Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del Bilag 47
Offentligt
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
6. maj 2024
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og
lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v.
(Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om
kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
§1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575
af 19. december 2022, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2
affattes således:
Ȥ 2.
Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle
en person på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk
eller kønskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund
af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller
ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse,
en betingelse eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille
personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det
andet køn, eller hvis det vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af
deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder dog ikke, hvis
den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt
begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 4.
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika indebærer
ikke en pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed.
Stk. 5.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet
1
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at
bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.«
2.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»En given tilladelse indberettes til ministeren for ligestilling.«
3.
Overskriften
før § 5 affattes således:
»Redegørelse og perspektiv-
og
handlingsplan«.
4.
§§ 5, 5 a
og
6
ophæves.
5.
I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »virksomheder
m.v.«: », hvis de har 50 eller flere medarbejdere«.
6.
I
§ 11, stk. 2, nr. 1,
ændres: »De i § 5, stk. 1, nævnte ministerier« til:
»Ministerier«.
7.
I
§ 11, stk. 4,
udgår 2. og 3. pkt.
8.
I
§ 11
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder efter stk. 1 og
2, og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
9.
§ 11, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 6, 1. og 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomheder m.v., skal hvert
andet år til ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det
kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, indberette om kønssammensætningen i bestyrelsen
m.v. og på de øverste ledelsesniveauer, de eventuelt opstillede måltal og
status for opfyldelsen, jf. stk. 3 og 4, samt om den eventuelt udarbejdede
politik, jf. stk. 4.«
10.
I
§ 12, stk. 1,
ændres »sørge for« til: »tilstræbe«.
11.
I
§ 13, stk. 1,
tilføjes efter »skal«: »hvert andet år«.
12.
I
§ 13, stk. 1,
ændres »om de opstillede måltal og status for opfyldelsen
af de opstillede måltal og oplyse om de udarbejdede politikker« til: »de i §
11, stk. 6, nævnte oplysninger«.
13.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »2,,« til: »2,«.
2
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
§2
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som
ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, lov nr. 217 af 5. marts,
2013, lov nr. 1709 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 879 af 21. juni 2022
og § 1 i lov nr. 324 af 28. marts 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 13, stk. 4,
udgår »mindst hvert andet år inden den 1. november,
første gang i 2002«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2.
Indberetning efter § 11, stk. 6, og § 13, stk. 1, i lov om ligestilling
af kvinder og mænd som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 11, skal ske
første gang for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
3
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ligestillingsredegørelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser
m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen
ønsker den mest vidtgående frisættelse af den offentlige sektor i
velfærdssamfundets historie, og som led heri bl.a. ønsker at afskaffe al
unødig statslig og kommunal regulering, og gennemføre en sanering og
begrænsning af antallet af statslige og lokale tilsyn og kontroller.
Regeringen og Kommunernes Landsforening har endvidere i forbindelse
med Aftale om kommunernes økonomi for 2024 aftalt et flerårigt
samarbejdsprogram, der skal understøtte kommunernes arbejde med at
nedbringe udgifterne til administration for at sikre, at medarbejderne får
mere tid til borgerne og øge det lokalpolitiske handlerum. Kommunernes
4
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Landsforening har som
ligestillingsredegørelserne.
led
heri
indmeldt
forenkling
af
Regeringen har på den baggrund besluttet at gennemføre en række
regelforenklinger, med henblik på at lette administrationen i den offentlige
sektor.
Lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af
19. december 2022 (herefter ligestillingsloven), har bl.a. til formål at
fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd. Det fremgår af loven, at
offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling
og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Ligestillingsloven forpligter endvidere kommuner, regioner, ministerier,
statslige institutioner og statslige virksomheder til hvert tredje år at redegøre
for deres ligestillingsindsats. I 2023 indberettede 139 statslige institutioner,
93 kommuner og samtlige fem regioner ligestillingsredegørelser.
Statslige institutioner mv., ministerier, kommuner, kommunale
fællesskaber, regioner og sygehuse er desuden forpligtet til at opstille måltal
for kønssammensætningen i bestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer
og til at udarbejde en politik, hvis de ikke har en ligelig kønssammensætning
i den øverste ledelse. Der indrapporteres hvert år. I 2024 indberettede [XX]
offentlige institutioner og virksomheder mv.
Med henblik på at lette administrationen for kommuner, regioner og
statslige institutioner mv. foreslås det med dette lovforslag at afskaffe
ligestillingsredegørelserne samt at indføre en bagatelgrænse på 50
medarbejdere for kommunale fællesskaber, statslige institutioner og
virksomheder mv., der er forpligtet til at opstille måltal for
kønssammensætningen i bestyrelser. Endelig foreslås det at ændre den
årlige indberetning om måltal mv. fra hvert til hvert andet år.
Derudover er der enkelte forslag til præciseringer og ændringer af
lovteknisk karakter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ligestillingsredegørelser
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af ligestillingslovens § 1, stk. 1, at et af lovens formål er at
fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige
5
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med
udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd.
Efter ligestillingslovens § 4 er offentlige myndigheder underlagt en generel
forpligtelse til at arbejde for ligestilling inden for deres område og
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder er endvidere
forpligtet efter ligestillingslovens § 5 til hvert tredje år at redegøre for deres
arbejde for ligestilling (ligestillingsredegørelserne). Statslige institutioner
og statslige virksomheder skal dog kun udarbejde redegørelserne, hvis de
har 50 eller flere medarbejdere.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal over for kommunens og
regionens beboere mindst hvert tredje år ligeledes redegøre for deres arbejde
for ligestilling, jf. ligestillingslovens § 5 a. Redegørelserne skal vedtages af
kommunalbestyrelsen og regionsrådet i et møde.
Ligestillingsredegørelserne følger blandt andet op på ligestillingslovens § 4.
Redegørelserne skal indeholde oplysninger om eventuelle målsætninger for
ligestilling og i givet fald det nærmere indhold af disse, den kønsmæssige
fordeling i forhold til ledelse og personaleområdet i øvrigt og andre forhold,
der skønnes at have betydning for vurderingen af indsatsen på
ligestillingsområdet.
I 2019 blev der gennemført en lovændring med det formål at modernisere
og forenkle ligestillingsredegørelserne, jf. lov nr. 487 af 30. april 2019 om
ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne
om indberetning af ligestillingsredegørelser). Konkret betød det, at der på
personaleområdet primært fokuseres på kønssammensætningen i ledelse, og
at der fokuseres på at beskrive ét godt eksempel på, hvordan der arbejdes
med ligestilling på henholdsvis personaleområdet og i kerneydelser. For at
mindske de administrative byrder blev indrapporteringen ændret fra hvert
andet til hvert tredje år, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A,
L 195 som fremsat.
Ligestillingsredegørelserne indsendes til ministeren for ligestilling og på det
statslige område ligeledes til ressortministeren, jf. ligestillingslovens § 5,
stk. 3, og § 5 a, stk. 3.
