Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 165
Offentligt
2889103_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af museumsloven
(Gennemførelse af en museumsreform)
§1
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret
ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni
2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.
2.
I
§ 13, stk. 1,
ændres »Kulturministeren« til: »Museumsnævnet«, og
»med henblik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det
landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2« ændres til: »med et
ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt
museumsvæsen.«
3.
I
§ 13, stk. 3,
ændres »Kulturministeren« til: »Museumsnævnet«.
4.
I
§ 13
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om
statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendelse.«
5.
I
§ 13 a, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.: »Driftstilskuddet består af et
grundtilskud, og kan i tillæg hertil bestå af henholdsvis et eller flere
variable tilskud og et prioritetstilskud.«
6.
§ 13 a, stk. 3-7
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr. (2024-pl). Maksimalt
70 pct. af bevillingen til statsanerkendte museer efter stk. 2 fordeles som
grundtilskud.
Stk. 4.
Kulturministeren bemyndiges i forbindelse med lovens ikrafttræden
til at udstede regler, der indplacerer statsanerkendte museer, der er
statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der
bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.
Stk. 5.
Statsanerkendte museer kan ansøge museumsnævnet om en ændret
indplacering i grundtilskudskategori, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, hvorefter
museumsnævnet kan indplacere museerne i en grundtilskudskategori 1-5.
Museumsnævnet kan i særlige tilfælde tage sager om indplacering i
grundtilskud op af egen drift. Museumsnævnets vurdering af, om der skal
Side 1/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0002.png
UDKAST
ske en ændring, skal foretages på baggrund af betydningen af museets
samling.
Stk. 6.
Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere variable tilskud på
baggrund af følgende parametre:
1) Besøgstal
2) Besøgstal for børn og unge
3) Indtægter
4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.
Stk. 7.
Statsanerkendte museers skal indberette data for parametrene i stk.
6, nr. 1-4, jf. § 13 b. Indberetningerne sammenholdes og inddeles i
rangorden, hvor de højeste indberetninger på hvert parameter særskilt
udløser det højeste variable tilskud. Inden for hvert parameter inddeles
museernes indberetninger i intervaller af hver fem pct. af museerne, hvor
de højeste intervaller får de højeste tilskud. Et variabelt tilskud tildeles
museer i øverste halvdel på hvert tilskudsudløsende parameter.
Stk. 8.
Et variabelt tilskud beregnes ud fra et gennemsnit af museernes
indberetninger af data for de enkelte tilskudsudløsende parametre i stk. 6
for de seneste tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum, jf. dog
2. pkt. Museumsnævnet kan efter anmodning fra et statsanerkendt museum
undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære
forhold på museet.
Stk. 9.
Prioritetstilskud, jf. stk. 1, bortfalder, hvis statsanerkendte museer
spaltes i flere juridiske enheder, og prioritetstilskud sammenlægges ved
fusion af statsanerkendte museer. Hvis et museum flyttes til en højere
grundtilskudskategori, modregnes museets eventuelle stigning i
grundtilskud i museets prioritetstilskud, og midlerne tilføres i stedet til det
variable tilskudselement.
Stk. 10.
Statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juridiske enheder,
skal på ny ansøge museumsnævnet om statsanerkendelse af hver juridisk
enhed.
Stk. 11. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelse og
udbetaling af tilskud til statsanerkendte museer. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om grundlaget for museumsnævnets
indplacering i grundtilskudskategori efter stk. 5 herunder kriterier for
indplaceringen og procedurer for og krav til ansøgning om ændret
indplacering efter stk. 5, om de i stk. 6 nævnte parametre og om
beregningsmetoden og perioden efter stk. 6-8.
7.
Efter § 13 a indsættes:
Ȥ
13 b.
Statsanerkendte museer skal årligt indberette de nødvendige
oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug for fastsættelse af
variabelt tilskud i henhold til § 13 a, stk. 6 og 7, og til kontrol af
opfyldelse af vilkårene i § 14, stk. 1 og 2. Indberetningerne skal være
ledsaget af en revisorerklæring.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om:
Side 2/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0003.png
UDKAST
1) indberetning, herunder frister, og opgørelse af oplysninger efter stk.
1,
2) dokumentation og kontrol af oplysninger, som er indberettet efter
stk. 1, og
3) indberetning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets
tilsyn med de statsanerkendte museer og til statistiske formål
.«
8.
I
§ 14, stk. 1, nr. 2,
ændres »Kulturministeren« til »Museumsnævnet«.
9.
§ 14, stk. 1, nr. 4-6,
ophæves og i stedet indsættes:
»4) Statsanerkendte museer skal som minimum have
a) 10.000 besøgende årligt,
b) 4,0 mio. kr. i årlige indtægter, idet beløbet reguleres
årligt og afrundes til millioner kroner med én decimal, og
c) indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere
mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre
forudgående afsluttede år, jf. dog stk. 2.
5) Statsanerkendte museer skal løse opgaverne, som er nævnt i § 2, stk.
1, med høj kvalitet.
6) Statsanerkendte museer skal have de nødvendige kompetencer til at
opfylde vilkårene i nr. 1-12, til at varetage de museumsfaglige opgaver i
§ 2, stk. 1, og skal have de nødvendige rammer til at opbevare
samlingen forsvarligt.«
10.
§ 14, stk. 1, nr. 10,
ophæves.
Nr. 11-13 bliver herefter nr. 10-12.
11.
I
§ 14
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre
end 10.000 indbyggere, er vilkåret i stk. 1, nr. 4:
a) 8.000 besøgende
b) 3,0 mio. kr. i årlige indtægter idet beløbet reguleres årligt og
afrundes til millioner kroner med én decimal, og
c) at museet indgår i samarbejde om produktion af eller selv
producerer mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre
forudgående afsluttede år.
Stk. 3.
Oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse af vilkårene i
stk. 1, nr. 4, og stk. 2, indberettes og beregnes efter reglerne i § 13 a,
stk. 8, og regler fastsat i henhold til § 13 b.
Stk. 4.
Museer, der ikke opfylder vilkårene i stk. 1 eller stk. 2, kan få en
periode på op til to år til at opfylde vilkårene. Hvis museet herefter ikke
opfylder vilkårene, tilbagekaldes museets statsanerkendelse, jf. § 13,
stk. 3.
Stk. 5.
Museumsnævnet kan efter anmodning fra et statsanerkendt
museum undlade at medtage en periode ved vurdering af, om vilkårene
Side 3/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0004.png
UDKAST
i § 14, stk. 1 og 2, er opfyldt, jf. stk. 3 og 4, såfremt der er tale om
ekstraordinære forhold på museet.
Stk. 6.
Kulturministeriet fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i
stk. 1 og 2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 7.
12.
I
§ 14, stk. 2,
der bliver stk. 7, indsættes efter: »stk. 1«: »og stk. 2.
Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om perioden
efter stk. 4 og beregningsperioden efter stk. 5.«
13.
§ 14, stk. 3,
der bliver stk. 8, ophæves.
14.
I
§ 17 a, stk. 1,
ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.
15.
I
§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,
udgår », herunder tilskud til museernes
erhvervelser af værker og genstande«
16.
I
§ 17 b, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ydes til«: »statsanerkendte«.
17.
I
§ 17 b, stk. 2,
indsættes efter »Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om«: »ansøgningsberettigede museer,«.
18.
Efter § 18 indsættes:
»Kapitel 7 a
Museumsnævnet«
19.
§ 19
affattes således:
Ȥ
19.
Kulturministeren nedsætter et museumsnævn bestående af syv
medlemmer, som beskikkes således:
1) Et medlem efter indstilling fra KL.
2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske Museer.
3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et medlem fra et
andet nordisk land.
Stk. 2.
Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museumsfaglig
ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 3.
Medlemmerne må ikke modtage instruktioner fra nogen om
udførelsen af deres opgaver i museumsnævnet.
Stk. 4.
Medlemmerne beskikkes for en periode på fire år. Umiddelbar
genbeskikkelse kan finde sted én gang. Udtræder et medlem, beskikker
kulturministeren et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 5.
Medlemmerne beskikkes forskudt, således at henholdsvis tre og
fire af medlemmerne beskikkes hvert andet år.
Side 4/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0005.png
UDKAST
Stk. 6.
Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt medlemmerne.
Stk. 7.
Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst fire
medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Museumsnævnet træffer
afgørelse ved almindeligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig
behandling. I tilfælde af stemmelighed er nævnslederens stemme i den
enkelte sag udslagsgivende.
Stk. 8.
Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.«
20.
§ 20
affattes således:
Ȥ
20.
Museumsnævnet varetager følgende opgaver:
1) Træffer afgørelse om statsanerkendelse af museer, jf. § 13, stk. 1.
2) Træffer afgørelse om tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf. § 13,
stk. 3.
3) Træffer efter ansøgning afgørelse om indplacering af museerne i
grundtilskudskategori, jf. § 13 a, stk. 5.
4) Godkender statsanerkendte museers ansvarsområder og ændringer
heri, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel
8.
Stk. 2.
Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet.
Stk. 3.
Museumsnævnets afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-8.
Stk. 2.
For museer indplaceret af kulturministeren efter § 13 a, stk. 4,
finder lovens § 13 a, stk. 5, og § 20, stk. 1, nr. 3, anvendelse den 1. januar
2029, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
For museer indplaceret efter lovens ikrafttræden, finder lovens §
13 a, stk. 5, og § 20, stk. 1, nr. 1 og 3, anvendelse den 1. januar 2029.
Stk. 4.
Stk. 2 finder ikke anvendelse for museer, der er statsanerkendt
før 1. januar 2025, og som samlet set vil få et lavere statsligt driftstilskud i
2025 end i 2024. For disse museer finder lovens § 13 a, stk. 5 og § 20, stk.
1, nr. 3, anvendelse den 1. januar 2026.
Stk. 5.
For statsanerkendte museer, der er statsanerkendt før 1. januar
2025, og som vælger at benytte sig af reglerne i lovens § 13 a, stk. 5, og §
20, stk. 1, nr. 3, i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029, træder
museumsnævnets afgørelse i stedet for den indplacering, der følger af
denne bestemmelses stk. 2.
Stk. 6.
Museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens ikrafttræden, kan
tidligst statsanerkendes to år efter lovens ikrafttræden. Statsanerkendte
museer, der ved lovens ikrafttræden ikke lever op til vilkårene i § 14, stk. 1
og 2, får en periode på op til to år til at rette op, jf. § 14, stk. 4.
Side 5/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0006.png
UDKAST
Stk. 7.
Stk. 3 finder ikke anvendelse for statsanerkendte museer, der
fusionerer eller spalter sig efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8.
Museer, der statsanerkendes efter stk. 6, kan modtage variabelt
tilskud efter § 13 a, stk. 6, pr. 1. januar 2030.
Stk. 9.
Når medlemmer af museumsnævnet beskikkes første gang efter
lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren tre af de syv medlemmer
for en periode af to år.
§3
Museernes samlede driftstilskud efter lovens § 13 a, stk. 1, indfases
gradvist efter lovens ikrafttrædelse og til 1. januar 2029.
Stk. 2.
Størrelsen af driftstilskud til de statsanerkendte museer, som er
udbetalt i 2024 udgør beregningsgrundlaget for den gradvise indfasning af
driftstilskuddene efter lovens § 13 a fra 1. januar 2025 til 1. januar 2029.
Stk. 3.
Kulturministeren kan anvende allerede foretagne indberetninger
fra de statsanerkendte museers henholdsvis besøgstal, besøgstal for børn
og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer for årene
2019-2024 til bestemmelse af størrelsen af det variable tilskud, jf. lovens §
13 a, stk. 6, i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregning og
indfasning af driftstilskud i perioden nævnt i stk. 1.
Side 6/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0007.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.2.
Indledning
Baggrund
Tilskudsordninger historisk set
Arbejdsgruppe om museumsreform
Lovforslagets hovedpunkter
Museernes opgaver
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksisterende
statsanerkendelser
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ny tilskudsmodel for statsanerkendte museer
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Vilkår til statsanerkendte museer
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Et uafhængigt museumsnævn
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.5
3.5.1.
3.5.2.
Side 7/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0008.png
UDKAST
3.6.
4.
5.
Indfasning og overgang
Opfyldelse af FN’s verdensmål
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
5.1.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Side 8/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0009.png
UDKAST
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale om en museumsreform
af 16. maj 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) og alle Folketingets partier; Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Stemmeaftalen følger op på regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at
regeringen vil ”reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede
strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil
regeringen blandt andet gennemføre en museumsreform, der åbner for
flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig
fordeling af museumstilskuddene”.
Lovforslaget gennemfører således en gennemgribende reform af
museumsområdet, som både vil omfatte en modernisering af museernes
faglige opgaver og en grundlæggende ny måde at fordele statens tilskud til
statsanerkendte museer på, som vil understøtte museernes
samfundsmæssige rolle, og som vil bidrage til at sikre, at der er museer i
hele landet. Med lovforslaget gøres op med et fastlåst og forældet
tilskudssystem, og nye museer vil få mulighed for at blive statsanerkendt.
I overensstemmelse med den politiske aftale vil lovforslaget modernisere
og forenkle museernes opgaver i museumsloven, så det i højere grad
afspejler den måde, som museerne arbejder på i dag. Med lovforslaget
beskrives museernes opgaver fremover som tre indbyrdes forbundne
opgaver: samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.
Lovforslaget fastsætter endvidere et nyt og mere gennemsigtigt
tilskudssystem til beregning af museernes driftstilskud. Heri indgår et
differentieret grundtilskud, variable incitamentsbaserede tilskud og et
prioritetstilskud. Grundtilskuddets størrelse vil blive differentieret i fem
kategorier (l-5), som vil være baseret på betydningen af museernes
samlinger.
Der foreslås en række minimumskrav til statsanerkendelse, som består af
objektivt konstaterbare krav til bl.a. ejerform, indtjening, antal besøgende
og antal forskningspublikationer kombineret med en vurdering af
museernes faglige opgavevaretagelse og ansvarsområde.
Herudover vil der med lovforslaget blive etableret et uafhængigt
museumsnævn, der bl.a. skal vurdere nye statsanerkendelser og fratagelse
af eksisterende statsanerkendelser m.v.
Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.
Side 9/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0010.png
UDKAST
2. Baggrund
I dag understøtter staten økonomisk et landsdækkende museumsvæsen af
høj kvalitet gennem driftsbevillinger til statslige museer, driftstilskud til
statsanerkendte museer og varierende midler til ydelse af projekttilskud til
museer m.v. Tilskuddene ydes af bevillinger på finansloven og i mindre
omfang af udlodningsmidler.
Statslige og statsanerkendte museer har i henhold til museumsloven til
opgave at varetage og formidle en samling og tilsammen at løfte ansvaret
for at sikre, bevare og udvikle Danmarks kultur- og naturarv.
De statsanerkendte museer modtager årligt et statsligt driftstilskud fra
Kulturministeriet i henhold til museumsloven. De statsanerkendte museer
varetager de lovbestemte opgaver inden for hver sit geografiske, emne-
og/eller tidsmæssigt afgrænsede ansvarsområde inden for kategorierne
kunst-, kultur- og naturhistorie eller en blanding af disse. Kulturministeriet
fører museumsfagligt tilsyn i henhold til museumsloven med alle
statsanerkendte museer. Museerne er desuden omfattet af et økonomisk-
administrativt tilsyn, som varetages af museets offentlige
tilsynsmyndighed (hovedtilskudsyder).
2.1. Tilskudsordninger historisk set
Størstedelen af de statsanerkendte museer er etableret på lokalt initiativ,
enten lokalpolitisk eller i form af foreninger og borgere. Museerne har
efterfølgende opnået statsanerkendelse og statsligt driftstilskud. Derfor er
museumsområdet i dag karakteriseret ved, at stat og kommuner
samfinansierer landets statsanerkendte museer – med enkelte undtagelser.
Placeringen af museerne og forskellene i de statslige driftstilskud er
historisk betingede og ikke udtryk for en central statslig planlægning.
Den nuværende tilskudsfordeling for de statsanerkendte museer trådte i
kraft den 1. januar 2013, og var et resultat af en tilskudsreform, hvor flere
statslige tilskudsordninger blev lagt sammen til én.
Folketingets partier var dengang enige om, at der ikke skulle ændres i
museernes hidtidige tilskudsniveauer. Af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at ”det er hensigten, at de enkelte museer ved lovens ikrafttræden
skal oppebære et statsligt driftstilskud svarende til det hidtidige
tilskudsniveau”, jf. Folketingstidende (almindelige bemærkninger, afsnit
3.4.3.1.). Med det formål at fremme en udvikling mod øget økonomisk
bæredygtighed blev de mindste statslige tilskud hævet til 1 mio. kr., som
blev fastsat som nyt minimum for statstilskud. Med samme formål blev
kravet om museets ikke-statslige tilskudsgrundlag hævet, og har siden
2013 været 2 mio. kr.
Side 10/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0011.png
UDKAST
2.2. Arbejdsgruppe om museumsreform
Den 28. april 2023 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe om en
museumsreform, som skulle komme med anbefalinger til en reform af
statsanerkendte museers opgaver og tilskud.
