Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 40
Offentligt
2795790_0001.png
Lovforslagstekst
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videre-
gående kunstneriske uddannelser under Kulturministe-
riet
)
1
§1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Ophavsmanden« til: »Ophavspersonen«, »ophavsman-
dens« til: »ophavspersonens«, »ophavsmanden« til: »ophavspersonen«, »ophavs-
mænd« til: »ophavspersoner«, »ophavsmand« til: »ophavsperson« og »ophavsmæn-
dene« til: »ophavspersonerne«.
§ 2, stk. 4, nr. 2,
ophæves.
I
§ 11, stk. 1-3,
udgår: », § 52 c, stk. 10,«.
I
§ 11 a, stk. 1, nr. 3,
ændres »en mellemmands« til: »et mellemleds« og »tredje-
mænd« ændres til: »tredjeparter«.
§ 21
affattes således:
Ȥ
21.
Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres
offentligt
1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis
fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis
denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og
2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for overføring til almenheden, jf. § 2, stk.
4, nr. 1.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjern-
syn.«
I
§ 24, stk. 1,
ændres »udstilles eller udbydes til salg« til: »udstilles offentligt eller
udbydes til salg«.
Efter § 24 a indsættes før overskriften før § 25:
»Parodi,
karikatur og pastiche
2.
3.
4.
5.
6.
7.
1
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
§ 24 b.
Det er tilladt at anvende værker, når det sker med henblik på parodi, karikatur
eller pastiche.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke omfattet af bestemmelserne i § 11, stk. 1 og 2.«
8.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.
indsættes efter »værker«: »og stille udgivne værker til rådighed
på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og
tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1.«
I
§ 30, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Bestemmelsen i 1. pkt. fin-
der tilsvarende anvendelse på den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gen-
givelsen.«
9.
10.
I § 30, stk. 2, ændres » værkets udsendelse « til: » eksemplarfremstilling, udsen-
delse og tilrådighedsstillelse af værket«.
11.
Efter § 32 indsættes:
»
§ 33.
DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder kan stille
udgivne lydoptagelser til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til
dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, såfremt betingel-
serne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen.
Stk. 2. Rettighedshaveren kan over for radio- og fjernsynsforetagendet nedlægge
forbud mod eksemplarfremstilling og tilrådighedsstillelse af lydoptagelsen i hen-
hold til stk. 1.
Stk. 3. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er
godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå
aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. §
47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde til-
svarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforeta-
gender.«
12.
I
§ 37, stk. 2, nr. 2,
ændres »tredjemand« til: »tredjepart«.
13.
I
§ 47, stk. 1,
ændres »formand« til: »forperson« og »Formanden« til: »Forperso-
nen«.
14.
I
§ 47, stk. 2, 1 pkt.,
indsættes »§ 33,« efter: »§ 30,« og »§ 55 b,« ændres til: »55
c,«.
15.
I § 48 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Opstår der spørgsmål om, hvorvidt et radio- og fjernsynsforetagende i sam-
arbejde med en organisation, der er godkendt efter § 50, stk. 4, stiller urimelige vil-
kår for at indgå aftale om udnyttelse omfattet af § 35, stk. 4 eller 5, kan hver af par-
terne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fast-
sætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser
har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og stk. 4.
16.
I
§ 48, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
17.
I
§ 50, stk. 1,
indsættes »§ 33« efter: »§ 30 a«.
18.
I
§ 50, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »ophavsmænds« til: »ophavspersoners«.
19.
Tre steder i
§ 52
ændres »forligsmand« til: »mægler« og fire steder ændres »For-
ligsmanden« til: »Mægleren«.
20.
I
§ 52, stk. 1,
ændres »og 30 a« til: », 30, 30 a, 33 og 50, stk. 2«.
21.
I
§ 52, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »voldgiftsmænd« til: »voldgiftsdommere«.
22.
I
§ 52, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »forligsmanden« til: »mægleren«.
23.
I
§ 52, stk. 7,
ændres »forligsmandens« til: »mæglerens«.
24.
§ 52 c, stk. 10,
ophæves.
25.
I
§ 62, stk. 1,
ændres »Ophavsmandens« til: »Ophavspersonens«.
26.
I
§ 65, stk. 6,
indsættes »24 b, « efter: »22, « og efter »31, « indsættes: »33, «.
27.
I § 66, stk. 2,
indsættes »24 b, « efter: »22, « og efter »31, « indsættes: »33, «.
28.
I
§ 67, stk. 2,
indsættes »24 b, « efter: »§§ 22, «.
29.
Efter § 67 indsættes før overskriften før § 68:
§ 67 a.
Overdrager en fremstiller af billedoptagelser sine rettigheder til en udbyder
af en audiovisuel informationssamfundstjeneste, skal udbyderen på begæring med
en regelmæssighed, der er passende for sektoren, og mindst en gang om året, give
opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til fremstillere
af billedoptagelser, så længe værket udnyttes. Oplysningerne skal navnlig omfatte
udnyttelsesmåder, udnyttelsesomfang, alle genererede indtægter og skyldige veder-
lag. Er den administrative byrde ved at give oplysningerne uforholdsmæssig stor, er
forpligtelsen begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forventes.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges til skade for fremstillere af billedop-
tagelser.
Stk. 3.
Tvister om oplysningspligten efter § 67 a kan af enhver af parterne indbrin-
ges for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 2.
30.
I
§ 69, stk. 3,
indsættes »24 b, « efter: »22, «.
31.
I
§ 69 a, stk. 4,
ændres »Ophavsmænd« til: »Ophavspersoner«.
32.
I
§ 69 a, stk. 5,
indsættes »24 b, « efter: »22, «.
33.
I § 70, stk. 3, ændres »21 og 23« til: »21, 22 og 23« og efter »§§ 24 a, « indsættes:
»24 b, «.
34.
I
§ 71, stk. 5,
indsættes »24 b, « efter: »§§ 20-22, «.
3
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
35.
I
§ 84, stk. 4,
ændres »tredjemands« til: »tredjeparts«.
36.
Efter § 84 b indsættes før overskriften før § 85:
»Registrering
og videregivelse af ulovlige internettjenesteadresser
§ 84 c.
Kulturministeren kan bemyndige en virksomhed, som har som kerneopgave
at beskytte rettigheder efter denne lov, til at behandle oplysninger om adresser på
internettjenester, der ved dom er kendt ulovlige som følge af, at internettjenesten
driver eller faciliterer aktiviteter, der krænker rettigheder efter denne lov.
Stk. 2.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, må ikke videregives. Videregivelse kan
dog ske, når videregivelsen er nødvendig som led i den normale drift af virksomhe-
der, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Den bemyndigede virksomhed, der driver og videregiver en liste over de i
stk. 1 nævnte oplysninger, skal sikre sig, at der er indhentet tilladelse fra Datatilsy-
net til behandlingen.
Stk. 4.
Den bemyndigede virksomhed skal en gang i kvartalet gennemgå listen og
vurdere, om de registrerede internettjenester fortsat driver eller faciliterer aktivite-
ter, der krænker rettigheder i henhold til ophavsretsloven. Såfremt det ikke er tilfæl-
det, skal oplysningerne slettes. Den bemyndigede virksomhed, som foretager admi-
nistration af oversigten underretter enhver modtager af oplysningerne herom.«
37.
I
§ 86, stk. 1,
indsættes efter nr. 2:
»3) fremførelser, der uden at være optaget på et fonogram medtages i en radio- eller
fjernsynsudsendelse, som er beskyttet i henhold til stk. 4 og § 87«.
§2
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov. nr. 716 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 12, stk. 1, nr. 1,
ophæves, og i stedet indsætte:
»1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed,
2) eksaminer, prøver og bedømmelser,
3) en institutions pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding
af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte uddannelser, herun-
der eventuelle krav til studieaktivitet,«
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 4-11.
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
§4
Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
4
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
............................................................................. 6
2. Lovforslagets hovedpunkter
....................................................................... 8
2.1. Brug af kønsneutrale betegnelser
............................................................ 8
2.1.1. Gældende ret
............................................................................... 8
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.............. 8
2.2 Tilpasning af ophavsretsloven ift. EU-retten m.v.
.................................... 8
2.2.1 Overføring til almenheden
..................................................................... 8
2.2.1.1 Gældende ret
............................................................................. 8
2.2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........... 10
2.2.2 Parodier, karikatur og pastiche
........................................................... 11
2.2.2.1 Gældende ret
........................................................................... 11
2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........... 12
2.2.3 Fremførelse til brug i undervisning
..................................................... 14
2.2.3.1 Gældende ret
........................................................................... 14
2.2.3.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........... 14
2.2.4. Gengivelse i kataloger
......................................................................... 14
2.2.4.1. Gældende ret
.......................................................................... 14
2.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.......... 15
2.2.5. Citat af fotografiske billeder
............................................................... 15
2.2.5.1 Gældende ret
........................................................................... 15
2.2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.......... 16
2.2.6. Udøvende kunstneres fremførelse (tilknytningskriterier)
.................... 17
2.2.6.1 Gældende ret
........................................................................... 17
2.2.6.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.......... 18
2.3 Nye aftalelicensbestemmelser
................................................................. 18
2.3.1. Gældende ret
............................................................................. 18
2.3.2.1 Gældende ret
........................................................................... 19
2.3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........... 21
2.3.3. Aftalelicens for DR og TV 2 på on demand-området for udgivne
lydoptagelser
............................................................................................... 23
2.3.3.1 Gældende ret
........................................................................... 23
2.3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........... 24
2.3.4. Mæglingsbistand
................................................................................ 26
2.3.4.1 Gældende ret
........................................................................... 26
2.3.4.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........... 28
3. Øvrige ændringer
.................................................................................... 29
3.1. Nævnskompetence efter § 35
................................................................. 29
3.1.1 Gældende ret...........................................................................
29
5
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
............. 30
3.2 Datarapportering fra udbydere af audiovisuelle
informationssamfundstjenester....................................................................
31
3.2.1 Gældende ret
.............................................................................. 31
3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
................ 32
3.3 Administration af liste over ulovlige hjemmesider; Registrering og
videregivelse af ulovlige internettjenesteadresser
......................................... 33
3.3.1 Gældende ret
.............................................................................. 33
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
............ 33
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
............................................... 35
5. Lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
36
5.1.
Gældende ret
............................................................................. 36
5.2.
Kulturministeriets overvejelser om den foreslåede ændring...
36
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
..................................................................................................... 37
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
......... 38
8. Administrative konsekvenser for borgerne...............................................
38
9. Klimamæssige konsekvenser
.................................................................... 38
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
.................................................... 38
11. Forholdet til EU-retten
........................................................................... 38
12. De ligestillingsmæssige konsekvenser
..................................................... 38
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
............................................ 38
14. Sammenfattende skema
......................................................................... 39
1. Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er at modernisere ophavsretsloven, så den teknologiske udvik-
ling bedre afspejles, og der skabes et mere velfungerende marked for ophavsret, så der
derved sikres gode rammer for og den rette balance mellem rettighedshavere, bruger af
rettigheder og borgere ift. adgang til ophavsretligt beskyttet indhold og incitament til at
skabe nyt indhold. Lovforslaget har til hovedformål at foretage en modernisering af reg-
lerne om aftaleindgåelse i forhold til brug af ophavsretligt beskyttet indhold på internettet.
Med ændringerne foretages en modernisering af reglerne for brug af bl.a. musik på DR og
TV 2, AV-producenterne får et krav på oplysninger på linje med ophavsmænd og udø-
vende kunstnere, og det muliggøres, at en privat aktør kan behandle oplysninger om ulov-
6
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
lige hjemmesider med det formål at udbrede disse oplysninger til øvrige aktører i internet-
tets fødekæde. Herudover har lovforslaget til formål at foretage tilpasninger af ophavs-
retsloven ift. EU-retten bl.a. som følge af afgørelser fra EU-domstolen og præciseringer
ift. bagvedliggende direktiver.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af de bestemmelser i ophavsretslo-
ven, der indeholder kønsspecifikke betegnelser for personer, såsom »ophavsmand« og
»formand«, idet de kønnede betegnelser vurderes at være unødvendige og uden betydning
for bestemmelsernes anvendelse, ligesom den sproglige ændring vil understøtte ligestil-
ling mellem kønnene.
Lovforslagets indhold er i høj grad baseret på ønsker fra kulturlivet. Baggrunden for lov-
forslaget er således at optimere den ophavsretlige regulering som følge af henvendelser til
Kulturministeriet med konkrete udfordringer fra kulturlivets interessenter, som især er be-
grundet i nye former for brug af ophavsretlige beskyttet indhold som følge af den teknolo-
giske udvikling. Lovforslagets har fokus på mulighederne for at indgå aftaler om brug af
indholdet på nettet bl.a. i forbindelse med public service tilbud og aftale om indsamling af
beskyttet indhold, som bl.a. kan benyttes med henblik på kunstig intelligens.
Lovforslaget indeholder følgende forslag:
-
Det foreslås, at der tilføjes en adgang til mægling på områder dækket af den ge-
nerelle aftalelicensbestemmelse i ophavsretslovens § 50, stk. 2, således at der
skabes de bedste rammer for aftaleindgåelse på de pågældende områder som fx
aftaler vedrørende tekst- og datamining.
Der stilles forslag om at sidestille de muligheder, DR og TV 2 har for at bruge
musik på klassisk TV (flow) med deres brug på deres onlineplatforme og dermed
give nemmere mulighed for at indgå aftale med aftalelicensvirkning ift. præ-ek-
sisterende værker og lydoptagelser on demand.
Det foreslås, at producenter af audiovisuelt indhold sikres adgang til samme in-
formation, som ophavsmænd og udøvende kunstnere mv. har krav på efter den
gældende § 55 a i ophavsretsloven.
Der foreslås ændringer af ophavsretsloven med henblik på at tilpasse eventuelle
uoverensstemmelser ift. EU-retten (og andre mere tekniske opdateringer) som fx
brug af EU-termer i stedet for danske termer o.l. De foreslåede ændringer er bl.a.
begrundet i artiklen
”Dansk ophavsret til EU-retligt
serviceeftersyn. Hvor går
grænserne for ”dansk ophavsret?”
af professor, ph.d. Morten Rosenmeier, adjun-
geret professor, lic.jur. Jørgen Blomqvist, professor, dr.jur., ph.d. Thomas Riis,
professor dr.jur., ph.d. Jens Schovsbo, post.doc., ph.d. Sebastian Schwemer og
professor, dr.jur., ph.d. Henrik Udsen.
Der foreslås sproglige ændringer af kønnede betegnelser såsom "ophavsmand"
til kønsneutrale betegnelser i hele ophavsretsloven begrundet i et ligestillings-
hensyn og princippet om kønsneutralitet.
Der foreslås indført en persondataretlig hjemmel for en privat aktør til at opbe-
vare en liste over ulovlige hjemmesider, som kan deles med aktørerne i internet-
tets værdikæde, så de kan blokere for disse ulovlige hjemmesider og undgå at fi-
nansiere bagmændene bag de ulovlige aktiviteter.
-
-
-
-
-
Loven foreligger i sin nuværende skikkelse som lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august
2023. En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov, som berøres af lovforslaget,
følger som bilag 1.
7
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
For så vidt angår lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
er formålet med lovforslaget at etablere hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Brug af kønsneutrale betegnelser
2.1.1. Gældende ret
Lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, indeholder en række
bestemmelse, der med kønnede substantiver såsom »ophavsmand« og »ophavsmænd« gi-
ver det indtryk, at bestemmelserne alene vedrører personer af det mandlige køn.
Som eksempel kan nævnes den gældende § 3, stk. 1, hvor det anføres, at ophavsmanden
har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på
eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. Et andet eksem-
pel er ophavsretslovens § 6, hvorefter to eller flere ophavsmænd i fælleskab kan have op-
havsretten til et værk.
Ordlyden giver det indtryk, at der med bestemmelserne tilsigtes en begrænsning i forhold
til hvilket køn, bestemmelserne finder anvendelse på. Rent praktisk administreres og ef-
terleves bestemmelserne imidlertid således, at de kønnede betegnelser ikke har betydning
i forhold til reglernes anvendelse. Ophavsretten til et værk opstår efter gældende ret hos
ophavsmanden som en fysisk person uanset vedkommendes køn. Personers køn har såle-
des ingen betydning for bestemmelsernes anvendelsesområde.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovgivningen bør ikke været kønnet, medmindre dette er nødvendigt med henblik på sær-
lige regler for visse køn. Kulturministeriet vurderer ikke, at dette er tilfældet for de be-
stemmelser, der omfattes af forslaget.
Det foreslås på den baggrund, at de kønnede substantiver i loven neutraliseres i overens-
stemmelse med Statsministeriets cirkulæreskrivelse af 5. december 1980 om anvendelse
af kønsneutrale betegnelser i lovgivningen. Den foreslåede ændring har ingen materiel be-
tydning for bestemmelsernes anvendelsesområde. Der er således tale om videreførelse af
gældende ret blot med nye betegnelser.
Lovforslaget indeholder også ændringer af faste begreber som tredjemand, formand, vold-
giftsmand og forligsmand, da disse, uanset at der er tale om generiske og almindeligt be-
nyttede betegnelser, er kønnede betegnelser, hvis tilstedeværelse i loven er udtryk for
unødvendig kønnet sprogbrug, og som er medvirkende til fastholdelse af kønsstereotyper
i loven og på lovens anvendelsesområde.
2.2 Tilpasning af ophavsretsloven ift. EU-retten m.v.
2.2.1 Overføring til almenheden
2.2.1.1 Gældende ret
8
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Begrebet offentlig fremførelse omfatter såvel direkte fremførelse som overføring til al-
menheden. Overføring er i § 2, stk. 4, nr. 1, beskrevet som
”trådbunden
eller trådløs over-
føring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådig-
hedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et indivi-
duelt valgt sted og tidspunkt”.
Som offentlig fremførelse anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder
sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig, jf. § 2, stk. 4, nr. 2. Be-
stemmelse angiver, at musik og lign. til arbejdet i erhvervsvirksomheder skal betragtes
som offentlig, selvom de ansatte kan siges at udgøre en lukket gruppe, hvor fremførelsen
ikke vil være åben for alle. I dansk ret har man på grundlag af forarbejderne antaget, at en
større kreds i bestemmelsens forstand svarer til 40 personer eller derover. Fremførelse i
en erhvervsvirksomhed omfatter såvel direkte fremførelse som overføring til almenheden.
I bemærkningerne til lov nr. 1051 af 17. december 2002, der gennemfører Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspek-
ter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-direktivet),
er det lagt til grund, at overføring forudsætter et distanceelement. Det følger herefter, at
”[l]ive-fremførelse
for et tilstedeværende publikum og traditionel filmforevisning i en bi-
ograf må således betragtes som en direkte offentlig fremførelse, ikke overføring. Det
samme gælder gengivelse af radio- og tv-udsendelser i butikker og restauranter m.v. samt
gengivelse af værker på computerskærme på fx biblioteker […].”
EU-Domstolen har imidlertid anvendt en bredere fortolkning af overføringsbegrebet end
denne definition. Det følger af en lang række EU-domme, bl.a. C-403/08 og C-429/08
(Premier League), C-151/15 (SPA) m.fl., som er afsagt efter den danske gennemførelse af
Infosoc-direktivet, at overføring også omfatter såkaldt fornyet fremførelse, som indebærer
gengivelse af tranmissioner af radio- og tv-udsendelser i fysiske lokaler, herunder på ca-
feer og barer, venteværelser mv. Det samme er senere bekræftet i U 2018.516 H, hvor
Højesteret udtalte, at der er tale om overføring, når der foretages streaming.
Vurderingen af, om en fremførelse må betragtes som offentlig, afhænger af, om der er tale
om direkte fremførelse eller overføring til almenheden. Det skyldes, at overføringsbegre-
bet gennem EU-Domstolens praksis er tæt EU-harmoniseret, mens dette ikke er tilfældet
for direkte fremførelse. Direkte fremførelse, som f.eks. kan være en musikkoncert, højt-
læsning af en bog eller en teaterforestilling for et tilstedeværende publikum, er således
fortsat underlagt national fortolkning. Det betyder, at spørgsmålet om offentlighed skal
afgøres efter de danske offentlighedskriterier. I forhold til overføring skal spørgsmålet
derimod bedømmes efter de EU-retlige almenhedskriterier.