6
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Kommunernes Landsforening har i 2023 i forbindelse med et flerårigt
samarbejdsprogram med regeringen, der skal understøtte kommunernes
arbejde med at nedbringe udgifterne til administration, gjort opmærksom på,
at mange kommuner i forvejen udarbejder en ligestillingsplan, og at den
langt hen ad vejen svarer til ligestillingsredegørelsen. Kommunernes
Landsforening oplever, at der derfor er tale om dobbeltadministration, og
foreslår, at kommuner friholdes fra krav om ligestillingsredegørelser, hvis
kommuner har udarbejdet en ligestillingsplan.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vurderer dog, at en friholdelse af
de kommuner, der har udarbejdet en ligestillingsplan fra kravet om
ligestillingsredegørelse, vil afføde et nyt administrativt behov, hvor
kommunerne selv skal indrapportere, om de har en ligestillingsplan, og der
vil skulle tages stilling til, hvilken periode en eventuel undtagelse vil skulle
dække. Samtidig vil det kunne blive vanskeligt at følge udviklingen, hvis et
stærkt varierende antal kommuner undtages. Forenklingen vil endvidere
ikke komme alle kommuner til gavn.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet er enig i, at der bør ses på
ligestillingsredegørelserne, og anerkender, at lovændringen fra 2019, hvor
ligestillingsredegørelserne blev forenklet og indrapporteringen ændret fra
hvert andet til hvert tredje år, ikke har haft den ønskede effekt på
kommunernes oplevelse af redegørelserne som en administrativ byrde.
Ministeriet vurderer, at indberetningerne i ligestillingsredegørelserne om
personaleområdet i vid udstrækning er blevet overflødiggjort af, at
kommuner, regioner og staten fra 1. januar 2023 med lov nr. 576 af 10. maj
2022 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og
politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige
institutioner og virksomheder m.v.) er forpligtet til at opgøre
kønssammensætningen i deres øverste ledelsesniveauer samt opstille måltal
for kønssammensætningen i ledelse og udarbejde en politik, hvis den ikke
er ligelig, jf. ligestillingslovens § 11.
Ministeriet finder således, at der i et vist omfang er tale om
dobbeltadministration
i
forhold
til
indberetningerne
om
7
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
kønssammensætningen på personaleområdet og oplysning om måltal for
ledelse, hvis ligestillingsredegørelserne fastholdes i sin nuværende form.
Det er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets vurdering, at
personaleområdet er det bærende element i ligestillingsredegørelserne,
mens afrapporteringen på kerneydelserne reelt alene består af enkelte
beskrivelser af gode eksempler.
Ministeriet vurderer endvidere, at mange offentlige myndigheder mv.
arbejder med ligestilling på udvalgte borgerrettede områder, fx i forhold til
partnervold,
negativ
social
kontrol,
hjemløshed
mv.
Ligestillingsredegørelserne vurderes således ikke at give et reelt eller
retvisende billede af ligestillingsindsatsen i institutionerne mv. eller at være
en drivkraft for arbejdet. Flere kommuner har således i forbindelse med
ligestillingsredegørelserne i 2023 kritiseret, at redegørelserne er
bureaukratiske, binder ressourcer, ikke reelt anvendes eller har effekt.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at formålet
om, at ligestillingsredegørelserne skal bidrage til at informere borgerne, ikke
har den samme aktualitet som tidligere. Ministeriet finder, at borgerne
løbende kan orientere sig om offentlige myndigheders mv. arbejde med
ligestilling via myndighedernes respektive hjemmesider, og at den digitale
udvikling derfor har begrænset behovet for en samlet redegørelse hvert
tredje år.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at de administrative
byrder ikke står mål med anvendeligheden af ligestillingsredegørelserne, og
at der i et vist omfang reelt er tale om dobbelt indberetning på
personaleområdet, hvis ligestillingsredegørelserne fastholdes i sin
nuværende form.
Digitaliserings-
og
Ligestillingsministeriet
finder
derfor,
at
ligestillingsredegørelserne bør afskaffes, og at afskaffelsen bør gælde alle
institutioner og virksomheder mv., dvs. både kommuner, regioner og staten.
Som følge heraf foreslås det, at forpligtelsen i ligestillingslovens §§ 5 og 5
a for ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder samt
kommunalbestyrelsen og regionsrådet til at redegøre for deres arbejde for
ligestilling, jf. ligestillingslovens § 4, ophæves.
8
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Den foreslåede ændring vil medføre, at offentlige myndigheder mv. ikke
længere vil være forpligtet til at redegøre for deres arbejde for ligestilling
hvert tredje år.
Den foreslåede ændring påvirker ikke offentlige myndigheders forpligtelse
til inden for deres område at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling
i al planlægning og forvaltning, jf. ligestillingslovens § 4. Det vurderes på
den baggrund ikke, at den foreslåede ændring vil forringe offentlige
myndigheders arbejde med ligestilling.
2.2. Forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.
2.2.1.Gældende ret
Det følger af ligestillingslovens § 11, stk. 1, at der skal tilstræbes en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd i bestyrelser og andre kollektive
ledelsesorganer og på de øverste ledelsesniveauer i institutioner og
virksomheder inden for den statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse
eller et andet kollektivt ledelsesorgan, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i institutioner og
virksomheder, der ledes af en bestyrelse eller et andet kollektivt
ledelsesorgan, og som ikke er omfattet af nr. 1, hvis udgifterne til
institutionen eller virksomheden overvejende dækkes af statslige midler
eller staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden, jf.
§ 11, stk. 1, nr. 2, samt i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, der ikke efter § 60 i den nævnte lov er undtaget fra
kravet om Ankestyrelsens godkendelse, jf. § 11, stk. 1, nr. 3.
Det fremgår af forarbejderne til § 11, stk. 1, at der ved institutioner og
virksomheder inden for den statslige forvaltning forstås institutioner og
virksomheder, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven kan
henregnes til den offentlige forvaltning, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 124 som fremsat, side 13.
Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt reguleret i lov om aktie- og
anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023 som
ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023. Statslige aktieselskaber
er dog også omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 1, hvilket betyder, at et
statsligt aktieselskab er omfattet af både den selskabsretlige lovgivning og
ligestillingslovens regler om sammensætningen af kvinder og mænd i
selskabets øverste ledelsesorgan og på de øverste ledelsesniveauer. Disse er
derfor undtaget fra indberetningspligten i ligestillingsloven.
9
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Ifølge forarbejderne til ligestillingsloven anses en fordeling på 40 pct. af det
ene køn og 60 pct. af det andet køn i praksis som lige, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 124 som fremsat, side 15 og 16. Det er uden betydning,
hvilket køn der er underrepræsenteret.
Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det
underrepræsenterede køn i de i stk. 1 nævnte bestyrelser og andre kollektive
ledelsesorganer, jf. ligestillingslovens § 11, stk. 3. De forpligtede
institutioner og virksomheder mv. bør ved fastsættelsen af et måltal sigte
mod mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn.
Herudover skal det centrale ledelsesorgan i de i § 11, stk. 1, nævnte
institutioner og virksomheder mv. opstille måltal for andelen, herunder
antallet, af det underrepræsenterede køn på de øverste ledelsesniveauer og
udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn på de
øverste ledelsesniveauer.
Der skal kun opstilles måltal og udarbejdes politik for de øverste
ledelsesniveauer, hvis institutionerne eller virksomhederne mv. har 50 eller
flere medarbejdere. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder, og
beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven, jf.
ligestillingslovens § 11, stk. 4.
