Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 58
Offentligt
[Oversættelse]
Europarådets konvention om en integreret tilgang til
tryghed,
sikkerhed
og
service
i
forbindelse
med
fodboldkampe og andre sportsbegivenheder
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
Præambel
Europarådets medlemsstater og de øvrige stater, der har tiltrådt den europæiske
kulturkonvention (ETS nr. 18), underskrivere af denne konvention, er
i betragtning af, at det er Europarådets formål at skabe større enhed mellem dets
medlemmer,
i erkendelse af vigtigheden af den enkeltes ret til fysisk integritet og berettigede
forventning om at kunne overvære fodboldkampe og andre sportsbegivenheder uden at
være bange for vold, uroligheder eller andre kriminelle handlinger,
i erkendelse af vigtigheden af at gøre det til en god oplevelse for alle borgere at
overvære fodboldkampe og andre sportsbegivenheder, idet det ligeledes anerkendes, at
skabelsen af et imødekommende miljø kan have en betydelig og positiv indvirkning på
trygheden og sikkerheden i forbindelse med sådanne begivenheder,
i erkendelse af vigtigheden af at fremme alle interessenters medvirken til skabelsen af et
trygt miljø i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder,
i erkendelse af vigtigheden af at opretholde retssikkerheden på og i nærheden af
fodbold- og andre sportsstadioner, på vej til og fra stadion og andre steder, hvor flere
tusinde tilskuere opholder sig,
i erkendelse af, at sport samt alle instanser og interessenter, der beskæftiger sig med at
arrangere og afholde fodboldkampe eller andre sportsbegivenheder, skal leve op til
Europarådets kerneværdier, såsom social sammenhængskraft, tolerance, respekt og
ligebehandling,
i erkendelse af, at der er forskelle mellem staterne i relation til deres
forfatningsmæssige, retslige, kulturelle og historiske forhold og karakteren og alvoren af
de trygheds- og sikkerhedsmæssige problemer, der er forbundet med fodboldkampe og
andre sportsbegivenheder,
i erkendelse af, at der er behov for fuldt ud at tage højde for den nationale ret og
folkeretten, hvad angår forhold såsom databeskyttelse, rehabilitering af straffede
personer og menneskerettigheder,
i erkendelse af, at en lang række offentlige og private instanser og andre interessenter,
herunder tilskuere, har et fælles mål om at gøre fodboldkampe og andre
sportsbegivenheder trygge, sikre og imødekommende for den enkelte, og i erkendelse
af, at deres fælles handlinger nødvendigvis vil omfatte en række indbyrdes forbundne
og overlappende foranstaltninger,
i erkendelse af, at det på grund af disse foranstaltningers overlappende karakter vil være
nødvendigt for de relevante instanser at udvikle effektive internationale, nationale og
2
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
lokale partnerskaber med inddragelse af flere instanser med henblik på at udvikle og
gennemføre en integreret og afbalanceret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i
forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder,
i erkendelse af, at begivenheder uden for sportsstadioner kan have en direkte
indvirkning på begivenheder, der finder sted på selve stadion, og omvendt,
i erkendelse af, at samråd med kerneinteressenter, herunder især fans og lokalsamfund,
kan hjælpe de relevante instanser med at formindske de trygheds- og
sikkerhedsmæssige risici og skabe en imødekommende atmosfære på og uden for
stadion,
idet det er besluttet at foretage en fælles og samarbejdsbaseret indsats for at formindske
de trygheds- og sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med fodboldkampe og andre
sportsbegivenheder med henblik på at give tilskuerne, deltagerne og lokalsamfundet en
god oplevelse,
idet der bygges videre på indholdet af den europæiske konvention om tilskuervold og
dårlig opførsel ved sportsbegivenheder og i særdeleshed ved fodboldkampe (ETS nr.
120), som åbnede for undertegnelse i Strasbourg den 19. august 1985 ("konvention nr.
120"),
idet der tages højde for, at de omfattende erfaringer og god praksis på europæisk plan
har ført til udviklingen af en ny integreret og partnerskabsbaseret tilgang med henblik
på at øge trygheden og sikkerheden for tilskuerne, hvilket særligt afspejles i en
henstilling fra Europarådets stående komité for konvention nr. 120, som blev vedtaget
på dens 40. møde den 18. juni 2015 (henstilling nr. 1),
blevet enige om følgende:
Artikel 1 – Anvendelsesområde
1
Parterne skal inden for rammerne af deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser
tage de nødvendige skridt til implementering af denne konventions bestemmelser i
relation til fodboldkampe og turneringer, som spilles af professionelle fodboldklubber
og landshold på deres territorium.
