LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Redegørelse/perspektiv-

og handlingsplan for

ligestilling 2024

Februar 2024

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Februar 2024

Design: OTW

Foto: Shutterstock

Publikationen kan hentes på

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets

hjemmeside: www.digmin.dk

ISBN: 978-87-94449-08-3

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Forord

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familieliv

Rettigheder og frihed i eget liv

Tryghed, trivsel og lige muligheder

for LGBT+ personer

Ligestilling og rettigheder globalt

Status på initiativer fra Perspektiv-

og handlingsplan 2023

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Forord

I Danmark er vi nået langt, når det kommer til ligestilling.

Men vi

står også på mange måder i en brydningstid. Nogle synes, der

sker alt for lidt. Andre oplever, at ligestillingen løber derudad

og fra dem. Fx mener godt hver fjerde af de 35-49 årige mænd,

at ligestillingen er gået for vidt. Det er samtidig med, at over 70

procent af alle kvinder mener, at ligestillingen halter.

Men ligestilling må ikke være en kampplads mellem kvinder og

mænd. Eller mellem folk, der står i hver sit hjørne med hver deres

særinteresse. I et åbent og demokratisk samfund skal vi selvføl-

gelig altid kunne diskutere. Sådan er det. Og sådan skal det være.

Men vi skal passe på, at vi ikke polariserer unødigt. At vi splitter

mere, end vi samler.

For ligestilling handler om frihed for den enkelte. Og om reelt

lige muligheder for at udfolde sit potentiale og bidrage – uanset

køn, alder, seksuel orientering eller etnicitet. Om det samfund vi

ønsker. Og om vækst og velstand.

Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund. En

værdi vi aldrig bare må tage for givet. Men som vi skal værne om.

Hele tiden arbejde for. Og tale om. For køn er stadig en faktor,

der har betydning for, hvordan og om den enkelte kan realisere

sit potentiale. Det viser tal og undersøgelser.

Kvinder halter efter mænd i arbejdslivet, i politik, i ledelse, i

iværksætteri og i forskning. De er mere udsatte for partnervold,

seksuel chikane og overgreb. I nogle etniske minoritetsmiljøer

oplever piger og kvinder, at deres frihed undertrykkes, og de

udsættes for vold og kontrol.

Mænds sundhed er dårligere end kvinders. Mænd er mere

kriminelle, oftere hjemløse, halter efter i uddannelse, de tager

mindre barsel og er sjældnere bopælsforældre for deres børn

efter skilsmisse. For både kvinder og mænd spiller køn og

forventninger til køn en rolle for de barrierer og muligheder, de

har i livet. Det skal vi tale mere om og handle mere på.

Regeringen gør status og præsenterer i denne Redegørelse/

perspektiv- og handlingsplan 2024 sine aktiviteter for året på

ligestillingsområdet. Vi kan gøre noget fra Christiansborg, men

vi kan ikke gøre det hele. For det handler også om kulturforan-

dringer, om opgør med – ofte ubevidste – normer og stereotyper

om køn. Derfor skal flere bidrage. Virksomheder, offentlige

arbejdspladser, organisationer, uddannelsesinstitutioner og hver

enkelt af os har også et ansvar.

Jeg ønsker et samfund, hvor alle har mest mulig frihed og de

bedste muligheder for at udfolde sig. Det er godt for den enkelte,

for virksomhederne og for samfundet.

God læselyst.

Marie Bjerre

Minister for ligestilling

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i

Danmark

Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi og en forudsætning for, at både

kvinder og mænd er frie til at udfolde sig og deltage på lige fod i samfundet. Derfor er

ligestilling også et af FN’s centrale verdensmål for en bæredygtig udvikling (SDG 5),

der tænkes ind i arbejdet med at opnå de øvrige verdensmål. Arbejdet med at fremme

ligestilling er en prioritet både i Danmark og internationalt.

Danmark er blandt de mest ligestillede lande i verden, men der er stadig udfordringer.

Kulturer, normer og forventninger til køn er fortsat med til at begrænse både kvinder

og mænds frihed og reelt lige muligheder for at udfolde sig. Udvikling og fremskridt

kommer ikke af sig selv. Der er fortsat behov for en vedholdende og helhedsorienteret

indsats fra flere sider.

Perspektiv- og handlingsplanen præsenterer regeringens ligestillingsindsats og plan-

lagte initiativer det kommende år. Initiativerne går på tværs af ministerområder og

er typisk finansieret inden for ministeriernes egen ramme, via finanslovsaftalen eller

aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven).

Initiativerne understøtter regeringens overordnede vision:

Regeringen ønsker et samfund, hvor alle uanset køn har reelt lige muligheder for at

udfolde sit potentiale og deltage i vores samfund, og hvor der er plads til at være den,

man er, uden at blive mødt med fordomme eller diskrimination.

Der arbejdes inden for fire overordnede indsatsområder og en række

tilhørende målsætninger for at opfylde visionen.

Lige muligheder

i uddannelse,

arbejde og fami-

lieliv

• Fremme lige

muligheder på

arbejdsmarkedet

og i familielivet

• Fremme unges

trivsel og lige

muligheder i

uddannelse

• Fremme offentli-

ge myndigheders

arbejde med

ligestilling

Rettigheder og

frihed i eget liv

• Bekæmpe køns-

baseret vold,

overgreb og

menneskehandel

• Fremme ligestil-

ling og bekæmpe

negativ social kon-

trol blandt etniske

minoritetskvinder

• Fremme retten til

egen krop og liv

Tryghed, trivsel

og lige mulighe-

der for LGBT+

personer

• Styrke rettigheder

• Øge trivsel og lige

muligheder

Ligestilling og

rettigheder

globalt

• Fremme af

kvinders og pigers

rettigheder og

muligheder

globalt

• Stærkt dansk

engagement i det

internationale

ligestillingsarbejde

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familieliv

I Danmark skal der være reelt lige muligheder for kvinder og mænd – i

valg af uddannelse, på arbejdsmarkedet og i familielivet. Danmark

kommer til at mangle arbejdskraft og står over for øgede krav til

innovation. Det kræver, at alle ressourcer og talenter udnyttes, og at

flere kommer ind i fællesskabet og får mulighed for at udfolde deres

potentiale.

Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien

Det danske arbejdsmarked er præget af en høj beskæftigelses-

frekvens og en lav ledighed. Men der eksisterer fortsat et stærkt

kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinder og mænd arbejder i

forskellige sektorer og fag. Og der er fortsat forskel på, hvordan og

hvor meget kvinder og mænd tager del i familielivet og i arbejdet

i hjemmet.

De seneste år er der sket en stigning i antallet af barselsdage, som

mændene tager. Det er positivt, for det gavner børnene, fædrene

og familierne, når fædre er involveret i større grad. Men det er

stadig kvinder, der tager den største del af barslen, som oftest

går på deltid, og som tager de fleste fraværsdage i forbindelse

med barnets sygdom. Kvinder står også stadig for størstedelen

af husholdningen i hjemmet. Det har betydning for kvinders

karriere, for deres løn og for pensionen.

Selvom arbejdsmarkedsdeltagelsen er høj blandt danske kvinder,

og de er veluddannede, er der fortsat områder, hvor kvinder er

underrepræsenterede. Det gælder fx i forhold til topledelse, besty-

relser, forskning, iværksætteri, håndværksfag og i STEM-fagene.

En ny undersøgelse viser, at den største barriere for at blive leder

eller blandt dem, der tjener mest, er at være kvinde. Samtidig

viser undersøgelser, at kvinder og mænd er lige interesserede i at

blive ledere.

Den stærke kønsopdeling af arbejdsmarkedet betyder også, at

mænd er underrepræsenterede i velfærdsfag, som fx pædagoger,

sygeplejersker og på SOSU-området. Et studie peger på, at der

er en vedvarende tendens til diskrimination mod mænd, når de

søger arbejde inden for såkaldte kvindefag, mens der ikke kan

måles en diskrimination mod kvinder, som søger ind i kønsbalan-

cerede fag eller mandedominerede fag.

Seksuel chikane er også fortsat en udfordring både på arbejds-

markedet, i uddannelse og fritidslivet. Det rammer begge køn,

men særligt unge og ikke mindst unge kvinder er udsatte.

Et kønsopdelt arbejdsmarked kan begrænse den enkeltes mulig-

hed for at udfolde sit potentiale. Det er et problem for virksom-

heder, brancher og det offentlige, som både nu og i fremtiden har

brug for kompetent arbejdskraft. Og dermed for vækst, velstand

og fortsat velfærd i samfundet.

Fakta

• 44 pct. af de 2.387 største danske virksomheder

har ikke en eneste kvinde i bestyrelsen.

• I 2022 gik 0,9 pct. af kapitalen til iværksætter-

virksomheder med udelukkende kvindelige

stiftere, mens 88,3 pct. gik til virksomheder

med udelukkende mandlige stiftere.

• Kun hver femte it-specialist er kvinde. Fra 2012

til 2022 er andelen af kvinder vokset fra 19,2

pct. til 22,9 pct.

• Kvinder har fra barndommen 17 pct.-point

lavere sandsynlighed for at ende i top 20 pct. af

indkomstfordelingen som 40-årige, end mænd

har, og har også lavere sandsynlighed for at

blive ledere.

• 38 pct. af de kvindelige medarbejdere og 36

pct. af de mandlige medarbejdere blandt

DJØF-medlemmer havde i 2021 et ønske om at

blive leder.

• Internationalt metastudie viser, at mænd ople-

ver vedvarede diskrimination ved jobsøgning,

når de søger ind i traditionelle kvindefag.