Efter de EU-retlige kriterier skal det bl.a. tillægges vægt, om overføringen retter sig mod
et betydeligt, ubestemt antal modtagere. Denne fortolkning er ikke afspejlet i § 2, stk. 4,
nr. 2, om fremførelse i en erhvervsvirksomhed. Det fremgår af lovforarbejderne til 1961-
loven, at bestemmelsen ”er i overensstemmelse med retspraksis […] og den af Koda
fulgte praksis, hvorefter der kræves afgift, når der i en erhvervsvirksomhed sker fremfø-
relse af beskyttede musikværker for en kreds på 40 personer eller derover”, jf. FT 1960-
61 (2. samling), tillæg A, sp. 33. I de tilfælde, hvor fremførelsen sker i form af direkte
fremførelse, er der ikke noget til hinder for reglen og denne fortolkning. Når fremførelsen
derimod har karakter af overføring, vil det efter EU-retten kræve en konkret vurdering af,
om overføringen retter sig mod et betydeligt, ubestemt antal modtagere. Det betyder, at
9
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
bestemmelsen i § 2, stk. 4, nr. 2, ikke er på linje med EU-retten for så vidt angår de situa-
tioner, hvor der sker fremførelse for en større kreds i en erhvervsvirksomhed ved overfø-
ring, da den ikke fordrer en konkret vurdering.
På samme måde er ophavsretsloven EU-retligt udfordret i de tilfælde, hvor der foregår
fremførelse i form af overføring i henhold til § 21. Denne bestemmelse angiver, at vær-
ker, bortset fra film- og sceneværker, må fremføres offentligt dels under ikke-erhvervs-
mæssige gratisarrangementer, hvor fremførelsen ikke er det primære, og dels når det sker
til brug ved gudstjeneste eller undervisning. Bestemmelsen skelner ikke mellem direkte
fremførelse og overføring til almenheden. Der er ikke noget EU-retligt til hinder for reg-
len i det omfang, at der under arrangementet sker direkte fremførelse, hvis der fx spilles
live musik, foregår performances, oplæg eller stand-up shows for de tilstedeværende. Det
kan også være visning af film fra en dvd eller en film, som er downloadet eller på anden
måde lagret på et fysisk medie. Anderledes forholder det sig dog, når der ved sådanne ar-
rangementer sker fremførelse i form af overføring, f.eks. ved at der udsendes radio eller
tv, eller ved at der afspilles musik eller film via streaming fra internettet. Årsagen er, at
det efter EU-retten ikke er tilladt at have generelle undtagelser til overføringsretten i nati-
onal lovgivning.
2.2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det vurderes, at den danske opfattelse af, at fremførelser i erhvervsvirksomheder pr. defi-
nition er offentlige, når de finder sted over for 40 personer eller flere, ikke kan oprethol-
des i lyset af EU-retten. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, stk. 4, nr. 2, ophæves,
således at der ikke længere gælder en selvstændig regel om fremførelse i en erhvervsvirk-
somhed, der definerer, hvornår fremførelsen skal betragtes som offentlig henholdsvis
ikke-offentlig.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der fremover skal foretages en konkret bedømmelse
af, om brugen af et værk på en arbejdsplads skal betragtes som offentlig. Det skal i den
forbindelse vurderes, om fremførelsen har karakter af direkte fremførelse eller overføring
til almenheden, da dette har betydning for, om de danske eller de EU-retlige kriterier skal
anvendes. Hvis fremførelsen sker ved f.eks. streaming, vil der være tale om fornyet frem-
førelse omfattet af overføringsbegrebet, hvorefter den EU-retlige fortolkning skal anven-
des.
Derudover er det Kulturministeriets vurdering, at § 21 bør være afgrænset til direkte
fremførelse, dvs. uden at omfatte overføring, hvor bl.a. foredragsholdere tidligere med
hjemmel i ophavsretsloven har kunnet afspille YouTube-klip og lignende for tilhørerne
uden ophavspersonens samtykke, selvom dette ikke er i overensstemmelse med EU-ret-
ten. Det vil fremover bero på en konkret vurdering efter de EU-retlige kriterier, om fore-
dragsholderen vil skulle indhente tilladelse fra rettighedshaverne.
Det foreslås, at § 21 ændres således, at undtagelsen om fremførelse i forbindelse med gra-
tisarrangementer, gudstjenester mv. ikke gælder for overføring til almenheden. Formålet
med ændringen er at præcisere, at undtagelsen alene gælder direkte fremførelse, idet
denne ikke er EU-harmoniseret. Ved at afgrænse fremførelsesbegrebet i § 21 vil dansk ret
komme på linje med EU-retten, da EU-retten ikke tillader undtagelser til overføringsret-
ten. Kulturministeriet vurderer, at ændringen er nødvendig for at sikre dansk rets overens-
stemmelse med EU-retten.
10
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
2.2.2 Parodier, karikatur og pastiche
2.2.2.1 Gældende ret
Ophavsretsloven indeholder en undtagelsesregel om, at brugere må uploade og stille bru-
gergereret indhold, hvori der indgår værker eller frembringelser, til rådighed på onlineind-
holdsdelingstjenester, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche. Reglen,
som findes i § 52 c, stk. 10, blev indført med det formål at gennemføre den obligatoriske
undtagelse herom i art. 17, stk. 7, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre
marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (DSM-direktivet).
Reglen blev indført i ophavsretsloven ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021. Det fremgik af be-
mærkningerne dertil, at det var Kulturministeriets opfattelse, at undtagelsen om parodi ge-
nerelt fandt anvendelse i dansk ret, selvom ophavsretsloven ikke indeholder en udtrykke-
lig angivelse af dette. Der blev i den forbindelse henvist til forarbejderne til ophavsretslo-
vens § 3 i Folketingstidende 1959-60, tillæg A, sp. 2691-2629 og til retspraksis.
De danske domstole har sidenhen taget stilling til spørgsmålet om parodiers lovlighed,
som blev endeligt afgjort af Højesteret i sagen UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue). Her
nåede Højesteret frem til, at der i dansk ophavsret gælder et ulovbestemt parodiprincip,
som hviler på en fast dansk og fællesnordisk tradition med støtte i forarbejder fra 1961 og
retspraksis. Højesteret fandt i den forbindelse, at parodibegrebet skal forstås i overens-
stemmelse med EU-retten, samt at undtagelsen gælder både i relation til de økonomiske
enerettigheder i § 2 og de ideelle rettigheder i § 3, stk. 2.
Den EU-retlige undtagelse om parodi, karikatur og pastiche findes i Infosoc-direktivets
art. 5, stk. 3, litra k. Reglen er fakultativ, hvilket vil sige, at den for medlemsstaterne er
valgfri at indføre. De medlemsstater, som opererer med en parodiregel, er dog forpligtet
til at fortolke denne i overensstemmelse med EU-retten. EU-Domstolen tog i sagen C-
201/13 (Deckmyn) stilling til, hvad der skal forstås ved en parodi i henhold til art. 5, stk.
3, litra k, og det blev i den forbindelse udtalt, at parodibegrebet skal anses som et selv-
stændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet på unionens område. Ifølge EU-
Domstolen skal en parodi defineres således, at den som sit væsentligste kendetegn dels
skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige
forskelle i forhold til dette, dels skal være udtryk for humor eller en latterliggørelse. Vi-
dere udtalte Domstolen, at der hverken må stilles betingelser om, at en parodi skal have
sin egen originale karakter ud over at præsentere synlige forskelle i forhold til det parodi-
erede originalværk, at det med rimelighed skal kunne tilskrives en anden person end op-
havspersonen til selve originalværket, at det skal ramme selve originalværket, eller at den
skal angive kilden til det parodierede værk.
Den omstændighed, at art. 5, stk. 3, litra k, udgør en undtagelse til ophavsretten, medfø-
rer, at den EU-retlige tretrinstest skal iagttages. Tretrinstest fremgår af Infosoc-direktivets
art. 5, stk. 5, og angiver, at undtagelser og indskrænkninger i henhold til direktivet kun
må anvendes ”i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af
værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshave-
rens legitime interesser.”
Det betyder, at nationale domstole i de lande, hvor der gælder en
parodiregel, skal tage højde for den EU-retlige tretrinstest ved bedømmelsen af, om der
foreligger en lovlig parodi, karikatur eller pastiche.
11
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Når brugere anvender værker med henblik på parodi, karikatur og pastiche på onlineind-
holdsdelingstjenester efter ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, skal brugen yderligere leve op
til kravene i § 11, som gælder for alle undtagelser og indskrænkninger i ophavsretten.
Af 11, stk. 1, fremgår det, at bestemmelserne i kapitel 2 ikke gør indskrænkninger i op-
havsmandens ret i henhold til § 3. Denne bestemmelse angiver i stk. 1, at ophavsmanden
har ret til at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, mens stk. 2
indeholder en respektret, som indebærer, at værket må ikke ændres eller gøres tilgænge-
ligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsman-
dens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Efter § 11, stk. 2, gælder der et
krav om kildeangivelse i overensstemmelse med god skik, og efter § 11, stk. 3, gælder der
et princip om lovligt forlæg.
2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kulturministeriet vurderer, at Højesterets afgørelse i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue)
er udtryk for gældende dansk ret, hvorefter der gælder et ophavsretlige parodiprincip, som
både finder anvendelse i relation til de økonomiske rettigheder i § 2 og respektretten i § 3,
stk. 2, og som skal forstås i overensstemmelse med EU-retten. Brugere, der ønsker at an-
vende værker med henblik på f.eks. parodi, kan således støtte ret på Højesterets udtalelser
i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue).
Kulturministeriet finder imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det ulovbestemte
parodiprincip indføres ved lov i ophavsretsloven. En sådan kodificering af parodiprincip-
pet vil dels tilgodese hensynet til brugerenes retssikkerhed og ret til ytringsfrihed og dels
give klarhed om, hvor grænsen for lovlig anvendelse af værker med henblik på parodi
mv. går. Ved at indføre en undtagelse for parodi, karikatur og pastiche vil man således
kunne tyde direkte af loven og bemærkningerne dertil, hvad der gælder og på hvilket
grundlag. På den baggrund foreslås det, at der indføres en generel undtagelsesregel i op-
havsretslovens § 24 b, som tillader anvendelse af værker, når det sker med henblik på pa-
rodi, karikatur og pastiche. Undtagelsen vil også gælde for kapitel 5-frembringelser, idet
der indføres en henvisning til den foreslåede § 24 b i de relevante bestemmelser i kapitel
5. Reglen vil afspejle ordlyden i den EU-retlige parodiundtagelse i Infosoc-direktivets art.
5, stk. 3, litra k, med henblik på at sikre fuld EU-konformitet. Reglens indførelse vil sam-
tidig understøtte det EU-retlige fokus, der er på at sikre den rette balance mellem skaber-
nes ret til ophavsret og brugernes ret til ytringsfrihed. Dette kommer bl.a. til udtryk ved,
at parodiundtagelsen i DSM-direktivets art. 17, stk. 7, litra b, som gælder for brugereneret
indhold, der uploades eller stilles til rådighed på onlineindholdsdelingstjenester, er gjort
obligatorisk.
Det foreslås, at den generelle parodiregel indføres i ophavsretslovens kapitel 2, og at den
placeres i forlængelse af undtagelserne om citat og gengivelse af kunstværker mv. i § 22
og §§ 23-24 a. Det foreslås samtidig, at § 52 c, stk. 10, ophæves for at undgå dobbeltregu-
lering, idet brugen af parodier mv. på onlineindholdsdelingstjenester fremover vil være
omfattet af den foreslåede § 24 b. Ophævelsen af § 52 c, stk. 10, medfører, at henvisnin-
gen dertil i § 11, stk. 1-3, også udgår.
Det forhold, at den foreslåede parodiregel placeres under ophavsretslovens kapitel 2 om
indskrænkninger i ophavsretten, betyder, at reglen som udgangspunkt underlægges kra-
vene i § 11 om hhv. efterlevelse af navneangivelses- og respektretten, kildeangivelse og
lovligt forlæg.
12
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Kulturministeriet finder dog, at den foreslåede § 24 b bør undtages fra kravene i § 11, stk.
1 og stk. 2. Det skyldes for det første, at der ikke efter EU-retten gælder et krav om kilde-
angivelse i forbindelse med parodier mv. Dette følger direkte af C-201/13 (Deckmyn),
hvor EU-Domstolen udtalte, at parodibegrebet ikke må underlægges et krav om kildean-
givelse. Det bemærkes dog, at kildeangivelseskravet i dansk ret ikke er absolut, idet det er
betinget af en god skik-vurdering. Trods dette finder Kulturministeriet, at det vil være
bedst stemmende med EU-retten at undtage parodireglen helt fra kravet om kildeangi-
velse.
Ligeledes vurderes det, at kravet om navneangivelse ikke bør gælde for den foreslåede
parodiregel, uanset at ophavspersonen ret til at blive navngivet er afhængig af, om det føl-
ger af god skik, og uanset at EU-retten ikke regulerer ophavspersonens droit moral. Der
henses bl.a. til, at parodister, karikaturtegnere mv. i forvejen ikke plejer at referere navnet
(eller kilden for den sags skyld) på det værk, der parodieres, fordi det kan svække den hu-
moristiske virkning. God skik-vurderingen vil således alligevel føre til, at ophavsmanden
i de fleste tilfælde næppe vil kunne kræve at få sit navn nævnt. Samtidig må der tages
hensyn til, at parodier mv. i vidt omfang skal kunne anvendes som effektive kommunika-
tionsmidler i debatter og andre samfundsrelevante sammenhænge, hvorfor parodier mv.
skal nyde en vidtstrakt ytringsfrihedsbeskyttelse. Dette sikres bedst ved, at parodier mv.
ikke skal opfylde et krav om navneangivelse (og kildeangivelse i øvrigt) uanset en god
skik-vurdering.
For det tredje finder Kulturministeriet, at parodireglen ikke kun bør udgøre en undtagelse
til § 2 men også til § 3, stk. 2. Dels fordi Højesteret har udtalt, at dette gælder for det
ulovbestemte parodiprincip, og ministeriet dermed vurderer, at den foreslåede parodiund-
tagelse i § 24 b bør underlægges den samme fortolkning. Dels fordi ministeriet ønsker at
sikre en ensartet anvendelse af undtagelsen, som sikrer, at retstilstanden bliver den
samme, uanset om man henholder sig til de økonomiske enerettigheder eller respektretten.
I modsat fald ville brugerens ret til at ytre sig gennem parodier mv. i praksis risikere at
blive betydeligt indskrænket.
Der henvises desuden til, at det fremhæves i forarbejderne til ophavsretsloven fra 1961, at
”bestemmelsen
[§ 3, stk. 2] ikke vil være til hinder for fremførelsen eller udgivelsen af
parodier eller travestier, idet der for disses tilladelighed må siges at være fast tradition”,
jf. FT 1959-60, tillæg A, sp. 2693. Disse lovmotiver videreføres og styrkes nu med den
modificering, at § 3 heller ikke vil være til hinder for karikatur og pastiche. Det skal i den
forbindelse nævnes, at EU-Domstolen ikke har udtalt sig om, hvordan begreberne karika-
tur og pastiche skal fortolkes, herunder om de indeholder de samme karakteristika som
parodier. Det er Kulturministeriets vurdering, at såfremt EU-Domstolen måtte tage stil-
ling til disse begrebers fortolkning i sin fremtidige praksis, vil denne fortolkning skulle
lægges til grund i Danmark.
For så vidt angår det tredje krav i § 11, som vedrører lovligt forlæg, skal det bemærkes, at
den foreslåede § 24 b ikke dispenserer fra dette. Ministeriet vurderer, at der ikke er noget
EU-retligt til hinder for at bevare kravet om lovligt forlæg i forbindelse med parodi, kari-
katur og pastiche, da EU-Domstolen ikke eksplicit har taget stilling til dette spørgsmål i
C-201/13 (Deckmyn) eller anden EU-praksis. Der henvises til, at EU-Domstolen i C-
201/13 (Deckmyn) undlod at besvare den forelæggende rets spørgsmål 3 om, hvorvidt en
parodi ”også skal opfylde andre betingelser eller have
andre kendetegn for at kunne be-
tegnes som en parodi”.
I dette lys vurderer Kulturministeriet, at der umiddelbart ikke er
13
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
noget til hinder for, at der i national ret må eksistere et krav om lovligt forlæg. Kulturmi-
nisteriet finder derfor, at dette krav bør bevares for i videst muligt omfang at lade parodi-
undtagelsen følge den sædvanlige systematik i ophavsretsloven.
Endeligt skal det bemærkes, at anvendelse efter den foreslåede § 24 b vil være underlagt
tretrinstesten i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 5, hvorefter det bl.a. skal bedømmes ud fra
en konkret vurdering, om parodien, karikaturen eller pastichen indebærer en urimelig
skade for rettighedshaverens legitime interesser. Adgangen til at lave parodier mv. vil så-
ledes fortsat ikke være ubegrænset.
2.2.3 Fremførelse til brug i undervisning
2.2.3.1 Gældende ret
Ophavsretslovens § 21, stk. 1, nr. 2, handler om offentlig fremførelse til brug ved gudstje-
neste og undervisning. Bestemmelsen giver adgang til, at man i disse situationer må frem-
føre udgivne værker, som dog ikke er scene- og filmværker. For så vidt angår undervis-
ning har bestemmelsen hjemmel i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra a, som blev æn-
dret ved DSM-direktivets art. 24, stk. 2, litra b. I DSM-direktivets betragtning 19 anføres
det, at det er uklart, i hvilket omfang bestemmelsen i Infosoc-direktivet gælder for digitale
anvendelser, ligesom det er uklart, hvorvidt undtagelsen gælder i tilfælde, hvor undervis-
ningen foregår online og som fjernundervisning. Derfor blev der indført en ny obligato-
risk undtagelse med henblik på at sikre uddannelsesinstitutionernes retssikkerhed, når de
anvender værker eller andre frembringelser i digitale aktiviteter, herunder online. Reg-
lerne blev ved lov nr. 680 af 6. juni 2023 gennemført i ophavsretslovens §§ 13 og 13 a.
2.2.3.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 21, stk. 1, nr. 2, ændres således, at fremførelse til brug i undervisning
udgår af bestemmelsen. Ligeledes foreslås det, at sætningen i § 21, stk. 2, om fremførelse
i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed, udgår.
Årsagen er, at § 21 ikke længere harmonerer med den EU-retlige undtagelse om anven-
delse i undervisningssammenhæng. Det gør reglerne i §§ 13-13 a derimod. Af denne
grund og for at undgå overlap mellem de pågældende bestemmelser vurderer Kulturmini-
steriet, at de dele af § 21, som omhandler fremførelse i undervisningsvirksomhed, bør
udgå.
Ændringen vil indebære, at visse former for brug, der hidtil har været omfattet af § 21,
ikke vil være omfattet af undtagelsen om brug i undervisning i henhold til den gældende §
13 a. Bestemmelsen i § 13 a skal dog ses i sammenhæng med § 13, som har udvidet an-
vendelsesområdet for aftalelicens vedrørende anvendelse af værker i undervisningsaktivi-
teter. Da reglen har gjort det nemmere at klarere de relevante rettigheder, vurderes æn-
dringen af § 21 ikke at få væsentlig betydning i praksis.
2.2.4. Gengivelse i kataloger
2.2.4.1. Gældende ret
Det følger af ophavsretslovens § 24, stk. 1, at der må ske gengivelse i kataloger af kunst-
værker, som indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg. Bestemmelsen
har ifølge forarbejderne til formål at forbedre informationsadgangen i forbindelse med
kunstudstillinger og omsætning af kunstværker. Bestemmelsen implementerer Infosoc-
direktivets art. 5, stk. 3, litra j, som vedrører, ”anvendelse med det formål at give medde-
lelse om en offentlig udstilling eller salg af kunstværker […]”. Ifølge direktivet skal der
14
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
således være tale om en offentlig udstilling, førend der kan ske gengivelse i kataloger
uden samtykke. Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra j, giver dermed en snævrere adgang
til gengivelse end ordlyden i ophavsretslovens § 24, stk. 1.
2.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 24, stk. 1, ændres således, at kunstudstillinger skal være offentlige, før-
end de må gengives i kataloger. Ændringen skyldes, at § 24, stk. 1, på nuværende tids-
punkt ikke er i fuld overensstemmelse med den EU-retlige regel, som bestemmelsen im-
plementerer, idet det efter EU-retten er et krav, at kunstudstillingen skal være offentlig til-
gængelig.
Den foreslåede ændring vil indebære, at muligheden for gengivelse af kunstudstillinger i
kataloger uden samtykke indsnævres, hvorved hensynet til rettighedshaverne samtidig
øges. Konsekvenserne ved ændringen vurderes dog ikke at være af væsentlig betydning,
hvorfor hensynet til at sikre størst mulig EU-konformitet på området i denne henseende
vejer tungest. På den baggrund er det Kulturministeriets vurdering, at der bør indføjes et
sådant offentlighedskriterium i bestemmelsen.
2.2.5. Citat af fotografiske billeder
2.2.5.1 Gældende ret
Efter ophavsretsloven er det tilladt at citere fra offentliggjorte værker og andre frembrin-
gelser, jf. § 22. Dog er det en betingelse, at der citeres i overensstemmelse med god skik
og kun i det omfang, som betinges af formålet. Derudover skal kravene i § 11 være op-
fyldt, dvs. at respektretten skal overholdes, ophavsmanden navn og kilden skal angives i
overensstemmelse med god skik, og værket, der citeres fra, skal være offentliggjort med
ophavsmandens samtykke (princippet om lovligt forlæg). Bestemmelsen i § 22 gennemfø-
rer Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra d. Derfor skal den EU-retlige tretrinstest i In-
fosoc-direktivets art. 5, stk. 5, tillige overholdes.
