Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 157
Offentligt
2882789_0001.png
—
•..
r
.
•:
Uddrag af den fortrolige version af
advokatundersøgelsen til offentliggørelse
—
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0002.png
HO
OVERORDNET INDHOIDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
BAGGRUND OG FORMÅL MV
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER
AFGRÆNSNING, METODE OG FEJIKILDER
OVERORDNET BESKRIVELSE AF DET KONGELIGE TEATER OG BALLET-
SKOLEN
BALLETSKOLEN: KRITIK OG ROS
TILSYN
KLAGESAGER
KAN DET KONGELIGE TEATER HAVE PÅDRAGET SIG ET ØKONOMISK
ANSVAR OVER FOR NUVÆRENDE ELLER TIDLIGERE ELEVER?
VURDERING AF UDVALGTE ENKELTPERSONER
9
11
18
34
45
55
68
5.
6.
7.
8.
72
87
102
9.
10. ANBEFALINGER OG LÆRINGSPUNKTER
Side 2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0003.png
DETAUERET INDHOIDSFORTEGNELSE
1.
2.
BAGGRUND OG FORMÅL MV
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER
9
11
2.1
2.1.1
2.1.2
2.2
2.3
2.4
3.
Indledende bemærkninger
Sagens karakter
Oplysning af sagen
11
11
11
Kan Det Kongelige Teater have pådraget sig et Økonomisk ansvar over for
nuværende eller tidligere elever
12
Er der grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige reaktioner eller for
et ledelsesansvar i øvrigt7
14
Anbefalinger og læringspunkter
AFGRÆNSNING, METODE
OG FEJIKILDER
Indledende bemærkninger
Afgrænsning
lndberetningsordning
Kommissoriet
Om etableringen af ordningen
Udbredelse af kendskabet til ordningen
Indberetninger
Interviews
Kommissoriet
Den interviewede personkreds
Den konkrete gennemførelse af interviews
Særligt om interviews med nuværende og tidligere elever
Skriftligt materiale
Kommissoriet
Materiale modtaget fra Det Kongelige Teater
Materiale modtaget via aktindsigt mv
Zahles og Skoleintra
Artiklerne i Politiken mv
Den faglige referencegruppe og udenlandske erfaringer
Referencegruppen
Udenlandske undersøgelser
Bevisvurdering
Fejlkilder
15
18
3.1
3.2
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.3.4
3.4
3.4.1
3.4.2
3.4.3
3.4.4
3.5
3.5.1
3.5.2
3.5.3
3.5.4
3.5.5
3.6
3.6.1
3.6.2
3.7
3.8
18
18
19
19
19
20
21
22
22
23
24
24
25
25
25
26
27
27
28
28
28
29
30
Side 3
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0004.png
HO
3.8.1
3.8.2
3.8.3
3.8.4
4.
Indberetningsordningen
Interviews
30
30
Overvejelser om validiteten af oplysninger fra tidligere elever/forældre3l
Skriftligt materiale
OVERORDNET BESKRIVELSE
BALLETSKOLEN
AF
DET
KONGELIGE
TEATER
32
OG
34
34
4.1
4.2
4.3
4.4
4.4.1
4.4.2
4.4.3
4.4.4
4.4.5
4.4.6
4.4.7
4.4.8
4.4.9
4.4.10
4.5
4.5.1
4.5.2
4.5.3
4.5.4
4.5.5
5.
Indledende bemærkninger
Det Kongelige Teater
Den Kongelige Ballet
Nærmere om Balletskolen
Historik og tradition
Uddannelse mv
Optagelse på Balletskolen, årsprøver mv
Læseskolen (0-9. klasse)
Særligt om aspiranterne (1-3. års HF)
Dronning Margrethe Kollegiet
Ledelsen af Balletskolen siden 2022
Balletlærerne
Mellemrummet
Sundhedsteamet
—
opgaver, organisering og ledelse
34
35
35
35
35
36
36
37
38
38
38
39
39
De overordnede retlige rammer for Det Kongelige Teater og Balletskolen
40
Hjemmel og regulering
Finansloven som overordnet ramme
Scenekunstloven som overordnet ramme
Vedtægt for Det Kongelige Teater
Anstaltsforholdet som udfyldende regel
BALLETSKOLEN: KRITIK OG ROS
40
40
41
43
44
45
45
45
45
46
53
53
53
5.1
5.2
5.2.1
5.2.2
5.3
5.3.1
5.3.2
Indledende bemærkninger
Kritik af Balletskolen
Indledende bemærkninger
Temaer for kritik
Ros til Balletskolen
Indledende bemærkninger
Temaer for positive tilkendegivelser
Side 4
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0005.png
HO
6.
TILSYN 55
6.1
6.2
6.2.1
6.2.2
6.3
6.3.1
6.3.2
6.4
6.4.1
6.4.2
6.5
6.6
7.
Indledende bemærkninger
Kulturministeriets tilsyn
De overordnede retlige rammer for tilsynet
Udførelsen aftilsynet
DCUMs tilsyn efter undervisningsmiljøloven
De overordnede retlige rammer for tilsynet
Udførelsen aftilsynet
STUK’s tilsyn efter friskoleloven
De overordnede retlige rammer for tilsynet
Udførelsen aftilsynet
Arbejdsmiljølovgivningen
55
55
55
58
59
59
60
62
62
62
67
Samlede bemærkninger om tilsynet med Det Kongelige Teater og
Balletskolen
67
KLAGESAGER
68
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
8.
8.1
8.2
Indledende bemærkninger
Generelt om håndteringen af klager
Særligt om forældreklagerne i januar 2022
Klageover [...]iefteråret 2023
Samlede bemærkninger om klager indgivet til Balletskolen
68
68
69
71
71
KAN DET KONGELIGE TEATER HAVE PÅDRAGET SIG ET ØKONOMISK
ANSVAR OVER FOR NUVÆRENDE ELLER TIDLIGERE ELEVER’
72
Indledende bemærkninger
Hjemmelskravet
72
72
8.3
8.4
8.4.1
8.4.2
8.4.3
8.4.4
8.4.5
8.5
8.6
8.6.1
8.6.2
Erstatning
Godtgørelse
Indledende om godtgørelse
Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven
Godtgørelse
(EMRK)
efter
Den
Europæiske
73
74
74
74
Menneskerettighedskonvention
74
75
80
81
82
Praksis om godtgørelse
Godtgørelsesniveauet
Rækkevidden af Det Kongelige Teaters ansvar som arbejdsgiver
Forældelse
Udgangspunktet: Krav forældes 3 år fra den skadevoldende handling 82
Modifikation: Fristen suspenderes, hvis skadelidte ikke kendte til kravet82
Side 5
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0006.png
HO
8.6.3
8.6.4
8.7
8.8
8.8.1
8.8.2
9.
Visse krav forældes aldrig
Sammenfattende om forældelse
Bemærkninger om bevisbyrde
Konkrete sager
Indledende bemærkninger
Konkrete sager
VURDERING AF UDVALGTE ENKELTPERSONER
83
84
84
85
85
86
87
87
9.1
9.2
9.2.1
9.2.2
9.2.3
9.3
9.3.1
9.3.2
9.3.3
9.3.4
9.4
9.4.1
9.4.2
9.4.3
9.5
9.5.1
9.5.2
10.
Indledende bemærkninger
Den retlige ramme for de generelle pligter som ansat, hhv, medlem af
bestyrelsen
87
Tjenestemandslovens § 10
Kodex VII
Ulovfæstede principper om bestyrelsesansvar
87
88
89
Beskrivelse af udvalgte retlige rammer for Det Kongelige Teater og
opgaverne på Balletskolen
91
Scenekunstloven
Undervisningsmiljøloven
Den skærpede underretningspligt
Reglerne om inhabilitet
De ansættelsesretlige reaktioner
Typer ansættelsesretlige reaktioner
Ansvarsnormen
“Forældelse af det ansættelsesretlige ansvar
Vurdering af udvalgte personer
Indledende bemærkninger
91
91
92
95
96
96
96
97
98
98
101
102
[.1
ANBEFALINGER OG LÆRINGSPUNKTER
10.1
10.2
10.3
10.3.1
10.3.2
10.3.3
10.3.4
10.3.5
10.3.6
Indledende bemærkninger
Anbefalinger fra referencegruppen
Hortens anbefalinger og observationer om læringspunkter
Klarere retlige rammer for Balletskolen
Børnefaglighed i Det Kongelige Teaters bestyrelse
Fast årlig risikovurdering i bestyrelsen
Afklar rammerne for fysiske krav, og fastsæt skriftlige retningslinjer
Den skærpede underretningspligt
Klager
102
102
103
103
103
104
104
105
106
Side 6
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0007.png
HO
10.3.7
10.3.8
10.3.9
Onboarding af nye medarbejdere på Balletskolen
106
Tydelige grænseflader mellem Det Kongelige Teater og andre aktørerl07
Fokus på aspiranterne
108
Side 7
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0008.png
BILAG:
Bilag 1:
Bilag 2:
Bilag 3:
Bilag 4:
Bilag 5:
Bilag 6:
Bilag 7:
Bilag 8:
Bilag 9:
Bilag 10:
Bilag 11:
Bilag 12:
Bilag 13:
Bilag 14:
Bilag 15:
Kommissorium af 7. december 2023 for advokatundersøgelse af Det Kongelige
Teaters Balletskole
Definitioner
Indberetningsordningen: Forside og indberetningsskemaer
Indberetningsordningen: Vejledning om indberetningsordningen
Indberetningsordningen: Privatlivspolitik til børn
Dialog med Politiken om indberetningsordningen
Overblik over indberetninger
Eksempler på indberetninger
Overblik over interviews
Eksempel på invitation til interview
Dialog med Zahles om oplysninger til brug for advokatundersøgelsen
Organisationsdiagram 2020
Organisationsdiagram 2023
Organisationsdiagram maj 2024
Anbefalinger fra referencegruppen
Side 8
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0009.png
HOR
BAGGRUND OG FORMÅL MV.
På baggrund af en indstilling fra Advokatrådet har Det Kongelige Teater indgået
aftale med Horten ved advokat og partner Rikke Søgaard Berth om at gennem
føre en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Det Kongelige Teaters Ballet-
skole.
Undersøgelsen er gennemført som en uvildig advokatundersøgelse, jf. Advo
katsamfundets vejledning om advokatundersøgelser (september 2022).
Baggrunden for undersøgelsen er, at der i efteråret og vinteren 2023 i medierne,
blandt andet i en artikelserie i Politiken, fremkom alvorlig kritik af undervis
ningsmiljøet på Det Kongelige Teaters Balletskole. Dette blandt andet i form af
udsagn fra personer med tilknytning til Balletskolen, der beskrev et undervis
ningsmiljø, der har ført til udvikling af spiseforstyrrelser og andre psykiske lidel
ser samt fysiske skader hos elever på Balletskolen.
Kommissoriet for advokatundersøgelsen blev vedtaget af bestyrelsen for Det
Kongelige Teater 7. december 2023.
Det følger af kommissoriet for undersøgelsen, at formålet med undersøgelsen
er at vurdere:
—
om Det Kongelige Teater kan have pådraget sig erstatningsansvar over
for tidligere eller nuværende elever på Balletskolen
om der er grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige reaktioner over
for ledere eller andre ansatte på Det Kongelige Teater
om der i øvrigt er grundlag for at gøre et ledelsesmæssigt ansvar gæl
dende.
—
—
Kommissoriet indeholder ikke en tidsmæssig afgrænsning.
Afrapporteringen skal endvidere blandt andet med inddragelse af en nedsat
faglig referencegruppe indeholde anbefalinger til opfølgende handlinger fra
Det Kongelige Teaters side og eventuelle læringspunkter, som undersøgelsen
måtte give anledning til.
—
—
Undersøgelsens hovedfokus skal være på undervisningsmiljøet og elevernes
trivsel på Balletskolen, herunder i forhold til psykiske lidelser og fysiske skader,
men også andre forhold, som måtte blive afdækket under undersøgelsen, kan
inddrages i vurderingerne.
Kommissoriet for undersøgelsen er vedlagt som Bilag 1.
Det er vigtigt at understrege, at konklusionerne i advokatundersøgelsen udeluk
kende er Hortens rådgivning til Det Kongelige Teater. Disse konklusioner kan
Side 9
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0010.png
Hom
danne grundlag for Det Kongelige Teaters beslutning om opfølgning på under
søgelsen. Konklusionerne i denne afrapportering er altså hverken en dom eller
udtryk for en afgørelse.
Rapporten indeholder i kapitel 3 en beskrivelse af afgrænsning, metode og fejl-
kilder i forbindelse med advokatundersøgelsen.
Af kapitel 4 fremgår en overordnet beskrivelse af Det Kongelige Teater og sær
ligt Balletskolen, herunder de retlige rammer for Balletskolens virke. Kapitel 5
indeholder en gengivelse af temaerne for kritikken af Balletskolen baseret på
indberetninger og interviews og tilsvarende vedrørende en række positive te
matikker. I kapitel 6 gennemgås en række forhold vedrørende andre myndighe
ders tilsyn med Balletskolen, og i kapitel 7 behandles Det Kongelige Teaters
håndtering af klagesager.
Kapitel 8 omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Det Kongelige Teater kan have
pådraget sig et økonomisk ansvar overfor nuværende eller tidligere elever, her
under de retlige rammer for vurderingen, og en gennemgang af 12 udvalgte
konkrete sager. I kapitel 9 vurderes en række udvalgte personer i forhold til, om
de kan have pådraget sig et ansættelsesretligt eller andet ansvar.
Vores anbefalinger og bemærkninger om læringspunkter fremgår af kapitel 10,
der med fordel kan læses i sammenhæng med referencegruppens anbefalinger.
Kapitel 2 indeholder vores sammenfatning.
Bilag 2 indeholder en oversigt over den terminologi og de definitioner, der an
vendes i advokatundersøgelsen.
Side 10
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0011.png
2.
2.1
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER
Indledende bemærkninger
2.1.1
Sagens karakter
Advokatundersøgelsen blev iværksat i forlængelse af presseomtale i efteråret
2023, særligt i Politiken, der indeholdt alvorlig kritik af forholdene på Balletsko
len. Det er et emne, der vækker stærke følelser. Det gælder for nuværende og
tidligere elever og forældre, det gælder for de ansatte på Balletskolen og på
hele Det Kongelige Teater, og det gælder for ‘den almindelige dansker”.
—
Under advokatundersøgelsen er vi blevet mødt af mange forskellige vinkler på
og opfattelser af de faktuelle forhold. Vi er også blevet præsenteret for meget
forskellige syn på, hvad der er rimeligt at kræve af et barn eller en ung, der går
på Balletskolen. Der er endvidere meget forskellige holdninger til, om trivsel og
elite kan gå hånd-i-hånd.
Ud fra interviews, indberetninger, klagesager mv. er det vores opfattelse, at
mistrivsel på Balletskolen som udgangspunkt ikke relaterer sig til enkeltperso
ners enkeltstående handlinger. Derimod synes mistrivsel i høj grad at skyldes
mere systemiske forhold og selve kulturen på Balletskolen.
Det gør det vanskeligt at ændre på forholdene. Vi henviser i den forbindelse til
de anbefalinger, den faglige referencegruppe har afgivet.
Særligt ud fra de indberetninger, vi har modtaget, men også med støtte i inter
views, bemærkes, at vi finder, at der et sket en udvikling over tid. Groft sagt: Jo
længere vi går tilbage i tid, jo mere kritisable forhold er der oplysninger om.
2.1.2
Oplysning al sagen
Horten etablerede tidligt i processen en
indberetningsordning,
hvor alle med
nuværende eller tidligere relation til Balletskolen kunne lave en indberetning.
Vi modtog 97 indberetninger.
Mere end halvdelen af indberetterne oplyste deres navn og gav også samtykke
til, at navnet må videregives til Det Kongelige Teater. Kun 20 % af indberetterne
valgte at være helt anonyme.
lndberetningsordningen blev anvendt af personer med stor variation i forhold
til tilknytningen til Balletskolen.
Ca. 10 % af indberetningerne vedrører perioden fra 1970erne og frem til årtu
sindeskiftet, ca. 20 % vedrører perioden 2000-2009, ca. 50 % vedrører perioden
2010-2019, og ca. 20 % vedrører perioden 2020 og frem. Der er enkelte positive
indberetninger, men langt hovedparten indeholder
i
varierende grad kritik.
—
—
Side 11
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0012.png
Det er samlet set Hortens vurdering, at vi gennem indberetningsordningen har
modtaget et tilfredsstillende antal indberetninger, og ikke mindst at indberet
ningerne har givet et ganske bredt, detaljeret og validt bidrag til at forstå ufl
dervisningsmiljøet på Balletskolen gennem tiden.
Derudover har vi foretaget 53 interviews.
Horten har for det første interviewet en lang række personer for at opnå bag
grundsviden om forholdene på Balletskolen og for at få indblik i den kritik, der
er rejst. Denne gruppe omfatter fx personer, der har lavet indberetninger, og
nuværende ansatte på Balletskolen. Derudover har vi inviteret tilfældigt ud
valgte nuværende elever og deres forældre til interview. Hovedparten har valgt
at deltage i interview.
For det andet har vi interviewet personer, der efter vores vurdering kunne have
pådraget sig et ansættelsesretligt/ledelsesmæssigt ansvar, eller som der i øvrigt
eventuelt kunne rejses kritik af.
Alle, der har deltaget i interview, har modtaget et referat og har kunnet afgive
bemærkninger hertil. Vi har herudover gennemført høring af de personer, hvor
vi finder, at der er grundlag for en ansættelsesretlig reaktion, eller hvor vii øv
rigt udtrykker kritik.
Det Kongelige Teater har leveret omfattende skriftligt materiale til brug for sa
gen. Vi har også indhentet skriftligt materiale gennem aktindsigt hos en række
statslige myndigheder.
Vi finder også anledning til at anføre nogle bemærkninger om bevisvurderin
gen. Der er kun i ganske begrænset omfang skriftlig dokumentation, der under-
støtter udsagn om den kultur eller de handlinger, som ifølge elever og forældre
har medført mistrivsel. Henset til sagens karakter og de undersøgte forhold er
dette ikke uventet eller mærkeligt, men det betyder, at bevisvurderingen er
vanskelig.
I det omfang der er tale om vurderinger af enkeltpersoners handlinger, har vi
indlagt et forsigtighedsprincip, jf. også Advokatsamfundets vejledning om advo
katundersøgelser.
2.2
Kan Det Kongelige Teater have pådraget sig et økonomisk ansvar over for nu
værende eller tidligere elever?
Da Det Kongelige Teater er en statslig virksomhed, kræver det hjemmel at ud
betale erstatning og godtgørelse. Det betyder, at der skal være den fornødne
sikkerhed for, at der er et retligt krav mod teatret, for at teatret kan påtage sig
en økonomisk forpligtelse.
En sådan sikkerhed (og også pligt) vil være til stede, hvis der foreligger en dom.
Derudover vil Det Kongelige Teater kunne udbetale erstatning eller godtgørelse,
Side 12
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0013.png
hvis det må anses for overvejende sandsynligt, at Det Kongelige Teater i tilfælde
af en retssag vil blive dømt til at betale erstatning eller godtgørelse.
Det Kongelige Teater kan derimod ikke udbetale erstatning og godtgørelse til
tidligere eller nuværende elever pr. kulance, dvs, uden at være retligt forpligtet.
En nuværende eller tidligere elev vil over for Det Kongelige Teater kunne rejse
krav om erstatning, hvis eleven har lidt et Økonomisk tab. Teatret vil kunne
ifalde er sådant ansvar, hvis skaden skyldes forsætlig eller uagtsom adfærd. Ele
ven vil have bevisbyrden for, at dansk rets almindelige erstatningsbetingelser er
opfyldt.
Vi har kun i ret begrænset omfang modtaget oplysninger om, at tidligere elever
har lidt økonomisk tab som følge af tiden på Balletskolen (psykologbistand, evt.
medicin). Ingen nuværende elever har anført dette.
Nuværende eller tidligere elever vil kunne rejse krav om godtgørelse. Da godt
gørelse udgør en kompensation for en retsstridig krænkelse, er der ikke krav
om, at eleven har lidt et økonomisk tab. Retsgrundlaget kan være erstatnings
ansvarslovens § 26, eller det kan baseres på artikel 3 (forbud mod nedværdi
gende behandling) eller artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv) i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Vi har kun i meget begrænset omfang modtaget forespørgsel på muligheden for
at gøre et krav om godtgørelse gældende, og kun fra tidligere elever.
Uanset om der er tale om erstatning eller godtgørelse, gælder der regler om
forældelse, jf. forældelsesloven. Som udgangspunkt er forældelsesfristen tre år.
Der er dog regler om suspension af fristen. Hvis der er ukendskab til kravet, Su
spenderes forældelsesfristen, dog således at kravet forældes senest efter 30 år,
når der er tale om personskade, herunder psykiske mén. Endelig er der visse
særlige typer krav, der ikke forældes.
Hvis et krav er eller må anses at være forældet, vil Det Kongelige Teater være
afskåret fra at udbetale erstatning eller godtgørelse, jf. ovenfor om kravet om
hjemmel.
Vi har til brug for Det Kongelige Teaters vurdering af de krav, der måtte blive
rejst, gennemgået 12 konkrete sager, der tilsammen belyser de retlige rammer
for erstatning og godtgørelse.
Kun i få af sagerne synes der at kunne være grundlag for at rejse krav mod Det
Kongelige Teater. Som nævnt ovenfor: Jo længere vi går tilbage i tid, jo mere
kritisable forhold er der oplysninger om. I de ældre sager vil eventuelle krav
imidlertid være forældede. I de nyere sager har hændelserne
i
vidt omfang ikke
en sådan alvorlig karakter, at Det Kongelige Teater har pådraget sig et økono
misk ansvar. På det foreliggende grundlag er en enkelt af sagerne tilstrækkeligt
alvorlig og dokumenteret til, at Det Kongelige Teater kan udbetale godtgørelse.
Vi finder, at godtgørelsen i denne sag skønsmæssigt kan ansættes til 20.000 kr.
Side 13
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0014.png
Da undersøgelsen gennemføres som en uvildig advokatundersøgelse, er vi af
skåret fra at bistå med vurderinger af eventuelle krav, der gøres gældende efter
afleveringen af undersøgelsen.
2.3
Er der grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige reaktioner eller for et le
delsesansvar i øvrigt?
De ansættelsesretlige reaktioner og ansvarsgrundlag er som udgangspunkt ens
for ansatte og ledere, men ansvarsvurderingen skærpes sædvanligvis, jo højere
den pågældende er placeret i hierarkiet.
Ansatte vil typisk kunne pådrage sig ansættelsesretlige reaktioner på baggrund
af deres faktiske handlinger, undladelser og ytringer i udførelsen af deres opga
ver. Ledende medarbejdere vil typisk pådrage sig ansættelsesretlige reaktioner
på baggrund af manglende tilsyn eller manglende reaktion på uregelmæssighe
der, som de bliver opmærksomme på eller burde være opmærksomme på.
De ansættelsesretlige reaktioner i forhold til ansatte, som har forbrudt sig mod
deres forpligtelser, kan være følgende:
—
Bortvisning/ophævelse af ansættelsesforhold: Ved væsentlig mislighol
delse.
Opsigelse: Ved en misligholdelse, som giver rimelig anledning hertil.
Advarsel: Ved kritisa ble forhold af en vis væsentlighed, enten fordi der er
én alvorlig fejl, eller der er gentagne forseelser eller fejl.
Påtale: Ved kritisable forhold, som ikke har tilstrækkelig væsentlighed til
en af de ovennævnte reaktioner. En påtale har alene karakter af en vej
ledning og opfordring til forbedring.
—
—
—
Sædvanligvis pålægges der ikke ansættelsesretligt ansvar for forseelser, der lig
ger mere end 5-7 år tilbage i tid.
Vi har vurderet, at der er grundlag for ansættelsesretlige reaktioner over for
tre ansatte:
Derudover finder vi, at der er grundlag for en overordnet kritik af:
—
[en tidligere ansat på Det Kongelige Teater], som ikke længere er ansat,
og som der derfor ikke er mulighed for at gøre et ansættelsesretligt an
svar gældende overfor, men hvor vi dog konstaterer nogle overordnede
kritikpunkter
den i perioden 2020-2023 siddende bestyrelse, som ikke var i et ansæt
telsesforhold til Det Kongelige Teater, og som der derfor ikke kan gøre et
—
Side 14
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0015.png
ansættelsesretligt ansvar gældende overfor, men hvor vi dog konstaterer
nogle overordnede kritikpunkter.
Den nærmere baggrund for vores vurderinger fremgår af denne afrapportering.
Det Kongelige Teater skal selv foretage en vurdering af sagerne, og en eventuel
opfølgning i forhold til de ansatte skal ske under iagttagelse af de forvaltnings
retlige regler.
2.4
Anbefalinger og læringspunkter
Under henvisning til kommissoriet har Horten i forbindelse med advokatunder
søgelsen nedsat en faglig referencegruppe. Referencegruppens medlemmer er
indstillet af Børns Vilkår, Danmarks ldrætsforbund, Dansk ldrætsmedicinsk Sel
skab, Foreningen Spiseforstyrrelser, Red Barnet og Selvskade samt Team Dan
mark.
Referencegruppen har udarbejdet i alt 32 anbefalinger fordelt på følgende te
maer: Organisation, Prøve- og skolestruktur, Undervisning og talentarbejde,
Kultur, børnesyn og sprog, Krop, vægt, mad og skader, Kollegiet samt Forældre
nes rolle.
Herudover har Horten sammenfattet en række anbefalinger af juridisk karak
ter:
1.
Klarere retlige rammer for Balletskolen
Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater indleder en dialog med Kulturministeriet
og evt. Børne- og Undervisningsministeriet om en opdatering af de retlige ram
mer for Balletskolen, så der sikres en nutidig og robust retlig ramme for Ballet-
skolen, og at det i den forbindelse reguleres, hvilket eller hvilke tilsyn Balletsko
len er underlagt.
2.
BØrnefaglighed i Det Kongelige Teaters bestyrelse
Vi anbefaler, at det gennem en lovændring sikres, at der i bestyrelsen for Det
Kongelige Teater til enhver tid er mindst ét bestyrelsesmedlem, der besidder
relevante kompetencer inden for børnefaglighed og børne-elitemiljøer.
3.
Fast årlig risikovurdering i Det Kongelige Teaters bestyrelse
Vi anbefaler, at bestyrelsen årligt foretager en risikovurdering, herunder i for
hold til de risici, der følger af, at Det Kongelige Teater driver Balletskolen og har
ansvar for ca. 130 børn og unge under 18 år, hvoraf ca. 12-18 unge bor på Kol
legiet.
4.
Afklar rammerne for fysiske krav, og fastsæt skriftlige retningslinjer
Vi anbefaler, at der
Side 15
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0016.png
—
skabes klarhed om, hvorvidt der er krav/forventninger til fx højde eller
vægt for at bestå årsprøverne på Balletskolen, herunder om dette i så fald
er en refleksvirkning af krav eller forventninger i forhold til at kunne opnå
ansættelse i Kompagniet efter endt aspirantuddannelse
foretages en vurdering af, om sådanne krav/forventninger er i overens
stemmelse med lovgivningen
i det omfang der er sådanne krav/forventninger, og de er i overensstem
melse med lovgivningen, fastsættes skriftlige retningslinjer herom.
Klager
—
—
5.
Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater fastsætter retningslinjer, der sikrer,
—
at klager dokumenteres skriftligt, og at der ved tvivl om, hvorvidt en hen
vendelse har karakter af en klage, spørges hertil
at klager journaliseres på en måde, så der kan skabes et tværgående over
blik over, hvem og hvad der klages over.
Den skærpede underretningspligt
—
6.
Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater gennemgår procedurerne omkring den
skærpede underretningspligt, så det sikres, at procedurerne er i overensstem
melse med barnets lov.
7.
Onboarding af nye medarbejdere på Balletskolen
Vi anbefaler, at det sikres, at onboarding-programmet for nye ansatte på Ballet-
skolen giver de ansatte viden om og forståelse for relevante regler. En justeret
onboarding kan med fordel også gennemføres for nuværende ansatte.
Emnerne bør fx omfatte rammerne for tavshedspligt, hhv. videregivelse af op
lysninger (herunder sundhedsoplysninger), den skærpede underretningspligt,
formålet med undervisningsmiljøloven, klagemuligheder og håndtering af kla
ger samt embedsmandspligterne.
8.
Tydelige grænseflader mellem Det Kongelige Teater og andre aktører
Vi anbefaler, at
—
grænsefladen mellem Læseskolen og Balletskolen tydeliggøres internt og
også over for elever og forældre, herunder i forhold til ansvar for trivsel
og henvendelses- og klageveje
Det Kongelige Teater har en dialog med Zahles om ansvar for og adgang
til data i Skoleintra, som Det Kongelige Teater sammen med Zahles har
fælles dataansvar for
—
Side 16
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0017.png
H
—
terminologien omkring satellitskoler og talentcentre justeres, så sprog
brug mv. ikke kan give det indtryk, at Det Kongelige Teater er retligt an
svarlig for satellitskolerne og talentcentrene, herunder for trivsien.
Fokus på aspiranterne
9.
Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater foretager en mere tværgående gennem
gang af de retlige rammer for aspiranterne, der er i et ansættelsesforhold til Det
Kongelige Teater, så det sikres, at gældende regulering vedrørende trivselsmæs
sige forhold for aspiranterne iagttages.
side
ii
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0018.png
HO
3.
3.1
AFGRÆNSNING, METODE OG FEJLKILDER
Indledende bemærkninger
Dette kapitel indeholder en række metodemæssige beskrivelse og overvejelser.
Afsnit 3.2 vedrører afgrænsningen af advokatundersøgelsen.
I afsnit 3.3 beskrives den indberetningsordning, der blev etableret i anledning
af advokatundersøgelsen, og afsnit 3.4 omhandler de interviews, der er udført i
forbindelse med undersøgelsen. I afsnit 3.5 beskrives det øvrige skriftlige mate
riale, der er indgået i sagen.
Afsnit 3.6 omhandler den faglige referencegruppe, der blev nedsat i henhold til
kommissoriet. Afsnit 3.7 indeholder nogle generelle betragtninger om vores be
visvurderinger, og endelig gennemgås i afsnit 3.8 en række potentielle fejlkilder.
3.2
Afgrænsning
Bestyrelsen for Det Kongelige Teater har besluttet at iværksætte en advokatun
dersøgelse af forholdene på “Balletskolen”.
Da udtrykket “Balletskolen” ikke indebærer en éntydig afgrænsning, har vi i
løbende dialog med Det Kongelige Teater afgrænset undersøgelsen som føl
ger:
—
—
—
Undersøgelsen omfatter Balletskolen på Kongens Nytorv, men ikke bal
letundervisningen på satellit- og talentskolerne ude
i
landet, herunder da
disse er selvstændige retlige enheder og har egen bestyrelse1
Undersøgelsen omfatter det, der kan betegnes som “danseskolen’ og har
fokus på balletundervisningen, men omfatter således ikke Læseskolen, da
den boglige uddannelse ikke varetages af Det Kongelige Teater, men af N.
Zahles Gymnasieskole (herefter ‘Zahles)
Undersøgelsen omfatter mistrivsel mv., der kan henføres til handlinger
og undladelser fra ansatte og konsulenter på Balletskolen, men ikke for
hold indbyrdes mellem eleverne (mobning mv.), herunder da dette ville
rejse vanskelige afgrænsningsspørgsmål over for Zahles, der ikke er om
fattet af undersøgelsen, jf. ovenfor
Undersøgelsen omfatter grundskolen, der i dag er fra 0. til 9. klasse, og
omfatter aspirantuddannelsen (1-3. HF) fra august 2014, hvor aspiran
terne overgik fra at være en del af Kompagniet for de voksne dansere til
at være en del af Balletskolen
—
—
—
i
Der er satellitskoler eller talentcentre i Esbjerg, Holstebro, Odense, Aalborg og Aarhus.
Side 18
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0019.png
HO
—
Undersøgelsen omfatter ikke de regler, der følger af arbejdsmiljølovgiv
ningen
Undersøgelsen omfatter ikke klager over sundhedspersonale, i det om
fang klagen er omfattet af det særlige klagesystem efter sundhedslovgiv
ni nge n
Undersøgelsen omfatter ikke Kompagniet, herunder ikke processen ved
overgang fra at være aspirant til at blive ansat danser i Kompagniet
Undersøgelsen omfatter ikke forhold, der har fundet sted efter elevers
ophør på Balletskolen.
—
—
—
Undersøgelsen er ikke afgrænset i tid, men aspiranternes forhold er som anført
først omfattet fra august 2014, hvor aspiranterne blev en del af Balletskolen.
3.3
3.3.1
Indberetningsordning
Kommissoriet
Af kommissoriet for advokatundersøgelsen fremgår:
“I tillæg hertil etablerer advokaten efter nærmere drøftelse med Det Kon
gelige Teater en indberetningsordning, hvor tidligere og nuværende elever,
deres forældre og andre nærtstående samt tidligere og nuværende ansatte
mv. kan afgive oplysninger om forhold omfattet af undersøgelsen.”
3.3.2
Om etableringen af ordningen
Horten gav i perioden 15. december 2023 til og med 28. januar 2024 mulighed
for at foretage indberetninger via en digital indberetningsordning.
Indberetninger kunne afgives på en af følgende måder:
—
Ikke-anonymt, dvs, at indberetteren oplyste sit navn til Horten, og at Hor
ten må videregive dette til Det Kongelige Teater.
Semi-anonymt, dvs, at indberetteren oplyste sit navn til Horten, men at
Horten ikke må videregive navnet til Det Kongelige Teater.
Anonymt, dvs, at indberetteren ikke oplyste sin identitet til Horten.
—
—
Uanset, hvordan indberetningen blev foretaget, kan indholdet af selve indbe
retningen videregives til Det Kongelige Teater.
Indberettere, dergav ikke-anonyme og semi-anonyme indberetninger, skulle ud
over navn også oplyse kontaktoplysninger. Baggrunden var, at ordningen var
Side 19
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0020.png
offentligt tilgængelig, og at der henset til den omfattende og detaljerede me
dieomtale kunne være en vis risiko for “falske” indberetninger. Horten ville
med disse oplysninger kunne efterprøve identiteten på indberetteren.2
—
—
Indberetningsordningen blev etableret et system, der også anvendes i forbin
delse med whistleblowerordninger, og som gennem dobbelt kryptering giver
fuld sikkerhed for anonymitet for de indberettere, der valgte at være anonyme,
og for datasikkerhed i øvrigt.
Selve formatet for ordningen blev lavet så enkelt som muligt, da det var vigtigt
at sikre, at også børn og unge ville kunne indberette. Forsiden og indberetnings
skemaerne er vedlagt som Bilag 3. På indberetningssiden fremgik en vejledning,
der er vedlagt som Bilag 4.
Der var på indberetningssiden også privatlivspolitikker til bØrn, forældremyn
dighedsindehavere og andre voksne; privatlivspolitikken til børn er vedlagt som
Bilag 5.
3.3.3
Udbredelse af kendskabet til ordningen
Indberetningsordningen var tilgængelig via forsiden på Hortens hjemmeside.
For at udbrede kendskabet til ordningen blev der taget en række generelle til-
tag, herunder:
—
Det Kongelige Teater udsendte 15. december 2023 en pressemeddelelse
om ordningen.
Det Kongelige Teater lavede et opslag på Balletskolens Facebook-side,
sendte en orienteringsmail til forældrene via forældrerådet med opfor
dring til at videresende mailen til tidligere elever/forældre, og forældrene
modtog besked med en mail direkte fra Horten med en opfordring til at
benytte indberetningsordningen.
—
Der blev derudover taget en række mere målrettede tiltag:
—
Horten søgte, i det omfang det var muligt at finde egnede og valide kon
taktoplysninger, at kontakte de navngivne personer, der havde udtalt sig
i Politiken.
Horten søgte kontaktoplysninger på tidligere elever på Balletskolen og fo
retog Ca. 250 opkald for at gøre opmærksom på indberetningsordningen.
Endvidere fik Horten tidligere elever mv. til at bistå med at udbrede kend
skabet til ordningen via andre fora (fx Messengergrupper).
—
2
Der er ikke modtaget indberetninger, hvis indhold har givet Horten anledning til at efterprøve identiteten af
indberetteren.
Side 20
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0021.png
—
Horten kontaktede herudover Politiken 29. december 2023 med en op
fordring til at orientere de personer, de havde talt med til brug for artik
lerne (ikke mindst de anonyme kilder), om indberetningsordningen. Hor
ten sendte Politiken en mail om ordningen, som Politiken kunne videre-
sende til kilderne, således at hensynet til kildebeskyttelse kunne iagtta
ges. Politiken afviste 8. januar 2024 at orientere deres kilder om indbe
retningsordningen. Korrespondancen vedlægges som Bilag 6.
3.3.4
Indberetninger
Horten modtog 97 indberetninger, herunder gav vi tre personer, der havde
overset fristen og henvendte sig umiddelbart efter fristens udløb, mulighed for
at indberette.
Mere end halvdelen af indberetterne er ikke-anonyme, dvs, at de oplyste deres
navn og gav samtykke til, at navnet må videregives til Det Kongelige Teater. Ca.
25 % er semi-anonyme, dvs, navnet er oplyst til Horten, men at det ikke må
videregives til Det Kongelige Teater, og Ca. 20% er anonyme. Bilag 7 indeholder
et overblik over indberetningerne fordelt på graden af anonymitet og indberet
terens tilknytning til Det Kongelige Teater.
Det forhold, at rigtig mange har oplyst deres navn og har givet samtykke til at
videregive det til Det Kongelige Teater, indebærer, at der er ganske mange ind
beretninger, som Horten som udgangspunkt tillægger høj troværdighed.
Kun én indberetning har karakter af en holdningstilkendegivelse fra en person,
der ikke selv har erfaring med forholdene på Balletskolen. Alle øvrige indberet
ninger er afgivet af personer, der oplyser at have direkte (elever, ansatte) eller
indirekte (forældre) kendskab til forholdene på Balletskolen.
Det er Hortens vurdering, at ingen af indberetningerne er “falske”, forstået så
dan at de er baseret på oplysninger, der er fremkommet i fx artiklerne i Politi
ken, og indgivet i en andens navn eller anonymt.
Indberetningsordningen er blevet bredt anvendt, herunder
—
af såvel personer med en nuværende som med en tidligere relation til
Balletskolen
af elever, forældre og ansatte på Balletskolen
af tidligere elever, der oplyser selv at have valgt at forlade Balletskolen,
og af tidligere elever, der oplyser, at de ikke fik lov til at fortsætte på Bal
letskolen
af personer, der har eller har haft en professionel dansekarriere i Dan
mark eller udlandet, og af personer, der har haft andre karriereveje
af både piger/kvinder og drenge/mænd.
—
—
—
—
Side 21
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0022.png
Indberetningerne strækker sig over en ganske lang årrække, således at den tid
ligste omhandler forhold tilbage i 1970’erne. Indberetningerne fordeler sig no
genlunde som følger:
—
10 % vedrører perioden fra 1970’erne og frem til årtusindeskiftet
20 % vedrører perioden 2000-2009
50 % vedrører perioden 2010-2019
20 % vedrører perioden 2020 og frem.
—
—
—
Indberetningerne omhandler meget forskelligartede forhold, der kan fordeles
på en række temaer. Der er enkelte positive indberetninger, men langt hoved
parten indeholder i varierende grad kritik. Der er redegjort for indholdet af
indberetninger og fordelingen mellem temaer i kapitel 5.
—
—
Det er samlet set Hortens vurdering, at vi gennem indberetningsordningen har
modtaget et tilfredsstillende antal indberetninger, og ikke mindst at indberet
ningerne har givet et ganske bredt, detaljeret og validt bidrag til at forstå un
dervisningsmiljøet på Balletskolen gennem tiden. Der vedlægges til illustration
tre anonymiserede indberetninger som Bilag 8.
Alle indberetninger er overleveret til Det Kongelige Teater, HR og Jura, dog så
ledes at navne og kontaktoplysninger i de semi-anonyme indberetninger er ude
ladt.
Horten har kvitteret overfor alle indberettere med tak for indberetningen.
En del indberetninger typisk fra tidligere elever eller deres forældre indehol
der væsentlig kritik af forholdene på Balletskolen og oplysninger om, at eleven
har haft psykiske mén som følge heraf. Efter aftale med Det Kongelige Teater
har Horten i forbindelse med kvittering for deres indberetning oplyst disse tid
ligere elever om, at de har mulighed for at få psykologhjælp ved Falck Health
care og har hvis vedkommende har ønsket det faciliteret kontakten. Det
Kongelige Teater dækker udgiften hertil og får ikke oplyst navn på dem, der har
taget imod tilbuddet.
—
—
—
—
Indberetningerne er gengivet ordret i advokatundersøgelsen, dvs, uden rettelse
af sproglige fejl etc.
3.4
3.4.1
Interviews
Kommissoriet
Af kommissoriet for advokatundersøgelsen fremgår:
“Advokaten kan endvidere gennemføre interviews, både med personer, der
har benyttet indberetningsordningen, og med andre. Interviews kan fx gen
nemføres med nuværende og tidligere elever på Balletskolen, lærere mv.
Side 22
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0023.png
Hom
tilknyttet Balletskolen, Balle tskolens ledelse og den øverste ledelse på Det
Kongelige Teater. Advokaten fastlægger, hvem der inviteres til at deltage i
interview. De interviewede vil have mulighed for at medbringe en bisidder.
Der vil blive truffet særlige foranstaltninger, fx tilbud om deltagelse af bør
nesagkyndig eller tilsvarende, ved interviews af børn og unge under 18 år.”
3.4.2
Den interviewede personkreds
Horten har gennemført i alt 53 interviews, hvor
i
alt 68 personer har deltaget
(ekskl. bisiddere); én person har deltaget i to interviews. Bilag 9 indeholder en
oversigt over de interviewedes relation til Det Kongelige Teater (nuværende
elev, tidligere elev, nuværende forælder etc.) og baggrunden for Hortens hen
vendelse til de interviewede (indberetning, omtalt i Politiken, nuværende elev,
nuværende ansat etc.).
Horten har for det første interviewet en lang række personer for at opnå bag
grundsviden om forholdene på Balletskolen og for at få indblik i den kritik, der
er rejst mod Det Kongelige Teater.
For det andet har vi interviewet personer, der kan have pådraget sig et ansæt
telsesretligt/ledelsesmæssigt ansvar. Dertil kommer et interview med en tidli
gere ansat, der af egen drift henvendte sig til Horten i anledning af advokatun
dersøgelsen.
Dette indebærer, at vi fx som udgangspunkt ikke har interviewet tidligere an
satte. Disse personer ville ikke være forpligtede til at deltage (eller tale sandt),
og der ville ikke være mulighed for at foretage ansættelsesretlige skridt over for
dem.
Vi har ikke interviewet bestyrelsesmedlemmer fra bestyrelsesperioden før
2O2O.
Særligt i forhold til nuværende elever:
På baggrund af klasselister for O.-9. klasse og 1-3. HF udtog Horten ved hjælp af
et it-program tilfældigt en elev fra hvert klassetrin. Derudover blev der udtaget
et antal kollegieelever til interview. For at sikre en kønsfordeling nogenlunde
svarende til fordelingen på Kollegiet blev disse elever ikke udtaget tilfældigt.
For så vidt angår de udtagne elever fra grundskolen blev forældrene kontaktet
og inviteret til interview sammen med eleven. Det fremgik udtrykkeligt af Hor
tens henvendelse, at det var frivilligt, om forældrene ønskede at deltage og
—
Horten har overvejet, om der på skriftligt grundlag skulle søges indhentet oplysninger fra tidligere bestyrel
sesmedlemmer. Henset til at de ikke vil være forpligtede til at svare (og svare sandt), at bestyrelsesmedlem
mer som udgangspunkt ikke kan formodes at have en mere detaljeret viden om Balletskolens forhold, at der
ikke ville være mulighed for at tage retlige skridt mod dem, og at det ville medføre et ret omfattende tidsfor
brug til at samle relevant dokumentation, udarbejde spørgsmål, gennemgå svar mv., vurderede Horten i sam
råd med Det Kongelige Teater, at en sådan proces ikke skulle gennemføres.
Side 23
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0024.png
om de ønskede, at deres barn deltog. For så vidt angår aspiranterne rettede
Horten tilsvarende henvendelse, her blot direkte til aspiranterne.
Ud af de 16 nuværende elever/forældre, Horten rakte ud til ud fra klasseli
sterne, blev der gennemført 12 interviews.
De personer, vi har gennemført interviews med, har modtaget en privatlivspo
litik, jf. de databeskyttelsesretlige regler.
3.4.3
Den konkrete gennemførelse af interviews
Hovedparten af interviews blev gennemført fysisk på Hortens kontor i Hellerup.
Enkelte interviews blev gennemført på Teams, herunder i de tilfælde hvor den
interviewede opholdt sig i udlandet.
Fra Horten deltog som udgangspunkt en advokat/partner og en advokatfuld
mægtig (referent); i visse interviews deltog dog en advokat yderligere.
Alle interviews blev indledt med at gennemgå de processuelle forhold, som den
interviewede havde modtaget på skrift forud for interviewet, se Bilag 10 for et
eksempel på skriftlig orientering. Den enkelte fik således gentaget oplysnin
gerne om, hvorvidt vedkommende var forpligtet til at deltage og svare på
spørgsmål eller ej, reglerne om forbud mod selvinkriminering, og hvordan op
lysningerne afgivet under interview kan anvendes efterfølgende.
Efter interviewet sendte Horten et referat med frist på en uge til at afgive be
mærkninger. I hovedparten af interviews noterede Horten blot bemærknin
gerne, og sendte således ikke et endeligt referat til vedkommende, I forbindelse
med interviews af særligt centrale personer udarbejdede Horten derimod et en
deligt referat, hvori bemærkninger var indarbejdet, og som blev sendt til de på
gældende til orientering.
Alle referater er oversendt til Det Kongelige Teater i forbindelse med aflevering
af advokatundersøgelsen.
Referater er i denne afrapportering gengivet ordret, medmindre der er me
ningsforstyrrende skrivefejl.
3.4.4
Særligt om interviews med nuværende og tidligere elever
For at sikre bedst mulig hensyntagen til de børn og unge, der deltog i interviews,
deltog partner og advokat Rikke Søgaard Berth og specialistadvokat Malene
Graff fra Horten i interviewtræning gennemført af Børns Vilkår. Træningen om
fattede spørgeteknikker til børn, vejledning i at skabe trygge rammer mv.
En børnefaglig konsulent fra Børns Vilkår deltog i interviews, hvori der deltog
nuværende elever. Umiddelbart inden interviewet, og uden at repræsentanter
fra Horten var til stede, talte den børnefaglige konsulent med barnet/den unge
og forældrene (hvis de deltog i interviewet). Derudover var vedkommende til
stede under interviewet, og efter interviewet havde den børnefaglige konsulent
Side 24
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0025.png
(igen uden tilstedeværelse af repræsentanter fra Horten) en kort debriefing
med barnet/den unge og forældrene (hvis de deltog) og gav kontaktoplysninger,
hvor de kunne kontakte konsulenten efter behov.
Horten interviewede tidligere elever over 18 år, der havde afgivet indberetnin
ger med oplysninger om ganske svære oplevelser under deres tid på Balletsko
len. Det viste sig ved det første af disse interviews, at det var hensigtsmæssigt,
at en børnefaglig konsulent fra Børns Vilkår deltog også i disse interviews. Per
soner under Ca. 30 år blev i det omfang indberetningerne gav anledning til det
herefter tilbudt dette, hvilket alle takkede ja til. Proceduren var som beskrevet
ovenfor.
—
—
Udgifterne til Børns Vilkår er afholdt af Det Kongelige Teater.
I de tilfælde, hvor et interview med en tidligere elev (uanset alder) gav anled
ning til det, fik den tidligere elev tilbudt psykologhjælp direkte formidlet af Hor
ten til Falck Healthcare (samme ordning som beskrevet
i
afsnit 3.3.4).
3.5
3.5.1
Skriftligt materiale
Kommissoriet
Af kommissoriet for advokatundersøgelsen fremgår:
“Advokaten kan fra Det Kongelige Teater rekvirere alt materiale, der er re
levant for advokatundersøgelsen. Derudover kan advokaten anmode tred
jeparter, herunder andre myndigheder og Det Kongelige Teaters samar
bejdspartnere, om atfå udleveret relevant materiale.”
3.5.2
Materiale modtaget fra Det Kongelige Teater
Horten har løbende modtaget materiale fra Det Kongelige Teater. For det første
konkret materiale, som Horten har bedt om, og for det andet gennem et data
udtræk fra Det Kongelige Teaters it-systemer.
Dataudtrækket blev foretaget af Ernst & Young (EY), der etablerede en dataplat
form, hvor udvalgte medarbejdere ved Horten kunne tilgå materialet og lave
målrettede søgninger.
Dataudtrækket omfattede mails fra udvalgte medarbejdere. Fra personer, hvis
hovedbeskæftigelse er Balletskolen, omfattede udtrækket hele mailboksen
(med undtagelse af mails
i
foldere markeret privat), I forhold til personer, hvis
hovedbeskæftigelse ikke er Balletskolen, foretog Det Kongelige Teater en søg
ning ud fra kombinationer af søgeord fastsat af Horten, og ud fra krav om data
minimering mv. indgik kun de fremsøgte mails i dataudtrækket. Medarbejdere
på Det Kongelige Teater, hvis mailkonti der er indhentet mails fra, er blevet op
lyst om vores behandling heraf, jf. de databeskyttelsesretlige regler.
Side 25
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0026.png
Derudover omfattede dataudtrækket dokumenter fra drev. Horten modtog en
oversigt over drev og fastlagde ud fra dialog med Det Kongelige Teater om ind
holdet af dokumenter i de enkelte drev og stikprøver, hvilke drev der skulle
indgå i dataudtrækket.
Endelig omfattede dataudtrækket dokumenter fra udvalgte dele af Det Konge
lige Teaters ESDH-system. Det Kongelige Teater har i ESDH-systemet akter fra 1.
februar 2016 og frem. Akter før da er således som udgangspunkt ikke indgået i
dataudtrækket, medmindre de fx har været vedhæftet mails, som er indgået i
dataudtrækket, eller blev overført ved overgangen til det nye ESDH-system (fx
personalesager).
Horten og Det Kongelige Teater var i dialog om omfanget af dataudtrækket, her
under hensynet til på den ene side at sikre en tilstrækkelig sagsoplysning og på
den anden side at minimere udlevering af persondata uden betydning for un
dersøgelsen. I alt +400.000 dokumenter blev lagt i EYs dataplatform. Horten har
løbende foretaget søgninger i materialet ved hjælp af målrettede søgeord. Her
udover er udvalgte dele af materialet gennemgået af Horten med understøt
telse af Al.
3.5.3
Materiale modtaget via aktindsigt mv.
Horten har til brug for advokatundersøgelsen anmodet en række offentlige
myndigheder om aktindsigt.
Horten modtog relativt hurtigt de ønskede akter fra Dansk Center for Undervis
ningsmiljø (DCUM), Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) samt Børne-
og Undervisningsministeriet.
Kulturministeriet svarede derimod først 9. april 2024 på Hortens anmodning af
9. januar 2024 og fremsendte i den forbindelse akterne fra 11 sager.
Den nyeste akt i materialet var fra august 2018. Efter Hortens opfattelse måtte
det have formodningen imod sig, at ministeriet ikke havde nyere sager om Bal
letskolen, herunder fra efteråret 2023. Derfor bad Horten ministeriet bekræfte,
at ministeriet ikke var i besiddelse af akter om Balletskolen dateret efter august
2018, der omhandlede fx tilsyn, kritik af Balletskolen eller klagesager.
