Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2819387_0001.png
Forslag
til
Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (kulturbidragsloven)
1
[…]
Kapitel 2
Kulturbidrag
§ 4.
En medietjenesteudbyder skal betale et årligt bidrag på 2 pct. af sin bidragspligtige omsætning i
Danmark.
Stk. 2.
En medietjenesteudbyder, der investerer under 5 pct. af sin bidragspligtige omsætning i
Danmark i nyt dansk indhold, skal i tillæg til bidraget efter stk. 1 betale et årligt bidrag på 3 pct. af sin
bidragspligtige omsætning i Danmark. En medietjenesteudbyder kan fordele investeringerne i nyt dansk
indhold over en 3-årig periode som gennemsnit.
Stk. 3.
Som investeringer i nyt dansk indhold kan medregnes alle investeringer i produktion og
koproduktion af nye film, serier og dokumentarer.
Stk. 4.
En investering vil blive betragtet som værende foretaget i dansk indhold, når 75 pct. af
produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk, og
derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i Danmark.
2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder fysisk sted i Danmark.
§ 5.
Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag efter § 4, stk. 1 og 2, årligt bagudrettet på baggrund af
medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste kalenderårs omsætning i Danmark.
Stk. 2.
Slots- og Kulturstyrelsen kan opkræve bidrag på 3 pct. fra en medietjenesteudbyder, der har
investeret under 5 pct. af sin bidragspligtige omsætning i dansk indhold i gennemsnit over den 3-årige
periode, i medfør af § 4, stk. 2.
Stk. 3.
Betales bidrag ikke af medietjenesteudbyderen, overgives det til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 4.
Kulturministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler om
inddrivelse af bidraget, herunder regler om rykkerprocedure for betaling, forrentning og betalingsfrist.
Stk
.
5.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om hel eller delvis undladelse af opkrævning af
bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2, for medietjenesteudbydere etableret i Danmark, der opkræves
lignende finansielt bidrag i andre EU-medlemsstater.
1
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om
ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om
udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede
markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69.
1
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Kapitel 3
Registrering, indberetning af oplysninger og tilsyn
[….]
§ 10.
Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt
i medfør heraf.
Stk. 2.
En medietjenesteudbyder skal inden for en frist fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen give Slots-
og Kulturstyrelsen de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige udtalelser, som
forlanges af styrelsen i forbindelse med udøvelse af tilsynsforpligtelsen.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf kan indbringes for Radio- og tv-nævnet senest 4 uger efter, at styrelsens afgørelse er
meddelt medietjenesteudbyderen. Radio- og tv-nævnet kan tillægge klager indbragt for nævnet
opsættende virkning. Nævnets afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbyderes afgivelse af
oplysninger, udlevering af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra
revisor om egne arbejdsgange og egen uafhængighed, opgørelse over omsætning, beregning af
bidragspligtig omsætning og opgørelse og beregning af investering i dansk indhold.
2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af et kulturbidrag
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. AVMS-direktivet
3.1.3. Andre landes ordninger
3.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Administration af kulturbidragsordningen
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Straffebestemmelser
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til Danmarks internationale relationer
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
[…]
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Kulturbidragets skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt provenu efter tilbageløb, adfærd
og arbejdsudbud på ca. 98 mio. kr. Der skønnes ikke at være en finansårsvirkning i 2024, idet
kulturbidraget først opkræves fra 2025. De omfattede medietjenesteudbydere skønnes at indbetale et beløb
på ca. 103 mio. kr. årligt svarende til de isolerede kulturbidragsindtægter. Kulturbidraget skønnes samtidig
med usikkerhed at medføre afledt mindreprovenu på finanslovens § 38. Skatter og afgifter på ca. 5 mio.
3
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
kr. Det afledte mindreprovenu på finanslovens § 38. Skatter og afgifter afspejler hovedsageligt en
arbejdsudbudsvirkning.
Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt administrative omkostninger forbundet med
ordningen forventes anvendt med 20 pct. til en public service-pulje samt 80 pct. til at øge tilskuddet til
danske film. Der vil blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når provenuet er kendt.
Det er opfattelsen, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og
Formueskat til Staten med senere ændringer vil være fradragsberettiget som en driftsomkostning ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de omfattede medietjenesteudbydere, der er fuldt eller
begrænset skattepligtige til Danmark.
Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for staten, idet indførelsen af
kulturbidragsordningen medfører nye administrationsopgaver for Slots- og Kulturstyrelsen og nye
opgaver for Radio- og tv-nævnet, som sekretariatsbetjenes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det vurderes, at
omkostningerne forbundet hermed udgør op til tre årsværk fordelt med op til to årsværk til Slots- og
Kulturstyrelsens administration af ordningen og op til et årsværk til klagebehandling i Radio- og tv-
nævnet. Lovforslaget vurderes endvidere at have implementeringskonsekvenser for staten i form af et
forventet øget antal støtteansøgninger, der skal behandles af Det Danske Filminstitut i forbindelse med
udmøntningen under filmstøtteordningerne. Det vurderes, at omkostningerne forbundet hermed udgør op
til et årsværk. Det Danske Filminstitut vil fortsat have mulighed for at anvende op til 3 pct. af de midler,
der fordeles til Public Service-Puljen, hvilket er i tråd med den måde, som puljen administreres på i dag.
De offentlige administrative omkostninger forbundet med kulturbidragets administration og behandlingen
af eventuelle klagesager afholdes af kulturbidraget.
Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommunikation med aktørerne i markedet foregår allerede
i dag digitalt. Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at kulturministeren kan fastsætte regler om
skriftlig digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer, hvorfor det ikke forventes at
medføre it-mæssige implementeringskonsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenserne for regioner og kommuner.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen skal kunne indsamle eller behandle
oplysninger fra registre eller it-systemer drevet af andre myndigheder.
Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget
indeholder enkle og klare regler i overensstemmelse med princip 1. Der er ved lovforslagets udarbejdelse
lagt vægt på, at der i forbindelse med medietjenesteudbydernes registrerings- og
indberetningsforpligtelser understøttes digital kommunikation mellem Slots- og Kulturstyrelsen og
virksomhederne og på teknologineutralitet i reguleringen i overensstemmelse med princip 2. Den digitale
kommunikation, der i lovforslaget gives hjemmel til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om,
forventes at ville kunne foregå ved anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur herunder f.eks.
Digital Post, hvorfor lovforslaget er i overensstemmelse med princip 6. Derudover giver lovforslaget
hjemmel til, at Slots- og Kulturstyrelsen kan føre tilsyn med loven med udgangspunkt i de indberettede
virksomhedsdata suppleret af revisorerklæringer afgivet med høj sikkerhed i overensstemmelse med
princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. De resterende principper vurderes ikke at være relevante for
lovforslaget.
Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for restanceinddrivelsesmyndigheden forbundet
med lovforslagets § 5, idet Slots- og Kulturstyrelsen allerede er oprettet som fordringshaver i
4
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Gældsstyrelsen og eventuelle nye fordringstyper vil kunne håndteres under de eksisterende
fordringshaveraftaler. Lovforslaget vurderes at have stærkt begrænsede konsekvenser for
straffesagskæden og vurderes derfor ikke at medføre merudgifter på Justitsministeriets område.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det er Kulturministeriets vurdering, at op til 50 medietjenesteudbydere vil blive omfattet af
kulturbidragsordningen.
Lovforslaget estimeres med betydelig usikkerhed samlet at medføre økonomiske konsekvenser for
medietjenesteudbyderne ved betaling af kulturbidraget på ca. 103 mio. kr. årligt.
Lovforslaget medfører mindre administrative omstillingsomkostninger for medietjenesteudbyderne i
forbindelse med registreringen hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Lovforslaget medfører mindre løbende administrative konsekvenser for medietjenesteudbyderne i
forbindelse med opgørelse og årlig indberetning af deres bidragspligtige omsætning og investeringsniveau
i nyt dansk indhold, herunder ved afholdelse af udgifter til revisorerklæringer i forbindelse med
indberetningen. Medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, vil endvidere
skulle periodisere deres omsætning m.v. anderledes i forbindelse med opkrævningen af bidraget end i
deres årsregnskaber. Opgørelser som følge af kulturbidraget skal dog uanset periodiseringen følge
medietjenesteudbydernes eksisterende regnskabsprincipper, som er benyttet ift. udarbejdelse af
årsregnskabet. Endelig vil lovforslaget medføre løbende administrative omkostninger i forbindelse med
medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger og udlevering af dokumenter ved tilsyn. Disse
konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser
for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler for registreringen af medietjenesteudbydere, herunder om krav til registreringens form, procedure
og indhold samt frister for registreringen. Kulturministeren kan også fastsætte nærmere regler for
indberetning af opgørelser over den bidragspligtige omsætning og investeringsniveau, herunder om
indberetningens form, procedure og indhold, frister for indberetningen samt krav til revisorerklæringer.