Arbejdsgruppen fremlagde sine anbefalinger den 9. november 2023.
Arbejdsgruppen kom med en række faglige anbefalinger, der skulle
bidrage til at modernisere og forenkle museernes opgaver og skabe et mere
dynamisk museumslandskab.
Arbejdsgruppen foreslog bl.a. at bygge museumsloven op omkring tre
indbyrdes afhængige og ligeværdige opgaver; samlingsudvikling,
vidensudvikling og formidling. Derudover foreslog arbejdsgruppen, at der
til brug for vurderingen af nye og eksisterende statsanerkendelser skulle
indføres en række minimumskrav, og at kompetencen til at træffe
afgørelse om tildeling og fratagelse af statsanerkendelse skulle placeres
hos et armslængdeorgan for at træffe uafhængigt og fagligt funderede
vurderinger.
Arbejdsgruppen foreslog endvidere to modeller for tildeling af tilskud; en
trappemodel, hvor tilskuddene tildeles ud fra det niveau, det enkelte
museum samlet set løser opgaverne på, og en byggeklodsmodel, hvor
tilskuddene tildeles ud fra det niveau, det enkelte museum løser de enkelte
opgaver på.
3.1. Museernes opgaver
3.1.1. Gældende ret
Museumslovens § 2 beskriver museernes opgaver og sætter rammerne for
opgaverne. Det fremgår heraf, at museerne skal løse fem opgaver;
indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, og at
opgaverne er indbyrdes forbundne. Det fremgår desuden, at opgaverne
skal løses i både et lokalt, nationalt og globalt perspektiv, og at museerne
skal samarbejde om opgaverne. Museumslovens § 2 blev affattet ved lov
nr. 1391 af 23. december 2012, Lov om ændring af museumsloven
(Udvikling af museumsområdet m.v.), hvormed museernes opgaver og
rolle i samfundet blev opdateret.
Opgaven indsamling betyder, at museerne er forpligtede til at indsamle
genstande, kunstværker, præparater og anden dokumentation til deres
samlinger inden for deres vedtægtsbestemte ansvarsområde. Indsamlingen
skal være baseret på en aktiv, men restriktiv praksis, der udspringer af
museernes forskning. Gennem indsamling udvikler museerne deres
samlinger, så de er tilpasset tiden og det omgivende samfund. Museerne
udvikler også samlingerne gennem udskillelse af genstande, som mangler
Side 11/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0012.png
UDKAST
forsknings- og formidlingsmæssig værdi, med henblik på at fokusere
bevaringsindsatsen.
Opgaven registrering betyder, at museerne endvidere er forpligtede til at
registrere deres genstande, kunstværker og præparater. Kunst- og
kulturhistoriske museer er desuden forpligtede til at indberette deres
registreringer til de centrale registre over kulturhistorie og kunst og til
registeret over arkæologiske lokaliteter og fundsteder. Gennem registrering
beskriver museerne den særlige historie og centrale oplysninger, som er
årsagen til, at museerne har indsamlet den specifikke genstand. Museernes
registreringer udgør en vidensdatabase over deres samling, der sikrer
overblik over samlingen og dens placering (for eksempel i udstillinger og
magasiner m.v.), og udgør udgangspunktet for deres forskning, formidling
og bevaringsarbejde. Gennem indberetning af registreringerne til de
centrale registre sikres nationalt overblik over museernes samlinger. De
indberettede registreringer understøtter desuden en restriktiv, koordineret
indsamling på tværs af museerne og samarbejder om eksempelvis ind- og
udlån af genstande og kunstværker til udstillinger.
Opgaven bevaring betyder, at museerne er forpligtede til at bevare deres
samling til gavn for eftertiden og skal sikre forsvarlige bevarings- og
sikringsforhold. Bevaringsopgaven består af en præventiv og udbedrende
indsats prioriteret i forhold til samlingernes tilstand og i forhold til
samlingens betydning lokalt, regionalt og nationalt samt samlingens
forsknings- og formidlingsmæssige værdi. Bevaring omfatter i
almindelighed museets bevaringsmæssige forhold i udstillinger og på
magasiner, sikring, opsyn og konservering af samlingerne.
Opgaven forskning betyder, at museerne er forpligtede til at forske inden
for deres vedtægtsbestemte ansvarsområde og stille deres viden til
rådighed for omverdenen.
Museerne skal sikre forbindelse mellem forskningen og deres øvrige
faglige opgaver; indsamling, registrering, bevaring og formidling.
Formålet med forskningen er at generere ny viden om kunst, kultur- og
naturhistorie med udgangspunkt i museernes samlinger. Museernes
forskning er videnskabeligt arbejde baseret på faglige problemstillinger
relateret til det enkelte museums ansvarsområde og samling.
Opgaven formidling betyder, at museerne skal formidle deres
vedtægtsbestemte ansvarsområde, herunder deres samling, for
offentligheden. Det sker f.eks. gennem udstillinger, undervisning,
kommunikation, events, åbne arkæologiske udgravninger, arbejdende
værksteder, byvandringer, outreach-aktiviteter og mange andre
brugerinddragende og inkluderende tiltag. Museernes formidlingsarbejde
Side 12/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0013.png
UDKAST
er som oftest karakteriseret ved en direkte kontakt og dialog mellem
brugere og museum. Gennem vidensbaseret og differentieret formidling
aktualiserer og bringer museerne deres samlinger og viden i spil i
institutionen, hos andre museer, i forhold til borgerne og det omgivende
samfund. Museumsformidling har særligt de seneste 10 år undergået en
forandring mod stigende brugerorientering, differentiering og
forskningsbasering i varetagelsen af formidlingsopgaven samt
professionalisering af museernes formidlings- og
kommunikationskompetencer.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af den politiske stemmeaftale om museumsreformen, at
museernes opgaver skal moderniseres. Museernes arbejde vil fremover
tage afsæt i de tre indbyrdes forbundne opgaver samlingsudvikling,
vidensudvikling og formidling. Formålet med moderniseringen og
forenklingen vil være at styrke udviklingen på alle landets museer og sætte
fokus på, at museernes opgaver er vigtige, udviklingsorienterede og
gensidigt afhængige, men også tilpasset en moderne tid, hvor museerne
skal udvikle sig for fortsat at være relevante.
Lovforslaget vil derfor indebære en modernisering af den nuværende
opgavebeskrivelse, som vil lægge vægt på, at der skal være et
udviklingsperspektiv i opgaveløsningen, som vil sikre, at museerne
fremadrettet udvikler sig i takt med samfundet og vil have aktualitet og
relevans. Siden opdateringen af museumslovens beskrivelse af museernes
opgaver og rolle i samfundet i 2012 har museerne i stigende grad udviklet
sig til at være udadvendte vidensinstitutioner og aktører, som spiller en
aktiv rolle i samfundet og samfundsdebatten, bl.a. gennem større fokus på
inklusion af borgere og interaktion med det omgivende samfund i
opgaveløsningen. Med lovforslaget vil opgavebeskrivelsen blive opdateret,
således at beskrivelsen vil understøtte den igangværende udvikling i
museernes rolle og i højere grad vil afspejle den måde, som museerne
arbejder på i dag.
Gennem samlingsudvikling vil museerne skulle sikre fremtidens kultur- og
naturarv, og at deres samlinger er aktuelle og relevante. Heri vil også ligge
et fokus på samlingsvaretagelsen, hvor museerne vil skulle sikre, at
samlingerne er registreret, indberettet samt i den bedst mulige
bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Med den bedst mulige
bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret forstås i lovforslaget, at
museerne vil skulle bevare deres samlinger til gavn for eftertiden. I
begrebet samlingsudvikling ligger fortsat de hidtidige opgaver,
indsamling, registrering og bevaring, således at de vil være samlet i ét
moderniseret begreb, der vil fokusere på, at udviklingsperspektivet også
vil være drivende i forhold til museernes arbejde med samlingen.
Side 13/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0014.png
UDKAST
Gennem vidensudvikling vil museerne løbende skulle generere ny viden
om og udvikle flere perspektiver på vores fælles kultur- og naturarv til
gavn for forskning, borgere og samfund.
Gennem formidling vil museerne skulle arbejde for, at flere borgere i
fremtiden vil bruge museerne og få en ny forståelse for og et nyt
perspektiv på sig selv og samfundet ved at bringe deres samlinger og viden
i spil i aktuelle og relevante samfundsmæssige sammenhænge og udvikle
museumstilbud i dialog med omverden.
Ændringen af museernes opgavebeskrivelse tilsigter også at fremme en
faglig udvikling blandt alle landets museer, som samtidig vil afspejle
bredden i museernes arbejde og vil understrege, at museerne kontinuerligt
vil skulle udvikle sig, herunder deres samlinger, så museerne følger
samfundsudviklingen og er relevante.
Med det formål at understøtte den politiske aftales intention om at styrke
udviklingen på alle landets museer og understøtte museernes
samfundsmæssige rolle vil bestemmelsen om museernes opgaver i lovens
§ 2, stk. 1, nr. 1-3, blive fastholdt for at sikre et fremtidigt
museumslandskab, som vil være sammenhængende, bæredygtigt og
relevant for borgere og samfund.
Af den politiske stemmeaftale fremgår, at museerne som hidtil skal
samarbejde om de faglige opgaver, herunder samlingsvaretagelse,
opbevaringsforhold, forskning og formidlingsformater for derigennem at
bidrage til en positiv udvikling af det danske museumslandskab. Målet om
et sammenhængende museumslandskab understøttes af forpligtelsen i den
gældende lovs § 2, stk. 2, om at museerne skal samarbejde om opgaverne i
§ 2, stk. 1.
For nærmere beskrivelse af de foreslåede opgaver henvises til
lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkninger hertil.
3.2. Nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksisterende
statsanerkendelser
3.2.1. Gældende ret
Efter museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren statsanerkende et
museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med
et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde.
Side 14/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0015.png
UDKAST
Opgaven om at godkende et statsanerkendt museums ansvarsområde og
ændringer heri er delegeret til Slots og Kulturstyrelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 1442 af 12. december 2010.
Vilkår for at opnå og bevare en statsanerkendelse følger af museumslovens
§ 14, stk. 1. Heri ligger f.eks. vilkår om ejerskab, ansvarsområder,
økonomi, udskillelse, indberetning, adgang m.v. Når et museum ansøger
om statsanerkendelse, foretager Kulturministeriet en faglig behandling på
baggrund af en museumsfaglig vurdering, som udarbejdes af et eksternt
fagkyndigt bedømmelsesudvalg, der nedsættes til opgaven, hvorefter der
udarbejdes en indstilling til kulturministeren om enten tilsagn eller afslag
på ansøgningen om statsanerkendelse.
Siden 2001 er i alt tre museer blevet statsanerkendt. Fem museer har fået
afslag på ansøgning om statsanerkendelse. Et af disse fem museer opnåede
en positiv museumsfaglig vurdering, men kunne ikke statsanerkendes
grundet manglende finansiering af statsligt driftstilskud til museet.
Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren tilbagekalde en
statsanerkendelse, såfremt museet ikke opfylder de vilkår, som er nævnt i
lovens § 14. Enkelte museer har i perioder haft vanskeligt ved at opfylde
museumslovens krav. Ingen statsanerkendelser er tilbagekaldt som følge af
manglende opfyldelse af lovens vilkår i § 14. Gruppen af statsanerkendte
museer har derfor været stort set uændret i mange år, når der ses bort fra
fusioner mellem museerne. Teatermuseet i Hofteatret fik efter eget ønske
tilbagekaldt sin statsanerkendelse med udgangen af 2011.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der er behov for et skabe et
mere dynamisk museumslandskab. Det fremgår endvidere, at det ikke skal
være en politisk beslutning, om nye museer skal statsanerkendes, eller om
eksisterende museer skal miste deres statsanerkendelse. Aftalepartierne er
enige om at placere en række kompetencer hos et nyt uafhængigt og
upartisk nævn, museumsnævnet. Herunder kompetencen til at træffe
afgørelse om tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse.
Det vurderes hensigtsmæssigt at udlægge kompetencen hos et uafhængigt
museumsnævn, der vil kunne træffe afgørelser om statsanerkendelse m.v.
Lovforslaget vil indebære, at kompetencen til at træffe afgørelse om at
statsanerkende museer vil blive overført til et nyt nævn, museumsnævnet.
Afgørelse om statsanerkendelse vil skulle omfatte en faglig vurdering af,
om det ansøgende museum med høj kvalitet vil kunne varetage et
ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt
Side 15/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0016.png
UDKAST
museumsvæsen. Det vil indgå i vurderingen, om ansvarsområdet er af en
tilstrækkelig væsentlig karakter og ikke i forvejen er dækket helt eller
delvist af andre statslige og statsanerkendte museer. Samtidig vil der ske
en vurdering af, om museets samling i tilstrækkeligt omfang repræsenterer
ansvarsområdet, herunder også sammenholdt med eksisterende
statsanerkendte museers samlinger. Disse vurderinger forudsætter et godt
kendskab til det samlede museumsvæsen, herunder hvordan forskellige
ansvarsområder er dækket og betydningen af bestemte ansvarsområder for
landets kultur- og naturarv.
Med lovforslaget vil vilkårene i lovens § 14 for at opnå og bevare en
statsanerkendelse blive ændret, og statsanerkendelse vil fortsat forudsætte
opfyldelse af vilkårene i lovens § 14.
De foreslåede ændringer vil medføre, at et statsanerkendt museum kan
tilbagekaldes af museumsnævnet, hvis museet ikke længere opfylder en
række minimumskrav eller øvrige vilkår for at opnå og bevare
statsanerkendelsen, jf. de foreslåede ændringer af § 14, stk. 1 og 2,
herunder ikke varetager opgaverne med høj kvalitet, jf. den foreslåede § 14
stk. 1, nr. 5.
Statsanerkendte museer vil som hidtil skulle samarbejde om
samlingsarbejde, opbevaringsforhold, forskning, formidlingsformater m.v.
og derigennem bidrage til en positiv udvikling af det danske
museumslandskab, jf. museumslovens § 2, stk. 2.
Der henvises til afsnit 3.4. om forenklede vilkår til statsanerkendte museer
og afsnit 3.5. om et uafhængigt og upartisk museumsnævn.
For nærmere om vilkårene i § 14 henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-13, og
bemærkningerne hertil.
3.3. Ny tilskudsmodel for statsanerkendte museer
3.3.1. Gældende ret
Det følger af museumslovens § 13 a, at kulturministeren årligt yder tilskud
til driften af statsanerkendte museer, som fastsættes på grundlag af
bevillingen afsat på finansloven, jf. museumslovens § 13 a, stk. 1 og 2.
Det nuværende princip for fordeling af bevillingen på finansloven til
driftstilskud til statsanerkendte museer er resultatet af en større ændring af
museumsloven i 2012, jf. afsnit 3.1. ovenfor. Tilskudsstrukturen i den
gældende museumslov indeholder således ét samlet statsligt tilskud til det
enkelte statsanerkendte museum, som samler flere tidligere
tilskudsordninger herunder også de tidligere amtslige tilskud. Den del af
Side 16/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0017.png
UDKAST
bevillingen, som anvendes til ordinære driftstilskud, fordeles
grundlæggende mellem museerne ud fra en fordeling af museernes
samlede ordinære tilskud før lovændringen i 2012.
Museumsloven indeholder i § 13 a, stk. 5, hjemmel til, at kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelse og udbetaling af tilskud til
statsanerkendte museer. Til brug for Kulturministeriets løbende tilsyn med,
at de statsanerkendte museer lever op til kravene i museumsloven,
indberetter de statsanerkendte museer årligt en række oplysninger om
deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opgaver. Det vedrører
f.eks. oplysninger om personale, antal forskningspublikationer, antal
besøgende hold og klasser fra skoler og andre uddannelser, besøgende ved
arrangementer m.v. Dele af disse oplysninger er også anvendt til statistisk
belysning af museumsområdet.
Kulturministeriet fører endvidere tilsyn med de statsanerkendte museer
efter lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af
21. december 2010 med senere ændringer. Loven indeholder hjemmel til at
indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere i forbindelse med
tilsynet med tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning af
tilskudsområdet, jf. driftstilskudslovens § 8, stk. 4. Alle de nævnte
oplysninger indberettes årligt i elektronisk form via Slots- og
Kulturstyrelsens hjemmeside.
3.3.3. Kulturministeriets overvejelse r og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er med den politiske aftale om en museumsreform enige
om, at det nuværende statslige tilskudssystem er forældet, og at der skal
være en højere grad af dynamik, både i forhold til museernes mulighed for
at påvirke deres eget tilskud og i forhold til statsanerkendelse af nye
museer. Derudover skal der tilstræbes klare kriterier og transparens.
Det følger af den politiske stemmeaftale, at en ny tilskudsmodel skal bestå
af et differentieret grundtilskud, et variabelt incitamentsbaseret tilskud
tildelt særskilt på baggrund af fire parametre samt et prioritetstilskud, som
vil blive fordelt til udvalgte museer. Lovforslaget lægger således op til, at
kulturministeren fortsat yder et årligt driftstilskud til driften af
statsanerkendte museer, jf. § 13 a, stk. 1, som i overensstemmelse med den
politiske stemmeaftale fremadrettet vil skulle bestå af et grundtilskud, evt.
et eller flere variable tilskud samt evt. et prioritetstilskud.
