KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Advokatundersøgelse af

Det Kongelige Teaters Balletskole

Ikke-fortrolig sammenfatning

Fotokreditering: Camilla Winther

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Rikke Søgaard Berth

Philip Heymans Allé 7

DK-2900 Hellerup

Tel +45 3334 4000

J.nr. 201450

Juni 2024

SAMMENFATNING

1.1

BAGGRUND OG KOMMISSORIUM

Baggrund

Baggrunden for advokatundersøgelsen er, at der i efteråret 2023 i medierne,

blandt andet i en artikelserie i Politiken, fremkom alvorlig kritik af undervis-

ningsmiljøet på Det Kongelige Teaters Balletskole. Personer med tilknytning til

Balletskolen beskrev således et undervisningsmiljø, der har medført, at elever

på Balletskolen har udviklet spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser samt

fysiske skader.

Det Kongelige Teater besluttede på den baggrund at iværksætte en advokatun-

dersøgelse, og efter indstilling fra Advokatrådet indgik Det Kongelige Teater af-

tale med Horten om at udføre undersøgelsen.

1.2

Kommissorium

Kommissoriet for advokatundersøgelsen blev vedtaget af bestyrelsen for Det

Kongelige Teater 7. december 2023.

Det følger af kommissoriet, der er vedlagt som Bilag 1, at formålet med under-

søgelsen er at vurdere,

−

om Det Kongelige Teater kan have pådraget sig erstatningsansvar over

for tidligere eller nuværende elever på Balletskolen

om der er grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige reaktioner over

for ledere eller andre ansatte på Det Kongelige Teater, eller om der i øv-

rigt er grundlag for at gøre et ledelsesmæssigt ansvar gældende.

Kommissoriet indeholder ikke en tidsmæssig afgrænsning af advokatundersø-

gelsen.

Horten Advokatpartnerselskab

CVR 33775229

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Afrapporteringen skal endvidere – blandt andet med inddragelse af en faglig

referencegruppe – indeholde anbefalinger til opfølgende handlinger fra Det

Kongelige Teaters side og eventuelle læringspunkter, som undersøgelsen måtte

give anledning til.

Undersøgelsens hovedfokus skal være på undervisningsmiljøet og elevernes

trivsel på Balletskolen, herunder i forhold til psykiske lidelser og fysiske skader,

men også andre forhold, som måtte blive afdækket under undersøgelsen, kan

inddrages i vurderingerne.

1.3

Uvildig advokatundersøgelse

Undersøgelsen er gennemført som en uvildig advokatundersøgelse, jf. Advo-

katsamfundets vejledning om advokatundersøgelser (september 2022).

Det understreges, at konklusionerne i advokatundersøgelsen udelukkende er

Hortens rådgivning til Det Kongelige Teater. Disse konklusioner kan danne

grundlag for Det Kongelige Teaters beslutning om opfølgning på undersøgelsen.

Konklusionerne i denne afrapportering er således hverken en dom eller udtryk

for en afgørelse.

1.4

Indhold af denne sammenfatning

Afsnit 2 indeholder Hortens konklusioner.

I afsnit 3 beskrives en række metodemæssige forhold i forhold til afgrænsning

af advokatundersøgelsen, sagsoplysning, kontradiktion mv.

Afsnit 4 indeholder vores vurdering af, om Det Kongelige Teater kan have på-

draget sig et økonomisk ansvar over for nuværende eller tidligere elever. I afsnit

5 behandles kort spørgsmålet om ansættelsesretlige reaktioner som følge af ad-

vokatundersøgelsen.

Afsnit 6 omfatter anbefalinger og læringspunkter.

Side 2

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

2.1

HORTENS KONKLUSIONER

Forholdene på Balletskolen

Under advokatundersøgelsen er vi blevet mødt af forskellige opfattelser af for-

holdene på Balletskolen gennem tiden. Vi er også blevet præsenteret for for-

skellige syn på, hvad det er rimeligt at kræve af et barn eller en ung, der går på

Balletskolen. Der er endvidere forskellige holdninger til, om trivsel og elite kan

gå hånd-i-hånd. Der er således ikke et fuldstændigt entydigt billede af undervis-

ningsmiljøet på Balletskolen – herunder gennem forskellige perioder.

Generelt er vi dog blevet præsenteret for en betydelig overvægt af udsagn, der

på en relativt ensartet måde giver et negativt billede af undervisningsmiljøet.

Den samlede beskrivelse – herunder denne overvægt – indebærer, at vi finder,

at det kan lægges til grund, at undervisningsmiljøet på Balletskolen har været,

som det fremgår af de kritiske indberetninger. Ikke for alle elever, men for

mange.

Ud fra interviews, indberetninger, klagesager mv. er det vores opfattelse, at

mistrivsel på Balletskolen som udgangspunkt ikke relaterer sig til enkeltperso-

ners enkeltstående handlinger. Derimod synes mistrivsel i høj grad at skyldes

mere systemiske forhold og selve kulturen på Balletskolen.

Særligt ud fra de indberetninger, vi har modtaget, men også med støtte i inter-

views, bemærkes imidlertid også, at vi finder, at der et sket en udvikling til det

bedre over tid. Groft sagt: Jo længere vi går tilbage i tid, jo mere kritisable for-

hold er der oplysninger om.

2.2

Erstatning og godtgørelse

Da Det Kongelige Teater er en statslig virksomhed, kræver det hjemmel at ud-

betale erstatning og godtgørelse til tidligere eller nuværende elever.

Det Kongelige Teater kan (og skal) udbetale erstatning eller godtgørelse, hvis

dette er fastslået ved dom.

Derudover vil Det Kongelige Teater kunne betale erstatning eller godtgørelse,

hvis det må anses for

overvejende sandsynligt,

at Det Kongelige Teater i tilfælde

af en retssag vil blive dømt til at betale erstatning eller godtgørelse. Det betyder

også, at Det Kongelige Teater ikke kan betale erstatning eller godtgørelse, hvis

kravet er forældet.

Det Kongelige Teater har således ikke hjemmel til at udbetale erstatning eller

godtgørelse pr. kulance, dvs. uden at være retligt forpligtet.

Nuværende eller tidligere elever, der måtte rejse et økonomisk krav mod Det

Kongelige Teater, vil have bevisbyrden for, at betingelserne for at gøre kravet

gældende, er opfyldt.

Side 3

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Vi er kun i begrænset omfang blevet bekendt med sager, hvor der kan være krav

om erstatning for et økonomisk tab. Hovedparten af sådanne krav vil være for-

ældede.

I forhold til godtgørelse for ikke-økonomisk tab – fx for tort efter erstatningsan-

svarsloven eller krænkelse af EMRK artikel 3 eller artikel 8 – gælder det samme:

Hovedparten af de potentielle krav, vi er stødt på, vil være forældede. For så

vidt angår nyere sager finder vi, at der i enkelte tilfælde (eventuelt efter yderli-

gere dokumentation) kan være grundlag for at betale godtgørelse. Ud fra prak-

sis ved de danske domstole finder vi, at godtgørelsesniveauet i disse sager

skønsmæssigt vil være omkring 20.000 kr.

2.3

Ansættelsesretlige forhold mv.

De ansættelsesretlige reaktioner og ansvarsgrundlaget er som udgangspunkt

ens for ansatte og ledere, men ansvarsvurderingen skærpes sædvanligvis, jo hø-

jere den pågældende er placeret i hierarkiet.

Normalt pålægges der ikke ansættelsesretligt ansvar for forseelser, der ligger

mere end 5-7 år tilbage i tid. Da den grovere kritik af forholdene på Balletskolen

typisk vedrører hændelser tilbage i tiden, vil det derfor ikke være muligt at gøre

et ansættelsesretligt ansvar gældende på grundlag af sådanne hændelser.

I relation til nyere forhold har vi vurderet, at der er grundlag for ansættelsesret-

lige reaktioner over for tre ansatte på Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teater skal selv foretage en vurdering af disse sager, og en even-

tuel opfølgning skal ske under iagttagelse af de forvaltningsretlige regler.

Derudover finder vi, at der er grundlag for mere overordnet kritik af en tidligere

ansat på Det Kongelige Teater og af den i perioden 2020-2023 siddende besty-

relse. Da der ikke er tale om ansatte, kan Det Kongelige Teater ikke gøre ansæt-

telsesretlige reaktioner gældende over for disse personer.

Side 4

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

3.1

AFGRÆNSNING OG METODE

Afgrænsning af advokatundersøgelsen

I henhold til kommissoriet omfatter advokatundersøgelsen forholdene på "Bal-

letskolen".

Da udtrykket "Balletskolen" ikke indebærer en éntydig afgrænsning, har vi af-

grænset undersøgelsen som følger:

−

Undersøgelsen omfatter Balletskolen på Kongens Nytorv, men ikke bal-

letundervisningen på satellit- og talentskolerne ude i landet, herunder da

disse er selvstændige retlige enheder og har egen bestyrelse.

Undersøgelsen omfatter det, der kan betegnes som "danseskolen", og

har fokus på balletundervisningen, og den omfatter således ikke Læse-

skolen, da den boglige uddannelse ikke varetages af Det Kongelige Teater,

men af N. Zahles Gymnasieskole (herefter "Zahles").

Undersøgelsen omfatter mistrivsel mv., der kan henføres til handlinger

og undladelser fra ansatte på Det Kongelige Teater, men ikke forhold ind-

byrdes mellem eleverne (mobning mv.).

Undersøgelsen omfatter grundskolen, der i dag er fra 0. til 9. klasse, og

fra august 2014 omfatter den også aspirantuddannelsen (1.-3. HF), der på

dette tidspunkt overgik fra at være en del af Kompagniet for de voksne

dansere til at være en del af Balletskolen.

Undersøgelsen omfatter ikke de regler, der følger af arbejdsmiljølovgiv-

ningen.

Undersøgelsen omfatter ikke klager over sundhedspersonale, i det om-

fang klagen er omfattet af det særlige klagesystem efter sundhedslovgiv-

ningen.

Undersøgelsen omfatter ikke Kompagniet, herunder ikke processen i for-

bindelse med overgangen fra at være aspirant til at blive ansat danser i

Kompagniet.

Undersøgelsen omfatter ikke forhold, der har fundet sted efter elevers

ophør på Balletskolen.

−

Undersøgelsen er ikke afgrænset i tid.

Side 5

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

3.2

3.2.1

Metode

Indberetningsordning

Horten etablerede som led i advokatundersøgelsen en indberetningsordning,

hvor alle med en nuværende eller tidligere relation til Balletskolen kunne lave

en indberetning. Indberetningsordningen, som var tilgængelig via Hortens

hjemmeside, var åben i perioden 15. december 2023 til og med 28. januar 2024.

Indberetninger kunne afgives på en af følgende måder:

−

Ikke-anonymt, dvs. at indberetteren oplyste sit navn til Horten, og at Hor-

ten må videregive navnet til Det Kongelige Teater.

Semi-anonymt, dvs. at indberetteren oplyste sit navn til Horten, men at

Horten ikke må videregive navnet til Det Kongelige Teater.

Anonymt, dvs. at indberetteren ikke oplyste sin identitet til Horten.