• Hver femte (20,2 pct.) kvinde mellem 16 og 24

år har været udsat for uønsket seksuel opmærk-

somhed det seneste år. For mænd i samme

aldersgruppe er det 4,5 pct.

• 61 pct. af bestyrelsesmedlemmer oplyser,

at de har fået deres post gennem personlige

netværk.

• Ca. dobbelt så mange kvinder som mænd siger,

at de er ansvarlige for hele eller størstedelen

af husholdningen i hjemmet. Blandt topledere

gælder det 20 pct. af kvinderne og 11 pct. af

mændene, mens det blandt ikke-ledere gælder

43 pct. af kvinderne og 24 pct. af mændene. I

2021 var 33 pct. af de kvindelige lønmodtagere

ansat på deltid, mens det kun gjorde sig gæl-

dende for 15 pct. af de mandlige lønmodtagere.

Kilder:

Analyse og tal (2023)

44 procent af virksomheder un-

derlagt lov om måltal har ingen kvinder i bestyrelsen,

Uncon-

ventional Ventures 2023, IT-branchen 2023, Kraka og Deloitte

(2024)

Det største benspænd for succes på arbejdsmarkedet

er at være kvinde,

DJØF 2021, Schaerer et al. (2023)

On the

trajectory of discrimination: A meta-analysis and forecasting

survey capturing 44 years of field experiments on gender and

hiring decisions,

SFI/SDU (2022)

Vold og overgreb I Danmark

2021,

BoardPartner (2023)

SMV Bestyrelsesrapporten 2020,

The Diversity Council (2022)

The Danish gender equality

paradox in leadership roles,

Beskæftigelsesministeriet (2023)

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2023.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Der er behov for fortsat at arbejde for, at kvinder og mænd har

reelt lige muligheder for at deltage og bidrage på arbejdsmarkedet

og i familielivet. For når alles kompetencer og ressourcer kommer

i spil, så bidrager det til et samfund med vækst og balance.

Fakta

• Siden 2011 er karakterforskellene mellem

kønnene mere end fordoblet– fra en forskel

på 0,38 karakterpoint i pigernes favør i 2011

til 0,83 karakterpoint i 2022.

• 72 pct. af pigerne i Danmark mener, at det

skyldes mangel på egne evner, når de ikke

klarer sig godt i skolen – blandt drengene er

det 43 pct., der tror det samme.

• For næsten 60 pct. af de unge mænd spiller

det en rolle for deres valg af uddannelse, om

uddannelsen har et maskulint eller feminint

ry. Det samme gælder for knap 46 pct. af de

unge kvinder.

• 11,5 pct. af pigerne søgte i 2022 om at

starte på en erhvervsuddannelse efter folke-

skolen, for drengene var det 28 pct.

• 92 pct. af dem, der vælger elektrikeruddan-

nelsen som 1. prioritet er mænd, hvorimod

88 pct. af dem, der vælger sygeplejerskeud-

dannelsen som 1. prioritet er kvinder.

• Minoritetskøn på erhvervsuddannelser har

et frafald på 43 pct. set i forhold til deres

medstuderende, som udgør majoritetskøn-

net, der har et frafald på 26 pct.

• 18 pct. af pigerne i 4. klasse svarer, at de har

lav livstilfredshed, mens det gælder 12 pct.

af drengene. 30 pct. af pigerne og 13 pct. af

drengene i 8. klasse har lav livskvalitet.

Kilder:

KL (2023)

Karaktergab mellem drenge og piger ved

folkeskolens afgangseksamen,

Kraka og Deloitte (2023)

Dansk kønsbiasrekord: Drenge anses for mere talentfulde

end piger,

Epinion (2022)

Undersøgelse af kønsskævhed i

uddannelse,

DA 2022, Institut for Menneskerettigheder

(2020)

Minoritetskøn på erhvervsuddannelser,

Børns

vilkår (2022)

Børn og unge kæmper for at passe ind.

Fremme unges trivsel og et mindre kønsopdelt

uddannelsesvalg

Langt de fleste unge tager en uddannelse, men der er fortsat et

stærkt kønsopdelt uddannelsesvalg og voksende forskelle i både

faglige resultater og trivsel mellem piger og drenge.

Undersøgelser viser, at drenge sakker bagud i uddannelsessy-

stemet, og at det faglige gab mellem piger og drenge har været

stigende de seneste år. Samtidig er der en øget mistrivsel blandt

børn og unge, der især rammer pigerne. Fx angiver hver tredje

pige i 8. klasse at have lav livslyst, mens det gælder knap hver

ottende dreng.

Undersøgelser tyder også på, at piger generelt har dårligere

selvtillid og mindre tiltro til, at de kan, hvad de vil, end drenge.

Og at der er en tendens til, at drengene oplever en større faglig

selvsikkerhed end pigerne, som ikke entydigt afspejler sig i deres

karakterer. Forskellen mellem danske piger og drenges tiltro til

egne evner udgør den største forskel mellem kønnenes selvfor-

ståelse i OECD. En del af forklaringen på forskellene er de – ofte

ubevidste – normer og forventninger, der fra en tidlig alder

møder henholdsvis piger og drenge.

Når det kommer til valg af uddannelse, så spiller køn stadig en

stor rolle. Over halvdelen af de unge opfatter bestemte uddan-

nelser som enten feminine eller maskuline. For næsten seks ud

af ti unge mænd har uddannelsers ry som enten feminine eller

maskuline betydning for deres valg, mens det gør sig gældende

for knapt halvdelen af unge kvinder. Undersøgelser peger på, at

der er større sandsynlighed for frafald på en uddannelse, hvis

man er en del af minoritetskønnet.

Det betyder, at der opstår såkaldte kvindefag og mandefag,

hvilket kan begrænse den enkelte i at udfolde sit potentiale og

bidrage. Samtidig hæmmer tab af talent vækst og velstand i

Danmark.

Der er behov for at sætte ind over for kønnede normer og forvent-

ninger, den voksende mistrivsel og det faglige gab mellem piger

og drenge.

Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling

I Danmark er de offentlige myndigheder en central del af samfun-

det, som ofte er i kontakt med danskerne. Det er derfor vigtigt,

at myndighederne arbejder for at fremme ligestillingen og for at

tilrettelægge indsatser og tilbud på en måde, så det understøtter,

at mænd og kvinder har reelt lige muligheder.

De offentlige myndigheder leverer en række ydelser og tilbud til

danskerne blandet andet i forhold til sundhed og sociale forhold.

Der kan dog være store forskelle på mænd og kvinders adfærd og

behov. Fx angiver kvinder i højere grad at have psykiske proble-

mer end mænd. Mænd med psykiske lidelser har dog oftere også

andre komplekse, sociale udfordringer, som fx misbrug, og er

derfor i større risiko for at ende på bunden af samfundet. Mænd

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

lever i kortere tid og begår langt oftere selvmord end kvinder.

Samtidig går mænd langt sjældnere til egen læge og udgør kun

hver fjerde modtager af psykologhjælp.

Offentlige myndigheder fungerer som arbejdsplads for ca. en

tredjedel af danske lønmodtagere. Der er en stærk kønsopdeling

på det offentlige arbejdsmarked, hvor langt størstedelen af

de ansatte er kvinder. Det er primært kvinder, der er ansat i

velfærdsfagene som fx sygeplejersker og pædagoger, og mænd

der er ansat i politi og Forsvaret, og som oftere er repræsenteret i

topledelse.

Der er behov for fortsat at have fokus på at styrke myndigheder-

nes arbejde med at fremme ligestilling både i de borgerrettede

ydelser og tilbud og på personaleområdet. Både mænd og kvinder

skal have reelt lige muligheder for at leve et liv med sundhed og

trivsel og få den hjælp, de har brug for.

Fakta

• I 2022 havde 19,9 pct. af mænd over 18 år

ikke kontakt til en læge. For kvinder var det

8,5 pct.

• I 2022 udgjorde kvinder 74 pct. af modtage-

re af psykologhjælp, mens mænd udgjorde

16 pct.

• 23,9 pct. af mænd, der inden for de seneste

fem år er registreret med en psykisk lidelse,

er samtidig registreret med et misbrugs-

problem, mens det kun gælder 9,1 pct. af

kvinderne.

• I 2023 udgjorde kvinder over 70 pct. af de

beskæftigede inden for offentlig administra-

tion, undervisning og sundhed.

• I 2022 udgjorde kvinder 9,3 pct. af alle

ansatte i Forsvaret.

Kilder:

Danmarks Statistik (2023)

Statistikbanken: sygp2

og folk1a,

Danmarks Statistik (2023)

Statistikbanken:

sygps1,

VIVE (2023)

Mænd i risiko for social eksklusion,

Beskæftigelsesministeriet (2023)

Kvinder og mænd på

arbejdsmarkedet 2023,

Forsvarets Personalestyrelse

(2022)

HR i tal.

Initiativer

Ligestillingens Topmøde og

Ligestillingens Pris 2024

Ligestillingsministeren afholder

i 2024 Ligestillingens Topmøde,

hvor fagfolk og relevante aktører

debatterer og drøfter nye fokus-

områder, udfordringer og tiltag

inden for et aktuelt ligestillings-

emne. Ligestillingsministeren

uddeler i den forbindelse Lige-

stillingens Pris til en person, der

bringer sig selv i spil og inspirerer

andre til at bryde kønnede normer

og forventninger på et område,

hvor ligestillingen halter.

Ophævelse af folkekirkens

undtagelsesbestemmelse fra

ligebehandlingsloven

Undersøgelse og kampagne mod

seksuel chikane målrettet unge

I regi af Alliancen mod seksuel

chikane udarbejdes i 2024 en

undersøgelse og kampagne mål-

rettet unge. Undersøgelsen sætter

fokus på danskernes oplevelser

med seksuel chikane og kræn-

kende adfærd bredt i samfundet.