Det differentierede grundtilskud vil i overensstemmelse med den politiske
stemmeaftale være baseret på en indplacering i en kategori fra 1-5.
Kulturministeren vil i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale
Side 17/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0018.png
UDKAST
foretage en indplacering af museer, der er statsanerkendt inden lovens
ikrafttræden, ved bekendtgørelse.
Reglerne udmøntes ved bekendtgørelse, som ikke er tidsbegrænset.
Indplaceringen vil således alene blive ændret, hvis det statsanerkendte
museum selv anmoder museumsnævnet om en ændret indplacering, eller
hvis museumsnævnet i særlige tilfælde tager sager om en ændret
indplacering op af egen drift. Efterhånden som museumsnævnet tager
sager om en ændret indplacering op, vil museerne blive fjernet fra
bekendtgørelsen og museumsnævnets afgørelse vil træde i stedet for den af
kulturministeren foretagne indplacering. Afgørelser om indplacering af
museer, der fusionerer, spalter sig eller statsanerkendes efter lovens
ikrafttræden vil blive truffet af museumsnævnet.
Der indføres en særlig overgangsperiode, der indebærer, at det i
indfasningsperioden for reformen ikke vil være muligt at anmode om
ændret indplacering.
Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund af en faglig,
skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samlinger, som
afspejler museernes kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling.
Det differentierede grundtilskud kan aldrig være lavere end 1,5 mio. kr.
For at sikre, at der fortsat er en passende andel af bevillingsrammen til det
variable tilskud, er aftalepartierne enige om, at grundtilskuddet aldrig vil
kunne optage mere end 70 pct. af den samlede økonomiske ramme (dvs.
bevillingen på finansloven uden særtilskud).
Systemet vil være dynamisk, således at der kan komme nye
statsanerkendte museer ind i modellen, ligesom museer kan fratages deres
statsanerkendelse. Ved nye statsanerkendelser eller omplacering af
eksisterende museer til en højere grundtilskudskategori, f.eks. hvis et
museum, der tidligere var indplaceret i kategori 1 indplaceres i kategori 2
og dermed vil være berettiget til et højere grundtilskud, opnår museet det
nye eller højere grundtilskud fra den samlede økonomiske ramme på
bevillingen, indtil der fordeles 70 pct. af rammen til grundtilskud. Ved
dette punkt vil nye eller højere grundtilskud til et givent museum medføre,
at grundtilskudsniveauerne vil kunne blive reduceret for alle kategorier –
med undtagelse af grundtilskuddets laveste niveau på 1,5 mio. kr.
Tilsvarende vil færre statsanerkendte museer kunne have en effekt på
grundtilskuddets størrelse. Et loft på 70 pct. skal sikre, at tilskudsmodellen
altid vil give museerne et incitament via et variabelt tilskud til at tiltrække
besøgende, børn og unge, generere indtægter og bedrive forskning, jf.
nedenfor.
Side 18/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0019.png
UDKAST
Aftalepartierne er enige om, at det variable tilskud vil blive tildelt særskilt
på baggrund af hver af de fire parametre enkeltvis: 1) besøgende, 2) børn
og unge, 3) indtægter, og 4) fagfællebedømte forskningspublikationer. Den
foreslåede tilskudsmodel vil således indeholde et variabelt tilskud, som vil
blive fastsat på baggrund af parametre om antal besøgende, antal
besøgende børn og unge, indtægter og antal fagfællebedømte
forskningspublikationer. Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at
museerne vil kunne opnå et eller flere tilskud afhængigt af deres
præstation i hvert parameter. Med den foreslåede tilskudsmodel vil der for
hvert parameter gives variabelt tilskud til halvdelen af museerne,
henholdsvis den halvdel der har flest besøgende, flest indtægter m.v., og
museerne får et højere tilskud, jo højere de er placeret i forhold til de
enkelte parametre.
Mekanismen i modellen vil være, at museerne inden for hvert parameter
vil blive inddelt i grupper af hver fem pct. af museerne, som vil være
baseret på deres indberetninger af data om det konkrete parameter, f.eks.
besøgende eller indtægt. For de grupper, der for hvert parameter ligger
højest, vil der blive givet det højeste tilskud. Det vil være museer, der
ligger i øverste halvdel på hvert tilskudsudløsende parameter for sig, der
vil kunne få et variabelt tilskud. Der vil være en stigning i tilskuddets
størrelse, jo højere gruppe, som museet befinder sig i.
Tilskudsmodellen opererer inden for en fast økonomisk ramme, hvor den
samlede ramme til det variable tilskud udgøres af de resterende midler
efter grundtilskuddet og det politisk fastsatte prioritetstilskud, jf. nedenfor.
For at sikre tilstrækkeligt og løbende datagrundlag til beregning af de
variable tilskud, foreslås det med lovforslaget, at det variable tilskud vil
skulle baseres på et gennemsnit over de senest tre afsluttede kalenderår.
Museumsnævnet vil dog efter anmodning fra det statsanerkendte museum
kunne godkende, at der ses bort fra en bestemt periode inden for de senest
tre afsluttede kalenderår, hvis der er tale om ekstraordinære forhold på
museet. Den foreslåede ordning vil medføre, at det variable tilskud vil
skulle beregnes på baggrund af indberetninger fra de statsanerkendte
museer.
Fordelingen af prioritetstilskud vil ifølge den politiske stemmeaftale blive
evalueret efter en periode på 5 år. På den måde er der mulighed for at
tilpasse fordelingen af prioritetstilskuddene, hvis der sker store ændringer i
museernes tilskud i tilskudsmodellen. Det følger videre, at niveauerne for
de kommunale tilskud vil indgå i evalueringen for at sikre fortsat stor
økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kommuner. Den foreslåede
tilskudsmodel vil således også indeholde et prioritetstilskud til udvalgte
museer.
Side 19/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0020.png
UDKAST
Lovforslaget vil dermed samlet set tage højde for centrale aspekter af
museernes arbejde eksempelvis med samlingsudvikling, herunder
museernes ansvarsområde og eventuelle arkæologiske ansvar. Samtidig vil
den foreslåede tilskudsmodel samlet set skabe en afbalanceret
incitamentsstruktur.
Den foreslåede ordning vil indebære, at statsanerkendte museer vil blive
forpligtet til at indberette forskellige oplysninger til Kulturministeriet til
brug for beregning af variabelt tilskud og til brug for Kulturministeriets
tilsyn med museerne, herunder til forberedelse af museumsnævnets
afgørelser om, hvorvidt museerne opfylder minimumskrav for
statsanerkendelse. Hvis det i tilsynet konstateres, at et museum ikke
opfylder vilkårene eller er af en utilstrækkelig kvalitet, vil ministeriet som
led i sekretariatsbetjening af nævnet kunne forberede og forelægge en sag
til museumsnævnet, der herefter vil skulle træffe afgørelse om f.eks.
tilbagekaldelse af statsanerkendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5-13, og bemærkninger
hertil.
3.4. Vilkår til statsanerkendte museer
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 1, hvilke vilkår, der skal være
opfyldt, for at museer kan opnå og bevare en statsanerkendelse og
driftstilskud i henhold til loven.
Vilkårene indebærer, at der ikke ydes støtte til samlinger i privateje eller til
foreninger, selskaber m.v., der har et kommercielt sigte, og at
statstilskuddet ikke kan anvendes til formål, der er museumsvirksomheden
uvedkommende. Museet skal således være kommunalt, selvejende, eller
ejes af en forening, hvis formål er museets drift. Kulturministeren kan
kræve, at museet i videst mulige omfang er administrativt og økonomisk
adskilt fra andre institutioner, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 1. For at sikre
koordinering og arbejdsdeling mellem museerne, og modvirke at offentlige
midler anvendes til opbygning af parallelle samlinger, skal museets
ansvarsområde og ændringer heri godkendes af kulturministeren, jf. lovens
§ 1, stk. 1, nr. 2. Museets vedtægter skal godkendes af museets
hovedtilskudsyder, og ansvarsområdet skal fremgå af vedtægterne, jf.
lovens § 14, stk. 1, nr. 3. Museet skal have et økonomisk grundlag, der gør
det muligt at opretholde en rimelig standard, hvilket søges sikret gennem
krav om, at ikke-statslige tilskud til museet udgør mindst 2 mio. kr. årligt
(siden 2014), jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 4. Museumslovens centrale
kvalitative krav består i, at museet skal have en rimelig museumsfaglig
standard i sin indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling,
Side 20/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0021.png
UDKAST
og en rimelig bygningsmæssig standard, herunder vedrørende
magasinforhold og sikringsforhold, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 5. Derudover
skal museet have faguddannet personale, der modsvarer museets
hovedansvarsområde, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 6. Museet skal deltage i det
nationale og regionale samarbejde med andre statslige og statsanerkendte
museer, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 7. Statsanerkendte museer må ikke
udskille genstande, kunstværker og anden dokumentation fra samlingerne
til andre end statslige og statsanerkendte museer, medmindre
kulturministeren giver tilladelse hertil, jf. lovens § 14 stk. 1, nr. 8.
Statsanerkendte kulturhistoriske museer og kunstmuseer skal indberette
genstande, kunstværker og anden dokumentation samt arkæologiske
lokaliteter og fundsteder til de centrale registre hertil, jf. lovens § 14, stk.
1, nr. 9. Museerne skal være tilgængelige for offentligheden på forud
bekendtgjorte åbningstider, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 10. Museerne skal
give gratis adgang for skoleelever, der besøger museet som led i
undervisningen, og siden 2006 også gratis adgang til børn og unge under
18 år, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 11 og nr. 13. Endelig skal museerne
tilstræbe størst mulig tilgængelighed for personer med handicap, jf. lovens
§ 14, stk. 1, nr. 12.
Vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-9 og 11-13 vil være uændret.
Museumsloven indeholder ikke særbestemmelser om museer på mindre
øer, men i perioden 2002-2013 var der særlige ordninger for
statsanerkendte museer på små øer, bl.a. i form af supplerende eller
forhøjede tilskud. Ordningen omfattede op til fire museer. Disse tilskud er
siden videreført som særtilskud, og de indgår som dele af museernes
driftstilskud i overensstemmelse med ændringen af tilskudsordningen i
ændringsloven fra 2012.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nye museer i højere grad skal
kunne blive statsanerkendt, hvis de lever op til en række minimumskrav til
indtjening (mindst 4 mio. kr. årligt), antal besøgende (mindst 10.000 årligt)
og antal forskningspublikationer (mindst 1 publikation over tre år). Med
henvisning til, at der på mindre øer er mindre potentiale til at opnå højere
besøgstal, er aftalepartierne enige om, at minimumskravene for mindre øer
skal være 3 mio. kr. i indtægter og 8.000 årlige besøgende. Der skal fortsat
være et vilkår om mindst 1 forskningspublikation over tre år.
Det fremgår samtidig af aftalen, at museerne – for at kunne blive
statsanerkendt – skal have en høj faglig kvalitet i deres arbejde og arbejde
inden for et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og
mangfoldigt museumslandskab.
Side 21/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0022.png
UDKAST
Kulturministeriet vurderer, at der fortsat vil være behov for at muliggøre
løbende udvikling i museernes ansvarsområder, således at de er aktuelle og
afspejler samfundsudviklingen. Med henblik på at give museumsnævnet
det samlede overordnede ansvar for fordelingen og sammenhængen
mellem statsanerkendte museers ansvarsområder vil kompetencen til at
godkende ændringer af ansvarsområder derfor blive tillagt
museumsnævnet. Det gælder f.eks. ændringer, som indebærer udvidelser
af et ansvarsområde, enten geografisk, emnemæssigt eller periodemæssigt.
Sådanne ændringer vil kunne få betydning for det samlede
museumsvæsen. Der vil også være sammenhæng mellem ansvarsområder
og museumsnævnets foreslåede kompetence til at træffe afgørelser om
museernes grundtilskudskategori, fordi der vil blive foretaget en vurdering
af samlingens betydning inden for ansvarsområdet. Ændringer i et
ansvarsområde vil således potentielt kunne få betydning for museets
grundtilskudskategori. Ligeledes vil ændringer i museernes arkæologiske
ansvar kunne føre til en ændring i indplaceringen i grundtilskudskategori
samt i forhold til museets statsanerkendelse.
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at statsanerkendte museer, der
ikke lever op til minimumskravene, skal kunne fratages deres
statsanerkendelse. Aftalepartierne er således enige om, at de museer, som
ikke lever op til minimumskravene, vil få op til to år til at rette op på
forholdene.
Med lovforslaget vil der blive fastsat nye kvantitative vilkår
(minimumskrav) for at kunne opnå og bevare en statsanerkendelse.
Lovforslaget vil indebære, at et museum vil kunne statsanerkendes, hvis
det opfylder minimumskrav til indtjening (mindst 4 mio. kr. årligt), antal
besøgende (mindst 10.000 årligt) og antal forskningspublikationer (mindst
1 publikation over tre år). Den foreslåede ordning indeholder lempede
vilkår for statsanerkendte museer på mindre øer for så vidt angår
besøgende og indtægter.
Det foreslås, at museet – enten selvstændigt eller i samarbejde med andre
parter (f.eks. andre museer eller universiteter) – vil skulle have publiceret
mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående
afsluttede år. Dette vil sikre en vis volumen og stabilitet i
forskningsproduktionen, som knytter an til det almene forskningsbegreb.
Derudover vil museet skulle have en høj faglig kvalitet i sit arbejde, og vil
skulle arbejde inden for et ansvarsområde, som bidrager til et
sammenhængende og mangfoldigt museumslandskab.
Med lovforslaget lægges der ikke op til at ændre i de gældende regler om
vilkår for statsanerkendelse, herunder vilkår om ejerform, vedtægter,
Side 22/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0023.png
UDKAST
samarbejde med andre museer, udskillelse, indberetning, gratis adgang for
skoleelever og børn og unge under 18 år og tilgængelighed for personer
med handicap.
Forslaget vil indebære en justering og sammenskrivning af gældende
vilkår om rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard samt om
personalets uddannelse. Den foreslåede ændring vil indebære krav om høj
kvalitet i museernes varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver;
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Den foreslåede ændring fra en rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig
standard til høj kvalitet i samlingsudvikling, vidensudvikling og
formidling vil bl.a. understrege, at det er et centralt mål for staten at
understøtte alle statsanerkendte museers høje kvalitet i
opgavevaretagelsen.
Gennem de nye minimumskrav og den nye tilskudsmodel har lovforslaget
også til formål at understøtte et højt kvalitetsniveau inden for alle de tre
opgaver; samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. For at sikre
høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være vigtigt, at museerne fortsat
indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om samlingsudvikling,
vidensudvikling og formidling på tværs af museumssektoren og med
relevante eksterne parter f.eks. universiteter og uddannelsesinstitutioner.
Dette med henblik på at udvikle og fastsætte fælles standarder og metoder
samt forankre nye indsigter, viden og metodeudvikling i museernes
opgaveløsning.
Det nuværende vilkår om faguddannet personale, der modsvarer museets
hovedansvarsområde, foreslås med lovforslaget ændret til et vilkår om, at
museet vil skulle have de nødvendige kompetencer til at løfte de
museumsfaglige opgaver. Ændringen vil understrege museernes
selvbestemmelse i organiseringen af deres faglige opgavevaretagelse.
Det gældende vilkår om en rimelig bygningsmæssig standard vurderes
ikke at være en tilstrækkeligt dækkende betegnelse i forhold til sikre
tilstrækkelige rammer for museernes samlinger. Dette vurderes bl.a. i lyset
af udviklingen i museernes formidlingspraksis, som betyder, at museerne
også formidler deres samlinger uden for fysiske museumsbygninger, og i
lyset af den digitale udvikling, som stiller nye krav til museernes bevaring
og sikring, der rækker ud over bygningsmæssige rammer. Det foreslås
derfor at ændre vilkåret til, at museet skal have de nødvendige rammer til
at opbevare samlingen forsvarligt.
Side 23/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0024.png
UDKAST
Det foreslås, at museumsnævnet vil kunne tilbagekalde et museums
statsanerkendelse, hvis det statsanerkendte museum ikke længere opfylder
minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4, eller øvrige vilkår for at opnå og
bevare statsanerkendelsen. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor
museumsnævnet vurderer, at museet ikke kan varetage de museumsfaglige
opgaver med høj kvalitet. Det er Kulturministeriet, der fører tilsyn med, at
de statsanerkendte museer lever op til kravene i museumsloven, og at
museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau. Hvis der er
museer, hvor Kulturministeriet kan konstatere, at de ikke lever op til dette,
vil museumsnævnet kunne træffe afgørelse om evt. fratagelse af
statsanerkendelse.