Parterne kan anvende denne konventions bestemmelser på andre sportsgrene eller
sportsbegivenheder, som udøves eller afholdes på deres territorium, herunder ikke-
professionelle fodboldkampe, særligt under forhold forbundet med trygheds- og
sikkerhedsmæssige risici.
2
3
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
Artikel 2 – Formål
Denne konventions formål er at skabe et trygt, sikkert og imødekommende miljø i
forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder. Parterne skal med henblik
herpå:
a vedtage en integreret og afbalanceret tilgang til tryghed, sikkerhed og service med
inddragelse af flere instanser, som bygger på et princip om effektive lokale, nationale
og internationale partnerskaber og samarbejde,
b sikre, at alle offentlige og private instanser og andre interessenter erkender, at
foranstaltninger med henblik på tryghed, sikkerhed og service ikke kan betragtes
isoleret og kan have direkte indvirkning på de to andre dele,
c tage højde for god praksis ved udviklingen af en integreret tilgang til tryghed,
sikkerhed og service.
Artikel 3 – Definitioner
I denne konvention skal følgende udtryk forstås som følger:
a "tryghedsskabende foranstaltninger" skal forstås som enhver foranstaltning, som er
udformet og gennemført med det primære formål at beskytte sundheden og trivslen
for enkeltpersoner og grupper af personer, som overværer eller deltager i
fodboldkampe eller andre sportsbegivenheder, på eller uden for stadion, eller som
bor eller arbejder i nærheden af begivenheden,
b "sikkerhedsforanstaltninger" skal forstås som enhver foranstaltning, som er
udformet og gennemført med det primære formål at forebygge, mindske risikoen for
og/eller håndtere vold eller andre kriminelle handlinger eller uroligheder i
forbindelse med en fodboldkamp eller en anden sportsbegivenhed, på eller uden for
et stadion,
c "serviceforanstaltninger" skal forstås som enhver foranstaltning, som er udformet og
gennemført med det primære formål at få enkeltpersoner og grupper af personer til
at føle sig godt tilpas, værdsat og velkomne, når de overværer en fodboldkamp eller
en anden sportsbegivenhed, på eller uden for et stadion,
d "instans" skal forstås som enhver offentlig eller privat instans, som varetager
forfatningsmæssige, lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige eller andre opgaver
vedrørende udarbejdelsen og gennemførelsen af tryghedsskabende foranstaltninger,
sikkerhedsforanstaltninger eller serviceforanstaltninger i forbindelse med en
fodboldkamp eller en anden sportsbegivenhed, på eller uden for et stadion,
e "interessent" skal forstås som tilskuere, lokalsamfund eller andre interesserede parter,
4
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
som ikke varetager lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige opgaver, men som kan
spille en vigtig rolle med henblik på at gøre fodboldkampe eller andre
sportsbegivenheder trygge, sikre og imødekommende, på og uden for stadion,
f "integreret tilgang" skal forstås som erkendelsen af, at tryghedsskabende
foranstaltninger, sikkerhedsforanstaltninger og serviceforanstaltninger i forbindelse
med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder, uanset deres primære formål,
uvægerligt overlapper hinanden, er indbyrdes forbundne hvad angår deres virkning,
skal afbalanceres og ikke kan udformes eller gennemføres isoleret,
g "integreret tilgang med inddragelse af flere instanser" skal forstås som erkendelsen
af, at de roller og handlinger, som indtages henholdsvis foretages af hver enkelt
instans, som deltager i planlægning og afholdelse af fodboldkampe eller andre
sportsbegivenheder, skal være koordinerede, komplementære, proportionale og
udformet og gennemført som led i en omfattende tryghedsskabende,
sikkerhedsmæssig og servicemæssig strategi,
h "god praksis" skal forstås som enhver foranstaltning, som træffes i et eller flere
lande, og som har vist sig at være effektiv i forhold til opfyldelse af det anførte mål
eller formål,
i "relevant instans" skal forstås som en instans (offentlig eller privat), som bidrager til
at arrangere og/eller afholde en fodboldkamp eller en anden sportsbegivenhed, som
afholdes på eller uden for et sportsstadion.