Der var på indberetningssiden privatlivspolitikker til børn, til forældremyndig-

hedsindehavere og til andre voksne.

For at udbrede kendskabet til ordningen blev der taget en række generelle til-

tag, herunder:

−

Det Kongelige Teater udsendte 15. december 2023 en pressemeddelelse

om ordningen.

Det Kongelige Teater lavede et opslag på Balletskolens Facebook-side, og

nuværende forældre og aspiranter blev herudover kontaktet på forskellig

vis med opfordring til at benytte og sprede kendskabet til indberetnings-

ordningen.

Der blev derudover taget en række tiltag målrettet enkeltpersoner, herunder:

−

Horten søgte, i det omfang det var muligt at finde egnede og valide kon-

taktoplysninger, at kontakte de navngivne personer, der havde udtalt sig

i Politiken.

Horten søgte kontaktoplysninger på tidligere elever på Balletskolen og fo-

retog ca. 250 telefonopkald for at gøre opmærksom på indberetningsord-

ningen.

Horten kontaktede Politiken med en opfordring til at orientere de perso-

ner, de havde talt med til brug for artiklerne (særligt de anonyme kilder),

om indberetningsordningen. Horten sendte i den forbindelse en mail om

ordningen, som Politiken kunne videresende til kilderne, så hensynet til

kildebeskyttelse kunne iagttages. Politiken afviste imidlertid at orientere

deres kilder om indberetningsordningen.

−

Side 6

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Horten modtog 97 indberetninger.

Mere end halvdelen af indberetterne oplyste deres navn og gav også samtykke

til, at navnet må videregives til Det Kongelige Teater. Kun 20 % af indberetterne

valgte at være helt anonyme. Det forhold, at rigtigt mange har oplyst deres navn

og også har givet samtykke til at videregive det til Det Kongelige Teater, inde-

bærer, at der er ganske mange indberetninger, som Horten som udgangspunkt

tillægger høj troværdighed.

Ca. 10 % af indberetningerne vedrører perioden fra 1970'erne og frem til årtu-

sindeskiftet, ca. 20 % vedrører perioden 2000-2009, ca. 50 % vedrører perioden

2010-2019, og ca. 20 % vedrører perioden 2020 og frem.

Der er enkelte positive indberetninger, men langt hovedparten indeholder – i

varierende grad – kritik af forholdene på Balletskolen.

Indberetningsordningen er blevet bredt anvendt, herunder

−

af personer med en nuværende, hhv. med en tidligere relation til Ballet-

skolen

af elever, forældre og ansatte på Balletskolen

af tidligere elever, der oplyser selv at have valgt at forlade Balletskolen,

og af tidligere elever, der oplyser, at de ikke fik lov til at fortsætte på Bal-

letskolen

af personer, der har eller har haft en professionel dansekarriere i Dan-

mark eller i udlandet, og af personer, der har haft andre karriereveje

af både piger/kvinder og drenge/mænd.

−

Det er samlet set Hortens vurdering, at indberetningsordningen har givet et

ganske bredt, detaljeret og validt bidrag til at forstå undervisningsmiljøet på Bal-

letskolen gennem tiden.

Horten har kvitteret over for alle indberettere med tak for indberetningen. I det

omfang indholdet af indberetningen har givet anledning til det, har Horten i den

forbindelse oplyst, at der via Horten er mulighed for at få psykologhjælp ved

Falck Healthcare. Det Kongelige Teater dækker udgiften hertil og får ikke oplyst

navn på dem, der har taget imod tilbuddet.

Side 7

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

3.3

Interviews

Horten har gennemført i alt 53 interviews, hvor i alt 68 personer har deltaget.

Horten har

for det første

interviewet en lang række personer for at opnå bag-

grundsviden om forholdene på Balletskolen og for at få indblik i den kritik, der

er rejst mod Det Kongelige Teater. Dette omfatter ansatte, elever og forældre.

En del har vi kontaktet, fordi de har lavet en indberetning eller har udtalt sig i

medierne, andre er kontaktet ud fra en medarbejderoversigt udleveret af Det

Kongelige Teater. Nuværende elever/forældre er kontaktet ud fra en tilfældig

udtrækning baseret på klasselister.

For det andet

har vi interviewet personer, der kunne have pådraget sig et an-

sættelsesretligt/ledelsesmæssigt ansvar. Dertil kommer et interview med en

tidligere ansat, der af egen drift henvendte sig til Horten i anledning af advokat-

undersøgelsen og stillede sig til rådighed for oplysning af sagen.

Alle interviewede fik oplyst, at de havde mulighed for at medbringe en bisidder.

Fra Horten deltog som udgangspunkt en advokat/partner og en advokatfuld-

mægtig (referent) i interviews; i visse tilfælde deltog yderligere en advokat.

Hvert interview blev indledt med at gennemgå de processuelle forhold, som den

interviewede også var blevet orienteret om på skrift forud for interviewet. Den

enkelte fik således gentaget oplysningerne om, hvorvidt vedkommende var for-

pligtet til at deltage og svare på spørgsmål eller ej, reglerne om forbud mod

selvinkriminering, og hvordan oplysninger afgivet under interview kan anvendes

efterfølgende mv.

Efter interviewet sendte Horten et referat, som den interviewede kunne afgive

bemærkninger til.

For at sikre bedst mulig hensyntagen til de børn og unge, der deltog i interviews,

deltog partner og advokat Rikke Søgaard Berth og specialistadvokat Malene

Graff fra Horten i interviewtræning gennemført af Børns Vilkår. Træningen om-

fattede blandt andet spørgeteknikker til børn og vejledning i at skabe trygge

rammer i forbindelse med interviewet.

En børnefaglig konsulent fra Børns Vilkår deltog i interviews med nuværende

elever.

Horten interviewede en række tidligere elever, der havde lavet indberetninger

med oplysninger om ganske svære oplevelser under deres tid på Balletskolen.

Det viste sig ved det første af disse interviews, at det var hensigtsmæssigt, at en

børnefaglig konsulent fra Børns Vilkår også deltog i disse interviews. Personer

Antal

deltagere er højere end antal interviews, væsentligst fordi forældre i mange tilfælde har deltaget sam-

men med nuværende eller tidligere elever. Bisiddere er ikke medtalt.

Side 8

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

under ca. 30 år blev – i det omfang indberetningerne gav grundlag for det –

herefter tilbudt dette, hvilket alle takkede ja til.

Udgifterne til Børns Vilkår er afholdt af Det Kongelige Teater.

I de tilfælde, hvor et interview gav anledning til det, fik vedkommende tilbudt

psykologhjælp formidlet direkte af Horten (samme ordning som beskrevet

ovenfor ift. indberettere).

De personer, vi har gennemført interviews med, har modtaget en privatlivspo-

litik, jf. de databeskyttelsesretlige regler.

3.4

3.4.1

Skriftligt materiale

Materiale modtaget fra Det Kongelige Teater

Horten har løbende modtaget materiale fra Det Kongelige Teater. For det første

konkret materiale, som Horten har bedt om, og for det andet omfattende ma-

teriale modtaget gennem et dataudtræk fra Det Kongelige Teaters it-systemer.

Dataudtrækket omfattede mails fra udvalgte medarbejdere, dokumenter fra

udvalgte drev og dokumenter fra udvalgte dele af Det Kongelige Teaters ESDH-

system.

Dataudtrækket blev foretaget af Ernst & Young (EY), der etablerede en dataplat-

form, hvor udvalgte medarbejdere ved Horten kunne tilgå materialet og lave

målrettede søgninger.

Omfanget af dataudtrækket blev fastsat ud fra en afvejning af hensynet til at

sikre en tilstrækkelig sagsoplysning over for hensynet til at minimere udlevering

af persondata, der ikke kunne antages at have betydning for undersøgelsen. I

alt +400.000 dokumenter blev lagt i EY's dataplatform. Horten har løbende fo-

retaget søgninger i materialet ved hjælp af målrettede søgeord. Herudover er

udvalgte dele af materialet gennemgået af Horten med understøttelse af AI.

Der er sket persondataunderretning i anledning af dataudtrækket, jf. de data-

beskyttelsesretlige regler.

3.4.2

Øvrigt skriftligt materiale

Horten har til brug for advokatundersøgelsen anmodet en række offentlige

myndigheder om aktindsigt.

Horten har modtaget akter fra Børne- og Undervisningsministeriet, Dansk Cen-

ter for Undervisningsmiljø (DCUM), Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK) samt Kulturministeriet.

Zahles driver Læseskolen, hvor grundskoleeleverne på Balletskolen får deres

boglige uddannelse. Zahles driver Skoleintra, og Zahles og Det Kongelige Teater

har fælles dataansvar herfor. Ifølge Hortens oplysninger er Skoleintra den pri-

mære kanal for skriftlig kommunikation mellem Balletskolen og forældre/elever

Side 9

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

på Balletskolen. Zahles afviste imidlertid at give os adgang til at foretage et mål-

rettet dataudtræk fra Skoleintra.

Vi har gennemgået den presseomtale, der var af Balletskolen i efteråret 2023,

herunder for at få indblik i tematikkerne for kritikken af Balletskolen og for at få

oplysninger om personer, vi kunne række ud til og invitere til interview. Derud-

over er artiklerne ikke indgået i vores oplysning af sagen, da de er udtryk for en

journalistisk bearbejdning af et materiale, som vi ikke har kendskab til.

Endelig har vi indhentet undersøgelser mv. fra en række udenlandske balletsko-

ler, der har haft problemstillinger svarende til de forhold på Balletskolen, der er

beskrevet i medier, indberetninger og interviews. Horten har også afholdt et

Teams-møde med repræsentanter fra den svenske balletskole – Kungliga

Svenska balettskolan – og har i den forbindelse modtaget oplysninger om struk-

tur og organisation, optagelsesprocedurer, årsprøver mv.

3.5

Kontradiktion i forbindelse med kritik af enkeltpersoner

De personer, som Horten i en tidlig fase fandt, at der eventuelt kunne være an-

ledning til kritik af, er blevet inviteret til interview. For så vidt angår bestyrelsen

i perioden 2020-2023 dog alene to ud af de otte medlemmer.

Siden er de personer, som det efter en nærmere vurdering har været relevant

at omtale i afrapporteringen, blevet hørt over Hortens beskrivelse af de faktu-

elle forhold i rapporten, herunder mulige kritikpunkter. Denne høring blev fore-

taget, uanset om Horten agtede at udtale kritik af vedkommende i rapporten.

De tre nuværende ansatte, hvor Horten finder grundlag for ansættelsesretlige

reaktioner, modtog efterfølgende også en supplerende høring. Denne høring

omfattede de faktuelle forhold, Hortens bevisvurderinger og den af Horten på-

tænkte konklusion i forhold til karakteren af den ansættelsesretlige reaktion.

3.6

Bevisvurdering

Efter oplysningen af sagen gennem indberetningsordningen, interviews og

skriftligt materiale har vi vurderet sagens faktiske og retlige forhold.

Der har vedrørende de faktiske forhold i noget omfang været modstridende for-

klaringer, særligt i forhold til beskrivelsen af konkrete episoder.

