KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Samlenotat

25. oktober 2023

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 23.-24. november 2023

Kultur og sport

1. Rådskonklusioner om fremme af den kulturelle og kreative dimension af

videospilsektoren i Europa

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

2. Fremme af status og arbejdsvilkår for kunstnere og kulturaktører

–

side 5

KOM-dokument foreligger ikke

- Polisk drøftelse

3. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om kvinder og lighed på sportsområdet

–

side 9

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

4. Sikkert miljø inden for sport

–

side 14

KOM-dokument foreligger ikke

- Polisk drøftelse

Jour. nr. 129119

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Ad 1. Rådskonklusioner om fremme af den kulturelle og kreative

dimension af videospilsektoren i Europa

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremme af

den kulturelle og kreative dimension af den europæiske videospilsektor. Udkastet

har til formål at sætte fokus på, hvordan den kulturelle og kreative dimension af vi-

deospil kan fremmes både som et kulturelt gode og som drivkraft for vækst.

Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses på baggrund af det spanske formand-

skabsprogram, hvor en af prioriteterne er at støtte den kulturelle og kreative dimen-

sion gennem lancering af en fælles europæisk videospilsstrategi.

Regeringen er overordnet positiv over for udkastets formål om at fremme de kunst-

neriske og kulturelle sider af videospil. Regeringen finder det vigtigt at sætte fokus

på videospils potentiale, som bærer og formidler af kultur og som sektor i vækst,

men samtidig håndtere de udfordringer, der relaterer sig til videospilsektoren f.eks.

for børn og unges trivsel.

Udkastet til rådskonklusioner vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet

vurderes ikke i sig selv at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes

heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser

for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Det er forventningen, at der vil være generel opbakning blandt medlemslandene til

det endelige udkast til rådskonklusioner.

Rådkonklusionsudkastet ventes vedtaget på Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kul-

tur og sport) den 23.-24. november 2023.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner følger det spanske formandskabsprogram, hvor man

på kulturområdet vil sætte fokus på den kulturelle og kreative dimension gennem

lancering af en fælles europæisk videospilstrategi. Rådskonklusionerne skriver sig

ydermere ind i formandskabets tværgående hovedprioriteter, der omfatter udvik-

lingen af strategiske industrier og teknologier i Europa.

Udkastet til rådskonklusioner skal ligeledes ses i forlængelse af EU's arbejdsplan

på kulturområdet 2023-2026, der har en styrkelse af den kulturelle og kreative di-

mension i den europæiske videospilsektor som et centralt tiltag for perioden. Dette

Side 2

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

skal desuden ses i lyset af arbejdsplanens bredere prioritering af at fremme de kul-

turelle og kreative sektorer, bl.a. ved at styrke deres modstandsdygtighed og til-

skynde dem til at udnytte nye tendenser, herunder i det digitale miljø.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner har til formål at sætte fokus på, hvordan den kultu-

relle og kreative dimension af videospil kan fremmes både som et kulturelt gode og

som drivkraft for vækst og med behørigt hensyn til børn og unges trivsel, diversitet

og antidiskrimination samt kunstnerisk frihed.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at udforske mulighederne for at implementere

støtteordninger og konkrete initiativer, der fremmer den kreative og kulturelle di-

mension af videospilsektoren, bidrager til synergier til de kulturelle og kreative

sektorer og bevarer videospil som en del af Europas kulturarv.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at forbedre samarbejdet om

data og statistik på videospilsområdet og til at dele deres erfaringer med støtteord-

ninger til videospil og tiltag, der fremmer sproglig mangfoldighed, adgang til finan-

siering, forskning, innovation, iværksætteri og bæredygtighed i videospilsektoren.