Ministeriet vendte herefter tilbage 19. april 2024 med oplysning om, at der var
yderligere ni sager, der omhandlede Balletskolen. Ministeriet vedlagde akterne
fra to af disse sager, idet ministeriet oplyste, at de øvrige syv sager ikke fandtes
at være relevante for undersøgelsen.
Henset til ønsket om at kunne aflevere advokatundersøgelsen inden sommeren
og under hensyntagen til sagsøkonomien besluttede Horten efter aftale med
Det Kongelige Teater at undlade at anmode om yderligere materiale, herunder
aktlister eller akter fra de syv sager, som ministeriet havde fundet for perioden
2018-2024, men som ikke var fremsendt til Horten.
Side 26
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0027.png
HO
Horten modtog det sidste materiale fra Kulturministeriet 29. maj 2024. Dette
materiale omhandlede ministeriets vurdering af hjemmelsgrundlaget for at
kunne udbetale erstatning eller godtgørelse.
3.5.4
Zahles og Skoleintra
Zahles driver Læseskolen, der varetager den boglige uddannelse af Balletsko
lens elever i 0-9. klasse.
Balletskolens ledelse oplyste tidligt i undersøgelsen Horten om, at ansvaret for
elevernes trivsel er placeret ved Læseskolen. Da advokatundersøgelsen ikke
omfatter Zahles, var det derfor relevant at få grænsefladen mellem Zahles og
Balletskolen afdækket, herunder særligt i forhold til ansvaret for trivslen.
Horten havde 16. januar 2024 et møde med Zahles, hvor en række personer
deltog, herunder lederen af Læseskolen, skolederen af grundskolen på Zahles
og bestyrelsesformanden. Formålet var at orientere om advokatundersøgelsen,
at få oplysninger fra Zahles til brug for advokatundersøgelsen og at drøfte mu
ligheden for at interviewe udvalgte lærere på Læseskolen. Derudover ønskede
Horten at få adgang til nærmere udvalgte dele af Skoleintra, som ifølge Hortens
oplysninger er den primære kanal for skriftlig kommunikation mellem Balletsko
en og forældre/elever på Balletskolen.
Det lykkedes imidlertid ikke at få bistand til sagsoplysningen fra Zahles, ud over
at Zahles fremsendte en redegørelse sendt til Styrelsen for Undervisning og Kva
litet (STUK) i anledning af medieomtalen i efteråret 2023 og STUK’s svar herpå.
Zahles afviste at formidle kontakt til lærere på Læseskolen med henblik på in
terview og afviste også at medvirke til et dataudtræk fra Skoleintra. Dialogen
med Zahles er vedlagt som Bilag 11.
Zahles har fået mulighed for at afgive bemærkninger til de faktuelle oplysninger
om fx tilsyn mv., der fremgår af advokatundersøgelsen.
3.5.5
Artiklerne i Politiken mv.
Vi har overordnet gennemgået artiklerne, herunder for at få indblik
i
tematik
kerne for kritikken af Balletskolen og for at få oplysninger om personer, vi kunne
række ud til og invitere til interview.
Derudover er artiklerne ikke indgået
i
vores oplysning af sagen, da de er udtryk
for en journalistisk bearbejdning af et materiale, som vi ikke har kendskab til.
Side 27
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0028.png
HO
3.6
3.6.1
Den faglige referencegruppe og udenlandske erfaringer
Referencegruppen
Af kommissoriet for advokatundersøgelsen fremgår:
“Advokaten nedsætter en referencegruppe bestående af eksperter indenfor
fx følgende områder:
•
•
•
•
Børnesagkundskab
Sportspsykologi
Talentudvikling
Spisefors tyrrelser
Derudover indhentes internationale erfaringer med balletskoler, herunder
udenlandske undersøgelser af undervisningsmiljøet på balletskoler. Refe
rence gruppen inddrages i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemfø
relse af advokatundersøgelsen, og referencegruppen bidrager iforbindelse
med afrapporteringen med anbefalinger til Det Kongelige Teaters arbejde
med fremadrettet at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletsko
len.”
Horten nedsatte januar 2024 en referencegruppe bestående af seks personer,
der samlet dækker ovenstående fagligheder samt lægefaglighed. De seks med
lemmer er indstillet af Børns Vilkår, Danmarks ldrætsforbund, Dansk ldrætsme
dicinsk Selskab, Foreningen Spiseforstyrrelser, Red Barnet og Selvskade samt
Team Danmark.
Anbefalingerne fra referencegruppen beskrives overordnet
i
afsnit 10.2. Proces
sen mv. for referencegruppens arbejde er beskrevet
i
referencegruppens anbe
fa Ii nge r.
Udgifterne til referencegruppens arbejde er afholdt af Det Kongelige Teater.
3.6.2
Udenlandske undersøgelser
Hortens Videnafdeling har bistået med at indhente undersøgelser mv. fra en
række udenlandske balletskoler, der har haft problemstillinger å la de forhold
på Balletskolen, der er beskrevet i medier, indberetninger og interviews.
Derudover har Horten holdt et Teams-møde med den svenske balletskole
Kungliga Svenska balettskolan med henblik på at få oplysninger om struktur
og organisation, optagelse, årsprøver mv. Den svenske balletskole eftersendte
et antal dokumenter, der er oversendt til Det Kongelige Teater i forbindelse med
afleveringen af advokatundersøgelsen.
—
—
Side 28
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0029.png
Referencegruppen har modtaget et overblik over de udenlandske undersøgel
ser og presseomtale heraf, et kort notat med sammenfatning af undersøgel
serne, selve undersøgelserne og et referat af ovenstående møde med den sven
ske balletskole.
3.7
Bevisvurdering
Efter oplysningen af sagen gennem indberetningsordningen, interviews, skrift
ligt materiale mv. har vi vurderet sagens faktiske og retlige forhold.
Der har vedrørende de faktiske forhold i noget omfang været modstridende for
klaringer, herunder særligt mellem tidligere elevers, hhv, forældres forklaringer
og forklaringer fra ansatte.
Vi har i disse tilfælde foretaget en bevismæssig vurdering efter sædvanlig juri
disk metode. Vores juridiske vurderinger er således foretaget på baggrund af
det, vi efter en bedømmelse af sagens samlede oplysninger bevismæssigt finder
at kunne lægge til grund. Vi har herved fx inddraget den pågældende persons
interesse i sagen og sagens potentielle betydning for vedkommende, og om den
pågældende har førstehåndskendskab til de forhold, vedkommende har afgivet
oplysninger om.
Generelt har vi oplevet et relativt ensartet billede af undervisningsmiljøet på
tværs af indberetninger fra og interviews med tidligere elever og forældre. Der
er tale om personer, hvoraf langt hovedparten ikke kender hinanden, og for
hold, der strækker sig over en lang periode. Den konsistente beskrivelse af
mange af forholdene på Balletskolen og de virkninger, det har haft for den en
kelte, indebærer, at vi finder, at det kan lægges til grund, at undervisningsmil
jøet på Balletskolen har været, som det fremgår af de kritiske indberetninger.
Ikke for alle elever, men for mange.
Der er også positive udsagn fra indberetninger og interviews. Vi finder udsag
nene valide, men vi har i lyset af ovenstående ikke tillagt dem særskilt betydning
ved vores vurdering af, om vi finder, at Det Kongelige Teater ifalder et økono
misk ansvar, og vi har kun tillagt dem ganske begrænset vægt ved vurderingen
af, om der er grundlag for ansættelsesretlige reaktioner. Det skyldes, at én elevs
eller forælders positive indberetning eller oplysninger under interview ikke kan
“udligne” eller opveje andres negative/kritiske oplevelser.
Endelig bemærker vi, at det af Advokatsamfundets vejledning om advokatun
dersøgelse fremgår:
“Advokaten bør i den forbindelse overveje, om der skal anvendes etforsig
tighedsprincip i bevisvurderin gen. Dette kan være særlig relevant, hvis der
er tale om en advokatundersøgelse, hvor oplysningen afsagen udelukkende
er sket på skriftligt grundlag eller vurderinger, der baserer sig på interviews
om hændelser, der er foregået mange år tilbage i tid.”
Vi har anført enkelte steder, hvor dette har indgået i vores bevisvurdering.
Side 29
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0030.png
HO
3.8
3.8.1
Fejikilder
Indberetningsordningen
For at mindske risikoen for at få falske’ indberetninger skulle indberettere op
lyse navn og kontaktoplysninger. Vi har ikke grundlag for at antage, at der er
indkommet falske indberetninger.
Det er ikke muligt at vurdere validiteten af anonyme indberetninger. Kun Ca. 20
% af de modtagne indberetninger er dog anonyme, og da vi har modtaget om
fattende ikke-anonymt materiale, har vi kun tillagt de anonyme indberetninger
ganske begrænset værdi.
Samlet set finder vi, at indberetningerne derfor udgør en ganske valid kilde.
3.8.2
Interviews
Vi har oplevelsen af, at nogle nuværende elever og forældre i forbindelse med
interviews har “holdt igen” i forhold til at udtrykke kritik. Det gælder
i
mindre
omfang i forhold til generel kritik (fx af manglende mulighed for at lege, mang
lende tid til at spise), men i noget større omfang i forhold til kritik af konkrete
balletlærere eller andre ansatte. I en del tilfælde har interviewpersoner Ønsket
at få slettet ord eller hele afsnit fra deres referat.
Dette kan særligt ved nuværende elever og forældre illustrere en bekymring
ved at ytre kritik. Dette ses ofte italesat som en “tavshedskultur”, der synes at
kunne henføres til bekymringen for, at eleven ikke får lov til at fortsætte på Bal
letskolen, hvis eleven eller forældrene udtrykker kritik. Tilsvarende er der over
for os udtrykt bekymring for, at kritik kan have betydning for omfanget og ka
rakteren af de roller, eleven tildeles i forbindelse med forestillinger, eller at ti
merne med balletlæreren kan blive ubehagelige, hvis læreren får at vide, at en
elev/forældrene har rejst kritik af vedkommende.
—
—
Tavshedskulturen eller den beskrevne bekymring kan eventuelt også være årsa
gen til, at enkelte nuværende elever/forældre ikke har ønsket at deltage i inter
views, herunder helt har undladt at svare på vores henvendelse.
forhold til nuværende ansatte har vi i særlig grad oplevet en uvilje til at ud
trykke kritik mod kolleger. Vi har under nogle interviews præciseret, at vedkom
mende var forpligtet til at deltage og besvare spørgsmålene, og vi har
i
den for
bindelse henvist til sandhedspligten, jf. Kodex VII. Det har kun haft begrænset
effekt. Vi har fx under interviews med forskellige ansatte fået helt modstridende
oplysninger om ret konkrete episoder.
Samlet set er det vores opfattelse, at der både blandt nuværende elever/foræl
dre og særligt blandt nuværende ansatte er en udpræget ulyst til og bekymring
ved at udtrykke kritik, særligt kritik rettet mod enkeltpersoner. Dette kan væ
sentligt have forringet vores mulighed for at afdække kritiske forhold.
Side 30
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0031.png
HO
3.8.3
Overvejelser om validiteten af oplysninger fra tidligere elever/forældre
Det har ved læsning af indberetninger og ved interviews med personer, der har
indberettet, stået tydeligt, at en del har været meget bekymrede ved at indbe
rette, og at selve det at læse artiklerne i Politiken og at indberette til Horten og
for nogle også deltage i interview har reaktiveret tidligere traumer.
Fx oplyste en tidligere elevs forælder under fælles interview med den tidligere
elev og forælderen, at den tidligere elev havde fået et sammenbrud, da artikel-
serien kørte i Politiken i efteråret 2023, og igen havde fået et sammenbrud da
gen før interviewet, men havde valgt at gennemføre. Vi har ikke grund til at be
tvivle dette udsagn. Også andre har under interviews oplyst om tilsvarende re
aktioner, ligesom det af flere indberetninger fremgår, at det har krævet over
vindelse at skrive oplevelserne ned.
Modsat hvad man måske ellers kunne forvente, har vi noteret, at oplevelserne
hos mange personer først er trådt tydeligt frem, efter eleven er holdt op på Bal
letskolen måske flere år efter. Der har således også været et eksempel på en
tidligere elev, der afgav en positiv indberetning, men som under interviewet yt
rede kritik og flere gange blev berørt ved at genfortælle/genleve hændelser fra
årene på Balletskolen.
—
Vi finder, at der er en formodning for, at de tidligere elever, der har haft de
allersværeste oplevelser på Balletskolen, i mindre grad har lavet indberetninger
end andre. Der kan således være et “mørketal” i forhold til alvorlig kritik.
Måden, hvorpå en elev forlod Balletskolen, kan eventuelt have betydning for,
hvordan vedkommende selv oplever tiden på skolen og også på validiteten af
udsagnet i øvrigt. En tidligere elevs oplevelser vil således kunne være påvirket
af, om vedkommende selv valgte at forlade Balletskolen, eller om vedkom
mende ikke bestod en eksamen (nu årsprøve) og derfor ikke kunne blive. Det
sidste har kunnet medføre skuffelse, bitterhed og et andet syn på den tid, ele
ven havde på Balletskolen. Dog finder vi også, at en række elever, der oplyser,
at de selv valgte at stoppe på skolen,
i
perioden op til ophøret har haft det van
skeligt socialt, mentalt eller på grund af skader. En sådant forløb i den sidste
tid vil også kunne præge det efterfølgende blik på tiden på Balletskolen.
—
—
Vi har for at få en nuanceret forståelse af de tidligere elevers oplevelser lagt
vægt på at holde interviews med både elever, der selv forlod skolen (evt, efter
en dårlig periode op til dette), og elever der ikke fik mulighed for at blive. Samlet
set er det vores oplevelse, at hovedparten af de tidligere elever, vi har inter
viewet, har haft et relativt nuanceret syn på de faktorer, der har kunnet påvirke
deres syn på Balletskolen. Mange har selv italesat netop dét. Vi finder samlet
set ikke, at baggrunden for en elevs ophør i sig selv er en væsentlig fejlkilde.
Endelig kan det ikke afvises, at personer vil kunne have en interesse i tilsigtet
eller utilsigtet at fordreje eller skærpe kritik, henset til muligheden for at
kunne opnå økonomisk kompensation fra Det Kongelige Teater. Det er dog ikke
—
—
Side 31
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0032.png
HO
vores oplevelse, at dette har været en faktor, der har påvirket det samlede bil
lede. Kun ganske få 2-3 personer har i forbindelse med indberetning eller
interview spurgt til eller omtalt muligheden for økonomisk kompensation.
—
—
Derimod har flere enten adspurgt eller af egen drift nævnt, at baggrunden
for deres medvirken er, at de ønsker at bidrage til, at forholdene på Balletskolen
forbedres for de børn, der går på skolen nu og i fremtiden. Nogle har også an
ført, at de håber på en undskyldning fra Det Kongelige Teater. Af en indberet
ning fremgår således:
—
—
“Jeg håber at min historie og indberetning kan hjælpe med at skabe en op
mærksomhed omkring de nuværende elevers trivsel. Derudover håber jeg
på en form for undskyldning på mine egne og alle mine daværende skole
kammeraters vegne.”
3.8.4
Skriftligt materiale
I forhold til det omfattende skriftlige materiale på Ca. 400.000 akter fra Det Kon
gelige Teater, der er gjort tilgængeligt via EV, kan en fejlkilde være, at det rette
materiale ikke er kommet med i dataudtræk. Det kan fx skyldes, at materiale af
relevans for undersøgelsen fejlagtigt er blevet journaliseret på en sag, der ikke
er indgået i dataudtrækket, eller at materialet ikke er blevet journaliseret, og
medarbejderen er fratrådt, hvorefter mailboksen er slettet.
Det Kongelige Teater blev efter gennemførelse af dataudtræk opmærksom på,
at en sagsmappe i ESDH-systemet havde været “skjult” i forbindelse med data
udtrækket. Det Kongelige Teater orienterede straks Horten herom, og de rele
vante akter blev umiddelbart herefter overført til dataplatformen, så de kunne
indgå i undersøgelsen.
Det er ud fra tilrettelæggelsen af dataudtrækket, herunder på grundlag af hånd
teringen af den skjulte sagsmappe, vores oplevelse, at Det Kongelige Teater har
taget relevante og fornødne skridt til at sikre, at det rette materiale er gjort til
gængeligt gennem EV’s dataudtræk.
En anden fejlkilde er oplagt, at Horten ikke har fundet alle relevante akter ved
søgningen på dataplatformen. EV har i første omgang herunder henset til per
sondataforordningens krav om dataminimering udsorteret relevante akter ba
seret på 81 fastsatte søgeord. Herefter har Horten foretaget målrettede søgnin
ger i disse akter. Systemet gør det muligt at “tagge” dokumenter og anføre kom
mentarer, så der sikres overblik trods det omfattende materiale. Der vil dog gi
vetvis være akter, der ville kunne give en mere indgående forståelse af under
visningsmiljøet, enkeitsagers forløb, samarbejdet på Balletskolen og meget
mere. Samlet set har vi dog en oplevelse af at have fået et godt overblik og også
et godt detailkendskab til udvalgte sagsforløb, som vi har fokuseret på.
—
—
I forhold til aktindsigt er det vores vurdering, at vi har modtaget relevant, efter
spurgt materiale fra de myndigheder, vi har kontaktet. Det kan dog ikke afvises,
Side 32
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0033.png
at der findes relevante sager, der ikke er kommet til vores kundskab, eller som
er overdraget til Rigsarkivet og derfor ikke fremkommet.
Særligt i forhold til Kulturministeriet gælder det, at ministeriet i forbindelse med
vores opfølgning på det første materiale, vi modtog, fandt ni yderligere sager
om Balletskolen. Vi har modtaget akterne på to af sagerne, men de syv øvrige
sager blev af ministeriet vurderet ikke at være relevante for undersøgelsen. Vi
har ikke haft mulighed for at efterprøve dette. Der kan i dette materiale være
akter, som uagtet ministeriets vurdering ville være relevante for os at kende.
Der kan også være andre sager i ministeriet, som vi ikke er oplyst om. Forløbet
med Kulturministeriet er nærmere beskrevet i afsnit 3.5.3.
—
—
Endelig bemærkes, at der i Skoleintra, som efter vores oplysninger er den pri
mære kanal for skriftlig kommunikation mellem Balletskolen og elever/foræl
dre, må anses at være materiale, der ville kunne have bidraget til oplysning af
sagen. Vi har dog ikke kunnet få adgang hertil, da Zahles, der sammen med Det
Kongelige Teater har dataansvaret for Skoleintra, ikke har ønsket at give adgang
til at foretage et dataudtræk. Forløbet med Zahles er nærmere beskrevet i afsnit
3.5.4. Dette må formentlig anses som den væsentligste fejlkilde i advokatunder
søgelsen.
Side 33
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0034.png
4.
OVERORDNET BESKRIVELSE AF DET KONGELIGE TEATER OG BALLETSKOLEN
Indledende bemærkninger
4.1
Nedenfor følger en kort og overordnet beskrivelse af de faktuelle forhold og
retlige rammer for Det Kongelige Teater og Balletskolen.
Beskrivelsen er ikke tiltænkt at være udtømmende, men har til formål at give
overblik og baggrundsviden til brug for læsning af de øvrige dele af rapporten.
Beskrivelsen nedenfor omfatter Det Kongelige Teaters opgaver, organisering og
ledelse (afsnit 4.2), Den Kongelige Ballet (afsnit 4.3), Balletskolens forhold (af
snit 4.4) og de overordnede retlige rammer for Det Kongelige Teater og Ballet-
skolen (afsnit 4.5).
4.2
Det Kongelige Teater
—
opgaver, organisering
og
ledelse
Det Kongelige Teater er en statslig virksomhed med bevilling på finansloven.4
Teatrets hovedopgaver er at opføre skuespil, opera og ballet af høj kunstnerisk
kvalitet. Teatret opfører også koncerter samt uddanner balletdansere og ope
rasangere.
Det Kongelige Teater har til huse i hovedbygningen på Kongens Nytorv, Operaen
på Holmen og Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen.5
I 2023 var i alt 1.369 personer tilknyttet Det Kongelige Teater på månedsløn,
svarende til 895 årsværk. Aspiranterne på Balletskolen hører til i denne gruppe.
Dertil kommer 840 personer på timeløn, svarende til 97 årsværk. Endelig var der
engageret 581 personer på gæstekontrakt, herunder eleverne på Balletskolens
grunduddannelse i det omfang de deltog i forestillinger.
Bestyrelsen er Det Kongelige Teaters øverste ledelse og har over for kulturmini
steren det overordnede ansvar for teatrets virksomhed. Bestyrelsen består af
otte medlemmer, hvoraf de to er medarbejderrepræsentanter.
Den øverste chef for Det Kongelige Teater er teaterchefen. Derudover er der en
kunstnerisk chef for hver af teatrets fire kunstarter, dvs, en skuespilchef, en
operachef, en chefdirigent og en balletmester.
Organisationsdiagram for Det Kongelige Teater er vedlagt som
Bilag 12
(2020),
Bilag
13
(2023) og Bilag 14 (2024).
Det følger af en politisk aftale fra 2021, at Det Kongelige Teater er bevilliget 542 mio. kr. årligt i hvert af
årene 2022, 2023 og 2024.
Derudover er der i Holstebro og Odense friskoler med fokus på ballet og egne selvstændige bestyrelser mv.
Derudover er der talentcentre i Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Ingen af disse fem afdelinger/centre er i organi
satorisk henseende en del af Det Kongelige Teater, og de er derfor ikke omfattet af kommissoriet og advokat
undersøgelsen. Med “Balletskolen” forstås i denne undersøgelsesrapport således alene Det Kongelige Teaters
Balletskole i København, jf. også afsnit 3.2.
Side 34
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0035.png
4.3
Den Kongelige Ballet
Den Kongelige Ballet består dels af et kompagni med voksne dansere (“Kompag
niet), dels af en balletskole (“Balletskolen’).
Kompagniet består af Ca. 80 ansatte dansere, hvoraf Ca. 2/3 er danske, mens
resten er udenlandske.
Balletskolen består i dag af en grundskoledel (0-9. klasse) og en aspirantdel (1.-
3 års HF) med tilhørende balletundervisning.
Balletskolen anvender den såkaldte Bournonville-tradition i sin uddannelse af
elever, ligesom traditionerne fra Bournonville er grundstammen i Kompagniets
repertoire. Bournonville-stilen er således et særligt kendetegn for Den Konge
lige Ballet.
4.4
4.4.1
Nærmere om Balletskolen
Historik og tradition
Balletskolen har siden 1770’erne uddannet dansere på et højt professionelt ni
veau til eget kompagni, som med tiden har udviklet sig til at være et af verdens
førende balletkompagnier.
Ud over ballet undervises eleverne i Bournonville-traditionen, ballethistorie, re
pertoire, pas de deux, contemporary ballet, mimik og anden fysisk træning.
Det følgende indeholder en kort beskrivelse af Balletskolen, som den er i dag,
idet det bemærkes, at organiseringen, uddannelsen, evalueringsprocesser mv.
er justeret løbende gennem årene.
4.4.2
Uddannelse mv.
Balletskolen uddanner børn og unge i alderen 5-6 år og frem til de er Ca. 19 år,
dvs, fra 0. klasse og frem til afslutning af en 3-årig HF-uddannelse.
Dagligdagen består af boglig skolegang, ballettræning, forestillingsaktiviteter og
turnéer mv. De yngste elever på Balletskolen går endvidere i SF0, som også lig
ger på Det Kongelige Teater.
Den boglige undervisning i 0-9. klasse (“Læseskolen”) varetages af N. Zahles
Gymnasieskole (“Zahles”) i lokaler, der er fysisk beliggende på Det Kongelige Te
ater.
Efter afsluttet 9. klasse har eleverne mulighed for at søge optagelse på Ballet
skolens aspirantprogram, som ud over en balletdel består af et 3-årigt HF-forløb
på Falkonergårdens Gymnasium.
Efter endt aspirantuddannelse kan eleverne søge arbejde som professionelle
balletdansere enten i Kompagniet eller et andet sted.
—
Side 35
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0036.png
HGm
4.4.3
Optagelse på Balletskolen, årsprøver mv.
Balleteleverne optages på baggrund af en optagelsesprøve, hvor børnenes fysik,
motoriske evner og fornemmelse for rytme mv. vurderes. Herfra udvælges de
mest egnede til at deltage i et kursusforløb, hvor barnet vurderes på evnen til
at udføre relevante, basale øvelser. Herudover afklares deres skoleparathed/
faglighed, så Balletskolen har et indblik i, hvordan barnet kan indgå i undervis
ningen. Optagelsesprøverne afvikles i foråret, og de børn, der efter optagelses
prøveforløbet tilbydes optagelse, starter på Balletskolen ved skoleårets start i
august måned.
Optagelse af elever på Balletskolen kan i princippet ske på ethvert klassetrin, og
særligt fra 7. klasse sker der optagelse fra satellit-/talentskolerne, jf. note 5, da
eleverne fra 7. klasse kan flytte ind på det kollegie, der er tilknyttet Balletskolen,
jf. afsnit 4.4.6.
Fra 2. klasse skal eleverne til en årlig prøve (“årsprøve”, tidligere “eksamen”
på aspirantuddannelsen kaldes det dog fortsat “eksamen”). Herefter tages der
stilling til, om den enkelte elev tilbydes plads på Balletskolen i det kommende
skoleår.6
—
Årsprøverne afvikles i det sene forår/starten af juni. En elev, der ikke tilbydes
plads på næste skoleår, kan fortsætte på skolen indtil sommerferien.
Audition til at blive aspirant ligger i februar måned, jf. nærmere afsnit 4.4.5.
4.4.4
Læseskolen (O.-9. klasse)
Grundskoleuddannelsen, dvs, den boglige undervisning i 0-9. klasse (Læsesko
len) varetages i henhold til en driftsaftale med Det Kongelige Teater af Zahles,
som er en privatskole underlagt STUK’s og DCUM’s tilsyn.
Undervisningen af balleteleverne foregår hovedsageligt i lokalerne på Det Kon
gelige Teater, men visse fag, der kræver særligt udstyr, fx kemi, foregår i Zahles
egne lokaler.
Læseskolens elever er således elever, der er optaget på Balletskolen, og som
derefter er optaget på Zahles’ grundskoleafdeling på Det Kongelige Teater.7 Der
var pr. 5. september 2023 indskrevet 111 elever (42 elever i indskolingen (0-3.
klasse) og 69 elever i udskolingen (4-9. klasse).
6
Der er dog ikke en årsprøve efter 8. klasse, da det vil være uhensigtsmæssigt i forhold til elevens mulighed
for at forberede sig til 9. klasses afgangsprøver, hvis eleven er nødsaget til at skifte skole på dette tidspunkt.
Zahles driver i henhold til driftsaftalen med Det Kongelige Teater tillige Læseskolens SFO-ordning for 0-3.
klasse. SFO’en er obligatorisk for 0-2. klasse og frivillig for 3. klasse. SFO’ens personale omfatter to uddannede
pædagoger, der er ansat af Zahles.
Side 36
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0037.png
HO
Læseskolens personale er ansat på Zahles og er således ikke ansat på Det Kon
gelige Teater. Der var pr. 5. september 2023 11 fuldtidsansatte og 3 deltidsan
satte lærere tilknyttet Læseskolen samt en afdelingsleder, der refererer til sko
lelederen på Zahles.
Samarbejdet mellem Det Kongelige Teater og Zahles om Læseskolen er nær
mere reguleret i en driftsaftale mellem de to parter. Denne driftsaftale trådte i
kraft 1. august 2017, og den er ved en allonge, der trådte i kraft 1. januar 2024,
ændret på visse punkter.8
4.4.5
Særligt om aspiranterne (1-3. års HF)
Balletskolens aspirantprogram overgik i august 2014 fra at være tilknyttet Kom
pagniet til at være en del af Balletskolen.
Siden 2014 har aspiranterne været tilknyttet en 3-årig HF-uddannelse i deres
aspiranttid. HF-uddannelsen gennemføres på Falkonergårdens Gymnasium un
der den såkaldte Team Danmark-ordning.° Der er typisk 10-20 aspiranter på Bal
letskolen.
Aspiranterne modtager minimum 20 timers undervisning ugentligt på Balletsko
len. Som en del af uddannelsen optræder aspiranterne med deres egne forestil
linger på første og andet uddannelsesår, og på det tredje år indgår de i produk
tioner med Kompagniet.
Som aspirant er man ansat på en 1-årig kontrakt med Det Kongelige Teater og
får løn.’° Aspiranterne skal bestå en årlig balleteksamen for at modtage en ny
kontrakt. Består en aspirant ikke den årlige eksamen, kan HF-uddannelsen fær
diggøres uagtet dette.
Audition til at blive aspirant ligger i februar måned,” og eleverne ansættes som
aspiranter pr. 1. august.
Det fremgår af allongen blandt andet, at elever, der ikke kan fortsætte på Balletskolen, ikke er sikret plads
på Zahles efter ophør. Sådanne elever tilbydes fremadrettet bla. en optagelsessamtale, uagtet venteliste,
med henblik på optagelse på enten Zahles eller N. Zahles Seminarieskole, hvis der er en ledig plads på det
pågældende skoletrin.
Det betyder, at aspiranterne går på en 3-årig HF-uddannelse på lige fod med sportsudøvere fra mange for
skellige idrætsgrene.
10
Første- og andetårsaspiranter modtager 3.000 kr. om måneden. Tredjeårsaspiranter modtager 4.000 kr. om
måneden. Der kan herudover være tillæg. Aspiranter over 18 år får herudover SU, ligesom aspiranter over 18
år optjener pension.
11
Beslutning om optagelse i aspirantprogrammet bliver således truffet, inden ansøgningsfristen for optagelse
i ungdomsuddannelsesregi udløber. Dermed sikres eleverne mulighed for at søge andre uddannelser, ligesom
auditions til andre aspirantprogrammer som udgangspunkt også ligger i starten af året.
Side 37
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0038.png
4.4.6
Dronning Margrethe Kollegiet
Fra 7. klasse og frem til afslutningen at aspirantuddannelsen kan grundskoleele
ver og aspiranter bo på Dronning Margrethe Kollegiet (‘Kollegiet), der fysisk er
en del af Det Kongelige Teaters bygninger på Kongens Nytorv.
Et forstanderpar ansat af Det Kongelige Teater har det daglige ansvar for Kolle
giet. Forstanderparret bor i en lejlighed
i
tilknytning til Kollegiet. Det nuværende
forstanderpar blev ansat primo 2021.
Eleverne på Kollegiet kommer primært fra Balletskolens afdelinger i Holstebro
og Odense, samt skolens talentcentre i Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Enkelte ele
ver kommer fra de andre nordiske lande.
Der kan bo op til 18 elever på Kollegiet, og der bor p.t. 11 elever (seks grund-
skoleelever og fem aspiranter).
4.4.7
Ledelsen af Balletskolen siden 2022
Ledelsen at Balletskolen er siden medio 2022 blevet varetaget af en kunstnerisk
leder (Anne Holm-Jensen Peyk) og en administrativ leder (Charlotte Falkentoft),
der refererer til den kunstneriske leder.
Den kunstneriske leder har personaleansvaret for balletlærerne, mens den ad
ministrative leder har ansvaret for blandt andet pædagogerne i Mellemrummet
(jf. nedenfor under afsnit 4.4.9) og de ansatte på Kollegiet.
Den kunstneriske leder refererer til balletmester Nikolaj Hübbe og er en del af
ledelsesgruppen på Det Kongelige Teater, mens den administrative leder er om
rådeleder.
Inden den kunstneriske leder tiltrådte i 2022, blev Balletskolen ledet af en for
stander og en administrativ leder, der var sideordnede (delt ledelse).
4.4.8
Balletlærerne
Der er typisk ansat 12-14 balletlærere på Balletskolen.
Hver årgang fra 0-7. klasse har sin egen hovedlærer, og herefter undervises pi
gerne i 8. og 9. klasse af én lærer og drengene i 8. og 9. klasse at en anden læ
rer.’2 Enkelte balletlærere er ikke hovedlærer for nogen årgang, men er fx ansat
som kunstnerisk leder at Kompagni B eller som Bournonvillelærer for flere for
skellige årgange.
12
8. og 9. klasse laver eleverne deres egen forestilling i det setup, der benævnes “Kompagni 8”. Hovedlæ
rerne for en årgang kan også være ansat til andre funktioner som fx pas de deux-underviser for flere årgange,
koordinator for satellitskolerne eller børneinstruktør.
Side 38
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0039.png
HO
Derfindes ikke en balletlæreruddannelse, men en del af balletlærerne har enten
selvbetalt eller finansieret af Det Kongelige Teater taget forskellige kurser/ef
teruddannelser.’3
Typisk er balletlærerne selv tidligere elever fra Balletskolen.
Balletlærerne er deltidsansatte (fx 12 eller 18 timer om ugen). Ifølge balletlæ
rernes overenskomst består deres arbejdstid af undervisning og forberedelse af
undervisning. Herudover er der afsat en time om ugen til, at balletlærerne hol
der sig opdaterede på Balletskolens platforme og håndterer mails.
Den resterende del af deres ansættelsestimer består af en såkaldt timebank.
Timerne heri anvendes til balletlærermøder, personalemøder og -seminarer,
1:1-samtaler med den kunstneriske leder, MUS-samtaler, forestillingsaktivitet,
Balletskolens årsprøver, skoleballethjem-samtaler, teammØder, forældremø
der, elevsamta ler/andet samvær med eleverne, forældrehenvendelse mm. Bal
letlærerne har i gennemsnit 4,5 timer om ugen til at løse disse opgaver. Timer
herudover er overarbejdstimer, som afføder ekstra betaling, hvilket Balletsko
len har afsat et beløb til i budgettet.
Balletundervisning af eleverne i 0-9. klasse ligger typisk i morgen- og formid
dagstimerne (inden Læseskole), mens aspiranternes balletundervisning typisk
foregår om eftermiddagen efter undervisningen på Falkonergårdens Gymna
sium.
4.4.9
“Mellemrummet”
Mellemrummet er både et fysisk sted på Balletskolen og en funktion, der vare
tages af tre pædagoger ansat af Det Kongelige Teater.
Pædagogerne i Mellemrummet tager sig af eleverne, fra de møder om morge
nen, til de har fri om eftermiddagen eller aftenen. De tager imod børnene om
morgenen, noterer sygemeldinger mv., koordinerer hvornår eleverne skal til fx
skrædder, møde til forestillinger mv.
Pædagogerne er også med ved forestillinger og på turnéer, ligesom de vareta
ger kommunikationen med elevernes forældre i forbindelse med forestillinger,
prøveforløb og elevernes øvrige dagligdag.
4.4.10
Sundhedsteamet
Balletskolen har et Sundhedsteam, der består af en fysioterapeut, idrætslæge,
diætist, mental coach og klinisk psykolog.14 Nogle af medlemmerne af Sund
hedsteamet bistår også Kompagniet.
13
14
Fx tilbød Balletskolen i 2017 og 2018 underviserne et pædagogisk grunduddannelsesforløb.
Herudover er grundskoleeleverne via Læseskolen tilknyttet den kommunale ordning med en kommunalt
ansat sundhedsplejerske.
Side 39
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0040.png
HO
Sundhedsteamet består både af personer ansat på Det Kongelige Teater og af
personer tilknyttet på konsulentbasis (enten med fast timetal eller ad hoc).
En fysioterapeut i Sundhedsteamet er ansvarlig for koordinering og anvendelse
af det sundhedsfaglige personale i Sundhedsteamet. Hvis en elev fx skal se en
diætist, aftales dette således via den koordinerende fysioterapeut.
4.5
4.5.1
De overordnede retlige rammer for Det Kongelige Teater og Balletskolen
Hjemmel og regulering
Det Kongelige Teaters opgave med at drive en balletskole er reguleret af en
række forskellige retskilder, der tilsammen udgør det retlige grundlag for Bal
letskolen.
Det retlige grundlag følger af finansloven (afsnit 4.5.2), scenekunstloven (afsnit
4.5.3) og vedtægten for Det Kongelige Teater (afsnit 4.5.4), der samlet fastlæg
ger de overordnede rammer for Det Kongelige Teaters mulighed for at drive en
balletskole.
Den overordnede ramme i disse regelsæt bliver suppleret af anstaltsforholdet
(afsnit 4.5.5).
4.5.2
Finansloven som overordnet ramme
Det Kongelige Teater er reguleret på finansloven. Af finanslovens § 21.23 (2024-
loven) fremgår det, at der i henhold til scenekunstloven ydes tilskud til scene-
kunst og kulturlivet knyttet hertil. Finanslovens § 21.23.01 omfatter Det Konge
lige Teater. Det fremgår heraf om Balletskolen, at (uddrag):
“3. Hovedformål og lovgrundlag
Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationaiscene. Teatrets
hovedop gaver er at opføre skuespil, opera og ballet af høj kunstnerisk
kvalitet. Teatret opfører også koncerter samt uddanner balletdansere
og operasangere. Teatrets virksomhed reguleres i henhold til § 2-4a
i lov om scenekunst, jf. LBK nr. 246 af 18. marts 2020. Teatret ledes af
en bestyrelse, der udpeges af kulturministeren.
[...]“
Under beskrivelsen af opgaver og formål er Det Kongelige Teaters mulig
hed for at varetage uddannelsesopgaver også beskrevet. Følgende frem
går herom:
“5. Opgaver og mål
[...]
Det Kongelige Teater skal fortsat udvikle uddannelserne på de
skoler, der hører under Det Kongelige Teater. Målet for Det Kongelige
Teaters uddannelser er:
[...]
Side 40
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0041.png
løbende at forbedre rekrutteringsgrundlaget for balletdansere. Til
teatrets balletskole i København, hvor der tilbydes en danseuddan
nelse, en folkeskoleuddannelse og en ungdomsuddannelse, er der
knyttet en kostskoleafdeling, som giver et bolig- og pasningstilbud på
et tidssvarende niveau, som særligt elever fra provinsen kan gøre
brug af. For yderligere at søge rekrutteringsgrundlaget styrket afsø
ges løbende andre og nye veje, der kan bidrage til at realisere dette,
herunder udvikling af samarbejdet med andre aktører og dansesko
ler i Danmark.
-
Det fremgår også af finansloven, at de nærmere regler om Det Kongelige
Teaters virksomhed følger af scenekunstloven, jf. nedenfor.
4.5.3
Scenekunstloven15 som overordnet ramme
Om Det Kongelige Teater
Kapitel 2 i scenekunstloven fastsætter nærmere regler om Det Kongelige
Teater, herunder Balletskolen.
Lovens § 2 fastsætter regler om Det Kongelige Teaters virksomhed og pro
duktion, herunder en forpligtelse til at producere et repertoire af høj
kunstnerisk kvalitet inden for ballet, opera og skuespil.
Om Balletskolen
Det fremgår af lovens § 2, stk. 4, at Det Kongelige Teater kan drive uddan
nelsesvirksomhed inden for sine arbejdsområder, herunder ballet, jf. § 2,
stk. 1.
Bestemmelsen
i
lovens § 2, stk. 4, bygger på en betænkning om Det Kon
gelige Teater, hvoraf fremgår, at Den Kongelige Balletskole omfatter en
danseskole (oprettet 1771) og en læseskole (oprettet 1856), og at danse-
skolen skal sikre den erhvervsmæssige uddannelse af balletdansere, idet
balletdanseres uddannelse starter på samme tid som folkeskolen.16
Bestemmelsen blev i sin nuværende form indført med den tidligere gæl
dende teaterlov. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det,
at:17
Bestemmelsen om teatrets uddannelsessituation er omformuleret,
således at teatret kan gennemføre den undervisninysvirksomhed,
som der måtte vise sig behov for.
Lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30. november 2023 af lov om scenekunst.
Betænkning nr. 872/1979 fra udvalget om Det kongelige Teaters målsætning.
17
Forslag til teaterlov, som fremsat 7. december 1989 af kulturministeren (L 104), de specielle bemærkninger
til § 2. Bestemmelsen blev uændret videreført med Lov nr. 897 af 21. december 1991 om ændring af teaterlov,
jf. Forslag til lov om ændring af teaterlov, som fremsat 6. november 1991 af kulturministeren (L 101), de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, om § 2, stk. 4.
16
15
Side 41
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0042.png
Baggrunden herfor er, som allerede anført i Betænkning 872/1979
fra Udvalget om Det Kongelige Teaters målsætning,
ff.
kap. VI B, at
hele Det Kongelige Teaters omfattende virksomhed hviler på den for
udsætning, at teatret råder over et personale, der blandt andet har
de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger. Kan den på
gældende uddannelse ikke finde sted på anden måde, må teatret
have ret og pligt til selv at etablere de fornødne uddannelsesmulig
heder, hvad enten det er egentlig grunduddannelse eller efter- og vi
dereuddannelse. Uddannelserne på Det Kongelige Teater omfatter i
dag udover uddannelserne af operasangere og balletdansere uddan
nelse af teaterskræddere.
Af bemærkningerne fremgår det således også ligesom af finansloven at Det
Kongelige Teater kan drive en balletskole med tilknyttet læseskole, og at uddan
nelse af balletdansere sker for at sikre, at Det Kongelige Teater råder over rele
vant og tilstrækkeligt uddannet personale.
—
—
Om Det Kongelige Teater som statsvirksom hed
Lovens § 3, stk. 1, 1. led, fastslår, at Det Kongelige Teater er en statsvirksomhed
under Kulturministeriet.
§ 3, stk. 1, 1. led, i scenekunstloven blev indført med den dagældende teaterlov
fra 1990. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,18 at for
målet med bestemmelsen er at give Det Kongelige Teater status som en stats-
virksomhed. Baggrunden herfor fremgår de specielle bemærkninger:
“Med Det Kongelige Teaters overgang i 1987 til status som stats virksomhed
er der tilvejebragt et formelt grundlag for en mere fleksibel udfyldelse af de
økonomiske rammer og en højere grad af selvstyring. Der sigtes herved
imod at øge mulighederne for at lægge forretningsmæssige principper til
grund og mod at give ledelsen og virksomheden en sådan dispositionsfri
hed, at teatret kan drives rationelt og effektivt.
[...]
Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed forudsætter således, at
teatrets ledelse, inden for de rammer, der findes i lovgivningen herunder
med overholdelse af den for det enkelte år fastsatte nettobevilling, har an
svaret for teatrets daglige drift.”
Om bestyrelsen og dens medlemmer
Det fremgår af scenekunstlovens § 3, stk. 1, 2. led, samt bestemmelsens stk. 2-
9, at teatret ledes af en bestyrelse på indtil otte medlemmer, der beskikkes af
kulturministeren. Seks af medlemmerne, herunder bestyrelsens formand og
næstformand, udpeges af kulturministeren og skal repræsentere kulturel og le
delsesmæssig indsigt. To medlemmer kan vælges af medarbejderne.
Forslag til teaterlov, som fremsat 7. december 1989 af kulturministeren (L 104), de specielle bemærkninger
til § 3.
18
Side 42
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0043.png
Ledelsens ansvar og opgaver
Af scenekunstlovens § 4 fremgår, at bestyrelsen er Det Kongelige Teaters øver
ste ledelse, som over for kulturministeren har det overordnede ansvar for over
holdelsen af fastsatte bestemmelser for teatrets virksomhed. Endvidere frem
går det af bestemmelsen, at bestyrelsen træffer beslutning om sammensætnin
gen af en direktion og ansætter teaterchefen og direktionens Øvrige medlem
m er.
Det fremgår af lovens § 4a, at teaterchefen varetager den daglige ledelse af Det
Kongelige Teater og i samarbejde med de øvrige direktionsmedlemmer udar
bejder repertoireplaner og forslag til budget, og at de kunstneriske chefer med
ansvar over for teaterchefen forestår den daglige ledelse af henholdsvis skue
spil, ballet, opera og kapel.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til §
4,19
at formålet med, at Det Kon
gelige Teaters ledelse sammensætter direktionen, er, at de enkelte afdelinger i
højere grad bliver selvstændige beslutnings-, dispositions- og ansvarsområder.
Reglerne i lovens § 4 og 4a er ændret, hhv, indsat ved lovændringen fra
1991.20
Af de specielle bemærkninger til bestemmelserne fremgår det, at bestyrelsen
er teatrets Øverste ledelse og har det overordnede ansvar for, at de bestemmel
ser, der er fastsat i den dagældende teaterlov (nu scenekunstloven), finansloven
og teatrets vedtægt overholdes. Formålet med lovændringen var et politisk øn
ske om, at der inden for de nævnte rammer skulle gives bestyrelsen for Det
Kongelige Teater mulighed for en selvstændig udformning af teatrets virksom
hed, herunder fastsættelse af overordnede retningslinjer.
4.5.4
Vedtægt for Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teaters virksomhed er nærmere reguleret i en vedtægt, som kul
turministeren fastsætter efter indstilling fra Det Kongelige Teaters bestyrelse,
jf. scenekunstlovens § 4, stk. 2.
Vedtægt for Det Kongelige Teater er senest fastsat ved cirkulære nr. 9107 af 26.
februar 2024. Hovedindholdet afvedtægten er en gengivelse af reglerne i kapi
tel 2 i scenekunstloven.21
Herudover indeholder vedtægten
i
§ 4, stk. 6, bla. en bestemmelse om, at be
styrelsen fastsætter retningslinjer for Det Kongelige Teaters virksomhed efter
oplæg fra teaterchefen.
19
Forslag til teaterlov, som fremsat 7. december 1989 af kulturministeren (L 104), de specielle bemærkninger
til
20
21
§
4,
hvorefter daværende ledelse (teaterchefen) skulle udnævne kunstneriske chefer.
Lov nr. 897 af 21. december 1991.
Cirkulæret erstatter bekendtgørelse nr. 357 af 5. november 1992 om vedtægt for Det Kongelige Teater og
Kapel.
Side 43
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0044.png
Endvidere indeholder vedtægten nærmere regler om Det Kongelige Teaters fi
nansiering, årsberetning, regnskabsaflæggelse mv.
4.5.5
Anstaltsforholdet som udfyldende regel
Finansloven, scenekunstloven og vedtægten for Det Kongelige Teater, der fast
lægger de overordnede rammer for Det Kongelige Teater og Balletskolen, bliver
udfyldt af den uskrevne retsgrundsætning, som betegnes ‘anstaltsforholdet”.
Anstaltsforholdet er en retssædvane, der gælder på lovniveau. Indholdet af an
staltsforholdet som hjemmel er vanskeligt at beskrive præcist.22
Med hjemmel i anstaltsforholdet kan en institution, herunder Det Kongelige Te
ater, fastsætte almindelige forskrifter for institutionens brugere, herunder or
densforskrifter, politikker om besøg mv., der skal være gældende ved instituti
onen, og som har til formål at sikre institutionens overordnede funktion. An
staltsforholdet giver desuden hjemmel til at træffe konkrete beslutninger og
(visse) afgørelser i forholdet mellem institutionen og institutionens brugere. En
institutions brugere kan fx være elever, pårørende eller andre borgere. En kon
kret beslutning kan fx være at fastsætte bestemte besøgs- og ringetider eller
regler om beklædning.
Baggrunden for anstaltsforholdet er, at der— når institutionens eksistens er fast
sat eller forudsat i lovgivningen (finanslov eller sektorspecifikke love) derved
også må ligge en tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte de generelle regler og
træffe de konkrete beslutninger, som er nødvendige for at få institutionen til at
fungere.
—
Reguleringen af en institutions brugere med hjemmel i anstaltsforholdet er be
handlet i en række udtalelser fra Folketingets Ombudsmand. Fx i FOB 2003.248
om en advarsel og senere bortvisning af en elev fra en kirkemusikskole. Om
budsmanden udtalte, at en afgørelse i form af beslutning om bortvisning med
hjemmel i anstaltsforholdet kun kan træffes efter en afvejning ud fra proporti
onalitetsprincippet, ligesom overvejelserne skal dokumenteres. Anstaltsforhol
det var også det retlige grundlag i FOB 2013-24 om bortvisning af en elev fra en
kostskole og om udstedelse af generelle regler for kostskolen.
Regulering og beslutninger efter anstaltsforholdet skal ske med respekt for og
inden for rammerne af grundlæggende rettigheder, relevante offentligretlige
regler og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Borgernes friheds- og
menneskerettigheder skal således iagttages, navnlig rettighederne i grundloven
og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dispositioner skal
desuden være båret af saglige hensyn, og de må ikke gå videre, end det er nød
vendigt af hensyn til institutionens formål og virksomhed (proportionalitet).
22
Se om anstaltsforholdet fx i FOB 2023-24 om regulering af kostdelen på en kostskole, artiklen Anstaltsfor
holdet en vanskelig hjemmel’ Folketingets Ombudsmands Beretning 2010 og U 2001.83 H om et AMU
centers adgang til med hjemmel i anstaltsforholdet at regulere muligheden for at foretage bøn.
—
Side 44
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0045.png
HO
5.
5.1
BALLETSKOLEN: KRITIK OG ROS
Indledende bemærkninger
Dette kapitel er baseret på de indberetninger, Horten har modtaget, og de in
terviews, der er afholdt i forbindelse med advokatundersøgelsen.
I afsnit 5.2 beskrives 17 temaer, der indebærer kritik af Balletskolen. Hvert tema
er illustreret med konkrete udsagn. Afsnit 5.3 omhandler fire positive temaer
(ros), og der er her også indsat enkelte udsagn.
5.2
5.2.1
Kritik
af
Balletskolen
Indledende bemærkninger
I forbindelse med indberetninger og interviews er der fremkommet en række
kritikpunkter mod Balletskolen.
Vi bemærker, at kritik omtalt i medierne ikke er medtaget selvstændigt i vores
undersøgelse, da der er tale om journalistisk gengivelse af materiale, vi ikke har
haft adgang til. Den type kritik, der fremgår af medieomtalen, er dog i et ganske
betydeligt omfang også kommet frem i forbindelse med indberetninger og in
te rvi ews.
Vi har til brug for vores undersøgelse inddelt kritikpunkter fra indberetninger og
interviews i en række overordnende tematikker. Herefter har vi vurderet om
fanget af kritikken for hvert tema og det overordnede tidsmæssige aspekt.
Der er både for så vidt angår tematisering, omfanget af kritik og det tidsmæssige
aspekt tale om ganske skønsmæssige og overordnede vurderinger. Eksempelvis
omhandler indberetninger ofte lange perioder, hvor vi ikke har kunnet tidsfæste
de konkrete episoder. En indberetning og et interview kan efter omstændighe
derne også indeholde udsagn, der både er positive, neutrale og kritiske, og det
er her vurderet skønsmæssigt, hvordan det har været mest rigtigt at indpla
cere og medregne kritikken. Endelig kan der være sammenfald mellem perso
ner, der har indberettet, og personer, som har afgivet interview. Et udsagn, der
både fremgår at en indberetning og af et interview vil således være medtaget
begge steder.
Samlet set har gennemgangen dog givet et relevant overblik over både omfan
get af kritikken og det tidsmæssige aspekt heraf.
Generelt viser vores gennemgang af kritikpunkterne tegn på en løbende forbed
ring at trivslen på Balletskolen. Dette gælder fx i forhold til følgende temaer:
—
Træning med smerter og skader
Homofobi, seksualitet
Kollegiet.
—
—
Side 45
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0046.png
HO
Navnlig omkring 2017 ses der at være en forbedring for flere af kritikpunkterne.