Vi har i disse tilfælde foretaget en bevismæssig vurdering efter sædvanlig juri-

disk metode. Vores juridiske vurderinger er således foretaget på baggrund af

det, vi efter en bedømmelse af sagens samlede oplysninger bevismæssigt finder

at kunne lægge til grund. Vi har fx inddraget karakteren af den pågældende per-

sons interesse i sagen, og om den pågældende har førstehåndskendskab til de

forhold, vedkommende har afgivet oplysninger om.

Side 10

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

I forbindelse med indberetninger har vi alene benyttet oplysninger i anonyme

indberetninger til baggrundsviden – og dette med nogen forsigtighed. Oplysnin-

ger fra indberettere, der har oplyst deres navn og givet samtykke til, at navnet

må videregives til Det Kongelige Teater, har vi tillagt større bevisværdi, end op-

lysninger fra indberettere, der har oplyst navn, men ikke givet samtykke til at

videregive det.

Generelt er vi – på tværs af indberetninger og interviews – blevet præsenteret

for en betydelig overvægt af udsagn, der på en relativt ensartet måde giver et

negativt billede af undervisningsmiljøet på Balletskolen. Disse udsagn stammer

fra personer, hvoraf langt hovedparten ikke kender hinanden, og forhold, der

strækker sig over en lang periode. Den gennemgående og ret ensartede beskri-

velse af undervisningsmiljøet på Balletskolen og af de virkninger, dette har haft

for den enkelte, indebærer, at vi finder, at det kan lægges til grund, at undervis-

ningsmiljøet på Balletskolen har været, som det fremgår af de kritiske indberet-

ninger. Ikke for alle elever, men for mange.

Der er også positive udsagn fra indberetninger og interviews. Vi finder udsag-

nene valide, men vi har i lyset af ovenstående ikke tillagt dem særskilt betydning

ved vores vurderinger. Det skyldes, at én elevs eller forælders positive tilkende-

givelser ikke kan "udligne" eller opveje andres negative oplevelser.

Endelig bemærker vi, at det af Advokatsamfundets vejledning om advokatun-

dersøgelse fremgår:

"Advokaten bør i den forbindelse overveje, om der skal anvendes et forsig-

tighedsprincip i bevisvurderingen. Dette kan være særlig relevant, hvis der

er tale om en advokatundersøgelse, hvor oplysningen af sagen udelukkende

er sket på skriftligt grundlag eller vurderinger, der baserer sig på interviews

om hændelser, der er foregået mange år tilbage i tid."

Vi har inddraget dette forsigtighedsprincip i vores bevisvurdering.

3.7

3.7.1

Fejlkilder

Indberetningsordningen

Det er ikke muligt at vurdere validiteten af anonyme indberetninger. Kun ca. 20

% af de modtagne indberetninger er dog anonyme, og da vi har modtaget om-

fattende ikke-anonymt materiale, har vi kun tillagt de anonyme indberetninger

ganske begrænset værdi, og vi har kun anvendt oplysninger heri til baggrunds-

forståelse.

Samlet set finder vi, at indberetningerne derfor udgør en ganske valid kilde.

Side 11

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

3.7.2

Interviews

Nogle interviewede har haft en bekymring ved at udtrykke kritik, særligt kritik

rettet mod enkeltpersoner. Dette kan væsentligt have forringet vores mulighed

for at afdække kritiske forhold.

Af mange indberetninger fremgår, at det har krævet overvindelse at lave indbe-

retningen. Blandt andet på det grundlag finder vi, at der er en formodning for,

at de elever, der har haft de allersværeste oplevelser på Balletskolen, i mindre

grad har lavet indberetninger end andre – og at vi derfor heller ikke har kunnet

invitere dem til interview. Der kan således være et "mørketal" i forhold til alvor-

lig kritik, hvilket kan have givet et skævt billede og have sløret kritiske forhold.

Måden, hvorpå en elev forlod Balletskolen, kan eventuelt have betydning for,

hvordan vedkommende selv oplever tiden på skolen – og også på validiteten af

udsagnet i øvrigt. Vi har for at få en nuanceret forståelse af de tidligere elevers

oplevelser holdt interviews med både elever, der selv forlod skolen (evt. efter

en dårlig periode op til dette), og elever, der ikke bestod eksamen/årsprøve og

derfor måtte forlade Balletskolen. Det er vores oplevelse, at hovedparten af de

tidligere elever, vi har interviewet, har haft et relativt nuanceret syn på de fak-

torer, der har kunnet påvirke deres syn på Balletskolen. Mange har selv italesat

netop dét. Vi finder samlet set ikke, at baggrunden for en elevs ophør i sig selv

er en væsentlig fejlkilde.

Endelig kan det ikke afvises, at personer vil kunne have en interesse i – tilsigtet

eller utilsigtet – at fordreje eller skærpe kritik henset til muligheden for at opnå

økonomisk kompensation fra Det Kongelige Teater. Det er dog ikke vores ople-

velse, at dette har været en faktor, der har påvirket det samlede billede. Kun

ganske få har i forbindelse med indberetning eller interview italesat muligheden

for økonomisk kompensation.

Derimod har flere nævnt, at baggrunden for deres medvirken er, at de ønsker

at bidrage til, at forholdene på Balletskolen forbedres for de børn, der går på

skolen nu og i fremtiden. Nogle har også anført, at de håber på en undskyldning

fra Det Kongelige Teater. Af en indberetning fremgår således eksempelvis:

"Jeg håber at min historie og indberetning kan hjælpe med at skabe en op-

mærksomhed omkring de nuværende elevers trivsel. Derudover håber jeg

på en form for undskyldning på mine egne og alle mine daværende skole-

kammeraters vegne."

3.7.3

Skriftligt materiale

I forhold til det skriftlige materiale på ca. 400.000 akter fra Det Kongelige Teater

kan en fejlkilde være, at relevant materiale ikke er kommet med i dataudtræk-

ket. Det er ud fra tilrettelæggelsen af dataudtrækket vores oplevelse, at vi sam-

men med Det Kongelige Teater har taget relevante og fornødne skridt til at sikre,

at det rette materiale er gjort tilgængeligt for os.

Side 12

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

En anden fejlkilde kan være, at Horten ikke har fundet alle relevante akter ved

søgningen på dataplatformen. Denne risiko er søgt minimeret ved at udsortere

relevante akter baseret på 81 fastsatte søgeord. Herefter har Horten foretaget

målrettede søgninger i disse akter samt andre målrettede søgninger. Der vil dog

givetvis være akter, der ville kunne give en mere indgående forståelse af under-

visningsmiljøet, enkeltsagers forløb, samarbejdet på Balletskolen og meget

mere. Samlet set er det dog vurderingen, at gennemgangen har givet os et re-

levant og validt overblik over det skriftlige materiale.

I forhold til aktindsigt er det vores vurdering, at vi i det væsentligste har modta-

get det efterspurgte materiale fra de myndigheder, vi har kontaktet. Det kan

dog ikke afvises, at der findes relevante sager, der ikke er kommet til vores

kundskab, eller som er overdraget til Rigsarkivet og derfor ikke fremsendt til os.

Endelig bemærkes, at der i Skoleintra må anses at være materiale, der ville

kunne have bidraget til oplysning af sagen. Det forhold, at vi ikke har kunnet få

adgang hertil, må formentlig anses som den væsentligste fejlkilde i advokatun-

dersøgelsen.

Side 13

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

HAR DET KONGELIGE TEATER ET ØKONOMISK ANSVAR OVER FOR NUVÆ-

RENDE ELLER TIDLIGERE ELEVER?

Krav om hjemmel

Da Det Kongelige Teater er en statslig virksomhed underlagt statens budget- og

bevillingsregler, kræver det hjemmel at udbetale erstatning og godtgørelse. Det

betyder, at der skal være den fornødne sikkerhed for, at der er et retligt krav

mod teatret, for at teatret kan påtage sig en økonomisk forpligtelse.

En sådan sikkerhed (og også pligt) vil være til stede, hvis der foreligger en dom.

Derudover vil Det Kongelige Teater kunne udbetale erstatning eller godtgørelse,

hvis det må anses for

overvejende sandsynligt,

at Det Kongelige Teater i tilfælde

af en retssag vil blive dømt til at betale erstatning eller godtgørelse.

Det Kongelige Teater har derimod ikke hjemmel til at udbetale erstatning og

godtgørelse til tidligere eller nuværende elever pr. kulance, dvs. uden at være

retligt forpligtet.

Den, der gør et krav gældende, har bevisbyrden for kravets eksistens, herunder

for at kravet ikke er forældet.

4.1

4.2

Erstatning for økonomisk tab

En nuværende eller tidligere elev vil over for Det Kongelige Teater kunne rejse

krav om erstatning, hvis eleven har lidt et økonomisk tab. Teatret vil kunne

ifalde et sådant ansvar, hvis skaden skyldes forsætlig eller uagtsom adfærd.

Vi har kun indirekte og i ret begrænset omfang modtaget oplysninger om, at

tidligere elever har lidt økonomisk tab som følge af tiden på Balletskolen (typisk

psykologbistand, evt. medicin). Ingen af disse har gjort erstatningskrav gæl-

dende, herunder fremsendt dokumentation for økonomisk tab.

Ingen nuværende elever har oplyst at have haft økonomisk tab.

4.3

Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven eller EMRK

Nuværende eller tidligere elever vil også kunne rejse krav om godtgørelse. Da

godtgørelse udgør en kompensation for en retsstridig krænkelse, er der – mod-

sat erstatning – ikke krav om, at der er lidt et økonomisk tab.

Retsgrundlaget kan være erstatningsansvarslovens § 26 om tort, eller det kan

baseres direkte på artikel 3 (her særligt forbuddet mod nedværdigende behand-

ling) eller artikel 8 (her særligt retten til respekt for privatliv) i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Tort er en krænkelse af en anden persons selv- og æresfølelse, dvs. af den foru-

rettedes opfattelse af eget værd og omdømme. Det er således ydmygelsen, der

Side 14

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

begrunder kravet på tort efter erstatningsansvarsloven § 26. En retsstridig

krænkelse kan eksempelvis være en krænkelse af EMRK artikel 3 eller artikel 8.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i praksis anset en handling

som

nedværdigende,

dvs. omfattet af EMRK artikel 3, hvis den udsatte er blevet

påført en følelse af frygt, angst og underlegenhed, der ydmyger eller fornedrer

vedkommende. Det kræves, at behandlingen overstiger et vist minimum af al-

vor. Vurderingen afhænger af den enkelte sags særlige omstændigheder, her-

under karakteren og omfanget af den pågældende behandling, den tidsmæssige

udstrækning, de fysiske og mentale følgevirkninger samt personlige forhold som

fx alder. Det er altid en konkret vurdering, om en bestemt handling kan anses

for omfattet af EMRK artikel 3.

I forhold til EMRK artikel 8 og

retten til respekt for privatliv

gælder der en bred

definition, som kan omfatte en persons fysiske og psykiske integritet, men også

en persons fysiske og sociale identitet. Et indgreb skal overstige et vist minimum

af intensitet for at være omfattet af artikel 8. Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol har i en sag således udtalt:

"In

order for Article 8 to come into play, however, an attack on a person

must attain a certain level of seriousness and be made in a manner causing

prejudice to the personal enjoyment of the right to respect for one’s private

life […]"

Vi har fra ganske få tidligere elever/forældre modtaget overordnede fore-

spørgsler på muligheden for at gøre et krav om godtgørelse gældende.

