Kulturudvalget (KUU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 190

Vil ministeren redegøre for, hvilke beføjelser ministeren og de danske myndigheder har for at stoppe Metas indsamling af forbrugernes data til udvikling af Metas AI-værktøjer, hvis dataindsamlingen viser sig at være ulovlig? Her peges på artikel 66 i databeskyttelsesforordningen, hvorefter en tilsynsmyndighed: »under ekstraordinære omstændigheder og når det vurderes nødvendigt at handle omgående for at beskytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, kan den uanset den i artikel 63, 64 og 65 omhandlede sammenhængsmekanisme eller den i artikel 60 omhandlede procedure omgående træffe foreløbige foranstaltninger, der skal have retsvirkning på dens eget område med en angivet gyldighedsperiode, som ikke må overstige tre måneder.« Vil ministeren sætte artikel 66 i værk inden den 26. juni, hvor Meta har oplyst, at de nye vilkår for dataindsamling træder i kraft?
Dato: 11-06-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: medier
Dokumentdato: 11-06-2024
Modtaget: 11-06-2024
Omdelt: 11-06-2024

Spm. om, hvilke beføjelser ministeren og de danske myndigheder har for at stoppe Metas indsamling af forbrugernes data til udvikling af Metas AI-værktøjer

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version