt mændene. Det af-

spejler dog, at andelen med en beskæftigelsesgrad på 0 som nævnt er lidt hø-

jere blandt kvinderne end blandt mændene i denne aldersgrupper (jf. Tabel 3.1),

hvilket kan være udtryk for, at lidt flere af kvinderne er uden beskæftigelse af

andre grunde, fx som selvvalgt hjemmegående. Også blandt dem med en be-

skæftigelsesgrad større end 0, men lavere end 0,5, er der en del (31,9 % blandt

mænd og 27,1 % blandt kvinder), der er registreret på mindst én af risikofakto-

rerne over det hidtidige livsforløb.

Ser vi på de enkelte risikoindikatorer, er der både blandt mænd og kvinder en

betydelig andel med psykiske lidelser blandt dem uden beskæftigelse med

43,0 % registreret med en psykisk lidelse over det hidtidige livsforløb blandt

både mænd og kvinder i aldersgruppen. Derimod er der en markant forskel i

andelen med misbrugsproblemer. Blandt de 30-49-årige mænd uden beskæf-

tigelse er en fjerdedel (25,4 %) registreret med misbrugsproblemer over det

hidtidige livsforløb, mens denne andel er væsentligt lavere blandt kvinder

uden beskæftigelse, hvor under en tiendedel (8,4 %) er registreret med mis-

brugsproblemer over det hidtidige livsforløb. Af mændene uden beskæftigelse

er 9,1 % registreret med hjemløshed, og 14,1 % har haft et fængselsophold,

mens de tilsvarende andele blandt kvinderne er 2,8 % og 1,0 %. Mens der såle-

des både blandt mænd og kvinder er en markant sammenhæng mellem psyki-

ske lidelser og at stå uden for arbejdsmarkedet, er det en markant forskel mel-

lem kønnene, at betydeligt flere blandt mændene, der står uden for arbejds-

markedet, har misbrugsproblemer, hjemløshed og kriminalitetsproblemer.

Tabel 3.2

Risikoindikatorer for eksklusion, særskilt for beskæftigelsesgrad, 30-

49-årige mænd og kvinder, procent

Beskæftigelses-

grad = 0

Beskæftigelses-

grad større end 0

og mindre end

0,5

Beskæftigelses-

grad på 0,5 eller

derover, eller

selvstændig

Mænd, 30-49 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

Kvinder, 30-49 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

25,8

43,0

4,6

8,6

1,2

2,8

0,2

1,0

27,6

44,9

95.249

12,1

25,9

1,5

3,6

0,3

0,8

0,1

0,3

12,9

27,1

85.727

3,2

10,5

0,3

0,9

<0,1

0,1

<0,1

0,1

3,4

11,0

529.761

25,9

43,0

15,8

25,4

4,5

9,2

3,4

14,1

34,8

54,5

73.401

11,7

23,2

6,9

12,5

1,8

3,6

1,2

7,0

16,8

31,9

64.808

2,1

6,7

1,3

3,3

0,1

0,4

0,1

2,2

3,3

10,3

590.175

Anm.: Risikoindikatorerne målt over fem år er opgjort for perioden 2017-2021. Risikoindikatorerne for det hidtidige livsforløb er

opgjort ud fra alle registreringer om personen i registrenes dækningsperiode frem til og med 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Selvom der generelt er en høj andel, der er registreret på risikoindikatorerne

for eksklusion i gruppen uden beskæftigelse (både blandt mænd og kvinder),

skal det dog understreges, at der også en betydelig del (lidt under halvdelen

blandt mændene og lidt over halvdelen blandt kvinderne) af dem uden be-

skæftigelse, der ikke registreret på nogen af risikoindikatorerne. Ud over at

der kan være ’mørketal’ af personer, der ikke er diagnosticeret med psykiske

lidelser eller misbrugsproblemer og ikke optræder i registrene, kan der også

være andre faktorer, der spiller ind på risikoen for ikke være i beskæftigelse,

som fx kroniske fysiske sygdomme og handicap, som ikke indgår blandt de ri-

sikoindikatorer, vi har målt gennem registrene.

3.2

Erhvervskompetencegivende uddannelse

Tilknytningen til arbejdsmarkedet hænger også sammen med de uddannelses-

mæssige kvalifikationer. I Tabel 3.3 er opgjort andelen med en erhvervskom-

petencegivende uddannelse blandt henholdsvis mænd og kvinder i alders-

grupperne mellem 18 og 64 år. Tabel 3.3 viser, at andelen med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse generelt er lavere blandt mænd end blandt

kvinder. Dette gælder ikke blot i de ældre men også i de yngre aldersgrupper.

Blandt de 30-49-årige mænd er 28,3 % uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, hvilket er en væsentligt højere andel end blandt kvinder i samme

aldersgruppe, hvor denne andel er 20,3 %. Blandt de 25-29-årige er 35,8 % af

mændene, og 26,7 % af kvinderne uden en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse. I denne aldersgruppe er der dog stadig en del under uddannelse.

Tabel 3.3

Erhvervskompetencegivende uddannelse, særskilt for køn og

aldersgrupper, 18-64 år, procent

Ingen erhvervs-

kompetencegi-

vende uddan-

nelse

Erhvervskompe-

tencegivende ud-

dannelse

I alt,

procent

I alt,

antal

Mænd

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

Kvinder

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

79,5

26,7

20,3

26,9

31,8

20,5

73,3

79,7

73,1

68,2

100

251.134

194.344

710.737

569.532

1.725.747

78,2

35,8

28,3

30,6

37,4

21,8

64,2

71,7

69,4

62,6

100

264.080

205.068

728.384

569.404

1.766.936

Anm.: Opgørelsen er baseret på det højest fuldførte uddannelsesniveau i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Vi har også set på andelen med en igangværende uddannelse (Tabel 3.4), hvil-

ket primært gælder de yngre aldersgrupper. Ligesom andelen med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse er også andelen med igangværende uddan-

nelse lidt lavere blandt mænd end blandt kvinder. I aldersgruppen af 18-24-

årige mænd er 47,5 % under igangværende uddannelse, mens denne andel er

lidt højere, 53,1 %, blandt kvinder i samme aldersgruppe. Det samme gør sig

gældende i aldersgruppen af 25-29-årige, hvor 18,4 % af mændene fortsat er i

gang med en uddannelse, mens det gælder 20,9 % af kvinderne.

Tabel 3.4

Igangværende uddannelse, særskilt for køn og aldersgrupper, 18-64

år, procent

Ikke igangvæ-

rende uddan-

nelse

Igangværende

uddannelse

I alt,

procent

I alt,

antal

Mænd

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

Kvinder

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

46,9

79,1

95,5

99,4

87,9

53,1

20,9

4,5

0,6

12,1

100

251.134

194.344

710.737

569.532

1.725.747

52,5

81,6

97,1

99,7

89,5

47,5

18,4

2,9

0,3

10,5

100

264.080

205.068

728.384

569.404

1.766.936

Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger om igangværende uddannelse i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Vi har også undersøgt sammenhængen mellem risikoindikatorerne for eksklu-

sion, og om man har en erhvervskompetencegivende uddannelse (Tabel 3.5).

Denne opgørelse har vi foretaget for gruppen af 30-49-årige mænd og kvinder,

hvor forholdsvis få fortsat er i gang med en uddannelse. Dem, der fortsat er i

gang med en uddannelse, er opgjort sammen med gruppen, der har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, og sammenlignes således med dem,

der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og heller ikke er i gang

med en uddannelse. Der er generelt en højere andel både blandt mænd og kvin-

der, der er registreret på risikoindikatorerne, blandt dem, der ikke har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Cirka en femtedel af de 30-49-årige

mænd og over en fjerdedel af de 30-49-årige kvinder uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse er registreret med en psykisk lidelse over det hidti-

dige livsforløb, mens det tilsvarende gælder under hver tiende mand og knap

hver sjette kvinde med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Særligt

blandt mændene uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er der også

en del, der er registreret på de øvrige risikoindikatorer med 12,4 %, der er regi-

streret med misbrug, 4,2 %, der har været i hjemløshed, og 8,3 % med en tidli-

gere fængselsdom. Samlet set er det en nogenlunde lige stor andel blandt både

mænd og kvinder uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der er regi-

streret på mindst én af risikoindikatorerne. Målt over det hidtidige livsforløb

gælder det 28,9 % af de 30-49-årige mænd og 29,2 % af de 30-49-årige kvin-

der uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I gruppen med en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, eller som fortsat er i gang med en ud-

dannelse, er de tilsvarende andele henholdsvis 12,1 % og 14,7 %. Her skal det

tages i betragtning, at der også vil være andre faktorer, der øger risikoen for

ikke at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke er omfattet af

risikoindikatorerne, som fx kronisk fysisk sygdom og fysiske handicap. Det skal

samtidig ikke overses, at der også er en del, der er registreret på risikoindikato-

rerne blandt dem, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er i

gang med en uddannelse. Der er således også mange, der formår at tage en er-

hvervskompetencegivende uddannelse på trods af en psykisk lidelse. Endelig vil

der også være tilfælde, hvor den psykiske lidelse eller andre problematikker er

kommet til, efter at personen har færdiggjort sin uddannelse.

Tabel 3.5

Risikoindikatorer for eksklusion, særskilt for erhvervskompetence-

givende uddannelse, 30-49-årige mænd og kvinder, procent

Erhvervskompetencegi-

vende uddannelse eller

igangværende uddan-

nelse

Ingen erhvervskompeten-

cegivende uddannelse og

ingen igangværende ud-

dannelse

Mænd, 30-49 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

Kvinder, 30-49 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Misbrug, seneste 5 år

Misbrug, livsforløb

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

5,7

14,2

0,6

1,5

0,1

0,2

<0,1

0,1

6,0

14,7

576.039

14,1

27,6

2,8

5,8

0,8

2,0

0,2

0,8

15,4

29,2

134.698

3,6

8,6

2,0

4,1

0,3

0,6

0,2

2,1

5,0

12,1

530.126

10,1

20,6

6,8

12,4

1,9

4,2

1,5

8,3

14,7

28,9

198.258

Anm.: Risikoindikatorerne målt over fem år er opgjort for perioden 2017-2021. Risikoindikatorerne for det hidtidige livsforløb er

opgjort ud fra alle registreringer om personen i registrenes dækningsperiode frem til og med 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

I Tabel 3.6 er vist sammenhængen mellem en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse og beskæftigelsesgraden, idet beskæftigelsesgraden er opgjort for

henholdsvis dem med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse,

samt for dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, men med

igangværende uddannelse, som er udskilt i en separat kategori i denne opgø-

relse. Opgørelsen er vist for henholdsvis mænd og kvinder i aldersgruppen mel-

lem 30 og 49 år, hvor beskæftigelsesgraden generelt er højest, og forholdsvis

få endnu er under uddannelse.

Tabel 3.6

Beskæftigelsesgrad, særskilt for personer med og uden erhvervs-

kompetencegivende uddannelse samt igangværende uddannelse,

30-49-årige mænd og kvinder, procent

Beskæf-

tigelses-

grad= 0

Beskæf-

tigelses-

grad

0<0,5

Beskæf-

tigelses-

grad

0,5< el-

ler selv-

stændig

I alt,

procent

Bereg-

nings-

grund-

lag, antal

personer

(N)

Mænd, 30-49 år

Erhvervskompetencegivende uddan-

nelse

Ingen erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, men igangværende uddan-

nelse

Ingen erhvervskompetencegivende ud-

dannelse

Kvinder, 30-49 år

Erhvervskompetencegivende uddan-

nelse

Ingen erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, men igangværende uddan-

nelse

Ingen erhvervskompetencegivende ud-

dannelse

7,8

10,0

82,2

100,0

566.700

4,9

6,2

88,9

100,0

522.117

19,5

28,2

52,4

100,0

8.009

23,3

15,2

61,5

100,0

198.258

26,2

33,1

40,7

100,0

9.339

36,0

19,3

44,7

100,0

134.698

Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger om beskæftigelse og uddannelse i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Tabel 3.6 viser, at der både blandt mænd og kvinder er en markant højere andel

uden beskæftigelse blandt dem uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse sammenlignet med dem med en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse. Andelen uden beskæftigelse er højest med 36,0 % blandt kvinder uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med 7,8 % blandt

kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt mænd uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse er 23,3 % uden beskæftigelse,

sammenlignet med 4,9 % blandt mænd med en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Mens der således er en højere andel blandt mænd end blandt kvin-

der, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse (jf. Tabel 3.3), er

der omvendt en større andel i denne gruppe, som er i beskæftigelse, blandt

mændene end blandt kvinderne. Det afspejler også, at beskæftigelsesgraden

generelt er lavere blandt kvinder end mænd. Blandt de 30-49-årige vil en del af

den lidt højere andel uden beskæftigelse blandt kvinder kunne tilskrives barsel,

men den højere andel uden beskæftigelse findes som tidligere nævnt også

blandt de 50-64-årige kvinder.

I Tabel 3.7 er opgjort den samme fordeling som i Tabel 3.6, men med modsat

procentfordeling, dvs. andelen henholdsvis med og uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse (samt andelen uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, men med en igangværende uddannelse) inden for hver af

de tre kategorier af beskæftigelsesgrader. Af denne opgørelse ses særligt, at

gruppen uden beskæftigelse blandt mændene i højere grad er koncentreret

blandt dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som udgør

62,8 % af alle mænd uden beskæftigelse, mens gruppen uden en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse tilsvarende udgør 50,9 % blandt kvinder uden

beskæftigelse. Det afspejler ligeledes, at beskæftigelsesgraden generelt er

lidt lavere blandt kvinder, og at også flere kvinder med en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse er registreret uden beskæftigelse.

Tabel 3.7

Andel med og uden erhvervskompetencegivende uddannelse,

særskilt for beskæftigelsesgrader, 30-49-årige mænd og kvinder,

procent

Beskæftigelses-

grad = 0

Beskæftigelses-

grad større end

0 og mindre end

0,5

Beskæftigelses-

grad på 0,5 eller

derover, eller

selvstændig

Mænd, 30-49 år

Erhvervskompetencegivende uddannelse

Ingen erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, men igangværende uddannelse

Ingen erhvervskompetencegivende uddan-

nelse

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

Kvinder, 30-49 år

Erhvervskompetencegivende uddannelse

Ingen erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, men igangværende uddannelse

Ingen erhvervskompetencegivende uddan-

nelse

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal personer (N)

46,5

2,6

66,1

3,6

87,9

0,7

35,0

2,1

49,9

3,5

78,6

0,7

62,8

100,0

73.401

46,6

100,0

64.808

20,7

100,0

590.175

50,9

100,0

95.249

30,3

100,0

85.727

11,4

100,0

529.761

Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger om beskæftigelse og uddannelse i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

3.3

Forsørgelsesgrundlag

Vi også set på forsørgelsesgrundlaget, hvor vi har opgjort andelen blandt mænd

og kvinder, der modtager forskellige former for offentlige ydelser. I Tabel 3.8 er

opgjort andelen, der har modtaget en række ydelser i løbet af 2021, særskilt for

køn og aldersgrupper. Man tæller med i opgørelsen, hvis blot man har modtaget

den pågældende ydelse på et tidspunkt i løbet af året uanset varigheden. Ser vi

på gruppen af 18-64-årige som helhed, er der færre mænd (41,3 %) end kvinder

(50,7 %), der har modtaget mindst én af de forskellige ydelser, der indgår i op-

gørelsen. Når andelen, der har modtaget ydelser, generelt er forholdsvis høj,

skal det bemærkes, at også sygedagpenge indgår i opgørelsen, hvilket en for-

holdsvis stor andel – og lidt flere kvinder end mænd – på et tidspunkt i løbet af

året har modtaget. Ligeledes indgår gruppen af SU-modtagere (som vi har op-

gjort sammen med en lille gruppe, der har modtaget tilskud som voksenlærling),

der også er større blandt kvinder end mænd. Ser vi på de øvrige ydelser, er an-

delene generelt også lidt højere blandt kvinder end blandt mænd. Eksempelvis

er andelen, der har modtaget ydelser i forbindelse med fleksjob og lignende,

4,0 % blandt kvinder mod 2,4 % blandt mænd, mens andelen, der modtager før-

tids- eller seniorpension, er 7,1 % blandt kvinder mod 5,9 % blandt mænd. Sær-

ligt i aldersgruppen af 50-64-årige er der væsentligt flere kvinder end mænd,

der modtager førtids- eller seniorpension, med henholdsvis 15,1 % og 11,8 %.

Derimod er der kun en lille forskel på mænd og kvinder i andelen, der har mod-

taget kontanthjælp, med 5,2 % blandt mænd og 5,8 % blandt kvinder i alders-

gruppen af 18-64-årige som helhed, ligesom denne andel også i enkelte alders-

grupper i de fleste tilfælde ligger på samme niveau. En vis forskel er der dog i

aldersgruppen af 30-49-årige, hvor 5,3 % af mændene og 6,6 % af kvinderne

har modtaget kontanthjælp i løbet af året.

Tabel 3.8

Andel med forskellige ydelser, særskilt for køn og aldersgrupper, 18-64-årige, procent

Ydelse

18-24 år

Mænd

Kvinder

5,0

10,7

7,4

0,2

0,9

0,0

62,7

77,3

251.134

25-29 år

Mænd

13,4

13,7

7,0

1,1

1,9

0,0

21,5

48,2

205.068

Kvinder

17,7

17,2

7,2

1,0

1,4

0,0

27,0

56,7

194.344

30-49 år

Mænd

7,5

14,9

5,3

2,4

4,1

0,0

3,0

32,7

728.384

Kvinder

8,9

19,7

6,6

4,2

4,6

0,0

5,0

42,2

710.737

50-64 år

Mænd

6,7

13,8

3,5

4,0

11,8

2,4

0,5

38,2

569.404

Kvinder

5,9

16,7

3,6

6,4

15,1

4,7

0,7

47,7

569.532

18-64 år i alt

Mænd

7,5

13,7

5,2

2,4

5,9

0,8

11,3

41,3

1.766.936

Kvinder

8,3

17,1

5,8

4,0

7,1

1,5

14,5

50,7

1.725.747

Dagpenge (ekskl. sygedagpenge)

Sygedagpenge

Kontanthjælp, uddannelseshjælp mv.

Fleksjob, fleksydelse mv.

Førtidspension eller seniorpension

Efterløn

SU, voksenlærling mv.

Mindst én af ovennævnte ydelser

Antal personer i alt (N)

4,5

9,9

7,5

0,4

1,3

0,0

49,5

66,6

264.080

Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger om beskæftigelse og uddannelse i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

3.4

Opsamling

Analyserne i kapitel 3 har generelt vist, at der er en lidt højere beskæftigelses-

grad blandt mænd end kvinder, mens omvendt færre mænd end kvinder har en

erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er også færre mænd end kvinder,

der er i gang med en uddannelse. En væsentligt højere andel af dem, som er

uden beskæftigelse, og ligeledes dem, som er uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, er registreret på risikoindikatorerne for eksklusion. Det gæl-

der både blandt mænd og kvinder. Blandt mænd uden beskæftigelse er der dog

generelt en højere andel, end der er blandt kvinder, som er registreret på risiko-

indikatorerne for eksklusion. Særligt er der væsentligt flere mænd end kvinder

uden beskæftigelse, der er registreret med misbrugsproblemer, ligesom der

også er flere med hjemløshed og fængselsophold. Det afspejler også, at ande-

len med misbrug, hjemløshed og fængselsophold generelt er væsentligt højere

blandt mænd end blandt kvinder (jf. kapitel 2), og analyserne i dette kapitel har

således vist, at disse problemer i høj grad er koncentreret blandt en gruppe af

mænd, der samtidig står uden for arbejdsmarkedet. Både blandt mænd og kvin-

der er der dog også en del af dem, der er uden beskæftigelse eller erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, som ikke er registreret på nogen af risikoindi-

katorerne. I den forbindelse kan der også være andre forhold, som fx kroniske

fysiske sygdomme og handicap, der har indflydelse på beskæftigelses- og ud-

dannelseschancerne.

Spektrum af eksklusion

Analyserne i kapitel 2 har generelt afdækket fordelingerne blandt mænd og

kvinder i befolkningen på risikoindikatorerne for eksklusion, mens analyserne i

kapitel 3 har afdækket mønstre omkring beskæftigelse og uddannelse. Vi har

også set på, hvordan beskæftigelses- og uddannelseschancerne i høj grad

hænger sammen med risikoindikatorerne for eksklusion, og hvordan de grupper,

der er registeret på risikoindikatorerne for eksklusion, i højere grad står uden for

arbejdsmarkedet og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I dette kapitel tegner vi et samlet billede af omfanget af eksklusion blandt

mænd og kvinder i befolkningen ved at kombinere risikoindikatorerne for eks-

klusion med indikatorerne for beskæftigelse og uddannelse. Vi benytter således

risikoindikatorerne for eksklusion og indikatorerne for beskæftigelse og en er-

hvervskompetencegivende uddannelse til at aftegne et samlet spektrum i be-

folkningen fra en lav til en høj grad af risiko for eksklusion, samt forskellige

grupper derimellem. I befolkningen som helhed er der således tale om et konti-

nuum fra dem, der har stort set ingen tegn på eksklusion/en lav risiko for eks-

klusion (fx folk, der er i arbejde og ikke er registreret på nogen af risikoindikato-

rerne), til dem, der har tegn på en høj risiko for eksklusion i form af et samspil

mellem eksklusion på flere områder af livet (fx både at have en psykisk lidelse,

at have et misbrugsproblem og at være uden for arbejdsmarkedet). Derimellem

vil der være ’mellemgrupper’, som kan have tegn på eksklusion på nogle livsom-

råder, men ikke på andre. I analysen er vores hovedfokus på at afdække for-

skelle mellem mænd og kvinder på tværs af dette spektrum fra en lav til en høj

risiko for eksklusion.

4.1

Lav til høj grad af risiko for eksklusion

Vi har i opdelingen i grupperne anvendt en ’nominel’ klassifikation i forskellige

grupper, der er baseret på, at vi definerer en række grupper kendetegnet ved

forskellige kombinationer på de forskellige indikatorer.

I denne klassifikation

inddrager vi dels risikoindikatorerne for eksklusion (psykisk lidelse, misbrug,

hjemløshed og fængselsdomme), hvor vi anvender målene for, om personen er

registreret med disse forhold inden for de seneste fem år. Er personen udeluk-

kende registreret på en eller flere af indikatorerne for længere tid siden end fem

I forbindelse med at afdække spektret fra en lav til en høj grad af eksklusion har vi afsøgt flere forskel-

lige analysemetoder til dette formål. Vi har blandt andet afprøvet forskellige statistiske modeltyper

(fx latent klasseanalyse), der særligt er beregnet til at finde mønstre på tværs af en række forskel-

lige enkeltindikatorer. Vi har dog ud fra en indledende afprøvning af sådanne modeller vurderet, at

det ikke er et særligt nuanceret billede af spektret af eksklusion, som vi vil få på baggrund af en

brug af sådanne modeller, og vi anvender derfor i stedet en ’nominel’ klassifikation, baseret på en

definition af hver af de enkelte grupper i spektret.

år, indgår dette ikke i definitionen af grupperne. Ud over risikoindikatorerne ind-

drager vi også oplysninger om beskæftigelsesgraden, om personen har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, samt om personen er registreret med

igangværende uddannelse. Både beskæftigelse og uddannelse er opgjort for

2021, der er det seneste tilgængelig år i registerdataudtrækket til undersøgel-

sen.

Vi har foretaget klassifikationen fra en lav til en høj risiko for eksklusion i to for-

skellige versioner. I den ene version (Tabel 4.1) er befolkningen inddelt i seks

analysegrupper, der tilsammen aftegner spektret fra lav (gruppe A) til høj risiko

for eksklusion (gruppe F). I den anden version (Tabel 4.3) er befolkningen ind-

delt i mere specifikke grupper – 14 grupper i alt – som udgør forskellige delgrup-

per inden for de seks analysegrupper, og som således udgør en mere findelt

inddeling af befolkningen ud fra indikatorerne. Inddelingen med de 14 grupper

giver her mulighed for nærmere at studere sammensætningen af analysegrup-

perne, og herunder særligt gruppen med høj risiko for eksklusion, der kan ind-

deles i seks undergrupper. En samlet oversigt over de seks overordnede analy-

segrupper er vist i Boks 4.1. Grupperne er generelt defineret således, at de er

gensidigt udelukkende.

Boks 4.1

Spektret fra en lav til høj risiko for eksklusion – seks analyse-

grupper

Analysegrupper

▪

Gruppe A: Beskæftigede med erhvervskompetencegivende uddannelse

samt personer med igangværende uddannelse

Gruppe B: Beskæftigede uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Gruppe C: Uden beskæftigelse eller igangværende uddannelse og uden

psykisk lidelse, misbrug eller kompleks eksklusion

Gruppe D: Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion og med lav/ingen

beskæftigelse og ingen igangværende uddannelse

Gruppe E: Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse

og ingen igangværende uddannelse

Gruppe F: Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse og ingen igang-

værende uddannelse

Gruppe A består af personer i beskæftigelse, der samtidig har en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, samt personer med igangværende uddan-

nelse. Gruppe A består i den forbindelse af tre undergrupper (Tabel 4.2), hvor

gruppe 1 er personer med en beskæftigelsesgrad på 0,5 og derover, og som

samtidig har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ligesom også hele

gruppen af selvstændige er inkluderet i denne gruppe. I gruppe 1 kan perso-

nerne også være registreret på en eller flere af risikoindikatorerne for eksklu-

sion, men på grund af deres høje beskæftigelsesgrad placerer vi også disse

personer i gruppe 1. Undergruppe 2 (Tabel 4.3) består af personer med en be-

skæftigelsesgrad større end 0, men lavere end 0,5, og som samtidig har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. På grund af den lave beskæftigelses-

grad har vi dog samtidig betinget tilhøret til undergruppe 2 på, at man ikke

samtidig er registreret på nogen af risikoindikatorerne for eksklusion. Har man

en beskæftigelsesgrad på mellem 0 og 0,5, og er man registreret på en eller

flere af risikofaktorerne, vil man i stedet være placeret i analysegruppe D, E el-

ler F. Undergruppe 3, der også er en del af analysegruppe A, er personer med

igangværende uddannelse. I denne gruppe kan man også være registreret på

en eller flere af risikoindikatorerne (inden for fem år), men placeres i gruppe 3

på grund af den igangværende uddannelse. Særligt i forhold til gruppe 3 kan

det diskuteres, om unge under uddannelse, og som fx har en psykisk lidelse,

bør placeres i denne gruppe i klassifikationen, eller om man yderligere burde

differentiere gruppen med igangværende uddannelse ud fra, om de er regi-

streret på risikoindikatorerne eller ej. Her er det dog primært et hensyn til at

undgå en for kompleks klassifikation med for mange underkategorier, der lig-

ger bag inddelingen, vi har anvendt.