Derudover opfordres der til at tiltrække, fremme og fastholde talentmassen inden

for arbejdet med videospil gennem specialiseret uddannelse og træning i professio-

ner relateret til videospilsektoren. Samtidig opfordres medlemsstaterne og Kom-

missionen til at fremme initiativer, der beskytter videospilsbrugere, herunder sær-

ligt børn og unge, gennem foranstaltninger, der skal øge brugernes bevidsthed om

ansvarligt videospilsforbrug og forebygge krænkende adfærd, bl.a. via informati-

onskampagner, forældrekontrolredskaber og aldersgrænser.

Kommissionen opfordres til at overveje en Europæisk videospilsstrategi, der, under

hensyntagen til kunstnerisk frihed, bidrager til at løse videospilsektorens udfor-

dringer for bl.a. børn og unge, fremmer europæiske værdier og sproglig diversitet

samt bidrager til at udnytte sektorens økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige,

kulturelle og innovative potentiale. Kommissionen opfordres desuden til at fremme

internationalt og tværsektorielt samarbejde om videospil samt til at fremme lige-

stilling både i videospilsbranchen og i selve videospillene, bl.a. ved at gennemføre

tiltag mod skadelige stereotyper. Endelig opfordres Kommissionen til at gennemgå

statsstøttereglerne, herunder gruppefritagelsesforordningen, mhp. at gøre det let-

tere for medlemslandene at støtte og stimulere den europæiske videospilsektor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Side 3

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-

sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne,

samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Eventuelle udgifter som følge af en dansk opfølgning på anbefalingerne i rådskon-

klusionerne vil i givet fald blive afholdt inden for Kulturministeriets ramme.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober 2023. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har blandt landene været forskellige holdninger til, hvilke konkrete værktøjer

til fremme af den kulturelle og kreative dimension af videospil udkastet skulle fo-

kusere på. Det er dog forventningen, at der kan opnås generel opbakning til det fo-

religgende udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker at fremme de kreative og kulturelle erhverv og styrke børn og

unges trivsel i den teknologiske tidsalder. Derfor ser regeringen positivt på udka-

stet til rådskonklusioner, der sætter fokus på de potentialer og udfordringer, der

knytter sig til videospilsektoren. Regeringen finder det vigtigt at understøtte de

kunstneriske og kulturelle sider af videospil i synergi med andre kreative sektorer.

Derfor bakker regeringen også op om initiativer, der kan styrke den europæiske vi-

deospilsektors konkurrenceevne. Regeringen finder det desuden vigtigt, at der ta-

ges hånd om de udfordringer, som knytter sig til videospil for især børn og unges

trivsel.

Danmark har allerede en ordning til støtte af videospil med kulturelle ambitioner

på 10-15 mio. kr. årligt, der administreres af Det Danske Filminstitut (DFI). Der-

udover har regeringen på FFL 24 foreslået at etablere et institut for spiludvikling

bl.a. med det formål at understøtte bedre rammevilkår for spilbranchen f.eks. gen-

nem promovering og talentudvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Ad 2. Fremme af status og arbejdsvilkår for kunstnere og kulturaktører

KOM-dokument foreligger ikke

- Polisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det spanske formandskab har sat emnet om status og arbejdsvilkår for kunstnere og

kulturaktører på dagsordenen og forventes under punktet at gennemføre en debat

med udgangspunkt i to spørgsmål: Hvilke foranstaltninger til forbedring af kunst-

nere og kulturaktørers arbejdsvilkår er gennemført i de enkelte medlemsstater?

Hvilke aspekter kunne adresseres på europæisk niveau med henblik på at opnå mi-

nimumsstandarder for kunstnere og kulturaktørers arbejdsvilkår?

Den foreslåede drøftelse skal bl.a. ses på baggrund af det spanske formandskabspro-

gram, hvor der lægges op til at drøfte behovet for at forbedre kunstneres arbejdsfor-

hold.

Regeringen hilser det velkomment, at der sættes fokus på kunstneres arbejdsvilkår

og forventer at deltage i drøftelserne med udgangspunkt i nationale erfaringer.