Kampagnen skal bidrage til at

skabe kulturforandring gennem

oplysning om, hvad seksuel

chikane er, og hvad man hver

især kan gøre som vidne eller nær

relation til nogen, som er udsat

for seksuel chikane. Kampagnen

henvender sig særligt til unge.

Regeringen ophæver undtagelses-

bestemmelsen til ligebehandlings-

loven for så vidt angår ansættelse

af præster i den danske folkekirke,

så afvisning af en kandidat til

en præstestilling på grund af

kandidatens køn ikke længere vil

være et lovligt hensyn at inddrage.

Ophævelsen vil ske ved udstedelse

af en ny bekendtgørelse, der ikke

længere gør det lovligt i folke-

kirken at indstille, ansætte eller

fravælge kandidater på baggrund

af deres køn. Undtagelsen bibe-

holdes for trossamfund uden for

folkekirken. Bekendtgørelsen

forventes at træde i kraft i 2024.

reserven til foranstaltninger på

social-, sundheds- og arbejdsmar-

kedsområdet 2024-2027.

Ansøgningspulje til aktiviteter for

udsatte fædre på orlov

Der udbydes en ansøgningspulje

til aktiviteter fx fædre- og net-

værksgrupper til kommende fædre

og fædre på orlov i særligt udsatte

positioner i områder, hvor der

ikke eksisterer tilbud. Formålet

er at støtte fædre i deres brug af

orlov og mindske deres risiko for

mistrivsel. Der er afsat 3 mio. kr.

til puljen, der indgår i en kom-

mende handlingsplan for mænd og

drenges ligestilling.

Handlingsplan for mænd og

drenges ligestilling

Flere drenge og mænd i

omsorgsfag

Regeringen lancerer i 2024 en

handlingsplan for mænd og

drenges ligestilling. Handlingspla-

nen sætter ind på områder, hvor

mænd og drenge i særlig grad er

udsatte eller møder udfordringer,

der begrænser deres lige mulig-

heder fx ift. sundhed, udsathed,

familieliv og uddannelse. Syv af

initiativerne i handlingsplanen

er finansieret med 35 mio. kr. fra

Der igangsættes en analyse- og

rekrutteringsindsats i 2024, som

skal bidrage til at tiltrække særligt

flere drenge og mænd til SOSU-fa-

gene. Derudover gives tilskud til

foreningen Divérs til at afdække,

udvikle og afprøve en eventuel

tilbagevendende ”Boys’ Day in

Care”. Der er afsat i alt 3,6 mio.

kr. i 2024-2027 til indsatsen, som

vil indgå i en kommende hand-

lingsplan for mænd og drenges

ligestilling.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Aftale om et forbedret

familieretligt område

Alle Folketingets partier har i

november 2023 indgået en aftale

om et forbedret familieretligt

system. Med aftalen styrkes

barnets ret til begge forældre ved,

at der sættes ind over for chikane

og forældrefremmedgørelse i

sager om forældremyndighed,

barnets bopæl og samvær.

Samtidig forbedres indsatserne

til familierne, bl.a. ved hurtigere

hjælp til forældre i Familieretshu-

set, overvåget samvær i barnets

nærmiljø, og at Familieretshuset i

en periode hjemtager opgaven med

at gennemføre børnesagkyndige

undersøgelser. Der er afsat i alt

119,9 mio. kr. til initiativer på det

familieretlige område i perioden

2024-27 og 9,6 mio. kr. varigt.

210 mio. kr. til styrket patientnær

klinisk og uafhængig forskning,

herunder på områder, hvor der er

begrænset kommerciel interesse.

Indsatsen skal bl.a. bidrage til

forskning i kvindesygdomme, ulig-

hed i sundhed mellem mænd og

kvinder mv. Indsatsen udmøntes

af Danmarks Frie Forskningsfond.

Inden for de 210 mio. kr. er der

afsat op til 5 mio. kr. til at belyse

huller i den medicinske forskning,

hvor forekomsten af behandling

i Danmark udelukkende eller

primært er udviklet til og testet

på mænd, selvom sygdommen

potentielt kunne have konsekven-

ser for begge køn.

direktivet forpligtes selskaber,

som ikke opfylder direktivets mål

om en ligelig kønsbalance, til at

opstille klare processer for udvæl-

gelse af kandidater til poster som

ledelsesmedlem. Det vurderes, at

36 selskaber vil blive omfattet af

direktivet.

Flere kvinder i bygge- og

anlægsbranchen

Implementering af

løngennemsigtighedsdirektivet

Ansøgningspulje om netværk og

støtte til mænd i krise

Der udbydes en ansøgningspulje

til etablering af netværk og støtte

til mænd i krise som følge af fx

skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom,

dødsfald mv. Formålet er at støtte

mænd i krise og dermed mindske

deres risiko for social eksklusion.

Der er afsat 1,8 mio. kr. til puljen,

der indgår i en kommende hand-

lingsplan for mænd og drenges

ligestilling.

Styrket indsats for mænds

sundhed

EU’s direktiv om løngennem-

sigtighed blev vedtaget i 2023

og skal implementeres i dansk

ret. Direktivet fastsætter blandt

andet, at arbejdsgivere skal

oplyse om lønniveauer, og at store

virksomheder skal offentliggøre

visse overordnede oplysninger om

lønforskellen mellem kvindelige

og mandlige arbejdstagere samt

regler om håndhævelse af ligeløn.

Implementeringen af direktivet

forberedes i regi af Beskæftigelses-

ministeriets Implementeringsud-

valg med deltagelse af arbejdsmar-

kedets parter. Direktivet skal være

implementeret senest 7. juni 2026.

Vejdirektoratet arbejder sammen

med DI og foreningen Divérs på

tiltag, der kan understøtte flere

kvinder i bygge- og anlægsbran-

chen. Fra slutningen af 2023

har Vejdirektoratet sat krav om

tryghedsskabende belysning samt

lås på bad og toilet på byggeplad-

serne, som en del af Vejdirek-

toratets udbudsbestemmelser.

Derudover vil der i 2024 blive

afprøvet et nyt koncept med årlig

temabaseret APV for alle aktører

på byggepladsen med fokus på

bl.a. krænkelser og diversitet.

Inge Lehmann-program

Som en del af aftalen om forsk-

ningsreserven for 2024 er der

afsat i alt 81,8 mio. kr. i 2024 til

forskertalentprogrammet Inge

Lehmann under Danmarks Frie

Forskningsfond, som skal under-

støtte en mere ligelig kønsbalance

i forskningsmiljøerne med fokus

på de karrieretrin, hvor uligheden

sætter ind.

Sundhedsstyrelsen igangsætter

i 2024 et arbejde for at få flere

særligt mænd med kronisk syg-

dom til at deltage i kommunernes

forebyggelses- og rehabiliterings-

tilbud. Der er afsat i alt 7,3 mio. kr.

i 2024-2027 til initiativet, som vil

indgå i en kommende handlings-

plan om mænd og drenges ligestil-

ling. Der afsættes endvidere i alt 3

mio. kr. i 2024-2025 til foreningen

Forum for Mænds Sundhed,

der samarbejder bredt med bl.a.

organisationer og myndigheder for

at skabe mere lighed i sundhed.

Forhandling af EU’s direktiver

om bindende standarder for

ligebehandlingsorganer

Anbefalinger fra

Trivselskommissionen

Direktiverne har til formål at

skabe en stærkere ramme for

at fremme ligebehandling og

bekæmpe diskrimination i EU og

sikre en mere ensartet håndhæ-

velse af de eksisterende EU-regler

om forbud mod forskelsbehand-

ling. Direktiverne forventes at

blive formelt vedtaget af Rådet og

Europaparlamentet i starten af

2024, hvorefter de skal implemen-

teres i dansk ret.

Regeringen har nedsat Trivsels-

kommissionen, der skal komme

med anbefalinger til, hvordan

mistrivsel og sårbarhed kan

forebygges og afhjælpes, samt

hvordan robusthed og myndiggø-

relse kan styrkes. Kommissionen

skal i sit arbejdet have blik for evt.

forskelle på køn, socioøkonomi og

etnicitet i data, undersøgelser og

anbefalinger. Trivselskommissio-

nen forventer at afslutte sit arbejde

i 2024.

Styrket forskning i bl.a.

kvindesygdomme og ulighed

i sundhed mellem mænd og

kvinder

Implementering af

kønsbalancedirektivet

Som en del af aftalen om forsk-

ningsreserven for 2024 er der afsat

Direktivet om en mere ligelig

kønsfordeling blandt ledelsesmed-

lemmer i børsnoterede selskaber

skal implementeres i 2024. Med

Bedre mulighed for udsat

skolestart

Regeringen fremsatte i oktober

2023 et lovforslag, der har til for-

mål at give børn bedre mulighed

for at få udsat skolestarten med ét

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

år. Lovforslaget blev vedtaget den

30. november 2023 af samtlige

partier i Folketinget. Lovforslaget

indebærer bl.a. et krav om, at

dagtilbudslederen skal udarbejde

en vurdering af barnet, hvis der

er forhold, der kan skabe tvivl om,

hvorvidt barnet er klar til skole-

start. Data viser, at drenge i højere

grad end piger får udsat skolestar-

ten. Lovændringen træder i kraft i

den 1. januar 2024.

medier understøtte den positive

udvikling i antallet af kvindelige

ansøgere og ansøgere med

minoritetsetnisk baggrund mv.

Rigspolitiet vil i samarbejde med

politikredsene og de faglige orga-

nisationer udvikle nye metoder

og processer til rekruttering og

udvikling af politiuddannede

ledere for at skabe mere diversitet

i alle ledelsesniveauer.

