Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2821503_0001.png
Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet
Stormgade 2
1470 København K
Ankestyrelsens svar på intern høring om lovforslag om ligestilling
af krisecentertilbud til mænd (Id nr.: 41643)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved brev af 6. oktober 2023
bedt om Ankestyrelsens eventuelle bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd).
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Økonomiske bemærkninger
Som angivet i internt høringssvar af 15. august 2023, estimerer
Ankestyrelsen, at lovforslaget medfører en tilgang på ca. 10 sager årligt,
svarende til en årlig omkostning på 0,1 mio. kr. for Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Jesper Hagen
3. november 2023
J.nr. 23-84812
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0002.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
8. november 2023
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-5
1470 København K
Att.: [email protected]
HØRING VEDRØRENDE LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG
FORSKELLIGE ANDRE LOVE (LIGESTILLING AF KRISECENTERTILBUD TIL MÆND)
Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets udkast til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Først og fremmest vil Danner gerne kvittere for ministeriets intention om at give mænd
og andre personer, der bliver udsat for vold i nære relationer, bedre mulighed for at få
hjælp.
Danner bakker op om ønsket om at præcisere målgrupperne for og formålet med et
krisecenterophold. Det er positivt, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” udgår af
formålsbestemmelsen i § 109, stk. 1. Præcisionen vil mindske risikoen for uklarhed
omkring visitationsgrundlaget til krisecentrene samt højne sandsynligheden for, at
ophold på krisecentre udelukkende tilbydes til personer med behov for beskyttelse,
voldsfaglig behandling og støtte. Samtidig er det positivt, at der med lovforslaget
indsættes et nyt stk. 2 i § 109, som tydeliggør, at det midlertidige ophold skal hjælpe
personer udsat for vold i nære relationer og eventuelle ledsagende børn til at etablere en
selvstændig tilværelse uden vold. Danner mener dog, det vil det være hensigtsmæssigt,
hvis loven også giver mulighed for voldsfagligt efterværn på lige fod med
bestemmelserne i servicelovens § 110 om efterforsorg. Det vil understøtte den
voldsudsatte og evt. medfølgende børns generelle trivsel og muligheder for at fastholde
et liv uden vold.
Det bør sikres, at vidensgrundlaget er solidt på alle krisecentre uanset målgruppen. Det
indebærer garanti for grundig visitation og revisitation og generel høj voldsfaglighed på
kommende krisecentre – uanset målgruppen. Reel ligestilling forudsætter, at den
enkelte voldsudsattes behov for beskyttelse, voldsfaglig behandling og støtte afdækkes
konkret. Det er ikke alle voldsudsatte, der har behov for den samme indsats for at blive
fri af vold.
Danner har med tilfredshed noteret sig, at selvmøderprincippet opretholdes i § 109 og
videreføres i de foreslåede nye bestemmelser §§ 109 a og 109b. Det er helt afgørende for
voldsudsattes mulighed for at bryde med volden, at selvmøderprincippet bevares, så
voldsudsatte kan henvende sig på krisecenteret – også akut – uden foregående visitation
fra kommunen.
Side
1
af
4
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0003.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
8. november 2023
BRUG FOR AT TYDELIGGØRE KØNSMÆSSIGE FORSKELLE
Det er glædeligt, at ministeriet bebuder, at der med lovforslaget ikke sker en forringelse
af voldsudsatte kvinders rettigheder efter serviceloven. Tilsvarende, at ministeriet
anerkender behovet for kønsadskillelse samt det kønnede aspekt ved vold i nære
relationer. Kvinder udsættes stadig i højere grad for vold af mænd. Kvinder udsættes i
langt højere grad for grovere og farligere vold end mænd generelt. Og kvinder er i større
risiko for at blive dræbt af deres (eks)partner.
Alle
voldsudsatte, uanset køn,
kønsidentitet og seksualitet, bør få den specialiserede voldsfaglige hjælp, de har brug
for, og som konkret imødegår den type vold, de er udsat for. Danner opfordrer derfor til,
at ministeriet fastholder et systematisk fokus på partnervoldens kønsbaserede karakter
og på behovet for voldsfaglige specialiserede indsatser.
Det er helt afgørende, at der sikres tilstrækkelig finansiering til området i forbindelse
med udvidelsen af målgruppen. Ellers vil implementeringen af tilbud til flere målgrupper
– uanset intentionen – trække ressourcer væk fra tilbud til voldsudsatte kvinder samt
reducere muligheden for at udvikle specialiserede voldsfaglige tilbud rettet specifikt
mod de nye målgrupper i lovforslagets §§ 109a og 109b.
I lovforslagets afsnit 3 om ligestillingsmæssige konsekvenser bør ministeriet forholde
sig til Danmarks forpligtelser i henhold til Istanbulkonventionen. Det er er væsentligt at
have øje for de kønsmæssige forskelle og bestemmelserne i konventionen for at sikre, at
Danmark også i fremtiden lever op til Danmarks konventionsmæssige forpligtelser til at
yde særlig beskyttelse til piger og kvinder udsat for vold.
ALLE VOLDSUDSATTE BØRN OG VOKSNE SKAL HAVE RET TIL VOLDSFAGLIG
PSYKOLOGHJÆLP
Det er glædeligt for voldsudsatte børn og unges rettigheder, at børn både over og under
12 år, der har oplevet enten fysisk eller psykisk vold i nære relationer, med forslaget til
ændring af Barnets lov § 41, får ret til at modtage behandling af en psykolog i privat eller
offentligt regi, eller i regi af en civilsamfundsorganisation med kun én forælders
samtykke. Det vil generelt gøre en stor forskel for de mange børn, som vokser op i
familier med vold. Danner anerkender desuden behovet for præciseringen af, at det er
tilstrækkeligt, at den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på krisecenter,
samtykker til behandlingen.
Danner anbefaler dog, at det i lovforslagets bemærkninger bliver præciseret, at det
forudsættes, at behandlende psykolog har en specialiseret voldsfaglig baggrund. En
almindelig autoriseret psykolog uden en voldsfaglig baggrund har ikke nødvendigvis den
fornødne indsigt i voldens dynamikker, udtryk og konsekvenser. Det indebærer en risiko
for uhensigtsmæssig behandling til den voldsudsatte.
Psykologhjælp bør bero på voldsfaglig traumeinformeret praksis. Og de 10 timer bør
kunne tilbydes til både voksne og børn på det krisecenter, de er indlogeret. Det vil
muliggøre en mere specialiseret, effektiv og sammenhængende indsats til de
voldsudsatte.
TILSYN BØR STILLE KRAV TIL VOLDSFAGLIGHED OG SIKKERHED PÅ KRISECENTRENE
Danners kvindekrisecenters praksis bygger på forskning og mange års erfaring og viden
om forskellige voldstyper, voldens dynamikker og konsekvenser samt sikkerhed.
Side
2
af
4
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0004.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
8. november 2023
Voldsfagligheden er suppleret af socialfaglig ekspertise med indsigt i voldsudsatte
kvinders særlige udfordringer og behov.
Voldsfaglighed og sikkerhed bør efter Danners optik være helt centralt i krisecentrenes
arbejde med voldsudsatte. Både på nye og fremtidige krisecentertilbud og på
eksisterende krisecentertilbud. Den voldsfaglige kvalitet og anerkendte
sikkerhedsrisikovurderingsværktøjer bør blive behandlet særskilt i socialtilsynet med
krisecentre. Socialtilsynet bør forpligtes til at sikre, at tilbuddene lever op til de særlige
behov, som de differentierede målgrupper i de foreslåede bestemmelser i §§ 109, 109a og
109 b, har. Konkret anbefaler Danner, at det af bemærkningerne fremgår, at tilsynene har
til opgave både at godkende tilbud og føre løbende tilsyn med, at tilbuddene er
voldsfaglige og relevante i forhold til bestemmelsernes målgrupper.
Det bør desuden undersøges, om og hvor nye krisecentre skal etableres. Særligt med
fokus på behov, målgruppe og geografi – så det sikres, at etablering af nye krisecentre
dækker et konkret konstateret behov med henblik på bedst mulig udnyttelse af
ressourcerne.
BØRN PÅ KRISECENTRE SKAL ANERKENDES SOM SELVSTÆNDIGE
RETTIGHEDSHAVERE
Danner noterer sig, at omsorg, støtte og rådgivning til ledsagende børn flere steder bliver
fremhævet i lovforslaget som en af de rettigheder, personer udsat for vold får med
lovforslaget. Men indsatser til børn er ikke konkret beskrevet eller defineret i
lovforslaget. Specialiserede indsatser til børn er i dag ikke en del af takstgrundlaget for
krisecentrene. Det udgør et stort problem for krisecentrenes mulighed for at oprette,
udvikle og vedligeholde specialiserede børnefaglige indsatser til voldsudsatte børn på
krisecenteret.
Danner opfordrer til, at børn på krisecentre betragtes som selvstændige
rettighedshavere, som det fx er indført i Norges krisecenterlov. Indsatser til børn på
krisecentre bør anerkendes som en del af kerneydelsen.
I Socialtilsynets kvalitetsmodel bør desuden indgå en evaluering af krisecentrenes
indsatser til børn
.
Det vil sikre, at børn på krisecenter i højere grad vil være garanteret
indsatser, som tager afsæt i den nødvendige specialiserede børne- og voldsfaglighed, og
at voldsudsatte børn får et kvalificeret tilbud om hjælp og støtte, uanset hvor i landet de
er indlogeret.
KØNSOPDELING OG PRÆCISERING ER NØDVENDIGT FOR AT SIKRE VOLDSUDSATTES
KVINDERS SIKKERHED
Med den foreslåede bestemmelse i § 109 b får et krisecenter i Danmark mulighed for at
henvende sig til flere målgrupper på samme tid. Danner anerkender intentionen om at
give alle personer, uanset køn, kønsidentitet eller seksualitet, mulighed for at få ophold
på boformer efter servicelovens § 109 b, hvis de i øvrigt opfylder
målgruppebetingelserne.
Danner finder det imidlertid stærkt problematisk, at krisecentre, som ønsker at
henvende sig til både kvinder og mænd, således vil kunne oprettes som en boform efter §
109 b. Det må aldrig nogensinde kunne forekomme, at en kvinde indlogeret under § 109b
risikerer at møde sin voldsudøver på et krisecenter, fordi voldsudøver er indlogeret
Side
3
af
4
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0005.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
8. november 2023
samme sted. Danner anbefaler, at forskellen på målgrupperne, deres behov og
visitationsgrundlag præciseres og tydeliggøres. Sikkerhedsaspektet og
beskyttelsesbehovet må og skal være styrende for visitationen til et konkret krisecenter.
Sikkerheden for den voldsudsatte på krisecenter vil blive styrket ved, at krisecentrene er
kønsopdelte og adskilte – og at krisecentrene er forpligtet til at fokusere på én
målgruppe. Det bør desuden ikke være muligt at drive botilbud under både § 109 og § 110
på samme matrikel. I dag indlogeres blandt andre personer med misbrug og personer
med psykisk sygdom på §110 botilbud, og her er der f.eks. ikke fokus på børns oplevelse
af tryghed eller på voldsudsattes sikkerhed.
Ved blandede botilbud efter § 109 og § 110 ser Danner en potentiel risiko for
sikkerhedsbrister og for, at kvaliteten af den voldsfaglige hjælp og støtte til voldsudsatte
børn og voksne ikke kan opretholdes.
I er velkomne til at kontakte Cecilie Nielsen på [email protected] eller 30785862, hvis I har
spørgsmål til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Mette Marie Yde
Direktør/CEO
Side
4
af
4
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0006.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
1470 København k
[email protected]
Den 8. november 2023
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Li-
agsnr. 20 - 09-0351
gestilling af krisecentertilbud til mænd)
Dansk Erhverv har modtaget udkast til lov om ændring af lov om social service og forskel-
lige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd). Vi takker for muligheden for at
kommentere og levere konstruktive input.
Overordnet set er Dansk Erhverv glade for lovforslaget, og vi kan bakke op om, at alle
voldsudsatte personer, uanset køn, får ret til samme kvalificerede hjælp på et krisecenter.
Derudover vil vi særligt fremhæve følgende positive elementer, som lovforslaget vil sikre:
1. Opdelingen i 3 næsten enslydende bestemmelser er velegnet til at sikre, at den kon-
krete målgruppes særlige behov afdækkes og understøttes af underliggende lovgiv-
ning, vejledninger og myndighedspraksis.
2. Børn, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan få psykolog-
hjælp med samtykke fra (kun) den ene forældremyndighedsindehaver.
Dog ser Dansk Erhverv også visse udfordringer og bekymringer i lovforslaget, som vi uddy-
ber i nedenstående specifikke bemærkninger.
Specifikke bemærkninger
1.1 Præcisere formålet med opdeling i 3 bestemmelse
bl.a. forskel i beskyttelsesbehov
Den specialiserede indsats, der i dag tilbydes efter § 109, er udviklet på baggrund af
mange års arbejde med og viden om voldsudsatte kvinder. Det betyder, at myndighe-
dernes retningslinjer, vejledninger mv. samt aktørernes viden om målgruppens behov,
effektfulde indsatser mv. er udviklet med fokus på voldsudsatte kvinders behov.
Dertil kan mændenes behov være anderledes. F.eks. giver Mandecenteret udtryk for i
deres høringssvar, at voldsudsatte mænds beskyttelsesbehov er anderledes end kvin-
ders. Dette kan få betydning i forhold til både tilrettelæggelsen af indsatsen til manden
samt i forhold til krisecentrets fysiske rammer.
Dansk Erhverv anbefaler
Side 1/4
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0007.png
DANSK ERHVERV
Derfor er opdelingen i 3 bestemmelser velegnet til at sikre, at de nye målgruppers even-
tuelle særlige behov afdækkes og imødekommes i myndighedernes underliggende ret-
ningslinjer, godkendelsesprocesser og praksis i øvrigt.
Dertil vil det også være centralt, at det tydeliggøres, at formålet med opdelingen er at
sikre en individuel tilretning for hver målgruppe af de myndighedsmæssige krav mv. i
forhold til indsatsen, herunder særligt i forhold til den fysiske indretning af krisecen-
trene.
1.2 Nødvendigt med præcisering af krisecentrets indsats
Dansk Erhverv bakker op om ministeriets ønske om at præcisere og/eller afgrænse bo-
tilbuddets indsats i forhold til de øvrige indsatser i serviceloven. Dette vil sandsynligt
styrke grundlaget for et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og krise-
centret med fokus på borgerens behov.
Dansk Erhverv anbefaler
Der er dog behov for, at der indføres en positiv og ikke udtømmende liste over, hvad der
kan og/eller skal indgå i krisecentrets indsats med henblik på at indsnævre fortolk-
ningsrummet og variationen blandt landets kommuner.
1.3 Definition af barnets regelmæssige ophold på krisecentret
Denne regel har til formål at sikre barnet den nødvendige psykologhjælp. Fokus er at
sikre, at den ’udøvende forælder’ ikke kan blokere for, at barnet modtager den nødven-
dige psykologhjælp. Dog er begrebet og kravene hertil uklare.
Dansk Erhverv anbefaler
Begrebet og kravene hertil skal tydeligt defineres, herunder skal særligt kravet til regel-
mæssig ophold.
Bemærkninger vedrørende implementering:
2.1 Udfordringer i forbindelse med lovens ikrafttræden og godkendelse af tilbud
I henhold til lovudkastet skal de nye regler træde i kraft pr. 1. juli 2024. Det synes her-
ved at være forudsat, at det vil være muligt for Socialtilsynet at godkende nye tilbud så-
ledes, at disse vil kunne opstarte driften med lovens startdato.
Med en forventet fremsættelse af lovforslaget til februar 2024 er det imidlertid tvivl-
somt, hvorvidt Socialtilsynet har tilstrækkelig tid og ressourcer til at kunne implemen-
tere reglerne og behandle ansøgninger om godkendelse før 1. juli 2024.
Dansk Erhverv anbefaler
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at lovforslaget forholder sig til den administrative
byrde i forbindelse med ikrafttræden, herunder særligt om Socialtilsynet har
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
DANSK ERHVERV
tilstrækkelig tid til at udarbejde retningslinjer mv., der har fokus på de nye målgrupper
(mænd, LGBT+ personer og blandede krisecentre).
Der skal desuden sikres tid til, at tilbuddene kan nå at få godkendelse inden lovens
ikrafttræden. Hvis det i praksis ikke er muligt at opnå godkendelse pr. 1. juli 2024 vil der
i strid med lovens og SSA-aftalens hensigt
kommet et hul, hvor alle igangværende
forløb hos psykolog vil blive afbrudt med risiko for stor skade for mændene og deres
børn.
Det er vigtigt at sikre, at både Socialtilsynet og de nye tilbud kan have et solidt funda-
ment inden lovens ikrafttræden. Særligt skal det bemærkes, at Socialtilsynet normalt
har 3 måneder til behandling af en ansøgning
og dette uanset, om godkendelse efter §
109 a og b betragtes som en væsentlig ændring af godkendelsen eller en egentlig
nygodkendelse.
Dertil vil det også være centralt, at Socialtilsynet har en indgående forståelse til mål-
gruppen og tilbuddet samt tydelige retningslinjer for vurdering af tilbuddet, således for-
tolkningsrummet og variationen reduceres. Dette vil Dansk Erhverv gerne bidrage til.
2.2 Mulighed for at lette den administrative byrde for Socialtilsynet
En godkendelse efter de nye §§ 109a og 109b vil formentlig
hvis ikke andet fremgår
være en nygodkendelse, hvilket kræver en omfattende ansøgningsproces, hvor tilbud-
det forholder sig til alle aspekter af indsatserne.
Dansk Erhverv anbefaler
For at lette den administrative vil det kunne præciseres, at ansøgning om godkendelse
efter § 109a og b skal betragtes som en væsentlig ændring hvis tilbuddet allerede i dag
er godkendt til at indskrive mænd/personer udsat for vold, og at mændene/personerne
kan indskrives med medfølgende børn.
Ved en væsentlig ændring vil tilbuddet alene skulle forhold sig til de ændringer, der føl-
ger af den nye lovgivning. Dette vil medføre en væsentlig lettelse af den administrative
byrde for både Socialtilsynet og de omfattede tilbud.
2.3 Konkret udfordring for eksisterende tilbud godkendt efter servicelovens § 110
Flere krisecentre har i dag indgået en række lejemål rundt i landet. Alle lejemål er ind-
gået med udgangspunkt i de lokalemæssige krav mv., der gælder for tilbud efter ser-
vicelovens § 110.
