LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

6. oktober 2023

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love

(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 1 i lov nr. 753 af 13. juni

2023 og § 2 i lov nr. 743 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 109, stk. 1,

indsættes efter »vold«: » i nære relationer«, og »trusler om

vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold« udgår.

§ 109

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde be-

skyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at kvinden og

eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold

i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må

ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden har behov for og ret til

efter denne lov.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

§ 109, stk. 4

der bliver stk. 5 og 6, ændres »§§ 9-9 b« til: »§ 9«.

§ 109, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5« i

1. pkt.

til: »stk. 5

og 6«, og i

2. pkt.

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 109, stk. 7, 2. pkt.,

som bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Den« til: »For at

understøtte formålet med stk. 2 skal den«.

§ 109, stk. 8,

der bliver stk. 9, indsættes som

6. pkt.:

»Ved fælles forældremyndighed over barnet, kan psykologbehandlingen

iværksættes med samtykke alene fra den forældremyndighedsindehaver,

som barnet ledsager under ophold på boformer efter stk. 1.«

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) som er sendt i høring med frist den 8/11-2023, fra ministeren for ligestilling

UDKAST

Efter § 109 indsættes:

»§ 109 a.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i bofor-

mer til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer. Mændene kan

være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2.

Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde beskyt-

telse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at manden og even-

tuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i

egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må

ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som manden har behov for og ret til

efter denne lov.

Stk. 3.

Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller

ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 4.

Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Stk. 5.

Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om

optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i

mandens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Stk. 6.

Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra

boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til

kommunalbestyrelsen i mandens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område.

Stk. 7.

Orienteringerne efter stk. 5 og 6 skal som minimum indeholde

mandens og eventuelle børns navne og CPR-numre samt dato og begrun-

delse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. For mænd, der optages

i boformen anonymt, jf. stk. 3, udelades mandens og eventuelle børns navne

og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres, at mandens anonymitet oprethol-

des.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende

støtte og vejledning til mænd på boformer efter denne bestemmelse. For at

understøtte formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgivning iværksættes

så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal in-

troducere manden til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mel-

lem manden og den medarbejder, der varetager den koordinerende rådgiv-

ning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, ar-

bejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal under-

støtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen

iværksættes, senest når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyn-

des, og gives, indtil manden og eventuelle børn er etableret i egen bolig.

UDKAST

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle

børn, som ledsager faren under dennes ophold i boformer efter denne be-

stemmelse. Behandlingen skal have et omfang på mindst 4 timer og op til

10 timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en auto-

riseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset op-

holdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Ved fælles forældremyndighed over barnet,

kan psykologbehandlingen iværksættes med samtykke alene fra den foræl-

dremyndighedsindehaver, som barnet ledsager under ophold på boformer

efter stk. 1.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehand-

ling til mænd, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal ud-

føres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling

gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve

opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

§ 109 b.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i bofor-

mer til personer, som har været udsat for vold i nære relationer. Personerne

kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2.

Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde beskyt-

telse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og even-

tuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i

egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må

ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen har behov for og ret

til efter denne lov.

Stk. 3.

Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller

ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 4.

Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Stk. 5.

Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om

optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i

personens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Stk. 6.

Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra

boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til

kommunalbestyrelsen i personens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område.

Stk. 7.

Orienteringerne efter stk. 5 og 6 skal som minimum indeholde

personens og eventuelle børns navne og CPR-numre samt dato og begrun-

delse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. For personer, der opta-

ges i boformen anonymt, jf. stk. 3, udelades personens og eventuelle børns

UDKAST

navne og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres, at personens anonymitet

opretholdes.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende

støtte og vejledning til personer på boformer efter denne bestemmelse. For

at understøtte formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgivning iværksæt-

tes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal

introducere personen til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt

mellem personen og den medarbejder, der varetager den koordinerende råd-

givning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi,

arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal under-

støtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen

iværksættes, senest når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyn-

des og gives, indtil personen og eventuelle børn er etableret i egen bolig.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle

børn, som ledsager forælderen under dennes ophold i boformer efter denne

bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst 4 timer og op til

10 timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en auto-

riseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset op-

holdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Ved fælles forældremyndighed over barnet,

kan psykologbehandlingen iværksættes med samtykke alene fra den foræl-

dremyndighedsindehaver, som barnet ledsager under ophold på boformer

efter stk. 1.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehand-

ling til personer, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal

udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling

gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve

opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.«

§ 163 a, stk. 1, 1.

2. pkt.,

indsættes efter »109«: », 109 a, 109 b«.

§ 166, stk. 2,

ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4, § 109 a, stk. 4, §

109 b, stk. 4«.

10.

§ 177, stk. 1, nr. 5,

ændres »§§ 109 og 110« til »§§ 109-110«.

§2

I barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

UDKAST

§ 41

indsættes som

stk. 3 og 4:

»Stk.

Kun én forældremyndigheds samtykke kræves, når et barn under

12 år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i

regi af civilsamfundsorganisationer, som følge af, at barnet har oplevet fy-

sisk eller psykisk vold i nære relationer.

Stk. 4.

Kun én forældremyndigheds samtykke kræves, når et barn eller en

ung, der er fyldt 12 år, tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller

privat regi som følge af, at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller

psykisk vold i nære relationer.«

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, som ændret ved lov nr. 912 af 21.

juni 2022, § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023

og § 1 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 60, stk. 1,

ændres »§ 109, stk. 3« til »§ 109, stk. 4, § 109 a, stk. 4, §

109 b, stk. 4«.

§4

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. septem-

ber 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 482 af 12. maj 2023 og senest

ved lov nr. 681 af 6. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 63, stk. 3,

indsættes efter »109«: », 109 a, 109 b«.

§5

I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold, som ændret ved § 2 i lov

nr. 889 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, § 5 i lov

nr. 482 af 12. maj 2023 og § 25 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages føl-

gende ændring:

§ 57 a, stk. 3,

indsættes efter »109«: », 109 a, 109 b«.

§6

UDKAST

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november

2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020 og § 6 i lov nr.

753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 29 b, 1. pkt.,

ændres »§§ 109 eller 110« til: »§§ 109-110«, og »eller

trusler om vold« udgår.