Ligestilling på Kulturministeriets

område

Teknologiforståelse i folkeskolen

Regeringen har med Folkeskolens

Kvalitetsprogram foreslået, at der

skal være undervisning i tekno-

logiforståelse og hermed blandt

andet digital dannelse i folke-

skolen. Det skal klæde alle børn

– både piger og drenge – bedst

muligt på, så de lærer at være

kritiske over for det, de møder

på internettet. Samtidig skal det

bidrage til, at alle børn rustes til at

klare sig i en verden, hvor digitale

hjælpemidler fylder meget.

Diversitet, inklusion og ligestilling

på Forsvarsministeriets område

Forsvarsministeriets koncern

arbejder i 2024 med en lang række

initiativer om mangfoldighed

og diversitet i rekruttering og

fastholdelse samt forebyggelse og

håndtering af krænkende adfærd.

Der ansættes Gender Advisors, der

skal fremme et generelt fokus på

kønsperspektiver i arbejdet i både

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet,

Sanitetskommandoen og på

Forsvarsakademiet. Forsvars-

ministeriets departement sætter

bl.a. fokus på at få flere kvinder i

ledelse med et senior sponsorship

program. Der arbejdes for at få

flere kvinder i specialstyrkerne

og flere kvindelige instruktører

og delingsførere i Søværnet. I

Forsvaret og Beredskabsstyrelsen

arbejdes der på fastholdelse af

kvinder efter endt værnepligt. Der

er også fortsat fokus på bekæm-

pelse af kønskrænkende adfærd

på tværs af koncernen, herunder

handlepligt for chefer og skærpede

ansættelsesretslige konsekvenser i

sager vedrørende kønskrænkende

adfærd.

De kunstneriske uddannelser

under Kulturministeriet arbejder

med ligestilling, inklusion og

diversitet i undervisningen og i

optagelse gennem et nyt Diver-

sitetscharter og en miniparlør.

Ligestilling fremgår blandt andet

som ét ud af tre centrale fokus-

punkter i musikhandlingsplanen

(2023- 2026), som skal under-

støtte arbejdet med at skabe en

mere ligelig kønsbalance og større

diversitet i dansk musikliv.

Uddeling af Bodil Koch-prisen

I 2024 uddeler kulturministeren

for anden gang Bodil Koch prisen,

der gives til en person eller

organisation, som har ydet en

exceptionel indsats for at fremme

ligestilling og/eller diversitet

inden for kunst- og kulturlivet.

Kønsneutralitet i

ophavsretsloven

Mere valgfrihed og udsyn i

udskolingen

Regeringen har med Folkeskolens

Kvalitetsprogram foreslået at

indføre dobbelt så meget valgfags-

undervisning i 7.-9. klasse. Det

skal understøtte drenges og pigers

faglige resultater, trivsel, inddra-

gelse, engagement og indflydelse

på eget skoleforløb. Samtidig har

regeringen foreslået, at under-

visningen i langt højere grad skal

åbne sig mod omverdenen, og at

der skal oprettes et fag om uddan-

nelse og job. Det skal bidrage til at

give både piger og drenge et større

udsyn i forhold til de veje, de kan

gå efter 9. klasse. Endvidere har

regeringen foreslået, at elever i de

ældste klasser skal have mulighed

for at deltage i juniormesterlære,

så flere kommer godt videre fra

folkeskolen.

Regeringen fremsætter i 2024 et

lovforslag, der bl.a. vil gøre spro-

get i ophavsretsloven kønsneutral

og dermed understøtte, at alle kan

se sig repræsenteret samt undgå

unødvendig kønnet sprogbrug og

kønsstereotyper. Forslaget om

de sproglige ændringer i loven

fremsættes bl.a. på opfordring fra

musikbranchen.

Undersøgelse af køn i de statslige

og statsanerkendte museers

indkøb af værker

Slots- og Kulturstyrelsen

gennemfører i foråret 2024 en

undersøgelse blandt de 37 statslige

og statsanerkendte museer med

et kunsthistorisk ansvar, der skal

kortlægge kønnet på kunstnerne

bag museernes indkøbte værker.

Undersøgelsen bliver fremover

årlig med henblik på at holde øje

med udviklingen.

Afskaffelse af højdekrav ved

Den Kongelige Livgarde

Styrket diversitet i politiet

Politiet vil i 2024 fortsætte

arbejdet for at styrke ligestilling,

mangfoldighed og diversitet i

rekruttering og ledelse med en

række indsatser. Eksempelvis vil

Politiskolen ved brug af positive

rollemodeller og fortællinger fra

egne medarbejdere på sociale

Højdekravet ved Den Kongelige

Livgarde afskaffes, det giver lige

mulighed for optagelse mellem

kønnene. Højdekravet (175 cm)

for mænd lå under landsgennem-

snittet, mens det for kvinder (169

cm) lå over landsgennemsnittet,

hvilket gav ulige muligheder for at

gøre tjeneste ved Den Kongelige

Livgarde. Ved afholdelse af

Forsvarets Dag i 2024 vil der ikke

være højdekrav.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Rettigheder og frihed i eget liv

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Rettigheder og frihed i eget liv

I Danmark skal alle have frihed og ret til at leve deres eget liv

og bestemme over egen krop. Ingen skal udsættes for vold,

udnyttelse eller negativ social kontrol. Det er uacceptabelt og

har store konsekvenser for den enkelte, deres familie og for

samfundet.

Bekæmpe kønsbaseret vold, overgreb og menneskehandel

Antallet af kvinder og medfølgende børn, der tager ophold på et

krisecenter, har de seneste år været stigende. Vold i familien har

store konsekvenser for den udsatte og for de børn, der overværer

den. Oplevelser med vold i barndommen kan øge risikoen for

mistrivsel og for selv at udvikle voldelig adfærd som voksen.

Kvinder er mere udsatte for partnervold og oplever oftere grov

fysisk vold. Og langt størstedelen af partnerdrab i Danmark er

mænd, der dræber kvinder. Men mænd udsættes også for part-

nervold og kan have brug for hjælp til at komme ud af volden og

videre i deres liv. Voldsudsatte drenge og mænd kan opleve, der er

et tabu om volden, og at de forventes at klare det selv, fordi de er

mænd. Undersøgelser tyder på, at drenge og mænd i langt mindre

grad rækker ud efter hjælp.

Indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtslovgivning er et

vigtigt fremskridt for ligestillingen. Men der er stadig alt for

mange kvinder, der årligt udsættes for sexisme, seksuel chikane,

seksuelle overgreb og voldtægt. Samtidig er mange unge, særligt

unge mænd, usikre på, hvordan samtykke skal forstås. Og flere,

særligt unge kvinder, oplever en stigende utryghed og frygt for

seksuelle overfald.

Der er behov for en fortsat stærk indsats over for kønsbaseret

vold, overgreb og menneskehandel. Der skal sættes ind tidligere

og med flere forskellige tilbud om hjælp. Og der skal gøres mere

for at unge oplever tryghed og trygge fællesskaber med respekt

for hinandens grænser.

Fakta

• Antallet af kvinder, der tager ophold på

krisecenter har været stigende de seneste

år. Fra 2.049 i 2018, 2.344 i 2020 til 2.953

i 2022.

• Risikoen for at udøve partnervold er 4,6

gange højere for voksne, der er vokset op

med vold i deres barndom. Er man vokset

op med vold i barndommen er der 3,6

gange større risiko for at blive udsat for

partnervold.

• 26 pct. af kvinderne svarer, at de har været

udsat for uønsket seksuel opmærksomhed

og chikane på arbejdspladsen, mens det

gælder for 18 pct. af mændene.

• Det estimeres, at der i gennemsnit er

11.000-17.000 kvinder i alderen 16-74 år,

som årligt oplever at blive udsat for vold-

tægt eller voldtægtsforsøg.

• Kvinders frygt for seksuelle overgreb er

steget fra 11 pct. i 2017 til 18,9 pct. i 2022.

• 40 pct. af unge mænd på 16-20 år synes,

at det er svært at afgøre, om den anden

samtykker, hvis vedkommende ikke siger

det med ord.

• 11 pct. af henvendelserne til Bryd Tavshe-

dens chat- og telefonrådgivning i 2021 kom

fra drenge, 87 pct. fra piger samt 2 pct. som

ikke angav køn.

• I 2023 blev 112 personer vurderet som ofre

for menneskehandel i Danmark. Heraf 76

kvinder, 35 mænd og en transperson, hvor

størstedelen af ofrene var kvinder handlet

til seksuel udnyttelse.

Kilder:

Danmarks Statistik 2023, Lev Uden Vold (2023)

Vold gennem livet,

Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (2023)

Undersøgelse af Uønsket

Seksuel Opmærksomhed og chikane på arbejdspladser

i Danmark,

Justitsministeriet (2023)

Udsathed for vold

og andre former for kriminalitet: Offerundersøgelserne

2005-2022,

TrygFondens Tryghedsmåling (2023)

Tryghed

og velfærd i Danmark 2023,

Det Kriminalpræventive Råd

(2023)

Stereotype forestillinger om voldtægt og holdning

til samtykke,

Bryd tavsheden (2023)

Drenge bryder

tavsheden,

Center mod Menneskehandel 2024.

Fremme ligestilling og bekæmpe negativ social kontrol blandt

etniske minoritetskvinder

Ligestilling og den enkeltes frihed er grundlæggende værdier i

Danmark. Alle kvinder skal have frihed til at træffe egne beslut-

ninger og bestemme over eget liv.