Ingen nuværende elever har spurgt hertil.

4.4

Kravet må ikke være forældet

Uanset om en elev rejser krav om erstatning eller godtgørelse, gælder der regler

om forældelse, jf. forældelsesloven.

Som udgangspunkt er forældelsesfristen tre år.

Der er dog regler om suspension af fristen. Hvis man har ukendskab til kravet

(fx fordi skaden først viser sig efter den hændelse, der udløste den), suspende-

res forældelsesfristen, dog således at kravet forældes senest efter 30 år, når der

er tale om personskade, herunder psykiske mén.

Endelig er der visse særlige typer krav, der ikke forældes, jf. forældelseslovens

§ 3, stk. 5.

Hvis et krav er eller må anses at være forældet, vil Det Kongelige Teater være

afskåret fra at udbetale erstatning eller godtgørelse, jf. punkt 4.1 ovenfor om

kravet om hjemmel.

F.O. v. Croatia (29555/13).

Side 15

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

4.5

Konkrete sager

Vi har til brug for Det Kongelige Teaters vurdering af de krav, der senere måtte

blive rejst, gennemgået og vurderet en række konkrete sager, der tilsammen

illustrerer de retlige rammer for, om der er grundlag for at betale erstatning

eller godtgørelse.

For så vidt angår hændelser/skader, der ligger mere end tre år tilbage i tid, vil

eventuelle krav som udgangspunkt være forældede.

For nyere sager finder vi, at Det Kongelige Teater typisk ikke har pådraget sig et

økonomisk ansvar, fordi de sager, vi har fået oplysninger om, ikke har haft en

sådan alvorlig karakter, at der er grundlag for at yde godtgørelse. I en enkelt sag

finder vi dog, at det er overvejende sandsynligt, at Det Kongelige Teater i en

retssag ville blive dømt til at betale godtgørelse, som følge af at hændelserne

udgør en krænkelse af EMRK artikel 8. Det Kongelige Teater kan derfor – men

er ikke forpligtet til – betale godtgørelse til vedkommende. Andre sager vil med

en yderligere dokumentation eventuelt også kunne lede til, at Det Kongelige

Teater kan udbetale godtgørelse. På baggrund af praksis fra de danske domstole

finder vi, at godtgørelsesniveauet i de sager, vi har set, typisk skønsmæssigt vil

være omkring 20.000 kr.

Da undersøgelsen gennemføres som en uvildig advokatundersøgelse, er vi af-

skåret fra at bistå Det Kongelige Teater med vurdering af de krav, der måtte

blive fremsat i forlængelse af advokatundersøgelsen.

Side 16

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ER DER GRUNDLAG FOR ANSÆTTELSESRETLIGE REAKTIONER OVER FOR EN-

KELTPERSONER?

Ansvarsvurderingen mv.

De ansættelsesretlige reaktioner og ansvarsgrundlaget er som udgangspunkt

ens for ansatte og ledere, men ansvarsvurderingen skærpes sædvanligvis, jo hø-

jere den pågældende er placeret i hierarkiet.

Ansatte vil typisk kunne pådrage sig ansættelsesretlige reaktioner på baggrund

af deres faktiske handlinger, undladelser og ytringer i udførelsen af deres opga-

ver. Ledende medarbejdere vil typisk pådrage sig ansættelsesretlige reaktioner

på baggrund af manglende tilsyn eller manglende reaktion på uregelmæssighe-

der, som de bliver opmærksomme på eller burde være opmærksomme på.

Normalt pålægges der ikke ansættelsesretligt ansvar for forseelser, der ligger

mere end 5-7 år tilbage i tid.

5.1

5.2

Konkrete sager

Vi har vurderet, at der er grundlag for ansættelsesretlige reaktioner over for tre

ansatte på Det Kongelige Teater. Vores nærmere ansættelsesretlige vurderinger

fremgår af den fortrolige version af advokatundersøgelsen.

Det Kongelige Teater skal selv foretage en vurdering af sagerne, og en eventuel

opfølgning i forhold til ansatte skal ske under iagttagelse af de forvaltningsret-

lige regler.

Derudover finder vi, at der er grundlag for mere overordnet kritik af en tidligere

ansat på Det Kongelige Teater og også af den i perioden 2020-2023 siddende

bestyrelse. Da der ikke er tale om ansatte, kan Det Kongelige Teater ikke gøre

ansættelsesretlige reaktioner gældende over for disse personer.

Side 17

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

6.1

ANBEFALINGER OG LÆRINGSPUNKTER

Anbefalinger fra referencegruppen

Under henvisning til kommissoriet har Horten i forbindelse med advokatunder-

søgelsen nedsat en faglig referencegruppe.

Referencegruppens medlemmer blev udpeget efter indstilling af Børns Vilkår,

Danmarks Idrætsforbund, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Foreningen Spisefor-

styrrelser og Selvskade, Red Barnet og Team Danmark.

Referencegruppen har holdt i alt 12 møder, inklusive et besøg på Det Kongelige

Teater.

Drøftelserne i referencegruppen har ledt til i alt 32 anbefalinger fordelt på føl-

gende syv temaer: Organisation; Prøve- og skolestruktur; Undervisning og ta-

lentarbejde; Kultur, børnesyn og sprog; Krop, vægt, mad og skader; Kollegiet

samt Forældrenes rolle.

Anbefalingerne er vedlagt som Bilag 2.

Udgifterne til referencegruppens arbejde er afholdt af Det Kongelige Teater.

6.2

Anbefalinger af juridisk karakter

Arbejdet med advokatundersøgelsen har givet Horten anledning til at afgive føl-

gende anbefalinger og læringspunkter, jf. også opdraget i kommissoriet:

1. Klarere retlige rammer for Balletskolen

Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater indleder en dialog med Kulturministeriet

og evt. Børne- og Undervisningsministeriet om en opdatering af de retlige ram-

mer for Balletskolen, så der sikres en nutidig og robust retlig ramme for Ballet-

skolen, og at det i den forbindelse reguleres, hvilket eller hvilke tilsyn Balletsko-

len er underlagt.

2. Børnefaglighed i Det Kongelige Teaters bestyrelse

Vi anbefaler, at det gennem en lovændring sikres, at der i bestyrelsen for Det

Kongelige Teater til enhver tid er mindst ét bestyrelsesmedlem, der besidder

relevante kompetencer inden for børnefaglighed og børne-elitemiljøer.

3. Fast årlig risikovurdering i Det Kongelige Teaters bestyrelse

Vi anbefaler, at bestyrelsen årligt foretager en risikovurdering, herunder i for-

hold til de risici der følger af, at Det Kongelige Teater driver Balletskolen og har

ansvar for ca. 130 børn og unge under 18 år, hvoraf ca. 12-18 unge bor på Kol-

legiet.

Side 18

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

4. Afklar rammerne for fysiske krav, og fastsæt skriftlige retningslinjer

Vi anbefaler, at der

−

skabes klarhed om, hvorvidt der er krav/forventninger til fx højde eller

vægt for at bestå årsprøverne på Balletskolen, herunder om dette i så fald

er en refleksvirkning af krav eller forventninger i forhold til at kunne opnå

ansættelse i Kompagniet efter endt aspirantuddannelse

foretages en vurdering af, om sådanne krav/forventninger er i overens-

stemmelse med lovgivningen

i det omfang der er sådanne krav/forventninger, og de er i overensstem-

melse med lovgivningen, fastsættes skriftlige retningslinjer herom.

−

5. Klager

Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater fastsætter retningslinjer, der sikrer,

−

at klager dokumenteres skriftligt, og at der ved tvivl om, hvorvidt en hen-

vendelse har karakter af en klage, spørges hertil

at klager journaliseres på en måde, så der kan skabes et tværgående over-

blik over, hvem og hvad der er modtaget klager over.

6. Den skærpede underretningspligt

Vi anbefaler, at Det Kongelige Teater gennemgår procedurerne omkring den

skærpede underretningspligt, så det sikres, at procedurerne er i overensstem-

melse med barnets lov.

7. Onboarding af nye medarbejdere på Balletskolen

Vi anbefaler, at det sikres, at onboarding-programmet for nye ansatte på Ballet-

skolen giver de ansatte viden om og forståelse for relevante regler. En justeret

onboarding kan med fordel også gennemføres for nuværende ansatte.

Emnerne bør fx omfatte rammerne for tavshedspligt, hhv. videregivelse af op-

lysninger (herunder sundhedsoplysninger), den skærpede underretningspligt,

formålet med undervisningsmiljøloven, klagemuligheder og håndtering af kla-

ger samt embedsmandspligterne.

8. Tydelige grænseflader mellem Det Kongelige Teater og andre aktører

Vi anbefaler, at

−

grænsefladen mellem Læseskolen og Balletskolen tydeliggøres internt og

også over for elever og forældre, herunder i forhold til ansvar for trivsel

samt henvendelses- og klageveje

Side 19

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

−

Det Kongelige Teater har en dialog med Zahles om ansvar for og adgang

til data i Skoleintra, som Det Kongelige Teater sammen med Zahles har

fælles dataansvar for

terminologien omkring satellitskoler og talentcentre justeres, så sprog-

brug mv. ikke kan give det indtryk, at Det Kongelige Teater er retligt an-

svarlig for satellitskolerne og talentcentrene, herunder for trivslen.

−

9. Fokus på aspiranterne

Da advokatundersøgelsen efter aftale med Det Kongelige Teater ikke omfatter

arbejdsmiljøretlige forhold, anbefaler vi, at Det Kongelige Teater foretager en

mere tværgående gennemgang af de retlige rammer for aspiranterne, der er i

et ansættelsesforhold til Det Kongelige Teater, så det sikres, at gældende regu-

lering vedrørende trivselsmæssige forhold for aspiranterne iagttages.

Side 20

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Bilag

Kommissorium

for advokatundersøgelse af

Det Kongelige Teaters Balletskole

Baggrund

Der er i medierne fremkommet alvorlig kritik af undervisningsmiljøet på

Det Kongelige Teaters Balletskole. Dette er blandt andet sket i form af

udsagn fra personer med tilknytning til Balletskolen, der beskriver et

undervisningsmiljø, der har ført til udvikling af spiseforstyrrelser og

andre psykiske lidelser samt fysiske skader hos elever.

Det Kongelige Teaters bestyrelse har på den baggrund besluttet at iværk-

sætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene på Balletskolen.

Formål med advokatundersøgelsen

Formålet med advokatundersøgelsen er at vurdere, om der er grundlag for

at iværksætte ansættelsesretlige reaktioner overfor ledere eller ansatte

på Det Kongelige Teater eller i øvrigt gøre ledelsesmæssigt ansvar gæld-

ende. Herudover er formålet at vurdere, om Det Kongelige Teater kan have

pådraget sig erstatningsansvar overfor tidligere eller nuværende elever

på Balletskolen.

Undersøgelsens hovedfokus skal være på undervisningsmiljøet og elevernes

trivsel på Balletskolen, herunder i forhold til psykiske lidelser, fx

spiseforstyrrelser, og fysiske skader. Også andre forhold, som måtte

blive afdækket under undersøgelsen, kan inddrages i vurderingerne.