Citatretten gælder alle udnyttelsesformer og principielt alle værkarter. Dog kan der alene
citeres fra kunstværker, herunder fotografiske værker, med hjemmel i den særlige kunstci-
tatregel i § 23, som angiver, at offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art
må gengives i kritiske og videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det
sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Årsa-
gen er, at det i forarbejderne til 1961-loven
fremgår, at ”For
kunstværkers vedkommende
bliver der ikke tale om nogen citatret i almindelig forstand”. Der henvises herved dels til,
at citatreglerne ikke i almindelighed giver ret til at citere et værk i dets helhed, og dels til,
at gengivelse af et brudstykke af et kunstværk ofte vil indebære en krænkelse af ophavs-
personens droit moral efter § 3, stk. 2, jf. FT 1959-60, Tillæg A, sp. 2711. Dette blev fast-
holdt i lovmotiverne fra 1995, hvor det blev udtalt, at citatreglen i § 22 i almindelighed
ikke har praktisk betydning for kunstværker og beskrivende værker. Ligeledes blev det
anført, at ”Den
almindelige citatregel i lovforslagets § 22 finder anvendelse på gengivelse
af uddrag af film i form af levende billeder, eksempelvis når klip fra en spillefilm vises i
tv. Et andet spørgsmål er, om også enkeltbilleder (stillbilleder) fra film kan citeres med
hjemmel i lovforslagets § 22. Der har i Ophavsretsudvalget været delte meninger om dette
spørgsmål. Ud fra den betragtning, at udnyttelsen af enkeltbilleder fra en film svarer til
den normale udnyttelse af fotografier, finder Kulturministeriet, at en anvendelse af den
generelle citatregel på enkeltbilleder i realiteten ville gøre den ophavsretlige beskyttelse
af enkeltbilleder illusorisk.
[…]
Kulturministeriet må på denne baggrund være af
15
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
den opfattelse, at enkeltbilleder fra film og andre fotografier ikke bør kunne citeres med
hjemmel i forslaget til § 22 om citatret”,
jf. FT 2094-95,
Tillæg A, sp. 1355.
Denne udtalelse blev bl.a. gengivet i U 2007.280 SH, hvor Sø- og Handelsretten bekræf-
tede, at et ugeblads brug af stilbilleder fra en film uden tilladelse udgjorde en krænkelse
af filmselskabets rettigheder efter ophavsretslovens § 70 med den begrundelse, at eksem-
plarfremstilling og offentliggørelse af stilbilleder fra film ikke var omfattet af citatretten i
§ 22.
På den baggrund har citatretten i § 22 i praksis kun haft betydning for litterære værker,
musikværker, filmværker og sceneværker.
2.2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Kulturministeriets vurdering, at de gamle motivudtalelser ikke længere kan opret-
holdes i lyset af EU-retten. Den EU-retlige citatregel i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3,
litra d, er formuleret generelt og er således ikke begrænset til bestemte typer af værker.
Den afskærer derfor ikke kategorisk kunstværker, herunder fotografiske værker og stilbil-
leder fra film, sådan som man valgte at gøre i ophavsretsloven før indførelsen af Infosoc-
direktivet.
Dette medfører ikke, at § 23 må betragtes som stridende med EU-retten, men nærmere at
citatretten efter de danske regler er mere snæver end den, der følger af Infosoc-direktivet,
idet en hel værkskategori i princippet udelades fra at være omfattet af den EU-harmonise-
rede citatregel. Her tænkes på fotografiske værker, som ikke indgår i en kritisk og viden-
skabelig fremstilling i tilslutning til teksten. Tilsvarende fotografiske billeder, jf. § 70, stk.
3. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom det for medlemsstaterne er tilladt at indføre
supplerende regler, som giver naboretlig beskyttelse af fotografier, betyder det ikke, at så-
danne regler kan undtages fra EU-harmoniseringen. EU-Domstolen har i sagen C-301/15
(Soulier og Doke) udtalt, at såfremt medlemsstaterne indfører yderligere rettigheder og
fordele til personer, som ikke er dækket EU-retten, må dette ikke indebære en krænkelse
af de rettigheder, som Infosoc-direktivet tildeler ophavspersonerne. Udtalelsen kan gene-
relt forstås således, at EU-Domstolen alene accepterer indførelsen af rettigheder til andre
end ophavspersoner i det omfang, at disse ikke gives en bedre reststilling, end ophavsper-
sonerne har. Det kan i denne sammenhæng anføres, at hvis ophavspersoner skal tåle at
blive citeret efter § 22, bør fremstillere af fotografiske billeder ligeledes skulle tåle det
samme og ikke være bedre beskyttet ved at være omfattet af en mere indskrænkende ci-
tatret. Derfor vurderer Kulturministeriet, at fremstillere af fotografiske billeder beskyttet
efter § 70 skal tildeles de samme rettigheder og underlægges de samme begrænsninger,
som der gælder for ophavspersoner til værker, jf. § 22.
Spørgsmålet om fotografier i relation til citatretten har EU-Domstolen behandlet i sagen
C-145/10 (Panier). Her blev det lagt til grund af den forelæggende ret, at fotografiske
værker var omfattet af citatretten i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra d. Dette blev
hverken bestridt af parterne, de medlemsstater, der havde afgivet indlæg i sagen eller af
Europa-Kommissionen. Domstolen udtalte i den forbindelse, at den ville besvare spørgs-
målene i sagen uden at tage stilling til grundlaget for denne antagelse.
Det forhold, at EU-Domstolen ikke har afvist, at fotografier må citeres på samme måde,
som andre værker, giver anledning til en ændring af ophavsretslovens § 70, da Kulturmi-
nisteriet vurderer, at fotografier (såvel fotografiske værker som ikke-originale fotografier)
ikke kan afskæres fra at kunne blive citeret efter den generelle citatregel i § 22.
16
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Dertil kommer, at argumentet om, at gengivelse af kunstværker pr. definition må udeluk-
kes fra den almindelige citatret under hensyntagen til at undgå droit moral-krænkelser,
ikke længere kan fastholdes. Der henvises til, at det i nogle situationer, bl.a. i dokumenta-
riske og videnskabelige sammenhænge, vil være både velbegrundet, hensigtsmæssigt og
ganske uskadeligt for fotografens kunstneriske anseelse og egenart at foretage visse æn-
dringer af et fotografi. Derudover forekommer det rimeligt og legitimt at give mulighed
for, at bl.a. undervisere og professorer inden for navnlig film- og medievidenskab ikke
kun må vise kortere filmklip men også efter omstændighederne gengive stilbilleder fra
film, herunder i fagbøger og videnskabelige artikler.
Kulturministeriet finder på den baggrund, at citatretten bør udvides, således at der i over-
ensstemmelse med EU-retten fremover kan citeres fotografier og stilbilleder fra film
–
uanset om de beskyttet efter § 1 eller § 70
–
efter den generelle citatregel i § 22, såfremt
de almindelige betingelser er opfyldt.
Det foreslås derfor, at der indføjes en henvisning til § 22 i § 70, stk. 3, som giver den nød-
vendige hjemmel til citering fra fotografiske billeder. Ændringen vil også få betydning for
stilbilleder fra film og tv mv., dels fordi sådanne enkeltbilleder traditionelt anses som be-
skyttede fotografier, og dels fordi fotografibeskyttelsen i § 70, stk. 1, er så bredt formule-
ret, at den også omfatter enkeltbilleder som led i f.eks. tv-udsendelser og film.
Den foreslåede udvidelse af retten til at citere fotografiske værker og fotografiske billeder
vil fortsat være underlagt kravet om, at der kun må citeres i overensstemmelse med god
skik og kun i det omfang, som betinges af formålet. Derudover skal kravene i Infosoc-di-
rektivets tretrinstest efterleves. Det bemærkes, at de betragtninger og hensyn, som kom-
mer til udtryk i de ældre lovmotiver til 1961-loven og 1995-loven, fortsat vil kunne ind-
drages og tillægges vægt ved vurderingen af, om et citat af et fotografisk værk eller foto-
grafisk billede er lovligt. Forskellen er blot, at de ikke længere kan bruges til definitivt at
afskære adgangen til billedcitat.
På den baggrund vurderer Kulturministeriet, at forslaget om at indføre en henvisning til §
22 i § 70, stk. 3, som tilsvarende vil gælde for fotografiske værker, jf. § 1, ikke i praksis
vil medføre en betydelig ændring i retsstillingen eller indebære en uforholdsmæssig ind-
skrænkning af ophavspersoners og andre rettighedshaveres rettigheder.
2.2.6. Udøvende kunstneres fremførelse (tilknytningskriterier)
2.2.6.1 Gældende ret
Efter dansk ret er det afgørende for beskyttelsen af udøvende kunstneres rettigheder, at
fremførelsen har fundet sted i Danmark eller et andet land inden for Det Europæiske Øko-
nomiske Samarbejdsområde. Derudover gælder det, at udøvende kunstnere under alle om-
stændigheder beskyttes, hvis deres fremførelser gengives på lydoptagelser, som nyder
selvstændig beskyttelse. Reglerne herom findes i § 86 og angiver de såkaldte tilknytnings-
kriterier. Det betyder, at hvis en af ovenstående omstændigheder er opfyldt, kan den udø-
vende kunstner som udgangspunkt gøre sine rettigheder gældende i Danmark.
Bestemmelsen bygger på reglerne om tilknytningskriterier i Romkonventionen. Disse
gælder tilsvarende efter TRIPS-aftalen og WIPO Performances and Phonograms Treaty,
idet de henviser til Romkonventionen. Imidlertid gælder der efter Romkonventionen mv.
et yderligere tilknytningskriterium, som ikke er medtaget i ophavsretsloven i forbindelse
17
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
med lovændringen i 2002, hvor § 86 blev revideret. Kriteriet omhandler fremførelser, der
uden at være optaget på et fonogram medtages i en radio- eller fjernsynsudsendelse.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om anvendelse af ophavsretsloven i forhold til andre
lande (udlandsbekendtgørelsen) indeholder en regel, der overvejende svarer til ophavs-
retslovens § 86. I bekendtgørelsen udnyttes den hjemmel, som ophavsretslovens § 88 gi-
ver til, at kulturministeren kan fastsætte regler, der udvider ophavsretslovens anvendelses-
område til andre lande under forbehold for gensidighed. Denne bestemmelse rummer hel-
ler ikke Romkonventionens tredje tilknytningskriterium.
2.2.6.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 86, stk. 1, indføres et tredje tilknytningskriterium i nr. 3, således at
bestemmelsen om udøvende kunsterne, jf. § 65, også gælder for fremførelser, der uden at
være optaget på et fonogram medtages i en radio- eller fjernsynsudsendelse, som er be-
skyttet efter bestemmelsens stk. 4 og § 87. Formålet er hermed at sikre overholdelse af
Danmarks internationale forpligtelser.
Det er Kulturministeriets vurdering, at fraværet af det tredje kriterium næppe er i strid i
EU-retten. Imidlertid stemmer bestemmelsen ikke overens med Danmarks forpligtelser i
medfør af internationale konventioner og aftaler. Kulturministeriet finder derfor, at § 86,
stk. 1, bør suppleres af den foreslåede nr. 3, som modsvarer Romkonventionens tredje til-
knytningskriterium. Det forventes, at udlandsbekendtgørelsen tilmed foreslås ændret i
overensstemmelse med den foreslåede § 86, stk. 1, nr. 3, efter vedtagelse af dette lov-
forslag.
2.3 Nye aftalelicensbestemmelser
I det følgende gennemgås gældende ret på aftalelicensområdet. For hver af de foreslåede
nye specifikke aftalelicensbestemmelser (den foreslåede ændring til § 30 og den foreslå-
ede § 33) er det følgende gældende. Hvert af områderne har ligeledes sine særlige kende-
tegn, som gennemgås særskilt.
2.3.1. Gældende ret
Ophavsretsloven indeholder en række bestemmelser om aftalelicens for specifikke værks-
udnyttelser. Disse er oplistet i lovens § 50, stk. 1, og omfatter §§ 13, 14, 16 b og 16 c, §
17, stk. 3 og §§ 24, a, 29 a, 30, 30 a og 35.
§ 50, stk. 1, præciserer, at aftalelicensvirkning kan påberåbes af brugere, som har indgået
en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation,
som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der
anvendes i Danmark.
Ophavsretslovens § 50, stk. 2, indeholder en generel regel om aftalelicens, som skal ses
som supplement til de specifikke aftalelicensbestemmelser, og som finder anvendelse på
andre udnyttelsesområder. I modsætning til de specifikke aftalelicenser, der er knyttet til
bestemte udnyttelsesområder, kan enhver form for kollektiv aftale tillægges aftalelicens-
virkning efter § 50, stk. 2. På samme måde som ved aftalelicenser efter § 50, stk. 1, gæl-
der der efter stk. 2 et krav om repræsentativitet. Denne bestemmelse fastlægger endvidere,
at ophavsmanden kan nedlægge forbud over for enten brugeren eller den aftalesluttende
organisation om brug af værket efter § 50, stk. 2. Konsekvensen af forbudsnedlæggelse
er, at de pågældende ophavsmænds værker ikke må udnyttes i henhold til den aftaleli-
censudløsende aftale.
18
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Ophavsretslovens § 50, stk. 3, fastlægger selve aftalelicensvirkningen, som er, at aftaleli-
censen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmæn-
dene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen. Aftalelicensen giver brugeren
ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vil-
kår, som følger af aftalen. Aftalelicensen er begrundet i et behov for klarering af brug af
store mængder beskyttet indhold, som det ikke er muligt at klarere på individuel basis.
Aftalelicenskonstruktionen muliggør, at alle involverede rettigheder klareres kollektivt
via en rettighedshaverorganisation, der er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene
til de værker, der anvendes.
Forvaltningsorganisationer, som indgår aftaler omfattet af stk. 1 og 2, skal godkendes af
Kulturministeriet til at indgå aftaler på de nærmere angivne områder. Den godkendte or-
ganisation anses med hensyn til disse aftaler at repræsentere også de i stk. 3 nævnte op-
havsmænd. Kulturministeriet kan beslutte, at en godkendt organisation på visse områder
skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der hver anses at op-
fylde kravene til repræsentativitet i stk. 1 og 2. Dette fremgår af ophavsretslovens § 50,
stk. 4.
Ophavsretslovens § 50, stk. 5, fastlægger, at godkendte organisationer skal træffe pas-
sende bekendtgørelsesforanstaltninger, inden værkerne anvendes i henhold til aftalen, for
at oplyse rettighedshaverne om den kollektive forvaltningsorganisations mulighed for at
indgå aftaler om anvendelse af værker og om rettighedshaverens mulighed for at ned-
lægge forbud.
Efter ophavsretslovens § 50, stk. 6, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om
sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af de forvaltningsorganisationer, som
er nævnt i stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 197 af 05/02/2015 om sagsbehandlingsregler ved godkendelse af for-
valtningsorganisationer efter ophavsretsloven indeholder de gældende sagsbehandlings-
regler.
Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret finder anvendelse på alle kollektive forvalt-
ningsorganisationer, jf. § 1 i lov nr. 321 af 5. april 2016 om kollektiv forvaltning af op-
havsret. § 2 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret indeholder definitionen af kollek-
tive forvaltningsorganisationer. En rettighedshaverorganisation, som indgår aftaler med
aftalelicensvirkning, vil være omfattet af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret og
dennes regler, som yder beskyttelse af de interesser, som medlemmer af kollektive for-
valtningsorganisationer, rettighedshavere og tredjeparter har. Lov om kollektiv forvalt-
ning af ophavsret gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU om
kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser
for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked.
2.3.2. Aftalelicens for DR og TV 2 på on demand-området for præ-eksisterende værker
2.3.2.1 Gældende ret
Ophavsretslovens indeholder ikke en specifik aftalelicensordning for tilrådighedsstillelse
af præ-eksisterende værker for radio- og fjernsynsforetagender. Loven regulerer dog ra-
dio- og fjernsynsforetagender adgang til at bruge præ-eksisterende værker eller lydopta-
gelser på anden vis end tilrådighedsstillelse.
19
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Den gældende § 30 i ophavsretsloven giver mulighed for at indgå aftale med aftalelicens-
virkning til udsendelse af præ-eksisterende værker.
VISDA er af Kulturministeriet godkendt i henhold til ophavsretsloven § 30 til at for-
handle billedlicenser, der dækker alle billedskabere, herunder kunstnere, tegnere, illustra-
torer og fotografer, jf. § 50, stk. 4. Koda-NCB er ligeledes godkendt efter § 30 for kompo-
nister og tekstforfattere.
Udsendelsesbegrebet fremgår af ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, hvoraf det følger, at
som offentlig fremførelse efter ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbun-
den eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller
fjernsyn, og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til
dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
Begrebet offentlig fremførsel omfatter således radio- og fjernsynsudsendelser og tilrådig-
hedsstillelse, men sondrer mellem udsendelse og tilrådighedsstillelse af værker på en så-
dan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
Den gældende § 30 i ophavsretsloven omfatter således alene udsendelse (klassisk flow tv)
men ikke tilrådighedsstillelse (on demand).
Det følger af § 30, stk. 2, at ophavsmanden over for radio- eller fjernsynsforetagendet kan
nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til aftalelicensen. Konsekvensen af
forbudsnedlæggelse er, at de pågældende ophavsmænds værker ikke må udnyttes i hen-
hold til den aftalelicensdækkede aftale.
Den gældende § 30, stk. 1, i ophavsretsloven definerer aftalelicensens brugere som DR,
TV 2 Danmark A/S og de regionale TV 2-virksomheder. Det fremgår af stk. 3, at kultur-
ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse
på aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender. Det bemærkes, at
hjemlen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1192 om anvendelse af § 30, stk. 1 og 2, i lov
om ophavsret fra 2016, hvorefter lovens § 30, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på
aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender end DR, TV 2 DAN-
MARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder.
Af § 30, stk. 4, fremgår det, at aftalelicensen finder tilsvarende anvendelse, når ophavs-
manden til et kunstværk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre. I dette ligger,
at udgivelseskravet for ikke-repræsenterede ophavsmand modificeres for så vidt angår
kunstværker, således at der alene stilles krav om, at ophavsmanden har overdraget et eller
flere eksemplarer til andre.
§ 30, stk. 5, angiver, at aftalelicensen ikke finder anvendelse på satellitudsendelser, med-
mindre der ligeledes foretages en samtidig jordbaseret udsendelse (terrestrisk).
Af § 30, stk. 6, fremgår det, at opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der ef-
ter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår
for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnæv-
net, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Nævnet har
ikke kompetence til at meddele selve tilladelsen til brug af værkerne. Det er rettighedsha-
vernes organisation, der har denne kompetence.
20
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
I
forlængelse af ovenstående bemærkes det, at den gældende § 52 om mægling ikke fin-
der anvendelse på aftalelicensen i § 30.
Ophavsretslovens § 31 giver ret til at foretage såkaldt efemære optagelser, dvs. optagelser
af kortvarig, accessorisk karakter, uden at indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Opta-
gelserne skal foretages med radiofoniens egne hjælpemidler og til brug for deres egne ud-
sendelser, jf. Bernerkonventionens art. 11 bis, stk. 3, 2. pkt. Det bemærkes i den forbin-
delse, at det i artikel 5, stk. 2, litra d, i Infosoc-direktivet fremgår, at undtagelsen for efe-
mære optagelser er afgrænset til udsendelser.
Begrebet radio- og fjernesynsforetagende omfatter de foretagender, som har rettigheder
efter § 69 i ophavsretsloven.
Den gældende § 75 a i ophavsretsloven indeholder Koda's koncession (bevilling). § 75 a,
stk. 1, angiver, at erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren
af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig
fremførelse af et musikværk (offentlig fremførsel omfatter tilrådighedsstillelse, jf. op-
havsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1), der er beskyttet efter ophavsretsloven, skal godkendes af
kulturministeren. Der er tillige adgang til Ophavsretslicensnævnet, jf. § 75 a, stk. 3.
2.3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De gældende aftalelicens- og tvangslicensbestemmelser på området for primær udnyttelse
af værker og lydoptagelser til brug for radio- og fjernsynsforetagenders audio og audiovi-
suelle produktioner stammer fra ophavsretsloven af 1961 og har ikke taget højde for den
medieudviklingen og de forbrugsmønstrer, som internettet har medført. Streaming er i dag
blevet danskernes foretrukne måde at se TV på.
Udviklingen i teknologien har skabt bedre muligheder for, at radio- og fjernsynsforeta-
gender i stigende omfang kan gøre brug af digitale løsninger. Det foreslås, at der foreta-
ges en spejling af radio- og fjernesynsforetagenders mulighed for udsendelse på flow, så-
ledes at det nuværende system udvides med muligheden for on demand brug.