Artikel 4 – Nationale og lokale koordineringsordninger
1
Parterne skal sikre, at der etableres nationale og lokale koordineringsordninger med
henblik på at udvikle og gennemføre en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og
service med inddragelse af flere instanser på nationalt og lokalt niveau.
2
Parterne skal sikre, at der etableres koordineringsordninger med henblik på at
identificere, analysere og evaluere de risici, som er forbundet med tryghed, sikkerhed og
service, og at gøre det muligt at dele ajourført information om risikovurderinger.
Parterne skal sikre, at koordineringsordningerne inddrager alle de vigtigste offentlige og
private instanser, som er ansvarlige for tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med
begivenheden, både på og uden for det sted, hvor begivenheden finder sted.
Parterne skal sikre, at koordineringsordningerne fuldt ud tager højde for de
tryghedsskabende, sikkerhedsmæssige og servicemæssige principper, som er fastsat i
denne konvention, og at der udarbejdes nationale og lokale strategier, samt at disse
regelmæssigt evalueres og forbedres i lyset af nationale og internationale erfaringer og
god praksis.
5
3
4
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
5
Parterne skal sikre, at de nationale retlige, tilsynsmæssige eller administrative rammer
præciserer de relevante instansers roller og opgaver, samt at disse roller er
komplementære, er i overensstemmelse med en integreret tilgang og i vidt omfang
bliver forstået på strategisk og operationelt niveau.
Artikel 5 – Tryghed, sikkerhed og service på sportsstadioner
1
Parterne skal sikre, at de nationale retlige, tilsynsmæssige eller administrative rammer
forpligter arrangørerne af begivenheder til at skabe et trygt og sikkert miljø for alle
deltagere og tilskuere i samråd med alle partnerinstanser.
2
Parterne skal sikre, at de kompetente offentlige myndigheder indfører regler eller
ordninger med henblik på at sikre effektiviteten af stadionets tilladelsesprocedurer,
certificeringsordninger og generelle sikkerhedsregler og sikre deres anvendelse,
overholdelse og håndhævelse.
Parterne skal kræve, at de relevante instanser sikrer, at stadionets udformning,
infrastruktur og dermed forbunden håndtering af større menneskemængder overholder
nationale og internationale standarder og god praksis.
Parterne skal tilskynde de relevante instanser til at sikre, at stadionerne skaber et
inkluderende og imødekommende miljø for alle dele af samfundet, herunder børn, ældre
mennesker og personer med handicaps, og især sørger for etablering af egnede
toiletforhold og udskænkningsmuligheder, samt et godt udsyn for alle tilskuere.
Parterne skal sikre, at stadionernes operationelle procedurer er tilstrækkelige, at der
etableres et effektivt samarbejde med politiet, redningstjenester og partnerinstanser, og
at der er indført klare politikker og procedurer vedrørende forhold, som kan påvirke
håndteringen af større menneskemængder og dermed forbundne tryghedsmæssige og
sikkerhedsmæssige risici, herunder særligt:
– brug af fyrværkeri,
– vold eller anden ulovlig adfærd og
– racistisk eller anden diskriminerende adfærd.
6
Parterne skal kræve, at de relevante instanser sikrer, at alle medarbejdere, både fra den
offentlige og private sektor, som bidrager til at sørge for, at fodboldkampe og andre
sportsbegivenheder er trygge, sikre og imødekommende, er i stand til og uddannet til at
udføre deres opgaver effektivt og ordentligt.
Parterne skal tilskynde deres egne relevante instanser til at understrege over for spillere,
trænere eller andre repræsentanter for de deltagende hold, at de skal opføre sig i
overensstemmelse med de vigtigste sportslige principper, såsom principperne om
tolerance, respekt og fair play, og anerkende, at hvis de opfører sig voldeligt, racistisk
6
3
4
5
7
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
eller på anden måde provokerende, kan dette påvirke tilskuernes adfærd i negativ
retning.