Gruppe B består af personer i beskæftigelse, men som ikke har en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse. Gruppe B består af undergrupperne 4 og 5

(Tabel 4.3). Gruppe 4 består af dem, som har en beskæftigelsesgrad på 0,5 el-

ler derover, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I

gruppe 4 kan man samtidig være registreret på en eller flere af risikoindikato-

rerne for eksklusion, men være placeret i gruppe 4 på grund af en høj beskæfti-

gelsesgrad. I gruppe 5 er placeret personer med en beskæftigelsesgrad, der er

større end 0 og mindre end 0,5, som er uden erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, men som ikke er registreret på nogen af risikoindikatorerne.

Gruppe C er ikke inddelt i yderligere undergrupper. Denne gruppe består af per-

soner, som er uden beskæftigelse (både personer med og uden en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse), men som samtidig ikke er registreret på no-

gen af risikoindikatorerne for eksklusion inden for de sidste fem år. Her skal vi

gøre opmærksom på, at der kan være andre forhold, som kan have indvirket på,

at man ikke er i beskæftigelse, og som vi ikke måler gennem risikoindikatorerne.

Det kan fx være en kronisk fysisk sygdom eller handicap.

Gruppe D består af personer med en psykisk lidelse, som har en beskæftigel-

sesgrad på mindre end 0,5, og som ikke er registreret på nogen af de øvrige ri-

sikoindikatorer. Gruppe D er ikke yderligere inddelt i undergrupper.

Gruppe E består af personer med et misbrug, som har en beskæftigelsesgrad

på mindre end 0,5, og som ikke er registreret på nogen af de øvrige risikoindika-

torer. Gruppe E er ikke yderligere inddelt i undergrupper.

Gruppe F udgøres af personer, der både har en psykisk lidelse og et misbrug,

samt alle personer, der er registreret med hjemløshed eller fængselsophold – for

alle risikoindikatorernes vedkommende målt inden for de sidste fem år. Samtidig

er det et kriterie for at blive klassificeret i gruppe F, at man har en beskæftigel-

sesgrad på under 0,5. Personer med en beskæftigelsesgrad på 0,5 og derover

indgår således ikke i gruppe F, selvom de er registreret på førnævnte indikato-

rer, men er som tidligere nævnt placeret i enten gruppe A eller B. Gruppe F er

endvidere inddelt i seks undergrupper (gruppe 9 til 14) afhængigt af kombinati-

onerne af risikoindikatorerne. Gruppe 9 er dem, der alene er registreret med en

psykisk lidelse og et samtidigt misbrug uden at være registreret med hjemløs-

hed eller fængselsophold. Gruppe 10 er dem, der alene er registreret med

fængselsophold uden samtidig at være registreret med en psykisk lidelse, mis-

brug eller hjemløshed. Gruppe 11 er personer i hjemløshed inden for de sidste

fem år, men som ikke samtidig er registreret med en psykisk lidelse eller et mis-

brug inden for fem år. Disse personer kan dog eventuelt have haft et fængsels-

ophold. Gruppe 12 er personer med en psykisk lidelse og enten hjemløshed

og/eller et fængselsophold, men som ikke er registreret med misbrug. Gruppe

13 er personer med et misbrug og enten hjemløshed og/eller et fængselsophold,

men som ikke er registreret med en psykisk lidelse. Endelig udgøres gruppe 14

af dem, som både er registreret med en psykisk lidelse og et misbrug, og som

samtidig er registreret med et fængselsophold og/eller hjemløshed. Vi betegner

i rapportens analyser generelt gruppe F som gruppen med ’høj risiko for eksklu-

sion’, ligesom vi anvender betegnelsen ’kompleks eksklusion’ om denne gruppe.

Det gør vi, til trods for at der også kan være ’grader af eksklusion’ inden for

denne gruppe.

Ved generelt at inkludere alle med en fængselsdom eller hjemløshed i gruppe F

(bortset fra dem i beskæftigelse) skal det påpeges, at vi så at sige på forhånd

’favoriserer’ mændene i forhold til klassifikationen af denne gruppe, ud fra at

størstedelen af personer med et fængselsophold eller hjemløshed er mænd. I

forhold til klassifikationen i gruppe F kan det særligt diskuteres, om gruppen,

der alene er registreret med et fængselsophold uden at være registreret på no-

gen af de øvrige risikoindikatorer, bør indgå i gruppe F, eller om denne gruppe

bør være i sin egen analysegruppe på linje med gruppe D, som er personer, der

alene er registreret med en psykisk lidelse, eller gruppe E, som er personer, der

alene er registreret med et misbrug. Som tidligere nævnt (kapitel 2) er der dog

inden for gruppen med et fængselsophold generelt en høj andel, der er registre-

ret på de øvrige risikoindikatorer, hvilket understreger, at hovedparten af perso-

ner, der har afsonet en ubetinget fængselsdom, også har væsentlige øvrige

problematikker. Endvidere vil der i den resterende del af gruppen med en fæng-

selsdom formentlig også være et mørketal i form af en del med en udiagnostice-

ret psykisk lidelse eller et misbrugsproblem, som ikke fremgår af registrene. Se-

nere i dette afsnit belyser vi sammensætningen af gruppen med høj risiko eks-

klusion, hvor vi blandt andet foretager følsomhedsanalyser af gruppens stør-

relse, såfremt vi fx ikke medregner den del af gruppen af mænd med et fæng-

selsophold, som ikke er registreret på de øvrige risikoindikatorer. Endelig skal vi

pege på, at der ved afgrænsningen af analysegrupperne også er et generelt

hensyn til at undgå en inddeling i for mange grupper, og at de enkelte analyse-

grupper bliver for ’små’, da vi også kombinerer disse grupper med andre mål i

rapportens videre analyser.

Tabel 4.1

Fordeling på analysegrupper, særskilt for mænd og kvinder 18-64 år,

procent og antal

Mænd

Procent

Antal

Kvinder

Procent

Antal

Analysegrupper

A. Beskæftigede med erhvervskompe-

tencegivende uddannelse samt personer

med igangværende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangvæ-

rende uddannelse og uden psykisk li-

delse, misbrug eller kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklu-

sion og med lav/ingen beskæftigelse og

ingen igangværende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion,

lav/ingen beskæftigelse og ingen igang-

værende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende ud-

dannelse

I alt

66,6

1.177.138

69,6

1.200.843

20,3

359.032

14,2

245.475

8,3

147.187

11,4

196.397

2,3

39.867

3,8

65.836

0,8

14.731

0,3

5.426

1,6

28.981

0,7

11.770

100,0

1.766.936

100,0

1.725.747

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 4.2

Fordeling på analysegrupper, særskilt for aldersgrupper og køn, procent

18-24 år

Mænd

Kvinder

25-29 år

Mænd

Kvinder

30-49 år

Mænd

Kvinder

50-64 år

Mænd

Kvinder

18-64 år i alt

Mænd

Kvinder

Analysegrupper

A. Beskæftigede med erhvervskompe-

tencegivende uddannelse samt perso-

ner med igangværende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangvæ-

rende uddannelse og uden psykisk li-

delse, misbrug eller kompleks eksklu-

sion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eks-

klusion og med lav/ingen beskæftigelse

og ingen igangværende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion,

lav/ingen beskæftigelse og ingen

igangværende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende

uddannelse

I alt, procent

I alt, antal personer

61,9

63,8

70,6

77,5

70,3

75,2

62,7

62,4

66,6

69,6

28,8

26,7

18,2

9,8

18,8

10,9

19,1

14,4

20,3

14,2

4,5

4,0

5,8

7,5

6,2

8,9

13,8

19,0

8,3

11,4

2,8

4,6

2,5

4,2

2,2

4,1

2,0

3,0

2,3

3,8

0,5

0,2

0,7

0,2

0,7

0,2

1,1

0,5

0,8

0,3

1,6

0,8

2,2

0,8

1,8

0,6

1,2

0,6

1,6

0,7

100,0

264.080

100,0

251.134

100,0

205.068

100,0

194.344

100,0

728.384

100,0

710.737

100,0

569.404

100,0

569.532

100,0

1.766.936

100,0

1.725.747

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 4.3

Fordeling på specifikke grupper, særskilt for mænd og kvinder, 18-64

år, procent og antal

Specifik gruppe

Mænd, 18-64 år

Kvinder, 18-64 år

Analyse-

gruppe

Procent

1. Beskæftigelsesgrad >0,5 eller selv-

stændige, erhvervskompetencegiv.

udd.

2. Beskæftigelsesgrad 0<0,5, erhvervs-

kompetencegiv. udd., uden eksklusion

3. Igangværende uddannelse

4. Beskæftigelsesgrad >0,5, uden er-

hvervskompetencegiv. udd.

5. Beskæftigelsesgrad 0<0,5, uden er-

hvervskompetencegiv. udd, uden eks-

klusion

6. Beskæftigelsesgrad = 0, ingen igang-

værende uddannelse, uden eksklusion

7. Psykisk lidelse, uden misbrug, hjem-

løshed eller fængsel

8. Misbrug uden psykisk lidelse, hjem-

løshed eller fængsel

9. Psykisk lidelse og misbrug, uden

fængselsophold eller hjemløshed

10. Fængselsophold, uden psykisk li-

delse, misbrug eller hjemløshed

11. Hjemløshed, uden psykisk lidelse el-

ler misbrug (evt. med fængselsophold)

12. Psykisk lidelse og enten hjemløshed

og/eller fængselsophold, uden misbrug

13. Misbrug og enten hjemløshed og/el-

ler fængselsophold uden psykisk lidelse

14. Psykisk lidelse, misbrug og enten

hjemløshed og/eller fængselsophold

I alt

Antal

Procent

Antal

55,9

988.098

54,8

946.183

3,7

7,0

15,3

65.849

123.191

271.130

5,9

8,8

9,5

102.212

152.448

163.437

5,0

87.902

4,8

82.038

8,3

147.187

11,4

196.397

2,3

39.867

3,8

65.836

0,8

14.731

0,3

5.426

0,8

13.340

0,5

7.922

0,2

3.226

<0,1

181

0,1

2.593

<0,1

824

0,1

1.752

<0,1

855

0,2

100,0

4.160

3.910

1.766.936

<0,1

0,1

100,0

764

1.224

1.725.747

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Ser vi på andelen af mænd og kvinder i de forskellige grupper, udgør gruppe A –

personer i beskæftigelse med en erhvervskompetencegivende uddannelse samt

personer med igangværende uddannelse – generelt langt den største gruppe

blandt både 18-64-årige mænd og kvinder (Tabel 4.1). Gruppe A er dog lidt min-

dre med 66,6 % blandt mænd mod 69,6 % blandt kvinder. Det skyldes primært,

at færre mænd end kvinder har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det afspejler sig også i, at der er flere mænd (20,3 %) end kvinder (14,2 %) i

gruppe B, der omfatter personer i beskæftigelse uden en erhvervskompetence-

givende uddannelse. Når vi lægger gruppe A og B sammen, er den samlede

gruppe med beskæftigelse eller igangværende uddannelse således lidt større

blandt mænd (86,9 %) end kvinder (83,8 %). Gruppe C uden hverken beskæfti-

gelse eller igangværende uddannelse, men som ikke er registreret på nogen af

risikoindikatorerne, er tilsvarende større blandt kvinder (11,4 %) end blandt

mænd (8,3 %). I Tabel 4.2 er fordelingen på analysegrupperne opgjort inden for

de enkelte aldersgrupper. Særligt blandt de 50-64-årige udgør gruppe C en

væsentligt højere andel blandt kvinder (19,0 %) end blandt mænd (13,8 %). Det

kan eventuelt afspejle, at flere kvinder end mænd trækker sig tidligere tilbage

fra arbejdsmarkedet, men også andre forhold, som ikke måles gennem register-

indikatorerne, kan gøre sig gældende, fx fysiske helbredsproblemer.

I gruppe D, som er personer med en psykisk lidelse, uden beskæftigelse eller

med en beskæftigelsesgrad på under 0,5, men som ikke er registreret på de øv-

rige risikoindikatorer, er der generelt en højere andel af kvinder (3,8 %) end

mænd (2,3 %) i den samlede gruppe af 18-64-årige. I gruppe E, den tilsvarende

gruppe med misbrug, uden beskæftigelse eller med en beskæftigelsesgrad på

under 0,5, men som ikke er registreret på de øvrige risikoindikatorer, er der om-

vendt en højere andel af mænd (0,8 %) end kvinder (0,3 %).

Gruppe F, gruppen med høj risiko for eksklusion, er generelt større blandt mænd

end kvinder, idet 1,6 % af de 18-64-årige mænd er klassificeret i denne gruppe,

sammenlignet med 0,7 % af de 18-64-årige kvinder. I antal personer svarer det

til, at der er cirka 29.000 18-64-årige mænd i gruppe F, mens der er knap

12.000 18-64-årige kvinder i gruppen. I den forbindelse skal vi gøre opmærk-

som på det forhold, at personer med et fængselsophold eller med hjemløshed i

løbet af de seneste fem år (fraregnet dem med en beskæftigelsesgrad på 0,5

eller derover) generelt er inkluderet i gruppe F, og at størstedelen af personer i

disse grupper er mænd, hvilket medvirker til, at der er flere mænd end kvinder i

gruppe F.

Langt den største undergruppe i Gruppe F er personer med en samtidig psykisk

lidelse og et misbrug (’dobbeltdiagnose’) uden hverken fængselsophold eller

hjemløshed (gruppe 9), ligesom også gruppe 14 er personer med samtidig psy-

kisk lidelse og et misbrugsproblem, for denne gruppes vedkommende i kombi-

nation med enten et fængselsophold eller hjemløshed. Sammenlagt er der

17.000 mænd og 9.000 kvinder, der er klassificeret i gruppe F (gruppe 9 og

gruppe 14) på grund af dobbeltdiagnose bestående af en psykisk lidelse og et

samtidigt misbrug, eventuelt sammen med hjemløshed eller en fængselsdom

(gruppe 14).

Som tidligere nævnt har vi generelt indregnet alle personer med et fængselsop-

hold inden for fem år (og som samtidig har lav/ingen beskæftigelse og ikke er

under uddannelse) i gruppe F. Det skyldes, at de tidligere analyser viser, at der

blandt personer med et fængselsophold generelt er en høj andel, der også er

registreret på de øvrige risikoindikatorer. Blandt dem med en fængselsdom,

som ikke er registreret på de øvrige risikoindikatorer, antager vi endvidere, at

der vil være en del med en udiagnosticeret psykisk lidelse eller et misbrug. Ser

vi på undergrupperne i gruppe F (Tabel 4.3), er det en forholdsvis lille gruppe på

0,2 % af den mandlige befolkning, svarende til cirka 3.000 personer, der alene

er klassificeret i gruppe F på grund af et fængselsophold, mens den tilsvarende

gruppe udgør under 200 personer blandt kvinderne i gruppe F. Fraregnes grup-

pen på cirka 3.000 mænd og 200 kvinder, der alene er klassificeret i gruppe F

på grund af et fængselsophold, vil der således være cirka 26.000 mænd i

gruppe F, sammenlignet med godt 11.500 kvinder. Det er således ikke denne

gruppe, der er udslagsgivende for, at flere mænd end kvinder i befolkningen

indgår i gruppe F.

Ud over de mænd med et fængselsophold, der ikke er registreret på de øvrige

risikoindikatorer, indgår i gruppe F også cirka 4.000 mænd (og cirka 300 kvin-

der) med en fængselsdom, der også er registreret på en eller flere af de øvrige

risikoindikatorer. Disse mænd indgår i undergrupperne 11, 12, 13 og 14. Således

indgår i gruppe F sammenlagt cirka 7.000 mænd (og cirka 500 kvinder), der har

haft et fængselsophold inden for fem år. I rapportens Bilagsfigur 1.1 er vist an-

delen inden for denne gruppe (henholdsvis for mænd og kvinder), der er regi-

streret på de øvrige risikofaktorer, både inden for fem år og over det hidtidige

livsforløb. Blandt de mænd med et fængselsophold, som er inkluderet i gruppe

F, er 54,6 % også registreret på mindst én af de øvrige risikoindikatorer inden

for fem år, og 69,6 % målt over det hidtidige livsforløb. Blandt kvinder i gruppe F

med et fængselsophold er de tilsvarende andele henholdsvis 64,6 % og 78,7 %.

Det er disse høje andele, der er registeret på de øvrige risikoindikatorer, der ge-

nerelt ligger til grund for, at vi har inddraget gruppen af personer med en fæng-

selsdom inden for fem år (og som samtidig har lav/ingen beskæftigelse og ikke

er under uddannelse) i gruppen F med høj risiko for eksklusion.

Der er desuden cirka 2.500 mænd og 800 kvinder, der alene er klassificeret i

gruppe F på grund af hjemløshed (samt ingen/lav beskæftigelse), hvilket udgør

undergruppe 11 (Tabel 4.3).

Endelig indgår i gruppe F også undergrupperne 12 og 13, som er henholdsvis

personer med en psykisk lidelse og hjemløshed og/eller en fængselsdom, men

som ikke er registreret med et misbrug (gruppe 12) og personer, som er regi-

streret med et misbrug og hjemløshed og/eller et fængselsophold, men som

ikke er registreret med en psykisk lidelse (gruppe 13). I begge disse grupper er

der også flere mænd end kvinder.

Som nævnt kan personer i gruppe A og B også være registreret på risikoindika-

torerne for eksklusion, men er klassificeret i gruppe A eller B, hvis de samtidig

har en beskæftigelsesgrad på 0,5 eller derover, er selvstændige, eller er i gang

med en uddannelse. I Tabel 4.4 har vi opgjort andelen, der er registreret på de

forskellige risikoindikatorer i hver af de seks analysegrupper, for henholdsvis

mænd og kvinder. Vi har afgrænset denne opgørelse til aldersgruppen af 30-

49-årige, hvor de fleste har afsluttet uddannelse, og hvor få endnu har trukket

sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi har endvidere anvendt risikoindikatorerne

målt over det hidtidige livsforløb, da femårsindikatorerne er anvendt til at af-

grænse grupperne. Tabel 4.4 viser, at der både i gruppe A og B er en vis andel,

der er registreret på mindst én af risikoindikatorerne. I gruppe A gælder det 9,9

% blandt mænd og 11,8 % blandt kvinder, mens de tilsvarende andele i gruppe B

er henholdsvis 16,0 % og 13,4 %. Gruppe C er generelt defineret ved, at perso-

nerne er uden beskæftigelse, men samtidig ikke er registreret på risikoindikato-

rerne inden for de seneste fem år. Tabel 4.4 viser dog, at når vi går længere til-

bage, er der også i gruppe C en forholdsvis høj andel, der er registreret på risi-

koindikatorerne over det hidtidige livsforløb, dvs. for mindst fem år siden. Det

gælder 31,0 % af de 30-49-årige mænd og 24,3 % af de 30-49-årige kvinder i

gruppe C. Også i gruppe D og E er der en del, der er registeret på de øvrige risi-

koindikatorer. Det gælder særligt en betydelig del af mændene i gruppe E. Det

er gruppen, der består af personer med misbrug, men som ikke er registreret på

de øvrige risikoindikatorer inden for de sidste fem år. Der er dog 35,2 % af de

30-49-årige mænd i denne gruppe, der tidligere er registreret med en psykisk

lidelse, 15,2 % har været i hjemløshed, og 27,6 % har et tidligere fængselsop-

hold for mere end fem år siden. Det indikerer, at en del af mændene i gruppe E

har en profil, der ligner den for mændene i gruppe F. I gruppe F er der både

blandt mænd og kvinder en forholdsvis høj andel, der er registreret på hver af

risikoindikatorerne, dog med den undtagelse, at kun 10,1 % af kvinderne i

gruppe F har et tidligere fængselsophold, mens det gælder en væsentligt større

andel af mændene, hvor denne andel er 41,1 %.

Tabel 4.4

Risikoindikatorer for eksklusion målt over det hidtidige livsforløb, særskilt for analysegrupper og køn, 30-49-årige, procent og

antal

Mænd, 30-49 år

Psykisk

lidelse,

livsfor-

løb

Misbrug,

livsfor-

løb

Hjemløs-

hed

(her-

berg),

livsfor-

løb

Fæng-

selsop-

hold,

livsfor-

løb

Mindst

én risi-

koindi-

kator,

livsfor-

løb

Psykisk

lidelse,

livsfor-

løb

Kvinder, 30-49 år

Misbrug,

livsfor-

løb

Hjemløs-

hed

(her-

berg),

livsfor-

løb

Fæng-

selsop-

hold,

livsfor-

løb

Mindst

én risi-

koindi-

kator,

livsfor-

løb

Analysegrupper

A. Beskæftigede med erhvervskompe-

tencegivende uddannelse samt personer

med igangværende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangvæ-

rende uddannelse og uden psykisk li-

delse, misbrug eller kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklu-

sion og med lav/ingen beskæftigelse og

ingen igangværende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion,

lav/ingen beskæftigelse og ingen igang-

værende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende ud-

dannelse

I alt

6,8

3,0

0,3

1,8

9,9

11,3

1,0

0,1

11,8

9,7

5,4

1,2

4,7

16,0

12,6

1,7

0,4

0,3

13,4

21,9

9,6

2,6

8,7

31,0

23,0

2,9

0,9

0,5

24,3

100,0

16,0

4,0

7,2

100,0

7,2

1,6

0,5

100,0

35,2

100,0

15,2

27,6

100,0

48,4

100,0

14,7

8,2

100,0

78,5

83,2

42,9

41,1

100,0

90,4

87,3

39,4

10,5

100,0

11,9

6,3

1,6

3,8

16,7

2,3

0,6

0,2

17,5

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

4.2

Uddannelse og forsørgelse i analysegrupperne

Vi har endvidere inden for hver af analysegrupperne opgjort, om man har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Denne opgørelse har vi ligeledes af-

grænset til aldersgruppen af 30-49-årige, hvor de fleste har afsluttet uddan-

nelse. Gruppe A er generelt defineret som personer i beskæftigelse, der samti-

dig har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Desuden indgår selvstæn-

dige og personer med igangværende uddannelse i gruppe A. Denne lille andel

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i gruppe A vil derfor være at

finde blandt de selvstændige og i den lille gruppe blandt de 30-49-årige, der

fortsat er i gang med en uddannelse. På tilsvarende vis er gruppe B generelt de-

fineret som dem i beskæftigelse uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse. I grupperne C, D, E og F kan både indgå personer med og personer uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 4.5 viser her, at hovedpar-

ten i disse grupper er uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det gæl-

der både blandt mænd og kvinder, dog med undtagelse af kvinder i gruppe D

(personer med en psykisk lidelse og med en beskæftigelsesgrad på 0 eller un-

der 0,5, som ikke er registreret på de øvrige risikoindikatorer). Blandt kvinder i

denne gruppe har halvdelen en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens

det samme kun gælder godt en tredjedel af mændene i denne gruppe. I gruppe

F er 74,1 % af de 30-49-årige mænd og 67,3 % af de 30-49-årige kvinder uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Endelig har vi også set på andelen, der modtager forskellige overførselsydelser i

de forskellige grupper (Tabel 4.6). Også denne opgørelse har vi afgrænset til al-

dersgruppen af 30-49-årige. I grupperne C-F er det generelt en høj andel og i

grupperne D-F næsten alle, der har modtaget mindst én af ydelserne i løbet af

2021. I gruppe C er der en del modtagere af førtidspension med 33,0 % blandt

de 30-49-årige mænd og 30,2 % af de 30-49-årige kvinder i gruppe C. Denne

andel er lidt højere end andelen af kontanthjælpsmodtagere, der udgør 22,2 %

og 27,4 % blandt henholdsvis mænd og kvinder i gruppe C. Det tyder på, at

gruppe C er sammensat af forskellige grupper, og at der i gruppen formentlig

også er en del, der er uden for arbejdsmarkedet på grund af andre forhold, som

fx kronisk fysisk sygdom og forskellige former for handicap. I gruppe F – grup-

pen med høj risiko for eksklusion – har 93,4 % af mændene og 97,5 % af kvin-

derne modtaget mindst én af ydelserne i tabellen. Den største gruppe har mod-

taget kontanthjælp med 51,9 % blandt mænd og 53,6 % blandt kvinder i gruppe

F (30-49-årige), mens henholdsvis 34,9 % af mændene og 37,5 % af kvinderne

modtager førtidspension. På trods af den høje kompleksitet i problematikkerne i

gruppen (hvoraf mange har en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem)

er det således hovedparten af de 30-49-årige i gruppe F, der fortsat er i kon-

tanthjælpssystemet.

Tabel 4.5

Erhvervskompetencegivende uddannelse, særskilt for analysegrupper og køn, 30-49-årige, procent og antal

Mænd, 30-49 år

Ingen er-

hvervs-

komp. udd.

Erhvervs-

komp. udd.

I alt,

procent

I alt,

antal (N)

Ingen er-

hvervs-

komp. udd.

Kvinder, 30-49 år

Erhvervs-

komp. udd.

I alt,

procent

I alt,

antal (N)

Analysegrupper

A. Beskæftigede med erhvervskompetencegi-

vende uddannelse samt personer med igangvæ-

rende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetencegi-

vende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende uddan-

nelse og uden psykisk lidelse, misbrug eller kom-

pleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion og

med lav/ingen beskæftigelse og ingen igangvæ-

rende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/ingen

beskæftigelse og ingen igangværende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse

og ingen igangværende uddannelse

I alt

3,5

96,5

100

511.724

2,7

97,3

100

534.561

100,0

0,0

100

136.819

100,0

0,0

100

77.418

62,7

37,3

100

44.927

53,0

47,0

100

63.450

62,5

37,5

100

16.301

49,8

50,2

100

29.115

66,3

33,7

100

5.374

62,6

37,4

100

1.643

74,1

28,3

25,9

71,7

100

13.239

728.384

67,3

20,3

32,7

79,7

100

4.550

710.737

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 4.6

Andel med ydelser, særskilt for analysegrupper, 30-49-årige mænd og kvinder, procent

Dagpenge

Sygedag-

penge

Kontant-

hjælp mv.