Ydermere kan kulturministeren fastsætte nærmere regler for medietjenesteudbyderes afgivelse af
oplysninger, udlevering af dokumenter m.v. ved tilsyn, herunder blandt andet fastsættelse af regler for
afgivelse af grunddokumentation, udtalelse fra revisor om arbejdsgange og uafhængighed samt opgørelse
og beregning af bidragspligtig omsætning og investering i nyt dansk indhold. Slutteligt kan
kulturministeren fastsætte nærmere regler om skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen,
herunder regler om digital kommunikation og anvendelsen af bestemte it-systemer og digitale formater.
Det oprindelige lovforslag har været sendt til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR),
der på det foreliggende grundlag vurderede, at lovforslaget isoleret set medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De administrative konsekvenser af bemyndigelsesbestemmelserne
vil blive vurderet nærmere, når bestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.
Lovforslaget overholder de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
De fem principper for agil lovgivning vurderes ikke at være relevante for nærværende lovforslag, fordi
reguleringen ikke vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende
digitale teknologier og forretningsmodeller.
5
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love
og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side
69.
Lovforslaget er derfor notificeret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation) den [2.] februar 2024 med udløb af stand still-perioden
den [3.] maj 2024.
Det er vurderingen, at lovforslaget kan indebære statsstøtte i TEUF´s artikel 107, stk. 1’s forstand, og
derfor skal anmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen inden for rammerne af EU´s
statsstøtteregler, før loven kan træde i kraft.
Støtte under den gældende Public Service-Pulje ydes i henhold til Europa-Kommissionens forordning
(EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer.
Europa-Kommissionen statsstøttegodkendte den 27. juni
filmstøtteordninger. Godkendelsen blev opdateret i februar 2018.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden 15. august 2023 til den 11. september 2023.
Et udkast til de ændrede bestemmelser i lovforslagets §§ 4, 5, og 10 har i perioden fra den [2. februar
2024 til den 1. marts 2024] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[25syv A/S, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow Media, Altibox Film og serier, Amazon
Prime (Denmark), Antennesammenslutningen af 2012, Apple Denmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ARF Multimedier, Bauer Media, BEAM Audio Agency, Berlingske Media, Bideo.dk –
digital dannelse og deltagelse, Billedbladet Play, Bispebjerg Lokal-tv, Blockbuster, Broadcast Partners,
BTiTV, BumbleBee Productions, Bonnier Publications, Canal Digital Danmark A/S, Canal6000, Center
for Podcasting, C More, Copenhagen Bombay, Copydan, Danish Dox, Danmark CTV, Dansk
1996
Det
Danske
Filminstituts
6
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
2819387_0007.png
Aktionærforening, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmskat, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Radioreklame,
Dansk Skuespillerforbund, Dansk Student Tv Forening, Dansk Teater, Danske Advokater, Danske
Annoncører og Markedsførere (DAOM), Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Danske
Handicaporganisationer, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Kristne Producentkomité, Den Vestdanske Filmpulje, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut
(DFI), Det Nordjyske Mediehus, DI Digital, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier),
Disney+, DK4, DR, Egmont, EU-modstandernes lytter og seerforbund kontakt, FAEM (Foreningen af
Arbejderbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder), FBG Mediehus, FDA (Forenede Danske
Antenneanlæg), Filmcentralen, Filmdistributørerne, FilmFyn, Filmlounge, Filmmagasinet Ekko,
FilmStriben, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen for Platformsøkonomi i
Danmark (FPD), Freeway Media ApS, Frederiksberg Lokal TV, FSR – Danske Revisorer, FTVS -
Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Good Company Pictures, Google Danmark, Grakom,
Gramex, HBO Max Denmark, Hi3G, Høreforeningen, IFPI, Institut for menneskerettigheder, IT-
Branchen, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier, Jyske Bank TV, Kanal 1 web-tv, Kanal Hovedstaden,
Kanal 23, KLF, Kirke & Medier, KL (Kommunernes Landsforening), KODA, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunikation, Landsorganisationen i Danmark (LO), Localeyes.tv,
Mazanti-Andersen, Mediascale, Medienævnet, Medierådet for Børn og Unge, Min Bio, Monday Media ,
Monitormedier A/S, MTG (Modern Times Group), NB Medier, Netflix, NENT (Nordic Entertainment
Group), NordenNu, Nordisk Film, Nordisk Film TV, Norkring, Norlys, NutAlone, Nye Medier,
Ophavsretligt Forum, Producentforeningen, Producent Rettigheder Danmark, Rakuten TV (Denmark),
Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer, SAML
(Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, SE/Stofa, Sendesamvirket i
København, Sermitsiaq, SF Anytime, Story House Egmont, SLRTV, Sofarækken, Sport Live, Sportway
Denmark ApS, STV Production A/S, TDC/Yousee, Tech Media, Teknologiens Mediehus,
Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/FYN, TV
2/Kosmopol, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV SYD, TV-
Kalundborg.dk, Uafhængige Scenekunstnere, UBOD, Uptown TV, Viaplay Group, Viasat, WAOO,
Warner Bros. Discovery Danmark, Watch Medier, Danwatch, Yousee/nuuday, Zebrasport.dk, Zentropa,
Ældresagen og Aabenraa Lokal TV (TV ALT).]
12. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
(hvis ja, angiv
nej, anfør »Ingen«)
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Kulturbidragets
Kulturbidragsordningen
stat, kommuner og regioner provenuvirkning skønnes
skønnes med usikkerhed
med betydelig usikkerhed
at medføre et afledt
samlet at udgøre 98 mio. kr. mindreprovenu for staten
årligt efter tilbageløb, adfærd på finanslovens § 38.
og arbejdsudbud (2023-
Skatter og afgifter på i alt
niveau). De isolerede
5 mio. kr. årligt (2023-
kulturbidragsindtægter
niveau), som dækkes af de
skønnes til ca. 103 mio. kr. isolerede
årligt (2023-niveau).
kulturbidragsindtægter.
7
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
2819387_0008.png
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Det
forventes,
at
lovforslaget
medfører
administrative
omkostninger på op til 4
årsværk. De offentlige
administrative
omkostninger forbundet
med
kulturbidragets
administration
og
eventuel klagebehandling
i Radio- og tv-nævnet
afholdes
af
kulturbidraget.
Lovforslaget estimeres
med betydelig usikkerhed
at medføre økonomiske
konsekvenser for
medietjenesteudbyderne
ved betaling af
kulturbidraget på ca. 103
mio. kr. årligt.
Lovforslaget
medfører
mindre
administrative
omstillingsomkostninger
for
medietjenesteudbyderne i
forbindelse
med
registreringen hos Slots-
og Kulturstyrelsen.
Lovforslaget
medfører
mindre
løbende
administrative
konsekvenser
for
medietjenesteudbyderne i
forbindelse
med
opgørelse
og
årlig
indberetning af deres
bidragspligtige
omsætning
og
investeringsniveau,
herunder ved afholdelse
af
udgifter
til
revisorerklæringer
i
forbindelse
med
indberetningerne.
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
8
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
2819387_0009.png
De
samlede
administrative
omkostninger vurderes
ikke at overstige 4 mio. kr.
på samfundsniveau og vil
ikke blive kvantificeret
yderligere.
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om
ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af
visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle
medietjenester (direktiv om audiovisuelle
medietjenester) i betragtning af de ændrede
markedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.
Lovforslaget kan indebære statsstøtte og kræver
anmeldelse ved EU-Kommissionen, jf. reglerne om
statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i kraft.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
[…]
Til § 4
9
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Det foreslås i
stk. 1,
at en medietjenesteudbyder skal betale et årligt bidrag på 2 pct. af deres
bidragspligtige omsætning i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle medietjenesteudbydere, der omfattes af loven, bliver
forpligtede til at betale et finansielt bidrag årligt på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning, jf.
lovforslagets § 3, nr. 4.
Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede § 2 og § 3, nr. 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at en medietjenesteudbyder, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige
omsætning i Danmark i nyt dansk indhold, i tillæg til bidraget efter stk. 1, skal betale et årligt bidrag på
3 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark. En medietjenesteudbyder kan fordele
investeringerne i nyt dansk indhold over en tre-årig periode som gennemsnit.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de medietjenesteudbydere, der vælger ikke at investere –
eller at investere under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i nyt dansk indhold årligt – skal betale
et bidrag på 3 pct. udover det kulturbidrag, som alle medietjenesteudbydere vil skulle betale efter stk. 1.