Gennemgangen viser dog også, at der stadig er udfordringer med trivsien, og
enkelte temaer viser endda en udvikling til det dårligere, hvilket fx gælder føl
gende temaer:
—
Fysiske rammer, ude-tid
Børn som ressource, lange dage
Evalueringer, årsprøver, bekymringssamtaler mv.
—
—
Vores gennemgang viser også, at indberetningerne generelt tegner et noget
mere kritisk billede af Balletskolen end udsagn fra interviews.
Vi har under hvert tema udvalgt et citat fra en indberetning til illustration af de
udsagn, vi har set. Eksemplerne er ikke valgt ud fra en gennemsnitsbetragt
ning, men for at illustrere karakteren af og spændvidden i udsagnene. Udsag
nene er tidsfæstede, medmindre der er tale om udsagn fra eller om nuværende
elever, hhv, udsagn fra nuværende ansatte.
Vi bemærker, at vi har udarbejdet en mere omfangsrig og detaljeret oversigt
over kritikpunkterne samt ros af Balletskolen. Oversigten er overleveret til HR
og Jura i Det Kongelige Teater.
5.2.2
5.2.2.1
Temaer for kritik
Hård tone, ydmygelser, psykisk vold, angst mv.
Kritikpunkterne under dette tema omhandler navnlig sprogbrug, tone, fejlfin
derkultur, skæld ud, ydmygelser og psykisk vold fra ansatte på Balletskolen mod
elever, samt angst og andre psykiske mén hos elever som følge heraf.
Afgrænsningen af advokatundersøgelsen indebærer, at udsagn om episoder
indbyrdes mellem elever ikke er medtaget, ligesom forhold vedrørende ansatte
på Læseskolen heller ikke er medtaget, da underviserne på Læseskolen er ansat
på Zahles og ikke er en del af undersøgelsen.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en tidligere elev
[.1
Der er tale om en tematik, der fylder rigtig meget i både indberetninger og in
terviews (44 ud af 97 indberetninger og 20 ud af 53 interviews).
Tematikken ses stadig at være et problem, men en tidsfæstelse af kritikken pe
ger dog på, at problemet er noget mindre i dag end i tidligere perioder.
Der er betydeligt mere negativ kritik fra indberettere end fra interviewede.
Side 46
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0047.png
5.2.2.2
Fysisk vold mv.
Kritikken under dette tema omhandler fysiske krænkelser af ikke helt bagatel
agtig karakter og kan fx omfatte følgende situationer: Hårdt greb om arm, at
kaste genstande efter en elev, at rive eller kradse. Det er forhold, der efter om
stændighederne vil kunne være omfattet af straffelovens § 244 om simpel vold,
og som er begået af ansatte mod elever på Balletskolen.
Tematikken omhandler kun fysiske krænkelser og således ikke påvirkninger af
psyken eller krænkelse af elevernes mere ideelt prægede interesser, fx blufær
dighed eller ære. Forhold vedrørende fysisk vold indbyrdes mellem elever på
Balletskolen er heller ikke omfattet af dette tema.
Eksempel fra en indberetning fra tidligere elev
[.1
Der er tale om en alvorlig tematik, som dog ikke fylder meget antalsmæssig (10
ud af 97 indberetninger og 3 ud af 53 interviews).
Der er ikke i hverken indberetninger eller interviews omtalt forhold om dette
tema i perioden efter 2017.
5.2.2.3
Spiseforstyrrelser, vægt, kost mv.
Kritikpunkterne under dette tema omhandler navnlig udsagn om spiseforstyr
relser blandt elever, spørgsmål om elevers vægt, samt forhold vedrørende kost
og vejning.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en tidligere elev
[...]
Dette tema fylder rigtig meget i forbindelse med både indberetninger og inter
views, men navnlig i indberetningerne (38 ud af 97 indberetninger og 16 ud af
53 interviews).
Tallene og det tidsmæssige aspekt peger i forskellige retninger, men noget tyder
dog på en forbedring vedrørende dette tema, da indberetninger og interviews
af positiv karakter alle vedrører perioden fra 2016 og frem.
5.2.2.4
Træning med smerter og skader, sygdom mv.
Udsagnene under dette tema omhandler deltagelse i træning og forestillinger
trods smerter, skader eller sygdom, indtagelse af smertestillende medicin mv.
for at kunne deltage i træning og forestillinger, Balletskolens og Sundhedstea
mets håndtering af smerter og skader og kobling af skader og smerter til men
tale forhold hos elever.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en tidligere elev
[...]
Temaet fylder meget i både indberetninger og interviews (19 ud af 97 indberet
ninger og 15 ud af 53 interviews).
Side 47
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0048.png
Perioden med mest negativ kritik ses at være fra 2007-2017.
Der ses klare tegn på forbedringer vedrørende dette tema fra 2017, men der er
stadig negativ kritik for perioden frem til 2024.
5.2.2.5
Forskelsbehandling af elever
Temaet vedrører både de situationer, hvor elever oplever, at ansatte på Ballet-
skolen fremhæver nogle elever fremfor eller på bekostning af andre, og hvor
ansatte har tydelige præferencer for eller tager afstand fra eller ignorer visse
elever.
Derudover omfatter tematikken situationer med kønsbestemt forskelsbehand
ling af elever, hvilket fx kan relatere sig til, at der typisk er meget få drenge på
de enkelte årgange på Balletskolen.
Eksempel fra en indberetning fra en tidligere elev
[.1
Udsagnene om dette emne fylder ikke rigtig meget (12 ud af 97 indberetninger
og 7 ud af 53 interviews), men udsagnene er generelt meget negative.
Temaet ses stadig at være en udfordring, dog er de få positive fortællinger om
emnet alle af nyere dato.
Udsagn fra interviews peger på en forbedring fra omkring 2017.
5.2.2.6
Homofobi, seksualitet
Dette tema omhandler forhold, hvor elever har oplevet manglende accept af og
forståelse for deres seksualitet (homoseksualitet), samt situationer hvor elever
er blevet mødt af upassende kommentarer om deres køn eller i øvrigt af seksuel
karakter.
Tematikken omfatter ikke udsagn vedrørende seksuelle overgreb og (med én
undtagelse) heller ikke udsagn om forhold/episoder af seksuel karakter elever
imellem.
Eksempel fra en indberetning fra en tidligere elev
[...J
Der er ikke tale om et tema, der antalsmæssigt fylder meget i hverken indberet
ninger eller interviews (5 ud af 97 indberetninger og 6 ud af 53 interviews).
En tidsfæstelse af kritikken peger på en klar forbedring på området, da der ikke
er negative udsagn om forholdet efter 2018.
5.2.2.7
Kollegiet
Dette tema omhandler primært udsagn om trivsel og forhold for elever bosat
på Kollegiet, herunder om forstanderparret og om gældende regler for ophold
på Kollegiet.
Side 48
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0049.png
Hom
Eksempel fra en indberetning fra en tidligere elev
[.1
Temaet fylder noget mere i interviews end i indberetninger (8 ud af 97 indbe
retninger og 19 ud af 53 interviews).
De fleste negative udsagn vedrørende Kollegiet vedrører perioden før 2020.
Der er stadig kritik, men også tegn på forbedringer efter det nye forstanderpar
kom til i 2021.
5.2.2.8
Fysiske rammer, ude-tid mv.
Dette tema omhandler forhold vedrørende de fysiske rammer på Balletskolen,
herunder dårlige pladsforhold. Temaet omhandler også manglende muligheder
for leg, frisk luft og at komme ud og væk fra Det Kongelige Teater.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en tidligere elev
[.1
Temaet fylder ikke meget antalsmæssigt i hverken indberetninger eller inter
views (5 ud af 97 indberetninger og 6 ud af 53 interviews).
Kritikken af dette emne er øget siden 2019.
5.2.2.9
Børn som ressource, lange dage
Dette tema omhandler udsagn om, at elever på Balletskolen i visse situationer
anses for en ressource eller et middel til at generere indtægter til Det Kongelige
Teater, mere end de betragtes som børn, herunder også udsagn om lange ar
bejdsdage, og at hensyn til forestillinger vægtes fremfor børnenes trivsel.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en nuværende elev
[...]
Der er tale om et tema, der fylder en del både historisk og i dag (14 ud af 97
indberetninger og 17 ud af 53 interviews).
Tallene peger på en udvikling til det værre, idet der ses at være mere negativ
kritik af temaet i nyere tid (fra 2007 og frem, herunder med en del negative
udsagn fra 2022 og frem til i dag).
5.2.2.10 Evalueringer, bekymringssamtaler, årsprøver/eksamener og udslusning fra Bal
letskolen
Der er her tale om et ganske bredt tema, der både omhandler generelle proces
ser og konkrete sager vedrørende evaluering af elever, afholdelse at bekym
ringssamtaler (kun skoleåret 2022/2023), afholdelse af årlige årsprøver (tidli
gere benævnt eksamener) samt forløb vedrørende udslusning af elever fra Bal
letskolen (både når de selv vælger at stoppe, og når Balletskolen beslutter
dette).
Eksempel fra en indbe retning fra en nuværende ansat
[...}
Side 49
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0050.png
Det er en tematik, der fylder meget i både indberetninger og interviews (22 ud
af 97 indberetninger og 26 ud af 53 interviews).
Tallene og en tidsfæstelse af kritikken peger i lidt forskellige retninger, men
langt størstedelen af udsagnene er negative, og der ses en tendens til øget ne
gativ kritik for perioden 2018 og frem til
i
dag.
Den negative udvikling relaterer sig delvist til indførelsen af bekymringssamta
ler, som dog er afskaffet igen.
5.2.2.11 Tavshedskultur, bekymring for repressalier
Dette tema omhandler udsagn om, at elever og forældre ikke tør klage over eller
kritisere forhold på Balletskolen primært af frygt for repressalier, fx at barnet
ikke består sin årsprøve eller ikke får tildelt roller.
Temaet omhandler også forhold indbyrdes i forældregruppen, herunder om en
kultur blandt forældre, der kan have understøttet tavshedskulturen.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en nuværende elev
[...]
Temaet fylder en del og har gjort det over en lang periode (9 ud af 97 indberet
ninger og 16 ud af 53 interviews).
Der ses ikke i tallene at være en udvikling hverken til det værre eller bedre.
5.2.2.12 Sundhedsteam
Udsagn under dette tema omhandler elevers, forældres og ansattes oplevelser
med Sundhedsteamet tilknyttet Balletskolen. Der kan både være tale om kon
krete behandlinger/forløb og forhold, der angår Sundhedsteamet mere gene
relt.
Sundhedsteamet dækker i denne kontekst både ansatte på Det Kongelige Tea
ter samt faste, tilknyttede konsulenter og kan således både være fysioterapeut,
diætist, psykolog, mental coach, lægefaglig konsulent og pilatestræner.
Eksempel fra en indberetning fra en tidligere elev
[...]
Det er ikke et tema, der fylder rigtig meget i indberetninger og interviews (9 ud
af 97 indberetninger og 9 ud af 53 interviews).
Det er det eneste af de kritiske temaer, hvor der samlet er flere positive udsagn
end negative.
Der er endvidere næsten ingen kritik efter 2015, og tallene peger således også
ret entydigt på en positiv udvikling i opfattelsen af Sundhedsteamet.
Side 50
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0051.png
5.2.2.13 Manglende uddannelse og pædagogiske kompetencer hos balletlærere
Temaet omhandler primært udsagn om manglende uddannelse og kompeten
cer hos balletlærerne på Balletskolen, herunder forhold vedrørende manglende
pædagogiske evner og manglende pædagogisk uddannelse, samt om gammel
dags undervisningsmetoder.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en nuværende elev
[...1
Der er tale om et tema, der fylder forholdsvist meget i indberetninger og inter
views (13 ud af 97 indberetninger og 17 ud af 53 interviews).
Kritikken fordeler sig over en periode på mange år og ses ikke at have udviklet
sig hverken til det værre eller bedre.
5.2.2.14 Dårlig ledelse
Temaet omfatter en række forskellige forhold, hvor enten forældre eller ansatte
har oplevet dårlig ledelse af Balletskolen.
Fra forældreperspektiv kan det fx handle om en oplevelse af, at hensynet til de
ansatte på Balletskolen vægtes højere end hensynet til børnene, eller at ledel
sen undlader at agere på henvendelser mv.
Fra de ansattes perspektiv kan det fx handle om manglende tillid til ledelsen, at
ledelsen ikke tager ansvar, at ledelsen forskelsbehandler ansatte, eller at ledel
sen mangler kompetencer.
Ledelsen af Balletskolen omfatter i denne kontekst den kunstneriske leder (tid
ligere forstander) og den administrative leder. Forhold vedrørende balletmester
eller teaterchef er ikke medtaget under dette punkt, medmindre disse konkret
har været involveret i en sag, som almindeligvis håndteres af balletledelsen.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en tidligere elev
[.1
Dette tema fylder forholdsvist meget (10 ud af 97 indberetninger og 18 ud af 53
interviews).
Tallene og tidsfæstelse af kritikken vedrørende dårlig ledelse peger i flere for
skellige retninger, idet både de fleste positive udsagn og de fleste negative ud
sagn ses at vedrøre perioden fra 2017-2024.
5.2.2.15 Håndtering af kritik og klagesager mv.
Dette tema omhandler forhold vedrørende Balletskolens håndtering af kritik,
klagesager og kritiske sager, fx om elevernes trivsel, evalueringer, årsprøver og
udslusning.
Temaet omfatter også forhold vedrørende klageadgang og henvendelsesveje
(hvem kan man gå til).
Side 51
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0052.png
HO
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en tidligere elev
[...]
Dette tema fylder samlet ikke så meget (10 ud af 97 indberetninger og 8 ud af
53 interviews).
Der er en betydelig overvægt af negative udsagn om dette tema.
Den negative kritik går langt tilbage i tid, og der ses ikke at være tale om en
problematik, der er ophørt (dårlig kommunikation, manglende handling og svar,
neglige ring mv.)
De (forholdsvis få) positive udsagn vedrører dog nyere tid og relaterer sig pri
mært til Kasper Holtens ageren i 2022-klagesagen.
5.2.2.16 Ansvaret for trivsien og snitfiaden mellem Læseskolen og Balletskolen
Dette tema omhandler en række forhold om snitfladen mellem Læseskolen og
Balletskolen, herunder retlige forhold (der gælder forskellige regler for Læse-
skolen og for Balletskolen), uklarheder om det formelle og praktiske ansvar for
trivsel, om uhensigtsmæssig placering af trivselsansvaret, og om manglende tid
til trivselsarbejde blandt balletlærerne.
Eksempel fra en indberetning fra en nuværende ansat
[.1
Det er generelt ikke et stort tema i hverken indberetninger eller interviews (7
ud af 97 indberetninger og 8 ud af 53 interviews), men dog noget, der fylder en
del for de nuværende ansatte på Balletskolen.
Kritikken vedrører en lang periode, og der ses ikke en udvikling hverken til det
værre eller bedre.
5.2.2.17 Tavshedspligt/fortrolighed
Dette tema omhandler situationer, hvor elever og forældre har en oplevelse af,
at aftaler eller forudsætninger om fortrolighed ikke overholdes af ansatte på
Balletskolen (herunder Kollegiet), hhv, konsulenter tilknyttet Sundhedsteamet.
Temaet omfatter også situationer med manglende overholdelse af lovgivning
om tavshedspligt (fx for særlige sundhedspersoner). En betydelig del af kritikken
vedrører forholdene på Kollegiet.
Eksempel fra en indberetning fra en tidligere elev
[...]
Der er kun et begrænset antal indberetninger og udsagn fra interviews om dette
tema (10 ud af 97 indberetninger og 5 ud af 53 interviews).
Den tidsmæssige udvikling er svær at vurdere på grund af det lave antal, men
de kritiske indberetninger tyder dog på, at der er tale om en problematik, der
vedrører en lang periode, og som hverken er blevet værre eller bedre i denne
periode.
Side 52
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0053.png
5.3
5.3.1
Ros til Balletskolen
Indledende bemærkninger
I forbindelse med indberetninger og interviews er der også blevet fremhævet
en række positive forhold og fremkommet ros af Balletskolen.
På samme måde som ovenfor i afsnit 5.2 har vi inddelt tilkendegivelserne i en
række overordnende tematikker. Nedenfor gengiver vi de væsentligste positive
tilkendegivelser om Balletskolen fra indberetninger og interviews om disse po
sitive temaer.
Generelt har antallet af indberetninger og udsagn på interviews om de positive
forhold på Balletskolen været markant færre end de tilsvarende for kritikpunk
terne.
Nogle af de positive tematikker viser hverken en udvikling til det værre eller
bedre, mens de øvrige tematikker tegner et billede af en positiv udvikling på
Balletskolen samt en mere positiv opfattelse af balletlærerne. Den positive ud
vikling viser sig primært fra perioden 2016/2017 og frem.
5.3.2
5.3.2.1
Temaer for positive tilkendegive/ser
Unikke og eventyrlige oplevelser
Dette tema dækker over en række udsagn fra elever og deres forældre om, at
Balletskolen har givet eleverne en række fantastiske, unikke og eventyrlige op
levelser, fx i form af kultur, forestillinger og rejser.
Nogle af udsagnene kommer i en ren positiv kontekst, mens andre finder, at
“prisen” for de fantastiske oplevelser har været en række andre oplevelser, som
de gerne havde været foruden.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til en tidligere elev
[...]
Der er forholdsvis få udsagn om dette tema (7 ud af 97 indberetninger og 4 ud
af 53 interviews).
Udsagnene spreder sig over en lang periode, og samlet ses der ikke at være en
udvikling til det værre eller bedre vedrørende dette tema.
5.3.2.2
Gode oplevelser
Forhold omfattet af dette tema omhandler indberetninger eller interviews, der
fremhæver, at der kun har været gode oplevelser på Balletskolen, eller at der
har været mange gode oplevelser, herunder fordi man har trivedes i et elitært
og professionelt miljø og/eller har opnået kompetencer, der har været værdi
fulde senere
i
livet.
Side 53
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0054.png
HOR
Også indberetningerne om dette tema fordeler sig over en lang periode. Der ses
heller ikke her en udvikling hverken til det værre eller bedre.
5.3.2.3
Balletskole i positiv udvikling
Temaet omfatter forhold om ændringer på Balletskolen til det bedre, herunder
om en positiv udvikling og indførelse af tiltag, der sikrer en bedre trivsel for ele
verne på Balletskolen.
Eksempel fra en indberetning fra forældre til en nuværende elev [...j
Dette tema er omtalt i en del indberetninger, men næsten ikke i interviews (13
ud af 97 indberetninger og i ud af 53 interviews).
De positive tilkendegivelser om dette tema fra både indberetninger og inter
views vedrører primært perioden fra 2016/2017 og frem.
Tallene tyder således på en udvikling til det bedre vedrørende dette tema.
5.3.2.4
Balletunderviserne
Dette tema omhandler udsagn om balletlærerne, hvor lærerne enten roses ge
nerelt, eller hvor en eller flere balletlærere beskrives positivt, fx som værende
dygtige, professionelle, inspirerende eller empatiske.
En del af de positive beskrivelser af balletlærere indgår i en kontekst, hvor nogle
balletlærere roses, mens andre kritiseres.
Eksempel fra en indberetning fra forælder til nuværende elev
[...]
Dette tema fylder ikke ret meget, men er omtalt i 8 ud af 97 indberetninger. Det
er ikke omtalt under interviews.
Der er markant flest positive udsagn vedrørende perioden 2016 og frem til nu.
Dette tyder således på en positiv udvikling vedrørende opfattelsen af balletlæ
rerne fra 2016 og frem.
Side 54
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0055.png
6.
6.1
TILSYN
Indledende bemærkninger
Det Kongelige Teater og Balletskolen er underlagt både lovbestemt og ulovbe
stemt tilsyn.
I dette kapitel redegøres nærmere for de overordnede retlige rammer for disse
tilsyn samt for vores observationer vedrørende selve udførelsen af tilsynet, for
så vidt angår Kulturministeriet (afsnit 6.2), Dansk Center for Undervisningsmiljø
(DCUM) (afsnit 6.3) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) (afsnit 6.4).
Dertil kommer en kort bemærkning om tilsyn efter arbejdsmiljølovgivningen (af
snit 6.5) og endelig vores samlede bemærkninger om tilsynet med Balletskolen
(afsnit 6.6).
Der er tale om en redegørelse for de retlige og faktuelle forhold, og henset til
kommissoriet ikke en vurdering af, om det enkelte tilsyn er udført korrekt.
—
—
Dette kapitel om tilsyn er medtaget i rapporten, da det udgør relevant bag
grundsviden til brug for blandt andet læsning af rapportens kapitel 9 (udvalgte
enkeltpersoners mulige ansvar) og kapitel 10 (anbefalinger og læringspunkter).
6.2
6.2.1
Kulturministeriets tiIsn
De overordnede retlige rammer for tilsynet
Det følger af scenekunstlovens § 4, stk. 1, at bestyrelsen for Det Kongelige Tea
ter over for kulturministeren har det overordnede ansvar for overholdelse af
fastsatte bestemmelser om teatrets virksomhed.
I en sag fra 1996 om den dagældende (enslydende) bestemmelse i teaterlovens
§ 4, stk. 1, var der tvivl om forståelsen af denne bestemmelse i relation til re
kursmulighed og Kulturministeriets tilsyn med Det Kongelige Teater.23
Sagen omhandlede konkret Det Kongelige Teaters beslutning om ikke at annon
cere i dagbladet Information.
23
Den nuværende formulering af § 4, stk. 1, blev indsat i teaterloven ved lov nr. 897 af 21. december 1991
om ændring af teaterlov, jf. lovforslag nr. 101 fremsat 6. november 1991. Teaterloven ændrede sidenhen
navn til lov om scenekunst, jf. lov nr. 445 af 23. maj 2012 om ændring af teaterloven. Dette havde dog ikke
betydning for § 4, stk. 1, der således ikke er ændret siden 1991.
Side 55
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0056.png
HO
Af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand (FOU nr. 1994.196) fremgår herom
blandt andet:
‘Som det fremgår af § 4, stk. 1, i teaterloven har bestyrelsen for Det Kon
gelige Teater over for kulturministeren det overordnede ansvar for at de
bestemmelser for teatrets virksomhed, der er fastsat, overholdes.
Der er således lov fæstet et over-/underordnelsesforhold mellem ministeriet
og teatret. Dette må, når der ikke i loven i Øvrigt er fastsat bestemmelser
om afskæring af adgangen til rekurs, indebære en almindelig adgang til at
klage til Kulturministeriet over afgørelser truffet af Det Kongelige Teater.
Justitsministeriet har konkluderet at beslutningen om ikke at annoncere i
Information ikke kunne påklages til en overordnet myndighed efter de ulay
fæstede regler om administrativ rekurs, når der ikke var tale om en afgø
relse af offentligretlig karakter.
Jeg må til dette synspunkt anføre, at det normalt følger af et over-/under
ordnelsesforh old mellem to myndigheder at den overordnede myndighed
har fuld instruktionsbeføjelse overfor den underordnede myndighed.
Muligheden for at klage til en overordnet myndighed efter reglerne om re
kurs suppleres således efter min opfattelse at muligheden for at rette hen
vendelse til en overordnet myndighed, for at denne myndighed i sin egen
skab af tilsynsmyndighed kan tage stilling til, om der er grundlag for at
gribe ind over for den underordnede myndighed.
En overordnet myndighed skal føre tilsyn med at den underordnede myn
digheds forvaltning og øvrige virksomhed er i overensstemmelse med lov
givningen og andre regler, herunder almindelige forvaltningsretlige princip
pj. Det er min opfattelse at kulturministeren som følge af sin almindelige
tilsynsforpligtelse skal påse, at Det Kongelige Teaters forretningsmæssige
dispositioner ikke strider mod regler og principper for offentlige myndighe
ders virksomhed.
Justitsministeriet har konkluderet at ændringen af teaterloven i 1991 taler
imod, at Det Kongelige Teaters forretningsmæssige dispositioner i alminde
lighed kan påklages efter reglerne om administrativ rekurs. Der er efter
Justitsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at
Kulturministeriet er rekursmyndighed iforh old til Det Kongelige Teaters be
slutning om ikke at annoncere i Information.
Justitsministeriet har imidlertid ikke taget stilling til om Kulturministeriet i
sin egenskab af tilsynsmyndighed skulle behandle hen vendelsen fra lnfor
mations chefredaktør.
Side 56
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0057.png
Som det fremgår af det jeg har anført ovenfor, er jeg af den opfattelse at
det følger af kulturministerens stilling som den overordnet ansvarlige ifor
hold til Det Kongelige Teater, at ministeren skal tage stilling ti! hen vendel
sen. Jeg mener ikke at ændringen af teaterloven i denne relation begrænser
kulturministerens tilsynsforpligtelse.”
(Hortens understregning)
Det kan af udtalelsen udledes, at ombudsmanden finder,
—
at der efter bestemmelsen i teaterlovens § 4, stk. i, er lovfæstet et over
/underordnelsesforhold mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Tea
te r
at der kan klages til Kulturministeriet over afgørelser truffet af Det Kon
gelige Teater (medmindre der måtte være fastsat lovbestemmelser, der
afskærer dette)
at Kulturministeriet som overordnet myndighed for Det Kongelige Teater
skal føre tilsyn med, at teatrets forvaltning og øvrige virksomhed er i over
ensstemmelse med lovgivningen og andre regler, herunder almindelige
forvaltningsretlige principper.
—
—
Omfanget af den tilsynsforpligtelse, som Kulturministeriet som overordnet
myndighed har over for Det Kongelige Teater, følger af en ulovbestemt rets
grundsætning om det almindelige sektortilsyn.
Sektortilsynet består af to dele. For det første indebærer sektortilsynet en pligt
for ministeriet til generelt at føre tilsyn med den virkning, som ministeriets lov
givning har i praksis. For det andet har ministeriet en pligt til at føre tilsyn med,
at sektorlovgivning og tværgående regler bliver overholdt på et ministeriums
ressortområde. Navnlig det sidste er relevant i forhold til emnet for advokatun
dersøgelsen.
Ombudsmanden har i FDB 1994.296 forholdt sig til, hvornår en ressortmyndig
hed skal reagere:
“Det er vanskeligt generelt at angive mere præcist, med hvilken klarhed,
der måtte foreligge en ulovlighed, førend et ministerium som almindeligt
sektortilsyn har pligt til at realitetsbehandle en sag. Dette må afhænge af,
hvorvidt de for ministeriet foreliggende oplysninger peger i retning af, at
der kunne foreligge en ulovlighed, og hvorvidt denne ulovlighed angår mere
væsentlige forhold. Disse oplysninger kan ikke blot foreligge i form at en
henvendelse fra en borger, men også i form at oplysninger i pressen, folke
tingssprgsmål osv., sammenholdt med den viden, ministeriet iøvrigt er i
besiddelse af. Der må således i det konkrete tilfælde opstilles en pro gnose
for, hvorvidt der at en kommune er begået ulovligheder. Hvis det ikke ud fra
24
Bestemmelsen med samme ordlyd findes i dag i scenekunstiovens § 4, stk. 1.
Side 57
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0058.png
denne prognose er usandsynligt, at der er begået en ulovlighed af en ikke
uvæsentlig art, vil ministeriet efter min opfattelse have pligt til at under
søge sagen nærmere.”
(Hortens understregning)
6.2.2
Udførelsen aftilsynet
Kulturministeriet har løbende håndteret konkrete sager vedrørende Det Konge
lige Teater, herunder Balletskolen, fx gennem besvarelse affolketingsspørgsmål
og behandling af klager.
Ministeriet har i den forbindelse typisk indhentet bidrag fra Det Kongelige Tea
te r.
Eksempelvis indhentede ministeriet i 2007 svar fra Det Kongelige Teater til brug
for besvarelse af en række § 20-spørgsmål om blandt andet det psykiske ar
bejdsmiljø på Det Kongelige Teater og balletskoleelevernes fritidsaktiviteter og
hviletid. Det Kongelige Teater gav i den forbindelse grundige og fyldestgørende
bidrag til Kulturministeriet. Svarene gav ikke ministeriet anledning til yderligere.
I forbindelse med en klagesag over Balletskolen i 2015, der af Folketingets Om
budsmand blev oversendt til Kulturministeriet, undersøgte ministeriet sagen,
herunder foretog høring af Det Kongelige Teater og klagerne. Ministeriet fandt
ikke, at høringerne afdækkede kritisable forhold.
Kulturministeriet anførte i forbindelse med klagesagen fra 2015 blandt andet
følgende
:25
“Du har i din fornyede henvendelse opfordret Kulturministeriet til at under
søge blandt andet balletskolens underretning af forældre, dokumentation
af samtaler mellem skolens ansatte, sammensætningen affrafaldet afele
ver herunder indhentning af udtalelser fra elever, der er stoppet på ballet-
skolen. En sådan undersøgelse ligger uden for ministeriets tilsyn med tea
teret.”
(Hortens understregning)
Vi bemærker også, at det af et telefonnotat af 16. november 2023 foretaget af
STUK fremgår, at en chefkonsulent i Kulturministeriet
“har understreget, at Kulturministeriet har ressortansvaret med skolen gg
ikke en tilsynsforpligtelse”.
(Hortens understregning)
25
Kulturministeriets brev af 6. februar 2017 til klageren sagen.
Side 58
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0059.png
Ovenstående giver anledning til overvejelser om, hvorvidt Kulturministeriet har
været opmærksom på den tilsynsforpligtelse, der følger af den ulovbestemte
retsgrundsætning om det almindelige sektortilsyn.
Kulturministeriet har i henhold til det ulovbestemte sektortilsyn således pligt til
at føre tilsyn med, at sektorlovgivning, navnlig scenekunstlovgivningen, og tvær
gående regler, herunder offentligretlige regler, bliver overholdt på Det Konge
lige Teater, herunder Balletskolen.
Kulturministeriets pligt til at føre tilsyn indtræder, hvis det ikke er usandsynligt,
at der er begået en ulovlighed af en ikke uvæsentlig karakter. Det indebærer
både en pligt til at undersøge konkrete sager og til at komme med vejledende
udtalelser om reglernes fortolkning og administration på området.
6.3
6.3.1
DCUM’s tilsyn efter undervisningsmiljøloven
De overordnede retlige rammer for tilsynet
Efter undervisningsmiljøloven har elever, der deltager i offentlig og privat un
dervisning, ret til et godt undervisningsmiljø.26 Undervisningsmiljøet skal efter
bestemmelsen fremme elevernes muligheder for udvikling og læring. Reglerne
omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.
Tilsynet med loven varetages af DCUM.27
Det følger af lovbemærkningerne, at der ved et godt undervisningsmiljø forstås,
at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar
ligt.28 Desuden skal det gode undervisningsmiljø fremme elevernes udbytte af
undervisningen ved at øge deltagernes muligheder for udvikling og læring. Et
godt undervisningsmiljø omfatter både gode og sunde fysiske indretninger, så
vel som det psykiske miljø, fx bekæmpelse af mobning og fremme af god trivsel
i det hele taget. Endelig omfatter begrebet også det æstetiske miljø på uddan
nelsesstedet.
Efter undervisningsmiljøloven har uddannelsesstedet pligt til at iværksætte til-
tag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Det kan fx være at
udarbejde en anti-mobbestrategi.
Uddannelsessteder omfattet af loven skal have en gældende undervisningsmil
jøvurdering, som skal være skriftligt tilgængelig på uddannelsesstedets hjem
meside. Undervisningsmiljøvurderingen er et redskab til at formalisere skolens
26
27
Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017 af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
DCUM hører administrativt og økonomisk under undervisningsministerens ressortområde, men forudsæt
tes sin virksomhed at fungere uafhængigt af ministeren.
28
Se de specielle bemærkninger til lovens
§ 1. Begrebet ‘sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt’ i
bestemmelsen kan sammenlignes med, hvad der kendes fra arbejdsmiljølovens område, hvor det rummer en
forholdsvis bred kreds af forebyggelsesmæssige forhold mv. Det har dog ikke med oven været hensigten at
overføre ganske samme standard til undervisningsmiljøområdet generelt som på arbejdsmiljoområdet. Der
imod forudsættes det, at begrebets anvendelse i praksis tillempes ud fra de hensyn, som følger af forholdenes
forskellighed.
Side 59
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0060.png
HO
arbejde med undervisningsmiljøet ved at skabe opmærksomhed på problemer
og andre forhold, der har betydning for undervisningsmiljøet.
Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer i under
visningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.
En undervisningsmiljøvurdering skal indeholde følgende fire elementer:
—
En kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
En beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
En handlingsplan som beskriver, i hvilken takt og rækkefølge de konsta
terede problemer skal løses
Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingspianen.
—
—
—
DCUM fører tilsyn med, om uddannelsesstedets øverste ansvarlige ledelse eller
myndighed sikrer, at alle elever og studerende har et godt fysisk, æstetisk og
psykisk undervisningsmiljø. DCUM kan også udstede påbud om opfyldelse af en
handle pligt.
6.3.2
Udførelsen aftilsynet
Der har fra DCUM’s side været usikkerhed om, hvorvidt Balletskolen er omfattet
af tilsyn efter undervisningsmiljøloven eller ej.
Henvendelse i 2023
I forlængelse af medieomtalen af Balletskolen i efteråret 2023 sendte DCUM 27.
oktober 2023 en orientering og vejledning om undervisningsmiljø og handleplig
ter mv. til Zahles og Det Kongelige Teater. Det følger forudsætningsvist heraf, at
Balletskolen er underlagt undervisningsmiljøloven, idet DCUM har lagt til grund,
at Læseskolen og Balletskolen er en heldagsskole.
Følgende fremgår blandt andet:
“Vi sender denne orientering til både Det Kongelige Teater og N Zahles
Gymnasieskole, fordi I sammen har et fælles ansvar for undervisningsmil
jøet på den heldagsskole, som udbydes af Det Kongelige Teaters Ballet-
skole. Ved udbud af en heldagsskole gælder undervisningsmiljølovens reg
ler gennem hele skoleda gen, og derforf.eks. også kostskoledelen, trænings
aktiviteter samt SFO-delen. Der skal derfor være en antimobbestrategi og
en undervisningsmiljøvurdering som gælder heldagsskolen. Begge dele skal
være offentligt tilgængeligt på heldagsskolens hjemmeside.”
Ved skrivelse af 2. november 2023 revurderede DCUM dette på baggrund af
oplysninger fra afdelingslederen af Læseskolen, som havde kontaktet DCUM.
Side 60
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0061.png
Af skrivelsen følger, at DCUM på baggrund af de nye oplysninger fandt, at Bal
letskolen alligevel ikke er underlagt undervisningsmiljøloven:
“Dansk Center for Undervisningsmiljøs tilsyn (DCUM5 tilsyn) har i en tele
fonsamtale d.
01.
11.23 fået oplyst, at Det Kongelige Teaters Balletskole
ikke er en heldagsskole, som angivet på Det Kongelige Teaters Balletskoles
hjemmeside, men derimod et kulturtilbud, som har et samarbejde med N.
Zahles Gymnasieskole, der leverer undervisnings til de elever der går på bal
letskolen.
[...]
N. Zahles Gymnasieskole ligger selvfølgelig forsat under undervisningsmil
jøloven. Men det vil være en konkret vurderingssag for jer, hvordan I vil
håndtere samarbejdet om jeres fælles elevers trivsel sammen med Det Kon
gelige Teaters Balletskole.
I forhold til den vejledning der blev givet iforrige brev, så betyder det helt
konkret, at Det Kongelige Teaters Balletskole kan se bort fra brevet, og at
N. Zahles Gymnasieskole skalforholde sig til vejledningen i brevet omkring
antimobbestrategien og undervisningsmiljøvurderingen, men alene i for
hold til sit eget virke og ikke Det Kongelige Teaters Balle tskoles virke.”
Januar-februar 2024
I forbindelse med advokatundersøgelsen bad Horten ved mail af 31. januar 2024
DCUM bekræfte, at DCUM ikke anser Balletskolen for at være omfattet af Un
dervisningsmiljøloven.
DCUM oplyste i forlængelse heraf 7. februar 2024 Det Kongelige Teater om, at
den tidligere vurdering nu var revurderet på baggrund af drøftelser med jurister
i Børne- og Undervisningsministeriet, og at revurderingen medfører, at under
visningsmiljøloven gælder for Balletskolen.
Ved skrivelse af 11. marts 2024 til Det Kongelige Teater har DCUM på forespørg
sel fra Det Kongelige Teater uddybet baggrunden for og konsekvenserne af re
vurderingen:
“1) Baggrund for den skete praksisændring
Efter undervisningsmiljøtilsynets orientering af 2. november 2023 rettede
undervisningsministeriet henvendelse til Dansk Center for Undervisnings
miljø. I den forbindelse blev Dansk Center for Undervisningsmiljø opmærk
som på, at Balletskoleri er omfattet af undervisningsmiljølovens § i og at
den tolkning som Dansk Center for Undervisningsmiljø tidligere har haft har
været undervisning med henblik på faglig læring (grundskole, ungdoms
dannelser mv.). Praksisændrin gen betyder, at der fremover skal ske en ud
videt forståelse af undervisning, således at det også gælder for anden un
dervisning, som f.eks. balletundervisning, musikundervisning mv.
Side 61
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0062.png
2) Tidspunktet for, hvornår Balletskolen er omfattet
Efter ovenstående præcisering af lovgivningen har Balletskolen således væ
ret omfattet af undervisningsmiljøloven siden reglerne trådte i kraft i 2001.
Dansk Center for Undervisningsmiljø har dog ikke før orienteringsbrevet af
7. februar 2024 anset Balletskolen for omfattet. Dansk Center for Undervis
ningsmiljø vil ved fremtidige tilsyn anse Balletskolen for omfattet af under
visningsmiljøloven.
6.4
6.4.1
STUK’s tilsyn efter friskoleloven
De overordnede retlige rammer for tilsynet
Det følger af friskoleloven,29 at børne- og undervisningsministeren fører et al
mindeligt overvågende tilsyn med friskolers og private grundskolers undervis
ning, jf. friskolelovens § 9 f.
Tilsynet med friskoleloven varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(STUK).
Det almindelige tilsyn varetages normalt på grundlag af stikprøvevise undersø
gelser og screeninger ud fra indikatorer, som fastlægges i en plan for tilsynsind
satsen i det kommende år (tilsynsplan). De valgte indikatorer kan variere fra år
til år og kan være udvalgt som led i tematiserede screeninger. Der kan endvidere
foretages et almindeligt tilsyn på baggrund af indberetninger fra tilsynsførende
eller fra andre.
Der kan efter loven gives påbud i forbindelse med det almindelige tilsyn. Hvis
skolen ikke efterkommer et påbud, kan der efter omstændighederne iværksæt
tes et skærpet tilsyn, jf. § 9 g, eller det kan få konsekvenser for skolens tilskud.
6.4.2
Udførelsen aftilsynet
I lighed med DCUM har der også hos STUK været en vis usikkerhed om udstræk
ningen af myndighedens tilsynsforpligtelse, herunder snitfladerne mellem Læ
seskolen og Balletskolen.3°
Tilsyn i 2020
STUK gennemførte i 2020 efter friskolelovens § 9 f et tilsyn som følge af en hen
vendelse til styrelsens whistleblowerordn ing.
STUK sendte således 9. marts 2020 en henvendelse til Balletskolen, adresseret
til ‘skoleleder og bestyrelsesformand’. Ifølge henvendelsen havde styrelsen
29
Lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024 af
Zahles har fået teksten om tilsyn
i
2020 og 2023 i
bejdet, mens tilføjelser, der alene vedrører Zahles’
gelsen ikke omfatter Zahles. Det fulde høringssvar
aflevering af advokatundersøgelsen.
30
lov om friskoler og private grundskoler mv.
høring og har ønsket en række tilføjelser. En del er indar
forhold, i et vist omfang er udeladt, da acivokatundersø
er videregivet til Det Kongelige Teater
i
forbindelse med
Side 62
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0063.png
modtaget en whistleblowerhenvendelse omhandlende blandt andet, at der
skulle være et usundt og belastende undervisningsmiljø på Balletskolen, samt
at ledelsen ikke fulgte op på mistrivsel og forsømte sin underretningspligt.
Balletskolen videresendte henvendelsen til Zahles, og både Zahles og Balletsko
len sendte svar på henvendelsen.
Zahles redegjorde i sit svar, som STUK modtog 6. april 2020, nærmere for blandt
andet de fælles snitflader mellem Læseskolen og Balletskolen om børnenes triv
sel. Zahles anførte
i
den forbindelse blandt andet følgende:
“Læseskolen og Balletskolen har i det daglige en fælles ledelse, hvor vi drøf
ter den fælles snitflade mellem Balle tskolen og N. Zahles Gymnasieskole.
Det er børnenes trivsel, der er det fælles mellem de to skoler. Medarbej
derne (lærere, pædagoger og balletlærere) samarbejder i teams på de en
kelte årgange og hovedindholdet i samarbejdet er at gennemgå børnene
enkelt- og gruppevis og drøfte trivslen. Hvis et barn/gruppe ikke trives og
der en bekymring, arbejder vi efter en bekymringsprocedure, som bla. kan
indbefatte udarbejdelse af en handleplan (vedhæftet).
På N. Zahles Gymnasieskole/ Læseskolen er vi opmærksomme på evt, tegn
på manglende trivsel. Klasselæreren har et tæt kendskab til eleverne og
drøfter det løbende med de andre lærere og afdelingslederen.”
Det fremgår af svaret, at der de sidste fire år ikke havde været anledning til at
underrette de sociale myndigheder om spiseforstyrrelse hos en elev. Det frem
går videre, at der i skoleåret 2018/19 blev foretaget to underretninger og tilsva
rende i skoleåret 2019/20. Det anføres, at dette er et forventeligt antal henset
til antallet af elever og forældrenes socioøkonomiske baggrund.
Af Balletskolens svar, som STUK ligeledes modtog 6. april 2020, fremgår blandt
andet:
“Elevernes trivsel føles blandt andet gennem to årlige skole-balle t-hjem
samtalerpr. elev. Her mødes eleven,forældrene, balletlæreren, skolelærere
fra N Zahles og Balletskolens pædagoger med henblik på at fælge op på
elevens trivsel og udvikling. Herudover har skolens ansatte løbende team-
møder, hvor de førnævnte personale grupper drøfter trivsel og udvikling på
elev og klasseniveau. Hvis en elev og/eller en klasse ikke fungerer optimalt
udarbejdes en handleplan, med udgangspunkt i skolens bekymringsproce
dure (fremsendes af N Zahles Gymnasium). Elever, der giver anledning til
bekymring, drøftes også løbende på ledelsesniveau i den fælles ledelse mel
lem N Zagles Gymnasieskole og Balletskolen.
[...]
Når vi oplever elever i mistrivsel vurderer N Zahles Gymnasieskole og Det
Kongelige Teaters Balletskole ifællesskab om udfordringen kan løses isam
Side 63
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0064.png
arbejde med relevante interessenter eller om mistrivslen er af en sådan ka
rakter, at den skalføre til en underretning. I givet fald udarbejdes en under
retning i et tæt samarbejde mellem N Zahles Gymnasieskole og Det Konge
lige Teaters Balletskole.”
Balletskolen tilslutter sig Zahles vurdering af antallet af underretninger.
Derudover anføres det i et senere afsnit i brevet, at Balletskolen er bevidst om,
at kropsidealet inden for ballet kan øge risikoen for udvikling af spiseforstyrrel
ser, og det beskrives, hvordan skolen søger at håndtere dette. Det fremgår, at
0-2 elever årligt har været i behandling for en spiseforstyrrelse de seneste tre
år, at de er kommet ud af spiseforstyrrelsen, og at ingen af sagerne har givet
anledning til at indsende underretning.
STUK afsluttede dette tilsyn ved et afslutningsbrev af 18. maj 2020 stilet til “Læ
seskolen ved N. Zahles Gymnasieskole, herunder Det Kongelige Teaters Ballet
skole, att. Skoleledelse og bestyrelsen. Af brevet fremgår blandt andet føl
gende:
“Udfra en samlet vurdering af ovennævnte forhold og sagens oplysninger
i øvrigt er det styrelsens vurdering, at Læseskolen ved N. Zahles Gymnasie
skole, herunder Det Kongelige Teaters Balletskole har redegjortfyldestgø
rende og betryggende for de af styrelsen anførte forhold.
For så vidt angår de fremsatte postulater om mistrivsel på skolen er det
styrelsens opfattelse, at skolen har etableret relevante procedurer og akti
viteter, der skal sikre elevernes trivsel i relation til de fysiske, faglige og so
ciale krav, der stilles i en varieret skoledag med fag- og balletundervisning.
I relation hertil bemærker styrelsen, at Læseskolen og Balletskolen har et
etableret samarbejde og en skærpet opmærksomhed vedrørende mulige
mistrivselsproblematikker, der kan opstå som følge af kropsidealer og fysi
ske præstationer inden for ballet.
Styrelsen finder efter sagens oplysninger endvidere ikke anledning til be
kymring for, at der skulle finde ulovlig forskelsbehandling sted på skolen.
Styrelsen finder endelig ikke anledning til bekymring for, om skolen over
holder sin skærpede underretningspligt iforhold til børn, hvis udvikling eller
trivsel er truet. Styrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at skolen har
oplyst om sine procedurer og praksis for underretninger, herunder at skolen
har udarbejdet en bekymringsprocedure, som indebærer involvering af re
levantefagpersoner i tilfælde af bekymring for en elev.”
Tilsyn i 2023
STUK gennemførte i 2023 i medfør af friskolelovens § 9 f et tilsyn med Læsesko
len i forlængelse af medieomtalen af Balletskolen i efteråret 2023.
Side 64
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0065.png
STUK efterspurgte i brev af 9. november 2023 til Læseskolen oplysninger om
den igangsatte advokatundersøgelse af forholdene på Balletskolen, herunder
om kommissoriet for undersøgelsen og anførte blandt andet:
“Styrelsen har været i dialog med Kulturministeriet på baggrund af presse
dæknin gen i efteråret 2023. Kulturministeriet har oplyst, at Det Kongelige
Teaters bestyrelse til Kulturministeriet har oplyst, at man har iværksat en
advokatundersøgelse af situationen på Balletskolen, og at kommissorium
og tidsplan for advokatundersøgelsen er under udarbejdelse.
[...]
Styrelsen skal på baggrund af ovenstående anmode om atfå tilsendt kom
missorium samt tidsplan for advokatundersøgelsen, når dette foreligger.
Styrelsen skal desuden anmode om at modtage resultatet afadvokatunder
søgelsen, når det foreligger.
Styrelsen foretager sig ikke yderligere i sagen på nuværende tidspunkt.”
Det fremgår af telefonnotat foretaget af STUK, at skolelederen (afdelingslede
ren) på Læseskolen under telefonsamtale med STUK 10. november 2023 an
førte, at:
det er korrekt, at skolerne samarbejder omkring elevernes trivsel, men
[...]
at Læseskolen ikke i øvrigt er involveret i Balletskolens arbejde, herun
der iforhold til personaleans var og derfor ikke skal involveres heri.”
“[...]
Det fremgår endvidere af telefonnotat foretaget af STUK, at rektoren på Zahles
under telefonsamtaler med STUK 13. november 2023 anførte, at
Læseskolen ikke har noget at gøre med, hvad der foregår på Balletsko
len [j
31
“[...]
“
Det fremgår af telefonnotaterne, at Zahles ikke kunne fremsende kommisso
rium mv. for advokatundersøgelsen til styrelsen, da advokatundersøgelsen
alene ville omfatte Balletskolen og ikke Læseskolen, og da Zahles derfor ikke var
i besiddelse af det efterspurgte materiale.
Ved brev af 23. november 2023 anmodede STUK, jf. friskolelovens § 9 f, Læse-
skolen om en skriftlig redegørelse for håndteringen af forhold som kost, krop,
sundhed og trivsel, samarbejdet mellem Læseskolen og Balletskolen om elever
nes trivsel, procedurer for underretninger til de sociale myndigheder samt an
tallet af underretninger
i
perioden fra 18. maj 2020 til 23. november 2023, her
under hvordan dette antal forholder sig til elevgrundlaget. Det fremgik af hen
vendelsen, at baggrunden er oplysninger i pressen herunder i Politiken 11.
—
31
Zahles har i forbindelse med ovennævnte høring oplyst, at man ikke tidligere har modtaget det omtalte
telefonnotat, men ikke har bemærkninger til indholdet af notatet.
Side 65
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0066.png
oktober 2023
Balletskole.
—
om alvorlig mistrivsel blandt elever på Det Kongelige Teaters
Zahles sendte 30. november 2023 en redegørelse til STUK, hvoraf følger:
“Læseskolen er en afdeling under N. Zahles Gymnasieskole. Læseskolens le
der refererer til skolelederen på N. Zahles Gymnasieskoles grundskole. Læ
seskolens elever er elever, der er optaget på Det Kongelige Teaters Ballet-
skole, og dernæst formelt optaget af N. Zahles Gymnasieskole på dennes
afdeling Læseskolen.
Læseskolens ansvar og arbejde har hjemmel i den til enhver tid gældende
lov om friskoler og private grundskoler. Læseskolens personale er ansat på
N. Zahles Gymnasieskole.
Balle tskolen er det Kongelige Teaters elitedanseskole, der uddanner ballet
dansere. Balle tskolens personale er ansat af Det Kongelige Teater. Der er
ikke ledelsesbeføjelser på tværs af de to skoler.
Læseskolelederen og Balletskolens ledelse har et ugentligt samorbejds
møde. På møderne drøftes blandt andet klassers trivsel, enkelte elevers
trivsel, samarbejdet om elevsager og fælles aktiviteter.
Der er et formelt og struktureret samarbejde om eleverne mellem de to sko-
Som led i tilsynet varslede STUK et tilsynsbesøg 18. december 2023 på Zahles,
hvor STUK talte med Zahles’ ledelse om blandt andet den aktuelle situation på
Læseskolen på baggrund af pressedækningen, Læseskolens samarbejde med
Balletskolen mv.
STUK afsluttede dette tilsyn med et afslutningsbrev af 7. februar 2024, hvoraf
blandt andet følgende fremgår:
“Det er på det foreliggende grundlag styrelsens vurdering, at Læseskolens
praksis i forhold til forebyggelse og håndtering af mistrivsel blandt elever
samt skolens understøttelse af personalets underretningspligt til de sociale
myndigheder er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet,
jf.
fri-
og privatskolelovens 1, stk. 2, 2. pkt.”
Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at Læseskolen over for styrelsen har
demonstreret en opmærksomhed på elevernes trivsel, samt en bevidsthed om,
at eleverne på skolen befinder sig i en særlig situation, idet de også er elever på
Balletskolen, hvorfor der er behov for et særligt fokus på elevtrivslen. Skolens
ledelse fremstår, efter styrelsens vurdering, velreflekteret om de udfordringer,
som samarbejdet mellem Læseskolen og Balletskolen giver anledning til, og be
vidste om det ansvar, der hviler på Læseskolen i den forbindelse.
Side 66
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0067.png
HO
6.5
Arbejdsmiljølovgivningen
Aspiranterne er ansat på Det Kongelige Teater.
Efter aftale med Det Kongelige Teater omfatter advokatundersøgelsen ikke ar
bejdsmiljølovgivningen, herunder reglerne om tilsyn mv. efter denne lovgivning.
6.6
Samlede bemærkninger om tilsynet med Det Kongelige Teater og Balletskolen
Kulturministeriet og DCUM ses at have været noget i tvivl om deres retlige for
pligtelser som tilsynsmyndigheder for Balletskolen efter hhv, den ulovbestemte
retsgrundsætning om det almindelige sektortilsyn og den skrevne lovgivning.
Herudover ses DCUM og STUK at have manglet overblik over de faktuelle for
hold navnlig vedrørende organiseringen af Læseskolen og Balletskolen, hvilket
har haft betydning for deres delvist fejlagtige tilgang til tilsynet.