Der har de sidste 10 år været en positiv udvikling i andelen af

mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse, som har gen-

nemført en uddannelse. Det gælder særligt for kvinderne. Også

beskæftigelsesgabet mellem indvandrere og efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse er

indsnævret. Det giver ikke mindst kvinderne økonomisk frihed

og større mulighed for at træffe egne valg.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Rettigheder og frihed i eget liv

Men en alt for stor andel af kvinder fra MENAPT-landene

fastholdes fortsat i hjemmet uden at komme i arbejde. Og i

nogle minoritetsetniske miljøer hersker der kulturelle normer

og et kvindesyn, som bruges til at undertrykke, kontrollere og

begrænse særligt kvinder og pigers ret til at bestemme over eget

liv og egen krop fx i forhold til valg af uddannelse, venner eller

kæreste. Det kan føre til voldsomme konflikter, vold og i yderste

konsekvens æresdrab.

Samtidig er der kvinder, som fastholdes i et religiøst ægteskab

– en såkaldt nikah, som alene manden kan ophæve – på trods af

en dansk skilsmisse. Det har store konsekvenser for den enkeltes

frihed og liv. Og det er udtryk for en parallel retsopfattelse, der

ikke hører hjemme i Danmark. Alle – uanset køn – har ret til selv

at træffe valget om at gifte sig og lade sig skille.

Der er behov for at styrke indsatsen med at forebygge og stoppe

negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Og støtte de

kvinder og mænd, som tager kampen op med kontrol og under-

trykkelse.

Fakta

• Andelen af 25-39-årige kvinder fra ME-

NAPT-lande, som har gennemført en dansk

erhvervskompetencegivende uddannelse

er steget fra 50,96 pct. i 2010 til 70,14 pct.

i 2022.

• Blandt 18-29 årige ikke-vestlige efterkom-

mere oplever 15 pct. sammenlignet med 2

pct. af unge med dansk baggrund, at de ikke

må, eller tror de ikke må, have en kæreste

for deres familie.

• 913 personer har søgt tilflugt fra en æres-

relateret konflikt ved RED Safehouse fra

2005 til november 2019. 85 pct. af beboerne

var kvinder, og 77 pct. var mellem 18 og

25 år. 85 pct. af beboerne har oprindelse i

MENAPT-lande.

• I 2022 modtog RED Center 1603 henvendel-

ser fra personer berørt af æresrelaterede

konflikter, hvor størstedelen angik social

kontrol, fysisk og psykisk vold mv.

• 43 pct. af kvinderne på kvindekrisecentrene

har i 2022 indvandrer- eller efterkommer-

baggrund.

• I 2022 var 4 ud af 10 ikke-vestlige kvinder

ikke i arbejde. Mere end 40 pct. af kvinder-

ne, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt

i 10 år, har ikke-vestlig baggrund.

Kilder:

Integrationsbarometer 2023, Udlændinge- og

Integrationsministeriet (2020)

Medborgerskabsundersø-

gelsen 2020,

VIVE (2023)

Tidlige tegn på æresrelaterede

konflikter,

RED Center (2023)

Årsberetning 2022,

Dan-

marks Statistik 2023, Beskæftigelsesministeriet 2023.

Fremme retten til egen krop og liv

Historisk har kvinders ligestilling været knyttet til retten til selv

at bestemme over egen krop, herunder bestemme hvor mange,

hvornår og med hvem, hun ønsker at få børn. I Danmark er der

bred opbakning til retten til den frie abort, og antallet af aborter

har generelt været faldende de seneste år. Men i mange af de

lande, Danmark normalt sammenligner sig med, giver abortlov-

givningen kvinderne en større grad af selvbestemmelse.

Valget om abort er ikke altid et nemt valg, og det må ikke blive et

tabu eller stigmatiserende for den kvinde, der træffer valget. Det

er vigtigt, at reglerne er både tidssvarende og langtidsholdbare.

Danskerne får generelt børn på et senere tidspunkt i deres liv, end

de gjorde tidligere. Der er samtidig også sket en stigning i antallet

af kvinder, der bliver gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Nogle kvinder oplever, at der stadig eksisterer barrierer for selv at

bestemme over, hvornår hun vil have børn.

Regeringen ønsker at styrke kvinders mulighed for selv at kunne

bestemme over deres egen krop og liv, og selv træffe valget om,

hvornår de ønsker at få børn.

Fakta

• Antallet af provokerede aborter er generelt

faldende blandt danske kvinder over de

seneste 50 år. I 2022 blev der foretaget

14.660 aborter.

• 4 ud af 5 aborter sker inden 8. graviditetsu-

ge, og kvinder beslutter sig stadig tidligere

for at søge om abort i tilfælde af uønsket

graviditet.

• 47,6 pct. af danskerne støtter forslaget om

at hæve abortgrænsen til uge 18. 29,2 pct.

svarer i målingen, at de ikke er enige i forsla-

get, mens 23,2% svarer ’ved ikke’.

• I 2022 blev 795 personer over 40 år gravide

efter fertilitetsbehandling. Det er dobbelt så

mange som i 2015.

Kilder:

Sundhedsdatastyrelsen 2023, Voxmeter for Sex

og Samfund (2023)

Tabelrapport: Undersøgelse om abort.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Rettigheder og frihed i eget liv

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Initiativer

Ligestilling af krisecentertilbud

til voldsudsatte mænd

Regeringen forventer i 2024 at

fremsætte lovforslag om lige-

stilling af krisecentertilbud til

voldsudsatte mænd. Mænd har i

dag ikke samme ret som kvinder

til at få hjælp på et krisecenter,

hvis de udsættes for vold i nære

relationer. Initiativet er en del af

regeringens handlingsplan mod

partnervold og partnerdrab.

ved afgørelse om prøveløsladelse,

om den indsatte har deltaget

i behandling for voldsadfærd.

Indsatsen er en del af regeringens

handlingsplan mod partnervold og

partnerdrab.

Videreførelse og styrkelse af

Lev Uden Vold

Styrket indsats mod seksuelle

overgreb og digitale krænkelser

af børn og unge i Grønland

Længere omgørelsesfrist i

straffesager om blandt andet

voldtægt

Regeringen forventer i 2024

at fremsætte et lovforslag, der

gennemfører den politiske

aftale om initiativer vedrørende

omgørelsesfristen i straffesager.

Som led i aftalen forlænges

omgørelsesfristen i retsplejeloven

fra de nuværende 2 til 4 måneder.

Derudover ændres retsplejeloven,

så forurettede i straffesager om

voldtægt, overgreb på børn eller

andet seksuelt forhold end samleje

kan få taget stilling til deres krav

om erstatning eller godtgørelse i

anledning af fejl hos politiet eller

anklagemyndigheden vedrørende

omgørelsesfristen efter en forenk-

let proces.

Regeringen forventer, efter ønske

fra Naalakkersuisuit, i 2024 at

fremsætte et lovforslag for Grøn-

land, som indeholder en række

ændringer af kriminallovens

kapitel 18 om seksualforbrydelser.

Der er blandt andet lagt op til at

indføre en selvstændig krimina-

lisering af grooming af børn og

unge i kriminalloven. Derudover

er der lagt op til at udvide krimi-

nallovens voldtægtsbestemmelse,

så den fremover omfatter tilfælde,

hvor en person, der er fyldt 22

år, har samleje med eller andet

seksuelt forhold til et barn under

15 år.

Lev Uden Volds driftsstøtte

forlænges med et år frem til medio

2025 samtidig med, at driftsstøt-

ten fra 2024 øges med henblik

på at imødekomme en forventet

stigende aktivitet på den nationale

hotline. Der er i 2024-2025 også

afsat midler til at videreføre

Lev Uden Volds telefoniske

rådgivningstilbud ’Slip Volden’

til voksne, der har udøvet eller

er bange for at udøve vold i deres

nære relationer. Initiativet er en

del af regeringens handlingsplan

mod partnervold og partnerdrab.

Tilskud til ambulant rådgivning af

voldsudsatte kvinder

Initiativer til at bekæmpe

stalking og digital vold

Handlingsplan for tryghed i

nattelivet

Regeringen igangsætter i 2024

arbejdet med en national hand-

lingsplan for at komme med

forslag til initiativer, der kan øge

sikkerheden og trygheden blandt

især unge kvinder i nattelivet.

Arbejdet vil inddrage en bred vifte

af interessenter.

Der er afsat midler til at sikre

Dansk Stalking Centers behand-

lingskapacitet fra 2024 og til at

udvikle en national sikkerheds-

vejledning om digital sikkerhed

og stalkerware, som blandt andet

kan anvendes af krisecentre til at

beskytte voldsudsatte beboere.

Indsatsen er en del af regeringens

handlingsplan mod partnervold og

partnerdrab.

I 2024-2026 gives midler til ’Sig

det til nogen’, som er et gratis råd-

givningstilbud til kvinder udsat

for vold i nære relationer, hvor der

tilbydes individuel socialfaglig

rådgivning, psykologsamtaler og

gruppeforløb. Tilbuddet findes i

fem forskellige byer og er et sam-

arbejde mellem Danner, Ringsted

Krisecenter, Randers Krisecenter,

Kvindehjemmet, Kolding Krise-

center og Holstebro Krisecenter.

Initiativet er en del af regeringens

handlingsplan mod partnervold og

partnerdrab.

Forebyggelse af seksuelle overgreb

på voksne med handicap

Forlængelse af psykologordning

til voldsudsatte mænd og deres

børn

Bedre muligheder for behandling

af indsatte, der er dømt for

partnervold

Kriminalforsorgen vil fra 2024

få øget mulighed for at tilbyde

relevant behandling for voldsad-

færd til indsatte, der er dømt for

partnervold eller partnerdrab.

