Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2779941_0001.png
Se høringsliste
Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om fravigelse af lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for
så vidt angår stillinger som præst, forkynder m.v. i trossamfund uden for
folkekirken
Vedlagt fremsendes udkast til bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebe-
handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt an-
går stillinger som præst, forkynder m.v. i trossamfund uden for folkekirken.
Udkastet undtager stillinger som præst, forkynder m.v. i trossamfund uden for
folkekirken fra ligebehandlingslovens område, og ophæver samtidig bekendt-
gørelse nr. 350 af 10. juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger.
Med den nye bekendtgørelse er ovennævnte undtagelse fra ligebehandlingslo-
ven begrænset til trossamfund uden for folkekirken, og undtagelsen omfatter
således ikke længere stillinger som præst i folkekirken.
Kirkeministeriet har været i dialog med henholdsvis Justitsministeriet, Beskæf-
tigelsesministeriet og regeringens teologiske rådgiver. På baggrund af denne
dialog kan det konkluderes, at undtagelsen, for så vidt angår folkekirken, kan
ophæves uden at berøre den grundlovssikrede religionsfrihed, og kan ske in-
den for rammerne af såvel den eksisterende ligebehandlingslov som folkekir-
kens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag.
Det bemærkes, at en ophævelse af undtagelsen ikke ændrer på de folkekirke-
lige menighedsråds kaldsret i forbindelse med ansættelse af præster. Kaldsret-
ten betyder, at der ikke kan ansættes præster i folkekirken, som ikke er omfat-
tet af menighedsrådets indstilling, og at menighedsrådet har mulighed for at
indstille en præst, der deler menighedsrådets kirkesyn. Menighedsrådets ind-
stilling fastlægges ved en demokratisk proces med individuel, hemmelig og
skriftlig afstemning.
En ophævelse af undtagelsen ændrer heller ikke på reglerne om beskyttelse af
teologisk bestemte mindretal i sogne med mere end en præst. Mindretalsbe-
skyttelsen indebærer, at et teologisk retningsbestemt mindretal i sogne med
mere end en præst i forbindelse med menighedsrådets indstilling til ansættelse
af ny præst kan kræve, at menighedsrådets indstilling udvides til også at om-
fatte mindretallets foretrukne kandidat. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at
afvise eller fravælge en kandidat, hverken på grund af kirkesyn eller køn, men
sikrer, at både flertal og mindretal får mulighed for at indstille en kandidat,
som de deler kirkesyn med.
En ophævelse af undtagelsen betyder således alene, at et menighedsråd ikke
længere kan indstille eller frasortere kandidater med henvisning til kandidatens
køn, heller ikke med henvisning til mindretalsbeskyttelsen.
En kandidats køn vil, ligesom for arbejdsgivere på det øvrige arbejdsmarked,
ikke være et lovligt hensyn at inddrage for hverken biskop eller kirkeminister i
behandlingen af menighedsrådets indstilling. Der kan således, ligesom på det
Frederiksholms Kanal 2121
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Postboks 2123
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 247942
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 13. november 2023
LIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Orientering om høring over bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., fra kirkeministeren
2779941_0002.png
øvrige arbejdsmarked, lægges vægt på kandidatens faglige og personlige kom-
petencer, kvalifikationer og egenskaber. Herudover vil der kunne lægges vægt
på kandidatens teologiske ståsted i forhold til menighedsrådets teologiske præ-
ferencer.
Endelig bemærkes det, at det fortsat vil være muligt for enkeltpersoner at løse
sognebånd til en anden præst i folkekirken end den pågældendes sognepræst,
ligesom de eksisterende muligheder for at få stillet sognekirken til rådighed for
gudstjenester eller kirkelige handlinger ved en præst i folkekirken, der ikke er
ansat ved sognekirken, fastholdes.
Eventuelle bemærkninger, bedes sendt til
[email protected] senest den 11. decem-
ber 2023.
Med venlig hilsen
Akt nr.: 247942
Side 2
Kristina Overgaard Bertelsen
Chefkonsulent