Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2817876_0001.png
Medieudviklingen
2023
Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
DR Analyse, januar 2024
Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del - Bilag 65
Offentligt
01
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0002.png
Indhold
Forord: Nye og gamle medievaner
Status 2023: Facebook i frit fald
Lyden af i dag
Når børn og unge lytter
Podcastens døgn
Podcasten – 20 år og forvirret
Skærmen i fokus
Fanget mellem fatigue og fravalg
Børnene anbefaler: Mere nærvær, mindre mobil, tak!
Skærmer vi ørerne?
Mit perfekte tv-match
Cherry picking i alle aldre
Flow dør, live lever
Danskernes behov: Hvad virker i weekenden?
Et kig i krystalkuglen
Streamningkongens trone vakler
Den flydende forbruger
Er AI allemandseje eller hype?
02
Medieudviklingen 2023
03
04
19
25
31
36
40
48
53
57
65
71
77
80
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0003.png
Forord
Nye og gamle medievaner
Danskernes medievaner udvikler sig langsomt og
forudsigeligt – eller slet ikke, lyder et mantra blandt
eksperter og medieanalytikere. Det er rigtigt, men
ikke altid. Nye vaner, selv de, der udbredes med lynets
hast, kan være svære at spotte.
Det fintmaskede net af branchemålinger, adspurgte
undersøgelser og kvalitative kontakter med medie-
forbrugerne, som DR har til rådighed, har en bias mod
at bekræfte og videreføre velkendte tendenser og
overse det nye og ukendte. Og på overfladen ligner
2023 et roligt år, men skinnet bedrager. I vores optik
blev 2023 et af de år, vi i eftertiden vil huske for brud
og nye vaner.
Fem dage efter lanceringen i november 2022 havde
ChatGPT flere end en million brugere, og her i
begyndelsen af 2024 har tjenesten flere end 180
millioner brugere globalt. I en undersøgelse for
DR Analyse angiver 72 % af danskerne mellem 18
og 29 år at anvende af ChatGPT.
Samtidig ser vi i 2023 for første gang et markant
fald i danskernes daglige brug af sociale medier, og
i særdeleshed med brugen af Facebook. Dette brud
sker efter et år med vedvarende kritisk fokus på
sammenhængen mellem skærmtid og trivsel, særligt i
de yngre aldersgrupper.
Sidste års Medieudvikling blev udgivet af DR Medie-
forskning, som siden er blevet omdøbt til DR Analyse.
Vi arbejder både kvantitativt og kvalitativt, og det er
vores opgave at analysere de data, der bliver skabt,
når danskerne ser, lytter eller læser for derigennem at
afdække, hvordan danskernes medievaner udvikler
sig.
Vores ambitioner med Medieudviklingen 2023 er
uforandrede – og fortsat tårnhøje. Vi ønsker at gøre
status på året, der gik, og at viderebringe de bedste
indsigter, analyser og undersøgelser af danskernes
mediebrug, som vi har bedrevet i løbet af året. Og
vi vil bestræbe os til det ypperste for at balancere
kontinuitet og forandring i vores konklusioner.
I den første artikel gør vi traditionen tro status
på danskernes medievaner. Som noget nyt har vi
inddelt de følgende artikler i fire temaer. Først har vi
temaet Lyden af i dag med tre artikler om podcast
og unges lyttevaner. Dernæst Skærmen i fokus med
tre artikler, som samler op på årets store debat om
mobiltelefoner og skærmtid. Tredje tema hedder
Mit perfekte tv-match. Her udfordrer vi blandt andet
distinktionen mellem streaming og traditionelt tv, som
har været omdrejningspunktet i mange udgaver af
Medieudviklingen.
Endelig slutter vi med Et kig i krystalkuglen, hvor
vi i tre artikler indkredser nogle af de store medie-
tendenser, der tegner sig forude.
Rigtig god læselyst!
Mads Emil Lidegaard
Analysechef
03
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
Facebook
i frit fald
Status 2023:
Af
Benjamin Michael Molsing, Ea Hansen, Malene Kaasgaard Christiansen
og Mads Emil Lidegaard
Dette er ikke enden. Det er
ikke engang begyndelsen på
enden. Men måske er det enden
på begyndelsen for Facebook,
der i mere end 15 år har været
et af de mest vanedannende
produkter på det danske
mediemarked.
04
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0005.png
På tværs af streaming og traditionel distribution står
tv for næsten halvdelen af danskernes tid på medier
i 2023. Lyd, repræsenteret af radio, musik, podcasts
og lydbøger, står for 28 %. De trykte og webbaserede
tekstmedier ligger år for år stabilt på 12 %. Sociale
medier og gaming udgør 18 % i den samlede
befolkning, mens det blandt de 15-24-årige udgør
hele 40 %.
05
Medieudviklingen 2023
.pullaG ratnaK ,kramnaD xednI arf re reidem etkyrt go reidem elaicos rof ataD .pullaG ratnaK fa trøfdu eslegøsrednuameksegrøps
åp teresab re tetten åp gnimag go lips go tetten åp redehyn esæl ,regøbdyl go stsacdop ,kisum go oidar fa gnimaerts rof ataD .reteM oidaR pullaG ratnaK
arf re oidar rof ataD .atad-susnec dem tetgæv re go neslegøsrednU-reeS-nesleiN arf re oediv go vt fa gnimaerts go vt tlenoitidart rof ataD :edliK .rå 57-51 :eppurglåM
Som tidligere år angiver danskerne at konsumere
mere end syv timers medier hver eneste dag. Denne
volumen dækker over en både ujævn fordeling
aldersgrupper imellem, samt at mediebrugen er
overlappende.
%001
reidem etkyrT
tetten åp redehyn esæL reidem elaicoS tetten åp gnimag go lipS regøbdyl go stsacdoP
kisum go oidar fa gnimaertS oidaR oediv go vt fa gnimaertS vt tlenoitidarT
%09
%08
%07
%06
%05
%04
%03
%02
%01
%0
Det mest markante fald sker hos Facebook. Andelen
af danskere, der dagligt bruger platformen, falder for
andet år i træk, og endda i et accelererende tempo.
59 % af befolkningen mellem 15 og 75 år angiver
i 2023 at være dagligt på Facebook. Det er seks
procentpoint færre end sidste år og ni procentpoint
færre end i 2021. Fortsætter denne tendens, kan
2024 blive det år, hvor under halvdelen af danskerne
dagligt tilgår Facebook.
%5 %4
%11
%7 %5
%9
%41
gurbeidem senreksnad fa gniledroF
%82
%81
Den mest bemærkelsesværdige tendens, når vi opgør
medieåret 2023, er, at det ikke blot er det traditionelle
radio- og tv-forbrug, der taber terræn. Nu dykker
danskernes forbrug på flere af de mest veletablerede
nye medier også – både Facebook og Netflix går
tilbage i 2023.
Fordeling af danskernes mediebrug
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0006.png
Streaming stiger fortsat
I alt bruger danskerne godt tre en halv time dagligt
på traditionelt tv og streaming ifølge tv-branchens
fælles markedsmåling fra Nielsen (befolkningen over
tre år). Fra 2022 til 2023 stiger streamingforbruget
pr. dag blandt danskerne med 11 minutter.
Det gennemsnitlige forbrug af traditionelt tv falder
med 13 minutter pr. dansker pr. dag fra 2022 til
2023, og det samlede minutforbrug på tværs af
streaming og traditionelt tv går dermed to minutter
tilbage i 2023.
06
Medieudviklingen 2023
.dem tlat ekki re reidem elaicos aiv dlohdnioediv fa gnimaertS .gnimaerts tdneku go nedna tmas rerøtubirtsid ,retsenejtgnimaerts aiv gnimaerts mos trojgpo
re gnimaerts rovh ,gnimaerts .lkske LADSOV + eviL mos trojgpo re vt tlenoitidarT .atad-susnec dem tetgæv re ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
I denne sammenhæng er det et åbent spørgsmål,
om det fremover giver mening at opretholde
den hidtidige distinktion mellem traditionelt tv
og streaming. Siden efteråret 2022 er sening
via tv-distributører i branchemålingen blevet
omkategoriseret fra traditionel tv-sening til streaming.
Der er derfor ikke tale om en adfærdsændring, men
om at seningen klassificeres anderledes.
Med det nuværende væld af valgmuligheder
for tv-sening er det mest interessant at sondre
mellem forbrugsmønstre frem for sende- og
3202
321
09
gnimaerts go vt tlenoitidart åp gurbroftunim tgilgaD
gnimaertS
vt tlenoitidarT
2202
2
11
301
Dagligt minutforbrug på traditionelt tv og streaming
052
002
051
001
05
0
gad .rp reksnad .rp rettuniM
modtageteknologier. Altså hvorvidt seningen
foregår i de fælles flow-tilbud (via traditionelt tv
eller streaming) eller i kraft af personlige valg fra on
demand-menukortet.
Denne debat behandler vi i artiklen Flow dør, live
lever.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0007.png
07
Medieudviklingen 2023
.gnimaerts go vt tlenoitidart edåb rof egad
7-1 gnines tdu¥srofsdiT + LADSOV + eviL :ataD .)3202-2202( neslegºsrednU-reeS nesleiN go )1202-9102( neslegºsrednU-reeS pullaG ratnaK :edliK .rå +3 :eppurglåM
egirvØ
yrevocsiD .sorB renraW
puorG yalpaiV
2 VT
RD
2024 bliver et stort sportsår med EM i herrefodbold
og OL i Paris, og det bliver interessant at se, hvad
dette får af betydning for kanalfamiliernes styrke-
forhold.
%001
%4
%5
%4
%5
%4
%4
%5
%5
%5
%5
%9
%9
%09
%01
%01
%01
%01
%01
%01
%08
%07
%06
%05
%04
%04
%04
%84
%84
%74
%74
%03
%02
%01
%33
%33
%33
%33
%6
3
%6
3
%0
Forklaringer på denne udvikling i tv-markedet er en
sum af mange faktorer, men særligt sportsindhold ser
ud til at have en afgørende betydning. Hos TV 2
er det de dedikerede sportskanaler, TV 2 Sport
og TV 2 Sport X, der går frem. Også DR nyder i
opgørelsen godt af visningsrettigheder på flere
markante sportsbegivenheder i 2023, heriblandt
VM i herre- og kvindehåndbold (delt med TV 2) og
Wimbledon. Endelig har Viaplay Group, der har sport
som kerneindhold, vist kvindernes VM i fodbold,
hvilket også har en synlig effekt på kanalfamiliens
sommerniveau sammenlignet med året før.
%3
%4
%3 %4
%3
%4
%3 %4
%11
%11
%21
%21
reilimaflanak åp tledrof elednareeS
%
2
5
%
2
5
%
35
%
35
%92
%92
%82
%82
3202
2202
1202
0202
9102
Sport præger styrkeforhold
Blandt de fire store kanalfamilier på tv-markedet
er styrkeforholdene uændret i 2023. TV 2 er forsat
den største kanalfamilie med 52 % af tv-markedets
seerandele. Men hvor andelen er vokset de seneste
år, ser vi i 2023 en stagnation. Det har givet plads
til både DR og Viaplay Group, der begge oplever
fremgang.
Seerandele fordelt på kanalfamilier
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0008.png
Sådan definerer vi tv
Data om danskernes tv- og streamingforbrug
er baseret på Nielsens Seer-Undersøgelsen. I
Medieudviklingen er forbruget inddelt i traditionel tv-
sening og streaming.
Traditionelt tv:
Tv-sening via et satellit-, kabel- eller
antennebaseret signal, som er set live eller VOSDAL
(viewed on the same day as live).
Streaming:
Videoindhold set via en internet-
forbindelse, live såvel som on demand. Sening via
streamingtjenester, distributører (YouSee, Norlys m.fl.)
samt øvrig opfanget streaming, fx sening af videoklip
på internetsites, er inkluderet. Sening via sociale
medier er ikke med.
08
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0009.png
09
Medieudviklingen 2023
.2202 stram .81
.d kramnaD i terecnal velb VT otulP** .atad-susnec dem tetgæv re VTRD go yalP 2 VT rof ataD* .)latot( reyalP :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
3202
2202
Uden for top-fire oplever Viaplay en mindre
tilbagegang i 2023, mens Disney+ omvendt oplever
fremgang. Det bringer de to tjenester op på siden af
hinanden. Dernæst følger HBO Max og Discovery+,
der begge oplever mindre fald i dagligt minutforbrug.
5
0
Ikke desto mindre bringer det begge public service-
tjenester over Netflix, der dermed ryger ud af top-tre
målt på tidsforbrug. Som nævnt indledningsvis
går Netflix tilbage i 2023. Det ser vi nærmere på i
Streamingkongens trone vakler.
51
01
YouTube styrker sin topposition, og danskerne bruger
i 2023 dagligt 2,3 minutter mere på platformen end
i 2022. TV 2 Play oplever tilsvarende vækst, mens
DRTV øger sit forbrug mere beskedent.
retsenejtgnimaerts it-pot rof gurbroftunim tgilgaD
52
1,32
8,02
02
YouTube og public service driver streamingvækst
På streamingtjenesterne stiger danskernes daglige
minutforbrug fra 71 minutter i 2022 til 76,6 minutter
i 2023, og det er blandt danskernes tre mest
forbrugte streamingtjenester, at vi ser den største
udvikling.
Dagligt minutforbrug for top-ti streamingtjenester
gad .rp reksnad .rp rettuniM
1,31
8,01
9,11
6,01
8,01
7,11
0,6
5,6
8,5
7,4
5,2
6,2
o
6,0
ediV
em
irP
no
3,1
æam
+yr
A
ev
5,1
ocs
iD
xaM
OBH
9,0
2,0
*
1,0
*VT ot
+y
ens
iD
eb
uTu
oY
ya
lpai
V
xilft
eN
*YA
L
P2
V
*VT
RD
ulP
T
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0010.png
Danskernes ugentlige forbrug af traditionel radio
Lavere radiofrekvens, men rækkevidden viger ikke
I 2023 lytter 88 % af danskerne mindst ugentligt
til traditionel radio, hvilket er et procentpoint lavere
end i 2022. Den daglige dækning falder med to
procentpoint, og dermed er der lidt færre end to ud af
tre danskere, der nu lytter dagligt.
Udviklingen rykker på forholdet mellem de daglige
og ugentlige lyttere. I 2023 er det færre end tre ud
af fire af de ugentlige radiolyttere, der lytter mindst
dagligt. Et niveau, der er faldet med omkring otte
procentpoint siden 2013, hvor det var ca. 80 % af de
ugentlige radiolyttere, der lyttede hver dag.
Mængden af dedikerede radiolyttere svinder igen i år,
men det er altså stadig en betydelig del af danskerne,
der fortsat lytter til flowradio på ugentlig basis.
10
Medieudviklingen 2023
3202
2202
1202
% tgilgad ekki nem tgiltnegu oidar lit rettyl red ,enreksnad fa lednA
% tgilgad oidar lit rettyl red ,enreksnad fa lednA
0202
oidar lenoitidart fa gurbrof egiltnegu senreksnaD
9102
8102
7102
6102
5102
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
4102
3102
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
% gninkæD
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0011.png
Faldet i danskernes radiolytning er generelt og ikke
kanalspecifikt. Betragter vi dækningen for de største
kanaler på det danske marked, så oplever de fleste en
større eller mindre tilbagegang i antallet af ugentlige
lyttere over 12 år.
Markedets største kanal, P4, oplever et fald i
mængden af ugentlige lyttere på 4 % fra 2022 til
2023. Med 2,8 millioner lyttere om ugen er kanalen
dog fortsat en af de medieplatforme, der når ud til
11
Medieudviklingen 2023
allerflest danskere uge for uge i 2023. Tilsvarende
falder P1 med 5 % og når en gennemsnitligt ugentlig
dækning på 825.000 danskere over 12 år, mens
P3 med et fald på 13 % ender på en dækning på
1.268.000 danskere. NOVA falder 5 % og ender på
1.013.000 ugentlige lyttere over 12 år.
Faldet i det daglige minutforbrug på traditionel flow-
radio går hurtigere end faldet i dækning. Den
gennemsnitlige daglige lyttetid for danskere over
3202 2202 1202 0202 9102 8102 7102 6102 5102 4102
12 år falder til 84 minutter i 2023, hvilket er otte
minutter mindre end sidste år. Det største fald i
lyttetiden er blandt danskerne mellem 32 og 64 år,
hvis daglige minutforbrug falder fra i gennemsnitsnit
95 i 2022 til 85 minutter i 2023. Nedgangen sker på
tværs af public service-kanalerne og de kommercielle
stationer, hvor begge grupper falder med 8 % i
dagligt minutforbrug.
