Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2777313_0001.png
Faglitteraturen er presset i en tid med gratistjenester, markedskoncentration og manglende
opmærksomhed på litteraturformens betydning for et oplyst og debatterende samfund
Vi er bekymrede.
Bekymrede på faglitteraturens vegne, på samfundets vegne og på vores forfatterkollegers vegne. Konkret
kan vi nævne følgende grunde til vores bekymring:
Faglitteraturen er presset af gratistjenester, der tilbyder ofte ikke-kurateret viden og information,
der sætter sit præg på debatten
Bogbranchens markedskræfter fører til en koncentration af det, Bogpanelets specialrapport fra juni
2022 kalder for kändislitteratur med kort produktions- og levetid, men ofte med begrænset
faglitterær værdi og almen Informationskvalitet
Vi mangler fokuseret forskning på området. I Norge har man tre professorater i sakprosa, i Finland
to og i Sverige et.
Vi mangler fokuseret undervisning i faglig læsning og faglitteratur. Det kan have katastrofale følger
på en måde, så man om nogle år måske vil spørge:
”Er vi for uoplyste til et demokrati?”
I vores skandinaviske nabolande har man indset problemerne. Norge har gennemført en boglov og
oprettet en uddannelse for faglitterære forfattere på Oslos professionshøjskole, og der er afsat
betragtelige puljer til at støtte de faglitterære forfatteres produktion og til indkøb af faglitteratur til
skolebibliotekerne. I Danmark er skolebibliotekerne ved at lukke ned.
Manglende kvalitetsbaseret faglitteratur svækker folkeoplysningen, som ellers er en stærk tradition i
Danmark
Skønlitteraturen har sin egen forfatterskole, og netop i år er oprettet Manuskriptskolen for
Børnefiktion. En forfatterskole for faglitterære forfattere vil kunne bevare og styrke faglitteraturens
kvalitet og anseelse.
Der mangler generel anerkendelse fra det officielle Danmark af faglitteraturens betydning på linje
med andre litteraturformer. Det gælder for fx Statens Kunstfond og Litteratursiden. Bogpanelets
specialrapport bemærker de få priser og legater, som tildeles faglitteratur i forhold til fx
skønlitteratur.
Vi efterlyser en politisk opmærksomhed på faglitteraturens vilkår og initiativer, der kan bevare og
styrke en litteraturform, der udgør en livsnerve i det danske demokrati.
Charlotte Langkilde, Thomas Dickson og Henrik Poulsen
Den Faglitterære Styrelse i Dansk Forfatterforening