Samtidig skal det indgå som et

moment i den såkaldte utilråde-

lighedsvurdering, der foretages

Forsøgsordningen, hvor Lev Uden

Vold tilbyder psykologhjælp til

voldsudsatte mænd og deres børn,

løber til og med 2023. Ordningen

forlænges derfor i 2024, indtil

lovgivningen om ligestilling af

krisecentertilbud til voldsudsatte

mænd forventeligt vedtages og

træder i kraft i 2024.

Mennesker med handicap, især

psykiske og kognitive handicap,

er markant overrepræsenterede

blandt ofre for voldtægt og andre

seksuelle overgreb. Der er med

SSA-aftalen for 2024 afsat midler

til at forebygge seksuelle overgreb

mod voksne med handicap med

særligt fokus på beboere på

botilbud i perioden 2024-2027.

Indsatsen udmøntes af Social- og

Boligstyrelsen via formidling og

kurser med virksomme metoder,

kerneelementer og lovende praksis

til fagprofessionelle på botilbud.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Rettigheder og frihed i eget liv

Styrket fokus på faglig kvalitet på

krisecentre

Der er i 2024-2025 afsat midler til,

at Social- og Boligstyrelsen med

inddragelse af socialtilsynet og

andre aktører på krisecenterområ-

det kan afdække, hvad der ken-

detegner faglig kvalitet på krise-

centre til personer udsat for vold i

nære relationer. Afdækningen skal

bidrage til faglig understøttelse af

kvaliteten på krisecentre.

Undersøgelse af indsatsen til

bekæmpelse af menneskehandel

Institut for Menneskerettigheder

undersøger i 2024-2025 den

danske indsats til ofre for men-

neskehandel, herunder i forhold

til Danmarks internationale

forpligtelser.

Ny arbejdspligt

Kommunale beredskaber til

opsporing og håndtering af vold i

nære relationer

Der er i 2024-2026 afsat midler

til, at Social- og Boligstyrelsen

kan understøtte kommuner,

der ønsker at udarbejde og

implementere beredskaber til

opsporing og håndtering af vold i

nære relationer. Det er centralt, at

kommunerne træder systematisk

til, når borgere oplever vold i nære

relationer. Initiativet er en del af

regeringens handlingsplan mod

partnervold og partnerdrab.

Regeringen har indgået en

politisk aftale om at indføre

en ny arbejdspligt for borgere i

kontanthjælpssystemet, som ikke

opfylder et opholdskrav og et

beskæftigelseskrav. Formålet med

den nye arbejdspligt er, at flere

indvandrere, særligt kvinder med

ikke-vestlig baggrund, tilknyttes

det danske arbejdsmarked og får

sig et arbejde. Et lovforslag om

arbejdspligten forventes fremsat i

Folketinget i oktober 2024.

i nære relationer mod gravide

og nybagte forældre med særlig

fokus på kvinder med ikke-vestlig

baggrund. I 2024 udbydes des-

uden en pulje til at styrke støtte og

rådgivning til voldsudsatte gravide

og nybagte mødre/forældre, som

forankres i de regionale familie-

ambulatorier i samarbejde med

den kommunale sundhedspleje.

Indsatsen er en del af regeringens

handlingsplan mod partnervold og

partnerdrab.

Tidsbegrænsning på nedfrysning

af kvinders æg ophæves

Udvidelse af voldsbestemmelsen

i udlændingeloven

Model for en opsporende

og forebyggende indsats til

mennesker i risiko for social

udsathed

VIVE udarbejder i 2024 en

screeningsrapport, som skal

give bedre viden om opsporende

og forebyggende indsatser til

mennesker i risiko for social

udsathed. Opgaven har særligt

fokus på opsporing af voksne,

der har udfordringer knyttet til

LGBT+ identitet og voksne, der har

erfaringer med prostitution, har

senfølger efter seksuelle overgreb

i barndommen og ungdommen

eller er udsat for vold i nære

relationer. I opgaveløsningen

leveres en videnssammenfatning

af den eksisterende litteratur og

praksiserfaringer på området,

samt en indsatsbeskrivelse for

en opsporende og forebyggende

indsats til voksne i risiko for social

udsathed.

Regeringen vil udvide voldsbe-

stemmelsen i udlændingeloven, så

udlændinge, hvis opholdsgrundlag

er betinget af samliv på fælles

bopæl, ikke fastholdes i et vol-

deligt forhold på grund af frygt

for at miste en opholdstilladelse.

Indsatsen er en del af regeringens

handlingsplan mod partnervold og

partnerdrab.

Regeringen og samtlige partier i

Folketinget er enige om at ophæve

den 5-årige tidsbegrænsning på

nedfrysning af æg, der er udtaget

uden en sundhedsfaglig begrun-

delse. Lovændringen trådte i kraft

1. januar 2024 og medfører, at æg

kan opbevares, indtil kvinden er

fyldt 46 år, der er aldersgrænsen

for fertilitetsbehandling i Dan-

mark.

Gratis fertilitetsbehandling

til barn nummer to

Nationalt Center mod

Æresrelaterede Konflikter (MÆRK)

Regeringen etablerer i 2024 et nyt

center mod negativ social kontrol

og æresrelaterede konflikter, som

skal styrke indsatsen og koordine-

ring på tværs af myndigheder og

øge viden om området. Et særligt

fokusområde for centeret det

første år er børn og unge udsat for

negativ social kontrol og æres-

relaterede konflikter, herunder

rådgivning rettet mod grundskoler

og ungdomsuddannelser.

Regeringen vil give mulighed

for gratis fertilitetsbehandling

til barn nummer to. Regeringen

vil samtidig investere et trecifret

millionbeløb i at udbygge behand-

lingskapaciteten på fertilitets-

området i sundhedsvæsenet.

Lovforslaget vil blive fremsat i

løbet af 2024 og forventes at træde

i kraft i december 2024.

Styrkelse af abortlovgivningen

Opsporing og støtte til

voldsudsatte gravide

Der udvikles en national, syste-

matisk indsats for at opspore vold

Regeringen har indledt forhand-

linger med Folketingets partier for

at styrke abortområdet, herunder

ved at sikre tidssvarende og

holdbare løsninger for ugegrænsen

og aldersgrænsen for fri abort,

abortsamrådene samt støtte og

vejledning. Regeringen forventer

at fremsætte et samlet lovforslag

i 2024, der vil styrke området,

herunder bl.a. sænke aldersgræn-

sen, så den følger den seksuelle

lavalder og 15 til 17 årige kan få

abort uden forældresamtykke.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBT+ personer

Alle har ret til at være den, de er, og leve det liv, de ønsker, uanset køn, seksuel

orientering eller kønsidentitet. Det gælder både i Danmark og ude i verden. Ingen

skal opleve, at diskrimination, fordomme og hadforbrydelser begrænser deres

frihed, tryghed og trivsel.

Styrke rettigheder

Globalt er der både fremskridt og tilbagegang, når det kommer

til LGBT+ personers rettigheder. Nogle lande arbejder med at

forbedre vilkårene. Mens andre indfører censur og begræns-

ninger af LGBT+ personers basale rettigheder og et enkelt land

endda dødsstraf.

Danmark er et foregangsland på området og scorer generelt højt

på internationale målinger om LGBT+ personers rettigheder. Men

selv i Danmark oplever gruppen stadig i højere grad end andre

diskrimination, seksuelle overgreb og vold. Det gælder særligt

minoritetsetniske LGBT+ personer og transpersoner.

Antallet af børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede

partnere med en af samme køn, er stigende. Nogle LGBT+ fami-

lier, særligt dem med to fædre eller med tre eller fire forældre,

oplever ikke at blive anerkendt og rummet fra samfundets side.

Det kan have konsekvenser for familierne.

Der er fortsat behov for at arbejde for LGBT+ personers lige

muligheder og rettigheder både i Danmark og internationalt. Og

for at forbedre vilkårene for LGBT+ familier, også dem hvor der

er flere end to forældre.

Fakta

• 2022 var det mest voldelige år for LGBTI per-

soner i Europa og Centralasien i det seneste

årti. Både pga. planlagte angreb, selvmord

og stigende hadtale samt hadforbrydelser.

• 42 pct. af transkønnede og 31 pct. af homo-

og biseksuelle angiver at have været udsat

for vold inden for det seneste år. For hetero-

seksuelle er det 19 pct.

• 33 pct. af nydanske LGBT+ personer tror, at

deres familie ville blive isoleret eller udstødt

fra deres omgangskreds, hvis LGBT+ perso-

nen var åben om sin seksuelle orientering

og/eller kønsidentitet. For øvrige LGBT+

personer gælder det 2 pct.

• Antallet af børnefamilier, hvor de voksne

er gift eller registrerede partnere med en

af samme køn, er 1.715 pr. 1. januar 2022. I

2012 var tallet 1.012 og i 2002 var tallet 274.

• 12,3 pct. af LGBT+ personer har børn under

6 år, for ikke-LGBT+ personer er det 15,4 pct.

Kilder:

ILGA Europe 2023, VIVE (2022)

Kortlægning af

homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og

samfundsdeltagelse,

Als Research (2022)

Nydanske LGBT+

personers levevilkår og støttebehov,

Danmarks Statistik

(2022)

Statistikbanken: fam44n,

VIVE (2023)

LGBT+ famili-

er med tre eller fire forældre.

Øge trivsel og lige muligheder

I Danmark skal alle have ret til at udfolde sig og leve det liv, de

ønsker. Langt de fleste danske LGBT+ personer trives og har det

godt. Men ser man på gruppen under ét, oplever LGBT+ personer

i højere grad udsathed og mistrivsel end den generelle befolkning.

