LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love

(Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, fo-

retages følgende ændringer:

§ 109, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kvinder« til: »personer«, og »vold, trusler

om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold« æn-

dres til: »vold i nære relationer«.

§ 109, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Kvinderne« til: »Personerne«, og efter

»støtte« indsættes: »under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved

vold i nære relationer«.

§ 109

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde be-

skyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og

eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold

i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må

ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsa-

gende børn har behov for og ret til efter denne lov eller anden lovgivning.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

§ 109, stk. 4

der bliver stk. 5 og 6, ændres »kvindens« til: »perso-

nens«, og »§§ 9-9 b« ændres til: »§ 9«.

§ 109, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4 og 5« til:

»stk. 5 og 6«, og »kvindens« ændres til: »personens«.

§ 109, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »kvinder« til:

»personer«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3«, og to steder ændres »kvindens« til:

»personens«.

§ 109, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »kvinder« til:

»personer«.

LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Høringsnotat og høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.), fra ministeren for ligestilling

§ 109, stk. 7, 2. pkt.,

der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Den indledende

rådgivning skal« til: »For at understøtte formålet efter stk. 2 skal den indle-

dende rådgivning«, og to steder ændres »kvinden« til: »personen«.

§ 109, stk. 7, 4. pkt.,

der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres »kvinden« til:

»personen«.

10.

§ 109, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »moderen« til:

»forælderen«.

11.

§ 109, stk. 8,

der bliver stk. 9, indsættes som

6. pkt.:

»Ved fælles forældremyndighed kan psykologbehandlingen iværksættes

alene med samtykke fra den forældremyndighedsindehaver, som barnet led-

sager under opholdet.«

12.

§ 109, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »kvinder« til:

»personer«.

13.

§ 166, stk. 2,

ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.

§2

I barnets lov, lov nr. 721 af 13. juni 2023, som ændret ved § 22 i lov nr.

1532 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 1544 af 12. december 2023 og § 1

i lov nr. 1562 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

overskriften

før

41 udgår »i regi af civilsamfundsorganisationer uden

samtykke«.

§ 41

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene

forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling

af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorga-

nisationer, som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære

relationer.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 41, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 41

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene

forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung, der er fyldt 12 år,

tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi som følge af,

at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relatio-

ner.«

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 482

af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 1 i lov nr. 754 af 13.

juni 2023 og § 4 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 60, stk. 1,

ændres »§ 109, stk. 3« til: »§ 109, stk. 4«.

§4

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november

2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 753

af 13. juni 2023 og § 3 i lov nr. 1794 af 28. december 2023, foretages føl-

gende ændring:

§ 29 b, 1. pkt.,

udgår »eller trusler om vold«.

§5

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024,

foretages følgende ændring:

§ 54, stk. 2, nr. 2,

ændres »kvinder, som har været udsat for vold, trusler

om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold«

til: »personer, som har været udsat for vold i nære relationer«.

§6

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. ja-

nuar 2024, foretages følgende ændring:

§ 60, stk. 2, nr. 2,

ændres »kvinder, som har været udsat for vold, trus-

ler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-

hold« til: »personer, som har været udsat for vold i nære relationer«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. april 2024.

Stk. 2.

Personer, der i medfør af ændringen i denne lovs § 1, nr. 1, er om-

fattet af målgruppen efter § 109 i lov om social service, opnår ret til at tage

ophold på krisecenter fra den 1. juli 2024.

§8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Formål med ophold på et krisecenter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Behandling af en psykolog af børn og unge ved kun én forældremyn-

dighedsindehavers samtykke

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen

3.1. Gældende ret

3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Konsekvenser for FN’s verdensmål

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen offentliggjorde i sommeren 2023 Handlingsplan mod partner-

vold og partnerdrab. Handlingsplanen indeholder 26 initiativer for at styrke

indsatsen og sætter kursen for en mere helhedsorienteret og forebyggende

indsats mod partnervold og partnerdrab. Som en del af handlingsplanen ind-

går et initiativ om ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd og

et initiativ om mulighed for, at børn og unge, som har oplevet eller været

vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan modtage behandling

af en psykolog med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke.

Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af lov om social ser-

vice, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven),

som bl.a. skal sikre en ligestilling af krisecentertilbud til mænd, så mænd

udsat for vold i en nær relation kan få støtte og omsorg på krisecentre i lig-

hed med kvinder. Som en del af lovforslaget tydeliggøres desuden de juri-

diske rammer for indsatsen på midlertidige boformer efter servicelovens §

109, hvor målgruppen for og formål med ophold samt ansvarsfordeling mel-

lem tilbud og kommuner under og efter et ophold præciseres.

VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000

kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-

kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-

ner. En undersøgelse fra Aarhus Universitet af alle drab i Danmark i 1992-

2016 viser, at der i gennemsnit hvert år er 12 kvinder og 3 mænd, som dræ-

bes af deres partner eller eks-partner. Kvinder er således mest udsatte for

partnervold og partnerdrab.

Kvinder og mænd udsat for partnervold har i dag ikke samme muligheder

for ophold på et krisecenter og dertilhørende hjælp. Voldsudsatte kvinder

har ret til ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, hvor kvin-

derne kan være ledsaget af deres børn, og de modtager under opholdet om-

sorg og støtte.

Servicelovens § 109 omfatter ikke mænd udsat for vold i nære relationer.

Voldsudsatte mænd kan få ophold på herberger og forsorgshjem m.v. (her-

efter herberger) efter servicelovens § 110, som henvender sig til en anden

og bredere målgruppe end voldsudsatte mænd, og hvortil der ikke er knyttet

samme rettigheder som på kvindekrisecentre.

Der har de seneste år løbende både politisk og i civilsamfundet været op-

mærksomhed på problemstillingen. Bl.a. har en række civilsamfundsorga-

nisationer, herunder mandekrisecentre og Institut for Menneskerettigheder,

anbefalet, at voldsudsatte mænd bør have ret til ophold på specialiserede

krisecentre og hjælp på lige fod med voldsudsatte kvinder. Samtidig har

kvindekrisecentre og kvindeorganisationer understreget vigtigheden af, at

indsatsen til voldsudsatte kvinder, som er mere udsatte for vold, herunder

især grov vold og partnerdrab, ikke forringes som følge heraf. Flere aktører

har dertil understreget vigtigheden af at fastholde et fokus på de kønsmæs-

sige aspekter af partnervolden, og i forlængelse heraf at voldsudsatte mænd

og kvinder fx kan have forskellige beskyttelsesbehov.

Kvindekrisecentre er historisk vokset ud af det frivillige initiativ. I 2004 fik

kvindekrisecentrene sin egen bestemmelse i serviceloven med lov nr. 222 af

31. marts 2004 om ændring af lov om social service og ligningsloven (For-

bedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virk-

somhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.), som havde til

formål at sætte fokus på kvindekrisecentrenes virksomhed for kvinder, som

har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller

tilsvarende fra ægtefælle eller samlever. Formuleringen dækker over alle

former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. En kvinde, som

har været udsat for vold i relation til familie- eller samlivsforhold, og som i

øvrigt opfylder betingelserne for hjælp efter serviceloven, har således ret til

ophold på et kvindekrisecenter. Interessenter på voldsområdet har imidlertid

peget på, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber uklarhed om vi-

sitationsgrundlaget til kvindekrisecentre.

Efter servicelovens § 109, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen tilbyde psyko-

logbehandling til alle børn, som følger deres mor på krisecenter. Det er dog

ikke alle børn, der har oplevet eller været vidne til vold i nære relationer,

som får ophold sammen med en forælder på et krisecenter. Derfor bør også

disse børn få styrket adgang til at kunne modtage behandling af en psykolog,

når de har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære rela-

tioner. Det følger af barnets lovs § 41, at børn, der er fyldt 12 år, selv kan

opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi

af en civilsamfundsorganisation, som følge af forældres misbrugsproble-

mer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod

barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet

eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Børn og unge,

der har oplevet eller været vidne til vold i nære relationer, bør også få adgang

til at modtage behandling af en psykolog, i offentligt eller privat regi. Derfor

foreslås det, i forlængelse af den gældende § 41 i barnets lov, at der kun

kræves samtykke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn og unge

tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi

af civilsamfundet, med det formål at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære

relationer, uanset at der er fælles forældremyndighed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Krisecentertilbud til voldsudsatte mænd

2.1.1. Gældende ret

Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,

som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation

til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og

både kvinder og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og støtte under

opholdet. Mænd, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-

rende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, kan ikke få ophold på

kvindekrisecentre efter servicelovens § 109. Optagelse på kvindekrisecen-

tret kan efter servicelovens § 109, stk. 2, ske anonymt ved egen henvendelse

eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af boformen,

der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, jf. servicelovens § 109,

stk. 3.

Kvindekrisecentret har efter servicelovens § 109, stk. 4 og 5, orienterings-

pligt om optagelse og udskrivning af kvinder og eventuelt ledsagende børn

til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9

b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 482

af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 754 af 13.

juni 2023 (herefter retssikkerhedsloven). Orientering om optagelse skal ske

senest tre hverdage efter optagelsen, mens orientering om udskrivning så

vidt muligt skal ske inden udskrivning fra boformen, dog senest tre hverdage

efter.

Det følger af § 109, stk. 6, i serviceloven, at orienteringerne efter stk. 4 og

5 som minimum skal indeholde kvindens og eventuelle børns navne og

CPR-numre samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og ud-

skrivningen.

For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. stk. 2, udelades kvindens

og eventuelle børns navne og CPR-numre, og det skal i øvrigt sikres, at

kvindens anonymitet opretholdes.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 7, tilbyde indle-

dende og koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter. Den indle-

dende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om

optagelse på krisecentret og skal introducere kvinden til den koordinerende

rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der vare-

tager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i

forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sund-

hedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens

øvrige tilbud.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,

som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-

ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov

om social service. Psykologbehandlingen skal tilbydes, uanset hvilken støtte

barnet ellers i øvrigt har brug for. Behandlingens omfang kan strække sig

mellem fire og ti timer. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psyko-

log, og pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets

varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar

forlængelse heraf.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 9, tilbyde ti timers

psykologbehandling til alle kvinder, der får ophold på krisecenter. Dette

blev indført med lov nr. 1058 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social

service. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets

varighed og skal iværksættes under opholdet eller i umiddelbar forlængelse

heraf. Det er muligt for kvinden at afslå tilbuddet, aftale færre timer eller

afbryde forløbet, hvis hun ønsker det. Behandlingen skal udføres af en au-

toriseret psykolog.

Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-

tidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som

ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov

for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende

hjælp. Blandt § 110-boformerne findes i dag en række specialiserede tilbud,

som henvender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, eksempel-

vis grundet parbrud eller partnervold. Visitation til boformer efter service-

lovens § 110 skal ske inden for rammerne af § 110.

Der findes i dag en række boformer, som henvender sig til både kvinder og

mænd udsat for vold, herunder boformer målrettet kvinder og mænd udsat

for æresrelateret vold. For at kunne optage både mænd og kvinder er disse

boformer godkendt af socialtilsynet som boformer efter både servicelovens

§§ 109 og 110, og visitation til tilbuddene skal ske inden for rammerne af

hhv. §§ 109 og 110. Dertil findes der også boformer, som er målrettet

LGBT+ personer, hvor køn ikke er afgørende for optagelse på boformen.

Disse tilbud er godkendt af socialtilsynet som boformer efter servicelovens

§ 110, og visitation skal ske inden for rammerne af § 110.

Det følger af servicelovens § 4, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

der er de nødvendige tilbud efter loven, og at kommunalbestyrelsen kan op-

fylde sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved at samarbejde med

andre kommuner, regioner eller private tilbud. Tilbud omfattet af krav om

godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af

1. juli 2022 (herefter socialtilsynsloven), skal være godkendt af socialtilsy-

net for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. servicelovens § 4, stk. 3.