)rå 64-23( enskoV
)rå +56( erdlÆ
)rå 46-74( enskov endoM
)rå 13-52( enskov egnU
)rå 42-51( egnU
oidar åp gurbroftunim tgilgaD
rå +21
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK
0
02
04
06
08
001
021
041
061
081
005.3
000.3
005.2
egilgad nedu erettyl egiltnegU
)000( gninkæD
000.2
005.1
861.1
relanakoidar it-pot rof gninkæd giltnegU
erettyl egilgaD
3202 :edoireP .reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
Ugentlig dækning for top-ti radiokanaler
Dagligt minutforbrug på radio
000.1
377
963
963
036
036
005
442
442
502
571
353
151
353
151
642
711
642
711
082
111
552
49
552
49
056.1
483
483
332
332
754
754
594
0
ecioV ehT
MF cissalC
AVON
001 oidaR
2P
1P
5P
tfoS oidaR
4P
3P
gad .rp reksnad .rp rettuniM
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0012.png
12
Medieudviklingen 2023
3202
%33
2202
%23
1202
%92
rå 42-51
0202
rå +51
%42
9102
%32
esylanA RD rof yevruS 063 pullaG ratnaK :edliK
%92
8102
%71
%03
%02
%01
0
Til gengæld observerer vi for første gang et fald i
den ugentlig dækning af podcastlytning blandt de
15-24-årige. Efter flere år med stigning toppede
den ugentlige dækning i 2022 med 49 %, mens
niveauet i 2023 ender to procentpoint lavere. En
større spørgeskemaundersøgelse af DR Analyse fra
foråret 2023 peger på, at der for de unge lytteres
vedkommende ikke nødvendigvis er tale om en
podcastmætning. Her angiver størstedelen af de
unge podcastlyttere tværtimod, at de mangler
indhold at lytte til. Dette står i kontrast til de voksne
lyttere på 25-64 år, der i stedet mangler tid.
%84
%94
gninkæd egiltnegu steidemtsacdop i gnilkivdU
%74
%04
%93
%06
%05
%04
Aftagende vækst i podcastlytning
Podcastlytning går fortsat frem blandt danskerne,
men væksten er aftagende. I 2023 angiver hver
tredje danske over 15 år at have lyttet til mindst en
podcast mindst en gang om ugen, hvilket er et enkelt
procentpoint højere end i 2022 og fire procentpoint
højere end i 2021.
Udvikling i podcastmediets ugentlige dækning
% gninkæD
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0013.png
Top-20 podcastserier: ugentlige downloads/streams
13
Medieudviklingen 2023
.tegatdem re gurbrof ednegnæhnemmas sregu 01 tsdnim rof atad ederetroppardni dem reltit nuK .hcraeseR reideM eksnaD fa sellitsdu go
xednitsacdop fa enremmeldem soh rågerof atad fa gniretroppar lA .kd.xednitsacdop lit teretroppar teræv rah eires ne rovh ,regu ed i eires revh rof tinsmenneg egiltnegu
ted tsiv re reH .tinsfa fa tellatna rof dlohebrof ekki regat go egu rof egu reltit evitkepser ed åp gnintyl la remmus latgnimaerts/daolnwoD :ataD .xednitsacdoP : edliK
004.257
Små forskydninger i top-20
I løbet af 2023 har DR iværksat forskellige tiltag
med henblik på at gøre det mere attraktivt at lytte
til podcasts i DR LYD, som er DR’s egen lydapp. Det
var ventet, at disse tiltag samlet set ville føre til et
tab af udbredelse via tredjepartstjenester, fx Apples
podcastapp og Spotify, og dermed til færre streams
og downloads pr. podcast.
Set over et helt år kan tabet synes begrænset for det
samlede forbrug af DR’s podcasts sammenlignet med
2022. Sara & Monopolet, som er blevet publiceret
eksklusivt i DR LYD-appen siden maj 2023, falder
med 5 % i antal streams og downloads pr. uge, når
man ser på hele 2023. Det skyldes, at mange stadig
lytter til gamle episoder af Sara & Monopolet på
tredjepartstjenester.
Tilsvarende stiger antallet af ugentlige streams og
downloads af Djævlen i detaljen, som siden oktober
2023 kun er udkommet i DR LYD, og tilsvarende
for Genstart, der siden november 2023 er blevet
publiceret på tredjepartstjenester med forsinkelse.
For disse formater er det for tidligt at vurdere, hvilken
betydning initiativet får for de fremtidige niveauer.
smaerts/sdaolnwod giltnegU :reirestsacdop 02-poT
005.86
002.07
003.17
001.47
005.77
007.08
000.79
001.79
004.301
007.011
006.241
001.341
006.561
001.671
002.281
005.932
001.492
008.243
007.573
tgilebirgebU
netropparngøD
enskov rof remmilfetrejH
skirb snnamknirB
redoR iV dlyksdnU
1P åp nessakenrejH
nysdU gniretneirO
trøhfA
retrejH etsunK roF 211
nebbulkgnilruC
nediT
nekitiloP lit rettyl uD
nejlated i nelvæjD
nesivaoidaR
nebbulkrænoilliM
onaideM
tsacdop - teloponoM & araS
dnalekrøM
mO relaT iV ,teD
tratsneG
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0014.png
Top-ti danske mediesites med flest daglige sidevisninger
Vildt vejr rammer webtrafikken
Med et fortættet nyhedsbillede præget af krige i
Europa og Mellemøsten, partilederskift, bortførelse
og opsporing af en pige på Sydsjælland, vilde
vejrrekorder og ikke mindst en overbevisende dansk
sejr i Tour de France, er det overraskende, at de
fleste klassiske bredt dækkende nyhedssites, bortset
fra tv2.dk, går tilbage, når man sammenligner det
gennemsnitlige daglige antal sidevisninger i 2022 og
2023 for de ti største mediesites i Danmark.
Således ligger gennemsnittet af daglige sidevisninger
på berlingske.dk, politiken.dk, jyllands-posten.dk
samt bt.dk og ekstrabladet.dk (inkl. app) lavere i
2023 sammenlignet med 2022, mens de mere
nicheprægede sites som billedbladet.dk, bold.dk og
seoghoer.dk går frem. Dette betyder også, at der
kun sker en enkelt omrokering blandt top-fem, idet
seoghoer.dk overhaler berlingske.dk i 2023.
14
Medieudviklingen 2023
.enela setisbew re netser snem ,ppa go bew edåb rof kyrtdu
re tedalB artskE .ednisut i regninsivedis egilgad egiltinsmenneg i trojgpo setiseidem it-pot resiv nefarG .suimeG ,xednI enilnO ksnaD :edliK
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0015.png
Retter vi blikket mod de syv bredt dækkende nyheds-
sites i top-ti og ser, hvordan sidevisningerne fordeler
sig henover 2022 og 2023, er der en tydelig ugentlig
rytme: Trafikken falder som regel til ugens laveste
niveau om lørdagen, stiger om søndagen og når sit
højeste niveau midt på ugen.
Bortset fra historien om den 13-årige pige, der
forsvandt og blev genfundet i april 2023, kan
alle væsentlige trafik-peaks i 2023 tilskrives
vejrbegivenheder.
Når andet halvår i 2023 for alle syv sites ligger
væsentligt under andet halvår i 2022, er dette
hovedsageligt drevet af et fald for ekstrabladet.dk og
bt.dk, der grundet deres markante størrelse målt på
daglige sidevisninger, trækker hele niveauet ned.
Samlede sidevisninger per dag for de syv største danske nyhedssites
15
Medieudviklingen 2023
.terekram re redehnevigeb- go reirotsihsdehyn etglavdU .kd.rd fa eled tmas kd.2vt ,kd.nekitilop ,kd.netsopsdnallyj
,)ppa go bew( tedalB artskE ,kd.tb ,kd.eksgnilreb rof regninsivedis egilgad fa nemmus resiv nefarG .suimeG ,xednI enilnO ksnaD :edliK
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0016.png
Metas medier falder, men dominerer fortsat
Andelen af danskere, der dagligt anvender sociale
medier, har indtil 2022 været stigende på tværs
af alle platforme. I 2022 var der for første gang et
mindre fald for Facebook og Twitter (nu X), og det
fald spreder sig i 2023 til næsten alle sociale medier.
Selv TikTok, der ellers har imponeret med vilde
vækstkurver, går tilbage.
I 2023 besøger seks ud af ti danskere Facebook
dagligt. I 2020 og 2021 var det syv ud af ti. Samlet
16
Medieudviklingen 2023
set for de 15-75-årige er faldet markant. Det er
særligt de unge, som fravælger Facebook, og det er
nu 47 % af de 15-24-årige, der bruger Facebook på
daglig basis mod 69 % i 2022. Samlet set dominerer
Meta med Facebook, Messenger og Instagram dog
fortsat som de sociale medier, flest danskere dagligt
besøger.
En del af de danskere, der ikke længere er daglige
Facebook-brugere, er dog stadig på platformen med
ugentlig frekvens. Til gengæld er andelen, der angiver
slet ikke at bruge Facebook, steget fra 14 % i 2021 til
18 % i 2023.
I artiklen Fanget mellem fatigue og fravalg retter vi
fokus mod den træthed, der kan ligge bag, at hver
anden dansker gerne vil sænke sin skærmtid.
rå 57-56
rå 46-74
3202
rå 64-23
2202
rå 13-52
1202
0202
koobecaF fa gurb gilgaD
rå 42-51
neslegøsrednu-efiL ,pullaG ratnaK :edliK
Daglig brug af sociale medier
Daglig brug af Facebook
rå 57-51
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
3202
2202
1202
reidem elaicos fa gurb gilgaD
0202
neslegºsrednu-efiL ,pullaG ratnaK :edliK .rå 57-51 :eppurglåM
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
% gninkæD
% gninkæD
nId
e
kniL
)ret
t
iwT
.l
dit(
X
tah
c
pan
S
ebu
Tuo
Y
mar
g
atsn
I
reg
ne
sse
M
koo
b
eca
F
ppa
s
tah
W
k
oTk
iT
ti
dde
R
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0017.png
TIkTok på tilbagetog
I 2022 tordnede TikTok frem, men den himmelflugt
ser vi ikke fortsætte. Faktisk falder både den daglige,
ugentlige og månedlige dækning blandt danskerne
mellem 15 og 75 år i 2023.
Det er blandt de unge, vi ser den største andel, der
dagligt anvender appen. Det er dog også her, vi ser
det største frafald. Den daglige brug af TikTok blandt
de 15-19-årige falder således fra 63 % i 2022 til 55
% i 2023.
17
Medieudviklingen 2023
Fuldstændig modsatte tendens ses især blandt de
25-31-årige, hvor den største stigning i dagligt brug
finder sted. Det unge medie er ved at blive voksent,
ligesom vi har set det for forgængerne Facebook,
Snapchat og Instagram.
Tilbagegangen vil nok glæde de eksperter, der i løbet
af 2023 har ytret deres skepsis over for den mystiske
app, der pludselig tog vores ungdom med storm og
samtidig fik de røde doom scroll-lamper til at blinke
faretruende hos flere.
Om det er de mange restriktioner og negative
nyheder, der ligger bag det drastiske drop, fortæller
tallene desværre intet om. De viser dog tydeligt, at de
voksnes restriktioner har påvirket de voksne selv.
Læs artiklen fra Medieudviklingen 2022 TikTok
tordner frem.
rå 57-56
rå 46-74
3202
rå 64-23
reppurgsredla åp tledrof koTkiT fa gurb gilgaD
2202
rå 13-52
1202
0202
neslegøsrednu-efiL ,pullaG ratnaK :edliK .rå 57-51 :eppurglåM
rå 42-02
rå 91-51
%07
%06
%05
%04
%03
%02
%01
0
3202
%01
%1
%3
2202
%11
gildenåM
%5
%4
giltnegU
1202
%2
%3
%7
gilgaD
koTkiT fa gurb senreksnaD
neslegøsrednu-efiL ,pullaG ratnaK :edliK .rå 57-51 :eppurglåM
Danskernes brug af TikTok
Daglig brug af TikTok fordelt på aldersgrupper
0202
%2
%1
%3
%52
%02
%51
%01
%5
0
% gninkæD
% gninkæD
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0018.png
Lyden af i dag
18
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0019.png
Når børn og
unge lytter
Af
Katrine Green og Sofie Scheutz
Man skal høre rigtig godt efter.
Lydbøger og podcasts er nemlig
en beskeden størrelse blandt
børn og unge i alderen 6-18 år.
DR Analyse har kigget nærmere
på, hvad der driver de børn
og unge, der lytter. Hvordan
udvikler brugen sig fra barn
til ung, fra den afslappende
godnathistorie til det musikalske
bagtæppe, der får fritidsjobbet
som rengøringsassistent på
advokatkontoret til at glide
nemmere ned? Hvordan lytter
børn og unge nu, og hvordan
lytter de om nogle år?
19
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0020.png
De 6-18-åriges brugsfrekvens af lydmedier
Kilde: Epinion for DR Analyse
Sociale medier fylder, jo ældre børnene bliver, og
er slet ikke til at komme udenom, når vi har med de
15-18-årige at gøre. Tjenester som Snapchat og
Instagram er fortsat blandt de mest udbredte. Mobile
spil og gaming er noget, som især de 9-14-årige
bruger i hverdagen, mens mere traditionelle
kategorier, som serier og film, ikke er udbredt i
samme grad i denne aldersgruppe.
Zoomer vi ind på lydforbruget, viser tallene, at musik
fylder mest, og som målgruppen bliver ældre, bliver
musikken en central del af de fleste unges liv. Og
så kommer vi ikke uden om YouTube, som igen i år
20
Medieudviklingen 2023
er den foretrukne platform blandt dem under 15 år,
mens Spotify er favoritten blandt de unge mellem 15
og 18 år.
Det er de færreste børn og unge, som dagligt
lytter til radio, podcasts eller lydbøger, så for at få
proportionerne på plads, vender vi bøtten og kigger
på andelen, der siger, de ikke benytter mediet: 45 %
af de 6-18-årige siger, at de aldrig lytter til radio,
mens tallet tilsvarende er 38 % for podcasts og 48 %
for lydbøger. Til sammenligning svarer kun 5 %, at de
.regøbdyl go stsacdop ,oidar
,kisum fa snevkerfsgurb segnu go nrøb egirå-81-6 ed resiv refarG .3202 2Q :edoireP .atad tgrupsdA :ataD .esylanA RD rof noinipE :edliK .)222.1=n( rå 81-6 :eppurglåM
aldrig lytter til musik. Der er altså skruet godt op for
musikforbruget i målgruppen.
Fælles for de lyttende børn og unge er, at de primært
lytter om eftermiddagen efterfulgt af aftenen.
Lytning bruges til afkobling, men for de ældstes
vedkommende også som soundtrack til fritidens
gøremål. Her holder lighederne mellem børn og unges
lytning imidlertid op, for lytteadfærd og lyttebehov er
bestemt ikke enslydende i de to målgrupper.
nedenåm mo egnag rap tE
regøbdyL
%2
%7
%9
%11
girdlA gnag 1 muminim ted trojg rah geJ
negu mo egnag rap tE gad revh netsæN
oidaR
%51
%
%1
2
1
stsacdoP
%51
%3
%7
%01
negad mo egnag erelF
kisuM
%92
Telefon overruler iPad med alderen
66 % af børnene i alderen 6-8 år har deres egen iPad.
Dette tal falder, jo ældre børnene bliver. 31 % af børn
i alderen 6-8 år har deres egen telefon, mens tallet
stiger til 84 % blandt de 9-11-årige.
I 12-14-årsalderen har 98 % deres egen telefon.
%84
%22
%54
%01
%71
%83
%62
%32
Starter vi i helikopteren og ser på børn og unges
mediebrug generelt, så er forbruget domineret af
de korte videoklip, som målgruppen får en daglig
dosis af på YouTube eller TikTok. Mens de yngste
elsker deres iPad, bliver børnene fra 8-9-årsalderen
stærkere knyttet til deres smartphone.
reidemdyl fa snevkerfsgurb segirå-81-6 eD
%03
%9
%3
%5
%0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0021.png
“
eg har
J
vænnet mig til
min startside
på Spotify. Den
foreslår de ting,
jeg skal høre.
Så hører jeg
det.
Pige, 17 år
21
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0022.png
Eksperter i børnehøjde
Når børnene fra 6-årsalderen kommer hjem fra skole
eller institution og får tilbud om at koble af til noget
lyd fra telefonen eller tabletten, er det typisk deres
forældre, der er gatekeepere. Forældrene hjælper
med teknikken og vælger indhold i fællesskab med
børnene. Skal det være Vitello i dag? Ja tak.
Børnene lytter gerne på højtalerne eller direkte fra
afspillerenheden, da forældrene godt kan lide at
have et øre med. De mindste børn laver ikke meget
andet, mens de lytter, men efterhånden som de
bliver lidt ældre, kan de godt tegne eller pusle med
noget imens. Forældrene er ikke de store fans af en
tilhørende billedside til lydtilbuddet, da hele pointen
netop er, at barnet ikke skal kigge på en skærm.