Medieforbrugerne bevæger sig i stigende grad og med stor hast væk fra de traditionelle
flow-kanaler og over på de digitale platforme, hvor programindhold tilrådighedsstilles på
en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
Ophavsretslovens værktøjer for aftaleindgåelse på området bør på denne baggrund opda-
teres, så de følger med udviklingen.
Radio- og fjernsynsforetagender som DR, TV 2/Danmark A/S og de regionale TV 2-virk-
somheder har, for at kunne drive deres programvirksomhed i overensstemmelse med de
gældende public service-vilkår, behov for at erhverve rettigheder til både lineær udsen-
delse og on demand-udnyttelse for alt indhold, der indgår i programvirksomheden.
Det foreslås på denne baggrund, at der i § 30 foretages en ændring, således at den speci-
fikke aftalelicens for radio- og fjernesynsforetagendes brug af udgivne værker udvides,
sådan at bestemmelsen udover at omfatte udsendelse også rummer tilrådighedsstillelse på
en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt
–
det vil sige on demand. Det betyder, at rettighederne kan klareres kollektivt hos en ret-
tighedsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavspersonerne til de vær-
ker, der anvendes i radio- og fjernesynsforetagendernes produktioner.
21
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Det foreslås endvidere, at radio- og fjernesynsforetagenderne kan foretage den eksemplar-
fremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Den foreslåede ændring af § 30, stk. 1, 2.
pkt., hvorefter ”bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfrem-
stilling, som er nødvendig for gengivelsen”,
skal fortolkes i overensstemmelse med den
tilsvarende bestemmelse i ophavsretslovens § 30
a, stk. 1, 2. pkt. Udtrykket ”eksemplar-
fremstilling” i forslaget til § 30, stk. 1, 2. pkt., omfatter således ikke den første eksemplar-
fremstilling, der foretages, når en audio eller audiovisuel produktion optages - i praksis
betegnet ”synkronisering”.
Det gældende system vedrørende udsendelse foreslås fastholdt, hvilket indebærer, at op-
havspersonen fortsat har mulighed for at nedlægge forbud efter den gældende § 30, stk. 2,
og således har mulighed for ikke at være omfattet af aftalelicensen.
Den foreslåede ændring indebærer ligeledes, at Ophavsretslicensnævnet får kompetence
til at træffe afgørelse i spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er
godkendt til at indgå aftaler omfattet af udvidelsen, jf. stk. 1, stiller urimelige vilkår for at
indgå aftale. Det foreslås, at nævnet kan bedømme vilkårene, herunder vederlagets stør-
relse.
Dette vil være til fordel for såvel radio- og fjernesynsforetagende som de kollektive for-
valtningsorganisationer, som derved får mulighed for at få prøvet, om et konkret vederlag,
som den ene part kræver, er urimeligt. Den mulighed eksisterer ikke ved den generelle af-
talelicens, som uden en specifik aftalelicens ville være den eneste vej til benyttelse af af-
talelicenssystemet. Endelig foreslås det, i lighed med ophavsretslovens andre specifikke
aftalelicenser, at muligheden for anvendelse af mægling i ophavsretslovens § 52 også fin-
der anvendelse på den foreslåede udvidede § 30.
Det er Kulturministeriets forventning, at eksisterende forvaltningsorganisationer vil kunne
opfylde betingelserne i ophavsretslovens § 50, stk. 4, til at blive godkendt til at indgå afta-
ler i henhold til den nye aftalelicens.
Dette bestyrkes af de ansøgninger om godkendelse af aftaler i henhold til den eksisterende
aftalelicens i § 30. Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at rettighedserhvervelse
med aftalelicensvirkning også efter specifikke aftalelicenser forudsætter, at der opnås
enighed om en aftale mellem brugeren og en godkendt forvaltningsorganisation eller flere
godkendte forvaltningsorganisationer, jf. § 50, stk. 4.
Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at spejle broadcasternes muligheder for at
bruge præ-eksisterende værker på klassisk flow tv til on demand-universet, herunder stre-
aming.
De foreslåede ændringer til § 30 indebærer, at DR, TV 2/Danmark A/S og de regionale
TV 2-virksomheder får adgang til med aftalelicensvirkning at erhverve rettigheder til til-
rådighedsstillelse af udgivne værker, der anvendes i deres audio og audiovisuelle produk-
tioner ved at indgå aftale med en forvaltningsorganisation eller flere forvaltningsorganisa-
tioner, der er godkendt i henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 4.
Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende § 75 a, som indeholder Kodas konces-
sion, ikke omfatter den eksemplarfremstilling, som er forbundet med tilrådighedsstillel-
sen. Den foreslåede bestemmelse supplerer § 75 a på dette område. § 75 a finder således
22
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
fortsat anvendelse, og Ophavsretslicensnævnets adgang til at fastsætte vederlagets stør-
relse efter § 75 a, stk. 2, berøres ikke af den foreslåede ændring af § 30.
Det er Kulturministeriets vurdering, at aftalelicenssystemet er velegnet til at sikre en sim-
pel og ubureaukratisk mulighed for at indgå aftale for radio- og fjernesynsforetagenders
brug af præ-eksisterende værker efter den foreslåede § 30, idet der vil være tale om et
stort antal værker, som kan være administrativt tungt og i praksis ikke muligt for radio-
og fjernesynsforetagende at klarere med hver enkelt ophavsperson.
Lovforslaget medfører ligeledes, at eventuelle tvister mellem brugere og forvaltningsor-
ganisationer om vilkår og vederlag på området for den nye specifikke aftalelicens vil
kunne indbringes for Ophavsretslicensnævnet og adgang til mægling.
2.3.3. Aftalelicens for DR og TV 2 på on demand-området for udgivne
lydoptagelser
2.3.3.1 Gældende ret
Ophavsretslovens indeholder ikke en specifik aftalelicensordning for tilrådighedsstillelse
af lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender.
Rettighederne til en lydoptagelse består i udøvende kunstneres beskyttelse og fonogram-
producenters (musikproducenters) beskyttelse, som er at finde i de gældende §§ 65 og 66,
der er placeret i ophavsretsloven kapitel
5 om ”Andre rettigheder”
- de såkaldte nærtstå-
ende rettigheder. Nærtstående rettigheder er den gruppe af rettigheder, som tilkommer fy-
siske og juridiske personer, der falder uden for den ophavsretlige beskyttelse i ophavsrets-
lovens § 1.
Beskyttelsen til udøvende kunstnere og musikproducenterne indeholder en eneret til at
udnytte indspilninger til eksemplarfremstilling, jf. § 65, stk. 6, jf. § 2, stk. 2, og § 66, stk.
2, jf. § 2, stk. 2. Herudover har den udøvende kunstner og musikselskabet eneret til at til-
gængeliggøre sine indspilninger for almenheden. Tilgængeliggørelsesretten omfatter både
spredning, visning og offentlig fremførelse, jf. § 65, stk. 6, jf. § 2, stk. 3, og § 66, stk. 2,
jf. § 2, stk. 3. Retten til offentlig fremførelse omfatter trådbunden eller trådløs tilrådig-
hedsstillelse til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn, og tilrådigheds-
stillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt
valgt sted og tidspunkt, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1.
Ophavsretslovens § 68 indeholder en tvangslicensbestemmelse, som omfatter brug af lyd-
optagelser (fonogrammer) ved offentlig fremførelse af udgivne lydoptagelser, herunder
udsendelse i radio og tv, men ikke tilrådighedsstillelse on demand, jf. § 68, stk.1, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at f.eks. radiostationer og natklubber kan fremføre udgivne lyd-
optagelser uden forudgående aftale med udøvende kunstnere og musikselskaber, men med
pligt til at betale dem vederlag. Tvister om vederlagets størrelse kan afgøres af Ophavs-
retslicensnævnet, jf. § 47. I praksis betyder reglen, at radio- og tv-stationer kan udsende
radio- og tv-programmer med musik uden at indhente særskilt tilladelse fra producenterne
eller de udøvende kunstnere bag de pågældende musikindspilninger fsva. disses rettighe-
der. Bestemmelsen omfatter ikke ophavspersonernes rettigheder og disse skal således kla-
reres særskilt.
23
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
På området for radio og tv administrereres tvangslicensen i § 68 af Gramex, der repræsen-
terer udøvende kunstnere, jf. § 65, og fonogramproducenter, jf. 66. Gramex indgår aftale
på vegne af og fordeler vederlag til udøvende kunstnere og fonogramproducenter.
Begrænsningen af tvangslicensen i 2. pkt. er indsat ved ændring af ophavsretsloven i 2002
ved lov nr. 1051 for at gennemføre Infosoc-direktivets art. 3, stk. 2, der bygger på WIPO
Performances and Phonograms Treaty art. 10 og 14. Herefter har udøvende kunstnere og
fremstillere af lydoptagelser (fonogramproducenter) en eneret til tilrådighedsstillelse af
deres præstationer for almenheden på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem
på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. henvisningerne til lovens § 2, stk. 3 og 4, i §
65, stk. 4, og § 66, stk. 2. Af denne årsag indgår tilrådighedsstillelse ikke i tvangslicensen.
Den gældende § 68, stk. 3, indeholder en hjemmel for kulturministeren til at fastsætte reg-
ler i forbindelse med godkendelse af den fællesorganisation, som nævnes i § 68, stk. 2.
Hjemlen er udnyttet i sagsbehandlingsbekendtgørelsen.
Af den gældende § 68, stk. 4, fremgår det, at tvangslicensen i § 68 stk. 1 og 2, ikke finder
anvendelse, såfremt lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt. Bestemmelsen har
til hensigt at undtage de tilfælde, hvor de pågældende rettigheder er indhentet på enerets-
grundlag, jf. forarbejderne til lov om ophavsret nr. 395 af 14. juni 1995.
Den gældende § 68, stk. 5, indeholder en suspension af tvangslicensen. Rettighedshaverne
har ikke forbudsret i henhold til tvangslicensen, men tvangslicensen i § 68, stk. 1 og 2,
kan suspenderes, hvis brugeren ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes af-
tale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse. Dette kan gøres ved, at det ved dom
fastslås, at den pågældende udnyttelse kun kan foretages med rettighedshavernes sam-
tykke, indtil betaling er sket, jf. § 68, stk. 5.
Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget efter den gældende § 68, kan hver
af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
På områder, som ikke er omfattet af § 68, skal radio- og fjernsynsforetagendet i stedet
sørge for at klarere rettighederne på eneretsgrundlag, dvs. indgå individuel aftale med det
relevante musikselskab m.v. om musikbrugen - alternativt indgå en aftale, som kan tillæg-
ges aftalelicensvirkning efter den generelle aftalelicens, som beskrives nedenfor.
2.3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Specifikke aftalelicenser kan indføres på visse områder, som har betydelige samfunds-
mæssige interesser forbundet med, at der indgås kollektive aftaler om de udnyttelsesfor-
mer, der omfattes af en aftalelicens.
Da der anvendes et meget betydeligt antal musikværker og lydoptagelser i radio- og fjern-
synsforetagenders audio- og audiovisuelle produktioner, er det efter Kulturministeriets
opfattelse berettiget at indføre hjemmel til aftalelicens på et nyt område som supplement
til den eksisterende tvangslicensordning i § 68.
På samme måde som i den foreslåede ændring af 30 foreslås en spejling af radio- og fjer-
nesynsforetagenders mulighed for udsendelse på flow til on demand brug. Tvangslicensen
i § 68 kan ikke overføres til on demand-området, men en aftalelicens kan derimod indfø-
res med henblik på at optimere betingelserne for at indgå aftale.
24
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Den foreslåede bestemmelse i § 33 har til formål at supplere de muligheder, som radio-
og fjernsynsforetagender har på flow tv og spejle disse ift. at give de samme muligheder
for brug af musik on demand. Den foreslåede bestemmelse har således ikke til hensigt at
give radio- og fjernsynsforetagender adgang til at etablere og konkurrere med deciderede
audio-streamingtjenester såsom TDC Play, Spotify, Apple Music eller Tidal, men at give
adgang til, at produktioner
–
såvel audiovisuelle som audio der indeholder lydoptagelser
–
kan stilles til rådighed af radio- og fjernsynsforetagender.
Betingelsen om, at der skal være tale om et udgivet værk, indebærer, at der skal være sket
en eksemplarspredning med ophavsmandens samtykke, jf. ophavsretslovens § 8, stk. 2.
Der vil eksempelvis være tale om udgivelse, når bøger eller lydoptagelser (fonogrammer)
udbydes til salg.
Den foreslåede aftalelicens i § 33 dækker udøvende kunstneres rettigheder, jf. § 65, og fo-
nogramproducenters rettigheder, jf. § 66.
Aftalen vil kunne indgås med en organisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for de
rettigheder, som den påtænkte brug omfatter. Enten i form af en enkelt organisation, som
repræsenterer både fonogramproducenter og udøvende kunstnere, eller en organisation,
som vil kunne indgå aftale fsva. dens respektive rettigheder og overdragne rettigheder for
den brug, som måtte være relevant for den pågældende kategori af rettigheder.
Det foreslås endvidere, at Ophavsretslicensnævnet tildeles kompetence til at træffe afgø-
relse i spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at
indgå aftaler omfattet af udvidelsen stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale. Det
foreslås, at nævnet kan bedømme vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
Endelig foreslås det, i lighed med ophavsretslovens andre specifikke aftalelicenser, at mu-
ligheden for anvendelse af mægling i ophavsretslovens § 52 også finder anvendelse på
den foreslåede § 33.
Det er Kulturministeriets forventning, at eksisterende forvaltningsorganisationer vil kunne
opfylde betingelserne i ophavsretslovens § 50, stk. 4, til at blive godkendt til at indgå afta-
ler i henhold til den nye aftalelicens.
Dette bestyrkes af de ansøgninger om godkendelse af aftaler i henhold til den generelle
aftalelicens i § 50, stk. 2, Kulturministeriet har modtaget og behandlet blandt andet på
området for lydoptagelser, og Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at rettigheds-
erhvervelse med aftalelicensvirkning også efter specifikke aftalelicenser forudsætter, at
der opnås enighed om en aftale mellem brugeren og en godkendt forvaltningsorganisation
eller flere godkendte forvaltningsorganisationer, jf. § 50, stk. 4.
Den foreslåede § 33 i lovforslaget medfører, at radio- og fjernsynsforetagender med afta-
lelicensvirkning vil kunne erhverve rettigheder til tilrådighedsstillelse af lydoptagelser,
der indgår i radio- og fjernsynsforetagendets audio- og audiovisuelle produktioner samt
nødvendig eksemplarfremstilling i forbindelse hermed.
25
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
2.3.4. Mæglingsbistand
2.3.4.1 Gældende ret
Ophavsretsloven indeholder ikke en regel om mæglingsbistand i forhold til aftaler, der er
indgået efter den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2.
Den gældende § 30 i ophavsretsloven giver mulighed for at indgå aftale med aftalelicens-
virkning til udsendelse af præ-eksisterende værker. Bestemmelsen indeholder ikke ad-
gang til mægling.
Ophavsretslovens indeholder ikke en specifik aftalelicensordning for tilrådighedsstillelse
af lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender. Generelt i ophavsretsloven er der,
hvor der en specifikaftalelicens, adgang til mægling, som oplistet i ophavsretslovens § 52,
stk. 1.
Ophavsretslovens § 52 indeholder adgang til mægling i tilfælde, hvor forhandlinger ikke
fører til noget resultat på specifikke aftalelicensområder.
Det følger af ophavsretslovens § 52, stk. 1, at hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler
som nævnt i §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a, ikke fører til noget re-
sultat, kan hver af parterne kræve mægling.
Efter ophavsretslovens § 52, stk. 2, fremgår det, at et krav om mægling skal rettes til kul-
turministeren, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om for-
handlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat.
Det fremgår af ophavsretslovens § 52, stk. 3, at kulturministeren udpeger en forligsmand,
som foretager mægling mellem parterne og kan foreslå voldgift.
Efter ophavsretslovens § 52, stk. 4, kan forligsmanden fremlægge forslag til tvistens løs-
ning og kan kræve, at forslaget fremlægges parternes kompetente organer til vedtagelse
eller forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Derudover skal forligsmanden un-
derretter kulturministeren om mæglingens udfald.
Det følger af ophavsretslovens § 52, stk. 5, at forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal
forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlingerne.
Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling til et
endeligt mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden
har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag.
Ophavsretslovens § 52, stk. 6, bestemmer, at forligsmanden skal behandle den informa-
tion, forligsmanden har fået kendskab til i forbindelse med mæglingen, fortroligt.
Efter ophavsretslovens § 52, stk. 7, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om
dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed. Med hjemmel i § 52, stk. 7,
er der udstedt bekendtgørelse nr. 763 af 2. oktober 1997 om dækning af omkostninger ved
den i ophavsretslovens § 52 nævnte forligsmands virksomhed.
Ophavsretslovens § 50, stk. 2, indeholder en generel regel om aftalelicens, som skal ses
som supplement til de specifikke aftalelicensbestemmelser, og som finder anvendelse på
andre udnyttelsesområder. I modsætning til de specifikke aftalelicenser, der er knyttet til
26
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
bestemte udnyttelsesområder, kan enhver form for kollektiv aftale tillægges aftalelicens-
virkning efter § 50, stk. 2. På samme måde som ved aftalelicenser efter § 50, stk. 1, gæl-
der der efter stk. 2 et krav om repræsentativitet. Denne bestemmelse fastlægger endvidere,
at ophavsmanden kan nedlægge forbud over for enten brugeren eller den aftalesluttende
organisation om brug af værket efter § 50, stk. 2. Konsekvensen af forbudsnedlæggelse
er, at de pågældende ophavsmænds værker ikke må udnyttes i henhold til den aftaleli-
censudløsende aftale.
Det er en forudsætning efter § 50, stk. 2, 1. pkt., at den relevante kollektive forvaltnings-
organisationen er tilstrækkeligt repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af
værker, der anvendes i Danmark på det pågældende område.
Det følger af aftalelicensens natur, at alene én organisation kan godkendes til at indgå af-
tale med aftalelicensvirkning pr. rettighedskategori. For så vidt angår tilfælde, hvor der
kan være flere repræsentative organisationer (inden for samme rettighedskategori), udta-
ler Ophavsretsudvalget: "Det vil her ikke være tilstrækkeligt alene at se på, hvilken af de
konkurrerende organisationer, der repræsenterer flest rettighedshavere. Det kan f.eks.
også være af afgørende betydning, om hovedparten af de rettighedshavere, hvis værker
faktisk benyttes, er organiseret i en af organisationerne", jf. slutbetænkning 1197/1990 fra
udvalget vedrørende revision af ophavsretslovgivningen, s. 189.
I lighed med andre aftalelicensbestemmelser i loven kan der godkendes flere forvaltnings-
organisationer til at indgå kollektive aftaler på deres respektive forvaltningsområder.
Når Kulturministeriet skal vurdere, om den ansøgende organisation møder kravet om at
være tilstrækkelig repræsentativ, foretages vurderingen "under hensyntagen til den kate-
gori af rettigheder, der forvaltes af organisationen, til organisationens evne til at forvalte
rettighederne effektivt, til den kreative sektor, som organisationen opererer i, samt til
spørgsmålet om, hvorvidt organisationen dækker et væsentligt antal rettighedshavere in-
den for den relevante type af værker eller andre frembringelser, som har givet tilladelse til
udstedelse af licens for den relevante type af anvendelse i overensstemmelse med direktiv
2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede ret-
tigheder samt multiterritoriale licenser forrettigheder til musikværker med henblik på on-
lineanvendelse i det indre marked," jf. DSM-direktivets betragtning 48.
Adgangen til tekst- og datamining af ophavsretligt beskyttet materiale reguleres i § 11 b
og § 11 c i ophavsretsloven. Bestemmelserne gennemfører artikel 3 og 4 i DSM-direkti-
vet.
Tekst- og datamining er i § 11 b, stk. 1 defineret som enhver automatiseret, analytisk
fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på
at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer.
Ophavsretslovens § 11 b, stk. 2, indeholder en adgang til at foretage udtræk og fremstille
eksemplarer af værker med henblik på tekst- og datamining for den, der har lovlig adgang
til værket og på betingelse af at rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig an-
vendelsen af værket på passende vis, jf. dog § 11 c, stk. 1.
27
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Ophavsretslovens § 11 c, stk. 1, indeholder en bredere adgang, som giver forskningsorga-
nisationer og kulturarvsinstitutioner, som har lovlig adgang til et værk, adgang til at fore-
tage udtræk og fremstille eksemplarer af værker for at udføre tekst- og datamining med
henblik på videnskabelig forskning.
2.3.4.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der foretages en ændring i § 52, stk. 1, således, at §§ 30 og 33 bliver tilfø-
jet til oplistningen i bestemmelsen. Dermed bliver det muligt at kræve mægling ved for-
handling af aftaler om udsendelse af præ-eksisterende værker og ved aftaler om tilrådig-
hedsstillelse af lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender.
Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der på disse område kan kræves mægling,
da det kan være et nyttigt instrument til at lette aftaleindgåelsen, hvilket er til fordel for
begge parter i en aftale.
Den foreslåede ændring vil sikre, at der er en forhandlingsordning, som gør det muligt for
parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af en mægler, når der er udfor-
dringer med at indgå aftaler om udnyttelsen af præ-eksisterende værker og tilrådigheds-
stillelse af lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender.
Det foreslås ydereligere, at § 50, stk. 2, bliver tilføjet til oplistningen i § 52, så der i for-
bindelse med forhandlinger efter den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, bliver mulighed
for mægling.
Kulturministeriet bemærker, at der fx på området for kunstig intelligens og tekst og data-
mining ofte findes store internationale aktører, og erfaringer har vist, at der i forhandlin-
ger med større tech-virksomheder kan være behov for at formalisere drøftelserne, hvilket
mæglingsvirksomhed kan bidrage med.
Den foreslåede ændring betyder, at der i forbindelse med den generelle aftalelicens
–
fx
ift. kollektive aftaler vedr. tekst- og datamining og kunstig intelligens (AI)
–
kan bruges
mægling for at fremme aftaleindgåelsen, Parterne selv, dvs. rettighedshaverne på speci-
fikke værksområder samt udbydere af AI-tjenester, kan indgå og definere aftaler, som så
kan
–
forudsat at betingelserne er opfyldt - tillægges aftalelicensvirkning. Det betyder, at
man i aftalen, der kan tillægges aftalelicensvirkning, kan definere, hvilke værkstyper m.v.
der omfattes.
Tekst- og datamining er en form for automatisk computeranalyse af information i digital
form, som gør det muligt at behandle store mængder af information, f.eks. tekst, lyd, bil-
leder og data, med det formål at opnå ny viden og finde frem til nye tendenser.
Tekst- og datamining kan være forbundet med brug af materiale, som er beskyttet efter
ophavsretsloven. Dette blandt andet, når der sker kopiering af beskyttet materiale eller ud-
træk af indhold fra en database, f.eks. når data normaliseres i løbet af tekst- og data-
miningprocessen. Der vil i givet fald skulle indhentes tilladelse fra rettighedshaverne til
handlingen, hvis en af undtagelserne eller indskrænkningerne i ophavsretsloven ikke fin-
der anvendelse.
28
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Undtagelsesbestemmelserne i § 11 b og § 11 c, giver ikke fuld adgang til tekst- og data-
mining af beskyttede værker. Den generelle aftalelicens kan her bruges til at fylde hul-
lerne ud ved at give mulighed for kollektive aftaler med aftalelicensvirkning i det omfang,
en brug ikke er tilladt i medfør af § 11 b eller § 11 c.
Det bliver stadigt mere udbredt at anvende automatiserede algoritmer (kunstig intelli-
gens), hvor der på kort tid kan skrabes og analyseres et stort antal værker. Ved træning af
modeller baseret på generativ AI, som foregår ved skrabning, finder der en masseudnyt-
telse sted af værker, der involverer en stor mængde rettighedshavere. Da kernen i den nor-
diske aftalelicensmodel er at sikre aftaleindgåelse ved masseudnyttelse, således at bru-
gerne sikres en let adgang til rettighedsklarering, og rettighedshaverne sikres en rimelig
betaling for brug af deres værker, er aftalelicens en mulighed som klareringsværktøj på
dette område.
Aftaler vedr. tekst- og datamining efter § 50, stk. 2, vil i lighed med andre aftaler under
den generelle aftalelicens skulle godkendes af Kulturministeriet.
Den foreslåede ændring til § 52 i lovforslaget medfører, at aftaler efter den foreslåede §§
30 og 33 mellem radio- og fjernsynsforetagender og rettighedshavere om rettigheder til
tilrådighedsstillelse af præ-eksisterende værker og lydoptagelser med aftalelicensvirk-
ning, vil kunne behandles af en mægler og det samme vil aftaler med aftalelicensvirkning
efter den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2. Det er Kulturministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning vil skabe gode vilkår for aftaleindgåelse på de pågældende aftaleli-
censområder.
3. Øvrige ændringer
3.1. Nævnskompetence efter § 35
3.1.1 Gældende ret
Ophavsretslovens gældende § 48 indeholder tvangslicenslignende regler på en mindre
række af områder.
Den gældende § 48, stk. 1, knytter sig til kabelviderespredning og vedrører alle grupper af
rettighedshaverne, herunder radio- og fjernsynsforetagender i form af rettigheder som re-
præsenteres af organisationer på grundlag af aftalelicensen i § 35.
Ophavsretslicensnævnets kompetence omfatter ligeledes enhver samtidig og uændret vi-
derespredning af radio- og tv-udsendelser udsendt per tråd, herunder over internettet, eller
trådløst, som følge af tilsvarende ændringer til § 35, stk. 1, ved lov nr. 1121 af 4. juni
2021.
Bestemmelsen i § 48, stk. 1, indebærer, at Ophavsretslicensnævnet har kompetence i for-
hold til de viderespredningsrettigheder, der indehaves af radio- og fjernsynsforetagender,
men at nævnets afgørelser ikke er juridisk bindende for disse radio- og fjernsynsforeta-
gender. Radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder kan indgå i samlede nævnsafgørel-
ser om tariffer og øvrige vilkår, hvor afgørelserne er bindende for de øvrige rettighedsha-
vere.
De gældende § 48, stk. 2 og 3, vedrører optagelse af radio- og tv-udsendelser og signalret-
ten i § 69 til brug for undervisningsvirksomhed og syns- og hørehandicappede, jf. §§ 13
29
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
og 17. I henhold til bestemmelserne er Ophavsretslicensnævnet kompetent til at give bru-
geren tilladelse og til at fastsætte de nærmere vilkår for udnyttelsen, jf. § 48, stk. 2. Dette
forudsætter en aftale mellem brugeren og en organisation af rettighedshavere, jf. § 48, stk.
3.
Radio- og fjernsynsforetagender har en naboretlig beskyttelse i ophavsretslovens § 69,
hvorefter en radio- eller fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets
samtykke må udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen
må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden ind-
retning, der kan gengive den.
3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I henhold til § 48, stk. 1, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele tilladelse og
fastsætte vilkår, hvis en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, eller et radio- el-
ler fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at give samtykke til, at værker og ud-
sendelser, som udsendes, samtidig og uændret videreudsendes efter § 35, stk. 1, eller til-
byder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår.
Aftalelicensen i § 35 blev ved lov nr. 741 af 25. juni 2014 udvidet til at omfatte tredje-
mands on demand brug og andre former for gengivelse af værker, som udsendes i radio
eller fjernsyn eller stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem
på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
I forbindelse hermed blev Ophavsretslicensnævnets kompetence tilsvarende udvidet ved §
35, stk. 7, således at nævnet også kan fastsætte vilkår, herunder vederlagets størrelse, så-
fremt der opstår spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der er godkendt efter § 50, stk.
4, til at indgå aftaler med aftalelicensvirkning omfattet af stk. 4 og 5, stiller urimelige vil-
kår for at indgå aftale.
Radio- og fjernsynsforetagendernes samt onlinetjenesteudbyderes rettigheder er ikke om-
fattet af aftalelicensen i § 35, stk. 4 og 5, hvorfor Ophavsretslicensnævnets kompetence i
henhold til stk. 7 ikke omfatter radio- og fjernsynsforetagendernes eller onlinetjenesteud-
byderes rettigheder.
Det er et særkende ved den danske model, at en lang række radio- og fjernsynsforetagen-
der og øvrige rettighedshavere optræder samlet både om licensering af samtidig og uæn-
dret videreudsendelse af de omfattede radio- og tv-kanaler og anden videreudnyttelse.
Som følge af, at radio og fjernsynsforetagenders rettigheder ikke er omfattet af nævnets
kompetence i henhold til § 35, stk. 7, vil Ophavsretslicensnævnet ikke, som på retrans-
missionsområdet, kunne træffe afgørelse om en samlet tarif og samlede vilkår, for så vidt
angår udnyttelse i henhold til stk. 4 og 5.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at rette op på denne uhensigtsmæssighed, såle-
des at Ophavsretslicensnævnet også vil kunne træffe en samlet afgørelse vedrørende tarif-
fer og vilkår, når radio- og fjernsynsforetagender i samarbejde med en organisation god-
kendt efter § 50, stk. 4, indgår fælles aftaler med brugere vedrørende udnyttelser omfattet
af § 35, stk. 4 og 5.
Ophavsretslicensnævnets kompetence vil i henhold til den foreslåede bestemmelse kun
omfatte radio- og fjernsynsforetagender, når de i samarbejde med en organisation, som er
30
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
godkendt efter § 50, stk. 4, indgår aftaler om videreudnyttelse omfattet af stk. 4 og 5.
Nævnet får således ikke kompetence i relation til onlinetjenesteudbydere (dvs. streaming-
tjenester m.v.), som også er holdt uden for aftalelicensen efter § 35, stk. 6, 2. pkt. På
samme måde vil radio- og fjernsynsforetagender, som indgår aftaler direkte med brugere
uden et samarbejde med de øvrige rettighedshavere, heller ikke være underlagt nævnets
kompetence.
Nævnets afgørelser vil som hidtil ikke være bindende, og dermed indebærer bestemmel-
sen ikke et indgreb i radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder.
På ovenstående baggrund foreslås det, at der i ophavsretslovens tilføjes en ny § 48, stk. 2,
således at bestemmelsen i § 48 opdateres ift. aftaler om videreudnyttelse omfattet af stk. 4
og 5.
Det er Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede ændring til § 48, stk. 2, vil skabe en
god ordning, som giver Ophavsretslicensnævnet mulighed for at tage samlet stilling til vi-
dereudsendelse på de teknologineutrale ordninger i § 35, stk. 4 og 5, til gavn for markedet
for videreudsendelse.
3.2 Datarapportering fra udbydere af audiovisuelle informationssam-
fundstjenester
3.2.1 Gældende ret
Lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, indeholder ikke en
bestemmelse om oplysningspligt for udbydere af audiovisuelle informationssamfundstje-
nester over for producenter på det audiovisuelle område.
DSM-direktivets artikel 19 om transparens, der er gennemført i ophavsretslovens § 55 a,
er en kodificering af et ophavsretligt grundprincip om gennemsigtighed.
Producenter omfattes på grund af afgrænsningen til ophavspersoner og udøvende kunst-
nere i DSM-direktivets artikel 19 ikke af § 55 a og denne gennemsigtighedsforpligtelse.
Det følger af § 55 a, stk. 1, at ved overdragelse har ophavsmanden eller dennes repræsen-
tant ret til at få opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen af
værket fra erhververen og eventuelle efterfølgende erhververe. Ophavsmanden eller den-
nes repræsentant skal, så længe værket udnyttes, med en regelmæssighed, der er passende
for den relevante sektor, og mindst en gang om året modtage oplysningerne. Oplysnin-
gerne skal navnlig omfatte udnyttelsesmåder, udnyttelsesomfang, alle genererede indtæg-
ter og skyldige vederlag. Er den administrative byrde ved at give oplysningerne ufor-
holdsmæssig stor, er forpligtelsen begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan
forventes.
Af § 55 a stk. 3, følger det, at ophavsmanden eller dennes repræsentant er berettiget til at
anmode om og modtage yderligere oplysninger fra efterfølgende erhververe efter stk. 1 i
tilfælde, hvor den oprindelige erhverver ikke er i besiddelse af alle de relevante oplysnin-
ger. Ved erhvervelse af ophavsretten er enhver erhverver forpligtet til at oplyse ophavs-
manden eller dennes repræsentant om efterfølgende erhververes identitet.
31
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Det følger af § 55 a stk. 4, at enhver anmodning til en underlicenstager i medfør af stk. 3 -
som nævnt ovenfor - og de fra underlicenstageren modtagne oplysninger skal gå gennem
den oprindelige erhverver, medmindre særlige grunde taler imod. Oplysningerne skal så-
ledes som udgangspunkt gå via producenten.
Det følger endvidere af § 55 c, at tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter §
55 a kan af enhver af parterne indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Ophavsretslicensnævnet afgør tvister om ophavsretlige vederlag på en række udvalgte
områder. Ophavsretslicensnævnet reguleres i ophavsretslovens § 47.
3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Data er afgørende for alle grupper af rettighedshavere, herunder ophavspersoner, udø-
vende kunstnere og producenter og disses forvaltningsorganisationer og andre repræsen-
tanter. Disse data kan bl.a. være, hvilket beskyttet værk, der er udnyttet, og omfanget af
denne udnyttelse. Det er vigtigt i forbindelse med vederlagsberegning og kontrol samt ve-
derlagsfordeling som led i kollektiv forvaltning, men det har også bredere betydning for
rettighedshaverne, herunder i relation til vurdering af værdien af det beskyttede materiale
og potentialet for fremtidige udnyttelsesaftaler.
Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov for at sikre en klar lovhjemmel for
fremstillere af billedoptagelser til at modtage data fra udbydere af audiovisuelle informa-
tionssamfundstjenester. Det skyldes, at der i modsætning til fx broadcasteres seertal for
flow-tv, som der traditionelt er fuld indsigt i, ofte ikke fra udbydernes side gives transpa-
rente oplysninger om antal streams m.v. (on demand udnyttelse) til rettighedshaverne bag
det kreative indhold. Det bemærkes i den forbindelse, at Det Danske Filminstitut kræver i
støttevilkår oplysninger fra producenterne om brugen på streamingtjenester m.v., og disse
oplysninger har producenterne i dag svært ved at give.
Forslaget til en særlig bestemmelse om oplysningspligt over for producenter på det audio-
visuelle område har til forskel fra § 55 a til formål at sikre, at film- og tv-producenter (så-
vel producentrettigheder som erhvervede rettigheder) også modtager information om,
hvorledes deres produktioner udnyttes og skal ses som en spejling af § 55 a til fordel for
producenterne. På samme vis som efter den gældende § 55 a bør producenterne og deres
aftalepartnere kunne indvillige i at hemmeligholde de delte oplysninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, som ophavspersoner og udøvende
kunstnere skal modtage for brug af deres rettigheder
–
herunder på AV-streamingtjenester
–
som udgangspunkt skal gå via producenterne. På denne baggrund foreslås det således, at
også producenterne bør have et selvstændigt krav på at modtage de pågældende oplysnin-
ger under hensyntagen til, at disse i vidt omfang har behov for at videreformidle de på-
gældende oplysninger.
Det foreslås endvidere at udvide nævnets kompetence i § 47, stk. 2, så Ophavsretslicens-
nævnet får kompetence til at træffe afgørelse i tvister efter § 67 a.
Det foreslås derfor, at der i § 67 a indføres en oplysningspligt for udbydere af audiovisu-
elle informationssamfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser.
32
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
3.3 Administration af liste over ulovlige hjemmesider; Registrering og
videregivelse af ulovlige internettjenesteadresser
3.3.1 Gældende ret
Regler om organisationers mv. håndtering af ulovlige hjemmesider er ikke særreguleret i
ophavsretsloven.
En organisations administration af en liste over ulovlige hjemmesideadresser
–
herunder
registrering og videregivelse af adresserne
–
er en behandling af personoplysninger om-
fattet af Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger
kun lovlig, hvis mindst et af de i artikel 6, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold gør sig gæl-
dende. Behandling er f.eks. lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudø-
velse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 10 må behandling af personoplysninger vedrø-
rende strafbare forhold på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun foretages under
kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder. Det følger endvidere af bestemmelsen, at ethvert omfattende regi-
ster over straffedomme kun må føres under kontrol af en offentlig myndighed. Databe-
skyttelseslovens § 8 fastsætter herefter
–
i overensstemmelse med artikel 10
–
en generelt
gældende hjemmel for behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til
varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den
registrerede, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 3,
må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan
dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser,
herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser,
der begrunder hemmeligholdelse.
Ved en behandling af personoplysninger vil de øvrige regler i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven endvidere skulle iagttages, herunder de grundlæggende
principper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
RettighedsAlliancen har tidligere ført en liste ("samarbejdslisten"), som bl.a. bruges til at
fjerne annoncer fra ulovlige hjemmesider, således at der ikke via sådanne annoncer gene-
reres indtægter til de kriminelle bagmænd. Fra et borgerperspektiv betyder det, at bor-
gerne får sværere ved at "støtte" den kriminelle aktivitet, der finder sted på ulovlige sider.
Dette sker ellers ofte ganske uforvarende fra borgernes side, da de tit ikke er opmærk-
somme på kriminelle aktiviteter. RettighedsAlliancen bliver selv bekendt med indholdet
af ”samarbejdslisten” som følge af, at RettighedsAlliancen varetager sine medlemmers
rettigheder på internettet og enten fører de pågældende sager civilretlig, eller har anmeldt
de pågældende hjemmesider til politiet.
Datatilsynets traf i maj 2018 afgørelse om, at listen ikke kan opretholdes pga. databeskyt-
telsesretlige problematikker. Kulturministeriet overtog herefter midlertidigt administratio-
nen af listen. Baggrunden for dette var en vurdering af, at Kulturministeriet med hjemmel
i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 8, stk.
33
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
1, kan foretage en behandling af de personoplysninger, der finder sted i forbindelse med
listen.
Om end håndteringen af samarbejdslisten formelt kan anses for at være en del af Kultur-
ministeriets opgaver, er det Kulturministeriets vurdering, at det vil være den mest opti-
male løsning, hvis der etableres et lovligt grundlag for, at organisationer, hvis kerneom-
råde er, at kæmpe for at beskytte kunstneres rettigheder på internettet (fx RettighedsAlli-
ancen), fremover kan administrere listen. Kulturministeriet er som politisk organisation
med dertil knyttede opgaver ikke det mest egnede organ til at opbevare og håndtere listen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 84 c, stk. 1, vil muliggøre, at en privat ak-
tør, når de er bemyndiget af kulturministeren, lovligt kan registrere og opbevare oplysnin-
ger om strafbare forhold i form af internettjenester, hvor der foreligger en domsafsigelse
om, at den pågældende internettjeneste driver eller faciliterer aktiviteter, der krænker ret-
tigheder efter ophavsretsloven. Dette med det formål at sikre, at virksomhederne og bor-
gere ikke uforvarende finansierer aktiviteter, der krænker rettigheder i henhold til ophavs-
retsloven. Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke videregivelse eller anden offentlig-
gørelse af oplysningerne. Efter den foreslåede bestemmelse vil det således som udgangs-
punkt alene være muligt at registrere og opbevare oplysningerne.
Med den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 2, kan virksomheder, hvis kerneopgave er
at kæmpe for at beskytte den kreative branches rettigheder på internettet ("den bemyndi-
gede virksomhed"), dog videregive oplysninger omfattet af den foreslåede stk. 1, til virk-
somheder, som har tilsluttet sig samarbejdet om at bekæmpe finansiering og tilgængelig-
gørelse af internettjenester, der driver og/eller faciliterer ulovlige aktiviteter. Dette netop
for at sikre lovligheden af arbejdet med tiltag som samarbejdslisten, som kræver, at den
administrerende virksomhed kan videregive oplysningerne til andre virksomheder med
henblik på, at disse internt kan opbevare og registrere oplysningerne.
Forslaget i § 84 c, stk. 3, indebærer, at den bemyndigede virksomhed, som videregiver
oplysninger efter den foreslåede § 84 c, stk. 2, skal indhente tilladelse til behandlingen og
registrering hos Datatilsynet i overensstemmelse med § 26 i databeskyttelsesloven. Hen-
synet bag denne foreslåede bestemmelse er, at der efter databeskyttelseslovens § 26, stk.
1, nr. 1, er pligt til at indhente tilladelse fra Datatilsynet, når behandlingen af oplysnin-
gerne sker med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller ansæt-
telsesforhold til en registreret (advarselsregistrer). Idet der efter lovforslaget vil være tale
om registrering og videregivelse af oplysninger, hvor det ved dom er fastslået, at den på-
gældende internettjeneste har overtrådt og/eller fortsat overtræder ophavsretsloven, med
henblik på at advare andre mod forbindelserne, er der dermed tale om et advarselsregister,
som efter de databeskyttelsesretlige regler kræver forelæggelse hos Datatilsynet. Formålet
med bestemmelsen er således at præcisere, at Datatilsynets tilladelse skal indhentes.
Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 4, vil indebære et krav om at den bemyndigede
virksomhed kvartalvis gennemgår listen med henblik på at vurdere, om de registrerede in-
ternettjenester fortsat driver og/eller faciliterer aktiviteter, der krænker rettigheder i hen-
hold til ophavsretsloven. Såfremt det ikke er tilfældet, vil oplysningerne om den pågæl-
dende tjeneste i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle slettes fra listen, og enhver
modtager af listen skal underrettes herom. Hensynet bag denne bestemmelse er at sikre, at
princippet om opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra e, efterleves, ved at oplysningerne opbevares på en måde, hvor det ikke er muligt at
34
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles.