Det følger derudover af servicelovens § 14, stk. 2, at alene tilbud, som er

registreret på Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,

jf. lovens § 4, stk. 2.

Af socialtilsynsloven § 4, stk. 1, fremgår samtlige typer af tilbud, som er

omfattet af krav om socialtilsynets godkendelse og efterfølgende driftsori-

enterede tilsyn. Dette omfatter bl.a. tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110,

uanset om tilbuddene er private eller kommunale.

Det er en betingelse for at blive godkendt og forblive godkendt, at tilbuddet

opfylder betingelserne for godkendelse, jf. socialtilsynslovens §§ 6 og 11 a-

18, herunder at tilbuddet har den fornødne kvalitet.

Vurderingen af, om et tilbud har fornøden kvalitet, sker ud fra en samlet,

faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Kvali-

teten vurderes inden for otte temaer, som er fastlagt i socialtilsynslovens §

6, stk. 2. Ved vurderingen af kvaliteten inden for tema 1-6 og 8 anvender

socialtilsynet en centralt fastsat kvalitetsmodel, jf. bekendtgørelse nr. 62 af

19. januar 2023 om socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen). Hertil har

socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens §§ 5 og 7, stk. 2, en udtrykkelig for-

pligtelse til at gå i dialog med tilbuddet både i forbindelse med godkendelse

og det driftsorienterede tilsyn, herunder i forbindelse med at der træffes af-

gørelser. Når socialtilsynet skal vurdere sociale tilbuds generelle kvalitet,

indgår også en vurdering af tilbuddets økonomi, jf. socialtilsynslovens § 6,

stk. 2, nr. 7. Tilsynet med tilbuddenes økonomi er reguleret i socialtilsyns-

loven og i socialtilsynsbekendtgørelsen.

Socialtilsynets godkendelse af tilbud skal som minimum omfatte de fem for-

hold, som fremgår af socialtilsynslovens § 5, stk. 2, der bl.a. indebærer til-

buddets type og målgruppe. Disse oplysninger karakteriseres som væsent-

lige oplysninger, som tilbuddene derfor også er forpligtet til at oplyse soci-

altilsynet om ændringer i forhold til af egen drift og straks, jf. socialtilsyns-

lovens § 12, stk. 2, nr. 1.

Hvis et tilbud er godkendt til flere tilbudstyper, kan socialtilsynet, hvis det

vurderes fagligt forsvarligt, godkende at et specifikt antal pladser eller det

samlede antal pladser kan anvendes fleksibelt inden for de specifikt angivne

tilbudstyper. Socialtilsynet kan dog kun godkende, at pladserne anvendes

fleksibelt, hvis tilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet, herunder at

der er sammenhæng mellem tilbuddets formål, målgruppe og indsats, selv

om pladserne anvendes fleksibelt.

Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 9, kan socialtilsynet træffe afgørelse om

ændring af et tilbuds godkendelse, når der er sket væsentlige ændringer i

forhold til tilbuddets eksisterende godkendelse eller efter ansøgning fra til-

buddet. Dette indebærer f.eks. det tilfælde, hvor et allerede godkendt tilbud

ønsker en ændring af tilbuddets type eller målgruppe.

Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for

at gøre brug af sanktioner (påbud og skærpet tilsyn) over for tilbud, som

ikke har den fornødne kvalitet eller på anden vis skal rette op på forhold af

betydning for at kunne opretholde godkendelsen. Ligeledes kan socialtilsy-

net træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse, hvis det ikke læn-

gere lever op til grundlagt for godkendelsen. Sanktionerne og muligheden

for at træffe afgørelse om ophør af godkendelse er hjemlet i socialtilsynslo-

vens §§ 5 og 8.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000

kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-

kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-

ner. På trods af at også mænd udsættes for vold i nære relationer, har volds-

udsatte mænd i dag ikke de samme muligheder for ophold på et krisecenter

og dertilhørende hjælp som voldsudsatte kvinder.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at alle personer udsat for vold i

en nær relation bør have ret til en specialiseret krisecenterplads, psykolog-

behandling, omsorg og støtte, beskyttelse og rådgivning samt støtte og psy-

kologhjælp til eventuelt ledsagende børn, og at muligheden for hjælp ikke

skal afhænge af køn. Det er derfor ministeriets vurdering, at mænd udsat for

vold i en nær relation bør have en lovsikret ret til ophold på krisecenter,

svarende til den kvinder i dag har efter servicelovens § 109. En sådan ret vil

ligeledes sikre, at børn i hjem med vold ikke forskelsbehandles afhængigt

af, om de ledsager deres far eller mor under ophold på et krisecenter.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at styrkelsen af indsatsen for

voldsudsatte mænd ikke må ske på bekostning af indsatsen til voldsudsatte

kvinder. Der bør således ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvinders

rettigheder efter serviceloven. Flere interessenter og organisationer har

fremhævet, at der fortsat bør være et stærkt fokus på kønsdimensionen i vold

i nære relationer, idet det stadig i langt højere grad er kvinder, der bliver

udsat for vold i nære relationer, ligesom at kvinder oftere udsættes for gro-

vere, hyppigere og mere langvarige former for vold samt partnerdrab end

mænd. På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der

fortsat skal tages hensyn til de kønsmæssige aspekter i vold i nære relatio-

ner, herunder at mænd og kvinder kan have forskelligt beskyttelsesbehov.

Ministeriet vurderer som følge heraf, at det bør tydeliggøres, at den omsorg

og støtte som personer samt deres eventuelt ledsagende børn modtager un-

der opholdet på et krisecenter sker under hensyntagen til de kønsmæssige

aspekter ved vold i nære relationer.

Det er samtidig ministeriets vurdering, at mænd skal have det samme tilbud

om hjælp og støtte, når de bliver udsat for vold i nære relationer. Det er

således ministeriets opfattelse, at mænd udsat for vold i nære relationer bør

kunne få ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder.

Det er ministeriets opfattelse, at det fortsat vil være udgangspunktet, at kri-

secentre vil være kønsopdelte, og det vil være størstedelen af voldsudsatte,

som har behov og præference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse.

Dette skal ses i relation til de kønnede aspekter ved vold i nære relationer,

hvor der kan knytte sig særlige og forskellige forhold til den vold, der er

begået, og hvor der skal tages hensyn til den særlige voldsfaglige praksis og

ekspertise, som mangeårig erfaring med særlige målgrupper, fx kvinders,

særlige udfordringer og behov har givet.

Der findes imidlertid i dag også tilbud, der både henvender sig til voldud-

satte kvinder og mænd. Det er ministeriets opfattelse, at det kan være rele-

vant at afgrænse målgruppen for et givent krisecenter på baggrund af andre

parametre end køn. For eksempel vil et tilbud kunne være målrettet både

kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer, LGBT+ personer eller

personer på flugt fra æresrelaterede konflikter og således ikke være afgræn-

set på baggrund af køn, men fortsat på baggrund af vold.

Krisecentrene bør indrettes på en måde, hvor der tages hensyn til den enkelte

voldsudsattes behov, eksempelvis muligheden for fysisk adskillelse på bag-

grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller æresrelaterede konflik-

ter. Krisecentrene vil eksempelvis kunne indrettes med varierende beskyt-

telsesniveau alt efter forskellige målgruppers beskyttelsesbehov. Eksempel-

vis kan det fysiske beskyttelsesbehov for henholdsvis voldsudsatte kvinder

og mænd være forskelligt, hvilket kan give sig udslag i forskellige grader af

beskyttelse og forskellig specialiseret faglighed på de enkelte krisecentre.

Socialtilsynet vil i alle tilfælde ifm. godkendelse, delvis nygodkendelse

samt ifm. det driftsorienterede tilsyn fortsat skulle vurdere, om tilbuddet har

den fornødne kvalitet under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe,

herunder ift. køn, herunder vurdere tilbuddets fysiske rammer, personalets

kompetencer, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sund-

hed og trivsel m.v.

Ministeriet indsamler centrale data om personer med ophold på krisecentre

efter § 109 i serviceloven, antallet af godkendte krisecentre og krisecentre-

pladser som opført på Tilbudsportalen og følger løbende udviklingen heri.

Det vil i den forbindelse kunne opgøres, hvor mange hhv. mænd og kvinder

der tager ophold på et krisecenter efter § 109.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at mænd skal kunne tage ophold på et krisecenter efter service-

lovens § 109 på lige fod med kvinder. Endvidere foreslås det tydeliggjort,

at personer og eventuelt ledsagende børn under opholdet modtager omsorg

og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære

relationer.

Med den foreslåede ændring af § 109, stk. 1, forpligtes kommunalbestyrel-

sen fremover til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som

har været udsat for vold i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af

børn, og både personer og eventuelt ledsagende børn modtager under ophol-

det omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved

vold i nære relationer.

Den foreslåede ændring fra kvinder til personer i § 109, stk. 1, vil medføre,

at voldsudsatte personer og eventuelt ledsagende børn vil kunne få ophold

på et krisecenter, såfremt de i øvrigt opfylder målgruppebetingelserne, her-

under kravet om lovligt ophold, jf. servicelovens § 2, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af § 109 vil personer, som får ophold på bofor-

mer efter § 109, stk. 1, kunne få anonymt ophold, og optagelse vil kunne ske

ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det

er lederen, som træffer afgørelse om optagelse og udskrivning jf. § 109, stk.

3, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 4.

Boformer efter § 109, stk. 1, vil senest 3 hverdage efter afgørelse om opta-

gelse i boformen og så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog se-

nest 3 hverdage herefter, skulle give en orientering herom til kommunalbe-

styrelsen i personens handlekommune, jf. § 9 i retssikkerhedsloven. Orien-

teringen vil som minimum skulle indeholde personens og dennes eventuelle

børns navne og cpr-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen

i boformen og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan endvidere

med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling for opholdet.

Med den foreslåede ændring af § 109 vil personer og ledsagende børn end-

videre få ret til indledende og koordinerende støtte og vejledning samt psy-

kologbehandling jf. § 109, stk. 7-9, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive

stk. 8-10. jf. lovforslagets § 1, nr. 8-11.

Boformer efter den foreslåede § 109 i serviceloven, vil være omfattet af krav

om socialtilsynets godkendelse og efterfølgende driftsorienterede tilsyn, jf.

§ 4 i socialtilsynsloven.

Med den foreslåede ændring af § 109, stk. 1, foreslås det endvidere tydelig-

gjort, at personer og eventuelt ledsagende børn under opholdet på et krise-

center modtager omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige

aspekter ved vold i nære relationer. Krisecentrene vil, som hidtil, kunne ind-

rette og målrette sig specifikke målgrupper inden for formålet af tilbud efter

§ 109, herunder fx på baggrund af køn. Krisecentrene vil i forlængelse heraf

kunne have forskelligt beskyttelsesniveau, der modsvarer målgruppens be-

skyttelsesbehov.

For nærmere om socialtilsynets godkendelse henvises til lovforslagets § 7

og bemærkningerne hertil.

2.2. Formål med ophold på et krisecenter

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte til voksne

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-

blemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorien-

teret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det

formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle

sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.

Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit

aktuelle funktionsniveau og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsat-

serne til voksne skal således 1) forebygge, at den enkeltes problemer for-

værres, 2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressour-

cer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og

personlige funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfol-

delse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og

pleje, 4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den

enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale re-

lationer, og 5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den

enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene

boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 (herefter

almenboligloven), eller i botilbud efter serviceloven.

Boformer efter servicelovens § 109 er et midlertidigt døgntilbud til kvinder,

som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation

til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og

både kvinder og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og støtte under

opholdet.