§7

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

§8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Formål med ophold på et krisecenter

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Krisecentertilbud til voldsudsatte personer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Behandling af en psykolog af børn og unge ved kun én forældremyn-

dighedsindehavers samtykke

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og lovforslagets baggrund

Regeringen offentliggjorde i sommeren 2023 handlingsplan mod partner-

vold og partnerdrab. Handlingsplanen indeholder 26 initiativer for at styrke

indsatsen og sætter kursen for en mere helhedsorienteret og forebyggende

indsats mod partnervold og partnerdrab. Som en del af handlingsplanen ind-

går et initiativ om ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd og

et initiativ om mulighed for, at børn og unge, som har oplevet eller været

vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer kan modtage behandling

af en psykolog med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke.

Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af lov om social ser-

vice, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023(herefter servicelo-

ven), som bl.a. skal sikre en ligestilling af krisecentertilbud til mænd, så

mænd udsat for vold i en nær relation kan få støtte og omsorg på krisecentre

i lighed med kvinder. Som en del af lovforslaget tydeliggøres desuden de

juridiske rammer for indsatsen på midlertidige boformer efter servicelovens

§ 109, hvor målgruppen for og formål med ophold samt ansvarsfordeling

mellem tilbud og kommuner under og efter et ophold præciseres.

VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000

kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-

kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-

ner.

Kvinder og mænd udsat for partnervold har i dag ikke samme muligheder

for ophold på et krisecenter og dertilhørende hjælp. Voldsudsatte kvinder

har ret til ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, hvor kvin-

UDKAST

derne kan være ledsaget af deres børn, og de modtager under opholdet om-

sorg og støtte. Samtidig har de krav på indledende og koordinerende støtte

og vejledning, jf. servicelovens § 109, stk. 7, ligesom både kvinderne og

deres børn har ret til op til ti timers gratis psykologbehandling, jf. service-

lovens § 109, stk. 8 og 9.

Servicelovens § 109 omfatter ikke mænd udsat for vold i nære relationer.

Voldsudsatte mænd kan få ophold på herberger, forsorgshjem m.v. (herefter

herberger) efter servicelovens § 110, som henvender sig til en anden og bre-

dere målgruppe end voldsudsatte mænd, og hvortil der ikke er knyttet

samme rettigheder som på kvindekrisecentre, herunder psykologhjælp, ind-

sats til ledsagende børn samt indledende og koordinerende støtte og rådgiv-

ning. Der har de seneste år løbende, både politisk og i civilsamfundet været

opmærksomhed på problemstillingen. Bl.a. har en række civilsamfundsor-

ganisationer, herunder mandekrisecentre og Institut for Menneskerettighe-

der, anbefalet, at voldsudsatte mænd bør have ret til ophold på specialise-

rede krisecentre og hjælp på lige fod med voldsudsatte kvinder. Samtidig

har kvindekrisecentre og kvindeorganisationer understreget vigtigheden af,

at indsatsen til voldsudsatte kvinder, som er mere udsatte for vold, herunder

især grov vold og partnerdrab, ikke forringes som følge heraf.

Kvindekrisecentre er historisk vokset ud af det frivillige initiativ. I 2004 fik

kvindekrisecentrene sin egen bestemmelse i serviceloven med lov nr. 222 af

31. marts 2004 om ændring af lov om social service og ligningsloven (For-

bedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virk-

somhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.), som havde til

formål at sætte fokus på kvindekrisecentrenes virksomhed for kvinder, som

har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller

tilsvarende fra ægtefælle eller samlever. Formuleringen dækker over alle

former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. En kvinde, som

har været udsat for vold i relation til familie- eller samlivsforhold, og som i

øvrigt opfylder betingelserne for hjælp efter serviceloven, har således ret til

ophold på kvindekrisecenter. Interessenter på voldsområdet har imidlertid

peget på, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber uklarhed om vi-

sitationsgrundlaget til kvindekrisecentre.

Kvindekrisecentre og herberger, herunder mandekrisecentre godkendt efter

servicelovens § 110, er omfattet af det såkaldte

selvmøderprincip,

som in-

debærer en ret for borgeren til at få ophold og modtage hjælp på kvindekri-

secentre og herberger uden forudgående kommunal visitation. Selvmøder-

princippet og lederens indskrivningsret understøtter, at boformerne har en

akut karakter og er afgørende for, at kvinder udsat for vold og de allermest

UDKAST

udsatte borgere kan få akut hjælp og et tag over hovedet uden at skulle af-

vente en afgørelse fra kommunen.

Selvmøderprincippet har afgørende betydning for personer udsat for vold,

som har et akut behov for omsorg, støtte og beskyttelse. Selvmøderprincip-

pet rummer imidlertid elementer, der skaber udfordringer i mødet med kom-

munens myndighedsansvar for borgeren. Kommunen har det endelige an-

svar for borgeren, herunder for at iværksætte de rette indsatser og samtidig

finansieringsansvaret for opholdet på boformen, men kommunen har ikke

indflydelse på kapaciteten af, optagelsen i eller udskrivning fra boformerne.

Det kan medføre uklarhed om, hvem der har ansvaret for borgeren på hvilket

tidspunkt, ligesom det kan være svært for kommunen at have et indblik i,

hvad borgeren modtager af indsatser som led i opholdet og dermed borge-

rens eventuelle behov for andre indsatser under opholdet.

Efter servicelovens § 109, stk. 8, skal kommunen tilbyde psykologbehand-

ling til alle børn, som følger deres mor på krisecenter. Det er dog ikke alle

børn, der har oplevet eller været vidne til vold i nære relationer, som tager

ophold på krisecenter. Derfor bør også disse børn få styrket adgang til at

kunne modtage behandling af en psykolog, når de har oplevet eller været

vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. I barnets lov bliver det

med § 41 indført, at børn, der er fyldt 12 år, selv kan opsøge og modtage

behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi af en civilsamfunds-

organisation, som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom,

konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge,

eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet eller været vidne til

fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Børn og unge, der har oplevet

eller været vidne til vold i nære relationer, bør også få adgang til at modtage

behandling af en psykolog, i offentligt eller privat regi. Derfor foreslås det,

i forlængelse af den nuværende § 41 i barnets lov, at der kun kræves sam-

tykke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn og unge tilbydes be-

handling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsam-

fundet, med det formål at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer,

uanset at der er fælles forældremyndighed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Formål med ophold på et krisecenter

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte til voksne

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-

UDKAST

blemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorien-

teret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det

formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle

sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.

Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit

aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsat-

serne til voksne skal således 1) forebygge, at den enkeltes problemer for-

værres, 2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressour-

cer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og

personlige funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfol-

delse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og

pleje, 4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den

enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale re-

lationer, og 5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den

enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene

boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 (herefter

almenboligloven), eller i botilbud efter serviceloven.

Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,

som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation

til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og

både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte un-

der opholdet.

2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Bestemmelsen om kvindekrisecentre blev indført i serviceloven i 2004 med

lov nr. 222 af 31. maj 2004 om ændring af lov om social service og lignings-

loven (Forbedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentre-

nes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.). Det føl-

ger af bemærkningerne til lovforslaget, at ”[v]oldsramte, voldstruede eller

tilsvarende truede kvinder, som f. eks. er på vej til at blive tvunget ind i et

ægteskab, kan optages midlertidigt på et kvindekrisecenter.”, jf. Folketings-

tidende 2003-04, tillæg A, side 3770.

Det er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vurdering, at ordene ”til-

svarende krise” i § 109, stk. 1, i serviceloven dækker over alle former for

vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Dette skal bl.a. ses i lyset af,

at forståelsen af vold i nære relationer har udviklet sig siden indførelsen af

kvindekrisecentre i serviceloven, bl.a. er psykisk vold blevet indført i straf-

feloven. Interessenter på voldsområdet har påpeget, at formuleringen ”eller

tilsvarende krise” bør udgå af bestemmelsen i § 109, stk. 1, og at formålet

med denne præcision er at forhindre uklarhed om visitationsgrundlaget til

UDKAST

krisecentrene samt at sikre, at ophold på krisecentre udelukkende tilbydes

personer med behov for beskyttelse sammen med voldsfaglig behandling og

støtte. På den baggrund vurderer Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet,

at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere målgruppebeskrivelsen i ser-

vicelovens § 109, stk. 1, herunder særligt, at krisecentre alene henvender sig

til personer udsat for vold i en nær relation. Det er ministeriets vurdering, at

ændringen af formuleringen ”som har været udsat for vold, trusler om vold

eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold” i service-

lovens § 109, stk. 1, ikke vil ændre målgruppen for krisecentre, men alene

præcisere den. Vold i nære relationer omfatter således forskellige former for

vold; psykisk vold, herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk

vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme

til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trus-

ler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil således også

fortsat være omfattet af bestemmelsen. Ministeriet vurderer derfor, at æn-

dringen ikke vil medføre en ændring af målgruppen.

Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller med særlige sociale problemer, herunder på krisecentre,

fremgår af servicelovens § 81, jf. pkt. 2.1.1 om beskrivelsen af gældende

ret.

De gældende regler er efter ministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad

tydelige om, at formålet med et ophold på en boform efter § 109 er midler-

tidigt og ud over støtte, omsorg og rådgivning har til formål at beskytte bor-

geren og eventuelle ledsagende børn. Derudover er det ikke tilstrækkeligt

tydeligt, at den beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kvinden og

eventuelle ledsagende børn modtager under opholdet, ikke må erstatte den

øvrige hjælp og støtte, som kvinden har behov for og ret til efter servicelo-

ven. Denne uklarhed kan medføre, at kvinder og eventuelle ledsagende børn

har længere ophold end nødvendigt, og at de ikke modtager den hjælp og

støtte, som de har behov for og ret til efter serviceloven.

Ophold på krisecentre adskiller sig imidlertid fra den øvrige hjælp, der ydes

efter servicelovens voksenbestemmelser, herunder øvrige botilbud, da der

er tale om tilbud, hvor kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold

eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold uden fore-

gående visitation fra kommunen kan møde op og få midlertidigt ophold

(selvmøderprincippet). Sammenholdt med udviklingen i antallet af pladser

på kvindekrisecentre og ønsket om, at personer, som akut har brug for op-

hold, kan få et ophold og hjælpes videre til en selvstændig tilværelse uden

vold, vurderes der at være behov for at præcisere formålet med et ophold.

UDKAST

På den baggrund vurderer Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, at det

vil være hensigtsmæssigt at indføre en ny formålsbestemmelse, der i tillæg

til servicelovens § 81 vil præcisere formålet med ophold på et krisecenter,

herunder særligt, at indsatsen under et ophold på et krisecenter udgør en

hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for vold i nære

relationer og eventuelle ledsagende børn til at kunne etablere en selvstændig

tilværelse uden vold. Det vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæssigt

at præcisere, at beskyttelse af personer, der har været udsat for vold i nære

relationer, er en væsentlig del af formålet med opholdet.

Dertil vurderes, at en ny formålsbestemmelse vil kunne understøtte tydelig-

hed både i forhold til borgere, boformer og kommuner som ansvarlige myn-

digheder om både tilbuddets karakter og den gældende ansvarsfordeling

mellem boformen og kommune, herunder indholdet af indsatsen på en bo-

form efter servicelovens § 109. En ny formålsbestemmelse vil således også

kunne tydeliggøre, at den enkelte borger kan have behov for støtte, der ræk-

ker ud over opholdet, behandling eller andet, som ligger ud over den hjælp,

som boformen kan tilbyde, og at støtte, omsorg og rådgivning under ophol-

det ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte, som borgeren har behov for

og ret til efter serviceloven.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ønsker desuden at tydeliggøre, at

den indledende og koordinerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk.

7, skal understøtte formålet med et ophold på et krisecenter. De nuværende

regler er ikke i tilstrækkelig grad tydelige om formålet med et ophold på et

kvindekrisecenter, hvilket kan medføre, at den indledende og koordinerede

rådgivning fra kommunen ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at kvinder

udsat for vold i nære relationer og eventuelle ledsagende børn hjælpes til at

kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold.