Debatten vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Debatten medfører ikke i sig selv

økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væ-

sentlige økonomiske konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

2. Baggrund

Den foreslåede politiske drøftelse skal bl.a. ses på baggrund af det spanske for-

mandskabsprogram, hvor der lægge op til at sætte fokus på behovet for at forbedre

kunstneres arbejdsvilkår.

Punktet skal ligeledes ses i

forlængelse af EU’s arbejdsplan på kulturområdet

2023-2026, der beskriver kunstneres vilkår som et prioritetsområde og bl.a. under-

streger kunstneres usikre arbejdsforhold og afhængighed af en høj grad af mobili-

tet.

Kunstneres vilkår er også i andre sammenhænge blevet genstand for en stadigt

større opmærksomhed. I EU-regi har en arbejdsgruppe under den såkaldte åbne

koordinationsmetode netop færdiggjort en rapport om status og arbejdsvilkår for

kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område. Også UNESCO har sat

kunstneres vilkår på dagsordenen; bl.a. gennem 2005-konventionen, senest ved

statspartskonferencen i juni 2023.

Side 5

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

3. Formål og indhold

Det spanske formandskab forventes at ville gennemføre en debat med udgangs-

punkt i to spørgsmål:

•

Hvilke foranstaltninger til forbedring af kunstnere og kulturaktørers arbejdsvil-

kår er gennemført i de enkelte medlemsstater?

•

Hvilke aspekter kunne adresseres på europæisk niveau med henblik på at opnå

minimumsstandarder for kunstnere og kulturaktørers arbejdsvilkår med sær-

ligt fokus på disse gruppers mobilitet?

I formandskabets oplæg til debatten understreges kunstnere og kulturaktørers

særlige arbejdsforhold og dertilhørende udfordringer, såsom patchworkøkonomi,

korte kontrakter, eventuel ringe adgang til sociale ydelser samt indtægtsudsving.

Disse problemstillinger blev i særlig grad tydeliggjort under covid-19-pandemien.

Det anerkendes i formandskabets oplæg, at de fleste af udfordringerne i forbin-

delse med kunstnere og kulturaktørers arbejdsvilkår ikke kan løses gennem kul-

turpolitiske initiativer.

I formandskabets oplæg og debatspørgsmål lægges der blandt andet op til, at man

overvejer, i hvilket omfang kunstneres arbejdsforhold kan adresseres på europæisk

niveau med henblik på etablering af minimumsstandarder for arbejdsforhold, her-

under kunstneres mobilitet. Danmark har tidligere understreget, bl.a. i forbindelse

med deltagelsen i arbejdsgruppen under den åbne koordinationsmetode om kunst-

neres status og arbejdsvilkår, at eventuelle europæiske initiativer kun kan overve-

jes med respekt for medlemsstaternes kompetencer og for Danmarks vedkom-

mende arbejdsmarkedets parter og den danske model.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Den politiske drøftelse vil ikke have konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet om den politiske drøftelse har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Punktet om den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv økonomiske konsekven-

ser og forventes ikke i en senere fase

at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 6

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Punktet om den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober og 25. oktober 2023. Høringen

gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at ville deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser det velkomment, at der sættes fokus på kunstneres arbejdsvil-

kår. Vigtigheden af viden om kunstneres arbejdsvilkår blev særligt tydelig under

Covid-19-pandemien, hvor tilgængeligheden af data herom viste sig mangelfuld.

Formandskabets initiativ ligger også i god forlængelse af arbejdet i arbejdsgruppen

under den såkaldte åbne koordinationsmetode om kunstneres status og arbejdsvil-

kår, som Danmark har deltaget i, hvor der er blevet samlet information og sam-

menlignet vilkår og forhold for kunstnere medlemsstaterne imellem.

Endelig understreger regeringsgrundlaget de kulturelle og kreative erhvervs be-

tydning for den danske økonomi. Også i dette perspektiv er det relevant at belyse

arbejdsvilkår for kunstnere og kulturaktører.