Hvis der administrativ indføres krav til den fysiske indretning som f.eks. krav om lukket
gård, et minimum antal kvadratmeter, toiletter, bade mv. pr. plads eller lignende, så vil
dette potentielt kunne umuliggøre en ændring af krisecentrenes nuværende pladser til
§ 109a pladser. Vi vil her igen referere til, at mænd og kvinders behov på et krisecenter
kan være væsentligt forskelligt i forhold til visse parametre.
Hvis de eksisterende tilbud, der i dag arbejder for at hjælpe de voldsudsatte mænd og
deres børn, ikke kan få godkendt de fysiske rammer efter §§ 109a og b, da vil dette reelt
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
DANSK ERHVERV
umuliggøre en videreførelse af arbejdet for de voldsudsatte mænd og deres børn. Det
skal herved fremhæves, at de fleste lejekontrakter indgås med længerevarende uopsi-
gelighedsperioder samt, at en indretning og flytning til nye lokaler vil være forbundet
med uforholdsmæssige store udgifter.
Dansk Erhverv anbefaler
Vurderingen af krav til krisecentrets sikkerhedsmæssige indretning bør inddrage de nu-
værende tilbuds erfaringer og inddrage en konkret faglig vurdering af målgruppens be-
hov og sikkerhedsrisici samt krisecentrets øvrige muligheder for at håndtere et eventu-
elt højt trusselsniveau.
Dertil skal der i forarbejderne indarbejdes en adgang til dispensation for eventuelle
myndighedskrav i relation til krisecentrenes fysiske indretning, hvis dette kan gives
uden væsentlig forringelse i tilbuddet, herunder særligt, hvor et eventuelt behov for af-
skærmning/sikkerhedsmæssige tiltag kan imødekommes ad anden vej. Denne dispen-
sationsadgang bør kun gælde lejemål, som enten er godkendt eller ansøgt om godken-
delse af på tidspunktet for offentliggørelsen af lovforslaget.
Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, står Dansk Erhverv til rådighed.
Med venlig hilsen
Anders Nyberg Olesen
Politisk konsulent i Velfærd & Samfund
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0010.png
8. november 2023
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige
andre love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om
ligestilling af krisecentertilbud til mænd og personer, og har med interesse læst forslaget. Vi
fremsender hermed vores bemærkninger.
I Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet mener vi, at alle personer udsat for vold af en partner,
ekspartner eller familiemedlem skal modtage rettidig hjælp og have adgang til voldsfaglige
specialiserede tilbud, der støtter dem i at bearbejde voldens konsekvenser og hjælpe dem videre til et
liv uden vold. Vi finder det positivt, at der ikke rejses tvivl om, hvornår voldsudsatte har ret til
krisecenterophold.
Vi bifalder, at SEL § 109 med forslaget ikke kønsneutraliseres. Vi finder det samtidigt afgørende, at
en ændring af SEL § 109 tager hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser, som volden
medfører, og at ændringen tager hensyn til de kønnede forskelle i forhold til omfang, konsekvenser
og hyppighed og dertilhørende behov.
En revidering SEL § 109 skal sikre, at voldsudsattes behov for hjælp, støtte, rådgivning og beskyttelse
dækkes af krisecentertilbud. Vi finder, at forslaget på nogle områder med fordel kan skærpes, og
kommer hermed med en række bemærkninger.
Sikkerhedsvurderinger og beskyttelsesforanstaltninger er centrale for krisecentertilbud
Alle med et beskyttelsesbehov skal have ret til krisecenterophold. Kvindekrisecentre foretager i dag
altid sikkerhedsvurderinger, når en kvinde og hendes eventuelle børn flytter ind. Beskyttelse bør være
en kerneopgave for alle krisecentre.
Sikkerhed er en afgørende faktor, når en kvinde og hendes børn visiteres til krisecenterophold. Derfor
bør brugen af anerkendte risikovurderingsværktøjer være et krav for krisecentrenes visitationsproces.
Det medfører i nogle tilfælde, at kvinder ud fra et sikkerhedsperspektiv indskrives på krisecentre,
hvor der er stor fysisk afstand til kvindens bopælskommune. Samtidig udarbejdes en sikkerhedsprofil
af kvinden, hvor det vurderes, om kvinden for sin og børnenes sikkerhed bør flytte bopælskommune.
1
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
Med forslaget forstås beskyttelse som ”beskyttelse fra voldens konsekvenser” (s. 32, 38, 47). Det bør
fremgå tydeligt af forslaget, at beskyttelse på krisecentrene defineres som beskyttelse mod volden,
mod flere overgreb og mod potentielt drab. Kvindekrisecentrene har i dag en høj grad af sikkerhed
med bl.a. overvågning og førnævnte sikkerhedsprofiler, da kvinder på krisecentre frygter for deres
egen og deres børns sikkerhed. Forskning, erfaring og statistik underbygger, at dette er en
velbegrundet frygt.
Børns ret til beskyttelse og voldsfaglig støtte og rådgivning
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet bifalder, at børn og unge, som har oplevet eller været vidne
til fysisk eller psykisk vold i nære relationer kan modtage behandling af en psykolog med kun én
forældremyndighedsindehavers samtykke.
Samtidig bemærker vi, at udvidelsen af målgruppen ikke inkluderer definitionen af børn som
selvstændige rettighedsindehavere. Det vækker bekymring, at børn ikke indtænkes i revideringen af
SEL § 109, da mere end 2200 børn hvert år ledsager deres mor på krisecenter. Børn bør med forslaget
indtænkes som mere end blot ledsagere, men som voldsofre. Børnene har overværet vold i hjemmet,
og oplever alvorlige konsekvenser af volden, som er dybt skadelige og som kræver en voldsfaglig
indsats fra specialiseret personale. Derfor bør børn få ret til at modtage voldsfaglig rådgivning, støtte,
omsorg og beskyttelse. Denne indsats, som ligeledes bør forstås som forebyggende, bør defineres
tydeligt i forslaget for at sikre børns udvikling, sikkerhed og helbred samt for at forebygge
generationsvold.
Alle børn, der ledsager deres forælder på krisecenter, bør modtage en børnefaglig indsats. For at sikre
at dette reelt udføres, kan der med fordel inkluderes et børneperspektiv i Socialtilsynets
kvalitetsmodel i tilsynsrapporten, som i dag ikke indeholder en kvalitetssikring af det nødvendige
voldsfaglige arbejde med voldsramte børn. På den måde kan Socialtilsynet forholde sig til, om den
børnefaglige indsats beror på en stærk voldsfaglighed, der bidrager til, at børnene får hjælp og støtte
til at bearbejde voldens konsekvenser.
Etableringsret skal bero på behovsanalyser og faglighed
Vi vil opfordre til, at etableringen af nye krisecentre beror på behovsanalyser for at sikre en forsvarlig
og ansvarlig geografisk dækning. Vi opfordrer yderligere til, at dette kan foregå gennem en
implementeringsperiode, hvor antallet af krisecenterpladser jf. behov monitoreres. Voldsfaglighed
bør indgå som et specifikt parameter i vurderingen af kvalitet og relevans for etableringen, såvel som
2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
at Socialtilsynet bør have ”voldsfaglig kvalitet” som et særskilt tilsynstema. Socialtilsynets krav til
krisecentrene bør skærpes. så der ved etableringen af nye krisecentre indgår et krav til en stærk
voldsfaglig værktøjskasse blandt medarbejdere og ledelse. En central del af kvindekrisecentrenes
virke er deres voldsfaglige viden og praksis, som er etableret på et mangeårigt fundament af forskning
og praksiserfaring. Voldsfagligheden bør derfor inkludere viden om voldstyper, voldsdynamikker og
voldens konsekvenser for den relevante gruppe, og suppleres af socialfaglig ekspertise og indsigter i
gruppens behov og udfordringer. Den praksis bør fortsætte.
Skab transparens om finansieringsmodellen
Vi finder det bemærkelsesværdigt, at den foreslåede finansieringsmodel til krisecentre for hhv. mænd
og personer adskiller sig fra den nuværende finansieringsmodel, som kvindekrisecentrene i dag
efterlever. Vi registrerer, at forslaget generelt er uklart i dets finansiering, og henviser til, at ministeriet
offentliggør, hvordan midlerne fordeles samt hvordan behovet er udregnet.
Afsluttende bemærkninger
Vi er undrende over, at der med forslaget ikke er blevet lyttet til de særskilte behov, som målgrupperne
har. Forslaget bør fx bemærke, at nogle grupper er dobbeltudsatte fx migrantkvinder eller LGBT+.
Det fremstår derudover utydeligt, hvad definitionen af "personer" indebærer, og forslaget forsømmer
derved at inkludere eksisterende viden om behov og udfordringer for de særskilte grupper.
Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet vil gøre opmærksom på, at det kønnede element i partnervold
og vold i familien ikke må skjules og dermed udviskes med forslaget. Kvinder er dobbelt så udsat for
partnervold sammenlignet med mænd, og den partnervold kvinder udsættes for er hyppigere, mere
alvorlig og indgyder mere frygt. Kvinder er tre gange så hyppigt som mænd udsat for psykisk
partnervold. For de øvrige voldsformer er kvinder dobbelt så udsat Derudover spiller den historiske
ulighed mellem mænd og kvinder en rolle i den vold, kvinder udsættes for.
Med Danmarks ratificering af Istanbulkonventionen følger en forpligtelse til at bekæmpe kønsbaseret
vold gennem lovgivning, politikker, støtteforanstaltninger, dataindsamling og forebyggelse. At
volden har kønnede forskelle, er anerkendt i konventionen, som definerer kønsbaseret vold som:
”Vold,
der udøves mod en kvinde i kraft af hendes køn eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig
grad”
(art. 3). Konventionen markerer ydermere, at stater skal have særligt fokus på voldsudsatte
kvinders sikkerhed (art. 18). At den partnervold, som kvinder udsættes for, er farligere og mere
3
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
alvorlig, samt at forskellige køn udsættes for forskellige former for vold og i forskellig grad, skal
derfor afspejles i SEL § 109.
At kvinder med SEL § 109 har en anden retsstilling end mænd er - og har altid været - velbegrundet.
Der er kønnede forskelle i volden, som ikke må udviskes i udvidelsen af krisecenterparagraffen.
4
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0014.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
København Ø, d. 08.11.23
Høringssvar vedrørende jeres id nr.: 41643
Dansk Stalking Center takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til
forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd).
Indledningsvist vil Dansk Stalking Center bemærket, at det fortsat er vigtigt at stalking
betragtes som en særegen/særskilt voldsform og ikke en underart af psykisk vold. Både ud
fra et definitorisk udgangspunkt og fordi stalking oftere udspiller sig i en ikke nær relation
end i den nære relation. Det viser tal fra Justitsministeriet fra 2018, hvor 28 %
1
var udsat for
stalking i den tidligere nære relation.
Ad § 1:
Dansk Stalking Center hilser ligestillingen af krisecentertilbud til kvinder, mænd og
nonbinære varmt velkomment. Alle personer udsat for alle former for vold bør selvsagt have
ret til beskyttelse samt voldsfaglig behandling og støtte.
Ligestillingen på området skal bidrage til det fortsatte arbejdet med aftabuiseringen af
voldsudsathed, ligegyldigt kønsidentitet.
Dansk Stalking Center har ikke erfaring med at tilbud forringes, ved indlemmelse af flere i
målgruppen som sådan, men centeret læner sig gerne ind i andres erfaringer, hvorfor
opdelingen i de foreslåede bestemmelser i henholdsvis servicelovens §§ 109-109 b
anerkendes som formålstjenestelige til forebyggelse heraf.
Ad § 2:
Med henvisning til det foreslåede stk. 3 til barnets lov (lov nr. 721 af 13. juni 2023)
§ 41 hilser Dansk Stalking Center muligheden for, som civilsamfundsorganisation, at kunne
tilbyde børn under 12 år psykologbehandling ved samtykke fra kun den ene
forældremyndighedsindehaver velkomment med visse forbehold.
Dansk Stalking Center vurderer at der er behov for helt klare retningslinjer for, hvordan det
skal vurderes, hvorvidt der er tale om at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære
relationer, og hvilke krav der vil skulle være til dokumentation herfor.
Dansk Stalking Center vil almindeligvis kun have kontakt til den ene forældre, som vil
kunne berette om at denne og fælles børn er udsat for stalking af den anden forældre.
Centeret har ikke traditionelt afkrævet dokumentation for dette, da tilbuddet om
psykologbehandling til børn på nuværende tidspunkt er betinget af samtykke fra begge
forældre, hvis der er fælles forældremyndighed.
1
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forsknings
rapporter/2018/rapport_omfanget_og_karakteren_af_stalking_ii_0.pdf
1
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0015.png
Dansk Stalking Center mener det i få, men alligevel i nogle, tilfælde vil kunne befrygtes at
centerets og lignende tilbud vil kunne benyttes utilbørligt, hvis der ikke udarbejdes
retningslinjer for hvordan vurderingen skal foretages og hvilke krav, der kan stilles for
dokumentation.
De udarbejdede retningslinjer vil også skulle sikre at centeret og lignende tilbud, ved
eventuel henvendelse af den anden forældremyndighedsindehaver, kan dokumentere at
behandlingen er givet i overensstemmelse med lovens formål.
Med henvisning til det foreslåede stk. 4 til barnets lov § 41 ønsker Dansk Stalking Center,
som civilsamfundsorganisation, viden om hvordan centeret skal forholde sig til
bestemmelsen, når kun psykologbehandling i offentligt eller privat regi nævnes.
Vil det fortsat, hvis lovændringen vedtages, være nødvendigt for centeret at indhente
samtykke hos begge forældremyndighedsindehavere, hvis barnet over 12 år ikke selv har
opsøgte behandling. Dette er vigtig at få klarlagt, således centerets brugere er sikret korrekt
vejledning i overensstemmelse med lovens formål.
Med venlig hilsen
Rikke Nue Møller,
Direktør
Dansk Stalking Center
2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0016.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Att. Ane Villumsen
Stormgade 2-6
1470 København K
Sendt til:
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
8. november 2023
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Danske Advokater har modtaget ovennævnte lovforslag og takker for muligheden for at
komme med kommentarer. Udkastet til lovforslaget har været behandlet i bestyrelsen
for Danske Familieadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for
familieret.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
hilser lovforslaget velkommen og vi
støtter op om at sikre voldsofres rettigheder uanset køn.
Vi foreslår, at man sikrer, at alle er lige for loven og undlade at benytte en kategorisering
mellem ”kvinder”, ”mænd” og ”personer”
og at Ligestillingsministeriet bør udarbejde en
samlet § 109 med betegnelsen ”personer”. Det samme gør sig gældende for
formuleringen ”kvindekrisecenter”, der af samme grund, bør ændres til ”krisecenter”.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater og Danske Familieadvokater står altid gerne til rådighed for
uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Linda Pedersen
Foreningskonsulent
Danske Advokater
Helle Brandt
Advokat og bestyrelsesformand
Danske Familieadvokater
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0017.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
DK-1470 København K
08-11-2023
EMN-2023-01138
1663896
Liva Hartvig Hansen
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om social service
og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023 anmodet
Danske Regioner om bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af
lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud
til mænd).
I nedenstående er Danske Regioners bidrag til Digitaliserings- og Ligestillings-
ministeriet.
René Vejby Kierch
Positivt med lige rettigheder for alle køn samt inklusion af børn
Danske Regioner er positive overfor, at Ligestillingsministeriet nu fremlægger
et udkast til lovforslag, som giver mænd og LGBTQ+-personer adgang til samme
tilbud og rettigheder, som tilkommer kvinderne under servicelovens § 109. Det
har der længe været behov for og efterspørgsel efter, og det er særligt presse-
rende nu, hvor formålet med et § 110-ophold er blevet modificeret således, at
udsathed for vold i nære relationer ikke længere udgør tilstrækkeligt indskriv-
ningsgrundlag under denne bestemmelse. Det er derfor nødvendigt at få ind-
ført en hjemmel til, at også mænd og andre personer kan modtage beskyttelse
og hjælp til problematikker, som udspringer af vold i nære relationer.
Lovudkastet foreslår som bekendt en model, hvor servicelovens § 109 fortsat
gælder kvinderne og deres børn, mens der foreslås indført en § 109 a målrettet
æ d og deres bør , sa t e § 9 b ålrettet ”perso er” og deres bør . Vi
ser med tilfredshed på, at der ifølge udkastet tilkommer de tre målgrupper ens-
lyde de rettigheder i forhold til at odtage ”beskyttelse, støtte, o sorg og råd-
giv i g”, sa t at de eve tuelt edfølge de bør tildeles sa
e ret til psyko-
logbehandling.
1
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
Bemærkninger til inddelingen mellem køn
Danske Regioner bemærker inddelingen i tre stort set enslydende paragraffer,
hvor målgrupper med enslydende livskriser skal opdeles på baggrund af enten
kønsidentitet. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorvidt der er en lovtek-
nisk bevæggrund for dette valg; i de generelle bemærkninger kan man således
under punkt 2.2.2 læse, at valget af særskilte bestemmelser bunder i, at der
dels efter Ligestillingsministeriets opfattelse fortsat vil være størstedelen af
voldsudsatte som har behov og præference for et krisecentertilbud med køns-
adskillelse, og dels et he sy til ”det kø ede aspekt” –
herunder kvindekrise-
centrenes mangeårige ekspertise på krisecenterområdet. Begge hensyn synes
valide, men spørgsmålet er, hvorvidt den valgte løsning er nødvendig for at iagt-
tage disse hensyn. Det ses normalt ikke at der differentieres efter borgeres
kønsidentitet, så længe der ikke er tale om emner, hvor menneskets anatomi
sætter begrænsninger for ligebehandlingen. Opmærksomheden bag dette bun-
der dermed en bekymring for, at kategoriseringen af mennesker fører til for-
skelsbehandling med yderligere risiko for stigmatisering.
Det vil på den baggrund være Dansk Regioners forslag, at Ligestillingsministe-
riet afsøger mulighederne for en absolut ligestilling af de tre målgrupper i én
samlet bestemmelse, og at det tilføjes, at krisecentrene kan definere deres re-
spektive målgrupper under enten stk., litra eller nummer, således at målgrup-
pevurderingen det enkelte sted også inkluderer en vurdering af, hvorvidt man
som henholdsvis mand, kvinde eller anden person er i målgruppen for et ophold
på det specifikke krisecenter, eller om man eventuelt skal viderehenvises an-
detsteds.
