Behov for genopretning af Notas rammebevilling – stabilt grundlag for rimelig
biblioteksbetjening af synshandicappede og andre med læsehandicap
•
Der er behov for at øge Notas faste rammebevilling med ca. 20 mio. kr. årligt for at sikre, at
der ikke igen opstår et stop i produktionen af nye titler. Et stop vil få store, negative
konsekvenser for blinde og svagsynede.
Nota er som følge af en afgørelse i Ophavsretslicensnævnet fra 2021 juridisk forpligtet til at
indgå individuelle aftaler med rettighedshaverne (forlagene) for at kunne udgive
tilgængelige bøger. Den fremadrettede finansiering heraf mangler.
Der udkommer ca. 15.000 nye fag- og skønlitterære bøger i Danmark hvert år. I 2021
tilgængeliggjorde Nota ca. 1.100 nye titler. I 2022 var antallet ca. 450 titler.
Den daværende regering og det daværende Folketing gennemførte det såkaldte Marrakesh-
direktiv i dansk lovgivning ved at udbygge kompensationsordningen til rettighedshaverne, i
stedet for at benytte en fritagelse for betaling, som direktivet ellers giver mulighed for. Det
har som konsekvens, at Nota har et hul i sin grundfinansiering, hvis de skal leve op til
biblioteksforpligtelsen og sikre mennesker med synshandicap og øvrige læsehandicap lige
adgang til litteratur. (jf. Lov om Biblioteksvirksomhed og artikel 24 og artikel 30 i FNs
Handicapkonvention)
Den kommende sammenlægning af Nota og Det Kongelige Bibliotek må ikke medføre
negative konsekvenser for mennesker med synshandicap. Derfor er det af afgørende
vigtighed at sikre den fremtidige finansiering af øgede udgifter til rettighedshaverne. Der
må ikke opstå et valg mellem sikring af den danske kulturarv og blinde og svagsynedes
adgang til litteratur. Det er således nødvendigt helt tydeligt at definere niveauet for de
midler, der er øremærket tilgængeliggørelse af litteratur, som er Notas ekspertise og
forpligtigelse.
•
•
•
•
Kontakt mig endelig, hvis du har behov for yderligere eller en uddybning af ovenstående.
Ask Abildgaard, tlf. 21 71 67 94, mail