På den baggrund vurderer Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, at det

vil være hensigtsmæssigt at indføre en ny formålsbestemmelse, der sammen

med servicelovens § 109, stk. 7, vil kunne tydeliggøre, at den indledende og

koordinerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk. 7, skal iværksæt-

tes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og der-

med understøtte formålet med et ophold på et krisecenter.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 109, stk. 1, i serviceloven affattes således, at kommunal-

bestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har

været udsat for vold i nære relationer. Kvinden kan være ledsaget af børn,

og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

UDKAST

Den foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1, vil medføre, at be-

tegnelsen »udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til

familie- eller samlivsforhold« erstattes af »udsat for vold i nære relationer«.

Lovændringen vil ikke medføre ændringer for målgruppen for servicelovens

§ 109. Vold i nære relationer vil omfatte forskellige former for vold; psykisk

vold, herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel

vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme til udtryk gen-

nem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er

også at betragte som vold i nære relationer og vil således også fortsat være

omfattet af bestemmelsen.

Ændringen skal tydeliggøre målgruppen for kvindekrisecentre. Med den fo-

reslåede ændring foreslås en videreførelse af den retstilstand, der hidtil har

været gældende efter § 109 i serviceloven vedrørende målgruppen for kvin-

dekrisecentre. Boformer efter servicelovens § 109 vil således fortsat være et

midlertidigt døgntilbud til kvinder udsat for vold i nære relationer, herunder

også trusler om vold i nære relationer. Kvinderne kan være ledsaget af børn,

og både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte

under opholdet.

Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 109 om, at formålet med

et midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg

og rådgivning, som kan bidrage til, at kvinden og eventuelt ledsagende børn

kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse,

støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige

hjælp og støtte, som kvinden har behov for og ret til efter serviceloven.

Hensigten med forslaget er at præcisere formålet med ophold på et kvinde-

krisecenter, herunder særligt, at indsatsen under et ophold på et kvindekri-

secenter skal udgøre en hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe kvin-

der udsat for vold i nære relationer og eventuelle ledsagende børn til at

kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Dette forudsætter, at

kvinder med ophold på et kvindekrisecenter modtager en voldsfaglig ind-

sats, der specifikt retter sig mod voldsproblematikken og konsekvenserne

heraf.

Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af kvinder, der har været

udsat for vold i nære relationer, er en væsentlig del af formålet med ophol-

det.

Det foreslås videre, at § 109, stk. 7, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 2,

foreslås at blive stk. 8, 2. pkt., affattes således, at for at understøtte formålet

efter 109, stk. 2, skal den indledende rådgivning iværksættes så tidligt som

UDKAST

muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal introducere perso-

nen til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem personen og

en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning.

Formålet med ændringen er dermed at sikre, at rådgivningen vil understøtte

formålet med et ophold på et kvindekrisecenter efter den foreslåede nye be-

stemmelse i servicelovens § 109, stk. 2.

For nærmere om målgruppe for kvindekrisecentre samt formål med ophold

og den indledende og koordinerende rådgivning henvises til lovforslagets §

1, nr. 1, 2 og 5, og bemærkningerne hertil.

2.2. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd

2.2.1. Gældende ret

Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,

som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation

til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og

både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte un-

der opholdet.

Optagelse på kvindekrisecentret kan efter servicelovens § 109, stk. 2, ske

anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndig-

heder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse og

udskrivning, jf. servicelovens § 109, stk. 3.

Kvindekrisecentret har efter servicelovens § 109, stk. 4 og 5, orienterings-

pligt om optagelse og udskrivning af kvinder og eventulle ledsagende børn

til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9

b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 (herefter retssikkerhedsloven). Ori-

entering om optagelse skal ske senest tre hverdage efter optagelsen, mens

orientering om udskrivning så vidt muligt skal ske inden udskrivning fra

boformen, dog senest tre hverdage efter. Det følger af § 109, stk. 6, at ori-

enteringerne efter stk. 4 og 5 som minimum skal indeholde kvindens og

eventuelle børns navne og CPR-numre samt dato og begrundelse for hen-

holdsvis optagelsen og udskrivningen. For kvinder, der optages i boformen

anonymt, jf. stk. 2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og CPR-

numre, og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 7, tilbyde indle-

dende og koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter. Den indle-

dende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om

optagelse på krisecentret og skal introducere kvinden til den koordinerende

UDKAST

rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der vare-

tager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i

forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sund-

hedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens

øvrige tilbud.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,

som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-

ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov

om social service. Psykologbehandlingen skal tilbydes, uanset hvilken støtte

barnet ellers i øvrigt har brug for. Behandlingens omfang kan strække sig

mellem fire og ti timer. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psyko-

log, og pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets

varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar

forlængelse heraf.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 9, tilbyde ti timers

psykologbehandling til alle kvinder, der får ophold på krisecenter. Dette

blev indført med lov nr. 1058 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social

service. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets

varighed og skal iværksættes under opholdet eller i umiddelbar forlængelse

heraf. Det er muligt for kvinden at afslå tilbuddet, aftale færre timer eller

afbryde forløbet, hvis hun ønsker det. Behandlingen skal udføres af en au-

toriseret psykolog.

Mænd, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise

i relation til familie- eller samlivsforhold, kan ikke få ophold på kvindekri-

secentre efter servicelovens § 109.

Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-

tidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som

ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov

for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende

hjælp. Blandt § 110-boformerne findes i dag en række specialiserede botil-

bud, som henvender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, ek-

sempelvis grundet parbrud eller partnervold. De specialiserede botilbud er

godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens § 110 og visi-

tation til boformen skal ske inden for rammerne af § 110.

