KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område)

Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 184
Offentligt

UDKAST

Kulturudvalget 2023-24

KUU Alm.del - Bilag 184

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaf-

taler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver

på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov

om biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst

(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)

§1

I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regio-

nernes opgaver på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni

2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om regionernes opgaver på kulturområdet«

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Loven fastlægger regionernes opgaver på det kulturelle område.«

§§ 2, 3 og 4

ophæves.

§2

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 26, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgif-

ten af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Det kulturhistoriske

museum, der har det pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område)

UDKAST

for forundersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som bygherren eller

den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil komme til at afholde

for forundersøgelsen. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra byg-

herre eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres.

Stk. 3.

Såfremt årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse

med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige land-

brugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til for-

undersøgelsen af kulturministeren. For så vidt angår tilfælde, hvor en stats-

lig eller kommunal myndighed forestår driften, afholdes udgiften dog af

vedkommende myndighed.

Stk. 4.

Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til forundersø-

gelser nævnt i stk. 2.

Stk. 5.

Kulturministeriet træffer afgørelse om gennemførelse af større for-

undersøgelser som nævnt i stk. 3, hvor udgiften afholdes af enten kulturmi-

nisteren eller vedkommende myndighed.

Stk. 6.

Kan bygherre eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udfø-

res, ikke acceptere budgettet, eller der i øvrigt opstår uenighed om budget-

tets størrelse, kan budgettet indbringes for Kulturministeriet, der herefter

kan træffe en afgørelse om budgettet, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Budgettet for større forundersøgelser kan ikke indbringes for Kul-

turministeriet, hvis den maksimale udgift, som bygherre, eller den for hvis

regning et jordarbejde udføres, kan komme til at afholde for forundersøgel-

sen, ikke overskrider et af kulturministeren nærmere fastsat minimumsbe-

løb.

Stk. 8.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de forundersø-

gelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2, herunder om museernes

udarbejdelse og indberetning af budget og regnskab mv., og om kriterierne

for at yde tilskud efter stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister

for at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 6 samt om Kultur-

ministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministeren kan fastsætte regler,

der delegerer kompetencen til at træffe afgørelser efter stk. 6 til en under-

ordnet myndighed og kan i den forbindelse fastsætte regler om, at klagead-

gangen over afgørelserne afskæres. Kulturministeren kan fastsætte regler

om et eventuelt minimumsbeløb efter stk. 7.

§ 34, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 34, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår

»og

2«.

UDKAST

§3

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014 med de æn-

dringer, der følger af § 3 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages

følgende ændringer:

§ 3 b, stk. 4,

ophæves.

§ 3 c, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 3 f

ophæves.

§4

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar

2013 med de ændringer, der følger af lov nr. 501 af 1. maj 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 14, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »ind- og udland«: » samt«

§ 14, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

§5

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30. november 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 16 b, stk. 5,

ophæves.

§ 24, stk. 5,

ophæves.

§ 25, stk. 3,

ophæves.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 2, stk. 2, og stk. 6-7, finder ikke anvendelse på større forunder-

søgelser, der er igangsat før lovens ikrafttræden. For sådanne større forun-

dersøgelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v.

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lempelse af statens godkendelse af budgetter for større forun-

dersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jord-

overfladen

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bortfald af musikskolekonsulentembedet

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks overcentralfunktion for fol-

kebibliotekerne for materiale til flygtninge og indvandrere

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

UDKAST

10.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er i de senere år sket en betydelig stigning i statslige årsværk. Det er

blandt andet sket ud fra et ønske om at prioritere en række kernefunktioner

i staten, men det forklarer ikke hele stigningen. Der er sket en stigning på

tværs af staten og særligt i antallet af årsværk i statens departementer og

styrelser.

Den udvikling vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)

tage hånd om. For regeringen vil hellere prioritere midlerne til den borger-

nære velfærd, grøn omstilling og tryghed end på flere ansatte i departemen-

ter og styrelser. Regeringen gennemførte derfor generelle rammereduktio-

ner i staten på 400 mio. kr. årligt i 2024 og frem på finansloven for 2024.

Regeringen har herudover med finanslovforslaget for 2025 præsenteret et

oplæg til at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk.

Det er årsværk på tværs af alle ministerområder og på tværs af landet. Der

er særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har

karakter af administration, tilsyn og kontrol.

Oplægget indebærer samtidig, at nogle opgaver skal gøres lidt mere enkelt,

og at andre ikke længere skal laves.

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af politisk prioriteret opga-

vebortfald på Kulturministeriets område.

For det første foreslås det at

ophæve Kulturministeriets kulturaftaler med

kommuner mv.

Kulturaftalerne nedlægges dermed som kulturpolitisk instru-

ment, og alle bestemmelser vedrørende indgåelse af kulturaftaler ophæves.

På den baggrund vil der ikke længere være et lovophæng, hvorpå kulturmi-

nisteren kan indgå kulturaftale med kommuner mv.

UDKAST

For det andet foreslås det at

forenkle processen omkring iværksættelse af

større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jord-

overfladen.

Efter gældende ret godkender Kulturministeriet (delegeret til

Slots og Kulturstyrelsen) alle budgetter for større forundersøgelser, uagtet

at forundersøgelserne er frivillige for bygherre eller den, for hvis regning

jordarbejdet skal udføres, at få foretaget. Det foreslås derfor at lempe admi-

nistrationen, således at større forundersøgelser kan iværksættes uden Kul-

turministeriets mellemkomst. Kun hvis bygherre eller den, for hvis regning

et jordarbejde skal udføres, ikke kan acceptere budgettet eller der i øvrigt

opstår uenighed herom, kan det indbringes for Kulturministeriet, der kan

træffe en afgørelse. Der opnås derfor en smidigere og aftalebaseret proces

mellem museet og bygherre, og der reduceres i en statslig opgave.

For det tredje foreslås det at

nedlægge stillingen som musikskolekonsulent.

Musikskolekonsulenten har tidligere bistået Statens Musikråd og efterfølge-

ren Statens Kunstråd i deres opgaver på musikskoleområdet, herunder ved-

rørende de musikalske grundkurser. Som følge af blandt andet indskrænk-

ningen fra 2014 af Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet og

udmeldingen om at overflytte opgaven med musikalske grundkurser ved

musikskoler fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, vurderes der ikke

længere behov for en musikskolekonsulent til at følge området og bistå Sta-

tens Kunstfond.

For det fjerde foreslås det at

nedlægge Det Kgl. Biblioteks service med frem-

medsprogede materialepakker til folkebiblioteker

målrettet flygtninge og

indvandre, der er varetaget som en del af Det Kgl. Biblioteks funktion som

overcentral for folkebibliotekerne. Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe

materiale på fremmedsprog, som brugere, herunder flygtninge og indvan-

drere, kan bestille via bibliotek.dk og hente på det lokale folkebibliotek.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v.