Venlig hilsen
Liva Hartvig Hansen & René Vejby Kierch
2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0019.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2
1470 København K
Sendt til
[email protected]
25. oktober 2023
J.nr. 2023-11-0014
Dok.nr. 517369
Sagsbehandler
Kamille Frølund
Thomsen
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love
Ved e-mail af 6. oktober 2023 har Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet rettet henven-
delse til Datatilsynet og anmodet om tilsynets eventuelle bemærkninger til oven for nævnte
udkast til lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen
1
og databeskyt-
telsesloven
2
vil blive iagttaget i forbindelse med enhver eventuel behandling af personoplys-
ninger foranlediget af forslaget.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Kamille Frølund Thomsen
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0020.png
familieretshuset.dk
Til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Skriv til os via borger.dk
Telefon: 72 56 70 00
Dato:
20-10-2023
2023 - 90744
Sagsnummer:
2023 - 90744
Ekstern høring af lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud (Id nr.:
41643)
Familieretshuset har ingen bemærkninger.
Sagsbehandler:
Kirsten Rosenkilde Olsen
Med venlig hilsen
Kirsten Rosenkilde Olsen
kontorchef
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0021.png
Fe i istisk Fora dri g . ove
er
Til Digitaliseri gs- og Ligestilli gs i isteriet
Vedrøre de
Forslag til Lov o
love
Høri gssvar
Vedrøre de forslag o æ dri ger i Servi elove s §
o Kvi dekrise e tre
fre hæver Fe i istisk Fora dri g i dled i gsvis vigtighede af, at der fortsat i
lovgiv i ge tages he sy til det kø ede aspekt af vold i ære relatio er.
Fe i istisk Fora dri g støtter på de e aggru d æ dri gsforslagets i te tio o ,
at æ d udsat for part ervold skal have de sa
e rettigheder so kvi der har
efter Servi elove s §
og tilslutter sig i ko sekve s heraf de foreslåede
oprettelse af a dekrise e tre u der Servi elove s ye §
a.
Vi er e ige i Lovforslagets e ærk i ger o at styrkelse af i dsatse for
voldsudsatte æ d ikke å ske på ekost i g af i dsatse for voldsudsatte kvi der.
Der ør således ikke ske e forri gelse af voldsudsatte kvi ders rettigheder efter
servi elove . Vi tilslutter os også de i teresse ter og orga isatio er der har
fre hævet, at der fortsat ør være et stærkt fokus på
kø sdi e sio e
i vold i
ære relatio er og u derstreger, at det stadig i la gt højere grad er kvi der, der
liver udsat for vold i ære relatio er, ligeso kvi der oftere udsættes for grovere
for er for vold e d æ d.
Den foreslåede §109b omfatter oprettelse af særlige krisecentre med
”støtte
og
ophold til voldsudsatte personer uanset køn”. Her vil vi
fre hæve §
’s
kønsneutralitet– den skal gælde for alle køn og kønsidentiteter. Dette vil
æ dri g af lov o
social service og forskellige a dre
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
eksempelvis imødekomme
” ehov hos t e u gt i oritets-etnisk
par, der har brug
for beskyttelse fra begges eller den enes familie, samt LGBT+ personer, som enten
har en non-binær kønsidentitet, er transkønnede eller af andre årsager ikke ønsker /
ka ru
es u der §
eller §
a.”
(Lovforslagets tekst.)
Det er sådan set meget fint at have en særskilt paragraf til hver af de tre målgrupper
Problemet er, at lovudkastet ikke eksplicit forholder sig til hvad der karakteriserer de
kvi ders situatio der i dlogeres på et §
i stedet for et ’al i deligt’ §
krisecenter. Det er meget uheldigt, hvis det via §109b vil være muligt for at en
mandlig voldsudøver at blive indskrevet på det krisecenter, hvor hans voldsudsatte
kvindelige partner er indlogeret. Derudover er det for os en bekymring, hvordan
man i det hele taget forholder sig til kvinders (og børns) sikkerhed på et §109b
center.
I alle tre versioner af §109 opereres også med et
selvmøderprincip,
hvor en
forulempet person selv kan henvende sig til et aktuelt krisecenter. Begrundelsen for
dette anerkender vi fuldt ud, men erfaringerne fra sager under
Ligebehandlingsloven viser, at der ofte er uenighed om, hvordan adgangsregler til
diverse ”safe spa es”
(herunder centre under §109) skal fortolkes bl.a. i forbindelse
med kønsskifte. Feministisk Forandring anbefaler derfor, at der allerede ved lovens
vedtagelse udarbejdes detaljerede bestemmelser om visitation, hvor relevante
kvindeorganisationer har haft lejlighed til at udtale sig.
For Fe i istisk Fora dri g
I ge He
i gse , estyrelses edle
od Kvi der”.
Vi he viser i øvrigt til Fe i istisk Fora dri gs positio spapir ” Vold
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0023.png
Høringssvar om krisecentre
8. november 2023
Til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Foreningen Far fremsender hermed høringssvar til høring over udkast til Lov om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisetilbud til mænd).
Foreningen Far hilser lovforslaget velkommen og er generelt meget positiv overfor lovændringen.
Foreningen Far støtter voldsofre uanset køn. Alle voldsofre fortjener støtte og respekt på sagligt
grundlag.
Samme rettigheder
Foreningen Far ser ingen grund til, at der indføres tre separate bestemmelser
henholdsvis § 109,
§ 109 a og § 109 b. Der bør i stedet laves én samlet bestemmelse. Der er ingen grund til at
målrette § 109 mod kvinder, § 109 a mod mænd og slutteligt § 109 b mod personer, når der er
tale om et lovforslag, som omhandler voldsofre, udarbejdet af ligestillingsministeriet i Danmark.
Ligestillingsministeriet bør sikre alle er lige for loven og undlade at benytte en kategorisering
mellem
”kvi der”, ” æ d” og ”perso er”.
Ligestillingsministeriet bør udarbejde en samlet § 109
med
eteg else ”perso er”. Det sa
e gør sig gælde de for for uleri ge ”kvi dekrise e ter”,
der af samme grund,
ør æ dres til ”krise e ter”.
Den anbefalede rettelse vil sikre et mere simpelt og kortere lovforslag jfr.
Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet af juni 2018 pkt. 2.1
samt større respekt for lovgivningen og voldsofre i
Danmark. Anbefalingen vil sikre at formålet med loven overholdes i videst mulig udstrækning
netop ved at mindske sandsynligheden for forskelsbehandling. Dermed fremmes den nødvendige
ligestilling af krisetilbuddet
ikke kun overfor mænd, men også overfor LGBT+-personer og alle
voldsofre nu og på sigt.
Krisecentrenes dobbeltrolle
Foreningen Far finder det ydermere vigtigt, at krisecentrenes ejerskab bliver offentligt og langt
mere kvalitetssikret end i dag, med uafhængighed af kommercielle og private interesser.
Fore i ge Far • Frue jergvej •
Kø e hav Ø •
www.foreningenfar.dk
• vr.
29439001
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0024.png
Dette skal medvirke til, at der sikres bedre behandling af korrekte og ukorrekte påstande om vold
samt ordentlig sagsbehandling for de rigtige voldsofre med lavere samfundsøkonomiske
omkostninger for børn og forældre.
Det er helt afgørende at krisecentre ikke har en både udøvende, dømmende og til tider nærmest
lovgivende magt i Danmark, som tilfældet har været til dato. Det er en helt forkert magtposition
og kultur, som krisecentrene på ingen måde selv kan administrere. Heller ikke selv om de selv
oplyser dette.
Det er udtryk for problematisk, uetisk og uprofessionel ledelse, når dette foregår og ikke for
længst er blevet standset af behørige kontrolorganer i Danmark. Danmark er kendetegnet ved tre
deling af den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Naturligvis skal det også gælde på dette
vigtige område for danskerne.
Speciel enhed hos politiet
Foreningen Far vil positivt opfordre til, at der etableres en hurtigt arbejdende speciel enhed hos
politiet, som kan hastebehandle familie- og børnesager tværfagligt sammen med kommunerne og
det familieretslige system.
Det vil sikre de nødvendige beføjelser og bygger på, at kvalitet og sagsbehandlingstiden er af
væsentlig betydning i familieretlige sager, for alle involverede parter og specielt børnene, men at
der er klare mønstre for misbrug af det familieretslige system i dag på voldsområdet. Der sker i
dag et meget stort misbrug af psykisk vold lovgivningen i straffelovens § 243. Dette både med og
uden ophold på danske krisecentre.
Et af mønstrene som opleves, er at børn, der er opvokset med vold, diagnoser eller vanskelige
sociale vilkår i hjemmet kan opleves, at bringe volden, diagnoser og de vanskelige sociale vilkår
med sig i livet som negativ social arv når de bliver voksne. Heldigvis sker det ikke altid.
Her skal man huske på at børnene kan være både drenge og piger, som bliver voksne og forældre.
Vi har kulturelt og historisk haft fokus på drenge og mænd, som voldudøvere, mens vi ikke på
samme vis betragter drenge og mænd som voldsofre i forhold til specielt psykisk vold,
forældrefremmedgørelse, forskelsbehandling og økonomisk vold, som er langt mere udbredt end
de fleste forestiller sig i samfundet.
Foreningen Far oplever sammen med de øvrige nordiske børn og fædre organisationer hver uge,
fædre som er voldsofre, der ikke får støtte
1
. De kan ofte ikke engang anmelde volden, da de
1
https://worldparents.org/blog/shared-parenting-survey
Fore i ge Far • Frue jergvej •
Kø e hav Ø •
www.foreningenfar.dk
• vr.
29439001
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0025.png
hermed risikerer at skade deres barn mere for i det familieretlige system, er fædre skyldige til det
modsatte er bevist, ikke mødrene.
En oplevelse af volden som understøttes af de nyeste undersøgelser om vold og overgreb lavet i
samarbejde med ligestillingsministeriet
2
. Selvom specielt psykisk vold mod fædre i forhold til
mistet kontakt med børn, forældrefremmedgørelse og forskelsbehandling mangler at blive
kortlagt. Det er samtidig den oplevelse som fremgår af rapporter hos Børnerådet
3
og Red barnet,
hvor mødre i dag syntes faktisk at være mere voldelige end fædre.
Når mor har det svært
Vi står i Danmark med stor del af befolkningen med psykiske sygdomme. Det kan handle om
bipolare lidelser, PTSD, OCD, personlighedsforstyrrelser, angst og alkohol m.v. Mange af disse
mennesker er ikke fædre, men mødre, hvor børn er opvokset i årtier. Det er ikke kun et
retssikkerhedsmæssigt, men ligeledes social og sundhedsfagligt alvorligt problem.
Kilde: Psykiatrifonden, 2021
4
2
3
4
https://digmin.dk/Media/638073021927035812/Vold%20og%20overgreb%20i%20Danmark%202021.pdf
https://www.boerneraadet.dk/media/x4ajcbn5/brd_boerneindblik_nr7_2016_vold_i_hjemmet.pdf
https://psykiatrifonden.dk/sites/psykiatrifonden.dk/files/media/document/Rapport_Talogfakta_PsykisksygdomDK_30
0621.pdf
Fore i ge Far • Frue jergvej •
Kø e hav Ø •
www.foreningenfar.dk
• vr.
29439001
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0026.png
Kvinderne vil ofte i forbindelse med samlivsophør have behov for hjælp og have en egen
opfattelse af psykisk vold eller som ved visitering på et krisecenter bliver forklaret at de jo nok har
været udsat for psykisk vold. Selvom det ikke er korrekt. Der vil ofte hverken være tale om
politianmeldelser eller hospitalsjournaler som påviser vold. Flere og flere kvinder fortæller om
dette problem og hvordan de er blevet påvirket af et krisecenter eller hvordan krisecentrene
overdriver i de såkaldte krisecentererklæringer, som giver krisecentrene kommunale midler.
Kvinderne opleves ofte at blive støttet af det familieretslige system og krisecentrene, som oplever
et menneske med behov for hjælp. For hvem ønsker ikke at hjælpe disse mennesker. Det gør vi
alle. Der er bare ikke tale om voldsofre.
Der er således bestemt mønstre, som viser at kvinder som har det svært og som kan have psykiske
diagnoser og til tider selv er voldsudøvere, opnår hjælp og særbehandling i det familieretslige
system og hos krisecentre i Danmark til skade for børnenes opvækst, retssikkerheden og
samfundet. Det er meget nemt at snyde det familieretslige system, hvor alle kontrol mekanismer
har svigtet. Krisecentrene har selv udøvende og dømmende magt
til tider lovgivende magt i det
politiske billede i dagens Danmark.
Alvoren er at børnene bliver taberne for børnesagerne behandles ikke korrekt og børn som kan
have behov for begge forældre eller deres far i livet, hvor far er ligeværdig eller bedst forælder,
opnår hverken bopæl, lige eller mest tid hos deres far. Den negative sociale arv går herved igen.
Samtidig med at befolkningen mister respekt for både ligestillingen, retssikkerheden og de rigtige
voldsofre.
Finansloven og medierne
Hvor man aktuelt
igen i år forud for finansloven - har oplevet både DR og TV2 gengive
krisecentrene kampagner og påstande uden et redaktionelt check af sagligheden. Er der aktuelt
sat fokus på problemstillingen i andre medier, hvor KL, Foreningen Far, Advokater og Kvindesagen
udtaler sig om det samfundsmæssige problem.
KL langer ud efter krisecentre: Vi aner ikke, hvad pengene
går til.
Udgifterne til krisecentre for voldsramte kvinder er fordoblet over de seneste fem år, og er med til at presse
kommunekasserne over hele landet. Men krisecentrene fastsætter selv døgntaksten for et ophold og vurderer
selv, hvem der kan indkvarteres, og så sender de en regning. Kommunerne har ingen magt til at kontrollere, hvad
pengene går til. Det vil kommunerne nu have mere medbestemmelse i. Gæster:Nuuradiin Hussein, rådmand for
job og velfærd i Aalborg kommune Janet Samuel, kontorchef for socialområdet i KL og Laura Kirkegaard,
direktør i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK)
Link:
https://24syv.dk/episode/kl-langer-ud-efter-krisecentre-vi-aner-ikke-hvad-pengene-gar-til
Fore i ge Far • Frue jergvej •
Kø e hav Ø •
www.foreningenfar.dk
• vr.
29439001
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0027.png
Nul krav til krisecentre: Uden beviser for vold stopper
samvær med far.
Når en kvinde tjekker ind på et krisecenter med sine børn, fordi hun har været udsat for vold eller trusler
om vold fra børnenes far, bliver samværet med voldsudøveren automatisk stoppet. Det sikrer en ny
bestemmelse i forældreansvarsloven, som møder loven kritik fra flere eksperter. De er bekymrede for
farens retssikkerhed, fordi der ikke er nogen formelle krav til, hvordan man dokumenterer, at der faktisk er
foregået vold. Vært: August Stenbroen Tilrettelægger: Majlinda Urban Kuci Razan El-Nakieb Producer:
Niels Frederik Rickers Redaktør: Mille Ørsted
Link:
https://web.24syv.dk/audio_clips/321588
Advokat: Beskylder du din ekspartner for vold, kan du vinde
dine børn.
Det kan være en fordel at anklage sin eks-partner for vold, hvis man gerne vil vinde retten over sine børn.
Det fortæller en håndfuld advokater til Reporterne.
I denne udgave kan du høre, hvordan der ikke skal mere til end en højspændt konflikt og nogle
beskyldninger for at miste kontakten til sine børn. Medvirkende: Anonym far til to børn Sophie Emilie
Lindenstjerne, familieadvokat ved Milaw Advokater
Link:
https://24syv.dk/episode/advokat-beskylder-du-din-ekspartner-for-vold-kan-du-vinde-dine-born
Vi vil mene at udsendelserne taler for sig selv og der hersker et reelt problem med
ligeværdigheden, retssikkerheden og forebyggelsen, som det er nødvendigt at løse positivt og i
fællesskab med god ansvarlig, etisk og professionel ledelse.
Herunder brugen af standardkrisecentererklæringer, som per automatik udstiller fædre som
voldelige, uden undersøgelse, viden eller check af mors socialhistorik og diagnoser. Hvorved
krisecentrene opnår økonomiske midler.
Anbefalinger
Foreningen Far er positive overfor lovforslaget og vil gerne rose ministeriet for dette, men
anbefaler at der i koordination med specielt socialministeriet sikres en langt bedre og mere
ligeværdig voldsindsats med brug af uafhængige og kvalitetssikrede krisecentre, en speciel enhed
hos politiet samt ligeværdig statslig støtte til mennesker der oplever vold og organisationer der
hjælper dem.
Ved manglende dokumentation og mindre alvorlige voldssager bør der altid være mulighed for
kontaktbevarende og midlertidigt samvær og evt. overvåget samvær ved ophold på krisecentre.
Der bør være krav om at der skal foreligge en bekymringsbeskrivelse eller anmeldelse hos politiet.
Fore i ge Far • Frue jergvej •
Kø e hav Ø •
www.foreningenfar.dk
• vr.
29439001
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0028.png
Beskrivelser som
”voldsra t” og ”voldsudøvere”
bør udgå af standard krisecentererklæringer som
skal betragtes som partsindlæg, da der er tale om ikke undersøgte bekymringer.
Dette vil medvirke til øget fokus på alvoren i beskyldningerne, samt forebyggelse af uberettigede
anklager om vold, som kan skyldes helt andre forhold af både social, økonomisk og kulturel
karakter.
Det anbefales at formuleringer som
” ulig”, ”pote tiel” eller lig e de i dsættes fora
”voldsudøver” i
§ 109, stk. 8, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive § 109, stk. 9.
Hvad angår den rådgivning, der bliver tilbudt manden efter den foreslåede § 109 a, bør der
i ddrages ”alle de forhold, der er releva te for de e kelte a ds uligheder for at ska e sig e
tilværelse ude vold”
hvis opfordringen til at der laves én samlet bestemmelse ikke gennemføres.
Denne formulering gælder bl.a. varetagelse af forældrerolle, mandens sociale netværk m.v. jf. den
foreslåede § 109 a, stk. 8.
Den statslige finansiering
I forhold til lovgivning, støtte og den statslige finansiering skal Foreningen Far sidst, men ikke
mindst, gøre opmærksom på at brugen af krisecentre er kulturelt baseret og en ting man mest
benytter som kvinde, mens mænd ofte benytter Foreningen Far.
Der er her en massiv forskel i den statslige finansiering, som giver kvinderne en helt anden og langt
bedre støtte som voldsofre. Forskelsbehandlingen i den statslige støtte i forhold til
kontaktfladerne har samtidig betydning for opsamlingen af statistik og herved bedre lovgivning og
mere statslige støtte.
Det bør derfor ikke være et krav at støtte til voldsofre foregå på et krisecenter. Dette er muligt ved
at benytte et uafhængigt, tværfagligt og hurtigt arbejdende team hos politiet med adgang til alle
relevante strafferetslige og sociale oplysninger. Der kan kun herved ske en ordentlig støtte og
sagsbehandling med respekt for rigtige voldsofre og effektiv forebyggelse af vold i familielivet.