2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000

kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-

UDKAST

kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-

ner. På trods af at også mænd udsættes for vold i nære relationer, har volds-

udsatte mænd i dag ikke de samme muligheder for ophold på et krisecenter

og dertilhørende hjælp som voldsudsatte kvinder.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at alle personer udsat for

vold i en nær relation bør have ret til en specialiseret krisecenterplads, psy-

kologbehandling, omsorg og støtte, beskyttelse og rådgivning samt støtte og

psykologhjælp til eventuelle ledsagende børn, og at muligheden for hjælp

ikke skal afhænge af køn. Det er derfor ministeriets vurdering, at mænd ud-

sat for vold i en nær relation bør have en lovsikret ret til ophold på krisecen-

ter svarende til den kvinder i dag har efter servicelovens § 109. En sådan ret

vil ligeledes sikre, at børn i hjem med vold ikke forskelsbehandles afhængigt

af, om de ledsager deres far eller mor under ophold på et krisecenter.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at styrkelsen af indsatsen

for voldsudsatte mænd ikke må ske på bekostning af indsatsen til voldsud-

satte kvinder. Der bør således ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvin-

ders rettigheder efter serviceloven. Flere interessenter og organisationer har

fremhævet, at der fortsat bør være et stærkt fokus på kønsdimensionen i vold

i nære relationer, idet det stadig i langt højere grad er kvinder, der bliver

udsat for vold i nære relationer, ligesom at kvinder oftere udsættes for gro-

vere former for vold end mænd. På den baggrund vurderer Digitaliserings-

og Ligestillingsministeriet, at der fortsat skal tages hensyn til det kønnede

aspekt i vold i nære relationer. Det er dog samtidig vurderingen, at mænd

skal have det samme tilbud om hjælp og støtte, når de bliver udsat for vold

i nære relationer.

Det er således ministeriets opfattelse, at der i tillæg til servicelovens § 109

bør indsættes en ny bestemmelse i serviceloven, som vil kunne sikre at også

mænd udsat for vold i nære relationer kan få ophold på et krisecenter.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at en sådan ny bestem-

melse skal indeholde de samme rettigheder som den nuværende § 109, men

alene henvende sig til voldsudsatte mænd.

En særskilt bestemmelse til voldsudsatte mænd skal ses i lyset af, at det efter

ministeriets opfattelse fortsat vil være størstedelen af voldsudsatte, som har

behov og præference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse. Samtidig

tages der med særskilte bestemmelser til kvinder og mænd hensyn til det

kønnede aspekt ved vold i nære relationer samt til den særlige voldsfaglige

praksis og ekspertise, som kvindekrisecentre har opbygget ved mangeårig

erfaring med voldsudsatte kvinders særlige udfordringer og behov.

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 109 a i serviceloven.

Det foreslås med § 109 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-

lertidigt ophold i boformer til mænd, som har været udsat for vold i nære

relationer. Mændene kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-

holdet omsorg og støtte.

Det foreslåede § 109 a, stk. 1, vil medføre, at voldsudsatte mænd og even-

tuelt ledsagende børn vil kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de i øv-

rigt opfylder målgruppebetingelserne. Indholdet af bestemmelsen i den fo-

reslåede § 109 a, stk. 1, vil svare til indholdet af servicelovens § 109, stk. 1,

som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 1.

Formålet med et midlertidigt ophold efter det foreslåede § 109 a, stk. 1, vil

være at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til,

at manden og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilvæ-

relse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under

opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som manden har behov

for og ret til efter serviceloven.

Mænd, som får ophold på boformer efter servicelovens § 109 a, stk. 1, vil

kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske ved egen henvendelse

eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det foreslås med § 109 a,

stk. 4, at lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Boformer efter det foreslåede § 109 a, stk. 1, vil senest tre hverdage efter

afgørelse om optagelse i boformen og så vidt muligt inden udskrivning fra

boformen, dog senest tre hverdage herefter, skulle give en orientering herom

til kommunalbestyrelsen i mandens handlekommune, jf. § 9 i retssikker-

hedsloven. Orienteringen vil som minimum skulle indeholde mandens og

dennes eventuelle børns navne og CPR-nr. samt dato og begrundelse for

henholdsvis optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orien-

teringen kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæs-

sige betaling for opholdet.

Det foreslås videre, at mænd og ledsagende børn får ret til indledende og

koordinerende støtte og vejledning samt psykologbehandling svarende til

den hjælp, som vil følge af servicelovens § 109, stk. 7-9, jf. lovforslagets §

1, nr. 5 og 6.

For nærmere om krisecentertilbud til voldsudsatte mænd henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.3. Krisecentertilbud til voldsudsatte personer

2.3.1. Gældende ret

Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,

som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation

til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og

både kvinder og eventuelt medfølgende børn modtager omsorg og støtte un-

der opholdet. Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen

tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale pro-

blemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et

akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og ef-

terfølgende hjælp. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der findes i dag en række botilbud, som henvender sig til både kvinder og

mænd udsat for vold, herunder botilbud målrettet kvinder og mænd udsat

for æresrelateret vold. For at kunne optage både mænd og kvinder er disse

botilbud både godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens

§§ 109 og 110, og visitation til botilbuddene skal ske inden for rammerne af

hhv. §§ 109 og 110. Dertil findes der også botilbud, som er målrettet

LGBT+-personer, hvor køn ikke er afgørende for optagelse på boformen.

Botilbuddene er godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens

§ 110 og visitation skal ske inden for rammerne af § 110.

2.3.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Ministeriet finder, som beskrevet i pkt. 2.2.2., at det fortsat vil være største-

delen af voldsudsatte, som har behov eller præference for et krisecentertil-

bud med kønsadskillelse. Som beskrevet i pkt. 2.3.1. findes der imidlertid

også botilbud, der både henvender sig til voldudsatte kvinder og mænd. Det

er ministeriets opfattelse, at det kan være relevant at afgrænse målgruppen

for et givent krisecenter på baggrund af andre parametre end køn. For ek-

sempel vil et botilbud kunne være målrettet både kvinder og mænd udsat for

vold i nære relationer, LGBT+-personer eller personer på flugt fra æresre-

laterede konflikter og således ikke være afgrænset på baggrund af køn, men

fortsat på baggrund af vold. Krisecentrene vil således kunne indrettes på en

måde, hvor der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, eksempel-

vis muligheden for fysisk adskillelse på baggrund af eksempelvis køn, sek-

suel orientering, kønsidentitet eller æresrelaterede konflikter.

Ministeriet finder derfor også, at der i tillæg til servicelovens § 109 og den

i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede § 109 a om krisecentre for mænd bør

indsættes en bestemmelse om krisecentre til personer uden kønsangivelse.