Fleksjob mv.

Førtidspen-

sion

SU el. vok-

senlærling

Ydelse, i alt

Beregningsgrund-

lag, antal pers. i alt

A. Beskæftigede med er-

hvervskompetencegivende

uddannelse samt personer

med igangværende uddan-

nelse

B. Beskæftigede uden er-

hvervskompetencegivende

uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller

igangværende uddannelse og

uden psykisk lidelse, misbrug

eller kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kom-

pleks eksklusion og med

lav/ingen beskæftigelse og in-

gen igangværende uddan-

nelse

E. Misbrug uden kompleks

eksklusion, lav/ingen beskæf-

tigelse og ingen igangvæ-

rende uddannelse

F. Kompleks eksklusion,

lav/ingen beskæftigelse og in-

gen igangværende uddan-

nelse

I alt

7,0

8,7

15,4

21,7

1,3

1,7

1,1

2,7

0,1

3,6

5,0

24,9

34,3

511.724

534.561

8,9

9,3

17,0

18,6

4,6

6,5

5,0

9,6

1,8

2,1

1,5

3,4

34,2

43,0

136.819

77.418

10,3

11,2

6,6

8,1

22,2

27,4

2,3

3,6

33,0

30,2

2,4

7,3

69,2

77,4

44.927

63.450

6,7

7,4

12,1

13,5

37,8

43,5

15,3

16,6

38,6

29,4

2,0

3,4

95,9

95,4

16.301

29.115

11,6

8,0

11,9

10,5

48,3

48,7

8,6

10,9

23,8

29,9

2,2

3,8

91,3

95,9

5.374

1.643

4,4

3,0

7,2

6,5

51,9

53,6

6,2

7,6

34,9

37,5

2,0

3,1

93,4

97,5

13.239

4.550

7,5

8,9

14,9

19,7

5,3

6,6

2,4

4,2

4,1

4,6

3,0

5,0

32,7

42,2

728.384

710.737

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

4.3

Fordeling på herkomst i analysegrupperne

Vi har også set på fordelingen efter herkomst inden for de seks analysegrupper

(Tabel 4.7). Her har vi sondret mellem tre grupper – om personen har dansk

baggrund, vestlig baggrund/ikke-MENAPT-baggrund, eller om personen har

MENAPT-baggrund. MENAPT er en samlet betegnelse for landene i Mellem-

østen og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet.

Tabel 4.7 viser, at både gruppen med vestlig/ikke-MENAPT-baggrund og grup-

pen med MENAPT-baggrund er underrepræsenteret i gruppe A – de beskæfti-

gede med en erhvervskompetencegivende uddannelse samt dem med igang-

værende uddannelse. Derimod er begge grupper overrepræsenterede både i

gruppe B (gruppen af beskæftigede uden en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse), og gruppe C (gruppen uden beskæftigelse, men som ikke er registre-

ret på risikoindikatorerne). Det gælder både blandt mænd og kvinder. En del af

forklaringen bag den forholdsvis store gruppe C uden beskæftigelse, men som

ikke er registreret på risikoindikatorerne for eksklusion, skal således findes i, at

denne gruppe også indeholder en forholdsvis stor gruppe af personer med ind-

vandrerbaggrund, som står uden for arbejdsmarkedet, men som ikke er regi-

streret med fx psykiske lidelser, misbrugsproblemer og lignende.

Gruppen af personer med vestlig/ikke-MENAPT-baggrund er derimod generelt

underrepræsenteret i grupperne D, E og F i forhold til gruppens befolkningsan-

del. Når gruppen med vestlig/ikke-MENAPT-baggrund generelt er underrepræ-

senteret i grupperne, der er registreret på risikoindikatorerne for eksklusion,

skyldes det formentlig, at vi i gruppen med vestlig/ikke-MENAPT-baggrund for-

trinsvis finder en stor gruppe af arbejdskraftmigranter, der primært er kommet

til landet for at søge arbejde, men som ikke i væsentlig grad har problemer med

psykiske lidelser, misbrug og lignende.

Ser vi på MENAPT-gruppen, er denne gruppe derimod blandt mændene væ-

sentligt overrepræsenteret i både gruppe D og F forhold til deres befolknings-

andel, mens de i gruppe E ligger nogenlunde svarende til (lidt under) gruppens

befolkningsandel. Blandt kvinderne er MENAPT-gruppen ligesom blandt mæn-

dene overrepræsenteret i gruppe D, men derimod underrepræsenteret i gruppe

E og F. Disse mønstre viser, at en betydelig gruppe af mænd med MENAPT-

baggrund har en forholdsvis høj risiko for eksklusion, og at denne gruppe såle-

des er overrepræsenteret i gruppen med høj risiko for eksklusion. Der er overre-

præsentation af kvinder i MENAPT-gruppen i gruppe D, der primært er karakte-

riseret ved psykiske lidelser, mens færre er registreret i gruppe E og F. Det skyl-

des særligt en lavere andel med misbrugsproblemer blandt kvinder med ME-

NAPT-baggrund sammenlignet med mændene.

Tabel 4.7

Fordeling på herkomst, særskilt for analysegrupper, 18-64-årige

mænd og kvinder, procent

Dansk

Vest-

lig/ikke

-ME-

NAPT

ME-

NAPT

I alt,

procent

Bereg-

nings-

grundlag

(N)

Mænd, 18-64 år

A. Beskæftigede med erhvervskompetence-

givende uddannelse samt personer med

igangværende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetence-

givende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende

uddannelse og uden psykisk lidelse, misbrug

eller kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion

og med lav/ingen beskæftigelse og ingen

igangværende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/in-

gen beskæftigelse og ingen igangværende

uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæfti-

gelse og ingen igangværende uddannelse

Mænd, 18-64 år, i alt

Kvinder, 18-64 år

A. Beskæftigede med erhvervskompetence-

givende uddannelse samt personer med

igangværende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetence-

givende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende

uddannelse og uden psykisk lidelse, misbrug

eller kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion,

lav/ingen beskæftigelse og ingen igangvæ-

rende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/in-

gen beskæftigelse og ingen igangværende

uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæfti-

gelse og uden igangværende uddannelse

Kvinder, 18-64 år, i alt

87,0

9,6

3,4

100

1.200.843

88,2

8,1

3,8

100

1.177.138

69,4

21,3

9,2

100

359.032

73,1

14,6

12,3

100

147.187

79,0

7,5

13,5

100

39.867

88,9

5,8

5,3

100

14.731

79,4

82,8

7,3

11,3

13,3

6,0

100

28.981

1.766.936

72,8

20,6

6,7

100

245.475

72,0

14,6

13,4

100

196.397

82,2

7,9

9,9

100

65.836

93,1

6,0

1,0

100

5.426

88,5

83,1

7,0

11,6

4,4

5,3

100

11.770

1.725.747

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

4.4

Opsamling

I dette kapitel har vi tegnet et billede af et spektrum af risikoen for social eks-

klusion blandt mænd og kvinder i befolkningen. Ud fra registeroplysningerne er

befolkningen blevet inddelt i seks analysegrupper, der spænder fra personer

med lav risiko for social eksklusion til personer med en høj risiko for social eks-

klusion.

Gruppen, der defineres som dem med den højeste risiko for social eksklusion, er

defineret som personer, der har lav/ingen beskæftigelse, og som er derudover

er registreret med en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem (’dobbelt-

diagnose’) og/eller med hjemløshed og/eller et fængselsophold inden for fem år.

Denne gruppe er generelt større blandt mænd end kvinder og udgøres i alt af

cirka 28.000 mænd og knap 12.000 kvinder. Det svarer til henholdsvis 1,6 og 0,7

% af hele befolkningen af mænd og kvinder mellem 18 og 64 år.

Den væsentligste faktor i forhold til, at flere mænd end kvinder indgår i gruppen

med høj risiko for eksklusion, er, at væsentligt flere mænd end kvinder har en

dobbeltproblematik mellem både psykisk lidelse og et misbrugsproblem. Noget

af forskellen kan desuden tilskrives, at både hjemløshed og fængselsophold op-

træder hyppigere blandt mænd og kvinder.

Når vi har inkluderet personer med et fængselsophold inden for fem år i grup-

pen med høj risiko for eksklusion, skyldes det, at hovedparten med et fængsels-

ophold også har en psykisk lidelse, et misbrugsproblem og/eller har været i

hjemløshed og dermed har tegn på kompleks eksklusion. En følsomhedsanalyse

viser, at hvis en delgruppe af personer, der alene har haft et fængselsophold in-

den for fem år (og ingen/lav beskæftigelse), men som ikke er registreret på de

øvrige risikoindikatorer for eksklusion (psykisk lidelse, misbrug og hjemløshed),

udelades fra gruppen med ’høj risiko for eksklusion’, består denne gruppe i ste-

det af cirka 25.000 mænd og 11.500 kvinder. Det er således ikke personer med

fængselsophold, der er udslagsgivende for den højere andel af mænd end kvin-

der med høj risiko for eksklusion, ud fra undersøgelsens definition af denne

gruppe.

Geografiske mønstre

I dette kapitel afdækker vi de geografiske mønstre i risikoen for eksklusion

blandt mænd, hvor vi ligesom i de øvrige kapitler sammenligner med de tilsva-

rende mønstre blandt kvinder. Vi ser på fordelingen på de seks analysegrup-

per (jf. kapitel 4) inden for kategorier af by- og landkommuner samt inden for

de fem regioner. Derefter ser vi mere specifikt på fordelingerne på kommune-

niveau, hvorved mere lokale mønstre træder frem.

5.1

By og land

I Tabel 5.1 er opgjort fordelingen på de seks analysegrupper inden for fem kom-

munetyper, hvor kommunerne er opdelt i henholdsvis hovedstadskommuner,

storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner.

Opgørelsen er foretaget for aldersgruppen af 18-64-årige under ét.

Tabel 5.1 viser, at både blandt mænd og kvinder er det i landkommunerne, at vi

finder de højeste andele i grupperne uden for arbejdsmarkedet (gruppe C-F), li-

gesom det tilsvarende er i landkommunerne, at vi finder den laveste andel i be-

skæftigelse med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller igangvæ-

rende uddannelse (gruppe A). Det er også i landkommunerne, at vi finder den

højeste andel med kompleks eksklusion (gruppe F) blandt mændene med 1,9 %

(0,8 % blandt kvinder), mens den laveste andel findes i oplandskommunerne

med 1,3 % (0,6 % blandt kvinder). Forskellene mellem kommunekategorierne

skal dog ikke overbetones, da en næsten ligeså høj andel med kompleks eksklu-

sion findes blandt mænd i provinsbykommuner med 1,8 % (0,8 % blandt kvinder)

og i kategorien af øvrige storbykommuner (uden for København) med 1,7 % (0,7

% blandt kvinder). I hovedstadskommunerne set under ét er denne andel 1,5 %

(0,6 % blandt kvinder). Det er også i landkommunerne, at vi finder den højeste

andel i gruppe B, som er beskæftigede uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse med 22,1 % blandt mænd (15,3 % blandt kvinder), mens denne an-

del er lavest i kategorien af øvrige storbykommuner med 15,7 % blandt mænd

(11,0 %) blandt kvinder. Endelig finder vi i landkommunerne også den højeste

andel i analysegruppe C – gruppen uden beskæftigelse eller igangværende ud-

dannelse, men som ikke er registreret på risikoindikatorerne for eksklusion in-

den for de seneste fem år – med 10,0 % blandt mænd (14,3 % blandt kvinder),

mens denne andel blandt mændene er lavest i provinsbykommuner og oplands-

kommuner med 7,8 % i begge kategorier.

Opdelingen i kommunetyper er baseret på Danmarks Statistiks klassifikation af kommunegrupper:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper

Tabel 5.1

Fordeling på analysegrupper, særskilt for kommunetyper, 18-64-årige mænd og kvinder, procent

Hovedstadskomm.

Mænd

Kvinder

Storbykommune

Mænd

Kvinder

Provinsbykommune

Mænd

Kvinder

Oplandskommune

Mænd

Kvinder

Landkommune

Mænd

Kvinder

Analysegrupper

A. Beskæftigede med erhvervskompetencegi-

vende uddannelse samt personer med igangvæ-

rende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetencegi-

vende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende ud-

dannelse og uden psykisk lidelse, misbrug eller

kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion og

med lav/ingen beskæftigelse og ingen igangvæ-

rende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/ingen

beskæftigelse og ingen igangværende uddan-

nelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse

og ingen igangværende uddannelse

I alt

67,5

71,9

71,4

73,8

66,2

68,7

66,3

68,4

62,4

64,5

20,3

14,6

15,7

11,0

20,9

14,5

21,7

14,8

22,1

15,3

8,0

9,5

8,3

10,8

7,8

11,5

7,8

11,9

10,0

14,3

1,9

3,2

2,2

3,5

2,4

4,2

2,2

3,9

2,6

4,6

0,8

0,2

0,8

0,3

0,9

0,3

0,8

0,3

1,0

0,4

1,5

100

0,6

100

1,7

100

0,7

100

1,8

100

0,8

100

1,3

100

0,6

100

1,9

100

0,8

100

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Opgørelsen i Tabel 5.1 viser således generelt en tendens til, at der i landkommu-

nerne er en lidt højere andel i gruppen i beskæftigelse uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse (ufaglært arbejde) og ligeledes en højere andel i risiko

for eksklusion end i de øvrige kommunekategorier – både blandt mænd og kvin-

der, ligesom disse andele generelt er højere blandt mænd end kvinder. Opgørel-

serne viser dog samtidig, at både gruppen af mænd i beskæftigelse uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse og grupperne med højere risiko for eks-

klusion generelt er at finde i både land og by.

5.2

Fordeling på regioner og kommuner

I Tabel 5.2 har vi opgjort fordelingen på analysegrupperne særskilt for mænd og

kvinder inden for hver af regionerne for gruppen af 18-64-årige under ét. Når vi

ser på andelen i de forskellige analysegrupper, er der blandt mændene ikke

markante forskelle mellem de fem regioner. Ser vi på andelen med kompleks

eksklusion (gruppe F), er denne andel blandt mændene højest i Region Nordjyl-

land med 1,9 % og lavest i Region Hovedstaden med 1,5 %, mens den er 1,6 %

hver af de øvrige regioner. Denne andel er generelt lavere blandt kvinderne,

men heller ikke blandt kvinderne er der nogen markant variation mellem regio-

nerne med den højeste andel på 0,8 % i Region Syddanmark og den laveste an-

del på 0,6 % i Region Hovedstaden, mens andelen er 0,7 % i hver af de øvrige

regioner. Andelen i gruppe E (misbrug uden beskæftigelse eller igangværende

uddannelse og uden kompleks eksklusion) er ligeledes generelt højere blandt

mænd end kvinder i alle regionerne, men også for andelen i denne gruppe er der

ikke nogen markant variation mellem regionerne – hverken blandt mænd eller

kvinder. I grupperne C og D er andelen generelt højest blandt kvinderne. Her er

der blandt mændene heller ikke nogen markant forskel på tværs af regionerne,

mens andelene i disse grupper blandt kvinderne varierer mere på tværs af regi-

onerne med en tendens til at være lavere blandt kvinder i Region Hovedstaden

end blandt kvinder i de øvrige regioner.

Ser vi på gruppe A og B, er andelen i gruppe A (beskæftigede med erhvervs-

kompetencegivende uddannelse samt personer med igangværende uddan-

nelse) blandt mændene højest i Region Midtjylland med 68,4 % og lavest i Re-

gion Sjælland med 63,2 %. Der er tilsvarende en højere andel af mænd i gruppe

B (beskæftigede uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) i Region

Sjælland med 22,4 %, mens denne andel blandt mænd er lavest i Region Nord-

jylland med 19,3 %. Sidstnævnte andel i beskæftigelse, men uden en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse er som tidligere nævnt væsentligt lavere

blandt kvinder end blandt mænd, og der er kun en meget lille forskel mellem re-

gionerne på denne andel blandt kvinderne, med den højeste andel på 14,7 %

blandt kvinder i Region Hovedstaden og den laveste andel på 13,3 % blandt

kvinder i Region Nordjylland.

Tabel 5.2

Fordeling på analysegrupper, særskilt for regioner, 18-64-årige mænd og kvinder, procent

Region

Hovedstaden

Mænd

Kvinder

Region Sjælland

Region

Syddanmark

Mænd

Kvinder

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Analysegrupper

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

A. Beskæftigede med erhvervskompetencegi-

vende uddannelse samt personer med igangvæ-

rende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetencegi-

vende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende ud-

dannelse og uden psykisk lidelse, misbrug eller

kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion og

med lav/ingen beskæftigelse og ingen igangvæ-

rende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/ingen

beskæftigelse og ingen igangværende uddan-

nelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse

og ingen igangværende uddannelse

I alt

67,2

71,4

63,2

67,4

65,6

67,3

68,4

70,3

67,5

69,4

20,4

14,7

22,4

14,5

20,3

14,3

19,5

13,8

19,3

13,3

8,1

9,8

9,3

13,1

8,5

12,2

7,8

11,5

8,6

12,4

2,0

3,3

2,4

3,9

2,7

5,0

2,1

3,5

2,3

3,8

0,8

0,3

1,0

0,4

1,0

0,4

0,7

0,3

0,8

0,3

1,5

100

0,6

100

1,6

100

0,7

100

1,9

100

0,8

100

1,6

100

0,7

100

1,6

100

0,7

100

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år. Beskæftigelse og uddannelse er målt det seneste år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Når vi ikke finder væsentlige forskelle mellem regionerne i andelen i de forskel-

lige grupper, skyldes det i høj grad, at variationen er mere lokal og i højere grad

gør sig gældende mellem forskellige kommuner inden for de enkelte regioner.

Det ses af Figur 5.1-5.4, der viser fordelingerne på kommuneniveau. I Figur 5.1

og 5.2 er for henholdsvis mænd og kvinder opgjort andelen i gruppe F.

Vi har også opgjort andelen på kommuneniveau i analysegruppe D, E og F under

ét (dvs. dem, der er registeret på risikoindikatorerne for eksklusion, fraregnet

dem i beskæftigelse eller med igangværende uddannelse) for henholdsvis

mænd (Figur 5.3) og kvinder (Figur 5.4). På landsplan er denne samlede andel i

grupperne D, E og F mere ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, da den hø-

jere andel af mænd i gruppe E og F opvejes af en højere andel af kvinder i

gruppe D. Figur 5.3 og 5.4 viser, at der ligesom for andelen i gruppe F, er en

markant variation mellem kommunerne i andelen i grupperne D, E og F under ét.

Samtidig følger de geografiske fordelinger blandt mænd og kvinder i vid ud-

strækning samme mønster, da det er nogenlunde de samme kommuner, der har

en overrepræsentation af både mænd og kvinder i de tre analysegrupper set

under ét.

I Figur 5.1 og 5.2 er opgjort andelen i gruppe F i hver kommune for den samlede

gruppe af 18-64-årige mænd (Figur 5.1) og 18-64-årige kvinder (Figur 5.2). An-

delen i gruppe F er generelt højere blandt mænd end kvinder, hvilket som tidli-

gere nævnt skyldes en kombination af at flere mænd end kvinder er registreret

med ’dobbeltdiagnose’ mellem en samtidig psykisk lidelse og et misbrug, samt

at flere mænd har været i hjemløshed eller har haft et fængselsophold.

Ser vi på andelen af de 18-64-årige mænd i gruppe F på tværs af kommunerne

(Figur 5.1) er denne andel generelt højest i en række kommuner på Vest- og

Sydsjælland, Lolland-Falster, på Sydfyn, i Syd- og Sønderjylland samt på Mors

og Bornholm. Det er overvejende kommuner med forholdsvis lave gennemsnits-

indkomster, og som i forskellige sammenhænge ofte betegnes som ’udkants-

kommuner’. De laveste andele findes derimod særligt i hovedstadens nordlige

omegnskommuner, samt i nogle af kommunerne rundt om Aarhus. Det er gene-

relt kommuner med forholdsvis høje gennemsnitsindkomster. Det ses også, at

der inden for de enkelte regioner både er kommuner med høje og lave andele.

Det ses fx tydeligt i hovedstadsområdet, hvor andelen som nævnt er lav i en

række nordlige omegnskommuner, mens andelen er forholdsvis høj i København

og en række vestegnskommuner. Samme tendens ses fx i Region Sjælland, hvor

andelene som nævnt er høje i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland-

Falster, mens andelene omvendt er lave i nogle af kommunerne tættest på ho-

vedstaden.

Blandt kvinder er andelen i gruppe F som tidligere nævnt generelt væsentligt la-

vere end blandt mænd, hvilket også afspejles i generelt lavere andele på tværs

af kommunerne blandt kvinder (Figur 5.2) end blandt mænd (Figur 5.1). Af hen-

syn til sammenligneligheden mellem mænd og kvinder har vi anvendt samme

procentvise inddeling af kategorierne i de to figurer. Særligt i forhold til kommu-

nerne med de laveste andele ses samme mønster blandt kvinderne som blandt

mændene med de laveste andele i hovedstadens nordlige omegnskommuner

samt enkelte af kommunerne rundt om Aarhus, mens der ikke er samme mar-

kante mønster blandt kvinderne som blandt mændene i forhold til kommunerne

med de højeste andele, hvor kun enkelte kommuner (fx Lolland-Falster) skiller

sig ud med en højere andel end de fleste øvrige kommuner. Her spiller det ind,

at andelen i gruppe F generelt er lavere blandt kvinder end blandt mænd, og når

vi i Figur 5.2 for kvinder har benyttet samme kategoriinddeling (ens procentin-

tervaller) som i Figur 5.1, træder forskellen mellem kommunerne med de relativt

højeste andele i gruppe F blandt kvinderne ikke tydeligt frem. I rapportens Bi-

lagsfigur 1.2 har vi afbildet fordelingen af kvinder i gruppe F på kommuneniveau,

og hvor vi har anvendt en specifik kategoriinddeling tilpasset niveauet i gruppe

F blandt kvinderne, der i tydeligere viser differentieringen mellem kommunerne i

andelen af kvinder i gruppe F. Her ses, at det i vid udstrækning er de samme

kommuner, der har de relativt højeste andele af mænd i gruppe F, der også har

de højeste andele af kvinder i gruppe F. Den procentvis højere andel af mænd i

gruppe F betyder dog, at der antalsmæssigt vil være flere mænd end kvinder i

gruppe F i disse kommuner.

Figur 5.1

Andel af 18-64-årige mænd i analysegruppe F (høj risiko for

eksklusion), særskilt for kommuner

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 5.2

Andel af 18-64-årige kvinder i analysegruppe F (høj risiko for

eksklusion), særskilt for kommuner

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Når vi ser på den samlede andel af 18-64-årige mænd i analysegrupperne D, E

og F (Figur 5.3), er det i vid udstrækning samme geografiske mønster, der gør

sig gældende, som for andelen i gruppe F. Den samlede andel af mænd i disse

grupper er højest i en række kommuner på Vest- og Sydsjælland, på Lolland-

Falster, på Sydfyn og på Langeland, i Syd- og Sønderjylland, samt på Mors og

Bornholm. De laveste andele finder vi derimod blandt andet i en række nord-

sjællandske kommuner, samt nogle af kommunerne rundt om Aarhus og enkelte

kommuner i nærheden af andre større byer. Der er dog også enkelte undtagel-

ser fra det generelle mønster, idet andelene også er lave i enkelte af de vestjy-

ske kommuner, der ligger forholdsvis langt fra de større byer. Det er kommuner,

der gennem en lang årrække har haft en relativt lav arbejdsløshed, hvilket for-

mentlig afspejler sig i en forholdsvis lav andel i grupperne med risiko for eksklu-

sion, der som tidligere nævnt også er afgrænset ud fra en lav beskæftigelses-

grad.

Andelen i grupperne D, E og F set under ét er generelt nogenlunde lige høj

blandt mænd og kvinder. Det skyldes som tidligere nævnt, at mens der er for-

holdsvis flere mænd end kvinder i gruppe E og F, er der omvendt flere kvinder

end mænd i gruppe D. Når vi ser på den kommunevise fordeling blandt kvin-

derne (Figur 5.4), er det i vid udstrækning et lignende geografisk mønster, vi

finder blandt kvinderne som blandt mændene. Også blandt kvinderne finder vi

således forholdsvis høje andele i grupperne D, E og F i en række kommuner på

Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster, Fyn, Syd- og Sønderjylland samt på Mors

og Bornholm, mens vi primært finder kommunerne med de laveste andele blandt

hovedstadens nordlige omegnskommuner, kommunerne tættest på København i

Region Sjælland, samt i omegnskommuner rundt om Aarhus og enkelte andre

større byer.

Figur 5.3

Andel af 18-64-årige mænd i analysegrupperne D, E, F,

særskilt for kommuner

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 5.4

Andel af 18-64-årige kvinder i analysegrupperne D, E, F,

særskilt for kommuner

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

5.3

Fordeling på boligtype

Ud over forskellene på tværs af kommuner vil der også være en betydelig varia-

tion i andelen i risiko for eksklusion inden for de enkelte byer og kommuner, fx

mellem høj- og lavindkomstområder. Det ligger generelt uden for undersøgelsen

at afdække sådanne lokale forskelle inden for kommunerne, fx på tværs af post-

numre, boligområder og lignende. For at belyse et aspekt af denne form for

geografisk variation har vi foretaget en opgørelse af andelen inden for hver af

analysegrupperne, der bor i almene boliger og ikke-almene boliger. I Figur 5.5 er

vist andelen af de 18-64-årige mænd og kvinder, der bor i en almen bolig, inden

for hver af analysegrupperne.

Figur 5.5

Andelen af 18-64-årige mænd og kvinder, der bor i en almen

bolig, særskilt for analysegrupper, procent

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

19 19

Gruppe E

Gruppe F

Anm.:

Kilde:

Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Boligtypen er op-

gjort for 2021.