Biseksuelle, transpersoner og minoritetsetniske LGBT+ personer

er særligt udsatte.

Betydeligt færre LGBT-personer beskriver deres helbred som

godt i forhold til resten af befolkningen. Der er især en overvægt

af psykisk mistrivsel, fx i form af ensomhed, angst, selvskade og

depression. Og op imod en fjerdedel af transpersoner har på et

tidspunkt forsøgt at tage deres eget liv.

Nogle LGBT+ personer oplever, at de i sundhedsvæsnet ikke altid

møder forståelse for, hvem de er, og de kan derfor have brug for

målrettede tilbud eller tilbud, der supplerer den indsats, der er i

det offentlige. I nogle tilfælde kan retningslinjer i sundhedsvæs-

net opleves som begrænsende eller stigmatiserende. Det gælder

fx i forhold til reglerne for bloddonation, hvor der i dag er en

karantæneperiode for mænd, der har sex med mænd.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Udviklingen i hiv-smittede i Danmark har gennem de seneste

år være faldende. Halvdelen af de nysmittede med hiv er mænd,

der har sex med mænd. Hiv er stadig forbundet med en betydelig

byrde i forhold til både mental og fysisk sundhed. Og der er stadig

fordomme om Hiv og hiv-smittede.

Der er behov for fortsat at arbejde med at øge forståelsen for

LGBT+ personer både i og uden for det offentlige, og for at

arbejde for et samfund hvor den enkeltes trivsel og sundhed ikke

påvirkes af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Fakta

• Transpersoner har mere end otte gange for-

øget hyppighed af selvmordsforsøg og 3,5

gange forøget hyppighed af selvmordsdøds-

fald sammenlignet med andre personer i

befolkningen.

• 8 ud af 10 sundhedsfaglige tror, at velbe-

handlet hiv smitter, og 23 pct. føler sig

utrygge, når de omgås patienter med hiv.

• 13 pct. af danske LGBTI-personer har inden

for de sidste 12 måneder følt sig diskrimine-

ret pga. deres LGBTI-identitet fra fagperso-

ner på sundheds- og socialområdet.

• 14,3 pct. af homo- og biseksuelle er utilfred-

se eller meget utilfredse med deres liv, mens

det gælder 6,9 pct. for heteroseksuelle. For

transpersoner gælder det 20,5 pct.

Kilder:

Statens Serum Institut 2023, YouGov for hiv

Danmark og GSK 2021, EU’s Agentur for grundlæggende

rettigheder 2020, VIVE (2022)

Kortlægning af homo- og

biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfunds-

deltagelse.

Initiativer

Mulighed for deling af

forældreorlov i LGBT+ familier

med tre eller fire forældre

I 2024 træder ny lovgivning

i kraft, der gør det muligt for

LGBT+ familier med tre eller fire

forældre at fordele ikke øremær-

kede barselsuger mellem sig. De

nye regler giver bedre mulighed

for, at sociale forældre kan tage del

i barnets liv fra start.

herunder medfaderskab, i

forbindelse med, at et barn født

på grundlag af en udenlandsk

surrogataftale ankommer til Dan-

mark. Derudover skal der indføres

mulighed for, at forældreskabet

for børn, der fødes på grundlag

af nationale altruistiske surroga-

taftaler, ligeledes kan fastlægges

allerede fra fødslen.

Checkpointklinikker hos Aids-

Fondet

Bedre rammer for LGBT+ familier

På baggrund af en undersøgelse

om LGBT+ familier med flere

forældre er der iværksat et tvær-

ministerielt arbejde, der skal se på

mulighederne for at skabe bedre

rammer og flere muligheder for,

at sociale forældre kan tage del i

forældreskabet. Arbejdet forventes

færdigt i løbet af 2024.

Bedre muligheder for

bloddonation for mænd, der har

sex med mænd

Styrelsen for Patientstikkerhed

har udarbejdet en model til,

hvordan karantæneperioden

ved bloddonation kan lempes for

mænd, der har sex med mænd.

Styrelsen forventer at opdatere

reglerne på området i 2024.

Der er i 2024-2025 afsat i alt 6,8

mio. kr. til at videreføre bevilling

til AIDS-Fondets Checkpointkli-

nikker samt evaluering af tilbud-

det. Checkpointet er et tilbud til

særligt udsatte målgrupper, såsom

LGBT+ personer og unge i alderen

15-29 år, der ikke ønsker at opsøge

det etablerede sundhedssystem.

Målgruppen kan gratis blive testet

for sexsygdomme eller få rådgiv-

ning om sexsygdomme.

Supplerende rådgivning

af personer med

kønsidentitetsforhold

Familiedannelse ved

surrogataftaler, herunder

medfaderskab

Handlingsplan for elimination af

hiv i Danmark

Sundhedsstyrelsen påbegynder

i 2024 arbejdet med en national

handlingsplan for elimination af

hiv i Danmark.

Regeringen forventer i 2024 at

fremsætte et lovforslag, der skal

indføre mulighed for, at Famili-

eretshuset hurtigt kan træffe en

dansk afgørelse om forældreskab,

LGBT+ Danmark modtager midler

til projektet Transitionstanker.

Formålet er at etablere et råd-

givningstilbud uafhængigt af

sundhedsvæsenets eksisterende

udrednings- og behandlingstilbud

til personer med kønsidentitets-

forhold. Målgruppen for tilbuddet

er personer over 18 år, der er i et

udrednings- eller behandlingsfor-

løb til kønsmodificerende behand-

ling eller på venteliste hertil.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Styrket indsats for at

nedbringe selvmordsforsøg og

selvmordsdødsfald, herunder

blandt transpersoner

Transpersoner har forøget

hyppighed af selvmordsforsøg og

dødsfald sammenlignet med den

øvrige befolkning. Forskere fra

Statens Serum Institut og Region

Hovedstadens Psykiatri fortsætter

derfor samarbejdet i 2024 for at

identificere subgrupper i særlig

risiko for psykisk mistrivsel og

selvmordsadfærd samt belyse

effekten af såkaldt kønsbekræf-

tende behandling. Herudover vil

regeringen nedbringe antallet af

selvmord og selvmordsforsøg i

Danmark ved at styrke indsatsen

for at forebygge selvmord og

selvmordsforsøg med en national

handlingsplan i 2024.

Danmark har sammen med 14

andre EU-medlemsstater valgt

at intervenere i sagen for at vise

støtte til EU-kommissionen. Det

danske interventionsindlæg blev

oversendt til EU-domstolen i

september 2023.

Europæisk samarbejde på LGBT+

området

Opkvalificering i LGBT+ og

æresrelaterede problemstillinger

på asylcentrene

Danmark bidrager aktivt til at

sætte fælles europæisk fokus på

LGBT+ området. I 2024 skabes

der en fast forankring af LGBT+

området i Europarådet med

etableringen af en LGBT+ eks-

pertgruppe under Europarådets

styringskomite for bekæmpelse

af forskelsbehandling, mangfol-

dighed og inklusion. Danmark

deltager desuden i EU’s LGBTIQ

Equality Group med en bred kreds

af ligesindede lande.

I perioden 2024 – 2025 udvikles

og afholdes opkvalificeringsak-

tiviteter på landets asylcentre,

der skal uddanne personalet i at

understøtte beboere som er udsat

for æresrelaterede konflikter, og

som oplever chikane eller vold for-

bundet med deres LGBT+ identitet.

Personalet opkvalificeres, så de

blandt andet kan bistå beboerne

med viden om netværk, lovgivning,

opmærksomhedspunkter, handle-

muligheder, råd og vejledning samt

viden om rettigheder og mulighe-

der i Danmark for målgrupperne.

Samarbejde i Nordisk Ministerråd

om LGBT+ dagsordenen

I 2024 fokuserer det svenske

formandskab på transpersoners

livskvalitet, både i forhold til rets-

stilling, inklusion på arbejdsmar-

kedet, adgang til sundhedsydelser

mv. Derudover sættes fokus på

forebyggelse og bekæmpelse af

æresrelateret vold og undertryk-

kelse på både ligestillings- og

LGBT+ området.

Danmarks interventionssag

mod Ungarn

EU-Kommissionen har indledt

en sag ved EU-domstolen mod

Ungarn på baggrund af deres

såkaldte “anti-lgbt”-lovgivning,

som blandt andet forbyder

offentlig “promovering” af samt

oplysning om homoseksualitet,

kønsskifte og transkønnede.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Ligestilling og rettigheder globalt

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Ligestilling og

rettigheder globalt

Globalt er der på en række områder opnået fremskridt i styrkelsen af kvinders

og pigers rettigheder og muligheder. Men udviklingen går langsomt, og rundt

om i verden er ligestilling og rettigheder fortsat under pres. Danmark arbejder

aktivt for at støtte og fremme kvinders og pigers lige muligheder og for at

styrke ligestillingsindsatsen i internationale fora.

Fremme af kvinders og pigers rettigheder og

muligheder globalt

Ligestilling er et af FN’s 17 verdensmål, som verdens lande har

forpligtet sig til at arbejde for. Og der er fremskridt. Flere piger

går i skole, og en større del af pigerne færdiggør deres uddan-

nelse. Andelen af børneægteskaber i verden er faldet. I dag er

det ikke hver fjerde pige, der bliver gift, før hun fylder 18 år, men

hver femte. Det er stadig alt for mange. Der er også fortsat alt for

mange kvinder, der udsættes for seksuel og kønsbaseret vold og

overgreb.