2.1.1. Gældende ret

En kulturaftale er en frivillig, fireårig aftale mellem kulturministeren og en

kulturregion. Formålet med kulturaftalerne er, at understøtte regioners og

kommuners engagement på kulturområdet. På nuværende tidspunkt er der

indgået 12 kulturaftaler med 12 kulturregioner. En kulturregion er en sam-

ling af kommuner, der har indgået en kulturaftale med kulturministeren. På

nuværende tidspunkt indgår der alt fra 1 til 11 kommuner i en kulturregion.

UDKAST

Disse kommuner grænser op til hinanden. Ca. 75 procent af landets 98 kom-

muner er omfattet af kulturaftalerne. De nuværende aftaler er indgået for

perioden 2021-2024.

Det fremgår af § 1 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, at formålet med loven er

gennem kulturaftaler at understøtte regioners og kommuners engagement på

kulturområdet, samt at fremme dispositionsfriheden, forbedre ressourceud-

nyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område. Derudover har kul-

turaftalerne til formål at medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpo-

litiske dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kultur-

ministeriet og ministeriets råd og nævn.

Det fremgår af § 2, at kulturministeren

kan

indgå kulturaftaler med en kom-

mune eller en række kommuner, der ønsker dette, og at kulturaftalerne ind-

gås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed.

Det fremgår af § 3, at kulturaftalen skal indeholde bestemmelser, der ved-

rører opgaver, som aftalen varetager, samt mål, der skal opfyldes i aftalepe-

rioden. Herudover skal den indeholde bestemmelser om de økonomiske vil-

kår, som aftalen er knyttet op på, hvordan kulturaftalen kan sikre balance

mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske frihed og

endelig bestemmelser om erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse

med kulturaftalerne.

Ifølge § 4 modtager den eller de kommuner, der er omfattet af kulturaftalen,

i aftaleperioden efter aftale med kulturministeren en årlig samlet finansie-

ring til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommu-

nerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over den samlede ram-

mebevilling til kulturelle formål. Derudover fastsættes regler for bevilling

og tilskud samt regnskabsaflæggelse.

2.2.1. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturaftalerne indebærer en tung, statslig tilskudsadministration ikke

mindst på grund af aftalernes finansielle opbygning, der består af tre for-

skellige finansieringskilder. Det drejer sig om midler fra det årlige aktstykke

om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler (20,1 mio. kr. i 2024) og

finanslovsmidler, som er fordelt på den kulturelle rammebevilling (73,4

mio. kr. i 2024) og tidligere amtslige tilskud (16,8 mio. kr. i 2024).

UDKAST

Midler fra det årlige aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodnings-

midler er den primære finansieringskilde til udmøntningen af kulturaftaler-

nes indsatsområder. Midlerne har været en del af kulturaftalernes finansie-

ring siden 2007, hvor den tidligere ”Provinspuljen” blev udvidet og rettet

mere strategisk mod landsdækkende kultur og dermed omdøbt til Puljen til

kultur i hele landet. Puljen til kultur i hele landet blev koblet til kulturafta-

lerne med henblik på at støtte det kulturelle samarbejde, koordination og

udvikling af markante kulturinitiativer. Midlerne forudsætter kommunal

medfinansiering (50:50). Puljen støtter projekter i tilknytning til en kultur-

aftale.

Kulturregionerne kan i aftaleperioden efter aftale med kulturministeren

modtage en årlig kulturel rammebevilling som del af deres kulturaftale.

Den kulturelle rammebevilling udgøres af statslige tilskud, som ville være

ydet til kulturinstitutioner og kulturelle aktiviteter i kulturregionen, også

hvis der ingen kulturaftale var. Der er her tale om blandt andet små storby-

teatre, børneteaterrefusion, musikskoler og statsanerkendte museer.

I aftaleperioden 2021-2024 har to ud af tolv kulturregioner indgået aftale

om en kulturel rammebevilling (kulturregionerne Midt- og Vestsjælland

samt Aarhus) som del af deres kulturaftale. De resterende kulturregioner har

valgt i indeværende aftaleperiode ikke at gøre brug af muligheden for at

indgå aftale om en kulturel rammebevilling.

I forbindelse med nedlæggelsen af amterne blev det besluttet, at en række

hidtidige amtslige tilskud til statsanerkendte museer og konserveringscentre

samt en række andre faste tilskud til kulturformål uden for lov skulle vide-

reføres af staten i en overgangsperiode, indtil en varig løsning blev fundet.

Overgangsperioden løb fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2010.

Efter bredt ønske fra berørte kulturinstitutioner og kommuner blev der i

2009 foretaget en ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med

kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, så staten per-

manent overtog og udmøntede de tidligere amtslige tilskud.

Syv ud af tolv kulturregioner (Aarhus, Midt- og Vestsjælland, Trekantom-

rådet, Sønderjylland-Schleswig, Nordjylland, Stormstrøm samt Fyn) har

indgået aftale om at modtage tidligere amtslige tilskud som en del af inde-

værende aftaleperiode for 2021-2024. Midlerne omprioriteres i nogen grad.

UDKAST

Kulturaftalerne indebærer et væsentligt administrativt ressourceforbrug for

de kommuner, der indgår i kulturregionerne, da der typisk påbegyndes ar-

bejde med fastlæggelse af eventuelle indholdstemaer, indsatsområder, be-

slutning om hvilke amtslige tilskud, der kan indgå i aftalerne m.m. halvandet

år før, en kulturaftale skal indgås. Det er Kulturministeriets vurdering, at der

er tale om et uforholdsmæssigt stort administrativt ressourcetræk.

Den statslige tilskudsadministration forbundet med kulturaftalerne er tung,

teknisk kompliceret og indebærer blandt andet, at midler flyttes fra én fi-

nanslovskonto til en anden. Omflytning på finansloven kan desuden inde-

bære risiko for fejl. Administrationen indebærer et væsentligt administrativt

ressourceforbrug for Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen, der ad-

ministrerer aftalerne.

Kulturministeriet vurderer, at indgåelsen og administration af selve kultur-

aftalerne indebærer en tung og ressourcekrævende proces for kommunerne

og staten. Ministeriet vurderer det hensigtsmæssigt at nedlægge kulturafta-

lerne som del af regeringens ambition om at fjerne unødvendigt bureaukrati,

regler og krav.

Kulturministeren vil ikke længere udmelde temaer, som kulturelle indsats-

områder lokalt skal holdes inden for, hvormed kommunerne sættes fri til

kulturelle aktiviteter og samarbejder, de selv ønsker, uden statslig indblan-

ding. Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover blive udbe-

talt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne. Der

vil blive taget stilling til, hvordan kulturaftalernes udviklingsmidler og tid-

ligere amtslige tilskud skal fordeles fremover.