“
ogle gange følger der små
N
billeder med lydbogen, som
skifter en gang imellem.
Ligesom dengang vi selv
skulle bladre, når man hørte
en lyd. Men så sidder hun
igen og stirrer på skærmen,
og det er måske netop ikke
nødvendigt.
Mor til datter på 7 år
Gatekeeperen, aka forælderen, spiller også en rolle
som forhandler i barnets lyttesituation. Da lytningen
primært foregår via højtaler, skal det helst matche et
fælles behov hos flere ad gangen. I bilen skal lillebror
også kunne lytte med, og i stuen skal far og mor
nødigt blive vanvittige af børnenes favorit, Onkel Reje
på repeat.
Børnene kan godt lide at lytte til fakta og fortællinger,
hvor de kan suge ny viden til sig. Emnet er stort set
underordnet. Når formidlingen er medrivende og
gerne med en velkendt figur i spidsen, er det hip som
hap, om det handler om vulkanudbrud eller en dag i
fluens liv. Således kan man pludselig spise aftensmad
med en lille professor i vulkanologi.
Hænderne fri og på med hørebøfferne
Unge henlægger også lytningen til fritiden, men ikke
til hjemmet på samme måde som børnene. Det er
stort set utænkeligt at være under transport uden
at lytte til noget, når man er 15-18 år. De unge får
headset på omkring 13-årsalderen og tager det
først af igen flere år senere. De kan nemlig foretage
sig alt med noget i ørerne, og når podcastværter
snakker til dem, indfinder der sig en tiltrængt ro,
som de unge lyttere beskriver som en særlig intens
podcaststemning.
22
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0023.png
“
bruger høretelefoner,
Jeg
.gobdyl dne kisum erem un rerøh go tesdaeh egurb ta egnu
ned rednygeb neredlasrå-31 gnirkmo nem ,enrelatjøh fa du regøbdyl ræsi rerøh tenraB .gnu lit nrab arf tegurbrofdyl i negnilkivdU :noitartsullI
for der har man det hele
for sig selv. Det er, som om
de kun snakker til mig. Og
så er det praktisk, når man
støvsuger. Jeg gør rent på
et kontor, og så går tiden.
Mand, 18 år
Forældrene kan blive irritable over headsettet,
når de gerne vil i kontakt med den unge, fx
ved middagsbordet, men de fleste unge er så
betænksomme, at headsettet ofte ryger ned på
skuldrene, når de er sammen med andre. Forældrene
er dog så godt tilfredse med teenagerens pause fra
skærmen, at de ikke blander sig det mindste i, hvad
de unge lytter til. De unge er således deres egen
gatekeeper helt uden forældreindblanding. Når det
er sagt, kommer man ikke udenom, at de fleste har
en ekstern gatekeeper, der introducerer indhold,
idet mange unge benytter sig af dagligt genererede
playlister og inspireres af personlige forsider og
forslag.
23
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0024.png
Hvad er det så for indhold, der bidrager til den særlige
podcaststemning, som unge finder ro i? Mange af
undersøgelsens unge respondenter mener, at emnet
er underordnet, når blot resten er i orden. Det er
vigtigere at kunne spejle sig i værterne, som gerne
må være helt almindelige mennesker, end det er at
spejle sig i emnet.
De føler en tryg fornemmelse ved at kende både
værterne og formatet. Roen består i, at når nogle
andre snakker, behøver den unge ikke tænke eller
spekulere.
Mediebrug uden grænser
Forældrene er som sagt langt mere afslappede med
de unges lydforbrug end med skærmforbruget,
men for de unge handler det om variationen og
mulighederne. De unge har en nærmest flydende
forståelse af lyd og billeder, og det ser ud til, at
adfærden udvikles med alderen, efterhånden som de
bliver deres egen gatekeeper.
Unge kan lytte til en film uden at se billedet, hvis de fx
hænger ud i familiens stue på en doven søndag aften,
hvor de gerne vil være en del af fællesskabet. De kan
også se en film uden lyd med undertekster på, hvis
det er det, omgivelserne kræver.
“
interessant koncept
Et
inkluderer viden, fx
Distractible. Emnet er
ligegyldigt, det er stilen og
hosts!
Dreng, 17 år
De nye generationer, der vokser op, bliver højst
sandsynligt endnu mere fleksible i deres mediebrug.
Med det kan vi blive vidner til, at medierne – og
tilgangen til dem – flyder så meget sammen, at
det måske ligefrem vil opleves ekstraordinært, når
lyd og skærm forbruges helt rent og fuldstændig
traditionelt. Tendensen bæres i øjeblikket særligt
frem af YouTube-forbruget, som i den grad er
med til at udviske grænserne. For når stort set alle
unge bruger YouTube, og 25 % af dem primært
lytter til YouTube, mens 40 % både ser og lytter,
så er der en spændende udvikling i gang, hvor det
digitale lydforbrug ikke optræder i så traditionelle
mediekategorier længere.
Selvom det kan give en analytiker hovedpine, så
bliver man alligevel imponeret af de unges kreative,
optimerende og fleksible brug af medier i det hele
taget.
Baggrund
Artiklen bygger på et studie foretaget i forsommeren 2023 af DR Analyse
i samarbejde med Epinion. Undersøgelsen beror på 1.222 repræsentativt
besvarede spørgeskemaer blandt børn og unge i alderen 6-18 år.
Samtidigt udførtes i alt 17 kvalitative interviews – blandt dem, der lytter
i forvejen – med hhv. unge 15-18-årige og forældre til børn på 6-10
år. Formålet med undersøgelsen var dels at forstå proportionerne, men
også at afdække et potentiale blandt dem, der i dag forbruger lyd som
podcasts og lydbøger.
“
har lyttet til
Jeg
alle episoder af The
Handsmaid’s Tale, det
fungerede ligesom en
historie.
24
Medieudviklingen 2023
Kvinde, 18 år
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0025.png
Podcastens
døgn
Af
Malene Kaasgaard Christiansen og Steven Larsen
En tredjedel af danskerne
angiver, at de lytter til podcasts
ugentligt. Særligt de faste
formater, der udkommer mindst
en gang om ugen er populære.
Men hvordan ser danskernes
vaner med mediet egentlig ud?
Kom med, når DR Analyse tuner
ind på podcastvaner i DR LYD.
25
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0026.png
En større spørgeskemaundersøgelse, som DR Analyse
lavede i 2023, peger på, at danskernes podcasttid
typisk foregår med lytning via hovedtelefoner, når de
er alene og i fuld gang med noget andet. Jo større
forbrug af podcasts, des større er tilbøjeligheden
også til at abonnere på – og lytte til – serieformater,
der udkommer fast.
Undersøgelsen viser, at podcasts for mange er en
integreret del af vejen til og fra skole eller på arbejde.
Respondenterne fortæller, at de lytter, mens de laver
26
Medieudviklingen 2023
20 10 0 32 22 12 02 91 81 71 61 51 41 31 21 11 01 90 80 70 60 50 40 30
.tælsekkolk go egad
snegu åp tledrof )bew go ppa( DYL RD i stsacdop fa retratssdlohdni fa neledna rerertsulli nefarG . 3202 lirpa .03 - 2202 inuj .6 :edoireP .)sgolrevres s'RD( iamakA :edliK
mad, mens de gør rent og ordner ting derhjemme
i weekenden. Når de er ude at gå, nyder mange
at fordybe sig i spændende indhold uden brug
af skærm. Ikke mindst kobler en stigende del af
danskere af inden sengetid i selskab med velkendte
stemmer – medmindre de er ude at fejre fredagen og
lørdagen.
Der er ikke væsentlig forskel på, hvor mange gange
podcasts fra DR bliver afspillet og lyttet til på en
gennemsnitlig dag. Fredag skiller sig dog ud, ved at
gadnøS
gadrøL
?dyL RD i tettyl stsacdop s'RD revilb rånrovH
Hvornår bliver DR’s podcast lyttet i DR Lyd?
tælsekkolK
gaderF
gadsrot-gadnaM
%2,1
%0,1
%8,0
%6,0
%4,0
%2,0
0
% i retratssdlohdni fa lednA
brugernes adfærd i starten af dagen minder om de
andre hverdage – lige indtil frokost, hvor forbruget
følger det mønster, der ses om lørdagen og om
søndagen. Samtidig flyttes lyttetidspunktet inden
sengetid på fredage til senere ud på aftenen – et
mønster, der vel at mærke er komplet omvendt for
søndag. Ligeledes er det tydeligt, at danskerne på
lørdage og søndage ikke skal ud ad døren og hjem
igen – en hverdagssituation, hvor podcastmediet, i
lighed med traditionel flowradio, benyttes af mange.
I weekenderne er det i stedet om formiddagen,
danskerne i de fleste tilfælde omslutter sig med
podcasts i DR LYD.
Hvad betyder lytninger?
En lytning er et stream eller et download af et
stykke lydindhold on demand. Graferne skal ej
forveksles med traditionelle flowgrafer, da de alene
dokumenterer de tidspunkter, et stykke on demand-
indhold er startet.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0027.png
Udvalgte nyhedspodcasts fra DR på hverdage
Lyden af hverdag
En podcast ligger ikke indlejret i et flow, hvor
lytterne hopper til eller fra fladen. Podcastlytteren
kuraterer selv en playliste af programmer, og det
har betydning for, hvornår lytterne tilgår den enkelte
episode. Podcasts, der falder inden for nyheds- og
aktualitetsgenren, lytter danskerne primært til på
ugens hverdage.
Forbrugsmønstrene i hverdagene afspejler, at
forskellige nyheds- og aktualitetspodcasts kan
forskellige ting. Formater som Tiden og Genstart, der
begge udkommer kl. 3 om natten mandag-fredag,
klæder lytterne på med dagens vigtigste overskrifter,
historier og perspektiver. Tilsvarende lyttes der
primært til Orientering, som udkommer kl. 16, i løbet
af hverdagenes eftermiddagstimer. Her samles op på
alt det, der er sket, mens lytterne har været væk fra
nyhedsstrømmen.
I undersøgelsen nævnt indledningsvist peger de
danske podcastbrugere på, at underholdning er et
af de vigtigste behov, de søger at få indfriet med
podcasts. Næsten otte ud af ti angiver, at det for dem
er enten vigtigt eller meget vigtigt, at en podcast
kan underholde. Hvad der underholder er dog ikke
entydigt. En podcast kan både være underholdende,
fordi indholdet er sjovt, eller fordi det er godt selskab.
Også nyhedsstof kan underholde, hvis det indbyder til
fordybelse.
27
Medieudviklingen 2023
.egadrevh arf atad nuk redlohedni nefarG .tælsekkolk åp tledrof
)bew go ppa( DYL RD i nediT go gniretneirO ,tratsneG fa retratssdlohdni fa neledna rerertsulli nefarG . 3202 lirpa .03 - 2202 inuj .6 :edoireP .)sgolrevres s'RD( iamakA :edliK
20 10 0 32 22 12 02 91 81 71 61 51 41 31 21 11 01 90 80 70 60 50 40 30
nediT
egadrevh åp RD arf stsacdopsdehyn etglavdU
gniretneirO
tælsekkolK
tratsneG
%21
%01
%8
%6
%4
%2
0
% i retratssdlohdni fa lednA
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0028.png
“
har en bred forståelse
Jeg
for, at en podcast kan være
underholdende. Det kan
være podcasts, jeg hører
‘for sjov’, men kan vel
også være podcasts, som
samtidig gør mig klogere.
De gode historier er den
bedste underholdning.”
Kvinde, 32 år
28
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0029.png
29
Medieudviklingen 2023
.egadrevh arf atad nuk redlohedni nefarG .tælsekkolk åp tledrof )ppa go bew( DYL RD i tsacdop - teloponoM & araS go 1P åp nessakenrejH ,nepyt rednek uD
,nejlated i nelvæjD ,nebbulkgnilruC ,skirB snnamknirB åp retratssdlohdni fa neledna rerertsulli nefarG . 3202 lirpa .03 - 2202 inuj .6 :edoireP .)sgolrevres s'RD( iamakA :edliK
1P åp nessakenrejH
tsacdop - teloponoM & araS
nepyt rednek uD nejlated i nelvæjD nebbulkgnilruC
tælsekkolK
skirb snnamknirB
Men der er også forskelle: Sara & Monopolet og
Curlingklubben har en større andel af deres lytning
om morgenen, mens særligt Hjernekassen på
P1 og Du kender typen henter en større andel
af deres lytning i de sene aftentimer. Næsten tre
ud af fire af de danske podcastlyttere svarer i
spørgeskemaundersøgelsen, at det for dem er vigtigt
eller meget vigtigt, at de kan slappe af med podcasts.
Meget tyder på, at samtaleformater som disse er
særligt gode til at indfri blandt andet det behov.
20 10 0 32 22 12 02 91 81 71 61 51 41 31 21 11 01 90 80 70 60 50 40 30
%4
%3
%2
%1
0
Selvom udvalget af podcasts i grafen til højre alle
udkommer på forskellige ugedage, tidspunkter og
med et varierende antal afsnit i løbet af en uge,
så fordeler lytningen sig på de samme timer – et
fællestræk, der vel at mærke ikke var tilfældet for de
førnævnte nyhedspodcasts. Niveauerne indikerer, at
formater som disse kan bruges hvor som helst, når
som helst, og at deres aktualitet ikke i samme grad er
knyttet til det tidspunkt, de udkommer på.
egadrevh åp RD arf stsacdopsdehyn-ekki etglavdU
%8
%7
%6
%5
Foruden indhold om nyheder og aktualitet, så er
det danske podcastlandskab ligeledes spækket
med indhold om blandt andet true crime, psykologi
og mennesker, satire og historie, hvilket danskerne
lytter til i lige så høj grad. Faktisk er true crime den
genre, som den største andel af podcastlytterne
angiver at lytte til (39 %). DR udkommer fast med
formater inden for mange andre genrer end nyheder
og aktualitet, og her observerer vi et andet billede i
brugen.
Udvalgte ikke-nyhedspodcasts fra DR på hverdage
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0030.png
Udvalgte DR-podcasts i weekender
On demand går også på weekend
Danskerne lytter forskelligt på hverdage og weekend-
dage. Denne generelle forskel i podcastforbruget
hænger både sammen med, at danskernes gøren og
laden ændrer sig, i takt med at de har fri, men også
indholdet forbruges på andre måder. Lytterne er som
nævnt – og ikke overraskende – mere tilbøjelige til at
lytte til nyhedspodcasts på hverdage, hvor disse også
30
Medieudviklingen 2023
20 10 0 32 22 12 02 91 81 71 61 51 41 31 21 11 01 90 80 70 60 50 40 30
.1P åp nessakenrejH go nepyt rednek uD ,nejlated i nelvæjD ,nebbulkgnilruC
,teloponoM & araS ,skirB snnamknirB :stsacdopsdehyn-ekkI .nediT go ,gniretneirO ,tratsneG :stsacdopsdehyN .)ppa go bew( DYL RD i tælsekkolk åp tledrof nednekeew
i stsacdopsdehyn-ekki go stsacdopsdehyn åp retratssdlohdni fa neledna rerertsulli nefarG . 3202 lirpa .03 - 2202 inuj .6 :edoireP .)sgolrevres s'RD( iamakA :edliK
stsacdopsdehyn-ekkI
tælsekkolK
rednekeew i stsacdop-RD etglavdU
stsacdopsdehyN
%8
%7
Uanset om det er nyheder, under-holdning eller
oplysning, reflekterer podcastens døgn den moderne
lytters ønske om at kuratere sin egen oplevelse.
Hvornår, danskerne lytter, og hvorfor er derimod
noget, mange tilsyneladende har til fælles – også
på tværs af aldersgrupper. Med podcastmediet kan
de danske lyttere fordybe sig i indhold, de finder
personligt relevant, når de vil, da det er født digitalt
og on demand. Trods den høje grad af individualitet,
så tegner de ensartede lyttemønstre et billede af, at
lytterne er relativt kollektive i deres beslutninger om,
hvornår noget indhold passer bedst.
Om analysen
Artiklen bygger på data fra DR LYD-appen for perioden 6. juni 2022 –
30. april 2023 samt fra tre adspurgte undersøgelser. Data fra DR LYD
er indsamlet, før featuren automatiske videreafspilninger blev lanceret i
begyndelsen af maj 2023. De adspurgte undersøgelser er:
Gallup Lokalradio Indeks, 2. halvår 2023. Målgruppe: 15+ år.
%6
%5
%4
%3
%2
%1
0
udkommer. Det er dog ikke ensbetydende med, at de
ikke også konsumerer aktualitetsstof på lørdage og
søndage.
I Medieudviklingen 2020 blev podcasten karakteri-
seret som det private massemedie, og dette gør sig
stadig gældende.