Regeringen forventer at deltage i drøftelserne med udgangspunkt i nationale erfa-

ringer i forhold til kunstneres arbejdsvilkår. Det vil i denne forbindelse være vig-

tigt at betone den danske model for organisering af arbejdsmarkedet. Det er endvi-

dere vigtigt for regeringen at understrege, at anbefalingerne fra arbejdsgruppen

under den åbne koordinationsmetode om kunstneres status og arbejdsvilkår netop

lægger op til, at eventuelle guidelines og minimumsstandarder bør være ikke-bin-

dende for at respektere medlemsstaternes kompetencer.

Regeringen vil under drøftelsen fokusere på erfaringsudveksling mellem medlems-

landene samt på vigtigheden af at anerkende kulturen som erhverv. Det er samti-

dig regeringens opfattelse, at de nærmere retningslinjer for kunstneres vilkår

bedst kan adresseres med udgangspunkt i nationale forhold.

Der er i dansk sammenhæng gennemført flere relevante initiativer til afdækning af

kunstneres og kulturarbejderes arbejdsvilkår, som kan nævnes under debatten.

Kulturministeriet har for eksempel taget initiativ til et statistikprojekt, der define-

rer og kortlægger hovedparten af kunstnergrupperne i Danmark med henblik på at

tilvejebringe viden om bl.a. lønforhold, arbejdsmarkedstilknytning m.m. Der kan

endvidere henvises til det veletablerede danske rettighedssystem såsom ophavs-

retslovgivningen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side 7

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Ad 3. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstater-

nes regeringer, forsamlet i Rådet, om kvinder og lighed på sportsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det spanske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner, der omhandler

kvinder og ligestilling på sportsområdet.

Konklusionsudkastet tager afsæt i, at kvinder og pigers deltagelse i sport og fysisk

aktivitet stadig er lavere end mænds på grund af praktiske, personlige, sociokultu-

relle og strukturelle barrierer, hvilket også negativt påvirker kvinders tilstedevæ-

relse i trænerstillinger og lederstillinger mv. på sportsområdet.

Konklusionsudkastet tager endvidere afsæt i, at der er store forskelle på tværs af

sportsgrene og medlemslande mht. kvinders deltagelse i sport, og at kvinders man-

gel på lige adgang til og involvering i lederskabs- og beslutningstagningspositioner

på sportsområdet har en tendens til at fastholde diskrimination og uligheder. Hertil

tager konklusionsudkastet afsæt i, at kønsbaseret forskelsbehandling kan føre til

udelukkelse af især personer i udsatte og marginalisererede positioner fra at deltage

i sport.

Konklusionsudkastet inviterer bl.a. medlemslandene, Kommissionen, idrætsbevæ-

gelsen og andre relevante aktører til på forskellig vis at fremme og sikre lige adgang

til sportsområdet og forebygge diskrimination på baggrund af bl.a. køn.

Regeringen ser positivt på konklusionsudkastet og finder, at udkastet kan skabe

merværdi på europæisk plan, da det kan bidrage til at fremme kønsligestillingen på

idrætsområdet på tværs af medlemslandene.

Konklusionsudkastet vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet medfører

ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en se-

nere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Konklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

2. Baggrund

Det spanske formandskab har som et centralt emne for sit formandskabsprogram

for sportsområdet valgt at fokusere på kønsligestilling. Den primære årsag hertil

er, at idræt kan være et redskab til forandringer i hele samfundet på ligestillings-

området.

Side 9

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Af EU-arbejdsplanen for sport (2021-2024) fremgår det ligeledes, at ligestilling

mellem kønnene er et af nøgleemnerne.

3. Formål og indhold

Konklusionsudkastet har til formål at fremme kønsligestilling på sportsområdet

samt forebygge diskrimination på baggrund af bl.a. køn.