Det følger af forarbejderne til ligestillingsloven, at henholdsvis
ressortministrene og det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab
er ansvarlige for, at de omfattede institutioner og virksomheder mv.
overholder deres forpligtelser, og at der sikres fremdrift på området, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 124 som fremsat, side 22.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, skal de omfattede institutioner og
virksomheder mv. indberette om måltal og politikker til ressortministeren
eller det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, der efter § 13
skal indberette om de omfattede statslige institutioner og virksomheders
måltal og politikker til ministeren for ligestilling. Indberetningerne sker i
praksis årligt samlet i et elektronisk skema, som Ligestillingsafdelingen
under ministeren for ligestilling udsender.
10
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
I 2023 indberettede 1.102 statslige institutioner, heraf hører 90,1 pct. under
Børne- og Undervisningsministeriet.
2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vurderer, som led i regeringens
ønske om at frisætte den offentlige sektor og afskaffe unødige regler, at der
er en uhensigtsmæssig forskel i bagatelgrænsen for, hvilke institutioner der
er forpligtet til henholdsvis at opstille måltal for bestyrelser mv., og hvilke
der er forpligtet til at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer. Det
betyder, at der er 65,2 pct. institutioner mv. med under 50 medarbejdere, der
skal opstille måltal for kønssammensætningen i deres bestyrelse, men ikke
for sammensætningen i de øverste ledelsesniveauer.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder, at den fastsatte
bagatelgrænse i forhold til måltal og politikker for de øverste
ledelsesniveauer er relevant, da arbejdet kan være vanskeligt og binde
unødige ressourcer i små offentlige institutioner mv. med under 50
medarbejdere.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vurderer, at dette hensyn også
gør sig gældende for de små offentlige institutioner mv. med en bestyrelse
mv. Det skal også ses i lyset af, at 84,8 pct. af institutionerne mv. med under
50 medarbejdere er friskoler og private grundskoler (frie grundskoler),
efterskoler og frie fagskoler under Børne- og Undervisningsministeriets
ressort. Derudover udgør institutioner med tilbud til udsatte borgere under
Social-, Bolig- og Ældreministeriet en væsentlig andel. [afsnittet opdateres
med 2024 tal inden fremsættelsen.]
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet lægger i den forbindelse
endvidere vægt på, at der allerede er en ligelig kønssammensætning i
bestyrelserne mv. i en stor del af de omfattede institutioner mv., da
indberetningen i 2023 viser, at de statslige institutioner mv. med under 50
medarbejdere gennemsnitligt havde 46,2 pct. kvinder i bestyrelsen.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets samlede vurdering er, at
målgruppen, der er forpligtet til at tilstræbe en ligelig
kønssammensætningen i bestyrelser, bør fokuseres til at omfatte
11
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
institutioner og virksomheder mv. med over 50 medarbejdere med henblik
på at frigive ressourcer og lette de små institutioners mv. administration.
Ministeriet finder samtidig, at ændringen vil give en hensigtsmæssig
ensretning af reglerne, idet bagatelgrænsen på over 50 medarbejdere vil
svare til grænsen for de institutioner mv., der fra 1. januar 2023 er forpligtet
til at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer.
Det er ministeriets vurdering, at ændringen også bør gælde de kommunale
fællesskaber, der er omfattet af forpligtelsen til at tilstræbe en ligelig
kønssammensætning i bestyrelser og de øverste ledelsesniveauer, jf.
ligestillingslovens § 11, stk. 1, nr. 3. Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet vurderer på baggrund af en oversigt fra
Ankestyrelsen fra 2023, at det vil betyde, at fire ud af de 29 kommunale
fællesskaber vurderes at have under 50 årsværk og dermed ville falde under
bagatelgrænsen.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vurderer desuden, at det vil
bidrage til at lette de administrative byrder at ændre indberetningsperioden
fra hvert år til hvert andet år for alle institutioner mv. Det er ministeriets
vurdering, at en ændring af indberetningsperioden fortsat vil sikre et løbende
og kontinuerligt indblik i kønssammensætningen og arbejdet med måltal og
politikker i de omfattede institutioner mv. Ministeriet lægger i den
forbindelse vægt på, at bestyrelses- og ledelsesposter typisk er besat af den
samme person over flere år, typisk fire år i bestyrelser, og at indsatsen med
at fremme ligestilling i ledelse og bestyrelser således sker over flere år.
Som følge heraf foreslås det, at forpligtelsen for de i ligestillingslovens §
11, stk. 1, nævnte institutioner og virksomheder mv., der ledes af en
bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesorgan, fokuseres til institutioner
mv. med over 50 medarbejdere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at færre institutioner og virksomheder
mv. vil være omfattet af ligestillingslovens regler om måltal og politikker.
Med forslaget vil 718 af de 1.102 (2023-niveau) indberettede institutioner
mv. fremover ikke være forpligtet til at opstille måltal for
kønssammensætningen i deres bestyrelser.
12
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Med den foreslåede ændring af indberetningsperioden vil de forpligtede
institutioner mv. fremover skulle indberette efter ligestillingsloven hvert
andet år.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Formålet med lovforslaget er at bidrage til regeringens indsats for at afskaffe
al unødig regulering samt begrænse tilsyn og kontroller mv. ved at afskaffe
ligestillingsredegørelserne og indføre en bagatelgrænse for de offentlige
institutioner og virksomheder mv., der er forpligtet til at tilstræbe en ligelig
sammensætning i bestyrelsen mv.
De seneste 25 års digitale udvikling og øget fokus på ligestilling, siden
indførelsen af ligestillingsredegørelserne i ligestillingsloven i 2000 for
staten og i 2002 for kommuner og regioner, har gjort det lettere at følge med
i, hvordan de enkelte myndigheder mv. arbejder med ligestilling.
Ligestillingsredegørelserne vurderes derfor ikke længere at have samme
relevans og anvendelighed som tidligere.
Den foreslåede afskaffelse af ligestillingsredegørelserne påvirker ikke
offentlige myndigheders forpligtelse til inden for deres område at arbejde
for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf.
ligestillingslovens § 4.
Det vurderes på den baggrund ikke, at den foreslåede ændring vil forringe
offentlige myndigheders arbejde med ligestilling og derfor heller ikke, at
forslagets del om at afskaffe ligestillingsredegørelserne har væsentlige
negative ligestillingsmæssige konsekvenser.
I 2023 indberettede 1.102 statslige institutioner mv. om
kønssammensætningen i deres bestyrelse. Heraf havde 718 institutioner mv.
under 50 medarbejdere, og blandt disse var der gennemsnitligt 46,2 pct.
kvinder i bestyrelsen. Langt hovedparten af de små institutioner er friskoler,
frie grundskoler, efterskoler samt institutioner, der har ydelser målrettet
udsatte borgere.
Det vurderes, at den foreslåede ændring om at indføre en bagatelgrænse for
de institutioner og virksomheder mv., der er forpligtet til at tilstræbe en
ligelig sammensætning i bestyrelse mv., vil kunne have ligestillingsmæssige
konsekvenser, da den foreslåede ændring i de omfattede institutioner mv.
kan fjerne fokus på kønssammensætningen i bestyrelsen mv.