% i retratssdlohdni fa lednA
En undersøgelse foretaget af DR Analyse i samarbejde med Norstat
med 1.021 repræsentativt besvarede spørgeskemaer blandt danske
podcastlyttere i alderen 15-64 år, der lytter til podcasts mindst månedligt.
En undersøgelse foretaget i DR Panelet i juni 2023 med 180 besvarede
spørgeskemaer blandt danske podcastlyttere i alderen 15-64 år, der lytter
til podcasts mindst månedligt.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0031.png
Podcasten
– 20 år og
forvirret
Af
Malene Kaasgaard Christiansen og Katrine Green
Podcasten har gennem de
sidste 20 år udviklet sig fra
distribution af online radio
til et selvstændigt medie, fra
radioens lillebror til en snart
værdig ligemand.
Alligevel er det tidligere
græsrodsmedie aldrig rigtig
kommet på formel – der findes
ikke en klar definition af, hvad
podcasts egentlig er.
Læs med, når vi giver et bud
som en slags fødselsdagsgave
til podcasten.
31
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0032.png
I 2004 blev podcast som begreb introduceret
første gang. I en artikel i The Guardian forsøgte Ben
Hammersley med en sammensmeltning af ordene
iPod og broadcasting at indkredse den dengang
Hvor ofte lytter danskerne til podcasts?
stigende grad af distribuering af on demand-radio til
brugere, der foregik på internettet. I dag, 20 år senere,
er podcastmediet i den grad trådt ud af radioens
skygge. Selvom en podcast stadig kan være et radio-
program, som man hører, efter det er sendt live, så
dækker begrebet i de fleste tilfælde nu over indhold,
der er produceret til først og fremmest at være en
podcast. Mediet er ikke længere kun et nichemedie,
men et hverdagsmedie, og hver tredje dansker lytter
til podcasts mindst en gang om ugen i 2023.
Mediebrug muterer og skaber definitionsproblemer
Nu hvor podcasten er så velintegreret i vores medie-
billede, så burde vi vel også være enige om, hvordan
vi definerer den. Det er vi bare ikke. Ingen har endnu
landet begrebet.
Definitionens laveste fællesnævner er, at alle
podcasts udkommer som digital lydfil i et RSS-feed.
Det kan vi ikke være uenige om. Men i dag er det
ikke længere tilstrækkeligt udelukkende at anskue
podcasten fra den oprindelige teknologiske vinkel.
For det, der adskiller podcasten fra andre lydmedier,
er, at den oftest er båret af talen – monolog eller
dialog – og at den for det meste fremstår helt uden
musikindslag. Et af podcastens særpræg er således
bundet op på indholdet. Men kan vi så lukke den
der og definere podcasten ud fra teknologi og
indholdsformat? Ikke helt. For hvad med alt det
indhold derude, som vi bruger, som var det podcasts,
selvom det egentlig ikke er varemærket som sådan?
Og hvad med de podcasts, der udkommer med video,
må man overhovedet kalde det en podcast?
32
Medieudviklingen 2023
3202
denåm etsenes ned rof nednI
. snevkerf retfe tledrof stsacdop lit rettyl red ,% i negninklofeb fa ledna ne rots rovh ,resiv nefarG . yevruS 063 ,pullaG ratnaK :edliK .rå +51 :eppurglåM
2202
1202
rå etsenes ted rof nednI
egu etsenes ned rof nednI
?stsacdop lit enreksnad rettyl etfo rovH
0202
ngød etsenes ted rof nednI
9102
8102
%03
%02
%01
%08
%07
%06
%05
%04
0
stsacdop lit tettyl rah red ,ereksnad fa lednA
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0033.png
Ordet pod har ændret betydning
Hvor ordet oprindeligt refererede til en iPod, som
de fleste for 20 år siden hørte deres digitale lydfiler
på, står ordet i dag for Personal On Demand.
Podcast kommer dermed på dansk til at dække over
personlige udsendelser til afhentning.
33
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0034.png
Gaven er fortsat under udvikling
Her på podcastens 20. år står vi således stadig
med en definition, der peger i flere retninger.
Men forvirringen er begrundet. Det er umuligt at
fastlåse en definition, når brugen endnu udvikler
sig. Eksempelvis peger en rapport fra Cumulus
Podcast Network på, at andelen af amerikanere, der
foretrækker såkaldte watchable podcasts, er stigende
i disse dage, og det fordrer blot endnu mere, at vi
åbner for en bredere forståelse af, hvordan lyd indgår
i brugernes liv, og hvilke behov brugerne har, når de
konsumerer lyd.
Så hvis vi skulle give podcasten en 20-års
fødselsdagsgave, kunne det være fristende at give
den en klar identitet. Men det er nemmere sagt end
gjort, for podcasten har i sin tidlige opvækst gjort det
klart, at den er et selvstændigt medie, der bestemmer
selv.
Vi forsøger alligevel at hjælpe den på vej med en
tredelt definition, hvor også brugerperspektivet får
lov at spille en helt central rolle.
Desværre kommer vi ikke til at slå noget fast med
syvtommersøm endnu. For selvom det måske
kan give analytiske kvababbelser, bliver vi nødt
til at fortsætte med at lytte godt til brugerne. Vi
må anerkende, at podcasten stadig er i rivende
udvikling, og at traditionelle produktionsdefinitioner
og platforme ikke kan fastholdes, hvis podcastens
identitet vil rykke med udviklingen i stedet for imod
den. Hvem ved, hvor vi er om 20 år.
34
Medieudviklingen 2023
.3202 ,esylanA RD fa tegaterof hcraeser ksed åp teresaB .arf du eidem te eren|ed ta redåm erT :noitartsullI
Næsten hver fjerde danske podcastlytter bruger
YouTube som en af deres faste tjenester til at lytte til
podcasts. Blandt unge er andelen endnu større, og et
stigende antal fra målgruppen beskriver, at de bruger
YouTube-videoer, som var de podcasts. Mange bruger
altså YouTube til at fylde øregangene med indhold,
der oplyser, underholder eller adspreder, mens de
laver andre ting. Alligevel udløser brugsformen ikke
en podcastlabel – endnu.
Læs mere
Artiklen er baseret på research og indsigter fra DR
Analyses undersøgelser om lyd. Gå selv på opdagelse
i litteratur om podcasts:
Cumulus’ rapport om watchable podcasts
Ben Hammersleys artikel fra The Guardian
Medie- og kommunikationsleksikons definition af
podcasten som medie
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0035.png
Skærmen i
fokus
35
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0036.png
Fanget mellem
fatigue og fravalg
Af
Ea Hansen og Maria Skinbjerg-Holm
En teknologisk træthed breder
sig. Det er i hvert fald billedet,
som tegner sig, efter et år,
hvor flere medier har skildret
danskere, der har fravalgt
sociale medier eller helt sagt
farvel til skærmen for at
prioritere tiden anderledes,
mere nærværende.
I 2023 ønsker hver anden
dansker over 12 år at nedbringe
sit skærmforbrug, men er det en
reel modbølge, vi kan se skvulpe
i vores mediedata, eller er
fravælgerne et forbipasserende
fænomen for de få?
36
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0037.png
Måske har du også bemærket det. Et skærpet skærm-
fokus, en stigende anerkendelse af dem, der vælger
at leve uden fladskærm i stuen, smartphone i lommen
eller profil på sociale medier. De har selvfølgelig altid
eksisteret, fravælgerne, dem som går mod tech-
strømmen. Det nye er, at medierne, i flertal, i år har
portrætteret dem. Fra den unge fyr, der fravælger
sociale medier som konsekvens af en længere tids
social media fatigue (Politiken), til moderen, hvis
datter er eneste i klassen uden en telefon, men som
frygter, den vil blive barndommens endeligt (Zetland),
til skolerne, hvor mobiler er bandlyst, men som
tiltrækker elever som aldrig før (Weekendavisen).
Fravælgerne taler til vores indre stemme
Fravælgerne sidder stærkt i bevidstheden, formentlig
fordi de taler til en stemme i os, der fascineres af
dem, der står selvstændigt, tør træde ud fra flokken,
tager et aktivt (fra)valg for at kunne skabe tid og
rum til andre valg. Det står i skærende kontrast til
de endeløse algoritmedrevne feeds, hvor aktive
handlinger ikke er nødvendige. I 2023 er vores tid,
opmærksomhed og nærvær højeste valuta. Måske
derfor føler så mange af os, at vi forspilder den.
I IndexDanmark-undersøgelsen spørger Kantar
Gallup nu ind til danskernes ønske om at nedbringe
tiden foran en skærm. Her svarer lige over halvdelen,
at det gør de (IndexDanmark 2022/2023), mens
kun 23 % af danskerne erklærer sig uenige i, at de
bruger for meget tid på smartphone eller tablet (Life-
undersøgelsen 2023). Der er altså mange, der har et
ønske om at ændre medieadfærd.
37
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0038.png
Skærm i mediemøllen – modvind eller shitstorm?
I 2023 sker en række begivenheder, der samlet
får året til at skille sig ud på skærmfronten.
Skærmsnakken er rykket fra de private lommer
til den politiske scene. Fra Folketingssalen, hvor
statsministeren under en tale hiver telefonen op af
lommen og erklærer den farligere end trafikken, til
børne- og ungeministeren, der nedsætter skærm-
forbud i dagtilbud. Derfor er det ikke så underligt, at
vi i år ser en absolut eksplosion i antallet af artikler
indeholdende ordet – og måske heller ikke, at flere og
flere begynder at forholde sig kritisk til eget forbrug.
38
Medieudviklingen 2023
Datadyk i modbølgen blå
Mange danskere vil gerne slippe skærmenes
forbandelse. Men spørgsmålet er, om dette slår ud
i målbare adfærdsændringer. Noget tyder på det,
for i år ser vi de første spæde modbølgeskvulp i
databilledet.
I sommeren 2023 berettede dr.dk, at hver tyvende
telefon, der sælges i Elgiganten, var en dumbphone,
mens smartphonesalget altså stadig er dominerende.
Når vi i år ser denne interesse for dumbphones,
har det formentlig intet at gøre med et savn til
3202
2202
gurb- relle ditmræks mo dro dem relkitra fa tellatna i gnilkivdU
1202
.reidem eksnad ella i gurb*mræks relle ditmræks enedro åp gningøs lepmis ne rof kyrtdu re neslerøgpO .vikraeideM aidemofnI :edliK
Udvikling i antallet af artikler med ord om skærmtid eller -brug
0202
9102
8102
7102
6102
5102
4102
3102
0
005
000.1
005.1
000.2
005.2
000.3
005.3
000.4
005.4
000.5
Snake eller sms-forkortelser. De nye medier er
stadig i fuld gang med at overhale de gamle, for
vi ser ikke en pludselig fremgang for nogen af de
traditionelle distributionsformer såsom flow via
FM eller traditionelt tv-signal. Dumbphonen er ikke
smart, fordi den er retro, det er det, den symboliserer:
Fravalget af fristelserne.
Kigger vi ned i andelen af danskere, der har en
smartphone, skinner interessen for dumbphones ikke
igennem. Til gengæld ser vi en stagnering, som også
gælder for internetforbruget generelt (IndexDanmark
2017-2022/2023).
Læs mere
I artiklen Streamingkongens trone vakler kan du læse
mere om de unges fravalg af Netflix, mens Status
2023: Facebook i frit fald bl.a. stiller skarpt på den
udvikling, der sker på sociale medier.
relkitrA
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0039.png
Lad jungletrommerne buldre
Hvor vi ser forsigtige stagneringer på dele af vores
internetforbrug, slår tendensen til gengæld ud i den
daglige brug af sociale medier. Her ser vi nemlig fald i
brugen på tværs af flere medier og aldersgrupper.
Selvom det ikke ser ud af meget, så er det faktisk
bemærkelsesværdigt. Faldet kommer efter en
længere periode, hvor sociale medier har været i
vælten for alt fra at stjæle vores tid og persondata
til frihedsfrarøvende algoritmer, fake news, falske
filtre og polerede selv-iscenesættelser. Her kunne vi
i Medieudviklingen 2022 berette om, at især unge
oplever at være påvirket af presset fra at præstere på
sociale kanaler.
Måske mere overraskende er faldet blandt de ældre
aldersgrupper, som er langt mere iøjefaldende.
Andelen af 65-75-årige, der dagligt anvender sociale
medier, falder således med syv procentpoint fra
2022. Det største fald blandt alle aldersgrupperne.
Grunden til faldet hedder Facebook. Her følger de
ældre den tendens, der længe har været blandt
unge, nemlig at færre lægger vejen forbi Facebook.
Men hvor de unge stadig indgår i opgørelsen af
SoMe-brug, fordi de har spredt brugen over flere
platforme, så er det ikke tilfældet for de ældre. Fravalg
af Facebook betyder for mange frafald på sociale
medier.
Ønsket om at ændre medieadfærd spirer altså
derude. Og i håbet herom er der nogle, der faktisk
gør det. Nogle, der i større eller mindre grad
forsøger sig med at kappe den imaginære ledning til
dagligdagens digitale fristelser, opsætter regler for
skærmtid, går i focus mode, eller – paradoksalt nok –
henter apps til at hjælpe med at genvinde kontrollen.
I år ser vi i hvert fald spæde modbølgeskvulp i form
af stagneringer og kurver, der knækker, mens vi
forsigtigt fløjter med på Scorpions’ Wind of Change.
Om analysen
Analysen er baseret på observationer i alt fra medier til venner og
kollegers adfærd og efterfølgende afprøvet i en række undersøgelser,
primært:
Kantar Gallup, IndexDanmark 2017-2023
Kantar Gallup, Life-undersøgelsen 2018-2023
39
Medieudviklingen 2023
rå +67
rå 57-56
reppurgsredla åp tledrof reidem elaicos fa gurb gilgaD
rå 46-74
3202
rå 64-23
2202
neslegºsrednu-efiL ,pullaG ratnaK :edliK .)rå 57-51 neppurglåm rav 2202 i sbo( rå +21 :eppurglåM
Daglig brug af sociale medier fordelt på aldersgrupper
rå 13-52
1202
0202
rå 42-51
rå 41-21
rå 57-51
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0040.png
Mere nærvær,
mindre mobil, tak!
Børnene anbefaler:
Af
Ea Hansen og Maria Skinbjerg-Holm
Hvor meget er for meget?
Hvornår er for tidligt? Hvor er
det okay? Det er spørgsmål, de
fleste forældre har stillet sig selv
om deres børns skærmbrug.
Måske endda også om eget.
Men hvilke betragtninger gør
børnene sig om deres forældres
telefonbrug? Hvordan ville
deres anbefalinger lyde? Vi
giver dem mikrofonen.
40
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0041.png
Hvor meget synes du, dine forældre bruger deres telefon?
I en stadigt mere digital dagligdag fylder skærmene
selvsagt en del i de fleste familiers liv. Derfor kan
det som forælder være rart at have nogle ekspert-
anbefalinger at navigere efter, så det er lidt nemmere
at stå fast på familiens mere eller mindre klare regler,
når overskuddet er gået i underskud, og teenageren
eller tumlingen ikke lige er med på, at aftensmaden
kræver slukket skærm.
Ifølge børnene kan det dog være mindst lige så
frustrerende, når mor sniger telefonen frem midt i
LEGO-legen, eller far er fraværende og tjekker mailen
under FredagsTamTam.
De voksne kan måske have så travlt med at få styr på
børnenes skærmbrug, at de helt kan glemme deres
eget forbrug – og at høre, hvad børnene egentlig
synes om det. Derfor giver DR Analyse her 200
danske børn i alderen 6-15 år den ubetingede ret til
at bedømme deres forældres brug af telefonen. Hvor
slemt kan det egentlig være!?
41
Medieudviklingen 2023
%001
%4
%4
%5
Den skinbarlige skærmtid
Skærmtiden for forældrene til de adspurgte børn
fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem 1-2 timer
(27 %), 2-3 timer (27 %) og 3+ timer (31 %) i snit om
dagen, da vi beder dem tjekke skærmtidsfunktionen,
som de fleste smartphones er udstyret med. Den tid,
synes mere end hvert andet barn, er for højt.
54 % af børnene i aldersgruppen 6-9 år synes, at
deres forældre bruger telefonen for meget eller alt
for meget, mens omkring hver tredje i samme alder
synes, at forældrene er lige tilpas på telefonen.
Vurderingen af lige tilpas telefonbrug stiger med
børnenes alder, og således synes halvdelen af de
10-12-årige og to tredjedele af de 13-15-årige, at
deres forældres telefonbrug er helt okay. 98 % af
børn mellem 12 og 14 år har deres egen smartphone
(Epinion for DR Analyse, 2023), og måske kan det
stigende behov for eget forbrug af telefon spille
ind på den voksende forståelse for og accept af
forældrenes forbrug.
