Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 164
Offentligt
2888857_0001.png
 
Fremsat den XX af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg
Slot
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Kulturministeren bemyndiges til at gennemføre et anlægsprojekt på og
omkring Nyborg Slot ved at:
1) Anlægge en nordfløj (formidlingsbygning).
2) Anlægge en partiel ringmur mod øst og mod syd.
3) Fjerne den gamle bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen og etablere en
ny bro i stedet for den gamle.
4) Restaurere og forhøje Vagttårnet midt på den østlige fløj.
5) Bearbejde landskabet på Slotsholmen og brinkerne omkring slottet, herunder
regulere beplantningen og etablere en slotsgård.
Stk. 2.
Kulturministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, som er
nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i stk. 1, nr.
1-5.
Kapitel 2
Miljømæssige vurderinger
§ 2.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for rammerne af
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Kapitel 3
Forholdet til anden lovgivning
§ 3.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke tilladelse eller dispensation
efter § 28, stk. 1 og 3, i lov om miljøbeskyttelse, § 65, stk. 1 og 2, i lov om
naturbeskyttelse eller § 17 i lov om vandløb.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, kapitel 3 i lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer samt kapitel 8 og 8 a
i museumsloven finder ikke anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1-2, varetages af
kulturministeren ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
1 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0002.png
 
§ 4.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, som træffes efter byggeloven, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse,
lov om vandløb samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til
kulturministeren.
Stk. 3.
Kulturministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
efter de love, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 4.
Kulturministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
lovene nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug for behandlingen af sager
efter stk. 2 og 3.
§ 5.
Bestemmelserne i §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på ændringer og
udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Kapitel 4
Domstolsprøvelse
§ 6.
Søgsmål til prøvelse af tilladelser og afgørelser efter denne lov skal være anlagt
inden seks måneder efter afgørelsen er meddelt til adressaten eller afgørelsen er
offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 7.
Loven træder i kraft den 1. december 2024.
Givet på Christiansborg Slot, den dato måned år
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK
/Jakob Engel-Schmidt
2 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0003.png
 
Bilag 1
3 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0004.png
 
Bilag 2
4 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0005.png
 
Bilag 3
5 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0006.png
 
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. 
2. 
3. 
3.1. 
3.1.1. 
3.1.2. 
3.1.3. 
3.1.4. 
3.1.5. 
3.1.6.
3.2. 
3.2.1. 
3.2.2. 
3.3. 
3.3.1. 
3.3.2. 
4.
5. 
5.1.
6. 
Indledning 
Baggrund 
Lovforslagets hovedpunkter 
Beskrivelse af anlægsprojektet 
Anlæg af nordfløj (formidlingsbygning)
Anlæg af partiel ringmur mod øst og mod syd 
Fjernelse af bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen og
etablering af ny bro 
Restaurering og forhøjelse af vagttårn
 
Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen og brinkerne
omkring slottet 
Ændringer i forhold til projektbeskrivelsen
Miljømæssige vurderinger 
Gældende ret 
Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 
Forholdet til anden lovgivning 
Gældende ret 
Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 
Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige 
Anlægsøkonomi og tidsplan
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v. 
6 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0007.png
 
7. 
8. 
9. 
9.1.
9.2.
9.2.1.
9.2.2.
9.2.3.
9.2.4.
9.3.
9.3.1.
9.3.2.
9.3.3.
9.3.4.
9.4.
9.4.1.
9.4.2.
9.4.3.
9.4.4.
9.5.
9.5.1.
9.5.2.
9.5.3.
9.5.4.
9.6.
Administrative konsekvenser for borgerne 
Klimamæssige konsekvenser 
Miljø- og naturmæssige konsekvenser 
Planforhold
Støj, vibrationer, lys og trafik
Eksisterende forhold
Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkninger i driftsfasen
Afværgeforanstaltninger
Plante- og dyreliv
Eksisterende forhold
Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkninger i driftsfasen
Afværgeforanstaltninger
Visuel påvirkning
Eksisterende forhold
Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkninger i driftsfasen
Afværgeforanstaltninger
Kulturarv og arkæologi
Eksisterende forhold
Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkninger i driftsfasen
Afværgeforanstaltninger
Grundvand
7 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0008.png
 
9.6.1.
9.6.2.
9.6.3.
9.6.4.
9.7.
9.7.1.
9.7.2.
9.7.3.
9.7.4.
10.
10.1.
10.2.
10.3.
10.4.
10.5.
11.
12.
Eksisterende forhold
Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkninger i driftsfasen
Afværgeforanstaltninger
Overfladevand
Eksisterende forhold
Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkninger i driftsfasen
Afværgeforanstaltninger
Forholdet til EU-retten
VVM-direktivet
Udbudsdirektivet
Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Habitatdirektivet
Århuskonventionen
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Nyborg Slot er Danmarks ældste bevarede kongeborg og kan spores
tilbage til begyndelsen af 1200-tallet. Slotsruinen står i dag over for et
projekt, der skal sikre kulturarven for eftertiden og gøre formidlingen af
slottets historie tilgængelig for offentligheden. Formålet er at styrke
fortællingen om slottet og give offentligheden mulighed for at få
fornemmelsen af Nyborg Slot som det firfløjede forsvarsanlæg, det engang
har været.
Med lovforslaget bemyndiges kulturministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt ved, på og omkring Nyborg Slot på Slotsholmen i Nyborg.
Lovforslaget giver således hjemmel til at anlægge en nordfløj til
formidlingsbygning og at anlægge en partiel ringmur mod øst og mod syd.
8 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0009.png
 
Lovforslaget giver herudover hjemmel til at fjerne den gamle bro mellem
Slotsholmen og Biblioteksholmen og etablere en ny bro i stedet for den
gamle. Endelig giver lovforslaget hjemmel til at restaurere og forhøje
Vagttårnet midt på den østlige fløj samt at bearbejde landskabet på
Slotsholmen og brinkerne omkring slottet, herunder ved at regulere
beplantningen og etablere en slotsgård.
Det er hensigten, at kulturministeren vil delegere sin kompetence til Slots-
og Kulturstyrelsen, som står for den egentlige gennemførelse af projektet.
Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af projektet på baggrund af de
udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget også en række
bestemmelser, som vil regulere projektet i forhold til kultur-, natur- og
miljøbeskyttelsesforhold, klageadgang, domstolsprøvelse m.v.
Lovforslaget indeholder således på nogle punkter en fravigelse af regler i
kultur, plan-, natur- og miljølovgivning, herunder afskæring af
klageadgange.
Selvom lovforslaget indeholder bestemmelser om fravigelse af anden
lovgivning, vil de planlægningsmæssige, kulturhistoriske, miljømæssige
hensyn m.v., som ligger bag de fravegne bestemmelser, fortsat blive søgt
varetaget af kulturministeren i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget.
De EU-retlige forpligtelser på de respektive områder vil fortsat blive
varetaget.
2. Baggrund
Det er ambitionen at gennemføre et anlægsprojekt svarende til omridset af
slottet fra middelalderen og derved genskabe oplevelsen og forståelsen af
slottet og byen som en sammenhængende historisk helhed. Slottet og
omgivelserne med deres enestående kulturarv skal på den måde i spil til
glæde for lokalsamfundet i Nyborg og det nationale og internationale
publikum.
Nyborg Slot er Danmarks ældste bevarede kongeborg, som kan spores
tilbage til begyndelsen af 1200-tallet. Slottet har en central plads i dansk
historie som stedet, hvor Danehoffet blev afholdt, der fungerede som
middelalderens rigsforsamling. Det var her, Erik Klippings håndfæstning
blev underskrevet, som kan betragtes som Danmarks første grundlov.
Slottet blev hårdt medtaget under Karl Gustav-krigene (Svenskekrigene) i
1650’erne og mistede sin status som kongebolig. Nyborg Slot blev herefter
overdraget til garnisonen, som anvendte slottet som materiellager og
våbenkammer frem til 1913. I denne periode blev nordfløjen og andre
bygninger nedbrudt og anvendt som byggemateriale til byens
9 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0010.png
 
fæstningsbyggeri. Nyborg Slot stod således som en gammel forfalden
borg, da det blev overdraget til Nationalmuseet i 1913. I perioden 1917-25
foretog Nationalmuseet omfattende arkæologiske undersøgelser af Nyborg
Slot og restaurerede Kongefløjen under ledelse af Mogens Clemmensen,
hvorefter slottet blev åbnet for publikum.
Hvor Nyborg Slot i middelalderen havde fire fløje, står kun Kongefløjen
og Vagttårnet tilbage i dag. Som borganlægget ser ud i dag, er det således
vanskeligt at opleve og forstå den helt enestående kulturarv omkring
Nyborg Slot.
I 2011 vedtog Nyborg Byråd et visionsoplæg fra Østfyns Museer under
titlen ”Nyborg som verdenskulturarv – En vision”. Visionen gik ud på at
genskabe forståelsen af Nyborg Slot og byen som Danmarks middelalder-
hovedstad.
Derfor blev der i marts 2015 gennemført en projektkonkurrence om forslag
til tydeliggørelse af visionen. Vinderforslaget fra 2016 med forskellige
ændringer indgår i det planlagte projekt, og der blev vedtaget en lokalplan
for projektet, Nyborg Kommunes lokalplan nr. 281 fra 2018. Det aktuelle
projekt er resultatet af en bearbejdning af vinderprojektet og en tilpasning
til de finansielle rammer, der er givet for projektet. Som en del af projektet
indgik en gennemgående restaurering af den oprindelige kongefløj, der blev
gennemført og afsluttet i 2022, og som havde til formål at føre kongefløjen
tilbage til dens oprindelige udtryk. Anlægsloven har således til formål at
sikre færdiggørelsen af den del af vinderprojektet, som vedrører anlæg af
tilbygninger på fortidsmindet Nyborg Slot.
Det er hensigten, at Østfyns Museer skal drive museum på Nyborg Slot, når
anlægsprojektet er færdigt. Såvel de gamle som nybyggede bygninger er
tiltænkt som rammer for museumsdrift.
Nyborg Slot er statsejet. Ansvaret for at gennemføre projektet vil blive
delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen. Nyborg Kommune er tiltænkt til at
overtage brugsretten til slottet, mens Østfyns Museer forventes at skulle
drive museum og udstilling i bygningerne. Det forventes, at
anlægsprojektet vil være færdigt til brug i 2028.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
3.1.1. Anlæg af nordfløj (formidlingsbygning)
Det foreslås at opføre en ny nordfløj adskilt fra Kongefløjen, som er den
eksisterende, oprindelige fløj mod vest.
Nordfløjen foreslås opført i et udtryk, der er tilpasset stedet og kan
indrettes som formidlings- og museumsbygning. Bygningen forbindes med
10 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0011.png
 
Vagttårnet og Kongefløjen via stålbroer, herunder af hensyn til at skåne
Vagttårnet og Kongefløjen.
3.1.2. Anlæg af partiel ringmur mod øst og mod syd
Det foreslås at opføre ny ringmur mod øst og syd, syd for Vagttårnet og
mellem ringmurens sydøstlige hjørne og Kongefløjens sydlige ende.
Ringmuren er et centralt element i en genopbygning af Nyborg Slot som
en borg. Da byggeriet af ringborgen blev påbegyndt i slutning af 1100-
tallet / begyndelsen af 1200-tallet, blev ringmuren bygget først. Kort
derefter blev der opført bygninger på den indvendige side af ringmuren.
Ringmuren foreslås derfor placeret der, hvor arkæologiske udgravninger
har påvist, at der siden borgens begyndelse i middelalderen har været
opført et omkransende forsvarsværk i teglsten.
Ringmuren skal fysisk afgrænse Slotsgården, der i dag har delvis åbne
sider mod nord, syd og øst. Derved kædes ringmuren, Kongefløjen og
Vagttårnet sammen og danner tilsammen en lukket gård.
Overordnet vil der ikke ske indgreb i eksisterende bygningers facader i
koblingspunkterne, men de nye ringmure og støttemure bliver etableret
helt op ad eksisterende bygninger.
3.1.3. Fjernelse af bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen
og etablering af ny bro
Det foreslås, at der etableres en ny bro foran Vagttårnet fra Slotsholmen til
Biblioteksholmen. Den nye fodgængerbro skal erstatte den nuværende,
som derfor foreslås fjernet.
Brodækket forventes at være tre meter bredt og udført som en
stålbjælkebro. Broens fulde længde ud fra centerlinje forventes at blive 61
meter. På Biblioteksholmen vil den nye bro forbindes med en
stiforbindelse til den eksisterende sti fra Nyborg Bibliotek.
3.1.4. Restaurering og forhøjelse af vagttårn
Vagttårnet mod øst ligger direkte overfor Kongefløjen og hører til blandt
Danmarks største borgtårne med en murtykkelse på 3,8-3,9 meter. I dag
fremstår det nedskåret med en pyramideformet tagdækning og opfattes
mest af alt som et isoleret, kvadratisk punkthus. Det pyramideformede tag
er en senere tilføjelse, som ikke fandtes under middelalderen.
Det eksisterende vagttårn foreslås forhøjet. Forhøjelsen skal gøre det
muligt at visualisere borganlægget og forstå borgens funktion - både set fra
jorden og oplevet fra platformen på toppen, hvor man som gæst kan skue
ud over byen, fjorden og bæltet.
Det er forventningen, at tårnet forhøjes med ca. 9 meter, så det samlet set
får en højde på 17,1 meter set fra Slotsgården og 18,5 meter set fra
11 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0012.png
 