Som konsekvens ophæves bestemmelserne om indgåelse af kulturaftaler i

museumsloven § 34, stk. 2, lov om musik § 3b, stk. 4, og § 3 c, stk. 8, og

lov om scenekunst §§16 b, stk. 5, 24, stk. 5, og 25, stk. 3.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at de fem danske regioner fortsat kan med-

virke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud,

som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift, jf. nuværende

§ 3 a. Derfor foreslås det at ændre lovens titel til ”lov om regionernes opga-

ver på kulturområdet”.

2.2. Lempelse af statens godkendelse af budgetter for større forunder-

søgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen

2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Ifølge museumsloven skal bygherre betale for en arkæologisk undersøgelse,

hvis et jordarbejde berører væsentlige fortidsminder under jordoverfladen.

Princippet om bygherrebetaling af større forundersøgelser og arkæologiske

undersøgelser i forbindelse med både offentlige og private anlægsarbejder

har eksisteret siden 1. januar 2003. Ordningen har til formål at etablere et

økonomisk incitament for den anlægsansvarlige til at inddrage det kulturhi-

storiske museum så tidligt som muligt i anlægsprocessen. En tidlig inddra-

gelse af museet i planlægningen af et anlægs- eller jordarbejde medvirker til

at sikre, at arbejdet kan tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle for-

tidsminder kan bevares i jorden uden at blive berørt af arbejdet.

Det fremgår af § 25, stk. 1, i museumsloven, at bygherren, eller den for hvis

regning et jordarbejde på landjorden skal udføres, kan anmode vedkom-

mende kulturhistoriske museum om en udtalelse.

Det følger af § 25, stk. 2, at museet herefter skal fremkomme med en udta-

lelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som anmodningen vedrører,

indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Såfremt

museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges kultur-

ministeren. Denne opgave er delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen ved be-

kendtgørelse.

Det følger af forarbejderne til § 25, stk. 2, jf. lovforslag nr. L 152 af 31.

januar 2001, Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3730, at museets ud-

talelse eventuelt kan baseres på en forundersøgelse på stedet om den mulige

forekomst af fortidsminder under jordoverfladen. Det fremgår videre, at mu-

seets behandling af anmodningen fra en anlægsansvarlig om en udtalelse

sker under kulturministerens ansvar, hvis det – efter en eventuel forunder-

søgelse – vurderes, at det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en

risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.

Efter § 26, stk. 1, afholder det kulturhistoriske museum udgiften til en even-

tuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig som grundlag for museets

udtalelse efter § 25. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afhol-

des udgiften imidlertid som udgangspunkt af den, for hvis regning et jord-

arbejde skal udføres, jf. § 26, stk. 2. Omkostningerne ved større forundersø-

gelser i tilknytning til dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder og almin-

delig skovdrift eller som følge af erosion afholdes dog af staten.

De større forundersøgelser kan først iværksættes efter samtykke fra den an-

lægsansvarlige, jf. § 26, stk. 2, 2. pkt. Det fremgår af forarbejderne til be-

stemmelsen, jf. lovforslag nr. L 152 af 31. januar 2001, Folketingstidende

UDKAST

2000-01, tillæg A, side 3731, at det således er forudsat, at den anlægsan-

svarlige på grundlag af et budget og en tidsangivelse for forundersøgelsen

skal tiltræde, at undersøgelsen iværksættes.

Efter § 26, stk. 3, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om de for-

undersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2. Kulturministe-

ren har på den baggrund fastsat regler for bl.a. gennemførelse af større for-

undersøgelser, jf. kapitel 4 og 6 i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021

om museer mv. (museumsbekendtgørelsen).

Det fremgår af forarbejderne til § 26, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 152 af 31.

januar 2001, Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3732, at iværksæt-

telsen af større forundersøgelser kun kan ske efter aftale mellem museums-

styrelsen og den anlægsansvarlige, og at der i den forbindelse var lagt vægt

på, at museumsstyrelsen etablerer en ensartet forvaltningspraksis på grund-

lag af en samlet faglig prioritering på nationalt niveau.

I § 20 i museumsbekendtgørelsen er der på den baggrund fastsat bestem-

melse om, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om gennemførelse

af en større forundersøgelse og samtidig fastsætter den økonomiske ramme

for forundersøgelsen efter en faglig arkæologisk vurdering.

Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser herom kan i dag i medfør af den almin-

delige administrative rekurs påklages til Kulturministeriet.

Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling indledes ved, at museet indsender

et budget for en større forundersøgelse, hvortil der er vedlagt en faglig ar-

gumentation for lokalitetens arkæologiske potentiale og forundersøgelsens

tilrettelæggelse. Et budget for en større forundersøgelse er et maksimum-

budget. Det vil sige, at bygherre maksimalt kan komme til at afholde den

udgift, som er fastlagt i budgettet.

Det er frivilligt for den anlægsansvarlige, om der ønskes en udtalelse fra

museet om den mulige risiko for at påtræffe væsentlige fortidsminder i for-

bindelse med et jordarbejde, og - hvis det til grund herfor vurderes nødven-

digt af museet – om der skal iværksættes en forundersøgelse.

Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en større forundersø-

gelse, jf. museumslovens § 26, stk. 2, 3. pkt., herunder hvis udgifterne til

den større forundersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor udgift i forhold

til den samlede anlægsudgift, jf. museumsbekendtgørelsens § 23, stk. 2, nr.

1, og lovforslag nr. L 152 af 31. januar 2001, Folketingstidende 2000-01,

tillæg A, side 3732.

UDKAST

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Kulturministeriets vurdering, at en forenkling af processen omkring

iværksættelse af større forundersøgelser, herunder navnlig en lempelse af

den statslige godkendelse af budgetter og regnskaber, vil give et mere smi-

digt og enkelt system, samtidig med at der lettes i statslig administration. En

anlægsansvarlige skal i dag afvente Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse,

førend der kan iværksættes en større forundersøgelse. Der bør efter ministe-

riets opfattelse være større fleksibilitet for museum og den anlægsansvar-

lige, idet budgettet for en større forundersøgelse efter ministeriets opfattelse

i højere grad kan udarbejdes i en forståelse mellem museum og den anlægs-

ansvarlige.

Slots- og Kulturstyrelsen træffer årligt ca. 750-850 afgørelser om større for-

undersøgelser.

Siden 2020 er ingen af Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser om større for-

undersøgelser blevet påklaget til Kulturministeriet.

Det foreslås, at de større forundersøgelser fremover ikke skal forelægges

Slots- og Kulturstyrelsen til afgørelse. I stedet skal budgettet for forunder-

søgelserne kunne håndteres mellem museum og den anlægsansvarlige og

arbejdet igangsættes umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den forbindelse

være et i udgangspunktet privatretligt anliggende mellem den anlægsansvar-

lige og museet. Iværksættelsen af forundersøgelsen kan dermed ske uden

statens mellemkomst.

Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske museum kan præsentere et

budget for en større forundersøgelse for den anlægsansvarlige. Hvis den an-

lægsansvarlige ikke kan acceptere budgettet, eller der opstår uenighed

herom, kan sagen indbringes for Kulturministeriet. Kulturministeriet vil i

den forbindelse kunne træffe afgørelse om budgettets størrelse, herunder fo-

retage justering heraf. Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse vil være bin-

dende for den anlægsansvarlige og museet, i det omfang den anlægsansvar-

lige fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslovens § 25.

Det foreslås, at Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte et minimums-

beløb, hvorefter alene budgetter for større forundersøgelse, der overstiger

dette minimumsbeløb, skal kunne indbringes for Kulturministeriet. Dette er

begrundet i et hensyn til Kulturministeriets administration. Det foreslås, at

kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om minimumsbeløbet.

Derved vil der kunne tages højde for prisudviklingen i samfundet og den

UDKAST

generelle aktivitet i bygge- og anlægsbranchen mv. Kulturministeren vil li-

geledes have mulighed for ikke at fastsætte et minimumsbeløb, såfremt dette

ikke vurderes nødvendigt ud fra de ovennævnte hensyn.

Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen) har udarbejdet et omfangsrigt

materiale, der omfatter grundig vejledning, skabeloner, standardtakster mv.

til brug for museernes håndtering af bl.a. de større forundersøgelser, herun-

der fastsættelse af budget. Materialet bidrager i høj grad til at ensarte de

arkæologiske museers budgetter for større forundersøgelser.

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om, at museerne skal indberette budget og regnskab for alle større forunder-

søgelser. Det er hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte

regler om, at museet fortsat skal indsende både budget med faglig argumen-

tation og regnskab med arkæologisk beretning til styrelsen, også med hen-

blik på, at styrelsen kan opretholde et ajourført vejledningsmateriale med

skabeloner og overblik over standardtakster, nøgletal mv. Kulturministeriet

(Slots- og Kulturstyrelsen) vil dermed fortsat være ajourført med museernes

forvaltning og vil eksempelvis kunne indgå i dialog med museerne, hvis sty-

relsen bliver opmærksom på forskelle i praksis eller lignende.

Med den foreslåede ordning forventes antallet af sager, der indbringes for

Kulturministeriet, kun at udgøre en begrænset del af det samlede antal sager

om større forundersøgelser.

Der lægges op til, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

frister for at indbringe vedkommende kulturhistoriske museums budget for

forundersøgelserne for Kulturministeriet, herunder frister for ministeriets

behandling af sagerne.

Det foreslås, at kulturministeren får bemyndigelse til at delegere beføjelsen

til at træffe afgørelser til en underordnet myndighed og at fastsætte regler

om, at klager over den underordnede myndigheds afgørelser ikke kan ind-

bringes for Kulturministeriet, herunder også i forhold til afgørelser om til-

skud.

Det er Kulturministeriets vurdering, at afgørelser om budget for større for-

undersøgelser forudsætter den nødvendige arkæologisk faglige kompetence,

herunder for at kunne vurdere den økonomiske ramme, som besiddes af en

underordnet myndighed, ligesom det tages i betragtning, at Slots- og Kul-

turstyrelsens afgørelser om budgettet for forundersøgelser efter den gæl-

dende § 20 i museumsbekendtgørelsen ikke er blevet påklaget siden 2020.

UDKAST

2.3. Bortfald af musikskolekonsulent

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 f i musikloven, at der ansættes en musikskolekonsulent

til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunst-

fond i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musik-

skoler.

Stillingen som musikskolekonsulent blev oprettet som en deltidsstilling pr.

1. maj 1985. Ved lovrevisionen i 1987 blev det muligt at heltidsansætte mu-

sikskolekonsulenten.

Musikskolekonsulenten er ansat i Slots- og Kulturstyrelsen, der administre-

rer den statslige bevilling til drift af musikskoler, og som er sekretariat for

Statens Kunstfond.

Musikskolekonsulenten har tidligere bistået Statens Musikråd og efterfølge-

ren Statens Kunstråd i deres opgaver på musikskoleområdet, herunder ved-

rørende de musikalske grundkurser. Musikskolekonsulenten har tidligere

også jævnligt udgivet rapporter om status for udviklingen på området, her-

under statistiske data. I dag er næsten alle Statens Kunstfonds opgaver på

musikskoleområdet bortfaldet, og statusrapporterne er afløst af Danmarks

Statistiks musikskolestatistik. Opgaverne vedrørende det statslige tilskud til

musikskoler og musikalske grundkurser løses af de medarbejdere i Slots- og

Kulturstyrelsen, der har ansvar for udmøntning af tilskuddene.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med revision af musikloven i 2013, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 om æn-

dring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, bortfaldt det tidligere

Statens Kunstråds opgaver med at godkende vedtægter for musikskoler. Den

tidligere musiklovs bestemmelse om, at Statens Kunstråd kunne yde støtte

til etablering af musikskoler bortfaldt ligeledes.

Statens Kunstfond har stadig i henhold til gældende musiklov mulighed for

at støtte musikskolers omkostninger til musikinstrumenter samt til efterud-

dannelse af musikskolelærere i medfør af musiklovens § 3 e. Disse bestem-

melser har dog ikke været udnyttet, efter at det tidligere Statens Kunstråds

opgaver efter musikloven overgik til Statens Kunstfond i 2013, og heller

ikke i en årrække før under Statens Kunstråd, da sådanne omkostninger be-

tragtes som driftsomkostninger for musikskolerne og dermed et kommunalt

anliggende. Opgaven med at udarbejde musikskolestatistik og årlige rappor-

ter om musikskoleområder, der tidligere var en del af musikskolekonsulen-

tens virke, varetages nu af Danmarks Statistik. Endvidere er det meldt ud,

UDKAST

at opgaven med varetagelsen af de musikalske grundkurser ved musikskoler

og fordelingen af tilskud overflyttes fra Statens Kunstfond til Kulturmini-

steriet.

På ovenstående baggrund er det Kulturministeriets vurdering, at der ikke

længere vil være behov for en musikskolekonsulent til at følge udviklingen

på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske ud-

møntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler. De opgaver, der

resterer på musikskoleområdet, løses af de medarbejdere i Slots- og Kultur-

styrelsen, der har ansvar for udmøntning af bevillingerne til musikskoler og

til de musikalske grundkurser.