I 2023 var der for første gang nogensinde kvinder i alle verdens

parlamenter. Men det er kun en fjerdedel af verdens parlaments-

medlemmer, der er kvinder. Kvinder er også fortsat meget skævt

repræsenteret i beslutningsprocesser og i nye vækstsektorer fx

inden for IT-området. Udviklingen går kun langsomt, og der er

langt fra lige muligheder for kvinder og mænd.

Indsatsen for fremme af ligestilling og kvinder og pigers rettig-

heder er derfor grundlæggende i det danske udviklingssamar-

bejde, i udviklingsbistanden og i Danmarks arbejde med FN’s

verdensmål.

Fakta

• 640 millioner nulevende piger og kvinder

blev gift, før de var 18 år gamle. 5 pct. af alle

kvinder mellem 20 til 24 år er blevet gift, før

de fyldte 15 år.

• Antallet af piger, der ikke går i skole, er

faldet fra 17,5 pct. i 2015 til 16,2 pct. i 2022

på tværs af folkeskoler og ungdomsuddan-

nelser i verden.

• Komplikationer under graviditet og fødsel

er den største dødsårsag blandt 15-19-årige

piger i verden.

• 9,8 pct. af verdens regeringschefer var i

2023 en kvinde, og kvinder udgjorde på glo-

bal plan 26,5 pct. af medlemmer i politiske

parlamenter.

Kilder:

UNICEF 2023, Verdens Bedste Nyheder 2023, UN

Women (2023)

Women in Politics 2023.

Stærkt dansk engagement i det internationale

ligestillingsarbejde

Ligestilling og kvinder og pigers rettigheder er fortsat et kon-

fliktfyldt område i det internationale politisk samarbejde. Der

er lande, som stille spørgsmålstegn ved kvinders og pigers ret

til at deltage på lige fod med mænd i arbejdslivet og i samfundet

generelt. Og kvinders og pigers ret til at bestemme over egen

krop og retten til abort er også fortsat under pres.

Ikke mindst i en tid med internationale konflikter og humani-

tære og klimarelaterede kriser er der behov for at holde fokus

på kvinders og pigers rettigheder. For under kriser og konflikter

rammes kvinder og piger særligt hårdt. Det er med til yderligere

at forringe deres levevilkår og muligheder.

Det internationale samarbejde er derfor afgørende for at fremme

ligestilling globalt. Danmark vil fastholde sin aktive indsats for

ligestilling og kvinders og pigers rettigheder og arbejde for at

fastholde opnåede resultater, dele viden og skubbe på udviklingen.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Ligestilling og rettigheder globalt

Initiativer

Danmark tiltræder ILO

konvention om vold og chikane

mod kvinder på arbejdsmarkedet

Regeringen ratificerer i 2024

konventionen for at sikre, at

Danmark lever op til sit ansvar for

at fremme et sikkert arbejdsmiljø

med nultolerance over for vold

og chikane. Med ratificeringen

forpligter Danmark sig til at defi-

nere og forbyde vold og chikane

i arbejdslivet. Både medlemssta-

terne og arbejdsgiverne skal træffe

foranstaltninger til at forebygge

vold og chikane, herunder kønsba-

seret vold og chikane. En teknisk

arbejdsgruppe nedsat under det

faste ILO-udvalg har sammen med

relevante myndigheder vurderet,

at den eksisterende retstilstand

og lovgivning i Danmark opfylder

konventionen.

tilgang til indtænkning af køns-

perspektivet i store, danskstøttede

klimainitiativer, såsom den

Grønne Klimafond (GCF).

FN’s Kvindekommissions samling

Årets samling i FN’s Kvindekom-

mission i New York har fokus på

at imødegå kvinders og pigers fat-

tigdom samt styrke en bæredygtig

infrastruktur og fremme kvinders

og pigers adgang til sociale

tilbud. Danmark deltager aktivt i

forhandlingerne om samlingens

slutdokument, ved bilaterale

møder og side-events gennem en

bred delegation af politikere og

civilsamfundsrepræsentanter.

bekæmpelse af menneskehandel,

det kønsopdelte arbejdsmarked,

kvinders økonomiske ligestilling

samt sammenhængen mellem

ligestilling og den grønne omstil-

ling. I forbindelse med etablerin-

gen af ny EU-Kommission efter

Europa-Parlamentsvalget i juni

2024 vil Danmark og ligesindede

lande lægge vægt på, at ligestilling

fortsat er en prioritet i det europæ-

iske samarbejde.

Ligestillingsarbejdet i

Europarådet

Ligestillingsarbejdet i

Nordisk Ministerråd

Igangsættelse af nye flerårige

klima - ligestillingsinitiativer

Der sættes fokus på at styrke

koblingen mellem Danmarks

indsatser på klima- og ligestil-

lingsområdet og bidrage til at

styrke vidensgrundlaget om,

hvordan klimaforandringer

påvirker særligt ligestilling og

seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder (SRSR). Fokus vil også

være på, hvordan der i klimaind-

satser sikres bedre inddragelse af

kvinder og større fokus på kvinder

og pigers behov. Der sættes fokus

på at sikre en fortsat systematisk

Sverige vil under sit formandskab

i 2024 fokusere på ligestilling i

arbejdslivet, blandt andet gennem

et projekt om traditionelle kvinde-

erhverv og hvordan forskellige jobs

værdisættes i Norden. Der vil også

være fokus på et nordisk-baltisk

samarbejde om kønsbaseret vold.

Danmark vil stå i spidsen for et

større projekt med en kortlægning

af maskulinitet og mænds hold-

ning til ligestilling i Norden.

Europarådets nye flerårige

ligestillingsstrategi lanceres.

Ligestillingskommissionen vil

derudover blandt andet indlede

arbejdet med et udvikle to nye

rekommandationer om, henholds-

vis hvordan kunstig intelligens

påvirker ligestilling, og hvordan

man kan definere og bekæmpe

teknologifaciliteret kønsbaseret

vold.

Ligestillingsarbejdet i EU

I 2024 har henholdsvis Belgien og

Ungarn EU-formandskabet. De vil

blandt andet sætte fokus på fore-

byggelse af vold mod kvinder og

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Status på initiativer fra Perspektiv- og handlingsplan 2023

INDSATSOMRÅDE

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Partnerskab om det kønsopdelte arbejdsmarked

Styrket indsats for kønsbalance i ledelse

Fokus på kønsdiversitet i forskning

Undersøgelse af diversitet på forskningsområdet under Kulturministeriet

Fremme af ligestilling og mangfoldighed i politiet

Rekruttering og fastholdelse på Forsvarsministeriets område

Direktivforslag om bindende standarder for ligebehandlingsorganer

Gennemførsel af direktiv om løngennemsigtighed

Lønstrukturkomitéen

Undersøgelse af mænd i risiko for marginalisering

Fokus på mænd og drenges ligestillingsudfordringer

Flere kvindelige lærlinge i anlægsbranchen

Tildeling af kvalitetsudviklingsmidler til Rollemodelprojektet fra Erhvervsskolernes Elevorganisation

Pulje til styrkede undervisningsmiljøer i erhvervsuddannelserne

Ekspertgruppe om køns betydning for læring og udvikling i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse

En ny læreruddannelse med styrket seksualundervisning og en reflekteret forståelse af køn

Styrkelse af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen

Styrket seksualundervisning på ungdomsuddannelserne

National indsats for digital dannelse af børn og unge

Indberetning af ligestillingsredegørelser 2023

Bekæmpelse af ulighed i kræft

Undersøgelse af risikofaktorer for hjertekarsygdomme hos kvinder

Studier af determinanter for vaccination

Fokus på kønsforskelle i sundhedsadfærd i ’Skolebørnsundersøgelsen’

Indsatser til at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre mænd

Undersøgelse af kønsfordelingen i indkøb af kunstværker

Frihed og lige rettigheder for alle

Ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab

Digital rådgivning til udøvere af vold i nære relationer

Kriminalisering af grooming af børn og unge m.v.

Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland

Alliance mod seksuel chikane

Arbejdstilsynets indsats mod seksuel chikane og andre krænkende handlinger

Forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd på Forsvarsministeriets område

Opkvalificering af indkvarteringstilbud til ofre for menneskehandel

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Styrket rådgivning til minoritetsetniske LGBT+ personer

Opkvalificering af fagprofessionelle på volds- og socialområdet

Forebyggelse af partnervold, seksuelle overgreb og krænkelser

Anerkendelse af medfaderskab i børneloven og barselsloven

Ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Viden om LGBT+ familier med flere end to forældre

Oplysning, støtte og rådgivning til børn og unge

Undersøgelse af LGBT+ elevers trivsel

Rådgivning, oplysning, test og forebyggelse af hiv og andre sexsygdomme

Styrket sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold

Indsats om styrket trivsel for LGBT+ personer i foreningsidrætten

Drøftelse i Arbejdsmiljørådet om LGBT+ perspektiv i arbejdsmiljøindsatser

Undersøgelse af muligheden for et forbud mod omvendelsesterapi mod mindreårige

Europæisk samarbejde på LGBT+ området

Samarbejde i Nordisk Ministerråd om LGBT+ dagsordenen

Ligestilling og rettigheder globalt

Ligestillingsarbejdet i EU

Ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd

Ligestillingsarbejdet i Europarådet

Implementering af den udviklingspolitiske strategi

Igangsættelse af nye flerårige multilaterale partnerskabsaftaler

FN’s Kvindekommissions samling

I ALT

LIGE

UM/LIGE

UIM

LIGE

SBÆM/

LIGE/SM

LIGE

BUVM

ISM

KUM

LIGE

SBÆM

LIGE

FMN

LIGE

LIGE/EM

UFM

KUM

FMN

LIGE

TRM

BUVM

UFM

BUVM

LIGE

ISM

SBÆM

KUM

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2024), fra ministeren for ligestilling

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T 72 28 24 00