Biblioteksholmen. Det er hensigten, at forhøjelsen skal virke naturligt
sammenhængende med det eksisterende murværk, men det vil samtidig
være let at skelne nyt fra gammelt.
Det foreslås, at udformning af forhøjelsen tager udgangspunkt i tårnets
ældre skikkelse, der ifølge kilder fremstod med en betydelig højde, så de
historiske spor synliggøres som en del af den arkitektoniske oplevelse.
Det foreslås, at murværket i den murede forhøjelse af tårnet vil få
selvstændige kvaliteter, og der vil være tydelig adskillelse af nye murværk
og den fredede bygning.
3.1.5. Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen og brinkerne
omkring slottet.
Det foreslås, at der foretages landskabelig bearbejdning af Slotsholmen.
Uden for slottet justeres og bearbejdes brinkerne til voldgraven, hvilket vil
fremhæve den middelalderlige karakter af slottet på borgholmen.
3.1.6. Ændringer i forhold til projektbeskrivelsen
Den ovennævnte beskrivelse af projektet er baseret på den nuværende
projektering, og der kan inden for den nuværende bemyndigelse til
anlægsprojektet ske ændringer heraf, uden at der af den årsag skal
vedtages en ny lov.
Der henvises desuden til afsnit 3.2.2. nedenfor.
3.2. Miljømæssige vurderinger
3.2.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-
direktivet), indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til
offentlige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på
miljøet.
Det følger af artikel 2, stk. 5, i VVM-direktivet, som ændret i 2014, at
medlemsstaterne, med forbehold for artikel 7, i tilfælde, hvor et projekt
vedtages ved en særlig national lov, kan fritage dette projekt fra direktivets
bestemmelser om offentlig høring, forudsat at målene med direktivet
opfyldes. Denne bestemmelse indebærer, at VVM-direktivets almindelige
regler også gælder for projekter, der vedtages ved en særlig national
anlægslov, men at der i disse tilfælde er hjemmel til at fravige
bestemmelserne om offentlig høring, bortset fra reglerne om inddragelse af
offentligheden og myndigheder i andre medlemsstater i projekter med
grænseoverskridende miljøeffekter, jf. direktivets artikel 7.
12 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0013.png
 
Det fremgår desuden af artikel 8 a, stk. 6, i VVM-direktivet, at
miljøkonsekvensvurderingerne af et projekt skal være tidssvarende.
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet) pålægger medlemslandene at bevare
en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske
ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er
beskyttede. Habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske,
økologiske netværk, der betegnes Natura 2000.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med
bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets
virkninger på Natura 2000-områder, hvor disse arter og naturtyper er
beskyttede.
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de
nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i
det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag
IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og
beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Habitatdirektivets artikel 12 er gennemført i dansk ret i bl.a.
naturbeskyttelsesloven § 29, a, stk. 1, hvorefter nærmere angivne arter ikke
forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, at
yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke
må beskadiges eller ødelægges.
Slots- og Kulturstyrelsen foretager en offentlig høring over lovforslagets
konsekvenser for miljø og natur.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet bemyndiges
kulturministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse
med lovforslagets § 1, lovens bilag, projektbeskrivelsen i dette lovforslag
og miljøkonsekvensrapporten.
Efter vanlig praksis for statslige anlægsprojekter, der udmøntes via
anlægslove, og i overensstemmelse med VVM-direktivet, er der
gennemført de nødvendige miljøkonsekvensvurderinger på baggrund af
det konkrete anlægsprojekt. Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er
beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser, dvs.
miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for
rammerne af vurderingen af anlægsprojektets indvirkninger på miljøet, jf.
lovforslagets § 2. Det vil påhvile kulturministeren at sikre, at
13 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0014.png
 
anlægsprojektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af
vurderingerne i de miljømæssige undersøgelser af anlægsprojektet.
Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der ikke konstateret
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder i forbindelse med
anlægsprojektet. Der er konstateret påvirkning af bilag IV-arterne
vandflagermus og sydflagermus, hvorfor der i forbindelse med
anlægsprojektet er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er beskrevet
nærmere i miljøkonsekvensrapporten.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af
anlægsprojektet er det således vurderingen, at anlægsprojektet kan
gennemføres inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet.
Lovforslagets vedtagelse udgør godkendelsen af anlægsprojektet i forhold
til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Det foreslås i § 1, at kulturministeren bemyndiges til at gennemføre
anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-5, samt til at foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på at gennemføre anlægsprojektet.
Det foreslås i § 2, at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet.
Hvis der måtte blive behov for at ændre projektet efter lovens vedtagelse,
skal miljøvurderingslovens procedure for ændringer iagttages. Sådanne
ændringer kan således godkendes administrativt af VVM-myndigheden
inden for den overordnede bemyndigelse i § 1. Kulturministeriet vil være
VVM-myndighed for eventuelle ændringer og udvidelser af projektet, der
forudsættes ansøgt af Slots- og Kulturstyrelsen som forventet bygherre. En
ansøgning om eventuelle ændringer og udvidelser skal således gives til
Kulturministeriet, som vil tage stilling til, om der skal gennemføres
yderligere miljøvurderinger inden ændringerne, eller udvidelserne kan
tillades.
Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet indeholder lovforslaget
herudover en række bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold
til kultur, miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, m.v.
Lovforslaget indeholder på nogle punkter fravigelse af reglerne i kultur-,
natur-, miljø- og planlovgivningen, herunder en afskæring af
klageadgange. De nævnte hensyn varetages af kulturministeren efter den
foreslåede § 3, stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige
beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til
bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det
14 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0015.png
 
den generelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig
vægt.
Der henvises til afsnit 9 om miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Der henvises til afsnit 3.3. om forholdet til anden lovgivning og til
lovforslagets §§ 3 og 4 samt bemærkningerne hertil.
3.3. Forholdet til anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt forudsætter som følge af gældende ret
som udgangspunkt godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter
kultur-, plan-, natur- og miljølovgivningen m.v. Konkret for
anlægsprojektet gælder desuden, at Nyborg Slot har status som fredet
bygning med fredede umiddelbare omgivelser og som beskyttet
fortidsminde efter henholdsvis bygningsfredningsloven og museumsloven.
I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der endvidere fastsat en række
forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for en række arealer
og beskyttelseslinjer.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 3, at der ikke må foretages ændring
i tilstanden af naturlige søer med et areal på over 100 m2 eller af vandløb
eller dele af vandløb, som er beskyttede, ligesom der ikke må foretages
ændringer i tilstanden af større naturlige søer, beskyttede vandløb, heder,
moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge samt biologiske
overdrev.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, at der ikke må etableres
bebyggelse, dvs. om- og tilbygninger, terrænændringer og lignende, inden
for 150 meter fra søer over 3 ha og visse vandløb. Forbuddet omfatter også
opstilling af campingvogne og lignende.
Det følger endvidere af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der ikke må
foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder,
der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke
etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.
Nyborg Slot Bybefæstning blev omfattet af den automatiske beskyttelse af
fortidsminder den 1. juli 1937, hvor reglerne om beskyttelse af
fortidsminder efter den dagældende naturfredningslov trådte i kraft, jf. lov
nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning.
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gøre
undtagelse fra bl.a. bestemmelsen i § 16, stk. 1. Herudover kan
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bl.a.
bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, og 18, stk. 1.
15 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0016.png
 
Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024,
indeholder regler om bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af forurening af
luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Loven
indeholder også bestemmelser om at begrænse anvendelse og spild af
råstoffer og andre ressourcer samt fremme af genanvendelse og
begrænsning af problemer i forbindelse med affaldshåndtering.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, at stoffer, der kan
forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom
sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet
forurenes. Kommunalbestyrelsen kan ifølge lovens § 28, stk. 1, give
tilladelse til, at spildevand føres til vandløb, søer eller havet.
Kommunalbestyrelsen kan ligeledes give tilladelse til tilslutning af
spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold samt dertil hørende
udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.
Det følger af § 17 i vandløbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25.
november 2019, at regulering af vandløb kun må reguleres efter
vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ved regulering af vandløb forstås
ændring af vandløbets skikkelse, jf. vandløbslovens § 16.
Ifølge planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024, skal der
udarbejdes lokalplaner, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens
virkeliggørelse samt forud for større byggerier og anlægsarbejder. Af
planlovens § 19, stk. 1, følger bl.a., at kommunalbestyrelsen kan
dispensere fra bestemmelser i en lokalplan m.v., hvis dispensationen ikke
er i strid med principperne i planen eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år.
Det følger af bygningsfredningslovens § 3, at kulturministeren kan frede
bygninger af væsentlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, som er over
50 år gamle. Hvis en bygnings umiddelbare omgivelser m.v. er en del af
den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte
omgivelserne.
Det følger af bygningsfredningslovens § 4, at bygninger opført før år 1536
uden særlig beslutning er fredet efter loven.
Bygningsfredningslovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om
retsvirkningerne ved fredning af en bygning. Det følger bl.a. af
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, at alle bygningsarbejder vedrørende
en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne
går ud over almindelig vedligeholdelse. Efter bygningsfredningslovens §
10, stk. 2, kan tilladelsen gøres betinget af, at der gennemføres
foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen.
Kongefløjen og Vagttårnet fik status som fredede bygninger i 1918, hvor
den første bygningsfredningslov blev vedtaget, jf. lov nr. 137 af 12. marts
16 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0017.png
 
1918. Nyborg Volde, herunder befæstningsanlægget med græsklædte og
beplantede jordvolde, blev samtidig fredet i 1918 efter samme regler.
Fredningerne blev tinglyst 9. juli 1918.
Beskyttelse af fortidsminder er reguleret i museumsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere ændringer. Lovens
kapitel 8 indeholder bestemmelser om sikring af kultur- og naturarven i
forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder
m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i
tilknytning hertil. Lovens kapitel 8 a indeholder bestemmelser om
bevaring af fortidsminder.
Museumslovens kapitel 8 regulerer sikring af kultur- og naturarven i
forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder
m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i
tilknytning hertil. Ifølge museumslovens § 25 har bygherre eller den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, mulighed for at
anmode om en udtalelse fra et kulturhistorisk museum forud for
igangsætning af et jordarbejde. Når museet har modtaget en anmodning,
skal det komme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det
arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse
af væsentlige fortidsminder. Såfremt museet vurderer, at en sådan risiko
foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren.
Ifølge museumsloven § 27, stk. 2, skal et jordarbejde standses i det omfang
det vedrører fortidsminder, hvis der under jordarbejdet findes spor af
fortidsminder. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller
det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum.
Ifølge § 27, stk. 3, beslutter kulturministeren snarest, om arbejdet kan
fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk
undersøgelse.
Museumslovens kapitel 8 a regulerer beskyttelsen af fortidsminder. Det
følger af museumslovens § 29 e, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i
tilstanden af fortidsminder, medmindre ændringen er af underordnet
betydning. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder.
Ifølge museumslovens § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren i særlige tilfælde
gøre undtagelse for lovens § 29 e, stk. 1, og meddele dispensation,
herunder hvis forholdet sikrer og styrker formidling og tilgængelighed af
fortidsmindet, jf. museumslovens § 29 j, stk. 3, nr. 4.
Det følger af museumslovens § 29 f, at der på og inden for en afstand af 2
meter fra fortidsmindet ikke må foretages jordbehandling, gødes eller
plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.
17 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0018.png
 
Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne
i § 29 e, stk. 1, og § 29 f, jf. § 29 j, stk. 1. Ved meddelelse af dispensation
kan der stilles vilkår, herunder bl.a. om, at der for ansøgerens regning skal
udføres en arkæologisk undersøgelse. Det kan bl.a. tillægges positiv vægt
ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter § 29 j, stk. 1,
at forholdet sikrer og styrker fortidsmindets bevaring, eller at forholdet
sikrer og styrker formidling og tilgængelighed af fortidsmindet, jf. § 29 j,
stk. 3, nr. 3-4.
Nyborg Slot og Nyborg Slotsholm er et beskyttet fortidsminde under det
fredede areal for Nyborg Bybefæstning (fredningsnummer 3718:35).
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i alle dets
enkeltheder ved lov, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven skal udgøre
det fornødne retsgrundlag for, at kulturministeren kan udføre de fysiske
arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at kulturministeren
kan gennemføre de fysiske indgreb, som er nødvendige for at realisere
anlægsprojektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med
anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de udførte
miljømæssige vurderinger.
Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder og indgreb, som
loven indebærer, er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser
af projektet, herunder i den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, og
anlægsprojektet skal gennemføres inden for disse rammer, jf. forslagets §
2. Der henvises også til afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige
grundlag for projektet, foreslås det i lovforslagets § 3, at en række
konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven, bygningsfredningsloven
og museumsloven fraviges med anlægsloven.
Fravigelsen af anden lovgivning vil ikke medføre, at de
planlægningsmæssige, kulturhistoriske og miljømæssige hensyn m.v., der
ligger bag de pågældende bestemmelser, ikke varetages i projektet. De
nævnte hensyn søges i stedet varetaget af kulturministeren, der kan
delegere kompetencen til Slots- og Kulturstyrelsen som anlægsmyndighed,
jf. den foreslåede § 3, stk. 3. De bestemmelser i anden lovgivning, som
ikke finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf. lovforslagets § 3, stk.
2, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i
miljøkonsekvensrapporterne, hvilket giver det fornødne faglige grundlag
for, at det pågældende hensyn varetages og reguleres direkte med
anlægsloven. Anlægsprojektet skal gennemføres efter anlægslovens
18 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0019.png
 
bestemmelser og i overensstemmelse med bemærkningerne i dette
lovforslag samt inden for rammerne af vurderingerne af projektets
indvirkning på miljøet.
I forbindelse med udførelsen af anlægsprojektet vil der skulle findes en
balance mellem på den ene side fremdriften af projektet samt
omkostninger forbundet hermed og på den anden side miljømæssige
hensyn i forhold til projektet.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fortsat gælde for
projektet i det omfang, disse regler ikke udtrykkeligt er fraveget ved
anlægsloven. Det forhold, at den almindelige lovgivning, som ikke er
fraveget, fortsat vil gælde for projektet, betyder, at der vil blive truffet en
række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for
Kulturministeriet samt dennes entreprenører. De kompetente myndigheder
har fortsat tilsynskompetencen, for så vidt angår de bestemmelser, som
ikke er udtrykkeligt anført i forslaget til § 3, og det kan ikke udelukkes, at
der vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de
afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på projektet. Disse afgørelser kan have betydning for projektets
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil efter den gældende lovgivning kunne
påklages administrativt bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver,
som har en retlig interesse, og i henhold til de fastlagte procedurer i den
pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil en klage kunne have eller
kunne tillægges opsættende virkning for projektet. I det tilfælde at
rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en afgørelse, vil
myndigheden efter praksis være nødsaget til at meddele afgørelse om
standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter
skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig
lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for
anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Det foreslås derfor i § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser
vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven,
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven samt regler
udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
anlægsprojektet i henhold til reglerne nævnt i stk. 1 kan indbringes for
kulturministeren. Kulturministeren vil som øverste ansvarlig for
anlægsprojektet have en konkret viden om rammerne for det samlede
projekt, som vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager.
19 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0020.png
 
Af samme grund foreslås det i § 4, stk. 3, at kulturministeren kan beslutte
at overtage efter lovene nævnt i § 4, stk. 1, i sager, der vedrører
anlægsprojektet.
Bestemmelserne i § 4 vedrører alene afgørelser, som skal træffes i forhold
til arbejder m.v. til brug for gennemførelse af selve anlægsprojektet. Når
anlægsprojektet er gennemført og afsluttet, finder bestemmelserne ikke
anvendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for
afgørelser efter de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af
anlæggene.
Forslaget ændrer ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter
reglerne i de nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en
ansøgning vil skulle indeholde, og de krav, der vil skulle opfyldes, førend
de pågældende arbejder kan blive foretaget, samt de vilkår, som vil kunne
blive stillet i tilladelserne.
Med lovforslaget vil klageadgangen blive afskåret i forhold til
myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som kan blive
truffet efter lovforslagets § 4, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og
naturlovgivningen. Der vil fortsat være mulighed for at indbringe sagen for
domstolene, dog med en frist på seks måneder af hensyn til projektets
fremgang. Der vil fortsat være almindelig adgang til at klage til
Folketingets Ombudsmand, som ikke har opsættende virkning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s Verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s verdensmål 11 om
bæredygtige byer og lokalsamfund. Anlægsprojektet har positive
konsekvenser for så vidt angår delmål 11.7. (universel adgang til sikre,
inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder
og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap).
Anlægsprojektet har bl.a. til formål at sikre tilgængelighed for
gangbesværerede.
Anlægsprojektet kan herudover have både positive og negative
konsekvenser for opfyldelse af delmål 11.4. om indsatsen for at beskytte
og bevare verdens kultur- og naturarv. Projektet vil kunne fremtidssikre
fortidsmindet Nyborg Slot gennem tiltag som restaurering af Vagttårnet.
Der vil dog samtidig blive foretaget en række indgreb, som vil ændre det
samlede udtryk på og omkring fortidsmindet, der dog vil skulle ske på en
måde, som tager hensyn til beskyttelse af fortidsmindet, herunder
Kongefløjen og Vagttårnet.
Der henvises til afsnit 9 om miljø- og naturmæssige konsekvenser.
20 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0021.png
 
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget bygger på to uafhængige overslag fra de eksterne
rådgivere Sweco og Kosmos/Quantity Surveyors. Disse er efterfølgende
konsolideret og bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Anlægsoverslaget er opgjort til 286,8 mio. kr. (K4-2022 indeks
fremskrevet med 5 pct. årligt for hhv. 2023 og 2024)). En del af udgiften
finansieres med støtte fra ekstern side. Det drejer sig om donationer fra
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal, Realdania og Nyborg Kommune.
Da de eksterne donationer ikke bliver indekseret i takt med
prisudviklingen, vil prisstigninger afledt af inflation blive finansieret af
staten.
Der er afsat en reserve på 15 pct. af entrepriseudgifterne til uforudsete
udgifter svarende til 27,1 mio. kr. (2024-pl). Projektet er ikke
færdigprojekteret og udbudt, hvorfor projektets budget kan ændre sig.
Projektet vil kunne gennemføres på ca. fire år og forventes afsluttet i 2028.
Det anslåede afløb for projektet ser således ud:
År
2023
2024
2025
2026
2027
2028
I alt
Projektafløb, 2024-priser
(mio. kr.)
2,7
7,3
13,7
75,2
141,1
46,9
286,8
Slots- og Kulturstyrelsen er bygherre på projektet.
21 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0022.png
 
Slots- og Kulturstyrelsens rådgivere fører tilsyn med entreprenørernes
arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet og til
den aftalte tid og pris.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslagets § 4 afskæres klageadgange for borgerne i forhold til
myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, hvilket primært
vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen.
Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn
til anlægsprojektet fremdrift og økonomi samt for at skabe sikkerhed for
vilkårene for både projekt og beboere m.v. i anlægsperioden. Afgørelserne
vil som altid kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der
fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, ligesom der fortsat vil være mulighed
for at klage til Folketingets Ombudsmand.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer, herunder f.eks. teglsten, træ, stål og beton,
til anlægsprojektet. I anlægsfasen skal der desuden anvendes
entreprenørmaskiner, der udleder CO2 og luftforurenende stoffer og støv.
Endeligtkan projektet indebære løbende udledninger fra ændringer i det
samlede trafikale billede og løbende drift og vedligehold af anlægget.
Der er udført en indledende livscyklusvurdering (LCA) for projektet, og
der vil blive udført yderligere LCA beregninger i løbet af projekteringen,
med henblik på at projektets klimapåvirkning holdes under det gældende
krav på 12 kg CO₂e/m²/år, jf. bygningsreglementets (BR18) § 297. Da det
opvarmede etageareal blot udgør ca. 2.000 m², vil der således være tale om
en samlet klimabelastning på ca. 24 ton CO2/år.
Klimabelastningen ved anlægsprojektet skønnes således at være særdeles
begrænset, og i øvrigt sammenlignelig med andre byggeprojekter i samme
skala. Det skønnes yderligere, at projektet ikke vil ændre mængden af
trafikalt arbejde væsentligt, mens den løbende drift og vedligeholdelse af
anlægget vurderes at indebære begrænsede udledninger.
Lovforslaget skønnes derfor ikke at medføre nævneværdige klimamæssige
konsekvenser.
22 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0023.png
 
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1. Planforhold
Hele projektet er beliggende inden for de kystnære dele af byzonen.
Nyborg Kommune vedtog den 5. april 2018 Lokalplan nr. 281 –
Slotsholmen, Nyborg Slot. Lokalplanområdet er sammenfaldende med
projektområdet.
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for nybyggeri på
Slotsholmen, herunder et tårn, og at give mulighed for et firfløjet anlæg.
Det var herudover formålet at sikre tilgængelighed og adgang til et af de
vigtigste kulturarvsmonumenter fra Danmarks middelalder og renæssance,
og at sikre, at Slotsholmen fortsat er en sammenhængende del af byens
grønne og rekreative struktur. Endelig var det formålet at fastholde de
væsentligste stiforbindelser og adgang til området.
Nyborg Kommune har udtalt, at anlægsprojektet kan rummes inden for
lokalplanens bestemmelser og derfor ikke kræver ny lokalplanlægning.
9.2. Støj, vibrationer, lys og trafik
9.2.1. Eksisterende forhold
Nyborg Slot genererer ikke i sig selv støjgener til omgivelserne, idet der
ikke forekommer støjende aktiviteter som følge af slottets normale drift.
Slottet er dog centralt beliggende, og slottet bidrager til byens normale
støjbillede, i form af trafik fra de ca. 20-30.000 besøgende per år. Området
er ikke kortlagt som støjbelastet område.
Dette antal af besøgende stammer fra miljøvurderingen af lokalplan 281 og
anses som antallet af besøgende før renoveringen og nedrivningen af de to
garnisonsbygninger på Slotsholmen. Eksisterende forhold er aktuelt
anderledes, da der ikke p.t. er offentlig adgang til Slotsholmen, hvorfor
besøgstallet siden 2018 er tæt på 0.
Nyborg Slot fremstår i dag uden belysning. Belysningen fra de to gule
garnisonsbygninger, som blev nedlagt i 2018, har svaret til belysningen fra
de øvrige eksisterende bygninger i området.
Før renoveringsarbejdet begyndte i 2018, var der trafik i Nyborg med
relation til de 20-30.000 årlige besøgende til slottet. Denne trafik antages
at have benyttet vejnettet i Nyborg, herunder de tilgængelige
parkeringsmuligheder på Torvet og ved Dronningensvej. Efter 2018 har
slottet været lukket for offentligheden, hvilket har reduceret trafikken og
parkeringen på grund af de manglende besøgende.
9.2.2. Påvirkninger i anlægsfasen
I forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes logistik på
byggepladsen på den sydlige del af Slotsholmen og umiddelbart vest for
23 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0024.png
 
Kongefløjen. Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil skulle ske via
Dronningensvej og alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via
Dronningensvej.
Der vil derfor i nærområdet til Slotsholmen forekomme gener i form af
støj og vibrationer fra den tunge trafik. Da denne trafik kun vil forekomme
i dagsperioden på hverdage og kun vil forekomme periodisk med en kort
varighed, er det kommunens vurdering, at generne ikke vil være
væsentlige. For at reducere generne for omgivelserne vil der over for
entreprenørerne blive anvist køreruter samt tidspunkter for kørsel med
tung trafik.
Selve anlægsarbejdet forventes ikke at give anledning til væsentlige
støjgener, da selve omfanget af byggeriet er begrænset, idet der opføres ca.
2.000 m² etageareal. Støjen fra anlægsarbejdet af udstillingsfløjen vil
hovedsageligt påvirke beboere omkring Slotssøen, da anlægsarbejdet
foregår på den nordlige del af Slotsholmen. Beboerne syd for Nyborg Slot
vil i højere grad blive påvirket af anlægget af ringmuren, hvor støjniveauet
dog forventes at være lavt, og af aktiviteten på skurbyen, som er opsat på
den sydlige del af Slotsholmen.
Der vil ikke skulle nedrammes pæle, der i stedet nedbores, hvilket også
begrænser støjpåvirkning af lokalområdet.
Der kan desuden af kommunen stilles krav om begrænsning af tidspunkter
for særligt støjende og vibrationsgivende aktiviteter; krav til indretning og
placering af arbejdspladser i forhold til forureningsfølsomme omgivelser,
f.eks. boliger; krav om afhjælpende foranstaltninger mod støvgener, krav
om køreruter og kørselstidspunkter for tung transport.
Af hensyn til at undgå en eventuel vibrationspåvirkning af de mange
fredede bygninger i Nyborg fra den tunge transport, vurderes det, at
adgangsvejen skal være via Dronningensvej.
Dele af de planlagte anlægsarbejder ikke blev udført som planlagt i
perioden 2018-2020, (formidlingsbygningen, partiel ringmur, broen og
forhøjelsen af Vagttårnet), hvorfor disse nye dele af anlægsprojektet
omfattet af denne anlægslov og den igangværende
miljøkonsekvensvurdering kategoriseres særskilt. Der vil ikke blive
anvendt særligt støjende eller vibrationsgivende anlægsmetoder, som f.eks.
nedramning af spuns eller funderingspæle.
Det vurderes derfor, at anlægsfasen vil medføre en lille støjpåvirkning af
næromgivelserne og Nyborg By.
Der vil være almindelig byggepladsbelysning i anlægsfasen.
Arbejdspladsbelysning indrettes, så dette lever op til de nødvendige
sikkerhedskrav, herunder evt. natbelysning af hensyn til
24 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0025.png
 