Medietjenesteudbydere med ingen eller begrænset investeringsniveau i nyt dansk indhold vil således
skulle betale i alt 5 pct. i årligt kulturbidrag.
Det følger modsætningsvist af stk. 2, at de medietjenesteudbydere, der årligt vælger at investere 5 pct.
eller mere af deres bidragspligtige omsætning i nyt dansk indhold, ikke vil skulle betale bidraget på 3
pct. og dermed alene vil skulle betale et kulturbidrag på 2 pct.
At investeringerne vil skulle være i nyt dansk indhold, vil betyde, at investeringer f.eks. i form af køb af
visningsrettigheder til nye produktioner vil kunne medregnes under ordningen, mens investeringer i
visningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produktionsselskabers såkaldte
bagkataloger) ikke vil kunne medtages i opgørelsen, da det falder uden for formålet om at sikre
produktion af nyt dansk indhold. Det vil blive betragtet som en investering i nyt indhold, når
investeringen foretages i en indholdsproduktion, før produktionen er fuldt tilvejebragt og har affødt et
endeligt og dermed eksisterende produkt.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de foreslåede § 2 og § 4, stk. 3.
Endelig vil bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. gøre det muligt for en medietjenesteudbyder at meddele Slots-
og Kulturstyrelsen, at man vil gøre brug af en tre-årig investeringsperiode. Opgørelsen af det årlige
investeringsniveau i nyt dansk indhold vil i denne situation være baseret på et gennemsnit over den tre-
årige periode. På baggrund af en opgørelse over gennemsnittet vil det blive afgjort, hvorvidt udbyderen
skal opkræves bidrag på 3 pct. i kulturbidrag for de enkelte år i tillæg til bidraget på de 2 pct. Med
muligheden for at vælge en tre-årig gennemsnitlig investeringsperiode vil udbyderen kunne investere i
nyt dansk indhold med variabel procentsats i forhold til den bidragspligtige omsætning over tre år og
fortsat få den fulde fordel af investeringsmulighedens undtagelse fra bidraget på 3 pct., såfremt
investeringerne gennemsnitligt svarer til 5 pct. af den årlige bidragspligtige omsætning pr. år i de tre år.
Det foreslås, at medietjenesteudbydernes investeringer tidsmæssigt opgøres, så de afspejler det reelle
investeringsniveau og mindsker risici for uhensigtsmæssige konsekvenser af f.eks. udsættelser i
produktionsopstart i forhold til medietjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent års
investeringer. Med forslaget om, at investeringerne vil kunne opgøres over en periode på tre år, vil
investeringsniveauet skulle balancere over denne tre-årige periode i en lukket cyklus. Det betyder, at
medietjenesteudbyderne ikke nødvendigvis vil skulle investere 5 pct. eller mere i et givent år, så længe
10
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
investeringsniveauet i de to øvrige år i perioden medfører, at udbyderens investeringsniveau i
gennemsnit har været på 5 pct. eller højere for hvert af de tre år. Det foreslås endvidere, at
medietjenesteudbyderne gives metodefrihed i forhold til det tidspunkt, hvor de tidsmæssigt anser den
enkelte investering for at være foretaget dog således, at en investering, der er indberettet til Slots- og
Kulturstyrelsen, jf. § 8, til at være foretaget på ét givent tidspunkt ikke senere kan ændres til at være
foretaget på et andet tidspunkt.
Det foreslås i
stk. 3,
at der som investeringer i nyt dansk indhold kan medregnes alle investeringer i
produktion og koproduktion af nye danske film, serier og dokumentarer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det alene er medietjenesteudbydernes investeringer i dansk
indhold, som vil kunne medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse af deres investeringsniveau i
henhold til
§
4, stk. 2.
Dermed vil investeringer, der vil skulle indgå i opgørelsen under stk. 2, blive afgrænset bredt til at
omfatte alle typer investeringer i produktion og co-produktion af nye danske film, serier og
dokumentarer. Disse vil blandt andet kunne omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion, co-
produktion og erhvervelse af rettigheder til film, serier eller dokumentarer.
Det foreslås i
stk. 4,
at en investering vil blive betragtet som værende foretaget i dansk indhold, når 75
pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk, og
derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i Danmark.