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse i § 84 c udgør en national særregel for be-
handling af personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre denne i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler om behandling
af personoplysninger. Vurderingen af den foreslåede bestemmelse har taget udgangspunkt
i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen og
de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til indførelse af nye nationale særregler
for behandling af ikke-følsomme personoplysninger.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om
behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere speci-
fikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behand-
ling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordnin-
gens kapitel IX (artikel 85-91).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter nærmere betin-
gelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra
c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataan-
svarlige er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag,
eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig
for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Derudover fremgår det blandt andet
af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle betin-
gelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indføre formålsbegrænsnin-
ger.
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,
litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets
interesse.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse og behandlingen af personoplysningerne i
medfør heraf, er det vurderingen, at der er hjemmel hertil i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, om en behandling der er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse. Dette af hensyn til, at behandlingen af de ulovlige hjem-
mesideadresser efter den foreslåede bestemmelse vil ske med henblik på at forebygge op-
havsretlige krænkelser på internettet. Sådanne krænkelse sker ofte ganske uforvarende fra
borgernes side, da de tit ikke er opmærksomme på de kriminelle aktiviteter. Samarbejdsli-
sten er et brugbart værktøj til at håndtere denne ellers vanskeligt håndgribelige udfordring
og til at modvirke, at der genereres indtægter til kriminelle bagmænd. For at sikre den
bedst mulige administration af samarbejdslisten, er det nødvendigt, at dens administration
varetages af organisationer, hvis opgaver generelt består i at kæmpe for at beskytte den
kreative branches rettigheder på internettet.
Der er ikke tale om oplysninger omfattet af de særlige kategorier af personoplysninger i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.
Oplysningerne om de ulovlige hjemmesider er personoplysninger om strafbare forhold, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 10. Behandlingen af personoplysninger i medfør af
35
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
den foreslåede bestemmelse vil ikke ske under kontrol af en offentlig myndighed. Den fo-
reslåede bestemmelse vil endvidere udgøre hjemmel i national ret til behandling af per-
sonoplysningerne. Der vil endelig ikke blive ført et omfattende register over straffe-
domme.
Foruden det ovenstående skal det endvidere bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vil
gå forud for reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk.
3.
Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven også skal iagttages, når personoplysninger behandles af organisationer efter
den foreslåede bestemmelse, herunder de grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger i forordningens artikel 5.
Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-
nemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed).
Endvidere skal personoplysninger indsamles til legitime formål og må ikke viderebehand-
les på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning). Herudover skal
personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt
i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering).
Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse kan indføres inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, bl.a. under hensyntagen til, at der skal foretages sletning
af oplysninger, såfremt der ikke længere udføres krænkelser af ophavsretlig karakter, og
oplysningerne opbevares således på en måde, hvor det ikke er muligt at identificere de re-
gistrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågæl-
dende personoplysninger behandles.
Herudover vil de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven også skulle iagttages, når personoplysninger behandles efter den foreslåede be-
stemmelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at databeskyttelseslovens § 26 stk. 1, indeholder regler
om bl.a. behandling af personoplysninger, der foretages af en privat dataansvarlig i et ad-
varselsregister. Efter databeskyttelseslovens § 26, stk. 1, nr. 1, skal den, som ønsker at
føre et advarselsregister, indhente tilladelse fra Datatilsynet, inden behandlingen påbegyn-
des.
5. Lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturmini-
steriet
5.1. Gældende ret
Kulturministeren har i den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelser un-
der Kulturministeriet ikke hjemmel til at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver
og bedømmelser. Det følger af § 12, stk. 1, nr. 4 i loven, at kulturministeren fastsætter
nærmere regler om studieordninger. Kulturministeren kan deraf pålægge den enkelte in-
stitution at fastsætte interne regler om eksaminer, prøver og bedømmelser i sine studie-
ordninger.
5.2. Kulturministeriets overvejelser om den foreslåede ændring
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren har mulighed for at fast-
sætte regler om eksaminer, prøver og bedømmelser. Kulturministeriet finder det hensigts-
mæssigt, at det fra centralt hold er muligt at fastsætte en overordnet og, hvor relevant,
ensartet ramme for institutionernes tilgang til bedømmelse. Inden for en af ministeren
36
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
fastsat ramme er det hensigten, at den enkelte institution også fremover skal fastsætte in-
terne regler i sine studieordninger i medfør af lovens § 12, stk. 1, nr. 4.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring er en genindførelse af en bestemmelse, som lov
om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet indeholdt frem til
2016. Det fremgår af bemærkningerne til L 125, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A,
som fremsat, at intentionen i 2016 var at give uddannelsesinstitutionerne mere fleksible
rammer i forhold til studiegennemførselstider. Det indebar, at kravet om, at studerende på
uddannelserne skulle tilmeldes fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point hvert stu-
dieår blev ophævet, samt at det blev lagt ud til den enkelte institution at fastsætte regler
for tilmelding til fag og prøver inden for en af ministeren fastsat ramme.
Da det i 2016 blev lagt ud til den enkelte institution at fastsætte nærmere regler for tilmel-
ding til fag og prøver, bortfaldt bestemmelsen om, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding
til og afmelding fra disse. Det er Kulturministeriets vurdering, at hensigten var at ophæve
det centralt fastsatte tilmeldingskrav til bedømmelser, og at bestemmelsen om i bredere
forstand at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser udgik som
følge af en fejl. Bestemmelsen ønskes dermed genindført i gældende lov. I tråd med in-
tentionen i 2016 følger det af den foreslåede bestemmelse, at det fortsat vil være instituti-
onens pligt at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til ud-
dannelsens fag og prøver ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav til studie-
aktivitet.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Nærværende lovforslag vil ikke indebære merudgifter for kommuner og regioner. Staten
vil få begrænsede administrative merudgifter i forbindelse med de foreslåede udvidelser
af Ophavsretslicensnævnets kompetencer, som følge af aftalelicensbestemmelserne i de
foreslåede §§ 30 og 33, samt håndtering af tvister om gennemsigtighed i den foreslåede §
67 a. Endelig vil datatilsynet skulle behandle en søgning fra den dataansvarlige i den fore-
slåede § 84 c. Den nye § 84 c forventes ikke at indebære merudgifter, organisatoriske om-
kostninger eller driftsomstillinger for datatilsynet. Merudgifter til mægling jf. den foreslå-
ede ændring i § 50 og godkendelse af ansøgning om aftalelicens jf. de foreslåede §§ 30 og
33, som skal rettes til Kulturministeriet, afholdes inden for Kulturministeriets eksiste-
rende rammer.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliserings-
klar lovgivning. Særligt kan dette lovforslags § 84 c fremhæves, som følger princip 4 om
genbrug af data, og princip 5 om tryg og sikker databehandling. Herudover indeholder
lovforslaget enkle og klare regler jf. princip 1 herunder, at kønnede substantiver neutrali-
seres, at fremførelsesbegrebet i § 21 afgrænses, så dansk ophavsret kommer på linje med
EU-retten, samt at det ulovbestemte parodiprincip indføres i ophavsretsloven, idet det bi-
drager til en klarere retstilstand på området. Det bemærkes, at det ikke er muligt, at ind-
føre automatisk sagsbehandling på de foreslåede områder, bl.a. under hensyntagen til be-
hov for, at der foretages konkrete vurderinger, eksempelvis offentlig fremførsel på ar-
bejdspladser, som EU-retligt forudsætter en konkret vurdering. Det bemærkes ligeledes,
at de foreslåede § 67 a om gennemsigtighed og § 84 c om administration af liste over
ulovlige hjemmesider ikke indebærer en særskilt tilsynsforpligtelse, men falder ind under
37
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Datatilsynets generelle tilsyn med efterlevelse af databeskyttelseslovgivning. Endelig be-
mærkes det, at såvel Kulturministeriet som Datatilsynet kan kontaktes vha. Digital Post,
jf. princip 2 om brug af digital kommunikation.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Område for Bedre regulering (OBR)
med henblik på vurdering af de administrative byrder ved lovforslaget. Det er vurderet, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget revideres flere bestemmelser, som stammer fra Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af op-
havsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-direktivet), som blev
implementeret i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af ophavs-
retsloven (Gennemførelse af Infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.). Revisionen fore-
tages især på baggrund af afgørelser fra EU-domstolen, og bestemmelserne tilpasses i
dette lys.
12. De ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget indebærer en sproglig opdatering, således at brugen af kønnede betegnelser for
personer som »ophavsmand« og »formand« erstattes med kønsneutrale betegnelser som
»ophavsperson« og »forperson«. De kønnede betegnelser efterleves ikke i praksis og vur-
deres at være unødvendige og uden selvstændigt formål. Med ændringen udgår alle køn-
nede betegnelser af loven. Den nuværende tilstedeværelse af de kønnede betegnelser i lo-
ven er med til at fastholde unødvendig kønnet sprogbrug og fastholdelse af kønsstereoty-
per. Den foreslåede ændring gør således op med den eksisterende skævhed i lovens sprog-
brug og fremmer ligestilling mellem kønnene. Lovforslaget vurderes på den baggrund at
have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. Den foreslåede kønsneutralisering er i
overensstemmelse med Statsministeriets cirkulæreskrivelse af 5. december 1980 om an-
vendelse af kønsneutrale betegnelser i lovgivningen.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
38
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
2795790_0039.png
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse- Ingen
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Implementerings- Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konse- Ingen
kvenser for er-
hvervslivet
Administrative kon- Ingen
sekvenser for er-
hvervslivet
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslagets § 67 a indebærer en gennem-
sigtighedsforpligtelse for AV-tjenester. Det
må forventes, at visse virksomheder i en
overgangsperiode skal bruge tid på at ind-
rette sig på de nye sagsgange.
Ingen
Administrative kon- Ingen
sekvenser for bor-
gerne
Klimamæssige kon- Ingen
sekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-
retten
Ingen
Ingen
Ingen
Med lovforslaget revideres flere bestemmelser, som stammer fra Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af op-
havsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-direktivet), som blev
implementeret i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af ophavs-
retsloven (Gennemførelse af Infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.). Revisionen fore-
tages især på baggrund af afgørelser fra EU-domstolen, og bestemmelserne tilpasses i
dette lys.
Lovforslagets § 67 a medfører, at loven som udkast skal notificeres i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsproce-
dure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster (kodifikation).
39
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
2795790_0040.png
Er i strid med de 5
principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre
end minimumskrav
i EU-regulering.
Ja
Nej
X
40
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
Overalt i loven ændres »Ophavsmanden« til: »Ophavspersonen«, »ophavsmandens« til: »op-
havspersonens«, »ophavsmanden« til: »ophavspersonen«, »ophavsmænd« til: »ophavsperso-
ner«, »ophavsmand« til: »ophavsperson« og »ophavsmændene« til: »ophavspersonerne.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 2, fastsætter, hvornår fremførelse for en større kreds i en er-
hvervsvirksomhed skal anses for offentlig. Det følger af lovforarbejderne, at en større kreds i
denne henseende skal forstås som 40 personer eller derover, jf. FT 1960–61, tillæg A, 2. saml.,
sp. 33 og tillæg B, 2. saml., sp. 629 f. Fremførelse i en erhvervsvirksomhed omfatter såvel di-
rekte fremførelse som overføring til almenheden. Overføringsbegrebet er EU-harmoniseret, og
EU-Domstolen har ved flere lejligheder udtalt, at overføring er karakteriseret ved at rette sig
mod et betydeligt, ubestemt antal modtagere.
Det foreslås, at
§ 2, stk. 4, nr. 2,
ophæves, således at fremførelse i en erhvervsvirksomhed ikke
længere reguleres særskilt. Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremover skal afgøres på
baggrund af en konkret vurdering, om den enkelte fremførelse i en erhvervsvirksomhed er of-
fentlig. Der skal i den forbindelse sondres mellem, om der er tale om direkte fremførelse eller
overføring til almenheden, da dette har betydning for, om de danske offentlighedskriterier eller
de EU-retlige almenhedskriterier skal anvendes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ophavsretsloven opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at brugen af et be-
skyttet værk i henhold til en undtagelse er lovlig. De almindelige bestemmelser om indskrænk-
ninger i ophavsretten er reguleret i § 11. Det fremgår af § 11, stk. 1, at undtagelsesreglerne ikke
gør indskrænkninger i de ideelle rettigheder, jf. § 3, som omfatter en respektret og en navnean-
givelsesret. Af § 11, stk. 2 følger dels, at værket ikke må ændres i videre udstrækning end den
Jour. nr. 128097
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
tilladte brug kræver, og dels at der skal ske kildeangivelse i overensstemmelse med god skik,
når værket gengives offentligt. § 11, stk. 3, indeholder et krav om lovligt forlæg.
I forbindelse med ændringen af ophavsretsloven ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021 blev der i § 11,
stk. 1-3, indføjet en henvisning til § 52 c, stk. 10.
Denne bestemmelse giver adgang til at anvende værker med henblik på parodi, karikatur og pa-
stiche i de situationer, hvor brugere uploader og stiller brugergenereret indhold, der indeholder
værker og frembringelser, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne. Bestemmelsen gen-
nemfører en obligatorisk EU-retlig regel i DSM-direktivets art. 17, som regulerer udbydere af
onlineindholdsdelingstjenesters anvendelse af beskyttet indhold.
Ved siden af reglen i § 52 c, stk. 10, gælder der et ulovbestemt parodiprincip, hvorefter værker
uden rettighedshaverens tilladelse må benyttes med henblik på parodi og lignende, uden at det
udgør en ophavsretlig krænkelse. Dette parodiprincip er stadfæstet af Højesteret i UfR
2023.3772 H (Den lille havfrue).
Det foreslås, at
§ 11, stk. 1-3,
ændres således, at henvisningen til § 52 c, stk. 10, udgår.
Den forslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. 7, som indfører en ny be-
stemmelse i § 24 b, der har til formål at etablere et lovmæssigt grundlag for det ophavsretlige
parodiprincip, samt lovforslagets nr. 24, som ophæver § 52 c, stk. 10.
Da parodiundtagelsen i den foreslåede § 24 b vil regulere brug af værker med henblik på pa-
rodi, karikatur og pastiche helt generelt, er det Kulturministeriets opfattelse, at § 52 c, stk. 10,
som alene vedrører brugergenerede parodier mv., som uploades eller stilles til rådighed på onli-
neindholdsdelingstjenester, overflødiggøres. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7 og nr. 24
for en uddybende forklaring. Uanset ophævelsen af § 52 c, stk. 10, er det Kulturministeriets vur-
dering, at henvisningen til § 52 c, stk. 10, i § 11, stk. 1 og 2, bør udgår. Årsagen er, at der i mod-
sat fald ville gælde en mere restriktiv adgang til at lave parodier osv., hvori der indgår beskyttet
indhold, på sociale medier og lignende, end efter det ophavsretlige parodiprincip, jf. UfR
2023.3772 H (Den lille havfrue). For en nærmere forklaring henvises til bemærkningerne til nr.
7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
I § 11 a, stk. 1, nr. 3,
foreslås ”en
mellemmands”
ændret
til
”et
mellemleds” og
”tredjemænd”
til
”tredjeparter”.
Side 42
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Ophavsretslovens § 21 udgør en undtagelse til fremførelsesretten i forbindelse med bl.a. visse
gratisarrangementer. Det følger af bestemmelses stk. 1, nr. 1, at udgivne værker, som ikke er
scene- eller filmværker, må fremføres offentligt ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne
har adgang uden betaling, og hvor fremførelsen ikke er det væsentlige ved arrangementet. Der-
udover må arrangementet ikke finde sted i erhvervsøjemed. Videre fremgår det af stk. 1, nr. 2, at
sådanne værker må fremføres offentligt, når det sker til brug ved gudstjeneste eller undervis-
ning, bortset fra fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed, jf. stk. 2.
Undtagelsen om undervisning hviler på Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra a. Denne er nu æn-
dret således, at der skal være tale om anvendelse til anskueliggørelse i forbindelse med under-
visning, jf. DSM-direktivets art. 24, stk. 2, litra b. I forbindelse med implementeringen af DSM-
direktivet blev den nye undtagelsesregel om undervisning indført i ophavsretslovens § 13 og §
13 a.
§ 21 er gælder for offentlig fremførelse, hvilket både omfatter direkte fremførelse og overføring
til almenheden. Efter EU-retten er det ikke tilladt at have generelle regler i national ret, som ud-
gør en indskrænkning i retten til overføring til almenheden, medmindre reglen har hjemmel i en
EU-undtagelsesregel. Det har § 21 ikke for så vidt angår gratisarrangementer og gudstjeneste.
Det foreslås, at § 21 nyaffattes. Dette indebærer, at den gældende
stk. 1, nr. 2,
ændres således, at
undervisning undgår af § 21. Forslaget skyldes, at bestemmelsens anvendelsesområdet ikke læn-
gere harmonerer med den EU-retlige undtagelse om undervisning. Samtidig forekommer det
uhensigtsmæssigt at have to regler, der mere eller mindre regulerer det samme. For at sikre
dansk rets forenelighed med EU-retten og for at undgå overlap, foreslås det derfor, at undervis-
ning udgår af bestemmelsens anvendelsesområde.
Med samme begrundelse foreslås det, at den hidtidige bestemmelse i stk. 2, som med forslaget
bliver
stk. 3,
ændres således, at bestemmelsens andet led om fremførelse i undervisningsvirk-
somhed, der sker i erhvervsøjemed, udgår.
Endvidere foreslås det, at der indføres et nyt
stk. 2,
som udtrykkeligt angiver, at bestemmelsen i
§ 21, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke gælder for overføring til almenheden, jf. § 2, stk. 4, nr. 1. Formålet
er at tydeliggøre, hvilken form for fremførelse, der lovligt kan foretages uden samtykke, og der-
med samtidig afskære muligheden for at fremføre de omfattede værker i form af overføring til
almenheden. Baggrunden for denne præcisering er, at der efter EU-retten ikke må eksistere nati-
onale undtagelser til overføringsretten. Ændringen vil således bringe § 21 i overensstemmelse
med EU-retten i denne henseende.
Side 43
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Forslaget vil bl.a. medføre, at foredragsholdere og andre, der holder oplæg til et gratisarrange-
ment omfattet af stk. 1, ikke længere vil kunne afspille YouTube-klip og lignende for sit publi-
kum, da denne handling vil indebære en overføring til almenheden, som ikke uden samtykke er
tilladt efter EU-retten. Den foreslåede ændring vil også få betydning for adgangen til at afspille
musik via streaming fra en musikstreamingtjeneste, medmindre musikken på forhånd er down-
loadet, således at den afspilles fra offline tilstand, når den fremføres for publikum. Det bemær-
kes, at forslaget ikke ændrer på, at sceneværker og filmværker undtages
fra § 21’s anvendelses-
område, hvorfor den foreslåede ændring ikke i på dette punkt indebærer en yderligere ind-
skrænkning end hidtil.
Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, fremover kun vil
regulere fremførelse til brug ved gustjeneste, som ikke indebærer fremførelse i radio eller fjern-
syn.
Det overordnede formål med ændringerne er at sikre dansk rets forenelighed med EU-retten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1 for så vidt angår overføring
og afsnit 2.2.3 for så vidt angår undervisning.
Til nr. 6
Det følger af ophavsretslovens § 24, stk. 1, at kunstværker, der indgår i en samling eller som ud-
stilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Derudover må de gengives
i meddelelser om udstilling eller salg. Bestemmelsen har hjemmel i Infosoc-direktivets art. 5,
stk. 3, litra j. Ifølge direktivbestemmelsen skal der imidlertid være tale om en offentlig udstil-
ling, førend der kan ske gengivelse i kataloger. Dermed er adgang til at gengive værker i katalo-
ger mere snæver efter EU-retten på grund af det pågældende offentlighedskriterium.
Det foreslås, at
§ 24, stk. 1,
ændres således, at ordet ”offentlig” indsættes. Ændringen vil betyde,
at bestemmelsen bl.a. vil komme til at finde anvendelse på kunstværker, der udstilles offentligt
samt for meddelelser om sådanne offentlige kunstudstillinger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den såkaldte katalogregel fremover vil være mere direk-
tivkonform. Det vurderes ikke, at forslaget i nævneværdig grad vil påvirke brugerens adgang til
at gengive kunstværker.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Der gælder i dansk ophavsret et ulovfæstet parodiprincip, som giver adgang til at bruge beskyt-
tede værk med henblik på at skabe parodisk indhold. Princippet om parodiers lovlighed kom al-
lerede til udtryk i forarbejderne til 1961-loven, hvor det fremhæves, at
”bestemmelsen
[§ 3, st.