Bestemmelsen om kvindekrisecentre blev indført i serviceloven i 2004 ved

lov nr. 222 af 31. maj 2004 om ændring af lov om social service og lignings-

loven (Forbedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentre-

nes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.). Det føl-

ger af bemærkningerne til lovforslaget, at ”[v]oldsramte, voldstruede eller

tilsvarende truede kvinder, som f. eks. er på vej til at blive tvunget ind i et

ægteskab, kan optages midlertidigt på et kvindekrisecenter.”, jf. Folketings-

tidende 2003-04, tillæg A, side 3770.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Interessenter på voldsområdet har påpeget, at formuleringen ”eller tilsva-

rende krise” bør udgå af bestemmelsen i § 109, stk. 1, og at formålet med

denne præcision er at forhindre uklarhed om visitationsgrundlaget til krise-

centrene samt at sikre, at ophold på krisecentre udelukkende tilbydes perso-

ner med behov for beskyttelse sammen med voldsfaglig behandling og

støtte. På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det

vil være hensigtsmæssigt at præcisere målgruppebeskrivelsen i servicelo-

vens § 109, stk. 1, herunder særligt, at krisecentre alene henvender sig til

personer udsat for vold i en nær relation. Det er ministeriets vurdering, at en

ændring af formuleringen ”som har været udsat for vold, trusler om vold

eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold” i service-

lovens § 109, stk. 1, ikke vil ændre målgruppen for krisecentre, men alene

vil præcisere den. Vold i nære relationer omfatter således forskellige former

for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økono-

misk vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold. Volden kan

komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlin-

ger. Trusler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil

således også fortsat være omfattet af bestemmelsen. Ministeriet vurderer

derfor, at en ændring ikke vil medføre en ændring af målgruppen.

Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller med særlige sociale problemer, herunder på krisecentre,

fremgår af servicelovens § 81, jf. pkt. 2.2.1 om beskrivelsen af gældende

ret.

Ophold på krisecentre adskiller sig imidlertid fra den øvrige hjælp, der ydes

efter servicelovens voksenbestemmelser, herunder øvrige botilbud, da der

er tale om tilbud, hvor kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold

eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold uden fore-

gående visitation fra kommunen kan møde op og få midlertidigt ophold

(selvmøderprincippet). Sammenholdt med udviklingen i antallet af pladser

på kvindekrisecentre og ønsket om, at personer, som akut har brug for op-

hold, kan få et ophold og hjælpes videre til en selvstændig tilværelse uden

vold, vurderes der at være behov for at præcisere formålet med et ophold.

De gældende regler er efter ministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad

tydelige om, at formålet med et ophold på en boform efter § 109 er midler-

tidigt og ud over støtte, omsorg og rådgivning har til formål at beskytte kvin-

den og eventuelt ledsagende børn. Derudover er det ikke tilstrækkeligt ty-

deligt, at den beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kvinden og

eventuelt ledsagende børn modtager under opholdet, ikke må erstatte den

øvrige hjælp og støtte, som kvinden og eventuelt ledsagende børn har behov

for og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning. Denne uklarhed kan

medføre, at kvinder og eventuelt ledsagende børn har længere ophold end

nødvendigt, og at de ikke modtager den hjælp og støtte, som de har behov

for og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.

På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det vil

være hensigtsmæssigt at indføre en ny formålsbestemmelse, der i tillæg til

servicelovens § 81 vil præcisere formålet med ophold på et krisecenter, her-

under særligt at indsatsen under et ophold på et krisecenter udgør hjælp af

midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for vold i nære relatio-

ner og eventuelt ledsagende børn til at kunne etablere en selvstændig tilvæ-

relse uden vold. Det vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæssigt at

præcisere, at beskyttelse af personer, der har været udsat for vold i nære

relationer, er en væsentlig del af formålet med opholdet.

Dertil vurderes, at en ny formålsbestemmelse vil kunne understøtte tydelig-

hed både i forhold til borgere, boformer og kommuner som ansvarlige myn-

digheder om både tilbuddets karakter og den gældende ansvarsfordeling

mellem boformen og kommune, herunder indholdet af indsatsen på en bo-

form efter servicelovens § 109. En ny formålsbestemmelse vil således også

kunne tydeliggøre, at den enkelte person og eventuelt ledsagende børn kan

have behov for støtte, der rækker ud over opholdet, behandling eller andet,

som ligger ud over den hjælp, som boformen kan tilbyde, og at støtte, om-

sorg og rådgivning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og

støtte, som personen har behov for og ret til efter serviceloven eller anden

lovgivning.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer desuden, at det vil være gavn-

ligt at tydeliggøre, at den indledende og koordinerende rådgivning fra kom-

munen efter § 109, stk. 7, skal understøtte formålet med et ophold på et

krisecenter. De nuværende regler er ikke i tilstrækkelig grad tydelige om

formålet med et ophold på et kvindekrisecenter, hvilket kan medføre, at den

indledende og koordinerende rådgivning fra kommunen ikke i tilstrækkelig

grad understøtter, at kvinder udsat for vold i nære relationer og eventuelt

ledsagende børn hjælpes til at kunne etablere en selvstændig tilværelse uden

vold.

På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det vil

være hensigtsmæssigt at indsætte en ny formålsbestemmelse, der sammen

med servicelovens § 109, stk. 7, vil kunne tydeliggøre, at den indledende og

koordinerende rådgivning fra kommunen efter § 109, stk. 7, skal iværksæt-

tes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og der-

med understøtte formålet med et ophold på et krisecenter.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 109, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven ændres således, at »vold,

trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsfor-

hold« ændres til » vold i nære relationer«.

Den foreslåede ændring af servicelovens § 109, stk. 1, vil tydeliggøre mål-

gruppen for krisecentre. Denne del af lovændringen vil ikke medføre æn-

dringer for målgruppen for servicelovens § 109. Vold i nære relationer vil

omfatte forskellige former for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk

vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og æresre-

lateret vold. Volden kan komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, di-

gitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også at betragte som vold i

nære relationer og vil således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring foreslås en videreførelse af den retstilstand, der

hidtil har været gældende efter § 109 i serviceloven, dog således, at bestem-

melsen omfatter alle personer, som foreslået under pkt. 2.1.3, udsat for vold

i nære relationer. Boformer efter servicelovens § 109 vil således være et

midlertidigt døgntilbud til personer udsat for vold i nære relationer, herun-

der også trusler om vold i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af

børn, og både personer og eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og

støtte under opholdet under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved

vold i nære relationer. Eventuelt ledsagende børn modtager omsorg og støtte

i medfør af personens ophold.

Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 109 om, at formålet med

et midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg

og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn

kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse,

støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige

hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsagende børn har behov for

og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.

Hensigten med forslaget er at præcisere formålet med ophold på et krisecen-

ter, herunder særligt, at indsatsen under et ophold på et krisecenter skal ud-

gøre en hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe personer udsat for

vold i nære relationer og eventuelt ledsagende børn til at kunne etablere en

selvstændig tilværelse uden vold. Dette forudsætter, at personer med ophold

på et krisecenter modtager en voldsfaglig indsats, der specifikt retter sig

mod voldsproblematikken og konsekvenserne heraf.

Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af personer, der har været

udsat for vold i nære relationer, er en væsentlig del af formålet med ophol-

det. Krisecentrene vil, som hidtil, kunne indrette og målrette sig specifikke

målgrupper inden for formålet, herunder fx på baggrund af køn. Krisecen-

trene vil i forlængelse heraf kunne have forskelligt beskyttelsesniveau, der

modsvarer målgruppens beskyttelsesbehov.

Det foreslås videre, at § 109, stk. 7, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 3,

vil blive stk. 8, 2. pkt., ændres således, at for at understøtte formålet efter §

109, stk. 2, skal den indledende rådgivning iværksættes så tidligt som muligt

efter orientering om optagelse i boformen og skal introducere personen til

den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem personen og den

medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning.

Formålet med ændringen er dermed at sikre, at rådgivningen vil understøtte

formålet med et ophold på et krisecenter efter den foreslåede nye bestem-

melse i servicelovens § 109, stk. 2.

For nærmere om målgruppe for krisecentre samt formål med ophold og den

indledende og koordinerende rådgivning henvises til lovforslagets § 1, nr.

1, 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

2.3. Behandling af en psykolog af børn og unge med kun én forældre-

myndighedsindehavers samtykke

2.3.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn,

som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehand-

ling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov

om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Foræl-

dres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til An-

kestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket

indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.). Psykologbehandlingen

skal tilbydes, uanset hvilken støtte barnet i øvrigt har brug for. Behandlin-

gens omfang kan strække sig mellem fire og ti timer. Behandlingen skal

udføres af en autoriseret psykolog, og pligten til at tilbyde psykologbehand-

ling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under

selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de øvrige forpligtelser,

som kommunalbestyrelsen har til at hjælpe børn og unge med behov for

særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal således iværksætte støttende ind-

satser efter § 32 i barnets lov for barnet, når der er behov herfor.

Det fremgår ikke af servicelovens § 109, stk. 8, hvorvidt det ved fælles for-

ældremyndighed er tilstrækkeligt, at moren, som barnet følger på krisecen-

ter, samtykker til psykologbehandlingen, eller hvorvidt der også skal ind-

hentes samtykke fra en eventuel anden forældremyndighedsindehaver i til-

fælde med fælles forældremyndighed. Dette indebærer, at spørgsmålet om

samtykke til psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8, er under-

givet reglerne om forældremyndighed i forældreansvarsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020.

Efter forældreansvarslovens § 2 kan forældremyndighedens indehaver

træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og

behov. Det følger af lovens § 3, at når forældre har fælles forældremyndig-

hed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed

mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos (bopælsforæl-

deren), kan dog på egen hånd træffe afgørelse om overordnede forhold i

barnets daglige liv. Dette indebærer, at eksempelvis væsentlig medicinsk

behandling og væsentlige indgreb betragtes som væsentlige beslutninger,

der kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, mens en

bopælsforælder på egen hånd kan give samtykke til, at barnet behandles hos

en skolepsykolog. Den beslutningskompetence, der følger af lovens §§ 2 og

3, gælder ikke i det omfang, der ved anden lov er fastlagt en anden beslut-

ningskompetence, men dette er ikke sket ved servicelovens § 109, stk. 8.

Det fremgår af forarbejderne til § 109, stk. 8, jf. Folketingstidende 2007-08,

tillæg A, side 5411, at moren kan afslå at give samtykke til psykologbehand-

ling af barnet. Det fremgår i forlængelse deraf, at efter de almindeligt gæl-

dende regler skal kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde vurdere, om der

er behov for at iværksætte foranstaltninger uanset det manglende samtykke,

hvis det vurderes at være til barnets bedste.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at iværksætte psykologbehandling af et

barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for barnet,

eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og iværk-

sættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.

For så vidt angår børn, der er fyldt 12 år, der ikke følger deres mor på krise-

center, giver § 41, stk. 1, i barnets lov en ret for børn og unge til at opsøge

og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af

forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsop-

hævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at bar-

net eller den unge har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold

i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke fra

en forældremyndighedsindehaver. § 41 har overskriften ”Behandling af psy-

kolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden sam-

tykke”.

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Når børn vokser op med vold i nære relationer, kan det få store konsekvenser

for både deres opvækst og for deres voksne liv. Derfor er det afgørende, at

de får mulighed for at afhjælpe følgevirkninger af vold i nære relationer.

Med de nuværende regler er der mulighed for, at børn og unge, der ledsager

moren på krisecenter, kan få behandling af en autoriseret psykolog, jf. ser-

vicelovens § 109, stk. 8. Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvor-

vidt begge forældremyndighedsindehavere skal samtykke til denne behand-

ling, når der er fælles forældremyndighed. Ministeriet finder, at det for at

undgå risiko for, at en voldsudøvende forælder ved fælles forældremyndig-

hed kan modsætte sig psykologbehandlingen, bør præciseres, at det er til-

strækkeligt, at den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på kri-

secenter, samtykker til behandlingen.

§ 41, stk. 1, i barnets lov giver en ret for børn og unge, der er fyldt 12 år, til

at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i

regi af civilsamfundet.