13
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder imidlertid, at de mulige
negative ligestillingsmæssige konsekvenser opvejes af, at de omfattede
institutioner mv. er små, at der i en stor del af institutionerne mv. allerede er
en ligelig sammensætning i bestyrelserne, og at den foreslåede
bagatelgrænse vil kunne frigive ressourcer til de borgernære kerneopgaver i
institutionerne mv.
Den foreslåede ændring af indberetningsperioden fra hvert til hvert andet år
vurderes ikke at have væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten,
regionerne og kommunerne.
Lovforslaget vurderes at have positive implementeringskonsekvenser for
det offentlige ved at bidrage til mere overskuelige og enkle forpligtelser for
den offentlige sektor. Med en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne
bortfalder en dokumentationsforpligtelse. Ved at indføre en bagtalegrænse
for, hvilke institutioner og virksomheder mv. der er forpligtet til at tilstræbe
en ligelig kønssammensætning i bestyrelser mv., og ændre
indberetningsperioden til hvert andet år begrænses og lettes
dokumentationsforpligtelsen i den offentlige forvaltning mv.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt. Lovforslaget
indebærer i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler en
forenkling af forpligtelserne for offentlige myndigheder mv. i
ligestillingsloven. Der vil således ikke længere være tale om
dobbeltindberetning efter hhv. ligestillingslovens §§ 5 og 5 a samt § 11.
Endvidere fastsættes den samme afgrænsning på 50 eller flere medarbejdere
for alle institutioner og virksomheder mv. i ligestillingslovens § 11.
Afskaffelsen af dobbeltindberetningen er endvidere i overensstemmelse
med princip 4 om fælles begreber og genbrug af data.
I overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur
anvendes det eksisterende system til indberetning efter ligestillingslovens §
11 fortsat uanset ændringerne.
14
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
2864677_0015.png
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdt til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. maj 2024 til den 11. juni
2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F,
Akademikerne,
Amnesty
International,
Ankestyrelsen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Centralorganisationernes
Fællesudvalg,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Friskoleforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Magisterforening,
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danske Regioner,
Dansk Industri, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,
Djøf, Efterskoleforeningen, FH, Finansforbundet, Finans Danmark,
Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring & Pension, HK, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut
for Menneskerettigheder, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunernes
Landforening (KL), Kvinderådet, KVINFO, Ledernes Hovedorganisation,
Ligebehandlingsnævnet.
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
(hvis ja, angiv
nej, anfør »Ingen«)
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
15
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
2864677_0016.png
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Ingen
Implementeringskonsekvenser Lovforslaget vurderes at have Ingen
for stat, kommuner og
positive
regioner
implementeringskonsekvenser
for det offentlige ved at
bidrage til mere overskuelige
og enkle forpligtelser for den
offentlige sektor. Med en
afskaffelse af
ligestillingsredegørelserne
bortfalder en
dokumentationsforpligtelse.
Ved at indføre en
bagtalegrænse for, hvilke
institutioner og virksomheder
mv. der er forpligtet til at
tilstræbe en ligelig
kønssammensætning i
bestyrelser mv., og ændre
indberetningsperioden til
hvert andet år begrænses og
lettes
dokumentationsforpligtelsen i
den offentlige forvaltning mv.
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
16
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
2864677_0017.png
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ligestillingslovens § 2 indeholder en lovteknisk fejl, der er opstået ved lov
nr. 2591 af 28. december 2021. Den foreslåede ændring af § 2 har til formål
at rette op her på og har ingen indholdsmæssig betydning.
Ligestillingslovens § 2 indeholder et forbud mod forskelsbehandling og
definitioner på forskelsbehandling, der for så vidt angår køn er formuleret
på baggrund af Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, jf. EU-
Tidende 2004 nr. L 373, side 37.
Ligestillingslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at ingen må udsætte en
anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling pga. køn, seksuel
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det følger
for køn af direktivets artikel 4, stk. 1, litra a) og b). Ved bestemmelsen
forpligtes alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, jf. § 1 a, til at
ligebehandle. Ifølge forarbejderne skal formuleringen ”Ingen” forstås
således, at ikke blot organisationen eller myndigheden, der leverer varer og
tjenesteydelser, men også den enkelte ansatte eller en person tilknyttet
myndigheden og organisationen i forbindelse med leveringen er omfattet,
jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4582-4583. Det betyder, at den
enkelte person ikke alene er forpligtet i relation til leveringen af varer og
tjenesteydelser, men også i forhold til f.eks. kollegaer i forbindelse med
arbejdets udførelse til selve leveringen af varer og tjenesteydelser mv.
17
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Det fremgår af § 2, stk. 1, 2. pkt., at en instruktion om at forskelsbehandle
en person pga. køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika også betragtes som forskelsbehandling.
Det følger af forarbejderne, at det er en forudsætning, at den person, der
afgiver instruktion har instruktionsbeføjelse eller tilsynsret over for den
person, der modtager instruktionen, således at der består et vist over- og
underordnelsesforhold, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4583.
Bestemmelsen omfatter særligt forholdet mellem en arbejdsgiver og en
arbejdstager, hvor arbejdsgiveren instruerer arbejdstageren om at
forskelsbehandle i forbindelse med udførelse af opgaver inden for lovens
anvendelsesområde. Også andre forhold, hvor en person har adgang til at
instruere en anden person om udførelse af bestemte opgaver, kan være
omfattet, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 18 som fremsat, side 19.
For så vidt angår køn gennemfører bestemmelsen direktivets artikel 4, stk.
4.
Det følger af forarbejderne, at begrebet kønsidentitet dækker over en
persons indre og individuelle oplevelse af sit køn, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 18 som fremsat, side 19. Begrebet kønsudtryk dækker
over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure,
makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker
over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet,
f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer,
endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at forbuddet mod
forskelsbehandling finder anvendelse, uanset om den seksuelle orientering,
kønsidentiteten, kønsudtrykket eller kønskarakteristika ikke er som antaget
af den, der udøver forskelsbehandlingen, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 18 som fremsat, side 19. Tilfælde, hvor en person fejlagtigt
antages at have f.eks. en bestemt kønsidentitet eller seksuel orientering og
forskelsbehandles på grund af den formodede kønsidentitet eller seksuelle
orientering, vil således også være omfattet af forbuddet mod
forskelsbehandling.
Samme sted fremgår det, at det forhold, at en person forskelsbehandles på
grund af sin seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også kan blive udsat for
18
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
forskelsbehandling på grund af sit køn, forstået som enten mand eller
kvinde.
Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 2, stk. 2, at
der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn,
seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika
behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet
i en tilsvarende situation.
Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika skal forstås som i stk. 1.
Den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på
grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika skal ske ved, at personen, der føler sig krænket, skal
sammenlignes med en hypotetisk person. Det indebærer, at ethvert tilfælde,
hvor det kan anses for godtgjort, at der i forbindelse med udførelse af
opgaver inden for lovens anvendelsesområde er lagt vægt på personens køn,
seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, er
omfattet, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 18 som fremsat, side 19.
Endvidere er det uden betydning for, om der foreligger direkte
forskelsbehandling, om den person, der udøver forskelsbehandlingen, har
været motiveret af et ønske om at forskelsbehandle en person på grund af
køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
Det nærmere motiv kan derimod have betydning ved tilkendelse af
godtgørelse.