Såfremt advokaten under arbejdet med undersøgelsen bliver opmærksom på

alvorlige forhold, som efter advokatens vurdering har en sådan karakter,

at der kræves umiddelbar handling fra Det Kongelige Teaters side, skal

advokaten straks gøre teatrets ledelse opmærksom herpå.

Undersøgelsen skal kunne indgå i Det Kongelige Teaters arbejde med frem-

adrettet at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletskolen.

Der skal som en del af advokatundersøgelsen derfor nedsættes en faglig

referencegruppe, jf. nærmere nedenfor. Afrapporteringen skal

–

herunder

på grundlag af inddragelse af referencegruppen - indeholde anbefalinger

til opfølgende handlinger fra teatrets side, samt andre læringspunkter

som undersøgelsen måtte give anledning til.

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Side

Dato

2 af 3

07.12.2023

Metode

Undersøgelsen gennemføres som en uvildig advokatundersøgelse, jf. Advo-

katsamfundets vejledning om advokatundersøgelser (september 2022).

Advokaten kan fra Det Kongelige Teater rekvirere alt materiale, der er

relevant for advokatundersøgelsen. Derudover kan advokaten anmode tred-

jeparter, herunder andre myndigheder og Det Kongelige Teaters samar-

bejdspartnere, om at få udleveret relevant materiale.

I tillæg hertil etablerer advokaten efter nærmere drøftelse med Det Kon-

gelige Teater en indberetningsordning, hvor tidligere og nuværende ele-

ver, deres forældre og andre nærtstående samt tidligere og nuværende an-

satte mv. kan afgive oplysninger om forhold omfattet af undersøgelsen.

Advokaten kan endvidere gennemføre interviews, både med personer, der

har benyttet indberetningsordningen, og med andre. Interviews kan fx

gennemføres med nuværende og tidligere elever på Balletskolen, lærere

mv. tilknyttet Balletskolen, Balletskolens ledelse og den øverste le-

delse på Det Kongelige Teater. Advokaten fastlægger, hvem der inviteres

til at deltage i interview. De interviewede vil have mulighed for at

medbringe en bisidder. Der vil blive truffet særlige foranstaltninger,

fx tilbud om deltagelse af børnesagkyndig eller tilsvarende, ved inter-

views af børn og unge under 18 år.

Advokatundersøgelsen er ikke tidsmæssigt afgrænset. Det vil således være

muligt at afgive indberetning eller oplysninger under interviews om for-

hold, uanset hvornår forholdet har fundet sted.

Hvis advokaten undervejs i undersøgelsen bliver opmærksom på, at kommis-

soriet for undersøgelsen bør justeres, gør advokaten teatrets bestyrelse

opmærksom herpå.

Den faglige referencegruppe

Advokaten nedsætter en referencegruppe bestående af eksperter indenfor

fx følgende områder:

•

Børnesagkundskab

Sportspsykologi

Talentudvikling

Spiseforstyrrelser

Derudover indhentes internationale erfaringer med balletskoler, herunder

udenlandske undersøgelser af undervisningsmiljøet på balletskoler.

Referencegruppen inddrages i forbindelse med tilrettelæggelse og gennem-

førelse af advokatundersøgelsen, og referencegruppen bidrager i forbin-

delse med afrapporteringen med anbefalinger til Det Kongelige Teaters

arbejde med fremadrettet at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø på

Balletskolen.

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Side

Dato

3 af 3

07.12.2023

Afrapportering og offentliggørelse

Advokaten udarbejder en skriftlig afrapportering til Det Kongelige Tea-

ter. I tillæg hertil udarbejder advokaten en version af afrapporterin-

gen, der er egnet til offentliggørelse.

Advokatundersøgelsen ønskes afsluttet snarest og så vidt muligt senest

ultimo maj 2024.

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Bilag

Advokatundersøgelse af

Det Kongelige Teaters Balletskole

Anbefalinger fra referencegruppen

Foto: Camilla Winther

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

32 ANBEFALINGER

til Det Kongelige Teaters bestyrelse

Baggrund

Det Kongelige Teaters bestyrelse vedtog 7. december 2023 kommissoriet for en uvildig ad-

vokatundersøgelse af forholdene på Det Kongelige Teaters Balletskole. Undersøgelsen blev

iværksat på baggrund af alvorlig kritik i medierne af undervisningsmiljøet på skolen. Kritikken

i medierne beskrev et miljø, der har ført til udvikling af spiseforstyrrelser og andre psykiske

lidelser samt fysiske skader hos elever.

Som supplement til den juridiske del af advokatundersøgelsen, der gennemføres af Horten

Advokatpartnerselskab, skal den advokat, der udfører undersøgelsen, nedsætte en reference-

gruppe bestående af eksperter inden for fx følgende områder:

Børnesagkundskab

Sportspsykologi

Talentudvikling

Spiseforstyrrelser.

Det fremgår endvidere af kommissoriet, at referencegruppen bidrager i forbindelse med

afrapporteringen med anbefalinger til Det Kongelige Teaters arbejde med fremadrettet at sik-

re et godt og trygt undervisningsmiljø på Balletskolen.

Referencegruppens medlemmer

På baggrund af kommissoriet har Horten sammensat følgende referencegruppe:

Navn:

Emil Peter Søhus

Kandidat i Idrætsvidenskab, KU

Uddannelseskonsulent

Danmarks Idrætsforbund

Særlig viden om/indsigt i:

•

Trænerudvikling

Konkurrencestrukturer i sport

Talentudvikling

Håndtering af fysiske, mentale og sociale

svigt af børn og unge

Børns rettigheder

Helle Tilburg Johnsen

Vicedirektør

Børns Vilkår

(fra 1. juni 2024 tilknyttet Børns Vilkår som ekstern

konsulent)

Laila Walther

•

Direktør

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Spiseforstyrrelser og selvskade hos børn,

unge og voksne – samt deres pårørende

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Navn:

Per Frederiksen

Psykolog

Seniorkonsulent

Red Barnet

Særlig viden om/indsigt i:

•

Børne- og ungdomspsykologi - særligt

udviklingspsykologi og psykologiske kon-

sekvenser af krænkelser og overgreb

Forebyggelse af idrætsskader hos børn og

unge

Overbelastningsskader

Sportsortopædi inklusive kirurgi

Forebyggelse og monitorering af skader i

forbindelse med sport og fysisk aktivitet

Mental sundhed i præstationsmiljøer

Udvikling af sunde talent- og elitetræ-

ningsmiljøer

Psykologiske interventioner for at fremme

mental sundhed og performance

Per Hölmich

•

Professor, Ortopædkirurg Hvidovre Hospital

Indstillet af Dansk Idrætsmedicinsk Selskab

Sara Mygind

Sports- og performancepsykolog

Mind Studio

Indstillet af Team Danmark

•

Referencegruppen er blevet faciliteret af advokat og partner Rikke Søgaard Berth, Horten, og

journalist Marion Hannerup har bistået med rådgivning og stået for sammenskrivning af drøf-

telserne i referencegruppen.

Metode

Referencegruppens anbefalinger er blevet til efter i alt 12 møder, herunder møder med hhv.

Balletskolens ledelse og personer fra Balletskolens Sundhedsteam.

Referencegruppen har desuden haft adgang til omfattende uddrag af de anonymiserede ind-

beretninger, som Horten har modtaget fra nuværende og tidligere forældre, børn og ansatte

på skolen samt omfattende uddrag af anonymiserede interviews med nuværende og tidligere

forældre og børn samt ansatte på Balletskolen. Da referencegruppens anbefalinger skal rette

sig mod de nuværende forhold på Balletskolen, har referencegruppen alene modtaget indbe-

retninger og interviews, der vedrører forhold fra 2020 og frem.

Anbefalingerne er afgivet på baggrund af de samlede oplysninger, referencegruppen havde

modtaget pr. 19. marts 2024, og referencegruppen har ikke forholdt sig til initiativer mv., Bal-

letskolen måtte have igangsat efter da.

De problemstillinger, referencegruppen mødte under samtaler og læsning, blev i fællesskab

inddelt i følgende syv temaer:

Organisation,

Prøve- og skolestruktur,

Undervisning og talentarbejde,

Kultur, børnesyn og sprog,

Krop, vægt, mad og skader,

Kollegiet og

Forældrenes rolle

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Herefter fulgte en række møder, hvor gruppen – ud fra hvert medlems/hver organisations

faglige ståsted – drøftede de enkelte temaer for at udarbejde en række anbefalinger til, hvad

Balletskolen bør gøre for at sikre børnenes trivsel.

Referencegruppen har løbende drøftet opdraget for gruppens arbejde og har valgt at holde

sig inden for forudsætningerne i opdraget og ikke forholde sig til en mere overordnet diskus-

sion om, hvorvidt elitesport og et godt børneliv er forenelige.

Gruppen finder dog grundlæggende, at et elitesportsmiljø, som omfatter børn, er et risikomil-

jø, hvor der er grund til at være ekstra opmærksom på børnenes trivsel. Referencegruppen

ser Balletskolen som omfattet af denne kategori. Det er atypisk i en dansk sammenhæng at

have en sammenhængende institution, som det er tilfældet med Balletskolen og Læseskolen,

der danner ramme om næsten hele barnets liv. Dette kan skabe en særlig sårbarhed for børn

– både i dagligdagen og i forbindelse med ophør på skolen. Det betyder, at Balletskolen har et

ekstra stort ansvar for at sikre det enkelte barns trivsel.

På basis af den indsamlede viden og drøftelserne i gruppen er referencegruppen nået frem til

i alt 32 fælles anbefalinger fordelt på de syv temaer. Nedenfor fremgår først en oversigt over

anbefalingerne fordelt på temaer, derefter en uddybning af hvert tema og de dertil knyttede

anbefalinger.

Anbefalingerne retter sig mod alle børn og unge, der går på Balletskolen, men hovedvægten

ligger på børnene i grundskolen (0.-9. klasse). Eleverne omtales derfor også samlet som børn,

uagtet at aspiranterne (1.-3. HF) er unge voksne.

Afslutningsvist i dette dokument er vedlagt et bilag med henvisninger til, hvor Balletskolen

kan finde inspiration til, hvordan der kan arbejdes med anbefalingerne.

Generelle bemærkninger vedrørende anbefalingerne

Der er mellem referencegruppens medlemmer enighed om de nedenstående anbefalinger.

Anbefalingerne tager afsæt i børnenes trivsel og indeholder tiltag, der efter referencegrup-

pens faglige vurdering er nødvendige for at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø på

Balletskolen.

Det vil være op til Det Kongelige Teaters ledelse at finde balancen mellem på den ene side at

sikre børnenes trivsel i hverdagen og på den anden side teatrets ønske om at drive en ballet-

skole på højeste internationale niveau.

Det vil kræve betydelig ledelseskraft og -fokus at gennemføre anbefalingerne. Reference-

gruppen anbefaler derfor, at Det Kongelige Teater overvejer, om den nuværende organisering,

herunder direktionsstrukturen, i tilstrækkelig grad understøtter dette.

Referencegruppen er opmærksom på, at Balletskolens ledelse siden 2022 har taget initiativer

for at fremme børns trivsel på Balletskolen. De nedenstående anbefalinger skal læses i dette

lys.