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 5.5 viser, at der er en stor forskel mellem grupperne på andelen, der bor i

almen bolig, idet disse andele er markant lavere i gruppe A og B end i gruppe C,

D, E og F. Der er dog ikke væsentlige forskelle inden for de enkelte grupper på

andelen af mænd og kvinder, der bor i en almen bolig. I gruppe F er denne andel

37,5 % blandt mænd og 41,4 % blandt kvinder. Noget af denne forholdsvis lille

forskel kan tilskrives, at flere mænd end kvinder er i fængsel eller opholder sig

på en boform for borgere i hjemløshed og således ikke er registreret med en

bolig. Differentieringen i forhold til boligtyper viser sig således primært mellem

analysegrupperne end mellem mænd og kvinder.

5.4

Opsamling

Analyserne i kapitel 5 viser generelt, at der er en stor geografisk variation i risi-

koen for eksklusion. Det gælder både blandt mænd og kvinder. Forholdsmæs-

sigt findes de højeste andele af både mænd og kvinder med høj risiko for eks-

klusion i områder på Vest- og Sydsjælland, på Lolland-Falster, på Sydfyn og på

Langeland, i Syd- og Sønderjylland samt på Mors og Bornholm. Det er overve-

jende kommuner med relativt lave gennemsnitsindkomster. Der er også en for-

holdsvis høj andel med risiko for eksklusion i de centrale og vestlige dele af ho-

vedstadsområdet. Selvom de geografiske forskelle i risikoen for eksklusion i vid

udstrækning følges ad for mænd og kvinder, betyder den procentvist højere an-

del af mænd i høj risiko for eksklusion (analysegruppe F) dog samtidig, at der

antalsmæssigt flere mænd end kvinder i høj risiko for eksklusion i de førnævnte

områder. De laveste andele med høj risiko for eksklusion finder vi derimod i en

række nordsjællandske kommuner og i nogle af kommunerne rundt om Aarhus,

hvilket generelt er kommuner med forholdsvis høje gennemsnitsindkomster.

Familie og børn

I dette kapitel ser vi på forhold omkring familie og børn blandt mænd og kvinder.

Her benytter vi registeroplysninger om husstandstype og skelner mellem fire ty-

per af husstande: par uden hjemmeboende børn, par med hjemmeboende børn,

enlige uden hjemmeboende børn og enlige med hjemmeboende børn. Vi afdæk-

ker, hvad der kendetegner sammensætningen på husstandstype for mænd og

kvinder i forskellige aldersgrupper. Vi ser også på andelen, der er registreret på

risikoindikatorerne for eksklusion, set i forhold til husstandstypen, ligesom vi

også opgør husstandstypen inden for de forskellige analysegrupper – ligeledes

for mænd og kvinder.

6.1

Familietype, køn og alder

I Tabel 6.1 er opgjort husstandstypen særskilt for mænd og kvinder inden for de

forskellige aldersgrupper. Der er generelt flere mænd end kvinder, som er enlige

uden hjemmeboende børn. For hele gruppen af 18-64-årige gælder det 36,6 %

af mændene mod 25,8 % af kvinderne. Forskellen er særlig markant blandt de

25-29-årige og de 30-49-årige. Blandt de 25-29-årige mænd er 51,9 % enlige

uden hjemmeboende børn, mens den tilsvarende andel er 34,3 % blandt kvinder

i samme aldersgruppe. Blandt de 30-49-årige mænd er 29,9 % enlige uden

hjemmeboende børn, mens det tilsvarende gælder 13,6 % blandt kvinder i

samme aldersgruppe. Forskellen i andelen af enlige uden hjemmeboende børn

mellem kønnene afspejler sig tilsvarende i, at en væsentlig større del af kvin-

derne end mændene bor i en husstand som enlige med hjemmeboende børn.

Eksempelvis gælder dette 14,7 % blandt de 30-49-årige kvinder mod 2,9 %

blandt mænd i samme aldersgruppe. Andelen af mænd og kvinder, der bor i

husstande med par med hjemmeboende børn er nogenlunde den samme for al-

dersgruppen af 18-64-årige som helhed, og for denne kategori består den væ-

sentligste forskel mellem kønnene i, at andelen er forskudt aldersmæssigt, såle-

des at andelen i husstande med par med hjemmeboende børn blandt de 25-29-

årige og de 30-49-årige er højere blandt kvinder end blandt mænd, mens denne

andel blandt de 50-64-årige er højere blandt mænd end kvinder. Det afspejler

generelt en forholdsmæssig overvægt af parhusstande, hvor manden er lidt æl-

dre end kvinden.

Tabel 6.1

Husstandstype særskilt for køn og aldersgrupper (18-64 år), procent

Par u.

hjb.

børn

Par m.

hjb.

børn

Enlige

u. hjb.

børn

Enlige

m. hjb.

børn

I alt,

pro-

cent

Bereg-

nings-

grundlag

(N)

Mænd

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

Kvinder

18-24 år

25-29 år

30-49 år

50-64 år

18-64 år, i alt

Anm.:

Kilde:

25,3

28,6

11,6

45,4

26,6

2,7

19,2

55,6

23,1

34,7

72,0

51,9

29,9

29,2

36,6

0,1

0,3

2,9

2,4

2,1

100

171.529

205.068

728.384

569.404

1.674.385

32,5

29,7

11,2

52,6

29,9

5,6

30,7

60,5

14,9

35,3

60,1

34,3

13,6

27,2

25,8

1,8

5,3

14,7

5,4

9,0

100

183.624

194.344

710.737

569.532

1.658.236

I opgørelsen er udeladt 160.061 18-24-årige (92.551 mænd og 67.510 kvinder), der selv er registreret som hjemmeboende

børn. Husstandstypen er opgjort for 2021.

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

6.2

Familietype og risiko for eksklusion

I dette afsnit ser vi på sammenhængen mellem, om man er registreret på risiko-

indikatorerne for eksklusion, og hvilken husstandstype man bor i. Vi ser også på

fordelingen på husstandstype inden for de seks analysegrupper. Tabel 6.2 viser

andelen blandt henholdsvis mænd og kvinder i de forskellige husstandstyper,

der er registreret på hver af risikoindikatorerne for eksklusion, samt på mindst

én af risikoindikatorerne, henholdsvis i løbet af de seneste fem år og over det

hidtidige livsforløb.

Tabel 6.2 viser, at der både blandt mænd og kvinder er en betydelig variation

mellem husstandstyperne i andelen, der er registreret på risikoindikatorerne.

Disse andele er generelt væsentligt højere blandt enlige med eller uden hjem-

meboende børn, end i parfamilier generelt (med eller uden børn). Dette mønster

finder vi blandt både mænd og kvinder. Den højeste andel, der er registreret på

mindst én af risikoindikatorerne over det hidtidige livsforløb, finder vi blandt en-

lige mænd uden hjemmeboende børn, hvor denne andel er 25,9 %, mens ande-

len registreret på risikoindikatorerne er 18,3 % blandt enlige mænd med hjem-

meboende børn. Blandt enlige kvinder er derimod en lige stor andel, 23,4 %, der

er registreret på mindst en af risikoindikatorerne i gruppen af enlige kvinder

uden hjemmeboende børn og 24,0 % i gruppen af enlige kvinder med hjemme-

boende børn. Det er formentlig tegn på en positiv selektionseffekt i den relativt

lille gruppe af enlige mænd med hjemmeboende børn, hvor en lavere andel er

registreret på risikoindikatorerne end blandt enlige kvinder med hjemmeboende

børn, hvor der ikke er tegn på en sådan selektionseffekt. Det afspejler generelt,

at børnene i familier, hvor forældrene ikke bor sammen, i langt de fleste tilfælde

bor hos moderen. En negativ selektionseffekt kan derimod gøre sig gældende i

forhold til enlige mænd uden hjemmeboende børn, hvor vi som nævnt generelt

finder den højeste andel, der er registreret på mindst en af risikoindikatorerne,

og hvor eksempelvis 10,6 % er registreret med et misbrugsproblem over det

hidtidige livsforløb. Det skal dog samtidig understreges, at selvom det generelt

er blandt både enlige mænd og kvinder, at vi finder den højeste andel, der er re-

gistreret på mindst en af risikoindikatorerne, er flertallet af både enlige mænd

og kvinder ikke registreret på nogen af risikoindikatorerne.

I parhusstande både med og uden hjemmeboende børn er der generelt en la-

vere andel, der er registreret på risikoindikatorerne, end i husstande med en en-

lig voksen. Blandt mænd i parfamilier uden børn er 11,0 % registreret på mindst

en af risikoindikatorerne over det hidtidige livsforløb, mens det gælder 12,3 %

blandt kvinder i samme husstandstype. I parfamilier med børn er 9,5 % af mæn-

dene registreret på mindst en af risikoindikatorerne, mens det gælder 12,5 % af

kvinderne i samme husstandstype. Det kan også her afspejle en positiv selekti-

onseffekt blandt mændene, der viser sig ved en forholdsvis lav andel, der er re-

gistreret på risikoindikatorerne blandt mænd i en parhusstand med hjemmebo-

ende børn. I Bilagstabel 1.1 er vist en tilsvarende opgørelse specifikt for alders-

gruppen af 30-49-årige. Her ses generelt samme mønster som for gruppen af

18-64-årige som helhed.

Tabel 6.2

Andel registeret på risikoindikatorer for eksklusion, særskilt for

husstandstyper, 18-64-årige mænd og kvinder, procent

Par u. hjb.

børn

Par m. hjb.

børn

Enlige u.

hjb. Børn

Enlige m.

hjb. børn

Mænd, 18-64 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Stof/alkoholmisbrug, seneste 5 år

Stof/alkoholmisbrug, livsforløb

2,9

7,6

1,8

3,6

2,4

6,6

1,0

2,6

9,6

18,7

6,5

10,6

5,0

12,2

2,5

5,8

Par u. hjb.

børn

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Kvinder, 18-64 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Stof/alkoholmisbrug, seneste 5 år

Stof/alkoholmisbrug, livsforløb

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

5,3

11,6

0,9

1,8

0,1

0,3

<0,1

0,1

5,8

12,3

0,2

0,6

0,2

2,1

4,3

11,0

Par m. hjb.

børn

0,1

0,3

0,1

2,0

3,2

9,5

Enlige u.

hjb. Børn

1,7

3,4

1,1

5,3

14,2

25,9

Enlige m.

hjb. børn

0,3

1,1

0,4

4,9

7,2

18,3

4,8

12,1

0,3

0,9

<0,1

0,1

<0,1

0,1

5,0

12,5

12,2

21,8

3,0

5,0

0,7

1,4

0,1

0,5

13,6

23,4

9,9

22,6

1,3

3,6

0,2

0,7

0,1

0,4

10,7

24,0

Anm.: Risikoindikatorerne målt over fem år er opgjort for perioden 2017-2021. Risikoindikatorerne for det hidtidige livsforløb er

opgjort ud fra alle registreringer om personen i registrenes dækningsperiode frem til og med 2021. I opgørelsen er ude-

ladt 160.061 18-24-årige (92.551 mænd og 67.510 kvinder), der selv er registreret som hjemmeboende børn. Husstands-

typen er opgjort for 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

I Tabel 6.3 er vist fordelingen på husstandstyper inden for hver af de seks ana-

lysegrupper for henholdsvis de 18-64-årige mænd og kvinder. Tabel 6.3 viser

en markant forskel mellem analysegrupper på andelen i de forskellige hus-

standstyper. Hvor der i grupperne af beskæftigede (gruppe A og B) generelt er

langt flest, der lever i parhusstande, herunder flest i parfamilier med hjemmebo-

ende børn, er der i de øvrige analysegrupper (C-F) en langt højere andel af en-

lige uden hjemmeboende børn, og denne andel er endvidere højere blandt

mænd end blandt kvinder i disse grupper. I gruppe F er det således 85,1 % af

mændene (18-64-årige), der er enlige uden hjemmeboende børn, mens den til-

svarende andel er 69,1 % blandt kvinder i gruppe F. Til sammenligning er 29,4 %

af de 18-64-årige mænd i gruppe A enlige uden hjemmeboende børn, mens

denne andel er 22,6 % blandt kvinder i gruppe A.

Tabel 6.3

Husstandstype særskilt for analysegrupper, 18-64-årige mænd og

kvinder, procent

Par u.

hjb.

børn

Par m.

hjb.

børn

Enlige

u. hjb.

børn

Enlige

m. hjb.

børn

I alt,

pro-

cent

Beregnings-

grundlag (N)

Mænd, 18-64 år

A. Beskæftigede med erhvervskompe-

tencegivende uddannelse samt personer

med igangværende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangvæ-

rende uddannelse og uden psykisk li-

delse, misbrug eller kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklu-

sion og med lav/ingen beskæftigelse og

ingen igangværende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion,

lav/ingen beskæftigelse og ingen igang-

værende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende ud-

dannelse

I alt

Kvinder, 18-64 år

A. Beskæftigede med erhvervskompe-

tencegivende uddannelse samt personer

med igangværende uddannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangvæ-

rende uddannelse og uden psykisk li-

delse, misbrug eller kompleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklu-

sion og med lav/ingen beskæftigelse og

ingen igangværende uddannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion,

lav/ingen beskæftigelse og ingen igang-

værende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende ud-

dannelse

I alt

28,9

39,8

22,6

8,8

100

1.173.702

27,8

40,5

29,4

2,2

100

1.130.877

26,3

28,8

42,9

2,0

100

321.926

25,4

15,0

57,6

2,1

100

142.308

13,9

14,9

69,1

2,2

100

36.815

14,3

6,7

77,3

1,7

100

14.337

8,5

26,6

5,2

34,7

85,1

36,6

1,1

2,1

100

28.122

1.674.385

34,9

27,2

29,8

8,1

100

211.544

34,7

23,2

32,5

9,5

100

193.793

20,9

22,8

42,2

14,1

100

62.282

24,1

7,4

59,1

9,4

100

5.345

16,6

29,9

5,7

35,3

69,1

25,8

8,6

9,0

100

11.570

1.658.236

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år, mens beskæftigelse og

uddannelse er målt i 2021. I opgørelsen er udeladt 160.061 18-24-årige (92.551 mænd og 67.510 kvinder), der selv er

registreret som hjemmeboende børn. Husstandstypen er opgjort for 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

6.3

Opsamling

Analyserne i dette kapitel har vist, at der er en tydelig forskel i personernes ci-

vilstand (husstandstype), afhængigt af om man tilhører analysegrupperne med

høj eller lav risiko for eksklusion. I gruppen med en høj risiko for eksklusion er

der generelt en høj andel af enlige uden hjemmeboende børn, og denne andel er

endvidere højere blandt mænd end blandt kvinder. Flere kvinder end mænd

med høj risiko for eksklusion er derimod enlige med hjemmeboende børn. I

gruppen med høj risiko for eksklusion er der også en væsentligt lavere andel af

mænd end kvinder, der bor sammen med en partner uden hjemmeboende børn,

mens der er en lige lav andel af både mænd og kvinder i denne gruppe, der bor

med en partner og hjemmeboende børn. I grupperne med en lav risiko for eks-

klusion er der derimod generelt flest, der lever i parfamilier med eller uden

hjemmeboende børn.

Forældrebaggrund og

eksklusion

I dette kapitel afdækker vi sammenhængen mellem forældrebaggrunden og risi-

koen for eksklusion. Her inddrager vi registerdata om forældrene til de individer,

der indgår i analyserne i de tidligere kapitler. Vi benytter i den forbindelse de

samme analysegrupper, som vi har set på i de tidligere kapitler, og belyser, i

hvilken grad forældrene er registreret på risikoindikatorerne for eksklusion i for-

hold til, hvilken analysegruppe individerne selv er placeret i. Vi ser også på for-

ældrenes uddannelsesbaggrund for individerne i de forskellige analysegrupper.

Endelig ser vi på, hvor stor en andel af individerne i hver af analysegrupperne

der har haft en anbringelse i barndommen. På grund af dataregistrenes række-

vidde tilbage i tid er oplysningerne om forældrenes eksklusion mest dækkende

for de yngre individer i datasættet, og vi afgrænser derfor disse analyser til de

yngre aldersgrupper.

7.1

Egen eksklusion og forældres eksklusion

I dette afsnit ser vi på sammenhængen mellem, hvilken analysegruppe indivi-

derne selv tilhører, og om deres forældre er registreret på risikoindikatorerne for

eksklusion i løbet af den del af forældrenes hidtidige livsforløb, der er dækket af

registrene (psykisk lidelse, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold). Figur 7.1

viser for aldersgruppen af 18-24-årige, om mindst én af forældrene er registre-

ret på mindst én af risikoindikatorerne, særskilt for køn og analysegrupper. Til-

svarende opgørelser for de 25-29-årige og de 30-49-årige findes i Bilagsfigur

1.3 og 1.4. Figur 7.1 for de 18-24-årige viser, at der er en markant forskel mellem

analysegrupperne i forhold til, om forældrene er registreret på risikoindikato-

rerne. Derimod varierer dette mønster ikke væsentligt mellem mænd og kvinder.

Blandt de 18-24-årige i analysegruppe F (høj risiko for eksklusion) er der såle-

des 59,3 % af mændene og 60,1 % af kvinderne, hvor mindst én af forældrene

er registeret på mindst én af risikoindikatorerne. I analysegruppe A (beskæfti-

gede med en erhvervskompetencegivende uddannelse samt personer med

igangværende uddannelse) gælder det tilsvarende 23,7 % af mændene og 24,6

% af kvinderne. Der er således en markant sammenhæng mellem egen risiko for

eksklusion og forældrenes eksklusion. Det skal dog understreges, at der såle-

des også er en del af individerne i analysegruppe F, hvis forældre ikke er regi-

streret på risikoindikatorerne, ligesom der i analysegrupperne med beskæfti-

gelse er næsten en fjerdedel, der har mindst én forælder, der er registreret på

mindst én af risikoindikatorerne. Det understreger, at der ikke er en determini-

stisk sammenhæng mellem forældres eksklusion og egen eksklusion. Der kan

dog også blandt forældrene generelt være et ’mørketal’ i form af fx psykiske li-

delser, misbrugsproblemer m.v., der ikke fremgår af registrene.

Figur 7.1

Forældre registreret på risikoindikatorer for eksklusion,

særskilt for analysegrupper, 18-24-årige mænd og kvinder,

procent

38 38

24 25

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. I figuren er vist

andelen med mindst én af forældrene registreret på risikoindikatorer for eksklusion (psykisk lidelse, misbrug,

hjemløshed eller fængselsdom) blandt 18-24-årige mænd og kvinder, særskilt for analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

7.2

Egen eksklusion og forældres

uddannelsesbaggrund

Vi har også set på uddannelsesbaggrunden blandt forældrene. I Figur 7.2 og 7.3

er for henholdsvis de 18-24-årige mænd (Figur 7.2) og de 18-24-årige kvinder

(Figur 7.3) afbildet det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene, dvs. ud-

dannelsesniveauet for den af forældrene, der har det højeste uddannelsesni-

veau. Opgørelsen er endvidere opdelt på, hvilken af analysegrupperne den unge

tilhører.

Figur 7.2 og 7.3 viser, at der blandt både de 18-24-årige mænd og kvinder er en

tydelig tendens til, at der i grupperne med højere risiko for eksklusion (C-F) er

en overrepræsentation af unge, hvis forældre har grundskolen/ukendt uddan-

nelse som højeste uddannelsesniveau. I hele aldersgruppen af 18-24-årige unge

er det 11 %, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er grundskolen/ukendt

uddannelse, mens denne andel blandt de unge i gruppe F udgør 33 % blandt

mænd og 26 % blandt kvinder. Gruppen med kortuddannede forældre (grund-

skole/ukendt uddannelse) er således mest overrepræsenteret blandt de unge

mænd i gruppe F. Omvendt er unge, hvis forældre (mindst én af forældrene) har

en videregående uddannelse underrepræsenteret i gruppe F, idet denne gruppe

udgør 25 % blandt de 18-24-årige mænd i gruppe F og 29 % blandt de 18-24-

årige kvinder i gruppe F, sammenlignet med 49 % i aldersgruppen af 18-24-

årige som helhed. Det skal dog ikke overses, at der således også er en betyde-

lig del af både de unge mænd og kvinder med høj risiko for eksklusion, der kom-

mer fra familier, hvor mindst én af forældrene har en videregående uddannelse,

og at denne andel er lidt højere blandt de unge kvinder end blandt de unge

mænd i gruppe F.

Den største forældreuddannelsesgruppe i både gruppe E og F er dog ikke dem

med kortuddannede forældre, men derimod gruppen, hvis forældres højeste ud-

dannelsesniveau er en erhvervsfaglig eller en gymnasial uddannelse.

Denne

gruppe udgør 42 % blandt de 18-24-årige mænd i gruppe F og 45 % blandt de

18-24-årige kvinder i gruppe F, sammenlignet med 40 % i aldersgruppen af 18-

24-årige som helhed. Selvom gruppen af unge med kortuddannede forældre

(grundskole/ukendt uddannelse) er overrepræsenteret, udgør denne forældre-

uddannelsesgruppe således ikke størstedelen af gruppen af unge med høj risiko

for eksklusion.

I rapportens bilagssektion er opgjort de tilsvarende fordelinger blandt mænd og

kvinder i aldersgrupperne af 25-29-årige og 30-49-årige (Bilagsfigur 1.5-1.8).

For disse aldersgrupper ses generelt samme tendens til, at gruppen med kort-

uddannede forældre er overrepræsenteret i grupperne med højere risiko for

eksklusion og navnlig i gruppe E og F, samtidig med at denne forældreuddan-

nelsesgruppe dog ikke udgør flertallet af individerne i disse grupper. Særligt

blandt de 30-49-årige er der dog en lidt højere andel med kortuddannede for-

ældre (grundskolen/ukendt uddannelse) end i de yngste aldersgrupper, hvilket

skyldes, at uddannelsesniveauet i befolkningen som helhed generelt er steget

En yderligere opgørelse (ikke vist i figur) viser, at størstedelen af forældrene i denne gruppe har en

erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens gruppen af forældre med en gym-

nasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau kun udgør en lille del af denne gruppe.

over tid, hvilket også afspejles i uddannelsesniveauet blandt forældrene til indi-

viderne i de forskellige aldersgrupper.

Figur 7.2

Uddannelsesniveau blandt forældrene, særskilt for

analysegrupper, 18-24-årige mænd, procent

100

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Grundskole/ukendt

Erhvervsfaglig/gymnasial

Videregående udd.

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 7.3

Uddannelsesniveau blandt forældrene, særskilt for

analysegrupper, 18-24-årige kvinder, procent

100

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Grundskole/ukendt

Erhvervsfaglig/gymnasial

Videregående udd.

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

7.3

Eksklusion og tidligere anbringelse

I dette afsnit ser vi på sammenhængen mellem egen eksklusion, og om man tid-

ligere har haft en anbringelse i barndommen. Figur 7.4 viser for aldersgruppen

af 18-24-årige, om personen har været anbragt uden for hjemmet i barndom-

men. I Bilagsfigur 1.9 og 1.10 er vist de tilsvarende opgørelser for aldersgrup-

perne af 25-29-årige og 30-49-årige. Figur 7.4 viser en markant forskel mellem

analysegrupperne i andelen med en tidligere anbringelse. Hvor der i grupperne i

beskæftigelse kun er forholdsvis få med en tidligere anbringelse, gælder dette

en betydelig andel i grupperne med en højere risiko for eksklusion. Særligt i

gruppe F er der en forholdsvis høj andel med en tidligere anbringelse, hvilket er

tilfældet blandt 31,3 % af de 18-24-årige mænd og 36,0 % af de 18-24-årige

kvinder i gruppe F. Den lidt lavere andel med en tidligere anbringelse blandt

unge mænd sammenlignet med unge kvinder i høj risiko for eksklusion skal for-

mentlig ses i sammenhæng med, at den samlede gruppe af unge mænd i høj ri-

siko for eksklusion generelt er større end gruppen af unge kvinder i høj risiko for

eksklusion. Også i analysegruppe E er denne andel forholdsvis høj med 18,9 %

blandt mænd og 26,3 % blandt kvinder i samme aldersgruppe. Blandt de 18-24-

årige i analysegruppe A er det derimod kun 2,0 % af mændene og 2,1 % af kvin-

derne, der har en tidligere anbringelse. Samme mønster med en forholdsvis høj

andel med tidligere anbringelse i analysegrupperne med en højere risiko for

eksklusion finder vi generelt også blandt de 25-29-årige og de 30-49-årige (Bi-

lagsfigur 1.9 og 1.10).

Figur 7.4

Tidligere anbringelse, særskilt for analysegrupper, 18-24-

årige mænd og kvinder, procent

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

7.4

Opsamling

Analyserne i dette kapitel har set på sammenhænge mellem forældrebaggrun-

den og egen risiko for eksklusion. Opgørelserne har vist, at der blandt både

mænd og kvinder i høj risiko for eksklusion generelt er en markant overhyppig-

hed af personer fra familier, hvor også mindst én af forældrene er registreret på

en eller flere af de samme risikoindikatorer for eksklusion, som vi anvender i un-

dersøgelsen. Dette mønster varierer generelt ikke mellem mænd og kvinder. I

gruppen med høj risiko for eksklusion er der ligeledes en overhyppighed af per-

soner med kortuddannede forældre, men denne gruppe udgør dog samtidig

ikke hovedparten af personerne i gruppen med høj risiko for eksklusion. Den

største forældreuddannelsesgruppe blandt både mænd og kvinder i høj risiko

for eksklusion er derimod gruppen med forældre med en erhvervsfaglig eller

gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau, hvilket afspejler, at

denne forældrebaggrundsgruppe også udgør en forholdsvis stor andel i almen-

befolkningen. Endelig viser kapitlets analyser også, at cirka en tredjedel af per-

soner med høj risiko for eksklusion har haft en anbringelse i barndommen, men

at denne andel er lidt lavere blandt mænd end kvinder i høj risiko for eksklusion.