Endelig fremgår det, at der foreligger direkte forskelsbehandling uanset den
reelle eller formodede seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling omfatter
således tillige den situation, hvor en person fejlagtigt formodes at have en
bestemt
seksuel
orientering,
kønsidentitet,
kønsudtryk
eller
kønskarakteristika, der udfordre den gængse opfattelse af køn i samfundet.
Det fremgår af forarbejderne, at forskelle mellem mænd og kvinder i
forbindelse med ydelse af sundhedspleje, som skyldes de fysiske forskelle
mellem mænd og kvinder, ikke er tilsvarende situationer og udgør derfor
ikke forskelsbehandling, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4583.
Endvidere vil der foreligge direkte forskelsbehandling ved ringere
behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab og under
kvinders 14 ugers fravær efter fødslen. Definitionen svarer til definitionen i
graviditetsdirektivet direktiv 92/85/EØF). Bestemmelsen svarer til
19
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., og gennemfører direktivets artikel
2, litra a).
Definitionen af indirekte forskelsbehandling blev indsat i ligestillingslovens
§ 2, stk. 3, ved § 1, nr. 5 i lov nr. 434 af 11. maj 2007 om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd (Definitioner af forskelsbehandling og af
chikane og sexchikane m.v.). Det fremgår af bestemmelsen, at der foreligger
indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en
praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig
ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den
pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et
legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige
og nødvendige.
Det fremgår af forarbejderne, at der i vurderingen af, om der foreligger
indirekte forskelsbehandling, skal lægges mindre vægt på antallet af berørte
personer, der ved en kønsskæv effekt af en bestemmelse, betingelse eller
praksis stilles ringere, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4583.
Definitionen svarer for så vidt angår køn til definitionen i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 2, litra b).
Ligestillingslovens § 2 blev ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021
om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige
andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling,
hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med
handicap mod hadefulde ytringer).
Med ændringsloven blev der bl.a. indsat et nyt § 2, stk. 3, i ligestillingsloven,
hvorefter der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse,
en betingelse eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille
personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet
køn, eller hvis det vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af deres
seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i
forhold til andre personer, jf. lovens § 1, nr. 6. Dette gælder dog ikke, hvis
den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt
begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er
hensigtsmæssige og nødvendige.
20
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Det fremgår af forarbejderne, at LGBTI-personer med ændringen også blev
omfattet af beskyttelsen mod indirekte forskelsbehandling, og at ændringen
ikke havde til hensigt at ændre beskyttelsen mod indirekte
forskelsbehandling på grund af køn, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 18 som fremsat, side 21.
Desuden fremgår det, at kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika
skal forstås som i stk. 1.
Endvidere fremgår det af forarbejderne, at formålet med forbuddet mod
indirekte forskelsbehandling tager sigte på at hindre anvendelsen af
bestemmelser, betingelser eller praksis, der uanset at de fremtræder neutrale
dog alligevel vil stille bl.a. LGBTI-personer særligt ufordelagtigt på grund
af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer, medmindre den pågældende
bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt
formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og
nødvendige (proportionalitetsvurdering).
Det er ikke noget krav, at den pågældende bestemmelse, kriterium eller
praksis alene berører f.eks. homoseksuelle, men kan også finde anvendelse,
hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis, stiller
personer, som har forskellige seksuelle orienteringer, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika, ringere end andre personer.
Det må bero på en konkret vurdering, om det pågældende formål er sagligt,
og om midlerne er proportionale i forhold til målet. Et eksempel på et sagligt
og proportionalt formål vil kunne være at henvise en transperson, som alene
har fået foretaget ændring af det juridiske køn, og fortsat fysisk fremstår
som det modsatte køn, til at bade og klæde om i et separat omklædningsrum
af hensyn til andres blufærdighed.
Endelig fremgår det af forarbejderne, at i lighed med forbuddet mod direkte
forskelsbehandling, er det uden betydning, om den person, der udøver
forskelsbehandlingen, har været motiveret af et ønske om at
forskelsbehandle en person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika.
Det fremgår af ændringen af § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 2591 af 28.
december 2021, at der i § 2 om indirekte forskelsbehandling blev indsat to
nye stykker, stk. 3 og 4. Endvidere fremgår det af ændringen, at det
daværende § 2, stk. 4, blev stk. 5.
21
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Ved en forglemmelse blev det eksisterende § 2, stk. 3, ikke ophævet som
konsekvens af indsættelsen af det nye § 2, stk. 3.
§ 2, stk. 4, i ligestillingsloven fastsætter, at forbuddet mod
forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika ikke indebærer en pligt til at stille
særlige fysiske faciliteter til rådighed.
Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen ikke stiller nye krav om
særlige fysiske faciliteter, men at der er en forventning om rimelig
tilpasning, således at eventuelle udfordringer forsøges løst i mindelighed,
når de opstår, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 18 som fremsat,
side 21-22. Dette ligger i tråd med Ligebehandlingsnævnets praksis.
Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod en pligt med
hensyn til særlige fysiske faciliteter vil være rettet mod grupper. Det
betyder, at rimelig tilpasning først skal ske, når der opstår et konkret behov,
hvorimod en forpligtelse til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed
betyder, at den vil skulle iagttages, uagtet om en person fremsætter et ønske
om at benytte f.eks. en omklædningsfacilitet.
Lovens § 2, stk. 5, fastsætter, at hvis en person, der anser sig for krænket,
påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der
er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten
at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Bestemmelsen fastsætter en delt bevisbyrde. Kan klageren således fremføre
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er
udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det indklagede at
bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det foreslås, at § 2 nyaffattes. Nyaffattelsen er uden indholdsmæssig
betydning og sker af lovtekniske hensyn for at sikre, at der rettes op på fejlen
i forbindelse med ændringen af § 2, stk. 3, i lov nr. 2591 af 28. december
2021, hvor den daværende § 2, stk. 3, ikke blev ophævet i forbindelse med
indførelsen af den nye § 2, stk. 3.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at ingen må udsætte en anden person for direkte
eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det foreslås endvidere,
at en instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn, seksuel
22
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika betragtes som
forskelsbehandling.
Den foreslåede § 2, stk. 1, er en direkte videreførelse af den gældende § 2,
stk. 1. Nyaffattelsen sker alene af lovtekniske hensyn.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en
person på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller
ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Den foreslåede § 2, stk. 2, er en direkte videreførelse af den gældende § 2,
stk. 2. Nyaffattelsen sker alene af lovtekniske hensyn.
Det foreslås i
§ 2, stk. 3,
at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når
en bestemmelse, en betingelse eller en praksis, der tilsyneladende er neutral,
vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af
det andet køn, eller hvis det vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund
af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder dog ikke, hvis
den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt
begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Den foreslåede § 2, stk. 3, er en direkte videreførelse af § 2, stk. 3, som
affattet ved lov nr. 2591 af 28. december 2021. Den foreslåede nyaffattelse
sker alene af lovtekniske hensyn og har til hensigt at rette op på den
lovtekniske fejl i forbindelse med ændringen af § 2, stk. 3, i 2021.
Det foreslås i
§ 2, stk. 4,
at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, jf.
stk. 1, ikke indebærer en pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til
rådighed.
Den foreslåede § 2, stk. 4, er en direkte videreførelse af den gældende § 2,
stk. 4. Nyaffattelsen sker alene af lovtekniske hensyn.