Hvis et museum ikke opfylder vilkårene for statsanerkendelse, vil museet
kunne få op til to år til at opfylde kravene til statsanerkendelse. Det vil
betyde, at museer, der f.eks. ikke lever op til de kvantitative
minimumskrav, vil blive fulgt og vurderet efter et år på baggrund af det
pågældende års data. Museet kan efter en konkret vurdering evt. få endnu
et år, hvorefter museet vil blive vurderet på baggrund af dette pågældende
års data. Ligger museet i det seneste år fortsat under minimumskravene, vil
museet kunne fratages sin statsanerkendelse. Der kan imidlertid blive tale
om at fastsætte en kortere eller ingen frist, hvis museet f.eks. ikke lever op
til krav om høj kvalitet og nødvendige rammer til at opbevare samlingen
forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres risiko for, at genstande i samlingen
kan tage uoprettelig skade.
Vurdering af, om et museum falder under minimumskravene og derfor
skal følges og vurderes på årlig basis – eller i visse tilfælde med kortere
mellemrum – vil som udgangspunkt basere sig på et treårigt gennemsnit
som statsanerkendt museum. Museumsnævnet kan undlade at indregne en
periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.
3.5. Et uafhængigt museumsnævn
3.5.1. Gældende ret
Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren statsanerkende et
museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med
et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.
Kompetencen til at tildele og fratage statsanerkendelse ligger i dag hos
kulturministeren, der kan træffe afgørelse om tilkendelse og fratagelse af
statsanerkendelse.
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af den politiske stemmeaftale, at der skal placeres en række
kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn, museumsnævnet.
Side 24/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0025.png
UDKAST
Formålet med museumsnævnet vil være at sikre uafhængige afgørelser om
tildeling og tilbagekaldelse af museers statsanerkendelser og om museers
indplacering i grundtilskudskategorier.
Det foreslås, at museumsnævnet vil få kompetence til at træffe afgørelse
om tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse. Afgørelse om
tildeling af statsanerkendelse sker på baggrund af ansøgning fra det
pågældende museum. Afgørelse om tilbagekaldelse af statsanerkendelser
vil blive truffet af museumsnævnet på baggrund af Kulturministeriets
tilsyn med de statsanerkendte museer, jf. § 20, stk. 1, nr. 2. Formålet med
at flytte kompetencen vedrørende tildeling og fratagelse af
statsanerkendelser fra kulturministeren til museumsnævnet vil være, at
placere vurderinger og afgørelser om statsanerkendelse hos et uafhængigt
nævn.
Det foreslås også, at museumsnævnet vil få kompetence til at træffe
afgørelse om de enkelte statsanerkendte museers indplacering i
grundtilskudskategorier ud fra vurdering af betydningen af museets
samling. Museumsnævnet vil skulle træffe afgørelse herom i forbindelse
med nye statsanerkendelser, og såfremt et eksisterende statsanerkendt
museum ansøger nævnet om ændring af museets grundtilskudskategori,
eksempelvis i tilfælde hvor der er sket ændringer i museets samling.
For museer, som ønsker at dele sig op i flere enheder (spalter sig), vil
museumsnævnet skulle træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende
museer vil kunne statsanerkendes i deres nye form og herefter hvilken
indplacering i en grundtilskudskategori, som de spaltede museer skal have.
Museumsnævnet vil også skulle træffe afgørelse om indplacering i en
grundtilskudskategori for statsanerkendte museer, der fusionerer.
Med lovforslaget foreslås det at afskære klageadgangen, således at der
ikke vil være mulighed for at klage over museumsnævnets afgørelser til en
anden administrativ myndighed. Det sker for at sikre uafhængige og
fagligt funderede vurderinger. Den foreslåede ordning understreger, at
museumsnævnets kompetencer er af museumsfaglig karakter og jf.
armslængdeprincippet ligger uden for politisk indflydelse, og derfor heller
ikke bør kunne omstødes på administrativt niveau.
Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en nævnsleder,
som alle vil blive beskikket af kulturministeren for en fireårig periode. KL
og Organisationen Danske Museer vil skulle indstille et medlem hver.
Kulturministeren vil skulle udpege fem medlemmer, hvoraf et medlem vil
skulle komme fra et andet nordisk land. Umiddelbar genbeskikkelse vil
kunne finde sted én gang. For at sikre en indbygget kontinuitet i nævnets
sammensætning, foreslås det, at nævnets medlemmer vil blive beskikket
Side 25/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0026.png
UDKAST
forskudt, således at halvdelen, dvs. henholdsvis tre og fire af
medlemmerne vil blive beskikket hvert andet år.
Det foreslås, at medlemmerne samlet set vil skulle have bred viden om det
danske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift,
museumsfaglig opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer.
Det foreslås yderligere, at museumsnævnet vil skulle sekretariatsbetjenes
af Kulturministeriet. Det forventes, at sekretariatsbetjeningen delegeres til
Slots- og Kulturstyrelsen.
3.6. Indfasning og overgang
Det følger af den politiske stemmeaftale, at aftalepartierne er enige om, at
det er afgørende at sikre museerne en passende indfasningsperiode, så de
får mulighed for at omstille sig – særligt de museer, som står til en
nedgang i det statslige tilskud.
Derfor foreslås tilskudsordningen vil blive indfaset over en fireårig periode
fra lovens ikrafttræden, således at museer, der med den nye ordning står til
at modtage et lavere statsligt driftstilskud end hidtil, gradvist vil få
reduceret deres driftstilskud, indtil ordningen er fuldt ud indfaset i 2028.
Driftstilskud til museer, der står til at modtage et højere statsligt
driftstilskud, vil ligeledes blive indfaset gradvist over fire år, dog vil
stigningen det første år (2025) være forholdsmæssigt større end de
efterfølgende år, indtil ordningen er fuldt ud indfaset.
Museer, der var statsanerkendt inden lovens ikrafttræden, vil blive
indplaceret af kulturministeren i overensstemmelse med den politiske
stemmeaftale i en grundtilskudskategori ved lovens ikrafttræden. Museer,
der står til at modtage et lavere driftstilskud end hidtil, vil kunne ansøge
museumsnævnet om en ny indplacering efter et år. Museer, der står til at
modtage et højere statsligt driftstilskud, vil kunne ansøge museumsnævnet
om en ny indplacering efter den fireårige indfasningsperiode.
I tilfælde, hvor museer agter at fusionere eller spalte sig, vil
museumsnævnet skulle træffe afgørelse om de berørte museers
indplacering i grundtilskudskategori. Nævnet vil desuden skulle træffe
afgørelse om, hvorvidt de museer, der spalter sig, fortsat opfylder
vilkårene til statsanerkendelse, herunder minimumskravene i § 14, stk. 1,
nr. 4.
Den konkrete størrelse på det årlige driftstilskud til hvert enkelt museum
vil bero på en beregning af eventuelt variabelt tilskud, grundtilskud og evt.
prioritetstilskud. Prioritetstilskuddet vil alene ændre sig ved evt. fusioner
Side 26/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0027.png
UDKAST
eller spaltninger. I tilfælde af fusioner sammenlægges prioritetstilskuddet,
hvorimod det bortfalder ved spaltning.
De statsanerkendte museer, som ikke lever op til de foreslåede
minimumskrav ved lovens ikrafttræden, vil få op til to år til at rette op på
forholdene. Eftersom et museum ikke får tilbagekaldt sin statsanerkendelse
på baggrund af historiske data, vil de tidligst kunne få tilbagekaldt
statsanerkendelsen tre år efter, at loven er trådt i kraft. Nye museer, der
ønsker at blive statsanerkendt, vil først kunne opnå statsanerkendelse to år
efter, at loven er trådt i kraft.
4. Opfyldelse af FNs verdensmål
Lovforslaget vil have positive konsekvenser for opfyldelsen af FNs
verdensmål 11.4 om indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og
naturarv. Indsatsen vil blive styrket ved et løft af de samlede udgifter til
museumsområdet, hvori indgår museernes forpligtelser til bevaring og
beskyttelse af kultur- og naturarv. Der er imidlertid ikke tale om nye
forpligtelser, hvorfor der ikke vurderes at være tale om væsentlige
konsekvenser for opfyldelsen af verdensmålet.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
I henhold til den politiske stemmeaftale af 16. maj 2024 om en
museumsreform hæves den samlede finanslovsbevilling til drift af
statsanerkendte museer med 75,0 mio. kr. årligt (2024-niveau).
Kulturministeriet (ved Slots- og Kulturstyrelsen) vil som noget nyt skulle
sekretariatsbetjene et uafhængigt armslængdeorgan, museumsnævnet. Der
er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr. til brug for administrationsudgifter
vedr. nævnets arbejde, herunder medlemshonorarer samt udgifter til
besigtigelser m.v. i forbindelse med tildeling og tilbagekaldelse af
statsanerkendelser. Midlerne hertil er frigivet i forbindelse med en intern
sanering af museumspuljer på Kulturministeriets område.
Lovforslaget vil medføre afledte implementeringskonsekvenser for
Kulturministeriets tilsyn med statsanerkendte museer, idet der fremadrettet
vil blive ført et nyt fagligt tilsyn, som vil være risikobaseret og markant
reduceret i forhold til det nuværende tilsyn med de statsanerkendte museer,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkninger hertil. Der vil desuden skulle
ske tilpasning af et eksisterende IT-system til udbetaling og beregning af
driftstilskud. Der er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr. til it-understøttelse,
herunder til drift af indberetningsmodul og databehandling samt
samlingsregister m.v.
Side 27/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0028.png
UDKAST
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og
regioner.
Lovforslaget vil samlet set ikke medføre væsentlige
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
5.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovforslaget vurderes at
følge de syv principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagttaget, da
lovforslaget er med til at sikre, at tilskud til statsanerkendte museer
fremadrettet vil være mere gennemsigtigt, forudsigeligt og enkelt. Dog
indebærer indplacering af museerne i grundtilskudskategori en
skønsmæssig vurdering, ligesom der vil være en fireårig
indfasningsperiode med mindre fleksibilitet i indplaceringer.
Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation, idet
museernes indberetninger og kommunikation med museumsnævnet samt
Kulturministeriet kan kommunikeres digitalt, herunder ansøgninger om
statsanerkendelse m.v. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse i henhold til
lovforslagets § 1, nr. 7.
Det vurderes, at princip 3 muliggør automatisk sagsbehandling også er
iagttaget, da en del af vurderingerne om statsanerkendelse og
tilskudsberegning baserer sig på objektiv målbar data, herunder data til
brug for beregning af minimumskrav og de variable tilskud. Der vil dog
indgå skønsmæssige vurderinger i forbindelse med tildeling og fratagelse
af statsanerkendelser samt i vurderingen af museernes indplacering i
grundtilskudskategori. Lovforslaget vurderes i væsentlig grad at opfylde
princip nr. 4 om genbrug af data. Lovforslagets bestemmelser om en ny
tilskudsmodel og indberetning af data, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-13,
medfører tilpasning af et eksisterende IT-system i Kulturministeriet (Slots-
og Kulturstyrelsen), der allerede anvendes på andre områder. På sigt vil
beregning af driftstilskud blive mere automatiseret end hidtil.
Statsanerkendte museer indberetter allerede regnskabs- og
budgetoplysninger samt data om antal besøgende, antal
forskningspublikationer. Der skal som noget nyt indberettes besøgende
børn og unge. Selvom der bliver tale om en ændring af måden, museerne
indberetter på, vil det være som led i en eksisterende indberetningspligt.
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at det skal undersøges, om det
på sigt vil være muligt at måle data på vidensudvikling, ikke-brugere og
Side 28/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0029.png
UDKAST
digitale brugere. Lovforslaget er formuleret teknologineutralt, således at
der kan tages højde for den fremtidige digitale samfundsudvikling.
Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infrastruktur
vil blive fulgt, da der er tale om en mindre udvidelse af eksisterende
indberetninger af data fra de statsanerkendte museer. Beregning af
driftstilskud til museerne baserer sig således i høj grad på eksisterende
data, hvorfor princip 5 og 6 er iagttaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen direkte EU-retlige aspekter. Lovforslaget kan have
statsstøtteretlige aspekter, idet den foreslåede tilskudsmodel i et vist
omfang kan indebære udbetaling af statsstøtte, for så vidt angår konkrete
støtteudbetalinger. Det forventes, at evt. statsstøtte vil være i
overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af
26.6.2014, s. 1) med senere ændringer (gruppefritagelsesforordningen).
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [28. juni 2024] til [den 23.
august 2024] [(57 dage)] været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: […]
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Nej
stat, kommuner og regioner
Ja, jf. pkt. 5.
Side 29/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0030.png
UDKAST
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Som noget nyt skal der ske
sekretariatsbetjening af et
uafhængigt
armslængdeorgan, hvorfor
der vil være administrative
konsekvenser for
Kulturministeriet, idet
sekretariatsbetjeningen vil
ske ved Slots- og
Kulturstyrelsen. Der vil
endvidere være afledte
konsekvenser i form af et
ændret tilsyn med de
statsanerkendte museer og
tilpasning af et IT-system til
indberetning og beregning af
driftstilskud.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Den foreslåede tilskudsmodel kan indebære udbetaling af
statsstøtte, jf. EU-retlige regler om statsstøtte.
Nej
X
Er i strid med de fem
Ja
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Side 30/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0031.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i museumsloven, at museerne skal løse de
indbyrdes forbundne opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning
og formidling.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at ændre ”indsamling, registrering, bevaring,
forskning og formidling” til ”samlingsudvikling, vidensudvikling og
formidling”. Den foreslåede ændring vil medføre en modernisering af
beskrivelsen af museernes opgaver, således at museernes opgaver
fremover bliver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Det
betyder, at der fremover vil skulle være større fokus på
udviklingsdimensionen i opgaveløsningen såvel i forhold til den enkelte
opgave som i sammenhængen mellem opgaverne. For eksempel at
museerne udvikler og skaber viden om deres samlinger
(samlingsudvikling) gennem forskning, udstillinger, undersøgelser og
udvikling af videnskabelige metoder (vidensudvikling) og bringer
samlingen og viden i spil i mødet med brugere og samfund (formidling).
Det vil skulle sikre, at museerne udvikler sig i takt med samfundet og
skaber museumstilbud, som er værdifulde for borgere og samfund.
Opgavebetegnelsen samlingsudvikling vil rumme de tre opgaver
indsamling, registrering og bevaring, som fremgår af loven i dag, men
samlingsudvikling vil samtidig skulle betone, at arbejdet med samlingerne
også vil have et udviklingsperspektiv. Udviklingsperspektivet består blandt
andet i, at museerne skal udvikle deres samlinger, så de følger med
samfundsudviklingen, er relevante og kontinuerligt kan bringes i
anvendelse med henblik på at skabe ny viden og interaktion med borgere
og samfund. Eksempelvis kan dette ske ved kontinuerligt at arbejde med at
sikre mangfoldighed i samlingen og inddrage nye perspektiver på
samlingen gennem bl.a. brugerinddragelse eller ved at sikre, at samlingen
eksempelvis afspejler samfundets digitale udvikling gennem indsamling af
digital kulturarv. Udviklingsperspektivet kan også bestå i at optimere
bevaringsforhold og konservering af samlingen efter de nyeste standarder
og metoder.
Side 31/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0032.png
UDKAST
Opgavebetegnelsen vidensudvikling vil have til hensigt at anlægge et
bredere perspektiv på museernes arbejde med at udvikle og bringe viden i
spil i det omgivende samfund, og vidensudvikling vil skulle afspejle, at
museernes vidensproduktion i praksis består af mere end fagfællebedømt
forskning. Betegnelsen vidensudvikling vil således ikke kun skulle dække
forskningsopgaven, men også museernes øvrige vidensproduktion.
Eksempelvis grundforskning, undersøgelser og analyser, som kan have
mange formater, og som museerne tilgængeliggør på mange forskellige
måder, herunder i udstillinger og publikationer. Det vil samtidig være
intentionen, at museerne gennem fokus på udviklingsperspektivet i
vidensarbejdet sikrer, at der kontinuerligt genereres viden om kultur- og
naturarven, som kan anvendes og bringes i spil til gavn for forskning,
borgere og samfund. Med den foreslåede bestemmelse fastholdes derfor, at
museerne er vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af den viden,
museerne genererer, bygger på forskning.
Opgavebetegnelsen formidling fastholdes uændret i forhold til den
gældende museumslov. Hensigten med fastholdelsen af opgavebetegnelsen
formidling vil være at understøtte og styrke den centrale rolle, som
formidlingen har fået i det strategiske museumsarbejde. Museerne vil
fremadrettet fortsat kontinuerligt udvikle deres formidling, herunder med
nye formater, metoder og kompetencer med henblik på at skabe relevans
for bredere brugergrupper, så flere borgere og forskellige brugergrupper i
fremtiden bruger museerne.
Ændringen af beskrivelsen af museernes opgaver i § 2, stk. 1, vil skulle
understøtte de seneste års udvikling, hvor museerne i deres opgaveløsning
i stigende grad orienterer sig mod brugerne og samfundet ved også at
bidrage til at løfte større samfundsmæssige dagsordener. Museerne må
kontinuerligt tilstræbe at styrke deres samfundsmæssige rolle samt tilsigte
mangfoldighed ved at inkludere borgere fra stadig flere samfundslag og
aldersgrupper. Heri ligger en ambition om, at museerne skal være aktuelle
og relevante ved at bringe viden om kultur- og naturarven i spil i aktuelle
samfundsmæssige sammenhænge og være i aktiv dialog med borgerne og
det samfund, de er en del af. Eksempelvis gennem inklusion af
brugergrupper, som ikke normalt bruger museerne, bidrage med
ekspertviden til offentlige debatter i lokale og nationale medier, eller ved
at arbejde med at skabe og understøtte lokale fællesskaber. Det er også
Side 32/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0033.png
UDKAST
ambitionen, at museerne skal være centrale aktører i udviklingen af
samfundet og efterspurgte blandt væsentlige samfundsaktører som for
eksempel uddannelsesinstitutioner, universiteter og kommuner.