sikkerhed/overvågning (der arbejdes ikke om natten), men afskærmes
sådan, at den ikke virker blændende for beboere i omgivelserne.
9.2.3. Påvirkninger i driftsfasen
Den forventeligt øgede trafik fra op til 100.000 besøgende årligt kan give
anledning til et øget støjniveau fra vejtrafikken ved indfaldsvejene og på
udvalgte strækninger i den centrale by. En stor del af de forventede
trafikstigninger i og omkring byen tilskrives den almindelige
trafikudvikling, men en del tilskrives også projektet og genåbningen af
Nyborg Slot.
Generelt vil ændringerne ifølge miljøvurderingen af lokalplanen være
meget begrænset og ikke hørbar, idet ændringer i støjniveauet vurderes at
være under 1 dB. På enkelte strækninger forventes en stigning på lige
under 2 dB, hvilket svarer til en netop hørbar ændring.
Der vil være begrænsede støjgener fra varelevering, etc., der vil skulle
benytte ankomstvej til Nyborg Slot via Dronningensvej. Der vil dog være
tale om væsentligt mindre gener end i anlægsfasen og hovedsageligt i
forbindelse med større arrangementer.
Det nye kørespor på Torvet er anlagt i en brostensbelægning, der mindsker
støjpåvirkningen fra trafikken ift. konventionelle brosten. Dette forhold
kombineret med et store fald i trafikken på torvet – pga. omdirigering af
trafikken, som er håndteret i lokalplanen for Torvet – betyder, at der kun
forventes en stigning i støjniveauet på 2 dB. Det svarer til en netop hørbar
ændring.
Slotsgården forventes at blive oplyst ved lysinstallationer i den nye
ringmur og den nye formidlingsbygning. Det påtænkes at supplere
platformen med lys- og flagstandere, der ved særlige lejligheder
ydereligere kan betone Vagttårnet som vartegn.
Idet belysningen vil være opadrettet, og at ringmuren vil fremstå mørk
udadtil, vurderes det, at projektet vil medføre en ubetydelig lyspåvirkning
af naboer og omgivelser i driftsfasen.
9.2.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen skal anlægstrafikken anvende bestemte ruter. De samme
ruter skal i driftsfasen anvendes til varelevering.
Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
Der vurderes ikke, ud over de normale krav til indretningen af
byggepladser, at være behov for fastsættelse af vilkår eller
afværgeforanstaltninger med hensyn til lyspåvirkninger i hverken anlægs-
eller driftsfasen.
25 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0026.png
 
9.3. Plante- og dyreliv
9.3.1. Eksisterende forhold
Fæstningsanlægget, bastionerne og voldgraven vest for projektområdet er i
Kommuneplan 2021 udpeget til Grønt Danmarkskort, som består af
særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser samt
lavbundsarealer i Kommuneplan 2021 Nyborg Kommune.
Udpegningerne overlapper i mindre grad med den vestligste del af
projektområdet.
Slotsholmen, hvorpå Nyborg Slot er beliggende, er omgivet af Slotssøen
(som også omtales voldgravssøen), som er kortlagt som både beskyttet sø
og som beskyttet vandløb efter naturbeskyttelseslovens § 3, jf. lovens bilag
3.
Vandløbet er stærkt modificeret. Ved den relevante strækning til
projektområdet er det en voldgravssø. Der er foretaget besigtigelser af
denne sø.
Søen er ved besigtigelse i juli 2023 vurderet at være en næringsrig sø i
moderat naturtilstand med kantsætning i sten og med en artsrig rørskov,
samt lettere grumset vand og vanddybde over to meter. Søen er på grund af
kantsætningen og tilstedeværelsen af mange fisk ikke paddeegnet.
Træerne på Slotsholmen er ikke naturfredede.
Der har været flere undersøgelser for flagermus og det kan på baggrund
heraf konkluderes, at vandflagermus benytter Vagttårnet ved Nyborg Slot
som overvintringshabitat. Det vurderes ligeledes, at enkelte hanner af arten
sydflagermus benytter Vagttårnet i forbindelse med deres dagsrast i
yngleperioden, og at flagermusarten brun langøre i samme periode
benytter hovedbygnings loft som ædeplads.
Data tyder ikke på, at de resterende registrerede arter hverken har
ynglehabitat, mellemkvarter eller overvintringshabitat i hovedbygningen,
Vagttårnet eller i nogle af træerne på slotsøen. Det vurderes ligeledes, at
slotsområdet – ikke mindst slotsøen – kun i mindre grad benyttes som
fourageringshabitat.
Der er ikke bestande af markfirben, frøer eller andre padder indenfor eller i
nærheden af projektområdet.
Nordlig fugleedderkop (atypus affinis) er Danmarks eneste fugleedderkop-
art og har kun dokumenteret forekomst få steder i Danmark. Arten
forekommer på sydvendte skråninger med sparsom vegetation, hvor
betingelserne er til stede for denne varmekrævende art.
26 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0027.png
 
Der er på arter.dk registreret validerede fund af arten uden for
projektområdet på de sydvendte dele af Nyborg Slots bastion umiddelbart
vest og nordvest for projektområdet.
Der er i projektet taget højde for den mulige påvirkning af Natura 2000-
området. De nærmeste af disse områder, N115 og N116, rummer såkaldte
habitatområder bestående af H99 Østerø Sø på Knudshoved og H100
Centrale Storebælt og Vresen, samt enkelte fuglebeskyttelsesområder
længere ude i Storebælt.
9.3.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Som en del af projektet vil der mellem bygningerne og voldgraven blive
ryddet krat og der vil blive terrænreguleret, så bygningskomplekset
fremstår enkelt på en græsvold med store, enkeltstående træer. Brinken
rettes ud med en kant bestående af egestolper og med tværgående brædder,
så kanten står som et præcist møde mellem vand og græs. Der er tale om
en brinkstrækning på ca. 220 meter.
Det vurderes, at Slotsholmen ikke udgør levested for den nordlige
fugleedderkop på grund af Slotsholmens vegetation og kontinuitet samt
fraværet af solrige og sydvendte skråninger. Selve bastionerne, som
fremstår med sydvendte skråninger, hvor arten er registreret, bliver ikke
påvirket i hverken anlægs- eller driftsfasen. Projektet vurderes derfor ikke
at medføre nogen påvirkning af nordlig fugleedderkop i anlægsfasen.
Selvom der ikke skal foretages anlægsarbejde i denne del af Vagttårnets
kælder og stueetage, kan det ikke udelukkes, at anlægsarbejdet vil have en
væsentlig påvirkning af dagrastende sydflagermus, både med hensyn til
risikoen for at skade enkeltindivider og risikoen for, at områdets
økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes for sydflagermus i
anlægsfasen.
Da der ligeledes er registreret vinterrastende vandflagermus i Vagttårnets
kælder og/eller stueetage, kan det ikke udelukkes, at vandflagermus vil
blive påvirket væsentligt i forbindelse med projektets anlægsfase, både
hvad angår risikoen for at skade enkeltindivider og risikoen for at
områdets økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes for
vandflagermus gennem projektets anlægsfase.
For de resterende flagermusarter er der hverken registreret yngle-, raste-
eller overvintringshabitater ved Nyborg Slot. Slotsholmen benyttes i
begrænset omfang som fourageringshabitat for flagermus men da der ikke
vil blive fældet træer eller fjernet anden større beplantning, vurderes
områdets økologiske funktionalitet for fouragerende flagermus at kunne
bibeholdes gennem hele anlægsfasen.
Særligt Myotis-arter, herunder vand- og frynseflagermus, samt brun
langøre er stærkt påvirket af lys, og derved holder sig fra at benytte arealer
27 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0028.png
 
der er belyst. Anlægsarbejdet foregår udelukkende i dagtimerne og der vil
derfor ikke være forstyrrelser i form af støj eller lysforurening, der kan
påvirke de arters brug af området. Ved implementering af
afværgeforanstaltningerne, vurderes områdets økologiske funktionalitet for
flagermus at kunne bevares gennem hele anlægsfasen, ligesom der ikke er
forhold i anlægsfasen, der øger risikoen for individdrab på flagermus.
Der er ingen forventelige direkte påvirkninger af Natura 2000-områderne
N115 og N116 på grund af afstanden til områderne.
9.3.3. Påvirkninger i driftsfasen
Efter anlægsarbejdet vil Slotsholmen fortsat fremstå uden forekomst af
beskyttet natur, og der vil ikke ske yderligere ændringer af søens brinker i
driftsfasen. Der vil derfor ikke være påvirkning af beskyttet natur i
driftsfasen.
Det bemærkes, at kommunen i et separat projekt planlægger at hæve
vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, da vandstanden i voldgraven,
særligt mellem Biblioteksholmen og Torvet, er lav, og i nogle år helt
udtørrer. Nybyggeriet på Slotsholmen er designet med dette i tankerne.
Etablering af ringmuren vurderes ikke at påvirke muligheden for at
flagermus benytter området som fourageringshabitat, da den opføres i
åbent habitat og derfor ikke vil have en barriereeffekt for flagermus.
Ringmuren vurderes at kunne øge fourageringsmulighederne, primært for
arterne frynseflagermus og brun langøre. Arter som dværg- og
pipistrelflagermus vil ligeledes kunne fouragere langs med og inden for
ringmuren, hvor der formentligt vil være læ, som akkumulerer de insekter,
som flagermusene præderer på. Projektet vil ikke påvirke
fourageringsmuligheder for syd- og brunflagermus, da de begge primært
fouragerer i de højere luftlag.
Det vurderes, at driftsfasen ikke vil forringe den generelle aktivitet af
fouragerende flagermus i området, og at områdets økologiske
funktionalitet (både som fouragerings- rasteområde) kan bevares i
projektets driftsfase ved implementering af de nævnte
afværgeforanstaltninger.
9.3.4. Afværgeforanstaltninger
Der anvendes siltgardin i forbindelse med anlægsforarbejderne til
ændringerne af brinkerne.
Inden projektets anlægsfase vil der blive foretaget en aflukning af
Vagttårnet. Aflukningen vil ske i perioden primo-medio maj, og der vil
blive foretaget en besigtigelse af Vagttårnet inden aflukning for at sikre, at
der ikke findes rastende flagermus i Vagttårnet inden aflukning. Som
erstatning for sydflagermushannernes brug af Vagttårnet som rastehabitat,
28 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0029.png
 
vil der blive opsat to egnede flagermusekasser enten på selve Vagttårnet
eller i de større træer ved slottes gårdsplads.
Der skal ligeledes skabes erstatningshabitater for vandflagermus, som de
kan benytte til overvintring. Som erstatning for vandflagermusenes
anvendelse af vagttårnet til overvintring skal krudtmagasinet i bastionen
anvendes.
Efter anlægsfasen vil Vagttårnets kælder og stueetage atter blive gjort
tilgængeligt for syd- og vandflagermus.
I projektets driftsfase vil der som afværgeforanstaltning alene blive
benyttet lyskilder til oplysning af Slotsholmen og ringmuren, som ikke
påvirker de lysfølsomme arter af flagermus.
For så vidt angår Natura 2000-områderne N115 og N116 kan det ikke
forventes, at naturtyperne eller arterne kan påvirkes via afledning af
overfladevand fra projektområdet dels på grund af afstanden og dels fordi
afvandingen af slottet håndteres via et regnvandsbassin. Der henvises til
afsnit 9.7. for en nærmere beskrivelse af håndteringen af overfladevand.
9.4. Visuel påvirkning
9.4.1. Eksisterende forhold
Slottet har fra midten af 1800-tallet frem til 2017 fremstået som en samling
af fire bygninger, der omkranser en slotsplads. Fra 1925 har plantede
hække antydet borgens form. I forbindelse med de arkæologiske
undersøgelser er de to garnisonsbygninger revet ned, og græsplænen samt
de hække, der viste borgens fløje, er fjernet og erstattet af en grusflade.
Nyborg Slot, byen og fæstningsanlægget kobles sammen af vandet, der
omslutter og gennemløber den ældre bykerne. Voldsystemet i det centrale
Nyborg udgør et markant og karakteristisk bylandskab med Slotsholmen
som fokuspunkt.
Vandet kommer fra Vindinge Å, der via en kunstig kanal fra begyndelsen
af 1200-tallet ledes til Hjulby Sø og Ladegårdsåen i ådalen vest for
Nyborg, og derfra til det bearbejdede fæstningsanlæg med bastioner og
voldgrave omkring Nyborg Slot den ældre del af Nyborg by og frem til
udløbet i Nyborg Fjord. Det samlede forløb udgør et unikt træk med store
landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.
Brinken rundt om Nyborg Slot fremstår tilgroet og med en upræcis
afslutning ned mod voldgraven. Der er to store træer på den nordlige brink
og et på den østlige brink, syd for Vagttårnet
.
9.4.2. Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen vil både indsyn til og udsyn fra fortidsmindet være enten
forhindret eller skæmmet af byggehegn, stilladser og lignende.
29 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0030.png
 
