Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 178
Offentligt
2897514_0001.png
Karin Bang
Hedeskrænten 75, 8800 Viborg, tlf.: 44 48 22 18, [email protected]
Viborg, den 18.8. 2024
Kære medlemmer af Folketingets Kulturudvalg.
For et år siden skrev jeg til ordførerne i kulturudvalget og gjorde opmærksom
på, at alt for mange bevaringsværdige bygninger i Danmark rives ned.
Mogens Jensen var så venlig at tage min henvendelse alvorligt og stillede
spørgsmål til kulturministeren. Det var jeg glad for, men jeg var ikke tilfreds
med ministerens svar, heller ikke det han gav på et brev, som jeg stilede til ham.
I frustration over tingenes tilstand har jeg i mellemtiden meldt mig ind i
bevaringsforeningen By og Land og har været med til at oprette en afdeling af
den her i Viborg.
Vi kæmper for vores fine gamle bygninger, men støder på en mur i vores byråd.
Vi har lige været igennem to høringsperioder, der kun var pseudohøringer, fordi
byrådet havde kortsluttet den demokratiske proces ved at indgå aftaler inden
høringerne og desuden lagde den ene høringsperiode lige i skolernes
sommerferie, hvad ikke burde forekomme.
Jeg har lige sendt et brev til Kulturminister Jakob Engel-Smidt, som I hermed
også får, og jeg håber, at det kan give anledning til, at I endnu engang overvejer,
hvad der kan gøres for at beskytte vores bevaringsværdige bygninger mod
nedrivning.
Med venlig hilsen
Karin Bang
Hedeskrænten 75
8800 Viborg
1