Ministeriet finder derfor, at der er et behov for at styrke adgangen til, at børn

og unge, der har oplevet eller været vidne til fysisk eller psykisk vold i nære

relationer, kan modtage behandling af en psykolog også andre steder end i

regi af et krisecenterophold eller civilsamfundet.

Ministeriet finder også, at dette er særligt afgørende for børn under 12 år, da

disse ikke er omfattet af adgangen til at opsøge og modtage behandling af

en psykolog eller psykoterapeut uden samtykke fra forældremyndighedsin-

dehaveren efter § 41, stk. 1, i barnets lov.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 109, stk. 8, i serviceloven, der med lovforslagets § 1,

nr. 3, vil blive stk. 9, indsættes et nyt 6. pkt., om at psykologbehandlingen

kan iværksættes alene med samtykke fra den forældremyndighedsindeha-

ver, som barnet ledsager under ophold på boformer efter denne bestem-

melse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er tilstrækkeligt, at

den forældremyndighedsindehaver, som barnet følger på krisecenter, sam-

tykker til behandlingen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 41 i barnets lov, hvorefter der

ved fælles forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældre-

myndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af en psy-

kolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer,

som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Det foreslås også, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 41 i barnets lov, hvorefter

der kun kræves samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et

barn eller en ung, der er fyldt 12 år, tilbydes behandling som følge af, at

barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Behandlingen kan ske i privat eller offentligt regi, ud over den eksisterende

mulighed i regi af civilsamfundet.

Som det fremgår af de foreslåede bestemmelsers ordlyd, vil kravet om én

forældremyndighedsindehavers samtykke gælde uafhængigt af, om der er

fælles forældremyndighed. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at såfremt

der er fælles forældremyndighed, vil den anden forældremyndighedsinde-

haver dermed ikke kunne modsætte sig behandlingen.

I forlængelse heraf kan det bemærkes, at barnets lovs § 41 stk. 1, vil gå forud

for denne foreslåede tilføjelse for så vidt angår børn, der er fyldt 12 år. For-

ældremyndighedsindehaveren vil dermed ikke kunne modsætte sig, såfremt

barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, efter barnets lovs § 41, stk. 1, selv

vælger at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut

i regi af en civilsamfundsorganisation.

Forslagene ændrer ikke på kommunernes gældende forpligtelse til at iværk-

sætte hjælp og støtte, da der alene er tale om en regulering af den interne

retstilling mellem forældremyndighedsindehaverne.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen

3.1. Gældende ret

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af auto-

matisk databehandling, og for ikke-automatisk behandling af personoplys-

ninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grundlæggende princip-

per, der gælder for al behandling af personoplysninger, som omfattes af for-

ordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal be-

handles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-

strerede. Den fastsætter endvidere, at personoplysninger skal indsamles til

udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en

måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være

tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold

til de formål, hvortil de behandles. Endvidere gælder, at personoplysninger

skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert

rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til

de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6 fremgår de generelle betingelser

for, hvornår behandling af almindelige, ikke-følsomme personoplysninger

må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis

mindst en af betingelserne i stk. 1, litra a-f er opfyldt, herunder hvis behand-

ling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk. 1, litra

Efter forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt i medfør af artikel 6,

stk. 1, litra c og e, om behandling af personoplysninger på baggrund af en

retlig forpligtelse eller i samfundets interesse eller henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, at opretholde og indføre mere specifikke bestemmel-

ser, end forordningen indeholder.

Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger samt person-

oplysninger vedr. straffedomme og lovovertrædelser er reguleret i henholds-

vis forordningens artikel 9 og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9,

er bl.a. personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, helbredsoplys-

ninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksu-

elle orientering. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er be-

handling af følsomme oplysninger forbudt. Der vil dog kunne ske lovlig be-

handling, hvis f.eks. den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til be-

handling af sådanne oplysninger, jf. artikel 9, stk. 2, litra a, eller behandling

er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes

arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder,

jf. artikel 9, stk. 2, litra b. Forordningens artikel 10 omfatter behandling af

personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller til-

knyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1. Databe-

skyttelseslovens § 8 er fastsat i medfør af forordningens artikel 10. Efter §

8, stk. 1, i databeskyttelsesloven må der for den offentlige forvaltning ikke

behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt

for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter bestemmelsens stk. 2 må

sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke videregives. Efter bestemmel-

sens nr. 2 og 3 kan videregivelse af oplysningerne dog ske, hvis videregi-

velsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, her-

under hensynet til den, oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er nød-

vendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en

afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Databeskyttelseslovens § 7 supplerer bestemmelserne i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 9. Bl.a. er det i § 7, stk. 2, fastsat, at behandling af oplys-

ninger omfattet af artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling er nødvendig

for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige

forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra

Behandling af CPR-numre er reguleret i databeskyttelseslovens § 11, hvor-

efter en offentlig myndighed kan behandle oplysninger om personnumre

med henblik på entydig identifikation. Databeskyttelsesforordningens arti-

kel 13 og 14 fastsætter en oplysningspligt i forhold til alle registrerede, der

indsamles eller modtages personoplysninger om, herunder også eventuelle

bipersoner. Myndighederne har i medfør heraf som udgangspunkt pligt til

at give en række oplysninger til personer, som måtte være omtalt i en hen-

vendelse.

3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen § 109, stk. 1, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1, vil boformens pligt til at orientere om en borgers optagelse i bo-

formen til kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. § 9 i rets-

sikkerhedsloven, udvides fra at omfatte kvinder til at omfatte personer. Ori-

enteringen skal ske senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i bofor-

men og så vidt muligt inden udskrivning fra boformen. Orienteringen vil

som minimum skulle indeholde personens og dennes eventuelle børns navne

og cpr-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen i boformen

og udskrivningen fra boformen.

For personer, der optages i boformen ano-

nymt, udelades personens og eventuelle børns navne og cpr-numre.

Oriente-

ringen kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige

betaling for opholdet.

Oplysningerne, som boformer efter § 109, stk. 1, vil videregive til kommu-

nalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. § 109, stk. 4-6, der med lov-

forslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5-7, kan omfatte almindelige personoplys-

ninger, herunder navne på personens og dennes eventuelle børn. Derudover

kan der i begrundelsen for henholdsvis optagelsen i boformen og udskriv-

ningen fra boformen i begrænset omfang indgå særlige kategorier af person-

oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om etnisk oprindelse, religiøs over-

bevisning, helbredsoplysninger eller seksuelle forhold eller seksuel overbe-

visning samt i begrænset omfang oplysninger om strafbare forhold. Der vil

sædvanligvis også indgå cpr-numre i behandlingen.

Social- Bolig og Ældreministeriet finder, at der vil være hjemmel til en be-

handling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger, som

vil kunne ske i medfør af § 109, stk. 4-6, der med lovforslagets § 1, nr. 3,

vil blive stk. 5-7, i henhold til databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1,

litra c og e, og 9, stk. 2, litra b, og databeskyttelseslovens §§ 7, stk. 2, og 8.

Det vurderes endvidere, at der vil være hjemmel til behandling af cpr-numre

i henhold til databeskyttelseslovens § 11. Det bemærkes endvidere, at der i

forbindelse med den orientering, der skal ske efter § 109, stk. 4-6, der med

lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5-7, alene vil ske ved videregivelse af

personoplysninger, der er nødvendige for, at de modtagende offentlige myn-

digheder kan lave den fornødne opfølgning herpå, herunder ift. den enkelte

borger. De ansvarlige kommuner har i kraft af deres forpligtelser efter de

gældende regler i bl.a. serviceloven og andre regelsæt adgang til at behandle

disse oplysninger. Det bemærkes desuden, at den, der virker inden for den

offentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, jf. forvalt-

ningslovens § 27.

Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget, vil i øvrigt

skulle ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om den registreredes rettighe-

der i databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i databeskyttelses-

loven, samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelses-

forordningen.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

VIVEs rapport Partnervold i Danmark 2020 estimerer, at omkring 82.000

kvinder og 43.000 mænd i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk, psy-

kisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere part-

ner. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet skønner i rap-

porten ”Vold og overgreb i Danmark 2021”, at ca. 20.000 mænd i 2021 blev

udsat for fysisk partnervold. Dette antal har været stigende fra ca. 7.000 i

2005 til ca. 19.000 i 2017, og herefter relativt uændret.

Desuden peger organisationer, der arbejder med voldsudsatte drenge og

mænd på, at drenge og mænd kan have sværere ved at række ud efter hjælp

når de er voldsudsatte, bl.a. på grund af de normer og forventninger der er

til mænd og drenge. F.eks. fremgår det af Bryd Tavshedens rapport ”Drenge

bryder tavsheden” fra 2022, at kun 11 pct. af henvendelserne til deres chat-

og telefonrådgivning i 2021 kommer fra drenge.

I den eksisterende lovgivning er kvinder og deres eventuelt ledsagende børn

omfattet af krisecentertilbud efter servicelovens § 109, mens mænd udsat

for vold i nære relationer kan få ophold efter servicelovens § 110. Service-

lovens § 110 er målrettet en bredere målgruppe og giver bl.a. ikke samme

mulighed for at medbringe børn eller få psykologbehandling samt indle-

dende og koordinerende støtte og vejledning. Mænd har således ikke samme

rettigheder som kvinder på dette område.

Med lovforslaget sikres det, at mænd udsat for vold i nære relationer får

samme ret, som kvinder har til specialiseret krisecenterplads, psykologbe-

handling, indledende og koordinerende støtte og vejledning samt psykolog-

behandling til eventuelt ledsagende børn. Det vurderes således, at lovforsla-

get vil have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. Lovforslaget læg-

ger vægt på, at der skal tages hensyn til de kønsmæssige aspekter af vold i

nære relationer, herunder at kvinder i højere grad end mænd er udsat for

vold og grov vold, og derfor fx kan have særlige beskyttelsesbehov, samti-

dig med, at lovforslaget giver alle voldsudsatte ret til krisecenterhjælp.

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvin-

der og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) trådte i kraft den 1. august

2014. Med konventionen erkendes det, at vold i hjemmet rammer kvinder i

uforholdsmæssig grad, at mænd også kan være ofre for vold i hjemmet, samt

at børn er ofre for vold i hjemmet, herunder som vidner til vold i familien.

Konventionen opfordrer medlemsstaterne til at forebygge og bekæmpe alle

former for vold i hjemmet og forpligter medlemsstaterne til at træffe de lov-

givningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at etab-

lere passende, lettilgængelige krisecentre i tilstrækkeligt antal med henblik

på at tilbyde sikkert ophold og yde proaktiv, udfarende hjælp til ofre, især

kvinder og børn. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget understøtter

Danmarks efterlevelse af konventionen, idet der med lovforslaget både er

fokus på kvinders særlige udsathed og på at give alle voldsudsatte og deres

børn adgang til krisecenterhjælp.

5. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget har til formål at ligestille voldsudsatte kvinder og mænds ad-

gang til krisecentertilbud. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget har

positive konsekvenser i forhold til FN’s verdensmål 5 om ligestilling mel-

lem kønnene.

Derudover har lovforslaget positive konsekvenser for verdensmål 10 om

mindre ulighed og særligt delmål 10.3, som handler om, at alle skal sikres

lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder skal reduceres,

bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at

fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at

imødegå dette.

Med lovforslaget får mænd udsat for vold i nære relationer adgang til spe-

cialiseret hjælp på et krisecenter og ret til at være ledsaget af børn under

ophold på krisecenter. Derudover får både de voldsudsatte mænd og deres

ledsagende børn adgang til gratis psykologbehandling, og adgangen til psy-

kologbehandling styrkes for børn og unge, der har oplevet eller været vidne

til fysisk eller psykisk vold i nære relationer. På den baggrund forventes

lovforslaget også at have afledte positive konsekvenser for FN’s verdensmål

3 om sundhed og trivsel for alle aldersgrupper.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske konsekvenser

for kommunerne, der som noget nyt forpligtes til at tilbyde midlertidigt op-

hold i boformer til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer.