I anlægsfasen vil der ske permanente terrænændringer og rydning af
beplantning.
I anlægsfasen vil de visuelle konsekvenser bestå af synlige anlægsarbejder,
der visuelt vil indvirke på de nærmeste omgivelser, herunder
Biblioteksholmen og Torvet foran Nyborg Rådhus.
Inden for projektområdet anvendes arealer til midlertidige
byggepladsarealer, adgangsveje samt oplag af byggematerialer og
overskudsjord. Området være præget af mobilkraner, stilladser, store
maskiner og tung trafik.
Af hensyn til sikkerheden vil der opstilles byggepladshegn omkring
arbejdsarealerne.
I anlægsfasen vil der ligeledes ske anlægsarbejder mellem bygningerne og
voldgraven, i forbindelse med regulering af terrænet, herunder brinken og
rydning af den lave beplantning.
Det eksisterende terræn på Slotsholmens østlige vold bevares generelt og
hæves, hvor det er nødvendigt for at dække fundamenterne på broen.
Det eksisterende terræn på Slotsholmens sydlige vold bevares generelt. I
det sydvestlige hjørne møder volden Slotssøen i en eksisterende
stensætning. Denne reduceres i højden, så der skabes en naturlig og
niveaufri overgang fra slotssøens stenkant langs Slotsgade til brinken på
Slotsholmen.
Den eksisterende slotsbro nedlægges, og der opføres en ny med forløb
begyndende syd for Vagttårnet og derefter over voldgravssøen foran
Vagttårnet, ca. 20 meter syd for den eksisterende bros forløb. Broen
etableres med to bropiller i voldgravssøen.
Det forventes, at brinkvegetationen omkring selve Slotsholmen vil blive
fjernet, men ikke i resten af voldgravssøen. Den fremtidige vanddybde nær
den nye brink vil stige med ca. 25 cm.
Rydning af brinkvegetationen, den højere vandstand ved den fremtidige
brink, samt nedrivning og opbygning af ny bro over voldgravssøen vil
påvirke § 3-beskyttet natur og kan medføre en tilstandsændring, men ikke
en indskrænkning af søens areal. Påvirkningen vurderes at være moderat.
Terrænet på Slotsholmens nordlige vold hæves generelt og med
hensyntagen til de to eksisterende træer, hvor eksisterende terræn bevares.
De tre store træer, der står på Slotsholmen, bevares og påvirkes ikke i
anlægsfasen.
Under anlægsfasen vil Nyborg Slot vil ikke have den samme visuelle
betydning i bymiljøet. Projektområdet vil komme til at fremstå som en
30 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0031.png
 
byggeplads. Da anlægsfasen regnes med at vare 2,5 år, vurderes
påvirkningen at være moderat.
9.4.3. Påvirkninger i driftsfasen
Reguleringen af beplantningen vil bestå i en betydelig oprydning langs
brinken og i bevarelsen af tre træer. Reguleringen af beplantningen og af
brinken vil medføre en væsentlig ændring af Slotsholmens nuværende
visuelle udtryk.
Projektet ændrer ikke på landskabstrækket fra Vindinge Å og frem til
Nyborg Slot.
9.4.4. Afværgeforanstaltninger
Der indarbejdes ikke yderligere projektjusteringer eller
afværgeforanstaltninger i forhold til påvirkningen af de visuelle forhold.
9.5. Kulturarv og arkæologi
9.5.1. Eksisterende forhold
Projektområdet indeholder Nyborg Slot, som er et fredet fortidsminde med
tilhørende fortidsmindebeskyttelseslinje.
Hele området omkring Nyborg Slot med tilhørende fæstningsanlæg,
voldgrave og bastioner samt Nyborg middelalderbykerne er omfattet af
den statslige udpegning af kulturarvsarealer og er udpeget som værdifuldt
kulturmiljø i Nyborg Kommuneplan 2021.
Kongefløjen og Vagttårnet er begge fredede bygninger og er udpeget som
kulturhistorisk bevaringsværdig i kommuneplanen.
Der er af flere omgange foretaget jordarkæologiske undersøgelser på
Nyborg Slot. De tidligste kendte undersøgelser blev foretaget i 1896. I
forbindelse med den meget omfattende rekonstruktion af Kongefløjen i
1920’erne blev der også foretaget arkæologiske undersøgelser.
Først i 2009 blev der igen foretaget egentlige jordarkæologiske
undersøgelser på Slotsholmen. Ved strategisk udlagte søgefelter blev
omfanget at bevarede ruinrester i søgefelterne undersøgt og dokumenteret i
perioden 2009 til 2014. Undersøgelsernes resultater gav et grundlag for at
revidere forståelsen for borgbankens oprindelige topografi og borgens
udvikling gennem tid.
Østfyns Museer foretog i perioden 2016 til 2018 (samt supplerende
registreringer i 2019 og 2020) undersøgelser på Nyborg Slot forud for
renovering og nybyggeri inden for det fredede fortidsminde. De
sonderende undersøgelser var omfangsrige og udgjorde et areal på i alt
4178 m².
31 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0032.png
 
Store dele af Slotsholmen på Nyborg Slot har været afdækket til et niveau,
hvor der enten fandtes ruinlevn, eller til undergrundsniveau, hvor ingen
ruinlevn fandtes. Kendskabet til de bevarede ruinlevn er således
omfangsrigt og danner et godt udgangspunkt for risikovurdering ved
fremtidigt jordarbejde.
Nyborg Slot ligger fortsat som et fredet fortidsminde under det fredede
areal for Nyborg Bybefæstning. Jordarbejder ville derfor normalt, uanset
vurderingen af muligheden for at påtræffe ruinlevn, forudsætte
dispensationer fra lovgivningen.
Undersøgelserne har sammen med undersøgelseskampagnerne 2009-2014
fortrinsvist, fraregnet forborgsområdet øst for Vagttårnet, været foretaget
inden for de ydre rammer for ringmursfundamenterne. Hvor arealet inden
for ringmuren må regnes for godt belyst, må de ydre rammer ”uden for
ringmuren” regnes for mindre belyste og kan gemme på omfattende
ruinlevn.
Nyborg Slot og slotsbanken er et fredet fortidsminde, og hele slotsbanken
med eksisterende bygninger, volde, grave og en del af glaciset
(skråningen) er beskyttet efter reglerne i museumsloven som en del af
Nyborg Bybefæstning.
Nyborg Slot blev bygningsfredet i 1918 og gennemgik herefter en
gennemgribende restaurering og rekonstruktion i 1917-23 ledet af Mogens
Clemmensens, som beskrevet i kapitel 3.1.5. Bygningsfredningen omfatter
kun Kongefløjen og Vagttårnet. De to gulkalkede garnisionsbygninger
mellem Kongefløjen og Vagttårnet var ikke fredet og blev nedrevet i 2017.
De bærende fredningsværdier af Nyborg Slot knytter sig til de bevarede
dele af det gamle borganlæg bestående af Kongefløjen og Vagttårnet med
deres lukkede og massive facader opført i grundmur med varierende
murstenstyper og stort set ubrudte tagflader af tegl, Kongefløjens markante
hjørnetårne og heltagene af tegl. Hertil kommer samtlige muråbninger
herunder vinduer, døre, luger og samtlige bygningsarkæologiske spor.
Rester af ringmuren og vægtergang både i Kongefløjens vestside og i
vagttårnets tykke mure. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig
til den traditionelle materialeholdning, herunder tegl, træ og kalk.
Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre, enkle
planer på alle etager. Hertil kommer rummenes detaljering, såsom
dekorerede vægge, kaminer og hemmeligheder, der gør, at de forskellige
etagers tidligere funktioner stadig er aflæselige, alle typer
tømmerkonstruktioner på alle etager. I tagetagen gælder dette desuden det
synlige tagværk og det understrøgne tag. Endelig knytter de bærende
fredningsværdier sig i det indre og til den traditionelle materialeholdning.
32 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0033.png
 
Nyborg opstod i 1200-tallet som borgby til Nyborg Slot. Nyborg Slot er
sammen med den centrale del af Nyborg by udpeget som kulturmiljø i
Nyborg Kommuneplan 2021. Den kulturhistoriske værdi knytter sig
Nyborg Slots oprindelige funktion som borganlæg, i dag repræsenteret ved
Kongefløjen, resten af Vagttårnet, slotssøen, voldgraven, og Slotsholmen
med sine mange arkæologiske spor. Nyborg Slot, herunder især
Kongefløjen, har været skueplads for væsentlige begivenheder i
Danmarkshistorien, som f.eks. det middelalderlige parlament, Danehoffet.
Dermed har stedet også høj symbolværdi.
Der er ikke kirkebyggelinje inden for projektområdet og der er ikke
registreret beskyttet sten- og jorddiger inden for projektområdet.
9.5.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Fortidsminderne befinder sig både over og under terræn, og vil potentielt
kunne blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet i projektområdet.
Det vurderes, at projektområdet er velundersøgt både med hensyn til
arkivarisk kontrol og arkæologiske undersøgelser. Det vurderes derfor
mindre sandsynligt, at der i forbindelsen med anlægsarbejdet vil blive gjort
nye fund.
Projektforslagets design og de foreslåede konstruktioner tager hensyn til
de fundne ruinlevn, hvorfor nedgravning og fundering ikke vil forstyrre
eller bortgrave disse.
Fortidsminderne under terræn er sårbare over for tryk fra tunge køretøjer
og sårbare over for det egentlige anlægsarbejde, herunder etablering af nye
fundamenter og terrænreguleringer.
Der er i projektet lagt stor vægt på at balancere hensynet til både at
genskabe Nyborg Slot som et firfløjet anlæg og samtidig bevare og
tydeliggøre særligt de historiske dele af slottet. Alle tilføjelser og
nybyggeri opført på fortidsminder udføres derfor, så de i princippet er fuldt
reversible – og dermed kan fjernes uden at volde skade på fortidsminder
og de fredede bygninger. Nybyggeriet funderes derfor imellem – ikke
oveni – eksisterende bygningslevn og fortidsminder, og der vil være en
tydelig adskillelse mellem ny-tilføjede bygværker og de historiske
bygninger og ruiner. Hensigten er dog, at projektets nybyggeri bliver en
værdifuld tilføjelse, og ambitionen er, at de nye bygninger bliver stående i
mange hundrede år.
Da både fortidsminder og fredede bygninger er strengt beskyttet, og at nyt
byggeri oven på og i direkte forbindelse med fortidsminder og fredede
bygninger efter gældende regler ville kræve dispensation efter
museumsloven og tilladelse fra fredningsmyndigheden, vurderes
påvirkningen at være væsentlig.
33 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0034.png
 
9.5.3. Påvirkninger i driftsfasen
For anlægsfasen er der beskrevet en række påvirkninger, som er varige og
derfor vil fortsætte i driftsfasen. Behandlingen af disse gentages ikke i
dette afsnit.
Formålet med projektet er at genskabe fortællingen om Nyborg Slot ved at
genskabe et borganlæg, der i højere grad end i dag kan formidle slottets
tidligere omfang og dominerende rolle, som slottet tidligere har indtaget, i
forhold til omgivelserne, Nyborgs og Danmarks historie. Dertil vil
projektet også øge tilgængeligheden til slottet markant.
Som fortidsminde påvirkes slottet og omgivelserne på en række forskellige
områder, positivt og negativt. Positivt med hensyn til formidling og den
visuelle oplevelse af fortidsmindet samt den øgede tilgængelighed til
slottet. Samtidigt vurderes det, at en realisering af projektforslaget ikke vil
betyde uoprettelige ødelæggelser af fortidsmindets strukturer. Der er
gennemført omfattende arkæologiske undersøgelser, som har kortlagt
deres placering over og under terræn. Resultaterne af disse undersøgelser
er grundlag for udformningen af projektforslaget med hensyn til såvel
placering af bygninger og enkeltdele, og etablering af beskyttelseslag og
andre tiltag for at beskytte fortidsminderne. Påvirkningen vurderes dog at
være væsentlig, da projektet ville have krævet dispensation fra
museumsloven.
Projektet ændrer Nyborg Slots samlede fremtoning, på bygningsmassen
ved forhøjelsen af tårnet og ved bygning af to nye bygningsværker med
kongefløjen. Overordnet vil projektet derfor påvirke formidling og
oplevelse af fortidsminde, kulturarvsareal, kulturmiljø og fredede
bygninger. Omfanget af denne påvirkning er stort og påvirkningen
vurderes samlet at være en væsentlig positiv virkning.
De arkæologiske interesser ligger til grund for Kulturministeriets
udpegning af projektområdet som kulturarvsareal. Projektområdet er
særdeles velundersøgt og i undersøgelsesrapporten fra 2022 konkluderes
det, at udenfor ringmursforløbet kan være rig mulighed for ved fremtidige
undersøgelser at påtræffe bygninger og øvrige konstruktioner – ikke blot
teglbyggede, men også lettere konstruktioner.
De steder, hvor der sker anlægsarbejder, er de arkæologiske interesser
kortlagt, og projektforslagets design og konstruktioner valgt således, at
beskadigelse af arkæologiske strukturer og værdier undgås eller
minimeres. Strukturerne bevares, selv om mange indkapsles. Dette anses
for en væsentlig påvirkning.
En fredet bygning må gerne vedligeholdes, men der må efter gældende
regler ikke foretages egentlige ændringer uden tilladelse. Projektet
indeholder egentlige ændringer af hele den bestående bygningsmasse som
34 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0035.png
 