Til nr. 2
Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren statsanerkende et
museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med
et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde. Vilkårene for
at opnå og bevare en statsanerkendelse fremgår af museumslovens § 14,
stk. 1.
Det foreslås i
§ 13, stk. 1,
at ændre »Kulturministeren« til
»Museumsnævnet«, og »med henblik på, at museet kan indgå med et
ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2«
ændres til »med et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende
og mangfoldigt museumsvæsen.«
Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremadrettet vil være
museumsnævnet, som vil have kompetencen til at træffe afgørelse om
statsanerkendelse.
Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at museumsnævnet kan
statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med et ansvarsområde,
som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen. Det
vil skulle indgå i vurderingen, om ansvarsområdet er af en tilstrækkelig
væsentlig karakter og ikke i forvejen er dækket helt eller delvist af andre
statslige og statsanerkendte museer. Samtidig vil der skulle ske en
vurdering af, om museets samling i tilstrækkeligt omfang repræsenterer
ansvarsområdet, herunder også sammenholdt med eksisterende
statsanerkendte museers samlinger. Disse vurderinger forudsætter et godt
kendskab til det samlede museumsvæsen, herunder hvordan forskellige
ansvarsområder er dækket og betydningen af bestemte ansvarsområder for
landets kultur- og naturarv.
Til nr. 3
Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren tilbagekalde en
statsanerkendelse, såfremt museet ikke opfylder de vilkår, som er nævnt i
lovens § 14, stk. 1. Det er Kulturministeriet (delegeret til Slots- og
Kulturstyrelsen), der fører et løbende tilsyn med, at museerne opfylder
Side 33/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0034.png
UDKAST
vilkårene i museumsloven og driftstilskudsloven og med, at museerne
løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau, og kulturministeren
kan således tilbagekalde en evt. statsanerkendelse på baggrund af tilsynet.
Det foreslås med
§ 13, stk. 3,
at ændre »Kulturministeren« til:
»Museumsnævnet«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremadrettet vil være
museumsnævnet, som vil have kompetence til at kunne tilbagekalde et
museums statsanerkendelse. Det vil også betyde, at det fremadrettet vil
være et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse om tilbagekaldelse af
statsanerkendelser. Museumsnævnets afgørelser om tilbagekaldelse vil
blive baseret på Kulturministeriets tilsyn med museerne. Museumsnævnet
vil således skulle træffe afgørelser om statsanerkendelse på baggrund af
opfyldelsen af minimumskravene i § 14, stk. 1 og 2, herunder også kravet
om høj kvalitet i § 14, stk. 1, nr. 5. Hvis Kulturministeriet i sit tilsyn
konstaterer, at vilkårene ikke er opfyldt, vil museumsnævnet kunne
tilbagekalde statsanerkendelsen efter de op til to år, et museum kan få til at
rette op, jf. dog § 14, stk. 4, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §
1, nr. 11.
Til nr. 4
Der findes i dag ikke bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte
regler om ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af
statsanerkendelse i bekendtgørelsesform.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 13, stk. 5,
hvorefter kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om statsanerkendelse og
tilbagekaldelse af statsanerkendelse. Efter den foreslåede bestemmelse vil
kulturministeren blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendelse.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til
at fastsætte regler i bekendtgørelse om krav til ansøgninger og
retningslinjer for længden på den periode, som museer i forskellige
tilfælde vil kunne få til at rette op på mangler m.v. med det formål at
fremme en ensartet praksis og større gennemsigtighed for museerne i
afgørelsesgrundlaget. Heri ligger også en bemyndigelse til at udstede
Side 34/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0035.png
UDKAST
nærmere regler om ansøgning om nye statsanerkendelser i tilfælde af
spaltning og fusion.
Til nr. 5
Efter museumslovens § 13 a, stk. 1, yder kulturministeren årligt tilskud til
driften af statsanerkendte museer. Tilskuddet fastsættes på grundlag af
bevillingen afsat på finansloven, jf. stk. 2.
I museumslovens
§ 13 a, stk. 1,
tilføjes efter 1. pkt., at »Driftstilskuddet
består af et grundtilskud, og kan i tillæg hertil bestå af henholdsvis et eller
flere variable tilskud og et prioritetstilskud.«
Bestemmelsen vil indføre en ny tilskudsmodel til beregning af driftstilskud
til statsanerkendte museer. Tilskudsmodellen vil fremadrettet bestå af tre
elementer; 1) et grundtilskud, 2) evt. et eller flere variable tilskud og 3)
evt. et prioritetstilskud. Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at
tildeling af prioritetstilskuddet evalueres efter 5 år.
Bestemmelsen vil medføre, at alle statsanerkendte museer vil få et
grundtilskud på mindst 1,5 mio. kr. Grundtilskuddets størrelse vil være
differentieret afhængigt af indplacering i en grundtilskudskategori fra 1-5.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at statsanerkendte museer kan få et
eller flere variable incitamentsbaserede tilskud, der vil være fastsat på
baggrund af henholdsvis fire parametre; besøgende, børn og unge,
indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer. For hvert
parameter vil der gives variabelt tilskud til halvdelen af museerne,
henholdsvis den halvdel der har flest besøgende, flest indtægter m.v., og
museerne vil få et højere tilskud, jo højere de vil være placeret i forhold til
de enkelte parametre,
Den foreslåede tilskudsmodel indebærer endvidere, at der vil kunne
tildeles et prioritetstilskud til udvalgte museer. Prioritetstilskuddets
modtagere og fordeling vil blive fastsat politisk.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkninger hertil.
Til nr. 6
Side 35/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0036.png
UDKAST
Museumslovens § 13 a, stk. 3-7, fastsætter nærmere regler for, hvad der
indgår i de statslige driftstilskud, jf. stk. 1, og hvordan det beregnes. Efter
§ 13 a, stk. 3, forudsætter tilskud efter stk. 1, at ikke-statslige tilskud til
museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt
fastsættes på finansloven. Af § 13 a, stk. 4, fremgår det, at huslejeudgifter,
prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ikkestatslige tilskud, som indgår i
grundlaget for fastsættelse af det statslige tilskud efter stk. 1. I § 13 a, stk.
5, fremgår det, at Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
fastlæggelsen og udbetaling af tilskud til statsanerkendte museer. Af § 13
a, stk. 6, fremgår det, at kulturministeren i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. kan fravige bestemmelserne i stk. 1-4,
jf. lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om
regionernes opgaver på kulturområdet. Endeligt fremgår det af § 13 a, stk.
7, at kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 3, for så vidt angår
museer med forhøjet statsligt tilskud.
Det foreslås, at lovens
§ 13 a, stk. 3-7,
ophæves, og at der indsættes et ny
stk. 3-11.
Den foreslåede ændring sker på baggrund af den politiske aftale om en
museumsreform, og det foreslås på baggrund heraf at ændre systemet for
beregning af driftstilskud til statsanerkendte museer.
Det foreslås med ny
§ 13 a, stk. 3,
at grundtilskuddet mindst udgør 1,5
mio. kr. (2024-pl). Der kan maksimalt fordeles 70 pct. af bevillingen, afsat
på finansloven, som grundtilskud. Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at der med grundtilskuddet maksimalt kan fordeles 70 pct. af
den ramme, som samlet set afsættes til de tre typer af tilskud; grundtilskud,
variable tilskud og prioritetstilskud. Det vil således ikke omfatte
eventuelle, øvrige tilskud, som vil blive tildelt som led i de årlige
finanslove eller aktstykke om udmøntning af de kulturelle
udlodningsmidler. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en stor del
af statsanerkendte museers driftstilskud vil basere sig på et fast
differentieret grundtilskud.
Det foreslås med en ny
§ 13 a, stk. 4,
at kulturministeren i forbindelse med
lovens ikrafttræden bemyndiges til at udstede regler, der indplacerer
statsanerkendte museer, som er statsanerkendt før den 1. januar 2025 i en
Side 36/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0037.png
UDKAST
grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets
grundtilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren ved lovens
ikrafttræden vil indplacere de museer, der inden lovens ikrafttræden var
statsanerkendt i en grundtilskudskategori fra 1 til 5. Der vil være tale om
indplacering i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale.
Indplaceringen vil være baseret på rådgivning om betydningen af museets
samling foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen som ministerbetjening, jf.
den politiske aftale om en museumsreform af 16. maj 2024. Indplaceringen
vil fremgå af en bekendtgørelse, som ikke er tidsbegrænset.
Det foreslås med ny
§ 13 a, stk. 5,
at statsanerkendte museer kan ansøge
museumsnævnet om en ændret indplacering i grundtilskudskategori, jf. §
20, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte museer, der er
indplaceret i grundtilskudskategori kan ansøge museumsnævnet om en
ændret indplacering i grundtilskudskategori.
Et statsanerkendt museum vil f.eks. kunne søge om ændret indplacering i
grundtilskudskategori, fordi museet gennem aktiv indsamling inden for sit
ansvarsområde har udviklet sin samling væsentligt i forhold til seneste
vurdering af samlingens betydning, eller at samlingen inden for
ansvarsområdet kan vurderes til at have fået større betydning på grund af
samfundsudviklingen.
Hvis museumsnævnet træffer afgørelse om en ændret indplacering af de
statsanerkendte museer, som vil blive indplaceret af kulturministeren efter
stk. 4, vil museerne blive fjernet fra den bekendtgørelse, som vil udmønte
indplaceringerne i stk. 4, og museumsnævnets afgørelse vil træde i stedet
for den af kulturministeren foretagne indplacering. Der henvises dog til
lovforslagets § 2 om særlige regler i en fireårig indfasningsperiode.
Nævnet vil i særlige tilfælde kunne tage sager om indplacering af
grundtilskud op af egen drift. Med særlige tilfælde menes f.eks., hvis
museumsnævnet vurderer, at et museum er placeret i en for høj
grundtilskudskategori, f.eks. hvis der er sket ændringer i museets samling
eller vurderingen af betydningen af museets samling, men hvor museet
Side 37/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0038.png
UDKAST
ikke selv har incitament til at ansøge om en ændring og dermed et lavere
grundtilskud.
Museumsnævnets vurdering af om der skal ske en ændring, vil skulle tage
udgangspunkt i betydningen af museets samling. Museumsnævnets
vurdering af om der skal ske en ændret indplacering vil således skulle
foretages på baggrund af en samlet faglig, skønsmæssig vurdering af
betydningen af museets samling. I vurderingen vil der blive set på tværs af
det pågældende museums ansvarsområde(r), og der vil ligge forskellige
kriterier til grund for vurderingen afhængigt af ansvarsområdets faglige
kategori. Dvs. om der er tale om museer med ansvar for nyere tids
kulturhistorie, arkæologi, naturhistorie og kunsthistorie. Inden for kultur-
og naturhistorie er museernes ansvarsområder geografisk afgrænset. For
disse museer vil vurderingen af samlingens betydning skulle foretages med
udgangspunkt i den geografiske udbredelse af ansvarsområdet, herunder
om samlingen (i overensstemmelse med ansvarsområdet) er indsamlet
lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt. For museer med arkæologisk
ansvar vil museets geografiske indsamlingsområde ligeledes have
betydning for museets indplacering. Herefter vil det skulle vurderes, om
samlingen overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller
betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere
grundtilskudskategori. Kunstsamlingerne er overvejende baseret på
nationale ansvarsområder, der hver især afspejler udviklingen i
billedkunstens historie. Kunstsamlingerne vil skulle vurderes ud fra, hvor
repræsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde
samt samlingens betydning for den samlede kunsthistorie og samlingens
betydning i relation til de øvrige kunstsamlinger.
Museumsnævnet vil tillige have kompetence til at indplacere museer, der
statsanerkendes af museumsnævnet efter lovens ikrafttræden, jf. § 20, stk.
1, nr. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterier for
indplaceringen, jf. lovforslagets § 13 a, stk. 11. Det påtænkes bl.a. at
udfolde kriterier for indplacering på baggrund af ovenstående, herunder
regler for ansøgning om ændret indplacering.
Det foreslås at ophæve den gældende museumslovs § 13 a, stk. 6, der
bemyndiger kulturministeren til at fravige bestemmelserne i stk. 1-4 i
Side 38/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0039.png
UDKAST
forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. Ophævelse
af den nuværende stk. 6 vil således ske som en konsekvens af, at
bevillinger til statslige driftstilskud til museer ydet i henhold til
museumsloven udmåles efter den foreslåede tilskudsmodel, der fremgår af
lovens § 13 a.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 13 a, stk. 6,
hvorefter statsanerkendte
museer kan tildeles et eller flere variable tilskud på baggrund af
parametrene angivet i stk. 6, nr. 1-4; besøgstal, besøgstal for børn og unge,
indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer.
Forslaget vil medføre, at statsanerkendte museer vil få mulighed for at
blive tildelt et eller flere variable tilskud særskilt på baggrund af hver af de
fire parametre enkeltvis: besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter
og forskningspublikationer.
Hensigten med
§ 13 a, stk. 6, nr. 1,
er, at »besøgende« både vil inkludere
betalende og ikke-betalende brugere og besøg i
undervisningssammenhæng eller lign. Det er samtidig hensigten, at det vil
være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles med, herunder faglige
arrangementer uden for og på museerne.
Det er i dag et vilkår i museumsloven, at børn og unge under 18 år skal
have gratis adgang på statsanerkendte museer, jf. gældende museumslov §
14, stk. 1, nr. 13. Med
§ 13 a, stk. 6, nr. 2,
vil »børn og unge« indgå som et
særskilt parameter. Ved at børn og unge indgår i de to foreslåede
parametre – besøgende samt besøgende børn og unge – vil museerne få et
incitament til at tiltrække en målgruppe, som ellers ikke giver
entréindtægter. Børn og unge, der besøger museer i forbindelse med
undervisningsaktiviteter, vil som udgangspunkt også tælle med i
parameteret.
Ifølge det foreslåede
§ 13, stk. 6, nr. 3,
indgår »Indtægter« som et
parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte de samlede indtægter
fra museernes kernevirksomhed. Det er således hensigten, at det alene vil
være dele af museets indtægt, som vil kunne sammenlignes på tværs af
museumskategorier, der vil skulle tælle med, herunder f.eks.
entréindtægter, tilskud fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks.
indtægter fra café og butik.
Side 39/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0040.png
UDKAST
Med »Fagfællebedømte forskningspublikationer« i
§ 13, stk. 6, nr. 4,
vil
det være intentionen at understøtte museernes forskningsproduktion af
fagfællebedømte forskningspublikationer så som monografier, antologier,
internationale fagfællebedømte artikler m.v. Der vil som udgangspunkt
ikke blive skelnet mellem typerne eller størrelsen af
forskningspublikationen. Flere museer vil kunne samarbejde om
forskningspublikationer. Det er hensigten, at det vil være
forskningspublikationer, som museer er hoved- eller medforfattere til, der
vil kunne tælles med. Med hoved- og medforfattere menes forfattere, som
lønnes af det pågældende museums midler.
Med hjemmel i den foreslåede stk. 11, vil der i bekendtgørelse blive fastsat
regler om de nævnte parametre, herunder hvad der vil indgå i parameteret
og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre besøgstal,
indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer. Disse krav vil
kunne justeres, såfremt der opstår behov for og ønsker om at videreudvikle
eller forenkle de variable tilskudsparametre i takt med
samfundsudviklingen.
Efter det foreslåede stk. 6 vil museer således kunne opnå et eller flere
variable tillæg afhængigt af, hvor mange besøgende, besøgende børn og
unge, indtægter og forskningspublikationer, de har. Museerne vil blive
inddelt i intervaller af hver fem pct. For hvert parameter gives der variabelt
tilskud til den øverste halvdel af museerne, henholdsvis den halvdel der
har flest besøgende, flest indtægter m.v., og museerne får et højere tilskud,
jo højere de er placeret i forhold til parameteret. Således kan museerne
opnå flere ekstra tilskud afhængigt af deres præstation i forhold til de
enkelte parametre.
Det variable tilskud vil blive baseret på et gennemsnit over de seneste tre
afsluttede kalenderår, og det vil blive genberegnet årligt. Der vil dog
kunne dispenseres fra den treårige periode, hvis ekstraordinære forhold gør
sig gældende, jf. lovforslagets specielle bemærkninger til det foreslåede §
13 a, stk. 8.
