Rejserapport fra Kulturudvalgets rejse til Paris, Paralympiske
lege 2.-4. september 2024
Delegation
Thomas Monberg (S)
Jan E. Jørgensen (V)
Kim Valentin (V)
Louise Brown (LA)
Tobias Grotkjær Hansen (M)
Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Runa Friis Hansen (EL)
Udvalgsassistent Charlotte Schwaner
Udvalgssekretær Camilla Vejlø Hartling,
Formål og program
Formålet med turen var at kulturudvalget ville bakke op om danske
paraatleter og blive klogere på rammevilkår for at mennesker med
handicap eller særlige behov kan dyrke idræt på både amatør og
eliteniveau. Derudover ønskede udvalget at få indsigt i fransk
kulturpolitik og konkret drage nytte af erfaringer med genopbygningen
af Notre Dame. Programmet er omdelt som KUU Alm. Del bilag 188.
Baggrund og generelle læringspunkter
Rammevilkår for at dyrke idræt med handicap eller særlige behov
Danmark var repræsenteret med 32 atleter ved ni sportsgrene ved de
Paralympiske lege i Paris 2024.Parasport Danmark er som national
paralympisk komité ansvarlig for at kvalificere og udtage det danske
PL-hold, og havde planlagt det sportslige program for Kulturudvalget.
Målet var, at udvalget kunne støtte så mange atleter som muligt i så
mange forskellige sportsgrene som muligt. Udvalget overværede
danske atleter i både bordtennis, badminton, atletik, dressur og
enkeltstart.
Undervejs blev udvalget af et bestyrelsesmedlem fra Parasport
Danmark orienteret om, hvordan arbejdet med at fremme parasport er
organiseret i såvel Danmark som internationalt og om hvordan
præmisserne for at deltage i elitebegivenheder som Paralympiske
Lege har ændret sig over tid, samt hvordan regler fastsættes for de
enkelte discipliner.
Side 1 | 2