Det foreslås i
§ 2, stk. 5,
at hvis en person, der anser sig for krænket, påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er
udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at
bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
23
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Den foreslåede § 2, stk. 5, er en direkte videreførelse af den gældende § 2,
stk. 5. Nyaffattelsen sker alene af lovtekniske hensyn.
Til nr. 2
Efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, kan ressortministeren uanset
ligestillingslovens § 2 på eget område tillade foranstaltninger til fremme af
ligestilling, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling
på grund af køn.
I dag indberetter ressortministrene om dispensationer, der er givet efter
ligestillingslovens § 3, stk. 1, i forbindelse med ligestillingsredegørelserne,
der indsendes hvert tredje år, jf. ligestillingslovens § 5, stk. 3.
Efter ligestillingslovens § 6 kan ministeren for ligestilling fastsætte regler
om indholdet af de i ligestillingslovens § 5, stk. 1, og § 5 a nævnte
redegørelser.
Det foreslås, at der i
§ 3, stk. 1,
indsættes et nyt
2. pkt.,
hvorefter en given
tilladelse til foranstaltninger til fremme af ligestilling efter 1. pkt.,
indberettes af den pågældende ressortminister til ministeren for ligestilling.
Med den foreslåede ændring sikres, at ministeren for ligestilling uanset den
foreslåede ophævelse af ligestillingslovens §§ 5, 5 a og 6 om
ligestillingsredegørelserne, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, fortsat vil modtage
indberetninger om dispensationer efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.
Endvidere vil den foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., skabe ensartethed i forhold
til ressortministrenes pligt til at indberette dispensationer i
ligebehandlingslovens § 13, stk. 4. Der henvises til ændringen i
lovforslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Overskriften før § 5 i ligestillingsloven er ”Redegørelser for ligestilling”.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af ligestillingslovens §§ 5, 5
a og 6 i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at
overskriften
før § 5 i
ligestillingsloven ændres til ”Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan”.
24
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Med den foreslåede ændring kommer overskriften til at passe til indholdet
af den efterfølgende bestemmelse, § 7, om ministeren for ligestillings årlige
redegørelse og perspektiv- og handlingsplan.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 4.
Til nr. 4
I ligestillingslovens §§ 5 og 5 a, er der fastsat regler om, at ministerier,
statslige institutioner og statslige virksomheder, kommunalbestyrelsen og
regionsrådet hvert år skal redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4.
samt indholdet af redegørelserne.
I § 6 bemyndiges ministeren for ligestilling til at fastsætte nærmere regler
for indholdet af ligestillingsredegørelserne.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
§§ 5, 5 a
og
6
ophæves.
Med den foreslåede ændring vil offentlige myndigheder mv. ikke længere
være forpligtet til at redegøre for deres arbejde for ligestilling hvert tredje
år.
Det bemærkes, at de foreslåede ophævelser ikke påvirker offentlige
myndigheders forpligtelse til inden for deres område at arbejde for
ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf.
ligestillingslovens § 4. Ligeledes vil offentlige myndigheder mv. fortsat
være forpligtet til at indberette om kønssammensætningen i den øverste
ledelse efter ligestillingslovens § 11.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
Til nr. 5
Det fremgår af § 11, stk. 1, i ligestillingsloven, at der skal tilstræbes en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd i bestyrelser og andre kollektive
ledelsesorganer og på de øverste ledelsesniveauer i de følgende institutioner
og virksomheder m.v.:
25
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
–
–
–
Institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning, der
ledes af en bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesorgan.
Institutioner og virksomheder, der ledes af en bestyrelse eller et
andet kollektivt ledelsesorgan, som ikke er omfattet af nr. 1, hvis
udgifterne til institutionen eller virksomheden overvejende dækkes
af statslige midler, eller staten ejer den overvejende del af
institutionen eller virksomheden.
Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i kommunestyrelsesloven, hvis
det kommunale fællesskab ikke efter § 60 a i den nævnte lov er
undtaget fra Ankestyrelsens godkendelse
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 2, skal der tilstræbes en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd i de øverste ledelsesniveauer i de
følgende institutioner og virksomheder m.v.:
–
–
–
–
De i ligestillingslovens § 5, stk. 1, nævnte ministerier, statslige
institutioner og statslige virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1.
Kommuner.
Regioner.
Regionale sygehuse.
Forpligtelserne efter § 11, stk. 1 og 2, gælder, medmindre andet er fastsat
ved lov.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
at der efter ”virksomheder
m.v.” indsættes ”, hvis de har 50 eller flere medarbejdere”.
Med den foreslåede ændring indsættes en bagatelgrænse for, hvilke
institutioner og virksomheder m.v., der skal tilstræbe en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd efter § 11, stk. 1 og 2. Det vil fremover
kun være institutioner og virksomheder m.v., der har 50 eller flere
medarbejdere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at færre institutioner og virksomheder
mv. vil være omfattet af ligestillingslovens regler om måltal og politikker. I
dag er institutionerne mv. allerede efter § 11, stk. 4, underlagt en
bagatelgrænse, i forhold til hvornår der skal opstilles måltal og udarbejdes
en politik for det underrepræsenterede køn på de øverste ledelsesniveauer.
Fremover vil de omfattede institutioner og virksomheder mv. også kun
26
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
skulle opstille måltal for bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer,
hvis institutionen eller virksomheden mv. har mindst 50 medarbejdere.
Ændringen vil således ensrette afgrænsningen af de omfattede institutioner
og virksomheder mv. i forhold til forpligtelsen om måltal og politikker, idet
grænsen på 50 eller flere medarbejdere vil svare til grænsen for de
institutioner mv., der fra 1. januar 2023 er forpligtet til at opstille måltal for
de øverste ledelsesniveauer efter ligestillingslovens § 11, stk. 4.
Hvis en institution har under 50 medarbejdere, vil den fremover ikke være
omfattet af § 11. Hvis institutionen på et senere tidspunkt har mindst 50
medarbejdere, vil institutionen igen være omfattet af § 11 om at tilstræbe en
ligelig kønssammensætning i evt. bestyrelse eller kollektivt ledelsesorgan
og på de øverste ledelsesniveauer og skulle opstille måltal mv., hvis der ikke
er en ligelig kønssammensætning.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af målgruppen efter § 11, stk. 1
og 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 6
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 2, skal der tilstræbes en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd i de øverste ledelsesniveauer i de
følgende institutioner og virksomheder mv.:
–
–
–
–
De i ligestillingslovens § 5, stk. 1, nævnte ministerier, statslige
institutioner og statslige virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1.
Kommuner.
Regioner.
Regionale sygehuse.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2, nr. 1,
at ændre ”De i § 5, stk. 1, nævnte ministerier”
til ”Ministerier”.
Med den foreslåede ændring fjernes henvisningen til ligestillingslovens § 5.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter
forpligtelsen for ministerier, statslige institutioner og virksomheder til at
redegøre for deres arbejde for ligestilling i ligestillingslovens § 5 ophæves,
samt lovforslagets § 1, nr. 5, hvor de omfattede institutioner og
27
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
virksomheder m.v. i § 11 afgrænses til dem, der har 50 eller flere
medarbejdere. Denne afgrænsning fulgte tidligere af § 5, stk. 1, 2. pkt., for
statslige institutioner og virksomheder, men er ny for ministerier.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af målgruppen efter § 11, stk. 2, nr. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 7
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., skal de i § 11, stk. 1 og 2,
omfattede institutioner og virksomheder mv. opstille måltal og politikker for
det underrepræsenterede køn på de øverste ledelsesniveauer og udarbejde
en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn på de øverste
ledelsesniveauer.