Mændene vil kunne være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet

omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i

nære relationer. Desuden medfører lovforslaget økonomiske konsekvenser

for staten som følge af, at staten efter den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslå-

ede ændring til servicelovens § 177, stk. 1, nr. 5, vil skulle refundere 50 pct.

af kommunens udgifter til boformer efter de foreslåede nye bestemmelser i

servicelovens § 109.

Lovforslaget vurderes at ville medføre samlede offentlige merudgifter på

12,2 mio. kr. i 2024 og 22,9 mio. kr. årligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes

kommunernes merudgifter at udgøre 5,8 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.

årligt herefter fratrukket 50 pct. statsrefusion. Merudgifter for staten skøn-

nes at udgøre 6,5 mio. kr. i 2024 samt 11,7 mio. kr. årligt herefter (2024-pl).

De statslige merudgifter udgør, ud over refusionsudgifter til kommunerne,

behandling af klagesager i Ankestyrelsen, udgifter til Tilbudsportalen samt

driftsudgifter til Danmarks Statistik.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser el-

ler digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget

følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforsla-

get ændrer ikke på, at der kan kommunikeres digitalt med kommunerne.

Lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter

tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet

der kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget mu-

liggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil

skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn i for-

hold til valg af psykolog med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse

af behandlingen for den enkelte.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at medføre økonomiske og administrative konsekvenser

for private leverandører af krisecentertilbud, der ønsker at benytte sig af mu-

ligheden for at drive krisecentertilbud til målgrupper, som med den foreslå-

ede lovændring fremadrettet vil være omfattet af § 109. De administrative

konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være under 4 mio. kr. årligt og

omfatter blandt andet proces i forbindelse med delvis nygodkendelse hos

socialtilsynet. De økonomiske omkostninger for erhvervslivet i forbindelse

med delvis nygodkendelse hos socialtilsynet vurderes at kunne overføres til

de berørte tilbuds takster, hvorfor virksomhedernes merudgifter dækkes af

kommunerne, som kompenseres herfor. Forslaget kan desuden medføre af-

ledte positive økonomiske konsekvenser for private leverandører af krise-

centertilbud, som vil kunne opleve øget efterspørgsel på ophold på krisecen-

tertilbud, idet mænd fremover også vil være i målgruppen.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget,

fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder

for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober til den 8. november

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Den Offentlige Gruppe, 6-Byerne, Adoption & Samfund, Adoptions-

nævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Ad-

vokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Baglandet København, Baglandet Vejle, Baglandet Ålborg, Baglandet År-

hus, Barnets Tarv Nu, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bed-

steforeningen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Aka-

demi, Bryd Tavsheden, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn

og Familier, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehjælpsda-

gen, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børnehus

Sjælland, Børnehus Syd, Børnenes Bureau, Børneringen, Børnerådet, Bør-

nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Voldsramte (Region Hoved-

staden), Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danner, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicapforbund,

Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Reha-

bilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske

Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer

(DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske

Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Kon-

sulentordning på Handicapområdet, Departementet for Børn, Unge og Fa-

milie (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,

Dialog Mod Vold, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD –

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Fagligt selskab for Sundhedsplejersker, Familie-

retshuset, FBU- ForældreLANDSforeningen, FOA – Fag og Arbejde, For-

eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen

af ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Rets-

sikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT), Foreningen til støtte for Mødre og

Børn, Forældre og Fødsel, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedsta-

den), Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd),

Gadejuristen, Godfar, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Kom-

munal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Holbæk Kommune (Soci-

altilsyn Øst), HOME-START, Institut for Menneskerettigheder, Joannahu-

set, Jordemoderforeningen, Julemærkefonden, Justitia, Justitsministeriet

(Færøerne), Jysk Børneforsorg, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunernes

Landsforening (KL), Kredsdommerforeningen, Kristelig Fagbevægelse,

Kvinderådet, KVINFO, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af So-

cialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatri-

brugere, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen af væ-

resteder (LVS), Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen DUI-

leg og virke, Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen for

Socialpædagoger, Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle

overgreb (SPOR), Landsforeningen LEV, Landsorganisationen for sociale

tilbud (LOS), Landsstyreområdet for Sociale Anliggender (Færøerne), Le-

dernes Hovedorganisation, Lev Uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LO, LOS

– de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Lær for Livet, Mandecentret,

Manderådet, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Nationalt Videnscenter for De-

mens, Offerrådgivningen i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, PLO,

Politiforbundet, Psykiatrifonden, Q-værk, Red Barnet, Red Barnet Ungdom,

Reden Vesterbro, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rå-

det for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse

(SBH), Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sind,

Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,

Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), SUMH – Sammen-

slutningen af Unge med Handicap, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

TABUKA, Tuba, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark, ULF Ud-

viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Vestre Lands-

ret, VIVE, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut) og SAND.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes at medføre

samlede offentlige merudgifter på

12,2 mio. kr. i 2024, 22,9 mio. kr. år-

ligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes

kommunernes merudgifter at udgøre

5,8 mio. kr. i 2024 og 11,2 mio. kr.

årligt i 2025 og frem (2024-pl) fra-

trukket 50 pct. statsrefusion. Merud-

gifter for staten skønnes at udgøre

6,5 mio. kr. i 2024 og 11,7 mio. kr.

årligt herefter (2024-pl).

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Netto ingen konsekvenser, da om-

kostningerne vurderes at kunne over-

føres til de berørte tilbuds takster.

Under 4 mio. kr. årligt. Netto ingen

konsekvenser, da omkostningerne

vurderes at kunne overføres til de be-

rørte tilbuds takster.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant

omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for

vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-

livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-

holdet omsorg og støtte. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvi-

ses til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kvinder« til: »personer«, og

»vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og sam-

livsforhold« ændres til: »vold i nære relationer«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at mænd vil få adgang til krisecenter-

tilbud efter § 109 på lige fod med kvinder. Alle personer udsat for vold i

nære relationer vil således kunne få ophold på et krisecenter, såfremt de i

øvrigt opfylder målgruppebetingelserne.

Den foreslåede § 109, stk. 1, vil ikke være til hinder for, at de konkrete tilbud

kan indrettes til en mindre del af den samlede målgruppe. Et krisecentertil-

bud efter den foreslåede § 109, stk. 1, vil således kunne vælge at målrette

sig udelukkende til eksempelvis kvinder, mænd eller LGBT+-personer. Kri-

secentertilbud efter servicelovens § 109 vil kunne indrettes på en måde, hvor

der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden

for fysisk adskillelse på baggrund af eksempelvis seksuel orientering, æres-

relaterede konflikter, misbrugsproblemer eller psykiske udfordringer.

Boformer efter den foreslåede § 109, stk. 1, i serviceloven, vil være omfattet

af krav om socialtilsynets godkendelse og efterfølgende driftsorienterede

tilsyn, jf. § 4 i socialtilsynsloven.

For tilbud, som ikke er godkendt inden den 1. juli 2024, og som fra og med

dette tidspunkt ønsker at kunne tilbyde midlertidigt ophold til målgruppen

efter den foreslåede § 109, udover hvad der følger af den gældende § 109,

vil dette forudsætte, at tilbuddet opnår den fornødne godkendelse hertil af

socialtilsynet, jf. servicelovens § 4, stk. 3, jf. socialtilsynslovens § 5. Da det

følger af socialtilsynslovens gældende formulering i § 5, at godkendelse

sker på baggrund af ansøgning og dialog med ansøger, vil det konkrete til-

bud skulle ansøge socialtilsynet om godkendelse. Som følge af den foreslå-

ede § 9, stk. 1 og 3, vil socialtilsynet kunne behandle ansøgninger om og

træffe afgørelse om godkendelse efter den foreslåede § 109 fra den 15. april

2024. Afgørelsen om godkendelse vil dog først få effekt fra den 1. juli 2024,

hvilket vil betyde, at personer, som er omfattet af målgruppen for den fore-

slåede § 109, udover hvad der følger af den gældende § 109, først vil kunne

tage ophold på et godkendt tilbud efter den foreslåede § 109 fra og med den

1. juli 2024. Godkendelsen vil skulle indberettes til og offentliggøres på Til-

budsportalen. I det tilfælde, hvor et tilbud, som allerede er godkendt af so-

cialtilsynet inden den 1. juli 2024, og som fra og med dette tidspunkt ønsker

at kunne tilbyde midlertidigt ophold til personer efter den foreslåede § 109,

udover eller i stedet for tilbuddets eksisterende målgruppe, vil dette forud-

sætte, at tilbuddet ansøger om en væsentlig ændring af tilbuddets godken-

delse. Socialtilsynet vil herefter skulle foretage en samlet, konkret vurdering

med henblik på at vurdere, om der kan træffes afgørelse om en delvis nygod-

kendelse som følge heraf, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 9. Som følge af

den foreslåede § 7, stk. 1 og 2, vil socialtilsynet kunne behandle ansøgninger

om væsentlige ændringer og træffe afgørelse om delvis godkendelse efter

den foreslåede § 109 fra og med den 15. april 2024. Afgørelsen om godken-

delsen vil dog først få effekt fra den 1. juli 2024, hvilket betyder, at personer,

udover eller i stedet for tilbuddets eksisterende målgruppe, og som er om-

fattet af målgruppen for den foreslåede § 109, først vil kunne tage ophold

på et tilbud efter den foreslåede § 109 fra og med den 1. juli 2024. De æn-

drede forhold i tilbuddets godkendelse vil skulle indberettes til og offentlig-

gøres på Tilbudsportalen.

For så vidt angår tilbud, som allerede er godkendt af socialtilsynet inden den

1. juli 2024 efter den gældende § 109, og som ikke ønsker en ændring af

målgruppen, vil de foreslåede ændringer af § 109 medføre, at tilbuddet efter

den 1. juli 2024 fortsat kun vil kunne tilbyde midlertidigt ophold til kvinder.

Tilbuddet vil som følge af de gældende regler i tilbudsportalbekendtgørel-

sen skulle sikre sig, at oplysningerne om tilbuddet på Tilbudsportalen, her-

under om tilbuddets målgruppe, stemmer overens med de faktisk forhold.

Dertil vil tilbud som følge af § 8, stk. 2, i tilbudsportalbekendtgørelsen, mi-

nimum én gang årligt være forpligtet til at indberette ændringer af oplysnin-

ger om tilbuddet. Det forudsættes således, at tilbuddet vil skulle ajourføre

oplysningerne på tilbudsportalen, så det bliver tydeligt, at tilbuddet kun er

målrettet kvinder. Socialtilsynet vil som led i det løbende driftsorienterede

tilsyn og som følge af § 8, stk. 1, skulle påse, at tilbuddets godkendelse og

de indberettede og offentliggjorte oplysninger på Tilbudsportalen om det

enkelte tilbud er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det forudsæt-

tes således, at socialtilsynet i forbindelse med det løbende driftsorienterede

tilsyn vil skulle ajourføre oplysningerne i tilbuddets godkendelse, så det bli-

ver tydeligt, at tilbuddet kun er målrettet kvinder.

Hvis et tilbud ønsker at være godkendt til flere tilbudstyper f.eks. §§ 109 og

110, herunder at et specifikt antal pladser eller det samlede antal pladser i

tilbuddet ønskes at kunne anvendes fleksibelt inden for de specifikt angivne

tilbudstyper, vil dette kun kunne godkendes, hvis tilbuddet samlet set har

den fornødne kvalitet, herunder at der er sammenhæng mellem tilbuddets

formål, målgruppe og indsats, selv om pladserne anvendes fleksibelt.