2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede

materialepakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og indvan-

drere

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af bibliotekslovens § 14, at Det Kgl. Bibliotek, tidligere Stats-

biblioteket, virker som overcentral for folkebibliotekerne ved bl.a. at frem-

skaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov

til folkebiblioteker og andre relevante institutioner. Som led i denne over-

centralfunktion tilbyder Det Kgl. Bibliotek udlån af materialepakker, så-

kaldte depoter, med bøger på fremmedsprog til folkebibliotekerne ved hjælp

af en betalingsfri abonnementsordning. I begrænset omfang benyttes ord-

ningen ligeledes af skolebiblioteker og andre institutioner. I forbindelse med

ordningen køber Det Kgl. Bibliotek årligt nye bøger på op til 20 forskellige

sprog til bibliotekets flersproglige samling. Indkøbet består af flere eksem-

plarer af samme titel, således at materialerne kan udlånes som depot til de

folkebiblioteker, der benytter ordningen. Beslutningen om, hvilke sprog Det

Kgl. Bibliotek anskaffer til den flersproglige samling, afhænger bl.a. af,

hvilke sprog folkebibliotekerne efterspørger, den demografiske udvikling

og befolkningstilvækst samt mulighederne for indkøb, katalogisering og ud-

lån af bøger på det pågældende sprog.

Der leveres årligt ca. 65.000 eksemplarer fra Det Kgl. Biblioteks flersprog-

lige samling til folkebibliotekerne som led i depotordningen, og det estime-

res, at der årligt foretages ca. 50.000 udlån herfra til slutbrugerne.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede lovændring nedlægges Det Kgl. Biblioteks funktion

som overcentral for folkebibliotekerne, fsva. materialepakker på fremmed-

sprog til flygtninge og indvandrere.

UDKAST

Forslaget indebærer endvidere, at Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling

fra 2025 ikke længere suppleres med nyt materiale til særskilt brug for de-

potudlån til folkebiblioteker og andre institutioner. Det Kgl. Bibliotek vil

således ikke længere tilbyde udlån af depoter til folkebibliotekerne mv.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat råde over og indkøbe eksemplarer af fremmed-

sproget materiale, som brugere, herunder flygtninge og indvandrere, kan be-

stille via den landsdækkende portal bibliotek.dk. til afhentning på det lokale

folkebibliotek.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe særligt materiale til brug for den øv-

rige overcentralfunktion, som fremgår af bibliotekslovens § 14, stk. 1, nr. 1,

2 og 4, hvorefter Det Kgl. Bibliotek henholdsvis skal stille bøger, tidsskrifter

og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne, formidle lån

fra ind- og udland og varetage en central depotbiblioteksfunktion for folke-

bibliotekerne. Biblioteksbrugere i hele landet vil herunder fortsat kunne ef-

terspørge specifikke udenlandske titler, som Det Kgl. Bibliotek herefter vil

fremskaffe og stille til rådighed via afhentning på det lokale folkebibliotek.

Betjeningen af flygtninge og indvandrere og andre borgere, som måtte ef-

terspørge specifikke fremmedsprogede titler, som ikke findes på det lokale

folkebibliotek, vil derfor fremover foregå via brugernes forespørgsel eller

bestilling hos Det Kgl. Bibliotek.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Nedlæggelse af kulturaftalerne forventes at indebære besparelser i admini-

strative årsværk i både stat og kommuner, heraf en reduktion på 0,6 årsværk

i Slots- og Kulturstyrelsen. Det antal årsværk, der kan spares i kommunerne,

forventes at variere fra kommune til kommune.

Bortfald af Slots- og Kulturstyrelsens behandling af samtlige sager, hvor det

arkæologiske museum – til brug for sin udtalelse efter museumslovens § 25

– vurderer en større forundersøgelse nødvendig, forventes at indebære en

reduktion i Slots- og Kulturstyrelsen på 1,5 årsværk.

Bortfald af forpligtelsen til at ansætte en musikskolekonsulent forventes at

indebære en reduktion i Slots- og Kulturstyrelsen på 0,8 årsværk.

Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede mate-

rialepakker til folkebiblioteker forventes at indebære en reduktion på Det

UDKAST

Kgl. Bibliotek på 3 årsværk. Det Kgl. Bibliotek forventes endvidere at re-

ducere hidtidige udgifter til indkøb af materiale til depotordningen. Udgif-

terne udgør aktuelt 0,6 mio. kr. årligt

Det bemærkes, at der med lovforslaget tages udgangspunkt i, at den eksiste-

rende service i form af udvælgelse og levering af materialepakker målrettet

flygtninge og indvandrere på folkebibliotekerne via Det Kgl. Bibliotek op-

hører, og at der således ikke vil være tale om, at forpligtelsen til den pågæl-

dende service overgår til folkebibliotekerne. Der pålægges således ikke no-

gen merudgifter til kommunerne som led i lovforslagets nedlæggelse af den

eksisterende ordning. Såfremt folkebibliotekerne alligevel vil prioritere at

indkøbe materiale på fremmedsprog målrettet flygtninge og indvandrere

som led i deres øvrige virksomhed, vil der dog være tale om en merudgift

til eller omprioritering inden for folkebibliotekernes materialeindkøb.

Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til forslaget om at forenkle igangsættelse af større forundersøgelser

om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen forventes forsla-

get at have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er

tale om en forenkling af processen omkring iværksættelse af større forun-

dersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle forelægges for Slots- og

Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil fremadrettet alene skulle træffe afgø-

relse, i de sager, hvor bygherrer ikke er enige i det kulturhistorie museums

fastsættelse af den økonomiske ramme for forundersøgelse.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser fra erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For så vidt angår forslaget om at forenkle igangsættelse af større forunder-

søgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen forven-

tes forslaget at have positive administrative konsekvenser for borgerne. Der

er tale om en forenkling af processen omkring iværksættelse af større for-

undersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle forelægges for Slots- og

Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen vil fremadrettet alene skulle

træffe afgørelse, i de sager, hvor bygherrer ikke er enige i det kulturhistorie

museums fastsættelse af den økonomiske ramme for forundersøgelse.

Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede mate-

rialepakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og indvandrere kan

UDKAST

betyde øgede administrative konsekvenser for borgerne. Flygtninge og ind-

vandrere og øvrige biblioteksbrugere, som efterspørger fremmedsproget

materiale, vil således ikke længere kunne finde materialet fra Det Kgl. Bib-

liotek i fysiske samlinger på det lokale folkebibliotek, men kan fortsat be-

stilles hjem fra det Kgl. Bibliotek via f.eks. bibliotek.dk og afhentes via de

folkebiblioteker.

Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen relevante EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra [den xx til den xx] (X dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske

Mindreudgifter for Slots- og Kultur-

konsekvenser for styrelsen svarende til 2,9 årsværk

stat, kommuner som følge af nedlæggelse af kulturaf-

og regioner

taler, forenkling af igangsættelse af

større forundersøgelser om mulig fo-

rekomst af fortidsminder under jord-

overfladen og bortfald af musikskole-

konsulentstilling.