Sygelighed og brug af

sundhedsydelser

I dette kapitel afdækker vi forhold omkring sygelighed og brugen af sundheds-

ydelser blandt mænd og kvinder i eksklusion. Da andelen med psykiatriske di-

agnoser indgår i klassifikationen af analysegrupperne, og da de psykiatriske di-

agnoser generelt er stillet i kontakten med det psykiatriske behandlingssystem,

afgrænser vi generelt kapitlets opgørelser om sygelighed og brug af sundheds-

ydelser til det somatiske område. I kapitlets første afsnit opgøres forekomsten

af en række fysiske lidelser blandt mænd og kvinder i de seks analysegrupper. I

kapitlets andet afsnit afdækker vi brugen af udvalgte sundhedsydelser i form af

hospitalsindlæggelser og kontakt til egen læge og speciallæge i de seks analy-

segrupper. Vi ser i den forbindelse også på, om der er forskelle mellem mænd

og kvinder i brugen af de forskellige ydelser inden for analysegrupperne.

8.1

Sygelighed

I dette afsnit ser vi på forekomsten af en række fysiske lidelser blandt mænd og

kvinder i de seks analysegrupper. Da forekomsten af disse lidelser generelt er

aldersafhængig, foretager vi opgørelserne separat for de forskellige aldersgrup-

per. Tabel 8.1 og 8.2 viser andelen, der er registreret med en række forskellige

fysiske lidelser for mænd og kvinder i de seks analysegrupper for henholdsvis

aldersgruppen af 30-49-årige (Tabel 8.1) og 50-64-årige (Tabel 8.2). Da der for

de fleste af disse sygdomme er tale om kroniske og/eller langvarige lidelser, er

opgørelserne baseret på forekomsten af de pågældende sygdomme over per-

sonens hidtidige livsforløb. Tabel 8.1 viser, at der blandt de 30-49-årige for de

fleste sygdomme er en lavere andel blandt mænd end blandt kvinder, der er re-

gistreret med disse sygdomme. Samtidig er der for de fleste sygdomme en mar-

kant forskel mellem analysegrupperne, hvor andelen, der er registreret med de

forskellige sygdomme, i de fleste tilfælde er væsentligt højere i grupperne i hø-

jere risiko for eksklusion. De højeste andele, der er registreret med de forskel-

lige sygdomme, finder vi i de fleste tilfælde i gruppe E og F. Det gælder eksem-

pelvis forekomsten af infektionssygdomme. Blandt 30-49-årige mænd i gruppe

A er 12,0 % registreret med en infektionssygdom gennem det hidtidige livsfor-

løb, mens denne andel er lidt højere blandt de 30-49-årige kvinder i gruppe A

med 13,8 %. Andelen registreret med infektionssygdomme er generelt væsent-

ligt højere i gruppe E og F, og her er forskellen mellem mænd og kvinder mere

markant. Blandt de 30-49-årige mænd i gruppe E og F er henholdsvis 23,9 % og

25,9 % registreret med en infektionssygdom, mens det tilsvarende gælder hen-

holdsvis 32,5 % og 34,2 % af 30-49-årige kvinder i gruppe E og F. Et tilsvarende

mønster finder vi for de fleste øvrige sygdomme fx for kredsløbssygdomme,

lungesygdomme, blodsygdomme, hudsygdomme mv. En undtagelse finder vi

dog for forekomsten af neoplasmer (tumorer/svulster). Her er der ligesom for de

øvrige sygdomme en lavere andel af de 30-49-årige mænd end kvinder regi-

streret med neoplasmer, men både for mænd eller kvinder er der ikke væsent-

lige forskel mellem analysegrupperne i andelen registreret med neoplasmer. Det

kan til dels skyldes større både genetiske og tilfældige komponenter forbundet

med risikoen for tumorer end de fleste andre sygdomme, men det kan også

skyldes, at tumorer i højere grad kan være ’skjulte’ sygdomme, og at særligt

borgere i høj risiko for eksklusion eventuelt ikke opdager tumorer før de er for-

holdsvis fremskredne.

Når vi ser på aldersgruppen af 50-64-årige er der generelt for de fleste syg-

domme fortsat en betydelig forskel i forekomsten mellem de forskellige analy-

segrupper med en højere forekomst i grupperne med højere risiko for eksklu-

sion. Det er imidlertid iøjnefaldende, at forskellen mellem mænd og kvinder i fo-

rekomsten i vid udstrækning udlignes for de fleste sygdommes vedkommende.

Det gælder eksempelvis forekomsten af lungesygdomme, hvor der fortsat er en

væsentligt højere andel med lungesygdom i gruppe E og F sammenlignet med

gruppe A og B, men hvor der inden for de enkelte hovedgrupper er nogenlunde

samme andel med lungesygdom blandt både mænd og kvinder. Samme billede

ses fx for infektionssygdomme og nervesygdomme. For kredsløbssygdomme er

forekomsten blandt de 50-64-årige mænd generelt højere end blandt de 50-

64-årige kvinder (på tværs af hovedgrupperne), mens der blandt de 30-49-

årige var en højere registreret forekomst af kredsløbssygdomme blandt kvinder

end blandt mænd. Hvor der blandt de 30-49-årige mænd generelt er en lavere

andel registreret med de forskellige sygdomme end blandt de 30-49-årige kvin-

der, er der således blandt de 50-64-årige en tendens til at mændene ’indhenter’

kvinderne – og i enkelte tilfælde ’overhaler’ kvinderne, hvad angår forekomsten

af de forskellige sygdomme. Det er ud fra registeroplysningerne generelt ikke

muligt at vide, om den lavere forekomst af en række sygdomme blandt de 30-

49-årige mænd skyldes, at mænd i denne aldersgruppe er ’mindre syge’ end

kvinder, eller om forskellen også kan tilskrives, at de 30-49-årige mænd i min-

dre grad får diagnosticeret de sygdomme, de har.

100

Tabel 8.1

Andel med forskellige somatiske diagnoser for 30-49-årige, særskilt for køn og analysegrupper – procent

Infektions-

sygdomme

Neoplas-

mer

Blodsyg-

domme

Stofskifte-

sygdomme

Nervesyg-

domme

Kreds-

løbssyg-

domme

Lungesyg-

domme

Fordøjel-

sessyg-

domme

Hudsyg-

domme

Syg-

domme i

bevæge-

apparatet

Mænd

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Kvinder

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

13,8

14,2

18,6

22,2

32,5

34,2

16,5

14,9

17,6

18,4

17,4

18,1

3,4

4,4

6,7

7,1

8,1

9,2

16,6

17,1

25,5

31,0

22,4

28,2

11,7

13,8

23,3

26,9

22,1

25,9

11,4

11,6

15,5

17,6

20,7

19,7

21,0

19,9

25,2

31,4

33,0

38,5

28,2

28,9

38,1

46,8

50,6

52,1

15,8

15,6

20,1

24,3

28,8

32,0

39,2

39,1

49,3

55,0

53,3

51,7

12,0

12,5

16,7

17,7

23,9

25,9

8,1

7,1

9,0

9,3

8,1

8,6

1,6

2,9

2,8

3,3

3,4

5,4

6,7

11,8

16,5

11,3

13,1

9,7

11,1

20,7

23,4

19,5

19,1

9,3

10,1

14,9

16,2

17,1

17,2

18,8

19,0

24,1

26,8

29,4

31,3

25,2

26,9

34,5

39,9

40,2

42,2

14,4

15,4

19,7

21,0

24,5

27,5

38,8

37,9

44,5

46,2

46,4

Anm.: Forekomsten af de forskellige sygdomme er opgjort over det hidtidige livsforløb for LPR-registreret dækningsperiode.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

101

Tabel 8.2

Andel med forskellige somatiske diagnoser for 50-64-årige, særskilt for køn og analysegrupper – procent

Infektions-

sygdomme

Neoplas-

mer

Blodsyg-

domme

Stofskifte-

sygdomme

Nervesyg-

domme

Kreds-

løbssyg-

domme

Lungesyg-

domme

Fordøjel-

sessyg-

domme

Hudsyg-

domme

Syg-

domme i

bevæge-

apparatet

Mænd

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Kvinder

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

9,2

9,8

15,1

20,2

30,6

30,0

31,4

30,5

36,0

34,7

35,9

33,9

3,6

4,0

7,1

8,4

10,5

11,2

16,9

18,4

28,3

36,5

31,0

36,1

15,5

17,7

29,7

34,3

29,9

30,7

23,5

24,6

35,2

36,3

38,6

38,2

15,8

16,5

24,9

29,4

37,9

37,8

32,1

33,8

46,8

54,0

58,0

59,5

16,4

16,2

21,5

25,3

28,8

30,7

52,8

54,7

68,3

67,2

65,5

63,0

10,1

11,1

16,9

20,2

30,4

31,4

18,0

17,8

23,0

20,7

22,8

19,5

2,3

2,5

4,9

5,7

8,9

6,9

9,9

12,2

21,2

27,1

25,4

25,8

15,2

17,4

28,5

31,5

29,4

28,3

24,7

27,7

40,3

38,8

45,2

40,1

16,3

17,8

25,7

29,1

35,7

37,6

33,9

36,4

46,5

49,9

57,4

54,9

13,9

14,9

19,9

22,2

27,3

29,8

50,3

51,3

60,6

59,3

60,7

58,1

Anm.: Forekomsten af de forskellige sygdomme er opgjort over det hidtidige livsforløb for LPR-registreret dækningsperiode.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

102

8.2

Brug af sundhedsydelser

I dette afsnit afdækker vi brugen af udvalgte sundhedsydelser i de forskellige

analysegrupper. Her ser vi på andelen med somatiske hospitalsindlæggelser

samt på brugen af egen læge og speciallæge. Analyserne viser, at mænd på

tværs af undersøgelsens analysegrupper generelt har et lavere forbrug af disse

sundhedsydelser sammenlignet med kvinder. Det har også generelt været på-

vist i andre undersøgelser på området (se fx Sundhedsstyrelsen, 2010). Afsnit-

tets analyser viser, at det lavere forbrug af sundhedsydelser blandt mænd sam-

menlignet med kvinder også gør sig gældende i gruppen med høj risiko for eks-

klusion.

8.2.1

Somatiske hospitalsindlæggelser

Figur 8.1 viser andelen med en somatisk heldøgnsindlæggelse i løbet af 2021 for

mænd og kvinder i de forskellige analysegrupper. Opgørelsen omfatter hele al-

dersgruppen af 18-64-årige. Andelen med indlæggelser er i høj grad aldersaf-

hængig. Derfor har vi også foretaget opgørelserne inden for de enkelte alders-

grupper i hver af analysegrupperne. Disse opgørelser er vist i rapportens Bilag-

stabel 1.2. I Figur 8.2 er vist andelen med en somatisk heldøgnsindlæggelse

specifikt i analysegruppe F – gruppen med høj risiko for eksklusion – og hvor vi

har opdelt opgørelsen på både køn og aldersgrupper. Af hensyn til sammenlig-

neligheden mellem mænd og kvinder har vi generelt udeladt de heldøgnsind-

læggelser, der specifikt er relateret til graviditeter (fødsler, undersøgelser mv.).

103

Figur 8.1

Andel med somatisk heldøgnsindlæggelse i 2021, særskilt

for køn og analysegrupper, 18-64-årige, procent

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Heldøgnsind-

læggelser er målt i 2021. I opgørelsen er udeladt heldøgnsindlæggelser, der specifikt vedrører graviditeter.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 8.1 viser en markant variation i andelen med heldøgnsindlæggelse mellem

analysegrupperne. Det gælder både blandt mænd og kvinder. Andelen med hel-

døgnsindlæggelser er generelt langt lavere i grupperne med lav risiko for eks-

klusion (gruppe A og B) end i grupperne med højere risiko for eksklusion, hvor

de højeste andele med heldøgnsindlæggelser findes i gruppe E og F. Der er en

generel tendens til, at andelen med heldøgnsindlæggelser er lavere blandt

mænd end blandt kvinder – særligt i grupperne med høj risiko for eksklusion. I

gruppe F har 19 % af mændene haft en heldøgnsindlæggelse i løbet af 2021,

mens det tilsvarende gælder 24 % af kvinderne. I gruppe E er de tilsvarende an-

dele henholdsvis 22 % blandt mænd og 25 % blandt kvinder.

Som nævnt er andelen med en somatisk hospitalsindlæggelse samtidig i høj

grad aldersafhængig. I rapportens Bilagstabel 1.2 er andelen med en somatisk

indlæggelse opgjort for mænd og kvinder i hver analysegruppe særskilt for de

104

enkelte aldersgrupper. På tværs af analysegrupperne er der i de yngre alders-

grupper op til 50-årsalderen generelt en lavere andel med en indlæggelse

blandt mænd end blandt kvinder, men denne forskel udlignes blandt de 50-64-

årige, hvor andelen med en indlæggelse er nogenlunde på samme niveau blandt

mænd og kvinder inden for hver af analysegrupperne.

Figur 8.2 viser andelen med en somatisk heldøgnsindlæggelse specifikt inden

for analysegruppe F for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og med til-

hørende konfidensintervaller for andelen blandt henholdsvis mænd og kvinder i

hver aldersgruppe. Her ses, at der i de yngre aldersgrupper generelt er en væ-

sentligt lavere andel med indlæggelser blandt mænd i gruppe F sammenlignet

med kvinder i gruppe F. Det gælder både i aldersgrupperne af 18-24-årige, 25-

29-årige og 30-49-årige. Først i aldersgruppen af 50-64-årige udlignes forskel-

len, og vi finder i denne aldersgruppe en lige stor andel med somatiske indlæg-

gelser blandt både mænd og kvinder i gruppe F. Selvom mønstret i de yngre al-

dersgrupper kan skyldes forskelle i graden af somatisk sygelighed blandt de

yngre mænd og kvinder i gruppe F kan det forhold, at forskellene helt udlignes i

aldersgruppen af 50-64-årige, også være tegn på, at de yngre mænd i eksklu-

sion har en lavere tilbøjelighed til at opsøge sundhedsvæsenet ved sygdom end

de yngre kvinder i eksklusion, men at en tiltagende sygelighed med alderen be-

tyder, at de er ’nødt’ til at opsøge sundhedsvæsenet, og eventuelt på det tids-

punkt er blevet så syge, at en indlæggelse er nødvendig. Tendensen til, at for-

skellen i andelen med en indlæggelse blandt mænd og kvinder udlignes blandt

de 50-64-årige, gør sig dog som tidligere nævnt ikke blot gældende i analyse-

gruppe F, men er udtryk for en mere generel kønstendens (Bilagstabel 1.2).

105

Figur 8.2

Andel med somatisk heldøgnsindlæggelse i 2021 blandt

individer i gruppe F (høj risiko for eksklusion), særskilt for

køn og aldersgrupper, procent

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Heldøgnsind-

læggelser er målt i 2021. I opgørelsen er udeladt heldøgnsindlæggelser, der specifikt vedrører graviditeter (føds-

ler, undersøgelser mv.).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Som tidligere nævnt er der blandt mænd i gruppe F også mænd med fængsels-

ophold, mens denne gruppe er langt mindre blandt kvinder i gruppe F. For at

undersøge, om dette indvirker på kønsforskellen i andelen med en hospitalsind-

læggelse, har vi foretaget en følsomhedstest, idet vi i Bilagsfigur 1.11 har foreta-

get samme opgørelse af andelen med en indlæggelse fordelt på aldersgrupper

som i figur 8.1, men hvor vi har udeladt gruppen af mænd og kvinder med en

fængselsdom inden for de sidste fem år fra gruppe F. Denne opgørelse viser, at

det generelt ikke ændrer væsentligt på mønstret, såfremt denne gruppe udela-

des af opgørelsen.

106

8.2.2

Kontakt til almen læge

Vi har endvidere set på mønstrene i kontakten til almen (egen) læge. I Figur 8.3

er opgjort det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge blandt henholdsvis

mænd og kvinder i de forskellige analysegrupper. Da langt hovedparten af per-

sonerne i alle analysegrupperne har haft mindst én kontakt til almen læge, har vi

i stedet opgjort det gennemsnitlige antal kontakter, da dette mål i højere grad

indfanger variationen mellem grupperne. For denne opgørelse har det ikke væ-

ret muligt at fraregne kontakter vedrørende graviditeter. Opgørelsen i Figur 8.3

er foretaget for hele aldersgruppen af 18-64-årige under ét. I den efterfølgende

Figur 8.4 er opgjort det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge særskilt

for mænd og kvinder i hver af aldersgrupperne i gruppe F.

Figur 8.3 viser, at der i alle analysegrupperne er et væsentligt lavere gennem-

snitligt antal kontakter til almen læge blandt mænd sammenlignet med kvin-

der. Det gælder både i grupperne med lav og høj risiko for eksklusion. Eksem-

pelvis har mænd i gruppe A gennemsnitligt haft 4,3 kontakter til almen læge

mod 8,0 kontakter blandt kvinder i gruppe A. I gruppe F er det gennemsnitlige

antal kontakter til almen læge 9,7 blandt mænd mod 17,0 blandt kvinder.

Ligesom for heldøgnsindlæggelserne er det ikke umiddelbart muligt ud fra op-

gørelsen at afdække, om kønsforskellen primært skyldes en lavere sygelighed

blandt mændene eller en lavere tilbøjelighed til at opsøge almen læge ved syg-

dom. Mens forskellen mellem mænd og kvinder i andelen med indlæggelse ud-

lignes blandt de 50-64-årige, er det derimod ikke i samme grad tilfældet, hvad

angår kontakten til egen læge. Det ses af rapportens Bilagstabel 1.3, der viser

det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge blandt mænd og kvinder sær-

skilt for både aldersgrupper og analysegrupper. Denne opgørelse viser, at det

lavere gennemsnitlige antal kontakter til almen læge blandt mænd sammenlig-

net med kvinder også gør sig gældende blandt de 50-64-årige – på tværs af

analysegrupperne – om end forskellen mellem mænd og kvinder indsnævres no-

get blandt de 50-64-årige sammenlignet med de yngre aldersgrupper.

Når vi sammenholder analyserne af mænds sygelighed (andelen diagnosticeret

med forskellige sygdomme), hospitalsindlæggelser og kontakt med almen læge,

er der således en generelt tendens til, at mens forskellene mellem mænd og

kvinder i andelen med diverse fysiske sygdomme og i andelen med en hospi-

talsindlæggelse udlignes i aldersgruppen af 50-64-årige, er det derimod ikke til-

fældet i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge, der også i

denne aldersgruppe er lavere blandt mænd end blandt kvinder – uanset analy-

segruppe.

107

Figur 8.3

Gennemsnitligt antal kontakter med almen læge i 2021,

særskilt for køn og analysegrupper, 18-64-årige

20,0

18,0

16,0

14,0

Gennemsnitligt antal kontakter

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

4,3

4,4

8,0

7,7

7,5

11,1

10,1

10,0

9,7

15,1

14,9

17,0

Kvinder

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Kontakter til

egen læge er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 8.4 viser det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge blandt mænd

og kvinder specifikt i gruppe F særskilt for de forskellige aldersgrupper og med

konfidensintervaller for andelen blandt henholdsvis mænd og kvinder. Figur 8.4

viser, at den lavere gennemsnitlige antal kontakter til almen læge blandt mæn-

dene genfindes i alle aldersgrupperne i gruppe F, om end forskellen mellem

mænd og kvinder indsnævres noget i aldersgruppen af 50-64-årige. Blandt de

18-24-årige i gruppe F er det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge 5,6

blandt mænd og 13,6 blandt kvinder, mens de tilsvarende andele er henholdsvis

14,1 og 20,8 blandt de 50-64-årige mænd og kvinder. Sammenholdt med, at an-

delen med en heldøgnsindlæggelse udlignes i aldersgruppen af 50-64-årige i

gruppe F og er lige stor blandt mænd og kvinder (Figur 8.2), tyder det lavere

antal kontakter til almen læge blandt de 50-64-årige mænd end blandt 50-64-

årige kvinder i gruppe F på, at mænd er mindre tilbøjelige til at opsøge almen

læge ved sygdom, men at sygdomme i gruppen med høj risiko for eksklusion

formentlig med alderen får en alvorlighed, der betyder at mændene i gruppe F i

108

lige så høj grad som kvinderne bliver indlagt på hospitalet. Her skal det dog ta-

ges i betragtning, at tendensen til et lavere antal lægekontakter blandt mænd

sammenlignet med kvinder ikke særskilt gør sig gældende i gruppe F, men også

findes i de øvrige analysegrupper.

Figur 8.4

Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 2021 blandt

individer i gruppe F (høj risiko for eksklusion), særskilt for

køn og aldersgrupper

25,0

20,8

20,0

16,6

Gennemsnitligt antal kontakter

15,0

13,6

14,2

14,1

10,0

5,6

5,0

6,7

9,7

0,0

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

Kvinder

30-49-årige

50-64-årige

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Kontakter til

egen læge er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

8.2.3

Kontakt med speciallæge

Vi har også set på andelen med kontakt til speciallæge. I Figur 8.5 er opgjort an-

delen med kontakt til speciallæge blandt henholdsvis mænd og kvinder i de for-

skellige analysegrupper. Opgørelsen i Figur 8.5 er foretaget for hele aldersgrup-

pen af 18-64-årige under ét. I den efterfølgende Figur 8.6 er opgjort andelen

med kontakt til speciallæge særskilt for hver af aldersgrupperne for mænd og

Vi har endvidere foretaget en følsomhedstest for om den større andel af mænd med et fængselsop-

hold i gruppe F sammenholdt med kvinder i gruppe F, har betydning for forskellen i det gennemsnit-

lige antal lægekontakter. Bilagsfigur 1.12 viser ligesom Figur 8.4 det gennemsnitlige antal lægekon-

takter for mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper i analysegruppe F, men hvor mænd og

kvinder med en fængselsdom inden for fem år er udeladt af opgørelsen. En sammenligning viser, at

der ikke er en væsentlig forskel på mønstrene i de to opgørelser.

109

kvinder i gruppe F, mens en tilsvarende aldersopdelt opgørelse for hver af ana-

lysegrupperne findes i Bilagstabel 1.4.

Figur 8.5 viser et markant andet mønster i kontakten til speciallæge end andelen

med indlæggelser og det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge. Hvor

der for de to sidstnævnte mål er en markant forskel mellem analysegrupperne,

finder vi ikke samme variation mellem grupperne, når det gælder andelen med

kontakt til en speciallæge. Disse andele er på nogenlunde samme niveau på

tværs af alle analysegrupperne – dog med en lidt højere andel i gruppe C og D,

men med nogenlunde samme andele i grupperne A, B, E og F. Der er således

ikke en højere andel med kontakt til speciallæge i gruppen med høj risiko for

eksklusion sammenlignet med grupperne med lav eksklusion. Det er formentlig

først og fremmest udtryk for barrierer i kontakten med og brugen af speciallæ-

ger i gruppen med høj risiko for eksklusion, samtidig med at den forholdsvis

høje andel med brug af speciallæger i gruppe A formentlig skyldes, at dette ge-

nerelt er en forholdsvis ressourcestærk gruppe, der formentlig i høj grad opsø-

ger speciallæge, når der er behov for det. Det kan i den forbindelse også be-

mærkes, at andelen med kontakt til speciallæge er lidt lavere i gruppe B (grup-

pen af beskæftigede uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) end i

gruppe A. Når vi finder en forholdsvist højere andel med brug af speciallæger i

henholdsvis gruppe C og D, kan det for gruppe C’s vedkommende skyldes, at

der i denne gruppe formentlig er en del med kroniske fysiske sygdomme og fy-

sisk handicap, mens den højere andel med brug af speciallæge i gruppe D for-

mentlig primært skyldes kontakt med privatpraktiserende psykiatere i gruppen

med psykiske lidelser. I alle grupperne finder vi dog en væsentligt lavere andel

med kontakt til speciallæge blandt mænd end kvinder. Blandt mænd i gruppe A

har 20 % haft kontakt til speciallæge sammenlignet med 35 % blandt kvinderne.

I gruppe F er de tilsvarende andele henholdsvis 18 % og 32 %. Samtidig viser Fi-

gur 8.6, at forskellen mellem mænd og kvinder i gruppe F på andelen, der har

haft kontakt til speciallæge, gør sig gældende på tværs af alle aldersgrupperne.

Bilagstabel 1.4 viser, at samme mønster med en lavere andel med brug af speci-

allæge blandt mænd end kvinder på tværs af alle aldersgrupper også generelt

gør sig gældende for de øvrige analysegrupper.

Vi har endvidere foretaget en følsomhedstest for, om den større andel af mænd med et fængselsop-

hold i gruppe F sammenholdt med kvinder i gruppe F, har betydning for forskellen i andelen med

kontakt med en speciallæge. Bilagsfigur 1.13 viser ligesom Figur 8.6 andelen med kontakt med en

speciallæge for mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper i analysegruppe F, men hvor mænd

og kvinder med en fængselsdom inden for fem år er udeladt af opgørelsen. En sammenligning viser,

at der ikke er en væsentlig forskel på mønstrene i de to opgørelser.

110

Figur 8.5

Andel med kontakt til speciallæge i 2021, særskilt for køn og

analysegrupper, 18-64-årige, procent

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Kontakter til

speciallæge er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

111

Figur 8.6

Andel med kontakt til speciallæge i 2021 blandt individer

med i gruppe F (høj risiko for eksklusion), særskilt for køn og

aldersgrupper, procent

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Kontakter til

speciallæge er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

8.3

Opsamling

Analysen af forekomsten af en række fysiske lidelser har vist, at en tendens til

en lavere andel registreret med de fleste sygdomme blandt mænd end blandt

kvinder i de yngre aldersgrupper i vid udstrækning udlignes i aldersgruppen af

50-64-årige, hvor forekomsten af de fleste sygdomme ligger på nogenlunde

samme niveau blandt mænd og kvinder – og for enkelte sygdomsgrupper højere

blandt mænd end kvinder. Analysen af brug af sundhedsydelser har vist, at

mænd generelt har et lavere gennemsnitligt antal kontakter med almen læge

end kvinder. Det gælder på tværs af alle aldersgrupper. I de yngre aldersgrup-

per har færre mænd end kvinder en somatisk hospitalsindlæggelse, men denne

forskel udlignes blandt de 50-64-årige. Dette er ikke særskilt et fænomen

112

blandt mænd i høj risiko for eksklusion, men findes også i de øvrige analyse-

grupper. Det er generelt tegn på, at mænd ikke i samme grad som kvinder går til

egen læge, men at de, når de kommer op i alderen, bliver indlagt på hospital,

når de bliver tilstrækkeligt syge. Dette mønster ses som nævnt i alle analyse-

grupperne, men det er generelt i gruppen med høj risiko for eksklusion, at der

både er den højeste sygelighed og det højeste omfang af brug af sundheds-

ydelser (både blandt mænd og kvinder). Også blandt de 50-64-årige mænd i

analysegruppe F (med høj risiko for eksklusion) er der således et lavere antal

kontakter med almen læge, end blandt de 50-64-årige kvinder i gruppe F, mens

indlæggelseshyppigheden på hospital er nogenlunde lige høj blandt de 50-64-

årige mænd som blandt de 50-64-årige kvinder i gruppe F. Såvel blandt mænd

med en høj risiko for eksklusion som blandt mænd generelt er der således grund

til at have opmærksomhed på, at den lavere tilbøjelighed til at opsøge almen

læge blandt mænd i de yngre aldersgrupper kan betyde, at kroniske og alvorlige

fysiske lidelser opdages forholdsvis sent – både blandt mænd i høj risiko for

eksklusion – og blandt mænd generelt.