%5
%5
%8
%8
%8
%8
%09
ekki deV
?nofelet sered regurb erdlærof enid ,ud senys tegem rovH
%08
%42
tegem rof tlA
%07
%06
tegem roF
%43
%43
%05
%64
%64
saplit egiL
%04
tdil roF
%03
tdil rof tlA
%02
3202 :edoireP .telenaP RD :edliK
%01
%76
%4
%25
%25
%83
%4
%83
%4
rå 51-31
rå 21-01
rå 9-6
0
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0042.png
”
er irriterende, når
Det
jeg gerne vil fortælle
dem noget, og de bare
sidder og kigger på
deres telefon. Eller når
vi ser noget sammen,
og mor sidder og kigger
på telefonen i stedet for
at kigge på det, vi ser.
Pige, 11 år
42
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0043.png
Retningslinjerne er trukket op
I efteråret 2023 udkom Børns Vilkår med en række
anbefalinger til børn og unges skærmbrug. Mindre
kendt er det, at de faktisk også har opstillet en række
retningslinjer for forældre. Spørger vi børnene, giver
de følgende billede af, hvorledes forældrene lever op
til retningslinjerne.
Ni ud af ti børn mellem 6 og 15 år vurderer, at deres
forældre ret tit eller nogle gange bruger deres telefon,
når de er i nærheden. Dykker vi ned i besvarelserne
blandt de yngste børn (6-9 år), er skalaens
yderpunkter for alvor taget i brug, og her svarer
4 %, at deres forældre altid er på telefonen, mens
tilsvarende 4 % angiver, at deres forældre aldrig
bruger telefonen med dem i nærheden. Begge dele
er formodentlig en sandhed med modifikationer,
selvom det vist nok er noget med, at man skal høre
sandheden fra netop dem, vi her har spurgt.
Børns Vilkårs retningslinjer for forældres skærmbrug
indeholder fem anbefalinger. Tre af dem har vi
tryktestet hos børnene.
Brug din skærm mindst muligt, når du er sammen
med dit barn.
Fortæl barnet, hvad du bruger skærmen til, mens I
er sammen, hvis du skal bruge den.
Spørg barnet om lov, inden du tager billeder af
det, og respekter svaret.
Kilde: Anbefalinger fra Børns Vilkår
43
Medieudviklingen 2023
ekki deV
%0
?nedehræn i re ud rån ,nofelet sered erdlærof enid regurB
girdlA
%1
Bruger dine forældre deres telefon, når du er i nærheden?
tnedlæjS
%6
egnag elgoN
%35
3202 :edoireP .telenaP RD :edliK .rå 51-6 :eppurglåM
tit teR
%93
ditlA
%2
0
%5
%01
%51
%02
%52
%03
%53
%04
%54
%05
%55
%06
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0044.png
Seks ud af ti børn bekræfter, at deres forældre ret tit
eller nogle gange fortæller, hvad de så laver, når de
er på telefonen i barnets nærvær, mens 40 % mener,
at de sjældent eller ligefrem aldrig gør det. På dette
punkt ser besvarelserne meget ens ud på tværs af de
tre aldersgrupper.
To ud af tre børn oplever, at deres forældre faktisk
spørger om lov, inden de tager et billede, mens blot
16 % siger, at deres forældre aldrig spørger. Pigerne
føler sig lidt mere spurgt end drengene. Således
svarer 40 % af pigerne, at deres forældre altid eller ret
tit spørger om lov, mens det kun er 32 % af drengene,
der deler denne opfattelse.
En ting er i hvert fald sikkert ifølge børnenes
besvarelser: Forældrene bliver bedre og bedre
til at spørge om lov til at knipse et foto, i takt
med at børnene bliver ældre (og nok også mere
selvbevidste).
44
Medieudviklingen 2023
ekki deV
%2
?gid fa redellib regat ed røf ,vol mo erdlærof enid regrøpS
girdlA
%61
tnedlæjS
%61
egnag elgoN
%23
3202 :edoireP .telenaP RD :edliK .rå 51-6 :eppurglåM
tit teR
%02
ditlA
%61
0
%5
%01
%51
%02
%52
%03
%53
%04
%54
%05
%55
%06
ekki deV
%1
?nenofelet åp re ed rån ,reval ed davh gid erdlærof enid rellætroF
girdlA
%9
Fortæller dine forældre dig, hvad de laver, når de er på telefonen?
Spørger dine forældre om lov, før de tager billeder af dig?
tnedlæjS
%13
egnag elgoN
%34
3202 :edoireP .telenaP RD :edliK .rå 51-6 :eppurglåM
tit teR
%51
ditlA
%2
0
%5
%01
%51
%02
%52
%03
%53
%04
%54
%05
%55
%06
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0045.png
“
ller når vi
E
ser film. Så
kigger de på
deres telefon
i stedet for at
se det.
Pige, 10 år
45
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0046.png
Familietid er ikke telefontid
Det er måske ikke så overraskende, at der er
situationer, hvor børn synes, det er helt okay, at
forældrene trækker telefonerne frem, mens der er
andre, hvor den bare skal blive i lommen. Den følelse
er højst sandsynligt ikke begrænset til børnene,
men er ret genkendelig på tværs af alder. Men hvilke
situationer er der så lige tale om set fra børnenes
perspektiv?
Børnene beskriver, at det er irriterende, at deres
forældre kigger på telefonen i situationer, hvor de har
brug for, at deres forældre er nærværende sammen
med dem. De kan eksempelvis opleve, at en forælder
ikke lytter til dem eller ikke deltager i den aktivitet,
de sammen er i gang med. Fire ud af ti af børnene
beskriver situationer, der kobler sig til manglende
kontaktbarhed.
Dette læner sig op ad en anden gennemgående
irritationssituation for børnene, nemlig når forældrene
forsøger at lave flere ting ad gangen. Flere af
børnene beskriver, at forældrenes telefonbrug tager
kvalitetstid fra dem som familie. Forældre kan måske
tro, at børnene ikke ser, at telefonen sniges frem, når
der flades ud til en film søndag eftermiddag, men
telefonerne forstyrrer faktisk hyggestunderne. 11 %
af de adspurgte børn nævner helt specifikt tv-
situationerne som irriterende.
For omkring 10 % af de adspurgte børn dominerer
retfærdighedssansen: Det er mest irriterende, at mine
forældre bruger telefonen, når jeg ikke må. Det er
selvsagt mest de ældre børns besvarelser, der fylder
her.
Technoference
Begrebet beskriver den forstyrrelse, der opstår, når to
menneskers interaktion afbrydes af teknologi.
”
de lige har sagt, at jeg
Når
ikke må bruge den, og så
gør de det selv.
Pige, 13 år
”
jeg spørger om noget.
Når
Det er irriterende, fordi det
føles, som om de ignorerer
mig.
Dreng, 8 år
46
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0047.png
Praktiske gøremål og alenetid er ok
Selvfølgelig har børnene også forståelse for, at det
kan være nødvendigt for deres forældre at anvende
mobilen. Men når vi spørger børnene ”Hvornår kan
det være okay, at dine forældre bruger deres telefon?”
kan listen faktisk koges ned til to situationer: praktiske
gøremål og alenetid. De praktiske gøremål indebærer
eksempler såsom brug af telefon til vejvisning,
netbank/MobilePay eller helt konkret at besvare et
opkald. Her er der et direkte og oversætteligt formål
med forstyrrelsen af nærværet.
Desuden angiver flere af børnene, at de finder det
okay, at forældre bruger deres telefoner, når familien
ikke er samlet, og børnene underholder sig selv.
Anbefalinger til de voksne
1. Lad være med at bruge telefonen, når I er sammen
med os:
”I skal koncentrere jer om at være sammen med
andre uden telefon.”
2. Forklar os, hvorfor I bruger jeres telefon:
”I skal sige, hvad I laver, så vi ved, om det er
vigtigt.”
3. Husk at spørge om lov, inden I tager billeder af os:
”Billeder og video af mig må kun tages, når jeg har
sagt ja. Og ingen billeder på sociale medier, hvis
jeg siger nej.”
4. Lad os lave fælles regler for skærmtid eller tilladte
skærmperioder/situationer:
”Sluk den. Sæt tid på, hvor lang tid I må bruge den.
Ikke bruge den mellem kl. 4-21.”
Kilde: DR Analyse og DR Panelet, november 2023. Målgruppe: 6-15 år
”
jeg spiller Fortnite.
Når
Dreng, 9 år
Børnene har fået talerøret, og de har talt. Men inden vi
slutter helt, har de selv skrevet en række anbefalinger
til deres forældre. Som en passende afslutning
bringer vi de gode råd, der går igen – med en kærlig
hilsen fra børnene.
Om undersøgelsen
Artiklen er baseret på et spørgeskema om forældres brug af telefon
udsendt via DR Panelet. De 200 indsamlede besvarelser er sendt ud til
forældre til børn mellem 6 og 15 år, og spørgsmålene er besvaret enten af
barnet selv eller af barnet i samarbejde med forælderen.
47
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0048.png
Skærmer vi
ørerne?
Af
Sofie Scheutz og Malene Kaasgaard
Historisk er ankomsten af
nye medier blevet mødt
af en vis mængde skepsis.
Alt fra trykkekunsten til tv
og tegneserier har været
beskyldt for at være decideret
fordummende. Computerspil,
skærmtid og bevidstløs scroll er
ildeset.
Hvad er det, der gør, at lyd ikke
har fået samme fordømmende
medfart? Hvorfor er podcast
smart, klogt og nærmest
elitært? Og skal lyden redde os
fra skærmen, eller er der noget,
vi overser?
48
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0049.png
Lyd er i rivende udvikling – særligt digitalt, hvor
podcasts, lydbøger og streaming af musik æder sig
ind på danskernes mediebrug. Det er især gennem
headset, at det nye indhold finder vej til vores
øregange og opmærksomhed. Mange har lyd med
overalt, og i særdeleshed de unge, som dårligt kan
møde verden uden for hjemmet uden headset på.
Selvom lyden er her, der og alle vegne, og selvom
vi foretrækker at lytte alene, så opfattes lydmedier
generelt som bedre og mindre asociale end skærmen.
”
har prøvet at skære
Jeg
ned på streaming, men ikke
på podcast. Det er noget
andet. Jeg sidder ikke med
en skærm foran mig.
Kvinde, 39 år
DR Analyse har i flere undersøgelser af lyd i 2023
fundet, at mange danskere har klare og overraskende
enslydende holdninger til, at nogle måder at bruge
medier på er bedre og måske endda finere end
andre. Flere har således et personligt hierarki, hvori
lytning placerer sig højere end sening. Vi rangerer
med andre ord ikke mediebruget, efter hvad vi
forbruger, men hvordan vi gør det. Via skærm eller
ej. Et af årets analyser af børn og unges lydforbrug
peger på, at denne tilgang også kommer til udtryk i
børneopdragelsen, hvor familier opererer med aftalt
skærmtid, mens få har samme restriktioner på lytning.
”
Tora løber tør for
Når
skærmtid, må hun gerne
lytte i stedet. Vi har det
anderledes med lytning,
man kan slappe af, man får
ting ind på en anden måde.
Far til Tora på 10 år
49
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0050.png
”
kan være aktiv, mens
Jeg
Lyden af god samvittighed
Blandt voksne er der ingen sort samvittighed
forbundet med at læse eller lytte til en podcast.
Derimod kommer den dårlige samvittighed ofte
snigende, når vi har binget meget Netflix eller scrollet
dybt på telefonen, hvor vi måske føler, vi kunne have
lavet noget andet i stedet. Men kan man lytte til for
meget radio? Til for mange podcasts eller for mange
lydbøger? Måske for meget musik? Næppe.
En forklaring kan være, at danskerne typisk opfatter
lydmediers indhold som noget, der kan gøre os
klogere på os selv eller verden omkring os. Podcasts
kan sagtens være underholdende, men når vi
spørger danskerne, foretrækker de især podcasts,
der kan berige med ny viden og fordybelse i
samfundsrelaterede emner. En anden forklaring på,
hvorfor lyd rangerer højere end skærm i hierarkiet, er,
at det er et håndfrit medie: Vi kan lytte, mens vi laver
noget andet. Lytning stjæler altså ikke nødvendigvis
vores tid, som en skærm gør.
jeg lytter. Når jeg går en tur,
lytter jeg mest til lydbøger.
Når jeg kører ud for at fiske
en tidlig morgen, finder jeg
en playliste, fx ”Godmorgen”
eller ”Højt humør”.
Mand, 43 år
Illustration: Danskernes indre hierarki over, hvilke former for mediebrug der opleves over eller under andre. Lytning ligger
således højere i hierarkiet end sening, mens læsning rangerer højest. Målgruppe: Børn 6-8 år og deres forældre.
Kilde: Epinion for DR Analyse og DR Panelet, 2023.
50
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0051.png
Forklaringerne om, at man kan blive klogere, eller
at man kan lave noget andet, imens man lytter, kan
umuligt være hele sandheden bag danskernes indre
mediebrugshierarki. Så er der i hvert fald noget, der
ikke stemmer. Dybest set er det jo muligt at ligge
passivt i sofaen og lytte til indhold, der er plat eller
bare uden decideret læring for lytteren, ligesom
det bestemt også er muligt at se noget klogt og
oplysende. Lydmediet er i det indre hierarki kun
overgået af læsning på fx iPad, og selvfølgelig – hvis
man vil have en helt pletfri samvittighed – læsning i
en rigtig bog. Det er sat på spidsen, men mon ikke de
fleste aner en vis genkendelighed?
Men lad os nu se. Digital lyd er godt nok fremad-
stormende, men endnu ikke helt så modnet i
danskernes bevidsthed og forbrug som tv-streaming.
Måske kommer den skepsis, som skærmen og andre
nye medier har fået med en vis forsinkelse, alt imens
flere og flere tager headsettet på i metroen, på
kontoret og under madlavningen i hjemmet.
Baggrund
Artiklen tager udgangspunkt i flere analyser, som DR Analyse har lavet i
2023, der peger på dette fænomen:
En undersøgelse foretaget i samarbejde med Epinion med 1.222
repræsentativt besvarede spørgeskemaer blandt børn og unge
6-18 år samt 17 dybdeinterviews.
En undersøgelse foretaget i samarbejde med Norstat med 1.021
repræsentativt besvarede spørgeskemaer blandt danske podcast-
lyttere i alderen 15-64 år, der lytter til podcasts mindst månedligt.
En undersøgelse foretaget i samarbejde med Wilke med 15 dybde-
interviews og 1.019 repræsentativt besvarede spørgeskemaer blandt
brugere af digital lyd på 18-46 år.
51
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0052.png
Mit perfekte
tv-match
52
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0053.png
Cherry picking i
alle aldre
Af
Sofie Scheutz
Medieindhold, der opleves
relevant og taler direkte til din
livssituation, vil naturligt drage
dig mere end det, der måtte
ligge dig lidt fjernt. Men hvad
der er nært, kan hurtigt ændre
sig.
Således kan man pludselig gå
fra at være cykelignorant til at
være på den anden ende
sammen med resten af
Glyngøre, fordi bysbarnet
kører over målstregen i Tour
de France for andet år i træk.
Mindre kan også gøre det.
Lad os se på, hvad der drager
hvem, og hvorfor vi nøje
udvælger en programtitel
i streamingtjenesten og
fravælger en anden.
53
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0054.png
Unge håndplukker kræsent indhold, der er kort,
præcist eller passer til deres humør. De spilder ikke
tiden foran en hel tv-avis, i håb om at der kunne
komme et indslag, der er relevant for dem, når de kan
vælge at se en YouTube-explainer, der på få minutter
giver dem præcis det, der interesserer. De ældre
derimod sluger alt indhold råt for usødet. Det er i
hvert fald sådan, karikaturerne er tegnet op.
Sandheden findes nok et sted midtimellem, men
streamingmuligheden har lukket op for at håndplukke,
når alt pludselig ligger tilgængeligt – noget som de
ældre generationer nu også har fået øje på. Cherry
picking foregår således i alle aldre, på tværs af serielle
formater og inden for genrer som livsstil og kultur. For
når man ikke længere er bundet af flow-traditionen
om at følge Gintberg på Kanten uge efter uge, er det
mest sandsynligt, at man vælger at se ham på kanten
af netop ens egen by.
Således vil den 35-årige familiefar, som falder over en
programserie om privatøkonomi, måske være mere
tilbøjelig til at vælge episoden om at komme ud af
hamsterhjulet, hvorimod episoden om tidlig pension
vil blive foretrukket af de lidt ældre, der kan spejle sig
i netop den drøm. Vi behøver altså ikke vente flere
uger for at ramme netop den episode, der passer durk
ned i vores livssituation.
Samme tegn på nærvalgsoplevelse er at spore i andre
genrer, hvor streamere drages af bygninger, byer og
lande, som de enten har besøgt eller bor tæt på.