2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder fysisk sted i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse vil en medietjenesteudbyders investeringer blive anset for at udgøre
investeringer i dansk indhold i denne lovs forstand og vil dermed kunne medregnes i opfyldelsen af
investeringsmuligheden, når mindst 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film,
serier eller dokumentarer er på dansk. Derudover vil mere end halvdelen af den enkelte produktions
budget skulle være forbrugt i Danmark eller mere end halvdelen af den enkelte produktions optagelser
skulle finde fysisk sted i Danmark. Kravet om, at 75 pct. af produktionsmaterialet vil skulle være på
dansk, vil således være ufravigeligt, mens der er valgfrihed i forhold til de to øvrige kriterier.
Det foreslåede kriterie om, at 75 pct. af produktionsmaterialet vil skulle være på dansk, er fastsat med
afsæt i formålet i AVMS-direktivets artikel 13 om at sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske
programmer. Dansk indhold er europæisk indhold. Dansk er imidlertid et lille sprogområde, hvorfor
markedet for film, serier og dokumentarer på dansk er tilsvarende begrænset. Ligesom
produktionsomkostningerne bæres tilsvarende af et mindre publikum. Der vurderes derfor behov for at
indføre et incitament for medietjenesteudbydere til at foretage investeringer i europæisk produceret
kvalitetsindhold på dansk.
Produktionsmateriale vil efter bestemmelsen kunne omfatte det materiale, der ligger bag den færdige
indholdsproduktion. Dette kunne f.eks. være manuskripter, dialoglister, produktionens grundoplysninger
(credits) eller videoklip fra den færdige produktion.
Film-, serie- og dokumentargenren vil, uanset hvilken underkategori indholdet i øvrigt kan sortere
under, herunder f.eks. reality, komedie eller drama, være omfattet af bestemmelsen.
11
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag efter § 4, stk. 1 og 2, årligt bagudrettet
på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste kalenderårs omsætning i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen gives hjemmel til at opkræve
bidraget fra de omfattede medietjenesteudbydere som led i styrelsens administration af
kulturbidragsordningen.
Ved at anvende seneste kalenderårs omsætning som opgørelsesperiode for opkrævningen af bidraget vil
det kunne sikres, at opgørelsesperioden bliver entydig, idet alle medietjenesteudbydere vil skulle opgøre
kulturbidraget for den samme periode.
Efter årsregnskabslovens § 15 er der valgfrihed ift. fastlæggelse af regnskabsåret. Hvis seneste
regnskabsår i stedet blev anvendt, ville Slots- og Kulturstyrelsen således potentielt skulle håndtere
opkrævning efter en række forskelligt fastlagte regnskabsår, afhængigt af hvordan regnskabsperioden
falder for den enkelte medietjenesteudbyder. Hvis en medietjenesteudbyders regnskabsår for eksempel
løber fra april til marts, ville der ved opkrævning i begyndelsen af 2025 skulle tages udgangspunkt i
regnskabsåret 2023, da regnskabsåret 2024 endnu ikke ville være afsluttet. Det vil sige, at der for denne
medietjenesteudbyder ville ske opkrævning af kulturbidraget med en vis forsinkelse. Anvendelsen af
seneste kalenderår som opgørelsesperiode vil således være mere enkel for Slots- og Kulturstyrelsen ud
fra et administrativt hensyn.
Medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, vil skulle periodisere deres
omsætning m.v. anderledes i forbindelse med opkrævningen af bidraget end i deres årsregnskaber.
Opgørelser som følge af kulturbidraget vil dog uanset periodiseringen skulle følge
medietjenesteudbydernes eksisterende regnskabsprincipper, som er benyttet ift. udarbejdelse af
årsregnskabet, jf. § 8, stk. 2.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, hvorefter en
medietjenesteudbyder én gang om året skal indberette en opgørelse over det seneste kalenderårs
bidragspligtige omsætning i Danmark, og § 9, stk. 1, hvorefter en medietjenesteudbyder én gang om året
skal indberette en opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold.
Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 8, stk. 1 og § 9, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at Slots- og Kulturstyrelsen kan opkræve bidrag på 3 pct. fra en
medietjenesteudbyder, der har investeret under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i dansk
indhold i gennemsnit over den 3-årige periode, i medfør af § 4, stk. 2.