For en nærmere beskrivelse af socialtilsynenes godkendelse og efterføl-

gende driftsorienterede tilsyn henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

Det vil være en betingelse for optagelse på boformer efter servicelovens §

109, at personen har været udsat for vold i nære relationer, samt at vedkom-

mende har lovligt ophold, jf. servicelovens § 2, stk. 1. Ved vold i nære rela-

tioner forstås vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Vold, som ud-

øves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der – uanset formålet

– er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller skræmme, smerte

eller skade personen fysisk eller psykisk.

Vold i nære relationer omfatter forskellige former for vold; psykisk vold

herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold,

digital vold og æresrelateret vold. Volden kan bestå af én voldsform, men

består ofte af flere voldsformer samtidigt eller adskilt over tid. Volden kan

komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlin-

ger. Trusler om vold er også at betragte som vold i nære relationer og vil

således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.

En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i

relation til familie- eller samlivsforhold, og det kan være en relation, som

ikke nødvendigvis opleves eller har været oplevet som en positiv relation.

Vold, der udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, er lige-

ledes at betragte som vold i nære relationer.

Forslaget om, at »udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i

relation til familie- eller samlivsforhold« ændres til »udsat for vold i nære

relationer« vil således ikke isoleret set medføre ændringer for målgruppen

for servicelovens § 109. Vold i nære relationer omfatter forskellige former

for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økono-

misk vold, materiel vold, digital vold og æresrelateret vold. Volden kan be-

stå af én voldsform, men består ofte af flere voldsformer samtidigt eller ad-

skilt over tid. Volden kan komme til udtryk gennem verbale, nonverbale,

digitale og fysiske handlinger. Trusler om vold er også at betragte som vold

i nære relationer og vil således også fortsat være omfattet af bestemmelsen.

Ved vold i nære relationer forstås vold i relation til familie- eller samlivs-

forhold. Vold, som udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse,

der – uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet

eller skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk.

En nær relation kan være en nuværende eller forhenværende tæt relation i

relation til familie- eller samlivsforhold, og det kan være en relation, som

ikke nødvendigvis opleves eller har været oplevet som en positiv relation.

Vold, der udøves af en tredjepart på foranledning af en nær relation, er lige-

ledes at betragte som vold i nære relationer.

Det følger af forarbejderne til servicelovens § 109, jf. Folketingstidende

2003-04, Tillæg A, side 3770, at voldsramte, voldstruede eller tilsvarende

truede kvinder, som f.eks. er på vej til at blive tvunget ind i et ægteskab, kan

optages midlertidigt på et kvindekrisecenter. Formuleringen dækker over

alle former for vold i relation til familie- eller samlivsforhold. Den foreslå-

ede ændring er begrundet i, at formuleringen ”eller tilsvarende krise” skaber

uklarhed om visitationsgrundlaget til kvindekrisecentre. Med den foreslåede

ændring tydeliggøres det, at målgruppen for boformer efter servicelovens §

109 er personer, som har været udsat for vold i en nær relation. Der er ikke

herudover tilsigtet ændringer i forhold til gældende retstilstand.

Med den foreslåede ændring foreslås en videreførelse af den retstilstand, der

hidtil har været gældende efter § 109 i serviceloven vedrørende målgruppen

for kvindekrisecentre, dog således, at bestemmelsen vil omfatte alle perso-

ner udsat for vold i nære relationer. Boformer efter servicelovens § 109 vil

således være et midlertidigt døgntilbud til personer udsat for vold i nære

relationer, herunder personer udsat for trusler om vold i nære relationer. Per-

sonerne kan være ledsaget af børn, og både personer og eventuelt ledsa-

gende børn modtager omsorg og støtte under opholdet under hensyntagen

til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer. Eventuelt ledsa-

gende børn modtager omsorg og støtte i medfør af personens ophold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 109, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for

vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-

livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-

holdet omsorg og støtte.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Kvinderne« til: »Personerne«,

og efter »støtte« indsættes: »under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter

ved vold i nære relationer«.

Forslaget om ændring af »Kvinderne« til: »Personerne« skal ses i sammen-

hæng med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af § 109, stk. 1,

1. pkt., i serviceloven, som vil medføre, at både mænd og kvinder fremover

vil være i målgruppen for tilbud efter servicelovens § 109. Som følge heraf

vil § 109, stk. 1, således skulle gælde for alle personer med ophold på et

tilbud efter § 109.

Udover en ændring af målgruppen til ”personer” er der ikke tilsigtet ændrin-

ger ift. den eksisterende retsstilling.

Med den foreslåede tilføjelse af »under hensyntagen til de kønsmæssige

aspekter ved vold i nære relationer« i § 109, stk. 1, 2, pkt. vil det blive tyde-

liggjort, at personer og deres eventuelt ledsagende børn under opholdet på

et krisecenter modtager omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæs-

sige aspekter ved vold i nære relationer. Krisecentrene vil, som hidtil, kunne

indrette og målrette sig specifikke målgrupper inden for formålet af tilbud

efter § 109, herunder fx på baggrund af køn. Krisecentrene vil i forlængelse

heraf kunne have forskelligt beskyttelsesniveau, der modsvarer målgrup-

pens beskyttelsesbehov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte til voksne

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-

blemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorien-

teret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det

formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle

sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.

Boformer efter servicelovens § 109 er i dag et midlertidigt døgntilbud til

kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise

i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af

børn, og de modtager omsorg og støtte under opholdet. For en nærmere be-

skrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 2

i § 109 om, at formålet med et

midlertidigt ophold efter § 109, stk. 1, er at yde beskyttelse, støtte, omsorg

og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn

kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse,

støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige

hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsagende børn har behov for

og ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.

Hensigten med det foreslåede nye stk. 2 er at præcisere formålet med ophold

på et krisecenter, herunder særligt at indsatsen under et ophold på et krise-

center skal udgøre en hjælp af midlertidig karakter, som skal hjælpe perso-

ner udsat for vold i nære relationer og eventuelt ledsagende børn til at kunne

etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Dette forudsætter, at personer

med ophold på et krisecenter modtager en voldsfaglig indsats, der specifikt

retter sig mod voldsproblematikken og konsekvenserne heraf.

Forslaget vil endvidere præcisere, at beskyttelse af personer, der har været

udsat for vold eller trusler om vold, er en væsentlig del af formålet med

opholdet. Med beskyttelse forstås beskyttelse mod vold og voldens negative

konsekvenser. Graden af beskyttelse kan variere, herunder om der er tale

om behov for fysisk beskyttelse.

Derudover vil forslaget tydeliggøre, at den beskyttelse, støtte, omsorg og

rådgivning, personer og eventuelt ledsagende børn modtager under ophol-

det, ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte, som disse har behov for og

ret til efter serviceloven eller anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en større tydelighed i forhold til

borgere, boformer og kommuner som ansvarlige myndigheder om både til-

buddets karakter og den gældende ansvarsfordeling mellem boform og kom-

mune, herunder om indsatsen på en boform efter servicelovens § 109.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af servicelovens § 109, stk. 4, at boformer efter stk. 1 senest 3

hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen skal give en orientering

herom til kommunalbestyrelsen i kvindens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i

retssikkerhedsloven.

Det følger af servicelovens § 109, stk. 5, at boformer efter stk. 1 så vidt

muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, skal

give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i kvindens handlekom-

mune, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.

Servicelovens § 109, stk. 4 og 5, indeholder således regler om orientering

ved optagelse og udskrivning på kvindekrisecenter. For en nærmere beskri-

velse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Reglerne om en voksen borgers handlekommune er reguleret i § 9 i retssik-

kerhedsloven.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at pligten til at yde hjælp til

en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§

9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl

eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9, stk. 2-12, og § 9 a.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, at handlekommunen for en

borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kom-

mune, hvor den fælles bopæl er.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, at en kommune vedbliver at

være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven og efter § 115,

stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, når denne kommune eller en

anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kom-

mune har fået ophold i 1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i serviceloven,

2) boliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger

m.v., 3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) institutioner under Krimi-

nalforsorgen eller 5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan

sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, at en kommune vedbliver at

være handlekommune efter stk. 3, så længe borgeren har ophold i det på-

gældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5,

og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.

§ 9 a i retssikkerhedsloven vedrører handlekommunen for børn og unge un-

der 18 år. § 9 b vedrører midlertidig handlekommune i visse særlige tilfælde,

hvor en person har midlertidigt ophold i en anden kommune end handle-

kommunen.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 4

der bliver stk. 5 og 6, ændres »kvindens«

til: »personens«, og »§§ 9-9 b« ændres til: »§ 9«.

Forslaget om ændring af »kvindens« til: »personens« skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil medføre, at både mænd og kvin-

der fremover vil være i målgruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf

vil § 109, stk. 4-5, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6,

således skulle gælde for alle personer med ophold.

Boformer efter § 109 vil således efter optagelse og udskrivning fra bofor-

men skulle give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i personens

handlekommune. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gæl-

dende ret følger af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, som med lovforslagets

§ 1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6.

Det foreslås med ændringen, at der alene henvises til § 9 i retssikkerhedslo-

ven, fremfor til §§ 9-9b. Dette skyldes, at §§ 9 a og 9 b ikke er relevante

mht. handlekommune for borgere på krisecentre. Med henblik på at sikre

tydelighed foreslås derfor, at henvisningerne til disse bestemmelser udgår.

Spørgsmålet om, hvilken kommune der er forpligtet til at yde hjælp efter

serviceloven, og dermed hvilken kommune der skal orienteres om optagelse

i og udskrivning fra boformen, vil således fortsat være reguleret i retssik-

kerhedsloven, hvoraf det følger, at en kommune vedbliver at være handle-

kommune, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har med-

virket til, at personen har fået ophold i boformen efter § 109. Det vil herefter

være den oprindelige handlekommune, der vedbliver at være handlekom-

mune i forhold til en person, der er optaget i en boform efter servicelovens

§ 109 i en anden kommune, idet lederens afgørelse om optagelse i en boform

efter servicelovens § 109 sidestilles med, at kvinden har fået ophold i bofor-

men efter en offentlig myndigheds medvirken.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Servicelovens § 109, stk. 4-6, indeholder regler om orientering ved opta-

gelse og udskrivning på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af

gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk.

4 og 5« til: »stk. 5 og 6«, og »kvindens« ændres til: »personens«.

Forslaget om at ændre »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6« skal ses i sammenhæng

med det foreslåede nye stk. 2 i § 109 i serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr.

3. Dette vil medføre, at § 109, stk. 2-9, i serviceloven herefter blive til stk.

3-10. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisningen til stk. 4 og 5 til en

henvisning til stk. 5 og 6.

Forslaget om ændring af »kvindens« til: »personens« skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil medføre, at både mænd og kvin-

der fremover vil være i målgruppen for servicelovens § 109. Som følge heraf

vil § 109, stk. 4-6, således skulle gælde for alle personer med ophold.

Boformer efter § 109 vil således efter optagelse og udskrivning fra bofor-

men skulle give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i personens

handlekommune. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gæl-

dende ret følger af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, som med lovforslagets

§ 1, nr. 3, vil blive til stk. 5 og 6.

Fristen for afgivelse af orientering i forbindelse med optagelse vil skulle

forstås således, at orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som

muligt og senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelsen, jf. Folketingsti-

dende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side 8, for så vidt

angår servicelovens § 109. En afgørelse om optagelse anses for truffet i for-

bindelse med, at ophold på krisecentret påbegyndes. I forbindelse med ud-

skrivning fra krisecentret vil det være mest hensigtsmæssigt i relation til

iværksættelse af øvrige indsatser og tilbud, at den relevante kommune ori-

enteres om en planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom personen selv

kan beslutte at forlade et krisecenter, vil det imidlertid ikke altid være muligt

at give en orientering forud for udskrivningen. Udgangspunktet er på den

baggrund, at orientering så vidt muligt skal ske inden udskrivningen og se-

nest 3 hverdage herefter. Spørgsmålet om, hvilken kommune, der er forplig-

tet til at yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune, der skal

orienteres om optagelse og udskrivning fra boformen, er reguleret i retssik-

kerhedslovens § 9, stk. 3, hvoraf følger, at en kommune vil vedblive at være

handlekommune, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har

medvirket til, at personen har fået ophold i boformen efter § 109. Det vil

herefter være den oprindelige handlekommune, der vil vedblive at være

handlekommune i forhold til en person, der er optaget i en boform efter det

foreslåede § 109 i en anden kommune, idet lederens afgørelse om optagelse

i boform efter § 109 sidestilles med, at personen har fået ophold i boformen

efter en offentlig myndigheds medvirken.