beskrevet under anlægsfasen. Ændringerne vurderes derfor at være
væsentlige.
Kulturmiljøet er en udpegning i kommuneplanen af en samlet enhed, med
udgangspunkt i kulturfortællingen omkring Nyborg Slot. Projektet
vurderes derfor at bidrage til forståelsen og formidlingen af det bestående
kulturmiljø. Det vurderes, at dette gøres, uden at stedet mister autenticitet,
og uden at gå på kompromis med de bærende elementer i udpegningen af
kulturmiljøet. Projektet vurderes derfor ikke er være i strid med de
beskyttelsesinteresserne for kulturmiljøet, som fastlagt i Nyborg
Kommuneplan. Påvirkningen af kulturmiljøet vurderes derfor at være
positiv.
I en samlet afvejning vurderes de mange påvirkninger at indebære en
positiv virkning, navnlig i kraft af formidlingen af fortidsmindet, men også
med vægt på at nybyggeriet arkitektonisk udskiller sig fra, og underordner
sig de bevarede gamle bygningsdele, ligesom der er taget højde for at
arkæologiske værdier ikke beskadiges. Dertil tilføjer projektet en
væsentlig forbedring af tilgængeligheden på det samlede anlæg.
9.5.4. Afværgeforanstaltninger
Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyntagen til det
beskyttede fortidsminde. I anlægsarbejdet på fortidsminder vil der kunne
blive stillet vilkår og krav om afværgeforanstaltninger i forbindelse med
anlægsarbejdet. Disse vilkår og afværgeforanstaltninger kan f.eks. være
som beskrevet i det følgende.
Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er angivet som
nødvendigt i forhold til gennemførelse af de enkelte projektdele. Traceerne
til nye kloak- og forsyningsledninger skal derfor være så smalle som
muligt.
Maskiner må aldrig køre på ikke afdækket jordoverflade, men skal benytte
byggepladskøreveje udlagt til formålet.
Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmiddelalderligt hus,
de bevarede ruiner af et tårn og en underjordisk tunnel i det sydøstlige
hjørne samt alle de bevarede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de
oprindelige brofæster og adgangssystemer beliggende øst og syd for
vagttårnet må ikke indgå i byggeplads- og arbejdspladsområde. Arealerne
skal afspærres med byggepladshegn i mindst 2 meters afstand fra ruiner.
Huset på slotspladsen samt tårn og underjordisk tunnel afspærres desuden
med kampesten.
Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennembrydes eller
fjernes i forbindelse med anlægsarbejdet.
Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale.
35 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0036.png
 
Anlægsarbejdet udføres med inddragelse Østfyns Museer i relation til
arkæologiske forhold. Eventuelt fremkomne udokumenterede
arkæologiske spor skal undersøges og registreres i det omfang, Østfyns
Museer skønner det nødvendigt og efter nærmere aftale med Slots- og
Kulturstyrelsen.
Det sikres i videst muligt omfang, at eventuelt fremkomne
udokumenterede arkæologiske spor undersøges og registreres i det
omfang, Østfyns Museum skønner det nødvendigt.
Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejderne skal
retableres efter anvisning fra Østfyns Museer.
Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt murværk samt
opmuring på beskyttelseslag bør foregå med den yderste nøjagtighed og
præcist overholde de angivne lagtykkelser.
Tegltypen vælges i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner, kan
absorbere og holde til opbygningen af nyt murværk.
9.6. Grundvand
9.6.1. Eksisterende forhold
Nyborg Slot-projektet er beliggende i udkanten af et område med
almindelige drikkevandsinteresser og er beliggende omgivet af voldgrav
og Nyborg by. Der er to grundvandsforekomster i området.
9.6.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Der vil ikke ske grundvandssænkning i anlægsfasen, da der ikke vil
forekomme gravearbejde under grundvandsspejlet, eller andre aktiviteter,
der kan påvirke grund- eller drikkevandet. Den dybeste udgravning vil være
i forbindelse med etablering af et underjordisk regnvandsbassin. Ved
gravning dybere end 4 meter under terræn kan der evt. træffes et hængende
vandspejl i niveau med voldgravens vandspejl. Da gravning sker i leret fyld
og moræneler, vil der ikke ske tilstrømning af grundvand til udgravningen.
Der vil ikke foregå aktiviteter, der kan medføre forringelse af grundvandets
kvantitative eller kemiske tilstand, eller være til hindring for målopfyldelsen
om god tilstand. Ved eventuelt spild af olie eller brændstof foretages
opsamling af forurening og jord omgående, og som følge af lerlaget under
udgravningsniveau vil der ikke ske en nedsivning af forurening til
grundvandsforekomsterne.
På den baggrund vurderes påvirkningen fra anlægsaktiviteterne, herunder
etableringen af regnvandsbassinet, at være ubetydelig.
36 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0037.png
 
9.6.3. Påvirkninger i driftsfasen
Der vil ikke foregå nogen dræning eller andre aktiviteter, der kan medføre
forringelse af grundvandets kvantitative eller kemiske tilstand eller være til
hindring for målopfyldelsen om god tilstand. Der vil ikke blive anvendt
pesticider på området i driftsfasen.
Påvirkningen af grundvandet i driftsfasen vurderes derfor at være
ubetydelig.
9.6.4. Afværgeforanstaltninger
Det vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til
grundvandet.
9.7. Overfladevand
9.7.1. Eksisterende forhold
Projektområdet omkranses af vandområde o3025_x, der ifølge
Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 har godt økologisk
potentiale og ukendt kemisk tilstand. Miljømålene for vandområdet er hhv.
godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand.
Datagrundlaget for vandområde o3025_x er dog mangelfuldt, og derfor
anvendes data for det opstrøms beliggende vandområde o10385_c, der
ifølge basisanalysen har ringe økologisk tilstand og ikke-god kemisk
tilstand.
Det nationalt specifikke stof zink giver i Basisanalyse for
vandområdeplanerne 2021-2027 anledning til overskridelse af
miljøkvalitetskrav for miljøforurenende stoffer. Der er i årene efter
basisanalysen udført yderligere målinger i vandområdet. Disse målinger
ligger under miljøkvalitetskravet. Idet også disse værdier indregnes i en
gennemsnitsberegning, er resultatet, at miljøkvalitetskravet for udledning
af zink overholdes.
Det nedstrøms beliggende marine vandområde Nyborg Fjord har, jf.
Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027, ringe økologisk tilstand
og ikke-god kemisk tilstand. Miljømålene for vandområdet er god
økologisk tilstand og god kemisk tilstand.
9.7.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Afvandingen fra projektområdet vil i anlægsfasen ledes ud i
voldgravssystemet og videre gennem Ladegård Å, Nyborg Fjord og
Storebælt.
I anlægsfasen kan der forekomme en moderat påvirkning af søen og
vandløbet i forbindelse med regulering af brinkerne. Der vurderes at
forekomme en påvirkning fra forstyrrelse af sedimentet ved reguleringen
37 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0038.png
 
af brinkerne, men ved afværgetiltag såsom filterduge vil denne påvirkning
være lille.
9.7.3. Påvirkninger i driftsfasen
Afvandingen fra projektområdet vil i driftsfasen ledes ud i
voldgravssystemet og videre gennem Ladegård Å, Nyborg Fjord og
Storebælt.
For driftsfasen vurderes det, at der skal etableres afværgeforanstaltninger
for at hindre en væsentlig udledning af miljøproblematiske stoffer.
9.7.4. Afværgeforanstaltninger
For at hindre udledningen af miljøproblematiske stoffer særligt fra
driftsfasen etableres der et vådt regnvandsbassin (BAT), som kan rense og
forsinke vandet inden udledningen til voldgraven, og et filterbassin samt
erosionssikring med udledningspunktet
I bassinerne vil størstedelen af de miljøproblematiske forbindelser
bundfældes, før vandet fortsætter til voldgraven. Herefter vil
koncentrationerne for alle stoffer overholde hhv. miljøkvalitetskravene og
vejledende grænseværdier.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
Det følger af artikel 2, stk. 5, i VVM-direktivet som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU, at medlemsstaterne, med forbehold af artikel 7, i
tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig national lov, kan fritage
dette projekt fra direktivets bestemmelser om offentlig høring, forudsat at
målene med direktivet opfyldes.
Denne bestemmelse indebærer, at VVM-direktivets almindelige regler
også gælder for projekter, der vedtages ved en særlig national anlægslov,
men at der i disse tilfælde er hjemmel til at fravige bestemmelserne om
offentlig høring, bortset fra reglerne om inddragelse af offentligheden og
myndigheder i andre medlemsstater i projekter med grænseoverskridende
miljøeffekter (artikel 7).
Projektet, som således er forberedt til Folketingets vedtagelse i enkeltheder
ved lov, fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, lovforslagets bilag 1 og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Projektets
indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige
undersøgelser af projektet i miljøkonsekvensrapporten, herunder
vurderingen af projektets indvirkning på Natura 2000-områder.
Miljøkonsekvensrapporterne er udarbejdet i overensstemmelse med de
krav, som VVM-direktivet stiller til en almindelig
miljøkonsekvensvurdering efter direktivet. Lovforslagets afsnit 12
38 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0039.png
 
indeholder en sammenfatning af de i miljøkonsekvensrapporten vurderede
påvirkninger af miljøet. Der er endvidere gennemført høringer af
myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten for
projektet, som opfylder direktivets almindelige krav til sådanne høringer,
herunder om inddragelse af offentligheden og myndigheder.
Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges kulturministeren
til at gennemføre projektet i overensstemmelse med denne beskrivelse af
projektet. Anlægsloven udgør den VVM-tilladelse, som projektet ellers
skulle have haft i henhold til den administrative procedure. På grund af de
fravigelser af anden lovgivning, som er anført i lovforslaget, vil projektet
kunne gennemføres uden tilladelser, godkendelser eller dispensationer og
uden hensyn til umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden
eller etableringen af fysiske anlæg i den af lovforslagets § 4 omfattede
natur- og miljølovgivning m.v.
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-
direktivet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU, for så
vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
10.2. Udbudsdirektivet
Projektet er underlagt EU-reglerne vedrørende udbud, herunder direktiv
2004/18/EF (udbudsdirektivet) og direktiv 2004/17/EF
(forsyningsvirksomhedsdirektivet), implementeret ved henholdsvis
bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 og bekendtgørelse nr. 936 af 16.
september 2004, der finder anvendelse for varer, tjenesteydelser og bygge-
og anlægsopgaver.
EU’s udbudsregler gælder statslige og lokale myndigheder samt offentlige
virksomheder. Endvidere gælder direktiverne for organer, der er
kontrolleret af det offentlige - de såkaldte offentligretlige organer - der er
oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog
ikke behov af industriel eller kommerciel karakter.
EU’s udbudsregler indebærer en pligt for ordregivere til at følge bestemte
procedurer ved indgåelse af visse offentlige kontrakter. Det er kun
gensidigt bebyrdende aftaler, hvor en ordregiver over for en økonomisk
aktør indvilliger i at betale en aftalt sum penge eller en anden form for
økonomisk modydelse for en ydelse, der er omfattet af udbudsdirektiverne.
Det følger af gensidighedsbegrebet, at relationerne mellem parterne typisk
vil hvile på et privatretligt grundlag. Direktiverne finder således kun
anvendelse på ydelser, der udføres på grundlag af tildeling af ordrer.
Ydelser, der udføres på et andet grundlag, f.eks. love eller administrative
bestemmelser, er som udgangspunkt ikke omfattet, forudsat det ikke er
39 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0040.png
 
nødvendigt at udfylde lovgrundlaget med en kontrakt, der beskriver
aktørens præcise pligter.
De kontrakter, som kulturministeren m.v. vil kunne indgå som følge af
denne lov med eksempelvis rådgivende ingeniører, entreprenører og
eksterne konsulenter, vil derimod skulle udbydes efter de gældende
nationale regler, der implementerer EU-reglerne herom.
10.3. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger af vandrammedirektivet (Europa Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger), at medlemsstaterne skal
forebygge forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder
og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle
overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå
god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god
kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015.
Denne frist kan under visse betingelser forlænges for de enkelte
vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og
grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser) fastslået, at der
foreligger en forringelse den økologiske tilstand af et
overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer (f.eks. ålegræs,
klorofyl eller bundfauna) falder en klasse – f.eks. fra god til moderat
tilstand – selvom det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse.
Hvis vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig
tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med
tilhørende bekendtgørelser.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december
2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse
(herefter grundvandsdirektivet) fastsætter nærmere bestemmelser med
henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til
forebyggelse og kontrol med forurening af grundvandet.
Grundvandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med mere
specifikke kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand.
Grundvandsdirektivet omfatter kriterier for vurdering grundvandets
kemiske tilstand. Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og
bekæmpe forurening af grundvandet. Direktivet indeholder procedurer til
vurdering af grundvandets kemiske status og foranstaltninger til at
reducere niveauet af forurenende stoffer. Med direktivet skal der endvidere
40 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0041.png
 
tages hensyn til grundvandsforekomsternes indvirkninger på indbyrdes
forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer,
som ligeledes skal beskyttes. Grundvandsdirektivet fastsætter samtidig
foranstaltninger til at forebygge og kontrollere forurening af grundvandet.
Konkrete miljømål er herved fastlagt ved bekendtgørelse nr. 448 af 11.
april 2019 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af § 4
i bekendtgørelsen og/eller § 7 i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Bestemmelserne
implementerer vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, omhandlende
fravigelser.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-535/18) fastslået, at principperne i
afgørelsen C-461/13 om forringelse af tilstanden for
overfladevandområder også gælder for grundvandsforekomster.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18 endvidere
fastslået, at kompetente myndigheder ikke kan træffe en afgørelse, der
indebærer en forringelse af målsatte vandforekomster, medmindre de
strenge betingelser i vandrammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er
opfyldte, og at myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil
indebære en forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden kan
træffe afgørelse.
Udgangspunktet fremgår af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter, hvorefter myndigheder ved administration af
øvrig lovgivning, herunder også dette lovforslag efter vedtagelse, skal
forebygge forringelse af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af
deres miljømål ikke hindres.
Fravigelse af ovenstående udgangspunkt kan kun ske inden for rammerne
af § 4 i bekendtgørelse om miljømål og/eller § 7 i bekendtgørelse om
indsatsprogrammer, hvorefter det, under en række skærpede betingelser,
kan undlades at gennemføre eventuelle foranstaltninger fastlagt for det
konkrete vandområde og/eller fravige miljømålet:
-
fravigelsen skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes
fysiske karakteristika eller ændringer i en grundvandsforekomsts
niveau,
den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand skal
mindskes mest muligt,
ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser,
og
der må ikke være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig
bedre løsning.
-
-
-
Fravigelse kræver Miljøstyrelsens tilladelse.
41 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0042.png
 