Efter § 11, stk. 4, 2. pkt., skal der kun opstilles måltal og udarbejdes politik
for de øverste ledelsesniveauer, hvis institutionerne eller virksomhederne
mv. har 50 eller flere medarbejdere.
Det fremgår af § 11, stk. 4, 3. pkt., at fastlæggelsen af hvem der anses som
medarbejder, og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal
ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i
selskabsloven.
Det foreslås, at
§ 11, stk. 4, 2.
og
3. pkt.,
udgår.
Med den foreslåede ændring udgår grænsen i § 11, stk. 4, 2. pkt., og
beskrivelsen af hvordan fastlæggelsen af medarbejdere skal ske i § 11, stk.
4, 3. pkt.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor der
indsættes en bagatelgrænse for de omfattede institutioner og virksomheder
mv. i ligestillingslovens § 11, stk. 1 og 2, samt lovforslagets § 1, nr. 8,
hvortil bestemmelsen om, hvordan fastlæggelsen af medarbejdere skal ske,
fastsættes uændret i et nyt § 11, stk. 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 8
28
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Ligestillingslovens § 11 omhandler kønssammensætningen i bestyrelser og
på de øverste ledelsesniveauer i den offentlige forvaltning mv. I stk. 1 og 2
fastlægges, hvilke institutioner og virksomheder m.v., der er forpligtet til at
tilstræbe en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i bestyrelser mv. og
på de øverste ledelsesniveauer.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 3, skal det øverste ledelsesorgan opstille
måltal for andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn i de i
§ 11, stk. 1, nævnte bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 4, 1. og 2. pkt., skal det centrale
ledelsesorgan i de i § 11, stk. 1 og 2, omfattede institutioner og
virksomheder mv. opstille måltal og politikker for det underrepræsenterede
køn på de øverste ledelsesniveauer og udarbejde en politik for at øge antallet
af det underrepræsenterede køn på de øverste ledelsesniveauer, hvis
institutionerne eller virksomhederne m.v. har 50 eller flere medarbejdere.
Det fremgår af § 11, stk. 4, 3. pkt., at fastlæggelsen af, hvem der anses som
medarbejder, og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal
ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i
selskabsloven.
Det foreslås, at der i ligestillingslovens § 11 indsættes et nyt
stk. 5,
hvorefter
fastlæggelsen af, hvem der anses som medarbejder efter § 11, stk. 1 og 2, og
beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven.
Den foreslåede ændring vil indebære, at gældende ret om, hvordan
fastlæggelsen af medarbejdere skal ske, videreføres uændret i et nyt stk. 5.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
7, hvor det foreslås, at den gældende § 11, stk. 4, 3. pkt., om fastlæggelsen
af medarbejdere ophæves. Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvordan
fastlæggelsen af medarbejdere skal ske i forhold til de gældende § 11, stk.
4, 2. og 3. pkt.
Som konsekvens af det nye stk. 5 i § 11, bliver de nuværende 11, stk. 5 og
6, herefter til § 11, stk. 6 og 7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 9
29
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr.
8, bliver § 11, stk. 6, 1. pkt., skal de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte institutioner
og virksomheder m.v., der har opstillet måltal, jf. stk. 3 og 4, indberette om
status for opfyldelsen af de opstillede måltal, herunder for, hvorfor man i
givet fald ikke har nået det opstillede måltal til ressortministeren,
kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Efter § 11,
stk. 5, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 11, stk. 6, 2. pkt.,
skal der samtidig indberettes om den udarbejdede politik, jf. stk. 4. Efter §
11, stk. 5, 3. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 11, stk. 6, 3. pkt.,
gælder indberetningspligten efter 1. pkt. dog ikke for de statslige
aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politik i henhold til
årsregnskabslovens § 99 b.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal indberettes om
kønsfordelingen, uanset om denne er ligelig, og der derfor ikke er opstillet
måltal og udarbejdet politikker, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L
124 som fremsat, side 18.
Det foreslås, at
§ 11, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
der med lovforslagets § 1, nr. 8,
bliver § 11, stk. 6, 1. og 2. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt
1. pkt., hvorefter de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte institutioner og virksomheder
m.v., hvert andet år skal indberette om kønssammensætningen i bestyrelsen
mv. og på de øverste ledelsesniveauer, de eventuelt opstillede måltal og
status for opfyldelsen, jf. stk. 3 og 4, samt om den eventuelt udarbejdede
politik, jf. stk. 4, til ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet
eller det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov
om kommunernes styrelse.
Med den foreslåede bestemmelse ændres indberetningsperioden efter
ligestillingsloven for de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte institutioner og
virksomheder mv. fra hvert år til hvert andet år. Ændringen skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, om indberetningsperioden til
ministeren for ligestilling.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring i indberetningen for de statslige
aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politik i henhold til
årsregnskabslovens § 99 b. De vil som i dag være undtaget fra
indberetningspligten efter ligestillingslovens § 11.
30
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Endvidere præciserer ændringen, at også kønssammensætningen i
bestyrelsen mv. og på de øverste ledelsesniveauer skal indberettes til
ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive
ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse.
Kønssammensætningen indberettes allerede i dag i forbindelse med
indberetningen efter § 11, stk. 5. Der er med den foreslåede ændring således
ikke tilsigtet nogen ændring i, hvilke oplysninger der skal indberettes efter
ligestillingslovens § 11.
I øvrigt er der tale om sproglige rettelser, uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 10
Ifølge ligestillingslovens § 12, stk. 1, skal ressortministeren ved udpegning
af bestyrelsesmedlemmer mv., uanset om institutionen eller virksomheden
er omfattet af § 11, sørge for, at de af ministeren udpegede
bestyrelsesmedlemmer er ligeligt kønsmæssigt sammensat.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ressortministeren så
vidt muligt skal sørge for en ligelig kønsmæssig sammensætning ved
udpegning, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 124 som fremsat, s.
19.
Det foreslås, at
§ 12, stk. 1,
ændres, således at ministeren i stedet for at skulle
”sørge for” en ligelig kønssammensætning af de af ministeren udpegede
bestyrelsesmedlemmer skal ”tilstræbe” en ligelig kønssammensætning.
Med den foreslåede ændring skabes der overensstemmelse mellem
intentionen bag reglerne, som den fremgår af bemærkningerne, og ordlyden
af § 12, stk. 1, med henblik på at fjerne tvivl om fortolkningen af § 12, stk.
1.
Endvidere vil det ensarte begreberne i ligestillingsloven ved at anvende
”skal tilstræbe” i § 12, stk. 1, som også anvendes i § 11, stk. 1, der forpligter
en række institutioner og virksomheder mv. til at tilstræbe en ligelig
kønssammensætning i deres bestyrelse og andre kollektive ledelsesorganer
og på de øverste ledelsesniveauer.