Artikel 6 – Tryghed, sikkerhed og service på offentlige steder
1
Parterne skal tilskynde alle instanser og interessenter, som bidrager til at arrangere
fodboldkampe og andre sportsbegivenheder på offentlige steder, herunder kommunale
myndigheder, politiet, lokalsamfund og virksomheder, fanrepræsentanter,
fodboldklubber og nationale foreninger, til at samarbejde med hinanden, herunder
særligt vedrørende:
a risikovurderinger og udarbejdelse af hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger
med henblik på at minimere afbrydelser og berolige lokalsamfund og virksomheder,
særligt dem, der er placeret i nærheden af, hvor begivenheden finder sted, eller steder
med offentlig forevisning.
b skabelsen af et trygt, sikkert og imødekommende miljø på offentlige steder, som er
beregnet til, at fans kan forsamles der før og efter begivenheden, eller steder, hvor
det kan forventes, at fans vil forsamles efter eget valg, og på vej til og fra byen
og/eller til og fra stadion.
2
Parterne skal sikre, at risikovurderinger samt tryghedsskabende foranstaltninger og
sikkerhedsforanstaltninger også tager højde for turen til og fra stadion.
Artikel 7 – Nød- og beredskabsplaner
Parterne skal sikre, at der udarbejdes nød- og beredskabsplaner med inddragelse af flere
instanser, og at sådanne planer afprøves og forbedres på grundlag af regelmæssige
fælles øvelser. Det skal fremgå klart af de nationale retlige, tilsynsmæssige eller
administrative rammer, hvilken instans som er ansvarlig for at tage initiativ til, føre
tilsyn med og godkende øvelserne.
Artikel 8 – Kommunikation med fans og lokalsamfund
1
Parterne skal tilskynde alle instanser til at udarbejde og overholde en politik om
proaktiv og regelmæssig kommunikation med de vigtigste interessenter, herunder
fanrepræsentanter og lokalsamfund, på grundlag af dialogprincippet og med henblik på
at skabe en følelse af partnerskab og positivt samarbejde samt finde løsninger på
potentielle problemer.
2
Parterne skal tilskynde alle offentlige og private instanser og andre interessenter,
7
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
herunder lokalsamfund og fanrepræsentanter, til at tage initiativ til eller deltage i
samfundsmæssige, uddannelsesmæssige, kriminalitetsforebyggende og andre projekter i
lokalsamfundet med inddragelse af flere instanser med henblik på at skabe gensidig
respekt og forståelse, særligt blandt fans, sportsklubber og foreninger samt de instanser,
der er ansvarlige for tryghed og sikkerhed.
Artikel 9 – Politistrategier og -indsatser
1
Parterne skal sikre, at der udarbejdes strategier for politiets arbejde, samt at disse
regelmæssigt evalueres og forbedres i lyset af nationale og internationale erfaringer og
god praksis, og at disse er i overensstemmelse med den bredere, integrerede tilgang til
tryghed, sikkerhed og service.
2
Parterne skal sikre, at strategierne for politiets arbejde tager højde for god praksis,
herunder særligt: indsamling af efterretninger, løbende risikovurderinger, risikobaseret
anvendelse af politiet, proportional indgriben med henblik på at forhindre risikoen eller
urolighederne i at eskalere, effektiv dialog med fans og lokalsamfundet i bred forstand
og indsamling af bevismateriale vedrørende kriminelle handlinger samt deling af sådant
materiale med de kompetente retsforfølgende myndigheder.
3
Parterne skal sikre, at politiets arbejde foregår i partnerskab med arrangører, fans,
lokalsamfund og andre interessenter med henblik på at gøre fodboldkampe og andre
sportsbegivenheder trygge, sikre og imødekommende for alle.
Artikel 10 – Forebyggelse af og sanktioner mod ulovlig adfærd
1
Parterne skal træffe alle foranstaltninger, der er mulige for at mindske risikoen for, at
enkeltpersoner eller grupper af personer deltager i eller organiserer voldsepisoder eller
uroligheder.
2
Parterne skal i overensstemmelse med den nationale ret og folkeretten sikre, at der
gennemføres effektive udelukkelsesordninger, der er hensigtsmæssige i forhold til
risikoens karakter og lokalitet, med henblik på at forebygge og forhindre voldsepisoder
og uroligheder.
Parterne skal i overensstemmelse med den nationale ret og folkeretten samarbejde om at
søge at sikre, at enkeltpersoner, der begår lovovertrædelser i udlandet, pålægges
passende sanktioner enten i det land, hvor lovovertrædelsen begås, eller i det land, hvor
den pågældende har bopæl eller er borger.