113

Brug af sociale indsatser

I dette afsnit afdækker vi brugen af udvalgte sociale indsatser blandt mænd og

kvinder i de forskellige analysegrupper. Vi ser her på den samlede andel, der har

modtaget en social indsats under serviceloven, ligesom vi også ser på forskel-

lige ydelsestyper til voksne med sociale vanskeligheder, i form af den individu-

elle sociale støtte efter servicelovens § 85 samt midlertidige (SEL § 107) og læn-

gerevarende botilbud (SEL § 108). Vi har dog generelt fraregnet to typer ser-

vicelovsydelser, nemlig ophold på boformer (herberger og forsorgshjem) for

borgere i hjemløshed (SEL § 110) samt social stofmisbrugsbehandling (SEL §

101). Det skyldes, at disse ydelser eksplicit eller implicit indgår i risikoindikato-

rerne for eksklusion. Hjemløshed er således opgjort direkte ud fra ophold på en

§ 110-boform, mens misbrug blandt andet er målt ud fra Registret over Stofmis-

brugere i Behandling (SIB), der er baseret på indberetninger fra sociale stofbe-

handlingstilbud under serviceloven.

Endvidere har vi afgrænset opgørelsen ud fra to yderligere forhold. For at øge

sammenligneligheden mellem kvinder og mænd har vi afgrænset opgørelsen til

personer uden hjemmeboende børn og således udeladt mænd og kvinder med

hjemmeboende børn fra opgørelsen ud fra den betragtning, at langt flere kvin-

der end mænd i grupperne med en høj andel med risiko for eksklusion har hjem-

meboende børn. Endvidere har vi udeladt personer med fængselsophold inden

for de seneste fem år, hvoraf størstedelen er mænd, fra opgørelsen. Denne

gruppe har vi udeladt, da en del fortsat sidder i fængsel, hvor de generelt ikke

kan modtage de pågældende ydelser, og da en følsomhedsanalyse samtidig vi-

ser, at det for servicelovsydelsernes vedkommende (modsat for mønstrene i

brug af sundhedsydelser) har en betydning for opgørelserne, om denne gruppe

medregnes eller ej, da andelen med brug af de forskellige servicelovsydelser

generelt er lavere i gruppen af personer med en fængselsophold inden for fem

år end for de øvrige personer i gruppe F. For brugen af servicelovsydelser i

gruppe F viser vi derfor generelt fordelingerne, hvor gruppen af mænd og kvin-

der med et fængselsophold er udeladt af opgørelserne.

9.1

Samlet brug af servicelovsydelser

Figur 9.1 viser andelen, der har modtaget en eller flere servicelovsydelser set

under ét, dog fraregnet ophold på boformer for borgere i hjemløshed og brug af

social stofmisbrugsbehandling, da disse ydelser som nævnt indgår i afgræns-

ningen af analysegrupperne. Opgørelsen er vist for mænd og kvinder i de for-

skellige analysegrupper for den samlede aldersgruppe af 18-64-årige. I Figur

114

9.2 er vist andelen, der har modtaget en servicelovsydelse, blandt mænd og

kvinder i hver af de enkelte aldersgrupper i gruppe F.

Figur 9.1 viser, at andelen, der har modtaget en servicelovsydelse, generelt er

væsentligt højere i grupperne, der er registreret på risikoindikatorerne for eks-

klusion, mens kun forholdsvis få modtager en servicelovsydelse i grupperne

med en lav risiko for eksklusion (gruppe A og B). Der er ikke markante forskelle

mellem mænd og kvinder, når vi sammenligner andelen med en servicelovs-

ydelse (uden hjemmeboende børn og fraregnet personer med fængselsophold) i

de forskellige analysegrupper.

I gruppe D (personer med en psykiatrisk diagnose og med lav/ingen beskæfti-

gelse, men uden kompleks eksklusion) har 28,6 % af mænd og 24,0 % af kvin-

derne modtaget en eller flere af de medregnede servicelovsydelser. Når ande-

len med en servicelovsydelse er lidt højere blandt mænd end kvinder i denne

gruppe, kan det skyldes, at gruppen af mænd med psykiatriske diagnoser inde-

holder lidt flere mere støttekrævende lidelser som fx skizofreni og autisme,

mens gruppen af kvinder med psykiatriske diagnoser generelt inkluderer en

større andel med fx angstlidelser end blandt mænd.

Der er endvidere en væsentligt lavere andel med de medregnede servicelovs-

ydelser i gruppe E (end i gruppe D og F), der består af personer med misbrugs-

problemer uden at være registreret på de øvrige risikoindikatorer, hvor kun godt

hver tiende (10,8 % blandt mænd og 11,2 % blandt kvinder) har modtaget en af

de medregnede servicelovsydelser. Det kan skyldes, at en del af disse borgere

er i misbrugsbehandling, som vi udelader af opgørelsen, da en del af oplysnin-

gerne om misbrug, og som danner datagrundlag for indikatoren, som nævnt

stammer fra misbrugsbehandlingssystemet. Det kan dog også spille ind, at per-

soner i gruppe E ikke har en psykiatrisk diagnose (inden for de seneste fem år),

og at personer med en psykiatrisk diagnose eventuelt i højere grad visiteres til

forskellige servicelovsydelser end personer, der har et misbrugsproblem, men

som ikke har en psykiatrisk diagnose (og som eventuelt ikke har fået foretaget

en psykiatrisk udredning).

I gruppe F er andelen med en eller flere af de medregnede servicelovsydelser

29,5 % blandt mænd og 31,5 % blandt kvinderne. Forskellen på de to procent-

point mellem mænd og kvinder i gruppe F er statistisk signifikant. Figur 9.2 viser

som nævnt andelen med en servicelovsydelse specifikt for hver af aldersgrup-

perne i gruppe F. I aldersgrupperne af 25-29-årige og 30-49-årige er denne an-

del lidt højere blandt kvinder end mænd. Blandt de 25-29-årige i gruppe F har

30,9 % af mændene modtaget en servicelovsydelse, mod 35,1 % blandt kvin-

derne, mens de tilsvarende andele blandt de 30-49-årige i gruppe F er hen-

holdsvis 30,5 % og 33,7 % blandt mænd og kvinder. Forskellen er dog kun stati-

stisk signifikant for de 30-49-årige.

115

Figur 9.1

Andel med brug af servicelovsydelser i 2021 blandt 18-64-

årige mænd og kvinder, særskilt for analysegrupper –

procent

31,5

28,6

29,5

24,0

10,1

7,3

2,3 2,0

0,4 0,3

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

10,8

11,2

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Brug af service-

lovsydelser er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

116

Figur 9.2

Andel med brug af servicelovsydelser i 2021 blandt mænd og

kvinder i gruppe F (høj risiko for eksklusion), særskilt for

aldersgrupper – procent

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i definitionen af analysegruppe F, er målt over de seneste fem år.

Brug af servicelovsydelser er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

9.2

Brug af enkelte servicelovsydelser

I dette afsnit afdækker vi brugen af de specifikke sociale indsatser under ser-

viceloven. Her ser vi på brugen af individuel social støtte (SEL § 85) og brugen

af midlertidige og længerevarende botilbud (§ 107 og § 108), hvor der generelt

er forskelle mellem mænd og kvinder. Derimod har vi udeladt opgørelser af for-

skellige øvrige indsatser under serviceloven, som fx aktivitets- og samværstil-

bud (SEL § 104), hvor der ikke er markante forskelle mellem mænd og kvinder i

brugen af disse ydelser.

117

9.2.1

Individuel social støtte

I dette afsnit ser vi på andelen, der har modtaget individuel social støtte (’bo-

støtte’) efter servicelovens § 85. Det er støtte, der typisk gives som social og

praktisk støtte til borgeren i hverdagen. I Figur 9.3 er opgjort andelen med in-

dividuel social støtte for mænd og kvinder i hver af de seks analysegrupper for

den samlede aldersgruppe af 18-64-årige. Den højeste andel med denne form

for støtte er i gruppe F, hvor 21,9 % af mændene og 25,4 % af kvinderne har

fået denne form for støtte. Den næsthøjeste andel med individuel social støtte

finder vi i gruppe D (personer med psykiske lidelser, der ikke er registreret på

de øvrige risikoindikatorer) – hvor 21,4 % af mændene og 19,1 % af kvinderne

har fået denne form for støtte. Når andelen med individuel social støtte er lidt

højere blandt mændene end blandt kvinderne i gruppe D, kan det ligesom for

andelen med brug af servicelovsindsatser generelt skyldes, at denne gruppe

generelt er lidt mindre blandt mænd end blandt kvinder, og at gruppen inde-

holder en større andel mænd end kvinder med diagnoser som ADHD og au-

tisme, der formentlig i højere grad har brug for denne individuelle form for

støtte, mens gruppen blandt kvinderne blandt andet indeholder en større

gruppe med lidelser som angst og depression, hvor færre formentlig har brug

for den individuelle sociale støtte efter serviceloven. Hvad angår gruppe E, vi-

ser Figur 9.3 endvidere samme tendens som i Figur 9.1, idet markant færre i

gruppe E (8,7 % af mændene og 9,7 % af kvinderne) har modtaget individuel

social støtte efter serviceloven sammenlignet med gruppe D og E. Selvom en

del af personerne i gruppe E (personer med misbrug, som ikke er registreret

på de øvrige risikoindikatorer) i stedet kan have modtaget social stofmis-

brugsbehandling, er der ikke i udgangspunktet noget, der tilsiger, at markant

færre skulle have brug for individuel social støtte i gruppe E end blandt perso-

ner med psykiske lidelser i gruppe D og personer med høj risiko for eksklusion

i gruppe F. Andre mulige forklaringer kan være, at en psykiatrisk diagnose i

højere grad giver anledning til en visitation til individuel social støtte end et

misbrug, ligesom der også kan være tilfælde, hvor et kaotisk misbrug gør det

vanskeligt at tage imod støtte og hjælp i hverdagen.

118

Figur 9.3

Andel med individuel social støtte (SEL § 85) i 2021 blandt 18-

64-årige mænd og kvinder, særskilt for analysegrupper,

procent

25,4

21,4

19,1

21,9

9,7

6,8

0,3 0,2

Gruppe A

1,7 1,4

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

4,9

8,7

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Brug af indivi-

duel social støtte (SEL § 85) er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 9.4 viser andelen med individuel social støtte efter servicelovens § 85

specifikt for gruppe F, opdelt på køn og aldersgrupper. Figuren viser, at der

særligt i aldersgrupperne af 25-29-årige og 30-49-årige er en lavere andel

blandt mænd end kvinder, der modtager individuel social støtte. Blandt de 25-

29-årige gælder det 22,3 % af mændene mod 28,2 % af kvinderne, mens de til-

svarende andele i aldersgruppen af 30-49-årige er henholdsvis 22,9 % blandt

mænd og 27,9 % blandt kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinder i andelen,

der modtager individuel social støtte, er statistisk signifikant blandt både de 25-

29-årige og 30-49-årige i gruppe F. I aldersgrupperne af 18-24-årige og 50-64-

årige er der umiddelbart en lidt lavere andel, der modtager denne støtte, blandt

mænd end blandt kvinder, men forskellen er mindre end i de mellemste alders-

119

grupper og er ikke statistisk signifikant. Som nævnt er sammenligningen af-

grænset til både mænd og kvinder uden hjemmeboende børn for at øge sam-

menligneligheden, ligesom også personer med en fængselsdom er udeladt af

opgørelsen. Selvom kønsforskellen med cirka 5-6 procentpoint i de mellemste

aldersgrupper ikke er markant, er der grund til en opmærksomhed på, om mænd

i høj risiko for eksklusion i lavere grad end kvinder får individuel social støtte til

at håndtere deres udfordringer. Der kan være flere mulige forklaringer på denne

tendens. Som vi skal se i de følgende afsnit, er der generelt lidt flere mænd end

kvinder på midlertidige og længerevarende botilbud, hvilket formentlig i nogen

grad kan forklare den lavere andel af mænd med individuel social støtte, der ty-

pisk gives til borgere i eget hjem, mens borgere på botilbud i stedet vil modtage

støtte fra personalet på botilbuddet. Andre mulige forklaringer kan dog være, at

mænd i lavere grad end kvinder har fået en psykiatrisk udredning og en diag-

nose, og at en psykiatrisk diagnose i højere grad giver ’adgang’ til en visitation til

individuel social støtte efter serviceloven. Der kan også være andre forhold, der

spiller ind, hvor man kan rette en generel opmærksomhed på, om mænd i høj ri-

siko for eksklusion i mindre grad end kvinder rækker ud efter hjælp og i mindre

grad end kvinder er stand til at modtage støtten.

Ud over forskellene mellem mænd og kvinder er det også bemærkelsesværdigt,

at andelen med individuel social støtte generelt er så forholdsvis lav i gruppe F –

på tværs af både køn og aldersgrupper. Det gælder ikke mindst, når profilen af

gruppen tages i betragtning, hvor en stor andel har ’dobbeltdiagnose’ med en

samtidig psykisk lidelse og et misbrug, og en betydelig del samtidig har været i

hjemløshed. Det kan skyldes, at personer med meget komplekse problematikker

har vanskeligt ved at modtage støtte og hjælp i hverdagen, men det kan også

skyldes, at den individuelle sociale støtte ikke er ’gearet’ til at håndtere den høje

kompleksitet i problematikkerne. Her kan der fx peges på, at der kun i meget

begrænset grad benyttes tværfaglige, integrerede indsatser – som fx ACT-te-

ams – i støtten til de mest udsatte borgere i Danmark, som vi typisk finder i

gruppe F.

120

Figur 9.4

Andel med individuel social støtte (SEL § 85) i 2021 blandt

mænd og kvinder i gruppe F (høj risiko for eksklusion),

særskilt for aldersgrupper, procent

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i definitionen af analysegruppe F, er målt over de seneste fem år.

Brug af individuel social støtte (SEL § 85) er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

9.2.2

Midlertidige og længerevarende botilbud

I dette afsnit ser vi på brugen af midlertidige (SEL § 107) og længerevarende

(SEL § 108) botilbud blandt mænd og kvinder. Figur 9.5 viser andelen af 18-64-

årige mænd og kvinder, der i 2021 havde ophold på et midlertidigt botilbud efter

servicelovens § 107, særskilt for de enkelte analysegrupper. I Figur 9.6 er ande-

len med ophold på sådanne botilbud vist særskilt for mænd og kvinder i hver al-

dersgruppe inden for analysegruppe F. Figur 9.7 og 9.8 viser de tilsvarende op-

gørelser for brugen af længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Det er generelt i analysegruppe D og F vi finder den højeste andel (både blandt

mænd og kvinder), der har haft ophold i SEL § 107-botilbud. I begge grupper er

121

der en signifikant højere andel af mænd end kvinder, der har haft ophold på så-

danne botilbud, når vi ser på hver af analysegrupperne som helhed, dvs. på

tværs af aldersgrupper. I gruppe D gælder det 4,1 % af de 18-64-årige mænd,

mens det gælder 3,0 % blandt de 18-64-årige kvinder. I gruppe F er de tilsva-

rende andele 5,8 % blandt mænd og 5,0 % blandt kvinder. Figur 9.6 viser som

nævnt andelene særskilt for de enkelte aldersgrupper i analysegruppe F. Et ge-

nerelt mønster er, at andelen med ophold i § 107-botilbud både blandt mænd og

kvinder er væsentligt højere i de yngre end i de ældre aldersgrupper, men det er

dog kun i aldersgruppen af 50-64-årige, at forskellen mellem mænd og kvinder

er statistisk signifikant.

Figur 9.5

Andel med ophold på midlertidigt botilbud (SEL § 107) i 2021

blandt 18-64-årige mænd og kvinder, særskilt for

analysegrupper, procent

5,8

5,0

4,1

3,0

0,9

0,3

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

0,1 0,1

Gruppe A

0,2 0,2

Gruppe B

0,8

0,6

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Brug af § 107-

botilbud er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

122

Figur 9.6

Andel med ophold på midlertidigt botilbud (SEL § 107) i 2021

blandt mænd og kvinder i analysegruppe F, særskilt for

aldersgrupper (høj risiko for eksklusion), procent

11,0

10,1

9,7

7,9

5,5

4,5

2,6

1,7

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i definitionen af analysegruppe F, er målt over de seneste fem år.

Brug af § 107-botilbud er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Når vi ser på brugen af længerevarende botilbud (SEL § 108), er der ligeledes

generelt en højere andel af mænd end kvinder, der har haft ophold i sådanne til-

bud (Figur 9.7). Ligesom for § 107-botilbud er det i gruppe D og F, at vi finder

den højeste andel med ophold i et § 108-botilbud, og i begge disse analyse-

grupper er der en signifikant højere andel af mænd end kvinder, der har benyt-

tet et sådant tilbud. Blandt mænd (18-64-årige) er det 2,6 % i både gruppe D og

F, der har haft ophold på et § 108-botilbud, mens denne andel er 1,3 % blandt

kvinder i gruppe D og 1,5 % blandt kvinder i gruppe F (ligeledes 18-64-årige).

Ser vi særskilt på aldersgrupperne i gruppe F, er der generelt en højere andel

med brug af § 108-botilbud i de ældre end i de yngre aldersgrupper. Det gælder

både blandt mænd og kvinder, og afspejler at de længerevarende § 108-botil-

bud typisk er henvendt til borgere med meget omfattende støtte- og/eller pleje-

behov, som fx borgere med både psykiske lidelser og misbrugsproblemer, og

123

som på grund af langvarigt misbrug også har udviklet fysiske støtte- og plejebe-

hov. Både blandt de 30-49-årige og de 50-64-årige i gruppe F er der en signifi-

kant højere andel af mænd end kvinder med ophold på et § 108-botilbud. Det

afspejler formentlig den generelt højere antal mænd end kvinder med ’dobbelt-

diagnose’, dvs. med en samtidig psykisk lidelse og et misbrug og med en særligt

høj kompleksitet i støtte- og plejebehov.

Figur 9.7

Andel med ophold på længerevarende botilbud (SEL § 108) i

2021 blandt 18-64-årige mænd og kvinder, særskilt for

analysegrupper, procent

3,0

2,6

2,5

2,6

2,0

1,5

1,3

1,0

0,9

0,5

0,2

0,0 0,0

Gruppe A

0,1 0,1

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

0,5

0,0

Anm.:

Kilde:

Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i definitionen af analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. Brug

af § 108-botilbud er målt i 2021.

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

124

Figur 9.8

Andel med ophold på længerevarende botilbud (SEL § 107) i

2021 blandt mænd og kvinder i analysegruppe F, særskilt for

aldersgrupper (høj risiko for eksklusion), procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

1,1

0,6

2,6

2,4

4,0

1,7

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i definitionen af analysegruppe F, er målt over de seneste fem år.

Brug af § 108-botilbud er målt i 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

9.3

Opsamling

Analysen af brugen af sociale indsatser efter serviceloven viser, at når man ser

på andelen med brug af servicelovsydelser samlet set, er der kun forholdsvis

små forskelle mellem mænd og kvinder. I gruppe F (med høj risiko for eksklu-

sion) er der samlet set to procentpoint færre mænd end kvinder, der er registe-

ret med brug af servicelovsydelser (29 % blandt mænd mod 31 % blandt kvinder

i gruppe F). Her har vi fraregnet ophold på § 110-boformer for borgere i hjemløs-

hed og brug af social stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101, da op-

lysninger om brug af disse indsatser har været med til at afgrænse analyse-

grupperne. Ser vi nærmere på brugen af specifikke servicelovsydelser, er der

125

dog et tydeligere kønsspecifikt mønster. Her ser vi særligt i de mellemste al-

dersgrupper i analysegruppe F en lavere andel af mænd end kvinder, der har

modtaget individuel social støtte efter servicelovens § 85. Det opvejes dog i no-

gen grad af, at der omvendt er en højere andel blandt mænd end kvinder i

gruppe F med ophold i midlertidige og længerevarende botilbud efter henholds-

vis servicelovens § 107 og § 108. Dette mønster afspejler formentlig generelt en

høj kompleksitet i problematikkerne blandt mænd med ’dobbeltdiagnose’ med

en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem, der formentligt kan have

vanskeligt ved at få dækket deres støttebehov gennem individuel social støtte i

eget hjem, herunder også at modtage støtten, og i stedet har behov for ophold

på et botilbud. Her kan det også fremhæves, at andelen med individuel social

støtte efter serviceloven generelt forekommer forholdsvis lav i gruppe F – både

blandt mænd og kvinder (22 % blandt mænd og 25 % blandt kvinder), når kom-

pleksiteten af problematikkerne i denne gruppe tages i betragtning. I den sam-

menhæng er der grund til at have en generel opmærksomhed på, om den indivi-

duelle sociale støtte efter serviceloven i tilstrækkelig grad kan imødekomme en

høj kompleksitet i støttebehovene, herunder i forbindelse med en samtidig psy-

kisk lidelse og et misbrug.

126

10 Konklusion

Undersøgelsen har generelt afdækket risikoen for social eksklusion blandt

mænd sammenlignet med kvinder i befolkningen ved at se på samspillet mellem

en række væsentlige risikoindikatorer for social eksklusion i form af psykiske li-

delser, misbrugsproblemer, hjemløshed samt fængselsophold. Desuden har

analyserne sammenlignet mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet og

set på forskelle i de uddannelsesmæssige kvalifikationer i form af om man har

en erhvervskompetencegivende uddannelse, samt på samspillet mellem ar-

bejde, uddannelse og førnævnte risikoindikatorer.

I forbindelse med undersøgelsens brug af registerbaserede indikatorer skal man

være opmærksom på, at der er mange aspekter af social eksklusion, som ikke

kan måles gennem registeroplysningerne. Det kan fx være fraværet af socialt

netværk og følelser af isolation og ensomhed. Registeroplysningerne giver såle-

des generelt ikke adgang til oplysninger om de subjektive følelser og oplevelser

af eksklusion. Det er baggrunden for, at vi i rapportens analyser generelt benyt-

ter begrebet ’risiko for eksklusion’, hvor et sammenfald mellem forskellige pro-

blematikker som fx en psykisk lidelse og et misbrugsproblem generelt antages

at øge risikoen for social eksklusion. Samtidig understreger vi med brugen af

eksklusionsbegrebet, at social eksklusion som analytisk begreb ikke kun vedrø-

rer de psykosociale aspekter og problematikker, men også indbefatter eksklu-

sion i andre livsdimensioner, herunder eksklusion i forhold til beskæftigelse og

uddannelse, og hvor der således også indgår strukturelle aspekter, som fx ef-

terspørgslen efter ufaglært arbejdskraft.

Mænd med psykiske lidelser får ofte andre alvorlige problematikker

Et væsentligt resultat af analysen af samspillet mellem de forskellige risikoindi-

katorer er, at væsentligt flere mænd end kvinder med psykiske lidelser samtidig

har andre alvorlige problematikker. Overordnet set er der generelt færre mænd

end kvinder i befolkningen, der er registreret med en psykisk lidelse. Men blandt

dem, der er registreret med en psykisk lidelse, er væsentligt flere mænd end

kvinder samtidig registreret med misbrug, hjemløshed eller et fængselsophold.

Ud af 18-64-årige mænd i befolkningen er 5,4 % registreret med en psykisk li-

delse inden for de sidste fem år, mens den tilsvarende andel er 7,5 % blandt 18-

64-årige kvinder og målt over hele det hidtidige livsforløb er 11,6 % af de 18-64-

årige mænd og 15,4 % af de 18-64-årige kvinder registreret med en psykisk li-

delse. Blandt de 18-64-årige mænd, der inden for de sidste fem år er registreret

med en psykisk lidelse, er 26,1 % ligeledes registreret med et misbrug (stof-, al-

kohol- eller medicinmisbrug), hjemløshed eller et fængselsophold inden for fem

år, mens den tilsvarende andel er 9,9 % blandt 18-64-årige kvinder, der er regi-

streret med en psykisk lidelse inden for fem år. Selvom man ud fra de statistiske

127

analyser ikke kan udlede egentlige årsagssammenhænge mellem de forskellige

indikatorer, indikerer resultaterne, at en psykisk lidelse for mænd i væsentligt

højere grad end blandt kvinder ledsages af andre alvorlige problematikker, her-

under navnlig misbrugsproblematikker, der samtidig øger risikoen for både

hjemløshed og kriminalitetsproblematikker, der for en dels vedkommende resul-

terer i fængselsophold. Her kan også forskelle i diagnoseprofilen mellem mænd

og kvinder spille ind, hvor forholdsmæssigt flere mænd har psykiske lidelser

som skizofreni/skizotypi, ADHD og autisme, der formentlig i højere grad øger ri-

sikoen for følgeproblematikker, mens en forholdsvis større andel blandt kvin-

derne har lidelser som depression og angst, der formentlig ikke i samme grad

leder til sådanne følgeproblematikker. Undersøgelsen har dog ikke nærmere af-

dækket sammenhængen mellem de enkelte diagnosetyper og de forskellige øv-

rige problematikker.