Til nr. 11
31
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Ligestillingslovens § 13, stk. 1, fastsætter, at ressortministeren,
kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, skal
indberette om de opstillede måltal og status for opfyldelsen af de opstillede
måltal og oplyse om de udarbejdede politikker til ministeren for ligestilling.
Det fremgår af ligestillingslovens § 13, stk. 4, at ministeren for ligestilling
kan fastsætte nærmere regler for, hvordan og på hvilket tidspunkt
oplysninger efter stk. 1 skal gives. I bekendtgørelse nr. 1576 af 19. december
2022 om kønssammensætning i ledelser og bestyrelser m.v. i den offentlige
forvaltning m.v. er det fastsat i § 4, at indberetningen skal ske årligt.
Det foreslås i
§ 13, stk. 1,
at der efter ”skal” indsættes ”hvert andet år”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at indberetningsperioden for
ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet og det kollektive
ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab ændres fra hvert år til hvert andet
år.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, der ændrer
indberetningsperioden for oplysninger om måltal mv. efter § 11.
Indberetningerne vil som i dag følge hinanden og ske i en samlet
indberetning.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af indberetningen i øvrigt.
Bekendtgørelsen vil blive revideret.
Til nr. 12
Ligestillingslovens § 13, stk. 1, fastsætter, at ressortministeren,
kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, skal
indberette om de opstillede måltal og status for opfyldelsen af de opstillede
måltal og oplyse om de udarbejdede politikker til ministeren for ligestilling.
Det foreslås, at
§ 13, stk. 1,
affattes, således at det fremgår, at
ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive
ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, skal indberette om de i § 11, stk. 6, nævnte oplysninger.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at de oplysninger, som
indberettes af ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller
32
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, til ministeren for ligestilling, svarer til de
oplysninger, som de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte institutioner og virksomheder
m.v. efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 8,
bliver stk. 6, skal indberette til ressortministeren, kommunalbestyrelsen,
regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fælleskab, jf.
§ 60 i lov om kommunernes styrelse.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet nogen ændring i, hvilke
oplysninger der skal indberettes til ministeren for ligestilling efter
ligestillingslovens § 13.
Til nr. 13
Ligestillingslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at bestyrelser, der er
omfattet af ”§ 11, stk. 1, nr. 1 eller 2,,” efter anmodning skal give
ressortministeren oplysninger om kønssammensætningen af bestyrelsen
m.v.
Det foreslås, at ”2,,” i
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
ændres til ”2,”.
Med den foreslåede ændring slettes et overflødigt komma, der ved en fejl
blev indsat ved den seneste ændring af ligestillingslovens § 13, jf. § 1, nr.
13, i lov nr. 576 af 10. maj 2022 om ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og
bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.).
Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til § 2
Til nr. 1
I § 13, stk. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. med
senere ændringer (herefter ligebehandlingsloven), fastsættes mulighed for,
at en ressortminister under nærmere omstændigheder kan give dispensation
til at fravige lovens §§ 2-6 om ligebehandling af kvinder og mænd.
33
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Efter ligebehandlingslovens § 13, stk. 4, skal de i § 13, stk. 1 og 2, nævnte
fravigelser indberettes til ministeren for ligestilling af vedkommende
minister mindst hvert andet år inden den 1. november, første gang i 2002.
Indberetningsperioden på hvert andet år blev indført i 2000 med lov nr. 388
af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd, der nyaffattede
ligebehandlingslovens § 13, herunder stk. 4, jf. lovens § 25, nr. 2.
Indberetningsperioden svarede til den, der blev indført for
ligestillingsredegørelserne i ligestillingslovens § 5 med samme lov.
Ligestillingslovens §§ 5 og 5 a, der omhandler ligestillingsredegørelserne,
blev ændret i 2019 med lov nr. 487 af 30. april 2019 om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af
ligestillingsredegørelser). Ved
lovændringen
blev
bl.a.
indberetningsperioden af ligestillingsredegørelserne ændret fra hvert andet
år til hvert tredje år, og datoen for indberetningen blev ændret fra 1.
november til 1. juni i ligestillingslovens § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 3, jf. lovens
§ 1, nr. 1, 6 og 10.
Ligebehandlingslovens § 13, stk. 4, blev ikke ændret i forbindelse med
ændringen af ligestillingslovens regler om ligestillingsredegørelser.
I dag indberetter ressortministrene i praksis om dispensationer, der er givet
efter ligebehandlingslovens § 13, stk. 1 og 2, jf. ligebehandlingslovens § 13,
stk. 4, samt ligestillingslovens § 3, stk. 1, i forbindelse med
ligestillingsredegørelserne, der indsendes hvert tredje år, jf.
ligestillingslovens § 5, stk. 3.
Det foreslås, at ”mindst hvert andet år inden den 1. november, første gang i
2022” i
§ 13, stk. 4,
udgår.
Med den foreslåede ændring vil indberetningen til ministeren for ligestilling
ikke længere være knyttet op til ligestillingsredegørelserne, som foreslås
afskaffet i lovforslagets § 1, nr. 4. Derudover vil der med ændringen ikke
længere være angivet en tidsgrænse for, hvor ofte en ressortminister som
minimum skal indberette om dispensationer efter ligebehandlingslovens §
13, stk. 1 eller 2.
Kravene til indberetning til ministeren for ligestilling vil med den foreslåede
ændring, sammen med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2,
ensrette kravene til indberetninger af dispensationer til ministeren for
ligestilling efter reglerne i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.
34
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om høring over lovforslag om regelforenkling af ligestillingsloven, fra ministeren for ligestilling
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslåede vil medføre, at de foreslåede ændringer i ligestillingsloven
og ligebehandlingsloven vil finde anvendelse fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at bestemmelserne i ligestillingslovens § 11, stk. 6, og
§ 13, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 11, om indberetning af
måltal og politikker første gang finder anvendelse for regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Det foreslåede vil medføre, at indberetningerne om kønssammensætningen
i bestyrelsen mv. og på de øverste ledelsesniveauer, de eventuelt opstillede
måltal og status for opfyldelsen, jf. § 11, stk. 3 og 4, samt om den eventuelt
udarbejdede politik, jf. § 11, stk. 4, fra den 1. januar 2025 alene vil skulle
ske hvert andet år og første gang i 2026.
Endvidere vil det foreslåede medføre, at institutioner og virksomheder mv.,
der har færre end 50 medarbejdere ved ikrafttrædelsen af denne lov, ikke
skal indberette efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, der bliver stk. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024
eller senere.
Det gælder også for institutioner og virksomheder mv., der efter gældende
ret er omfattet af ligestillingsloven § 11, stk. 1 og 2, men som har færre end
50 medarbejdere pr. 1. januar 2025. Det skyldes, at indberetningen i
ligestillingslovens § 11 er bagudrettet.
Med ændringen vil de institutioner og virksomheder mv., der fra 1. januar
2025 ikke længere vil være omfattet af forpligtelserne i ligestillingslovens §
11 som følge af den foreslåede minimumsgrænse på mindst 50
medarbejdere, heller ikke skulle indberette efter ligestillingslovens § 11 i
2025 og fremadrettet.
Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da ligestillingsloven og
ligebehandlingsloven ikke gælder og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, jf. ligestillingslovens § 31 og ligebehandlingslovens § 21.
35