UDKAST

Formålet er at understøtte det enkelte krisecenters valgfrihed til selv at de-

finere målgruppen nærmere og sikre, at alle personer udsat for vold i nære

relationer kan få ophold på et krisecenter. Ved at indsætte en særskilt be-

stemmelse målrettet personer udsat for vold i nære relationer vil det tydelig-

gøres, at alle personer, herunder også personer, der eksempelvis ikke iden-

tificerer sig med deres juridiske køn, har adgang til samme hjælp, som kvin-

der og deres ledsagende børn i dag har efter servicelovens § 109.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 109 b i serviceloven.

Det foreslås med § 109 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-

lertidigt ophold i boformer til personer, som har været udsat for vold i nære

relationer. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-

holdet omsorg og støtte.

Det foreslåede § 109 b, stk. 1, vil medføre, at voldsudsatte personer og even-

tuelt ledsagende børn vil kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de i øv-

rigt opfylder målgruppebetingelserne. Indholdet af bestemmelsen i den fo-

reslåede § 109 b, stk. 1, vil svare til indholdet af servicelovens § 109, stk. 1,

som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 1.

Formålet med et midlertidigt ophold efter det foreslåede § 109 b, stk. 1, vil

være at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til,

at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilvæ-

relse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under

opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen har be-

hov for og ret til efter serviceloven.

Personer, som får ophold på boformer efter servicelovens § 109 b, stk. 1, vil

kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske ved egen henvendelse

eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det foreslås med § 109 b,

stk. 4, at lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Boformer efter det foreslåede § 109 b, stk. 1, vil senest tre hverdage efter

afgørelse om optagelse i boformen og så vidt muligt inden udskrivning fra

boformen, dog senest tre hverdage herefter skulle give en orientering herom

til kommunalbestyrelsen i personens handlekommune, jf. § 9 i retssikker-

hedsloven. Orienteringen vil som minimum skulle indeholde personens og

dennes eventuelle børns navne og CPR-nr. samt dato og begrundelse for

henholdsvis optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orien-

teringen kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæs-

sige betaling for opholdet.

UDKAST

Det foreslås videre, at personer og ledsagende børn får ret til indledende og

koordinerende støtte og vejledning samt psykologbehandling svarende til

den hjælp, som følger af servicelovens § 109, stk. 7-9, som foreslås ændret

med lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

For nærmere om krisecentertilbud til voldsudsatte personer henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.4. Behandling af en psykolog af børn og unge med kun én forældre-

myndighedsindehavers samtykke

2.4.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,

som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-

ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov

om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Foræl-

dres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til An-

kestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket

indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.). Psykologbehandlingen

skal tilbydes, uanset hvilken støtte barnet i øvrigt har brug for. Behandlin-

gens omfang kan strække sig mellem fire og ti timer. Behandlingen skal

udføres af en autoriseret psykolog, og pligten til at tilbyde psykologbehand-

ling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under

selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de allerede eksisterende

forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe børn og

unge med behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat

iværksætte støttende indsatser efter § 32 i barnets lov for barnet, når der er

behov herfor.

Det fremgår ikke af servicelovens § 109, stk. 8, hvorvidt det ved fælles for-

ældremyndighed er tilstrækkeligt, at moderen, som barnet følger på krise-

center, samtykker til psykologbehandlingen, eller hvorvidt der også skal

indhentes samtykke fra en eventuel anden forældremyndighedsindehaver i

tilfælde med fælles forældremyndighed. Dette indebærer, at spørgsmålet om

samtykke til psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8, er under-

givet reglerne om forældremyndighed i forældreansvarsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020.

Efter forældreansvarslovens § 2 kan forældremyndighedens indehaver

træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og

UDKAST

behov. Det følger af lovens § 3, at når forældre har fælles forældremyndig-

hed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed

mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos (bopælsforæl-

deren), kan dog på egen hånd træffe afgørelse om overordnede forhold i

barnets daglige liv. Dette indebærer, at eksempelvis væsentlig medicinsk

behandling og væsentlige indgreb betragtes som væsentlige beslutninger,

der kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, mens en

bopælsforælder på egen hånd kan give samtykke til, at barnet behandles hos

en skolepsykolog.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 13, i lov nr. 549 af 17. juni 2008

om ændring af lov om social service (Forældres udførelse af hjælp til børn i

hjemmet m.m., udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn,

borgerstyret personlig assistance, styrket indsats over for kvinder og børn

på krisecentre m.v.), jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5411, at

moderen kan afslå at give samtykke til psykologbehandling af barnet. Det

fremgår i forlængelse deraf, at efter de almindeligt gældende regler skal

kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde vurdere, om der er behov for at

iværksætte foranstaltninger uanset det manglende samtykke, hvis det vurde-

res at være til barnets bedste.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at iværksætte psykologbehandling af et

barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for barnet,

eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og iværk-

sættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.

For så vidt angår børn, der er fyldt 12 år, der ikke følger deres mor på krise-

center, hjemler § 41 i barnets lov en ret for børn og unge til at opsøge og

modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af for-

ældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophæ-

velse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet

eller den unge har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i

nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke fra en

forældremyndighedsindehaver.

2.4.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Når børn vokser op med vold i nære relationer, kan det få store konsekvenser

for både deres opvækst og for deres voksne liv. Derfor er det afgørende, at

de får mulighed for at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer.

Med de nuværende regler er der mulighed for, at børn og unge, der ledsager

moderen på krisecenter, kan få behandling af en autoriseret psykolog, jf.

UDKAST

servicelovens § 109, stk. 8. Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvor-

vidt begge forældremyndighedsindehavere skal samtykke til denne behand-

ling, når der er fælles forældremyndighed. Ministeriet finder, at det for at

undgå risiko for, at en voldsudøvende forælder ved fælles forældremyndig-

hed kan modsætte sig psykologbehandlingen, bør præciseres, hvorvidt det

er tilstrækkeligt, at den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på

krisecenter, samtykker til behandlingen.

§ 41 i barnets lov hjemler en ret for børn og unge, der er fyldt 12 år, til at

opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi

af civilsamfundet.