I forhold til overfladevand og grundvand viser miljøkonsekvensrapporten,
at der ikke findes særlige risici med hensyn til frigørelse af forurening af
grundvand eller drikkevand, og at projektet ikke vil påvirke vandkvaliteten
ved udledning.
Det vurderes i miljøkonsekvensrapporten, at afvandingen fra
projektområdet vil lede ud i voldgravssystemet og videre gennem
Ladegård Å, Nyborg Fjord og Storebælt.
Som afværgeforanstaltning i anlægsfasen anvendes bl.a. filterduge for at
reducere udvaskning af sedimentet.
For udledninger relateret til driftsfasen etableres der et vådt
regnvandsbassin (BAT) og et filterbassin, som kan rense og forsinke
vandet i fornødent omfang inden udledningen.
Anlægsprojektet vil derfor ikke medføre en forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsten i strid med vandrammedirektivet.
10.4. Habitatdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planer (habitatdirektivet), er der i Danmark
udpeget en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med
bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets
virkninger på Natura 2000-området (konsekvensvurdering). Hvis
konsekvensvurderingen viser, at projektet kan påvirke Natura 2000-
området (udpegningsgrundlaget) væsentligt, kan projektet ikke
gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at
fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af
visse dyre- og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-
arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de
nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i
det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag
IV, litra a) med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og
beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Habitatdirektivets artikel 12 er gennemført i dansk ret ved en række
bestemmelser, herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens §
29 a.
Vedtagelsen af anlægsloven udgør godkendelsen af projektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Der er derfor i forbindelse med VVM-
42 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0043.png
 
undersøgelserne af anlægsprojektet udført de nødvendige vurderinger af
projektets påvirkninger af Natura 2000-områder.
De nærmeste af disse områder, N115 og N116, rummer såkaldte
habitatområder bestående af H99 Østerø Sø på Knudshoved og H100
Centrale Storebælt og Vresen, samt enkelte fuglebeskyttelsesområder
længere ude i Storebælt.
VVM-undersøgelsen har vist, at projektet er beliggende i for stor afstand
til nærmeste Natura 2000-område til, at der kan ske direkte påvirkning af
arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget. Undersøgelsen har også
vist, at der vil ske en påvirkning af flagermus, hvorfor der etableres
afværgeforanstaltninger. Det er herefter vurderingen, at der ikke vil ske
skade eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder.
I anlægsfasen håndteres overfladevand som under eksisterende forhold, og
eventuelle udvaskninger af sediment fra blotlagt jord vil via afværgetiltag
som brug siltgardin være inddæmmet/sedimenteret i selve voldgravssøen.
Det vil derfor ikke udgøre en påvirkning af Natura 2000-området.
I driftsfasen viser beregninger af overfladevandshåndteringen, at
overfladevandshåndteringen skal ske via etablering af regnvandsbassin
efter BAT (best available technology). En væsentlig påvirkning af Natura
2000-området i driftsfasen kan derfor udelukkes, da projektet under alle
omstændigheder vil skulle opnå en udledningstilladelse, hvorefter
miljøkvalitetskravene vil være overholdt. Der er derfor ikke behov for at
fastsætte afværgeforanstaltninger med hensyn til Natura 2000.
Efter de beskrevne tiltag i relation til overfladevand vurderes det derfor, at
der ikke vil være en væsentlig påvirkning af Natura 2000 områder som
følge af projektet, og at der ikke vil være konflikter i forhold til den
fremtidige målopfyldelse af de konkrete miljømål i vandområdeplanerne.
10.5. Århuskonventionen
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under
konventionen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at
medlemmer af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse,
har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret
uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af
bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig
interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler
og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid
adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konventionen. Ikke-
statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og
som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have
tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
43 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0044.png
 
Det følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af
offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have
adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private
personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i
strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Også denne
forpligtelse anses i relation til nærværende lovforslag for at være opfyldt
ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet af
bestemmelsens stk. 1-3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til
rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der
skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-
konventionen. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af
Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet
om en anlægslovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole. I
lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien, præciseres i forslagets § 6, stk. 2, at
retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af
loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
Lovforslaget lever op til kravene i konventionen om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen). EU er
kontraherende part under Århuskonventionen, og konventionen er derfor
også gennemført i EU-retten, jf. herved Europaparlamentets og Rådets
direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF (det tidligere
VVM-direktiv) og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til at klage og domstolsprøvelse.
Konventionen finder endvidere anvendelse på anlægsloven. Behandlingen
og vedtagelse af anlægsloven lever op til kravene om offentlighedens
inddragelse efter Århuskonventionen.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
44 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0045.png
 
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Der er afsat en reserve på 15
pct. af entrepriseudgifterne til
uforudsete udgifter svarende
til 27,1 mio. kr. (2024-pl).
Projektet er ikke
færdigprojekteret og udbudt,
hvorfor projektets budget kan
ændre sig.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Der afskæres administrative
klageadgange for borgerne i
forhold til afgørelser om
anlægsprojekterne inden for
visse dele af plan- og
miljølovgivningen.
Lovforslaget skønnes ikke at
medføre nævneværdige
klimamæssige konsekvenser.
Forstyrrelser af befolkning,
natur, landskab og
kulturmiljø.
Der er nærmere redegjort for
påvirkningerne i
miljøvurderingerne af
anlægsprojektet.
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
45 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0046.png
 
Forholdet til EU-retten
De gennemførte miljøkonsekvensvurderinger og de
offentlige høringer opfylder kravene i EU-retten. Ingen
fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-
områder) i henhold til Rådets direktiver bliver hverken
direkte eller indirekte berørt af anlægsprojektet. Det vil
gennem afværgeforanstaltninger og kompenserende tiltag
blive sikret, at de arter, der er omfattet af habitatdirektivets
bilag IV, ikke påvirkes negativt af anlægsprojektet. Det vil
blive sikret, at projektet gennemføres i overensstemmelse
med vandrammedirektivet
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er
det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden
for rammerne af habitatdirektivet og vandrammedirektivet.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
Nej
[X]
46 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0047.png
 
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1,
at kulturministeren bemyndiges til at gennemføre et
anlægsprojekt på og omkring Nyborg Slot.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 bemyndiges kulturministeren til at
anlægge en ny nordfløj, der skal indrettes til en ny formidlingsbygning.
Efter foreslåede bestemmelses nr. 2 bemyndiges kulturministeren til at
anlægge en partiel ringmur mod øst og mod syd, syd for Vagttårnet og
mellem ringmurens sydøstlige hjørne og kongefløjens sydlige ende.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 3 bemyndiges kulturministeren til at
fjerne den gamle bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen og etablere
en ny fodgængerbro i stedet for den gamle.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 4 bemyndiges kulturministeren til at
restaurere og forhøje Vagttårnet midt på den østlige fløj.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 5 bemyndiges kulturministeren til at
bearbejde landskabet på Slotsholmen og brinkerne omkring slottet,
herunder regulere beplantningen og etablere en slotsgård.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger og til
lovens bilag 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at kulturministeren bemyndiges til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på at gennemføre det
samlede anlægsprojekt.
Som anlægsmyndighed vil Kulturministeriet være forpligtet til at
iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at
modvirke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis
det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger
af habitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn vil der gennem loven
blive iværksat afværgeforanstaltninger bl.a. for i nødvendigt omfang at
medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for
habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporterne er beskrevet de afværgeforanstaltninger,
som vil blive iværksat. Andre mulige afværgeforanstaltninger end de, der
er nævnt i miljøkonsekvensrapporterne, vil kunne blive identificeret i
forbindelse med projektets gennemførelse. Sådanne andre
afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i
miljøkonsekvensrapporterne, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Såfremt det ikke er muligt at foretage
tilstrækkelige undersøgelser, vil forsigtighedsprincippet skulle bringes i
anvendelse.
47 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0048.png
 
For en sammenfatning af de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger
henvises til afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede § 1, stk. 2, vil ikke i sig selv medføre, at de omtalte anlæg
og dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser,
dispensationer eller vurderinger i henhold til anden lovgivning, medmindre
anden lovgivning er fraveget eksplicit ved denne lov, jf. lovforslagets § 4.
Der henvises til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 4
af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), at vedkommende minister fastsætter, hvem der
er myndighed for behandling af projekter, der vedtages i enkeltheder ved
lov.
Det fremgår af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 17, stk. 7, at
bestemmelsen angår de tilfælde, hvor en anden end transportministeren
fremsætter forslag til en anlægslov, der omhandler projekter omfattet af
bilag 1 eller 2, og som vedtages i enkeltheder ved det pågældende
lovforslag, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat,
side 81.
Anlægsprojektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 10 b
om anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og
parkeringsanlæg.
Det foreslås i
§ 2,
at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet.
Kulturministeren vil blive bemyndiget til at gennemføre projektet i
overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1, jf. lovens bilag
1, og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de
miljømæssige undersøgelser af projektet, dvs.
miljøkonsekvensvurderingerne.
Anlægsloven vil være den samlede tilladelse for kulturministeren til at
igangsætte projektet. Anlægsloven træder således i stedet for den
administrative tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til
de almindelige VVM-regler. Ved meddelelse af en tilladelse efter de
almindelige regler ville det være en forudsætning, eventuelt formuleret
som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de
forudsætninger, der er lagt til grund i miljøkonsekvensvurderingerne, og
48 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0049.png
 
således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af
redegørelsen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 2 vil have et tilsvarende formål i forhold til
gennemførelsen af projektet. I henhold til denne bestemmelse vil det
således påhvile kulturministeren at udføre anlægsarbejdet på en sådan
måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de
udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet, indebærer
bestemmelsen i § 2 ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette i anlægsfasen sker
i overensstemmelse med VVM-reglerne. Lovforslaget vil heller ikke være
til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige
konsekvenser end dem, som er beskrevet i loven, anvendes. Nye
anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der
allerede er belyst i loven, vil i så fald skulle vurderes i overensstemmelse
med VVM-reglerne.
Hvis der måtte blive behov for at ændre projektet efter lovens vedtagelse,
skal miljøvurderingslovens procedure for ændringer iagttages. Sådanne
ændringer vil således kunne godkendes administrativt af VVM-
myndigheden inden for den overordnede bemyndigelse i § 1.
Kulturministeriet vil være VVM-myndighed for eventuelle ændringer og
udvidelser af projektet, der forudsættes ansøgt af Slots- og Kulturstyrelsen
som forventet bygherre. En ansøgning om eventuelle ændringer og
udvidelser vil således skulle gives til Kulturministeriet, som vil tage
stilling til, om der vil skulle gennemføres yderligere miljøvurderinger
inden ændringerne eller udvidelserne kan tillades.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 og afsnit 3.1. i de almindelige
bemærkninger for en nærmere beskrivelse af anlægsprojektet.
Til § 3
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en
række bestemmelser i den almindelige kultur-, plan-, natur- og
miljølovgivning, herunder bl.a. bygningsfredningsloven,
naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, museumsloven og
planloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller
indgreb på arealer.
Af miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, følger, at stoffer, der kan forurene
vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer
ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Efter
49 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0050.png
 