Nedlæggelse af kulturaftaler kan end-

videre indebære mindreudgifter for

kommuner i varierende grad.

Ingen

UDKAST

Mindreudgifter for Det Kgl. Bibliotek

svarende til 3,0 årsværk. Hertil min-

dreudgifter som følge af reduceret

materialeindkøb.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Forslaget om forenkling af igangsæt-

konsekvenser for telse af større forundersøgelser om

erhvervslivet

mulig forekomst af fortidsminder un-

der jordoverfladen forventes at have

positive administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Administrative Forslaget om forenkling af igangsæt-

konsekvenser for telse af større forundersøgelser om

borgerne

mulig forekomst af fortidsminder un-

der jordoverfladen forventes at have

positive administrative konsekvenser

for borgerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Begrænsede administrative konse-

kvenser for borgerne som følge af,

at fremmedsproget materiale vil

skulle bestilles hos Det Kgl. Biblio-

tek i stedet for at være fysisk tilgæn-

gelig på det lokale folkebibliotek.

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

Ingen

UDKAST

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om re-

gionernes opgaver på kulturområdet kan kulturministeren indgå kulturafta-

ler med kommuner mv.

Det foreslås, at

titlen

ændres til

»Lov om regionernes opgaver på kulturområdet«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at muligheden for at indgå kulturafta-

ler mellem kommuner og Kulturministeriet ophører. Den statslige tilskuds-

administration forbundet med kulturaftalerne er ressourcekrævende og tek-

nisk kompliceret og indebærer risiko for fejl.

Den foreslåede ændring ændrer ikke på lovens § 3 a, som vil bestå. Heri

fremgår det, at de fem danske regioner kan medvirke til at igangsætte kul-

turbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som skal videreføres af an-

dre parter i en mere permanent drift. Regionerne må således alene igang-

sætte og udvikle kulturtilbud og -begivenheder, men de kan ikke forestå den

permanente drift af disse.

Til nr. 2

Formålet med lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.

og om regionernes opgaver på kulturområdet fremgår af § 1, hvorefter

kul-

turaftaler med kommuner m.v. skal understøtte regioners og kommuners en-

gagement på kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme dispo-

sitionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på

UDKAST

kulturens område. Hvor aftalen omfatter flere kommuner, skal aftalen med-

virke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Loven fastlægger samtidig regionernes opgaver på det kulturelle område.

Det fremgår endvidere af stk. 2, at kulturaftalerne har til formål at medvirke

til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs

af kommunegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

Det foreslås i

§ 1,

at loven fastlægger regionernes opgaver på det kulturelle

område.

Den foreslåede ændring vil indebære, at retsgrundlaget for indgåelse af kul-

turaftaler mellem Kulturministeriet og kommunerne ophæves. Dermed vil

der ikke længere være mulighed for, at kulturministeren kan indgå kulturaf-

taler med kommuner.

Loven vil dermed alene fremover fastsætte, hvilke opgaver regionerne vil

have på det kulturelle område. Lovforslaget vil dermed videreføre den gæl-

dende retstilstand for så vidt angår regionernes opgaver på det kulturelle

område.

Regionerne vil således fortsat have mulighed for at medvirke til at igang-

sætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som vil kunne vi-

dereføres af andre parter i en mere permanent drift. Regionerne vil fortsat

selv kunne arbejde selvstændigt med enkeltstående kulturbegivenheder og -

tilbud, som f.eks. enkeltstående kunstneriske arrangementer, udstillinger,

festivaler, stævner, messer osv.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kom-

mune eller en række kommuner, der ønsker dette, og at kulturaftalerne ind-

gås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan

regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i forening indgå i

kulturaftaler inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne på kultur-

området.

Det fremgår af § 3, hvilke bestemmelser en kulturaftale skal indeholde, her-

under om de opgaver, som aftalen dækker over, mål, der skal opfyldes i

aftaleperioden, de økonomiske vilkår, som aftalen er knyttet op på, hvordan

UDKAST

kulturaftalen kan sikre balance mellem det politiske ansvar og den kultur-

faglige og kunstneriske frihed og endelig bestemmelser om erfaringsud-

veksling og evaluering i forbindelse med kulturaftalerne.

Lovens § 4 fastlægger regler for bevilling og tilskud samt kommunernes

regnskabsaflæggelse i forbindelse med kulturaftalerne. Kommunerne, der er

omfattet af kulturaftalen, kan indgå aftale med kulturministeren om at mod-

tage en årlig kulturel rammebevilling i aftaleperioden til de kulturelle akti-

viteter, der er omfattet af kulturaftalen. I den kulturelle rammebevilling ind-

går bl.a. midler til de statsanerkendte museer, og kommunerne kan råde over

disse midler.

Det foreslås at ophæve

§§ 2, 3

Den foreslåede ændring vil indebære, at retsgrundlaget for indgåelse af kul-

turaftaler mellem kulturministeren og kommunerne ophæves. Dermed vil

der ikke længere være mulighed for, at kulturministeren kan indgå kulturaf-

taler med kommuner. Kommunerne vil dermed få mulighed for selv at fast-

lægge og fortsætte samarbejde på tværs af kommunegrænser om de kultur-

aktiviteter, kommunerne finder relevante uden den begrænsning, der måtte

ligge i en kulturaftale.

Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover blive udbetalt di-

rekte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne. Der vil

blive taget stilling til, hvordan kulturaftalernes udviklingsmidler og tidligere

amtslige tilskud skal fordeles fremover.

Til § 2

Til nr. 1

Museumslovens § 26 blev indført ved L 152 af 31. januar 2001, Folketings-

tidende 2000-01, tillæg A, side 3732 og er forblevet uændret. Det fremgår

af bestemmelsens stk. 1, at et kulturhistorisk museum afholder udgifterne til

den arkivalske kontrol og eventuelle mindre forundersøgelser, der lægges til

grund for museets udtalelse efter § 25.

Det fremgår af § 26, stk. 2, at udgiften til den arkæologiske forundersøgelse

afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, såfremt den

planlagte forundersøgelse har et større omfang. Det fremgår af bestemmel-

sen, at den anlægsansvarlige i givet fald skal give sit samtykke til undersø-

gelsen. Det er således forudsat, at den anlægsansvarlige på grundlag af et

UDKAST

budget og en tidsangivelse for forundersøgelsen skal tiltræde, at undersø-

gelsen iværksættes. Det er frivilligt for den anlægsansvarlige, om der skal

foretages en større forundersøgelse. Den anlægsansvarlige vil i forbindelse

med forundersøgelsen have mulighed for at foretage ændringer i anlægspro-

jektet eller arealanvendelsen.