Afslutningsvist vil referencegruppen gerne takke de mange børn, unge, forældre og ansatte,

som har delt deres erfaringer og oplevelser fra Balletskolen. Deres udsagn har udgjort et væ-

sentligt grundlag for referencegruppens arbejde.

Afgivet af referencegruppen 28. maj 2024

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

''Balletbørn er ikke alene balletbørn. De er

børn med nøjagtig de samme behov, som

alle andre børn. Hvis ikke de får lov til at

udvikle sig med alt, hvad det indebæ-

rer, kan det true deres trivsel, sådan som

vi desværre har set det hos nogle af de

børn, der er genstand for denne rapport.''

Helle Tilburg Johnsen

Børns Vilkår

''Man kan ikke udlicitere trivsel og sige:

"Det står skolen for", eller "det er foræl-

drenes opgave". Arbejdet med børns

trivsel er en helhedsorienteret indsats og

altid de voksnes ansvar. Derfor skal alle

voksne fagpersoner på Balletskolen ind-

drages og bidrage.''

Per Frederiksen

Red Barnet

''Elitesport er særligt – og særligt hårdt.

Ikke mindst for børn og unge.

Vi kan ikke fjerne pres, krav og modgang,

men vi kan sørge for, at atleterne trives

mentalt, følges tæt og bliver klædt bedst

muligt på til at håndtere alt det svære.

Det ansvar skal Balletskolen kunne løfte

bedre.''

Sara Mygind

Indstillet af Team Danmark

''Unge i miljøer med højt fokus på krop,

vægt og udseende har en større risiko for

at udvikle spiseforstyrrelser. Derfor har

Det Kongelige Teater og særligt Ballet-

skolen et udvidet ansvar for at forebygge

spiseforstyrrelser og selvskade og handle

hurtigt, hvis der er symptomer på mistriv-

sel.''

Laila Walther

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

''De bedste talentmiljøer for børn og unge

har fokus på trivsel og udviklende fælles-

skaber, der giver så mange som muligt

lyst til at fortsætte så længe som muligt.

Børnene skal også have plads til at leve et

børneliv fri for præstationspres og med

tid til at prøve andre ting af. Det stiller

krav til de voksne, der omgiver dem. Det

er ikke nok at være ekspert på aktiviteten,

man skal også have blik for individuelle

behov.''

Emil Peter Søhus

Danmarks Idrætsforbund

''Børn og unge, der dyrker fysisk aktivi-

tet på så højt niveau, skal lære at kende

forskel på den normale “gode” træning-

sømhed og symptomer på en overbelast-

ningsskade.

De skal have nem adgang til tidlig be-

handling og have mulighed for fortsat at

træne sammen med deres hold - på et

tilpasset niveau.''

Per Hölmich

Indstillet af Dansk Idrætsmedicinsk Selskab

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

OVERBLIK OVER REFERENCEGRUPPENS

ANBEFALINGER

TEMA 1: ORGANISATION

ANBEFALING 1

Afstem Balletskolens og Det Kongelige Teaters vision, mission og mål

ANBEFALING 2

Gør trivsel til et fælles ansvar

ANBEFALING 3

Kend den skærpede underretningspligt

Side: 9

Side: 10

Side:

Side: 12

TEMA 2: PRØVE- OG SKOLESTRUKTUR

ANBEFALING 4

Afskaf indskolingen

ANBEFALING 5

Afskaf årsprøverne

ANBEFALING 6

Lav en Plan B med hvert barn og forældrene

Side: 13

Side: 14

Side: 15

Side: 16

TEMA 3: UNDERVISNING OG TALENTARBEJDE

ANBEFALING 7

Etablér en balletlæreruddannelse

ANBEFALING 8

Styrk samarbejdet i balletlærerkredsen

ANBEFALING 9

Giv balletlærerne mere tid til samarbejde med kolleger og forældre

ANBEFALING 10

Udarbejd en strategi for talentudvikling

ANBEFALING 11

Fordel roller ligeligt mellem børnene

ANBEFALING 12

Inddrag børnene i trivselsarbejdet

Side: 17

Side: 18

Side: 19

Side: 20

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ANBEFALING 13

Sørg for fridage uden træning

ANBEFALING 14

Giv fritid til andet end ballet

ANBEFALING 15

Få aspiranterne ned i træningstid under opstart

Side: 20

Side: 21

TEMA 4: KULTUR, BØRNESYN OG SPROG

ANBEFALING 16

Søg inspiration uden for ballettens verden

ANBEFALING 17

Indfør regelmæssig supervision

ANBEFALING 18

Skab en fælles referenceramme gennem skriftlighed

ANBEFALING 19

Arbejd med en anerkendende sprogform

Side: 22

Side: 23

Side: 24

TEMA 5: KROP, VÆGT, MAD OG SKADER

ANBEFALING 20

Opgradér Sundhedsteamet

ANBEFALING 21

Tilskynd diversitet og lad børnene selv vælge træningstøj

ANBEFALING 22

Afskaf faste vejninger af børnene

ANBEFALING 23

Skab ro og fællesskab omkring spisning

ANBEFALING 24

Lav faste procedurer for børn med skader eller overbelastning

Side: 26

Side: 27

Side: 28

Side: 29

TEMA 6: KOLLEGIET

ANBEFALING 25

Side: 30

Side: 31

Nytænk kollegiet

ANBEFALING 26

Vælg en anden fysisk placering af kollegiet

Side: 32

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ANBEFALING 27

Optag først børn på kollegiet fra 8. klasse

ANBEFALING 28

Sørg for at børnene på kollegiet kommer hjem i weekenden

ANBEFALING 29

Styrk sammenholdet mellem børnene på kollegiet

Side: 32

TEMA 7: FORÆLDRENES ROLLE

ANBEFALING 30

Brug forældrene som en ressource

ANBEFALING 31

Styrk kommunikationen om krop, vægt, mad, træning og skader

ANBEFALING 32

Styrk kommunikationen om forældreansvar

Side: 34

Side: 35

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Organisation

Hvad ser vi?

Organisatorisk placering

Organisatorisk er Balletskolen en del af Det Kongelige Teater.

Balletskolens kunstneriske leder indgår i chefgruppen og refererer til Balletmesteren, der er

medlem af direktionen. Balletmesteren har ansvaret for – og sin daglige gang i – Kompagniet,

hvor de voksne dansere hører til.

Mission, vision og mål

Balletskolens mission (fra 2019) er at:

•

Udvikle balletdansere til højeste internationale niveau og med særlige kompetencer inden

for Bournonville-traditionen

Give skolens elever kompetencer til livet, i og uden for balletten

Skabe excellente scenekunstoplevelser – både som skole og som en del af Den Kongelige

Ballet.

Visionen (ligeledes fra 2019) er at:

•

Alle aspiranter opnår ansættelse som professionelle dansere efter endt uddannelse

Elever og ansatte oplever deres tid på Balletskolen som udbytterig – med fokus på kreati-

vitet, trivsel, udvikling og elevinvolvering

Være hele Danmarks balletskole via lokale talentmiljøer og gennem outreach aktiviteter for

børn og unge

Være centrum for viden om Bournonville-traditionen, talentudvikling af balletelever og

uddannelse af balletlærere.

Det Kongelige Teaters formål er, jf. teatrets hjemmeside, formuleret som følgende:

”Det Kongelige Teater gør verden større for mennesker i hele Danmark gennem oplevelser

med scenekunst og musik og har et særligt fokus på at nå flere børn og unge med kunsten.”

Vækststrategien

Det Kongelige Teaters bestyrelse vedtog i november 2018 Vækststrategien, der indebærer et

mål om en betragtelig stigning i antallet af solgte billetter og antallet af forestillinger på et år.

Der har ikke været fokus på Vækststrategiens konsekvenser for børnene på balletskolen. Bør-

nene bliver i flere sammenhænge omtalt som en "ressource", som Det Kongelige Teater kan

trække på, når der er brug for børn på scenen.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Ansvar for trivsel

Det italesættes tydeligt af Balletskolen, at Læseskolen

har ansvaret for børnenes trivsel. Sam-

tidig er det dog balletten – og ikke den boglige undervisning – der gør, at børnene går i skole

netop dette sted.

Forældrene synes at have en uklar fornemmelse af, hvem de skal kontakte angående trivsel –

Læseskolen, Mellemrummet

eller balletlæreren.

Der er ikke en nedskrevet samlet fælles holdning til, hvordan man skaber god trivsel for bør-

nene, uanset hvor de færdes på skolen.

Der er desuden udpræget mangel på viden om de pligter, der følger af reglerne i barnets lov

om den skærpede underretningspligt, herunder at det er en personlig pligt, der ikke kan op-

fyldes gennem andre, herunder gennem underretning foretaget af Læseskolen.

Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?

Når Den Kongelige Ballets og de voksnes interesser kommer før børnenes, er det en indbyg-

get konsekvens, at hensynet til børns trivsel kommer i anden række. Det betyder også, at

Balletskolen bliver opfattet som et appendiks til Den Kongelige Ballet frem for en selvstændig

skole, der eksisterer i egen ret, med børn, der er børn – og ikke ressourcer.

Det præger børnenes dagligdag, undervisning og talentudvikling, når de bliver set som res-

sourcer på en voksenarbejdsplads – fx ved, at der presses mange forestillinger ind i børnenes

hverdag – på bekostning af leg, tid med familie og venner, søvn og andre behov.

Det medfører desuden en risiko for, at børnene ikke bliver set som selvstændige individer

og dannet som hele mennesker, men udelukkende bliver set som balletdansere og en del af

”tandhjulet”. En manglende oplevelse af at have værdi som individ stiller barnet i en særligt

sårbar situation, ikke mindst hvis barnet – uanset årsag – ophører med at gå på skolen.

Når trivsel er noget, som er defineret til at ”bo” et bestemt sted, nemlig på Læseskolen, i ste-

det for at være en grundlæggende værdi, som alle arbejder efter, bliver ansvaret for trivsel let

uklart, og børn risikerer at stå alene med det, hvis de mistrives.

Hvad anbefaler vi?

ANBEFALING 1

Afstem Balletskolens og Det Kongelige Teaters overordnede mål

En forudsætning for, at Balletskolen kan få succes med at skabe forbedringer af undervis-

ningsmiljøet på skolen, er, at skolen får udstukket en klar retning fra Det Kongelige Teaters di-

rektion. Kulturforandringer skal være forankret i den øverste ledelse, hvis de skal slå igennem i

hele organisationen.

Den boglige skole, der er fysisk placeret på Det Kongelige Teater, men drives af N. Zahles Gymnasieskole. Kommissoriet for advokatundersøgelsen

omfatter ikke Læseskolen.

Pædagoger ansat på Det Kongelige Teater, som har ansvaret for børnene i ”mellemrummene” mellem balletundervisning og Læseskolen.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Det Kongelige Teaters øverste ledelse bør i samarbejde med Balletskolen formulere de over-

ordnede mål for, hvilken slags balletdansere man ønsker at uddanne fra Balletskolen, og mål

for, hvilken tilgang til talentudvikling skolen – og dermed Det Kongelige Teater – skal være

kendt for.