I overensstemmelse med gældende ret for ophold på boformer efter service-

lovens § 109 vil en persons ønske om anonymitet ved ophold på en boform

efter det foreslåede § 109 i praksis kunne rejse spørgsmål om, hvor personen

kommer fra, og dermed hvilken kommune der er ansvarlig for finansierin-

gen af opholdet og i øvrigt er forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven.

Tvivlen vil kunne medføre, at det i særlige tilfælde ikke er muligt at over-

holde orienteringsfristen på 3 hverdage. I overensstemmelse med gældende

ret for ophold på boformer efter servicelovens § 109 vil personens oplysnin-

ger om handlekommune indledningsvist skulle lægges til grund, jf. Folke-

tingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 138 som fremsat, side 9.

Kommunen vil være forpligtet til så tidligt som muligt efter orientering om

optagelse i boformen at iværksætte en indledende rådgivning, jf. den fore-

slåede bestemmelse i servicelovens § 109, stk. 8. I de tilfælde, hvor en per-

son, der ønsker at opretholde sin anonymitet over for kommunen, tager imod

tilbuddet om rådgivning, vil den indledende og koordinerende rådgivning

imidlertid som følge heraf få en mere generel karakter.

Orienteringen vil som minimum skulle indeholde personens og dennes

eventuelle børns navne og cpr-nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis

optagelsen i boformen og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan

endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling

for opholdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Servicelovens § 109, stk. 4-6, indeholder regler om orientering om optagelse

og udskrivning af kvinder på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse

af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »kvin-

der« til: »personer«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3« og to steder ændres »kvin-

dens« til: »personens«.

Forslaget om ændring af »kvinder« til: »personer« og »kvindens« til: »per-

sonens« skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-

føre at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §

109.

Med den foreslåede ændring vil der i orienteringerne for personer, der opta-

ges i boformen anonymt, jf. § 109, stk. 2, der med lovforslagets § 1, nr. 3,

vil blive til stk. 3, udelades personens og eventuelle børns navne og cpr-nr.,

og det skal i øvrigt sikres, at personens anonymitet opretholdes. Kravet om

begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning af personen og den-

nes eventuelle børn indebærer en kort beskrivelse af baggrunden og grund-

laget for optagelsen samt personens status i forbindelse med udskrivningen.

I de tilfælde, hvor en person ønsker at benytte retten til at blive optaget ano-

nymt i boformen, vil boformen skulle orientere borgerens handlekommune

om, at en af kommunens borgere er blevet optaget i boformen samt orientere

om begrundelsen for optagelsen. Personen må i disse tilfælde forventes over

for centrets leder at dokumentere eller i det mindste oplyse, hvilken kom-

mune denne og dennes eventuelle børn kommer fra, jf. gældende ret fsva.

kvindekrisecentre efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1681 af 11. decem-

ber 2023 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision

på visse områder inden for Social- Bolig- og Ældreministeriets, Beskæfti-

gelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og

Undervisningsministeriets ressortområder. Det skal sikres, at orienterin-

gerne ikke indeholder oplysninger, der kan afsløre personens identitet.

Som konsekvens af det foreslåede nye stk. 2 i § 109 i serviceloven, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3, vil § 109, stk. 2-9, herefter blive til stk. 3-10. Som

konsekvens heraf er det nødvendigt at ændre henvisningen til stk. 2 til en

henvisning til stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrise-

center. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i

de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »kvin-

der« til: »personer«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-

føre, at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §

109.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil være for-

pligtet til at tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til per-

soner på boformer efter § 109 i serviceloven, som med lovforslagets § 1, nr.

1 fremover ikke kun vil omfatte kvinder, men vil omfatte alle personer. For-

pligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gældende ret følger af service-

lovens § 109, stk. 7, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 8, og

som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 8.

I rådgivningen vil der skulle tages højde for og inddrages alle de forhold,

der er relevante for den enkelte persons muligheder for at skabe sig en til-

værelse uden vold. Her vil den ikke udtømmende liste af forhold, der følger

af § 109, stk. 8, kunne være relevant for personen, ligesom andre forhold

såsom varetagelse af forældrerolle som eneforsørger, personens sociale net-

værk m.v. vil kunne inddrages i rådgivningen.

Den indledende rådgivning vil indebære, at der gennem introduktionen til

den koordinerende rådgivning samtidig skabes kontakt mellem personen og

en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Introduktio-

nen til den koordinerende rådgivning vil bl.a. skulle indeholde oplysninger

om indholdet af rådgivningen samt vejledning om, hvor personen vil kunne

henvende sig i tilfælde af, at personen uplanlagt flytter fra krisecentret, in-

den den koordinerende rådgivning er iværksat.

Det vil være et vigtigt element i den indledende rådgivning, at der så tidligt

som muligt etableres kontakt mellem personen og en medarbejder, der va-

retager den koordinerende rådgivning, og i den forbindelse vil planlægnin-

gen af den indledende rådgivning med fordel kunne ske gennem direkte kon-

takt med og inddragelse af personen.

I praksis vil det være hensigtsmæssigt, at den indledende og koordinerende

rådgivning varetages af den samme medarbejder. Det vil bero på en konkret

vurdering, hvornår kommunen finder det mest hensigtsmæssigt at iværk-

sætte den koordinerende rådgivning, Den koordinerende rådgivning vil dog

skulle iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra et krisecenter

påbegyndes. Derudover vil personen kunne søge rådgivning i kommunen

efter servicelovens §§ 10-12 a.

I de tilfælde, hvor en person undervejs i rådgivningsforløbet flytter fra kri-

secentret til en bolig, der ikke er omfattet af de boligtyper, der er nævnt i

retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, vil forpligtelsen til at yde koordinerende

rådgivning, herefter påhvile den nye handlekommune, jf. retssikkerhedslo-

vens § 9, stk. 4. Enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med

videregivelse af oplysninger om rådgivningsforløbet fra den tidligere hand-

lekommune til den nye handlekommune, vil skulle ske under behørig iagt-

tagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-

skyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger. I tilfælde, hvor personen har børn, finder

§ 132 i barnets lov om mellemkommunal underretning også anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrise-

center. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i

de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 7, 2. pkt.,

der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Den

indledende rådgivning skal« til: »For at understøtte formålet efter stk. 2 skal

den indledende rådgivning«, og to steder ændres »kvinden« til: »personen«.

Formålet med ændringen fra »Den indledende rådgivning skal« til: »For at

understøtte formålet efter stk. 2 skal den indledende rådgivning« er at sikre,

at rådgivningen vil understøtte formålet med et ophold på et krisecenter efter

den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 109, stk. 2. Efter denne

nye bestemmelse vil formålet med et midlertidigt ophold være at yde be-

skyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og

eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold

i egen bolig. Derudover fremgår, at beskyttelse, støtte, omsorg og rådgiv-

ning under opholdet ikke må erstatte den øvrige hjælp og støtte, som perso-

nen og eventuelt ledsagende børn har behov for og ret til efter serviceloven

eller anden lovgivning.

Forslaget om ændring to steder fra »kvinden« til: »personen« skal ses i sam-

menhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil medføre, at både mænd og

kvinder fremover vil være i målgruppen for servicelovens § 109. Som følge

heraf vil § 109, stk. 7, som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 8,

således skulle gælde for alle personer med ophold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrise-

center. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i

de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 7, 4. pkt.

der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres »kvin-

den« til: »personen«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-

føre, at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §

109. Som følge heraf skal rådgivningen efter § 109, stk. 7, som med lov-

forslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 8, iværksættes, senest når forberedelsen

til udflytning fra boformen påbegyndes, og gives, indtil personen og even-

tuelle børn er etableret i egen bolig.

For nærmere om den indledende og koordinerende rådgivning henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Servicelovens § 109, stk. 8, indeholder en forpligtelse for kommunalbesty-

relsen til at tilbyde psykologbehandling til børn, som ledsager moren under

dennes ophold på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af gæl-

dende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 109, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »mo-

deren« til: »forælderen«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, som vil med-

føre, at både mænd og kvinder vil være i målgruppen for servicelovens §

109.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle til-

byde psykologbehandling til alle børn, som ledsager forælderen under op-

hold på et krisecenter. Forpligtelsen vil svare til forpligtelsen, som efter gæl-

dende ret følger af servicelovens § 109, stk. 8, som med lovforslagets § 1,

nr. 3, vil blive til stk. 9, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil selv skulle fastlægge, hvordan hjælpen

skal udmøntes, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5411, for så

vidt angår servicelovens § 109. Det vil i alle tilfælde være kommunalbesty-

relsen, som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som led-

sager forælderen under dennes ophold på et krisecenter. Kommunen vil have

mulighed for at indgå aftale med krisecentret om at varetage opgaven, hvis

krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlingsforlø-

bet. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et krisecenter om, at

krisecenteret varetager psykologbehandlingen på vegne af kommunen, vil

krisecenteret ikke kunne indregne udgiften hertil i taksten.

Behandlingen vil skulle iværksættes under barnets ophold på krisecenteret

eller i umiddelbar forlængelse heraf, og vil skulle udføres af en autoriseret

psykolog. Den enkelte kommunalbestyrelse fastlægger selv, hvordan hjæl-

pen vil skulle udmøntes.

Behandlingens omfang vil kunne strække sig fra mellem fire og ti timer alt

efter det enkelte barns behov. Har et barn efter ti timers behandling behov

for yderligere behandling, kan denne bevilges efter § 32 i barnets lov eller

efter anden lovgivning.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil supplere de allerede eksiste-

rende forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe

børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen vil således

fortsat skulle iværksætte støttende indsatser efter barnets lov over for barnet,

når der er behov herfor.

Forælderen, som barnet ledsager på krisecenteret, vil kunne afslå at give

samtykke til psykologbehandling af barnet. Efter de almindeligt gældende

regler vil kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde skulle vurdere, om der er

behov for at iværksætte støttende indsatser uanset det manglende samtykke,

hvis det vurderes at være til barnets bedste.

Kommunalbestyrelsen vil kunne undlade at iværksætte psykologbehandling

af et barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for

barnet, eksempelvis hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og

iværksættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Servicelovens § 109, stk. 8, indeholder en forpligtelse for kommunalbesty-

relsen til at tilbyde psykologbehandling til børn, som ledsager moren under

dennes ophold på kvindekrisecenter. For en nærmere beskrivelse af gæl-

dende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 109, stk. 8,

der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive

stk. 9, indsættes som

6. pkt.,

at »Ved fælles forældremyndighed, kan psyko-

logbehandlingen iværksættes alene med samtykke fra den forældremyndig-

hedsindehaver, som barnet ledsager under opholdet.«

For at sikre at voldsudøveren ikke kan stille sig i vejen for, at barnet får den

tilbudte psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8, som med lov-

forslagets § 1, nr. 3, vil blive § 109, stk. 9, præciseres det med forslaget, at

det kun er forældremyndighedsindehaveren med del i forældremyndighe-

den, som barnet ledsager under ophold på kvindekrisecenteret, som vil

skulle samtykke til psykologbehandlingen. Denne præcisering ændrer ikke

ved denne forældremyndighedsindehavers mulighed for at afslå psykolog-

behandlingen, ligesom præciseringen heller ikke ændrer ved 12-årige børns

egen ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog i regi af en

civilsamfundsorganisation, jf. § 41 i barnets lov.