4
Såfremt dette er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med den nationale ret og
folkeretten, skal parterne overveje at give de retslige eller administrative myndigheder
8
3
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
beføjelse til at pålægge sanktioner over for enkeltpersoner, der har forårsaget eller
bidraget til foldboldrelaterede voldsepisoder og/eller uroligheder, med mulighed for at
indføre udrejserestriktioner i forbindelse med fodboldbegivenheder i et andet land.
Artikel 11 – Internationalt samarbejde
1
Parterne skal arbejde tæt sammen vedrørende alle forhold, som er omfattet af denne
konvention, og dermed relaterede forhold med henblik på at maksimere samarbejdet
vedrørende internationale begivenheder, udveksle erfaringer og deltage i udviklingen af
god praksis.
2
Uden præjudice for gældende nationale bestemmelser, herunder især fordelingen af
beføjelser mellem forskellige tjenester og myndigheder, skal parterne oprette eller
udpege et nationalt kontaktpunkt for fodboldinformation hos politiet (NFIP). Det
nationale kontaktpunkt for fodboldinformation skal:
a fungere som det direkte og eneste kontaktpunkt for udveksling af generelle
(strategiske, operationelle og taktiske) oplysninger om internationale fodboldkampe,
b udveksle personoplysninger i overensstemmelse med de gældende nationale og
internationale regler,
c fremme, koordinere eller planlægge etableringen af et internationalt politisamarbejde
i forbindelse med internationale fodboldkampe,
d være i stand til effektivt og omgående at udføre de opgaver, der pålægges dette.
3
Parterne skal endvidere sikre, at det nationale kontaktpunkt for fodboldinformation
stiller ekspertviden til rådighed om politiets fodbold-relaterede indsatser, dynamikken
med fans og de dermed forbundne trygheds- og sikkerhedsmæssige risici.
Medlemsstaterne skal hver især skriftligt informere komitéen for tryghed og sikkerhed i
forbindelse med sportsbegivenheder, som er oprettet i henhold til denne konvention, om
navn og kontaktoplysninger på dens nationale kontaktpunkt for fodboldinformation og
eventuelle senere ændringer heraf.
Parterne skal samarbejde på internationalt niveau vedrørende deling af god praksis og
oplysninger om forebyggende projekter og undervisnings- og oplysningsprojekter samt
oprettelsen af partnerskaber med alle de instanser, som bidrager til gennemførelsen af
nationale og lokale initiativer, med fokus på eller drevet af lokalsamfundet og fans.
4
5
9
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
Proceduremæssige bestemmelser
Artikel 12 – Fremsendelse af oplysninger
Parterne skal hver især til komitéen for tryghed og sikkerhed i forbindelse med
sportsbegivenheder og på et af Europarådets officielle sprog fremsende alle relevante
oplysninger om lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som parten har truffet
med henblik på at overholde bestemmelserne i denne konvention, uanset om disse drejer
sig om fodbold eller andre sportsgrene.
Artikel 13 – Komitéen
sportsbegivenheder
1
for
tryghed
og sikkerhed
i
forbindelse med
Komitéen for tryghed og sikkerhed i forbindelse med sportsbegivenheder oprettes
hermed i henhold til denne konvention.
Parterne i denne konvention kan hver især lade sig repræsentere i komitéen af en eller
flere delegerede, som repræsenterer ledende statslige instanser, fortrinsvis med ansvar
for tryghed og sikkerhed i forbindelse med sportsbegivenheder, og det nationale
kontaktpunkt for fodboldinformation. Konventionens parter har en stemme hver.
Europarådets medlemsstater eller de øvrige stater, der har undertegnet den europæiske
kulturkonvention, men som ikke er part i denne konvention, samt ikke-medlemsstater,
som er part i konvention nr. 120, kan hver især lade sig repræsentere i komitéen som
observatør.
Komitéen kan enstemmigt beslutte at opfordre ikke-medlemsstater, som ikke er part i
denne konvention eller konvention nr. 120, og organisationer, som er interesseret i at
være repræsenteret som observatør, til at deltage i et eller flere af sine møder.
Komitéen indkaldes af Europarådets generalsekretær. Første møde afholdes senest et år
fra den dato, hvor ti af Europarådets medlemsstater har givet deres samtykke til at være
bundet af konventionen. Den mødes herefter mindst en gang om året. Derudover mødes
den, når et flertal af parterne anmoder herom.
Komitéen kan træffe beslutning om at afholde et møde, når et flertal af parterne er enige
herom.