Samlet set har dette ført til, at der fra nogle myndigheder ikke er ført det i lov
givningen forudsatte tilsyn med Baltetskolen, hhv, at der fra en anden myndig
hed er ført et tilsyn med Balletskolen, som der ikke var hjemmel til.
Side 67
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0068.png
HO
7.
7.1
KLAGESAGER
Indledende bemærkninger
I forbindelse med advokatundersøgelsen har vi fået indblik i en række konkrete
klagesager.
Afsnit 7.2 indeholder vores generelle betragtninger om Det Kongelige Teaters
håndtering af klager. I afsnit 7.3 beskrives forløbet i forbindelse med en række
forældreklager i januar 2022, og i afsnit 7.4 behandles en enkelt klage fra 2023.
Vores samlede bemærkninger om håndtering af klager fremgår af afsnit 7.5.
Dette kapitel om klagesager er navnlig medtaget i rapporten, fordi flere af de
anbefalinger og læringspunkter, der er omtalt i rapportens kapitel 10, er knyttet
op på forhold vedrørende netop håndtering af klagesager. Oplysninger om kla
gesager anvendes endvidere i kapitel 9 om vurdering af ansvar for udvalgte en
keltpersoner.
7.2
Generelt om håndteringen af klager
Vi har kendskab til Ca. 25 klager fra enkelte elever/forældre af relevans for ad
vokatundersøgelsen.32 Ca. halvdelen var en del af forløbet med forældrekla
gerne i januar 2022, der beskrives nærmere i afsnit 7.3.
Vi finder ikke, at antallet af klagesager i sig selv kan tages til indtægt for en dårlig
trivsel på Balletskolen. Omfanget af klager afviger således ikke fra, hvad der ef
ter vores vurdering må anses for forventeligt på en skole med Ca. 130 elever;
måske tværtimod. Hvis antallet anses som lavt i forhold til en skole af sammen
lignelig størrelse, kan det eventuelt tilskrives den tavshedskultur, der også er
beskrevet i afsnit 5.2.2.11 anbefalingerne fra referencegruppen.
Det Kongelige Teater har ikke i sit journalsystem et samlet overblik over klage-
sager. Den enkelte klage journaliseres således på elevens sag, medmindre kla
gen giver anledning til en personalesag i så fald journaliseres den på medar
bejderens personalesag. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan være klage-
sager af relevans for advokatundersøgelsen, som vi ikke har fået kendskab til
gennem vores dataudtræk eller på anden vis.33
—
Vores gennemgang af klagerne viser, at sagerne generelt bliver taget alvorligt
af Det Kongelige Teater.
32
vi
har af ressourcehensyn afgrænset vores gennemgang af konkrete klagesager til perioden 2010-2023, og
vi har ikke inkluderet whistleblowersager, herunder henset til whistleblowerloven.
Vi har fx ledt efter oplysninger om en klage, der ifølge omtalen i Politiken skulle være indgivet i 2016 over
en balletlærer. Vi har trods data fra Det Kongelige Teaters ESDH-system ikke kunnet finde en sådan klage. Det
kan fx skyldes, at klagen er indgivet mundtligt, eller at den er indgivet via Skoleintra, som vi ikke har haft
adgang til, og ikke journaliseret måske fordi den ikke blev anset som en klage. Se også vores anbefalinger i
afsnit 10.3.6.
—
Side 68
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0069.png
HO
Derudover har vi noteret os, at kommunikationen fra Det Kongelige Teater, her
under ledelsen af Balletskolen, i klagesagerne er imødekommende, konstruktiv
og saglig.34
I en række tilfælde ses udfordringer vedrørende klagere, der ønsker at være
anonyme.
Udfordringerne vedrører for det første, at den, der modtager klagen, ikke altid
ses at reflektere over, om der i visse sager—trods klagers ønske om anonymitet
kan være en retlig forpligtelse til at gå videre med en sag alligevel (handle
pligt).
Dernæst handler udfordringerne om, at klageren giver Balletskolen en række
oplysninger, men ikke vil give lov’ til at gå videre med sagen med navns næv
nelse af klageren. Vi finder, at dette forhold formentlig udspringer af tavshed
skulturen. Den manglende villighed til at stå ved klager med navn gør det svært
i mange tilfælde umuligt—for Balletskolen at agere i forbindelse med en klage.
Det skyldes, at en offentlig myndighed som altovervejende hovedregel ikke kan
tillægge anonyme oplysninger vægt i forbindelse med en personalesag.
I forhold til reaktion på klager har flere personer i indberetninger og interviews
tilkendegivet, at deres klage medførte forbedringer i en periode umiddelbart
efter indgivelse af klagen, men at forholdene derefter igen ændrede sig i en
uhensigtsmæssig retning.
En række klager er blevet indbragt for en anden myndighed, fx Kulturministeriet
eller Folketingets Ombudsmand. Vi har ikke gennemgået klagens nærmere ind
hold i disse sager, da klagen her er blevet behandlet af en anden myndighed,
men vi har set på, om Det Kongelige Teater i relevant omfang har bidraget til
sagsoplysning af disse klager. Dette ses at være tilfældet i alle de klager, der er
indbragt for andre myndigheder.
7.3
Særligt om forældreklagerne i januar
2022
Kasper Holten modtog i perioden 21-29. januar 2022 klager fra en række foræl
dre til nuværende og tidligere elever på Balletskolen. Klagerne omhandlede
særligt
[...],
men dog sådan, at
[.1.
Forløbet var overordnet som følger:
—
—
—
21. januar 2022: Møde mellem Kasper Holten og tre forældre, hvoraf én
klagede, én betegnede sig selv som “budbringer” for andre klagere, og én
deltog som næstformand for Forældreforeningen.
24. januar 2022: Møde mellem Kasper Holten og to forældre, der klagede
på egne og andres vegne, samt næstformanden for Forældreforeningen.
—
‘
Der ses en mindre afvigelse herfra i nogle ældre klagesager, men ikke siden ca. 2015.
Side 69
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0070.png
Hom
—
25. januar 2022: Mail til Kasper Holten fra en af de ovenstående med egen
klage, som hun ville stå ved med navns nævnelse, samt videresendelse af
seks klager fra/på vegne af andre; heraf
o
o
tre, der var anonyme
en, der anførte sit navn, men ikke ønskede, at vedkommendes navn
blev givet videre
en, der videregav oplysninger om en navngivet tidligere elev, som
ikke var vedkommendes eget barn35
en, der var villig til at stå ved klagen med navns nævnelse.
o
o
—
25. januar 2022: Tre forældre kontaktede hver især Kasper Holten telefo
nisk med klager; vi forstår det sådan, at de ikke ville stå frem ved navn.
25. januar 2022: Mail til Kasper Holten med en klage fra en forælder, der
ikke ønskede at stå frem ved navn.
26. januar 2022: Møde mellem Kasper Holten og Forældrerådets formand
og næstformand, der ikke selv klagede, men understøttede indholdet af
klagerne.
28. januar 2022: Samtale med
—
—
—
[...],
klagerne omhandlede.
—
29. januar 2022, formiddag: Mail fra Kasper Holten til en intern kreds om,
at der ikke ville ske en personaleretlig opfølgning på klagerne, men at sa
gen ville blive behandlet som en udviklingssag.
29. januar 2022, aften: Mail til Kasper Holten med en ny klage fra et for
ældrepar, der 31. januar 2022 om aftenen bekræftede, at de ville stå ved
klagen med navns nævnelse.
31. januar 2022: Samtaler med
[...],
der fik oplyst, at der ikke ville blive
taget personaleretlige tiltag, men at der i stedet vil blive iværksat et ud
vi kl i ngsfo rløb.
Forældrene på de relevante klassetrin blev herefter orienteret.
De følgende uger var der overvågning af
[.1
og derudover blev der iværk
sat et coachingforløb med en sportspsykolog for alle balletlærere, det
—
—
—
—
Vedkommende anfører, at moderen til den tidligere elev oplyser, at de i 2019-2020 ‘havde fat i alle på hele
DKT, selv Kasper Holten, men lige lidt nyttede det.” Kasper Holten bad den, der fremsendte oplysningerne,
undersøge det nærmere, da han ikke kunne forstå, at han skulle have reageret på en sådan klage. Der er ikke
nærmere oplysninger herom, og vi har ikke i sagens skriftlige materiale kunnet lokalisere en klage fra 2019-
2020.
Side 70
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0071.png
HO
blev italesat, at alle kunne henvende sig, hvis de har kritik af forholdene
på Balletskolen, der blev afsat yderligere ressourcer mv.
Der blev således reageret ganske hurtigt på klagerne i forhold til at holde sam
taler med
[.1,
og det blev mellem
[...J
besluttet, at klagerne ikke skulle lede til
personalesager, men derimod skulle anses som ‘udvklingssager’.
Vi finder, at sagsoplysningen med fordel kunne have været bedre, inden det
blev besluttet, hvordan sagerne skulle håndteres, og at sagerne kunne have gi
vet anledning til personaleretlige reaktioner.36 Vi finder dog ikke, at der er
grundlag for at antage, at klagerne blev forsøgt negligeret eller ignoreret.
7.4
Klage over
L...1
i efteråret 2023
[...]
Balletskolen tog således klagen alvorligt, opfordrede flere gange den tidligere
elev til at stå ved klagen med navn og agerede hurtigt og passende, da først
eleven havde givet samtykke til at bruge hendes udsagn i en personalesag.
7.5
Samlede bemærkninger om klager indgivet til Balletskolen
Generelt har vi ikke fundet grundlag for kritik af Det Kongelige Teaters håndte
ring af de skriftlige klager over undervisningsmiljøet på Balletskolen, som vi er
bekendt med.
Sagerne ses overordnet at været blevet taget alvorligt og at være blevet be
handlet hurtigt og grundigt.
Særligt for så vidt angår sagen om forældreklagerne i januar 2022 bemærkes, at
der også her blev reageret ganske hurtigt på klagerne i forhold til at
[...].
Uagtet
at vi har kritik af sagsoplysningen, har vi således ikke grundlag for at antage, at
klagerne blev forsøgt negligeret eller ignoreret.
Håndteringen af klagesagen fra efteråret 2023 giver et indtryk af, at Det Konge
lige Teater her tog klagen over undervisningsmiljøet på Balletskolen mere alvor
ligt end tidligere. Dette kan formentlig skyldes, at der efter sagen om forældre
klagerne i januar 2022 og som følge af den omfattende medieomtale i okto
ber/november 2023 er blevet en større bevidsthed om dårlig trivsel på Ballet
skolen.
36
Se også afsnit 9.5.3, 9.S.4 og 9.5.11 herom.
Side 71
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0072.png
H
8.
KAN DET KONGELIGE TEATER HAVE PÅDRAGET SIG ET ØKONOMISK ANSVAR
OVER FOR NUVÆRENDE ELLER TIDLIGERE ELEVER?
Indledende bemærkninger
8.1
Det følger af kommissoriet for undersøgelsen, at det skal vurderes, om Det Kon
gelige Teater kan have pådraget sig erstatningsansvar over for tidligere eller nu
værende elever på Balletskolen.
Nedenfor beskrives i afsnit 8.2 hjemmelskravet for, at Det Kongelige Teater kan
udbetale økonomiske midler til nuværende eller tidligere elever, I afsnit 8.3 og
8.4 redegøres kort for rammerne for hhv, erstatning og godtgørelse. Afsnit 8.5
indeholder en beskrivelse af Det Kongelige Teaters hæftelse for ansatte og kon
sulenttilknyttede.
Afsnit 8.6 giver et overordnet overblik over forældelsesreglerne, og i afsnit 8.7
beskrives kort forhold vedrørende bevisbyrde.
Endelig behandles i afsnit 8.8 en række konkrete sager, der tilsammen kan illu
strere de vurderinger, der må foretages i de krav, Det Kongelige Teater måtte
blive mødt af.
Det bemærkes, at vi ikke er bekendt med, at der er rejst konkrete økonomiske
krav mod Det Kongelige Teater i anledning af forholdene på Balletskolen.
8.2
Hjemmeiskravet
Det Kongelige Teater er en statsvirksomhed, som er underlagt statens budget-
og bevillingsregler.
Det indebærer, at Det Kongelige Teater alene kan udbetale erstatning og godt
gørelse, i det omfang der er den fornødne sikkerhed for, at der er et retligt
krav.37 Denne sikkerhed (og også pligt) vil være til stede, hvis der foreligger en
dom. Derudover vil Det Kongelige Teater kunne udbetale erstatning eller godt
gørelse, hvis det må anses for overvejende sandsynligt, at Det Kongelige Teater
i tilfælde af en retssag vil blive dømt til at betale erstatning eller godtgørelse.38
Det er således på den ene side ikke en betingelse, at der foreligger en domfæl
delse, men på den anden side kan Det Kongelige Teater ikke udbetale erstatning
og godtgørelse til tidligere eller nuværende elever pr. kulance, dvs, uden at
være retligt forpligtet.
Ved vurderingen af om Det Kongelige Teater kan udbetale erstatning og godt
gørelse til nuværende eller tidligere elever, der måtte henvende sig herom efter
Modsat DR, som i sagen om godtgørelse til en række medlemmer af DR’s Pigekor ifølge Kulturministeriet
kunne udbetale godtgørelse pr. kulance til tidligere kormedlemmer, der var blevet krænket, se også Kultur
ministeriets notat (udateret) “Rammer for DR’s udbetaling af torterstatninger til tidligere medlemmer at DR
Pigekoret”.
38
Se afsnit 2.4.3 i Finansministeriets Budgetvejledning (2021).
Side 72
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0073.png
aflevering af advokatundersøgelse, må teatret således foretage en vurdering af,
om det må anses for overvejende sandsynligt, at Det Kongelige Teater i tilfælde
af en retssag vil blive dømt til at betale erstatning eller godtgørelse til den nu
værende eller tidligere elev. Det vil kræve stillingtagen til, om eleven vurderes
at kunne løfte bevisbyrden for de forhold, der gøres gældende. Særligt i forhold
til forældelse gælder, at Det Kongelige Teater vil være afskåret fra at udbetale
erstatning eller godtgørelse, hvis kravet er eller må anses at være forældet.
Det Kongelige Teater vil ikke være forpligtet til at udbetale erstatning eller godt
gørelse til en elev, medmindre der foreligger en dom. Vi finder, at lighedsbe
tragtninger som udgangspunkt ikke kan føre til andet, da sagerne ikke har en
sådan ensartethed i forhold til de konkrete faktiske omstændigheder, at vurde
ringen af én sag indebærer, at teatret ved at acceptere et givent krav derved er
forpligtet til at acceptere andre krav.
8.3
Erstatning
Det følger af dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt,
at en person, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet
udsat for skade og derved har lidt et økonomisk tab, kan rette et erstatningskrav
mod den, der har forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor en skade
er forvoldt af (ansatte ved) en offentlig myndighed eller institution.
Betingelserne for, at Det Kongelige Teater ifalder et erstatningsansvar, er føl
gende:
(i)
Der skal være et ansvarsgrundlag.
Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er culpa, dvs, at der indtræder
ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller uagtsom adfærd. Det
taler for en skærpet ansvarsvurdering, at skadelidte vil være børn og unge
(elever). Skadevolderen skal således have handlet
i
strid med almindelige
adfærdsnormer, og dette skal kunne bebrejdes vedkommende. Vurderin
gen foretages ud fra det på handlingens/undladelsens tidspunkt aner
kendte adfærdsmønster, og ikke ud fra vurderingstidspunktet.
(ii)
Der skal være årsagssammenhæng.
Den skadevoldende handling skal være årsag til skadens indtræden (kau
salitet).
(iii)
Skaden skal være påregnelig.
Skaden skal være en påregnelig (adækvat) følge af den skadevoldende
handling. Skader, der er helt atypiske og tilfældige i forhold til den risiko,
som blev fremkaldt ved den skadevoldende handling, falder normalt
uden for erstatningsansvaret.
Side 73
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0074.png
HO
(iv)
Der skal være lidt et økonomisk tab.
Det kan fx være, at den skadelidte har afholdt udgifter som følge af ska
den.
Der findes i lovgivningen en række særregler om arbejdsgivers erstatningsan
svar for ansatte. Efter aftale med Det Kongelige Teater behandles disse regler
ikke nærmere i advokatundersøgelsen.
Vi har kun i ret begrænset omfang modtaget oplysninger om, at tidligere elever
har lidt økonomisk tab som følge af tiden på Balletskolen (psykologbistand, evt.
medicin). Ingen nuværende elever har anført dette.
8.4
8.4.1
Godtgørelse
Indledende om godtgørelse
Godtgørelse gives modsat erstatning som kompensation for ikke-økonomisk
skade. I dette afsnit beskrives alene de bestemmelser, der er særligt relevante
for denne undersøgelse.39
—
—
Generelt gælder det, at godtgørelse fastsættes skønsmæssigt, idet der ikke fo
religger et økonomisk tab.
8.4.2
Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven4°
Efter erstatningsansvarsloven § 26 kan der rejses krav om godtqørelse for tort.
Ved godtgørelse for tort er det tilstrækkeligt at konstatere, at der er sket en
retsstridig krænkelse, og at denne er foretaget af en medarbejder, jf. Danske
Lov 3-19-2, eller en ikke-ansat selvstændigt virkende tredjemand, som Det Kon
gelige Teater hæfter for som hvervgiver.
Tort er en krænkelse af en anden persons selv- og æresfølelse, dvs, den foruret
tedes opfattelse af eget værd og omdømme. Det er således ydmygelsen, der
begrunder kravet på tort efter erstatningsansvarsloven § 26. En retsstridig
krænkelse kan eksempelvis være en krænkelse af Danmarks internationale for
pligtelser, herunder EMRK artikel 3 eller artikel 8, jf. nedenfor.
8.4.3
Godtgørelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Da Det Kongelige Teater er en statslig virksomhed, kan nuværende eller tidligere
elever rejse krav om godtgørelse direkte efter EMRK artikel 3 eller 8.
Der findes i lovgivningen særlige bestemmelser om godtgørelse fx arbejdsskadesikringsloven, ligebehand
lingsloven og forskelsbehandlingsloven. Efter aftale med Det Kongelige Teater beskrives disse regler ikke nær
mere.
°
Lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018 af lov om erstatningsansvar.
Side 74
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0075.png
EMRK artikel 3 indeholder bla. et forbud mod nedværdigende behandling, som
er den mildeste form for handlinger
i
strid med artikel 3.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i praksis anset en
handling som nedværdigende, hvis en borger er blevet påført en følelse af frygt,
angst og underlegenhed, der er i stand til at ydmyge eller fornedre borgeren41
samt nedbryde pågældendes fysiske og psykiske modstand.
For at en mishandling (ill-treatment) falder ind under anvendelsesområdet for
EMRK artikel 3, kræves, at behandlingen overstiger et vist minimum af alvor.
Vurderingen heraf er relativ og afhænger af den enkelte sags særlige omstæn
digheder, herunder karakteren og omfanget at den pågældende behandling,
den tidsmæssige udstrækning, de fysiske og mentale følgevirkninger samt per
sonlige forhold som fx offerets alder.
Det vil således være en konkret vurdering, om en bestemt handling kan anses
for omfattet at EMRK artikel 3.
Offentlige myndigheder har en positiv forpligtelse til at sikre, at borgere ikke
bliver udsat for overgreb i strid med artikel 3. Offentlige myndigheder skal som
følge af den positive pligt aktivt forebygge (træffe nødvendige foranstaltninger)
og forsøge at forhindre overgreb, som myndigheden havde eller burde have
haft kendskab til. Tilsidesættelse at denne handlepligt indebærer en selvstæn
dig krænkelse af EMRK.
Den positive pligt indebærer bla., at en offentlig myndighed skal beskytte bor
gere mod umenneskelig og nedværdigende behandling. Det indebærer endvi
dere, at myndigheden skal reagere på oplysninger om forhold, der potentielt
kunne være en krænkelse af EMRK artikel 3, fx om nedbrydelse at det psykiske
helbred og fremkaldelse at angst. Det gælder, uanset om forholdene efter en
undersøgelse konkret måtte vise sig at falde uden for EMRK artikel 3.
EMRK artikel 8 beskytter retten til respekt for privatliv og familieliv. Det er ikke
muligt at give en udtømmende definition at, hvad der forstås ved privatliv, men
der er tale om en bred definition. Et indgreb skal overstige et vist minimum at
intensitet for at blive om fattet af artikel 8. Beskyttelsen kan omfatte en persons
fysiske og psykiske integritet, men også en persons fysiske og sociale identitet.
8.4.4
Praksis om godtgørelse
I det følgende gennemgås to landsretsdomme, der illustrerer samspillet mellem
reglerne i erstatningsansvarsloven og EMRK artikel 3 og artikel 8:
Dommen U 2022.4892
Ø
omhandler en lærers mobning af elev, og der var ikke
sket en krænkelse, der berettigede til godtgørelse:
41
Se fx Labita v. Italy (26772/95, afsagt i 2000), præmis 120.
Side 75
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0076.png
—
Sagen angik en elevs skolegang på en skole, hvor eleven begyndte no
vember 2018 på 5. klassetrin og sluttede i november 2019. Eleven an
lagde sag mod kommunen med påstand om godtgørelse for tort, godtgø
relse for svie og smerte og erstatning i anledning af hendes skolegang på
skolen.
Eleven anførte navnlig, at hun havde været udsat for mobning, herunder
særligt af en lærer, hvilket kommunen som arbejdsgiver var ansvarlig for
efter Danske Lov 3-19-2.
Landsretten tiltrådte byrettens dom om, at elevens skolegang var proble
matisk og tiltagende konfliktfyldt.
I forhold til læreren tiltrådte landsretten, at udelukkelse af eleven fra un
dervisningen i klassen og anvendelse af et pointsystem måtte anses for
utjenlige midler til at løse konflikterne. Landsretten tiltrådte endvidere,
at det måtte lægges til grund, at læreren i et vist omfang havde haft en
sprogbrug, der ikke burde anvendes over for elever i en skoleklasse. Det
fremgår af forklaringerne i dommen, at læreren har talt nedladende til
eleverne, og kaldt dem ‘dumme’, ‘uintelligente”, “fatsvage”, “mongoler’
og “idioter”. Landsretten anfører i præmisserne, at “det må lægges til
grund, at [læreren] i et vist omfang har haft en sprogbrug, der ikke bør
anvendes over for elever i en skoleklasse”.
Det måtte ved sagens afgørelse dog også tages i betragtning, at samar
bejdet mellem skolen og elevens forældre var belastet, og at elevens og
hendes forældres adfærd i høj grad bidrog til det konfliktfyldte forhold.
Det måtte endvidere lægges til grund, at skoleledelsen iværksatte forskel
lige tiltag for at afhjælpe problemerne
i
forhold til elevens skolegang.
Efter bevisførelsen måtte det endelig lægges til grund, at der før jul 2018
blev tilknyttet en AKT-pædagog til klassen, og at der senere blev iværksat
intensiveret observation af klassen og tilknyttet to pædagoger fra PPR
med henblik på observation og sparring med lærerteamet. Herudover
blev der fra skolens side tilbudt mediation i forhold til dialogen mellem
skolen og elevens forældre, ligesom pointsystemet blev afskaffet, efter at
der blev klaget over dette. Endelig blev der iværksat personalejuridiske
tiltag over for læreren. Kommunen havde såvel forud for elevens skole
start som under hendes skolegang løbende fulgt skolens håndtering, her
under navnlig skolelederens håndtering, og havde iværksat personaleju
ridiske skridt over for skolelederen.
Landsretten fandt herefter, at det efter en samlet vurdering ikke var godt
gjort, at kommunen havde pådraget sig et erstatningsansvar over for ele
ven i anledning af hendes skolegang.
—
—
—
—
—
—
—
Side 76
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0077.png
—
Landsretten fandt endvidere, at der ikke under elevens skolegang var sket
en retsstridig krænkelse af hendes frihed eller ære, jf. erstatningsansvars
lovens § 26, eller at hun havde været udsat for umenneskelig eller ned-
værd igende behandling, jf. EMRK artikel 3.
Henset til de konkrete tiltag, der løbende var blevet iværksat fra skolens
og kommunens side, fandt landsretten det heller ikke godtgjort, at der
var sket en krænkelse af EMRK artikel 8.
—
—
—
I en anden sag U 2023.2092
ø
der omhandlede mobning mellem elever,
fandt landsretten ligeledes ikke, at der forelå en krænkelse, der berettigede til
godtgørelse:
—
Forældrene sagsøgte som værger for deres barn (eleven) en kommune
med påstand om betaling af 100.000 kr., da de mente, at eleven havde
været udsat for mobning i skolen. De gjorde gældende, at skolen havde
tilsidesat undervisningsmiljøloven, FNs Børnekonvention og EMRK ved
ikke at have grebet ind og forhindret mobning og vold.
Landsretten fandt, at eleven havde godtgjort, at hun ved fem forskellige
episoder var blevet skubbet, slået eller sparket af forskellige andre elever.
Det var også godtgjort, at der havde været en episode, hvor nogle andre
elever havde skudt med bolde efter eleven.
Landsretten lagde til grund, at skolen stedse havde besvaret elevens for
ældres henvendelser, at det var skolen selv, der orienterede forældrene
om en række episoder, og at en af skolens medarbejdere efter hver epi
sode havde taget en samtale med den eller de involverede drenge, lige
som der var blevet taget hånd om eleven.
Landsretten lagde også grund, at elevens lærere var opmærksomme på
relationen mellem eleven og en anden elev (A), at skolen havde drøftet
elevens problemer i skolen med forældrene, at skolen havde besluttet, at
der skulle være skærpet opmærksomhed på relationen mellem eleven og
A, at det blev aftalt, at eleven måtte være inde i frikvarterne med én eller
to fra klassen, at en lærer havde involveret skolens ledelse, og at indsko
lingslederen havde bedt gårdvagterne have skærpet fokus på relationen
mellem eleven samt A og drengene i det store frikvarter.
Landsretten anførte, at Henset til det nærmere omfang af den adfærd,
som landsretten har lagt til grund, at [eleven] har været udsat for, finder
landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at adfærden uanset
at denne har været ubehagelig og belastende for [eleven] har været
egnet til at påvirke hendes selv- og æresfølelse og dermed tilføjet hende
tort, således som dette udtryk i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, må
forstås.”
—
—
—
—
—
—
—
Eleven havde heller ikke været udsat for en behandling, der er omfattet
af anvendelsesområdet for EMRK artikel 3.
Side 77
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0078.png
—
Landsretten fandt, at mest talte for at anse adfærden for omfattet af
EMRK artikel 8. Skolen havde imidlertid iværksat rimelige og passende
foranstaltninger for at imødegå adfærden, og skolen havde derfor ikke
tilsidesat den handlepligt, der følger at EMRK artikel 8.
På den baggrund var der ikke grundlag for at tilkende eleven godtgørelse
for tort efter erstatningsansvarsloven eller godtgørelse for krænkelse at
EMRK.
—
Af de to domme kan overordnet udledes følgende (med forbehold for, at der i
alle tilfælde er tale om en samlet vurdering at alle konkrete omstændigheder i
sagen):
—
Det forhold, at en lærer taler nedladende til elever (kalder dem dumme,
uintelligente, fatsvage, mongoler, idioter) eller udelukker elever fra un
dervisningen udgør ikke en retsstridig krænkelse, der berettiger til godt
gørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 eller EMRK artikel 3, jf. U
2022.4892
Ø.
Det kan dog ikke udelukkes, at konkrete omstændigheder
kan føre til det modsatte resultat.
Det forhold, at forældres adfærd i høj grad bidrager til det konfliktfyldte
forhold mellem skole/lærer og elev kan tages i betragtning (taler for ikke
godtgørelse), jf. U 2022.4892
Ø.
Det forhold, at den ansvarlige myndighed (fx skolen) løbende har iværk
sat tiltag, herunder personalejuridiske tiltag, for at afhjælpe konflikter,
følge op på klager mv., taler for, at der ikke er sket en godtgørelsesberet
tiget krænkelse efter EMRK artikel 8, jf. U 2022.4892
Ø.
I forhold til mobning og fysisk vold, herunder skub og spark, mellem ele
ver skal der meget til for at statuere en retsstridig krænkelse efter erstat
ningsansvarslovens § 26 eller EMRK artikel 3, jf. U 2023.2092
Ø.
I forhold til mobning, fysisk vold mv. skal der mindre til at statuere en
krænkelse efter EMRK artikel 8 end efter artikel 3, jf. U2023.2092Ø.
Selv hvis mobning og fysisk vold mellem elever kan tale for en krænkelse
at EMRK artikel 8, taler det
i
retning at ikke-godtgørelse, hvis den ansvar
lige myndighed (skolen) har levet op til sin handlepligt ved at iværksætte
rimelige og passende foranstaltninger for at imødegå adfærden, jf. U
2023.2092
Ø.
—
—
—
—
—
Praksis om EMRK artikel 3 kan illustreres med følgende dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD).
I sagen A v. Russia (37735/09, afsagt i 2019) fandt EMD artikel 3 tilsidesat. Her
overværede en 9-årig pige sin far blive anholdt på en voldelig måde, herunder
slået og sparket, selvom han ikke gjorde modstand. Det faktum, at pigen var
vidne til dette, blev anset for en krænkelse af statens positive forpligtelse efter
Side 78
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0079.png
HO
artikel 3. Dette blev begrundet i, at der ikke var taget de nødvendige hensyn til
den 9-årige piges tilstedeværelse i forbindelse med planlægningen og udførel
sen af anholdelsen mod hendes far. Det betød, at pigen måtte bevidne en volds
scene mod sin far, som ikke gjorde modstand, hvilket siden hen havde påvirket
pigen psykisk. Domstolen konkluderede på denne baggrund, at der forelå en
krænkelse af EMRK artikel 3. EMD tilkendte en godtgørelse på 25.000 euro, sva
rende til Ca. 190.000 kr.
I forhold til EMRK artikel 8 har EMD i sagen F.O. v. Croatia (29555/13, afsagt i
2021) taget stilling til en sag om en lærers verbale chikane mod en elev. Der var
tale om tre tilfælde, hvor læreren fremsatte fornærmelser (bla. idiot’ og
‘fjols’) rettet direkte eller indirekte mod eleven over en periode på flere dage.
EMD udtalte om beskyttelsen efter EMRK artikel 8:
“58. In orderforArticie 8 to come into play, however, an attack on a person
must attain a certain leve? of seriousness and be made in a manner causing
prejudice to the persona? enjoyment of the right to respect for one’s private
LLfr
[i.
However, in cases relating, inter alla, to Articie 8 the Court has
stressed the re?evance of the age of the minors concerned and the need,
where theirphysical and moral welfare is threatened, for children and other
vulnerable members of society to ben efit from State pro tection. The need
to toke account of the vulnerability of minors has also been affirmed at in
ternational leve?
[.1.”
(Hortens understregning)
EMD fremhævede således, at artikel 8 først kommer i spil, når krænkelsen har
en vis grad af alvorlighed, men også at alderen er relevant for vurderingen af
sager vedrørende artikel 8.
EMD lagde i sagen vægt på, at fornærmelserne var blevet fremsat i klasselokalet
foran andre elever, at fornærmelserne var respektløse over for eleven, samt at
handlingerne var blevet begået af en lærer, som er en autoritet over for eleven.
Fornærmelserne påvirkede elevens psykologiske velbefindende, værdighed og
moralske integritet. Selvom intensiteten af den verbale chikane ikke var særlig
høj og heller ikke udviklede sig til mere systematisk chikane, fandt EMD, at der
var tale om et uacceptabelt indgreb i retten til respekt for privatlivet efter artikel
8. EMD tilkendte en godtgørelse på 7.500 euro, svarende til ca. 55.000 kr.
Af praksis fra EMD kan udledes følgende med forbehold for, at der i alle tilfælde
er tale om en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen:
—
Der skal mindre til at nå minimumstærskien i EMRK artikel 3 og 8, hvis
forholdet omhandler et barn (barnets alder tages i betragtning), jf. fx
Durevi v. Croatia (52442/09, afsagt i 2011) og V.K. v. Russia (68059/13,
afsagt i 2017).
Side 79
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0080.png
—
Det tillægges vægt, om den krænkende part er lærer eller anden person
i en autoritativ position, jf. fx V.K. v. Russia (68059/13) og 0 v. Ireland
(358 10/09, afsagt i 2014).
Verbal chikane kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8, og intensite
ten er ikke nødvendigvis afgørende, jf. FC. v. Croatia (29555/13).
Det tillægges vægt, om fornærmelser eller lignende fremsættes foran an
dre (fx i et klasselokale), jf. FC. v. Croatia (29555/13).
Fysisk vold er ikke en betingelse for at nå minimumstærsklen i EMRK ar
tikel 3, da også den psykiske påvirkning af et barn som følge af en voldsom
episode kan være tilstrækkelig.
—
—
—
8.4.5
Godtgørelsesniveauet
Godtgørelsesniveauet fastlægges gennem domstolenes praksis.
Særligt i forhold til godtgørelse efter EMRK overlader EMD en vis skønsmargin
til medlemsstaterne og finder, at det ved fastsættelsen kan indgå, hvordan der
i national ret traditionelt er blevet udmålt godtgørelse. Dog må dette samlet set
ikke være urimeligt sammenholdt med den praksis, der er fastlagt i EMD’s
dom s praksis.
De danske domstole fastsætter generelt et lavere niveau for godtgørelse for
krænkelser af EMRK artikel 3 og artikel 8, end hvad der udmåles af EMD. Dette
afspejler godtgørelsesniveauet i sager om tort efter erstatningsansvarslovens §
26.
Dansk praksis om godtgørelsesniveauet efter EMRK i nogenlunde lignende sager
er sparsom, herunder fordi de fleste sager omhandler seksuelt misbrug eller
børn, der på anden vis har levet under helt urimelige forhold, uden at kommu
nen har grebet ind.
De mest lignende sager synes at være følgende:
—
En person, der var indlagt på retspsykiatrisk afdeling, blev under indlæg
gelsen kropsvisiteret cirka 40 gange efter uovervågede besøg og uledsa
gede udgange. Højesteret fandt, at kropsvisitationerne (fuld afklædning,
indtagelse af ydmygende stillinger og undersøgelse af intime steder på
kroppen), som fandt sted systematisk over en periode på halvandet år,
udgjorde nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3. Godtgø
relsen blev udmålt til 25.000 kr.
En varetægtsfængslet blev i mere end 11 måneder udsat for daglige un
dersøgelser af hans celle og hans krop, hvilket indebar fuld afklædning.
Højesteret fandt, at dette havde været i strid med EMRK artikel 3, for så
vidt angår kropundersøgelserne, særligt de dage, den varetægtsfængs
—
Side 80
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0081.png
HO
lede ikke havde været ude af sin celle, og EMRK artikel 8 for celleunder
søgelserne. Godtgørelsen blev udmålt til 30.000 kr., hvorved Højesteret
navnlig lagde vægt på de krænkelser, der var omfattet af artikel
342
—
En række sager omhandler godtgørelse for uberettiget tvangsfiksering,
hvilket anses som omfattet af EMRK artikel 3 og leder til godtgørelse på
7.500 kr. (et døgn, dommen fra 2020), 100.000 kr. (9 døgn, dommen er
fra 2021) og 75.000 kr. (18 dage, dommen er fra 2017).
8.5
Rækkevidden af Det Kongelige Teaters ansvar som arbejdsgiver
Både ved erstatning og godtgørelse vil Det Kongelige Teater som arbejdsgiver
som udgangspunkt hæfte for de ansattes skadegørende handlinger, jf. Danske
Lov 3-19-2.
Det er en betingelse for, at Det Kongelige Teater hæfter, at handlingen er sket i
tilknytning til arbejdet. Handlinger helt uden for arbejdsregi hæfter Det Konge
lige Teater således ikke for. Det samme gælder for ansattes abnorme/atypiske
handlinger.
I det omfang en handling er foretaget af en selvstændig, fx en konsulent tilknyt
tet Det Kongelige Teater, kan Det Kongelige Teater også ifalde ansvar for ved
kommendes skadegørende handlinger. Dette skal vurderes efter grundsætnin
gerne om ansvar for selvstændigt virkende tredjemand. Hvis den selvstændigt
virkende tredjemand har været i et over-/underordnelsesforhold til Det Konge
lige Teater, har ageret culpøst, har forårsaget skaden i tjeneste, og det ikke skyl
des en abnorm handling, vil Det Kongelige Teater således kunne ifalde ansvar
for vedkommendes ageren.
Efter EMRK gælder, at en krænkelse henføres direkte til den offentlige myndig
hed, når krænkelsen sker af en ansat (“statsagent”). Myndigheden er således en
del af staten og kan ifalde ansvar for de handlinger, de ansatte foretager.
Af kommentaren til EMRK fremgår side 37f:46
“Når artikel i fastslår, at det er medlemsstaterne, der er pligtsubjekter, er
det vigtigt at bemærke, at der efter praksis er tale om et bredt statsbegreb.
Det følger således af praksis, at staten kan ifalde ansvar efter konventionen
for handlinger begået af alle statens organer, repræsentanter (“agents”)
og ansatte (“servants”), og vedkommendes hierarkiske placering ersom ud
gangspunkt uden betydning, idet handler, der udføres i en offentlig egen
skab, tilregnes staten. Det betyder, at konventionen kan krænkes af enhver
42
“
‘
46
U 2022.3807 H.
Østre Landsrets dom af 21. december 2020, Balletskolen-12127/2020-OLR.
U 2021.4488
Ø.
0 2017.1314 H.
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (5. udgave, 2020).
—
Side 81
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0082.png
HO
person, der udøver en offentlig funktion, som er blevet betroet vedkom
mende, og af enhver national myndighed, der udøver offentlige funktio
ner.”
Det bemærkes, at Østre Landsret i de to domme gengivet i afsnit 8.4.4 har afvist,
at myndigheden var forpligtet til at yde godtgørelse, under henvisning til, at
myndigheden havde iagttaget sin handlepligt. Praksis mellem EMD og danske
domstole flugter således ikke helt her.
8.6
8.6.1
Forældelse
Udgangspunktet: Krav forældes 3 år fra den skadevoldende handling
Krav på erstatning og godtgørelse forældes som udgangspunkt efter den almin
delige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk.
Forældelsesfristen regnes fra tidspunktet for skadens indtræden ved erstatning
uden for kontrakt, jf. forældelseslovens § 2, stk.
448
Hvis der ved personskade
(herunder psykiske mén) er forskel på tidspunktet for den skadelige påvirkning
og tidspunktet for lidelsens opståen dvs, hvor den skadevoldende handling
ikke umiddelbart resulterer i en konstaterbar skade er det som udgangspunkt
tidspunktet for lidelsens opståen, som er afgørende. Forældelsesfristen løber i
disse tilfælde fra det tidspunkt, hvor de følger, der begrunder kravet, har vist sig
på en sådan måde, at skadelidte havde rimelig anledning til og mulighed for at
rejse et krav.
—
—
8.6.2
Modifikation: Fristen suspenderes, hvis skadelidte ikke kendte til kravet
Hvis den skadelidte ikke kendte til kravet (fx fordi psykiske følgevirkninger
endnu ikke havde vist sig), regnes forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor
skadelidte fik eller burde have fået kendskab hertil. Hvis skadelidte således var
i undskyldelig uvidenhed om de omstændigheder, der begrunder kravet, udsky
des begyndelsestidspunktet for fristen til det tidspunkt, da skadelidte fik eller
burde have fået kendskab hertil.
Højesteret har fastslået, at der som det klare udgangspunkt skal ske identifika
tion mellem børn og deres forældre.49 Det betyder, at fristen i forhold til su
spension først regnes fra det tidspunkt, hvor barnets forældre fik kendskab eller
burde have fået kendskab til de omstændigheder, der begrunder kravet. Fristen
løber (suspension ophører), når blot én af forældrene fik kendskab eller burde
have fået kendskab. Det kan ikke udelukkes, at dette kan fraviges i tilfælde, hvor
barnet er tæt på at være myndig.
‘1
48
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 af lov om forældelse af fordringer.
For så vidt angår krav, der relaterer sig til tiden på grundskolen (0-9. klasse), lægges til grund, at der er tale
om erstatning uden for kontrakt. For så vidt angår aspiranter, lægges derimod til grund, at der er tale om
erstatning i kontrakt, da aspiranter er ansat på Det Kongelige Teater. Det betyder, at forældelsesfristen her
regnes fra tidspunktet for den skadelige påvirkning, jf. forældelseslovens
§
2, stk. 3.
U 2019.2775 H.
Side 82
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0083.png
Hvis forældelsen suspenderes, gælder der dog absolutte forældelsesfrister:
—
Hvis der er tale om personskade (inkl, psykiske mén), indtræder foræl
delse således senest 30 år efter den skadevoldende handlings ophør.
For andre krav er den absolutte frist for at rejse krav 10 år.5°
—
Hvis skaden er forårsaget af en handling eller påvirkning, der strækker sig over
en længere periode, er begyndelsestidspunktet for beregningen af den abso
lutte frist den skadevoldende handlings eller påvirknings ophør.
8.6.3
Visse krav forældes aldrig
Visse krav forældes aldrig. Det gælder, hvis følgende tre betingelser alle er op
fyldt, jf. forældelseslovens § 3, stk.
5:51
—
Kravet rejses mod en myndighed, hvilket her vil være opfyldt.
Myndigheden har tilsidesat en lovbestemt forpligtelse over for en person
under 18 år, hvilket her fx kan være tilsidesættelse af underretningsplig
ten i barnets lov § 133, stk. 1, nr. 4, eller forsømmelse af handlepligten
efter EMRK artikel 3.
Personen har været udsat for et overgreb.
—
—
Ved ‘overgreb’ forstås i denne sammenhæng overtrædelse af en række nær
mere anførte bestemmelser i straffeloven.52 Af relevans for denne undersøgelse
er særligt straffelovens § 231 om grooming og § 244 om simpel vold.
Flere tidligere elever og tidligere forældre har i indberetninger og under inter
views anført, at den tidligere elev har været udsat for “psykisk vold”. Psykisk
vold er omfattet af straffelovens § 243, der falder ind under de bestemmelser,
der anses som “overgreb’ og derfor ikke forældes. Imidlertid er straffelovens §
243 relativt snæver og omfatter alene psykisk vold udøvet af en, der ‘tilhØrer
eller er nært knyttet til en anden husstand eller tidligere har haft en sådan til
knytning til husstanden. Psykisk vold udøvet af fx en balletlærer falder således
ikke ind under bestemmelsen, og et økonomisk krav, der er begrundet i denne
type handling, vil derfor forældes efter reglerne beskrevet ovenfor i afsnit 8.6.1
og 8.6.2.
Det er ikke en betingelse, at der foreligger en straffedom for overgrebet, og det
vil således være op til en domstol at vurdere, om det påståede overgreb har
fundet sted, hvis der ikke foreligger en straffedom.
50
Det kan af relevans for denne sag fx være krav, som skyldes friheds- og æreskrænkelser, der ikke har med
ført fysisk eller psykisk skade.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 og trådte
i
kraft 1. april 2018, men har også
virkning for krav opstået inden lovens ikrafttræden, uanset om disse krav var forældet efter de tidligere regler.
52
Lovbekendtgørelse nr. 434 at 25. april 2024 af straffeloven.
Side 83
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0084.png
HO
Forældelseslovens § 3, stk. 5, omfatter også krav, der var forældede ved lovens
ikrafttræden
8.6.4
Sammenfattende om forældelse
Det er en betingelse for, at Det Kongelige Teater kan udbetale erstatning eller
godtgørelse, at kravet ikke er forældet. I denne sag vil der gælde følgende
herom:
—
Et krav på erstatning eller godtgørelse vil som udgangspunkt være foræl
det efter 3 år efter skadens indtræden (som udgangspunkt tidspunktet
for lidelsens opståen).
Hvis skadelidte ikke er bekendt med skaden, suspenderes 3 års-fristen,
dog indtræder forældelse i så fald senest 30 år efter den skadevoldende
handlings ophør, når der er tale om erstatning eller godtgørelse for per
sonskade, inkl, psykiske mén.
Der sker identifikation mellem børn og deres forældre, og forældelsesfri
sten regnes fra det tidspunkt, hvor mindst en af barnets forældre fik
kendskab eller burde have fået kendskab skaden.
Der indtræder dog ikke forældelse, hvis kravet udspringer af, at Det Kon
gelige Teater har tilsidesat en lovbestemt forpligtelse over for en person
under 18 år, og eleven har være udsat for et overgreb, fx grooming eller
vold.
—
—
—
8.7
Bemærkninger om bevisbyrde
Bevisbyrden for, at Det Kongelige Teater er pligtig til at betale en erstatning eller
en godtgørelse, påhviler den person, som gør kravet gældende i dette tilfælde
nuværende eller tidligere elever.
—
Det påhviler således den nuværende eller tidligere elev at løfte bevisbyrden for,
at Det Kongelige Teater (i medfør af arbejdsgiveransvaret eller som ansvarlig for
en selvstændigt virkende tredjemands handlinger) har handlet eller undladt at
handle på en måde, der indebærer, at eleven er berettiget til erstatning eller
godtgørelse.
Bevisbyrdereglerne er ens, uanset om sagen er omfattet af de almindelige regler
om forældelse, eller om sagen falder indenfor forældelseslovens § 3, stk. 5, og
derfor ikke forældes. Fra forarbejderne til den ændring af forældelsesloven, der
ophævede reglerne om forældelse for visse sagstyper, fremgår således:54
if. § 5, stk. 4, i lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven mfl.
Forslag til ændring af straffeloven mfl., som fremsat 4. oktober 2017 af justitsministeren (LFF nr. 31), punkt
2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 84
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0085.png
“Det skal dog samtidig understreges, at der ikke med ophævelsen afforæl
delsesfristerne ændres ved, at der skal føres bevis for det anførte erstat
nings- eller godtgørelseskrav, og at det med tiden bliver sværere at løfte
denne bevisbyrde. Det er således hensigtsmæssigt, at sager om erstatning
eller godtgørelse mod forvaltningsmyndigheder indledes så tidligt som mu
ligt.”
Det er ikke et krav for, at Det Kongelige Teater kan udbetale erstatning eller
godtgørelse, at kravet er fastslået ved dom. Det kræves dog, at det må anses for
overvejende sandsynligt, at Det Kongelige Teater i tilfælde af en retssag ville
blive dømt til at betale erstatning eller godtgørelse.
8.8
8.8.1
Konkrete sager
Indledende bemærkninger
I det følgende beskriver vi 12 konkrete sager ud fra de oplysninger, vi har mod
taget i indberetninger og/eller interviews.
I nogle af sagerne har vedkommende både lavet en indberetning og har deltaget
i interview. Her er vores grundlag for at vurdere troværdigheden bedst, og dette
gælder særligt, hvor vi også har interviewet andre personer, der omtales. Der
er også konkrete sager, der alene bygger på indberetninger.
Vi har alene gengivet indberetninger, hvor vi kender indberetterens identitet,
og i hovedparten af sagerne må vi videregive disse oplysninger til Det Kongelige
Teater, hvilket understøtter troværdigheden af udsagnene. Vi har ikke omtalt
konkrete sager, der er baseret på (helt) anonyme indberetninger.
De konkrete sager er anonymiserede her, men i det omfang vi har samtykke til
at videregive identiteten til Det Kongelige Teater, fremgår navn og kontaktop
lysninger af det sagsmateriale, der udleveres til HR og Jura i Det Kongelige Tea
te r.
Formålet med de konkrete eksempler i afsnittet er at give Det Kongelige Teater
et grundlag for at tage stilling til økonomiske krav, der måtte blive rejst i forlæn
gelse af advokatundersøgelsen. Da undersøgelsen gennemføres som en uvildig
advokatundersøgelse, er vi afskåret fra at bistå med disse vurderinger efterføl
gende.
For hver konkret sag beskrives personens tilknytning til Det Kongelige Teater,
perioden for tilknytningen, hvordan vi har modtaget oplysningerne (indberet
ning/interview mv.), og de hændelser vedkommende har oplyst om.55
v har alene medtaget oplysninger om indberetteren/den interviewede selv, og ikke oplysninger om hvad
vedkommende anfører, at andre har oplevet.
Side 85
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0086.png
HO
Herefter fremgår vores vurdering af sagen ud fra de foreliggende oplysninger.
Dette omfatter som udgangspunkt vores vurdering af troværdigheden og mu
ligheden for at efterprøve udsagnene, vores vurdering af eller prognose for, om
vedkommende vil kunne gøre et økonomisk krav gældende mod Det Kongelige
Teater (herunder om teatret hæfter for den eller de personer, der har foretaget
handlingen/undladelsen), og vores vurdering af om et krav må anses at være
forældet. I nogle tilfælde har vi ikke vurderet alle forholdene, særligt hvis et
eventuelt krav vil være forældet.
Da formålet er at give Det Kongelige Teater en række forskellige “skabeloner
eller rettesnore for vurderingerne af eventuelle økonomiske krav, har vi ikke
taget stilling til, om de her beskrevne hændelser ville kunne medføre persona
leretlige reaktioner, eller om sagerne er håndteret hensigtsmæssigt eller kriti
sabelt.
Sagerne er omtalt
i
kronologisk rækkefølge; den første er fra 1970erne, den
nyeste omhandler en hændelse i 2023.
8.8.2
Konkrete sager
[...]
Side 86
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0087.png
HO
9.
9.1
VURDERING AF UDVALGTE ENKELTPERSONER
Indledende bemærkninger
I dette afsnit redegør vi nærmere for de retlige rammer og pligter som hen
holdsvis ansat og medlem af en bestyrelse (afsnit 9.2) og for et udsnit af de ret-
lige rammer, der gælder for Det Kongelige Teater og varetagelsen af opgaver på
Balletskolen (afsnit 9.3).
Herudover beskriver vi de relevante ansættelsesretlige reaktioner for ansatte,
der ikke har levet op til deres forpligtelser (afsnit 9.4).
Endelig foretager vii afsnit 9.5 en vurdering af udvalgte personer, i forhold til
om der er grundlag for ansættelsesretlige reaktioner eller kritik.
9.2
Den
retlige ramme for de generelle pligter
som ansat, hhv,
medlem
af
besty
relsen
9.2.1
Tjenestemandsiovens §
1056
Der gælder ingen fast regulering af, hvornår der foreligger en tjenstlig forseelse
og dermed et ansættelsesretligt ansvar for offentligt ansatte, herunder an
satte på Det Kongelige Teater.
—
—
Der gælder ud fra en analogi af tjenestemandslovens § 10 det almindelige
grundprincip, at de ansatte skal overholde de regler, der gælder for deres stil
ling, og både i og uden for deres stilling skal vise sig værdige til den agtelse og
tillid, som stillingen kræver.57
Pligterne for den enkelte ansatte må derfor fastsættes ud fra en meget konkret
vurdering af de specifikke forhold, der gælder for den enkelte ansattes stilling,
og vurderingen må foretages fra sag til sag.
Kerneområdet for ansættelsesretligt ansvar er den ansattes tilsidesættelse af
retsregler, hvilket omfatter såvel skrevne regler som uskrevne retsgrundsætnin
ger og tillige internationale forpligtelser som fx Den Europæiske Menneskeret
tighedskonvention (EMRK).
Hvis en leder tilsidesætter sin forpligtelse til at lede det organ, som den pågæl
dende er ansvarlig for, kan dette også føre til et ansættelsesretligt ansvar.
Lovbekendtgørelse nr. 511 at 18. maj 2017 af lov om tjenestemænd.
Ifølge tjenestemandsiovens § 10 skal en tjenestemand
“samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder
for hans stilling, og såvel i som udenfor tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.