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 og 3, kan kommunalbestyrelsen give
tilladelse til, at spildevand føres til vandløb, søer eller havet, samt give
tilladelse til tilslutning af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt
dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 3, at der ikke må foretages ændring
i tilstanden af naturlige søer med et areal på over 100 m
2
eller af vandløb
eller dele af vandløb, som er beskyttede, ligesom der ikke må foretages
ændringer i tilstanden af større naturlige søer, beskyttede vandløb, heder,
moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge samt biologiske
overdrev.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, at der ikke må etableres
bebyggelse, dvs. om- og tilbygninger, terrænændringer og lignende, inden
for 150 meter fra søer over 3 ha og visse vandløb. Forbuddet omfatter også
opstilling af campingvogne og lignende.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der ikke må foretages
ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er
beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres
hegn, placeres campingvogne og lignende.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1. Det følger endvidere
af lovens § 65, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i særlige kan tilfælde gøre
undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, og § 18, stk. 1.
Hele projektområdet er omfattet af åbeskyttelseslinjen efter
naturbeskyttelseslovens § 16. Hele projektområdet er omfattet af
fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 18.
Det følger af vandløbslovens § 17, at regulering af vandløb kun må
reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ved regulering af
vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, jf. vandløbslovens § 16.
Vandløbslovens § 17 skal ses i sammenhæng med vandløbslovens § 1, stk.
2, hvormed foranstaltninger efter loven, herunder bl.a. regulering af et
vandløb, skal ske under hensyntagen til miljømæssige krav, som gælder
efter anden lovgivning.
Museumslovens kapitel 8 regulerer sikring af kultur- og naturarven i
forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder
m.v., herunder arkæologiske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil.
Ifølge museumslovens § 27 skal anlægsmyndigheden, hvis der under
jordarbejde fremkommer arkæologiske fund, standse arbejdet i det
omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til
Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet
50 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0051.png
 
kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere
undersøgelse.
Museumslovens kapitel 8 a regulerer beskyttelsen af fortidsminder. Det
følger af museumslovens § 29 e, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i
tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem
fortidsminder.
Det følger af museumslovens § 29 f, at der på og inden for en afstand af 2
meter fra fortidsmindet ikke må foretages jordbehandling, gødes eller
plantes.
Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne
i § 29 e, stk. 1, og § 29 f, jf. § 29 j, stk. 1. Ved meddelelse af dispensation
kan der stilles vilkår, herunder bl.a. om, at der for ansøgerens regning skal
udføres en arkæologisk undersøgelse. Det kan bl.a. tillægges positiv vægt
ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter § 29 j, stk. 1,
at forholdet sikrer og styrker fortidsmindets bevaring eller at forholdet
sikrer og styrker formidling og tilgængelighed af fortidsmindet, jf. § 29 j,
stk. 3, nr. 3-4.
Nyborg Slot og Nyborg Slotsholm er et beskyttet fortidsminde.
Det følger af bygningsfredningslovens § 3, at kulturministeren kan frede
bygninger af væsentlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, som er over
50 år gamle. Hvis en bygnings umiddelbare omgivelser m.v. er en del af
den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte
omgivelserne. Det følger af bygningsfredningslovens § 4, at bygninger
opført før år 1536 uden særlig beslutning er fredet efter loven.
Bygningsfredningslovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om
retsvirkningerne ved fredning af en bygning. Det følger bl.a. af
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, at alle bygningsarbejder vedrørende
en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne
går ud over almindelig vedligeholdelse. Efter bygningsfredningslovens §
10, stk. 2, kan tilladelsen gøres betinget af, at der gennemføres
foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen.
Kongefløjen og Vagttårnet har status som fredede bygninger efter
bygningsfredningsloven. Nyborg Volde, herunder befæstningsanlægget
med græsklædte og beplantede jordvolde, har status som fredede
umiddelbare omgivelser til disse bygninger efter bygningsfredningsloven.
Det foreslås i
stk. 1,
at anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller
tilladelse efter § 28, stk. 1, og stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven, § 65, stk. 1-
3, naturbeskyttelsesloven, eller § 17 i vandløbsloven.
51 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0052.png
 
Bestemmelsen indebærer, at kulturministeren vil blive undtaget fra at
indhente dispensation og tilladelse efter de nævnte bestemmelser i stk. 1
ved gennemførelsen af anlægsprojektet.
Forslaget har til formål at regulere forholdet mellem anlægsloven og de
anførte regler, der stiller krav om dispensation eller tilladelse m.v. inden
foretagelse af fysiske dispositioner i beskyttede områder.
Selvom anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller tilladelse efter de
anførte regler, skal det stadig sikres i anlægsprojektet, at hensynene til
miljøbeskyttelse efter EU-retlige forpligtelser fortsat iagttages, herunder i
forhold til regulering af vandløb.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i
den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, vil stadig finde
anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne i lovene om tilsyn,
håndhævelse og straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om
erstatning eller om miljøskade i de respektive love. Forslaget til § 4 finder
dog efter omstændighederne anvendelse på afgørelser, herunder afgørelser
vedrørende tilsyn, håndhævelse og straf vedrørende anlægsprojektet,
truffet efter denne bestemmelse.
Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved
den efterfølgende administration efter de nævnte love vil det skulle lægges
til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal vis, når
anlægsprojektet er gennemført. Hvis der som led i driftsfasen skal
foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område, en fredet
bygning eller et naturområde, vil de sædvanlige regler finde anvendelse.
Der henvises til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i planloven,
kapitel 3 i bygningsfredningsloven, samt kapitel 8 og 8 a i museumsloven
ikke finder anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Lovforslaget vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet, og
gennemførelsen af anlægsprojektet vil derfor ikke kræve fysisk
planlægning efter planloven. Det vil derfor heller ikke være påkrævet at
vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne
gennemføre anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at det ikke er
nødvendigt at indhente en dispensation fra kulturministeren, hvis der skal
udføres aktiviteter, der strider mod f.eks. forbuddet mod at ændre
tilstanden af fortidsminder. Dog forventes hensyn bag museumsloven så
vidt muligt søgt varetaget af kulturministeren under anlægsprojektet.
Den foreslåede § 3, stk. 2, indebærer endvidere, at der ikke i forbindelse
med projektets berøring af fredede dele vil skulle ansøges om tilladelse til
52 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0053.png
 
arbejder hos kulturministeren. Dette vil dog ikke medføre, at arbejdet ikke
vil blive udført med respekt for fredningen og det forventes, at hensynene
bag bygningsfredningsloven vil blive søgt varetaget af kulturministeren.
Der henvises til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk.
1 og 2, varetages under gennemførelsen af anlægsprojektet af
kulturministeren efter denne lov.
Selv om lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, vil indebære, at dele af den
almindelige kultur-, plan-, natur- og miljølovgivning m.v. fraviges, vil
hensynene bag disse regler stadigvæk blive varetaget i projektet ved, at
kulturministeren ved udførelsen af projektet vil skulle overholde
anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets
bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser.
Bestemmelsen vil således samlet sikre en varetagelse af de hensyn, som
normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser efter stk. 1
og 2.
Der henvises til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Efter § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
69 af 23. januar 2024 med senere ændringer, fører Ankestyrelsen tilsyn med,
at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Det følger af styrelseslovens § 48, stk. 3, at tilsynet viger, hvis
der er særlige klage- eller tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den
pågældende sag.
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende
anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb eller regler
udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne om klageadgang,
klagemyndighed og opsættende virkning af klage over afgørelser truffet af
kommunalbestyrelsen vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter
byggeloven, museumsloven, bygningsfredningsloven,
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven eller regler
udstedt i medfør heraf fraviges. Klage over afgørelser efter de nævnte love
i forbindelse med arbejder til brug for anlæggelsen af Nyborg Slot vil
således ikke følge de normale regler i de respektive love, men afskæres.
53 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0054.png
 
Kommunens afgørelser vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter
de almindelige regler herom. Bestemmelsen vil også omfatte andre
afgørelser efter de nævnte love, når disse påvirker adgangen til at
gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de nævnte love, hvor
disse ikke er fraveget efter lovforslagets § 3, dvs. at de regler, der gælder
for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og
betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige
beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens
interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle
vurdering, at hensynet til anlægsprojektet vil kunne indgå med betydelig
vægt. Dette kriterie vil kulturministeren i givet fald også kunne lægge
tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor
ministeren har overtaget kompetencen.
De miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten. Kommunalbestyrelsen bør tage
udgangspunkt heri, når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter
de respektive love.
Afskæring af klageadgangen vil alene gælde under anlægsfasen for
Nyborg Slot og vil dermed ikke længere finde anvendelse, når projektet er
anlagt, uanset om der herefter måtte være behov for afgørelser efter de
nævnte love.
Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
anlægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til
kulturministeren.
Ankestyrelsen vil således ikke være kompetent til som tilsynsmyndighed
at tage stilling til spørgsmål vedrørende anlægsprojektet, som kan påklages
til kulturministeren, herunder de spørgsmål om kommunens
sagsbehandling, som kan efterprøves af kulturministeren som led i
klagesagsbehandlingen.
For så vidt angår kommunens tilsynspligt efter de love, der er nævnt i stk.
1, vil Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed fortsat have kompetence til at
føre tilsyn med kommunens overholdelse af tilsynspligten.
Rammerne for Ankestyrelsens sagsrejsning fremgår af
kommunestyrelsesloven § 48 a, hvorefter Ankestyrelsen selv beslutter, om
der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
54 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0055.png
 
Kulturministerens behandling af disse klagesager vil efter stk. 2 fortsat
være reguleret af de nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som
gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, fortsat vil gælde.
Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at
inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt
hensyn til anlægsprojektet, vil kulturministeren også kunne inddrage og
lægge afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen.
Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om
anlægsprojektet.
Det foreslås i
stk. 3,
at kulturministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en
nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet. For sager, der vedrører
anlægsprojektet, bemyndiges kulturministeren med bestemmelsen til at
kunne overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i enkeltsager efter lovene
nævnt i stk. 1. Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe
afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in-sager), som verserer hos
kommunalbestyrelsen efter lovene nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne blive udnyttet, hvis en sag på grund af
væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort
af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne
for projektet. Det kan være tilfældet, når behandlingen af en
byggetilladelse eller anden tilladelse for projektet forsinkes væsentligt.
Bestemmelsen kan endvidere være relevant med hensyn til stk. 2, hvis en
kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for
fremdriften i anlægsprojektet.
Kulturministeren vil - ligesom efter stk. 2 - skulle træffe afgørelse efter
bestemmelserne i de love, der er nævnt i stk. 1., idet hensynet til
anlægsprojektet kan tillægges betydning, herunder hensynet til at undgå
væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, hvis det er muligt
efter de pågældende love.
Såfremt kulturministeren beslutter at træffe afgørelse i en nærmere bestemt
sag, vil denne beslutning ikke ændre på de almindelige regler om tilsyn og
håndhævelse. Kulturministeren vil dog også kunne beslutte at overtage
kompetencen i en tilsynssag.
Det foreslås i
stk. 4,
at kulturministeren til brug for behandlingen af sager
efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
tilvejebringe oplysninger, herunder at oplysningerne skal afgives i en
bestemt form til brug for en vurdering af forhold, der reguleres i lovene
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Bestemmelsen indebærer, at kulturministeren vil blive bemyndiget til at
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for ministerens
55 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0056.png
 
behandling af klagesager eller call in-sager efter stk. 2 og 3 har pligt til at
tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter lovene nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at kulturministeren kan få de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen ligger inde med – eller som kommunalbestyrelsen
med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for
kulturministerens behandling af sagen.
Bestemmelsen vil blive udmøntet på samme måde som
miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan
pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en
vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte
kommunes område. Oplysningerne vil kunne forlanges afgivet i en bestemt
form.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at bestemmelserne i §§ 3 og 4 tilsvarende finder
anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1.
Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at tilladte projektændringer og -
udvidelser, herunder nye eller ændrede afværgeforanstaltninger, også kan
gennemføres uden anvendelse af den i § 3 nævnte lovgivning, og at
klageadgangen efter de i §4 nævnte love tilsvarende er afskåret for
afgørelser, som vedrører ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.
Til § 6
Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024 med senere ændringer. Ifølge
retsplejelovens § 311, stk. 1, skal omkostninger forbundet med den
konkrete sag skal betales af sagens parter, medmindre der er bevilget fri
proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 31.
Det følger af retsplejelovens § 312, stk. 1, at den tabende part erstatter de
udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat
m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt
ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift
bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte
modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det.
56 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0057.png
 
Det foreslås i
stk. 1,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt
adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der efter en vis
periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en
afgørelse efter loven. Fristen vil gælde ethvert søgsmål mod
myndighederne, der vil forudsætte prøvelse af den pågældende afgørelse.
Søgsmålsfristen vil ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet
den pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det
vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens
hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er
meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det
betyder i praksis, at hvis der eksempelvis opstår et tilfælde, hvor afgørelsen
er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i
samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tidspunkt ligger
sidst.
Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i retsplejeloven om, at
den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte
udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne
foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være
uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til
lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal
bestemmelsen ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31
om bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med Århus-konventionens
krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre,
VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf.
herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-
260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien.
Til § 7
57 
 
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
2888857_0058.png
 
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2024.
58