Slutteligt må der opfordres til at ligeværdige lovgivning bør gælde for resten af Rigsfællesskabet og
på hele det familieretslige område. Det er bedst for børnene, hele familien og samfundet.
Det handler om respekt for mennesker. I Danmark skal alle være lige for loven.
Med venlig hilsen
Foreningen Far
Fore i ge Far • Frue jergvej •
Kø e hav Ø •
www.foreningenfar.dk
• vr.
29439001
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0029.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
[email protected]
MENNESKERET.DK
SAGSNR. 23/02326
8. NOVEMBER 2023
HØRINGSSVAR TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF
LOV OM SOCIAL SERVICE OG FORSKELLIGE ANDRE
LOVE (LIGESTILLING AF KRISECENTERTILBUD TIL
MÆND)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved e-mail af 6. oktober
2023 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Instituttet finder det særdeles positivt, at lovforslaget giver alle
voldsudsatte personer ret til specialiseret krisecenterplads,
psykologhjælp samt psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
Instituttet finder det ligeledes positivt, at lovforslaget er udmøntet
således, at det giver mulighed for, at krisecentrene indrettes på en måde,
hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, herunder fysisk adskillelse
på baggrund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,
kønskarakteristika eller æresrelaterede konflikter.
Med forslaget gives der hjemmel til to nye boformer efter henholdsvis
§§ 109 a og 109 b. Lovforslaget fastsætter således rammerne for
ligestilling af krisecentertilbud. Da der er tale om ny lovgivning, er det
instituttets opfattelse, at der efter en nærmere fastsat periode bør
foretages en evaluering af, hvordan reglerne er blevet udmøntet og
virker i praksis. Dette kan medvirke til at sikre, at de foreslåede nye
regler i servicelovens §§ 109 a og 109 b reelt medfører en ligestilling af
krisecentertilbud.
Instituttet anbefaler på denne baggrund, at:
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet efter en nærmere
fastsat periode foretager en evaluering af servicelovens §§ 109 a
og 109 b.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023–3047.
Med venlig hilsen
Nina Vester-Andersen
FULDMÆGTIG
2/2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0031.png
K1
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København Ø
KL's bemærkninger til lovforslag om udvidelse af §109 med
§109a og 109b
KL har modtaget udkast til lovforslag om oprettelse af krisecentre til mænd
og personer. Ligestillingsministeriet udbeder sig KL's bemærkninger senest
den 8. november 2023.
Grundet den korte tidsfrist har det ikke været muligt at behandle lovforslaget
politisk, hvorfor KL forbeholder sig retten til at eftersende eventuelle be-
mærkninger.
KL forventer, at der kommer en reel DUT forhandling af de økonomiske kon-
sekvenser af lovforslaget. I den forbindelse gør KL opmærksom på de mar-
kante styringsmæssige vanskeligheder, der er på krisecenterområdet, som
er kendetegnet ved et selvmøderprincip, mulighed for anonymitet for borge-
ren og en fri etableringsret for private udbydere til at oprette tilbud samt selv
fastsætte taksten. Set i lyset af den eksplosive udvikling i antal tilbud/plad-
ser, der er sket på kvindekrisecenterområdet, er KL stærkt bekymret for, at
den påtænkte økonomiske ramme ikke vil stemme overens med tilbud og
pladser, der vil blive oprettet. KL finder, at der bør etableres en mulighed for
at styre kapacitet og priser på krisecentertilbud, så der er mulighed for at
sikre, at de afsatte midler passer med de pladser, der oprettes, og de priser,
der opkræves.
KL har både generelle og mere konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Generelle bemærkninger til lovforslaget:
KL er tilfreds med, at der sker en præcisering af målgruppen, og at begrebet
"tilsvarende krise" udgår af lovgivningen, idet en social begivenhed som
skilsmisse ofte har været benyttet som optagelsesgrundlag.
KL tager i sine bemærkninger udgangspunkt i formålet med et krisecenter-
ophold — "at der kan etableres en selvstændig tilværelse uden vold i egen
bolig". Dette må forudsætte, at der har været et samliv i en fælles bolig.
Af SDU Rapporten "Vold og overgreb i DK 2021" fremgår det, at største de-
len af volden bliver begået af andre end nuværende partner. Det er KL's op-
fattelse, at når det ikke er en samboende partner i en fælles bolig, der begår
volden, er dette ikke tilstrækkelig grundlag for at søge ophold på et krisecen-
ter.
Dato: 31. oktober 2023
Sags ID: SAG-2014-07005
Dok. ID: 3384615
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0032.png
KL
Dato: 31. oktober 2023
Vold, der er begået af andre end en samboende partner, må således anses
for at være en politiopgave, og det er politiet, der har værktøjerne til at
stoppe volden.
Helt generelt kan der være behov en forstærket politimæssig indsats. Det
bestyrkes af forskellige undersøgelser, som viser at mere end 30 % af kvin-
der, som har haft et krisecenter ophold forsat udsættes for vold efter endt
ophold og efter at kommunen har tilvejebragt en ny bolig. Der er således
ikke tilstrækkeligt kun at flytte kvinden til en ny bolig. Politiet træder først ind i
sagen, når der foreligger en anmeldelse. Der bør derfor også overvejes om
ikke et krisecenterophold som udgangspunkt skal følges af en politianmel-
delse af voldsudøveren med henblik på en politikontakt til udøveren, som af
den vej fx kan dømmes til deltagelse i et behandlingsforløb.
Lovforslaget ligestiller mænd og kvinder, der har behov for et krisecentertil-
bud såfremt de er ramt af partnervold. Indholdet i §109a og §109b er reelt en
"søg og erstat", hvor "kvinder" skiftes ud med hhv. "mænd" og "personer".
Det er en mulig faglig men i hvert fald styringsmæssig udfordring, at der op-
rettes tilbud til målgruppen "personer" til trods for, at der er meget lidt viden
om målgruppen i forhold til antal, hvor mange der er i et parforhold, og hvor
ofte de rammes af partnervold, og om de har børn.
Konkrete bemærkninger til lovforslaget:
§2 stk. 2 — KL er af den opfattelse, at det bør fremgå af loven, at hjælpen i
form af støtte, omsorg og rådgivning kan ydes ambulant. Erfaringer fra kvin-
dekrisecenterområdet viser, at det kun er få kvinder, hvis sikkerhedssituation
kræver en beskyttelse i form af et døgntilbud. Det skal derfor også være mu-
ligt for kommunen at tilbyde en midlertidig alternativ bolig i kombination med
et ambulant behandlingstilbud.
§109a stk.2 — Det skal præciseres i paragraffen, at en skilsmisse ikke er et
gyldigt optagelsesgrundlag.
§109a stk.8: Det bør overvejes om indholdet i hjælpen bør defineres mere
målgruppespecifikt.
§109b. Der er behov for en præcisering af målgruppen "person" og i forlæn-
gelse heraf overvejes om indholdet i hjælpen bør defineres mere målgruppe-
specifikt.
Sags ID: SAG-2014-07005
Dok. ID: 3384615
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
t ,t.A
Janet Samuel
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0033.png
Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Høringssvar til lov om ændring af lov om social ser-
vice og forskellige andre love (Ligestilling af krise-
centertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023
sendt et lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud i høring. Lov-
forslaget følger op på dele af regeringens handlingsplan mod partner-
vold og partnerdrab fra sommeren 2023.
Københavns Kommune er overordnet meget positive overfor det frem-
sendte lovforslag, herunder hensigten om at ligestille køn i forhold til
adgangen til krisecenterhjælp, samt tilpasningen af målgruppen for kri-
secentre til personer, der har oplevet vold i nære relationer.
Nedenfor følger Københavns Kommunes konkrete bemærkninger til
lovforslaget.
Udvidelse af målgruppen til krisecentre med §§ 109a og b
Københavns Kommune ser meget positivt på muligheden for at tilpasse
de konkrete krisecentre til diverse grupper, herunder også muligheden
for etablering af tilbud til både kvinder og mænd, jf. § 109 b. På f.eks.
Egmontgården har Københavns Kommune gode erfaringer med at
drive § 109 og § 110 tilbud under samme tag. Københavns Kommune vil
i den forbindelse spørge, hvorfor ministeriet ikke har valgt at ændre §
9 til at omfatte ”personer”, og dermed rumme alle under samme pa-
ragraf?
Kommunen ser umiddelbart ikke en klar grund til at bestemmelsen er
kønsopdelt, idet opdeling også ville kunne ske som en del af målgrup-
pebeskrivelse og godkendelse ved Socialtilsynet. Derimod kan den
stringente kønsopdeling, der i forslaget lægges op til, risikere at med-
føre uudnyttede pladser, der kunne have rummet personer, der havde
behov for ophold på krisecenter.
Derudover bemærker kommunen, at det i forslaget ikke beskrives kon-
kret, hvordan tilbudsleder efter loven skal definere køn. Der henvises
bl.a. på side 46 til, at personer, der ikke identificerer sig som deres juri-
diske køn, kan få ophold efter § 109 b.
Det fremgår dog ikke tydeligt om dette betyder, at målgruppen på hhv.
§ 109 og § 109 a er defineret efter juridiske køn, hvorfor en transkvinde
kun kan få ophold på § 109 (og § 109 b), og en transmand kun kan få op-
hold på § 109 a (og § 109 b).
Ministeriet kunne med fordel tydeliggøre, om denne vurdering udeluk-
kende går på CPR-nummer, eller om der kan/skal laves en individuel
vurdering af tilbudsleder.
Kapacitetsstyring og økonomi
Københavns Kommune bemærker, at udvidelsen af § 109-bestemmel-
sen til også at gælde mænd og andre personer kan øge kommunernes
styringsudfordringer på området. Ifølge Landsorganisationen af Kvin-
dekrisecentre er antallet af nye krisecentre fordoblet alene siden 2017,
hvoraf størstedelen er private kommercielle aktører. Københavns Kom-
mune har ikke mulighed for at styre hverken kvaliteten eller prissætnin-
gen på tilbuddene. En udvidelse af målgruppen risikerer derfor at øge
2. november 2023
Socialpolitik og Udvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
EAN-nummer
5798009683052
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
Socialpolitik og Udvikling
2/3
kommunens udgifter til krisecenterområdet yderligere, og det er på et
område, hvor udgifterne i forvejen har været stigende.
Københavns Kommune bemærker, at det ikke inden for tidsrammen har
været muligt at foretage færdige estimater af merudgifterne ved det fo-
reslåede lovforslag. Ud fra kommunens indledende beregninger fore-
kommer det dog, at ministeriets vurdering af lovforslagets økonomiske
konsekvenser er meget lavt sat, og synes at indikere, at ministeriet for-
venter en meget lille anvendelse af de nye målgruppemuligheder i lov-
givningen, hvilket kommunen tvivler på.
Derudover bemærkes det, at ministeriet med fordel kunne tydeliggøre i
lovmaterialet, hvad kommunernes forsyningsforpligtelse efter § 109b
forventes at være.
Efter den foreslået § 109 b skal kommunen stille krisecentertilbud til-
gængelige for ”personer”. Bl.a. på både side 6 og 6
fremgår det, at
”Krisecentrene
vil kunne indrettes på en måde, hvor der tages hensyn
til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden for fysisk
adskillelse på baggrund af eksempelvis køn, seksuel orientering, køns-
identitet, æresrelaterede konflikter, misbrugsproblemer eller psykiske
udfordringer”.
Københavns Kommune tilstræber selvsagt, at kommunens krisecenter-
tilbud tilrettelægges således, at der tages hensyn til de voldsudsatte,
der har behov for kønsadskillelse. Ud fra ovenstående er det dog kom-
munens opfattelse, at kommunen ikke er forpligtet til at kunne rumme
alle former for specifikke behov for fysisk opdeling. En sådan forplig-
telse vil potentielt kunne stille store ressourcemæssige krav til kommu-
nens etablering og indretning af tilbud efter den foreslåede lovgivning.
Anonymitet og betalingsansvar
Københavns Kommune oplever i dag med den eksisterende lovgivning
på krisecenterområdet eksempler på udfordringer i tilknytning til bor-
gernes mulighed for anonymitet ved indskrivning, som det ikke lader til
at det nye lovforslag ændrer på.
Det fremgår fx af side 40 i lovforslaget, at botilbudsleder blot skal lægge
borgers oplysninger om handlekommune til grund for optagelse på bo-
formen. Københavns Kommune bemærker, at det på denne baggrund
fremstår som om, at kommunerne mere eller mindre er frataget deres
mulighed for at anfægte oplysningerne fra borgeren, herunder også
muligheden for at føre en eventuel mellemkommunal sag.
Det ville være en hjælp for kommunerne, hvis ministeriet i forbindelse
med det nye lovforslag præciserede, hvad tilbudsleder skal gøre, hvis
en borger ved anonym indskrivning ikke ønsker at oplyse kommunetil-
hørsforhold? Vil det fx være muligt at afvise en borger på det grundlag,
og hvis ikke, hvilken kommune vil i så fald skulle betale regningen for
opholdet?
Kommunen har også eksempler på, at det kan være besværligt at op-
kræve egenbetaling for borgere, der opholder sig på krisecenter ano-
nymt. Københavns Kommune bemærker, at lovteksten i den forbindelse
fortsat ikke tager klar stilling til, hvordan egenbetaling i disse tilfælde
bliver opkrævet på korrekt vis.
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
Socialpolitik og Udvikling
3/3
Muligheden for fravær/ferie efter § 109
Borgere, der opholder sig på krisecenter i længere tid, kan have ønske
om at holde ferie eller på anden vis have fravær fra krisecenteret i en
stund. Københavns Kommune efterlyser i den kontekst en præcisering i
det fremsendte materiale af, om borgere må tage ophold i udlandet og
stadig beholde sin plads på et § 109-tilbud.
Hvis ministeriet mener, at dette er tilfældet, efterlyser Københavns
Kommune, at det tydeliggøres, hvor mange dage man må være væk, og
hvorvidt vurderingskompetencen ligger hos myndighedsområdet eller
ved botilbuddet.
I den forbindelse vil det også være relevant at klarlægge, om det er mu-
ligt at reducere taksten i den tid, borgeren er på ferie i udlandet, da bor-
ger ikke opholder sig på tilbuddet i den periode. Det bemærkes, at det
samme spørgsmål i øvrigt gør sig gældende for ophold på § 110-tilbud.
Samtykke til psykologbehandling for børn
Servicelovens § 109, stk. 8 indeholder en forpligtelse for kommunalbe-
styrelsen til at tilbyde psykologbehandling til børn, som ledsager mode-
ren under dennes ophold på kvindekrisecenter.
Københavns Kommune bakker op om forslaget om, at der ved fælles
forældremyndighed over barnet fremadrettet kun vil være behov for
samtykke til psykologbehandling fra den medfølgende forældre.
Øvrige bemærkninger
Københavns Kommune bemærker, at omlægningen af hjemløseområ-
det ikke er nævnt noget sted i det fremsendte materiale, på trods af, at
der i forvejen er tilfælde, hvor der er overlap mellem målgruppen for §§
109 og 110-tilbud. Det fremgår ikke klart af ministeriets overvejelser,
hvorvidt der er tænkt over samspillet mellem indeværende forslag, og
de initiativer og indsatser, der er sat i gang som følge af lov om omlæg-
ning af indsatsen mod hjemløshed, som trådte i kraft i år.
I Ekspertudvalget på Socialområdets nye rapport fra maj 2023 om an-
befalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialom-
rådet nævnes det, at der i forlængelse af omlægningen af hjemløseind-
satsen er igangsat en kapacitetsanalyse, som skal komme med anbefa-
linger til fremtidig kapacitetsstyring af herbergsområdet. I rapporten
nævnes det, at anbefalingerne om fremtidige styringsgreb skal drøftes
politisk, men at det ikke gælder for krisecenterområdet. Ekspertudvalget
anbefaler dog, at der skeles til nye løsninger på hjemløseområdet som
inspiration til forslag til nye tiltag på krisecenterområdet i forhold til ka-
pacitetsstyring. Konkret foreslås det bl.a., at der indføres et takstloft på
områder med selvmøderprincip, hvilket bl.a. gælder for krisecentre. Kø-
benhavns Kommune vil opfordre til, at ministeriet tager disse anbefalin-
ger i betragtning i det videre arbejde.
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0036.png
Høringssvar: Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Lev Uden Vold takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslaget om ændring
af serviceloven med henblik på ligestilling af krisecentertilbud til mænd.
Det er glædeligt, at voldsudsatte mænd får lige ret til at tage ophold på et krisecenter, hvis de har været
udsat for vold i nære relationer. Der skal fra Lev Uden Vold samtidig lyde en ros for, at der med
lovudkastet sikres en ligestilling af rettighederne til voldsudsatte mænd, uden det er på bekostning af
indsatsen til voldsudsatte kvinder.
Regeringen fortjener også ros for, at den viden, der findes om voldsudsatte mænd, og de særlige
forhold, der gør sig gældende, også har dannet grundlag for udfærdigelsen af lovudkastet. Lev Uden
Volds undersøgelse af voldsudsathed blandt mænd på herberger og mandekrisecentre fra april 2022
fandt bl.a. at der kan være beskyttelsesbehov for mænd, der udsættes for vold i nære relationer.
Udkastet til lovforslaget skal roses for at anerkende, at mænd også kan befinde sig i en udsat position
med beskyttelsesbehov på et midlertidigt botilbud efter at have været udsat for f.eks. grove fysiske
voldshandlinger, trusler på livet eller vold gennem tredjepart. Det er positivt, at vold gennem tredjepart
her sidestilles med anden vold i nære relationer.
Positivt med en klarere formålsbestemmelse
Lev Uden Vold kan med tilfredshed konstatere, at der med udkastet til lovforslag lægges op til en
tydeligere formålsbestemmelse i servicelovens § 109. At vold i nære relationer eksplicit skrives ind i
lovgivning vil tydeliggøre målgruppen for krisecentre, og at et krisecenterophold skal bidrage til at bryde
med volden og bidrage til en tilværelse uden vold i egen bolig. Det vil gøre det mere klart, hvilken
indsats man som voldsudsat borger kan forvente at modtage ifm. et ophold på et krisecenter uanset om
man er kvinde, mand eller nonbinær. Vi er derfor også meget positive overfor, at § 109b har et bredere
udgangspunkt og tilgodeser voldsudsatte med en anden kønsidentitet eller seksuel orientering end den
nuværende bestemmelse i serviceloven.
Vi er i Lev Uden Vold optagede af, hvordan det enkelte voldsudsatte menneske kan få et endnu bedre
afsæt for et liv uden vold med egen bolig, økonomisk uafhængighed og uden at falde tilbage i volden.