Bestemmelsen vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen har hjemmel til at efterregulere i forhold til
eventuelt skyldigt bidrag på 3 pct., som det ved udgangen af en tre-årig periode viser sig, at en
medietjenesteudbyder har haft pligt til at betale grundet realiseret underinvestering i dansk indhold i
forhold til det efter stk. 3 erklærede forventede investeringsniveau, således at medietjenesteudbyderen
ikke har investeret gennemsnitligt 5 pct. af den bidragspligtige omsætning i dansk indhold over den 3-
årige periode.
12
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at betales bidrag ikke af medietjenesteudbyderen overgives det til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Slots- og Kulturstyrelsen efter opkrævning af bidraget
kan konstatere, at bidraget ikke er blevet betalt inden for en fastsat frist, oversender styrelsen kravet på
bidraget til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse heraf efter reglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i
stk. 4,
at kulturministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om inddrivelse af bidraget, herunder regler om rykkerprocedure for betaling, forrentning og
betalingsfrist.
Det foreslås, at fastsættelse af de nærmere regler bør ske efter inddragelse af det ministerie, der har
ekspertise på området. Det foreslås, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler i form af
bekendtgørelse efter forhandling med skatteministeren.
De nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte bestemmelser om Slots- og
Kulturstyrelsens opkrævning, henholdsvis restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af
kulturbidrag som f.eks. betalingsfrister, forrentning af bidragsbeløbet samt om behandlingen af
anmodninger om henstand eller afdragsvis betaling af bidragsbeløbet.
Det foreslås i
stk. 5,
at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hel eller delvis
undladelse af opkrævning af bidrag efter stk. 1 og stk. 2, for medietjenesteudbydere etableret i Danmark,
der opkræves lignende finansielt bidrag i andre EU-medlemsstater.
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at i det tilfælde, at en medlemsstat pålægger en
medietjenesteudbyder en finansiel forpligtelse, skal det finansielle bidrag kun baseres på indtægterne i
målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et
sådant finansielt bidrag, skal den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er opkrævet af
målmedlemsstater.
Med henblik på, at en medietjenesteudbyder, der er etableret i Danmark, ikke opkræves et finansielt
bidrag i henhold til AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, to gange, foreslås det, at kulturministeren
bemyndiges til fastsætte nærmere regler om hel eller delvis undladelse af opkrævning af bidrag efter
bestemmelsens stk. 1 og stk. 2, i de tilfælde hvor en medietjenesteudbyderen opkræves lignede
finansielt bidrag i andre EU-medlemsstater.
Med lovforslaget foreslås det, at der opkræves et kulturbidrag fra de medietjenesteudbydere, der
udbyder streamingtjenester rettet mod et dansk publikum, på baggrund af deres bidragspligtige
omsætning i Danmark hidrørende fra streamingtjenesterne. Det er ikke alle EU-medlemsstater, der
opkræver et finansielt bidrag fra medietjenesteudbydere efter AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. En
hel eller delvis undtagelse fra bidragspligten vil derfor bero på en vurdering af de konkrete forhold hos
den enkelte medietjenesteudbyder, der er etableret i Danmark og som også målretter sine tjenester mod
publikum i en anden EU-medlemsstat, hvor der også opkræves bidrag. Den foreslåede bestemmelse vil
således muliggøre, at Kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere rammer for den konkrete vurdering
heraf.
[…]
13
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelser efter denne lov og
regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen gives kompetence til at føre tilsyn
med ordningen samt til at træffe afgørelser efter loven og regler udstedt i medfør heraf.
Afgørelser truffet efter loven forventes bl.a. at kunne omfatte afgørelser i relation til
medietjenesteudbydernes indbetaling af bidrag, opgørelse af den bidragspligtige omsætning og
afgørelser vedrørende hvilke medietjenesteudbydere, der er omfattet af bidragspligten, herunder om
deres on demand-audiovisuelle medietjeneste er målrettet publikum i Danmark.
Det foreslås i
stk. 2,
at en medietjenesteudbyder inden for en frist fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen
skal give de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges
af styrelsen i forbindelse med udøvelse af tilsynsforpligtelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjenesteudbyderen forpligtes til at tilvejebringe og
meddele styrelsen oplysninger i form af dokumenter, skriftlige udtalelser m.v. til brug for Slots- og
Kulturstyrelsens udøvelse af tilsynet med ordningen. Retten til ikke at inkriminere sig selv, jf.
retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019), finder anvendelse for
oplysningspligten efter stk. 2.