Ambitionen om børnenes trivsel skal indgå i formuleringen af begge institutioners overordne-

de mål. Det vil understøtte, at Balletskolens mission om at "give skolens elever kompetencer

til livet, i og uden for balletten", kan blive en realitet for børnene og de unge, og at målet om,

at "elever og ansatte oplever deres tid på Balletskolen som udbytterig – med fokus på kreati-

vitet, trivsel, udvikling og elevinvolvering" - kan virkeliggøres.

Et tydeligt pejlemærke fra Det Kongelige Teaters topledelse med en klar tilkendegivelse af,

at børnenes trivsel skal prioriteres – også når det "koster" på andre konti – er fundamentet

for, at Balletskolen kan lykkes med at formulere og efterleve nye tidssvarende standarder for

talentudvikling og undervisning, der prioriterer trivsel. Balletskolens og Det Kongelige Teaters

overordnede mål skal derfor være indbyrdes afstemte.

Nye mål bør omsættes til praktiske handlingsplaner, så balletlærere, øvrige medarbejdere med

kontakt til børnene, forældre, børn og ledelse alle kender deres rolle og forstår, hvordan de

hver især kan bidrage til de formulerede fælles mål og arbejde ud fra et fælles værdisæt og

fælles børnesyn, der ikke findes i dag.

Det Kongelige Teater skal have en dialog med N. Zahles Gymnasieskole om, hvordan det sik-

res, at den nye tilgang afspejles på Læseskolen.

ANBEFALING 2

Gør trivsel til et fælles ansvar

Balletskolen har brug for et nyt mindset omkring børns trivsel, så ansvaret for trivsel bredes

ud til alle omkring barnet. Arbejdet med trivsel kan ikke "udliciteres" til fx Læseskolen eller

pædagogerne i Mellemrummet – eller være noget, der foregår i nogle minutter efter en ballet-

time. Ansvaret for trivsel kan således ikke placeres ét sted, men skal følge børnene i Læsesko-

len, balletundervisningen, Mellemrummet, spisepauserne, på kollegiet, til forestillingerne på

teateret og så videre.

Balletskolen skal tage ansvar for, at arbejdet med trivsel bliver en fælles opgave. Trivselsarbej-

det skal være en integreret del af undervisningen og være et ansvar, som alle voksne, der har

med børnene at gøre, påtager sig.

Set ud fra børnenes og forældrenes synsvinkel er Balletskolen og Læseskolen et samlet hele,

men det er Balletskolen, der er grunden til, at børnene går der. Balletskolen bør derfor have

et entydigt ledelsesansvar for at definere standarden for et trygt og godt undervisningsmiljø,

uanset hvor børnene befinder sig i løbet af dagen. Det samme gælder, når børnene deltager i

forestillinger om aftenen.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ANBEFALING 3

Kend den skærpede underretningspligt

Alle medarbejdere, der har med børn og unge under 18 år at gøre, skal kende den skærpede

underretningspligt, jf. barnets lov. Det omfatter kendskab til det individuelle ansvar for at lave

en underretning, hvis der er bekymring for et barns trivsel. Dette ansvar er personligt og kan

ikke overlades til andre, herunder Læseskolen.

Eksisterende og nye medarbejdere på Balletskolen skal trænes i rækkevidden af underret-

ningspligten.

Der skal derudover være en tydelig procedure for Balletskolens medarbejderes indberetning

og håndtering af mistrivsel, fx hvis der er bekymring for spiseforstyrrelse, selvskade eller fy-

sisk eller psykisk vold.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Prøve- og skolestruktur

Hvad ser vi?

Årsprøverne

Angst, nervøsitet og stress er en faktor hos børn på Balletskolen. Anspændtheden vokser i

løbet af året og kulminerer de sidste måneder op mod årsprøven, der reelt fungerer som en

stopprøve. Alle elever fra 2.-7. og i 9. klasse samt 1.-3. HF forbereder sig hvert år i denne perio-

de mentalt og fysisk på den eksamen, der afgør, om de får lov til at fortsætte på Balletskolen i

det kommende år, eller om de skal starte et nyt børne-/ungeliv et helt andet sted.

Selvom Balletskolen oplyser børn og forældre om, at afgørelsen af, om et barn kan fortsætte

på skolen, træffes ud fra en helhedsvurdering af årsprøven og hele året, synes børn og lærere

at opleve, at selve årsprøven er det afgørende. Så særligt i månederne op mod årsprøven er

stemningen på Balletskolen præget af intens nervøsitet. Det gælder også i undervisningen.

Samtidigt hersker der blandt balletlærere, forældre og børn en udtalt usikkerhed om, hvad der

skal til for at bestå, og hvem der reelt afgør, om et barn kan fortsætte på Balletskolen. Usik-

kerheden om magthierarkiet – altså hvem der kan påvirke, hhv. træffer afgørelsen – samt de

uklare kriterier for, om barnet kan fortsætte, forplanter sig til hele skolen.

Forældre forsøger at finde ud af, hvad de kan gøre for at hjælpe deres barn gennem nåle-

øjet og skubber på for at få svar under de løbende evalueringer. Det betyder, at balletlærerne

kommer under pres. For en del balletlærere er det en yderligere stressfaktor, at de føler sig

målt på, hvordan deres elever klarer sig til årsprøven, og de oplever samtidigt et tidsmæssigt

pres for at nå at lære børnene det, de skal kunne til eksamen. Den anspændte stemning påvir-

ker lærerne og kan dermed forringe undervisningsmiljøet. Børnene er i forvejen fokuserede på

deres egen præstation og kan have bekymringer for, om de får lov til at fortsætte på skolen.

Ophør på Balletskolen

Når afgørelsen om, at et barn ikke kan fortsætte på Balletskolen, er truffet, er der ingen fast-

lagt procedure for, hvordan man bedst hjælper det enkelte barn videre i livet. Det samme

gælder, hvis et barn frivilligt forlader skolen.

Der bliver heller ikke undervejs i skoleforløbet – før i slutningen af 8. klasse – arbejdet rutine-

mæssigt med en Plan B, så de børn, der skal forlade skolen, er forberedte på fremtiden.

De fysiske rammer

Vi ser en skole, hvor børn og et børneliv skal passe ind i en voksenarbejdsplads. Det gælder

i særlig grad efter overgangen til 3. klasse. De voksne balletdansere har førsteret til det be-

grænsede antal dansesale, hvilket kan betyde uhensigtsmæssigt lange dage for børnene –

især i perioder med sene forestillinger og efterfølgende (frivillig) morgentræning. Det kan gå

ud over børnenes mulighed for at få nok søvn.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Samlet set indebærer det, at der er meget lidt tid til andet end skole og træning og meget lidt

plads til at lege, både inde og ude. Der er ikke en legeplads i jordniveau, men en mindre,

indhegnet tagterrasse med meget lidt mulighed for at boltre sig. Børnene bruger stort set al

deres vågne tid på Balletskolen, og de fysiske rammer er utilstrækkelige til, at de kan udfolde

sig ordentligt indendørs og udendørs – socialt og psykologisk.

Der kan være flere dage i træk, hvor børn ikke kommer ud og får frisk luft.

Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?

Det store pres op mod årsprøverne skaber utryghed og tager fokus fra indlæring, hvilket kan

skabe splid balletlærerne og børn/forældre imellem, hvilket igen påvirker børnenes trivsel ne-

gativt og skaber utryghed i deres hverdag.

Det er en stor stressfaktor for det enkelte barn, at der lurer en nærmest konstant trussel om

ikke at kunne fortsætte på Balletskolen og blive rykket op med rode ved skoleårets afslutning.

Og selvom man ikke selv bliver valgt fra, risikerer man hvert år at miste nogle af sine nærme-

ste venner.

Både det at være i konstant konkurrence med andre og sig selv og usikkerheden om magthie-

rarkiet kan ramme børnene på deres trivsel.

Balletskolen er et meget lukket miljø, og børnene har få muligheder for aktiviteter uden for

skolen, hvilket giver dem meget begrænsede muligheder for at skabe relationer andre steder.

Balletskolen er derfor ofte hele omdrejningspunktet for børnenes verden.

Børns fysiske og psykiske velvære er desuden betinget af, at der er god tid til at pjatte, spise

og sove og plads til at lege. Den nuværende skolestruktur og de fysiske rammer indebærer

derfor endnu en risikofaktor for børnenes trivsel.

Hvad anbefaler vi?

ANBEFALING 4

Afskaf indskolingen

Der er ikke fagligt belæg for, at det giver flere og bedre voksendansere, at man starter sin

danseuddannelse allerede i 0. klasse.

Typisk går børn, der træner på højt niveau, til træning, uden at dette er bundet op på hele de-

res skoleliv også. De går til træning et sted og i skole et andet. Et alternativ til - allerede i de

tidlige år - at blive en del af et relativt lukket miljø kan være, at de mindste børn går til ballet

på Det Kongelige Teater et par gange om ugen, men derudover går i det almindelige skolesy-

stem, dvs. at Læseskolen afskaffes for de mindste børn.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

På den måde får børnene afprøvet deres lyst til at danse og oplever nogle flere år uden for et

risikomiljø, hvor de kan have et socialt liv med legekammerater uden for balletverdenen.

Så kan den egentlige Balletskole (og Læseskole) begynde efter indskoling, dvs. fra 4. klasse

- på basis af en optagelsesprøve. Det vil også kunne frigøre flere kræfter til de vigtige talent-

udviklingsår.

Som det er i dag med kombinationen af Læseskolen og Balletskolen i samme bygning, har

man desuden ikke mulighed for at prioritere et børnevenligt miljø med eksempelvis faciliteter

til indendørs og udendørs leg.

Man har heller ikke mulighed for at lægge et skema, der tilgodeser de yngste børns behov for

nok fritid til at have en almindelig hverdag sammen med andre børn, der ikke nødvendigvis

har samme interesse som en selv. Noget som er med til at definere et godt børneliv.

Gevinsten ved den nuværende model ser derfor ikke ud til at stå mål med risikoen for negati-

ve konsekvenser for børnenes trivsel.

Hvis man vælger at afskaffe indskolingen, skal Balletskolen være bevidst om, at de børn, man

optager, får et skoleskift. Det kræver særlig opmærksomhed på, at børnene trives og føler sig

set og inkluderet i et fællesskab.

ANBEFALING 5

Afskaf årsprøverne

Læringsmiljøer kræver tryghed. Årsprøverne, der hvert år kan føre til, at man bliver sorteret

fra, skaber pres og usikkerhed – og øger risikoen for dårlig trivsel hos børnene. Samtidigt er

der ikke fagligt belæg for, at man kan forudsige et børnetalents fremtidige potentiale før pu-

berteten. Børn udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi – både fysisk og mentalt. Jo yngre

en atlet er, desto mere usikker er vurderingen af, hvordan atleten vil præstere som voksen.

Det er vanskeligt at forudse, hvem der pludseligt tager et stort spring fremad, hvornår sprin-

get indtræffer, og hvem der vil stagnere i deres udvikling. Derfor har Balletskolen i dag ingen

sikkerhed for, at den frasorterer eller beholder de børn, der kan blive de dygtigste dansere.