Vi oplever desværre på Lev Uden Volds juridiske rådgivning, at den koordinerende indsats i nogle
kommuner halter. Det udfordrer retssikkerheden for voldsudsatte borgere, da det bliver tilfældigt,
hvilken hjælp der tilbydes alt efter, hvilken kommune den voldsudsatte bor i. Den utilstrækkelige
koordinerende indsats, og det i en række kommuner manglende efterværn, kan desuden medvirke til, at
voldsudsatte falder tilbage i volden efter et krisecenterophold. Vi håber, at den reviderede
formålsbestemmelse vil bidrage til et tættere samarbejde mellem krisecentrene og kommunens
koordinerende indsats ift. bolig, økonomi osv. under og efter krisecenteropholdet.
Behov for mere støtte til børn, der har boet på krisecenter med en forælder
Udkastet til lovforslaget vil gøre det muligt for børn at modtage psykologbehandling alene med
samtykke fra den ene forælder. Det bakker Lev Uden Vold op om. Vi gør dog opmærksom på
vigtigheden af, at børn der er udsat for vold i nære relationer, uanset om de ledsager en forælder på
krisecenter eller ej, skal modtage psykologbehandling med høj voldsfaglighed. Det afgørende er
uanset om behandlingen udføres af en autoriseret psykolog, eller hvorvidt det finder sted i offentlig-,
privat- eller civilsamfundsregi
at de fornødne faglige kompetencer, den fornødne uddannelse og
indsigt til at kunne varetage behandlingen er til stede (jf. Barnets Lov § 41 stk. 2).
Der bør dog samtidig rejses opmærksomhed på, at det kan have konsekvenser for det enkelte barn, og
udfordre barnets loyalitet overfor den anden forælder, hvis kun den ene forælder giver samtykke til
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0037.png
psykologbehandlingen, og den anden ikke gør. Det er afgørende, at det er barnet selv, der kan beslutte,
om det ønsker psykologhjælp. Men loven skal også anerkende, at det valg kan være vanskeligt og
dilemmafyldt for barnet. Der kan her være behov for ekstra støtte til barnet. Vi gør samtidig
opmærksom på en mindre teknikalitet, da ret til psykologbehandling uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaverne, formentlig forudsætter en ændring af sundhedslovens § 15,
vedrørende patientens informerede samtykke, hvis denne ret skal tillægges børn under 15 år.
Vi vil desuden gøre opmærksom på, at behovet for at støtte børn, der har boet på krisecenter, rækker
videre end psykologhjælp. Kvindekrisecentrene har erfaring med at støtte børnene, når de opholder sig
på et krisecenter med deres mor. Denne hjælp er vigtig og må ikke stå alene. Vi foreslår derfor, at
”eventuelt ledsagende børn”
fremgår to gange i formålsbestemmelsen, så det tydeliggøres, at
beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte
som både forælder og eventuelt ledsagende børn, bør have krav på.
Vi foreslår konkret, at bestemmelsen formuleres således:
”Beskyttelse,
støtte, omsorg og rådgivning under
opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden/manden/personen
og eventuelt ledsagende børn
har behov for og ret til efter denne lov.”
Alternativt kan det beskrives i en selvstændig bestemmelse, hvad
barnet har ret til af beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under og efter ophold på krisecenter med
en forælder.
Lev Uden Volds bemærkninger ift. implementering af § 109, § 109a og §109b
Ifølge udkastet til lovforslaget skal de nye regler træde i kraft pr. 1. juli 2024. Denne ikrafttrædelsesdato
har en naturlig sammenhæng med den forlængelse af Lev Uden Volds psykologordning, der er blevet
prioriteret i SSA-aftale, hvor tilbuddet om psykologhjælp til mænd og ledsagende børn nu er forlænget
frem til og med 1. halvår 2024.
Vi kan være bekymrede for, at det med en forventet fremsættelse af lovforslaget til februar 2024 kan
blive en udfordring for Socialtilsynet og de nye tilbud at etablere sig inden lovens ikrafttræden. I det
tilfælde gør vi opmærksom på, at der kan blive behov for at forlænge forsøgsordningen yderligere.
Lev Uden Vold vil derudover pege på, at vi varetager en vigtig opgave for staten med at holde Den
Nationale Pladsoversigt over ledige krisecenterpladser ajour. Med en revideret § 109, en ny § 109a og §
109b i serviceloven, der udvider målgruppen for krisecentre til mænd og personer (og eventuelt
medfølgende børn), er der behov for at tilpasse IT-systemet så det afspejler ændringer i §109. F.eks. kan
det nuværende system ikke vise ledige krisecenterpladser til børn ifølge med en forælder,
pladsoversigten rummer ikke krisecenterpladser til nonbinære personer og sikkerhedsforholdene på det
enkelte krisecenter vises heller ikke.
Lev Uden Vold peger derfor på, at en del af midlerne til at implementere den nye lovgivning også bør
anvendes til et markant løft af IT-understøttelsen af Den Nationale Pladsoversigt. Lev Uden Vold står
til rådighed for videre dialog om, indenfor hvilken økonomisk ramme denne opdatering kan
gennemføres.
Med venlig hilsen
Elsebeth Kirk Muff
Direktør, Lev Uden Vold
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0038.png
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
Vedrørende jeres sagsnr. 2023 – 3047
Høringssvar fra LOKK (Landsorganisationen af kvindekrisecentre) til
forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige
andre love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023 sendt udkast til lov om
ændring af social service og forskellige andre love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd) i
høring.
LOKK takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag med høringsfrist den 8.
november 2023.
LOKK er overordnet set positiv overfor udvidelsen med §§ 109a og 109b og for lovforslaget
som helhed. Vi noterer os også med glæde, at flere af vores tidligere inputs til arbejdet med
ligestilling i servicelovens §109 er taget med i lovforslaget.
Vi ønsker at fremhæve som særligt positivt, at:
Alle voldsudsatte personer uanset køn får ret til voldsfaglig støtte og rådgivning på et
krisecenter.
Målgruppen præciseres i stk. 1
Formålet med krisecenterophold beskrives i stk. 2
Børn, der oplever fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan få psykologhjælp med
samtykke fra blot en forældremyndighedsindehaver.
Krisecenterledernes ret til optage/visitere står uforandret.
Resumé af LOKKs bemærkninger:
LOKK's høringssvar til det foreslåede lovforslag om ændringer i Lov om Social Service § 109
fremhæver vigtigheden af en præcisering af krisecentrenes indsats, beskyttelse af børns
rettigheder, samt en præcisering af begrebet voldsfaglighed i lovgivningen. Der opfordres
ligeledes til at tydeliggøre retningslinjerne for finansiering og etablering af tilbud jf. §§ 109a
og 109b. LOKK opfordrer endvidere til, at man sikrer vidensgrundlaget for de nye krisecentres
praksis, for således at kunne garantere en grundig visitation og høj faglighed på kommende
krisecentre.
LOKK's bidrag søger at styrke og forbedre de foreslåede ændringer med henblik på at skabe
et mere robust system til beskyttelse af voldsudsatte og deres børn.
af
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0039.png
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
LOKKs bemærkninger:
1. Nødvendigt med præcisering af krisecentrets kerneydelse
LOKK er enig i, at endemålet med krisecentrets indsatser skal være at ’bidrage til, at
kvinden/manden/personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig
tilværelse uden vold i egen bolig’.
Vi bakker op om ministeriets ønske om at præcisere krisecenterindsatsen i forhold til de
øvrige indsatser i serviceloven. En sådan præcisering kan styrke grundlaget for et konstruktivt
samarbejde mellem kommunen og krisecentret med fokus på voldsudsattes behov.
Det er dog vores vurdering, at den ønskede præcisering
ikke
opnås i udkastet. Usikkerheden
knytter sig til 2. sætning i formålsbestemmelsen (stk. 2)
”Beskyttelse, støtte, omsorg og
rådgivning under ophold må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden har behov for
og ret til efter denne lov”.
Denne præcisering af, hvad indsatsen
ikke må være
rummer for stor
usikkerhed og har ganske vide fortolkningsmuligheder. Formuleringen vil forventeligt blive
fortolket forskelligt fra kommune til kommune, hvilket kan udfordre muligheden for at sikre en
ensartet faglig standard uanset, hvor man kommer på krisecenter.
LOKK vil derfor opfordre til, at der i de specielle bemærkninger (f.eks. på side 31 og
tilsvarende for §§ 109a-b) indføres
en positiv og ikke udtømmende liste
over, hvad der i
hvert fald kan og/eller skal indgå i krisecentrets indsats.
En sådan positivliste, som beskriver krisecentrenes
kerneydelser,
vil skabe klarhed og
grundlag for forventningsafstemning for både kommune og krisecenter samt bidrage til en
mere ensartet krisecenterpraksis. Endvidere kan det bidrage til en afklaring af, hvilke øvrige
tilbud efter serviceloven en borger indskrevet på § 109 tilbud, kan have behov for, som ikke er
en del af krisecenterindsatsen.
af
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0040.png
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
LOKKs forslag til en beskrivelse af krisecentrenes kerneydelse:
Fra forskning er det velkendt at, voldens konsekvenser kan trække tråde i alle aspekter af
den udsattes liv. Vi anbefaler derfor, at det i forarbejderne fremhæves, at den voldsfaglige
indsats
skal være en helhedsorienteret indsats,
der bl.a. omfatter:
o
Sikkerhedsforanstaltninger
og løbende sikkerhedsvurdering (design, adfærd,
procedurer, digitalt), tilpasset målgruppe for krisecentret.
Voldsfaglig indsats
med fokus på en afdækning af den voldsudsattes samlede
situation, som adresserer individuelle behov og udfordringer, samt vejleder om
rettigheder og muligheder fx i forhold til familieret- og strafferetlige sager.
Psykosociale rådgivningsforløb
med fokus på bearbejdning af voldens
konsekvenser. Den psykosociale indsats understøtter også identitetsopbygning
med fokus på at etablere et stabilt fundament for et trygt og frit liv uden vold.
Den helhedsorienterede tilgang omfatter herudover psykologhjælpen, jf. stk. 9
og 10 i §§ 109-109b.
Børnefaglig indsats
med fokus på rettigheder, fremme af trivsel samt
bearbejdning af volden, herunder støtte til barnet i forbindelse med fx
skolegang, familieretlige, strafferetlige og andre spørgsmål relateret til barnets
muligheder for at leve et trygt og frit børneliv.
Voldsfagligt efterværn
i forbindelse med og i perioden efter udskrivning fra
krisecenter. Dette indebærer ofte udarbejdelse af en ny sikkerhedsvurdering og
psykosocial støtte til den voldsudsatte, relateret til voldens konsekvenser, fx
isolation, dårlig økonomi eller psykisk og fysisk mistrivsel. Desuden skal
voldsfagligt efterværn sikre, at den voldsudsatte kvinde fortsat er velinformeret
om sine rettigheder og kan udøve dem i forbindelse fx med møder i
Familieretshuset, retten eller kommunen. Det voldsfaglige efterværn omfatter
også støtte i samarbejdet med den koordinerende rådgiver jf. stk. 7, herunder
hjælp til deltagelse i møder, udarbejdelse af dokumenter mv. i det omfang
kvinden måtte have behov herfor.
o
o
o
o
En beskrivelse af krisecentrenes kerneydelser vil, udover at skabe klarhed over
arbejdsfordelingen mellem krisecenter og kommune, også kunne danne grundlag for
Socialtilsynets tilsyn. Socialtilsynets løbende tilsyn har i dag ikke fokus på kvaliteten af
krisecentrenes voldsfaglige indsats. En præcisering af kerneydelserne på krisecentre vil både
skabe et bedre fundament for krisecentrenes interne kvalitetsarbejde og for tilsynet med
krisecentrenes voldsfaglige indsats og specialisering. Endvidere vil Socialtilsynet kunne
inddrage en beskrivelse af kerneydelser i deres godkendelser af budgetter, ved
takstfastsættelse og under deres skærpede økonomiske tilsyn med krisecentrene.
Det aktuelle fokus på de stigende udgifter i sektoren og KLs ønske om at indføre takstlofter
understreger vigtigheden af en fælles forståelse af krisecentrenes kerneydelse.
af
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0041.png
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
2. Koordinerende rådgivning
På nuværende tidspunkt eksisterer der en markant forskel i tilgangen til og omfanget af den
koordinerende rådgivning.
Nogle kommuner lever ikke op til den beskrivelse og standard, der er fastlagt i den
nuværende lovgivning jf. SEL § 109 stk. 7. Dette har potentielt store konsekvenser for de
voldsudsatte voksne og børn, der søger hjælp på krisecentre. Denne mangel på klarhed og
ensartethed er problematisk og bør adresseres i den reviderede lovgivning. Mange
kvindekrisecentre føler sig i dag nødsaget til at udfylde hullerne i den koordinerende
rådgivers arbejde, ofte uden rimelig kompensation, for at sikre en ordentlig voldsfaglig
indsats.
En anerkendelse af voldsfagligt efterværn, som en del af krisecentrenes kerneydelse (som
foreslået ovenfor), vil styrke krisecentrenes mulighed for at skabe et godt samarbejde med
den koordinerende rådgiver og en god overgang til et liv uden vold, men skal ikke omfatte de
opgaver, som kommunen er forpligtet til at varetage. Med tilføjelsen af voldsfagligt efterværn
som en del af kerneydelsen og takstgrundlaget for krisecentrene vil den efterforsorgsindsats,
som voldsudsatte mænd under §110 i dag modtager på mandecentrene kunne fortsættes under
§109.
3. Afgørelse om optagelse og udskrivning på krisecenter
LOKK har med glæde bemærket, at krisecenterledernes kompetence til at optage/visitere står
uændret, hvilket sikrer at voldsudsatte fortsat kan få beskyttelse, modtage voldsfaglig støtte og
rådgivning, når som helst behovet opstår. Vi er på vores medlemmers vegne glade for den
fortsatte tillid til krisecentrenes voldsfaglige vidensgrundlag og kompetence.
For at kunne varetage optagelse/visitations- og udskrivningsretten, er det afgørende at have
voldsfaglige kompetencer. Her gælder det, at man både har viden om voldens dynamikker og
konsekvenser, men i høj grad også har en grundig viden om og faglig forståelse af
beskyttelsesbegrebet.
Kvinder bliver visiteret til et krisecenterophold, hvis:
1. Den voldsudsatte kvinde har et akut behov for fysisk beskyttelse
2. Den voldsudsatte kvinde er nedbrudt af volden og har behov for psykisk beskyttelse
3. Den voldsudsatte kvinde har behov for støtte til at kende og udøve sine rettigheder i
relation til voldsudsættelsen (fx i forbindelse med opholdsgrundlag)
Kvinder, som kommer på krisecenter, har gennemsnitligt levet i vold i 5-10 år. Derfor er det en
omfattende, og nogle gange en længerevarende indsats som skal til for, at kvinderne kan
arbejde hen imod “en tilværelse uden vold i egen bolig”. Dette i kraft af, at behovet for
beskyttelse og rådgivning løbende ændrer sig i takt med udviklingen i kvindens sag, eks. ved
politianmeldelser, sager i Familieretshuset o. lign.
I lyset af flere formuleringer i bemærkningerne til lovforslaget er LOKK bekymret for, om
krisecentrene også fremadrettet bibeholder retten til at vurdere udskrivningsparatheden.
af
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0042.png
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
Af bemærkninger fremgår det under punkt 2.3, at “personen har et behov for et akut botilbud”
samt at formålet med opholdet efter § 109 er ”selvstændig tilværelse i egen bolig”. Disse
bemærkninger kan læses som et ønske om at forkorte krisecenterophold i stil med Housing
First-tilgangen.
Her er det igen vigtigt for os at understrege, at et krisecenterophold først og fremmest er en
højt specialiseret voldsfaglig indsats, hvor voldsfaglig rådgivning og beskyttelse er
hovedelementer i indsatsen. Selve botilbudsdelen på krisecentre er nødvendig af andre
årsager end at afhjælpe hjemløshed som på § 110.
Kvindekrisecentrene arbejder løbende med
revisitation
under ophold på krisecenter, som en
aktiv del af den voldsfaglige praksis. Indsatsen med at vurdere om kvinden er i målgruppe for
§ 109 stopper ikke ved visitationen, men udvikler sig i takt med opholdet og kvindens behov
for støtte og rådgivning samt med den aktuelle sikkerhedssituation.
Derfor opfordrer LOKK til, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres og
tydeliggøres, at udskrivning fra krisecenter skal ske på baggrund af en
voldsfaglig
vurdering.
Det er afgørende, at revisitation foretages af krisecenterpersonale, som sikrer at
ophold på krisecenter fortsat er på baggrund af vold og behovet for beskyttelse.
4. Voldsfaglighed
Det er afgørende for at bryde med volden, at den samlede krisecenterindsats er funderet på
voldsfaglighed.
Voldsfaglighed omfatter den viden, erfaring og forståelse, som fagligt personale opnår
gennem deres arbejde med kvinder og børn, der har været udsat for vold. Voldsfaglighed er
grundlaget for krisecentrenes evne til at foretage vurderinger af sikkerhed og beskyttelse -
samt at forstå voldens konsekvenser, og derved kunne tilbyde den relevante støtte og
rådgivning. En voldsfaglig tilgang baserer sig på en forståelse af de fysiske og psykiske
konsekvenser af vold samt de sociale og økonomiske udfordringer, som den voldsudsatte står
over for.
For at sikre et højt voldsfagligt niveau på nye og eksisterende krisecentre, og for at kvalificere
krisecentrenes visitation og revisitation af målgruppen, opfordrer LOKK til at ‘voldsfaglighed’
præciseres i forbindelse med lovgivningen, så det bliver klart for alle interessenter, hvad der
menes med voldsfaglighed og hvilke forpligtelser, der er forbundet hermed.
5. Fortsat manglende fokus på børns beskyttelse og rettigheder på krisecenter
LOKK bifalder, at forslaget tydeligt skriver, at børn udsat for vold får ret til psykologhjælp med
kun én forælders samtykke. Dog bemærkes det, at forslaget fortsat omtaler børn som
ledsagere fremfor som selvstændige rettighedshavere, der har været udsat for vold. Det er
problematisk, at børn med forslaget fortsat blot ses som ledsagende til forælderen. Den vold
børn udsættes for – direkte eller indirekte – er dybt skadelig og kræver en voldsfaglig indsats
fra specialuddannet personale.
Indsatserne til børn skal bero på en stærk børne- og voldsfaglighed, der bidrager til, at børn
får hjælp, støtte og rådgivning til at bearbejde voldens konsekvenser, så de kan leve et liv fri
fra vold – nu og resten af livet. Den forebyggende indsats for børn må og skal defineres
af
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0043.png
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
tydeligt i forslaget for at forebygge generationsvold og sikre børns ret til at leve et liv uden
vold.