2] ikke vil være til hinder for fremførelsen eller udgivelsen af parodier eller travestier, idet der
for disses tilladelighed må siges at være fast tradition”, FT 1959-60, tillæg A, sp. 2693. Selvom
der undertiden har hersket tvivl om parodiprincippets eksistens, fortolkning og udtrækning, er
det nu slået fast af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue), at der i dansk ophavsret
gælder en sådant parodiprincip. Højesteret har yderligere tilkendegivet, hvordan det skal forstås
Side 44
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
og fortolkes. Det fremgår af dommen, at parodibegrebet i dansk ret skal fortolkes i overensstem-
melse med det EU-retlige parodibegreb, sådan som det er defineret af EU-Domstolen i C-
201/13 (Deckmyn).
Det følger af den nævnte EU-dom, at parodibegrebet er et selvstændigt EU-retligt begreb, der
skal fortolkes ensartet i de medlemslande, som opererer med en parodiundtagelse i national ret.
Den EU-retlige parodiregel findes i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra k. EU-Domstolen har
angivet, at en parodi i direktivets forstand skal have som sit væsentligste kendetegn, at den dels
vækker forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den udviser synlige forskelle i for-
hold til dette, og dels er udtryk for humor eller en latterliggørelse. Det er i den forbindelse ikke
en betingelse, at parodien har sin egen originale karakter, dvs. lever op til originalitetskravet.
Det er heller ikke et krav, at parodien skal ramme selve originalværket. Et værk må således
gerne anvendes til brug for latterliggørelse af noget andet. Endvidere må der ikke stilles krav
om kildeangivelse. Den EU-retlige parodiregel har til formål at sikre en rimelig balance mellem
rettighedshavernes interesser på den ene side og ytringsfriheden for brugerne af værker på den
anden side.
I ophavsretsloven eksisterer der allerede en parodiregel i den gældende § 52 c, stk. 10, som har
hjemmel i DSM-direktivets art. 17, stk. 7, litra b. Denne er dog afgrænset til kun at gælde i de
tilfælde, hvor en bruger uploader eller stiller værker til rådighed på en onlineindholdsdelingstje-
neste med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Derudover er den underlagt kravene i §
11, som opstiller de almindelige betingelser for at gøre indskrænkninger i ophavsretten. Bestem-
melsen angiver i stk. 1, at man ved brug af værker skal respektere navneangivelses- og respekt-
retten i henhold til § 3. Stk. 2 indeholder et krav om kildeangivelse i overensstemmelse med god
skik, og stk. 3 indeholder et krav om lovligt forlæg.
Det er Kulturministeriets vurdering, at der i lyset af retsudviklingen inden for dansk ret og EU-
retten og samfundsudviklingen i øvrigt bør indføres en parodiundtagelse i ophavsretsloven, som
gælder generelt.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i
§ 24 b,
som gør det tilladt at anvende
værker, når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Det foreslås, at reglen skal
finde tilsvarende anvendelse i forhold til andre beskyttede frembringelser, jf. §§ 65-71. Der hen-
vises herved til lovforslagets nr. 26, 27, 30, 32, 33 og 34.
Parodibegrebet i den foreslåede § 24 b bør fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, hvilket
indebærer, at det EU-retlige parodibegreb og de dertil knyttede kriterier skal anvendes. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det alene er begrebet parodi, som er EU-harmoniseret.
Som noget særligt foreslås det i
stk. 2,
at bestemmelsen ikke behøver at opfylde de almindelige
betingelser i § 11, stk. 1 og 2, som indeholder krav om anvendelse i overensstemmelse med re-
spekt- og navneangivelsesretten i § 3 samt opfyldelse af kravet om kildeangivelse.
Dette hænger sammen med, at reglen skal fortolkes EU-komfort og i overensstemmelse med det
parodibegreb, som er fastslået af Højesteret. Ifølge Højesteret skal parodiprincippet ikke tillæg-
ges et andet anvendelsesområde, når det gælder respektretten efter § 3, stk. 2, end når det drejer
Side 45
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
sig om de økonomiske rettigheder efter § 2. Derfor foreslås det, at bestemmelsen bør undtages
fra kravet om, at parodien, karikaturen eller pastichen skal respektere ophavspersonens respek-
tret, jf. § 11, stk. 1, jf. § 3, stk. 2.
Med hensyn til kravet om navneangivelse, jf. § 11, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, bemærkes det, at de ide-
elle rettigheder ikke er reguleret af EU-retten. Det er Kulturministeriets vurdering, at en fasthol-
delse af kravet om navneangivelse derfor ikke vil være i strid med EU-retten. Alligevel fore-
kommer en fastholdelse af kravet uhensigtsmæssig. Det skyldes, at det i praksis oftere vil være
undtagelsen end reglen, at kravet om god skik vil gøre det påkrævet at angive navnet på ophavs-
personen til det værk, der anvendes, eftersom hensynet til den humoristiske effekt i de fleste til-
fælde må forventes at veje tungere end hensynet til ophavspersonens ret til at blive navngivet.
Ved at undtage den foreslåede § 24 b fra kravet om navneangivelse undgås risikoen for på en
ikke proportional måde at indskrænke brugerens ret til at ytre sig gennem parodi, karikatur og
pastiche.
I modsætning til navneangivelsesretten følger det direkte af EU-Domstolens afgørelse i C-
201/13 (Deckmyn), at det ikke må stilles krav om kildeangivelse i forbindelse med brug af vær-
ker med henblik på parodi. Som konsekvens heraf foreslår Kulturministiet, at den forslåede § 24
b, undtages fra kravet herom i § 11, stk. 2.
Det vurderes, at den foreslåede ændring ikke vil få vidtrækkende konsekvenser, da det allerede
følger af det ulovbestemte parodiprincip, at det kan være lovligt at anvende beskyttede værker
som led i en parodi. Det lægges til grund, at princippet tilsvarende må gælde for karikatur og pa-
stiche, uanset om disse måtte blive underlagt en anden fortolkning end den, som EU-Domstolen
har underlagt parodibegrebet.
Det skal dog fremhæves, at adgangen til at lave parodier mv. ikke er ubegrænset. Det afhænger
af en konkret vurdering, om der er tale om en lovlig parodi, karikatur, eller pastiche. Ved den
vurdering skal der bl.a. skal tages højde for tretrinstesten i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 5,
hvoraf følger, at undtagelserne kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod
den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade
for rettighedshaverens legitime interesser. Det skal således indgå i den konkrete bedømmelse,
om hensynet til parodistens ytringsfrihed vejer tungere end hensynet til ophavspersonens op-
havsret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 30, stk. 1, i ophavsretsloven, at DR, TV 2/DANMARK A/S og de
regionale TV 2-virksomheder i radio eller fjernsyn kan udsende udgivne værker, såfremt betin-
gelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen gælder ikke for sceneværker og
filmværker.
Aftalelicensvirkningen er beskrevet i § 50, stk. 3, i ophavsretsloven.
Side 46
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Det foreslås, at der i 30, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »værker«: »og stille udgivne værker til
rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og
tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1.«
Den foreslåede udvidelse af aftalelicensen i § 30, stk. 1, 1. pkt., giver DR, TV 2/Danmark A/S
og de regionale TV 2-virksomheder adgang til med aftalelicensvirkning at erhverve rettigheder
til tilrådighedsstillelse, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, af udgivne værker, jf. ophavsretslo-
vens § 8, stk. 2, der anvendes i deres audio- og audiovisuelle produktioner, ved at indgå aftale
med en forvaltningsorganisation eller flere forvaltningsorganisationer, der er godkendt i henhold
til ophavsretslovens § 50, stk. 4.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.
Til nr. 9
Det følger af den gældende § 30, stk. 1, i ophavsretsloven, at DR, TV 2/DANMARK A/S og de
regionale TV 2-virksomheder i radio eller fjernsyn kan udsende udgivne værker, såfremt betin-
gelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen gælder ikke for sceneværker og
filmværker.
Det foreslås, at der i § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Bestemmelsen i 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen.«
Dette skal fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i ophavsretslovens §
30 a, stk. 1, 2. pkt., således at aftalelicensen omfatter eksemplarfremstilling, der er nødvendig
for, at produktionerne kan stilles til rådighed on demand, f.eks. via internettet, men at den ikke
finder anvendelse i det omfang, at § 31 om efemere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser
hjemler en eksemplarfremstilling, samt at den ikke omfatter den første eksemplarfremstilling,
der foretages når en audio- eller audiovisuel produktion optages.
Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, betyder, at radio- og fjernsynsforetagender kan frem-
stille et eksemplar af en produktion indeholdende præ-eksisterende værker med henblik på, at
dette eksemplar kan benyttes til at give brugere adgang til produktionen på et individuelt valgt
sted og tidspunkt.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.
Til nr. 10
Det følger af den gældende § 30, stk. 2, i ophavsretsloven, at ophavsmanden over for radio- el-
ler fjernsynsforetagendet kan nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1.
Dette betyder, at en ophavsperson kan vælge ikke at være omfattet af den aftale, som indgås
med aftalelicensvirkning.
Det foreslås, at der i § 30, stk. 2, ændres » værkets udsendelse « til: » eksemplarfremstilling, ud-
sendelse og tilrådighedsstillelse af værket«.
Side 47
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 2, betyder, at ophavspersoner på samme måde som tid-
ligere kan vælge ikke at være omfattet af den aftale, som indgås med aftalelicensvirkning dog
tilpasset således, at muligheden for at stå uden for aftalen udvides til at dække det samme om-
råde, som den foreslåede aftalelicensbestemmelsen i § 30, stk. 1, omfatter.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.
Til nr. 11
Det følger af de gældende §§ 65 og 66, at udøvende kunstnere og musikproducenter har en ene-
ret i form af en naboret, således at udøvende kunstnere og musikproducenter har samme økono-
miske enerettigheder, som tilkommer ophavspersoner i henhold til ophavsretslovens § 2 ved at
henvise til denne.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 33, således at radio- og fjernsynsforetagender har mulig-
hed for at indgå en samlet aftale vedrørende rettigheder til lydoptagelser i form af udøvende
kunstneres rettigheder efter den gældende § 65 og musikproducenters rettigheder efter en gæl-
dende § 66.
Den foreslåede § 33, stk. 1, giver adgang for radio- og fjernsynsforetagender, som defineret i
den gældende § 69 (specifikt DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder)
til at indgå aftale med en kollektiv forvaltningsorganisationer om rettigheder til lydoptagelser jf.
§ 65 om udøvende kunstnere og § 66 vedrørende fonogramproducenter. Aftalelicensbestemmel-
sen omfatter tilrådighedsstillelse, som defineret i den gældende § 2, stk. 4, nr. 1, og dækker
over, at almenheden kan få adgang til lydoptagelserne på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
Udsendelse af lydoptagelser er reguleret i den gældende § 68.
Den foreslåede § 33, stk. 1, omfatter også den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for at
kunne stille produktioner til rådighed.
I lighed med den generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk. 2, er det i den foreslåede §
33, stk. 2, muligt for den enkelte rettighedshavere at nedlægge forbud mod, at deres rettigheder
indgår i aftalen med aftalelicensvirkning, hvis rettighedshaveren ikke ønsker at være omfattet af
aftalen. Det gælder også i forbindelse med den foreslåede nye aftalelicens i § 33 vedrørende
lydoptagelser, der stilles til rådighed on demand af radio- og fjernsynsforetagender.
Den foreslåede § 33, stk. 3, indeholder en adgang til Ophavsretslicensnævnet, som får kompe-
tence til at træffe afgørelser vedrørende de pågældende aftaler med aftalelicensvirkning i mod-
sætning til individuelle aftaler. Det er alene aftalens parter, som har adgang til at forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet. På samme vis som efter gældende ret kan dette gøres
inden en aftale er opnået. Adgang til nævnet forudsætter således ikke, at der er indgået en (uri-
melig) aftale. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Rimelighedsvur-
deringen bør foretages ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet der
ved afgørelsen blandt andet bør lægges vægt på almene samfundsmæssige hensyn og konkur-
renceretlige hensyn. Idet den foreslåede § 33 ikke er underlagt direktivmæssige krav, finder
Kulturministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at nævnet vil kunne meddele tilladelse i tilfælde af
parternes uenighed. I lighed med de øvrige aftalelicensbestemmelser vil det være tilstrækkeligt,
Side 48
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
at nævnet kan træffe afgørelse om det rimelige vederlag og andre vilkår, men uden at have kom-
petence til at meddele selve tilladelsen, som det dermed fortsat vil være op til parterne eller
domstolene at tage stilling til.
Den foreslåede § 33, stk. 4, angiver på samme vis som den gældende § 30, stk. 3, at aftalelicens-
bestemmelsen som specifikt oplister DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virk-
somheder også kan finde anvendelse for andre radio- og fjernsynsforetagender, hvilket kan fast-
sættes af kulturministeren. Dette kan gøres ved bekendtgørelse. I den forbindelse påtænker Kul-
turministeriet at udvide den gældende bekendtgørelse vedrørende § 30, således at denne også
rummer den foreslåede § 33.
Baggrunden for forslaget er at skabe et nemt og ubureaukratisk klareringsværktøj for radio- og
fjernsynsforetagenders brug af lydoptagelser i de produktioner, som de stiller til rådighed on de-
mand.
Den foreslåede bestemmelse i § 33 vil betyde, at radio- og fjernsynsforetagender kan indgå af-
tale med aftalelicensvirkning på on demand-området for udgivne lydoptagelser. Dette indebæ-
rer, at radio- og fjernsynsforetagender, som benytter lydoptagelser, kan indgå én aftale, som
dækker alle rettigheder under forudsætning af, at betingelserne for aftalelicens er opfyldt. Afta-
len vil kunne indgås med en organisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for de rettigheder,
som den påtænkte brug omfatter. Bestemmelsen medfører også, at en rettighedshavere forstået
som et udeforstående musikselskab eller udøvende kunstner har mulighed for at vælge at stå
uden for aftalen og hindre, at dennes rettigheder benyttes i henhold til den pågældende aftale,
således at det står rettighedshaveren frit for at indgå individuelle aftaler.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.
Til nr. 12
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
I § 37, stk. 2, nr. 2, foreslås det at ændre
”tredjemand”
til
”tredjepart”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
Side 49
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
I
§ 47, stk. 1,
foreslås det at ændre
”formand”
til
”forperson”
og
”Formanden”
til:
”Forperso-
nen”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Ophavsretslicensnævnet reguleres i ophavsretslovens § 47. Nævnet træffer endelige administra-
tive afgørelser i sager, der forelægges for nævnet efter regler fastsat i ophavsretsloven blandt an-
det i forhold til vederlagsbetaling til rettighedshaverorganisationer og spørgsmål om adgang til
materiale, som er påført effektive tekniske foranstaltninger. Nævnets kompetenceområde frem-
går af den gældende § 47, stk. 2.
Ophavsretslicensnævnet har således kompetence til at træffe afgørelser vedrørende de pågæl-
dende aftaler med aftalelicensvirkning. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra en samlet
vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet der ved afgørelsen blandt andet bør lægges
vægt på almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn. I lighed med de øvrige
aftalelicensbestemmelser kan nævnet træffe afgørelse om det rimelige vederlag og andre vilkår,
men har ikke mandat til at meddele selve tilladelsen, som det dermed vil være op til rettigheds-
havernes organisation at tage stilling til.
Det foreslås at ændre
§ 47, stk. 2, 1 pkt.,
således at henvisningen til § 33 tilføjes til oplistningen,
mens § 55 b ændres til § 55 c. Henvisningen til den foreslåede § 33 indebærer, at Ophavsretsli-
censnævnet kan behandle tvister vedrørende aftalelicensbestemmelsen i den foreslåede § 33.
Herudover skulle lovens henvisning til § 55 b rettelig have været § 55 c, idet litra b handler om
aftalejustering, mens § 55 c fastslår, at tvister om en sådan aftalejusteringsordning kan indbrin-
ges for Ophavsretslicensnævnet.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Ophavsretslicensnævnet kan behandle tvister vedrørende
aftalelicensbestemmelsen i den foreslåede § 33.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.
Til nr. 15
Den gældende § 48, stk. 1, indebærer, at Ophavsretslicensnævnet på begæring kan meddele til-
ladelse og fastsætte vilkår, hvis en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, eller et ra-
Side 50
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
dio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at give samtykke til, at værker og ud-
sendelser, som udsendes, samtidig og uændret videreudsendes efter § 35, stk. 1, eller tilbyder en
sådan videreudsendelse på urimelige vilkår.
Det foreslås, at der tilføjes en ny
§ 48, stk. 2,
således at opstår der spørgsmål om, hvorvidt et ra-
dio- og fjernsynsforetagende i samarbejde med en organisation, der er godkendt efter § 50, stk.
4, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale om udnyttelse omfattet af § 35, stk. 4 eller 5, kan
hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fast-
sætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser har ikke
bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.
Den foreslåede nye § 48, stk. 2, betyder, at Ophavsretslicensnævnet også vil kunne træffe en
samlet afgørelse vedrørende tariffer og andre vilkår, når radio- og fjernsynsforetagender i sam-
arbejde med en organisation godkendt efter § 50, stk. 4, indgår fælles aftaler med brugere ved-
rørende udnyttelser omfattet af § 35, stk. 4 og 5. Ophavsretslicensnævnets kompetence vil i hen-
hold til den foreslåede bestemmelse kun omfatte radio- og fjernsynsforetagender, når de i sam-
arbejde med en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, indgår aftaler om videreudnyt-
telse omfattet af stk. 4 og 5. Nævnet får således ikke kompetence i relation til onlinetjenesteud-
bydere (dvs. streamingtjenester m.v.), som også er holdt uden for aftalelicensen efter § 35, stk.
6, 2. pkt. På samme måde vil radio- og fjernsynsforetagender, som indgår aftaler direkte med
brugere uden et samarbejde med de øvrige rettighedshavere, heller ikke være underlagt nævnets
kompetence. Nævnets afgørelser vil som hidtil ikke være bindende, og dermed indebærer be-
stemmelsen ikke et indgreb i radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.
Til nr. 16
Det fremgår af § 48, stk. 3, at bestemmelsen i stk. 2 kun finder anvendelse, hvis en organisation
af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller §
17, stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
Det
foreslås, at ”stk.
2” ændres til
”stk. 3”.
Der er tale om en konsekvensændring.
Se nærmere lovforslagets forslag til § 1, nr. 15.
Til nr. 17
Det følger af den gældende ophavsretslovs § 50, stk. 1, at aftalelicens efter lovens bestemmelser
om specifik aftalelicens kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende
værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ
for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. § 50, stk. 1, indehol-
der en oplistning af de eksisterende specifikke aftalelicenser.
Det fremgår af ophavsretslovs § 50, stk. 1, at de specifikke oplistede aftalelicenser i §§ 13, 14
og 16 b og 16 c, § 17, stk. 3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, således
at en repræsentativ organisation af rettighedshavere kan indgå aftaler på vegne af alle rettig-
hedshaverne med en bruger om brug af indhold.
Side 51
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Det foreslås, at der foretages en ændring i § 50, stk. 1, således at § 33 indsættes efter § 30 a.
Ændringen foreslås med henblik på at sikre, at der kan indgås aftaler med aftalelicensvirkning
for radio- og fjernsynsforetagenders tilrådighedsstillelse af lydoptagelser, såfremt betingelserne
i § 50 er opfyldt.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.
Til nr. 18
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
I § 50, stk. 3, 2. pkt., foreslås det,
at ”ophavsmænds” ændres
til
”ophavspersoners”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
Det foreslås konkret, at der tre steder i § 52
ændres fra ”forligsmand”
til
”mægler” og fire steder
ændres fra ”Forligsmanden”
til
”Mægleren”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 20
Det følger af den gældende ophavsretslovs § 52, stk. 1, at hvis forhandlinger om indgåelse af
aftaler som nævnt i §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a ikke fører til noget re-
sultat, kan hver af parterne kræve mægling.
Side 52
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Det foreslås, at ændre
§ 52, stk. 1,
således, at § 33 og § 50, stk. 2, tilføjes til oplistningen af be-
stemmelser.
§ 50, stk. 2, indebærer, at en aftalelicens kan påberåbes af brugere, der inden for et nærmere de-
fineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation,
som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anven-
des i Danmark på det pågældende område (den generelle aftalelicens).
Den foreslåede ændring vil betyde, at § 50, stk. 2, og § 33 omfattes af muligheden for, at en af
parterne kan kræve mægling svarende til lovens øvrige bestemmelser om specifik aftalelicens.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der er en forhandlingsordning, som gør det muligt for
parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af en mægler, når der er udfordringer
med at indgå en kollektiv aftale om værksudnyttelse.
Baggrunden for ændringen er at fremme aftaleindgåelsen for aftaler efter den generelle aftaleli-
cens ved, at parterne kan kræve mægling.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.4.2, 2.3.2.2 og 2.3.3.2.
