Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
2. februar 2024
Til Kulturudvalgets orientering følger vedlagt udkast til §4, 5 og 10 i forslag om Lov om
visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).
Disse paragraffer i lovforslaget er netop sendt til offentlig høring med svarfrist 1. marts
2024.
Lovforslaget blev oprindelig fremsat den 3. november 2023. Lovforslaget var forinden
notificeret til EU-Kommissionen med udløb af stand still-perioden den 2. januar 2024.
Lovforslaget blev grundet en administrativ fejl tredjebehandlet og vedtaget i
Folketinget den 19. december 2023. Da lovforslaget således blev vedtaget inden for
stand still-perioden, lukkede EU-Kommissionen den danske notifikationssag. Det har
den konsekvens, at lovforslaget må gennotificeres til EU-Kommissionen med en ny
tremåneders stand still-periode, hvilket samtidig nødvendiggør, at den danske lovproces
må gå om.
EU-Kommissionen fremkom med bemærkninger til det notificerede lovforslag. Som
følge af disse bemærkninger er der foretaget justeringer i lovforslagets § 4 og 5.
For det første vurderede Kommissionen, at kriterierne for, hvad der ifm. investerings-
forpligtelsen kan udgøre dansk indhold, var uklare. Et af kriterierne
(etableringskravet) vurderedes diskriminerende i det indre marked. Der er som følge
heraf foretaget ændringer i kriterierne for investeringsforpligtelsen i § 4,stk. 4, for at
gøre dem mere gennemsigtige. Blandt andet bortfalder etableringskravet for selskaber
og personer med centrale kreative og tekniske roller, som Kommissionen vurderede
diskriminerende ift. det indre marked.
For det andet påpegede Kommissionen, at der i loven manglede en angivelse af, hvor-
dan lignende finansielle bidrag, der bliver opkrævet af andre EU-medlemsstater vedrø-
rende tjenesteydelser etableret i Danmark, vil blive taget i betragtning ved opkrævning
af kulturbidraget. Der er derfor tilføjet en bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 5,
hvorefter Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af kulturbi-
draget for medietjenesteudbydere etableret i Danmark, der opkræves lignede finansielt
bidrag i andre medlemsstater. Nærmere regler herom vil blive fastlagt på
bekendtgørelsesniveau og forventes at få meget begrænset anvendelse.
Dok. nr. 147608