Udover den voldsfaglige indsats skal børn på krisecenters ret til skolegang, lægehjælp, og
muligheder for at komme i daginstitution, og leve et almindelige børneliv også sikres, og
således være en del af den samlede indsats til børn på krisecenter.
LOKK opfordrer til, at ‘indsatser til børn’ på krisecentre anerkendes som en del af
kerneydelsen, og at der i Socialtilsynets tilsyn indgår en evaluering af krisecentrenes
‘indsatser til børn’. Det er essentielt at fremhæve, at de børnefaglige indsatser på
krisecentrene er specialiserede og fokuserede på at håndtere de konsekvenser, som børnene
oplever på grund af volden.
I bemærkningerne til lovforslaget savnes også en understregning af børns ret til beskyttelse
fra voldsudøver i forbindelse med samvær under og efter ophold på krisecenter.
Ved etablering af krisecentre for voldsudsatte mænd bør der endvidere sikres en faglig stærk
visitation, så voldsudøvere ikke uretmæssigt tager ophold på et krisecenter med sit barn/sine
børn før den voldsudsatte part, og derved bruger barnet/børnene som en brik i en fortsat
voldsudøvelse.
Disse bekymringer understreger vigtigheden af at beskrive og definere børnenes
selvstændige rettigheder og det voldsfaglige element i børneindsatsen i lovgivningen og i
sikringen af en solid tilsynsmekanisme.
6. Finansieringsgrundlag og etableringsret
Finansieringsmodellen af §§ 109a og 109b fremstår uklar. Dette rejser en række spørgsmål om
bæredygtigheden af den nuværende finansieringsstruktur, især i lyset af KLs aftale med
regeringen om at indføre takstlofter. Mens bemærkningerne til lovforslaget hævder, at
udvidelsen af målgruppen ikke vil påvirke finansieringen af kvindekrisecentre, er det vigtigt
at påpege, hvordan takstlofter og andre politiske beslutninger potentielt kan påvirke
finansieringen af kvindekrisecentre og dermed forringe kvaliteten af det arbejde, som udføres
på kvindekrisecentrene i Danmark. Det er derfor nødvendigt at afklare, hvordan finansiering
fremadrettet sikres, så kvindekrisecentrene ikke oplever en forringelse af deres rammer og
den voldsfaglige indsats.
LOKK er endvidere af den holdning, at etableringsretten for tilbud efter §§ 109a og 109b bør
bero på voldsfaglighed og en analyse af behovet for pladser både geografisk og i relation til
antal pladser. Der bør således fastlægges en række centrale kriterier for etableringen af tilbud
under § 109.
Med venlig hilsen
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør
af
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0044.png
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0045.png
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0046.png
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
Sendt pr. mail til [email protected]
8. november 2023
Vedr. Høring over lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud til mænd
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til lovforslag om ligestilling af
krisecentertilbud til mænd af 6. oktober 2023.
Generelt er det et rigtig godt og længe ventet lovforslag, som Mandecentret kan bakke op om.
Vi skal herved særligt fremhæve, at udkastet vil sikre, at
alle voldsudsatte personer, uanset køn, får ret til samme kvalificerede hjælp på et
krisecenter.
opdelingen i 3 næsten enslydende bestemmelser er velegnet til at sikre, at den konkrete
målgruppes særlige behov afdækkes og understøttes af underliggende lovgivning,
vejledninger og myndighedspraksis (dette bør dog
præciseres i forslaget,
se nedenfor).
børn, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan få psykologhjælp med
samtykke fra (kun) den ene forældremyndighedsindehaver.
Mandecentrets bemærkninger er opdelt i henholdsvis
Mandecentrets væsentligste indholdsmæssige bemærkninger (1.1 til 1.4)
Mandecentrets væsentlige bemærkninger i forhold til implementering, godkendelse mv.
(2.1 til 2.2)
Mandecentrets væsentligste indholdsmæssige bemærkninger
1.
1.1
Præcisere formålet med opdeling i 3 bestemmelse
bl.a. forskel i beskyttelsesbehov
Den specialiserede indsats, der i dag tilbydes efter § 109, er udviklet på baggrund af mange års
arbejde med og viden om voldsudsatte
kvinder.
Det betyder, at myndighedernes retningslinjer,
vejledninger mv. samt aktørernes viden om målgruppens behov, effektfulde indsatser mv. er
udviklet med fokus på voldsudsatte kvinders behov.
Gennem Mandecentrets mangeårige arbejde for at hjælpe voldsudsatte mænd er det vores
erfaring, at mændenes behov på mange områder ligger op ad, hvad vi hører fra kvindesiden.
Men der er også forskelle. Mænd og kvinder reagerer generelt forskelligt på krise, og bl.a. voldens
kønsmæssige aspekt rammer forskelligt.
Opdelingen i 3 bestemmelser er derfor meget velegnet til at sikre, at de nye målgruppers
eventuelle særlige behov afdækkes og imødekommes i myndighedernes underliggende
retningslinjer, godkendelsesprocesser og praksis i øvrigt.
Side
1
af
6
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0047.png
Mandecentret savner imidlertid, at dette tydeliggøres og foldes ud i begrundelsen for opdelingen
(bl.a. på side 7, sidste afsnit).
Særligt om begrebet ’beskyttelse’
Mandecentret er enig i, at
forståelsen af begrebet ’beskyttelse’ skal forstås som beskyttelse mod
voldens konsekvenser
ikke
’bare’
som udtryk for en aktuel risiko for personens sikkerhed (f.eks.
risiko for overfald). Mandecentret anbefaler dog, at dette præciseres med eksempler på, hvad
begrebet også omfatter i praksis, herunder emotionel beskyttelse, social beskyttelse og identitets
beskyttelse. Denne eksemplificering vil understøtte en mere ensartet praksis på tværs af tilsyn,
kommuner og krisecentre.
Det er Mandecentrets erfaring, at voldsudsatte mænds beskyttelsesbehov er anderledes end
kvinders. Dette kan få betydning i forhold til både tilrettelæggelsen af indsatsen til manden samt i
forhold til krisecentrets fysiske rammer.
Det er Mandecentrets erfaring, at mændene generelt set ikke har eller oplever behov for denne
fysiske afskærmning mod omverdenen. Et krav om høj fysisk sikkerhed, f.eks. med mure og sluser,
vil derfor kunne skabe en ubegrundet frygt hos manden og hans børn. En automatisk
videreførelse af myndighedernes praksis vil derfor potentielt kunne være
kontraproduktivt
for
mændene og i strid med formålet i § 109b, stk. 2.
Krav til krisecentrets tilrettelæggelse af indsatserne, herunder den sikkerhedsmæssige indretning,
bør altid bero på en konkret faglig vurdering af målgruppens behov og sikkerhedsrisici samt
krisecentrets øvrige muligheder for at håndtere et eventuelt højt trusselsniveau.
Det er derfor
afgørende vigtigt,
at det tydeliggøres, at formålet med opdelingen er at sikre en
individuel tilretning for hver målgruppe af de myndighedsmæssige krav mv. i forhold til indsatsen,
herunder særligt i forhold til den fysiske indretning af krisecentrene.
1.2
Nødvendigt med præcisering af krisecentrets indsats
Mandecentret er enig i, at formålet med krisecentrets indsatser skal være at bidrage til, at
kvinden/manden/personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig
tilværelse uden vold i egen bolig.
Mandecentret bakker op om ministeriets ønske om at præcisere og/eller afgrænse botilbuddets
indsats i forhold til de øvrige indsatser i serviceloven. Dette vil utvivlsomt styrke grundlaget for et
godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og krisecentret med fokus på borgerens
behov.
Det er imidlertid Mandecentrets vurdering, at den ønskede afgrænsning
ikke opnås.
Usikkerheden knytter sig til 2. sætning i formålsbestemmelsens (stk. 2), hvorefter indsatsen ikke må
erstatte den øvrige hjælp og støtte, som kvinden/manden/personen har behov for og ret til efter
serviceloven. Denne negative afgrænsning af, hvad indsatsen
ikke må være,
rummer stor
usikkerhed og ganske vidtgående fortolkningsmuligheder og vil forventeligt blive fortolket
forskelligt fra kommune til kommune.
Mandecentret vil derfor opfordre til, at det i de specielle bemærkninger (f.eks. på side 31 og
tilsvarende for §§ 109a-b) indføres
en positiv og ikke udtømmende liste
over, hvad der hvert fald
kan og/eller skal indgå i krisecentrets indsats.
En sådan eksemplificering vil skabe klarhed og forventningsafstemning for både kommune og
krisecenter, og dermed sikre den klarhed, som ministeriet ønsker at skabe med den nye
formålsbestemmelse.
Side
2
af
6
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0048.png
Voldens konsekvenser kan trække tråde i alle aspekter af den udsattes liv. Vi anbefaler derfor, at
det i forarbejderne fremhæves, at den voldsfaglige indsats
skal være en helhedsorienteret
indsats,
der bl.a. omfatter:
socialpædagogisk indsats
med fokus på at styrke evnen til at kunne være i og varetage
en god hverdag i egen bolig, herunder med overskud til at være en god forælder for
sine børn.
Den socialpædagogiske indsats omfatter også støtte i samarbejdet med den
koordinerende sagsbehandler, jf. stk. 7, herunder hjælp til at deltage i møder, overholde
aftaler med den koordinerende sagsbehandler samt udarbejde nødvendige
dokumenter, ansøgninger mv. i det omfang, denne måtte have behov for.
socialfaglig indsats
med fokus på styrkelse af de nødvendige ressourcer og
selvstændighed i forhold til at etablere en tilværelse uden vold i egen bolig, herunder
hjælp til overblik over og styrkelse af ressourcer og kompetencer, systemforståelse samt
bistå i dialog med relevante myndigheder mv., herunder politiet, Familieretshuset, egen
læge mv.
Den socialpædagogiske indsats omfatter også støtte i forbindelse med sager om
forældremyndighed, samvær mv. samt i samarbejdet med den koordinerende rådgiver,
jf. stk. 7, herunder hjælp til at deltage i møder, samt udarbejde nødvendige dokumenter,
ansøgninger mv. i det omfang, denne måtte have behov for.
psykosociale samtaler
med fokus på bearbejdning af voldens konsekvenser, herunder
sorg, skyld og skam.
børnefaglig indsats
med fokus på bearbejdning af volden.
Den helholdsorienterede tilgang omfatter herudover psykologhjælpen, jf. stk. 9 og 10 i §§ 109-
109b.
En positivliste vil, udover at skabe klarhed over arbejdsfordelingen mellem krisecenter og
kommune, også
danne grundlag for Socialtilsynets økonomiske tilsyn
med krisecentrene.
Socialtilsynet godkender krisecentrenes budgetter og dermed den
takst,
som krisecentret kan
tage for målgruppens ophold.
1.4
Definition af barnets regelmæssige ophold på krisecentret (bl.a. side 34)
Denne regel har til formål at sikre barnet den nødvendige psykologhjælp. Fokus er at sikre, at den
’udøvende forælder’ ikke kan blokere for, at barnet modtager den nødvendige psykologhjælp.
I lyset heraf er det ikke klart, hvorfor et (dokumenteret) krav om regelmæssigt ophold er relevant.
Yderligere vil en forælder, der ønsker at blokere for psykologhjælp, få et incitament til at stoppe
barnets samvær med den anden part, hvilket kan få meget negative konsekvenser for barnet.
Mandecentret anbefaler derfor som udgangspunkt, at dette krav fjernes.
Fastholdes kravet, giver dette både forståelsesmæssige samt praktiske/bevismæssige
udfordringer.
Forståelsesmæssigt er det uklart, hvad eller hvor meget der skal til for, at opholdet er
’regelmæssigt’.
Hensynet til barnet tilsiger, at der ikke skal meget til. Mandecentret anbefaler
derfor, at begrebet 'regelmæssigt ophold' i forarbejderne fastsættes til f.eks. 2 faste
overnatninger over en 14-dages periode (svarende til en 12/2 ordning). En sådan præcisering vil
antageligvis reducere risiko for tvister mellem forældre samt behovet for en afklaring via
domstolspraksis.
Side
3
af
6
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0049.png
Rent praktisk vil det imidlertid kunne byde på bevismæssige vanskeligheder, hvis der mellem
forældrene ikke er indgået nogen skriftlig aftale om samvær. Mandecentret opfordrer hertil, at
det i bemærkningerne præciseres, at hensynet til barnet tilsiger
et ’lille beviskrav’,
f.eks. i form af
en udtalelse fra krisecentret.
2.
Mandecentrets bemærkninger i forhold til implementering, godkendelse mv.
2.1
Tidsmæssige udfordringer i forbindelse med lovens ikrafttræden og godkendelse af tilbud
Efter udkastet skal de nye regler træde i kraft pr. 1. juli 2024. Denne ikrafttrædelsesdato har en
naturlig sammenhæng med den netop udmeldt forlængelse af Lev Uden Volds psykologordning,
hvor den netop udmeldte SSA-aftale forlænger ordningen frem til og med 1. halvår 2024.
Det synes herved at være forudsat, at det vil være muligt for Socialtilsynet at nå at godkende
nye tilbud (som f.eks. Mandecentret) således, at disse vil kunne opstarte driften, så snart loven
træder i kraft.
Med en forventet fremsættelse af lovforslaget til februar 2024 er det imidlertid tvivlsomt, hvorvidt
Socialtilsynet har tilstrækkelig tid og ressourcer, til at kunne implementere reglerne og behandle
ansøgninger om godkendelse,
før
1. juli 2024.
Mandecentret opfordrer derfor til, at lovforslaget forholder sig til den administrative byrde i
forbindelse med ikrafttræden, herunder særligt om Socialtilsynet har tilstrækkelig tid til at
udarbejde retningslinjer mv., der har fokus på de nye målgrupper (mænd, LGBT+ personer og
blandede krisecentre). Der skal desuden sikres tid til, at tilbuddene kan nå at få godkendelse
inden lovens ikrafttræden.
Hvis det i praksis ikke er muligt at opnå godkendelse pr. 1. juli 2024, vil der
i strid med lovens og
SSA-aftalens hensigt
komme et hul, hvor alle igangværende forløb hos psykolog vil blive afbrudt
med risiko for stor skade for mændene og deres børn.
Det er vigtigt at sikrer, at både Socialtilsynet og de nye tilbud får tid til at komme ordentligt på
plads inden lovens ikrafttræden. Særligt skal det bemærkes, at Socialtilsynet normalt har 3
måneder til behandling af en ansøgning
og dette uanset, om godkendelse efter §§ 109 a og b
betragtes som en væsentlig ændring af godkendelsen eller en egentlig nygodkendelse.
Mulighed for at lette den administrative byrde for Socialtilsynet
En godkendelse efter de nye §§ 109a og 109b vil formentlig
hvis ikke andet fremgår
være en
nygodkendelse, hvilket kræver en omfattende ansøgningsproces, hvor tilbuddet forholder sig til
alle aspekter af indsatserne.
For at lette den administrative byrde vil det med fordel kunne præciseres, at ansøgning om
godkendelse efter §§ 109a og b skal betragtes som en væsentlig ændring, hvis tilbuddet allerede
i dag er godkendt til at indskrive mænd/personer udsat for vold,
og
mændene/personerne kan
indskrives med medfølgende børn.
Ved en væsentlig ændring vil tilbuddet alene skulle forhold sig til de ændringer, der følger af den
nye lovgivning. Dette vil medføre en væsentlig lettelse af den administrative byrde for både
Socialtilsynet og de omfattede tilbud.
Overvejelse om udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet
Mandecentret opfordrer til, at det snarest afstemmes med Socialtilsynet
i vores tilfælde
Socialtilsyn Hovedstaden
hvorvidt de har tid og ressourcer til at sikre muligheden for
godkendelse forud for lovens ikrafttræden.
Side
4
af
6
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0050.png
Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis der er væsentlig tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet, da
opfordrer Mandecentret til, at
lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt udskydes
f.eks. til 1. januar 2024
og
der findes en politisk løsning, hvorefter Lev Uden Volds psykologordning forlænges frem til
lovens ikrafttræden
Dette vil sikre, at der
ikke er mænd og børn, der ’tabes’ i
overgangen fra Lev Uden Volds
forsøgsordning med psykologhjælp til mænd og deres børn til drift af de nye tilbud efter §§ 109a
og b.
2.2
Konkret udfordring for eksisterende tilbud godkendt efter servicelovens § 110
Mandecentret har i dag indgået en række lejemål rundt i landet, der fungerer godt som ramme
for arbejdet med voldsudsatte mænd og deres børn. Alle lejemål er indgået med udgangspunkt
i de lokalemæssige krav mv., der gælder for tilbud efter servicelovens § 110.
Der findes i dag ikke klare retningslinjer for den fysiske indretning af lokaler til krisecentre efter
servicelovens § 109. De forskellige Socialtilsyn har efter det for Mandecentret oplyste forskellige
praksis.
Hvis der administrativ indføres krav til den fysiske indretning som f.eks. krav om lukket gård, et
minimum antal kvadratmeter, toiletter, bade mv. pr. plads eller lignende, så vil dette potentielt
kunne umuliggøre en ændring af Mandecentrets nuværende pladser til § 109a pladser.
I forhold til krisecentrets sikkerhedsmæssige indretning henvises til afsnittet ovenfor, idet det
særligt fremhæves, at kravene til den fysiske sikkerhed ikke automatisk bør videreføres fra den
nuværende § 109 til de nye §§ 109a og b. I vurderingen af, hvorvidt de fysiske rammer er egnede
til at hjælpe de nye målgrupper, da bør der lægges vægt på de eksisterende tilbuds erfaringer
fra arbejdet med voldsudsatte mænd og deres medfølgende børn. Det er Mandecentrets
erfaring, at en høj grad af fysisk afskærmning fra omverdenen kan øge mandens stress-niveau’
og risiko for angst. For mænd med forhøjet sikkerhedsrisiko arbejder Mandecentret derfor med
placering af manden (anonymt) i andre af Mandecentrets afdelinger rundt i landet. Herved
tages der højde for en eventuel sikkerhedsrisiko samtidig med, at manden får mulighed for en
normaliseret tilværelse i trygge rammer.
Vurderingen af krav til krisecentrets sikkerhedsmæssige indretning bør derfor altid bero på en
konkret faglig vurdering af målgruppens behov og sikkerhedsrisici samt krisecentrets øvrige
muligheder for at håndtere et eventuelt højt trusselsniveau.