Den grundlæggende mekanisme i modellen vil være dynamisk og vil
indebære, at andelen af den samlede økonomiske ramme, der går til
grundtilskuddet, vil kunne stige, hvis flere museer f.eks. bliver
Side 40/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0041.png
UDKAST
statsanerkendt, eller hvis et museum rykker til en gruppe med et højere
grundtilskud. Der vil dog maksimalt kunne fordeles 70 pct. af den samlede
økonomiske bevilling. Tilsvarende vil andelen af rammen falde, hvis et
museum fratages statsanerkendelse, eller et museum rykker til en gruppe
med et lavere grundtilskud. Andelen af den samlede økonomiske ramme,
der går til prioritetstilskud, vil som udgangspunkt ikke variere, jf. stk. 9
nedenfor om bortfald af prioritetstilskud ved spaltning. Den resterende del
af rammen vil gå til de variable tilskud, og den vil derfor være afhængig af
grundtilskuddenes andel. Hvis et museum flyttes til en højere
grundtilskudskategori, modregnes museets stigning i grundtilskud i
museets evt. prioritetstilskud, og midlerne tilføres i stedet generelt til det
variable tilskudselement.
Med lovforslagets
§ 13 a, stk. 7, 1. pkt.,
vil statsanerkendte museer skulle
indberette data for parametrene i stk. 6, nr. 1-4, jf. § 13 b. Den foreslåede
ordning vil medføre, at det variable tilskud vil skulle beregnes på baggrund
af indberetninger fra de statsanerkendte museer.
Med lovforslagets
§ 13 a, stk. 7, 2. pkt.,
sammenholdes indberetningerne
og inddeles i rangorden, hvor de højeste indberetninger på hvert parameter
særskilt udløser det højeste variable tilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte museers
indberetninger på de tilskudsudløsende parametre vil blive sammenholdt
over for hinanden og inddelt i rangorden, hvor de højeste indberetninger på
hvert parameter særskilt udløser det højeste variable tilskud.
Det foreslås med
§ 13 a, stk. 7, 2. pkt.,
at museerne inden for hvert
parameter inddeles i intervaller af hver fem pct. af museerne, hvor de
højeste intervaller får de højeste tilskud. Det præciseres med
§ 13 a, stk. 7,
3. pkt.,
at et variabelt tilskud tildeles museer i øverste halvdel på hvert
tilskudsudløsende parameter.
Bestemmelsen vil medføre, at museerne vil blive inddelt i en række
intervaller, hvor de højeste intervaller vil få et variabelt tilskud, der bliver
højere afhængigt af, hvor godt museet præsterer på det enkelte parameter.
Inden for hvert parameter vil museerne således blive inddelt i intervaller af
hver fem pct. af museerne, som vil være baseret på deres indberetninger af
data om det konkrete parameter, f.eks. besøgende eller indtægt. For de
Side 41/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0042.png
UDKAST
grupper, der for hvert parameter ligger højest, vil der blive givet det
højeste tilskud. Det vil være museer, der ligger i øverste halvdel på hvert
tilskudsudløsende parameter for sig, der vil kunne få et variabelt tilskud.
Der vil være en stigning i tilskuddets størrelse, jo højere gruppe, som
museet befinder sig i.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 13 a, stk. 8,
om beregning af variable
tilskud. Efter § 13 a,
stk. 8, 1. pkt.
beregnes et variabelt tilskud ud fra et
gennemsnit af museernes indberetninger af data for de enkelte
tilskudsudløsende parametre i stk. 7 for de seneste tre afsluttede kalenderår
som statsanerkendt museum, jf. dog 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de variable tilskud beregnes
ud fra et gennemsnit over de seneste tre afsluttede kalenderår som
statsanerkendt museum. Det vil f.eks. betyde, at et museum, der spalter
sig, ikke vil kunne få variabelt tilskud i tre år efter spaltningen, fordi der
ikke vil kunne beregnes et gennemsnit over de tre seneste afsluttede
kalenderår som statsanerkendt museum. I tilfælde af fusion vil de variable
tilskud blive sammenlagt.
Det følger af den foreslåede bestemmelses
§ 13 a, stk. 8, 2. pkt.,
at
museumsnævnet efter anmodning fra et statsanerkendt museum kan
undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære
forhold på museet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museumsnævnet vil kunne
undlade at indregne en periode, hvis der er tale om ekstraordinære forhold
på museet. Det vil indebære, at der vil kunne ses bort fra, at det variable
tilskud vil blive beregnet på baggrund af et gennemsnit over de seneste tre
afsluttede kalenderår, således at der f.eks. kan tages højde for
ekstraordinære hændelser m.v. Med »ekstraordinære forhold« i den
foreslåede bestemmelse menes, at der f.eks. vil kunne tages højde for, at et
museum i en længere periode holder lukket for publikum grundet
ombygning eller flytning eller ved større og helt uforudsete forhold uden
for museets kontrol. Med »ekstraordinære forhold« menes også, at der vil
skulle være tale om forhold af større karakter.
Efter den foreslåede § 13 a,
stk. 9, 1. pkt.,
bortfalder prioritetstilskud, hvis
statsanerkendte museer spaltes i flere juridiske enheder og sammenlægges
Side 42/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0043.png
UDKAST
ved fusion af statsanerkendte museer. Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at prioritetstilskuddet bortfalder ved spaltning og sammenlægges
ved fusion, uanset at museet eller museerne opnår ny(e)
statsanerkendelse(r), jf. § 20, stk. 1
Det følger af den foreslåede
stk. 9, 2. pkt.,
at hvis et museum flyttes til en
højere grundtilskudskategori, modregnes museets eventuelle stigning i
grundtilskud i museets prioritetstilskud, og midlerne tilføres i stedet til det
variable tilskudselement.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 13 a, stk. 10,
hvorefter
statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juridiske enheder på ny skal
ansøge museumsnævnet om statsanerkendelse af hver juridisk enhed. Den
foreslåede bestemmelse medfører, at et statsanerkendt museum, der spalter
sig, skal ansøge om nye statsanerkendelser for hver af de nye juridiske
enheder.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at statsanerkendte museer, der
spaltes, vil skulle ansøge museumsnævnet om en eller flere nye
statsanerkendelser. For museer, der fusionerer eller deler sig op i flere
enheder, vil museumsnævnet således skulle foretage en ny faglig vurdering
af, om museerne fortsat skal være statsanerkendte i deres nye organisation,
herunder deres evt. indplacering i grundtilskudskategori, jf. ovenfor.
museumsnævnet kan indplacere de nye enheder i både højere og lavere
grundtilskudskategorier.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 13 a, stk. 11,
hvorefter
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelse og
udbetaling af tilskud til statsanerkendte museer. Kulturministeren
fastsætter endvidere nærmere regler om indplacering i
grundtilskudskategori efter stk. 4, herunder kriterier for indplaceringen,
om ansøgning om ændret indplacering efter stk. 5, om de parametre, som
er nævnt i stk. 6, og om beregningsmetode og periode efter stk. 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse vil erstatte den gældende museumslovs § 13
a, stk. 5, der videreføres uændret. Herudover vil kulturministeren få
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for kriterier for indplacering
samt ansøgning om ændret indplacering efter stk. 4, ligesom
kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de variable
Side 43/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0044.png
UDKAST
tilskudsparametre efter stk. 6. Med hjemmel i § 13 a, stk. 11, påtænkes i
bekendtgørelse f.eks. fastsat regler om, hvad der indgår i parametrene og
hvordan museerne skal opgøre besøgstal, indtægter og fagfællebedømte
forskningspublikationer. Der kan blive behov for at justere i indholdet af
parametrene i takt med samfundsudviklingen. Stk. 11 kan f.eks. også
vedrøre regler om kravene til indholdet af evt. ansøgning om ændret
indplacering i grundtilskudskategori.
Til nr. 7
Der er med hjemmel i museumslovens § 13 a, stk. 5, fastsat regler ved
bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museernes årlige
indberetning af budget- og regnskabsoplysninger til Slots- og
Kulturstyrelsen. Oplysningerne anvendes til vurdering af, om museerne
opfylder betingelsen om ikke-statslige minimumstilskud. Til brug for det
løbende tilsyn indberetter de statsanerkendte museer endvidere årligt en
række oplysninger om deres varetagelse af de lovbestemte
museumsfaglige opgaver, herunder om personale, antal
forskningspublikationer, antal besøgende hold og klasser fra skoler og
andre uddannelser, besøgende ved arrangementer m.v. Dele af disse
oplysninger er også anvendt til statistisk belysning af museumsområdet.
Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af
21. december 2010 med senere ændringer, som omfatter statsanerkendte
museer, indeholder også hjemmel til at indhente yderligere materiale fra
tilskudsmodtagere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens
virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf.
driftstilskudslovens § 8, stk. 4.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse efter § 13 a.
Efter den foreslåede
§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,
skal statsanerkendte museer til
brug for fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 a, stk. 6 og 7, og
til kontrol af opfyldelse af kravene i § 14, stk. 1 og 2, årligt indberette de
nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at statsanerkendte museer årligt vil
skulle indberette antal besøgende, antal besøgende børn og unge, indtægter
og antal fagfællebedømte forskningspublikationer, jf. § 13 a, stk. 6 og 7.
Side 44/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0045.png
UDKAST
Museerne skal endvidere indberette oplysninger om opfyldelse af
minimumskrav i § 14, stk. 1 og 2. Indberetningen vil skulle ske digitalt.
Som følge af den måde driftstilskuddet beregnes, jf. den foreslåede § 13 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil alle statsanerkendte museer skulle indberette
alle disse oplysninger, uanset om deres driftstilskud vil indeholde et
variabelt tilskud. Oplysninger fra alle de statsanerkendte museer vil
således indgå i beregning af variable tilskud, og der vil derfor være behov
for at skabe en høj sikkerhed for, at de er dokumenterede og korrekt
opgjort.
Efter den foreslåede
§ 13 b, stk. 1, 2. pkt.,
skal indberetningerne være
ledsaget af en revisorerklæring. Kravene til opgørelse af de variable
tilskudsparametre i § 13 a, stk. 6, forventes at kunne beskrives
tilstrækkeligt præcist til, at oplysningerne kan kontrolleres af museets
revisor og dermed ledsages af en revisorerklæring. Denne form for
kvalitetssikring af data anvendes også på andre områder, hvor oplysninger
direkte anvendes til tilskudsberegning, f.eks. på højskoleområdet. Der vil
blive udformet et erklæringsparadigme af Slots- og Kulturstyrelsen, efter
behov med revisorfaglig bistand. Kravet om revisorerklæring kan give
museerne en øget udgift til revision, ligesom det nuværende krav om
samlingsrevision antages at gøre, men denne vurderes at blive begrænset.
Det foreslås i
stk. 2,
at der indsættes en bemyndigelse til, at ministeren kan
fastsætte regler om 1) indberetning, herunder frister, og opgørelse af
oplysninger efter stk. 1, 2) dokumentation og kontrol af oplysninger, som
er indberettet efter stk. 1, og 3) indberetning af øvrige oplysninger til brug
for Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer og til
statistiske formål.
Efter den foreslåede
stk. 2, nr. 1,
kan kulturministeren fastsætte regler om
indberetning og opgørelse af oplysningerne angivet i stk. 1 og om frister
for indberetning heraf.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til
at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at oplysningerne skal indberettes
digitalt via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside samt frister herfor.
Side 45/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0046.png
UDKAST
Efter den foreslåede
stk. 2, nr. 2,
kan kulturministeren fastsætte regler om
dokumentation og kontrol af museet oplysninger, som er indberettet efter
stk. 1.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til
at fastsætte regler i bekendtgørelse om revisorerklæring og dokumentation
til brug herfor.
Med den foreslåede
stk. 2, nr. 3,
kan kulturministeren fastsætte regler om
indberetning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn
med museerne og til statistiske formål
.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til
at videreføre regler om, at museerne løbende indberetter en række
oplysninger om deres økonomi og opgavevaretagelse til brug for tilsyn
samt til statistiske formål. Der vil blive tilstræbt en reduktion i antallet af
oplysninger, som museerne vil skulle indberette årligt med henblik på at
lette museernes ressourceanvendelse til indberetningen i forhold til
gældende ret. Statistiske oplysninger vil også efter behov kunne give
museumssektoren værdifuld viden om, hvordan museerne som
sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen løser de
museumsfaglige opgaver, hvilket vil kunne bidrage til at understøtte
udviklingen i opgavevaretagelsen hos de enkelte museer samt videndeling
og samarbejde i sektoren som helhed. Der påregnes også at blive behov for
lejlighedsvist at indhente andre former for oplysninger til brug for
Kulturministeriets tilsyn med, at de statsanerkendte museer lever op til
vilkårene i museumsloven, og at museerne løfter deres opgaver på et
tilstrækkeligt højt niveau.
Til nr. 8
Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at museets ansvarsområder og
ændringer heri skal godkendes af kulturministeren. Kompetencen er ved
bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 delegeret til Slots- og
Kulturstyrelsen. Ved ansøgninger fra museer om statsanerkendelse bygger
Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af ansvarsområdets væsentlighed på
en museumsfaglig vurdering, der udarbejdes af et eksternt fagkyndigt
bedømmelsesudvalg, som nedsættes til opgaven og foretages i forhold til
eksisterende statslige og statsanerkendte museers ansvarsområder.
Side 46/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0047.png
UDKAST
Det foreslås, at i lovens
§ 14, stk. 1, nr. 2,
ændres »Kulturministeren« til
»Museumsnævnet«.
Med den foreslåede ændring vil kompetencen blive flyttet fra
kulturministeren til museumsnævnet. Det vil ske bl.a. for at understøtte
hensigten med lovforslagets § 13, stk. 1, hvorefter et ansvarsområde vil
skulle bidrage til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2. Museumsnævnet vil ved godkendelse af ændringer
i ansvarsområder således også skulle foretage en faglig vurdering af, om
ændringen vil tilføre aktualitet og mangfoldighed til det samlede
museumsvæsen og sikre, at museumsvæsenet er dynamisk og afspejler
samfundsudviklingen.
Museumsnævnet vil i sin vurdering skulle tage hensyn til, om ændringer af
et ansvarsområde vil skabe uhensigtsmæssige overlap mellem flere
ansvarsområder, som f.eks. vil kunne betyde, at flere museer vil komme til
at konkurrere med hinanden om indsamling af de samme genstande, og
derved vil få negative konsekvenser for den eksisterende arbejdsdeling og
koordinering mellem museerne.
Museumsnævnet vil ved ansøgninger om udvidelser af ansvarsområder
skulle foretage en faglig vurdering af, om ansvarsområdet vil være
væsentligt og ikke allerede dækket af andre statslige eller statsanerkendte
museer, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., der ikke ændres med
lovforslaget.
Med den foreslåede ordning flyttes kompetencen til at godkende
ansvarsområder fra kulturministeren til museumsnævnet.
Det vil ikke høre til museumsnævnets kompetencer at fordele ansvaret for
varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser i henhold til lovens kapitel
8. Samordningen af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed samt
fordelingen af arbejdsopgaverne mellem de arkæologisk arbejdende
museer forvaltes af Slots- og Kulturstyrelsen med hjemmel i den gældende
lovs kapitel 8.
Til nr. 9
Ifølge museumslovens § 14, stk. 1, nr. 4, skal museet have et økonomisk
grundlag, der gør det muligt at opretholde en rimelig standard. Kravet skal
Side 47/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0048.png
UDKAST
ses i sammenhæng med lovens § 13 a, stk. 3, som fastsætter, at statsligt
tilskud efter loven forudsætter, at ikke-statslige tilskud til museet udgør
mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt fastsættes på
finansloven. Sidstnævnte har siden 2014 været fastsat til 2 mio. kr. årligt,
hvilket opgøres som gennemsnit over seneste 3 år. Disse indtægter skal
sammen med statsligt tilskud på mindst 1 mio. kr. og egenindtægter fra
entré m.v. sikre museet et tilstrækkeligt økonomisk grundlag.
Ifølge den gældende § 14, stk. 1, nr. 5, skal museet have en rimelig
museumsfaglig og bygningsmæssig standard. Kravet dækker over den
museumsfaglige standard, som vedrører indsamling, registrering, bevaring,
forskning og formidling, og den bygningsmæssige standard, som bl.a.
vedrører magasinforhold og sikringsforhold.
Ifølge museumslovens § 14, stk. 1, nr. 6, skal museet have faguddannet
personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde. Kravet indebærer,
at museer som varetager flere ansvarsområder, skal have personale inden
for alle fagområderne. Kulturministeriets tilsyn med, hvorvidt museerne
opfylder kravet sker som led i kvalitetsvurderinger og museernes
indberetning til Danske Museer i Tal.
Med lovforslaget foreslås det, at vilkårene i lovens
§ 14, stk. 1, nr. 4-6,
ophæves, og at der indsættes nye nr. 4-6. Kravene i § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-
9 og 11-13 vil være uændret.
Efter den foreslåede
§ 14, stk. 1, nr. 4, litra a-c,
skal statsanerkendte
museer som minimum have 10.000 besøgende årligt, 4,0 mio. kr. i årlige
indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes til millioner kroner med
én decimal, og skal indgå i samarbejde om produktion af eller selv
producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre
forudgående afsluttede år, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museerne fremadrettet vil
skulle leve op til nye minimumskrav for opnåelse af statsanerkendelse.