Med forbehold for bestemmelserne i denne konvention skal komitéen udarbejde og i
enighed vedtage sin egen forretningsorden.
2
3
4
5
6
7
10
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
Artikel 14 – Opgaver varetaget af komitéen for tryghed og sikkerhed i forbindelse
med sportsbegivenheder
1
Komitéen er ansvarlig for at føre tilsyn med anvendelsen af denne konvention. Den kan
herunder navnlig:
a gennemgå konventionens bestemmelser og undersøge eventuelle ændringer, der
måtte være nødvendige,
b rådføre sig med og eventuelt udveksle oplysninger med relevante organisationer,
c fremsætte
henstillinger
til
parterne
i
denne
konvention
vedrørende
de
foranstaltninger, der skal træffes med henblik på dens implementering,
d anbefale de foranstaltninger, som er hensigtsmæssige med henblik på løbende at
informere offentligheden om de aktiviteter, som foretages inden for rammerne af
denne konvention,
e fremsætte henstillinger til Ministerkomitéen vedrørende stater, som ikke er
medlemmer af Europarådet, om at opfordre disse til at tiltræde denne konvention,
f fremsætte forslag, der skal gøre denne konvention mere effektiv,
g fremme indsamling, analyse og udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis
mellem staterne.
2
Komitéen skal efter forudgående aftale med de relevante parter føre tilsyn med
overholdelsen af denne konvention via en ordning, hvor komitéen besøger de
kontraherende stater med henblik på at yde rådgivning og støtte vedrørende
implementeringen af denne konvention.
Komitéen skal ligeledes indsamle oplysninger fra de kontraherende stater i henhold til
artikel 12 og fremsende relevante oplysninger til samtlige kontraherende stater. Den kan
navnlig informere de enkelte kontraherende stater om udpegningen af et nyt nationalt
kontaktpunkt for fodboldinformation og rundsende dets kontaktoplysninger.
4
Med henblik på at varetage sine opgaver kan komitéen af egen drift arrangere møder
med ekspertgrupper.
3
Artikel 15 – Ændringer
1
Ændringer til denne konvention kan foreslås af en part, komitéen for tryghed og
sikkerhed i forbindelse med sportsbegivenheder eller Europarådets Ministerkomité.
2
Europarådets generalsekretær videresender alle ændringsforslag til Europarådets
medlemsstater, til de andre stater, som har undertegnet den europæiske
11
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
kulturkonvention, til eventuelle ikke-medlemsstater, som har tiltrådt konvention nr. 120
før den dato, hvor der bliver åbnet for undertegnelse af denne konvention, og til alle
ikke-medlemsstater, som har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne
konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 18.
3
Alle ændringer, som foreslås af en part eller Ministerkomitéen, fremsendes til komitéen
senest to måneder før afholdelsen af det møde, hvor den skal behandles. Komitéen
afgiver en udtalelse om den foreslåede ændring til Ministerkomitéen.
Ministerkomitéen behandler ændringsforslaget og en eventuel udtalelse fra komitéen og
kan vedtage ændringen med det flertal, som er fastsat i artikel 20, litra d, i Europarådets
statut.
5
Ordlyden af en eventuel ændring, som vedtages af Ministerkomitéen i
overensstemmelse med denne artikels stk. 4, fremsendes til parterne med henblik på
accept i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.
Alle ændringer, som vedtages i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, træder i
kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på en måned fra det tidspunkt,
hvor alle parterne har underrettet generalsekretæren om deres accept af den pågældende
ændring.
4
6
Afsluttende bestemmelser
Artikel 16 – Undertegnelse
1
Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, de stater,
som har undertegnet den europæiske kulturkonvention, og eventuelle ikke-
medlemsstater, som før den dato, hvor der åbnes for undertegnelse af denne konvention,
har tiltrådt den europæiske konvention om tilskuervold og dårlig opførsel ved
sportsbegivenheder og i særdeleshed ved fodboldkampe (ETS nr. 120), som åbnede for
undertegnelse i Strasbourg den 19. august 1985.
2
Denne konvention kræver ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikations-, accept-
eller godkendelsesdokumenterne deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Stater, som har undertegnet konvention nr. 120, må først deponere deres ratifikations-,
accept eller godkendelsesdokument, når de har opsagt den ovenfor anførte konvention
eller samtidigt opsiger den.