Hvis de eksisterende tilbud, der i dag arbejder for at hjælpe de voldsudsatte mænd og deres
børn, ikke kan få godkendt de fysiske rammer efter §§ 109a og b, da vil dette reelt umuliggøre en
videreførelse af arbejdet for de voldsudsatte mænd og deres børn. Det skal herved fremhæves,
at de fleste lejekontrakter indgås med længerevarende uopsigelighedsperioder samt, at en
indretning og flytning til nye lokaler vil være forbundet med uforholdsmæssige store udgifter.
Mandecentret skal derfor opfordre til, at der i forarbejderne indarbejdes en adgang til
dispensation for eventuelle myndighedskrav i relation til krisecentrenes fysiske indretning,
hvis
dette kan gives uden væsentlig forringelse i tilbuddet, herunder særligt hvor et eventuelt behov
for afskærmning/sikkerhedsmæssige tiltag kan imødekommes ad anden vej (f.eks. ved tilbud i
afdeling i anden by eller landsdel).
Denne dispensationsadgang bør kun gælde lejemål, som enten er godkendt eller ansøgt om
godkendelse af på tidspunktet for offentliggørelsen af lovforslaget.
---ooo0ooo---
Side
5
af
6
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0051.png
Hvis der skulle være spørgsmål til ovenstående eller Mandecentret på anden måde kan være
behjælpelige med noget, så må I endelig sige til.
De bedste hilsner
Jacob E. Astrup
Direktør i Mandecentret
Tlf.: 5194 0958
Mail: [email protected]
Side
6
af
6
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0052.png
Manderådet
Udvalg for Familieret
8. november 2023
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Att. Ane Villumsen
Sendt pr. mail:
[email protected]
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 6. oktober 2023 sendt forslag til om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd) i høring.
Manderådets Udvalg for Familieret takker ministeriet for muligheden for at afgive høringssvar.
Manderådets Udvalg for Familieret bifalder de grundlæggende tanker om ligestilling i lovforslaget.
Ad kvindekrisecentre - generelle bemærkninger
Det kan af lovforslaget udledes, at kvindekrisecentre fik sin nuværende udformning i 2004 i forlængelse af
en lang række forskellige indsatser mod kulturelle normer i indvandrermiljøer.
Manderådets Udvalg for Familieret er imidlertid bekymret for den rolle som kvindekrisecentre spiller,
herunder i familieretlige tvister, og Manderådets Udvalg for Familieret bliver løbende konfronteret med
sager, hvor kvindekrisecentre direkte og indirekte har haft en uheldig og skadelig indflydelse på børns
muligheder for at bevare kontakten med begge forældre.
Det skyldes, at kvindekrisecentre uforvarende kan medvirke til forældrefremmedgørelse og til en tilstand,
der objektivt set har en fuldkommen lighed med børnebortførelse, hvor en forælder - faren - mister
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0053.png
kontakten til sine børn. Kvindekrisecentre har som boform
berettiget eller ej
derfor fået et blakket ry.
Manderådets Udvalg for Familieret opfordrer til, at der foretages en uvildig kulegravning af hele området
med henblik på en styrkelse af det offentlige tilsyn med centrene og af retssikkerheden på området,
således at både den part der beskylder en part for vold og den part, der beskyldes for vold sikres
kontaktbevarende samvær med børn der medbringes på et kvindekrisecenter.
Ad. ændringer af servicelovens § 109
Det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1, vil medføre, at
betegnelsen »udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold« erstattes af »udsat for vold i nære relationer«.
Vold i nære relationer vil omfatte forskellige former for vold; psykisk vold, herunder stalking, fysisk vold,
seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan komme til
udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også at betragte
som vold i nære relationer og vil således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.
Manderådets Udvalg for Familieret, anbefaler under henvisning til voldsdefinitionen, at begrebet
”vold”
udgår som betingelse for at kunne tilbydes en plads i boformen, således, at »udsat for vold i nære
relationer«, erstattes af
”samlivsproblemer”.
Baggrunden er, at Manderådets Udvalg for Familieret vurderer, at det vil give et mere retvisende billede af,
hvilke personer der er berettiget til en plads, ligesom der ikke derved sker en unødig
og muligvis
fuldkommen fejlagtig - stigmatisering af den person (far, mor, søster, bror, mand, kæreste etc.), som
beskyldes for at have udøvet psykisk vold, herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold,
materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold, hvad enten volden har været verbal, nonverbal, digital
eller fysisk.
Ad. krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
Manderådets Udvalg for Familieret bifalder, at ministeriet finder, at muligheden for hjælp ikke skal
afhænge af køn.
Manderådets Udvalg for Familieret finder samtidig anledning til kraftigt at kritisere, at tidligere regeringer
og Folketing har indført en sådan ubegrundet, systematisk diskrimination af mænd, og at denne
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0054.png
tilsyneladende i en længere årrække har været gældende dansk lovgivning.
Manderådets Udvalg for Familieret finder i forlængelse heraf anledning til at misbillige enhver person eller
organisation, der fastholder en falsk og stereotyp opfattelse af, at der skulle være en kønsdimension i
forhold til vold i nære relationer, som bør afspejles i en diskriminerende lovgivning.
Det fremgår af lovforslaget, at ministeriet vurderer, at der fortsat skal tages hensyn til det kønnede aspekt
i vold i nære relationer.
Manderådets Udvalg for Familieret anbefaler, at dette hensyn opgives, da det er usagligt og
mandefjendsk.
Manderådets Udvalg for Familieret opfordrer i forlængelse heraf Folketinget og ligestillingsministeriet til
at afskaffe enhver diskrimination af personer, herunder fædre, mænd og drenge, der udsættes for vold i
lovens forstand, herunder diskrimination i forhold til fordeling af de tildelte økonomiske ressourcer mv.,
der i stedet bør tilpasses og fordeles efter behov og ikke efter køn, race, trosretning eller på anden
diskriminerende måde.
Manderådets Udvalg for Familieret kan ikke bifalde, at der på dette område foretages systematisk,
lovbaseret kønsdiskrimination, og anbefaler, at lovgivningen bliver kønsneutral.
Ad. krisecentertilbud til personer uden kønsangivelse
Manderådets Udvalg for Familieret henviser til vores bemærkninger ovenfor vedr. mænd. Manderådets
udvalg for Familieret kan ikke bifalde, at der på dette område foretages systematisk, lovbaseret
kønsdiskrimination, og anbefaler, at lovgivningen bliver kønsneutral.
Ad. behandling af en psykolog af børn og unge med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke
Manderådets Udvalg for Familieret finder henset til det såkaldte
selvmøderprincip,
som indebærer en ret
for borgeren til at få ophold og modtage hjælp på kvindekrisecentre uden forudgående kommunal
visitation, ikke, at ministeriet har fremlagt et tilnærmelsesvist overbevisende grundlag for at tilsidesætte
forældreansvarslovens udgangspunkt om den fælles forældremyndighed.
Manderådets Udvalg for Familieret ser intet grundlag for på dette område at ophæve det kernesunde
princip om fælles forældremyndighed og til at indføre særregler i forhold til psykologbehandling i
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
anledning af, at en person møder op på et kvindekrisecenter.
En psykolog, som er valgt af den part, som møder op på krisecenteret, vil ofte identificere sig med denne
part og uden videre forudsætte, at det også er den part, som er mødt op på et krisecenter, der er udsat for
vold i lovens forstand. Det kan imidlertid meget vel forholde sig omvendt!
En psykolog eller enhver anden
”hjælper”
vil derfor meget let kunne medvirke til ubevidst at skabe falske
erindringer hos barnet samt til at stigmatisere den anden forælder hos et mindreårigt barn, og derved
bidrage til en forældrefremmedgørelsesproces.
Ministeriet anfører, at særreglen begrundes i, at der er en risiko for, at en
”voldsudøvende
forælder” ved
fælles forældremyndighed kan modsætte sig psykologbehandlingen. Begrundelsen forekommer meget
svagt begrundet, og kan løses ved en forudgående høring af den anden forældremyndighedsindehaver, og
derpå vurdere, hvorvidt psykologbehandling bør tilbydes uden den anden forælders samtykke eller
alternativt helt tilbyde den anden forældremyndighedsindehaver at vælge den psykolog som det
mindreårige barn skal tale med.
Med venlig hilsen
Thomas Bjerring Qvist
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0056.png
8. november 2023
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af
krisecentertilbud til mænd)
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-
forslaget. Grundlæggende imødekommer Mødrehjælpen den overordnede hensigt med
at ligestille krisecentertilbud, så mænd udsat for vold i en nær relation kan få støtte og
omsorg på krisecentre i lighed med kvinder samt med at give børn under 12 år mulighed
for at modtage psykologbehandling med kun én forældremyndighedsindehavers sam-
tykke.
Generelle bemærkninger
Selvmøderprincippet er et helt afgørende fundament under hjælpen til voldsudsatte kvin-
der i det danske samfund. Mødrehjælpen er derfor tilfreds med, at lovforslaget ikke æn-
drer på den helt grundlæggende rettighed, hvor voldsudsatte kan henvende sig på et kri-
secenter uden først at blive visiteret fra kommunen, og at selvmøderprincippet oprethol-
des i § 109 og videreføres i lovforslagets §§ 109a og 109b.
Mødrehjælpen bakker op om lovforslagets formål om at sikre mænd og andre personer,
som har været udsat for vold i nære relationer, bedre muligheder for at få hjælp. Mødre-
hjælpen finder det desuden positivt, at lovforslaget tilgodeser bl.a. seksuelle og etniske
minoriteter på krisecentre. Mødrehjælpen finder det derudover positivt, at formålsbe-
stemmelsen i § 109 præciseres, så ”tilsvarende krise” ikke længere fremgår,
og det derfor
fremadrettet vil fremgå tydeligt af formålsbestemmelsen, at målgruppen for §§ 109, 109a
og 109b er personer, som har været udsat for vold i nære positioner.
Mødrehjælpen bemærker, at der er hjemmel til fysisk adskillelse af målgrupperne under
§§ 109, 109a og 109b på det enkelte tilbud. Mødrehjælpen finder det uhensigtsmæssigt,
at der potentielt kan forekomme situationer, hvor en voldsudsat kvinde kan møde sin
voldsudøver på et krisecenter. Den voldsudsattes sikkerhed og beskyttelse skal være af-
gørende parametre for visitationen til et krisecenter. Mødrehjælpen mener derfor, at for-
skellene på målgrupperne bør tydeliggøres, så uhensigtsmæssighederne kan undgås.
Side 1 af 2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0057.png
Psykologbehandling til børn under 12 år med én forælders samtykke
Mødrehjælpen finder det positivt, at lovforslaget supplerer barnets lov § 41 med stk. 3 og
4, og at det fremadrettet kun vil kræve én forældremyndigheds samtykke, når et barn un-
der 12 år skal modtage behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af
civilsamfundsorganisationer, som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i
nære relationer. I Mødrehjælpen oplever vi desværre ofte, at vi ikke kan tilbyde barnet be-
handling grundet manglende samtykke fra en forældremyndighedsindehaver
enten
fordi forælderen ikke vil give samtykket, eller fordi den anden forælder eller barnet fryg-
ter for repressalierne og derfor ikke tør anmode om samtykket. Mødrehjælpen bemær-
kede i høringssvaret til lovforslag om barnets lov, at børn under 12 år også skulle kunne
modtage behandling uden samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Derfor er
det et godt og vigtigt skridt for børns rettigheder, at det ikke længere vil være forældrenes
manglende samtykke, som forhindrer børn under 12 års mulighed for at modtage be-
handling.
Mødrehjælpen anerkender, at baggrunden for nærværende lovforslag er regeringens
handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Dog finder Mødrehjælpen det uhensigts-
mæssigt, at afgrænsningen af målgruppen i barnets lov § 41 er forskellig for børn hhv.
over og under 12 år. Målgruppen for børn der kan modtage behandling efter stk. 1 adskil-
ler sig således fra målgruppen i den kommende § 41, stk. 3. Dermed kan et barn over 12
modtage behandling som følge af f.eks. en forælders misbrugsproblemer uden forældre-
nes samtykke, mens en yngre søskende under 12 år kan risikere ikke at modtage behand-
ling, da de som målgruppe ikke er omfattet af den kommende barnets lov § 41, stk. 3.
Mødrehjælpen mener derfor, at afgrænsningen af målgruppen for at modtage behand-
ling efter barnets lov § 41, stk. 3, skal være
”som følge af forældres misbrugsproblemer, psy-
kiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller
som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer”,
som gælder for børn over 12 år efter barnets lov § 41, stk.1.
Det er afgørende for børnenes behandling for at opleve vold i hjemmet er, at behandlin-
gen udføres af en fagperson med en solid voldsfaglighed. Mødrehjælpen mener derfor, at
afgrænsningen af, hvem der kan varetage behandlingen skal flugte med barnets lov § 41,
stk. 2, og at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at den behandlende psy-
kolog eller psykoterapeut skal have en specialiseret voldsfaglighed.
Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til politisk konsulent Clara Albeck Japsen (cja@mo-
edrehjaelpen.dk).
Med venlig hilsen
Ninna Thomsen
Direktør
Side 2 af 2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0058.png
Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
[email protected]
København 27. oktober 2023
SANDs høringssvar til
udkast til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til
mænd)
I SAND
De hjemløses landsorganisation synes vi, det er passende at lave en
særskilt paragraf til mandekrisecentrene, og på tide at man ligestiller kønnene
på dette område.
Det vil også reducere forvirringen om målgruppen for § 110 i serviceloven. Nu
man er i gang med dette arbejde
målgruppen er også lige forsøgt præciseret
i vejledningen til § 110
er det oplagt også at lave en selvstændig paragraf til
hjemløse veteraner, som også stikker ud.
Til trods for at vi hylder en juridisk målgruppeadskillelse mellem målgrupperne
for Servicelovens § 109/109a og § 110, ser SAND også en del ligheder mellem
personer udsat for vold i en nær relation og hjemløse. For begge målgrupper
gælder det, at de har været udsat for en potentielt traumatiserende
begivenhed.
Socialstyrelsen har i nogle år argumenteret for at sociale tilbud bør arbejde
traumabaseret. En professionel underbygning af en traumebaseret tilgang på
herberger, hvor der tilknyttes psykologer eller tilbydes psykologtimer i det
private, vil være oplagt at skrive ind i lovgivningen.
Vi er meget enig med Styrelsen i at det er relevant at hjemløse på § 110
boformer får tilbud om psykologbehandling, som man gør på krisecentrene.
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND
1
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0059.png
8. november 2023
Selveje Danmarks høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud)
Selveje Danmark har den 6. oktober 2023 modaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud). Selveje Danmark takker for
muligheden for afgive høringssvar. Selveje Danmark repræsenterer en lang række selvejende
non-profit krisecentre, som også selvstændigt afgiver høringssvar.
Selveje Danmark bakker op om, at alle der er udsat for vold skal kunne få hjælp på et krisecenter.
Selveje Danmark finder især følgende elementer i udkastet positivt:
-
-
-
-
At mænd og personer der er udsat for vold, nu kan komme på krisecenter og ikke et herberg, som
indtil nu har været tilfældet.
At selvmøderprincippet bevares, hvilket er afgørende for voldsudsattes mulighed for at bryde med
volden, at de kan henvende sig for akut hjælp.
At der er tilføjet stk. 2 til §109, hvor formålet med et ophold på krisecenter specificeres.
At børn både over og under 12 år, der har oplevet enten fysisk eller psykisk vold i nære relationer,
med forslaget til ændring af Barnets lov §41, får ret til at modtaget behandling af en psykolog med
kun én forældres samtykke.
Børn på krisecenter skal have støtte og tryghed
Der er mange personer, der har børn med på krisecenter. Selveje Danmark finder det positivt, at
ministeriet går ind og tager et større ansvar for børnenes behov. Men det er nødvendigt at have et
bredere blik på børnenes rettigheder, behov og sikkerhed.
I dag tilbyder krisecentre hjælp, omsorg og støtte til børn. Det gør de, fordi børnene har et stort behov
for hjælp. Men børn er i lovudkastet
ligesom tidligere, beskrevet som ledsagere og ikke selvstændige
individer med rettigheder. Den forebyggende indsats overfor børn er vigtigt, så man forebygger
generationsvold.
1
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0060.png
Selveje Danmark er tilfreds med, at det flere steder i lovforslaget bliver fremhævet, at børn skal have
omsorg, støttte og rådgivning.
Samtidig er det en udfordring for krisecentrene, at taksten ikke tager højde for, at der kan være børn
med på krisecenter. Det betyder, at krisecentre i dag får samme takst uagtet, om der er børn med på
krisecentret eller ej. Selvejende krisecentre er non-profit, og derfor går alle midler til krisecentret og
dem, der har ophold.
Selveje Danmark anbefaler:
-
At indsatserne til børn på krisecentre, bør anerkendes som en del af krisecentrenes arbejde. Det
skal ske gennem en beskrivelse af børnenes rettigheder som selvstændige individer, der har krav
til hjælp og støtte ved ophold på krisecenter.
-
At der udarbejdes en takstmodel, der tager højde for børn på krisecenter.
Tilsyn skal have fokus på voldsfaglighed og kvalitet
Det glæder Selveje Danmark at læse, at man bevarer selvmøderprincippet, så personer, der er udsat for
vold, akut kan modtage hjælp.
For at kunne løfte den opgave, kræver det en stærk ledelse og voldsfaglighed på det enkelte tilbud.
Som det er i dag, har Socialtilsynet ikke blik for krisecentrets voldsfaglighed. Det gør det svært at sikre,
at krisecentre har de fornødne kompetencer til at varetage opgaverne med høj kvalitet.
Selveje Danmark anbefaler:
-
At Socialtilsynet skal godkende tilbud og føre løbende tilsyn med, at tilbuddene er voldsfaglige og
relevante i forhold til bestemmelsernes målgrupper. Det vil sikre, at voldsudsatte kvinder og børn
vil få et kvalificeret tilbud om hjælp og støtte, uanset hvor i landet og uanset hvilket krisecenter de
er indlogeret på.
-
At Socialtilsynet skal have kompetencerne til at kunne løfte denne opgave.
2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0061.png
Viden om målgruppe og behov
Der er de seneste år sket en stigning i antallet af krisecentre, hvilket grundlæggende er godt, så flere
der er udsat for vold kan få hjælp. Men der også udfordringer med den frie etableringsret, fordi der
kan oprettes tilbud, der ikke har de rette kvalifikationer til at varetage opgaven med sårbare personer
og børn.
Med lovudkastet udvider man målgruppen til at omfatte flere personer end tidligere, hvilket
formentlig vil øge udbuddet af krisecentre.
Selveje Danmark anbefaler:
-
-
At man følger udviklingen i antallet af krisecentre og kvaliteten på disse.
At man samler erfaringer fra de krisecentre, der har mænd og personer ift. deres behov for hjælp.