Side 87
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0088.png
HQ4
At en ansat foretager en fejlagtig skønsmæssig vurdering, medfører derimod al
mindeligvis ikke, at der foreligger en tjenestelig forseelse. Fejlskøn, fejlpriorite
ringer og lignende kan således ikke i almindelighed udgøre det fornødne grund
lag for disciplinærforfølgning.
9.2.2
Kodex VII
Kodex VII beskriver en række gældende normer for offentligt ansatte.
58
Der er
ikke tale om lovgivning, men om tjenstlige krav til god embedsmandsadfærd.
Selvom Kodex VII er udformet særligt med henblik på politisk ledede enheder i
centraladministrationen, gælder det også med de fornødne tilpasninger for
ansatte på Det Kongelige Teater.
—
—
Alle medarbejdere og ledere ansat på Det Kongelige Teater skal således kende
og efterleve de syv centrale embedsmandspligter, som følger af Kodex VII.
De mest relevante embedsmandspligter for denne undersøgelse er faglighed,
ansvar og ledelse samt åbenhed om fejl.
Faglighed
Ansatte skal handle inden for rammerne af almindelig faglighed. Dette indebæ
rer, at al bistand og rådgivning skal ske på det bedst mulige faglige grundlag, og
at uvedkommende interesser ikke må diktere fagligheden.
De ansattes opgavevaretagelse skal holde sig inden for de faglige standarder,
der er almindeligt anerkendte inden for det pågældende område. På nogle om
råder vil der være klare faglige standarder for, hvad der er rigtigt og forkert,
mens der på andre områder vil være bredere rammer for almindelig faglighed,
og nogle områder kan også være præget af uklare eller modstridende faglige
standarder.
Ansvar og ledelse
Alle ansatte skal aktivt medvirke til at realisere de opgaver, strategier og mål,
som ledelsen har fastlagt.
Det daglige arbejde vil normalt blive udført i et uformelt samarbejde mellem de
ansatte, hvor man drøfter, hvorledes opgaverne skal løses. I tilfælde af at der er
forskellige synspunkter, træffer den overordnede en beslutning, som de ansatte
skal følge. De ansatte har som hovedregel en lydighedspligt over for den myn
dighed, de er ansat i, hvilket indebærer, at de skal efterleve en ordre fra deres
overordnede. Det ansvar, som overordnede har
i
organisationen, kommer også
til udtryk, hvis der opstårtvivlsspørgsmål om fx overholdelse afsandhedspligten
eller om faglige spørgsmål. Sådanne tvivlstilfælde afgøres af den overordnede,
58
Kodex VII er udgivet af Finansministeriet i 2015.
Side 88
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0089.png
som samtidig hermed påtager sig det retlige ansvar for, at beslutningerne er
rigtige.
Hvis der er tale om klart ulovlige handlinger, skal den ansatte sige fra over for
sin leder. Hvis lederen fastholder sin ordre, skal den ansatte underrette lederens
umiddelbart overordnede om forholdet, samtidig med at lederen underrettes
herom.
Åbenhed om fejl
Ledelsen skal sikre en kultur, hvor fejl bliver håndteret hurtigst muligt, og hvor
man lærer af fejl. Det er ledelsens ansvar at sikre en kultur, hvor alle medarbej
dere og ledere åbent kan gå til deres overordnede, hvis der er begået en fejl.
Lederen må hereftertage stilling til fejlens karakter, og hvorledes den skal hånd
teres.
Alle ansatte skal gøre sig stor umage med at undgå fejl. Da fejl ikke helt kan
undgås, skal myndigheden have en kultur, hvor man tager hånd om de fejl, der
bliver begået, så man får rettet op og lærer af fejlene. Hvis man har begået fejl,
må det ikke benægtes, og man må ikke prøve at dække over fejlen.
9.2.3
Ulovfæstede principper om bestyrelsesansvar
Der er ud over scenekunstloven,jf. afsnit 9.3.1 nedenfor ikke anden relevant
lovgivning om ansvar for bestyrelsen på Det Kongelige Teater. Det bemærkes i
den forbindelse, at forretningsordenen for Det Kongelige Teater ikke opstiller
særlige retningslinjer for bestyrelsens ansvarsområder.
—
—
Bestyrelsesansvaret skal derfor vurderes ud fra ulovfæstede principper, for
mentlig nogenlunde svarende til det, der er kodificeret i selskabslovens regler
om bestyrelsesansvar.
Det følger heraf, at bestyrelsen og de enkelte bestyrelsesmedlemmer har et
overordnet og kollektivt ansvar for at sikre den rigtige ramme for teatrets akti
viteter. Heri ligger, at bestyrelsen har ansvaret for, hvad der bredt kan betegnes
som teatrets styring, dvs, at de rette procedurer, retningslinjer og kontroller er
på plads i forhold til den virksomhed, der udøves. Herudover har bestyrelsen
ansvaret for strategi, kapitalberedskab og sikring af en kompetent ledelse.
Dette indebærer blandt andet en pligt til at sikre, at teatret har de rette ret
ningslinjer og politikker på plads, og at der ledelsesmæssigt er fokus på de sær
lige risikoområder, som kendetegner teatret.
I det omfang teatret varetager aktiviteter på et område med særlige risici, på
hviler der bestyrelsen en særlig forpligtelse til at have fokus på dette, herunder
sikre, at der er politikker på plads, at der er ledelsesfokus og relevant ledelses
rapportering (til bestyrelsen) herom.
Side 89
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0090.png
Er det en integreret del af aktiviteten at være betroet børn, giver dette naturligt
anledning til særlig opmærksomhed på de udfordringer og risici, som dette an
svar indebærer.
Hvis der på teatret har været problemer inden for et område, skærper dette
også bestyrelsens pligt til at have de relevante beredskaber på plads. Det gælder
i sagens natur særligt, hvis bestyrelsen har modtaget orientering eller henven
delser herom eller af andre grunde burde have fokus på området. Sidstnævnte
kan fx også være tilfældet, hvis undersøgelser fra andre lande eller fra lignede
institutioner indikerer, at der kan være et ‘branche-problem’.
Ansvaret vurderes således ud fra, hvad et bonus pater-bestyrelsesmedlem”
burde havde sat fokus på hos Det Kongelige Teater.
Ansvar for bestyrelsen, herunder det enkelte bestyrelsesmedlem, kan efter om
stændighederne føre til kritik og i helt særlige tilfælde til et personligt erstat
ningsansvar. Den i realiteten vigtigste sanktion er dog, at den, der har indsat
vedkommende i en bestyrelse, kan beslutte at fratage vedkommende hvervet.
Erstatningsansvaret er et almindeligt culpaansvar, og de almindelige erstat
ningsbetingelser gælder, jf. også princippet udtrykt i selskabsiovens § 361.
Der skal ganske meget til, før et bestyrelsesmedlem i en privat virksomhed bli
ver personligt erstatningsansvarlig. Det skyldes blandt andet, at man i Danmark
anerkender den såkaldte “business judgment rule” eller med andre ord accep
terer, at der kan opstå fejiskøn fra ledelsens, herunder bestyrelsens, side. Det
er en forudsætning for at være inden for anvendelsesområdet af businessjudg
ment rule, at bestyrelsen har ageret med øje for at varetage enhedens interes
ser, og at bestyrelsen har truffet velovervejede beslutninger på et oplyst grund
lag. Af den årsag vil referater, der indeholder oplysning om forudsætninger og
bevæggrunde for beslutninger, ofte være relevante ved bedømmelsen af, om
et bestyrelsesmedlem ifalder et personligt erstatningsansvar.
Der foreligger os bekendt ikke praksis, der illustrerer, om et bestyrelsesmedlem
i en offentlig myndighed skal vurderes efter helt samme retlige standard. Hen-
set til vores vurderinger i afsnit 9.5.12.5 har vi ikke fundet det relevant at vur
dere dette nærmere.
I tillæg til retlige regler findes soft law” iform af Anbefalinger for God Selskabs-
ledelse.59 Anbefalingerne, der er udarbejdet af Komitéen for God Selskabsle
delse, kan anses som best practice, og de retter sig mod børsnoterede selska
ber. Af punkt 2 i indledningen til anbefalingerne fremgår dog:
“Andre virksomheder, eksempelvis statslige selskaber, virksomheder med
en særlig offentlig interesse og fonds- og privatejede virksomheder, kan dog
hente inspiration til arbejdet med god selskabsiedelse i anbefalin gerne.”
Se www.corporategovernance.dk.
Side 90
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0091.png
Af anbefaling 3.1.1 fremgår, at Komitéen anbefaler, at bestyrelsen årligt gen
nemgår, hvilke kollektive og individuelle kompetencer bestyrelsen bør råde over
for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver.
Af anbefalingernes punkt 5 om risikostyring fremgår:
“I en stadig mere integreret verden bliver risiko og styring heraf mere og
mere afgørende. Effektiv risikostyring medvirker til at reducere strategiske
og forretningsmæssige risici, sikre compliance samt kvaliteten af grundla
get for ledelsens beslutninger og den finansielle rapportering.
Selskaber har forskellige risici. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen iden
tificerer ogforholdersig til de selskabsspecifikke risici og påser, at der er en
effektiv risikostyring, herunder passende interne kontroller. Dette gælder
også for selskabets bæredygtighedsre!aterede risici.
Risikostyring bør indgå som et fast emne på bestyrelsens års hjul,
[...].“
9.3
Beskrivelse af udvalgte retlige rammer for Det Kongelige Teater og opgaverne
på Balletskolen
Scenekunstloven
Det fremgår af scenekunstiovens § 4, at bestyrelsen er Det Kongelige Teaters
øverste ledelse, og at bestyrelsen har det overordnede ansvar for overholdelsen
af fastsatte bestemmelser for teatrets virksomhed. Endvidere fremgår det, at
bestyrelsen træffer beslutning om sammensætningen af en direktion og ansæt
ter teaterchefen og direktionens øvrige medlemmer.
Det følger af scenekunstlovens § 4a, stk. 1, at teaterchefen varetager den dag
lige ledelse af Det Kongelige Teater og i samarbejde med de øvrige direktions
medlemmer udarbejder repertoireplaner og forslag til budget.
Af lovens § 4a, stk. 2, fremgår, at teatrets kunstneriske chefer med ansvar over
for teaterchefen forestår den daglige ledelse af henholdsvis skuespil, ballet,
opera og kapel.
9.3.2
Undervisningsmiljøloven6°
Efter undervisningsmiljøloven har elever, der deltager i offentlig og privat un
dervisning, ret til et godt undervisningsmiljø, og uddannelsesstedet har pligt til
at iværksætte tiltag mod problemer med fx det psykiske undervisningsmiljø
samt til at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering.
Der har været tvivl om, hvorvidt undervisningsmiljøloven gælder for Balletsko
en, men DCUM har 7. februar 2024 tilkendegivet, at loven gælder for Balletsko
en, jf. også afsnit 6.3.2.
9.3.1
°
Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017 af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Side 91
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0092.png
HO
Ledelsen på Balletskolen har det overordnede ansvar for, at undervisningsmil
jøloven overholdes på Balletskolen, men også medarbejderne, fx balletlærerne,
har et ansvar for inden for deres respektive arbejdsområder at sikre et godt
psykisk undervisningsmiljø, fx gennem tilrettelæggelse af undervisningen.
—
—
Hvis ledelsen konstaterer problemer med det fysiske eller psykiske undervis
ningsmiljø, skal ledelsen udarbejde en handlingsplan. Tilsvarende gælder, hvis
ledelsen eller en elevs forældre anser det for nødvendigt som følge af elevens
bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af pro
blemer med det psykiske undervisningsmiljø (fx mobning eller lignende).
I lyset af de vekslende meldinger fra DCUM om hvorvidt Balletskolen er omfat
tet af undervisningsmiljøloven, har vi overvejet, i hvilket omfang tilsidesættelse
af pligter efter undervisningsmiljøloven kan have betydning for vores vurderin
ger efter dette kapitel. Vi har i den forbindelse fundet, at det ikke bevismæssigt
er muligt at vurdere, om en tilsidesættelse af Balletskolens pligter efter loven i
sig selv direkte eller indirekte har haft betydning for trivslen på Balletskolen.
Hertil kommer spørgsmålet om, hvilken betydning det har, at tilsynsmyndighe
den har tilkendegivet forskellige opfattelser af, om Balletskolen er omfattet af
loven.
Samlet finder vi, at det under disse omstændigheder ikke vil være muligt at på
lægge et eventuelt ansvar for de ansatte på Balletskolen alene på grund af
manglende efterlevelse af undervisningsmiljøloven. Manglende efterlevelse af
loven indgår derfor ikke i vores vurderinger nedenfor i afsnit 9.5.
9.3.3
Den skærpede underretninqspligt
Det følger af § 135 i barnets lov, at enhver, der får kendskab til, at et barn eller
en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller
lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til
at underrette kommunen. Pligten indtræder ved kendskab til, dvs, viden om
forholdet.
For personer, der i det offentlige arbejder med børn og unge under 18 år, gæl
der en skærpet underretningspligt, jf. barnets lov § 133, stk.
1.61
Ansatte på Bal
letskolen og Læseskolen er omfattet heraf.62
Den skærpede underretningspligt er central for, at kommunerne kan leve op til
deres tilsynspligt med børn og unge under 18 år, jf. § 9 i barnets lov.
Følgende fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om under
retningspligten til ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler:
61
Den skærpede underretningspligt gælder efter omstændighederne også for tilknyttede konsulenter, idet
lovens personkreds ligeledes omfatter personer, der ikke er ansat, men som dog udøver en tjeneste for en
offentlig myndighed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil.
62
For så vidt angår de ansatte på Læseskolen følger pligten af bekendtgørelse nr. 1602 af 12. december 2023
om underretningspligt over for kommunalbestyrelsen efter barnets lov.
Side 92
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0093.png
Hom
“Alle børn og unge fortjener en tryg barndom. En barndom, hvor forældre,
familie, daginstitution og skole skaber de bedste rammerfor barnet og støt
ter dets sunde udvikling. En barndom, hvor barnet møder omsorgspersoner,
dersørgerfor et miljø, hvor der er mulighed for nysgerrigt at lære og trives.
Desværre er dette ikke altid tilfældet. Nogle børn udsættes for vold eller
andre overgreb eller har brug for særlig støtte. Ifor mange tilfælde opdages
det ikke i tide, og børnene og deres familier får ikke den hjælp, der kunne
have gjort en forskel.
Nogle børn lever med forældre med misbrug eller psykisk sygdom. I nogle
familier er der vold, eller børnene begrænses affamilien i deres muligheder
for et almindeligt børne- og ungdomsliv. Børnene siger ofte ikke noget om
det.
Derfor er det vigtigt, at de professionelle voksne lærer at se tegn på mistri
vsel og omsorgssvigt, og at de reagerer på det.
Som ansat på en fri- og privatskole, efterskole eller fri fagskole har man,
ligesom offentligt ansatte, en skærpet underretningspligt. Man har således
pligt til at handle, hvis der er grund til at antage, eller hvis man har kend
skab til, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold
eller overgreb. Det er den enkelte ansattes pligt at underrette kommunen,
så eleven og eventuelt også familien kan
få
hjælp.
Det er samtidig skoleledelsens pligt at sørge
for,
at der er de rigtige rammer
på skolen for, at mistrivsel hos eleverne opdages, at de ansatte kender de
res underretningspligt, og at der underrettes, når der er behov for det.”
Det kan ikke ud fra lovens ordlyd, forarbejderne eller vejledninger til loven ge
nerelt fastslås, hvornår den skærpede underretningspligt indtræder. Det beror
på en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde, men den skærpede underret
ningspligt indtræder altid, når personalet har en saglig antagelse, som giver
grund til bekymring for, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte eller
har været udsat for overgreb. Personalet skal være opmærksomme på selv små
tegn, som eleverne kommer med, og i de tilfælde, hvor det kan være svært at
vurdere, om skal underrettes, må de undersøge omstændighederne nærmere.
Det er således ikke en betingelse, at man har sikker viden om forholdet, der
begrunder underretningen en sagligt begrundet antagelse er nok til at aktivere
underretningspligten.
—
Mange former for mistrivsel blandt børn og unge kan aktivere underretnings
pligten, fx hvis en elev på Balletskolen udvikler en spiseforstyrrelse, er selvska
dende, bliver udsat for overgreb eller bliver presset så meget, at eleven ikke kan
mærke sine egne grænser.
Det tidsmæssige perspektiv i en sag kan således have betydning, og årsagen til
elevens mistrivsel kan i visse situationer skyldes midlertidige forhold, såsom
Side 93
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0094.png
HO
sorgsituationer eller andet. Under alle omstændigheder må tvivlen dog komme
eleven til gode, og personalet bør derfor ikke vente for længe med at underrette
kommunen.
Underretning foretages oftest efter inddragelse af forældrene.
Underretningspligten indtræder uanset årsagen til, at barnet eller den unge kan
have behov for støttende indsatser. Den, der underretter, skal ikke vurdere, om
barnet eller den unge rent faktisk kan opnå særlig støtte, da den vurdering fo
retages af kommunen.
Den skærpede underretningspligt er personlig. Af ovenstående vejledning frem
går herom i punkt 5.1 ‘lnddragelse af din leder”:
“Som ansat på skolen bør du som udgangspunkt drøfte din bekymring med
din leder. Du er dog ikke forpligtet til at følge din leders indstilling i sagen.
Hvis din leder deler din bekymring, kan din leder underskrive og sende un
derretningen på grundlag af din bekymring, men det er dit ansvar, at un
derretnin gen bliver udformet og sendt, hvis du er bekymret for eleven.
Deler din leder ikke din bekymring og vurderer, at der ikke er grundlag for
at underrette kommunen, skal du huske, at underretningspligten er person
lig, og du bør overveje, om du er enig i din leders vurdering. Hvis du stadig
vurderer, at der er grund til bekymring, er dufortsatforpligtet til at under
rette kommunen. Din forpligtelse opfyldes således ikke at at du orienterer
din leder om din bekymring, hvis der er behov for en underretning til kom
munen. Hvis din leder ikke reagerer, skal du som fagperson gøre det og selv
underrette kommunen.”
Den enkelte ansatte på Balletskolen har således et selvstændigt og individuelt
ansvarfor at overholde underretningspligten. En ansat kan ikke forholde sig pas
sivt og afvente, at en anden person vil foretage underretningen. Udførelse af
underretningen kan overlades til den, der er leder, for den der har underret
ningspligten, men underretter lederen ikke, gælder den personlige pligt til at
underrette fortsat.
På landsplan sker der årligt underretning om Ca. 7% af børn mellem 0 og 17 år.63
Det fremgår af sagens materiale, at der for Balletskolen typisk sker underretning
om
Ca.
to elever på grundskolen om året, hvilket svarer til Ca. 1,8
%.
Vi har ikke
oplysninger om antal underretninger vedrørende aspiranter under 18 år.
63
Der er en vis geografisk spredning for en række kommuner i området omkring Balletskoten er tallene:
Københavns Kommune 6-7 %, Frederiksberg Kommune 5-6 %, Hvidovre Kommune >8 %, Rødovre Kommune
<5%, Gladsaxe Kommune 7-8% og Gentofte Kommune <5 %. På landsplan er der er flest underretninger om
14-årige (>10
%),
15-årige, 16-årige, 13-årige og derefter 17-årige. Tallene er fra KL’s kortlægning af underret
ninger (december 2023).
—
Side 94
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0095.png
HO
Strafferammen for manglende overholdelse af den skærpede underretnings
pligt er bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
9.3.4
Reglerne om inhabilitet
Reglerne om (speciel) inhabilitet har til formål at hindre, at en inhabil person
deltager i behandlingen og afgørelsen af en konkret sag, som personen har en
uvedkommende interesse
1.64
Reglerne om habilitet hviler på to hensyn; saglighedshensynet og tillidshensy
net. Saglighedshensynet betyder, at habilitetsreglerne skal sikre, at der træffes
indhoidsmæssigt korrekte afgørelser, som ikke er båret af usaglige hensyn. Til
lidshensynet går videre end saglighedshensynet: Afgørelser skal ikke blot være
indholdsmæssigt korrekte; de skal også fremstå sådan. Tillidshensynet skal så
ledes medvirke til, at der ikke kan skabes tvivl om afgørelsernes rigtighed også
i tilfælde hvor afgørelserne rent faktisk ér materielt korrekte.
—
Reglerne om speciel inhabilitet findes i forvaltningsloven65 og spejles uden for
forvaltningslovens område af ulovfæstede retsgrundsætninger med et nogen
lunde tilsvarende indhold.
Af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, fremgår inhabilitetsgrundene. Det frem
går af nr. 5 (“opsamlingsbestemmelsen”), at en person er inhabil, hvis der ‘i øv
rigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkom
mendes upartiskhed.” Eksempelvis kan venskab, uvenskab, modtagelse af gaver
mv. medføre inhabilitet efter nr. 5. Om venskab antages det, at der er en høj
tærskel, før der statueres inhabilitet, og almindelige og også nære bekendtska
ber falder uden for bestemmelsen. Et inhabilitetsbegrundende venskab er såle
des karakteriseret ved en betydelig forbundethed og gensidig hengivenhed.
Det fremgår af forvaitningslovens § 3, stk. 2, at der ikke foreligger speciel inha
bilitet, hvis der ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen
i
sagen ville
kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Interessens karakter eller
styrke, sagens karakter samt vedkommendes funktion i sagsbehandlingen ind
går i vurderingen. Jo mere almen, hypotetisk og fjern sammenhængen mellem
interessen og den foreliggende sag er, jo mindre taler for inhabilitet.
Den, der er i risiko for at være inhabil, skal ifølge forvaitningslovens § 6, stk. 1,
underrette sin overordnede herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet
er uden betydning. Princippet må anses at gælde tilsvarende uden for forvalt
ningsloven.
64
Hvis der foreligger speciel inhabilitet”, er personen inhabil i forbindelse med en konkret (speciel) sag og
kan ikke deltage i behandlingen heraf. En mere vidtrækkende form for inhabilitet er “generel inhabilitet’, da
den, der er generelt inhabil, i det hele afskåret fra at varetage det givne hverv.
65
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven. Forvaltningslovens regler om habilitet
gælder, når offentlige myndigheder træffer afgørelser og indgår privatretlige aftaler.
Side 95
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0096.png
Hom
Hvis lederen af en myndighed er inhabil, rejser spørgsmålet sig, om de ansatte i
myndigheden herved smittes’ med inhabiliteten. Det antages, at dette ikke er
tilfældet i tilfælde af inhabilitet efter § 3, stk. 1, nr. 5.
9.4
9.4.1
De ansættelsesretlige reaktioner
Typer ansættelsesretlige reaktioner
De relevante ansættelsesretlige reaktioner
i
forhold til ansatte, som har for-
brudt sig mod deres forpligtelser, er følgende:
—
Bortvisning/ophævelse af ansættelsesforhold: Ved væsentlig mislighol
delse.
Opsigelse: Ved en misligholdelse, som giver rimelig anledning hertil.
Advarsel: Gives, hvis der foreligger kritisable forhold af en vis væsentlig-
hed, enten fordi der er én alvorlig fejl, eller der er gentagne forseelser
eller fejl. Formålet er at give den ansatte en chance for at rette ind og
gøre den ansatte bekendt med, at yderligere forseelser vil kunne føre til
alvorligere disciplinære foranstaltninger, såsom opsigelse.
Påtale: Gives, hvis der foreligger kritisable forhold, som ikke har tilstræk
kelig væsentlighed til en de ovennævnte reaktioner. Formålet med en på-
tale er at gøre den ansatte opmærksom på problemet, så den ansatte kan
rette op på sin adfærd. En påtale har alene karakter af en vejledning og
opfordring til forbedring.
—
—
—
Personalesager er som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne om aktindsigt.
Det følger dog af offentlighedslovens § 21, stk. 3, at der, for så vidt angår ansatte
i chefstillinger, er ret til aktindsigt
i
disciplinære reaktioner, hvis reaktionen har
karakter af en advarsel eller derover. Der er aktindsigt i to år efter, at den ende
lige afgørelse om reaktionen blev truffet.
9.4.2
Ansvarsnormen
De ansættelsesretlige reaktioner og ansvarsgrundlag er som udgangspunkt ens
for ansatte og ledere, men ansvarsvurderingen skærpes sædvanligvis, jo højere
pågældende er placeret i hierarkiet.
Ansatte vil typisk kunne pådrage sig ansættelsesretlige reaktioner på baggrund
af deres faktiske handlinger, undladelser og ytringer i udførelsen af deres opga
ver
(i
denne advokatundersøgelse fx undervisning, instruktion eller meningstil
66
Se FOB 2019-13 om en borgmesters modtagelse af en gave
i
form af lån at et lokale, Se også Azad Taheri
Abkenar: Inhabilitet i Forvaltningen (2. udgave, 2022), side 181.
Side 96
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0097.png
HO
kendegivelse). Der kan også meddeles en reaktion, hvis en ansat har haft kend
skab til kritiske forhold, der er af en sådan væsentlighed, at dette burde have
været videregivet til den overordnede.
Ledende medarbejdere vil typisk pådrage sig ansættelsesretlige reaktioner på
baggrund af manglende tilsyn eller manglende reaktion på uregelmæssigheder,
som de bliver opmærksomme på eller burde være opmærksomme på. Hvis le
deren selv deltager i sagsbehandling, skal vedkommende leve op til samme fag
lige standard som sagsbehandlerne, hvorimod lederen alene skal føre tilsyn,
hvis vedkommende ikke selv deltager i sagsbehandlingen.
Ledelsen har en særlig forpligtelse til at iværksætte relevante tiltag, som fx un
dersøgelser, afdækning, ændringer eller ansættelsesretlige reaktioner i situati
oner, hvor de bliver opmærksomme på, at der kan foreligge kritisable forhold.
Det er lederens pligt at sikre, at medarbejderne har den fornødne sagkundskab
til at udføre deres opgaver. Hvis medarbejderne ikke har dette, skal lederen
sikre, at de uddannes eller oplæres, herunder så sagerne kan håndteres i over
ensstemmelse med lovgivningen.
Indholdet af lederens proaktive og reaktive tilsynspligt over for en underordnet
medarbejder afhænger blandt andet af, i hvor høj grad lederen berettiget kan
formode, at medarbejderen udfører sine opgaver retligt tilfredsstillende.
Tilsynets intensitet må endvidere afgøres ud fra opgavetypen og de konsekven
ser, opgavevaretagelsen kan få
67
9.4.3
“Forældelse” af det ansættelsesretlige ansvar
Der findes ikke regler om forældelse af det ansættelsesretlige ansvar. Det bety
der, at det ansættelsesretlige ansvar for ansatte og ledere principielt ikke er un
derlagt nogen forældelse.
Det tillægges dog i praksis betydning, hvor lang tid der er gået, siden tjeneste
forseelsen fandt sted. Den omstændighed, at der er gået lang tid siden en tje
nesteforseelse, kan således medføre, at der ikke kan gøres et ansvar gældende,
eller at der gives en ansættelsesretlig reaktion, der er mildere end den, der el
lers ville være givet.
Det er almindeligt antaget, at der skal foreligge særlige grunde, herunder meget
grove forhold, hvis der skal gøres ansvar gældende for tjenesteforseelser, der
ligger mere end cirka 5 år tilbage i tiden.68
6)
Principperne for ledelsens tilsynspligt er beskrevet i Morten Fristrup Schou, Tilsyn i forvaltningen (Ph.d.
afhandling), Aarhus Universitet 2024, se side 96, 101, 104 og 133f.
68
Vejledningen ‘God adfærd i det offentlige”, publiceret af Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner,
december 2017, side 40-41.
Side 97
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0098.png
Af beretningen fra lnstrukskommissionen fremgår følgende:69
“Om den tid, der er gået, siden den kritisable handling blev foretaget, kan
være en formildende omstændighed, beror på en konkret vurdering, hvor
ved der bla. også må lægges vægt på karakteren af det begåede forhold,
ligesom der kan lægges vægt på, om et langstrakt sagsforløb beror helt
eller delvist på den pågældendes egne forhold.”
Sædvanligvis pålægges der således ikke ansættelsesretligt ansvar for forseelser,
der ligger mere end 5-7 år tilbage i tid.
9.5
9.5.1
9.5.1.1
Vurdering af udvalgte personer
Indledende bemærkninger
Overblik over personkredsen og vores anbefalinger
I de følgende afsnit gennemgår vi forholdene for en række personer, enten fordi
der har været konkrete klager over dem, eller fordi de har eller har haft en cen
tral placering i sagen.7°
Personerne falder i følgende grupper:
-
Hvert afsnit er struktureret, så vedkommendes ansættelsesforhold indlednings
vist beskrives kort, hvorefter vi redegør for kritikken af vedkommende. Derefter
gengives, hvad vedkommende har sagt under interview og vedkommendes be
mærkninger i forbindelse med høringen. Afslutningsvist fremgår Hortens vurde
ring og anbefaling.
[.1
9.5.1.2
Processuelle forhold
Der er ikke efter vejledningen om advokatundersøgelser pligt til at gennemføre
interview. Ofte vil dette dog være et hensigtsmæssigt bidrag til at oplyse sagen.
Horten har afholdt interview med de nuværende ansatte, hvis forhold beskrives
i det følgende.
Derudover har Horten holdt interview med en tidligere ansat
drift kontaktede Horten i anledning af advokatundersøgelsen.
Endelig har Horten holdt et fælles interview med
bestyrelsesperioden 2020-2023.
—
[...]
der afegen
—
[.1
bestyrelsesmedlemmer i
69
70
lnstrukskommissionens Beretning 2021, bind 6, side 3572.
Det Kongelige Teaters organisationsdiagram for 2020, 2023 og 2024 fremgår af Bilag 12, 13 og 14.
Side 98
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0099.png
Forud for interviews som udgangspunkt senest fem dage før har den enkelte
person modtaget en række dokumenter fra Horten, som vi kunne inddrage un
der interviewet. Enkelte har bedt om at få fremsendt supplerende dokumenter,
og nogle har selv fremsendt dokumenter, som de fandt relevante for Horten at
kende til.
—
—
Alle har fået referat af interviewet fremsendt. Eventuelle bemærkninger er ble
vet indarbejdet, og det endelige referat er blevet fremsendt til orientering.
I henhold til vejledningen om advokatundersøgelser skal en person alene høres,
hvis advokaten agter at komme med konklusioner til ugunst for vedkommende.
Horten valgte dog at foretage høring af alle de personer, hvis forhold er beskre
vet nedenfor, henset til at dette kunne bidrage til at sikre en faktuelt korrekt
beskrivelse. De pågældende personer blev varslet om høringen, og i den forbin
delse fremgik det, at varslingen ikke i sig selv betød, at vi agtede at komme med
konklusioner til ugunst for vedkommende. Af selve høringsmailen til den en
kelte fremgik det, om vi agtede at komme med konklusioner til ugunst for ved
kommende eller ej. Høringen omfattede de faktuelle forhold i beskrivelserne
nedenfor (ansættelsesforhold, observationer og kritikpunkter samt egne be
mærkninger).
På baggrund af høringssvarene for tre nuværende ansatte, hvor vi vurderede,
at der var grundlag for ansættelsesretlige reaktioner, valgte vi at foretage en
kort supplerende høring. Baggrunden var, dels at der var fremkommet en
række nye oplysninger i første hØringsrunde, dels at der blev udtrykt ønske om
at blive hørt over vores bevismæssige vurderinger. Den supplerende høring om
fattede således ud over en justeret beskrivelse af de faktuelle forhold også vores
bevisvurderinger. Derudover valgte vi at lade vores påtænkte konklusion i for
hold til den enkelte fremgå af den supplerende høring.
Vi valgte, at den supplerende høring alene skulle omfatte nuværende ansatte,
da der ikke vil kunne være ansættelsesretlige konsekvenser for den tidligere an
satte, hhv, bestyrelsesmedlemmer som følge af advokatundersøgelsen.
9.5.1.3
Indledende bemærkninger om Hortens observationer
Vi finder anledning til indledningsvist at beskrive en række observationer, vi har
gjort os om sagen:
Der er kun i ganske begrænset omfang skriftlig dokumentation, der understøt
ter udsagn om handlinger, der har medført mistrivsel blandt eleverne. Dette er
ikke uventet eller usædvanligt, men det betyder, at bevisvurderingen er vanske
lig. Langt hovedparten af de oplysninger, vi har modtaget om elevernes trivsel,
har karakter af partsindlæg, enten fra elever/forældre eller fra ansatte.
Vi er kun i begrænset omfang gået
i
detaljer med enkelte hændelser. Dette skyl
des blandt andet overvejelser om muligheden for at afdække, hvad der er sket
Side 99
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0100.png
i en given time, under en given samtale etc. Vi har derfor fokuseret på det bre
dere billede, fx kritik af manglende ansvar for trivsel.
Vi finder ud fra (særligt) indberetninger, men også interviews, at der et sket en
udvikling over tid. Groft sagt oplever vi, atjo længere vi går tilbage i tid, jo mere
kritisable forhold er der oplysninger om. Dette har betydning for muligheden
for at pålægge et ansættelsesretligt ansvar, da dette anses at ‘forældes’ efter
5-7 år. Eksempelvis er hovedparten af de forhold, der har været omtalt i medi
erne, ældre end dette.
Det er gennem afholdelse af interviews og gennemgang af indberetninger, kla
gesager mv. vores klare opfattelse, at mistrivsel på Balletskolen i et ganske be
tydeligt omfang ikke relaterer sig til enkeltpersoners enkeltstående handlinger,
fx en irettesættelse fra en balletlærer, men at det derimod i høj grad skyldes
mere systemiske forhold og selve kulturen på Balletskolen.
Med systemiske forhold sigter vi blandt andet til balletlærernes manglende eller
ganske begrænsede uddannelse i at arbejde med børn og unge, tilrettelæggelse
at processen omkring årsprøverne og procedurer for evalueringer og udslus
ning.
Med selve kulturen på Balletskolen sigter vi blandt til et stort fokus på fejl og
mangler hos eleverne (fremfor fokus på udvikling og styrker), en italesættelse
af hvilke præferencer balletmesteren tænkes at have i forhold til kropstyper mv.
i Kompagniet, tavshedskulturen, og også at der er tale om en meget “lille ver
den”, hvor de ansatte har mange personlige relationer og kender hinanden fra
fx deres egen tid på Balletskolen.
Det er ganske vanskeligt at henføre ansvaret for disse generelle forholds op
ståen til enkeltpersoner, hvad end det er medarbejdere eller ledere på Ballet-
skolen eller personer i ledelsen af Det Kongelige Teater.
I et vist omfang kan der være et ansættelsesretligt ansvar for ikke i tilstrækkelig
grad at tage ansvar for at gøre op med sådanne forhold. Der kan også være bal
letlærere, der har et ansvar for konkrete hændelser, der fx har ledt til mistrivsel
hos elever.
Endelig bemærker vi, at den referencegruppe, der er etableret i forbindelse med
advokatundersøgelsen, har de faglige kompetencer til at vurdere de nuværende
forhold omkring trivsel og undervisningsmiljøet på Balletskolen og har givet en
række anbefalinger herom. Se nærmere i afsnit 10.2.
Nedenfor fremgår vores vurdering af sagerne. Det Kongelige Teater skal heref
ter selv foretage en vurdering, og eventuel opfølgning i forhold til de ansatte
skal ske under iagttagelse af de forvaltningsretlige regler. Det er således vigtigt
at notere sig, at en advokatundersøgelse ikke er en afgørelse, og ikke er en dom.
Side 100
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0101.png
9.5.2
[...]
Side 101
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0102.png
HO
10.
10.1
ANBEFALINGER OG LÆRINGSPUNKTER
Indledende bemærkninger
Det fremgår af kommissoriet for advokatundersøgelsen, at afrapporteringen
skal indeholde anbefalinger til opfølgende handlinger fra Det Kongelige Teaters
side, samt andre læringspunkter undersøgelsen måtte give anledning til.
Nedenfor under afsnit 10.2. fremgår nærmere om anbefalingerne fra den fag
lige referencegruppe, der blev nedsat at Horten, jf. kommissoriet for advokat-
undersøgelsen.
Under afsnit 10.3 fremgår Hortens anbefalinger og observationer om lærings
punkter. Sidstnævnte vedrører som udgangspunkt kun tematikker, som refe
rencegruppen ikke har afgivet anbefalinger om.
10.2
Anbefalinger fra referencegruppen
Under henvisning til kommissoriet for advokatundersøgelsen og som nærmere
beskrevet i afsnit 3.6.1 har Horten i forbindelse med advokatundersøgelsen
nedsat en faglig referencegruppe med ekspertviden inden for børnesagkund
skab, sportspsykologi, talentudvikling og spiseforstyrrelser.
Referencegruppens medlemmer er indstillet af Børns Vilkår, Danmarks Idræts
forbund, Dansk ldrætsmedicinsk Selskab, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selv-
skade, Red Barnet samt Team Danmark.
Referencegruppen har som supplement til den juridiske del af advokatundersø
gelsen udarbejdet i alt 32 anbefalinger fordelt på følgende syv temaer:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Organisation
Prøve- og skolestruktur
Undervisning og talentarbejde
Kultur, børnesyn og sprog
Krop, vægt, mad og skader
Kollegiet
Forældrenes rolle.
Referencegruppens 32 anbefalinger fremgår af Bilag 15, der også indeholder en
nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens medlemmers faglige kompetencer og
referencegruppens tilgang til opgaven.
Det Kongelige Teater har afholdt udgifterne til referencegruppen.
Side 102
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0103.png
10.3
10.3.1
Hortens anbefalinger og observationer om læringspunkter
Klarere retlige rammer for Balletskolen
Den regulering af Balletskolen, der i dag følger af finansloven, scenekunstloven
og vedtægten for Det Kongelige Teater, giver anledning til en række usikkerhe
der og grænsefladeproblematikker.
Det skyldes til dels, at reguleringen af Balletskolen er af en ganske overordnet
karakter, og at der ikke i lovgivningen er taget højde for, at Balletskolen hverken
er omfattet af folkeskoleloven (da den ikke drives af en kommune) eller frisko
leloven (da den er en del af en offentlig myndighed).
Snitfiader mellem Balletskolen og Læseskolen har således vist sig at give anled
ning til en række faktuelle og retlige udfordringer for eksempel i forbindelse
med tilsynet med Balletskolen.
Vi finder, at der bør sikres en nutidig og robust retlig ramme for Balletskolen.
Det bør af denne retlige ramme blandt andet fremgå, hvilke(t) tilsyn Balletsko
en er underlagt, og også Det Kongelige Teaters pligter i forhold til den boglige
uddannelse af eleverne. Det kan også overvejes, om også ansvaret for elevernes
trivsel mv. bør beskrives nærmere.
Vi anbefaler på den baggrund, at Det Kongelige Teater indleder en dialog med
Kulturministeriet evt, med inddragelse af Børne- og Undervisningsministeriet
om en opdatering af de retlige rammer for Balletskolen.
—
—
10.3.2
Børnefaglighed i Det Kongelige Teaters bestyrelse
Det følger af scenekunstiovens § 3, at Det Kongelige Teater ledes af en besty
relse på indtil otte medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Seks af med
lemmerne udpeges af kulturministeren og skal repræsentere kulturel og edel
sesmæssig indsigt. To medlemmer kan vælges af medarbejderne.
Der er således efter lovgivningen ikke krav om, at der i bestyrelsen for Det Kon
gelige Teater er repræsenteret særlige kompetencer i forhold til børnefaglig
hed, undervisning eller talentarbejde med børn og unge. Det vil således have
tilfældighedens karakter, om der i bestyrelsen er repræsenteret en sådan kom
petence. Kulturministeriet ses ikke at have lagt vægt herpå ved udpegning, lige
som den tidligere bestyrelse ikke ses at have opfordret ministeriet hertil heller
ikke efter artiklerne om trivslen på Balletskolen i efteråret 2023.
—
Henset til at Det Kongelige Teater har ansvaret for ca. 130 elever på Balletsko
len, hvoraf ca. 12-18 elever bor på Kollegiet, finder vi det uhensigtsmæssigt, at
der ikke i scenekunstloven er krav om, at bestyrelsen skal have i hvert fald ét
medlem, der har relevant viden om børn og unge.
Vi anbefaler på den baggrund, at det sikres, at der i bestyrelsen for Det Konge
lige Teater til enhver tid er mindst ét bestyrelsesmedlem, der besidder relevante
Side 103
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0104.png
kompetencer inden for børnefaglighed og børne-elitemiljøer.71 Kravet bør for
ankres i scenekunstlovens § 3 og vedtægten for Det Kongelige Teater.
10.3.3
Fast årlig risikovurdering i bestyrelsen
Bestyrelsen for Det Kongelige Teater ses ikke at have en fast procedure for at
forholde sig til risici.72
En del af en bestyrelses ansvar er at påse, at der er fornødne procedurer for
risikostyring og interne kontroller. Det fremgår i forlængelse heraf af punkt 5 i
Anbefalinger for God Selskabsledelse, at risiko og styring heraf bliver til stadig
hed mere afgørende, og at effektiv risikostyring blandt andet medvirker til at
reducere strategiske risici, sikre compliance og kvaliteten af grundlaget for le
delsens beslutninger. Det anbefales derfor af Komitéen for God Selskabsledelse,
at bestyrelsen identificerer og forholder sig til virksomhedens specifikke risici og
påser, at der er en effektiv risikostyring, herunder passende interne kontroller.
Endvidere fremgår det, at risikostyring bør indgå som et fast emne på bestyrel
sens årshjul
Vi anbefaler, at bestyrelsen årligt foretager en risikovurdering, herunder i for
hold til de risici, der følger af, at Det Kongelige Teater driver Balletskolen og har
ansvar for ca. 130 børn og unge under 18 år, hvoraf ca. 12-18 unge bor på Kol
legiet. Den årlige risikovurdering kan med fordel indarbejdes i et årshjul og i be
styrelsens forretningsorden.
10.3.4
Afklar rammerne for fysiske krav, og fastsæt skriftlige retningslinjer
Det fremgår af sagens oplysninger, at der blandt mange personer med en nu
værende eller tidligere tilknytning til Balletskolen er en oplevelse af, at der gæl
der en række krav eller forventninger til kropstype, fx i forhold til en særlig højde
eller vægt, for at opnå ansættelse i Kompagniet.
Kommissoriet for advokatundersøgelsen omfatter ikke kriterierne for at opnå
ansættelse i Kompagniet, og sagens oplysninger giver os heller ikke grundlag for
at tage stilling til, i hvilket omfang der er sådanne krav eller forventninger og det
nærmere indhold heraf.
De udsagn, vi har modtaget, efterlader os med indtrykket af, at der i hvert fald
ikke er klarhed omkring indholdet af sådanne krav eller forventninger.
Det fremgår af indberetninger og interviews i sagen, at selve oplevelsen af, at
der er fysiske krav eller forventninger til fx højde, og måske særligt det forhold,
71
Vi er opmærksomme på, at kulturministeren i 2012 i et svar til et folketingsmedlem i forbindelse med en
sag om ledelsessvigt og dårligt arbejdsmiljø ved Den Kongelige Ballet ikke fandt grundlag for at ændre sam
mensætningen af bestyrelsen for Det Kongelige Teater. Vi finder dog, at oplysningerne fra indberetninger og
interviews illustrerer, at der er behov for den faglighed i bestyrelsen, som fremgår af vores anbefaling.
På bestyrelsens møde 25. november 2021 var dagsordens punkt 12 “Risikovurdering med et tilhørende
bilag (Balletskolen var ikke omtalt her), men dette ses ikke gentaget sidenhen.
—
—
Side 104
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0105.png
HO
at disse krav ikke er veldefinerede (hvilket i hvert fald vil være muligt itt. højde),
skaber usikkerhed hos elever og forældre.
Vi finder det uhensigtsmæssigt, hvis der gælder sådanne uskrevne og måske
vekslende krav eller forventninger til kropstyper mv. Dels fordi lovmedholde
ligheden i så fald måske ikke er afdækket, dels fordi det kan danne grundlag for
usikkerhed og mytedannelse.
—
—
Hvis der er krav til fysiske forhold for at gå videre til årsprøverne fx fra 9. klasse
til aspirantuddannelsen bør der være skriftlighed herom. Det gælder også, hvis
kravet skyldes, at optagelse af en elev som aspirant i realiteten beror på en vur
dering at, om aspiranten til sin tid vil kunne få ansættelse i Kompagniet.
—
—
Vi anbefaler derfor, at der
—
skabes klarhed om, hvorvidt der er sådanne krav/forventninger til fysiske
forhold for at bestå årsprøven også i det tilfælde, hvor det skyldes en
refleksvirkning af et krav/en forventning for at opnå ansættelse i Kom
pagniet efter endt aspirantuddannelse
—
—
foretages en vurdering af, om sådanne krav/forventninger er i overens
stemmelse med lovgivningen
i det omfang der er sådanne krav/forventninger, og de er i overensstem
melse med lovgivningen, fastsættes skriftlige retningslinjer herom.
—
10.3.5
Den skærpede underretningspilyt
Ansatte på Det Kongelige Teater har i medfør af barnets lov § 133, stk. 1, pligt
til at underrette kommunen, hvis den pågældende får kendskab til eller grund
til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, eller hvis et barn
• eller en ung har været udsat for overgreb.
Mange former for mistrivsel blandt børn og unge kan lede til en underretning,
fx hvis en elev på Balletskolen selvskader eller har en spiseforstyrrelse.
Der er tale om en personlig og lovfastsat pligt, som alle nye medarbejdere bør
have kendskab til omfanget af,jf. også vores anbefaling til onboarding nedenfor.
Manglende overholdelse af den skærpede underretningspligt kan indebære
straf i form af bøde eller fængsel.
Praksis på Balletskolen er, at selve underretningen foretages af Zahles, der
som vi forstår det også varetager opfølgningen med kommunen. Der er såle
des tale om, at den personlige pligt for medarbejderne på Balletskolen til at fo
retage underretning delegeres til en anden retlig enhed.
—
—
Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater gennemgår procedurerne omkring den
skærpede underretningspligt, så det sikres, at procedurerne er i overensstem
melse med barnets lov.
Side 105
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0106.png
10.3.6
Klager
Der er i medierne og indberetninger fremkommet enkelte udsagn om, at der
er indgivet klage på et givent tidspunkt, men hvor det ikke har været muligt for
os at fremsøge denne klage.
Dette kan skyldes, at klagen er indgivet mundtligt, og at der ikke er taget notat
om den. Det kan også være, at klagen er indgivet via Skoleintra (som vi ikke har
haft adgang til), og at den ikke efterfølgende er journaliseret i Det Kongelige
Teaters ESDH-system. Endelig kan der være tilfælde, hvor afsenderen har ople
vet, at det anførte var en klage, men at Det Kongelige Teater ikke har forstået
det som sådan, men set det som en del af en (kritisk) dialog.
Det Kongelige Teater journaliserer som udgangspunkt klager på elevsagen for
den elev, som klagen omhandler, I de sager, hvor en klage leder til, at der iværk
sættes en personalesag, journaliseres klagen dog på den ansattes sag.
Denne praksis medfører, at Det Kongelige Teater ikke har og heller ikke kan
skabe sig et overblik over, hvilke ansatte der er modtaget klage over, hvor
mange klager der vedrører den enkelte ansatte, hvilke forhold der klages over
hen over tid etc.
—
—
Praksis fra Folketingets Ombudsmand indebærer, at Det Kongelige Teater skal
kunne fremsøge sagstyper, fx ‘klagesager over medarbejdere, ud fra relevante
kriterier.73 Teatret skal derudover, jf. offentlighedslovens § 15 og god forvalt
ningsskik, navngive de enkelte klagesager sigende og følge enkeltsagsprincip
pet, så det er muligt at danne sig et overblik over en bestemt type sager.74 Dette
understøtter både lighedsgrundsætningen og offentlighedsprincippet.
Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater fastsætter retningslinjer, der sikrer,
—
at klager dokumenteres skriftligt, og at der ved tvivl om, hvorvidt en hen
vendelse har karakter af en klage, spørges hertil
at klager journaliseres på en måde, så der kan skabes et tværgående over
blik over, hvem og hvad der klages over.
—
10.3.7
Onboarding af nye medarbejdere på Balletskolen
Vi har i forbindelse med interviews og vores gennemgang af sagens skriftlige
materiale observeret en usikkerhed blandt de ansatte på Balletskolen omkring
de rammer og pligter, der gælder som ansat på Det Kongelige Teater.
Se fx FOU
nr.
2006-390.
Det udfordrer enkeltsagsprincippet, hvis alle klager journaliseres på én sag. Teateret bør derfor have grup
penumre og en journalplan med angivelse af titel/emneord, så klagesager kan oprettes korrekt og kan gen
findes. Se mere herom i artiklen Orden i sagerne i Folketingets Ombudsmands Beretning 2013.
Side 106
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0107.png
Vi anbefaler, at det sikres, at onboarding-programmet for nye ansatte på Ballet-
skolen giver de ansatte viden om og forståelse for relevante retsregler. En ju
steret onboarding kan med fordel også gennemføres for nuværende ansatte.75
Emnerne bør fx omfatte rammerne for tavshedspligt, hhv. videregivelse af op
lysninger (herunder sundhedsoplysninger), den skærpede underretningspligt,
formålet med undervisningsmiljøloven, klagemuligheder og håndtering af kla
ger samt embedsmandspligterne.
10.3.8
Tydelige grænseflader mellem Det Kongelige Teater og andre aktører
Zahles
Grænsefladerne mellem Læseskolen og Balletskolen ses at give anledning til en
række uklarheder og udfordringer ved andre myndigheder. Tilsynsmyndighe
dernes beskrivelse af den retlige relation mellem Læseskolen/Zahles og Ballet-
skolen/Det Kongelige Teater er således løbende præget af faktiske og retlige
misforståelser, og der har været varierende opfattelser af, hvorvidt Balletskolen
er omfattet af STUKs, hhv. DCUMs tilsyn, jf. også afsnit 6.3.2 og 6.4.2.
Af indberetninger og under interviews fremgår det, at elever og forældre ser
Læseskolen og Balletskolen som en enhed, hvilket på mange måder givetvis er
hensigtsmæssigt i hverdagen, men hvilket også ses at skabe uklarhed om fx kla
geveje og ansvaret for trivslen.
I forbindelse med advokatundersøgelsen har det været vanskeligt at få en klar
og entydig beskrivelse fra Balletskolen a-f grænsefladen mellem Balletskolens
og Læseskolens ansvar for elevernes trivsel, herunder i forhold til processen
med underretninger. Dertil kommer, at ansvarsfordelingen ikke ses ensartet be
skrevet af Læseskolen og Balletskolen.
Det var herudover bekymrende, at Zahles i forbindelse med advokatundersø
gelsen ikke har ønsket at give adgang til udvalgte data i Skoleintra, på trods af
at Zahles og Det Kongelige Teater har fælles dataansvar, og Det Kongelige Tea
ter derfor har ret til at bruge oplysningerne til egne formål.
Satellitskoler og talentcentre
Det Kongelige Teater samarbejder med skoler i Odense og Holstebro, der kaldes
satellitskoler, og skoler i Esbjerg, Aalborg og Aarhus, der kaldes talentcentre. Fra
7. klasse kan elever fra satellitskolerne og talentcentrene, der optages på Bal
letskolen, flytte til København og bo på Kollegiet.
Satellitskolerne og talentcentrene er selvstændige retlige enheder med eget
CVR-nr. og egen ledelse.
De personer, der er tilknyttet Sundhedsteamet p konsulentbasis, bør i så fald deltage, så det sikres, at alle
har samme referenceramme.