54
Medieudviklingen 2023
For de ældre seere føles det også nært og relevant
at følge med i unges rejsedrømme eller børns
skolegang, hvis man da selv har børn eller børnebørn
i den alder. Derimod er sandsynligheden for, at en
ung går op i forældregenerationens ferieplaner eller
kommende pensionsmuligheder, forsvindende lille.
”
synes faktisk, at alle
Jeg
episoder så interessante ud.
Men da min datter snart skal
til Tanzania, var det måske
lidt ekstra spændende at se
netop den her.
Kvinde, 48 år
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0055.png
”
valgte episoden om
Jeg
hotellet i Viborg, for jeg
har selv prøvet at bo der.
Episoden om Bagsværd
sagde mig ikke noget. Jeg
har aldrig været der, og det
føles lidt langt væk.
Kvinde, 26 år
55
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0056.png
Prøv at tænke tilbage på dine egne streamingvalg.
Trækker det lidt mere i dig at nakke og æde en
nilgås i Zimbabwe, hvis du selv har været der? Måtte
du pludselig se Deadline, fordi en bekendt var i
studiet? Og blev Nybyggerne monstro en tand mere
spændende af, at det foregik i din by?
Vi har nok alle en tilbøjelighed til at cherry picke
livsnært og fravælge det medieindhold, der ikke
synes at vedkomme os netop nu. Den moderne
tv-seer er ganske enkelt mere selektiv. Ofte lander
valget på det nichede eller personaliserede. Andre
gange, som udfoldet i artiklen Flow dør, live lever,
på en mere fælles oplevelse i live eller dagsaktuelt
indhold.
Når de ældre bliver skudt i skoene, at de sluger alt,
handler det nok om flere ting. For det første er de
den del af befolkningen, der ser mest tv, og når man
nu alligevel har tiden, er der da ingen grund til at
nøjes med at håndplukke et enkelt afsnit i den lange
smagfulde klase. Så er de ældre hellere loyale, som
de har fået for vane at være efter et langt liv med
traditionelt tv.
Men der er også en anden forklaring, for måske har de
ældre slet ikke samme behov for disse smalle til- og
fravalg, fordi de simpelthen har flere referencepunkter
at trække på. De har besøgt flere lande, været
gennem flere livsfaser, mødt flere mennesker og har
derfor en bredere referencepalet end de unge.
Så unge er måske slet ikke så kræsne, som vi går
og siger, men blot travle med livet og med 10.000
umødte referencepunkter foran sig.
Læs om, hvordan medier indretter sig for at skabe en
oplevelse af personlig relevans for brugerne i artiklen
Den flydende forbruger.
Baggrund
Artiklen tager udgangspunkt i to kvalitative analyser foretaget i foråret
2023, hvor brugerne er blevet bedt om at streame en valgfri episode
af et program og derefter afdækket bevæggrunden. Her skiller ”Det
passede bedst til min livssituation” sig ud som det absolut mest valgte og
dobbelt så hyppigt valgt sammenlignet med de øvrige valgmuligheder:
”Det var tilfældigt”, ”Titlen var fængende” og ”Det var den første episode
i sæsonen.”
At brugerne episodevælger ud fra livssituation, er noget, vi gentagne
gange har observeret i flere kvalitative studier på tværs af genrer og
generationer foretaget af DR Medieforskning frem til 2022 og af
DR Analyse i 2023.
56
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0057.png
Flow dør,
live lever
Af
Grethe Fløe og Niels Marslev
I 2012 skyllede streaming-
bølgen ind over os, og man
spåede revolution i danskernes
seeradfærd.
Med Netflix i front ville vi
løsrive os fra de gamle dages
tv-guides, faste tider og nøje
planlagte sendeflader til fordel
for en overflod af indhold, som
hver seer selv ville stykke
sammen til et personligt
programmix.
Mere end ti år er gået,
revolutionen burde være
veloverstået. Vi giver en status
på live-sening i de danske stuer.
57
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0058.png
_DSC3234.ARW
Forbruget af traditionelt tv falder år for år, i takt med
at streamingtjenesterne æder sig ind på danskernes
medietid. Vi ser derfor ind i en formentlig ikke så
fjern fremtid, hvor snart sagt alt forbrug af tv-indhold
vil foregå som streaming. Men streaming er en
betegnelse med mange facetter, for her kan forbruget
foregå live, on demand eller – den bløde mellemvej –
en smule tidsforskudt. Vi er ikke i tvivl om, at det
traditionelle tv-forbrug er aftagende, men når vi
kigger i danskernes faktiske forbrug, så er der noget,
der tyder på, at det kun er flow i teknisk forstand, der
er på vej ud. Live lever nemlig i bedste velgående.
Halvdelen af tidsforbruget er stadig lineært
Danskerne bruger i gennemsnit i 2023 knap fire
timer om dagen i selskab med levende billeder – lige
fra traditionelt tv og streamingtjenester til videoer
på sociale medier og internettets øvrige jungle af
videoindhold. I gennemsnit ser danskerne halvanden
times traditionelt tv om dagen, og dertil kommer et
forbrug af live-streaming på 25 minutter, hvormed
lineær sening altså udgør halvdelen af danskernes
samlede tv-tid. I det samlede live-forbrug ligger en
betydelig andel af streaming via distributører, såsom
YouSee og Norlys, hvor brugeroplevelsen ligner
traditionelt tv med et udvalg af live-kanaler i fokus
frem for en streamingtjeneste båret af et on demand-
katalog. Så ja, de nye medier overhaler de gamle,
men nogle af de nye medier ligner altså de gamle til
forveksling.
_DSC3256.ARW
58
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0059.png
På DRTV er det indholdet fra DR1, der driver hoved-
parten af live-forbruget. En fjerdedel af forbruget af
DR1-indhold sker live, mens omkring en femtedel af
tidsforbruget på indhold fra DR2 og Ramasjang er
lineært.
Andelen af liveforbruget ligger højere hos TV 2 Play
end DRTV for alle aldersgrupper med undtagelse af
de 4-8-årige. De små børn bruger altså mere af deres
DRTV-tid på at se lineære programmer, end det er
tilfældet på TV 2 Play.
59
Medieudviklingen 2023
På begge tjenester ligger forbruget af lineær
streaming, måske ikke så overraskende, højest hos de
ældre over 65 år, hvor hele 44 % af streamingen er
dedikeret til live-tv. TV 2 Play trækker dog gevaldigt
op her – over halvdelen af tidsforbruget hos de ældre
bliver brugt på live, mens det på DRTV ligger på en
tredjedel. Det skal dog her bemærkes, at TV 2 også
tilbyder langt flere live-kanaler end DR og dermed
et større udvalg for de live-glade seere. De modne
voksne i alderen 47-64 år er den næstmest live-
konsumerende aldersgruppe med en live-andel på
36 % af streamingen på tværs af de to tjenester.
.retsenejtgnimaerts e¥snad etglavdu åp gnines-dnamed no go -evil .vhh åp gurbrofsdit fa gniledrof resiv
netgisrevO . 3202 :edoireP .atad-susnec dem tetgæv re VTRD go yalP 2 VT rof ataD . dnamed no sv evil - reyalP :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
Kanalkongerne holder live i live
Især hos DRTV og TV 2 Play slår tidsforbruget på
live igennem. På DRTV udgør den lineære streaming
21 %, mens den hos TV 2 Play når op på hele 36 % i
2023. Indhold fra TV 2-hovedkanalen tegner sig for
omkring 40 % af det samlede live-streamingforbrug
på TV 2 Play, mens resten drives af indholdet fra
News, sportskanalerne samt Charlie og Fri.
+yrevocsiD
%21
VTRD
%12
YALP 2 VT
%03
%02
%01
0
På tværs af alle streamingtjenester, lige fra YouTube
og Netflix til Pluto TV og Min Bio, bruger danskerne
i gennemsnit 77 minutter om dagen på at streame
indhold. Ud af det tidsforbrug bliver 42 % brugt på
de tjenester, der udbydes af de danske broadcastere,
altså TV 2 Play, DRTV, Viaplay, Discovery+ og
Eurosport Player. Og dykker vi ned i disse, ser vi
netop, at lineær streaming stadig fylder godt i
danskernes forbrug af tv-indhold. Det bliver altså
aktivt tilvalgt, selv når brugeren befinder sig på en
tjeneste, der bugner af indhold.
retsenejtgnimaerts eksnad etglavdu åp gurbrofsdit fa ledna-eviL
%63
%05
%04
Live-andel af tidsforbrug på udvalgte danske streamingtjenester
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0060.png
Fokus vil rykke fra teknologi til adfærd
Generelt skelner den danske tv-måling og -branche i
dag mellem traditionelt tv og streaming på baggrund
af sende- og modtageteknologi. Vi forudser, at denne
opdeling vil glide i baggrunden til fordel for fokus på
selve seeradfærden: Blev indholdet set live eller on
demand?
60
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0061.png
61
Medieudviklingen 2023
.retfe negad relle evil segurbrof enreslednesdu fa netrapdevoh tgnaL .3202 go 2202 i swohs go stneve-evil etglavdu åp gurbrof dnamed no go evil ræn ,evil fa
neledna resiv netgisrevO .3202-2202 :edoireP .atad-susnec dem tetgæv re ataD .)evil-erp .lkni( egad 09+eviL :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
VTRD - 3202 xirP
yalP 2 VT
VTRD
yalP 2 VT
VTRD - 3202 PGM dnarG idoleM ksnaD - 2202 recnaC kænK - 2202 kig red terÅ - 2202 kag red terÅ
dnamed nO
evil ræN
eviL
%08
%06
Sport løber uden tvivl med førstepladsen, men
direkte transmissioner af aktualitet og nyheder
følger pænt trop. Her er omkring to tredjedele af
tidsforbruget live, mens stort set hele on demand-
forbruget foregår samme dag, som programmet blev
sendt.
dnamed no go evil ræn ,evil åp tledrof gurbrofsdit - tnevE
%001
%04
%02
%0
Sport, nyheder og showformater er live-værdige
Dykker vi ned i de forskellige genrer og specifikke
stykker indhold, hvor seerne er med live, er
der klart nogle, som må siges at være de helt
store live-kanoner. Et soleklart eksempel er de
store sportsbegivenheder, hvor 80-90 % af
streamingforbruget er live. Inkluderer vi alle dem, som
bare lige starter kampen en smule tidsforskudt, så
er vi oppe i, at det samlet tegner sig for næsten hele
forbruget.
Den store fredagsunderholdning er ofte live-
transmitteret og emmer gerne af direkte tv med
glitter og glamour. Her finder godt en tredjedel af
streamingen sted under live-sendingen, mens to
tredjedele af on demand-seningen foregår på
live-dagen eller dagen efter. Samlet set er omkring
80 % af tidsforbruget her live eller såkaldt nær live.
Fuldstændig samme billede tegner sig for store
eventshows såsom Knæk Cancer og Melodi Grand
Prix.
Event – tidsforbrug fordelt på live, nær live og on demand
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0062.png
Fiktion – tidsforbrug fordelt på live, nær live og on demand
Andre genrer er lidt mere brogede, fx dokumentarer,
livsstilsprogrammer og reality, som generelt har
en mindre live-andel. Alligevel falder en del af on
demand-seningen faktisk lige omkring den lineære
visning på disse genrer.
I den helt anden ende af skalaen – altså de genrer, vi
bare helst vil se, når det passer os – ligger fiktions-
serierne. Men selv her foregår knap halvdelen af
on demand-seningen faktisk i dagene omkring
den lineære visning; 1-3 dage før eller dagen
efter. Inden for genren ser vi en tendens til, at
danskerne ser de helt store dramaserier tættere på
udgivelsestidspunktet, mens mindre serier, såsom
Sygeplejeskolen og Agent, i højere grad konsumeres
on demand.
Når on demand næsten er live
On demand er et vidt begreb, der omfavner al sening,
som ikke er live. Også den sening, som bare er en
smule forskudt fra den faktiske start. Vi specificerer
her dette let tidsforskudte forbrug. Vi kalder det
nær live, og det er defineret som on demand-sening
(afhængig af genre) 1-3 dage før live, samme dag
som live eller dagen efter live-udsendelsen.
62
Medieudviklingen 2023
.evil
ræn dets rednif tegurbrof fa neledvlah gnirkmo snem ,evil rågerof negnines fa tdil tegeM .3202 go 2202 i reiressnoitkif etglavdu åp gurbrof dnamed no go evil ræn ,evil fa
neledna resiv netgisrevO .3202-2202 :edoireP .atad-susnec dem tetgæv re ataD .)evil-erp .lkni( egad 09+eviL :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
VTRD
- 1 srelruC nemraC
dnamed no go evil ræn ,evil åp tledrof gurbrofsdit - noitkiF
VTRD - tesuH
dnamed nO
yalP
yalP 2 VT
2 VT - 9 telletohedaB - 5 neloksejelpegyS yalp 2 VT - tnegA
evil ræN
eviL
%001
%08
%06
%04
%02
%0
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0063.png
Live-programmer, der er tænkt som live, lever altså
i bedste velgående. Derfor er der også helt tydelige
stigninger i live-forbruget i de måneder af året, hvor
sendefladen i flere dage domineres af live-værdige
begivenheder. Se bare, hvordan Vingegaard og de
mange timers dagligt etape-tv får danskerne til
at skrue op for live-minutterne i juli, håndboldfans
til ikke bare at skråle for evigt, men faktisk finde
sammen og se live-tv.
Forbruget af live-streaming på DRTV og TV 2 Play
63
Medieudviklingen 2023
.atad-susnec dem tetgæv re ataD .)evil( reyalP :ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0064.png
På den måde kan vi stadig følge med, når snakken går
i kantinen eller til familiemiddagen.
Streamingtjenesternes tilbud om at se det lineære
indhold her og nu eller en smule forskudt åbner
for, at flere kan blive en del af de små og store
programfællesskaber, som samler danskerne i en
kollektiv forståelse af vores demokrati, samfund og
kultur fra et tv-perspektiv.
Men mon ikke, der er flere facetter i tilvalget af live?
Det handler ikke kun om brugernes bekvemmelighed,
men om et dybere behov for at finde værdi og
fællesskab i mediebruget, som lineært tv historisk
set har været mester i. Selvom on demand er
skræddersyet til at imødekomme brugernes
personlige præferencer, vælger mange stadig at se
det samme indhold samtidigt. Måske ikke alle præcis
klokken 20.06 hver onsdag efter reklamerne, men
ofte samme dag eller dagen efter.
64
Medieudviklingen 2023
.retsenejtgnimaerts e¥snad etglavdu åp gnines-dnamed no go -evil .vhh åp gurbrofsdit fa gniledrof resiv
netgisrevO . 3202 :edoireP .atad-susnec dem tetgæv re VTRD go yalP 2 VT rof ataD . dnamed no sv evil - reyalP :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
Om analysen
Artiklen tager udgangspunkt i en analyse af danskernes tidsforbrug på de
danske streamingtjenester opdelt i live, on demand og nær live.
Analysen er baseret på 4-6 udvalgte programmer på DRTV og TV 2
Play inden for hver genre. Disse danner baggrund for de tendenser, vi
fremhæver. Der er taget udgangspunkt i større, velkendte program-
formater, der alle har ligget i primetime på enten TV 2 eller DR1, med
undtagelse af sport, der ligger mere spredt over døgnet. Seningen er i
udgangspunktet beregnet fra udgivelsesdagen og omtrent tre måneder
frem, men for programmer sendt i Q3-Q4 2023 er liggetiden kortere.
+yrevocsiD
VTRD
YALP 2 VT
0
Så selvom flow-forbruget er faldende år for år, lever
live-seningen videre i bedste velgående.
Distributions-formen faser vi gradvist ud, men vi
holder fast i det kuraterede indholds-flow.
Mange lader sig stadig kuratere fredag aften som i de
gode gamle flow-dage, hvor broadcasteren bestemte,
hvad vi skulle se. I streamingjunglens uendelige
muligheder ser vi fortsat et klart behov for ikke at
skulle træffe et helt ubundet valg, hver eneste gang vi
vil slappe af foran fjernsynet.
%21
%12
%03
%02
%01
Live lever – især en smule tidsforskudt
Mere end en tredjedel af den samlede seertid på
de udvalgte programmer på DRTV og TV 2 Play er
live-streaming, mens niveauet stiger til knap 75 %,
når vi tager nær live med. Andelen af live og nær
live-sening overstiger således on demand-seningen
inden for alle genrer undtagen seriefiktion. Det er
åbenlyst stadig vigtigt for brugerne at se det meste
af indholdet, når det er nyt og friskt.
retsenejtgnimaerts eksnad etglavdu åp gurbrofsdit fa ledna-eviL
%63
%05
%04
Live-andel af tidsforbrug på udvalgte danske streamingtjenester
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0065.png
Hvad virker i
weekenden?