Et barn anses for at ledsage forældremyndighedsindehaveren under dennes

ophold på krisecenter, når barnet har regelmæssigt ophold på krisecentret

med overnatning. Børn, der eksempelvis grundet en samværsordning ikke

bor fast med forældremyndighedsindehaveren på et krisecenter, vil således

også være omfattet af tilbuddet om psykologhjælp, forudsat at barnet har

regelmæssigt ophold med overnatning.

I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg

A, side 5411, vil den enkelte kommunalbestyrelse selv skulle fastlægge,

hvordan hjælpen skal udmøntes. Det vil i alle tilfælde være kommunalbe-

styrelsen, som er ansvarlig for at tilbyde psykologbehandling til børn, som

ledsager forælderen under dennes ophold på et krisecenter. Kommunen vil

have mulighed for at indgå aftale med krisecentret om at varetage opgaven,

hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlings-

forløbet. I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med et krisecenter om,

at krisecenteret varetager psykologbehandlingen på vegne af kommunen, vil

krisecenteret ikke kunne indregne udgiften hertil i taksten for opholdet, men

vil skulle afregne udgiften til psykologbehandling særskilt med kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af servicelovens § 109, stk. 9, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer

efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til

at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet

skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Det foreslås, at der i

§ 109, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres

»kvinder« til: »personer«.

Den foreslåede ændring af »kvinder« til: »personer« vil medføre, at kom-

munalbestyrelsen vil skulle tilbyde psykologbehandling til alle personer,

som tager ophold på et krisecenter efter § 109. Forpligtelsen vil svare til

forpligtelsen, som efter gældende ret følger af servicelovens § 109, stk. 9,

som med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive til stk. 10.

I overensstemmelse med gældende ret for psykologbehandling på kvinde-

krisecentre vil kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af psykologbehand-

lingen efter det foreslåede § 109, stk. 10, skulle ske under hensyn til det

forventede forløb for henholdsvis personen med ophold på krisecenteret og

dennes eventuelle børn, herunder i forhold til hvor de forventes at opholde

sig under forløbet, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L

173, som fremsat, side 7. Psykologbehandling vil så vidt muligt skulle ko-

ordineres med den øvrige indsats for personen på krisecentret samt andre

indsatser efter serviceloven og anden relevant lovgivning.

Anonymt ophold for personer på krisecenter vil ikke i sig selv kunne være

en hindring for, at personen tilbydes psykologbehandling. Der henvises til

Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side

7. Det fremgår bl.a. heraf, at kommunen vil skulle søge at overkomme even-

tuelle udfordringer i tilrettelæggelsen heraf i samarbejde med det pågæl-

dende krisecenter. Det vurderes, at det som udgangspunkt vil være muligt

at tilrettelægge et behandlingsforløb, hvor personen vil kunne opretholde

anonymiteten i forhold til den kommunale forvaltning, mens forhold vedrø-

rende autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser over de-

res virksomhed skal iagttages, hvilket kan betyde, at personen ikke over for

psykologen kan opretholde anonymiteten.

Ved en times psykologbehandling forstås konsultationer, der varer 45-60

minutter, og honoraret herfor inkluderer de opgaver, som er relateret til den

konkrete konsultation, herunder forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre

optegnelse m.v.

Af hensyn til at sikre den fornødne faglighed i behandlingen bør kommu-

nalbestyrelsen i videst muligt omfang anvende psykologer, der har relevant

fagligt kendskab til og behandlingsmæssig erfaring med de særlige proble-

matikker, det vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol

m.v. Dertil bør psykologbehandlingen indrettes på en måde, hvor der tages

hensyn til den enkeltes særlige behov, herunder i relation til køn, seksuel

orientering eller andet. Det kan være psykologer med tilknytning til et kri-

secenter eller lignende. Krisecentret vil enten selv kunne have en psykolog

ansat eller kan typisk formidle kontakt til en psykolog, som de er vant til at

samarbejde med og vil dermed ofte kunne være leverandør af psykologbe-

handlingen. Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis være muligt eller hen-

sigtsmæssigt, f.eks. hvis personen kun har kort ophold på krisecentret eller

lignende.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil gælde uanset opholdets varig-

hed. Imidlertid vil ophold, hvor personen og eventuelt ledsagende børn

f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn overflyttes til et andet krisecenter, ikke

i denne forbindelse være at betragte som et nyt ophold med yderligere tilbud

om ti timers psykologbehandling. Der henvises til Folketingstidende 2019-

20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side 7. Tilsvarende vil det

gælde for personer med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og

som allerede er i gang med et forløb hos en psykolog efter denne ordning,

at der som udgangspunkt ikke vil være ret til yderligere psykologbehand-

ling.

Kommunalbestyrelsen vil snarest muligt efter modtagelse af orientering ef-

ter § 109, stk. 4, der med lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive stk. 5, om perso-

nens ophold skulle fremsætte tilbuddet til personen med henblik på, at for-

løbet kan iværksættes. Forløbet kan fortsætte, efter personen er etableret i

egen bolig.

Hvis personen indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehand-

ling, vil denne under opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse

heraf kunne takke ja til tilbuddet ved at rette henvendelse til kommunen

herom. En person vil således kunne takke ja til tilbuddet efter flytning til

egen bolig, så længe det sker i tilknytning til overgangen hertil. Det vil ty-

pisk være inden for de første 2 måneder efter personens flytning. Formålet

er at sikre, at det ikke er et spørgsmål om timing for tilbuddet om psykolog-

behandling, der afgør, om personen kan gøre brug af tilbuddet. Kommunen

er ikke forpligtet til at genfremsætte tilbuddet.

I overensstemmelse med gældende ret for kvindekrisecentre vil psykolog-

behandlingen ikke kunne finansieres over krisecentrets takst for ophold, jf.

Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 173, som fremsat, side

4. Kommunalbestyrelsen vil kunne tilkøbe psykologbehandling hos krise-

centret, hvis krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage be-

handlingsforløbet. Udgifterne hertil vil skulle opkræves særskilt hos borge-

rens handlekommune.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af servicelovens § 166, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgø-

relser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller i

retssikkerhedsloven, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapi-

tel 10 i retssikkerhedsloven.

Det fremgår videre af § 166, stk. 2, at afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110,

stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, som vil medføre, at § 109, stk.

3, vil blive til § 109, stk. 4, foreslås det, at henvisningen i

§ 166, stk. 2,

til §

109, stk. 3, ændres til i stedet at henvise til § 109, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Overskriften til § 41 i barnets lov lyder ”Behandling af psykolog eller psy-

koterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke”.

Det er ministeriets vurdering, at der som konsekvens af lovforslagets tilfø-

jelser til § 41 i barnets lov i form af et nyt stk. 2 og 4, er behov for ændring

af overskriften til § 41 for at sikre overensstemmelse mellem overskrift og

indhold af § 41.

Det foreslås derfor, at i

overskriften

før § 41 udgår »i regi af civilsamfundsor-

ganisationer uden samtykke«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2 og 4, om at

tilføje to nye stykker til § 41. De to nye stykker vil medføre, at § 41 herefter

ikke kun vil regulere behandling af psykolog eller psykoterapeut i regi af

civilsamfundsorganisationer uden samtykke, men også i et vist omfang vil

regulere behandling af psykolog eller psykoterapeut i privat eller offentligt

regi, ligesom § 41 efter de foreslåede to nye stykker også vil regulere be-

handling ved kun samtykke fra én forældremyndighedsindehaver. Der hen-

vises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 4, og bemærkningerne dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til at

opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som

følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte

samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge

af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære rela-

tioner, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsinde-

haverens samtykke. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 41 indsættes et nyt

stk. 2

hvorefter der ved fælles

forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældremyndigheds-

indehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af en psykolog i of-

fentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som

følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Det foreslåede nye § 41, stk. 2, vil medføre, at der kun vil kræves samtykke

fra én forældremyndighedsindehaver, når børn under 12 år, der er undergi-

vet fælles forældremyndighed, tilbydes behandling af en psykolog, i offent-

ligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge

af, at de har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Den foreslåede bestemmelse om, at der alene stilles krav om samtykke fra

én forældremyndighedsindehaver til behandlingen, vil betyde, at ved fælles

forældremyndighed vil det være tilstrækkeligt, at den ene forældremyndig-

hedsindehaver samtykker, og at den anden forældremyndighedsindehaver

ikke vil kunne modsætte sig behandlingen. I situationer, hvor begge foræl-

dremyndighedsindehavere adspørges, vil det dermed være tilstrækkeligt, at

den ene samtykker. Dette kan f.eks. gøre sig gældende i de sager, hvor der

er tale om et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, og barnet eller

den unge har henvendt sig til psykologen sammen med f.eks. en medarbej-

der fra anbringelsesstedet eller en fra barnets familie eller netværk.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2, skal desuden ses i tæt sammenhæng

med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov, hvorefter hjælp og støtte efter

loven skal ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med

henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det vil i den forbindelse

også være væsentligt i dialogen med barn eller ung og forældremyndigheds-

indehaver, at barnets eller den unges egne synspunkter høres og tillægges

relevant vægt.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at bestemmelsen gæl-

der børn og unge, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Fortolkningen af fysisk eller psykisk vold i nære relationer lægger sig op ad

definitionen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,

og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår i eller har en relation til de

angivne nære relationer, der er beskrevet i disse bemærkninger.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at behandlingen vil

kunne ske i offentligt eller privat regi. Med offentligt regi menes eksempel-

vis i regi af en kommunal afgørelse, med privat regi menes eksempelvis en

privat praktiserende psykolog.

Det bemærkes desuden, at de foreslåede stk. 2 alene vedrører retstillingen

mellem forældremyndighedsindehaverne. Tilføjelserne til § 41 ændrer der-

ved ikke ved de almindelige regler om, hvem der har betalingsforpligtelsen

for psykologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud eller finan-

siering hertil.

Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de foreslåede tilføjelser

ikke på kommunernes eksisterende forpligtelse til at iværksætte hjælp og

støtte, men vedrører alene kommunernes indhentelse af samtykke, når der

efter en konkret vurdering er truffet afgørelse om iværksættelse af psyko-

logbehandling.

Til nr. 3

Efter barnets lov § 41, stk. 2, skal den enkelte civilsamfundsorganisation

påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der

udfører behandling efter stk. 1 af børn og unge, har de fornødne faglige

kompetencer og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne varetage

behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgruppe. For en nærmere

beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås, at i

§ 41, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og

2«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvorved det

foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 41. Forslaget om i stk. 2, der vil

blive stk. 3, også at henvise til det foreslåede nye stk. 2, vil medføre, at den

enkelte civilsamfundsorganisation også i situationer, hvor de udfører be-

handling efter det foreslåede nye stk. 2, vil skulle påse, sikre og kunne do-

kumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling af

børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne uddan-

nelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorgani-

sationens målgruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til at

opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som

følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte

samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge

af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære rela-

tioner, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsinde-

haverens samtykke. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 41

i barnets lov indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter der

ved fælles forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældre-

myndighedsindehaver, når et barn eller den en unge der er fyldt 12 år tilby-

des behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi som følge af, at

barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Med det foreslåede nye stk. 4 vil der kun kræves samtykke fra én forældre-

myndighedsindehaver, når børn og unge, der er fyldt 12 år og undergivet

fælles forældremyndighed, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære

relationer, tilbydes behandling af en psykolog i privat eller offentligt regi.

For de børn og unge, der er fyldt 12 år, vil den foreslåede nye stk. 4 derfor

skulle ses som en supplerende ret, da § 41, stk. 1, i barnets lov går forud for

det foreslåede nye stk. 4. Forældremyndighedsindehaveren kan dermed ikke

modsætte sig, såfremt barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, selv vælger

at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut i regi

af civilsamfundsorganisationer.