Mænd i fængsel har ofte andre psykiske og sociale problematikker

Et andet resultat er, at en betydelig del af de mænd, der har haft et fængsels-

ophold, også er registreret med enten psykiske lidelser, misbrugsproblemer el-

ler hjemløshed. Målt over det hidtidige livsforløb gælder det cirka 3 ud af 5

mænd, der har haft et fængselsophold inden for de seneste fem år. Blandt kvin-

der med en fængselsdom er denne andel endnu højere, hvilket dog også skal

ses i sammenhæng med, at langt færre kvinder end mænd har haft et fængsels-

ophold. Samtidig må vi antage, at der særligt blandt mænd med et fængselsop-

hold formentlig er et mørketal af mænd, der ikke har fået en psykiatrisk udred-

ning og således ikke optræder i registrene med en psykisk lidelse, ligesom der

formentlig også er et mørketal i forhold til misbrugsproblematikker. Der er såle-

des generelt grund til at have opmærksomhed på, at der i forbindelse med

mænds kriminalitetsproblematikker ofte ligger andre alvorlige psykiske og soci-

ale problemer bag ved kriminaliteten.

Lavere andel af mænd end kvinder med en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse

Undersøgelsen har også afdækket forskelle mellem mænd og kvinder i forhold

til arbejde og uddannelse. Her viser opgørelserne, at en større andel af mænd

end kvinder ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bortset fra al-

dersgruppen af 18-24-årige, hvor de fleste endnu ikke har færdiggjort en ud-

dannelse, viser dette mønster sig i alle aldersgrupper. I aldersgruppen af 25-29-

årige har 35,8 % af mændene ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse,

mens det tilsvarende gælder 26,7 % af kvinderne i samme aldersgruppe. Blandt

de 30-49-årige, hvor flere efterhånden har færdiggjort en uddannelse, er de til-

svarende andele uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 28,3 %

blandt mænd og 20,3 % blandt kvinder. Analysen af samspillet med risikoindika-

torerne for eksklusion viser, at der i gruppen uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse både blandt mænd og kvinder generelt er en højere andel,

128

der er registreret med psykiske lidelser, end blandt mænd og kvinder med en

erhvervskompetencegivende uddannelse. I gruppen uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse er der dog væsentligt flere mænd end kvinder, der

samtidig også er registreret med misbrugsproblemer, hjemløshed og/eller et

fængselsophold. Det skal dog understreges, at der både blandt mænd og kvin-

der uden en erhvervskompetencegivende uddannelse også er en betydelig

gruppe, der ikke er registreret på nogen af risikoindikatorerne for eksklusion.

Flere mænd end kvinder i beskæftigelse er ufaglærte

Mens flere mænd end kvinder ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, er der dog samtidig en højere andel af mænd end kvinder i denne gruppe,

der er i beskæftigelse. Det betyder samlet set, at gruppen med ufaglært arbejde

generelt er større blandt mænd end blandt kvinder. Ud af alle 18-64-årige i be-

folkningen udgør denne gruppe 20,3 % blandt mænd mod 14,2 % blandt kvin-

der. Selvom de fleste i gruppen af mænd uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse er i arbejde, er der således blandt mænd generelt en større gruppe,

der kan være sårbare i forhold til generelle forandringer på arbejdsmarkedet,

som fx hvis efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft generelt aftager i sam-

fundet. Undersøgelsen peger således på et generelt behov for at sikre, at flere

mænd får en erhvervskompetencegivende uddannelse, ligesom der er også er

grund til at være opmærksom på, at en del af mændene uden en erhvervskom-

petencegivende uddannelse har psykiske lidelser og andre problematikker, der

er behov for at tage hånd om, for at øge chancen for, at flere mænd får en er-

hvervskompetencegivende uddannelse.

Flere mænd end kvinder i høj risiko for eksklusion

På baggrund af de registerbaserede risikoindikatorer for eksklusion og oplysnin-

ger om arbejde og uddannelse har rapportens analyser tegnet et billede af det

samlede spektrum af risikoen for social eksklusion blandt mænd og kvinder i

den voksne befolkning mellem 18 og 64 år. På baggrund af analyserne af sam-

spillet mellem de forskellige indikatorer har vi inddelt befolkningen i seks analy-

segrupper, der spænder fra personer med lav risiko for social eksklusion til per-

soner med en høj risiko for social eksklusion. Mellem yderpolerne findes forskel-

lige ’mellemgrupper’, der typisk har problematikker på nogle af de områder, der

måles gennem registerdataene, men ikke på andre.

Gruppen med høj risiko for social eksklusion er defineret som personer, der har

lav/ingen beskæftigelse, og som er derudover er registreret med en samtidig

psykisk lidelse og et misbrugsproblem (’dobbeltdiagnose’) og/eller med hjemløs-

hed og/eller et fængselsophold inden for fem år. Denne gruppe er generelt

større blandt mænd end kvinder og udgøres af i alt cirka 28.000 mænd og knap

12.000 kvinder. Det svarer til henholdsvis 1,6 og 0,7 % af hele befolkningen af

mænd og kvinder mellem 18 og 64 år.

129

Den væsentligste faktor i forhold til, at flere mænd end kvinder indgår i gruppen

med høj risiko for eksklusion, er, at flere mænd end kvinder både har en psykisk

lidelse og et misbrugsproblem (’dobbeltdiagnose’). Noget af forskellen kan des-

uden tilskrives, at både hjemløshed og fængselsophold optræder hyppigere

blandt mænd end blandt kvinder. Som nævnt viser analyserne af samspillet

mellem de enkelte indikatorer dog, at hovedparten af dem med hjemløshed eller

et fængselsophold også har en psykisk lidelse og/eller et misbrugsproblem,

hvilket er baggrunden for, at personer med hjemløshed eller fængselsophold

også er inkluderet i gruppen med høj risiko for eksklusion.

Der kunne dog også have været foretaget alternative afgrænsninger af gruppen

med en høj risiko for eksklusion. Her viser analyserne af sammensætningen af

gruppen med høj risiko for eksklusion, at den indeholder cirka 3.000 mænd og

200 kvinder, der alene har haft et fængselsophold inden for fem år (og ingen/lav

beskæftigelse), men som ikke er registreret på de øvrige risikoindikatorer for

eksklusion (psykisk lidelse, misbrug og hjemløshed). Hvis denne delgruppe ude-

lades fra analysegruppen med ’høj risiko for eksklusion’, består gruppe med høj

risiko for eksklusion i stedet af cirka 25.000 mænd og 11.500 kvinder. Det er så-

ledes ikke personer med fængselsophold, der er udslagsgivende for den højere

andel af mænd end kvinder med høj risiko for eksklusion ud fra undersøgelsens

definition af denne gruppe. Når vi alligevel inddrager delgruppen med fængsels-

ophold, der ikke er registreret på de øvrige indikatorer, skyldes det dels den ge-

nerelt høje andel i den samlede gruppe med fængselsophold, der er registreret

på de øvrige risikoindikatorer, dels at vi må antage, at der blandt dem med

fængselsophold, som ikke er registreret på de øvrige indikatorer, vil være et be-

tydeligt mørketal af personer, der har psykiske lidelser og/eller misbrugsproble-

mer, men som fx ikke er udredt og derfor ikke optræder med disse problematik-

ker i registrene.

Stor geografisk variation i risikoen for eksklusion

Undersøgelsen har også vist, at der både blandt mænd og kvinder er en stor

geografisk variation i risikoen for eksklusion. De højeste andele af både mænd

og kvinder med høj risiko for eksklusion findes i områder på Vest- og Sydsjæl-

land, på Lolland-Falster, på Sydfyn og på Langeland, i Syd- og Sønderjylland

samt på Mors og Bornholm. Det er overvejende kommuner med forholdsvis lave

gennemsnitsindkomster, og som i forskellige sammenhænge ofte betegnes som

’udkantskommuner’. Der er også en forholdsvis høj andel med risiko for eksklu-

sion i de centrale og vestlige del af det storkøbenhavnske område. De laveste

andele med høj risiko for eksklusion finder vi derimod primært i en række nord-

sjællandske kommuner og i nogle af kommunerne rundt om Aarhus. Det er ge-

nerelt kommuner med forholdsvis høje gennemsnitsindkomster. På den måde

følger mønstrene i risikoen for eksklusion i vid udstrækning velkendte socioøko-

nomiske skillelinjer mellem forskellige landsdele og områder. Da der ud fra un-

dersøgelsens definition af gruppen med høj risiko for eksklusion er flere mænd

130

end kvinder i denne gruppe, skal man være opmærksom på, at selvom områ-

derne med procentvis flest mænd og kvinder i høj risiko for eksklusion generelt

følges ad, er der antalsmæssigt væsentligt flere mænd end kvinder i denne

gruppe i førnævnte områder.

Familie og børn

Undersøgelsen har også vist, at der er en markant forskel i personernes civil-

stand, afhængigt af om man tilhører analysegrupperne med høj eller lav risiko

for eksklusion. I gruppen med en høj risiko for eksklusion er der generelt en

langt højere andel af enlige uden hjemmeboende børn end i grupperne med lav

risiko for eksklusion, og denne andel er endvidere højere blandt mænd end

blandt kvinder. Derimod er der færre mænd end kvinder i samme gruppe, som

er enlige med hjemmeboende børn. I gruppen med høj risiko for eksklusion er

der også en væsentligt lavere andel af mænd end kvinder, der bor sammen med

en partner uden hjemmeboende børn, mens der er en lige lav andel af både

mænd og kvinder i denne gruppe, der bor med en partner og hjemmeboende

børn. I grupperne med en lav risiko for eksklusion er det derimod flertallet, der

lever i parfamilier med eller uden hjemmeboende børn. Det understreger, at der

generelt er en høj grad af sammenhæng mellem de forskellige risikoindikatorer

for eksklusion og chancerne for par – og familiedannelse.

Forældrebaggrund

Analyserne har også vist, at der blandt både mænd og kvinder i høj risiko for

eksklusion er en markant overhyppighed af personer fra familier, hvor også

mindst én af forældrene er registreret på en eller flere af risikoindikatorerne for

eksklusion. Dette mønster finder vi både blandt mænd og kvinder. I gruppen

med høj risiko for eksklusion er der også en overhyppighed af personer med

kortuddannede forældre. Den største forældreuddannelsesgruppe blandt både

mænd og kvinder i høj risiko for eksklusion er dog gruppen med forældre med

en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, hvilket afspejler, at denne foræl-

drebaggrund også findes hos en forholdsvis stor andel i almenbefolkningen. En-

delig viser analyserne, at cirka en tredjedel af personer med høj risiko for eks-

klusion har haft en anbringelse i barndommen, men at denne andel er lidt lavere

blandt mænd end kvinder i høj risiko for eksklusion. Det understreger, at risi-

koen for eksklusion i mange tilfælde er behæftet med markører, der afspejler

tegn på udsathed i familiebaggrunden, og som således går langt tilbage i perso-

nernes liv.

Forskelle i brugen af sundhedsydelser

Det er generelt i gruppen med høj risiko for eksklusion, at flest (både blandt

mænd og kvinder) er registreret med en række fysiske lidelser, og det er også i

131

denne gruppe, at vi finder den højeste andel med somatiske hospitalsindlæggel-

ser og det højeste gennemsnitlige antal kontakter med almen læge, hvilket lige-

ledes gælder både blandt mænd og kvinder med høj risiko for eksklusion. Både i

gruppen med høj risiko for eksklusion og i de øvrige analysegrupper (og således

også i almenbefolkningen) er andelen med brug af de forskellige sundhedsydel-

ser dog generelt væsentligt lavere blandt mænd end blandt kvinder. I alle analy-

segrupperne – herunder også i gruppen med høj risiko for eksklusion – finder vi

dog en undtagelse fra dette mønster i aldersgruppen af 50-64-årige. I denne

gruppe udlignes forskellen mellem mænd og kvinder i andelen med en somatisk

heldøgnsindlæggelse, mens det lavere gennemsnitlige antal kontakter til almen

læge blandt mænd sammenlignet med kvinder også findes i denne alders-

gruppe. Blandt de 30-49-årige mænd med høj risiko for eksklusion har 18 % haft

en somatisk heldøgnsindlæggelse i løbet af et år, mens det gælder 24 % af de

30-49-årige kvinder med høj risiko for eksklusion. I gruppen af 50-64-årige med

høj risiko for eksklusion er andelen med en somatisk heldøgnsindlæggelse der-

imod 29 % for både mænd og kvinder. Derimod udlignes kønsforskellen i brug af

almen læge ikke blandt de 50-64-årige. De 30-49-årige mænd med høj risiko

for eksklusion har gennemsnitligt 9,7 årlige kontakter til egen læge, mens de

30-49-årige kvinder med høj risiko for eksklusion gennemsnitligt har 16,6 årlige

kontakter til almen læge, og blandt de 50-64-årige mænd og kvinder med høj

risiko for eksklusion er det tilsvarende antal henholdsvis 14,1 og 20,8 kontakter

til almen læge. Det afspejler formentlig, at en stigende sygelighed med alderen

slår kraftigt igennem blandt mænd i høj risiko for eksklusion, men at dette først

og fremmest viser sig ved flere indlæggelser snarere end i kontakten med al-

men læge. Selvom dette mønster viser sig både blandt mænd med lav og høj ri-

siko for eksklusion, er det generelt i gruppen med høj risiko for eksklusion, at

langt flest er registreret med en række fysiske lidelser. Det er således i gruppen

med høj risiko for eksklusion, at mænds barrierer for brug af de primære sund-

hedsydelser formentlig har de største helbredsmæssige konsekvenser.

Forskelle mellem mænd og kvinder i brugen af sociale indsatser

Undersøgelsen har også set på brugen af sociale indsatser blandt mænd og

kvinder i de forskellige analysegrupper. Af hensyn til sammenligneligheden mel-

lem mænd og kvinder er disse analyser generelt afgrænset til mænd og kvinder

uden hjemmeboende børn, ligesom også gruppen med et fængselsophold inden

for de seneste fem år er udeladt af disse analyser. Analyserne viser, at der i

gruppen med høj risiko for eksklusion er en lidt lavere andel blandt mænd end

kvinder, der samlet set har modtaget en række sociale ydelser efter servicelo-

ven, idet 29 % af mændene er registreret med brug af disse ydelser mod 31 %

blandt kvinder. Der er dog således tale om en mere moderat kønsforskel end i

forhold til brugen af sundhedsydelser. Analyserne viser dog samtidig, at der for

de enkelte typer af sociale indsatser er et tydeligere kønsspecifikt mønster. I

analysegruppen med høj risiko for eksklusion er der en lavere andel med indivi-

132

duel social støtte efter servicelovens § 85 blandt mænd end blandt kvinder. I al-

dersgruppen af 18-64-årige med høj risiko for eksklusion modtager 21,9 % af

mændene individuel social støtte, sammenlignet med 25,4 % blandt kvinder i

samme gruppe. Forskellen er størst i de mellemste aldersgrupper. Blandt de 25-

29-årige mænd med høj risiko for eksklusion har 22,3 % modtaget individuel so-

cial støtte, mens det samme gælder 28,2 % af kvinderne. De tilsvarende andele i

aldersgruppen af 30-49-årige er henholdsvis 22,9 % blandt mænd og 27,9 %

blandt kvinder. Mens der i analysegruppen med høj risiko for eksklusion således

er en lavere andel af mænd end kvinder med individuel social støtte, er der om-

vendt i samme analysegruppe en højere andel blandt mænd end kvinder med

ophold på botilbud efter servicelovens § 107 og 108. Det forklarer i nogen grad

den lavere andel med individuel social støtte blandt mænd, da denne støtte ge-

nerelt gives i eget hjem, mens personer i botilbud modtager sociale støtte på

botilbuddet. Den højere andel i botilbud blandt mænd i gruppen med høj risiko

for eksklusion afspejler generelt en høj kompleksitet i problematikkerne blandt

mænd i denne gruppe.

Resultaterne indikerer, at barrierer for mænd i forhold til at få den rette hjælp og

støtte ikke blot gør sig gældende på sundhedsområdet, men formentlig også på

det sociale område. Her er der grund til ikke blot at fokusere på barrierer af

mere individuel karakter blandt mænd, men også på, om den tilgængelige støtte

er i stand til at imødekomme den høje kompleksitet på tværs af de sociale og

helbredsmæssige problematikker. Særligt er der blandt mænd generelt en

større gruppe end blandt kvinder med en dobbeltproblematik mellem en psykisk

lidelse og et misbrugsproblem. Denne gruppe har typisk en høj problemkom-

pleksitet, der kan give barrierer i kontakten med både sundhedssystemet og

med det sociale system. Resultaterne giver anledning til en generel opmærk-

somhed på, at der kan være behov for integrerede, tværfaglige indsatser på

tværs af social- og sundhedssystemet, der formentlig bedre vil kunne håndtere

en sådan høj problemkompleksitet. Det kunne fx være ACT-teams, der er inte-

grerede tværfaglige teams med både sociale støttemedarbejdere og sundheds-

fagligt personale, som fx sygeplejersker, misbrugsbehandler og en psykiater (se

fx Benjaminsen, 2023).

133

DEL 2

Dokumentation

Metode og data

I dette kapitel beskriver vi, hvordan vi måler risikoen for social eksklusion og de

øvrige forhold, vi inddrager i undersøgelsen. Vi gennemgår datagrundlaget for

rapportens analyser og de metodiske overvejelser, der ligger bag operationali-

seringen af social eksklusion.

11.1

Tilgang og metode

Undersøgelsens overordnede tilgang tager udgangspunkt i en multidimensionel

forståelse af social eksklusion. Heri ligger, at social eksklusion opstår i et kom-

plekst samspil mellem forskellige sociale og helbredsmæssige problematikker

på forskellige livsområder. En høj risiko for eksklusion vil være kendetegnet ved

et samspil mellem problematikker og udfordringer på mange forskellige livsom-

råder. Her vil der typisk være tale om et samspil mellem sociale og helbreds-

mæssige problemer, som fx psykiske og fysiske helbredsproblemer, langvarig

eksklusion fra arbejdsmarkedet, manglende socialt netværk, og følelser af en-

somhed og isolation. Det er endvidere ikke muligt præcis at afgrænse gruppen

af ’socialt ekskluderede’ over for ’ikke-ekskluderede’. Der er snarere tale om et

kontinuum fra en lav risiko for eksklusion til en høj risiko for eksklusion. Derimel-

lem vil der være forskellige ’mellemgrupper’ eller ’risikogrupper’, der typisk er

kendetegnet ved udfordringer på nogle livsområder, men ikke på andre (se fx

Benjaminsen, 2022).

Undersøgelsen er udelukkende baseret på registerdata. Derved er det muligt at

tegne et billede af mønstre på tværs af hele befolkningen, samtidig med at der

med registerdata for hele befolkningen også er mulighed for at måle problema-

tikker, der kun rammer en procentvis lille del af befolkningen, som fx hjemløs-

hed, hvorimod man i en spørgeskemaundersøgelse i en stikprøve af befolknin-

gen sædvanligvis kun vil have besvarelser fra forholdsvis få personer med så-

danne problematikker. Samtidig har registerdataene ikke den bortfaldsproble-

matik, som generelt kendetegner spørgeskemadata, og som særligt kan være

en udfordring, når man har fokus på social eksklusion, da personer med en høj

risiko for eksklusion typisk også vil være dem, der har den laveste svarprocent i

en spørgeskemaundersøgelse. En generel begrænsning ved brugen af register-

data er imidlertid, at der er mange aspekter af social eksklusion, som vi ikke kan

måle gennem brug af registerdata. Det kan være forhold som socialt netværk

eller oplevelser af ensomhed og isolation.

Gennem registerdataene er det muligt at måle forhold som tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet, uddannelse, samt forskellige risikofaktorer, som generelt giver

135

en øget risiko for social eksklusion. Det kan fx være forekomsten af psykiske li-

delser eller misbrugsproblematikker. Her skal vi understrege, at det ikke nød-

vendigvis er alle mennesker med eksempelvis en psykisk lidelse eller et mis-

brugsproblem, der selv oplever at være ’socialt ekskluderede’. Da vi ud fra regi-

sterdataene ikke har adgang til mere detaljeret viden om personernes faktiske

livssituation, bruger vi her generelt begrebet risikofaktorer og risikoindikatorer

for eksklusion om de mål, vi anvender i analysen. Ud fra den multidimensionelle

tilgang definerer vi forskellige analysegrupper, der er kendetegnet ved en større

eller mindre grad af kompleksitet på tværs af de indikatorer, som vi inddrager i

analysen.

De indikatorer, som vi anvender i rapportens analyser til at aftegne spektret fra

lav til høj risiko for eksklusion blandt mænd og kvinder i befolkningen, er: til-

knytningen til arbejdsmarkedet, målt ved beskæftigelsesgraden, om personen

har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samt om personen har en psy-

kiatrisk diagnose, er registreret med et misbrugsproblem, har været i hjemløs-

hed eller har haft et fængselsophold. De fire sidstnævnte forhold betegner vi i

rapporten generelt som risikoindikatorer for eksklusion. Vi måler disse forhold

over en periode på de seneste fem år og supplerer med oplysninger om, hvor-

vidt personen er registreret med disse forhold over hele det hidtidige livsforløb,

så langt som oplysningerne går tilbage i registrene. Ud over disse indikatorer

inddrager vi i analyserne også registeroplysninger om en række øvrige forhold,

der ud over køn, alder og herkomst også omfatter personens bopæl, civil-

stand/familietype, forældrebaggrund, anbringelser i barndommen samt oplys-

ninger om brug af sundhedsydelser og sociale ydelser.

Undersøgelsens analyser er generelt afgrænset til den voksne befolkning mel-

lem 18 og 64 år. Det skyldes, at der i den ældste del af befolkningen (på 65 år

og derover) vil være relativt færre registreret på risikoindikatorerne, da der ge-

nerelt må antages at være en højere dødelighed blandt personer i høj risiko for

eksklusion. Da risikoindikatorerne måles over de seneste fem år samt over det

hidtidige livsforløb, er undersøgelsespopulationen dog generelt afgrænset til

personer, der var i live i 2021 (seneste år i dataudtrækket til undersøgelsen), og

undersøgelsen indeholder derfor ikke en generel analyse af dødeligheden

blandt personer i høj risiko for eksklusion. Samtidig er der ved afgrænsningen af

analysepopulationen til aldersgruppen af 18-64-årige et hensyn til registrenes

dækningsgrad bagud i tid, hvor særligt indikatorerne målt over det hidtidige

livsforløb er mindst dækkende blandt de ældste i befolkningen, da en forholds-

vis stor del af deres levetid er før registerdataenes tilblivelse.

I rapportens analyser opgør vi generelt andelen af mænd og kvinder i befolknin-

gen som er registreret på risikoindikatorerne for eksklusion med et primært fo-

kus på at afdække kønsforskelle i disse mønstre. Vi afdækker også forhold om-

kring tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelse blandt mænd og kvinder i

136

befolkningen og ser tillige på, hvordan beskæftigelse og uddannelse også hæn-

ger sammen med risikofaktorerne for eksklusion. Ud fra den multidimensionelle

forståelse af social eksklusion og forståelsen af, at der er et kontinuum i befolk-

ningen fra personer med en lav risiko for eksklusion til personer med en høj ri-

siko for eksklusion, benytter vi registeroplysningerne til at tegne et billede af

dette spektrum i befolkningen fra en lav risiko for eksklusion (dem i beskæfti-

gelse med få/ingen tegn på eksklusion) til en høj risiko for eksklusion (dem, der

både er uden for arbejdsmarkedet og samtidig er registreret på flere af risikoin-

dikatorerne). Derimellem aftegner vi også forskellige mellemgrupper, som fx er

kendetegnet ved ikke at være i beskæftigelse, og som er registreret på en en-

kelt risikoindikator, uden dog at have tegn på en høj risiko for eksklusion. Ud fra

denne tilgang definerer vi i alt seks forskellige analysegrupper – der tilsammen

repræsenterer spektret fra en lav til en høj grad af risiko for eksklusion. De seks

analysegrupper kan endvidere inddeles i 14 undergrupper, der giver en mere

detaljeret forståelse af sammensætningen af grupperne. Vi anvender disse ana-

lysegrupper i rapportens analyser, hvor vi blandt andet ser på de geografiske

mønstre i social eksklusion og på forhold omkring familietyper, forældrebag-

grund og brug af social- og sundhedsydelser i de forskellige grupper.

11.2

Undersøgelsens indikatorer

I dette afsnit gennemgår vi de risikoindikatorer for eksklusion, som vi benytter i

undersøgelsen, samt de øvrige indikatorer og registeroplysninger, der er an-

vendt i analyserne.

Psykiske lidelser

Vi måler psykiske lidelser på baggrund af data fra Landspatientregistret, der er

indhentet gennem Danmarks Statistik, og som indeholder oplysninger om alle

kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i Danmark. Vi skelner i nogle af

rapportens opgørelser mellem ’svære’ psykiske lidelser og øvrige psykiske lidel-

ser, baseret på en vurdering af alvorligheden af sygdommen. Afgrænsningen

følger den skelnen, der findes i lov om aktiv socialpolitik vedrørende niveauet

for unges kontanthjælpsydelser, hvor personer, der er diagnosticeret med en

svær psykisk lidelse, har ret til et forhøjet beløb i uddannelses- og kontanthjælp.

Kategorien af svære psykiske lidelser omfatter bl.a. skizofreni, bipolar lidelse

samt personlighedsforstyrrelser af borderline-typen. I kategorien af øvrige psy-

kiske lidelser er opgjort lidelser som depression, angstlidelser, OCD og svære

belastnings- og tilpasningsreaktioner, spiseforstyrrelser, ADHD og adfærdsfor-

styrrelser. Tabel 11.1 viser de psykiatriske diagnoser med tilhørende ICD-10-di-

agnosekoder, som vi har medtaget i indikatorerne på henholdsvis svær og øvrig

psykisk lidelse.

137

Tabel 11.1

Diagnose

Diagnoser for psykiske lidelser med tilhørende ICD-10-koder

ICD-10-kode

Indhold

Svær psykisk lidelse

Skizofreni

Skizotypisk sindslidelse

Øvrige psykoser

Mani og bipolar lidelse

Borderline

Øvrige psykiske lidelser

Depression

F32.1, F32.2, F32.8-32.9,

F33.1, F33.2, F33.4-33.9,

F32.2, F32.3, F33.2, F33.3

F34.0-39.9

Depressiv enkeltepisode af lettere,

moderat eller svær grad, periodisk de-

pression i episode af lettere, moderat

eller svær grad mv.