Det kan f.eks. være nødvendigt for styrelsen med oplysninger om en on demand-audiovisuel
medietjenestes antal brugere på det danske marked, således at styrelsen kan føre tilsyn med, hvorvidt en
udbyders publikum udgør mere eller mindre end 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-
audiovisuelle medietjenester på det danske marked. Sådanne oplysninger vil være nødvendige for
styrelsens afgørelse om, hvorvidt en udbyder er undtaget fra kulturbidragspligten, jf. den foreslåede § 2,
stk. 3.
Den foreslåede bestemmelsens vil indebære, at Slots- og Kulturstyrelsen har mulighed for at fastsætte
en frist for, hvornår sådanne oplysninger skal være styrelsen i hænde. Dermed gives styrelsen mulighed
for at tilrettelægge og føre et effektivt tilsyn.
Det foreslås i
stk. 3,
at afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf kan indbringes for Radio- og tv-nævnet senest 4 uger efter, at styrelsens afgørelse er
meddelt medietjenesteudbyderen. Radio- og tv-nævnet kan tillægge klager indbragt for nævnet
opsættende virkning. Nævnets afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det forventes, at de afgørelser, som styrelsen vil træffe hovedsageligt vil omhandle, hvorvidt konkrete
medietjenesteudbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte opgørelse af den omfattede
bidragspligtige omsætning m.v. Det forventes således, at afgørelserne vil være af både juridisk og
tilskudsadministrativt teknisk karakter og dermed vil forudsætte en særlig teknisk indsigt på området.
Radio- og tv-nævnet varetager allerede i dag en række opgaver på radio- og tv-området, jf. §§ 40-44b i
Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v., og vurderes at besidde den fornødne ekspertise og indsigt til at kunne
behandle eventuelle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i henhold til denne lov og regler
fastsat i medfør heraf.
14
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Orientering om udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Indførelse af en klagefrist på 4 uger vil bidrage til en mere præcis retstilstand og en mere
hensigtsmæssig administration af loven. Indførelsen af en klagefrist sker således af hensyn til både
myndighederne, medietjenesteudbyderne og de kommende ansøgere til puljerne, hvortil provenuet for
ordningen fordeles.
Som hovedregel har klager ikke opsættende virkning. Radio- og tv-nævnet vil imidlertid ved afgørelse
kunne beslutte, at klagen skal have opsættende virkning, hvor særlige grunde taler herfor.
Radio- og tv-nævnet er et uafhængigt nævn, hvis medlemmer tilsammen besidder juridiske kompetencer
(herunder særlig strafferetlig indsigt), økonomisk/administrative kompetencer,
medieforskningskompetencer samt praktiske mediefaglige kompetencer. Med henblik på at bevare
nævnets uafhængighed og i overensstemmelse med, hvad der gælder i dag efter radio- og fjernsynsloven
foreslås det, at nævnets afgørelser er administrativt endelige.
Det foreslås i
stk. 4,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbyderes
afgivelse af oplysninger, udlevering af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser, herunder
udtalelse fra revisor om egne arbejdsgange og egen uafhængighed, opgørelse over omsætning,
beregning af bidragspligtig omsætning, opgørelse og beregning af investering i dansk indhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren bemyndiges til administrativt at kunne
fastsætte regler for afgivelse af dokumentation, opgørelse af omsætning, fordeling af omsætning, samt
opgørelse og fordeling af investeringer i dansk indhold, samt fremtidige projekteringer for investering i
dansk indhold. Kulturministeren vil i den forbindelse kunne fastsætte regler om, hvilke typer af
oplysninger og dokumentation, medietjenesteudbyderne skal afgive i forbindelse med Slots- og
Kulturstyrelsens tilsyn med udbyderne, herunder f.eks. dokumentation for opgørelsen af investeringer
og dokumentation for en af medietjenesteudbyderen benyttet revisors uafhængighed.
Ved at indføre en mulighed for administrativt at kunne fastsætte regler om kravene til indberetninger vil
disse lettere kunne tilpasses i takt med udviklingen af selve administrationsordningen hos Slots- og
Kulturstyrelsen. Dermed vil det løbende kunne sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen får de oplysninger,
der er nødvendige for at kunne bl.a. opgøre og udsende korrekte fakturaer på betaling af bidrag og føre
tilsyn med ordningen, men også at der ikke stilles krav om unødvendig indberetning af oplysninger.
[…]
15