Danskernes behov:
Af
Maria Skinbjerg-Holm
Vi ser mere og mere tv hver for
sig, men der er ét tidspunkt,
hvor vi stadig foretrækker
at rykke sammen i sofaen:
weekenden.
De behov, der ligger bag at se
noget sammen i weekenden,
er vi rørende enige om. Vi vil
underholdes og afkobles, når
ugen lakker mod enden.
Men hvad er god underholdning
egentlig? Her er svarene langt
fra entydige, men der findes
alligevel segmentknusende
programmer, der samler trådene
– og danskerne.
65
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0066.png
Danskernes tv-behov fredag og lørdag aften
Vores tv-forbrug er blevet mere fragmenteret, vores
tv-oplevelser mere asociale, mens vi solo-ser os
gennem ugens tv, serier og film. Men hvad er nu det?
Når klokken slår weekend, ændres balancen: Nu ser
vi mere sammen end hver for sig. Hvor kun 38 % af
danskerne ser fjernsyn sammen i hverdagen mellem
kl. 19 og 22, stiger tallet i weekenden til 43 % i samme
tidsrum.
I en undersøgelse af danskernes weekendbehov
bekræfter over tredjedelen (37 %) af dem, der bor
flere i husstanden, at det er vigtigt for dem at se
noget sammen i weekenden.
Weekendbehov for underholdning og afkobling
Fredagsflimmer og lørdagshygge kalder på slikskål,
rykken sammen i sofaen og underholdning i
fjerneren. En sammenhæng, der måske nok bunder
i de vaner og traditioner, vi gennem årene har
bygget op omkring tv-udbuddet i weekenden, men
som bestemt også slår igennem i den fortsatte
efterspørgsel. Faktisk svarer hele 64 % af danskerne
mellem 18 og 65 år, at de fredag og lørdag aften
foretrækker tv-indhold, der kan underholde dem.
Men weekend rimer ikke alene på underholdning.
66
Medieudviklingen 2023
Danskerne udtrykker også stort behov for afkobling
(59 %) og spænding (43 %). Indholdet må ikke kræve
for meget, det skal være nemt at følge med i, men
det skal alligevel være så tilpas medrivende, at vi
ikke falder i søvn. På en femteplads lander behovet
for at samle familien, som er vigtigt for en fjerdedel
– og blandt denne fjerdedel svarer hele 75 %, at
underholdning er et must.
."?edlyfpo ås ,ses red ,dlohdni-vt ted laks voheb eklivH .)gadrøl-gaderf( nednekeew i nenetfa mo semaerts relle
vt ses red rån åp knæT" :telåmsgrøps åp reravs red ,egnam rovh revigna enretnecorP .63-53 egu ,3202 :edoireP .esylanA RD rof ekliW :edliK .)008=n( rå 56-81 :eppurglåM
Weekenden er vores frirum for dagligdagens pligter,
dårlige samvittighed og faste rutiner. Her vil vi bare
gerne være – både sammen med vores familie, men
måske allerhelst sammen med den vin og chokolade,
vi har forsøgt at holde nallerne fra i ugens løb. I
weekenden er vi villige til at gå på kompromis og
løsne op for vores principper om alt fra sengetider og
chokoladeindtag til det, vi ser i fjernsynet.
%34
%33
%62
%11
%31
%51
%61
%71
%81
%91
Med streamingtjenesternes indtog er udbuddet
blevet så alsidigt, specialiseret og målrettet, at det
for hver dag bliver sværere og sværere at finde fælles
fodslag foran fjernsynet. Antallet af skærme i de små
hjem er ligeledes steget, og vi kan derfor snildt sidde
i samme sofa, mens vi ser noget forskelligt.
%46
%95
netfa gadrøl go gaderf voheb-vt senreksnaD
%1
netfa gadrøl go gaderf VT girdla/tnedlæjs reS
%2
tednA
emmas ted dem es ta idræv evig lakS
tleutkasdnufmas eræv lakS
gim i resleløf ekkæv lakS
…ilimaf dem elat nak nam mos ,tegon eræv lakS
tgireræl eræv lakS
ednereripsni eræv lakS
i gim ebydrof nak gej ,tegon eræv lakS
nednatssuh i ella elmas ennuk lakS
i dem egløf ta tmen eræv lakS
gnidnæps edlohedni lakS
lit fa elbok nak nam ,tegon eræv lakS
ednedlohrednu eræv lakS
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0067.png
Flere går på kompromis for hyggen
I en brugerundersøgelse af FredagsTamTam foretaget
af DR Analyse i 2023 svarer 46 % af de voksne
seere, at de ser med, fordi programmet er hyggeligt
at samles om. Derudover ser mange ældre børn
uden for tilbuddets umiddelbare målgruppe stadig
FredagsTamTam. De er kendetegnet ved at være
såkaldte sekundære seere, der hænger ud i stuen,
mens de er på telefonen. De vil alligevel ikke gå helt
glip af hyggen, slikskålen og traditionen.
67
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0068.png
Vigtigste aspekter, når der skal ses tv i weekenden
I de danske husstande, hvor der ses tv sammen i
weekenden, er tv-indholdet en fælles beslutning hos
60 %. Og når der skal træffes en fælles beslutning, er
det ofte nemmest, hvis man ikke skal træffe den på
ny hver weekend. Således svarer 41 %, at det bedste
indhold er det, vi også så sidste weekend. Det er
rart, så slipper man også for at udøve kompromisets
krævende kunst hen over fjernbetjeningen på en
højhellig hyggeaften.
Enkelte gange er det dog slet ikke nødvendigt, at
nogen skal gå på kompromis. Nemlig når segment-
knuserne rammer skærmen. De kan bedst betegnes
som tv-programmer, der formår at ramme flere
forskellige behov (og dermed også ofte forskellige
målgrupper) samtidigt.
Således lykkedes det i sensommeren 2023 for TV 2
at fange danskerne med seerhittet Forræder. Hvor
husets teenager måske blev lokket ind af den kendte
influencer, nød far, at han endelig fik mor overtalt til at
se et program med game show-elementer, alt imens
mor blot var dybt opslugt af det taktiske spil og
relationerne mellem de medvirkende.
68
Medieudviklingen 2023
%14
%63
%23
%52
.)008=n( "?nednekeew i nenetfa mo dnatssuh nid i gnimaerts relle vt ses laks red rån ,ellor ne rellips davH"
:telåmsgrøps åp reravs red ,egnam rovh revigna enretnecorP . 63-53 egu ,3202 :edoireP .esylanA RD rof ekliW :edliK .)nednekeew i vt res 877 =n( rå 56-81 :eppurglåM
nednekeew i vt ses laks red rån ,retkepsa etsgitgiV
%91
%61
%9
%9
%8
%7
eglæv laks vles ekkI
tgilnevenrøB
mo erdna dem rekkans
nednatssuh i erdna relle vles gej mos ,tegoN
tgilegnæglit tevelb re egil red ,tegoN
rap lit tdoG
es nak iv ted lit merf ednif ta tmeN
)erdna
fa telafebna( tdog re red ,dev iv mos ,tegoN
enirg lit so åf nak red ,tegoN
tednA
i dem egløf ta rejelp iv ,tegoN
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0069.png
Weekendsamling – hvad virker så?
Kigger vi ud over film og tv-serier, er det diverse
underholdningsformater, der matcher de 18-65-årige
danskeres forskellige behov bedst, og som derfor kan
formodes at samle flest. Selvom næsten to tredjedele
af danskerne har behov for, at weekendindholdet
skal være underholdende, skal det ikke nødvendigvis
være humoristisk. Kun en tredjedel angiver, at det
spiller en rolle, at weekendens indhold kan få dem til
at grine.
Således peger undersøgelsen på, at formaterne, der
bedst møder danskernes weekendbehov, enten er de
meget konkurrenceprægede programmer og game
shows, såsom Stormester eller Alle mod 1, eller den
familievenlige reality, såsom Den store bagedyst eller
Forræder. Talentshows, som X Factor eller Vild med
dans, kan også ofte samle husstanden, men rammer
ikke helt så mange forskellige behov, som de to
øvrige underholdningsformater.
Fælles for alle underholdningsprogrammer er
konkurrenceelementet, så man kan samles i stuen om
at heppe, holde med, spejle og gætte.
Fra samsening til samtaler
En ting er at skabe programmer, der får danskerne til
at rykke sammen i sofaen. Men tv-underholdningens
samlende formål kan måske sagtens gå på to ben –
det nære i sofaen og det brede i samtalerne uden for
hjemmets fire vægge. For hvis et tv-program også
rykker op af sofaen og ud i de fælles samtaler, ja, så
kan det bidrage til en helt anden og bredere form
for samling. For med godt tv-indhold, uanset om vi
ser sammen eller forskudt, har vi pludselig en krog
i hinanden (så du Stormester i weekenden?), vi kan
inspirere hinanden (spiser I også altid kage, når I ser
Bagedysten?) og spejle os i hinanden (jeg ville aldrig
kunne være lige så benhård som Tine Gøtzsche, ville
du?).
Den type samling vil virke på nogle helt andre behov
end dem, der indfinder sig, når vi skal koble af foran
fjerneren i weekenden. Behovet for fællesskabet
derude eksempelvis – et lille stød af forbundethed.
I weekenden ser vi mest tv
Danskerne ser mest tv om søndagen, hvor vi i
gennemsnit bruger 4,0 timer foran skærmen
(traditionelt tv + streaming). Fredag og lørdag ser vi
henholdsvis 3,5 timer og 3,7 timer. I hverdagene ser
danskerne i gennemsnit 3,4 timer.
Kilde: Nielsen Seer-Undersøgelsen, 2023. Målgruppe: 3+ år.
Om undersøgelsen
Artiklen tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, som Wilke foretog for
DR Analyse i sensommeren 2023. Dataindsamlingen (800 besvarelser) er
sket i et repræsentativt udsnit af befolkningen i målgruppen 18-65 år.
69
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0070.png
Et kig
i krystalkuglen
70
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0071.png
Streamingkongens
trone vakler
Af
Benjamin Michael Molsing og Niels Marslev
Gennem halvandet årti er Netflix
blevet anset som kongen af
streaming, men har i de seneste
år set denne styrkeposition blive
udfordret, nu også i Danmark.
Hvad gør Netflix for at
imødegå presset fra et mættet
streamingmarked og en
tilspidset konkurrence? Ser vi
andre streamingtjenester følge
i Netflix’ slipstrøm? Og hvilken
betydning har det for os som
forbrugere?
71
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0072.png
Der ses et fald på tværs af stort set alle aldersgrupper,
men særligt de 25-31-årige bruger mindre tid på
Netflix, hvor det daglige minutforbrug er faldet fra
20,9 minutter i 2022 til 16,2 minutter i 2023 – et
fald på hele 22 %, som rammer ekstra hårdt lige i
Netflix’ kernemålgruppe.
72
Medieudviklingen 2023
2,4 5,3
5,01 2,11
3202
2,61
2202
5,11
1,31
)latot( reyalP :ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK
2,9 3,01
8,01 7,11
01
51
5
Kernemålgruppen skrumper
Også i Danmark ser vi i 2023 tegn på en presset
markedsleder. Tal fra den danske tv-måling viser
således, at danskerne nu bruger mindre tid på Netflix
– fra 11,7 minutter dagligt i 2022 til 10,8 minutter
dagligt i 2023. Et beskedent fald, bevares, men den
slags tages alvorligt i Silicon Valley.
reppurgsredla åp tledrof xilfteN åp gurbroftunim tgilgaD
7,61 4,71
9,02
52
02
Andet kvartal af 2022 markerede et globalt vende-
punkt for Netflix: Efter konstant vækst i antallet af
abonnenter siden streaming-debuten i 2007 måtte
verdens største streamingtjeneste se sit første
abonnenttab i øjnene – ganske vist kun 200.000
ud af 221 millioner på verdensplan, men ikke desto
mindre et bemærkelsesværdigt nybrud.
Dagligt minutforbrug på Netflix fordelt på aldersgrupper
gad .rp reksnad .rp rettuniM
0
)
rå +
56
( er
dlÆ
)rå
+
3( e
llA
)rå
)
rå 4
1-
3( n
røB
)rå
6
4-2
3(
ens
koV
)rå
)rå
42-
51
( eg
nU
46
-74
(e
nsk
ov
end
oM
13-
52
( en
sko
v eg
nU
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0073.png
En undersøgelse fra analysebureauet Wilke viser
desuden, at Netflix langt mindre end tidligere
bliver anset af danskerne som must have. Hvor 40
% anså Netflix for at være den mest uundværlige
streamingtjeneste i 2021, er dette i 2023 faldet til
blot 27 %. På to år er Netflix altså blevet detroniseret
som streamingkonge blandt danskerne. På den
baggrund er det oplagt at spørge, hvordan Netflix kan
forsøge at genvinde sin position som markedsleder
og fastholde sin udbredelse blandt de danske
forbrugere.
73
Medieudviklingen 2023
Markedet mærker streamingmæthed
Presset på Netflix taler ind i et mere generelt mønster
på streamingmarkedet, som både i USA og de
mere modne vesteuropæiske markeder har nået
et mætningspunkt, hvor tjenesterne kannibaliserer
på kryds og tværs inden for en brugergruppe, som
ikke længere vokser. Vi ser det også i Danmark,
hvor antallet af streamingtjenester pr. husstand er
stagneret, igen ifølge Wilke, og hvor hele 43 % af
danskerne i 2023 havde opsagt eller skiftet til et
billigere streamingabonnement inden for de seneste
.inuj i telmasdni velb 3202 rof atad snem ,stram i telmasdni atad velb 2202 I . dekramgnimaerts go -VT eksnad teD :ekliW : edliK .)008.1=n( rå +81 :eppurglåM
tre måneder. Der er altså stor omskiftelighed og lav
loyalitet i markedet.
De seneste års økonomiske inflation har gjort ondt
på både tjenester og forbrugere med stigende
produktionsomkostninger, hævede abonnements-
priser og faldende købekraft. Denne udvikling har
tvunget streamingtjenesterne til at genbesøge deres
forretningsstrategier med fornyet fokus på alternative
vækstmuligheder.
3202
3,3
2202
3,3
dnatssuh .rp retsenejtgnimaerts latnA
1202
5,3
0202
8,2
9102
7,2
5
4
3
2
1
0
.inuj i telmasdni velb 3202 rof atad snem ,stram i telmasdni atad velb 2202 I .dekramgnimaerts go -VT eksnad teD :ekliW : edliK .)008.1=n( rå +81 :eppurglåM
3202
2202
1202
retsenejtgnimaerts-evah tsuM
0
%5
%01
%51
%02
%52
%03
%53
%04
%54
gilrævdnuu mos etsenejtgnimaerts ne resna red ,lednA
%04
%23
%32
%72
%52
%72
%51
%51
%71
%21
%21
%31
%01
%11
%01
%4
%4
%4
%3
%1
%2
%2
%1
%2
%53
%83
%43
Must have-streamingtjenester
Antal streamingtjenester pr. husstand
VTR
D
+y
ens
iD
oe
diV
e
mir
P
+
yre
v
ocs
id
xaM
OBH
er
oM
C
yal
P2
V
T
ya
lpai
V
x
ilfte
N
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0074.png
Reklamerne indtager streamingtjenesterne
Netflix har de seneste år taget to markante nye tiltag
i brug for at sikre den fortsatte økonomiske vækst
af platformen. For det første er mulighederne for
at dele login med ikke-betalende brugere blevet
indskrænket, for det andet har Netflix indført
reklamebaserede abonnementer. Hvor førstnævnte
skal vride flere betalende abonnenter ud af samme
brugerbase, er sidstnævnte med til at skabe grobund
for vækst på nye måder, hovedsageligt gennem
annoncesalg som ny indtægtskilde oveni det fortsatte
abonnementssalg. Et reklamebaseret abonnement
kan desuden fungere som et prisvenligt alternativ for
de brugere, der ellers kunne overveje at opsige deres
abonnement.
I 2022 introducerede Netflix det reklamebaserede
abonnement Basic with ads i 12 markeder på tværs
af Nordamerika, Europa og Asien. Både HBO Max
og Disney+ er ligeledes hoppet på reklamevognen
med tilsvarende abonnementstyper, og senest har
Amazons varslet at brugere på Prime Video i løbet
af januar og februar i år vil blive mødt af reklamer
på streamingtjenesten. Amazon har valgt en anden
tilgang end de øvrige tjenester, da reklamer i stedet
inkluderes i det normale abonnement, og dermed
skal brugerne opjustere til et dyrere abonnement
for at blive fri for reklamerne. Altså samme tilgang
som YouTube. Men hvordan ser det ud med
reklamemodellerne på det danske marked?