Konklusionsudkastet tager afsæt i, at kvinder og pigers deltagelse i sport og fysisk

aktivitet stadig er lavere end mænds på grund af praktiske, personlige, sociokultu-

relle og strukturelle barrierer, hvilket også negativt påvirker kvinders tilstedevæ-

relse i trænerstillinger og lederstillinger mv. på sportsområdet.

Konklusionsudkastet tager endvidere afsæt i, at der er store forskelle på tværs af

sportsgrene og medlemslande mht. kvinders deltagelse i sport, og at kvinders man-

gel på lige adgang til og involvering i lederskabs- og beslutningstagningspositioner

på sportsområdet har en tendens til at fastholde diskrimination og uligheder. Her-

til tager konklusionsudkastet afsæt i, at kønsbaseret forskelsbehandling kan føre

til udelukkelse af især personer i udsatte og marginalisererede positioner fra at

deltage i sport.

Under behørigt hensyn til de respektive kompetencer og under hensyntagen til

nærhedsprincippet er der i konklusionsudkastet en række anbefalinger til med-

lemsstaterne, Kommissionen og idrætsaktørerne samt andre relevante aktører.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:

•

Stræbe efter at sikre, at alle har lige adgang til og fuldt ud kan deltage i sport

på alle niveauer og funktioner uden diskrimination på baggrund af køn.

•

Styrke og integrere ligestilling mellem kønnene igennem idrætspolitik og

fremme positive rollemodeller.

•

Opfordre og tilskynde idrætsbevægelsen til at øge andelen af kvinder i lederstil-

linger på sportsområdet.

•

Fremme ligestilling mellem kønnene, uden at det berører ytrings- og informati-

onsfriheden ved at opfordre medierne, især public service medierne, til at for-

bedre synligheden og mediedækningen af kvinders sportskonkurrencer.

•

Tilskynde og aktivt støtte sportssektoren til at forebygge og bekæmpe chikane,

sexistiske og hadefulde ytringer, seksuelt misbrug og vold mod kvinder og piger,

især personer i udsatte og marginaliserede positioner, og mindreårige på alle ni-

veauer.

•

Forbedre beskyttelsen af vidner, whistleblowere og ofre for kønsbaseret vold.

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til bl.a. at:

•

Overveje at inkludere sportssektoren i fremtidige ligestillingsstrategier, samti-

dig med at medlemslandenes nationale kompetencer respekteres.

•

Rapportere regelmæssigt til Rådet om foranstaltninger, der er truffet i forbin-

delse med fremme af ligestilling mellem kønnene, og som er relevante for

sportssektoren.

Side 10

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

•

Fortsætte med at støtte tværnationale initiativer om ligestilling mellem køn-

nene på idrætsområdet, såsom bevidstgørelse, uddannelseskampagner, udveks-

ling af god praksis, undersøgelser, netværk og projekter såsom det fælles EU-

Europaråds-projekt

”All in Plus”.

•

Tage hensyn til ligestillingsdimensionen i vurderingen af de betingelser, der

kræves for at kvalificere sportsbegivenheder som værende af stor betydning for

samfundet i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen og andre relevante aktører til

bl.a. at:

•

Gøre ligestilling til en hjørnesten i god forvaltningsskik i idrætsorganisatio-

nerne ved f.eks. at fremme et lige og gennemsigtigt finansieringssystem, lige fi-

nansieringsmuligheder og lige løn.

•

Tage de nødvendige skridt i retning af at øge andelen af kvinder i leder-, træ-

ner- og ledende stillinger i sportsorganisationer, institutioner og klubber

–

især

ved at motivere og støtte kvinder i at søge sådanne stillinger.

•

Søge at engagere kvinder og piger fra forskellige socioøkonomiske baggrunde til

at deltage i sport.

•

Indsamle, udbrede og fremhæve god praksis vedrørende ligestilling mellem køn-

nene inden for sport, samtidig med at udveksling af erfaringer fremmes.

•

Sikre kønsbalanceret dækning i intern og ekstern kommunikation på sociale

medier og sikre ikke-diskriminerende rapportering, kommentarer og dækning af

sportsaktiviteter.