Når en kontraherende stat deponerer sit ratifikations-, accept- eller
godkendelsesdokument i overensstemmelse med det foregående stykke, kan den
kontraherende stat erklære, at den vil fortsætte med at anvende konvention nr. 120,
indtil denne konvention træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel
12
3
4
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
17, stk. 1.
Artikel 17 – Ikrafttræden
1
Konventionen træder i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på en
måned fra den dato, hvor tre af Europarådets medlemsstater har givet samtykke til at
være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16.
For stater, som efter undertegnelsen giver samtykke til at være bundet af denne
konvention, gælder, at konventionen træder i kraft den første dag i måneden efter
udløbet af et tidsrum på en måned fra datoen for ratifikations-, accept- eller
godkendelsesdokumentets deponering.
2
Artikel 18 – Ikke-medlemsstaters tiltrædelse
1
Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité efter samråd
med parterne opfordre stater, der ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde denne
konvention ved en beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel 20, litra d, i
Europarådets statut, og med enstemmighed blandt de repræsentanter for de
kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i Ministerkomiteen.
2
For så vidt angår tiltrædende stater, træder konventionen i kraft den første dag i
måneden efter udløbet af et tidsrum på en måned fra datoen for tiltrædelsesdokumentets
deponering hos Europarådets generalsekretær.
Parter, som ikke er medlemmer af Europarådet, bidrager til finansieringen af komitéen
for tryghed og sikkerhed i forbindelse med sportsbegivenheder på en måde, som
besluttes af Ministerkomitéen.
3
Artikel 19 – Konventionens retsvirkninger
1
Artikel 4 og 5 i konvention nr. 120 finder fortsat anvendelse mellem en part i denne
konvention og en part i konvention nr. 120, som ikke har ratificeret denne konvention.
Såfremt en stat har opsagt konvention nr. 120 efter denne konventions ikrafttræden, men
opsigelsen endnu ikke har fået retsvirkning på tidspunktet for denne konventions
ratifikation, finder denne konvention anvendelse i overensstemmelse med artikel 17,
stk. 2.
2
13
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
Artikel 20 – Territorial anvendelse
1
En stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesdokumentet angive, på hvilket territorium eller hvilke
territorier denne konvention skal finde anvendelse.
2
En part kan på et senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets
generalsekretær udvide denne konventions anvendelsesområde til andre territorier, som
er anført i erklæringen. For så vidt angår sådanne territorier, træder konventionen i kraft
den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på en måned fra datoen for
generalsekretærens modtagelse af erklæringen.
Erklæringer, der er fremsat i henhold til de to foranstående stykker, kan, for så vidt
angår et eller flere i erklæringen anførte territorier, trækkes tilbage ved meddelelse
herom til generalsekretæren. Tilbagetrækningen får virkning den første dag i måneden
efter udløbet af et tidsrum på seks måneder fra datoen for generalsekretærens
modtagelse af meddelelsen.
3
Artikel 21 – Opsigelse
1
Parterne kan hver især til enhver tid opsige denne konvention ved meddelelse herom til
Europarådets generalsekretær.
Opsigelsen får virkning den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på seks
måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.
2
Artikel 22 – Meddelelser
Europarådets generalsekretær skal give Europarådets medlemsstater, de øvrige stater,
der har tiltrådt den europæiske kulturkonvention, og alle øvrige stater, som har tiltrådt
denne konvention, meddelelse om:
a undertegnelser i overensstemmelse med artikel 16,
b deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter i
overensstemmelse med artikel 16 eller artikel 18,
c datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 17 og 18,
d ændringsforslag eller ændringer, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 15,
og datoen for ændringens ikrafttræden,
e erklæringer afgivet i henhold til bestemmelserne i artikel 20,
f opsigelser meddelt i henhold til bestemmelserne i artikel 21,
14
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Orientering vedrørende undertegnelse og godkendelse af Europarådets konvention 218 og opsigelse af Europarådets konvention 120
g andre handlinger, meddelelser eller underretninger vedrørende denne konvention.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, underskrevet
denne konvention.
Udfærdiget i Saint-Denis den 3. juli 2016 på engelsk og fransk, med samme gyldighed
for begge tekster, i ét eksemplar, som deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets
generalsekretær fremsender bekræftede genparter til samtlige af Europarådets
medlemsstater, til alle stater, der har undertegnet den europæiske kulturkonvention, og
til alle stater, som er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention.
15