Karin Bang
Viborg, den 18.8. 2024
Kære Jakob Engel- Schmidt,
for et år siden skrev jeg til dig om bevaringsværdige bygninger, idet jeg håbede,
at du ville tage initiativ til at sikre dem bedre beskyttelse mod nedrivning.
Du svarede mig den 20. september 2023 bl.a.:
”Som du skriver, ligger ansvaret for de bevaringsværdige bygninger i dag hos
kommunerne, der kan give tilladelse til en nedrivning. Det er dog vigtigt at
understrege, at før en kommune kan give en sådan tilladelse, skal der ske en
inddragelse af offentligheden. Kommunerne er forpligtet til at give borgerne
mulighed for at komme med indsigelser mod nedrivningen, inden der træffes
nogen beslutninger om en eventuel nedrivning. På den måde sikres det, at alle
kan komme til orde, og at der bliver taget politisk stilling til spørgsmålet. Jeg
ser det som en styrke, at offentligheden på den måde bliver inddraget og kan
komme til orde.”
I den bedste af alle verdener ville der være tale om en reel inddragelse af
offentligheden, og kommunerne ville behandle borgernes indsigelser alvorligt og
med respekt. Sådan forholder det sig imidlertid langtfra altid.
Vi har i Viborg lige været igennem et uskønt forløb, som jeg vil fortælle dig om.
Det drejer sig om to høringer.
Region Midtjylland vil bygge Ny Psykiatri i Viborg. Det er der behov for, og byens
borgere går ind for, at psykiatrien skal have bedre forhold. Men det er helt
urimeligt, at det nu resulterer i, at hele otte bevaringsværdige bygninger, heraf
tre med høj bevaringsværdi, rives ned.
Fra den 23.5. til den 19.6. 2024 var der høring vedr. nedrivning af
Afholdsforeningens tidligere alderdomshjem i Toldbodgade 8-10. Bygningen fra
1922 har en bevaringsværdi på 2, den næsthøjeste. Det er en fornem helstøbt
etageejendom i røde sten, repræsentant for den historicistiske stil med bl.a.
kamtakkede gavle og flammerede døre. Regionen havde søgt om tilladelse til at
rive alderdomshjemmet, der blev betegnet som mangelfuldt vedligeholdt, ned,
men et enigt teknisk udvalg sagde nej. Regionen samlede nyt skyts og lod Viborg
Ingeniørerne lave en rapport om bygningens tilstand, som nu blev vurderet til
at være meget værre end tidligere antaget. I en ny ansøgning fra Regionen
afsendt i november 2023 om tilladelse til nedrivning stod der om bygningen: ”Et
1