Omkostningerne ved større forundersøgelser i tilknytning til dyrkning af al-

mindelige landbrugsafgrøder og almindelig skovdrift eller som følge af ero-

sion afholdes dog af staten. For så vidt angår tilfælde, hvor driften forestås

af en statslig eller kommunal myndighed, afholdes udgiften dog af vedkom-

mende myndighed.

Det fremgår af § 26, stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om de forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 1 og 2. Der er i medfør

af denne bestemmelse fastsat nærmere regler for forundersøgelser og admi-

nistration af tilskudsordningen, herunder revision af regnskaberne for større

forundersøgelser.

Det følger således af den gældende § 20, stk. 1, i museumsbekendtgørelsen,

at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om gennemførelse af en større

forundersøgelse og fastsætter samtidig den økonomiske ramme for forun-

dersøgelsen efter en faglig arkæologisk vurdering.

Det foreslås, at

§ 26, stk. 2 og 3,

ophæves og i stedet erstattes af nye stk. 2-

Til stk. 2:

Det foreslås i § 26,

stk. 2,

at det kulturhistoriske museum fremover

udarbejder budgettet for en større forundersøgelse, herunder den maksimale

udgift, som den anlægsansvarlige kan blive pålagt at afholde for forunder-

søgelsen. Den anlægsansvarlige kan herefter vælge at acceptere budgettet,

hvorefter den større forundersøgelse kan gennemføres. Anlægsarbejdet kan

først igangsættes efter samtykke fra den anlægsansvarlige. Hvis der sker

ændringer i forudsætningerne for det udarbejdede budget, for eksempel at

bygherre ændrer sit projekt efter igangsætning af forundersøgelsen, eller der

er væsentlige andre geologiske forhold end oplyst af bygherre, skal der ud-

arbejdes et nyt budget, der tager højde for de ændrede forudsætninger, og

fastsætter en ændret maksimal udgift, som træder i stedet for det oprindeligt

udarbejdede budget.

UDKAST

Hvis den maksimale budgetramme overskrides, er det som udgangspunkt

museet, der afholder udgifterne ud over budgetrammen, medmindre der er

aftalt andet mellem museet og den anlægsansvarlige.

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med de øvrige ændringsfor-

slag til museumsloven medføre, at spørgsmålet om gennemførelsen af en

større forundersøgelse – og museets fastsættelse af budget for undersøgelsen

– som udgangspunkt ikke længere vil skulle forelægges Slots- og Kultursty-

relsen til afgørelse. Det vil på den baggrund fremover være museet, der vur-

derer, om det er nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse som

grundlag for museets udtalelse efter lovens § 25, ligesom igangsættelsen af

undersøgelsen fortsat vil være frivillig for den anlægsansvarlige.

Den større forundersøgelses budget vil endvidere ikke længere skulle afgø-

res af Slots- og Kulturstyrelsen. Budgettet udarbejdes af vedkommende kul-

turhistoriske museum, hvorefter den anlægsansvarlige kan acceptere bud-

gettet, herunder den maksimale udgift, som den anlægsansvarlige kan af-

holde for forundersøgelsen. Kan den anlægsansvarlige ikke acceptere bud-

gettet, vil der som udgangspunkt være mulighed for, at den anlægsansvar-

lige kan indbringe budgettet for Kulturministeriet, jf. det foreslåede stk. 6.

Til stk. 3:

Bestemmelsen viderefører den hidtidige retsstilling, hvorefter om-

kostningerne ved større forundersøgelser i tilknytning til dyrkning af almin-

delige landbrugsafgrøder og almindelig skovdrift eller som følge af erosion

afholdes dog af kulturministeren, ligesom udgiften afholdes af vedkom-

mende myndighed, hvis driften forestås af en statslig eller kommunal myn-

dighed.

Til stk. 4:

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

kan kulturministeren i

særlige tilfælde yde tilskud til en større forundersøgelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret.

Det er efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, 3. pkt., kulturministe-

ren, der har kompetence til at yde tilskud. Denne kompetence er imidlertid

i medfør af § 22 og 23 i museumsbekendtgørelsen og i § 10, nr. 22 i be-

kendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrel-

sen delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen. Med forslaget vil Kulturministe-

ren fortsat kunne delegere denne kompetence.

Til stk. 5:

Det forslås i stk. 5, at Kulturministeriet fortsat træffer afgørelse

om gennemførelse af større forundersøgelser som de nævnte i stk. 2, hvor

UDKAST

udgiften afholdes af enten kulturministeren eller vedkommende myndighed.

Det vil sige de tilfælde, hvor årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i

forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af al-

mindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeriet (delegeret til

Slots- og Kulturstyrelsen) som hidtil træffer afgørelse om gennemførelse af

større forundersøgelser i de nævnte tilfælde. Kulturministeriet tager samti-

dig stilling til det fastsatte budget for forundersøgelsen.

Til stk. 6:

Den foreslåede bestemmelse medfører, at budgettet som udgangs-

punkt kan indbringes for Kulturministeriet, såfremt den anlægsansvarlige

ikke kan acceptere det udarbejdede budget, jf. stk. 2. Kulturministeriet træf-

fer herefter afgørelse om budgettets størrelse. Ved indbringelse skal Kultur-

ministeriet træffe afgørelse om budgettets størrelse, herunder foretage juste-

ring heraf. Kulturministeriets afgørelse vil herefter være bindende for den

anlægsansvarlige og museet, i det omfang den anlægsansvarlige fortsat øn-

sker museets udtalelse efter museumslovens § 25. Adgangen til at indbringe

budgettet begrænses af stk. 7.

Til stk. 7:

Den foreslåede bestemmelse medfører, at budgettet kun kan ind-

bringes for Kulturministeren, såfremt den anlægsansvarliges maksimale ud-

gifter ikke overstiger et eventuelt minimumsbeløb fastsat af Kulturministen.

Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 8.

Til stk. 8:

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger Kulturministeren til at

fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfø-

rer efter stk. 1 og 2, herunder om museernes indberetning af budget og regn-

skab mv., og om kriterierne for at yde tilskud efter stk. 4. Kulturministeren

kan fastsætte regler om frister for at indbringe et budget for Kulturministe-

riet efter stk. 6 samt om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kultur-

ministeren kan fastsætte regler, der delegerer kompetencen til at træffe af-

gørelser efter stk. 6 til en underordnet myndighed og kan i den forbindelse

fastsætte regler om, at klageadgangen over afgørelserne afskæres. Bestem-

melsen bemyndiger ligeledes kulturministeren til at fastsætte regler om et

eventuelt minimumsbeløb efter stk. 7.

Det er hensigten, at der – såfremt der fastsættes minimumsgrænser - kan

fastsættes forskellige minimumsbeløb i bekendtgørelsen afhængigt af om

der for eksempel er tale om en fysisk person eller en virksomhed af en vis

størrelse. .