Ministeriet finder derfor, at der er et behov for at styrke adgangen til, at børn

og unge, der har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære

relationer, kan modtage behandling af en psykolog andre steder end i regi af

et krisecenterophold eller civilsamfundet.

Ministeriet finder også, at dette er særligt afgørende for børn under 12 år, da

disse ikke er omfattet af adgangen til at opsøge og modtage behandling af

en psykolog eller psykoterapeut uden samtykke fra forældremyndighedsin-

dehaveren efter § 41, stk. 1, i barnets lov.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 109, stk. 8, der med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive

stk. 9, indsættes et nyt 6. pkt., om, at psykologbehandlingen kan iværksættes

med samtykke alene fra den forældremyndighedsindehaver, som barnet led-

sager under ophold på boformer efter denne bestemmelse. Den foreslåede

bestemmelse vil medføre, at det er tilstrækkeligt, at den forældremyndig-

hedsindehaver, som barnet følger på krisecenter, samtykker til behandlingen

Det foreslås at tilføje til § 41 i barnets lov, at der kun kræves samtykke fra

én forældremyndighedsindehaver, når børn under 12 år, der har oplevet fy-

sisk eller psykisk vold i nære relationer, tilbydes behandling af en psykolog.

Behandling kan ske af en psykolog i privat eller offentligt regi, eller i regi

af en civilsamfundsorganisation.

Det foreslås at tilføje til barnets lov § 41, at der kun kræves samtykke fra én

forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung, der er fyldt 12 år,

tilbydes behandling som følge af, at barnet eller den unge har oplevet fysisk

eller psykisk vold i nære relationer. Behandlingen kan ske i privat eller of-

fentligt regi, ud over den eksisterende mulighed i regi af civilsamfundet.

UDKAST

Som det fremgår af de foreslåede bestemmelsers ordlyd, gælder kravet om

én forældremyndighedsindehavers samtykke uafhængigt af, om der er fæl-

les forældremyndighed. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at såfremt

der er fælles forældremyndighed vil den anden forældremyndighedsindeha-

ver dermed ikke kunne modsætte sig behandlingen.

I forlængelse heraf kan det bemærkes, at barnets lov § 41 stk. 1, vil gå forud

for denne foreslåede tilføjelse for så vidt angår børn, der er fyldt 12 år. For-

ældremyndighedsindehaveren vil dermed ikke kunne modsætte sig, såfremt

barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, efter barnets lov § 41, stk. 1, selv

vælger at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut

i regi af en civilsamfundsorganisation.

Den forslåede ordning ændrer ikke på kommunernes nuværende forpligtelse

til at iværksætte hjælp og støtte, da der alene er tale om en regulering af den

interne retstilling mellem forældremyndighedsindehaverne.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet skønner i rapporten

”Vold og overgreb i Danmark 2021”, at ca. 20.000 mænd i 2021 blev udsat

for fysisk partnervold. Dette antal har været stigende fra ca. 7.000 i 2005 til

ca. 19.000 i 2017, og herefter relativt uændret. Desuden peger organisatio-

ner, der arbejder med voldsudsatte drenge og mænd på, at drenge og mænd

kan have sværere ved at række ud efter hjælp når de er voldsudsatte, bl.a.

fordi de er mænd. Fx fremgår det af Bryd Tavshedens rapport ”Drenge bry-

der tavsheden” fra 2022, at kun 11 pct. af henvendelserne til deres chat- og

telefonrådgivning i 2021 kommer fra drenge.

I den nuværende lovgivning er kvinder og deres medfølgende børn omfattet

af krisecentertilbud efter servicelovens § 109, mens mænd udsat for vold i

nære relationer kan få ophold efter servicelovens § 110. Servicelovens § 110

er målrettet en bredere målgruppe og giver bl.a. ikke samme mulighed for

at medbringe børn eller få psykologbehandling samt indledende og koordi-

nerende støtte og vejledning. Mænd har således ikke samme rettigheder som

kvinder på dette område.

Med lovforslaget sikres det, at mænd udsat for vold i nære relationer får

samme ret, som kvinder har til specialiseret krisecenterplads, psykologbe-

handling, indledende og koordinerende støtte og vejledning samt psykolog-

behandling til eventuelle ledsagende børn. Det vurderes således, at lov-

forslaget vil have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, da lovforsla-

get ligestiller alles ret til krisecenterhjælp.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske konsekvenser

for kommunerne, der som noget nyt forpligtes til at tilbyde midlertidigt op-

hold i boformer til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer.

Mændene vil kunne være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet

omsorg og støtte. Desuden medfører lovforslaget økonomiske konsekvenser

for staten som følge af, at staten efter den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslå-

ede ændring til servicelovens § 177, stk. 1, nr. 5, vil skulle refundere 50 pct.

af kommunens udgifter til boformer efter de foreslåede nye bestemmelser i

servicelovens §§ 109 a og 109 b.

Lovforslaget vurderes at ville medføre samlede offentlige merudgifter på

12,1 mio. kr. i 2024 og 22,8 mio. kr. årligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes

kommunernes merudgifter at udgøre 5,9 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.

årligt herefter fratrukket 50 pct. statsrefusion. I 2024 er der endvidere afsat

0,3 mio. kr. til omregistrering ved socialtilsynene. Merudgifter for staten

skønnes at udgøre 6,2 mio. kr. i 2024 samt 11,6 mio. kr. årligt herefter

(2024-pl). De statslige merudgifter udgør ud over refusionsudgifter til kom-

munerne implementereringsomkostninger til Tilbudsportalen samt driftsud-

gifter til Danmarks Statistik.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommu-

nerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser el-

ler digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget

følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforsla-

get ændrer ikke på, at der kan kommunikeres digitalt med kommunerne.

Lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter

tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet

der kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget mu-

liggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil

skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn i for-

hold til valg af psykolog med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse

af behandlingen for den enkelte.