•

Sikre, at kvinder og piger, der deltager i idræt, har adgang til passende udstyr

og påklædning for at sikre deres deltagelse.

•

Sikre lige adgang til idrætsinfrastruktur baseret på alle individers behov og ef-

terspørgsel og skabe passende og sikre faciliteter for kvinder og piger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget, statsfinanserne,

samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Side 11

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Udkastet til konklusioner skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Udkastet til konklusioner har været sendt i bred høring ved DGI, Danmarks Idræts-

forbund (DIF), Dansk Firmaidræt (DFIF), Team Danmark (TD), Sport Event Den-

mark (SEDK), Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Lokale og Anlægsfonden (LOA),

Anti Doping Danmark (ADD) og International Sport and Culture Association (ISCA).

DIF har bemærket, at det bør nævnes i konklusionerne, at der skal være fokus på,

at flere kvinder repræsenteres i idrætsorganisationer, herunder i bestyrelser, perso-

nale generelt og på trænerfronten.

ISCA har blandt andet bemærket, at konklusionerne generelt kunne være mere

fremtidsorienteret ved at tage højde for den digitale udvikling, især AI, og de risici

det bringer ift. konsolidering af eksisterende kønsstereotyper, ligesom konklusio-

nerne kunne have mere fokus på mediernes portrættering af køn og online mis-

brug/overgreb.

LOA har bl.a. bemærket, at det er vigtigt, at der i drøftelserne om ligestilling på

idrætsområdet også tages højde for de fysiske rammer, herunder hvordan vi kan

udvikle og designe idrætsfaciliteter, som sikrer adgang til og fremmer fysisk aktivi-

tet for alle.

TD har ikke afgivet høringssvar. IDAN, ADD, DFIF og SEDK har ikke haft bemærk-

ninger til konklusionerne.

Konklusionsudkastet har endvidere været i høring i EU-specialudvalget for kultur-

politiske spørgsmål. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Udkastet til konklusioner er igen blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober 2023. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har generelt i sportsarbejdsgruppen været støtte til temaet for konklusionerne,

men diskussion om de konkrete formuleringer.

Det har fra en gruppe af landes side, herunder fra dansk side, været særligt frem-

hævet, at konklusionsudkastet ikke alene skulle omhandle ligestilling mellem

mænd og kvinder, men tage udgangspunkt i det forudgående arbejde om kønslige-

stilling fra 2014 og frem, hvor der anvendes en bredere definition af kønsligestil-

ling, og hvori der ligger en anerkendelse af, at kønsstereotyper, -normer og -bias er

begrænsende for kønsligestillingen. Henset til, at der i mange dele af sportssekto-

ren stadig er problemer med racisme og homofobi, har der fra gruppen af landes

side ligeledes været fokus på, at konklusionsudkastet også omfatter forebyggelse af

diskrimination, herunder i forhold til sårbare og marginaliserede grupper.

Side 12

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Samlet set synes der at være taget højde for danske forslag og synspunkter i kon-

klusionsudkastet.

10. Regeringens generelle holdning

Fokus på ligestilling på sportsområdet kan bakkes op fra dansk side. Den danske

regering har allerede fokus på ligestilling, og det fremgår særskilt af regerings-

grundlaget, at ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund, lige-

som det handler om sammenhængskraft på tværs af køn, seksualitet og baggrund.

Det fremgår videre, at regeringen ønsker et mangfoldigt samfund, hvor der er

plads til at være den, man er, uden diskrimination.

Derfor ser regeringen positivt på konklusionsudkastet, som regeringen finder kan

skabe merværdi på europæisk plan særligt i forhold til, at den brede definition af

kønsligestilling anvendes, og at det dermed anerkendes, at kønsstereotyper, -nor-

mer og -bias kan være begrænsende for kønsligestillingen. Regeringen finder desu-

den, at det foreliggende konklusionsudkast indeholder et passende niveau af opfor-

dringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Ad 4. Sikkert miljø inden for sport

KOM-dokument foreligger ikke

- Polisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det spanske formandskab lægger op til, at sportsministrene drøfter sikkert miljø in-

den for sport.

Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionsoplæg, der rejser

følgende to spørgsmål:

1) Hvilke foranstaltninger er der blevet truffet i de enkelte lande for at fremme

sikre miljøer på idrætsområdet?

2) Kan der gives en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som man me-

ner har været mest succesrige?

I diskussionsoplægget fremhæver formandskabet idrættens positive indflydelse på

menneskers sundhed (både fysisk og mentalt), og hvordan idrætten spiller en vigtig

rolle for inklusion og fremme af værdier som samarbejde, solidaritet, retfærdighed

og demokrati.

Endvidere fremhæver formandskabet, at sikre idrætsmiljøer er vigtige, hvis idrætten

skal opnå sit fulde potentiale set i et samfundsperspektiv, og at medlemsstater og re-

levante idrætsaktører i den forbindelse har et ansvar for at iværksatte relevante til-

tag.

Endelig fremhæver formandskabets diskussionsoplæg bl.a. sikre idrætsfaciliteter og

-infrastruktur, tryghed ved afviklingen af idrætsbegivenheder, herunder reduktion

af risikoen for vold, atleters sikkerhed og sundhed, krav til trænere, forebyggelse af

racisme, fremmedhad og hadtale og seksuel vold mod både mænd og kvinder. For-

manskabet peger desuden på, at det er vigtigt at beskytte børn, der dyrker idræt,

herunder fx at forebygge mobning, psykisk vold og overtræning.

Regeringen tager atleters trivsel og fysiske og mentale sundhed og sikkerhed meget

alvorligt

–

hvad enten det er på eliteplan eller inden for breddeidrætten, og regerin-

gen er derfor indstillet på at drøfte sikre idrætsmiljøer og erfaringsudveksle på EU-

niveau.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

Side 14

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

2. Baggrund

Temaet for den politiske drøftelse skal ses i lyset af formandskabets fokus på lige-

stilling på idrætsområdet og forebyggelse af diskrimination mv, ligesom det for-

mentlig skal ses i lyset af de seneste års fokus på integritet og trivsel i internatio-

nal idræt.

Det vurderes, at den politiske drøftelse bunder i et ønske fra formandskabet om at

erfaringsudveksle på tværs af medlemslandene.

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte sikre idrætsmiljøer

–

både i forhold til de fysiske rammer for

idrætsudøvelse, men også i forhold til mobning, racisme, misbrug m.v.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-

ser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser

for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Punktet om den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Formandskabets diskussionsoplæg vil blive sendt til orientering til relevante

idrætsaktører, herunder DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Firma-

idræt (DFIF).

Endvidere har punktet om den politiske drøftelse været sendt i høring i EU-speci-

aludvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober 2023. Høringen

gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Forhandlingssituationen

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

Side 15

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er indstillet på at drøfte sikre miljøer inden for sport, herunder både i

forhold til breddeidrætten og på eliteniveau.

I Danmark har vi over en årrække set, hvordan eliteatleter har stået frem og for-

talt om dårlige træningsmiljøer, hvor flere er blevet syge af at dyrke den sport, de

elsker. Hertil dukker der jævnligt historier op i de internationale medier om bl.a.

racisme i drætten.

Regeringen tager atleters trivsel og fysiske og mentale sundhed meget alvorligt

–

hvad enten det er på eliteplan eller inden for breddeidrætten. Regeringen ser der-

for positivt på at erfaringsudveksle på EU-niveau om håndtering af de udfordrin-

ger, der er i sportens verden i forhold til sikre idrætsmiljøer, således at gode løsnin-

ger og effektive tiltag når bredt ud til gavn for både atleter, idrættens fremtidige

udvikling og samfundet generelt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg.

Side 16