UDKAST

Der lægges med forslaget ikke op til at ændre på kriterierne for tilskud eller

Slots- og Kulturstyrelsens praksis for meddelelse af tilskud i de sager, som

med forslaget også fremover vil have mulighed for at opnå tilskud.

Til nr. 2

Ifølge museumslovens § 34, stk. 2, fastsætter kulturministeren regler om

regnskabsaflæggelse og grundlaget for tilskud for museer, der er omfattet

af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regi-

onernes opgaver på kulturområdet.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i

§ 34, stk. 2,

som konsekvens af, at

lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kom-

mune eller en række af kommuner ophæves (lovforslagets § 1).

Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.1.2.

Til nr. 3

Efter museumslovens § 34, stk. 3, finder § 34, stk. 1 og 2 om, at kulturmi-

nisteren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og grundlaget for til-

skud der udbetales efter museumsloven eller for museer, der er omfattet af

lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regio-

nernes opgaver på kulturområde, ikke anvendelse for tilskud, der ydes som

driftstilskud.

Det foreslås i

stk. 3,

at henvisningen til stk. 2 udgår.

Forslaget er en konsekvens af at lovgrundlaget for, at kulturministeren kan

indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner ophæves

(lovforslagets § 1).

Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.1.2.

Til § 3

Til nr. 1

Ifølge § 3 b, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar

2014, kan kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med

kommuner m.v., fravige bestemmelsen i lov om musik § 3 b, stk. 1 om Kom-

UDKAST

munalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kom-

munal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud,

således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i

§ 3b, stk. 4,

som en konsekvens af,

at lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en

kommune eller en række af kommuner ophæves (lovforslagets § 1).

Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.1.2.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3c, stk. 8 i musikloven, at kulturministeren i forbindelse

med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v., kan fravige bestemmel-

serne i lov om musik § 3c, stk. 1-7, der fastlægger bestemmelser om statslig

refusionsordning i forbindelse med drift af musikskoler.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i

§ 3c, stk. 8,

som en konsekvens af,

at lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en

kommune eller en række af kommuner ophæves (lovforslagets § 1).

Der henvises de almindelige bemærkninger 2.1.2.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3 f i musikloven, at der ansættes en musikskolekonsulent

til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunst-

fond i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musik-

skoler.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i

§ 3 f.

Med forslaget nedlægges stillingen som musikskolekonsulent.

Musikskoleområdet vil blive varetaget af Slots- og Kulturstyrelsen i samme

omfang som andre områder, hvor styrelsen administrerer tilskud. I det om-

fang Statens Kunstfond af fondens bevilling til musikformål vil yde tilskud

til aktiviteter på musikskoleområdet, bistår fondens sekretariat i Slots- og

Kulturstyrelsen i samme omfang som ved andre tilskud ydet af fonden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

UDKAST

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed, at det Kgl. Bib-

liotek er overcentral for folkebibliotekerne blandt at ved at formidle lån fra

ind- og udland, jf. nr. 2.

Det foreslås, at der i

nr. 2

tilføjes et ”samt”.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 14, stk. 1 nr. 3, om

at Det Kgl. Bibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved

blandt andet at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og

indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner.

Til nr. 2

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed, at Det Kgl. Bib-

liotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved blandt andet at

fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres

behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner jf. §14, stk. 1,

nr. 3.

Det foreslås af

§14, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Med en ophævelse af bestemmelsen vil den del af funktionen som overcen-

tral for folkebibliotekerne, der handler om at fremskaffe materiale med sær-

ligt henblik på flygtninges og indvandreres behov, nedlægges. Forpligtelsen

for det Kgl. Bibliotek til at levere materialepakker, såkaldt depoter, med

fremmedsproget materiale med særlig henblik på at flygtninge og indvan-

drere til folkebiblioteker og andre relevante institutioner vil dermed ophøre.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat stille fremmedsproget materiale, som ikke til-

bydes af folkebibliotekerne, til rådighed til direkte udlån til brugerne. Bru-

gerne vil endvidere fortsat kunne foreslå indkøb af særlige titler, som kan

indgå i Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling, og formidles til udlån ef-

ter bestilling via bibliotek.dk.

Til § 5

Til nr. 1

UDKAST

Ifølge lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30. november

2023, fremgår det ifølge § 16 b, stk. 5, at kulturministeren kan fravige be-

stemmelserne i lov om scenekunst § 16 b, stk. 1-4 og i § 16 a, der fastsætter

bestemmelser om driftstilskud til små storbyteatre.

Det foreslås at ophæve

§ 16 b, stk. 5.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at lovgrundlaget for, at

kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række

af kommuner ophæves (lovforslagets § 1).

Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.1.2.

Til nr. 2

Ifølge lov om scenekunst § 24, stk. 5, kan kulturministeren i forbindelse

med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. kan fravige bestem-

melserne i lov om scenekunst § 24, stk. 1-3, der fastsætter bestemmelser

om statsligt tilskud til formidling af teaterforestillinger til teatre og til ar-

rangører af teaterforestillinger.

Det foreslås at ophæve

§ 24, stk. 5.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at lovgrundlaget for, at

kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række

af kommuner ophæves (lovforslagets § 1).

Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.1.2.

Til nr. 3

Det fremgår ifølge § 25, stk. 3, i lov om scenekunst, at kulturministeren i

forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. kan fravige

bestemmelserne i lov om scenekunst § 25, stk. 1 og 2, der fastsætter bestem-

melser om statslig refusionsordning ved kommunernes køb af refusionsgod-

kendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Det foreslås at ophæve

§ 25, stk. 3.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at lovgrundlaget for, at

kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række

af kommuner ophæves (lovforslagets § 1).

Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.1.2.

UDKAST

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

De nuværende indgåede kulturaftaler jf. lovforslagets § 1, der gælder for

aftaleperiode 2021-2024, udløber med udgangen af 2024. Der vil ikke blive

indgået nye aftaler.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke skal finde anvendelse for sager om større

forundersøgelser efter museumsloven § 26, stk. 2, hvor Slots- og Kultursty-

relsen sagsbehandling er indledt før lovens ikrafttræden. De hidtil gældende

regler vil dermed finde anvendelse for de sager, hvor museet allerede har

indsendt et budget for en større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen.

For de sager, hvor en anlægsansvarlig har anmodet museet om en udtalelse

efter § 25, stk.1, i museumsloven inden lovens ikrafttrædelsesdato, og hvor

museet endnu ikke har fremsendt et budget for en eventuel større forunder-

søgelse til Slots- og Kulturstyrelsen efter lovens ikrafttrædelsesdato, vil lo-

ven derimod finde anvendelse.