Til nr. 21
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
I
§ 52, stk. 3, 3. pkt.,
foreslås det, at ”voldgiftsmænd” ændres
til
”voldgiftsdommere”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
Side 53
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Det foreslås i
§ 52, stk. 4, 1. pkt.,
at
”forligsmanden” ændres
til
”mægleren”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
Det foreslås i
§ 52, stk. 7,
at ”forligsmandens” ændres til ”mæglerens”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, giver brugere tilladelse til at uploade eller tilrådighedsstille
værker og andre frembringelser på en onlinelindholdsdelingstjeneste, hvis det sker med henblik
på parodi, karikatur og pastiche. Bestemmelsen gennemfører den obligatoriske regel i DSM-di-
rektivets art. 17, stk. 7, litra b. Der er her tale om en undtagelse om parodi mv., som kun gælder
i de tilfælde, hvor et værk eller anden frembringelse gengives på et socialt medie eller lignende
internettjenester. Parallelt med denne bestemmelse gælder en ulovbestemt parodiundtagelse,
hvilket er fastslået af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue). Det er Kulturministeri-
ets vurdering, at dette parodiprincip bør stadfæstes ved lov, jf. hertil lovforslaget nr. 7. Da den
foreslåede parodiregel i § 24 b gælder generelt, vil den således også omfatte de situationer, hvor
brugere på onlinelindholddelingstjenester deler gengivelser af værker mv., som led i parodi, ka-
rikatur eller pastiche.
Det foreslås derfor, at
§ 52 c, stk. 10,
ophæves. Ophævelsen har til formål at undgå dobbeltregu-
lering og dermed fremme gennemskueligheden, således at brugere, der ønsker at anvende vær-
ker mv. med henblik på parodi, karikatur og pastiche, alene skal forholde sig til én bestemmelse,
uanset om parodien mv. bringes på sociale medier, i trykte blade eller på anden vis.
Den foreslåede parodiregel i § 24 b medfører således, at § 52 c, stk. 10, bliver overflødig, da den
ikke længere vil have et selvstændigt indhold og området i stedet opsluges af den foreslåede ge-
nerelle parodiundtagelse i § 24 b. Under hensyntagen hertil vurderes det mest korrekt at ophæve
bestemmelsen.
Side 54
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
For en nærmere gennemgang af den foreslåede parodiregel henvises til bemærkningerne til nr. 7
og til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
Det foreslås i
§ 62, stk. 1,
at ændre
”Ophavsmandens”
til
”Ophavspersonens”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Ophavsretslovens § 65 regulerer udøvende kunstneres rettigheder. Af bestemmelsens stk. 6
fremgår, at en række ophavsretlige bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på udøvende
kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
Det foreslås, at bestemmelsen i
stk. 6
suppleres med to nye henvisninger til henholdsvis den fo-
reslåede § 24 b, om parodi, karikatur og pastiche og den foreslåede § 33 om aftalelicens for lyd-
optagelser på on demand området til radio- og fjernsynsforetagender.
Henvisningen til § 24 b og § 33 vil betyde, at udøvende kunstneres fremførelser og optagelser
heraf fremover vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi,
karikatur og pastiche og med henblik på at indgå aftale med aftalelicensvirkning for tilrådig-
hedsstillelse af lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 og 2.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Ophavsretslovens § 66 regulerer rettighederne for producenter af lydoptagelser. Af bestemmel-
sens stk. 2 fremgår, at en række ophavsretlige bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på
fonogramproducenters rettigheder.
Det foreslås, at bestemmelsen i
stk. 2
suppleres med to nye henvisninger til henholdsvis den fo-
reslåede § 24 b, om parodi, karikatur og pastiche, og den foreslåede § 33 om aftalelicens for
lydoptagelser på on demand området til radio- og fjernsynsforetagender.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fonogramproducenters rettigheder fremover vil kunne
anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche og
Side 55
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
med henblik på at indgå aftale med aftalelicensvirkning for tilrådighedsstillelse af lydoptagelser
for radio- og fjernsynsforetagender
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. og 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Den gældende § 67 indeholder en naboretlig beskyttelse til fremstillere af billedoptagelser. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en række ophavsretlige bestemmelser finder tilsvarende an-
vendelse på billedoptagelser.
Det foreslås, at
§ 67, stk. 2,
suppleres med en ny henvisning til den foreslåede § 24 b om parodi,
karikatur og pastiche.
Den foreslåede ændring vil medføre, at billedoptagelser fremover vil kunne anvendes af andre
uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Den gældende § 67 indeholder en naboretlig beskyttelse til fremstillere af billedoptagelser. Den
gældende § 55 a indeholder en gennemsigtighedsforpligtelse for erhververe af udøvende kunst-
nere og ophavsmænds rettigheder, således at disse informeres om brugen af deres rettigheder.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 67 a med en oplysningspligt for udbydere af au-
diovisuelle informationssamfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser.
Det foreslås i
stk. 1,
at udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester skal give opda-
terede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til fremstillere af billedoptagel-
ser samt, at oplysningerne navnlig skal omfatte udnyttelsesmåder, udnyttelsesomfang alle gene-
rerede indtægter og skyldige vederlag.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre en oplysningspligt for udbydere af audio-
visuelle informationssamfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udbydere af audiovisuelle informationssamfunds-
tjenester forpligtes til at give fremstillere af billedoptagelser relevant data, og dermed har frem-
stillere af billedoptagelser bl.a. krav på oplysninger, som kan hjælpe med at vurdere den økono-
miske værdi af rettighederne.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at oplysningerne omfatter udnyttelsesmåder og
udnyttelsens omfang, herunder i form af antal visninger, afspilninger, streams, seere og forbru-
gere. Oplysningerne skal opgøres fordelt på antal visninger eller transaktioner på alle relevante
territorier i verden, dvs. antal streams m.v. i de enkelte lande.
Udtrykket ”fremstillere af billedoptagelser” skal forstås på samme måde som efter § 67, dvs.
film- og tv-producenter. Dette gælder også ift. erhvervede rettigheder. Ved "udbydere af infor-
mationssamfundstjenester" forstås det samme som i ophavsretslovens § 69 a. Forslaget omfatter
Side 56
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
således audiovisuelle on demand-tjenester, som oftest er kommercielle, herunder streamingtje-
nester.
Det følger af betragtning 75 i DSM-direktivet, som bidrager til fortolkning af direktivets art. 19,
som gennemførtes i dansk ret i § 55 a i ophavsretsloven, at oplysningerne bør være ajourførte
for at give adgang til de nyeste data, som er relevante for udnyttelsen af værket eller fremførel-
sen, og som er omfattende, således at de dækker alle kilder til indtægter af relevans for sagen.
Den foreslåede § 67 a er en spejling af § 55 a.
Streamingtjenester m.v. er underlagt transparensbestemmelsen i artikel 19, som er gennemført i
dansk ret i § 55 a i ophavsretsloven, enten direkte eller som såkaldte underlicenstagere, jf.
DSM-direktivets betragtning 76. De omfattes således også af ophavsretslovens § 55 a for så vidt
angår ophavspersoner og udøvende kunstnere, som efter § 55 a, stk. 4, kan kræve oplysninger
fra underlicenstagere som streamingtjenester via aftaleerhververe, herunder producenter.
I overensstemmelse med ophavsretslovens grundprincip finder den foreslåede 67 a anvendelse
på handlinger på dansk territorium, dvs. når streamingtjenester m.v. anvendes af brugere i Dan-
mark.
Oplysningerne skal gives på baggrund af en begæring fra en AV-producent, som har overdraget
sine rettigheder. Oplysningerne skal herefter gives med en regelmæssighed, der er passende for
den relevante sektor og mindst en gang om året. Er den administrative byrde ved at give oplys-
ningerne uforholdsmæssigt stor, er forpligtelsen begrænset til de oplysninger, der med rimelig-
hed kan forventes.
Det foreslås i
stk. 2,
at bestemmelsen ikke kan fraviges til skade for fremstillere af billedopta-
gelser. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, ligesom i de gældende §§ 55 a-55 d, hvor
gennemsigtighedsforpligtelsen, aftalejusteringsordningen og den alternative tvistbilæggelses-
ordningen fastsættes, at bestemmelsen ikke kan fraviges til skade for producenterne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen ikke kan fraviges ved aftale, da for-
målet med bestemmelsen er at sikre, at producenterne garanteres en ret til, at udbydere af audio-
visuelle informationssamfundstjenester på begæring og mindst en gang om året giver opdate-
rede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til producenterne.
Det foreslås i
stk. 3.,
at tvister efter § 67 a vil kunne indbringes for Ophavsretslicensnævnet.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at Ophavsretslicensnævnet får kompetence til at
træffe afgørelse i tvister efter 67 a.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tvister vedrørende den foreslåede bestemmelse kan
indbringes for et uafhængigt organ i form af Ophavsretslicensnævnet. Ophavsretslicensnæv-
net afgør tvister om ophavsretlige vederlag og andre vilkår på en række udvalgte områder. Op-
havsretslicensnævnet reguleres i ophavsretslovens § 47. Formålet med nævnet er, at tvisterne
skal kunne afgøres af en gruppe uvildige og sagkyndige personer på en enklere, hurtigere og bil-
ligere måde, end hvis sagen skulle behandles af domstolene. Nævnets kompetenceområder er
Side 57
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
oplistet i § 47, stk. 2, og omfatter blandt andet tvangslicens, vederlagskrav til ikke-repræsente-
rede ophavsmænd, sager om aftalelicens, KODA-vederlag og tekniske foranstaltninger. Det vur-
deres derfor hensigtsmæssigt, at Ophavsretslicensnævnet ligeledes tildeles kompetence til at af-
gøre tvister efter § 67 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30
Radio- og fjernsynsforetagender har en naboretlig beskyttelse i ophavsretslovens § 69, hvorefter
en radio- eller fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke må
udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden
samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.
Det foreslås, der i
§ 69, stk. 3,
indføres en henvisning til den foreslåede § 24 b om parodi, kari-
katur og pastiche.
Forslaget vil medføre, at radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder i henhold til stk. 1. frem-
over vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur
og pastiche.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
I
§ 69 a, stk. 4,
foreslås det, at ”Ophavsmænd” ændres
til
”Ophavspersoner”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 32
Ophavsretslovens § 69 a regulerer området for pressepublikationer. Det fremgår af ophavsrets-
lovens § 69 a, stk. 5, at en lang række af de bestemmelser, der gælder for ophavsretslovens øv-
rige bestemmelser, tilsvarende finder anvendelse på de pressepublikationer, der er nævnt i § 69
a, stk. 1.
Det foreslås, at der i
§ 69 a, stk. 5,
indføres en henvisning til den foreslåede § 24 b om parodi,
karikatur og pastiche.
Side 58
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Den foreslåede ændring vil medføre, at pressepublikationer fremover vil kunne anvendes af an-
dre uden presseudgivernes samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Fotografiske billeder beskyttes efter ophavsretslovens § 70. Bestemmelsen omfatter alle slags
fotografier, dvs. også dem, som ikke kan betragtes som værker. Billeder som udgør fotografiske
værker nyder desuden beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, som bl.a. giver en længere beskyt-
telsestid end fotografiske billeder, der alene er beskyttet efter § 70. Dog nyder fotografiske bil-
leder på mange punkter den samme beskyttelse som værker, idet § 70, stk. 3, henviser til en lang
række bestemmelser, som gælder tilsvarende for anvendelse af fotografiske billeder. Heriblandt
er den såkaldte kunstcitat i § 23 bl.a. nævnt i modsætning til den generelle citatregel i § 22.
Det foreslås, at
§ 70, stk. 3,
suppleres med to nye henvisninger til henholdsvis § 22 om citat og
den foreslåede § 24 b om parodi, karikatur og pastiche.
Det følger af § 22, at det er tilladt at citere offentliggjorte værker under forudsætning af, at det
sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Den generelle
citatret i § 22 gælder dog ikke i praksis for i kunstværker. Kunstværker, herunder fotografiske
værker, og værker af beskrivende art er i stedet særskilt reguleret i § 23. Her er citatadgangen
mere snæver, idet den afgrænser sig til at gælde for gengivelse i kritiske eller videnskabelige
fremstillinger i tilslutning til teksten. Formålet hermed er at undgå, at ophavspersonen udsættes
for en droit moral-krænkelse, da gengivelse af brudstykker af et værk ifølge forarbejderne til
1961-loven og 1995-loven ofte vil indebære en sådan krænkelse.
Kulturministeriet ser ikke grundlag for at opretholde dette argument som begrundelse for at
undtage fotografiske værker og billeder, herunder stilbilleder fra film og tv, fra den generelle
citatadgang i § 22. Årsagen er, at den EU-retlige citatregel i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3,
litra d, ikke sondrer mellem værksarter. De ældre lovmotiver, som begrænser adgangen til at ci-
tere kunstværker og billeder efter § 22, må således anses som stridende med EU-retten i det om-
fang, de medfører, at de særlige kunstcitatregler hindrer et citat af et kunstværk under omstæn-
digheder, hvor det ellers ville være lovligt efter den generelle citatregel.
I lyset af EU-retten og den tætte kobling mellem fotografiretten og ophavsretten i ophavsretslo-
ven foreslås det, at
§ 70, stk. 3,
ændres således, at der indføjes en henvisning til § 22, som giver
mulighed for billedcitat. Den foreslåede ændring indebærer, at fotografiske billeder, uanset om
de må betragtes som værker, der nyder beskyttelse efter § 1, eller om de er beskyttet efter billed-
beskyttelsen i § 70, må blive citeret i overensstemmelse med den generelle citatregel i § 22, hvis
betingelserne for lovligt citat i øvrigt er opfyldt.
Hensigten med ændringen er er tydeliggøre, at der ikke længere kan støttes ret på de ældre lov-
bemærkninger, som pr. definition afskærer muligheden for at citere fotografiske værker og an-
dre fotografiske billeder ud over de situationer, hvor citat omfattes af anvendelsesområdet i §
23. Ændringen vil således medføre, at der fremover vil være hjemmel til at citere fra fotografi-
ske værker og andre fotografiske billeder, herunder stilbilleder fra film og tv mv., såfremt de al-
mindelige betingelser i § 22 er opfyldt.
Side 59
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Ændringen har til formål at sikre dansk rets overensstemmelse med EU-retten. Samtidig mod-
virker forslaget, at en manglende henvisning principielt vil kunne benyttes til at undtage film-
værker helt fra citatreglens anvendelsesområde.
Det foreslåede ændring vil betyde, at det fremover vil være tilladt at citere fra kunstværker i vi-
dere omfang end hidtil. Dog skal det fremhæves, at sådanne billedcitater fortsat vil skulle leve
op til kravet om god skik og kravet om, at der kun må citere i det omfang, som formålet tilsiger.
De hensyn og betragtninger, som kommer til udtryk i de ældre lovbemærkninger vil således
fortsat kunne tillægges vægt ved den konkrete vurdering af, om et citat af et fotografisk værk, et
fotografisk billede eller et enkeltbillede fra film eller tv, er lovligt. Ved denne vurdering bør den
EU-retlige tretrinstest også iagttages.
Indføjelsen af den foreslåede § 24 b vil betyde, at fotografiske billeder fremover vil kunne an-
vendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2 om parodi, kari-
katur og pastiche og afsnit 2.2.5 om citat af fotografiske billeder.
Til nr. 34
Den gældende § 71 indeholder en beskyttelse for fremstillere af kataloger, tabeller, databaser
eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en
væsentlig investering, I § 71, stk. 5, oplistes en lang række bestemmelser, som finder tilsvarende
anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser mv., der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås, at
stk. 5
ændres således, at den foreslåede § 24 b indgår i denne oplistning.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kataloger, tabeller, databaser mv. fremover vil kunne an-
vendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 35
En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede substantiver som »ophavs-
mand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og
»ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål, men må
snarere anses som et udtryk for forældet sprogbrug.
Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede substantiver i loven erstattes med kønsneutrale
substantiver.
Det foreslås, at i
§ 84, stk. 4,
ændres ”tredjemands”
til
”tredjeparts”.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er så-
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
Side 60
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 36
Ophavsretsloven indeholder i dag ikke en databeskyttelsesretlig særregel vedrørende privates
behandling af oplysninger om strafbare forhold i form af ulovlige internettjenester.
Det foreslås, at en sådan særregel indsættes som en ny bestemmelse i ophavsretslovens § 84 c.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 84, c, stk. 1,
at private, når bemyndiget af kultur-
ministeren, kan behandle oplysninger om adresser på internettjenester, der ved dom er kendt
ulovlige, idet internettjenesten driver eller faciliterer aktiviteter, der krænker rettigheder efter
ophavsretsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at private lovligt kan registrere og opbevare oplysnin-
ger om strafbare forhold i form af internettjenester, hvor der foreligger en domsafsigelse om, at
den pågældende internettjeneste driver eller faciliterer aktiviteter, der krænker rettigheder efter
ophavsretsloven. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84 c,
stk. 2,
at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1,
ikke må videregives. Videregivelse kan dog ske, når videregivelsen er nødvendig som led i den
normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.
Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 2, vil medføre, at oplysningerne nævnt i den foreslå-
ede stk. 1, som udgangspunkt ikke må videregives. Videregivelse kan dog ske, når det sker som
et nødvendigt led i den normale drift. Dette vil i praksis medføre, at bemyndigede organisatio-
ner, hvis kerneopgave er at arbejde for at beskytte den kreative branches rettigheder på internet-
tet, kan videregive oplysningerne, eksempelvis til en virksomhed som har tilsluttet sig samarbej-
det om at bekæmpe finansiering og tilgængeliggørelse af internettjenester, der driver og/eller
faciliterer ulovlige aktiviteter. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84 c,
stk. 3,
at den administrerende virksomhed,
der driver og videregiver en liste over oplysningerne, skal sikre sig, at der er indhentet tilladelse
fra Datatilsynet til behandlingen.
Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 3, vil medføre, at den administrerende virksomhed,
som videregiver oplysningerne, skal indhente tilladelse til behandlingen hos Datatilsynet i over-
ensstemmelse med § 26, stk. 1 nr. 1, i databeskyttelsesloven. Bestemmelsen er en præcisering af
de krav, der stilles efter databeskyttelsesretten i forhold til advarselsregistre. Der henvises i øv-
rigt til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84 c,
stk. 4,
at den bemyndigede og således admi-
nistrerende virksomhed en gang i kvartalet skal gennemgå listen og vurdere, om de registrerede
internettjenester fortsat driver eller faciliterer aktiviteter, der krænker rettigheder i henhold til
ophavsretsloven. Såfremt det ikke er tilfældet, skal oplysningerne slettes. Administratoren un-
derretter enhver modtager af oplysningerne herom.
Side 61
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 4, vil medføre, at den virksomhed, som administrerer
og videregiver en liste over oplysningerne, kvartalvis skal gennemgå listen med henblik på at
vurdere, om oplysningerne fortsat er relevante. Såfremt det ikke er tilfældet, vil oplysningerne
om den pågældende tjeneste i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle slettes fra listen, og
enhver modtager af listen skal underrettes herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 37
Ophavsretslovens § 86, stk. 1, indeholder de ophavsretlige tilknytningskriterier, der skal være
opfyldt for, at udøvende kunstneres fremførelser nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. Be-
stemmelsen angiver, at udøvende kunstneres rettigheder, jf. § 65, dels gælder for fremførelser,
der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og dels
gælder for fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til § 86,
stk. 2. Disse beskyttelseskriterier har hjemmel i en række internationale konventioner og aftaler,
herunder Romkonventionens art. 4-6 samt TRIPS-aftalen og WIPO Performances and Phono-
grams Treaty, som henviser til Romkonventionen. I medfør af Romkonventionens art. 4, stk. 1,
bogstav c, gælder der imidlertid et tredje tilknytningskriterium, som ikke fremgår af ophavsrets-
loven. Det er Kulturministeriets opfattelse, at det manglende tilknytningskriterium må være ude-
ladt ved en fejl, hvorfor det vurderes, at den bør indføjes i ophavsretsloven.
Det foreslås derfor, at der indføres et nyt
§ 86, stk. 1, nr. 3,
hvorefter § 65 tilmed gælder for
fremførelser, der uden at være optaget på et fonogram medtages i en radio- eller fjernsynsudsen-
delse, som er beskyttet i henhold til § 68, stk. 4, og § 87.
Forslaget har til formål at sikre, at Danmark fuldt ud lever op til sine internationale forpligtelser.
Den foreslåede ændring vil grundlæggende udvide beskyttelsen for de udøvende kunstnere, hvis
fremførelse indgår i en radio- eller fjernsynsudsendelse. Dog ses ændringen ikke at få den store
betydning i praksis, idet det vurderes, at sådanne udsendeler allerede i praksis bliver bedømt ef-
ter ophavsretsloven, når udsendelsen hidrører fra Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i
§ 12, stk. 1. nr. 2,
medfører, at kulturministeren har mulighed for
at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser.
Bestemmelsen i § 12, stk. 1. nr. 1 og 3, viderefører gældende ret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Side 62
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Til § 4
Det foreslås, at der indføres en territorialbestemmelse, som indebærer, at lovens § 1 ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov om ophavsret
gælder ikke for Færøerne, da Færøerne har hjemtaget det ophavsretlige område. Lovens § 2 om
ændring af lov om de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet gælder
ikke for Færøerne og Grønland.
Side 63