Med venlig hilsen
Louise Dybdal, Chefkonsulent
Selveje Danmark
3
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0062.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
E-mail: [email protected]
Dato:
08-11-2023
Sagsnr:
00.15.00-A00-88-23
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love
(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved e-mail af 6. oktober 2023 sendt et lovudkast ved-
rørende ligestilling af krisecentertilbud til mænd i høring.
Socialtilsyn Hovedstaden har følgende bemærkninger:
Krisecentertilbud fordelt ud på tre forskellige bestemmelser
I udkastet foreslås det, at der i tillæg til den eksisterende § 109 i serviceloven (kvindekrisecentre),
også skal indsættes de nye bestemmelser §§ 109 a (mandekrisecentre) og 109 b (ikke-kønnede
krisecentre).
Det fremgår af lovbemærkningerne, at begrundelsen for at indsætte en særskilt bestemmelse til
voldsudsatte mænd i stedet for at inkorporere ændringen i servicelovens § 109, er, at det efter
ministeriets opfattelse fortsat vil være størstedelen af voldsudsatte, som har behov og præference
for et krisecentertilbud med kønsadskillelse. Det fremgår videre, at der med særskilte bestemmel-
ser tages hensyn til det kønnede aspekt og den særlige voldsfaglige praksis og ekspertise, som
kvindekrisecentre har opbygget (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.). En lignende begrun-
delse for en særskilt bestemmelse vedrørende krisecentre målrettet personer uden kønsangivelse
anvendes også. Her fremgår det videre, at en sådan særskilt bestemmelse vil tydeliggøre, at alle
personer, herunder også personer, der eksempelvis ikke identificerer sig med deres juridiske køn,
har adgang til samme hjælp, som kvinder har og deres ledsagende børn har i dag (de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.2.).
Socialtilsyn Hovedstaden finder det positivt, at der med udkastet bliver indført og skabt klarere
rammer for krisecentertilbud, der ikke udelukkende er målrettet kvinder. Socialtilsynet bemærker
dog, at det ikke fremgår nærmere af lovbemærkningerne, hvilke principper en tilbudsleder skal
anvende i vurderingen af, hvorvidt en borger skal/kan tilbydes midlertidigt ophold i et krisecenter-
tilbud efter §§ 109, 109 a eller 109 b. Eksempelvis i den situation, hvor en voldsudsat person, der
har foretaget et juridisk kønsskifte, skal placeres i et tilbud. Vil personen i det tilfælde skulle place-
res i et kønnet tilbud eller i et ikke-kønnet krisecenter?
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
Derudover bemærker socialtilsynet, at det heller ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvorledes
”kvinder” og ”mænd” skal defineres i lovens forstand. Det fremgår således ikke, om der i sondrin-
gen mellem de to køn skal tages udgangspunkt i enten en borgers ved fødslen tildelte køn, juridiske
køn, kønsidentitet, eller kønsudtryk.
Sådanne placeringsprincipper og definitioner vil skabe et klarere fortolkningsgrundlag, og dermed
gøre de foreslåede bestemmelser lettere anvendelige i praksis, samt medvirke til at forebygge en
potentiel diskriminerende praksis over for borgere, der ikke identificerer sig med sit biologiske køn
m.v. Disse fortolkningsbidrag er også væsentlige for socialtilsynets arbejde med at godkende og
efterfølgende føre tilsyn med, at krisecentertilbud har den rette kvalitet ud fra kvalitetsmodellen.
Blandt andet i tilsynets vurdering af, om et tilbud visiterer til rette målgruppe samt kan sikre den
fornødne sikkerhed, trivsel og indsats til den konkrete borger og andre borgere, der allerede måtte
opholde sig i krisecentret.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet:
-
-
i lovbemærkningerne eksemplificerer og opstiller principper for efter hvilken bestemmelse
i udkastets §§ 109-109 b, en borger skal tilbydes midlertidigt ophold.
i lovbemærkningerne definerer køn, herunder om sondringen skal foretages ud fra borge-
rens biologiske eller selvopfattede/juridiske køn.
Vurderingen af, om en voldsudøver er en
”nær
relation”
I udkastet foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i krisecentertilbud
til personer, som har været udsat for vold i ”nære relationer”. Det fremgår af de specielle bemærk-
ninger til §§ 109-109 b, at nære relationer omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familie-
medlem eller en anden person i den udsattes nære, private netværk. En nær relation kan være en
nuværende eller forhenværende tæt relation i den private sfære, og det kan være en relation, som
ikke nødvendigvis opleves eller har været oplevet som en positiv relation. Det fremgår videre, at
vold, der udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, ligeledes er at betragte som
vold i nære relationer.
Det fremstår dog for socialtilsynet uklart, i hvor høj grad den voldsudsatte persons egen vurdering
af, hvorvidt der er tale om en ”nær relation” skal inddrages samt hvornår ”den private sfære” starter
og slutter. Vurderingen er for socialtilsynets at se en subjektiv vurdering af en relation imellem
mennesker, som kun den voldsudsatte person i sidste ende kan foretage. For eksempel i den
situation, hvor en person er eller har været en del af et misbrugs- og/eller prostitutionsmiljø, hvor
voldsudøveren for udenforstående at se ikke er en nær relation eller en del af den private sfære,
men er det ifølge den voldsudsatte. Voldsudøveren kan for eksempel være en tidligere kunde,
pusher, alfons eller anden kontakt i miljøet, hvoraf nogle af personerne måske ikke ville blive be-
tegnet af den voldsudsatte som en del af dennes nære, private netværk, men alligevel som en stor
del af dagligdagen og som personer, den voldsudsatte er i et afhængighedsforhold til. I en sådan
situation vurderer socialtilsynet at det er svært at læse ud af lovforslaget, hvorvidt borgeren vil
være omfattet af den foreslåede målgruppe. Et andet eksempel er en stalker, som i den voldsud-
sattes optik ikke er eller har været en del af dennes nære, private sfære, som ud fra den foreslåede
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0064.png
definition ikke vil være omfattet. Hvis den foreslåede afgrænsning af målgruppen fastholdes, skal
ministeriet være opmærksom på, at det kan udelukke personer, der i dag tager ophold på krise-
centre.
Socialtilsynet ønsker derfor at anbefale, at ministeriet tydeliggør personkredsen for krisecentre og
tilføjer eksempler i lovbemærkningerne på, hvor grænsen for, hvornår en person ikke kan være en
nær relation. Det vil sige, at det i bemærkningerne bliver udfoldet, hvornår ”den private sfære”
starter og slutter. En nærmere konkretisering og eksemplificering vil være med til at skabe et kla-
rere billede af, hvornår en borger er og ikke er en del af målgruppen for krisecentre
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet:
-
-
i lovbemærkningerne skriver ind, i hvilken grad, den voldsudsatte borger skal inkluderes.
i lovbemærkningerne tydeliggør personkredsen for krisecentre, herunder yderligere eksem-
plificerer, hvornår en voldsudøver henholdsvis er og ikke er en del af den voldsudsattes
nære, private sfære.
Venlig hilsen
Annecathrine Carl
Jurist
Socialtilsyn Hovedstaden
www.socialtilsyn.frederiksberg.dk/
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0065.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
1. november 2023
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige
andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Socialtilsyn Midt takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om
ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud
til mænd).
Socialtilsyn Midt foreslår, at man i stedet for at oprette 2 nye bestemmelser i serviceloven
(§ 109a og § 109b) ændrer den nuværende § 109, således der står ”personer” i stedet for
kvinder. Derved undgås det at have 3 bestemmelser i serviceloven, der tilbyder samme
indsats til borgerne. Socialtilsynene kan derefter afgrænse tilbuddenes målgruppe i
tilbuddenes godkendelser til fx kvinder, mænd, LGBT+.
Det bemærkes, at Social- og Ældreministeriet tidligere har udtalt, at de ikke ser noget til
hinder for at afgrænse målgruppen for servicelovens § 110 til LGBT+ personer. Samme
betragtning, i forhold til socialtilsynets mulighed for at afgrænse målgruppen, må antages
at være gældende for servicelovens § 109. Der henvises til Ministeriets svar med sagsnr.
2022-3080.
Med venlig hilsen
Karina Høimark Hjermitslev
Specialkonsulent
Karina Høimark Hjermitslev
Direkte tlf.: 29123794
[email protected]
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborgkommune.dk
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0066.png
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling
Stormgade 2
1470 København K
Sendt på mail til: [email protected]
Den 13-10-2023
Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
[email protected]
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Høringssvar
lov om ændring af lov om social service og forskellige andre
love (ligestilling af krisecentertilbud til mænd)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet sendte den 6. oktober 2023 udkast til lov
om ændring af lov om social service og forskellige andre love (ligestilling af
krisecentertilbud til mænd) i høring hos blandt andre Socialtilsyn Nord, Hjørring
Kommune.
Socialtilsyn Nord takker for denne mulighed til at afgive høringssvar til udkastet.
Socialtilsyn Nord har følgende bemærkning til udkastet:
Ad 1
Takst
Det er angivet i bemærkningerne til økonomiske konsekvenser, at det kommer til at
koste 0,3 mio., at socialtilsynet skal omregistrere tilbud.
Det er uklart for Socialtilsyn Nord, hvordan det skal forstås. Betyder det fx at
herberger for mænd
gratis kan blive om registreret til tilbud efter § 109b, eller skal
eksisterende tilbud betale takst for væsentlig ændring jf. lov om Socialtilsyn.
Forslag:
Socialtilsyn Nord foreslår at det tydeligt fremgår, om der skal betales takst for
væsentlig ændring, hvis ændringen af loven giver anledning til, at et tilbud skal have
ændret sin godkendelse ved Socialtilsynet.
-o0o-
Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte jurist Lene Skougaard
Magle på telefon 72 33 69 38 eller på mail [email protected].
Med venlig hilsen
Line Hessellund
Tilsynschef
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0067.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Fremsendes alene pr. e-mail til
[email protected]
Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om social service mv.
Socialtilsyn Syd
Østerågade 40
5672 Broby
Tlf. 7253 1900
[email protected]
www.socialtilsynsyd.dk
25-10-2023
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet fremsendte den 6. oktober 2023 udkast
til forslag til lov om ændring af lov om social service mv. i høring hos bl.a.
Socialtilsyn Syd, som har følgende bemærkninger til forslaget:
Tilsynsmæssig organisering
Socialtilsyn Syd har noteret, at der foreslås en ordning, hvorefter der etableres
mulighed for midlertidigt ophold til henholdsvis mænd og personer, der har været
udsat for vold i nære relationer, jf. §§ 109 a og 109 b.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det efter ministeriets opfattelse
fortsat vil være størstedelen af voldsudsatte, som har behov og præference for et
krisecentertilbud med kønsadskillelse.
Socialtilsyn Syd bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lov om
socialtilsyn § 4, at tilbud kan organiseres som et tilbud med flere afdelinger, hvis
afdelingerne samarbejder om at levere samme form for ydelser til forskellige
målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe.
Det betyder efter Socialtilsyn Syds vurdering, at et tilbud
hvis den faglige kvalitet i
øvrigt er fornøden
kan organisere sig med f.eks. en afdeling til kvinder efter § 109,
en afdeling til mænd efter § 109 a og en afdeling til personer efter § 109 b.
Hvis det således er ministeriets hensigt, at der på tilbudsniveau skal være
kønsadskillelse vedrørende §§ 109 og 109 a, bør det præciseres i loven.
Kontakt
Sissel Schmidt (sschm)
[email protected]
+4572531964
Venlig hilsen
Peter Bjerregaard Andersen
Tilsynschef
Side 1
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0068.png
Svendebjerggård
Svendebjerggård den 31. okt. 2023
Høring: Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
På Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård, er vi meget glade for, at
mænd og LGBT+ kommer med i lovgivningen. Tak fordi I har taget dette vigtige emne
alvorligt.
Dette har vi arbejdet for i mange år.
I de kommende punkter vil vi hovedsageligt beskrive, hvor vi er uenige, da vi kan
tilslutte os det meste af høringsmaterialet.
De nye paragraffer: På Svendebjerggård er vi uenige i, at der bliver differentieret
mellem mænd, kvinder og personer.
I følge Ligebehandlingsloven og Forskelsbehandlingsloven skal mennesker behandles
lige, og det mener vi også bør gøre sig gældende i forhold til den kommende §109.
I forsøget på at afskaffe en ulighed skabes en ny ulighed.
I den nuværende høring bliver der lagt op til at lovgivningen bliver ændret, så §109
gælder kvinderne og deres børn, § 109a mændene og deres børn og §109 b personer
og deres børn.
I oplægget til høringssvar argumenteres for, at kvinder kan få en ringere form for
hjælp, hvis de sidestilles med mænd. Påstanden med, at kvinder kan komme til at få
en ringere hjælp end mænd, hvis de sidestilles i lovgivningen, mener vi ikke, der er
belæg for og ej heller er tidssvarende. Påstanden med, at der er flere kvinder end
mænd, der oplever vold i nære relationer, retfærdiggør ikke, at mænd, kvinder og
LGBT+ ikke kan sidestilles i lovgivningen. Påstandene er alt for spinkle til at bygge
dansk lovgivning på.
1
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0069.png
Vi er ikke bekendte med andre steder i vores lovgivning, hvor vi opdeler mellem
mænd, kvinder og personer.
Det vi dog er bekendt med er, at når vi kategoriserer mennesker, så er der en
overhængende risiko for at denne kategorisering fører til forskelsbehandling med
yderligere risiko for stigmatisering.
Oplægget til en revideret §109 er udarbejdet præcist med henblik på ligestilling i en
lovparagraf, der udsprang af en forældet kønsforståelse. Vi mener, at tiden er inde til
at gøre op med de forenklede forståelser og sikre, at vores lovgivning beskytter og
imødekommer os som mennesker, uden tilføjelser af et ”a” og et ”b” (-hold).
Kønsdimensionen i vold i nære relationer:
På Svendebjerggård undrer vi os over, at det kun er ”flere interessenter og
organisationer”, der nævnes i høringen og at vores synspunkter ikke er kommet med.
Vi udfordrer et meget ensporet fokusområde på vold i nære relationer i Danmark.
Der argumenteres med, at der er dobbelt så mange kvinder, som mænd der oplever
vold i nære relationer. I Danmark har kvinder haft lovmæssige rettigheder i mange år
og det kan tænkes, at der på denne baggrund kan samles flere validerede data for
kvinder, der oplever vold i nære relationer, end der kan for mænd i samme situation.
Det er først indenfor de sidste år, at det er lykkedes os at få skabt opmærksomhed
på, at mænd også kan opleve vold i nære relationer. På trods af at der igennem tiden
ikke har været det samme fokus på mændene, så estimeres det, at 1/3 af alle dem,
der oplever vold i nære relationer, er mænd.
Når dette tal allerede nu forekommer at være så stort, så mener vi, at vi kan
forvente, at data på antallet af mænd vil blive større i fremtiden. Ved at lovgivningen
kommer til at være gældende for mænd, håber vi på, at skammen og tabuiseringen af
dette vil medvirke til, at mændene i større grad vil bede om den hjælp, som de har
behov for.
Professionelt og menneskeligt mener vi, at der er store omkostninger ved, at vi
samfundsmæssigt hovedsageligt betragter vold i nære relationer ud fra et
kønsdimensions perspektiv. At betragte et socialt problem ud fra blot ét perspektiv er
meget imod den ellers gængse danske måde at anskue sociale udfordringer på.
”Voldfaglige indsatser”: Det er vores erfaringer fra Svendebjerggård, at der er forskel
på, hvordan de forskellige krisecentre definerer en ”voldsfaglig indsats”.
2
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0070.png
Da Svendebjerggård både hører under Servicelovens § 109 og § 110 oplever vi flere
gange om året, at vi bliver ringet op af krisecentre, der spørger om vi har plads til en
kvinde, da de på krisecenteret er færdige med den ”voldfaglige indsats”.
På Svendebjerggård mener vi, at netop boligsøgning, uddannelse og beskæftigelse
også er vigtige elementer til at en kvinde, mand eller LGBT+ kan komme ud af et liv
med vold og dermed efterfølgende leve et liv uden vold. På Svendebjerggård kan vi
ligeledes opleve, at kvinder og børn på andre krisecentre kan blive rådet til at
sygemelde sig, stoppe med at gå på arbejde og blive opfordret til at blive hjemme fra
institutioner og skoler. Vi mener, det er meget vigtigt, at borgerne ikke mister deres
funktionsevner, når de er indskrevet på et krisecenter. Ud fra vores perspektiver
mener vi derfor, at en ”voldsfaglig indsats” ikke kun handler om samtaler og
behandling af volden; men også er en indsats, hvor der skal være fokus på de
omstændigheder som sikrer et fortløbende liv med selvbestemmelse og autonomi
(bolig, uddannelse, job, økonomi, fællesskaber – de kvalitetsmål, som i øvrigt er
opstillet fra Socialtilsyn). Hermed støtter vi ønsket om en mere gennemgribende
helhedsorienteret indsats i forhold til borgerne.
Blandede eller opdelte krisecentre: Vi er meget få krisecentre og botilbud, der både
huser mænd, kvinder og LGBT+.
På Svendebjerggård har vi gennem mere end 30 år positiv erfaring med denne
konstruktion. Vi kan være fleksible i forhold til, hvilke behov der er i samfundet og vi
støtter borgernes udviklingsmuligheder ved at have et mere nuanceret syn på vold i
nære relationer. Det er vigtigt, at der er plads til krisecentre, som ikke i hovedfokus
tager udgangspunkt i det kønnede aspekt.
Det er vigtigt, at vores krisecentre afspejler det øvrige samfund, så borgerne under et
ophold på et krisecenter kan holde fast i den normale hverdag.
Psykologtilbud til mænd, kvinder, LGBT+ og børn: vi oplever, at der er flere, der kan
have gavn af et psykologtilbud et stykke tid efter et ophold på krisecenter. I følge
nuværende lovgivning skal tilbuddet ydes, mens de er på krisecenter eller umiddelbart
i forlængelse derefter. Det er ikke alle, der benytter tilbuddet på disse tidspunkter og
vi har fået flere henvendelser fra kvinder, der først efter et års tid oplever sig parate
til et psykologforløb.
På Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggårds vegne
Randi Ringgaard Christoffersen forstander;
3
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0071.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
13. oktober 2023
J.nr.: 23/45143-2
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved brev af 6. oktober 2023 (sagsnr. 2023-3047) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling
2821503_0072.png
Østre Landsret
Præsidenten
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Sendt på mail til [email protected]
10. oktober 2023
J.nr.: 23/44938-2
Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved brev af 6. oktober 2023 (sagsnr. 2023-3047) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og
forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214