For de danske streamingbrugere er reklamer ikke
noget nyt – både TV 2 Play, Viaplay og Discovery+
tilbyder denne type abonnementer. Blandt de
internationale tjenester er det dog i skrivende stund
kun Disney+, der har taget hul på det danske marked,
da selskabet i november 2023 præsenterede en
ny abonnementsstruktur for Disney+ i Norden
med mulighed for at vælge mellem tre forskellige
abonnenter – det ene af dem med reklamer.
Hos HBO Max kommer reklamerne formentlig
til Danmark med lanceringen af MAX, der er
sammenlægningen af Discovery+ og HBO Max.
Den nye tjeneste rammer det danske marked i løbet
af første kvartal 2024, og da både Discovery+ i
Danmark og MAX i USA allerede opererer med
reklamer, må det forventes, at danske brugere
af tjenesten vil kunne vælge et reklamebaseret
abonnement fra dag et. Hverken Netflix eller
Amazon giver indtil videre tidslinjer for lancering af
reklamer i de nordiske markeder, men mon ikke det
er et spørgsmål om tid, før reklamebølgen rammer
Danmark og resten af Norden med fuld kraft.
74
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0075.png
Mere fokus på ARPU
En analyse fra Liberty Sky Advisors understreger
Netflix’ stærke fokus på ARPU (Average Revenue Per
User), hvilket forenklet sagt betegner, hvor meget
omsætning der kan hives ud af hver enkelt bruger
eller abonnent. I det lys er reklamesalg særligt
interessant. I Liberty Sky Advisors’ analyse af Netflix’
egne tal vil 5 % vækst i omsætning via reklamesalg
give hele 25 % vækst i driftsresultatet på bundlinjen.
75
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0076.png
Succes og/eller løftebrud?
At streamingtjenesterne nu har kastet sig over
reklamerne, er interessant i lyset af tjenesternes
oprindelige, klare løfte om at give seerne en vej
væk fra reklamerne på traditionelt tv. Et løfte, der
gav brugerne udsigt til en bedre måde at se film
og serier på. Et centralt spørgsmål er derfor, om
forbrugerne vil tage reklamerne og de billigere
abonnementsmodeller til sig? Vil de blive ikke bare en
bundlinjesucces, men også en brugersucces? Og kan
forbrugerne i det hele taget finde ud af at navigere i
den øgede kompleksitet med nye, blandede og svært
sammenlignelige abonnementstyper?
Spørger man danskerne, er der tegn på, at reklamer
faktisk kan finde fodfæste i markedet. Ifølge Wilkes
rapport er 28 % af danskerne interesseret i en
streamingtjeneste med reklamer, hvis den er billigere,
stigende til 51 %, hvis reklamer kan gøre tjenesten
gratis. Der er god grund til at forvente, at de billigere,
reklamebaserede abonnementer kan have en
eksistensberettigelse også på det danske marked.
Løftebrud eller ej peger pilen kun i én retning –
reklamer på streamingtjenesterne er kommet for at
blive, og de forsvinder kun for dem, der betaler sig fra
det.
Baggrund
Artiklen er baseret på desk research af markedstendenser og tager
bl.a. udgangspunkt i analysen The streaming outlook: a financial update
fra Liberty Sky Advisors, præsenteret ved asi International TV & Video
Conference 2023, og Wilkes rapport Det danske tv- og streamingmarked,
præsenteret ved Copenhagen Future TV Conference 2023.
76
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0077.png
Den flydende
forbruger
Af
Maria Skinbjerg-Holm
Moderne mediebrugere, dig
og mig, konstruerer forskellige
identiteter afhængigt af den
situation, vi befinder os i:
mandag morgen ét behov,
romantisk middag et andet.
Det er der egentlig ikke noget
nyt i. Det nye er, at vi i stigende
grad forventer og kræver, at
vores medier kan imødekomme
os i vores flydende behov.
77
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0078.png
Med streaming af on demand-indhold blev det
frie valg for alvor sat frit. Det voksende udbud af
tjenester, serier og programmer har gjort medie-
brugerne ubarmhjertige i deres til- og fravalg,
for i streamingland er ansvaret for at spilde tiden
vores eget. Vi kan ikke længere skyde skylden på
broadcasteren, når vi ikke kan lide det, vi ser, for
nu kan vi jo bare selv vælge noget andet fra de
uendelige indholdshylder. Det specifikke stykke
medieindhold, der giver skræddersyet mening i den
konkrete situation, er i princippet kun et klik væk.
Den moderne medievirkelighed har gjort os mindre
loyale og mere formålsdrevne i vores tilgang til
medier. Vi shuffler ubesværet mellem mange
forskellige tjenester på jagt efter det stykke indhold,
der kan levere til anledningen: Den ene aften er
vennerne samlet til nostalgigrin af The One Where
Ross Finds Out, den næste går vi tidligt i seng med
krimi-podcasten i ørerne. Vores behov er ikke statiske,
og det er den flydende forbruger heller ikke.
Det stiller høje krav til medierne, der i mindre vil finde
nytte i at orientere sig mod, hvem brugerne er, og i
højere grad mod at forstå, hvad brugerne har behov
for i forskellige kontekster. Vil man have de flydende
forbrugere til at stoppe op og træde vande i den
samme tjeneste hen over bare et par situationer, må
man som medieudbyder vise, at man er fleksibel og
stiller en friktionsfri platform til rådighed.
78
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0079.png
Den flydende forbruger skal nemt og intuitivt blive
ført til den type indhold, der passer til konteksten.
Og selvom det ikke er så ligetil at tilfredsstille mange
forskellige, samtidige behov, skal det føles sådan for
brugerne – for hver og en.
Spotify viser vej
Lydtjenesterne er fremme i skoene, når det kommer
til at levere musikalske bagtæpper til forskellige
situationer. Indbyder din søndag morgen til at slappe
den i sengen, kan du på Spotify vælge playlisten Stay
in bed og blive liggende under den varme dyne,
mens John Mayers smørstemme smelter din højtaler.
Hvis lejligheden byder sig, er den anbefalede
Make out jams kun et klik væk. Du kan også stå op
akkompagneret af playlisten Have a great day, men
er du mere i hyggesørgehumør, dømmer Broken
hearts-playlisten dig ikke, når du tuder dagen i gang
med The Scientist. Det er da, hvad man kan kalde en
wingman for en flydende forbruger.
Streamingtjenesterne forsøger sig med samme form
for kuratering, men holder grundlæggende fast i den
mere traditionelle genrekodning og lader det dermed
være op til seerne at afkode, om de er i humør til
Dette trender lige nu, Kun på Netflix, Dokumentarer
eller Nordiske dramaserier. Mange brugere er blevet
vant til at lave denne oversættelse. Dog er det nok
kun et spørgsmål om tid, før de flydende forbrugere
bliver forvænte og vil kræve, at streamingtjenesterne
i endnu højere grad tager afsæt i brugerne på den
anden side af skærmen frem for sig selv.
79
Medieudviklingen 2023
Påvirker personalisering det frie valg?
Personlig relevans er på alle medielæber, og allerede
nu, men også i fremtiden, vil vi se flere forskellige
teknologier, der fokuserer på at skabe fleksible
tjenester, der opleves som meningsfulde for den
enkelte. Anskuer vi disse tilgange på et spektrum,
kunne gradueringen se ud som illustreret nedenfor.
De fleste streamingtjenester tilbyder i dag en
kombination af den menneskelige kuratering (for
alle) og den algoritmedrevne hyperpersonalisering
(for den enkelte). Mon ikke benspændet her kommer
fra brugerne snarere end medievirksomhederne. For
kommer brugerne til at tillade, at algoritmerne styrer,
hvad der blæser ud af bilradioen, uden vi har tændt
den, men udelukkende fordi bilen har registreret
solskin og besluttet Here comes the sun? Eller at vi
får anbefalet at se Søren Vesters have, fordi vi har
googlet ”kompost” tidligere på dagen?
Hvor langt er vi i virkeligheden villige til at bevæge
os væk fra oplevelsen af det frie valg i iveren efter
et medie, der helt friktionsfrit imødekommer vores
personlige, flydende behov?
.3202 ,esylanA RD fa tegaterof hcraeser ksed åp teresaB .remrofsgniresilanosrep egilleksrof fa gnireudarG :noitartsullI
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0080.png
Er AI
allemandseje
eller hype?
Af
Ea Hansen
Et emne, vi ikke kommer udenom,
når vi opgør medieåret 2023, er
kunstig intelligens.
AI-baserede teknologier har
længe været mere eller mindre
usynlige i vores hverdag, men de
generative værktøjer har for alvor
gjort sig bemærket i medierne i år.
Det nok mest kendte er ChatGPT,
men hvor bred er anvendelsen
egentlig, i forhold til hvor meget
der bliver snakket om det?
Vi har kørt en række AI-teknologier
gennem DR Analyses hypekvadrant.
80
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0081.png
For de fleste af os er kunstig intelligens ikke
længere et billede på en dystopisk fremtid, men
en velintegreret del af hverdagen. Nogle begynder
dagen med at bede Siri om at tænde lyset på
Dimmed morning eller Google Assistant om at starte
radioen. Så fortsætter dagen ellers med at få børnene
i bilen, der pænt hjælper til med at styre rattet, mens
turen går til skolen. Efter frokost tjekkes Aula lige,
hvor smartphonens ansigtsgenkendelse nemt får dig
derind. Smart, når nu passwordet for længst er glemt.
Senere får du ChatGPT til at samle et udkast til den
jobansøgning, der for længst skulle være skrevet.
Dagen slutter på sofaen, hvor streamingtjenesten
igen tilbyder dig sitcoms, den tror, du kan lide.
Efterfulgt af et ”Siri, sluk lyset”.
Men for hvor mange tager dagene sig egentlig
sådan ud? Hvor meget er teknologierne ren omtale i
mediemunde i forhold til det faktiske forbrug derude?
I DR Analyse kalder vi misforholdet mellem omtale
og anvendelse for mediehype, og via dette paradoks
anskuer vi en håndfuld udvalgte AI-teknologier med
en tese om, at nogle af værktøjerne er ret hypede i
forhold til anvendelsen, mens forholdet for andre er
mere harmonisk.
81
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0082.png
Ikke så hypet endda
I kvadrantens øvre venstre og nedre højre hjørner
placerer de tjenester sig, hvor forholdet mellem
brug og omtale ikke harmonerer, hhv. de meget
lidt omtalte, men hyppigt anvendte, og de hyppigt
omtalte, men mindre anvendte. Sidstnævnte kvadrant
er således den, hvor vi kan tale om, at et fænomen
er hypet. Her finder vi Apple-assistenten Siri og
OpenAI’s generative AI, ChatGPT. Anvendelsen er
dog langt fra ingenting. Kun godt hver femte af de
adspurgte anvender ChatGPT i en eller anden grad,
mens 76 % sjældent eller aldrig gør det. Og så kan vi
se, at over halvdelen af de adspurgte slet ikke synes,
de har hørt om ChatGPT. Så selvom du måske hører
ChatGPT nævnt her, der og alle vegne, så er der altså
en del danskere, der ikke har det ligesom dig.
De mest anvendte af de udvalgte værktøjer er medier,
hvor AI-teknologien ligger mere skjult, heriblandt
Google Translate, personlige anbefalinger på streaming-
tjenester og smartphonens ansigtsgenkendelse.
To tredjedele af de adspurgte anvender Google
Translate hyppigere end sjældent, men hører, måske
lidt overraskende, også forholdsvis ofte omtale af det.
I området nederst til venstre finder vi en klump af de
meget lidt omtalte, men også meget lidt anvendte
værktøjer. Hernede ligger både smartassistenten
Bard fra Google, billedgeneratoren DALL-E fra OpenAI
og Bing Chat fra Microsoft. Her svarer henholdsvis
87 % og 88 % af de adspurgte, at de aldrig anvender
værktøjet.
82
Medieudviklingen 2023
Selvom både DALL-E og Bing Chat begge bygger på
sprogmodeller fra OpenAI, ligesom ChatGPT, så er
udbredelsen såvel som omtalen langt mindre. Samme
tendens ser vi blandt smartassistenterne, hvor Siri
(fra Apple) placerer sig langt over Alexa (fra Amazon)
i anvendelsen, mens Google Assistant ligger et sted
imellem.
.3202 rebotko ,esylanA RD rof tatsroN :edliK .1202
go 5102 negnilkivdueideM i gninksrofeideM RD fa terecudortnI .elatmo go eslednevna mellem tedlohrof resiv netnardavkepyH :noitartsullI
Sociale medier indeholder en lang række forskellige
AI-teknologier, hvor de to udvalgte her – My AI,
chatbotten på Snapchat, og AI Face-filtre på TikTok –
begge placerer sig lavt i både anvendelse og omtale.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
2817876_0083.png
At AI-værktøjerne på Snapchat og TikTok ligger så
lavt, kan dog hænge sammen med, at undersøgelsen
her er kørt i målgruppen 18+, mens den daglige brug
af TikTok især er udbredt blandt danskerne yngre
end det. Tilsvarende ser vi også modsatte tendens
for My AI, når vi kigger på de helt unge brugere. I en
undersøgelse af Epinion for DR tilkendegiver mere
end hvert tredje barn (9-14 år) at have skrevet med
chatbotten.
Anvendelsen er ung
Kigger vi lidt til demografien på de danskere, der rent
faktisk anvender teknologierne, tegner der sig nogle
klare tendenser, der nok indfrier eventuelle fordomme.
For ChatGPT ser vi, at 27 % af mændene anvender
det mindst af og til, mens mere end halvdelen (55 %)
af de 18-29-årige gør det, og 63 % af de adspurgte
studerende gør det. Også på ansigtsgenkendelsen,
som samlet set placerer sig blandt de mest anvendte
af de adspurgte værktøjer, ser vi en ung tendens. Tre
ud af fire af de 18-29-årige anvender denne funktion
oftere end af og til.
De værktøjer, der ender i kvadrantens højre side, er de
mest anvendte, og her viser data, at flere af de ældre
aldersgrupper også er med, mens flere af de mindre
anvendte ender ovre i kvadrantens venstre side, fordi
de mere eller mindre udelukkende anvendes blandt
18-39-årige.
Mange medier begynder med de unge, se bare
Facebook, som startede så ungt, men nu også har
en høj dækning blandt de ældre. Hvis den tese lever,
bør flere af AI-værktøjerne således også overleve og
udbredes. Lev stærkt, start ungt!
Om undersøgelsen
Hypekvadranten er baseret på en række spørgsmål udsendt af Norstat
for DR Analyse i oktober 2023 (målgruppe 18+ år), hvor de adspurgte
har ratet værktøjerne i forhold til deres brug af dem (femtrinsskala fra
anvender meget ofte til anvender aldrig) og efterfølgende, på samme
skala, mængden af omtale, enten via medier, venner, mv., de hører om
værktøjerne.
Hypekvadranten som koncept er tidligere introduceret af DR Medie-
forskning i Medieudviklingen 2015 og 2021.
83
Medieudviklingen 2023
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Henvendelse af 31/1-24 fra DR Analyse om Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner: Medieudviklingen 2023
Ansvarshavende redaktør
Mads Emil Lidegaard – [email protected]
Redaktører
Ea Hansen – [email protected]
Maria Skinbjerg-Holm
Bidragydere
Benjamin Michael Molsing – [email protected]
Bo Kjeldgaard – [email protected]
Ea Hansen – [email protected]
Emma Bjergegaard Jespersen – [email protected]
Grethe Fløe – [email protected]
Katrine Green – [email protected]
Laura Aagaard Sørensen – [email protected]
Mads Emil Lidegaard – [email protected]
Malene Kaasgaard Christiansen – [email protected]
Maria Skinbjerg-Holm
Niels Marslev – [email protected]
Sofie Scheutz – [email protected]
Steven Larsen – [email protected]
Datakilder
Akamai
Dansk Online Index, Gemius
DR Panelet
Epinion
Kantar Gallup
Nielsen
Norstat
Podcastindex.dk
DR Analyse
DR Analyse (tidligere DR Medieforskning) er DR’s strategiunderstøttende
analyseenhed, som har til formål at forstå og kvantificere forbruget af
DR’s indhold og produkter, udviklingen på mediemarkedet og danskernes
medievaner.
I Medieudviklingen 2023 samler vi resultater fra udvalgte undersøgelser
og analyser, vi har gennemført det forgangne år. Analyserne i
publikationen er udvalgt ud fra en vurdering af, om historierne kan have
interesse for mediebranchen og danskerne generelt.
Kontaktinformation
[email protected]
DR Analyse
DR Byen
Emil Holms Kanal 20
0999 København C
Mere på nettet
Hent Medieudviklingen 2023 på
www.dr.dk/analyse
Engelsk version tilgængelig på
www.dr.dk/aboutdr
Materialet må citeres med tydelig kildeangivelse.
Design
DR Design
Foto
Agnete Schlichtkrull
84
Medieudviklingen 2023