Kravet i
stk. 1, nr. 4, litra a,
om minimum 10.000 besøgende årligt vil
blive opgjort over tre år, således at det vil svare til besøgstallet i
opgørelsen af de variable tilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og
bemærkninger hertil. Der vil blive fastsat nærmere regler, som præciserer
Side 48/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0049.png
UDKAST
de i § 13 a, stk. 6, nævnte parametre og beregningsmetoden og -perioden
angivet i § 13 a, stk. 6 og 7, jf. § 13 a, stk. 9.
Museet vil efter
stk. 1, nr. 4, litra b,
skulle have mindst 4,0 mio. kr. i årlige
beregnede indtægter ekskl. driftstilskud fra Kulturministeriet opgjort
tilsvarende over tre år. Minimumsbeløbet for indtægter foreslås reguleret
årligt og afrundet til millioner kroner med én decimal. Indtægtskravet
opgøres svarende til indtægtskravet i opgørelsen af de variable tilskud, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat
nærmere regler, der præciserer indtægtskravet, jf. den foreslåede § 13 a,
stk. 11.
Det foreslås med
stk. 1, nr. 4, litra c,
at museet vil skulle have publiceret
mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående
afsluttede kalenderår. Det vil kunne ske i samarbejde med andre parter,
f.eks. museer eller universiteter. Det vil ikke være hensigten at skelne
mellem typer af forskningspublikationer, større og mindre publikationer,
ligesom der heller ikke vil skulle skelnes mellem, om museet vil være
hoved- eller medforfatter til en publikation. Hermed menes forfattere, som
lønnes af det pågældende museums midler.
Forskningspublikationer vil blive opgjort som fagfællebedømte
forskningspublikationer i form af f.eks. monografier, antologier og såvel
internationalt publicerede som nationalt publicerede fagfællebedømte
artikler m.v.
Kravet om fagfællebedømte forskningspublikationer vil skulle bidrage til
at sikre grundlæggende høj kvalitet i museernes vidensudvikling, og til at
museerne fortsat vil være efterspurgte vidensinstitutioner og attraktive
samarbejdspartnere for andre videns- og forskningsinstitutioner. Kravet
om fagfællebedømte forskningspublikationer opgøres svarende til kravet i
opgørelsen af de variable tilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og
bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat nærmere regler, der præciserer
kravet om fagfællebedømte forskningspublikationer, jf. § 13 a, stk. 11.
Lovforslaget indebærer en justering og sammenskrivning af gældende krav
nr. 5 om rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard samt nr. 6
om personalets uddannelse.
Side 49/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0050.png
UDKAST
Det foreslås med
§ 14, stk. 1, nr. 5,
at statsanerkendte museer skal løse
opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet.
Ændringen vil betyde, at museet vil skulle have høj kvalitet i sin
varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver, som fastsættes i § 2, stk. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1. En ændring fra det tidligere vilkår om en rimelig
museumsfaglig og bygningsmæssig standard til høj kvalitet i
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling understreger, at det er et
centralt mål for staten at understøtte alle statsanerkendte museers høje
kvalitet i opgavevaretagelsen. Gennem de nye minimumskrav og den nye
tilskudsmodel tilsigter lovforslaget at understøtte museerne i at løfte
kvalitetsniveauet indenfor alle de tre opgaver, herunder særligt på de
mindre museer.
Høj kvalitet i samlingsudvikling vil indebære, at museerne arbejder med at
sikre såvel materiel som immateriel kultur- og naturarv og arbejder med
vidensbaseret og koordineret indsamling, dokumentation og udskillelse.
Museerne vil ligeledes skulle arbejde kontinuerligt med at sikre udvikling
og mangfoldighed i samlingen samt kvalificere og opdatere registreringer
og indberetninger til de centrale registre på baggrund af ny viden og efter
fælles standarder, ligesom museerne skal optimere bevaringsforhold og
konservere deres samlinger efter nyeste standarder og metoder. Høj
kvalitet i vidensudvikling vil indebære, at en væsentlig del af den viden,
som museerne skaber, er funderet i forskning, og at museernes forskning
lever op til det almene forskningsbegreb gennem fagfællebedømmelse og
løbende tilgængeliggøres gennem publikation i relevante medier. Høj
kvalitet i formidling vil indebære, at museerne arbejder med vidensbaseret
og varieret formidling med henblik på at skabe differentierede og aktuelle
museumstilbud, som følger samfundsudviklingen og er relevante for den
danske befolkning og udenlandske turister. Kravet vil desuden indebære,
at museerne har tilstrækkelige rammer (f.eks. bygningsmæssige) til at
kunne arbejde professionelt med deres formidling, herunder med
udstillinger og undervisningsaktiviteter.
For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være vigtigt, at museerne
fortsat indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs af
museumssektoren og med relevante eksterne parter (f.eks. universiteter og
uddannelsesinstitutioner). Dette med henblik på at udvikle og fastsætte
Side 50/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0051.png
UDKAST
fælles standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og
metodeudvikling i museernes opgaveløsning.
Hvis Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer, jf. stk. 6
nedenfor, viser, at minimumskravene eller øvrige krav for at opnå og
bevare statsanerkendelsen ikke er opfyldt, jf. § 14, stk. 1 – herunder kravet
om høj kvalitet – forbereder og forelægger sekretariatet sagen for
museumsnævnet, som vil kunne tilbagekalde et museums
statsanerkendelse efter en passende periode på op til to år, hvor museet får
mulighed for at rette op, jf. det foreslåede § 14, stk. 4 og 5.
Det foreslås med
§ 14, stk. 1, nr. 6,
at museet skal have de nødvendige
kompetencer til at opfylde vilkårene i nr. 1-12 og til at varetage de
museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1, og skal have de
nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det nuværende krav om
faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde, vil
blive ophævet. Med ændringen vil museernes selvbestemmelse i
organiseringen af deres faglige opgavevaretagelse blive understreget.
Det gældende krav om en rimelig bygningsmæssig standard vurderes ikke
at være tilstrækkeligt dækkende i forhold til sikre tilstrækkelige rammer
for museernes samlinger. Med den foreslåede bestemmelse vil det være et
nyt vilkår, at museet vil skulle have de nødvendige rammer til at opbevare
samlingen forsvarligt. Derved fokuserer vilkåret på bevaring af samlingen,
herunder særligt på magasinforhold, som i vidt omfang kan belyses
gennem klimaovervågning, og hvor der om nødvendigt kan indhentes
uafhængige sagkyndige vurderinger fra konserveringscentre m.v.
Vurderingen af museernes opfyldelse af vilkåret vil dog også kunne
omfatte museernes udstillingslokaler, hvor overvågning af klima m.v. er
mulig og normal praksis. I det omfang museer låner genstande eller værker
fra andre museer til f.eks. særudstillinger, stilles der normalt mellem
museerne krav til klima og sikring i de lokaler, hvor lånte genstande og
værker udstilles. Det foreslåede vilkår vil desuden skulle afspejle de
seneste års udvikling i museernes arbejde med samlingerne, som i dag i
stigende grad også formidles uden for museernes fysiske bygninger, f.eks.
i midlertidige udstillinger i det offentlige rum, for at gøre samlingen
tilgængelig der, hvor borgerne er. Endelig skal kravet afspejle den digitale
Side 51/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0052.png
UDKAST
udvikling, som betyder, at museerne også skal sikre forsvarlige digitale
rammer for bevaring og sikring af deres samlinger.
For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen skal museer med arkæologisk
ansvar efter lovens kapitel 8 have de nødvendige kulturhistoriske og
arkæologiske kompetencer samt adgang til tidssvarende udgravnings-,
opmålings-, it-udstyr og faciliteter egnet til håndtering af arkæologiske
fund og prøvemateriale (værksteder m.v.).
Til nr. 10
Efter museumslovens § 14, stk. 1, nr. 10, skal museet være tilgængeligt for
offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider. Kulturministeriet fører
tilsyn med, at museerne opfylder kravet ved kvalitetsvurderinger m.v.
Danmarks Statistiks museumsstatistik omfatter også de enkelte museers
årlige antal åbningstimer.
Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 10 ophæves.
Formålet med den foreslåede ophævelse er hensynet til forenkling.
Til nr. 11
Museumsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om museer på
mindre øer.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 14, stk. 2,
hvorefter vilkåret i stk. 1,
nr. 4, for museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end
10.000 indbyggere, vil være 8.000 besøgende og 3,0 mio. kr. i årlige
indtægter idet beløbet reguleres årligt og afrundes til millioner kroner med
én decimal, og museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller selv
producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre
forudgående afsluttede år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lempelse af vilkårene i § 14,
stk. 1, nr. 4, således at øer med færre end 10.000 indbyggere, ikke vil
skulle leve op til de samme kvantitative krav til antal besøgende og
indtægter. Efter det foreslåede, vil disse således mindst skulle have 8.000
besøgende – modsat 10.000 for øvrige museer – og 3,0 mio. kr. i årlige
indtægter, reguleret årligt og afrundet til millioner kroner med ét decimal –
modsat 4,0 mio. kr. for øvrige museer. Museet skal – i overensstemmelse
Side 52/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0053.png
UDKAST
med kravene til de øvrige museer – fortsat producere mindst én
fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at imødekomme, at
statsanerkendte museer på mindre øer har et mindre potentiale til at opnå
højere besøgstal og flere indtægter.
Efter det foreslåede
stk. 3,
skal oplysninger til brug for vurdering af
opfyldelse af vilkårene i stk. 1, nr. 4, og stk. 2, indberettes og beregnes
efter reglerne i § 13 a, stk. 7, og regler fastsat i henhold til § 13 b.
Efter den foreslåede bestemmelse skal statsanerkendte museer således
indberette oplysninger til brug for vurdering af opfyldelsen af vilkårene i §
14, stk. 1, nr. 4, og stk. 2. Det sker på baggrund af regler fastsat med det
foreslåede § 13 a, stk. 8, og det foreslåede § 13 b, jf. lovforslagets § 1, nr.
6 og 7 og bemærkninger hertil. Med bestemmelsen vil museernes
indberetning af data efter § 13 b, også kunne anvendes til vurdering af
opfyldelse af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4, og stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter museer, der ikke
opfylder vilkårene i stk. 1 eller stk. 2, kan få en periode på op til to år til at
opfylde vilkårene. Hvis museet herefter ikke opfylder vilkårene,
tilbagekaldes museets statsanerkendelse, jf. § 13, stk. 3, og § 20, stk. 1, nr.
2.
Ved vurdering af, om en statsanerkendelse vil skulle tilbagekaldes, vil der
således som udgangspunkt skulle gives mulighed for, at museet kan leve
op til minimumskravene. Hvis Kulturministeriets løbende tilsyn med, at de
statsanerkendte museer lever op til vilkårene i museumsloven og
driftstilskudsloven, og at de løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt
niveau, viser, at et statsanerkendt museum ikke opfylder vilkårene i § 14,
stk. 1 stk. 2, vil museet blive fulgt i nøje omfang og få en passende periode
til at rette op, jf. stk. 4. Kulturministeriet vil som led i sekretariatsbetjening
af museumsnævnet forberede og forelægge en sag for museumsnævnet.
Herefter vil nævnet kunne vurdere, hvorvidt museet vil skulle have en
periode til at opfylde vilkårene, eller om der vil skulle ske tilbagekaldelse
af statsanerkendelse, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.
Efter det foreslåede vil museer, der ikke kan opfylde vilkårene således
blive fulgt og vurderet efter et år på baggrund af det pågældende års data.
Side 53/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0054.png
UDKAST
Museet vil efter en konkret vurdering evt. kunne få endnu et år, hvorefter
museet vil blive vurderet på baggrund af dette pågældende års data. Ligger
museet i det seneste år fortsat under minimumskravene, vil museet kunne
fratages sin statsanerkendelse.
Vurdering af, om et museum falder under minimumskravene og derfor
skal følges og vurderes på årlig basis, vil som udgangspunkt basere sig på
et treårigt gennemsnit som statsanerkendt museum. Museumsnævnet kan
undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære
forhold på museet.
Der vil i særlige tilfælde kunne tænkes behov for at fastsætte en kortere
eller ingen frist for at rette op på forhold, som vil medføre, at et museum
ikke kan opfylde vilkårene. Særligt vilkår om høj kvalitet og nødvendige
rammer til at opbevare samlingen forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres
risiko for, at genstande i samlingen kan tage uoprettelig skade. I sådanne
tilfælde vil museet hurtigst muligt skulle træffe de nødvendige
foranstaltninger for at undgå dette, eventuelt i form at midlertidige
magasiner og forebyggende konservering.
Det foreslås med
stk. 5,
at museumsnævnet efter anmodning fra et
statsanerkendt museum kan undlade at medtage en periode ved
vurderingen af, om vilkårene i § 14, stk. 1 og 2, er opfyldt, jf. stk. 3 og 4,
såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der også vil kunne gives
mulighed for, at museumsnævnet vil kunne undlade at medtage en periode
ved opgørelsen af minimumskravene i § 14, stk. 1 og stk. 2, hvis der er tale
om ekstraordinære forhold på museet. For beskrivelse af ’ekstraordinære
forhold’ henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 6.
Hensigten bag den foreslåede bestemmelse, hvorefter der vil være
mulighed for at dispensere fra den periode, som minimumskravene
beregnes ud fra, er at sikre tilstrækkelig fleksibilitet for museerne, så der
f.eks. også tages hensyn til, at der kan være længere perioder med
nedlukning pga. ombygning eller flytning eller uforudsete hændelser uden
for museets kontrol. Der kan f.eks. også være tale om udfordringer, som
kræver en langsigtet løsning, eksempelvis byggeri af nyt magasin, og hvor
der ikke er risiko for, at samlingen lider uoprettelig skade. Der vil kunne
tages højde for ekstraordinære forhold i den periode, som ligger til grund
Side 54/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0055.png
UDKAST
for opfyldelse af minimumskravene, jf. stk. 3, ligesom der vil kunne tages
højde for ekstraordinære forhold i perioden nævnt i stk. 4.
Med den foreslåede
stk. 6,
præciseres det, at Kulturministeriet fører tilsyn
med bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeriet vil føre
tilsyn med overholdelse af vilkårene i stk. 1 og 2, herunder minimumskrav
og krav til høj kvalitet. Det er intentionen, at tilsynet vil blive delegeret til
Slots- og Kulturstyrelsen.
Den konkrete udformning af ministeriets tilsynskoncept vil kunne variere
over tid. Hensigten er, at Kulturministeriet vil skulle føre et risikobaseret
og reduceret tilsyn med de statsanerkendte museer i forhold til i dag. Det
nye tilsyn vil som udgangspunkt have fokus på opfyldelse af
museumslovens kvantitative minimumskrav til statsanerkendelse
(indtægter, brugere og forskningspublikationer), som også er
tilskudsudløsende parametre samt kvaliteten i museernes løsning af de
museumslovsbestemte opgaver samlingsudvikling, vidensudvikling og
formidling. Gennem tilsynets fokus på opfyldelse af minimumskrav til
statsanerkendelse, vil tilsynet samtidig blive koblet til dele af de
tilskudsudløsende parametre i den foreslåede tilskudsmodel.
Såfremt det faglige tilsyn viser, at et statsanerkendt museum ikke opfylder
vilkårene i § 14, vil museumsnævnet kunne tilbagekalde
statsanerkendelsen, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.
Kulturministeriet vil fortsat føre et økonomisk, administrativt tilsyn med
museerne i henhold til driftstilskudsloven.
Til nr. 12
Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 2, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.
Med den foreslåede ændring af den gældende museumslovs § 14, stk. 2,
som bliver stk. 7, indføres, at kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om perioden efter stk. 4 og beregningsperioden efter stk. 5.
Side 55/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0056.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse betyder, at kulturministeren – ud over vilkår
fastsat i stk. 1 – også vil kunne fastsætte nærmere regler om vilkår for
mindre øer i stk. 2. Kulturministeren vil endvidere blive bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om den periode, museet får til at rette op på
vilkårene efter stk. 4, og beregningsperioden efter stk. 5.
Til nr. 13
Efter museumslovens § 14, stk. 3, kan kulturministeren i forbindelse med
indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
Det foreslås, at
§ 14, stk. 3,
ophæves.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at kulturministerens bemyndigelse til
at fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i forbindelse med
indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. vil blive fjernet. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af indførelsen af en ny tilskudsmodel
og den foreslåede ændring af § 14, stk. 1. Museumslovens nye
tilskudsmodel vil ikke være forenelig med en eventuel kulturel
rammebevilling afsat til kulturaftaler.
Til nr. 14
Det fremgår af museumslovens § 17 a, at kulturministeren nedsætter
udvalg m.v., der skal rådgive med henblik på udvikling af
museumsområdet.
I dag er der nedsat flere råd og udvalg til rådgivning på museumsområdet,
bl.a. Slots- og Kulturstyrelsens Museumsråd og Det Arkæologiske Udvalg.
Det foreslås, at i
§ 17 a, stk. 1,
ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der vil være tale om en
mulighed for, at kulturministeren kan nedsætte sådanne udvalg, men at
kulturministeren ikke vil være forpligtet hertil. Præciseringen sker bl.a.
med afsæt i nedsættelsen af museumsnævnet, hvorfor der forventes behov
for færre øvrige udvalg.
