Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Roskilde, 13/10-2023
Vedr.: Finanslov 2024 og Folkeoplysningslovens § 44 stk. 2.
Vi har modtaget Kulturministerens svar på udvalgsspørgsmål nr. 170 (alm. del).
Besvarelsen er baseret på en overordnet fortolkning af folkeoplysningsloven, idet
det er ministerens opfattelse, at kommunerne har hovedansvaret for et godt og
inkluderende foreningsliv.
Der er det særlige ved den folkeoplysende voksenundervisning, at der står en
folkeoplysende forening bag initiativet, men undervisningen skal jf.
folkeoplysningsloven være åben for alle og må ikke forbeholdes en bestemt
forenings medlemmer. Deltagerne er således ikke nødvendigvis en direkte del af et
foreningsliv.
Vi forstår ministerens svar sådan, at på trods af ministerens hjemmel i
folkeoplysningslovens § 44 stk. 2 så er kommunerne hovedansvarlige for også at
dække en del af udgiften til handicapbetingede udgifter som fx befordring til og fra
undervisningen for deltagere, der på grund af et handicap ikke er i stand til selv at
befordre sig.
Som nævnt under vores foretræde blev fritidslovens § 111 overført til
folkeoplysningslovens § 44 stk. 2. Det fremgik ikke af hverken bemærkningerne eller
de økonomiske konsekvenser i forbindelse med Folketingets behandling af
lovforslaget, at kommunerne blev ansvarlige for at yde tilskud til handicapbetingede
udgifter. Det fremgår ej heller af loven. Vi føler os derfor helt overbeviste om, at
kommunerne og KL ikke deler ministerens fortolkning!
Det giver desuden ikke mening, at ministeriet i dag yder tilskud til adskillige
kommuner iht. folkeoplysningslovens § 44 stk. 2, hvis opfattelsen er, at kommunerne
har hovedansvaret.
Såfremt kommunerne skal være ansvarlige for at efterleve FN konventionen om
rettigheder for personer med handicap og lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap, må det indskrives i folkeoplysningsloven, så personer med
handicap sikres deres retssikkerhed.
Vi skal derfor anmode Kulturudvalget om at spørge ministeren om, hvordan han vil
sikre, at personer med handicap, der eksempelvis ikke kan befordre sig selv, ikke
udsættes for negativ forskelsbehandling i kommunerne.