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Forslaget kan medføre afledte positive økono-

miske konsekvenser for private leverandører af krisecentertilbud, som vil

kunne opleve øget efterspørgsel på ophold på krisecentertilbud.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er rele-

vante, eftersom forslaget ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at

teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil have positive administrative konsekvenser for borgerne. Ved

vedtagelse af lovforslaget får alle personer, uanset køn, udsat for vold i nære

relationer adgang til ophold på krisecenter. Det forventes således, at flere

borgere udsat for vold i nære relationer vil kunne få specialiseret hjælp på

et krisecenter. Ligeledes får alle personer udsat for vold i nære relationer ret

til at være ledsaget af børn under ophold på krisecenter, ligesom både de

voldsudsatte personer og de ledsagende børn får adgang til psykologbehand-

ling, hvilket vil kunne sikre bedre hjælp til at modvirke de negative konse-

kvenser af volden.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober til den 8. november

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Den Offentlige Gruppe, 6-Byerne, Adoption & Samfund, Adoptions-

nævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Ad-

vokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Baglandet København, Baglandet Vejle, Baglandet Ålborg, Baglandet År-

hus, Barnets Tarv Nu, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bed-

steforeningen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Aka-

demi, Bryd Tavsheden, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn

UDKAST

og Familier, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehjælpsda-

gen, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børnehus

Sjælland, Børnehus Syd, Børnenes Bureau, Børneringen, Børnerådet, Bør-

nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Voldsramte (Region Hoved-

staden), Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danner, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicapforbund,

Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Reha-

bilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalkingcenter, Danske

Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer

(DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske

Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Kon-

sulentordning på Handicapområdet, Departementet for Børn, Unge og Fa-

milie (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,

Dialog Mod Vold, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD –

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Fagligt selskab for Sundhedsplejersker, Familie-

retshuset, FBU- ForældreLANDSforeningen, FOA – Fag og Arbejde, For-

eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen

af ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Rets-

sikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT), Foreningen til støtte for Mødre og

Børn, Forældre og Fødsel, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedsta-

den), Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd),

Gadejuristen, Godfar, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Kom-

munal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Holbæk Kommune (Soci-

altilsyn Øst), HOME-START, Institut for Menneskerettigheder, Joannahu-

set, Jordemoderforeningen, Julemærkefonden, Justitia, Justitsministeriet

(Færøerne), Jysk Børneforsorg, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Kredsdom-

merforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Køben-

havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Kvindekri-

secentre (LOKK), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsfor-

eningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, Landsforeningen af

ungdomsskoleledere, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforenin-

gen Børn og Samvær, Landsforeningen DUI-leg og virke, Landsforeningen

for børn og forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforenin-

gen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Landsforenin-

gen LEV, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landsstyreområdet

for Sociale Anliggender (Færøerne), Ledernes Hovedorganisation, Lev

UDKAST

uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LO, LOS – de private sociale tilbud, Læ-

geforeningen, Lær for Livet, Mandecentret, Manderådets Udvalg for Fami-

lieret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Nationalt Videnscenter for Demens, Of-

ferrådgivningen i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, PLO, Politi-

forbundet, Psykiatrifonden, Q-værk, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Re-

den Vesterbro, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rå-

det for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse

(SBH), Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sind,

Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,

Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), SUMH – Sammen-

slutningen af Unge med Handicap, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

TABUKA, Tuba, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark, ULF Ud-

viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Vestre Lands-

ret, VIVE, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut) og SAND.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes at medføre

samlede offentlige merudgifter på

12,1 mio. kr. i 2024, 22,8 mio. kr. år-

ligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes

kommunernes merudgifter at udgøre

5,9 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.

årligt i 2025 og frem (2024-pl) fra-

trukket 50 pct. statsrefusion. Merud-

gifter for staten skønnes at udgøre

6,2 mio. kr. i 2024 og 11,6 mio. kr.

årligt herefter (2024-pl).

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Ved vedtagelse af lovforslaget forven- Ingen

konsekvenser for tes det, at flere borgere udsat for vold

borgerne

i nære relationer vil kunne få speciali-

seret hjælp på et krisecenter, hvilket

vil sikre en bedre hjælp til at modvirke

de negative konsekvenser af volden.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Ingen

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Ingen

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for

vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-

livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-

holdet omsorg og støtte. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvi-

ses til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 109,

stk. 1,

affattes således, at kommunal-

bestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har

været udsat for vold i nære relationer. Kvinden kan være ledsaget af børn,

og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen »udsat for vold, trusler

om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold«

erstattes af »udsat for vold i nære relationer«. Lovændringen vil ikke med-

føre ændringer for målgruppen for servicelovens § 109. Vold i nære relati-

oner omfatter forskellige former for vold; psykisk vold, herunder stalking,

fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og

æresrelateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men består ofte af

flere voldsformer samtidigt eller adskilt over tid. Volden kan komme til ud-

tryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om

vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil således også fortsat

være omfattet af bestemmelsen.

Vold, som udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der –

uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller

skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer

omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en an-

den person i den udsattes nære, private netværk.

En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i

den private sfære, og det kan være en relation, som ikke nødvendigvis ople-

ves eller har været oplevet som en positiv relation. Vold, der udøves af en

UDKAST

tredjepart på foranledning af en nær relation, er ligeledes at betragte som

vold i nære relationer.

Det følger af forarbejderne til servicelovens § 109, jf. Folketingstidende

2003-04, Tillæg A, side 3770, at voldsramte, voldstruede eller tilsvarende

truede kvinder, som f.eks. er på vej til at blive tvunget ind i et ægteskab, kan

optages midlertidigt på et kvindekrisecenter. Formuleringen dækker over

alle former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Den foreslå-

ede ændring er begrundet i, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber

uklarhed om visitationsgrundlaget til kvindekrisecentre. Med den foreslåede

ændring tydeliggøres det, at målgruppen for boformer efter servicelovens §

109 er kvinder, som har været udsat for vold i en nær relation. Der er ikke

herudover tilsigtet ændringer i forhold til gældende retstilstand.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås en videreførelse af den retstil-

stand, der hidtil har været gældende efter § 109 i serviceloven vedrørende

målgruppen for kvindekrisecentre. Boformer efter servicelovens § 109 vil

således fortsat være et midlertidigt døgntilbud til kvinder udsat for vold i

nære relationer, herunder kvinder udsat for trusler om vold i nære relationer.

Kvinderne kan være ledsaget af børn, og både kvinder og eventuelt medføl-

gende børn modtager omsorg og støtte under opholdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2