Side 107
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0108.png
H
På Det Kongelige Teaters hjemmeside og til dels på satellitskolernes og talent
centrenes hjemmesider er beskrivelserne af relationen mellem Det Kongelige
Teater og satellitskolerne, hhv. talentcentrene upræcis og giver en vis risiko for
misforståelser omkring organisering og ansvar.
Samlet anbefaler vi,
—
at tilsynet med Balletskolen reguleres udtrykkeligt i lovgivningen, jf. også
afsnit 10.3.1
at grænsefladen mellem Læseskolen og Balletskolen tydeliggøres internt
og også over for elever og forældre, fx i Ballethåndbogen, herunder i for
hold til ansvar for trivsel og henvendelses- og klageveje
at Det Kongelige Teater har en dialog med Zahles om ansvar for og adgang
til data i Skoleintra, som Det Kongelige Teater sammen med Zahles har
fælles dataansvar for
at terminologien omkring satellitskoler og talentcentre justeres, så sprog
brug mv. ikke kan give det indtryk, at Det Kongelige Teater er retligt an
svarlig for satellitskolerne og talentcentrene, herunder for trivslen.
—
—
—
10.3.9
Fokus på aspiranterne
Aspiranterne er ansat på Det Kongelige Teater, og vi har efter aftale med Det
Kongelige Teater ikke undersøgt reglerne om tilsyn mv. efter arbejdsmiljølov
givningen, herunder ikke snitfladen mellem undervisningsmiljøloven og ar
bejdsmiljølovgivningen.
Det betyder, at der i undersøgelsen på visse områder har været mere fokus på
grundskoleeleverne end på aspiranterne.
Trivselsmæssige udfordringer gælder i hvert fald i samme grad for aspiranterne
som for grundskoleeleverne, og reglerne i både arbejdsmiljøloven og undervis
ningsmiljøloven har blandt andet til formål at sikre trivsel.
Vi anbefaler derfor Det Kongelige Teater at foretage en mere tværgående gen
nemgang af de retlige rammer for aspiranterne, herunder for selvstændigt at
sikre overholdelse af gældende regulering vedrørende trivselsmæssige forhold
for aspiranterne. Det kan i den forbindelse inddrages, om de særlige organisa
toriske forhold på Balletskolen giver anledning til retlige udfordringer vedrø
rende samspillet mellem reglerne i undervisningsmiljøloven og arbejdsmiljølov
givningen.
Side 108
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0109.png
Bilag
Kommissorium
for advokatundersøgelse af
Det Kongelige Teaters Balletskole
Baggrund
Der er i medierne fremkommet alvorlig kritik af undervisningsmiljøet på
Det Kongelige Teaters Balletskole. Dette er blandt andet sket i form af
udsagn fra personer med tilknytning til Balletskolen, der beskriver et
undervisningsmiljø, der har ført til udvikling af spiseforstyrrelser og
andre psykiske lidelser samt fysiske skader hos elever.
Det Kongelige Teaters bestyrelse har på den baggrund besluttet at iværk
sætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene på Balletskolen.
Formål med advokatundersøgelsen
Formålet med advokatundersøgelsen er at vurdere, om der er grundlag for
at iværksætte ansættelsesretlige reaktioner overfor ledere eller ansatte
på Det Kongelige Teater eller i øvrigt gøre ledelsesmæssigt ansvar gæld
ende. Herudover er formålet at vurdere, om Det Kongelige Teater kan have
pådraget sig erstatningsansvar overfor tidligere eller nuværende elever
på Balletskolen.
Undersøgelsens hovedfokus skal være på undervisningsmiljøet og elevernes
trivsel på Balletskolen, herunder i forhold til psykiske lidelser, fx
spiseforstyrrelser, og fysiske skader. Også andre forhold, som måtte
blive afdækket under undersøgelsen, kan inddrages i vurderingerne.
Såfremt advokaten under arbejdet med undersøgelsen bliver opmærksom på
alvorlige forhold, som efter advokatens vurdering har en sådan karakter,
at der kræves umiddelbar handling fra Det Kongelige Teaters side, skal
advokaten straks gøre teatrets ledelse opmærksom herpå.
Undersøgelsen skal kunne indgå i Det Kongelige Teaters arbejde med frem
adrettet at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletskolen.
Der skal som en del af advokatundersøgelsen derfor nedsættes en faglig
referencegruppe,
jf.
nærmere nedenfor. Afrapporteringen skal
herunder
på grundlag af inddragelse af referencegruppen
indeholde anbefalinger
til opfølgende handlinger fra teatrets side, samt andre læringspunkter
som undersøgelsen måtte give anledning til.
-
—
DET KGLTEATER
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0110.png
Side
Dato
2 af 3
07.12.2023
Metode
Undersøgelsen gennemføres som en uvildig advokatundersøgelse,
jf.
Advo—
katsamfundets vejledning om advokatundersøgelser (september 2022)
Advokaten kan fra Det Kongelige Teater rekvirere alt materiale, der er
relevant for advokatundersøgelsen. Derudover kan advokaten anmode tred—
jeparter, herunder andre myndigheder og Det Kongelige Teaters samar—
bejdspartnere, om at få udleveret relevant materiale.
I tillæg hertil etablerer advokaten efter nærmere drøftelse med Det Kon
gelige Teater en indberetningsordning, hvor tidligere og nuværende ele
ver, deres forældre og andre nærtstående samt tidligere og nuværende an
satte mv. kan afgive oplysninger om forhold omfattet af undersøgelsen.
Advokaten kan endvidere gennemføre interviews, både med personer, der
har benyttet indberetningsordningen, og med andre. Interviews kan fx
gennemføres med nuværende og tidligere elever på Balletskolen, lærere
mv. tilknyttet Balletskolen, Balletskolens ledelse og den øverste le
delse på Det Kongelige Teater. Advokaten fastlægger, hvem der inviteres
til at deltage i interview. De interviewede vil have mulighed for at
medbringe en bisidder. Der vil blive truffet særlige foranstaltninger,
fx tilbud om deltagelse af børnesagkyndig eller tilsvarende, ved inter
views af børn og unge under 18 år.
Advokatundersøgelsen er ikke tidsmæssigt afgrænset. Det vil således være
muligt at afgive indberetning eller oplysninger under interviews om for
hold, uanset hvornår forholdet har fundet sted.
Hvis advokaten undervejs i undersøgelsen bliver opmærksom på, at kommis—
soriet for undersøgelsen bør justeres, gør advokaten teatrets bestyrelse
opmærksom herpå.
Den faglige referencegruppe
Advokaten nedsætter en referencegruppe bestående af eksperter indenfor
fx følgende områder:
•
•
•
•
Børnesagkundskab
Sportspsykologi
Talentudvikling
Spiseforstyrrelser
Derudover indhentes internationale erfaringer med balletskoler, herunder
udenlandske undersøgelser af undervisningsmiljøet på balletskoler.
Referencegruppen inddrages i forbindelse med tilrettelæggelse og gennem
førelse af advokatundersøgelsen, og referencegruppen bidrager i forbin
delse med afrapporteringen med anbefalinger til Det Kongelige Teaters
arbejde med fremadrettet at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på
Balletskolen.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0111.png
Side
Dato
3af3
07.12.2023
Afrapportering og offentliggørelse
Advokaten udarbejder en skriftlig afrapportering til Det Kongelige Tea
ter. I tillæg hertil udarbejder advokaten en version af afrapporterin
gen, der er egnet til offentliggørelse.
Advokatundersøgelsen ønskes afsluttet snarest og så vidt muligt senest
ultimo maj 2024.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0112.png
Bilag
2
H
Philip Heymans Allé 7
DK-2900 Hellerup
Tel +45 3334 4000
J.nr. 201450
DEFINITIONER
Aspirant
Balletskolen
DCUM
Det Kongelige Teater
Elev
Falkonergården
Forstanderparret
Grundskoleelev
Indberetningsordningen
Kollegiet
Kompagni B
Kompagniet
Læseskolen
Mellemrummet
Referencegruppen
STUK
Sundhedsteamet
Zahles
Elever på Balletskolen, der går i 1.-3 HF, og som er ansat på Det Kon
gelige Teater. Aspirantuddannelsen har været en del af Balletskolen
siden august 2014
Den del af Det Kongelige Teater, der står for undervisningen af ele
ver i ballet, både i grundskolen og på aspirantuddannelsen
Dansk Center for Undervisningsmiljø, der er et uafhængigt, statsligt
videnscenter under Børne- og Undervisningsministeriet, og som fø
rer tilsyn med undervisningsmiljøloven
“Det Kongelige Teater og Kapel”, der er en statsvirksomhed og ud
gør Danmarks nationaiscene inden for ballet, opera og skuespil
De børn og unge, der går på Balletskolen enten på grundskolen
eller på aspirantuddannelsen
Falkonergårdens Gymnasium og HF, hvor aspiranterne tager en 3-
årig HF på Team Danmark-ordningen
De to ansatte på Det Kongelige Teater, der står for driften af Kolle
gi et
Balletskolens elever i 0.-9. klasse
Den ordning Horten etablerede for at give nuværende og tidligere
elever mfl. mulighed for at afgive indberetninger om deres oplevel
ser på Balletskolen
Dronning Margrethes Kollegium, der organisatorisk og fysisk er en
del af Det Kongelige Teater, og hvor balletelever, der ikke bor i Kø
benhavnsområdet, kan flytte ind fra 7. klasse
Et særligt elev-kompagni, som alle i 8-9. klasse på Balletskolen del
tager i
Den Kongelige Ballet, hvor de voksne balletdansere er ansat
Den boglige skole for grundskoleeleverne på Balletskolen, som er
fysisk placeret på Det Kongelige Teater og drives af Zahles
Dels et fysisk sted på Balletskolen, dels en funktion, der varetages af
tre pædagoger ansat af Det Kongelige Teater, der tager sig af ele
verne, fra de møder om morgenen, til de har fri om eftermiddagen
eller aftenen
Den af Horten nedsatte faglige gruppe, der er i henhold til kommis
soriet har givet anbefalinger til brug for arbejdet med fremadrettet
at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletskolen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er en styrelse under
Børne- og Undervisningsministeriet, og som fører tilsyn med lov om
friskoler og private grundskoler
En gruppe sundhedsfaglige personer tilknyttet Balletskolen (og til
dels Kompagniet), herunder fysioterapeut, psykolog, diætist, coach
og læge
N. Zahles Gymnasieskole, der står for driften af Læseskolen
—
Horten Advokatpartnerselskab
CVR 33775229
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0113.png
Bilag
3
Dansk
Velkommen til indberetningsordningen i forbindelse med
advokatundersøgelsen af Det Kongelige Teaters Balletskole
Tak fordi du har valgt at bidrage til advokatundersøgelsen at undervisningsmiljøet på
Balletskolen. Advokatundersøgelsen foretages af Horten Advokatpartnerselskab, og
du kan læse mere om rammerne for indberetningsordningen på Hortens !jjemmeside.
Nedenfor kan du lave en ny indberetning ved at vælge
“Opret en ny sag”.
Her skal du
først vælge, om du vil lave en anonym indberetning, eller om du vil oplyse dit navn i
forbindelse med ind beretningen. Du kan læse nærmere om de to muligheder
her.
Du har også mulighed for at følge op på en indberetning, du tidligere har lavet ved at
vælge
“Følg op på eksisterende sag”.
I så fald skal du bruge den unikke
adgangskode, du modtog, da du havde lavet din indberetning.
Opret en ny sag
[
Følg op på eksisterende sag
Whistleblower Software leveres af Whistleblower Software ApS.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0114.png
Dansk
E—
Tilbage
Lav en sag
Temaet for din indberetning
Vælg, hvordan du vil indberette
Jeg vil oplyse mit navn
vis mere
0
Jeg ønsker at være anonym
vis mere
Du har valgt at være anonym. Det betyder, at hverken Horten eller andre kender din identitet
En anonym indberetning kan kun tillægges meget begrænset vægt i advokatundersøgelsen,
og din indberetning vil derfor primært kunne indgå som baggrundsviden.
Hvis du måtte ønske at give en ikke-anonym indberetning og oplyse dit navn, kan du gå
tilbage og vælge dette i stedet.
Spørgsmål 1. Hvad er din tilknytning til Det Kongelige Teaters Balletskole? (fx nuværende
elev, tidligere elev, forælder eller anden nærtstående til nuværende eller tidligere elev,
nuværende ansat, tidligere ansat etc.). Hvis du som elev laver ind beretningen sammen med
fx dine forældre, skriver I det i feltet nedenfor
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0115.png
Spørgsmål 2. Hvilket tidspunkt eller periode omhandler din ind beretning? (fx “august 2017
maj 2019)
—
Beskriv det forhold du ønsker at indberette om. Hvis du vælger at uploade en fil med din
indberetning, skriver du det i feltet nedenfor
Husk, at din anonyme indberetning kan gives videre til Det Kongelige Teater. Du må derfor
vurdere, om du vil give oplysninger, der er så præcise, at andre fx en underviser, der
oplevede den situation, du beskriver kan vide, at det er dig, der har lavet indberetningen.
—
—
Her kan du vedhæfte en fil, fx med din indberetning
Upload fil
Filer op til 100Mb
Metadata fra filer fjernes automatisk
Whistleblower Software leveres af Whistleblower Software ApS.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0116.png
Dansk
(—
Tilbage
Lav en sag
Temaet for din indberetning
Vælg, hvordan du vil indberette
0
Jeg vil oplyse mit navn
vis mere
Jeg ønsker at være anonym
vis mere
Du har valgt at oplyse dit navn og således ikke være anonym.
Det betyder at Horten kender dit navn og kan videregive det, som det er beskrevet på
Hortens hjemmeside. Det betyder også, at vi nedenfor beder om dit telefonnummer, så vi
efter behov kan kontakte dig og sikre os, at en anden ikke har afgivet en falsk indberetning i
dit navn.
Du kan læse om, hvordan Horten behandler dine personoplysninger på Hortens hjemmeside.
Hvis du ønsker at være anonym (dvs, ikke oplyse dit navn), kan du gå tilbage og vælge dette
i stedet.
Spørgsmål 1. Hvad er dit fulde navn (fornavn, eventuelt mellemnavn, efternavn)?
Spørgsmål 2. Hvilket telefonnummer kan Horten kontakte dig på?
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0117.png
+45
“
Indtast telefonnummer
Spørgsmål 3. Hvis du foretrækker at blive kontaktet pr. e-mail, kan du også anføre din e
mailadresse: (Valgfri)
[email protected]
Spørgsmål 4. Hvad er din tilknytning til Det Kongelige Teaters Balletskole? (fx nuværende
elev, tidligere elev, forælder eller anden nærtstående til nuværende eller tidligere elev,
nuværende ansat, tidligere ansat etc.). Hvis du som elev laver indberetningen sammen med
fx dine forældre, skriver I det i feltet nedenfor
Spørgsmål 5. Hvilken periode omhandler din indberetning? (fx ‘august 2017
—
maj 2019”)
Spørgsmål 6. Horten videregiver oplysningerne om din tilknytning til Balletskolen, den
periode din indberetning omhandler, og de oplysninger om forholdene på Balletskolen du har
indberettet, til Det Kongelige Teater (dvs, dine svar på spørgsmål 4, 5 og beskrivelsen
nedenfor). Må Horten også videregive dit navn til Det Kongelige Teater?
Ingen valgt
Spørgsmål 7. Må Horten kontakte dig for at aftale et interview med dig?
Ingen valgt
Beskriv det forhold du ønsker at indberette om. Hvis du vælger at uploade en fil med din
indberetning, skriver du det i feltet nedenfor
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0118.png
Her kan du vedhæfte en
fu,
fx med din indberetning
Upload til
Filer op til 100Mb
Metadata fra filer fjernes automatisk
Whistleblower Software leveres at Whistleblower Software ApS.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0119.png
Bilag
4
H
Indberetningsordning vedrørende undervisningsmiljøet på Det
Kongelige Teaters Balletskole
Det Kongelige Teater har antaget advokat og partner Rikke Søgaard Berth,
Horten Advokatpartnerselskab, til at udføre en uvildig advokatundersøgelse
af undervisningsmiljøet på Det Kongelige Teaters Balletskole.
Nedenfor kan du læse om formålet med undersøgelsen og indberetningsord
ningen. Hvis du er barn eller ung under 18 år og gerne vil have hjælpe til at
forstå, hvordan du kan indberette, og hvem der får adgang til dine oplysnin
ger, kan du ringe til Natali Arent Eiriksson på 5234 4302 eller sende hende
en sms, så hun kan ringe til dig. Natali er jurastuderende og ansat ved Horten.
Formålet med advokatundersøgelsen er at vurdere, om der er grundlag for at
iværksætte ansættelsesretlige reaktioner over for ledere eller ansatte på Det
Kongelige Teater eller i øvrigt gøre ledelsesmæssigt ansvar gældende. Herud
over er formålet at vurdere, om Det Kongelige Teater kan have pådraget sig
erstatningsansvar over for tidligere eller nuværende elever på Balletskolen.
Du kan læse kommissoriet for undersøgelsen her.
Som en del af advokatundersøgelsen giver Horten med denne indberetnings
ordning mulighed for, at personer med tilknytning til Balletskolen kan give
oplysninger om deres oplevelser på skolen. Indberetningsordningen er åben
til og med 28. januar 2024.
Du kan indberette, hvis du er nuværende eller tidligere elev. Du kan også ind
berette, hvis du er forælder eller anden nærtstående (fx søskende, kæreste
etc.) til en nuværende eller tidligere elev, eller hvis du er nuværende eller tid
ligere ansat på Det Kongelige Teater. Hvis du stadig har kontakt til Det Kon
gelige Teater, bedes du beskrive det i din indberetning. Det kan fx være, hvis
du er ansat som danser i Den Kongelige Ballet.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0120.png
Vi ønsker at få oplysninger om dine personlige oplevelser med Balletskolen,
både hvis du har kritik af forholdene, og også hvis du ikke har. I indberet
ningsordningen kan du beskrive dine oplevelser i et fritekstfelt, eller du kan
vedhæfte en fil, som du har skrevet på forhånd.
Du kan frit vælge, om du vil være anonym, eller om du vil oplyse dit navn i
indberetningen. Du kan læse mere om forskellen på at være anonym og ikke
være anonym her.
Du opretter din indberetning via linket nedenfor. Her skal du som det første
vælge, om du vil være anonym, eller om du vil oplyse dit navn. Det er derfor
en god idé, hvis du har læst om de to muligheder, inden du opretter din ind-
beretning.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger her.
Vi sætter pris på din deltagelse.
Her kan du lave din indberetning
-0-
Kommissoriet for advokatundersøgelsen af Det Kongelige
Teaters Balletskole
Her kan du læse Kommissorium for advokatundersøgelse af Det Kon
gelige Teaters Balletskole
Kommissorium for
ad vo katu n d ersg el se
-0-
Læs om forskellen ved at indberette anonymt og ikke
anonymt
Indberet uden oplysning om dit navn
Du kan vælge at være anonym ved din indberetning. Hvis du er ano
nym, vil det ikke være teknisk muligt at spore indberetningen tilbage
Side 2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0121.png
til dig. Vær derfor opmærksom på, om du i indberetningen skriver no
get, der er så præcist, at andre fx dem, der overværede en bestemt
—
kan udlede, hvem du er. Det har vi ikke mulighed for at
tage højde for.
—
situation
Vi vil kun kunne tillægge en anonym indberetning meget begrænset
vægt i forbindelse med advokatundersøgelsen. Det skyldes, at vi ikke
har mulighed for at vurdere rigtigheden (validiteten) af anonyme ud
sagn. Anonyme indberetninger vil derfor primært kunne indgå i advo
katundersøgelsen som baggrundsviden.
Vi beskriver her, hvem der kan få adgang til at læse din indberetning.
Indberet med oplysning om dit navn
Du kan som alternativ til at være anonym vælge at oplyse dit navn i
forbindelse med din indberetning.
—
—
Da der i medierne har været en række udtalelser fra navngivne perso
ner, har vi behov for at kunne sikre os, at en anden ikke har lavet en
(falsk) indb eretning i dit navn. Du skal derfor oplyse dit telefonnum
mer, så vi kan kontakte dig og sikre, at indberetningen ikke er lavet af
en, der udgiver sig for at være dig. Hvis du foretrækker, at vi kontakter
dig pr. e-mail, kan du også oplyse din e-mailadresse. Vi har dog stadig
behov for dit telefonnummer for også at kunne sikre din identitet gen
nem telefonopkald, hvis der er behov for det.
Som en del af advokatundersøgelsen vil Horten gennemføre inter
views med udvalgte personer, heraf nogle af dem der laver ikke-ano
nyme indberetninger. Du vil derfor blive spurgt, om Horten må kon
takte dig for at aftale et interview med dig. Hvis du svarer ja til det, og
Horten eventuelt kontakter dig, vil du ikke være forpligtet til at del
tage i et interview. Alle, der deltager i interview, vil få en grundig vej
ledning om deres rettigheder. For børn og unge under 18 år vil der
blive taget særlige hensyn i forbindelse med interviews, herunder vil
der være en børnefaglig konsulent til stede under interviewet.
Side 3
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0122.png
Da du oplyser dit navn og også giver andre oplysninger om dig i indbe
retningen, vil der ske en behandling af dine personoplysninger. Du
kan læse, hvordan vi behandler de personoplysninger, du giver Horten
i forbindelse med advokatundersøgelsen, her.
Vi beskriver her, hvem der kan få adgang til at læse din indb eretning.
-0-
Hvem modtager din indberetning
Horten Advokatpartnerselskab
I første omgang læses din indberetning af de personer ved Horten, der bistår
med at foretage advokatundersøgelsen for Det Kongelige Teater. Hortens
team ledes af advokat og partner Rikke Søgaard Berth.
Medarbejderne ved Horten er underlagt tavshedspligt.
Børnefaglig konsulent
Ved interviews med børn og unge under 18 år deltager en børnefaglig konsu
lent. Hvis et barn eller en ung under 18 år, der har afgivet en ikke-anonym
indberetning, sidenhen deltager i interview, vil indberetningen blive delt med
konsulenten.
Horten indgår aftale om tavshedspligt med de børnefaglige konsulenter.
Den faglige referencegruppe
Da advokatundersøgelsen vedrører en række forhold, der ikke har en juridisk
karakter, etableres der en faglig referencegruppe, der består af personer med
ekspertviden inden for børnefagkundskab, spiseforstyrrelser, sportspsyko
logi og talentudvikling.
Horten kan dele indberetninger med ekspertgruppen. Hvis der er tale om
ikke-anonyme indberetninger, vil navn og kontaktoplysninger blive fjernet,
inden indberetningen deles med referencegruppen. I både anonyme og ikke
anonyme indberetninger kan der være oplysninger, der er så præcise, at det
kan være muligt indirekte at gætte, hvem indberetteren er; det har vi ikke
mulighed for at tage højde for.
Side 4
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0123.png
Horten indgår aftale om tavshedspligt med personerne i referencegruppen.
Det Kongelige Teater
Horten videregiver de enkelte indberetninger til Det Kongelige Teater, hvis
de er relevante for Det Kongelige Teaters opfølgning på advokatundersøgel
sen.
Hvis du oplyser dit navn i indberetningen (dvs, laver en ikke-anonym indbe
retning), vii dit navn kun blive videregivet, hvis du accepterer det. Hvis Hor
ten må videregive dit navn, vil det kunne blive brugt fx i forbindelse med en
ansættelsesretlig opfølgning over for konkrete ansatte.
Medarbejderne ved Det Kongelige Teater er underlagt tavshedspiigt i hen
hold til forvaitningsloven.
Personer, der er udtrykt kritik af
Hvis vi holder interviews med personer, der er udtrykt kritik af i indberetnin
ger, vil vedkommende forud for interview modtage relevante uddrag fra de
indberetninger, hvori der er udtrykt kritik.
Oplysninger fra anonyme indberetninger og indberetninger, hvor vi ikke har
samtykke til at dele navn, viii videst muligt omfang blive pseudonymiseret,
dvs, at vi vil fjerne meget detaljerede oplysninger, som kan give den, der kriti
seres, mulighed for at gætte, hvem indberetteren er. Vi kan imidlertid ikke af
vise, at vedkommende, der modtager disse oplysninger, indirekte vil kunne
udlede, hvem der har udtrykt kritikken.
Offentligheden
Horten udarbejder en offentligt tilgængelig version af advokatundersøgelsen.
Denne version vil ikke indeholde navne på de personer, der har afgivet indbe
retninger.
Hvis Horten finder, at der er grundlag for at rejse kritik af enkeltpersoner, og
det savner mening at anonymisere vedkommende, vil navn på vedkommende
dog kunne nævnes; også selvom de har benyttet indberetnings ordningen.
Side 5
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0124.png
Medier mv. kan søge aktindsigt i de dokumenter, der er i Det Kongelige Tea
ters besiddelse. Oplysninger om personers private forhold
—
fx oplevelser,
der fremgår af indberetninger kan dog efter en konkret vurdering undtages
fra aktindsigt.
—
-0-
Hvordan behandler vi dine personoplysninger
Her kan du læse:
Privatlivspolitik for børn
Privatlivspolitik for forældremyndighedsindehavere
Privatlivspolitik for voksne
Privatlivspolitik for Privatlivspolitik for Privatlivspolitik for
foraeldremyndighecboern version 2 (1).voksne version 2.pd
-0-
Efter du har lavet din indberetning
Når du har afsluttet din indb eretning, ser du en skærm med en kvitte
ring for indberetningen.
På skærmen vises også en unik adgangskode. Du skal bruge denne
kode, hvis du senere vil se din indberetning, hvis du vil tilføje nye op
lysninger, eller hvis du vil kunne se eventuelle spørgsmål, som Horten
stiller til din indberetning. Du kan ikke ændre eller slette selve den
tekst, du har indberettet. Du kan kopiere eller downloade koden (pdf
format), og du skal selv huske at gemme den.
På skærmbilledet med kvitteringen for din indberetning, kan du op
lyse din e-mailadresse. Hvis du gør dette, vil du få en mail, hvis Horten
fx stiller et spørgsmål til din indberetning. Adgangskoden bli
ver
ikke
sendt til den mai!, du anfører. Du skal derfor sørge for at
gemme koden, også selvom du oplyser din mai!. Hverken Horten, Det
Side 6
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0125.png
Kongelige Teater eller andre vil få viden om din e-mailadresse, og du
kan derfor oplyse din e-mailadresse og forblive anonym, hvis du har
lavet en anonym indberetning.
Side 7
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0126.png
H
Bilag
Privatlivspolitik
når du skriver
til Horten om
Det Kongelige
Teaters Balletskole
Hvilken slags oplysninger får I om
mig?
Vi får og gemmer de oplysninger, som du
deler med os, når du laver din indberetning.
Hvis du gerne vil fortælle os, hvem du er,
gemmer vi dit navn og det telefonnummer,
du skriver. Vi gemmer også din mailadresse,
hvis du giver os den.
Vi gemmer også andet, som du har skrevet til
os. Det kan fx være, hvordan du har det, eller
hvordan du synes, det er at gå på Balletsko
en eller at have gået der tidligere.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0127.png
Hvornår sletter I oplysningerne
om mig?
Vi gemmer dine oplysninger i så lang
tid, som vi skal bruge dem til vores
undersøgelse af Balletskolen. Vi sletter
dem, så snart vi kan.
Hvad kan jeg ellers gøre?
Du har også andre rettigheder end at klage.
Hvis du har spørgsmål til dine rettigheder,
kan du ringe til Natali Arent Eiriksson på
5234 4302.
Du
har ret til
at se dine oplysninger
Du har ret til at se, hvilke oplysninger vi har
om dig, og hvordan vi bruger dem.
Du har ret til, at dine oplysninger er rigtige
Hvis du ikke synes, at de oplysninger, vi har
om dig er rigtige, så kan du bede om at få
dem rettet.
Hvorfor må I have oplysninger
om mig?
Der er nogle regler om, hvordan man
må bruge oplysninger om andre. I
reglerne står der, at vi godt må bruge
dine oplysninger, fordi vi bruger dem
til at undersøge, hvordan du og
andre elever har haft det på Bal
letskolen, eller hvordan I har det
på skolen i dag.
Hvad gør jeg, hvis jeg er
utilfreds?
Hvis du er utilfreds med, at vi bruger
dine oplysninger, kan du klage til
Datatilsynet.
Du kan se, hvordan du får kontakt
til Datatilsynet her:
Du har ret til at få slettet dine
oplysninger
Du kan i nogle tilfælde få slettet de
oplysninger, vi har om dig, før vi
selv ville slette dem.
Du har ret til, at vi bruger dine
oplysninger mindre
Du kan i nogle situationer be
grænse, hvor meget vi må bruge
dine oplysninger.
Du har ret til at sige nej
Du kan i nogle situationer bede
om, at vi ikke må bruge dine
oplysninger, selvom vi godt må
bruge dem ifølge reglerne.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0128.png
Hvorfor kan vi bruge dine oplysninger?
Vi kan efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og -loven
bruge dine oplysninger. Vi kan bruge dine oplysninger efter:
• Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, fordi
vi skal lave en undersøgelse af Balletskolen.
• Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e, da dine oplysninger om, hvordan
du har det, kan være nødvendige for at finde ud at, om
nogen har krav på at få noget, fx penge.
• Databeskyttelseslovens § 8, fordi vi skal undersøge,
om alle regler er overholdt.
Hvem er vi?
Horten Advokatpartnerselskab er dataansvarlig for
dine oplysninger. Det betyder, at vi skal sørge for, at vi
bruger dine oplysninger lovligt.
Horten Advokatpartnerselskab
CVR-nr. 33 77 52 29
Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup
Kontaktperson: Rikke Søgaard Berth, advokat og partner
hos Horten
Tlf.: 5234 4279
E-mail: [email protected]
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0129.png
Hvem giver vi dine oplysninger til?
Vi forsøger at give andre så få af dine
oplysninger som muligt.
Der er dog nogle situationer, hvor vi kan
være nødt til at give dine oplysninger til
andre.
Andre har ligesom dig ret til at se,
hvilke oplysninger vi har om dem. Hvis en
anden person vil se sine egne oplysninger,
og der i denne persons oplysninger også
er oplysninger om dig, så vil vi fjerne dit
navn. Vi kan dog ikke love, at man ikke kan
gætte, hvem du er, selvom vi har fjernet dit
navn.
-
-
Hvis vi får behov for at være helt sikker
på, hvem du er, kan vi dele oplysninger
om din identitet, fx dit navn og
oplysninger om, at du er eller har været
elev på Balletskolen, med Det Kongelige
Teater.
,
4
Fordi vi laver en undersøgelse, der blandt
andet handler om børn, træning og sund
hed, har vi brug for hjælp fra nogle per
soner, som ikke arbejder hos os. Det er
personer, der blandt andet ved meget
om børn, mad og sport. Vi kan give de
oplysninger, du har givet os om din tid
på Balletskolen, videre til disse personer,
men hvis du har oplyst navn, telefonnum
mer og eventuelt din mail, giver vi ikke
de oplysninger videre. Hvis du kommer
til
samtale hos Horten, vil der sidde en vok
sen med til samtalen.
Denne person vil få dine oplysninger.
Der kommer også voksne til samtale. Det
kan fx være de voksne, som du har skrevet
til os omkring. Vi kan give det, du har
skrevet, til disse voksne. Vi giver ikke dit
navn, hvis du ikke har fortalt os, hvem du
er,
eller hvis du har valgt, at vi ikke må give
dit navn til teatret.
Vi kan dog ikke love, at de voksne ikke kan
gætte, hvem du er, selvom vi ikke har givet
dem dit navn.
Der kan også være andre personer, som
får dine oplysninger. Det kan blandt andet
være den kommune, du bor i, politiet,
domstolene og andre eksperter, fx nogen
der ved noget om it.
Derudover har vi fået hjælp til at lave
denne indberetningsordning, hvor
du kan skrive til os.
Hom’abl
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0130.png
Bilag
7
Philip Heymans Allé 7
DK-2900 Hellerup
Tel +45 3334 4000
J.nr. 201450
OVERBLIK OVER INDBERETNINGER
Ikke-anonyme
Nuværende elever
Nuværende forældre
Tidligere elever
Tidligere forældre
Nuværende ansatte/konsulenter
Tidligere ansatte/konsulenter
Andre
-
Semi-anonyme
-
Anonyme
-
10
28
11
3
3
i
1
13
8
3
i
-
i
14
1
4
2
-
Indberetning kunne ske på tre måder:
—
Ikke-anonymt:
Horten kender indberetterens navn og kontaktoplysnin
ger og må videregive indberetningen samt navn og kontaktoplysninger til
Det Kongelige Teater. Der er modtaget i alt 53 ikke-anonyme indberet
ninger.
Semi-anonymt: Horten kender indberetterens navn og kontaktoplysnin
ger og må videregive indberetningen, men ikke navn og kontaktoplysnin
ger, til Det Kongelige Teater. Indberetteren er således anonym overfor
teatret, men ikke overfor Horten. Der er modtaget i alt 24 semi-anonyme
indberetninger.
—
—
Anonymt: Indberetteren er
anonym overfor både Horten og Det Konge
lige Teater. Horten kender kun indberetterens oplysninger om vedkom
mendes tilknytning til Balletskolen, og den periode indberetteren har op
lyst, at indberetningen vedrører. Indberetningen må videregives til Det
Kongelige Teater. Der er modtaget i alt 20 anonyme indberetninger.
Da en del indberettere har flere tilknytninger til Balletskolen, fx både som tidligere elev
og nuværende ansat, er summen i skemaet højere end det samlede antal indberetninger.
Aspiranter, der i ansættelsesretlig henseende er ansat på Det Kongelige Teater, er talt
med som “Nuværende elever/Tidligere elever” i skemaet. Dette gælder, uanset om ind
beretningen er fra før august 2014, hvor aspirantuddannelsen blev lagt ind under Ballet
skolen.
Horten Advokatpartnerselskab
CVR 33775229
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0131.png
Bilag
9
Philip Heymans Allé
7
DK-2900 Hellerup
Tel
+45 3334
4000
J.nr. 201450
H
OVERBLIK OVER GENNEMFØRTE INTERVIEWS
Skema 1: Tilknytning til Det Kongelige Teater
Dette skema indeholder en opgørelse af, hvor mange interviews Horten har gennemført
med personer med forskellige typer tilknytning til Det Kongelige Teater.
Tilknytning
Nuværende elev’ (evt, med deltagelse af forældre)
Tidligere elev1 (evt, med deltagelse af forældre)
Nuværende forældre (uden deltagelse af barn)
Nuværende ansatte eller konsulenttilknyttede
Tidligere ansatte eller konsulenttilknyttede
Bestyrelse
Antal interviews
12
8
3
27
2
i
Skema 2: Baggrund for Hortens henvendelse om interview
Dette skema indeholder en opgørelse af, hvor mange interviews Horten har gennemført
fordelt på baggrunden for Hortens henvendelse til den enkelte.
Kontaktpunkt2
Har afgivet en indberetning til Hortens indberetningsordning
Har deltaget (med navn) i interview i Politiken
Nuværende elever/forældre, der er kontaktet ud fra klasselister
Kontaktet af Horten ud fra ansættelsesmæssig eller lignende til-
knytning til Det Kongelige Teater
Antal interviews
11
3
12
30
2
Omfatter aspiranter, selvom de i ansættelsesretlig henseende er ansat på Det Kongelige Teater.
Enkelte er talt med flere gange i dette skema, fx hvis vedkommende både har indberettet og er ansat, eller
hvis vedkommende både har indberettet og har udtalt sig til Politiken.
Horten Advokatpartnerselskab
CvR 33775229
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0132.png
Bilag
10
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Rikke Søgaard Berth <[email protected]>
7. februar 2024 20:31
Anne Louise Ellingsøe
Advokatundersøgelse af Balletskolen invitation til samtale (201450)
Privatlivspolitik interviews forældremyndighedshavere.pdf; Privatlivspolitik
interviews elever u. 18 år.pdf; Rammer for interview nuværende elever.pdf
-
-
-
-
-
Kære
Det Kongelige Teater har bedt Horten Advokatpartnerselskab om at lave en uvildig advokatundersøgelse af
undervisningsmiljøet på Det Kongelige Teaters Balletskole.
Formålet med advokatundersøgelsen er blandt andet at vurdere, om Det Kongelige Teater kan have pådraget sig
erstatningsansvar over for tidligere eller nuværende elever på Balletskolen, og om der kan være grundlag for at tage
ansættelsesretlige skridt mod ansatte på teatret. Derudover er formålet at komme med anbefalinger
til
teatrets
fremadrettede arbejde med at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletskolen. I kan læse kommissoriet for
advokatundersøgelsen her.
Invitation
til
samtale
Som led i advokatundersøgelsen inviterer vi en række nuværende elever og forældre til samtale. Formålet med
samtalerne er, at vi får indblik i, hvordan det er at være elev på Balletskolen i dag.
I modtager denne invitation, fordi vi ud fra klasselister for Balletskolen tilfældigt har udvalgt
den orientering, Balletskolen har sendt
til
alle forældre.
Vi henviser
til
Det er frivilligt, om I vil deltage i samtalen. Hvis I deltager, vil I ikke være forpligtet til at svare på de spørgsmål, vi
stiller.
Vi håber, at I alle har lyst til at deltage i samtalen. Ring gerne, hvis I vil drøfte med os, hvem af jer der deltager i
samtalen.
Hvis
deltager i samtalen, deltager der også en børnefaglig konsulent fra Børns Vilkår. Børns Vilkår har
anbefalet, at de før samtalen kan kontakte ham og fortælle, hvad der skal ske
til
samtalen. Hvis
deltager,
beder vi derfor om et telefonnummer, som Børns Vilkår kan kontakte ham på.
Hvis I ikke Ønsker at deltage i samtalen, hører jeg det gerne senest 12. februar 2024.
Praktiske oplysninger
Samtalen vil foregå på Hortens kontor i Hellerup (Philip Heymans Alle 7, 2900 Hellerup). Vi forventer, at samtalen
varer Ca. en time. Ring eller skriv gerne
til
mig for at aftale nærmere —jeg håber, at vi kan finde et tidspunkt i uge 7
eller 8.
Fra Horten deltager en advokatfuidmægtig (referent) og advokat Malene Graff eller jeg (interviewer).
Supplerende information
I vedhæftede dokument kan I læse mere om referat af samtalen, hvem vi deler oplysninger med, afrapporteringen
til Det Kongelige Teater mv. Vi vedhæfter også en privatlivspolitik
til
børn og en
til
forældremyndighedsindehavere.
Hvis I har spørgsmål
til
invitationen eller advokatundersøgelsen generelt, er I velkomne til at kontakte
advokatfuidmægtig Anne Louise Ellingsøe fra Horten på mail [email protected] eller telefon 5234 4063, eller mig. I er
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0133.png
også velkomne til at kontakte børnefaglig konsulent Anne Kappelgaard Boye fra Børns Vilkår på mail
[email protected] eller telefon 2057 9829.
Endelig kan I læse Advokatsamfundets guide til medvirkende i advokatundersøgelser
Venlig hilsen
Rikke Søgaard
Berth
Partner
T +45 3334 4279
I
M +45 5234 4279
I
vCard
I
Læs profil
Horten Advokatpartnerselskab
I
Philip Heymans Allé 7
T +45 3334 4000
I
CVR 33775229
I
horten.dk
I
DK-2900 Hellerup, København
Databeskyttelse
Vi registrerer personoplysninger i forbindelse med vores sagsbehandling.
Læs hvordan Horten behandler personop!ysninger her
Denne e-moil og eventuelle vedhæftede fler kan indeholde fortrolige oplysninger og er kun beregnet for adressoten.
Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst slette den og informere os pr. telefon.
2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0134.png
Philip Heymans Allé 7
DK-2900 Hellerup
Tel +45 3334 4000
J.nr. 201450
31. januar 2024
PRIVATLIVSPOLITIK
PRIVATLIVSPOLITIK FOR FORÆLDREMYNDIGHEDSHAVERE HORTENS INTERVIEWS I FOR
BINDELSE MED ADVOKATUNDERSØGELSEN AF DET KONGELIGE TEATERS BALLETSKOLE
—
1.
HER FINDER DU OPLYSNINGER OM, HVORDAN HORTEN BEHANDLER PERSONOP
LYSNINGER OM DIT BARN SOM LED I AFHOLDELSEN AF INTERVIEWS
Det Kongelige Teater har antaget Horten Advokatpartnerselskab (“vi/os) til at udføre
en uvildig advokatundersøgelse af undervisningsmiljøet på Det Kongelige Teaters Ballet-
skole. I den forbindelse inviterer vi til interviews (samtaler), hvor vi har mulighed for at
stille spørgsmål til nuværende og tidligere elever om forholdene på Balletskolen. Det er
frivilligt at deltage
i
et interview med Horten. Denne privatlivspolitik retter sig mod foræl
dremyndighedsindehavere til nuværende og tidligere elever, der er under 18 år.
Hvis (du og) dit barn deltager i et interview, er det vigtigt, at du føler dig forsikret om, at
vi beskytter dine personoplysninger og dit barns privatliv i forbindelse med interviewet.
Dette er vi bevidste om, og vi vil beskytte dit barns identitet og personoplysninger i over
ensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordning 2016/679 om databe
skyttelse (databeskyttelsesforordningen) og den danske databeskyttelseslov (lov nr. 502
af 23. maj 2018).
Nedenfor kan du læse, hvordan vi bruger dit barns oplysninger i forbindelse med dit barns
deltagelse i et interview. Vi er ansvarlige for at behandle dit barns oplysninger efter reg
lerne og på en sikker måde. Vi har den rolle, der kaldes ‘dataansvarlig’.
2.
HAR
DU SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi behandler personoplysninger om dig eller dit barn,
er du altid velkommen til at kontakte os på:
Horten Advokatpartnerselskab
CVR-nr. 33 77 52 29
Horten Advokatpartnerselskab
CVR 33775229
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0135.png
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Kontaktperson: Rikke Søgaard Berth, advokat og partner hos Horten
Tlf.: 5234 4279
E-mail: [email protected].
3.
HVORFOR BEHANDLER VI OPLYSNINGER OM DIT BARN, HVILKE OPLYSNINGER
BEHANDLER VI, OG HVORFOR
MÅ
VI BEHANDLE OPLYSNINGER OM DIT BARN?
De oplysninger, vi får under interviewet med dit barn, vil blive brugt i forbindelse med
den advokatundersøgelse, vi udfører om Det Kongelige Teaters Balletskole. Advokatun
dersøgelsens hovedfokus er undervisningsmiljøet og elevernes trivsel på Balletskolen,
herunder i forhold til psykiske lidelser og fysiske skader, men andre forhold, som måtte
blive afdækket under undersøgelsen, vil også kunne inddrages i vurderingerne.
Vi indhenter dit barns fulde navn og kontaktoplysninger på dig og/eller dit barn. Det kan
enten være barnets eget telefonnummer og mailadresse, eller det kan fx være dine kon
taktoplysninger. Kontaktoplysningerne skal bruges til at aftale dato og tidspunkt for dit
barns interview. Vi må behandle oplysningerne efter databeskyttelsesforordningens arti
kel 6, stk. 1, litra e, jf. Det Kongelige Teaters kommissorium for advokatundersøgelsen.
Formålet med at afholde interviews er bl.a. at sagsoplyse om forholdene på Balletskolen,
så advokatundersøgelsens konklusioner bygger på korrekte faktuelle oplysninger. Hvilke
oplysninger, vi behandler om dit barn, afhænger af, hvilke oplysninger vi får under vores
interview med dit barn og eventuelt under interviews med andre. Vi kan også indhente
oplysninger om dit barn fra offentligt tilgængelige kilder, fx nyhedsartikler. Vi kan fx få
oplysninger om dit barns oplevelser på Balletskolen, oplysninger om dit barns helbred,
oplysninger om dit barns relation til lærere eller andre elever mv. Vi må behandle oven
stående oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, og
artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. sagsoplysningsprincippet, og Det
Kongelige Teaters kommissorium for advokatundersØgelsen. I det omfang du/dit barn selv
har offentliggjort oplysningerne, kan vi behandle oplysningerne efter artikel 9, stk. 2, litra
e, jf. artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Formålet med at behandle ovenstående oplysninger er desuden at undersøge, om der kan
være grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige reaktioner i relation til relevante, in
volverede medarbejdere på Det Kongelige Teater eller i øvrigt gøre ledelsesmæssigt an
svar gældende. Vi må behandle oplysninger om ansatte efter databeskyttelseslovens § 12
(i relevant omfang) og om bestyrelsesmedlemmer efter scenekunstlovens § 4, stk. 1.
Derudover skal oplysningerne indgå i undersøgelsen af, om nuværende eller tidligere ele
ver kan have et
erstatningskrav
eller et krav på godtgørelse, fx hvis Det Kongelige Teater
har tilsidesat forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
3 om nedværdigende behandling eller artikel 8 om beskyttelse af privatliv og personlig
integritet. Dette har vi hjemmel til efter artikel 6, stk. 1, litra c og e, og artikel 9, stk. 2, litra
f, jf. artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Side 2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0136.png
H
Hvis vi under interviewet får følsomme oplysninger om dit barn, fx om dit barns psykiske
eller fysiske helbred, eller hele eller dele af dit barns sundhedsjournal, fx med henblik på
at vise, at der har været dialog mellem dig/dit barn og autoriserede sundhedspersoner
om fysiske og/eller psykiske forhold på Balletskolen, må vi behandle disse oplysninger,
fordi det er nødvendigt, for at retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares, uanset
om det er i forbindelse med en retssag eller en administrativ procedure, jf. 9, stk. 2, litra
f, jf. art. 6, stk. 2, litra c og e.
I det omfang du og dit barn giver os personoplysninger om mulige strafbare forhold, vil
vi kunne behandle disse efter databeskyttelseslovens § 8, da Det Kongelige Teater skal
kunne varetage sine myndighedsopgaver.
Endelig behandler vi dit barns oplysninger med det formål at kunne besvare anmodninger
om indsigt, fx hvis du eller dit barn ønsker indsigt i barnets egne oplysninger. Det må vi
efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen og § 22 i databeskyttelsesloven, jf. 6, stk.
1, litra c og e, og artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra c og e.
4.
HVOR KOMMER DIT BARNS OPLYSNINGER FRA?
Vi modtager primært oplysningerne fra (dig og) barnet selv i forbindelse med afholdelsen
af interview.
Det kan dog også være, at vi indsamler oplysninger om dit barn fra andre parter. Det kan
fx være fra Det Kongelige Teater eller fra andre, som omtaler dit barn i forbindelse med
deres eget interview. Vi kan også indsamle oplysninger om dit barn fra offentligt tilgæn
gelige kilder, fx nyhedsartikler. Vi vil altid indsamle oplysninger om dit barn med respekt
for dit barns ret til beskyttelse af oplysninger.
5.
HVEM FÅR LOV TIL AT BRUGE DIT BARNS OPLYSNINGER?
Vi bestræber os på at beskytte dit barns personoplysninger og kun behandle oplysninger,
når det er nødvendigt for sagsoplysning til advokatundersøgelsen, vores ansættelsesret
lige vurderinger, eller for at retskrav, fx om erstatning, kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares.
Enhver har ret til at anmode om indsigt i oplysninger om sig selv. Det er ikke i alle tilfælde,
de skal have indsigt. Hvis vi fra en anden person modtager en sådan anmodning om ind
sigt, og der i vedkommendes sag er personoplysninger om dit barn, vil vi vurdere, om vi
skal udlevere oplysninger efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen og § 22 i data
beskyttelsesloven. Vi vil i videst muligt omfang pseudonymisere oplysningerne. Det bety
der, at vi vil fjerne oplysninger om dit barns navn, men vi kan imidlertid ikke afvise, at den,
der får indsigt, indirekte vil kunne spore oplysningerne om dit barn tilbage til dit barn.
Der vil sidde en børnefaglig konsulent med til dit barns interview. Den børnefaglige kon
sulent får oplysninger om dit barn før og under interviewet. Den børnefaglige konsulent
varetager barnets interesse under interviewet. Horten indgår en aftale om tavshedspligt
med de børnefaglige konsulenter.
Side
3
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0137.png
Da advokatundersøgelsen vedrører en række forhold, der ikke har en juridisk karakter, er
der nedsat en faglig referencegruppe, der består af personer med ekspertviden inden for
børnefagkundskab, spiseforstyrrelser, sportspsykologi og talentudvikling. Vi kan dele ud
drag af referater af interviews med den faglige referencegruppe, i det omfang det er re
levant for referencegruppens arbejde med at udarbejde anbefalinger til Det Kongelige Te
aters fremadrettede arbejde med at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på Ballet-
skolen. Dit barns navn, de angivne kontaktoplysninger og oplysninger, der oplagt kan af
sløre dit barns identitet, vil dog blive fjernet, inden referatet deles med referencegruppen.
Der kan dog være andre oplysninger i referatet, der gør det muligt indirekte at udlede dit
barns identitet; det har vi ikke mulighed for at tage højde for. Horten indgår en aftale om
tavshedspligt med personerne i referencegruppen.
Derudover kan vii forbindelse med interviews videregive hele eller dele af referatet til de
personer, der er udtrykt kritik af.
Det Kongelige Teater kan også modtage relevante uddrag af referatet, inklusive dit barns
navn, hvis det er nødvendigt for teatrets opfølgning på advokatundersøgelsen.
Du/dit barn kan dog vælge, at visse oplysninger eller dele af referatet ikke må videregives
til referencegruppen, de personer, der er udtrykt kritik af, samt Det Kongelige Teater.
Vi udarbejder en offentligt tilgængelig version af advokatundersøgelsen. Den offentlige
version vil ikke indeholde navne på de personer, der har deltaget i interviews. Hvis vi vur
derer, at der er en eller flere personer, der er grundlag for at rejse kritik af, og det savner
mening at anonymisere vedkommende, vil navn på vedkommende dog kunne nævnes.
Andre modtagere af personoplysningerne kan være andre offentlige myndigheder, fx
kommuner som led i underretninger, politiet, domstolene mv.
6.
HVOR LANG TID HAR VI DIT BARNS OPLYSNINGER?
Personoplysningerne om dit barn vil blive opbevaret, så længe vi har brug for dem i for
bindelse med advokatundersøgelsen. Det er ikke muligt lige nu at sige, hvor lang tid vi skal
beholde oplysningerne om dit barn. Vi vil løbende overveje, om vi har brug for oplysnin
gerne om dit barn. Når vi på et tidspunkt ikke længere har brug for oplysningerne om dit
barn, sletter eller anonymiserer vi oplysningerne.
Oplysninger behandlet som led i indsigtsanmodninger vil blive opbevaret i mindst 5 år, jf.
§ 41 i data beskyttelsesloven.
7.
FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER
Som forældremyndighedsindehaver har du mulighed for at udøve nedenstående rettighe
der på dit barns vegne. Dit barn har også selv mulighed for at udøve sine rettigheder, hvis
dit barn er gammelt nok til at forstå konsekvensen heraf. Om det er tilfældet, vil bero på
en konkret vurdering. Et barn, der er fyldt 15 år, kan som udgangspunkt selv udøve sine
rettigheder.
Side 4
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0138.png
H
8.
HVILKE RETTIGHEDER HAR DIT BARN?
Dit barn (eventuelt udøvet at dig) har nogle rettigheder, fordi vi behandler dit barns op
lysninger. Du kan læse mere om disse nedenfor. Du kan desuden læse mere om dine ret
tigheder i Datatilsynets vejledning, som du finder på www.datatilsynet.dk. Der kan være
begrænsninger i dine muligheder for at bruge dit barns rettigheder:
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Dit barn har ret til at se de oplysninger, som vi behandler om barnet, samt en række yder
ligere oplysninger om behandlingen af oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Dit barn har ret til at få urigtige oplysninger om sig selv rettet.