Vedvarende affektive tilstande, andre

affektive sindslidelser eller tilstande

mv.

Fobiske angsttilstande, andre angsttil-

stande, panikangst, generaliseret

angst mv.

PTSD, akut belastningsreaktion, tilpas-

ningsreaktion mv.

Dissociative bevægelsesforstyrrelser,

kramper, sanseforstyrrelser mv.

Nervøs spisevægring, nervøs spisean-

faldstilbøjelighed mv.

Specifikke forstyrrelser af person-

lighedsstrukturen, ikke-organiske per-

sonlighedsændringer, patologiske

vane- og impulshandlinger mv.

Usocialiseret adfærdsforstyrrelse, so-

cialiseret adfærdsforstyrrelse, depres-

siv adfærdsforstyrrelse mv.

Infantil autisme, atypisk autisme,

Aspergers syndrom mv.

Personligheds- og adfærdsforstyrrel-

ser eller andre psykiske lidelser som

følge af hjerneskade, hjernedysfunk-

tion eller sygdom

Psykiske lidelser i barselsperioden

F20.0-20.9

F21.0-21.9

F22.0-29.9

F30.0-31.9

F60.3

Paranoide psykoser, induceret psy-

kose, skizoaffektive psykoser mv.

Manisk enkeltepisode, bipolar affektiv

sindslidelse mv.

Personlighedsforstyrrelser af border-

line-typen

Andre affektive lidelser

Angstlidelser

F40.0-41.9

OCD

Svære belastnings- og tilpas-

ningsreaktioner

Dissociative tilstande og forstyr-

relser

Spiseforstyrrelser

Øvrige personlighedsforstyrrelser

F42.0-42.9

F43.0-43.9

F44.0-44.9

F50.0-50.9

F60.0-60.30, F60.32-62.9,

F63.0-63.9, F68.0-69.9

ADHD

Adfærdsforstyrrelser

F90.0-90.9, F98.8C

F91.0-94.9

Autisme

Hjerneskade

F84.0-84.9

F06.0-09.9

Barselsdepression

F53.0-53.9

Endelig er der en række psykiske eller kognitive tilstande med lettere sympto-

mer, som vi ikke medregner som psykiske lidelser, eksempelvis kleptomani og

ord- og talblindhed. Vi inddrager heller ikke forskellige former for udviklings-

forstyrrelser eller øvrige tilstande såsom mental retardering og demens.

138

Når psykiske lidelser måles ud fra registeroplysningerne, indebærer det, at kun

diagnosticerede lidelser indgår i opgørelserne. I den forbindelse vil der generelt

være et ’mørketal’ af personer, der har forskellige former for psykiske lidelser,

men som endnu ikke har gennemgået en udredning og diagnosticering.

Misbrugsproblemer

Oplysninger om stofmisbrug og alkoholmisbrug stammer fra Register over Stof-

misbrugere i Behandling (SIB), Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB)

og Landspatientregisteret. SIB- og NAB-registrene er indhentet fra Sundheds-

datastyrelsen gennem Danmarks Statistik, mens Landspatientregistret er ind-

hentet fra Danmarks Statistik.

Stofmisbrug opdeles efter tre stoftyper: opioider (heroin, metadon, buprenor-

phin, andre opioider), andre hårde stoffer (kokain, amfetamin, ecstasy, halluci-

nogener) samt hash. Endvidere indgår personer med brug af substitutionsmedi-

cin også i gruppen af personer med stofmisbrug (personer i substitutionsbe-

handling med metadon eller buprenorphin). Stofmisbrug operationaliseres ud

fra, at personen ifølge Register over Stofmisbrugere i Behandling eller Det Nati-

onale Alkoholbehandlingsregister har indtaget stoffet inden for den seneste må-

ned, eller at personen har angivet et stof fra en af ovenstående kategorier som

sit hovedstof i Register over Stofmisbrugere i Behandling. Misbrug af medi-

cin/andet (benzodiazepiner, opløsningsmidler og andet) samt uoplyst misbrug

defineres på samme måde som stofmisbrug. Disse to misbrugstyper indgår dog

kun i opgørelser over misbrug samlet set, sammen med alkoholmisbrug og stof-

misbrug. Personer, der optræder i Landspatientregisteret med en diagnose rela-

teret til stofmisbrug, opgøres ligeledes med et stofmisbrug. Disse diagnoser er

vist i Tabel 11.2.

Alkoholmisbrug opgøres som alle personer, der har været i alkoholbehandling

ifølge Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Oplysninger om alkoholmisbrug

fra denne kilde er tilgængelige fra 2006 og frem. Fra Register over Stofmisbru-

gere i Behandling opgøres personer, der har oplyst, at de dagligt indtager alko-

hol. Endelig medtages en række diagnoser fra Landspatientregisteret relateret

til alkoholmisbrug, der ligeledes kan ses i Tabel 11.2. Særligt for oplysningerne

fra NAB-registret gælder, at disse oplysninger ved datatrækket til undersøgel-

sen var tilgængelige frem til og med 2020, mens oplysninger for kalenderåret

2021 endnu ikke var tilgængelige på daværende tidspunkt. Det betyder, at for

indikatorerne for misbrug over de seneste fem år, der generelt dækker perioden

fra 2017-2021, dækker oplysningerne fra NAB-registreret således kun de første

fire år af denne periode (2017-2020).

139

Ligesom for psykiske lidelser vil der også i forhold til misbrug generelt være et

mørketal af personer med misbrugsproblematikker, som ikke optræder i regi-

strene fordi de ikke har været i kontakt med behandlingssystemet eller sund-

hedssystemet i forhold til deres misbrug.

Tabel 11.2

Diagnoser for misbrugstyper med tilhørende ICD-10-koder

Misbrug

Stofmisbrug

Opiatmisbrug

ICD-10-kode

Indhold

F11.1-11.4, F11.9, T40.1,

T40.3

Skadelig brug, afhængighedssyndrom,

abstinenstilstand eller uspecificeret

psykisk lidelse eller adfærdsforstyr-

relse, forårsaget af brug af opioider.

Forgiftning med heroin eller metadon.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom,

abstinenstilstand eller uspecificeret

psykisk lidelse eller adfærdsforstyr-

relse, forårsaget af brug af kokain, an-

dre centralstimulerende stoffer, halluci-

nogener eller multiple eller andre psy-

koaktive stoffer.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom,

abstinenstilstand eller uspecificeret

psykisk lidelse eller adfærdsforstyr-

relse, forårsaget af brug af cannabis.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom,

abstinenstilstand eller uspecificeret

psykisk lidelse eller adfærdsforstyr-

relse, forårsaget af brug af sedativa,

hypnotika eller flygtige opløsningsmid-

ler.

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser, forårsaget af brug af alko-

hol, herunder fx skadelig brug, af-

hængighedssyndrom, abstinenstilstand

og psykotisk tilstand.

Misbrug af andre hårde stoffer

F14.1-14.4, F14.9, F15.1-15.4,

F15.9, F16.1-16.4, F16.9,

F19.1-19.4, F19.9

Hashmisbrug

F12.1-12.4, F12.9

Misbrug af medicin/andet

F13.1-13.4, F13.9, F18.1-18.4,

F18.9

Alkoholmisbrug

F10.1-10.9

Hjemløshed

Hjemløshed måles ved, at personen har haft ophold på herberger/forsorgshjem

(§ 110-boformer efter serviceloven), der er en oplysning, der er hentet fra Dan-

marks Statistiks boformsregister. Derimod er ikke inkluderet oplysninger fra de

nationale kortlægninger af hjemløshed, der omfatter forskellige øvrige hjemløs-

hedssituationer (fx ’gadesovere’ og ’sofasovere’). Det skyldes et hensyn til en

ensartethed i datagrundlaget for de forskellige indikatorer, da brugen af herber-

ger ligesom de øvrige indikatorer registreres løbende ’året rundt’, mens kortlæg-

ningerne af hjemløshed er baseret på ’ugetællinger’, der kun gennemføres i en

enkelt optællingsuge hvert andet år.

140

Fængselsophold

Oplysningen om fængselsophold stammer fra Kriminalregisteret, der er indhen-

tet fra Danmarks Statistik. Indikatoren for, om personen har haft et fængselsop-

hold, omfatter ubetingede fængselsophold for overtrædelser af straffeloven, lov

om euforiserende stoffer og våbenloven, og således ikke betingede fængsels-

domme eller domme som følge af overtrædelser af færdselsloven. Indikatoren

for, om personen har haft et fængselsophold, indfanger således generelt krimi-

nalitet af en forholdsvis alvorlig karakter. Ligesom for de øvrige risikoindikatorer

kan der dog også for denne indikator være et ’mørketal’ af personer med alvor-

lige kriminalitetsproblematikker, der ikke er blevet ’opdaget’ eller ikke har ført til

en domfældelse.

Beskæftigelse

Beskæftigelse er målt ved en kombination af oplysninger om beskæftigelses-

graden blandt lønmodtagere, der er indhentet fra Beskæftigelsesministeriets

DREAM-register gennem Danmarks Statistik, samt oplysninger om, hvorvidt

personen er selvstændig, baseret på registervariablen SOCIO13, der er indhen-

tet fra Danmarks Statistik. I rapportens opgørelser er anvendt en sondring mel-

lem tre beskæftigelseskategorier: 1) personer med en beskæftigelsesgrad på 0;

2) personer med en beskæftigelsesgrad større end 0 men mindre end 0,5; 3)

personer med en beskæftigelsesgrad på 0,5 eller derover samt personer, hvis

hovedforsørgelse i løbet er året stammer fra selvstændig virksomhed.

Uddannelse

Oplysninger om uddannelse er indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelses-

kompetencegivende uddannelse eller ej. Kategorien med en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse omfatter både erhvervsfaglige uddannelser og kortere,

mellemlange og lange videregående uddannelser. Der er i rapportens analyser

generelt ikke skelnet mellem de forskellige typer af erhvervskompetencegiven-

de uddannelse. Ud over erhvervskompetencegivende uddannelse anvendes

også en oplysning om, hvorvidt personen er registreret med en igangværende

uddannelse.

Fysiske lidelser

Oplysninger om somatiske diagnoser stammer fra Landspatientregistret, der er

indhentet gennem Danmarks Statistik. Dette register indeholder oplysninger om

alle kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i Danmark.

141

Tabel 11.3

Diagnoser for somatiske lidelser med tilhørende ICD-10-koder

Diagnose

Infektionssygdomme

ICD-10-kode

A00-B99.9

Indhold

Infektiøse og parasitære sygdomme,

herunder tuberkulose, blodforgift-

ning, hepatitis og HIV

Kræftsygdomme, godartede neopla-

smer, andre tumorer

Jernmangel, sygdomme i blod eller

milt mv.

Diabetes, underernæring, fedme,

sygdomme i skjoldbugskirtlen mv.

Meningitis, Parkinsons, migræne,

søvnforstyrrelser mv.

Forhøjet blodtryk, åreforkalkning,

hjertestop mv.

Infektioner i luftvejene, influenza,

lungebetændelse, KOL mv.

Sygdomme i mave, tarme, spiserør,

lever, mv.

Hudinfektioner, nældefeber, udslæt,

psoriasis, solskoldning mv.

Bindevævssygdomme, slidgigt,

knogleskørhed mv.

Komplikationer relateret til graviditet,

fødsel og barsel, visse sygdomme,

der opstår i perinatalperiode, bæk-

kenløsning

Neoplasmer

Blodsygdomme

Stofskiftesygdomme

Nervesygdomme

Kredsløbssygdomme

Lungesygdomme

Fordøjelsessygdomme

Hudsygdomme

Sygdomme i bevægeapparatet

Graviditetsrelaterede diagnoser

C00-D48.9

D50-D89.9

E00-E89.9

G00-G99.9

I00-I99.9

J00-J99.9

K00-K93.8

L00-L99.8

M00-M99.9

O00-O99.8, P00-P96.9,

M79.8C, Z028B, Z038O, Z100A,

Z32-Z32.4, Z34-Z35.9, Z39-

Z39.9, Z64.0, Z87.5, Z92.0

Øvrige registeroplysninger

Ud over ovennævnte oplysninger anvendes også en række øvrige registerop-

lysninger, der generelt er indhentet gennem Danmarks Statistik. Det drejer sig

om oplysninger om familietype, bopæl, tidligere anbringelser uden for hjemmet,

forældrebaggrund samt brug af sundhedsydelser og sociale indsatser.

142

Litteratur

Benjaminsen, L. (2022).

Hjemløshed i Danmark: National kortlægning

. Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Andrade, S.B., & Enemark, M.H. (2017).

Fællesskabsmålingen:

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

. København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Birkelund, J.F., Enemark, M.H., & Andrade, S.B. (2018).

Socialt

udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspek-

ter

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Benjaminsen, L., Andrade, S.B., & Enemark, M.H. (2022).

Fællesskabsmålingen

2022: En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

. Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. (2023).

Integreret indsats til borgere med kompleks udsathed:

Notat om perspektiver ved anvendelse af ACT-metoden

. København: VIVE

– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Damm, E.A. (2022).

Kriminalitet, psykisk sygdom og andre sociale problemer

præger personer på kanten af arbejdsmarkedet

. København: Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd.

Forum for Mænds Sundhed (2023).

Mange unge mænd er uden nære relatio-

ner

. København: Forum for Mænds Sundhed.

Larsen, J.E. (2005).

Fattigdom og social eksklusion: Tendenser i Danmark over

et kvart århundrede

. København: Socialforskningsinstituttet.

Larsen, J.E. (2009). Forståelser af begrebet social udsathed. I: Brandt, P.,

Henriksen, B.L., Jensen, K.B., & Rasmussen, N.C. (red.).

Udsat for forstå-

else: En antologi om socialt udsatte

. (17-41). København: Rådet for Socialt

Udsatte.

Levitas, R., Pantazis, C., Fahmy, E., Gordon, D., Lloyd, E., & Patsios, D. (2007).

The multi-dimensional analysis of social exclusion. Project Report

. Bristol:

University of Bristol.

Pedersen, P.V., Christoffersen, N.B., Møller, S.R., & Davidsen, M. (2023).

Dø-

delighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i

Danmark. Registeropfølgning 2007-2021.

København: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU – Syddansk Universitet.

143

Rockwoolfonden (2023).

Differences in mortality before retirement: The role

of living arrangements and marital status in Denmark

. Research Report,

Study Paper 191. København: Rockwoolfonden.

Sundhedsstyrelsen (2010).

Mænds sundhed: En oversigt over mænds sund-

hedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder

. Kø-

benhavn: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

144

Bilag 1 Bilagstabeller og figurer

Bilagsfigur 1.1

Andel registreret med en psykisk lidelse, misbrug eller

hjemløshed blandt 18-64-årige mænd og kvinder i

gruppe F med et fængselsophold, procent

Mænd

Kvinder

Anm.: Risikoindikatorerne målt over fem år er opgjort for perioden 2017-2021. Risikoindikatorerne for det hidtidige livs-

forløb er opgjort ud fra alle registreringer om personen i registrenes dækningsperiode frem til og med 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

145

Bilagsfigur 1.2

Andel af 18-64-årige kvinder med kompleks eksklusion

(gruppe F), særskilt for kommuner

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion er målt over de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

146

Bilagstabel 1.1

Andel registeret på risikoindikatorer for eksklusion, særskilt for

husstandstyper, 30-49-årige mænd og kvinder, procent

Par u. hjb.

børn

Par m. hjb.

børn

Enlige u.

hjb. børn

Enlige m.

hjb. børn

Mænd, 30-49 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Stof/alkoholmisbrug, seneste 5 år

Stof/alkoholmisbrug, livsforløb

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

Kvinder, 30-49 år

Psykisk lidelse, seneste 5 år

Psykisk lidelse, livsforløb

Stof/alkoholmisbrug, seneste 5 år

Stof/alkoholmisbrug, livsforløb

Hjemløshed (herberg), seneste 5 år

Hjemløshed (herberg), livsforløb

Fængsel, seneste 5 år

Fængsel, livsforløb

Mindst én risikofaktor, seneste 5 år

Mindst én risikofaktor, livsforløb

7,8

17,8

1,5

3,0

0,2

0,7

0,1

0,3

8,5

18,8

4,7

12,3

0,2

0,8

0,0

0,1

0,0

0,1

4,8

12,6

15,5

28,6

4,0

6,8

1,2

2,3

0,2

0,8

17,2

30,3

10,0

23,3

1,2

3,4

0,2

0,7

0,0

0,4

10,7

24,6

4,5

11,6

2,7

6,0

0,4

1,2

0,4

3,2

6,5

16,3

2,3

6,6

1,0

2,6

0,1

0,3

0,1

2,1

3,1

9,5

11,3

21,7

7,8

13,4

2,1

4,2

1,4

7,1

16,4

29,9

5,7

13,4

2,8

6,5

0,4

1,1

0,4

5,3

8,1

19,7

Anm.: Risikoindikatorerne målt over fem år er opgjort for perioden 2017-2021. Risikoindikatorerne for det hidtidige livsforløb er

opgjort ud fra alle registreringer om personen i registrenes dækningsperiode frem til og med 2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

147

Bilagsfigur 1.3

Forældre registreret på risikofaktorer for eksklusion,

særskilt for analysegrupper, 25-29-årige mænd og

kvinder, procent

37 38

44 45

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. I figuren er vist

andelen med mindst én af forældrene registreret på risikoindikatorer for eksklusion (psykisk lidelse, misbrug,

hjemløshed eller fængselsdom) blandt 25-29-årige mænd og kvinder, særskilt for analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

148

Bilagsfigur 1.4

Forældre registreret på risikofaktorer for eksklusion,

særskilt for analysegrupper, 30-49-årige mænd og

kvinder, procent

31 31

20 21

28 27

36 37

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: Risikoindikatorerne for eksklusion, der indgår i analysegrupperne, er målt over de seneste fem år. I figuren er vist

andelen med mindst én af forældrene registreret på risikoindikatorer for eksklusion (psykisk lidelse, misbrug,

hjemløshed eller fængselsdom) blandt 30-49-årige mænd og kvinder, særskilt for analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

149

Bilagsfigur 1.5

Uddannelsesniveau blandt forældrene, særskilt for

analysegrupper, 25-29-årige mænd, procent

100

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Grundskole/ukendt

Erhvervsfaglig/gymnasial

Videregående udd.

Anm.: I figuren er vist det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt forældrene (mindst én forælder med det pågæl-

dende uddannelsesniveau) for 25-29-årige mænd i de seks analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

150

Bilagsfigur 1.6

Uddannelsesniveau blandt forældrene, særskilt for

analysegrupper, 25-29-årige kvinder, procent

100

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Grundskole/ukendt

Erhvervsfaglig/gymnasial

Videregående udd.

Anm.: I figuren er vist det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt forældrene (mindst én forælder med det pågæl-

dende uddannelsesniveau) for 25-29-årige kvinder i de seks analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

151

Bilagsfigur 1.7

Uddannelsesniveau blandt forældrene, særskilt for

analysegrupper, 30-49-årige mænd, procent

100

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Grundskole/ukendt

Erhvervsfaglig/gymnasial

Videregående udd.

Anm.: I figuren er vist det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt forældrene (mindst én forælder med det pågæl-

dende uddannelsesniveau) for 30-49-årige mænd i de seks analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

152

Bilagsfigur 1.8

Uddannelsesniveau blandt forældrene, særskilt for

analysegrupper, 30-49-årige kvinder, procent

100

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Grundskole/ukendt

Erhvervsfaglig/gymnasial

Videregående udd.

Anm.: I figuren er vist det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt forældrene (mindst én forælder med det pågæl-

dende uddannelsesniveau) for 30-49-årige kvinder i de seks analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

153

Bilagsfigur 1.9

Tidligere anbringelse, særskilt for analysegrupper, 25-

29-årige mænd og kvinder, procent

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: I figuren er vist andelen med en tidligere anbringelse for 25-29-årige mænd og kvinder i de seks analysegrupper

(A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

154

Bilagsfigur 1.10 Tidligere anbringelse, særskilt for analysegrupper, 30-

49-årige mænd og kvinder, procent

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Mænd

Gruppe D

Kvinder

Gruppe E

Gruppe F

Anm.: I figuren er vist andelen med en tidligere anbringelse for 30-49-årige mænd og kvinder i de seks analysegrupper

(A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

155

Bilagstabel 1.2

Andel med somatisk hospitalsindlæggelse, særskilt for køn, alder og analysegrupper, procent

18-24 år

Mænd

Kvinder

25-29 år

Mænd

Kvinder

30-49 år

Mænd

Kvinder

50-64 år

Mænd

Kvinder

A. Beskæftigede med erhvervskompetencegivende

uddannelse samt personer med igangværende ud-

dannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetencegivende

uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende uddan-

nelse og uden psykisk lidelse, misbrug eller kom-

pleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion og med

lav/ingen beskæftigelse og ingen igangværende ud-

dannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse og

ingen igangværende uddannelse

I alt

3,9

7,0

3,7

15,7

4,5

10,6

8,4

8,1

4,1

6,4

4,3

13,0

5,4

9,5

8,5

5,3

15,4

5,0

22,5

8,7

15,9

15,7

14,5

7,3

14,7

7,6

19,9

11,1

17,3

18,2

18,5

9,7

20,1

11,2

20,3

16,9

23,7

30,9

29,4

12,5

4,3

22,1

7,7

11,9

4,2

23,8

16,2

18,0

5,4

25,4

11,3

28,6

10,3

29,0

9,9

Anm.: I tabellen er vist andelen med en somatisk hospitalsindlæggelse i 2021 for mænd og kvinder, særskilt for aldersgrupper og analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

156

Bilagstabel 1.3

Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge, særskilt for køn, alder og analysegrupper, antal kontakter

18-24 år

Mænd

Kvinder

25-29 år

Mænd

Kvinder

30-49 år

Mænd

Kvinder

50-64 år

Mænd

Kvinder

A. Beskæftigede med erhvervskompetencegivende

uddannelse samt personer med igangværende ud-

dannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetencegivende

uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende uddan-

nelse og uden psykisk lidelse, misbrug eller kom-

pleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion og med

lav/ingen beskæftigelse og ingen igangværende ud-

dannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse og

ingen igangværende uddannelse

I alt

3,40

7,88

3,54

9,09

3,89

7,87

5,69

7,86

3,13

7,13

3,18

7,60

3,97

7,63

6,18

8,16

3,49

7,14

3,74

8,97

6,08

10,85

9,52

11,96

6,34

12,02

7,58

14,25

10,05

15,25

13,76

17,13

5,05

10,16

5,65

10,34

8,72

13,77

13,09

16,89

5,64

3,45

13,61

7,89

6,68

3,67

14,19

9,20

9,69

4,32

16,57

8,48

14,05

6,66

20,79

9,09

Anm.: I tabellen er vist det gennemsnitlige antal kontakter med almen læge i 2021 for mænd og kvinder, særskilt for aldersgrupper og analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

157

Bilagstabel 1.4

Andel med kontakt til speciallæge, særskilt for køn, alder og analysegrupper, procent

18-24 år

Mænd

Kvinder

25-29 år

Mænd

Kvinder

30-49 år

Mænd

Kvinder

50-64 år

Mænd

Kvinder

A. Beskæftigede med erhvervskompetencegivende

uddannelse samt personer med igangværende ud-

dannelse

B. Beskæftigede uden erhvervskompetencegivende

uddannelse

C. Uden beskæftigelse eller igangværende uddan-

nelse og uden psykisk lidelse, misbrug eller kom-

pleks eksklusion

D. Psykisk lidelse uden kompleks eksklusion og med

lav/ingen beskæftigelse og ingen igangværende ud-

dannelse

E. Misbrug uden kompleks eksklusion, lav/ingen be-

skæftigelse og ingen igangværende uddannelse

F. Kompleks eksklusion, lav/ingen beskæftigelse og

ingen igangværende uddannelse

I alt

14,7

30,9

15,7

32,7

18,2

33,8

26,4

37,9

12,7

27,6

12,0

25,5

15,0

29,1

24,2

34,8

13,4

22,5

13,8

26,1

19,0

35,1

30,6

42,3

21,1

36,9

20,9

39,0

26,8

42,9

35,9

46,8

15,2

31,9

16,9

30,2

19,5

29,0

23,3

32,5

13,3

14,2

31,2

30,0

14,8

15,0

31,4

31,8

17,6

17,9

31,3

33,8

22,5

26,7

34,7

38,5

Anm.: I tabellen er vist andelen med kontakt med speciallæge i 2021 for mænd og kvinder, særskilt for aldersgrupper og analysegrupper (A-F).

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

158

Bilagsfigur 1.11

Andel med en somatisk indlæggelse i 2021 for mænd og

kvinder i gruppe F, undtaget personer med en fængsels-

dom inden for fem år og særskilt for aldersgrupper,

procent

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: I figuren er vist procentandelen med en somatisk indlæggelse i 2021 for mænd og kvinder i analysegruppe F (høj

risiko for eksklusion) særskilt for aldersgrupper. I opgørelsen er udeladt personer med et fængselsophold i perio-

den 2017-2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

159

Bilagsfigur 1.12 Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 2021 for

mænd og kvinder i gruppe F, undtaget personer med en

fængselsdom inden for fem år og særskilt for alders-

grupper, procent

20,9

16,8

13,7

14,3

14,7

10,6

7,1

7,6

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: I figuren er vist det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge i 2021 for mænd og kvinder i analysegruppe F

(høj risiko for eksklusion) særskilt for aldersgrupper. I opgørelsen er udeladt personer med et fængselsophold i

perioden 2017-2021.

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

160

Bilagsfigur 1.13 Andel med kontakt til speciallæge i 2021 for mænd og

kvinder i gruppe F, undtaget personer med en fængsels-

dom inden for fem år og særskilt for aldersgrupper,

procent

18-24-årige

25-29-årige

Mænd

30-49-årige

Kvinder

50-64-årige

Anm.: I figuren er vist procentandelen med kontakt til speciallæge i 2021 for mænd og kvinder i analysegruppe F (høj

risiko for eksklusion) særskilt for aldersgrupper. I opgørelsen er udeladt personer med et fængselsophold i perio-

den 2017-2021

Kilde:

Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

161