Til nr. 15
Side 56/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0057.png
UDKAST
Museumslovens § 17 b indeholder hjemmel til, at kulturministeren kan yde
tilskud med henblik på udvikling af museumsområdet, herunder tilskud til
museernes erhvervelser af værker og genstande. Tilskud kan ydes til
museer og i særlige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes
arbejde.
Det foreslås, at i
§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,
udgår », herunder tilskud til
museernes erhvervelser af værker og genstande«.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren fortsat kunne yde
tilskud med henblik på udvikling af museumsområdet. Det vil imidlertid
ikke fremgå specifikt, at dette også vedrører tilskud til museernes
erhvervelser af værker og genstande. Det er dog ikke udelukket, at der med
hjemmel i den nye bestemmelse kan etableres støttemuligheder til brug for
tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande. Der kan således
fortsat ydes sådanne tilskud i det omfang, det måtte blive besluttet.
Til nr. 16
Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 1, 2. pkt., at tilskud kan ydes til
museer og i særlige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes
arbejde.
Det foreslås, at i
§ 17 b, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ydes til«:
»statsanerkendte«.
Den foreslåede ordning vil indebære, at tilskud alene vil kunne ydes til
statsanerkendte museer og i særlige tilfælde til organisationer, der
understøtter museernes arbejde. Bestemmelsen vil blive præciseret således,
at museet vil skulle være statsanerkendt for at modtage udviklingsmidler.
Der vil kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsberettigede museer
efter stk. 2, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 17
Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 2, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af ansøgninger,
ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelsen af tilskud efter
stk. 1.
Side 57/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0058.png
UDKAST
Det foreslås, at i
§ 17 b, stk. 2,
indsættes efter »Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om«: »ansøgningsberettigede museer,«.
Med den foreslåede ændring vil kulturministeren ud over at fastsætte
nærmere regler om indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af
tilskud samt fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1,
også kunne fastsætte nærmere regler om ansøgningsberettigede museer.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til
at fastsætte regler i bekendtgørelse om, hvilke statsanerkendte museer der
vil være berettiget til at søge tilskud til udvikling.
Til nr. 18 og 19
Der findes ikke bestemmelser i loven om et museumsnævn.
Efter gældende lovs § 13, stk. 1, er det kulturministeren, som kan
statsanerkende et museum, og dele er delegeret til Slots- og
Kulturstyrelsen.
Kapitel 7 i museumsloven (”Museumsråd”) indeholder en enkelt
bestemmelse om, at en kommune eller flere kommuner i forening kan
nedsætte et lokalt museumsråd, som har til opgave at samordne og fremme
museumsarbejdet i lokalområdet, og at kulturministeren kan yde tilskud.
Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel efter § 18 således at §§ 19 og 20 i
det nuværende kapitel 7 erstattes af nye bestemmelser om museumsnævnet
i et nyt kapitel 7 a.
Det foreslås i
§ 19, stk. 1,
at Kulturministeren nedsætter et museumsnævn
bestående af syv medlemmer, som beskikkes således, at et medlem
udpeges efter indstilling fra KL, et medlem efter indstilling fra
Organisationen Danske Museer og fem medlemmer udpeges af
kulturministeren, heraf et medlem fra et andet nordisk land.
Efter det foreslåede
stk. 2,
skal medlemmerne tilsammen besidde høj
museumsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.
For at sikre, at museumsnævnet vil kunne træffe afgørelser på
museumsfagligt grundlag, foreslås det i
stk. 2,
at medlemmerne tilsammen
vil skulle besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for
Side 58/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0059.png
UDKAST
samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og inden for
naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herunder arkæologi.
Medlemmerne vil således skulle have bred viden om det danske
museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift og museumsfaglig
opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer.
Efter det foreslåede
stk. 3,
må medlemmerne ikke modtage instruktioner
fra nogen om udførelsen af deres opgaver i museumsnævnet.
Med bestemmelsen foreslås det, at medlemmerne ikke må modtage
instruktioner fra nogen om udførelsen af deres opgaver i museumsnævnet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at dette anses for en nødvendig
betingelse for, at museumsnævnet kan agere uafhængigt af særinteresser.
Uanset medlemmernes aktuelle og tidligere jobfunktioner og evt.
organisatoriske positioner eller tilhørsforhold vil de som medlemmer af
museumsnævnet alene skulle handle ud fra hensynet til at fremme og sikre
et museumsvæsen kendetegnet ved mangfoldighed, relevans,
bæredygtighed og høj kvalitet.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at museumsnævnets medlemmer
vil skulle handle uafhængigt og upartisk i deres sagsbehandling.
Efter det foreslåede
stk. 4
beskikkes medlemmerne for en periode på fire
år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Hvis et medlem
udtræder, beskikker kulturministeren et nyt medlem for den resterende del
af perioden.
Det følger af det foreslåede
stk. 5,
at museumsnævnets medlemmer
beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert
andet år.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af de syv medlemmer
sker forskudt, så henholdsvis tre og fire af medlemmerne vil blive
beskikket hvert andet år. Beskikkelserne vil gælde for fire år, jf. stk. 4.
Ved den første udpegning efter lovens ikrafttræden vil alle syv medlemmer
blive udpeget samtidigt, dog vil tre af de syv medlemmer, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 9, blive beskikket kun for to år. Bestemmelsen vil medvirke til at
sikre kontinuitet i sammensætning af nævnet.
Side 59/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0060.png
UDKAST
Med
stk. 6
foreslås det, at kulturministeren udpeger museumsnævnets
nævnsleder blandt medlemmerne.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kulturministeren vil skulle
udpege museumsnævnets nævnsleder blandt medlemmerne.
Det følger af det foreslåede
stk. 7,
at museumsnævnet er
beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer deltager i behandlingen af
en sag, og at museumsnævnet træffer afgørelse ved almindeligt
stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af
stemmelighed vil nævnslederens stemme i den enkelte sag være
udslagsgivende, og i dennes fravær den fungerende nævnsleder.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at muliggøre, at
museumsnævnet kan fungere i enkelte medlemmers fravær. Den
foreslåede bestemmelse vil medføre, at museumsnævnet vil kunne mødes
og træffe afgørelser i sager på trods af, at op til tre medlemmer er
fraværende. I tilfælde, hvor nævnslederen er fraværende, vil det ved
eventuel stemmelighed være den fungerende nævnsleders stemme, der vil
være udslagsgivende.
Det foreslås i
stk. 8,
at museumsnævnet selv fastsætter deres
forretningsorden. Øvrige regler om nævnets arbejdsform m.v. vil kunne
fastsættes i forretningsorden. Kulturministeriet (ved Slots- og
Kulturstyrelsen) kan som sekretariat, jf. § 20, stk. 2, bistå museumsnævnet
med dette.
Til nr. 20
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 20.
Bestemmelsen beskriver og
fastsætter museumsnævnets kompetence. Det foreslås med
stk. 1,
at
museumsnævnet varetager en række opgaver.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 1,
træffer museumsnævnet afgørelse om
statsanerkendelse af museer, jf. § 13, stk. 1.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 2,
træffer museumsnævnet afgørelse om
tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf. § 13, stk. 3.
Side 60/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0061.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1
og
2,
at museumsnævnet træffer afgørelse om
statsanerkendelse af museer og om tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf.
§ 13, stk. 1 og 3. Kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling og
tilbagekaldelse vil således blive placeret hos et uafhængigt museumsnævn
for at sikre uafhængige og fagligt funderede vurderinger. Afgørelse om
tildeling af statsanerkendelse vil ske på baggrund af ansøgning fra det
pågældende museum. Afgørelse om tilbagekaldelse af statsanerkendelser
sker på baggrund af Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte
museer.
For museer, der spalter sig, vil museumsnævnet skulle foretage en ny
faglig vurdering af, om museerne fortsat skal være statsanerkendte i deres
nye organisation, jf. også § 13 a, stk. 10.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 3,
træffer museumsnævnet efter ansøgning
afgørelse om indplacering af museerne i grundtilskudskategori, jf. § 13 a,
stk. 5.
Med den foreslåede bestemmelse får museumsnævnet kompetence til at
træffe afgørelse om de enkelte statsanerkendte museers indplacering i
grundtilskudskategorier efter vurdering af betydningen af museets samling,
jf. § 13 a, stk. 4. Museumsnævnet vil i særlige tilfælde kunne tage sager
om ændret indplacering op af egen drift. Med særlige tilfælde menes
f.eks., hvis museumsnævnet vurderer, at et museum er placeret i en for høj
grundtilskudskategori, f.eks. hvis der er sket ændringer i museets samling
eller vurderingen af betydningen af museets samling, men hvor museet
ikke selv har incitament til at ansøge om en ændring og dermed et lavere
grundtilskud.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 4,
får museumsnævnet kompetence til at
godkende statsanerkendte museers ansvarsområder og ændringer heri, jf. §
14, stk. 1, nr. 2. Det gælder dog ikke fordelingen af ansvaret for at
varetage opgaverne med de arkæologiske undersøgelser i henhold til
lovens kapitel 8.
Heri vil bl.a. skulle indgå en vurdering af, om ansvarsområdet vil bidrage
til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen og om en evt.
ændring vil tilføre aktualitet og mangfoldighed til det samlede
Side 61/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0062.png
UDKAST
museumsvæsen og sikre et dynamisk museumsvæsen, der afspejler
samfundsudviklingen. Se også bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.
Det hører ikke til museumsnævnets kompetencer at fordele ansvaret for
varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser i henhold til lovens kapitel
8. Samordningen af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed samt
fordelingen af arbejdsopgaverne mellem de arkæologisk arbejdende
museer forvaltes af Slots- og Kulturstyrelsen med hjemmel i den gældende
lovs kapitel 8.
Med lovforslagets
stk. 3,
foreslås det, at museumsnævnet
sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet. Det er hensigten, at kompetencen
vil kunne delegeres til Slots- og Kulturstyrelsen. Den foreslåede ændring
vil indebære, at museumsnævnets afgørelser om statsanerkendelse og
tilbagekaldelse forudsættes forberedt af Kulturministeriet som sekretariat,
som kan samle eksisterende oplysninger, og efter behov indhente
yderligere oplysninger fra det relevante museum og evt. faglige
vurderinger fra sagkyndige. Afgørelser om statsanerkendelser vil være
omfattet af forvaltningslovens almindelige regler om partshøring m.v.
Det foreslås i
stk. 4,
at museumsnævnets afgørelser efter stk. 1 ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at den administrative rekurs afskæres. Formålet med den
foreslåede bestemmelse er, at det vil sikre uafhængighed fra det politiske
niveau. Nævnets afgørelser vil i lighed med afgørelser truffet af
fagkyndige organer kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand eller
domstolene.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan museer indplaceret af kulturministeren efter
lovens § 13 a, stk. 4, ansøge museumsnævnet om en ændret indplacering
fire år efter lovens ikrafttræden, dvs. fra den 1. januar 2029, jf. dog
nedenfor. F.eks. hvis der er forhold omkring museets samling, der
afgørende har ændret sig.
Side 62/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0063.png
UDKAST
Efter det foreslåede
stk. 3
træder lovens § 13 a, stk. 5, og § 20, stk. 1, nr. 3
i kraft den 1. januar 2029. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke kan
ansøges om en ændret indplacering i grundtilskudskategori før den 1.
januar 2029 – dvs. fire år efter lovens ikrafttræden. Det gælder for alle de
statsanerkendte museer, der måtte blive statsanerkendt og indplaceret
mellem to og fire år efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 6. En differentiering
af, hvornår museerne kan indbringe deres indplacering for
museumsnævnet, vil ske for at sikre en stabil indfasningsperiode, hvor de
fleste museer vil forblive i samme grundtilskudskategori, således at
museerne generelt vil få mulighed for at omstille sig til den nye
tilskudsmodel.
Det følger dog af lovforslagets
stk. 4,
at stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse
for museer, der samlet set vil få et lavere statsligt driftstilskud i 2025 end i
2024. For disse museer, vil lovens § 13 a, stk. 5, og § 20, stk. 1, nr. 1 og 3,
om muligheden for at ansøge museumsnævnet om en ændret indplacering i
grundtilskudskategori imidlertid træde i kraft den 1. januar 2026 – dvs. ét
år efter lovens ikrafttræden. Med bestemmelsen vil det alene være
driftstilskuddet i 2025, der kan tages i betragtning, når det skal afgøres, om
der er mulighed for at ansøge museumsnævnet om en ændret indplacering.
Det vil dermed være uden betydning, om museet samlet set vil få et lavere
statsligt driftstilskud i f.eks. 2026 end i 2024.
Ifølge det foreslåede
stk. 5
vil museumsnævnets afgørelse om indplacering
træde i stedet for den indplacering, der sker ved kulturministeren i
forbindelse med lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, for de museer, der kan og
vælger at benytte sig af reglerne i lovens § 13 a, stk. 5, og § 20, stk. 1, nr. 1
og 3, i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029. Museer, der er
indplaceret af kulturministeren ved bekendtgørelse i overensstemmelse
med den politiske stemmeaftale, vil, efterhånden som museumsnævnet
måtte træffe afgørelse om en ændret indplacering, blive fjernet fra
bekendtgørelsen.
I medfør af det foreslåede
stk. 6
kan museer, der ikke er statsanerkendt ved
lovens ikrafttræden tidligst statsanerkendes to år efter lovens ikrafttræden.
Det ændrer dog ikke på, at museumsnævnet ville kunne modtage og
behandle ansøgninger om statsanerkendelse tidligere end to år efter lovens
ikrafttræden. En eventuel tildeling af statsanerkendelse vil dog først træde
i kraft med virkning fra den 1. januar 2027. Det følger af det foreslåede
Side 63/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0064.png
UDKAST
stk. 6, 2. pkt., at museer der ved lovens ikrafttræden ikke lever op til
vilkårene for statsanerkendelse, jf. § 14, stk. 1 og 2, får en periode på op til
to år til at rette op, jf. § 14, stk. 4, hvorefter museumsnævnet kan tage
stilling til, om statsanerkendelsen tilbagekaldes. De pågældende museer vil
tidligst kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse tre år efter lovens
ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2028, medmindre der er tale om
manglende overholdelse af de kvalitative vilkår i § 14, stk. 1, herunder
f.eks. vilkår om høj kvalitet, hvor den periode, museet gives til at rette op,
vil kunne være mindre end to år.
I medfør af det foreslåede
stk. 7,
finder stk. 3, der henviser til, at regler
vedrørende ansøgning og behandling af ændret indplacering i grundtilskud
først træder i kraft den 1. januar 2029, ikke anvendelse for museer, der
fusionerer eller spalter sig. Disse vil efter lovens ikrafttræden således
kunne anmode museumsnævnet om nye statsanerkendelser og nye
indplaceringer.
Det følger af
stk. 8,
at museer, der kan statsanerkendes to år efter lovens
ikrafttræden, jf. stk. 6, kan modtage variabelt tilskud efter § 13 a, stk. 6, fra
den 1. januar 2030.
Efter det foreslåede
stk. 9,
beskikkes tre af de syv medlemmer af
museumsnævnet første gang efter lovens ikrafttræden for en periode på to
år. Formålet er at sikre forskudt kontinuitet i udskiftningen af medlemmer,
således at tre medlemmer kan genudpeges fire år fra 2027, mens de øvrige
fire medlemmer kan genudpeges til nævnet fra 2029.
Til § 3
Med lovforslagets § 3,
stk. 1,
foreslås en gradvis indfasning af museernes
samlede driftstilskud i en fireårig indfasningsperiode. Det er hensigten på
baggrund af den politiske aftale om en museumsreform, at der sikres en
passende indfasningsperiode, så museerne får mulighed for at omstille sig
– særligt de museer, der står til en nedgang i statstilskud.
Det følger af lovforslagets § 3,
stk. 2,
at driftstilskud til de statsanerkendte
museer i 2024 indgår som beregningsgrundlag for indfasningen fra den 1.
januar 2025 til den 1. januar 2029. Der vil således blive taget
udgangspunkt i størrelsen af de statsanerkendte museers driftstilskud i
Side 64/65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Lovudkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven, fra kulturministeren
2889103_0065.png
UDKAST
2024, når de nye driftstilskud indfases. Indfasningen ændrer sig dermed
ikke, selvom museet måtte få et højere eller lavere driftstilskud efter
lovens ikrafttræden. Museer, der får et lavere tilskud i 2025 end i 2024 vil
få en blød indfasning, så tilskuddet falder langsomt og med det samme
beløb hvert år i de fire indfasningsår. Museer, der får et højere tilskud, vil
modsat opnå en relativt hurtig virkning heraf.
Med det foreslåede § 3,
stk. 3,
gives kulturministeren bemyndigelse til i
perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029 at anvende allerede foretagne
indberetninger fra de statsanerkendte museers besøgstal, besøgstal for børn
og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer for årene
2019-2024 til bestemmelsen af størrelsen af det variable tilskud. Der kan
således anvendes data fra før lovens ikrafttræden i indfasningsperioden
med henblik på at udregne størrelsen af variable tilskud til de
statsanerkendte museer fra den 1. januar 2025.
Med
stk. 4
bemyndiges kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om
beregning og indfasning af driftstilskud fra lovens ikrafttræden og til den
1. januar 2029.
Side 65/65