Ret til sletn ing
I visse tilfælde har dit barn ret til at få slettet oplysninger om sig selv, inden vi almindeligvis
sletter oplysningerne.
Ret til begrænsning at behandling
Dit barn har i visse tilfælde ret til at få begrænset muligheden for, at vi kan bruge barnets
oplysninger. Hvis dit barn har ret til at få begrænset behandlingen at sine oplysninger, må
vi fremover kun bruge dit barns oplysninger i ganske få tilfælde.
Ret til indsigelse
Dit barn har i visse tilfælde ret til at sige fra over for vores ellers lovlige behandling af
personoplysninger om barnet.
Hvis du har spørgsmål til dit barns rettigheder, kan du kontakte os.
Hvad gør du, hvis du er utilfreds med den måde, vi håndterer dit barns oplysninger på?
Hvis du og/eller dit barn er utilfreds med den måde, vi behandler dit barns oplysninger
på, kan du og/eller dit barn indgive en klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kon
taktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Side 5
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0139.png
Privatlivspolitik
Når du taler med Horten
om Balletskolen
Hvilken slags oplysninger får I om mig?
Vi får og gemmer de oplysninger, som du fortæller os, når
du taler med os til samtalen. Vi kan også få oplysninger
om dig fra samtaler med andre, eller hvis vi finder dem på
nettet, fx i artikler. Vi gemmer dit navn og dit telefonnum
mer. Vi gemmer også din mailadresse, hvis du giver os
den. Vi gemmer også det, som du fortæller os. Det kan fx
være, hvordan du har det, eller hvordan du synes, det er at gå på
Balletskolen eller at have gået der tidligere.
Hvorfor gemmer I oplysninger om mig?
Vi kan bruge dit telefonnummer, så vi kan aftale hvilken dag og hvad tid, du vil kom
me til samtale hos os.
De andre oplysninger om dig bruger vi til at finde ud af, hvordan du og andre elever
har eller har haft det på Balletskolen. Vi bruger også oplysningerne til at finde ud af,
om de voksne på skolen har gjort det, de skal, hvis nogen på skolen ikke har haft det
godt.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0140.png
Hvornår sletter I oplysningerne om mig?
Vi gemmer dine oplysninger i så lang tid, som vi skal bruge dem til
vores undersøgelse at Balletskolen. Vi sletter dem, så snart vi kan.
Hvorfor må I have oplysninger om mig?
Der er nogle regler om, hvordan man må bruge oplysningerne, I
reglerne står der, at vi må bruge dine oplysninger, fordi vi bruger dem
til at undersøge, hvordan du og andre elever har eller har haft det på
Ballet skolen.
Hvad gør jeg, hvis jeg er utilfreds?
Hvis du er utilfreds med, at vi bruger dine oplysninger, kan
du klage til Datatilsynet. Du kan se, hvordan du får kontakt til
Datatilsynet på hjem mesiden:
www.datatilsynet.dk
Hvad kan jeg ellers gøre?
Du har også andre rettigheder end at klage. Hvis du har spørgsmål til
dine rettigheder, kan du ringe til Natali Arent Eiriksson på 5234 4302.
Du har ret til at se dine oplysninger
Du har ret til at se, hvilke oplysninger vi har om dig, og hvordan vi
bruger dem.
Du har ret til, at dine oplysninger er rigtige
Hvis du ikke synes, at de oplysninger, vi har om dig er rigtige, så kan
du bede om at få dem rettet.
Du har ret til at få slettet dine oplysninger
Du kan i nogle tilfælde få slettet de oplysninger, vi har om dig, før vi
selv ville slette dem.
Du har ret til, at vi bruger dine oplysninger mindre
Du kan i nogle situationer begrænse, hvor meget vi må bruge dine
oplysninger.
Du har ret til at sige nej
Du kan i nogle situationer bede om, at vi ikke må bruge dine
oplysninger, selvom vi godt må bruge dem ifølge reglerne.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0141.png
Hvem giver
vi
dine oplysninger til?
Vi forsøger at give andre så få af dine oplysninger som muligt.
Der er dog nogle situationer, hvor vi kan være nødt til at give dine
oplysninger til andre.
Andre har ligesom dig ret til at se, hvilke oplysninger vi har om
dem. Hvis en anden person vil se sine egne oplysninger, og der i
denne persons oplysninger også er oplysninger om dig, så vil vi
fjerne dit navn mv. Vi kan dog ikke love, at man ikke kan gætte,
hvem du er, selvom vi har fjernet dit navn.
-
-
Fordi vi laver en undersøgelse, der blandt andet handler om børn,
træning og sundhed, har vi brug for hjælp fra nogle personer,
som ikke arbejder hos os. Det er personer, der blandt andet ved
meget om børn, mad og sport. Vi kan give et uddrag af det, du
har oplyst om din tid på Balletskolen, videre til disse personer,
men vi giver dem ikke dit navn, telefonnummer, mail eller andre
meget personlige oplysninger. Hvis der er nogle ting, du ikke vil
have, at vi giver videre til disse personer, så gør vi ikke det.
Til samtalen vil der også sidde en voksen med, der ved
meget om børn. Denne person vil få dine
oplysninger for at kunne hjælpe dig.
Der kommer også voksne fra Det
Kongelige Teater til samtale. Det kan fx
være de voksne, som du har fortalt os om.
Vi kan fortælle de voksne, der skal til sam
tale, og Det Kongelige Teater de ting, som
du har sagt til din samtale. Hvis du siger til
os, at der er nogle af de ting, du fortæller,
du ikke vil have, at vi giver videre til de andre
voksne eller teatret, så giver vi ikke oplysnin
gerne til dem.
Der kan også være andre personer eller myn
digheder, som får dine oplysninger. Det kan
blandt andet være den kommune, du bor i, poli
tiet og domstolene.
Vi laver en version af undersøgelsen, som alle
kan få lov til at læse. Vi skriver ikke dit navn
i denne version. Hvis der er nogle per
soner, som ikke har gjort deres arbejde
godt nok, kan deres navne dog stå i
den version, som alle må læse.
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0142.png
Hvad skal du ellers vide?
Vi skal efter reglerne give dig nogle flere oplysninger. De kan godt være svære at
forstå. Du kan spørge dine forældre eller andre voksne om hjælp.
Hvorfor kan
vi
bruge dine oplysninger?
Vi kan efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og -loven bruge dine
oplysninger. Vi kan bruge dine oplysninger efter:
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, fordi vi
skal lave en undersøgelse af Balletskolen.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. ar
tikel 6, stk. 1, litra c og e, da dine oplysninger, om hvordan
du har det, kan være nødvendige for at finde ud af, om
nogen har krav på at få noget, fx penge.
Databeskyttelseslovens § 8, fordi vi skal undersøge, om
alle regler er overholdt.
4r4
Hvem er vi?
Horten Advokatpartnerselskab er data-
ansvarlig for dine oplysninger. Det betyd
er, at vi skal sørge for, at vi bruger dine
oplysninger lovligt.
Horten Advokatpartnerselskab
CVR-nr. 33 77 52 29
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Kontaktperson: Rikke Søgaard Berth, ad
vokat og partner hos Horten
Tlf.: 5234 4279
E-mail: [email protected]
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0143.png
Philip Heymans Allé 7
DK-2900 Hellerup
Tel +45 3334 4000
i.nr.
201450
RAMMER FOR FRIVILLIG SAMTALE MED HORTEN SOM LED I ADVOKAT-
UNDERSØGELSE AF DET KONGELIGE TEATERS BALLETSKOLE (ELEVER)
Hvem deltager isamtalen?
Til samtalen vil advokat Rikke Søgaard Berth eller advokat Malene Graff deltage og stille
spørgsmål. Advokatfuldmægtig Anne Louise Ellingsøe eller advokatfuldmægtig Jennie
Gottfredsen tager referat.
Hvis eleven deltager, vil der derudover deltage en børnefaglig konsulent fra Børns Vilkår.
Forud for samtalen vil den børnefaglige konsulent kontakte eleven for at tage en kort snak
om samtalen, herunder præsentere konsulentens rolle. Her kan det også drøftes, hvilke
emner det kan være relevant at tale om til samtalen.
Medmindre vi hører andet, går vi ud fra, at eleven og mindst én forældremyndighedsin
dehaver deltager i samtalen. Eleven kan vælge at tage en anden bisidder med, og vi anbe
faler i så fald, at vedkommende er over 18 år.
Hvad handler samtalen om?
Under samtalen vil vi gerne høre om jeres oplevelse af Balletskolen. Der kan være positive
oplevelser, der kan være kritik (mere generelt eller af enkeltpersoner), eller I kan have
observationer af mere neutral karakter og det kan være en blanding at det hele. Der er
ikke noget, der er “rigtigt” eller “forkert” at fortælle om.
—
Det vil være en fordel, hvis I på forhånd overvejer, om der er specifikke oplevelser eller
forhold, I ønsker at fortælle om til samtalen.
Elevens sundhedsjournalfra Balletskolen
Forud for samtalen vil vi gerne have mulighed for at se den sundhedsjournal, Balletskolen
har for eleven. Det skyldes, at oplysningerne heri kan understøtte vores vurderinger og
danne grundlag for anbefalinger til teatrets fremadrettede arbejde med at sikre et godt
og trygt undervisningsmiljø. Vi deler ikke sundhedsjournalen med andre.
Det er frivilligt, om I vil lade os se sundhedsjournalen.
Horten Advokatpartnerselskab
CVR 33775229
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0144.png
HO
Hvis I ønsker at dele sundhedsjournalen med os, kan I enten selv skaffe den fra Det Kon
gelige Teater og sende de uddrag til os, som I ønsker, at vi ser. Vi sender i så fald et link,
hvor I kan sende dokumentet med særligt høj sikkerhed. Alternativt kan vi med jeres sam-
tykke indhente (hele) sundhedsjournalen fra Det Kongelige Teater. Hvis I ønsker at bruge
modellen med samtykke, bedes I oplyse det som svar på mailen med invitationen til sam
tale.
Referatet af samtalen
Efter samtalen sender vi et referat til dem, der deltager i samtalen. I har mulighed for at
give bemærkninger til referatet.
Referatet indgår som led i vores advokatundersøgelse. Når vi har afleveret undersøgelsen
(tidligst i slutningen af maj 2024), får Det Kongelige Teater referatet til brug for opfølgning
på advokatundersøgelsen, fx hvis der skal ske opfølgning over for ansatte. Referatet sen
des til HR og Jura, og hvis der indledes en proces imod en person, der er udtrykt kritik
af, vil vedkommende som led i en partshøring kunne få oplyst, hvem der har udtrykt kri
tikken.
Hvis der er oplysninger i referatet, som I ikke ønsker, at vi videregiver til Det Kongelige
Teater, kan I oplyse det, når I returnerer referatet med bemærkninger. Vi vil da slette disse
oplysninger/afsnit, inden vi sender referatet til Det Kongelige Teater.
Horten har som led i advokatundersøgelsen nedsat en faglig referencegruppe, som skal
bidrage med anbefalinger til Det Kongelige Teaters fremadrettede arbejde med at sikre
et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletskolen. Referencegruppen vil få uddrag af de
oplysninger, vi får under samtalerne, men de får ikke oplyst navn eller meget præcise op
lysninger, der gør det muligt at udlede, hvem oplysningerne handler om. Vi vil kontakte
jer, hvis der er oplysninger, som vi gerne vil give referencegruppen, men hvor vi er i tvivl
om, hvorvidt oplysningerne er så præcise, at referencegruppen vil kunne udlede, hvem
oplysningerne handler om.
Aflevering af advokatundersøgelsen
Horten laver en rapport om advokatundersøgelsen til Det Kongelige Teater. Rapporten
kan indeholde de oplysninger, som fremgår af referatet. I rapporten nævner vi ikke navne
på de elever og forældre, der har deltaget i samtaler.
Vi sender, jf. ovenfor, referatet til Det Kongelige Teater. Formålet er at sikre, at oplysnin
gerne kan bruges, hvis der fx skal ske en opfølgning over for ansatte. Hvis der er oplysnin
ger i referatet, som I ikke ønsker fremgår af den version, vi sender til teatret, kan I som
beskrevet ovenfor oplyse det, når I returnerer referatet til os.
Horten laver også en offentlig version af rapporten. I den offentlige version nævner vi ikke
navne eller oplysninger, der gør, at man kan gætte, hvem udsagnene handler om. Hvis vi
bruger oplysninger fra samtalen med jer, og vi inden offentliggørelsen bliver i tvivl om,
hvorvidt oplysningerne er tilstrækkeligt anonymiserede, tager vi kontakt til jer.
Side 2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0145.png
Bilag
12
DKT organisationsdiagram
2020
TEATERCHEF
Kasper
Holten
yReAq5ALlET•
I
I
I
I
OPERA
SEIÆSPIL
BALLET
Joh.,
Fullaeres
Morten Kdhslsno
MkoleHobbo
KOMMUNIKATION
rlaspn.o Restofte
SA &
PLA5LÆGN
HertA Sten Petersen
0005001 P55SONALE
b nEno.l
Mono rSrho
BALLET ADM.
MARKETING
KUNDEOPLEVELSE
Stefan Gildhnff
SALG Ur
PLANLÆGNING
& AN AL YSE
Anna Reinherd Danohell
SCENOGRAFI
Klrrr Fridbjarg
DIGITALISERING
SCENETEKNIK
Raemus Clausen
rn
SKUESPIL ADM.
Carsten Møller
Søren Normann Hansen
Jacob Rosendel
i
-
KOSTUMEBMASK
Sophie Senher Krener
L
OPERAEN
Ser., BaRrrgtntt
-
B ARKIV
Martin Thaerup Larsen
HR Kr JURA
Marianne Thorsen
KAPEL
PORHUS
Hernik Men. HAlsen
SCENOGRHFISKPROD.
Sarte Brodersen
Adaro Stedninki
ADF.tBALLETSKOLEN
Charlette FeI.øsrseft
PROJEKTER
&PLAP1ÆGNBIIG
Perele
Rasoh
SKOLER B
PARTNERSKABER
Gunna Winterberg
DAMSSKRÆDDER
Meee Kibegeerd
ÅBNE HUSE.
OFELIA PLADS. KGl..
Peter Gnanborg
TUR N&
GÆSTESPIL
Aretette Berroer
•
KOR
Stenen Mere
BALLETSKOLR
Thorsen Lua
FINANS Kr
REGNSKAB
HerrE. Lpng
-
HERRESJSROER
Me
Teng
GAI5R.ESCBUE
Beer Neden
KOPTURcRE.LB
CORPUS
ER
R.srrrue øland
RESSOURCER
Piet Be,sar,t
Tro Matlakla
BYGNBEG B DRIFT
Saren
-
HATTE B BLOMSTER
Pernhle Rede
-
SKURSPPJJSET
Mieheni Franob
moms-OG
eye..5ØK0N0..
-
KOSTSBET9GS
BRETSKNSERSICE
Jerre Berg &aernrrar
Au,. frhateTl,ooersen
INSTRtJ(ØRASSGTEUTER
Line Krn.rwa,
-
LTD&VEEO
PEdsA B.feeerd
-
-
-
REPETITØRER
Ord Felger
MASKØR&PARYK
Nina Bredegeerd Reeoh
LOGT1K & REKV1SIT
Vekant
-
-
CASTING
FranUslta Marie Keder
STATISTA PÅKLÆDER
ReB Fnle&lohsen
DIREKTION
LEDELSESGRUPPE
OMRÅDELEDER
Febr. 2020
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0146.png
Bilag
13
H
Det Kongelige Teater
Organisationsdiagram juni 2023
TEATERCHEF
Kasper Holten
OPERA-
AKADEMIET
Anne Margrethe Dahl
OPERA
Elisabeth Linton
BALLET
Nikolaj Hübbe
UDVIKLING & KGL.
Dorthe Paulli
SALG B
PLANLÆGNING
Henrik
Sten Petersen
ØKONOMI
& PERSONALE
Marie Munk
TEKNIK
Rasmus Clausen
KOSTUME & MASK
Sophie Secher
OPERA ADM.
Carina Johansson
BALLET ADM.
Søren Normann
Hansen
STRATEGISK PLAN
LÆGNING B ANALYSE
Anna Reinhard
Danchell
SALG B
KUNDEOPLEVELSE
Stefan Gildhoff
KANALER &
PROJEKTER
Pernille Ranch
Kroner
DIGITALISERING
B ARKIV
Martin Thaarup
Larsen
TEKNIK ADM.
Michael Sørensen
—
—
—
KAPEL
Jesper ROtzeu
Rosenkilde
FORHUS
Henrik Mørk Nielsen
SKRÆDDERSALEN
B TEKSTIL
Tcrbjärn Bergström
b
BRANDING &
FORMIDLING
Jesper Mikkelsen
—
—
BAL LETS KOLE
Anne Holm
Jensen Peyk
HR & JURA
Louise Lee Leth
OPERAEN
Søren Ballingtoft
—
-
KOR
Steven Moore
I
BALLETSKOLE
ADM.
Charlotte Falkentoft
KOMMERCIELLE
AKTIVITETER
Rasmus Øland
I
I
F&B
Anders Philip
Hansen
I
HATTE B
BLOMSTER
I
Gitte Legtholt Poulsen
BÆREDYGTIGHED
Kim Fridbjørg
GAMLE SCENE
Jacob Bjerregaard
—
—
—
I
—
—
INSTRUKTØR-
ASSISTENTER
Line Kromann
KUNDESERVICE
Sara Karlsson
UDENDØRS-
FORESTILLINGER
Oliver
Campbell-Calder
I—
KOSTUMETEKNIK
Ausa Marie
Thorvardarson
FINANS B
INDKØB
Henrik Lyng
SKUESPILHUSET
Michael Franch
—
-
—
SOLISTER
Elisabeth Linton
TURNÉ &
GÆSTESPIL
Annette Berner
j—
MASKØR B PARYK
Nina Bredegaard
Resch
BYGNING &
DRIFT
Søren Nylin
LYDBVIDEO
Mikkel Behrend
L
STATIST & PÅKLÆDER
TEKNIK- OG
—
—
REPETITØRER
Orsi Fajger
Sandy Gordon
Miehe-Renard
BYGNINGSØKONOMI
B INTERN SERVICE
Jonø Berg
B,.rnrner
LAGER B
LOGISTIK
Søren Bøllingtoft
HR-ADM.
Eva Bering Bloom
—
SCENOGRAFISK
PRODUKTION
Sanne Brodersen
DIREKTION
LEDELSESGRUPPE
OMRÅDELEDER
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0147.png
____________________
Bilag
14
HOE
Det Kongelige Teater
Organisationsdiagram 1. maj 2024
TEATERCHEF
Kasper I-lotIon
OPERA
AKADEIIET
Anne Margrethe Dild
ØKONOMI
Marie
Munk
p
I
——
OPERA
Elisabeth Linton
I
KANALER St
PROJEKTER
Pernille Reenk
BRANDING St
FORMIDLING
Jesper MIkkelsen
PR St PRESSE
Minkeel Jennerup
I
MUSIK
Martin Bremmenn
BALLET
NIkolaj Hilbbe
UDVIKLING & KGL0
Dorthe PeallI
SALG St
PLANLÆGNING
Henrik Sten Peterse
HR St JURA
Louise Lee Leth
TEKNIK
Sasmus Clausen
MUSIK ADM.
Anne Niooleitnn
.4,
Ann. O.lnherd
Denohet
t(kenstltueret)
Denekell
ZALG&
LÆGNF1G&ANAIYSE
I
KOMMERCIELLE
AKTIVITETER
Resmus Øland
KUNDEOPLEVELSE
Stefen Gildkoft
KOSTUME St MASK
geard
DIGITALISERING
St ARKIV
Martin Theerup
Lenes
TEKNIK ADM.
Minlreel Serensen
-
—
KOR
Stenen Moore
AnnePtelm-.Z?..
Jensen
Peyk
FORH US
Henrik Merk Nielsen
SKRÆDDERSALEN
Birgitte Berdmenn
GRØN OMSTILLING
Kim Frldbjerg
OPERAEN
Seren Bellingroft
FAR
Anders Philip
INSTRUKTØR-
ASSISTENTER
Line Krornsenn
BALLETSKOLE
ADM.
Cherlotte Fulkentntr
r
UDENDØRS-
FORESTILLINGER
Oliver
Cernpbet-Catder
r
HATTE, BLOMSTER
& TEKSTIL
Tore Legtholt Poulsen
—
FINANS St
INDKØB
Henrik Lyng
—
GAMLE SCENE
Jaook BlerreReerd
SOLISTER
Pelle Knudsen
Rare Kerlsson
L
TURI4 &
GÆSTESPR
Aooutte gerner
-
1—
KOSTIJMSTEKNIK
Ause Marie
Ttnoroerdarson
RYGNING Er
DRIFT
Søren Nylin
—
SKUESPILHUSET
Micheel Fresok
—
—
—
REPETITØRER
Orsi Fajger
MASKØR St PARYK
Nina Bredegeerd
Besch
TEKNIK-OG
BYGNRkGSØKONOMI
INTERN SERViCE
&
Jern eert trerrnrrm
LYD St VIDBO
SIGNALØR
Mikkel Bekrend
—
—
—
STATIST St PAKLÆDER
Sendy Gordon
Miehe—Renard
HR-ADM.
Eva Boring Rlonm
SCENO GRAFISK
PRODUKTION
Sanne eroderses
—
KOSTUMER
Mette Kibngeerd
LAGER & LOGISTIK
REKVISIT
Michael Sarerssen
—
DIREKTION
LEDBLSESGRUPPB
OMRÅDELEDER
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0148.png
Anbefalinger fra referencegruppen
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0149.png
32 ANBEFALINGER
til Det Kongelige Teaters bestyrelse
Baggrund
Det Kongelige Teaters bestyrelse vedtog 7. december 2023 kommissoriet for en uvildig ad
vokatundersøgelse at forholdene på Det Kongelige Teaters Balletskole. Undersøgelsen blev
iværksat på baggrund at alvorlig kritik i medierne af undervisningsmiljøet på skolen. Kritikken
i medierne beskrev et miljø, der har ført til udvikling af spiseforstyrrelser og andre psykiske
lidelser samt fysiske skader hos elever.
Som supplement til den juridiske del af advokatundersøgelsen, der gennemføres at Horten
Advokatpartnerselskab, skal den advokat, der udfører undersøgelsen, nedsætte en reference
gruppe bestående af eksperter inden tor fx følgende områder:
-
-
-
-
Børnesagkundskab
Sportspsykologi
Talentudvikling
Spiseforstyrrelser.
Det fremgår endvidere at kommissoriet, at referencegruppen bidrager i forbindelse med
atrapporteringen med anbefalinger til Det Kongelige Teaters arbejde med fremadrettet at sik
re et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletskolen.
Referencegruppens medlemmer
På baggrund at kommissoriet har Horten sammensat følgende reterencegruppe:
Navn:
Emil Peter Søhus
Kandidat i ldrætsvidenskab, KU
Uddanne I ses konsulent
Danmarks ldrætsforbund
Særlig viden om/indsigt i:
•
•
•
Trænerudvikling
Konkurrencestrukturer i sport
Tal en tu dv i kling
Håndtering af fysiske, mentale og sociale
svigt af børn og unge
Børns rettigheder
Helle Tilburg Johnsen
Vicedirektør
Børns Vilkår
(fra 1. juni 2024 tilknyttet Børns Vilkår som ekstern
konsulent)
•
.
Laila Walther
Direktør
Foreningen Spisetorstyrrelser og Selvskade
•
Spiseforstyrrelser og selvskade hos børn,
unge og voksne samt deres pårørende
-
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
2
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0150.png
Navn:
Per Frederiksen
Psykolog
Seniorkonsulent
Red Barnet
Særlig viden om/indsigt i:
•
Børne- og ungdomspsykologi særligt
udviklingspsykologi og psykologiske kon
sekvenser at krænkelser og overgreb
-
Per Hölmich
Professor, Ortopædkirurg Hvidovre Hospital
Indstillet at Dansk ldrætsmedicinsk Selskab
•
•
•
•
Forebyggelse af idrætsskader hos børn og
unge
Overbelastningsskader
Sportsortopædi inklusive kirurgi
Forebyggelse og mon itorering af skader i
forbindelse med sport og fysisk aktivitet
Mental sundhed i præstationsmiljøer
Udvikling af sunde talent- og elitetræ
ningsmiljøer
Psykologiske interventioner for at fremme
mental sundhed og performance
Sara Mygind
Sports- og performancepsykolog
Mmd Studio
Indstillet af Team Danmark
Referencegruppen er blevet faciliteret at advokat og partner Rikke Søgaard Berth, Horten, og
journalist Marion Hannerup har bistået med rådgivning og stået for sammenskrivning at drøf
telserne i referencegruppen.
Metode
Referencegruppens anbefalinger er blevet til efter i alt 12 møder, herunder møder med hhv.
Balletskolens ledelse og personer fra Balletskolens Sundhedsteam.
Referencegruppen har desuden haft adgang til omfattende uddrag af de anonymiserede ind
beretninger, som Horten har modtaget fra nuværende og tidligere forældre, børn og ansatte
på skolen samt omfattende uddrag af anonymiserede interviews med nuværende og tidligere
forældre og børn samt ansatte på Balletskolen. Da referencegruppens anbefalinger skal rette
sig mod de nuværende forhold på Balletskolen, har referencegruppen alene modtaget indbe
retninger og interviews, der vedrører forhold fra 2020 og frem.
Anbefalingerne er afgivet på baggrund at de samlede oplysninger, referencegruppen havde
modtaget pr. 19. marts 2024, og referencegruppen har ikke forholdt sig til initiativer mv., Bal
letskolen måtte have igangsat efter da.
De problemstillinger, referencegruppen mødte under samtaler og læsning, blev i fællesskab
inddelt i følgende syv temaer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Organisation,
Prøve- og skolestruktur,
Undervisning og talentarbejde,
Kultur, børnesyn og sprog,
Krop, vægt, mad og skader,
Kollegiet og
Forældrenes rolle
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
3
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0151.png
Herefter fulgte en række møder, hvor gruppen ud fra hvert medlems/hver organisations
faglige ståsted drøftede de enkelte temaer for at udarbejde en række anbefalinger til, hvad
Balletskolen bør gøre for at sikre børnenes trivsel.
-
-
Referencegruppen har løbende drøftet opdraget for gruppens arbejde og har valgt at holde
sig inden for forudsætningerne i opdraget og ikke forholde sig til en mere overordnet diskus
sion om, hvorvidt elitesport og et godt børneliv er forenelige.
Gruppen finder dog grundlæggende, at et elitesportsmiljø, som omfatter børn, er et risikomil
jø, hvor der er grund til at være ekstra opmærksom på børnenes trivsel. Referencegruppen
ser Balletskolen som omfattet af denne kategori. Det er atypisk i en dansk sammenhæng at
have en sammenhængende institution, som det er tilfældet med Balletskolen og Læseskolen,
der danner ramme om næsten hele barnets liv. Dette kan skabe en særlig sårbarhed for børn
både i dagligdagen og i forbindelse med ophør på skolen. Det betyder, at Balletskolen har et
ekstra stort ansvar for at sikre det enkelte barns trivsel.
-
På basis af den indsamlede viden og drøftelserne i gruppen er referencegruppen nået frem til
i alt 32 fælles anbefalinger fordelt på de syv temaer. Nedenfor fremgår først en oversigt over
anbefalingerne fordelt på temaer, derefter en uddybning af hvert tema og de dertil knyttede
anbefalinger.
Anbefalingerne retter sig mod alle børn og unge, der går på Balletskolen, men hovedvægten
ligger på børnene i grundskolen (0-9. klasse). Eleverne omtales derfor også samlet som børn,
uagtet at aspiranterne (1-3. HF) er unge voksne.
Afslutningsvist i dette dokument er vedlagt et bilag med henvisninger til, hvor Balletskolen
kan finde inspiration til, hvordan der kan arbejdes med anbefalingerne.
Generelle bemærkninger vedrørende anbefalingerne
Der er mellem referencegruppens medlemmer enighed om de nedenstående anbefalinger.
Anbefalingerne tager afsæt i børnenes trivsel og indeholder tiltag, der efter referencegrup
pens faglige vurdering er nødvendige for at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø på
Balletskolen.
Det vil være op til Det Kongelige Teaters ledelse at finde balancen mellem på den ene side at
sikre børnenes trivsel i hverdagen og på den anden side teatrets ønske om at drive en ballet-
skole på højeste internationale niveau.
Det vil kræve betydelig ledelseskraft og -fokus at gennemføre anbefalingerne. Reference
gruppen anbefaler derfor, at Det Kongelige Teater overvejer, om den nuværende organisering,
herunder direktionsstrukturen, i tilstrækkelig grad understøtter dette.
Referencegruppen er opmærksom på, at Balletskolens ledelse siden 2022 har taget initiativer
for at fremme børns trivsel på Balletskolen. De nedenstående anbefalinger skal læses i dette
lys.
Afslutningsvist vil referencegruppen gerne takke de mange børn, unge, forældre og ansatte,
som har delt deres erfaringer og oplevelser fra Balletskolen. Deres udsagn har udgjort et væ
sentligt grundlag for referencegruppens arbejde.
Afgivet af referencegruppen 28. maj 2024
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
4
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0152.png
“Balletbørn er ikke alene balle tbørn. De er
børn med nøjagtig de samme behov, som
alle andre børn. Hvis ikke de får lov til at
udvikle sig med alt, hvad det indebæ
rer kan det true deres trivsel, sådan som
vi desværre har set det hos nogle af de
børn, der er genstand for denne rapport.”
Helle Tilburg Johnsen
Børns Vilkår
“Man kan ikke udlicitere trivsel og sige:
“Det står skolen for”, eller “det er foræl
drenes opgave”. Arbejdet med børns
trivsel er en helhedsorienteret indsats og
altid de voksnes ansvar. Derfor skal alle
voksne fagpersoner på Balle tskolen ind
drages og bidrage.”
Per Frederiksen
Red Barnet
“Elitesport er særligt og særligt hårdt.
Ikke mindst for børn og unge.
Vi kan ikke fjerne pres, krav og modgang,
men vi kan sørge for, at atleterne trives
men talt, følges tæt og b/iver klædt bedst
muligt på til at håndtere alt det svære.
Det ansvar skal Balletskolen kunne løfte
bedre.”
—
“Unge i miljøer med højt fokus på krop,
vægt og udseende har en større risiko for
at udvikle spise forstyrrelser. Derfor har
Det Kongelige Teater og særligt Ballet-
skolen et udvidet ansvar for at forebygge
spise forstyrrelser og selvskade og handle
hurtigt, hvis der er symptomer på mis triv
sel.”
Laila Walther
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Sara Mygind
Indstillet af Team Danmark
“De bedste talen tmiljøer for børn og unge
har fokus på trivsel og udviklende fælles-
skaber, der giver så mange som muligt
lyst til at fortsætte så længe som muligt.
Børnene skal også have plads til at leve et
børneliv fri for præstations pres og med
tid til at prøve andre ting af. Det stiller
krav til de voksne, der omgiver dem. Det
er ikke nok at være ekspert på aktiviteten,
man skal også have blik for individuelle
behov.”
Emil Peter Søhus
Danmarks ldrætsforbund
“Børn og unge, der dyrker fysisk aktivi
tet på så højt niveau, skal lære at kende
forskel på den normale “gode” træning
sømhed og symptomer på en overbelast
ningsskade.
De skal have nem adgang til tidlig be
handling og have mulighed for fortsat at
træne sammen med deres hold på et
tilpasset niveau.”
-
Per Hölmich
Indstillet af Dansk ldrætsmedicinsk Selskab
,ks:
‘.
‘1.,
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
5
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0153.png
OVERBLIK OVER REFERENCEGRUPPENS
ANBEFALINGER
TEMA 1: ORGANISATION
Side:
9
...
...
ANBEFALING i
Afstem Balletskolens og Det Kongelige Teaters vision, mission og mål
ANBEFALING 2.........
Gør trivsel til et fælles ansvar
..................
Side: 10
.............................
Side:
ii
ANBEFALING 3.......
Kend den skærpede underretningspligt
........
.................................
Side: 12
TEMA
2:
PRØVE- OG SKOLESTRUKTUR
ANBEFALING 4
Afskaf indskolingen
.
.
Side: 13
Side:
14
ANBEFALING
5
Afskaf årsprøverne
ANBEFALING 6
Lav en Plan B med hvert barn og forældrene
Side:
15
Side: 16
TEMA 3: UNDERVISNING OG TALENTARBEJDE
ANBEFALING
7
Etablér en balletlæreruddannelse
ANBEFALING 8
Styrk samarbejdet i balletlærerkredsen
Side: 17
Side: 18
Side:
19
ANBEFALING
9
Giv balletlærerne mere tid til samarbejde med kolleger og forældre
.
.
.
.
Side: 19
ANBEFALING 10
Udarbejd en strategi for talentudvikling
.
Side: 19
ANBEFALING ii
Fordel roller ligeligt mellem børnene
.
...
.
Side: 20
ANBEFALING 12
lnddrag børnene i trivselsarbejdet
..
.
Side: 20
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
6
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0154.png
ANBEFALING 13
Sørg for fridage uden træning
ANBEFALING 14
Giv fritid til andet end ballet
..................
.....................
Side: 20
Side:
21
ANBEFALING 15
Få
aspiranterne ned
i træningstid under opstart
.
Side:
21
TEMA
4: KULTUR, BØRN ESYN OG SPROG
ANBEFALING 16
Søg inspiration uden for ballettens verden
.
.
.
Side: 22
Side: 23
ANBEFALING 17
lndfør regelmæssig supervision
ANBEFALING 18
Skab en fælles referenceramme gennem skriftlig hed
ANBEFALING 19
Arbejd med en anerkendende sprogform
Side: 24
Side: 24
Side: 24
TEMA 5: KROP, VÆGT, MAD OG SKADER
ANBEFALING 20
Opgradér Sundhedsteamet
ANBEFALING 21
Tilskynd diversitet og lad børnene selv vælge træningstøj
ANBEFALING 22
...
Side: 26
Side: 27
Side: 27
Side: 28
Afskaf faste vejninger af børnene
ANBEFALING 23
...
..
Side: 28
Skab ro og fællesskab omkring spisning
ANBEFALING 24
Side: 29
Lav faste procedurer for børn med skader eller overbelastning
TEMA 6: KOLLEGIET
ANBEFALING 25
Side:30
Side:
31
Nytænk kollegiet
ANBEFALING 26
.
Side: 32
Vælg en anden fysisk placering af kollegiet
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
7
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0155.png
9
ANBEFALING 27
Optag først børn på kollegiet fra 8. klasse
ANBEFALING 28
Sørg for at børnene på kollegiet kommer hjem i weekenden
ANBEFALING 29
Styrk sammenholdet mellem børnene på kollegiet
.
Side: 32
Side: 32
Side: 32
TEMA 7: FORÆLDRENES ROLLE
ANBEFALING 30
Brug forældrene som en ressource
ANBEFALING 31
Styrk kommunikationen om krop, vægt, mad, træning og skader
ANBEFALING 32
Styrk kommunikationen om forældreansvar
Side: 34
Side: 34
Side: 35
Side: 35
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
8
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0156.png
Tema
i
Organisation
Hvad ser vi?
Organisatorisk placering
Organisatorisk er Balletskolen en del at Det Kongelige Teater.
Balletskolens kunstneriske leder indgår i chefgruppen og refererer til Balletmesteren, der er
medlem af direktionen. Balletmesteren har ansvaret for og sin daglige gang i Kompagniet,
hvor de voksne dansere hører til.
-
-
Mission, vision og mål
Balletskolens mission (fra 2019) er at:
•
•
•
Udvikle balletdansere til højeste internationale niveau og med særlige kompetencer inden
for Bournonville-traditionen
Give skolens elever kompetencer til livet, i og uden for balletten
Skabe excellente scenekunstoplevelser både som skole og som en del af Den Kongelige
Ballet.
-
Visionen (ligeledes fra 2019) er at:
•
•
•
•
Alle aspiranter opnår ansættelse som professionelle dansere efter endt uddannelse
Elever og ansatte oplever deres tid på Balletskolen som udbytterig med fokus på kreati
vitet, trivsel, udvikling og elevinvolvering
Være hele Danmarks balletskole via lokale talentmiljøer og gennem outreach aktiviteter for
børn og unge
Være centrum for viden om Bournonville-traditionen, talentudvikling at balletelever og
uddannelse at balletlærere.
-
Det Kongelige Teaters formål er, jf. teatrets hjemmeside, formuleret som følgende:
“Det Kongelige Teater gør verden større for mennesker i hele Danmark gennem oplevelser
med scenekunst og musik og har et særligt fokus på at nå flere børn og unge med kunsten.”
Vækststrateg ien
Det Kongelige Teaters bestyrelse vedtog i november 2018 Vækststrategien, der indebærer et
mål om en betragtelig stigning i antallet af solgte billetter og antallet af forestillinger på et år.
Der har ikke været fokus på Vækststrategiens konsekvenser for børnene på balletskolen. Bør
nene bliver i flere sammenhænge omtalt som en “ressource”, som Det Kongelige Teater kan
trække på, når der er brug for børn på scenen.
Advokatundersegelse at Det Kongehge Teaters Balletskole
9
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0157.png
Ansvar for trivsel
Det italesættes tydeligt af Balletskolen, at Læseskolen1 har ansvaret for børnenes trivsel. Sam
tidig er det dog balletten og ikke den boglige undervisning der gør, at børnene går i skole
netop dette sted.
-
-
Forældrene synes at have en uklar fornemmelse af, hvem de skal kontakte angående trivsel
Læseskolen, Mellemrummet2 eller balletlæreren.
-
Der er ikke en nedskrevet samlet fælles holdning til, hvordan man skaber god trivsel for bør
nene, uanset hvor de færdes på skolen.
Der er desuden udpræget mangel på viden om de pligter, der følger af reglerne i barnets lov
om den skærpede underretningspligt, herunder at det er en personlig pligt, der ikke kan op
fyldes gennem andre, herunder gennem underretning foretaget af Læseskolen.
Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?
Når Den Kongelige Ballets og de voksnes interesser kommer før børnenes, er det en indbyg
get konsekvens, at hensynet til børns trivsel kommer i anden række. Det betyder også, at
Balletskolen bliver opfattet som et appendiks til Den Kongelige Ballet frem for en selvstændig
skole, der eksisterer i egen ret, med børn, der er børn og ikke ressourcer.
-
Det præger børnenes dagligdag, undervisning og talentudvikling, når de bliver set som res
sourcer på en voksenarbejdsplads fx ved, at der presses mange forestillinger ind i børnenes
hverdag på bekostning af leg, tid med familie og venner, søvn og andre behov.
-
-
Det medfører desuden en risiko for, at børnene ikke bliver set som selvstændige individer
og dannet som hele mennesker, men udelukkende bliver set som balletdansere og en del af
“tandhjulet”. En manglende oplevelse af at have værdi som individ stiller barnet i en særligt
sårbar situation, ikke mindst hvis barnet uanset årsag ophører med at gå på skolen.
-
-
Når trivsel er noget, som er defineret til at “bo’ et bestemt sted, nemlig på Læseskolen, i ste
det for at være en grundlæggende værdi, som alle arbejder efter, bliver ansvaret for trivsel let
uklart, og børn risikerer at stå alene med det, hvis de mistrives.
Hvad anbefaler vi’
ANBEFALING i
Afstem Balletskolens og Det Kongelige Teaters overordnede mål
En forudsætning for, at Balletskolen kan få succes med at skabe forbedringer af undervis
ningsmiljøet på skolen, er, at skolen får udstukket en klar retning fra Det Kongelige Teaters di
rektion. Kulturforandringer skal være forankret i den øverste ledelse, hvis de skal slå igennem i
hele organisationen.
Den boglge skole, der er fysisk ptaceret på Det Konge1ge Teater, men drives at N. Zahles Gymna&eskole. Kommissoret for advokatundersøgelsen
omfatter ikke Læsesko.en
2Pædagoger ansat på Det Kongelige Teater, som har ansvaret for børnene “mellemrummene’ me’em baIietundervsnng og Læseskoien
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
10
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0158.png
Det Kongelige Teaters øverste ledelse bør i samarbejde med Balletskolen formulere de over
ordnede mål for, hvilken slags balletdansere man ønsker at uddanne fra Balletskolen, og mål
for, hvilken tilgang til talentudvikling skolen og dermed Det Kongelige Teater skal være
kendt for.
—
-
Ambitionen om børnenes trivsel skal indgå i formuleringen af begge institutioners overordne
de mål. Det vil understøtte, at Balletskolens mission om at “give skolens elever kompetencer
til livet, i og uden for balletten”, kan blive en realitet for børnene og de unge, og at målet om,
at “elever og ansatte oplever deres tid på Balletskolen som udbytterig med fokus på kreati
vitet, trivsel, udvikling og elevinvolvering” kan virkeliggøres.
-
-
Et tydeligt pejlemærke fra Det Kongelige Teaters topledelse med en klar tilkendegivelse af,
at børnenes trivsel skal prioriteres også når det “koster” på andre konti er fundamentet
for, at Balletskolen kan lykkes med at formulere og efterleve nye tidssvarende standarder for
talentudvikling og undervisning, der prioriterer trivsel. Balletskolens og Det Kongelige Teaters
overordnede mål skal derfor være indbyrdes afstemte.
-
-
Nye mål bør omsættes til praktiske handlingsplaner, så balletlærere, øvrige medarbejdere med
kontakt til børnene, forældre, børn og ledelse alle kender deres rolle og forstår, hvordan de
hver især kan bidrage til de formulerede fælles mål og arbejde ud fra et fælles værdisæt og
fælles børnesyn, der ikke findes i dag.
Det Kongelige Teater skal have en dialog med N. Zahles Gymnasieskole om, hvordan det sik
res, at den nye tilgang afspejles på Læseskolen.
2
Gør trivsel til et fælles ansvar
Balletskolen har brug for et nyt mindset omkring børns trivsel, så ansvaret for trivsel bredes
ud til alle omkring barnet. Arbejdet med trivsel kan ikke “udliciteres” til fx Læseskolen eller
pædagogerne i Mellemrummet eller være noget, der foregår i nogle minutter efter en ballet-
time. Ansvaret for trivsel kan således ikke placeres ét sted, men skal følge børnene i Læsesko
len, balletundervisningen, Mellemrummet, spisepauserne, på kollegiet, til forestillingerne på
teateret og så videre.
-
Balletskolen skal tage ansvar for, at arbejdet med trivsel bliver en fælles opgave. Trivselsarbej
det skal være en integreret del af undervisningen og være et ansvar, som alle voksne, der har
med børnene at gøre, påtager sig.
Set ud fra børnenes og forældrenes synsvinkel er Balletskolen og Læseskolen et samlet hele,
men det er Balletskolen, der er grunden til, at børnene går der. Balletskolen bør derfor have
et entydigt ledelsesansvar for at definere standarden for et trygt og godt undervisningsmiljø,
uanset hvor børnene befinder sig i løbet af dagen. Det samme gælder, når børnene deltager i
forestillinger om aftenen.
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole 11
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0159.png
ANBEFALING 3
Kend den skærpede underretningspligt
Alle medarbejdere, der har med børn og unge under 18 år at gøre, skal kende den skærpede
underretningspligt, jf. barnets lov. Det omfatter kendskab til det individuelle ansvar for at lave
en underretning, hvis der er bekymring for et barns trivsel. Dette ansvar er personligt og kan
ikke overlades til andre, herunder Læseskolen.
Eksisterende og nye medarbejdere på Balletskolen skal trænes i rækkevidden af underret
ningspligten.
Der skal derudover være en tydelig procedure for Balletskolens medarbejderes indberetning
og håndtering af mistrivsel, fx hvis der er bekymring for spiseforstyrrelse, selvskade eller fy
sisk eller psykisk vold.
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
12
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0160.png
Tema
2
Prøve- og skolestruktur
Hvad ser vi?
Årsprøverne
Angst, nervøsitet og stress er en faktor hos børn på Balletskolen. Anspændtheden vokser i
løbet at året og kulminerer de sidste måneder op mod årsprøven, der reelt fungerer som en
stopprøve. Alle elever fra 2.-7. og i 9. klasse samt 1-3. HF forbereder sig hvert år i denne perio
de mentalt og fysisk på den eksamen, der afgør, om de får lov til at fortsætte på Balletskolen i
det kommende år, eller om de skal starte et nyt børne-/ungeliv et helt andet sted.
Selvom Balletskolen oplyser børn og forældre om, at afgørelsen at, om et barn kan fortsætte
på skolen, træffes ud fra en helhedsvurdering af årsprøven og hele året, synes børn og lærere
at opleve, at selve årsprøven er det afgørende. Så særligt i månederne op mod årsprøven er
stemningen på Balletskolen præget af intens nervøsitet. Det gælder også i undervisningen.
Samtidigt hersker der blandt balletlærere, forældre og børn en udtalt usikkerhed om, hvad der
skal til for at bestå, og hvem der reelt afgør, om et barn kan fortsætte på Balletskolen. Usik
kerheden om magthierarkiet altså hvem der kan påvirke, hhv, træffer afgørelsen samt de
uklare kriterier for, om barnet kan fortsætte, forplanter sig til hele skolen.
-
-
Forældre forsøger at finde ud af, hvad de kan gøre for at hjælpe deres barn gennem nåle
øjet og skubber på for at få svar under de løbende evalueringer. Det betyder, at balletlærerne
kommer under pres. For en del balletlærere er det en yderligere stressfaktor, at de føler sig
målt på, hvordan deres elever klarer sig til årsprøven, og de oplever samtidigt et tidsmæssigt
pres for at nå at lære børnene det, de skal kunne til eksamen. Den anspændte stemning påvir
ker lærerne og kan dermed forringe undervisningsmiljøet. Børnene er i forvejen fokuserede på
deres egen præstation og kan have bekymringer for, om de får lov til at fortsætte på skolen.
Ophør på Balletskolen
Når afgørelsen om, at et barn ikke kan fortsætte på Balletskolen, er truffet, er der ingen fast
lagt procedure for, hvordan man bedst hjælper det enkelte barn videre i livet. Det samme
gælder, hvis et barn frivilligt forlader skolen.
Der bliver heller ikke undervejs i skoleforløbet før i slutningen at 8. klasse arbejdet rutine
mæssigt med en Plan B, så de børn, der skal forlade skolen, er forberedte på fremtiden.
—
-
De fysiske rammer
Vi ser en skole, hvor børn og et børneliv skal passe ind i en voksenarbejdsplads. Det gælder
i særlig grad efter overgangen til 3. klasse. De voksne balletdansere har førsteret til det be
grænsede antal dansesale, hvilket kan betyde uhensigtsmæssigt lange dage for børnene
især i perioder med sene forestillinger og efterfølgende (frivillig) morgentræning. Det kan gå
ud over børnenes mulighed for at få nok søvn.
-
AdvokatundersøgeRe af Det Kongelige Teaters Balletskole
13
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0161.png
Samlet set indebærer det, at der er meget lidt tid til andet end skole og træning og meget lidt
plads til at lege, både inde og ude. Der er ikke en legeplads i jordniveau, men en mindre,
indhegnet tagterrasse med meget lidt mulighed for at boltre sig. Børnene bruger stort set al
deres vågne tid på Balletskolen, og de fysiske rammer er utilstrækkelige til, at de kan udfolde
sig ordentligt indendørs og udendørs socialt og psykologisk.
-
Der kan være flere dage i træk, hvor børn ikke kommer ud og får frisk luft.
Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?
Det store pres op mod årsprøverne skaber utryghed og tager fokus fra indlæring, hvilket kan
skabe splid balletlærerne og børn/forældre imellem, hvilket igen påvirker børnenes trivsel ne
gativt og skaber utryghed i deres hverdag.
Det er en stor stressfaktor for det enkelte barn, at der lurer en nærmest konstant trussel om
ikke at kunne fortsætte på Balletskolen og blive rykket op med rode ved skoleårets afslutning.
Og selvom man ikke selv bliver valgt fra, risikerer man hvert år at miste nogle af sine nærme
ste venner.
Både det at være i konstant konkurrence med andre og sig selv og usikkerheden om magthie
rarkiet kan ramme børnene på deres trivsel.
Balletskolen er et meget lukket miljø, og børnene har få muligheder for aktiviteter uden for
skolen, hvilket giver dem meget begrænsede muligheder for at skabe relationer andre steder.
Balletskolen er derfor ofte hele omdrejningspunktet for børnenes verden.
Børns fysiske og psykiske velvære er desuden betinget af, at der er god tid til at pjatte, spise
og sove og plads til at lege. Den nuværende skolestruktur og de fysiske rammer indebærer
derfor endnu en risikofaktor for børnenes trivsel.
Hvad anbefaler vi?
ANBEFALING 4
Afskaf indskolingen
Der er ikke fagligt belæg for, at det giver flere og bedre voksendansere, at man starter sin
danseuddannelse allerede i 0. klasse.
Typisk går børn, der træner på højt niveau, til træning, uden at dette er bundet op på hele de
res skoleliv også. De går til træning et sted og i skole et andet. Et alternativ til allerede i de
tidlige år at blive en del af et relativt lukket miljø kan være, at de mindste børn går til ballet
på Det Kongelige Teater et par gange om ugen, men derudover går i det almindelige skolesy
stern, dvs, at Læseskolen afskaffes for de mindste børn.
-
-
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
14
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0162.png
På den måde får børnene afprøvet deres lyst til at danse og oplever nogle flere år uden for et
risikomiljø, hvor de kan have et socialt liv med legekammerater uden for balletverdenen.
Så kan den egentlige Balletskole (og Læseskole) begynde efter indskoling, dvs, fra 4. klasse
på basis af en optagelsesprøve. Det vil også kunne frigøre flere kræfter til de vigtige talent-
udvikling sår.
Som det er i dag med kombinationen af Læseskolen og Balletskolen i samme bygning, har
man desuden ikke mulighed for at prioritere et børnevenligt miljø med eksempelvis faciliteter
til indendørs og udendørs leg.
Man har heller ikke mulighed for at lægge et skema, der tilgodeser de yngste børns behov for
nok fritid til at have en almindelig hverdag sammen med andre børn, der ikke nødvendigvis
har samme interesse som en selv. Noget som er med til at definere et godt børneliv.
Gevinsten ved den nuværende model ser derfor ikke ud til at stå mål med risikoen for negati
ve konsekvenser for børnenes trivsel.
Hvis man vælger at afskaffe indskolingen, skal Balletskolen være bevidst om, at de børn, man
optager, får et skoleskift. Det kræver særlig opmærksomhed på, at børnene trives og føler sig
set og inkluderet i et fællesskab.
-
ANBEFALING 5
Afskaf årsprøverne
Læringsmiljøer kræver tryghed. Årsprøverne, der hvert år kan føre til, at man bliver sorteret
fra, skaber pres og usikkerhed og øger risikoen for dårlig trivsel hos børnene. Samtidigt er
der ikke fagligt belæg for, at man kan forudsige et børnetalents fremtidige potentiale før pu
berteten. Børn udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi både fysisk og mentalt. Jo yngre
en atlet er, desto mere usikker er vurderingen af, hvordan atleten vil præstere som voksen.
Det er vanskeligt at forudse, hvem der pludseligt tager et stort spring fremad, hvornår sprin
get indtræffer, og hvem der vil stagnere i deres udvikling. Derfor har Balletskolen i dag ingen
sikkerhed for, at den frasorterer eller beholder de børn, der kan blive de dygtigste dansere.
-
-
Ophøret af de årlige “stopprøver” vil bidrage til et tryggere undervisningsmiljø, hvilket igen vil
bidrage til at bevare danseglæden hos børnene. Det er med til at sikre, at de børn, hvis talent
først viser sig sent, ikke falder fra. Danseglæden bevares lettest, hvis børnene er ubekymrede,
og når børnene ikke er i løbende konkurrence med hinanden.
Årsprøverne bidrager i dag formentlig til at træne børnene i at kunne præstere under pres.
Denne træning vil fortsat kunne ske fx gennem børnenes deltagelse i forestillinger, hvor de
skal optræde foran et publikum.
Vi anbefaler, at børn, der ønsker at starte på Balletskolen fra 4. klasse, optages via en prøve.
Til optagelsesprøven vurderes børnene af en ekstern jury gerne kombineret med fagper
soner fra Balletskolen. Vurderingen skal omfatte hele barnets potentiale på det pågældende
tidspunkt herunder barnets fysiske, mentale og sociale kapacitet. Også forældrenes indstil
ling kan indgå i den samlede bedømmelse.
-
-
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole 15
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0163.png
Når først barnet er kommet ind på Balletskolen, bør barnet som udgangspunkt kunne fort
sætte der i resten at grundskolen, dvs, til og med 9. klasse.
Det er Balletskolens ansvar, ved hjælp at et veluddannet lærerkorps og et proaktivt Sund
hedsteam, at vurdere og beslutte, om et barn undtagelsesvist skal forlade skolen, fordi barnet
udviser tegn på fysisk, mental eller social mistrivsel. Det skal altid være skolens ambition, at
barnets forældre forstår og bakker op om beslutningen.
-
-
ANBEFALING 6
Lav en Plan B med hvert barn og forældrene
Alle børn og deres forældre bør fra mellemtrinnet og frem løbende engageres i at udarbejde
en individuel Plan B, så de er forberedt på, hvad der skal ske, hvis de en dag har brug for at
vælge en anden vej.
Det er derfor afgørende, at Plan B opleves som noget naturligt, som alle børn på Balletskolen
laver.
Der bør tages individuelle hensyn til de børn, der ikke kan fortsætte på Balletskolen, uanset
om det er skolens eller deres eget valg. Det enkelte barn skal tages med på råd, så barnet
føler et medejerskab for sin fremtid.
Nogle børn har svært ved at trives i tiden efter, at de har fået at vide, at de ikke kan blive på
skolen. Andre børn vil måske helst sige farvel med det samme. Andre igen vil gerne blive i
Læseskolen, men ikke danse med længere og nogle vil måske gerne fortsætte med begge
dele helt til slutningen af skoleåret.
-
Det er godt for børns trivsel på den lange bane at gøre meget ud af at skabe en god over
gang, både på vej ind på men særligt på vej ud af Balletskolen. Barnet skal opleve at have
været mere end en potentiel balletressource og skal føle sig som en person, der har betydet
noget i et fællesskab.
-
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
16
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0164.png
Tema
3
Undervisning og talentarbejde
Hvad ser vi?
Balletlærerne mangler et fælles fagligt fundament for, hvordan man underviser, behandler og
talentudvikler børn. Det skyldes dels manglende pædagogisk uddannelse og dels manglende
arbejdsbeskrivelser for balletlærerne.
Miljøet og undervisningsformen bygger i et vist omfang på overleveret viden frem for på den
professionalisme, der må forventes på en balletskole, som ønsker at uddanne dansere i ver
densklasse.
Der er et behov for, at alle lærere har et tidssvarende syn på børn og har en opdateret indsigt
i de nyeste træningsmetoder, forebyggelse af skader, motiverende coaching samt et pæda
gogisk fundament.
-
Trods ledelsens forsøg på at skabe rum til at arbejde mere med trivsel efterlyser flere lærere,
at der bliver udvekslet mere erfaring og viden mellem de forskellige faggrupper på skolen, der
har med børnene at gøre eksempelvis mellem pædagoger og balletlærere.
-
Vi ser en skole, hvor der mangler et holistisk syn på talentudvikling. Arbejdet med talent bør
række ud over selve undervisningen og fx også omhandle, hvordan skolen optager elever,
siger farvel til elever, hvordan man driver kollegiet, hvor mange forestillinger børn skal være
med i osv.
Balletskolen mangler en samlet strategi for talentudvikling, udarbejdet af de forskellige faglig
heder, der har indsigt i undervisning og træning af børn inden for eliteidræt og dans. Arbejdet
med talentudvikling har derfor ad hoc-karakter, og de erfaringer, der bliver gjort undervejs,
bliver ikke systematisk delt imellem de faggrupper, der har den daglige kontakt med børnene.
Den nuværende tilrettelæggelse af talentarbejdet medfører tætpakkede skemaer, der synes
styret af en grundfortælling om, at “hvert minut tæller”. Det betyder blandt andet, at tid brugt
til spisning, trivselssnakke eller aktiviteter uden for Balletskolen ses som tid, der “tages fra”
ballettræning og forringer talentudviklingen.
Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?
Det skaber utryghed og usikkerhed hos børn, når rammerne om børnene er uden klart formu
lerede pædagogiske standarder.
Utilstrækkelig pædagogisk og psykologisk indsigt samt manglende fælles retningslinjer er
med til at fastholde et forældet børnesyn.
Uden fælles standarder bliver det op til den enkelte balletlærers pædagogiske evner at skabe
god undervisning og trivsel i ballettimerne. Konsekvensen er, at man ikke altid arbejder efter
Advokatundersegelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
17
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0165.png
nutidige anbefalinger fra eksperter inden for eliteidræt og dans.
Der mangler fx en faglig forståelse for, hvor meget den samlede træning inklusive optræden
i forestillinger maksimalt bør fylde på de forskellige alderstrin. Og der accepteres stiltien
de forældede undervisningsmetoder, herunder en unødigt hård tone, der risikerer at føre til
mistrivsel.
-
-
I mangel af en talentstrategi for børn står børnene ringe beskyttet, når de indgår på en voksen-
arbejdsplads, der har fokus på performance, produktivitet og salg.
Den sparsomme fritid har derudover den konsekvens, at børnene har meget lidt mulighed for
at have andre sociale netværk, hvilket ellers ville bidrage til at øge deres robusthed. Samlet
set indebærer det, at Balletskolen risikerer at miste talenter, der med en anden og mere mo
derne tilgang til undervisning kunne have udviklet sig til dygtige dansere.
Når der ikke er klare faglige og pædagogiske retningslinjer fra ledelsen, og balletlærerne
mangler relevant uddannelse, risikerer Balletskolen, at børnene ikke får tilstrækkelig hjælp
til at håndtere de udfordringer, de møder i deres hverdag. Børnene risikerer at gå alene med
deres tanker, med fare for at det rammer deres selvværd og selvtillid. Der er også risiko for, at
mistrivsel ikke opdages, fordi den nødvendige faglighed ikke er til stede.
Hvad anbefaler vi?
7
Etablér en balletlæreruddannelse
Der er brug for, at alle balletlærere får en uddannelse, der giver et fagligt grundlag inden for
de arbejdsfelter, der er relevante for at sikre børnenes læring og trivsel herunder underret
ningspligt, tidssvarende børnesyn, moderne elitesportspædagogik, anerkendende pædagogik
og sprogbrug, mental sundhed samt tegn på mistrivsel (selvskade, spiseforstyrrelser, mob
ning, vold mv.). Det skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et talentudviklingsmiljø
med de specielle karakteristika og udfordringer, det indebærer.
-
Der vil være en overgangsperiode, indtil også alle nuværende balletlærere har fået uddannel
sen; den periode bør være så kort som mulig.
Der skal herudover laves en plan for, hvilken relevant efteruddannelse balletlærerne skal have,
så deres faglighed, ud over ballet, løbende bliver vedligeholdt og udviklet. Det bidrager til at
sikre, at alle får og fastholder et fælles sprog og en fælles tilgang til undervisning af børn og
kan bidrage til løbende at udvikle undervisningen.
Her kan man fx skele til andre træneruddannelser, som uddanner trænere fra forskellige
sportsgrene sammen, så de kan krydsinspirere hinanden. Det vil give balletlærerne et bredere
netværk at hente gode råd fra.
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
18
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0166.png
ANBEFALING B
Styrk samarbejdet i balletlærerkredsen
Nogle balletlærere oplever utryghed i samarbejdet lærerkredsen, herunder i forbindelse med
balletlærermøderne. De nævner, at de ofte savner en nedskrevet dagsorden, og at de ikke
altid tør sige deres mening, fordi tonen kan være hård. Det dårlige miljø blandt balletlærerne
risikerer at smitte af på børnene.
Ledelsen bør derfor overveje mødestrukturen, deltagerkredsen og indholdet. Alle faggrup
per, der har med børnene at gøre, bør samles med mellemrum, så man kan krydsinspirere på
tværs af fag og få et holistisk billede at, hvordan det går med det enkelte barn, og hvad hver
især kan gøre for at bidrage til barnets udvikling.
Man bør desuden med mellemrum sætte tid af til at diskutere nogle mere principielle spørgs
mål eller dilemmaer på møderne. Det giver træning i en mere åben drøftelse, hvor der er
plads til tvivl, positiv meningsudveksling, og hvor der ikke nødvendigvis findes et rigtigt svar.
NW
9
Giv balletlærerne mere tid til samarbejde med kolleger og forældre
Balletlærerne opleves som vigtige personer i børnenes liv. De bør derfor have bedre mulighed
for at bidrage til det tværfaglige samarbejde omkring børns trivsel herunder særligt tid til
den løbende dialog med forældre og også tid til at deltage i flere eller alle forældremøder.
-
Arbejdet med børnenes trivsel skal være en naturlig og integreret del af balletundervisningen
og ikke noget, der skal konkurrere med undervisningstiden. Det må i forbindelse med arbejdet
med anbetalingerne vurderes, om de tidsmæssige rammer for balletlærernes ansættelse er
hensigtsmæssige.
ANBEFALING 10
Udarbejd en strategi for talentudvikling
Arbejdet med en strategi for talentudvikling skal sikre, at der er en samlet tydelig og afstemt
plan for den langsigtede udvikling af balletdanserne og samtidigt tjene som beskyttelse at
børnene. Udviklingen at strategien skal ske i tæt samarbejde med Den Kongelige Ballet, så
skolens mål flugter med Den Kongelige Ballets ambitioner for, hvad en balletdanser skal kun
ne præstere.
Arbejdet med en talentstrategi skal tilrettelægges, så Balletskolens medarbejdere er med i
drøftelsen af emnerne, fx skolens børnesyn, skolens syn på pædagogik, skolens holdning til
træningsmængder ved forskellige alderstrin og skolens uddannelseskrav til balletlærerne.
Når mål og metoder har været genstand for fælles drøftelser og er formuleret på skrift, bliver
de lettere fælleseje. Det vil gøre det nemmere for ledelse og medarbejdere at bruge strategi
en til at navigere efter et fælles værdisæt og forventningsafstemme i hverdagen til gavn for
samarbejdet og børnenes trivsel.
-
Med talentstrategien i hånden vil Balletskolen i forbindelse med fremtidige ansættelser af bal
letlærere og andre medarbejdere let kunne tydeliggøre det tidssvarende børn- og ungesyn,
der forventes i arbejdet med børnene.
Advokatundersogelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
19
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0167.png
i
11
Fordel roller ligeligt mellem børnene
Når et barn er optaget på Balletskolen, er barnet blevet vurderet til at være god nok til det,
der skal ske på skolen. Børnene skal derfor behandles som ligeværdige og have samme mulig
heder for at dygtiggøre sig.
At optræde på en scene er med til at udvikle børnene på en lang række parametre. De får
mærket den specielle stemning og holdånd, der er op til en forestilling, og de opnår erfaring i
at samarbejde med andre, herunder forskellige faggrupper. Derfor skal det tilstræbes, at bør
nene deltager
i
lige mange roller og forestillinger over et år.
Det er eftertragtet hos børnene (og hos deres forældre) at få en rolle og få mulighed for at
optræde foran et publikum. At lave en ligelig fordeling vil derfor også være med til at undgå
ufrugtbar rivalisering mellem børn og mellem forældre. Det vil også understøtte, at børn på
den ene side ikke bliver overbelastede på grund af for mange forestillinger og på den anden
side ikke føler sig uden for fællesskabet, fordi de er med i få forestillinger.
Hvis nogle børn bliver udvalgt meget oftere end andre ud fra en vurdering af, at de er dygti
gere, bliver det let en selvopfyldende profeti, at de udvikler sig til at blive de bedste dansere
og performere, da de også får mere træning i dette.
Balletskolen skal have og tage ansvaret for, hvilke børn der deltager i hvilke forestillinger.
12
lnddrag børnene i trivselsarbejdet
Børns stemmer skal høres og inddrages både igennem trivselsmålinger og samtaler, dels
for at styrke børnenes fællesskabsfalelse og selvstændiggørelse, men også for at få nye idéer
på banen, der kan føre til en fortsat forbedring af børnenes trivsel og dermed deres udvikling
som dansere.
-
Uklare retningslinjer, utrygheden om hvor længe man kan få lov til at blive på skolen kombi
neret med den vedvarende konkurrence med sig selv og med andre børn skaber en usund
individualisme, der understøtter en tendens til at være sig selv nærmest.
Det er værd at undersøge, om den viden, skolen i dag indsamler om børnenes trivsel og op
fattelse af Balletskolen, er dækkende eller om man, med afsæt i en forståelse af børns sprog
og verdensopfattelse, kan stille mere relevante spørgsmål til børnene via trivselsmålinger og
samtaler. Det vil give skolen data, der afspejler børnenes reelle trivsel og dermed et egnet
udgangspunkt at handle ud fra.
-
ANBEFALING
13
Sørg for fridage uden træning
Det optimale for atletbørn på 13-15 år er to sammenhængende fridage for at restituere, både
fysisk og mentalt, og at have mulighed for at opnå den nødvendige træningsmængde de øvri
ge fem dage om ugen.
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
20
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0168.png
For aldersgruppen 16-18 år er det også tilrådeligt at have to ugentlige gerne sammenhæn
gende fridage. Også for denne gruppe er der behov for, at voksne fastsætter rammerne og
dermed sikrer både den fysiske og mentale trivsel.
-
-
ANBEFALING 14
Giv fritid til andet end ballet
Balletskolen bør i skemalægningen til og med mellemtrinnet tage højde for, at børnene skal
have tid til at lave andet end ballet. Det behøver ikke at være anden sport.
Man ved, at det skaber øget psykisk robusthed at have venner fra forskellige miljøer. Den bal-
last er vigtig, når man skal kunne performe individuelt i et konkurrencepræget miljø.
I øvrigt peger forskningen på, at de bedste eliteidrætsfolk inden for en række sportsgrene har
dyrket flere typer sport i deres børneår, inden de er landet på deres endelige valg at sports
gren. Eliteidrætsudøvere er typisk også startet senere end gennemsnittet med at dyrke den
sport, de dyrker på eliteniveau som voksne.
ANBEFALING 15
Få aspiranterne ned i træningstid under opstart
Der skal tages hensyn til den naturlige sårbarhed, der er hos børn og unge i forbindelse med
transit ion er.
Når aspiranterne starter på HF og dermed lander på en ny skole og i en fly verden, skal der i
de første 3-6 måneder være plads til, at de kan have fokus på ungdomslivet og danne relati
oner til deres nye klassekammerater. Det bør der tages hensyn til, når man skemalægger og
skal kombinere aspiranternes HF-studie med Balletskolens skema.
Et stærkt velfungerende skole- og ungdomsliv ved siden af dansen vil gøre aspiranterne mere
modstandsdygtige over for den konkurrenceprægede hverdag, de agerer i.
I en nutidig strategi for talentudvikling bør der være plads til et ungdomsliv med lidt fritid ved
siden at den nødvendige træning. Det vil være fuldt foreneligt med ambitionen om samtidigt
at præstere på topniveau.
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
21
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0169.png
Tema
4
Kultur, børnesyn og sprog
Hvad ser vi?
Balletskolen er præget at ildsjæle med en stærk passion for skolen, der ofte er en væsentlig
del af deres identitet. Mange har arbejdet som balletlærer i mange år. Det er et relativt lukket
miljø, hvor alle kender alle, og hvor den primære inspiration udefra kommer fra andre ballet-
skoler.
Balletlærerne er typisk tidligere elever på skolen. Nogle viderefører måske ubevidst den
kultur, de selv oplevede som elever, og benytter sig i et vist omfang at de metoder, de selv er
blevet undervist ud fra, selvom det ikke nødvendigvis harmonerer med et tidssvarende bør
nesyn; herunder i forhold til hvordan man bedst sikrer børns trivsel. Det er svært at udfordre
“plejer”.
-
-
Tavshedsku Itu r
Der er ikke klare tælles retningslinjer tor, hvordan man som balletlærer skal udføre sit arbejde,
og hvordan man kommunikerer med børnene og hinanden. Sammen med et meget kompeti
tivt miljø giver det grobund tor en individualistisk kultur med fokus på kritik frem for ros.
En uklar eller manglende retning fra ledelsen om mål, kultur og børns rolle på teatret kombi
neret med en stiltiende accept af negativ feedback har slået tonen an til en tavshedskultur,
hvor mange er utrygge ved at sige deres ærlige mening; balletlærere at frygt for hvad det kan
betyde for deres arbejdsvilkår, børnene at frygt for hvad det kan have af konsekvenser for de
res fremtid på skolen, og forældre at trygt for at skade deres barns muligheder på Balletsko
len. Det har resulteret i en kultur med både skjulte og manglende dagsordener.
Der er ikke en kommunikationspolitik, der fastlægger hvad børn, forældre og lærere skal vide,
hvornår de skal vide det, fra hvem de skal høre det og i hvilken tone og form kommunikatio
nen skal foregå. Fx i forbindelse med utilfredshed eller klager.
-
Sproget spejler kulturen
Sproget og kommunikationen på Balletskolen afspejler kulturen. Manglende pædagogisk
uddannelse og dermed manglende forståelse at, hvad der giver god trivsel og virker motive
rende hos børn, betyder, at sproget i balletundervisningen kan være præget af en forældet
tilgang til børn, krop, kultur mv.
Ifølge en række at de indberetninger, referencegruppen har fået indsigt i, benyttes til tider
pædagogiske værktøjer, der inkluderer at nedgøre og udskamme børnene foran andre samt at
ignorere dem frem for at rose og opmuntre.
Mere mundtlig end skriftlig
Der er ikke en tradition for skrittlighed på skolen. Der er fx ikke systematisk registrering at
relevante fakta, som man kan bruge som baggrund for diskussioner og til at tage beslutninger
ud fra, og heller ikke systematisk skriftlighed om de metoder, man ønsker at arbejde efter.
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
22
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0170.png
Det gælder lige fra en manglende arbejdsbeskrivelse for balletlærerne og et manglende over
blik over, hvorfor børn forlader Balletskolen, herunder når de gør det af eget ønske til mang
lende statistik over antallet, karakter og varighed af skader samt omfang at mistrivsel. Det gør
det vanskeligt at få et datamæssigt stærkt grundlag til fx at kunne overvåge udviklingen over
tid, måle hvilke tiltag der virker/ikke virker, og gribe ind, når udviklingen går den forkerte vej.
-
Silo-tænkning
Der mangler mellem de voksne en tradition for at samarbejde på tværs af faggrupper og
drøfte pædagogiske eller andre dilemmaer i et tillidsfuldt forum, hvor man i fællesskab tager
problemer op og drøfter forskellige løsningsmuligheder.
Flere balletlærere efterlyser, at der er tid til at udveksle mere erfaring og viden mellem de for
skellige faggrupper på skolen, der har med børnene at gøre eksempelvis mellem pædagoger
og balletlærere.
-
Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?
Et læringsmiljø præget at uklare rammer og uhensigtsmæssig pædagogik skaber utryghed
og betyder, at børn udøver selvcensur og fristes til at holde vigtig information tilbage over for
balletlærerne. Dermed risikeres, at børnene ikke får den rette hjælp, når de har brug for den.
Tavshedskulturen betyder, at det nødvendige opgør med eksempelvis gammeldags pæda
gogiske metoder eller en dårlig tone ikke bliver taget. Når uhensigtsmæssige undervisnings
metoder ikke standses, har børnene en øget risiko for at blive udsat for psykisk vold i form
at offentlig nedgørelse, udskamning mv. Det kan ødelægge deres hverdag og kan give dem
varige psykiske mén.
Uklare forventninger og upræcis ansvarsfordeling kombineret med manglende pædago
gisk-psykologisk forståelse skaber rum for en kultur, der tillader uvaner, uacceptabel adfærd
og derigennem en øget risiko for mistrivsel hos børn. Dette er særligt udfordrende, da børne
ne i forvejen befinder sig i et risikomiljø.
Hvad anbefaler vi?
ANBEFALING 16
Søg inspiration uden for ballettens verden
Balletskolen ser sig selv mest som en skole, hvor børnene lærer en specialiseret kunstart
ikke en sport. Det ligger i skolens kultur at lukke sig om sig selv og primært hente inspiration
fra andre balletskoler.
-
Der er meget læring og sparring at tå ved at kigge bredere ud til andre talentudviklingsmil
jøer fx i sporten og kulturlivet. Det gælder også for børnene, der kan have god gavn af at
orientere sig mere udadtil.
-
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
23
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0171.png
Balletskolen kan med fordel hente inspiration, både nationalt og internationalt, hos sports-
klubber og skoler, som er kendte for at være dygtige til at koble god trivsel hos børn og unge
med at skabe sportsudøvere på højeste internationale niveau. Her kan man blandt andet hen
te gode idéer til, hvordan man kan arbejde med børns inddragelse og medbestemmelse.
Balletskolen bør herudover søge samarbejde med organisationer, der har faglig viden om de
særlige udfordringer, der opleves hos børnene på Balletskolen, såsom sportsskader, spisefor
styrrelser, dårlig trivsel osv. Det kan fx formaliseres ved at etablere et Advisory Board for Bal
letskolen, hvor Balletskolens ledelse kan trække på et fagligt netværk og få inspiration udefra.
IfJNG 17
Indfør regelmæssig supervision
Balletlærerne står meget alene med det store ansvar, det er at undervise børn i et risikomiljø.
Der har ikke været tradition for og dermed åbenhed over for andre faggruppers viden, når det
drejer sig om balletundervisning.
Balletlærerne bør sammen med fx pædagogerne på Balletskolen og forstanderparret på
kollegiet få regelmæssig faglig supervision, så de har mulighed for at få konstruktiv og tvær
faglig feedback, der kan bidrage til samarbejde og videre (tvær)faglig udvikling.
-
-
Mere inddragelse og samarbejde på tværs af faggrupper skal understøtte et miljø, hvor fæl
lesskab, psykologisk tryghed og anerkendende feedback er i centrum.
ANBEFALING 18
Skab en fælles referenceramme gennem skriftlighed
Den manglende tradition for skriftlighed herunder målbeskrivelser på de enkelte klassetrin
er med til at gøre det svært for balletlærerne at vide, hvilke faglige og pædagogiske forvent
ninger der er til dem, og hvad de bliver målt på både i forhold til faglig standard og børnenes
trivsel. Den usikkerhed risikerer at smitte af på børnene.
-
-
Det vil være en fordel, hvis der er opdaterede og relevante retningslinjer tilgængelige på skrift
for emner som aldersrelateret træningsbehov, rollefordeling, kommunikation, håndtering af
skader og forældreklager for blot at nævne nogle eksempler. Når retningslinjer er formuleret
på skrift, er de lettere at tage afsæt i, dele og følge op på.
Der bør desuden formuleres et fælles børnesyn og mobbesyn med inddragelse af balletlære
re, pædagoger, børn og forældre.
ANBEFALING 19
Arbejd med en anerkendende sprogform
Kulturen herunder det børnesyn, der eksisterer på Balletskolen afspejles i sproget. Sprog
skaber virkelighed, og ordvalg kan have en afgørende effekt i forhold til at skabe et miljø, hvor
børn trives. Det gælder særligt, da børnene, som følge af et vedvarende stort fysisk og psy
—
-
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
24
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0172.png
kisk pres, er i et risikomiljø. Anerkendelse og opmuntring er stærke pædagogiske værktøjer,
som balletlærerne skal uddannes i at bruge bevidst og systematisk, og som det er hensigts
mæssigt at lave en politik for.
Sproget på Balletskolen har en tendens til at være fokuseret på det negative. Balletkulturen
har traditionelt et fokus på, hvad der er forkert, og derfor påtales de fejl, barnet laver, ofte i
stedet for at fejre sejrene og lægge vægt på de ting, barnet kan gøre for at blive bedre samt
rose og spørge ind til, hvordan forbedringer er opnået.
-
Nedsættende ord og offentlig udskamning er psykisk vold mod børn. Der er desuden forsk
ningsmæssigt belæg for, at en anerkendende tilgang med konstruktive tilbagemeldinger
fremmer børns trivsel, udvikling og sportslige niveau også på den lange bane.
-
Ud over uddannelse af balletlærerne, som blandt andet skal lære, hvordan man underviser
gennem positiv forstærkning, anbefaler vi, at hele skolens kommunikation gentænkes i et nyt
lys, der blandt andet beskriver, hvordan man taler med og om børnene og hinanden på en
måde, der støtter udvikling og trivsel.
Det gælder også, hvordan man omtaler skolens syn på sig selv som værende et elitemiljø. Vi
anbefaler, at skolen omtaler sit miljø for børn under tretten år som et børnemiljø. Fra tretten
til atten år som et talentudviklingsmiljø og de voksne professionelle dansere som et elitemil
jø. Det vil skærpe bevidstheden om, hvordan man bedst arbejder med de tre forskellige mål
grupper og undgår at behandle børn som små voksne.
-
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
25
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0173.png
Tema
5
Krop, vægt, mad og skader
Hvad ser vi?
Et Sundhedsteam er tilknyttet Balletskolen. Sundhedsteamet består at en fysioterapeut, en
lægefaglig konsulent, en diætist, en mental coach, en pilatestræner og en klinisk psykolog.
Nogle er deltidsansat på Det Kongelige Teater, andre er tilknyttet på konsulentbasis.
Tiden tillader i det væsentligste kun, at Sundhedsteamet har med børnene at gøre på ad
hoc-basis, og arbejdet synes ikke at tage afsæt i en systematisk tilgang ud fra tælles retnings
linjer for vurderingen at det enkelte barns samlede sundhed og trivsel.
Krop, vægt, mad
På Balletskolen er der et særligt udtalt fokus på krop, vægt og mad. Børnene bliver målt og
vejet to gange årligt, og der synes at være en opfattelse af, at der er bestemte krav til den ide
elle højde og vægt for en balletdanser.
Der er meget tå pauser børnenes hverdag og meget kort tid til at få indtaget den rigtige
mad, der indeholder de nødvendige kalorier, når man træner meget. Der er heller ikke den
nødvendige ro omkring spisningen. Mellemmåltider/snacks indtages otte på vej mellem Ballet-
skolen og Læseskolen, og børn fra 3. klasse spiser frokost i Det Kongelige Teaters voksenkan
tine, hvor der ikke tages særlige hensyn til børn.
Der synes ikke at være en samlet monitorering at, om børnene tår spist.
Der er desuden mange misforståelser omkring spisning og mad. Skole, forældre og børn har
ikke samme viden og arbejder ikke i tilstrækkelig grad sammen om at skabe rammer, der sik
rer, at børnene tår nok mad, den rigtige mad, tid til at indtage den og en hyggelig atmosfære
omkring spisningen.
Diætisten har 7�½ time ugentligt, der skal dække både Balletskolens Ca. 130 børn og Kompag
niets 80 voksne dansere.
På skolen tales der om en accept at kropsdiversitet, men der hersker en dominerende fortæl
ling om et ensidigt kropsideal, der hylder den spinkle, slanke balletkrop. Det opleves, at de
unge typisk efterstræber dette.
Skader
Tavshedskulturen gælder også i forbindelse med skader. Børnene har ikke altid lyst til at for
tælle, at de har ondt eller har en skade, da de er nervøse for at miste en træning eller udsende
de forkerte signaler i forhold til fx motivation. Fra Balletskolens side understøttes samtidig en
fortælling om, at “hvert minut gælder”.
Hvis ikke børnene tår tydelig besked på andet, vil de foretrække at træne på trods af en ska
de, fordi de gerne vil danse og gerne vil lære.
Advokatundersøgelse a Det Kongelige Teaters Balletskole
26
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0174.png
Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?
Hvis børn er bange for ikke at leve op til det dominerende kropsideal, risikerer de at udvikle
lavt selvværd og en negativ opfattelse af egen krop med den mistrivsel, som følger af det.
-
Det gælder særligt omkring puberteten, som jo er en naturlig udviklingsperiode, som er uden
for barnets kontrol, men hvor barnet kan opleve, at kroppen forandrer sig hurtigt og får et
voksent udtryk. Her kan piger, når de får kvindelige former, komme til at opfatte, at deres ud
vikling strider imod Balletskolens idealer.
Der er fagligt belæg for, at et kompetitivt miljø øger risikoen for, at børn fx udvikler stress og
får tegn på depression eller selvskade. Derudover øger et fokus på vægt og mad risikoen for
at udvikle spiseforstyrrelser.
Når børn ikke fortæller, at de har ondt, risikerer man at overse skader og overbelastninger, der
kan føre til langvarige fysiske skadesforløb og mental udbrændthed.
Hvad anbefaler vi?
ANBEFALING 20
Opgradér Sundhedsteamet
Et forbedret Sundhedsteam bør have til opgave, at hvert barn årligt får et sundheds- og triv
selstjek ud fra et holistisk syn på barnet. Her skal der undersøges for såvel fysisk som mental
sundhed, der skal vægtes ligeligt.
Der skal være systematik og faste intervaller omkring sundheds- og trivselstjekket.
Sundheds- og trivselstjekket skal ske i en fortrolighed, der indebærer, at børnene oplever, at
de kan tale frit. Børnene skal vide sig sikre på, at samtalen om sundhed og trivsel kun med de
res samtykke vil blive delt med andre (medmindre der er en lovgivningsmæssig forpligtelse).
Der er brug for en analyse af, om der er allokeret timer nok til, at medlemmerne af Sundheds
teamet kan varetage deres nuværende og fremtidige opgaver på forsvarlig vis, og om de
rette faglige kompetencer er til stede. Man kan desuden overveje, om den anbefalede lige-
værdige vægtning at sundhed og trivsel i Sundhedsteamets virke skal afspejle sig i navnet på
teamet.
21
Tilskynd diversitet og lad børnene selv vælge træningstøj
Kropsdiversitet skal ses som noget positivt. Børn på alle alderstrin bør præsenteres for andre
danseformer, end den som Balletskolen uddanner i. Så kan de opleve, at der er muligheder for
at forfølge dansedrømme, selvom ens krop ikke udvikler sig inden for de relativt snævre ram
mer, der er for at blive en del af Kompagniet.
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
27
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0175.png
Det understøtter også vores anbefaling om et øget fokus på at have en Plan B for hvert barn,
der kan aktiveres, hvis barnet ikke kan blive på skolen eller selv vælger at stoppe.
En tilskyndelse til forskellighed og hensyn til børnenes individuelle præferencer vil være med
til at understøtte deres udvikling som selvstændige enkeltpersoner.
Tilskyndelse kan også ske ved at give børnene lov til selv at vælge, hvordan de klæder sig i
forbindelse med træning, så længe tøjet er egnet til ballettræning. Der kan evt, gives en ram
me, hvor alle kan vælge imellem flere tøjgenstande og farver, uanset hvilket køn barnet identi
ficerer sig med.
På samme måde kan man til træningen give mere frihed til, hvordan man (uanset køn) sætter
sit hår, lægger make-up eller bærer smykker, så længe det ikke indebærer en risiko for skader.
En mindre grad af uniformering kan også styrke børnenes oplevelse af at være et individ med
egen værdi.
ANBEFALING 22
Afskaf faste vejninger af børn
Som udgangspunkt bør man ikke veje atleter under 18 år
taler for det.
-
medmindre helt særlige forhold
I folkeskolen vejes børn to gange i løbet af skoletiden af en sundhedsplejerske, typisk i Ca. 2.
og 7. klasse, for at finde tegn på eksempelvis tidlig pubertet eller sygdom.
Der er ikke fagligt belæg for, at vægten hos et barn, der danser ballet, i sig selv er en indikator
for barnets sundhed og trivsel eller barnets evne til at danse.
Der er til gengæld fagligt belæg for, at børn, der dyrker eliteidræt i miljøer, hvor der er meget
fokus på krop, vægt, kost og udseende, har en større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse
eller andre negative psykiske reaktioner som fx selvskade, end andre børn har.
Hvis man skulle forsøge at opspore en spiseforstyrrelse gennem vejning alene, ville det kræve
meget hyppige vejninger, som i sig selv ville øge risikoen for at udløse forstyrrede kostvaner
og en negativ kropsopfattelse. Derfor frarådes dette.
At opdage en spiseforstyrrelse tidligt kræver faglig ekspertise, men alle velinformerede fag-
personer omkring børnene kan lære at være opmærksomme på nogle fysiske, psykiske og
sociale tegn.
Hvis et barn eller en ung fx ser sig selv som tyk, selvom det objektivt set er meget tyndt, æn
drer spisevaner, fravælger godt samvær med forældre og venner for at undgå indtag af kalori
er eller har et pludseligt synligt vægttab, skal de voksne reagere.
Ved mistanke om en spiseforstyrrelse skal der være kontakt mellem balletlærer, Sundheds
team og forældre med henblik på en trivseissamtale.
I tråd med anbefalingerne under tema 4 “Kultur, børnesyn og sprog” bør Balletskolen etablere
og værne om en fælles aftale om aldrig at tale negativt om kroppe og udseende, men fremme
en kultur, hvor kropsdiversitet er accepteret.
Advokatundersogelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
28
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0176.png
ANBEFALING 23
Skab ro og fællesskab omkring spisning
Det er de voksnes ansvar at sikre, at børnene får tilstrækkeligt med kalorier i løbet af dag.
Balletskolens børn har en meget skemalagt dag med mange miljøskift og kort tid til at spise.
Det er dårligt for børnenes samlede trivsel, hvis de ikke når at få indtaget de kalorier, kroppen
har brug for ved meget fysisk træning. Det er derfor særlig vigtigt, at der bliver skabt en rolig
og hyggelig atmosfære omkring spisningen. Det kan fx ske ved, at læreren læser højt, sætter
noget musik på eller skaber rum for afslappet samtale.
Spisning er desuden en social begivenhed. Fællesskab omkring måltider er vigtig for børns
dannelse og trivsel, I hele grundskolen bør spisning foregå i selskab med en voksen, som de
har en relation til.
Hvis barnet ikke har nået at spise et mellemmåltid, fx fordi barnet har været til prøver, skal der
være en alment accepteret mulighed for, at barnet kan spise i Læseskolen. Der bør være klare
aftaler om det mellem Balletskolen og Læseskolen.
Fra 3. klasse spiser børnene frokost i Det Kongelige Teaters voksenkantine. En voksenkantine
er ikke umiddelbart indrettet til børn og deres behov.
Derfor bør der tages særlige hensyn, fx ved at skabe et børnevenligt miljø, hvor børnene har
ro og kan være børn og ved at sørge for, at der altid er kalorieholdige retter, som de fleste
børn kan lide, på menuen.
-
Man kan også overveje at indføre skolemad, som nordiske studier har vist positive effekter
ved, bla. i forhold til sundhed og energi.
ANBEFALING 24
Lav faste procedurer for børn med skader eller overbelastning
Det skal sikres, at børn ikke er bange for at sige det, hvis de har ondt et sted. Lette skader er
forventelige, og skader må ikke medføre eksklusion fra træning. Børn, der træner meget, vil
helt naturligt jævnligt mærke en ømhed i kroppen. Det er vigtigt, at de får lært at skelne imel
lem, hvad der er “den gode ømhed”, og hvad der er en smerte, de skal reagere på.
Hvis der er tale om skader, så barnet ikke kan deltage i den almindelige træning, skal ballet-
lærerne for at undgå eksklusion tilrettelægge individuelle praktiske og evt, teoretiske øvelser,
som børnene kan lave sideløbende med, at deres kammerater træner.
I dag er børn med skader med i lokalet, men ser typisk på, mens de andre træner. Det vil være
en fordel, hvis disse børn kan aktiveres med alternativ træning, så de oplever, at de fortsat kan
udvikle deres dans på trods af deres skade.
Balletskolen mangler overblik over mængden og arten af skader. Skader bør dokumenteres,
så udvikling i antallet af skader og deres art kan følges. Det vil gøre det muligt på en in
formeret baggrund at vurdere, om der er brug for at lave ændringer i undervisningen eller
træning sfo rm en.
-
-
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
29
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0177.png
Tema
6
Kollegiet
Hvad ser vi?
Børn og unge i en risikoposition
Børnene på kollegiet er i en mere sårbar position end de øvrige børn på Balletskolen. De er
flyttet til København fra hele landet og er langt væk fra deres familie og venner. De har typisk
gået til ballet dér, hvor de kommer fra, og de føler sig ofte bagud i forhold til de børn, der har
gået på Balletskolen helt fra de små klassetrin. Ud fra de oplysninger, vi har modtaget, frem
går, at børn og unge på kollegiet er overrepræsenterede i forhold til selvskade og spisefor
styrrelser.
Lørdagstræning
Der er lørdagstræning på Balletskolen fra 5. klasse og op; dog ikke Ca. hver 3. lørdag. Børnene
kan bo på kollegiet fra 7. klasse, og for disse elever er lørdagstræningen frivillig. Lørdagstræ
ning betyder, at mange kollegiebørn selvom træningen er frivillig ikke tager hjem i week-
enderne. Det skyldes, at de ikke har lyst til eller tør gå glip af en træning, fordi de er bange for
ikke at forbedre sig nok og at komme (måske yderligere) bagefter de andre børn. En del af
børnene tager derfor kun hjem de weekender, hvor der ikke lørdagstræning.
-
-
Rammerne for kollegiet
Kollegiet er fysisk beliggende i Det Kongelige Teaters lokaler, og det er ansatte ved Det Kon
gelige Teater, der driver kollegiet. Det betyder i praksis, at børnene på kollegiet aldrig har helt
fri fra balletten og også i fritiden er omgivet af personer, der har direkte tilknytning til Ballet-
skolen.
Der mangler på Det Kongelige Teater en faglig forståelse af, hvad det kræver at drive en de
facto kostskole med op til 18 balletelever mellem 12 og 19 år.
Kollegiet drives af et forstanderpar, hvoraf den ene samtidigt står for den daglige madlavning.
V
Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?
Med den nuværende bemanding på kollegiet er der ikke tid nok til den omsorg, børn og unge
har brug for i form af fælles aktiviteter, aftenhygge, fejring af begivenheder osv.
Kulturen på Balletskolen understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at børn på kollegiet kan føle
sig frie, når kollegiet er fysisk beliggende på deres skole, hvor de bliver vurderet hele tiden.
Det kan gøre det svært for børnene at betragte deres hjem som et fristed. Det kan også være
vanskeligt at finde voksne, man tør at betro sig til, når alle kender alle. Der er så få voksen
ressourcer, at børnene er overladt meget til sig selv med de udfordringer, glæder og sorger,
et ungdomsliv byder på. Det indebærer en øget risiko for isolation og ensomhed og dermed
mistrivsel.
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
30
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0178.png
Samtidigt er børnene under et evigt pres for at være på niveau. Derfor føler de sig ofte tvun
get til at deltage i lørdagstræningen, når den er skemalagt i weekenden. Det skaber isolati
on fra forældre og andre netværk, hvilket kan bidrage til ensomhed og selvbebrejdelser, så
mistrivsel får lov til at udvikle sig. Dét at komme hjem til sine forældre og have adgang til
andre sociale netværk er en meget stor beskyttende faktor mod dårlig trivsel.
Hvad anbefaler vi?
ANBEFALING 25
Nytænk kollegiet
Der er større mistrivsel blandt børnene på kollegiet end blandt de øvrige børn på Balletskolen.
Der er behov for en professionalisering af dét, der i dag reelt er et hjem for børn og unge i
alderen 12-19 år. Betegnelsen kollegie er misvisende. Et kollegie er for unge voksne under ud
dannelse. En kostskole er skole og hjem typisk i flere år for børn ned til 12 år, mens en efter
skole først optager børn fra 8. klasse og typisk for et enkelt år. Her har vi en slags hybrid.
En nytænkning bør derfor som minimum omfatte en opprioritering at bemandingen, det pæ
dagogiske arbejde på kollegiet og at den fornødne faglighed.
Der er brug for flere personer med fokus på omsorgsopgaverne. Personer, der kan understøt
te god trivsel fx ved at skabe traditioner og ritualer, som børnene kan samles om på tværs af
alder. Gode forbilleder, som børnene kan se op til og har lyst til at være sammen med.
Der er brug for voksne, der har øje for børn, der er kede at det, og som kan trøste dem og
handle på det, hvis vedkommende fx opdager uhensigtsmæssige subkulturer, der kan føre til
mistrivsel.
-
Hvis børn skal kunne trives i et elitemiljø, kræver det en ekstra opmærksomhed. Det fordrer
ekstra meget omsorg og mulighed for trøst og sparring og også andre input end ballet, så
barnet kan mærke, at der er pauser fra det, der ellers fylder hele barnets liv. Det gælder sær
ligt for de børn, der ikke kommer hjem til deres forældre om aftenen. Derfor har kollegiet en
særlig rolle for de børn, der bor der.
Alle børn på kollegiet bør have en kontaktperson, som de kan tale fortroligt med. Kontakt-
personen skal have en pædagogisk baggrund, skal være tilgængelig for barnet og skal sikre
kontakt mellem barn, forældre og kollegiet. Barnet skal have indflydelse på valget af egen
kontaktperson.
Det kan undersøges, om alle familier til børn på kollegiet har de økonomiske og tidsmæssige
ressourcer, det kræver at have et barn boende langt fra eget hjem. Det kan i den forbindelse
overvejes at indstifte et legat, familier kan søge til rejser, besøg og andre merudgifter ved at
have et barn boende et andet sted, så også børn i disse familier kan få besøg mv., der under
støtter barnets trivsel.
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole 31
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0179.png
Al
i1i
26
Vælg en anden fysisk placering af kollegiet
Formålet med at flytte kollegiet er at sikre, at de børn, der bor på kollegiet, “har fri, når de har
fri”, og at de trygt kan betro sig til de voksne på stedet uden bekymring for, hvem oplysnin
gerne deles med. Der skal være en fysisk og psykisk pause fra balletten med luft til at få andre
impulser.
Det må overvejes, hvordan der kan føres tilsyn, både hvis kollegiet fortsat skal drives at Det
Kongelige Teater, og hvis det skal drives af eksterne.
ANBEFALING 27
Optag først børn på kollegiet fra 8. klasse
Jo ældre børnene er, desto mere robuste er de i forhold til at være væk fra deres forældre og
hjemlige netværk.
Først i aldersgruppen 14+ er det nødvendigt med en træningsmængde, der retfærdiggør, at
børn behøver at flytte til København og gå på Balletskolen. Derfor kan tidligste optag på kol
legiet justeres, så det kan ske fra 8. klasse.
ANBEFALING 28
Sørg for at børnene på kollegiet kommer hjem i weekenderne
De børn på kollegiet, der går i grundskolen, skal støttes i at komme hjem i weekenderne. Her
kan de være sammen med familien og se venner fra andre miljøer end Balletskolen, hvilket er
en væsentlig beskyttelse mod dårlig trivsel.
Der bør derfor ikke være frivillige træningspas i weekenden. Børnene også dem, der bor på
kollegiet vil ønske at deltage, da de er i konstant konkurrence med både sig selv og de øvri
ge børn på Balletskolen. Det indebærer, at de vælger at blive på kollegiet og ikke kommer nok
hjem.
-
-
Børnene har brug for, at de voksne sætter grænsen for, hvornår træning ikke er hensigtsmæs
sig i forhold til deres generelle trivsel.
Man kan også overveje, om kollegiet kan holde helt lukket i nogle weekender for at markere
skolens holdning til værdien at et liv udenfor.
ANBEFALING 29
Styrk sammenholdet mellem børnene på kollegiet
Kollegiet er en mulighed for at skabe en modvægt til et krævende og kompetitivt miljø, som
resten af Balletskolen er præget at. Derfor kan der sammen med beboerne skabes et char
ter om samvær og kammeratskab, som efterfølgende indarbejdes aktivt i det pædagogiske
arbejde på kollegiet.
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
32
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0180.png
Børnene på kollegiet føler sig balletmæssigt bagud i forhold til de øvrige børn, der har gået
på sko’en i flere år. Der bør være et “opstartsprogram” i form af et særligt introkursus for de
nye og evt, eksisterende elever på kollegiet, så de bliver rystet sammen, og så de ikke får
oplevelsen af, at alt er nyt, når skoleåret starter. På den måde vil de få forhåndskendskab til en
eller flere undervisere og har skolen og kollegiet for sig selv i fx en uge.
-
-
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
33
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0181.png
Tema
7
Forældrenes rolle
Hvad ser vi?
Vi ser en forældregruppe, der er meget engageret i deres børns skolegang, og som derfor
indeholder et stort potentiale i forhold til at bidrage til Balletskolens arbejde med børnenes
trivsel.
Samtidig har Balletskolen en oplevelse af, at nogle af forældrenes store ambitioner på vegne
af deres børn kan være en udfordring i hverdagen. Det oplever Balletskolen blandt andet, når
forældrene fastholder et ønske om, at børnene skal deltage i mange forestillinger, selvom Bal
letskolen søger at tage hensyn til børnenes trivsel ved at undgå mange forestillinger. Tilsva
rende at forældre ikke ønsker, at der i stedet for børn fra Balletskolen optræder børn, der går
til ballet andre steder. Det kan også komme til udtryk ved, at forældrene understøtter, at børn
træner i ferieperioder, selvom skolen tilkendegiver, at “ferie er ferie”.
Parallelt med det betyder tavshedskulturen, at mange forældre afstår fra at udtrykke kritik af
balletlærere eller skolen i øvrigt, da de er bekymrede for, at kritik kan have negative konse
kvenser for deres barn; enten i hverdagens balletundervisning eller for barnets mulighed for
at fortsætte på Balletskolen. Når der gives kritik, er det derfor ofte betinget af anonymitet,
hvilket gør det vanskeligt for skolen at agere fx ansættelsesretligt på kritikken.
-
—
Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?
Forældres tilbageholdelse af information eller fejlinformation om børnene gør det vanskeligt
for Balletskolen at give børnene den rette hjælp, når de har brug for det.
Manglende forældreinddragelse fra skolens side kan bidrage til en forældrekultur, hvor for
ældrene tænker og handler udelukkende til fordel for deres eget barn frem for at bidrage til
et sundt fællesskab i forældrekredsen, hvor man sammen kan drøfte fx mistrivsel. Usikre eller
utrygge forældre medfører desuden en øget risiko for, at børnene ikke får den rette støtte og
beskyttelse hjemmefra, fordi forældrene ikke forstår eller er trygge i deres rolle over for Ballet-
skolen. Det krydspres, der er mellem forældrenes ambitioner, lærernes krav og børnenes egne
forventninger, er en kilde til mistrivsel.
Hvad anbefaler vi?
ANBEFALING 30
Brug forældrene som en ressource
Balletskolen bør overveje, hvordan samarbejdet med forældrene kan styrkes og understøtte
Advokatundersøgelse at Det Kongelige Teaters Balletskole
34
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0182.png
børnenes trivsel. Forældre er ikke en tredjepart mellem barnet og skolen. Barnet og forældre
ne er en enhed.
Der er brug for psykologisk tryghed mellem forældre og ledelse. Balletskolen skal derfor
sikre tydelig kommunikation med forældrene om, at det er afgørende for børnenes trivsel
og Balletskolens mulighed for at agere på mistrivsel, at forældrene oplyser Balletskolen om
udfordringer, uanset om det relaterer sig til en konkret balletlærers undervisningsstil, skader,
mistrivsel eller andet. Og at kritik ikke har negative konsekvenser. En ændring af systemet
med årsprøver må antages at fjerne en del af forældrenes bekymring ved at udtrykke kritik og
stå ved den med navn.
ANBEFALING 31
Styrk kommunikationen om krop, vægt, mad, træning og skader
Der bør afsættes mere tid til, at diætisten kan holde oplæg for børn og forældre om fx REM-S
(Relativ Energimangel i Sport), indhold af madpakker, hvad der med fordel kan serveres til
aftensmad, og hvilke rammer der gerne skal være omkring måltiderne.
Der bør også afsættes tid til, at de øvrige personer i Sundhedsteamet kan dele deres viden
om og erfaring med træning, krop, vægt og skader med børn og forældre herunder (for
forældrene) skolens anbefalinger til, hvordan man bedst italesætter krop, vægt og mad over
for børnene.
-
Det personale, der har med børnene at gøre (også på Læseskolen), skal jævnligt deltage i
oplæggene, så de får forståelse for fx børnenes særlige kostbehov og møder forældrene. Det
vil give et fælles sprog at tale ud fra.
De større børn kan deltage sammen med deres forældre, så de har en fælles referenceramme
at tale ud fra derhjemme. De mindre børn skal have løbende information, som er tilrettelagt
efter deres alderstrin.
ANBEFALING 32
Styrk kommunikationen om forældreansvar
Forældre skal være bevidste om det særlige ansvar, det indebærer at have et barn på Ballet-
skolen. Det er et risikomiljø, og det vil det i et vist omfang fortsat være, uanset om reference
gruppens anbefalinger følges.
Ud over praktisk information skal forældrene kende og forstå ræsonnementet bag skolens
børnesyn, sprogbrug, pædagogik, træningsmængde, kostråd, håndtering at skader, afskeds
ritualer mv. Kun på den måde kan forældrene loyalt støtte op om skolen. Det skaber utryghed
hos børnene, hvis de får forskellige signaler fra skolen og deres forældre, fx om kost og delta
gelse i forestillinger.
Selv om nogle forældre eksempelvis ønsker, at deres børn deltager i mange forestillinger, må
Balletskolen fastholde, at skolen har ansvaret for børnenes trivsel på skolen, og at mange og
sene forestillinger kan gå ud over trivslen. Børnene elsker at danse og vil gerne på scenen, og
det er skolens ansvar at vurdere, hvor mange forestillinger barnet skal deltage i også selvom
barnet (og forældrene) ønsker, at barnet deltager i mange forestillinger.
-
Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole
35
 KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole
2882789_0183.png
Det er også skolens ansvar, at alle børn får mulighed for at afprøve sig selv på en scene og at
sikre, at børn og forældre ikke føler sig forbigået i denne sammenhæng. Har skolen overve
jelser om, at et barn ikke er klar til en forestilling, skal der være en åben dialog om det med
forældrene. Det betyder også, at Balletskolen og forældrene vil have et fælles sprog, når de
skal forklare barnet, hvorfor barnet ikke er med denne gang.
Der bør være jævnlige og åbne diskussioner på forældremøder om de trivselsdilemmaer, som
Balletskolen eller forældre står med. Derudover vil Balletskolen her kunne kommunikere om
fx den faglige begrundelse for, hvor mange forestillinger Balletskolen vil lade børn deltage i
og hvordan skolen bedst sikrer, at alle børn får nogenlunde lige meget erfaring i at være på
scenen.
-
Der kan også være behov for, at Balletskolen finder et sprog for tydeligt at italesætte det, hvis
skolen oplever, at skolegangen på Balletskolen i højere grad er forældrenes end barnets ambi
tion, og barnets trivsel lider under dette.
Advokatundersøgelse
af
Det Kongelige Teaters Balletskole
36