Ophøret af de årlige "stopprøver" vil bidrage til et tryggere undervisningsmiljø, hvilket igen vil

bidrage til at bevare danseglæden hos børnene. Det er med til at sikre, at de børn, hvis talent

først viser sig sent, ikke falder fra. Danseglæden bevares lettest, hvis børnene er ubekymrede,

og når børnene ikke er i løbende konkurrence med hinanden.

Årsprøverne bidrager i dag formentlig til at træne børnene i at kunne præstere under pres.

Denne træning vil fortsat kunne ske fx gennem børnenes deltagelse i forestillinger, hvor de

skal optræde foran et publikum.

Vi anbefaler, at børn, der ønsker at starte på Balletskolen fra 4. klasse, optages via en prøve.

Til optagelsesprøven vurderes børnene af en ekstern jury – gerne kombineret med fagper-

soner fra Balletskolen. Vurderingen skal omfatte hele barnets potentiale på det pågældende

tidspunkt – herunder barnets fysiske, mentale og sociale kapacitet. Også forældrenes indstil-

ling kan indgå i den samlede bedømmelse.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Når først barnet er kommet ind på Balletskolen, bør barnet som udgangspunkt kunne fort-

sætte der i resten af grundskolen, dvs. til og med 9. klasse.

Det er Balletskolens ansvar, ved hjælp af et veluddannet lærerkorps og et proaktivt Sund-

hedsteam, at vurdere og beslutte, om et barn undtagelsesvist skal forlade skolen, fordi barnet

udviser tegn på fysisk, mental eller social mistrivsel. Det skal altid være skolens ambition, at

barnets forældre forstår – og bakker op om – beslutningen.

ANBEFALING 6

Lav en Plan B med hvert barn og forældrene

Alle børn og deres forældre bør fra mellemtrinnet og frem løbende engageres i at udarbejde

en individuel Plan B, så de er forberedt på, hvad der skal ske, hvis de en dag har brug for at

vælge en anden vej.

Det er derfor afgørende, at Plan B opleves som noget naturligt, som alle børn på Balletskolen

laver.

Der bør tages individuelle hensyn til de børn, der ikke kan fortsætte på Balletskolen, uanset

om det er skolens eller deres eget valg. Det enkelte barn skal tages med på råd, så barnet

føler et medejerskab for sin fremtid.

Nogle børn har svært ved at trives i tiden efter, at de har fået at vide, at de ikke kan blive på

skolen. Andre børn vil måske helst sige farvel med det samme. Andre igen vil gerne blive i

Læseskolen, men ikke danse med længere – og nogle vil måske gerne fortsætte med begge

dele helt til slutningen af skoleåret.

Det er godt for børns trivsel på den lange bane at gøre meget ud af at skabe en god over-

gang, både på vej ind på – men særligt på vej ud af Balletskolen. Barnet skal opleve at have

været mere end en potentiel balletressource og skal føle sig som en person, der har betydet

noget i et fællesskab.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Undervisning og talentarbejde

Hvad ser vi?

Balletlærerne mangler et fælles fagligt fundament for, hvordan man underviser, behandler og

talentudvikler børn. Det skyldes dels manglende pædagogisk uddannelse og dels manglende

arbejdsbeskrivelser for balletlærerne.

Miljøet og undervisningsformen bygger i et vist omfang på overleveret viden frem for på den

professionalisme, der må forventes på en balletskole, som ønsker at uddanne dansere i ver-

densklasse.

Der er et behov for, at alle lærere har et tidssvarende syn på børn og har en opdateret indsigt

i de nyeste træningsmetoder, forebyggelse af skader, motiverende coaching – samt et pæda-

gogisk fundament.

Trods ledelsens forsøg på at skabe rum til at arbejde mere med trivsel efterlyser flere lærere,

at der bliver udvekslet mere erfaring og viden mellem de forskellige faggrupper på skolen, der

har med børnene at gøre – eksempelvis mellem pædagoger og balletlærere.

Vi ser en skole, hvor der mangler et holistisk syn på talentudvikling. Arbejdet med talent bør

række ud over selve undervisningen og fx også omhandle, hvordan skolen optager elever,

siger farvel til elever, hvordan man driver kollegiet, hvor mange forestillinger børn skal være

med i osv.

Balletskolen mangler en samlet strategi for talentudvikling, udarbejdet af de forskellige faglig-

heder, der har indsigt i undervisning og træning af børn inden for eliteidræt og dans. Arbejdet

med talentudvikling har derfor ad hoc-karakter, og de erfaringer, der bliver gjort undervejs,

bliver ikke systematisk delt imellem de faggrupper, der har den daglige kontakt med børnene.

Den nuværende tilrettelæggelse af talentarbejdet medfører tætpakkede skemaer, der synes

styret af en grundfortælling om, at ”hvert minut tæller”. Det betyder blandt andet, at tid brugt

til spisning, trivselssnakke eller aktiviteter uden for Balletskolen ses som tid, der "tages fra"

ballettræning og forringer talentudviklingen.

Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?

Det skaber utryghed og usikkerhed hos børn, når rammerne om børnene er uden klart formu-

lerede pædagogiske standarder.

Utilstrækkelig pædagogisk og psykologisk indsigt samt manglende fælles retningslinjer er

med til at fastholde et forældet børnesyn.

Uden fælles standarder bliver det op til den enkelte balletlærers pædagogiske evner at skabe

god undervisning og trivsel i ballettimerne. Konsekvensen er, at man ikke altid arbejder efter

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

nutidige anbefalinger fra eksperter inden for eliteidræt og dans.

Der mangler fx en faglig forståelse for, hvor meget den samlede træning – inklusive optræden

i forestillinger – maksimalt bør fylde på de forskellige alderstrin. Og der accepteres stiltien-

de forældede undervisningsmetoder, herunder en unødigt hård tone, der risikerer at føre til

mistrivsel.

I mangel af en talentstrategi for børn står børnene ringe beskyttet, når de indgår på en voksen-

arbejdsplads, der har fokus på performance, produktivitet og salg.

Den sparsomme fritid har derudover den konsekvens, at børnene har meget lidt mulighed for

at have andre sociale netværk, hvilket ellers ville bidrage til at øge deres robusthed. Samlet

set indebærer det, at Balletskolen risikerer at miste talenter, der med en anden og mere mo-

derne tilgang til undervisning kunne have udviklet sig til dygtige dansere.

Når der ikke er klare faglige og pædagogiske retningslinjer fra ledelsen, og balletlærerne

mangler relevant uddannelse, risikerer Balletskolen, at børnene ikke får tilstrækkelig hjælp

til at håndtere de udfordringer, de møder i deres hverdag. Børnene risikerer at gå alene med

deres tanker, med fare for at det rammer deres selvværd og selvtillid. Der er også risiko for, at

mistrivsel ikke opdages, fordi den nødvendige faglighed ikke er til stede.

Hvad anbefaler vi?

ANBEFALING 7

Etablér en balletlæreruddannelse

Der er brug for, at alle balletlærere får en uddannelse, der giver et fagligt grundlag inden for

de arbejdsfelter, der er relevante for at sikre børnenes læring og trivsel – herunder underret-

ningspligt, tidssvarende børnesyn, moderne elitesportspædagogik, anerkendende pædagogik

og sprogbrug, mental sundhed samt tegn på mistrivsel (selvskade, spiseforstyrrelser, mob-

ning, vold mv.). Det skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et talentudviklingsmiljø

med de specielle karakteristika og udfordringer, det indebærer.

Der vil være en overgangsperiode, indtil også alle nuværende balletlærere har fået uddannel-

sen; den periode bør være så kort som mulig.

Der skal herudover laves en plan for, hvilken relevant efteruddannelse balletlærerne skal have,

så deres faglighed, ud over ballet, løbende bliver vedligeholdt og udviklet. Det bidrager til at

sikre, at alle får og fastholder et fælles sprog og en fælles tilgang til undervisning af børn og

kan bidrage til løbende at udvikle undervisningen.

Her kan man fx skele til andre træneruddannelser, som uddanner trænere fra forskellige

sportsgrene sammen, så de kan krydsinspirere hinanden. Det vil give balletlærerne et bredere

netværk at hente gode råd fra.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ANBEFALING 8

Styrk samarbejdet i balletlærerkredsen

Nogle balletlærere oplever utryghed i samarbejdet i lærerkredsen, herunder i forbindelse med

balletlærermøderne. De nævner, at de ofte savner en nedskrevet dagsorden, og at de ikke

altid tør sige deres mening, fordi tonen kan være hård. Det dårlige miljø blandt balletlærerne

risikerer at smitte af på børnene.

Ledelsen bør derfor overveje mødestrukturen, deltagerkredsen og indholdet. Alle faggrup-

per, der har med børnene at gøre, bør samles med mellemrum, så man kan krydsinspirere på

tværs af fag og få et holistisk billede af, hvordan det går med det enkelte barn, og hvad hver

især kan gøre for at bidrage til barnets udvikling.

Man bør desuden med mellemrum sætte tid af til at diskutere nogle mere principielle spørgs-

mål eller dilemmaer på møderne. Det giver træning i en mere åben drøftelse, hvor der er

plads til tvivl, positiv meningsudveksling, og hvor der ikke nødvendigvis findes et rigtigt svar.

ANBEFALING 9

Giv balletlærerne mere tid til samarbejde med kolleger og forældre

Balletlærerne opleves som vigtige personer i børnenes liv. De bør derfor have bedre mulighed

for at bidrage til det tværfaglige samarbejde omkring børns trivsel - herunder særligt tid til

den løbende dialog med forældre og også tid til at deltage i flere eller alle forældremøder.

Arbejdet med børnenes trivsel skal være en naturlig og integreret del af balletundervisningen

og ikke noget, der skal konkurrere med undervisningstiden. Det må i forbindelse med arbejdet

med anbefalingerne vurderes, om de tidsmæssige rammer for balletlærernes ansættelse er

hensigtsmæssige.

ANBEFALING 10

Udarbejd en strategi for talentudvikling

Arbejdet med en strategi for talentudvikling skal sikre, at der er en samlet tydelig og afstemt

plan for den langsigtede udvikling af balletdanserne og samtidigt tjene som beskyttelse af

børnene. Udviklingen af strategien skal ske i tæt samarbejde med Den Kongelige Ballet, så

skolens mål flugter med Den Kongelige Ballets ambitioner for, hvad en balletdanser skal kun-

ne præstere.

Arbejdet med en talentstrategi skal tilrettelægges, så Balletskolens medarbejdere er med i

drøftelsen af emnerne, fx skolens børnesyn, skolens syn på pædagogik, skolens holdning til

træningsmængder ved forskellige alderstrin og skolens uddannelseskrav til balletlærerne.

Når mål og metoder har været genstand for fælles drøftelser og er formuleret på skrift, bliver

de lettere fælleseje. Det vil gøre det nemmere for ledelse og medarbejdere at bruge strategi-

en til at navigere efter et fælles værdisæt og forventningsafstemme i hverdagen – til gavn for

samarbejdet og børnenes trivsel.

Med talentstrategien i hånden vil Balletskolen i forbindelse med fremtidige ansættelser af bal-

letlærere og andre medarbejdere let kunne tydeliggøre det tidssvarende børn- og ungesyn,

der forventes i arbejdet med børnene.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ANBEFALING 11

Fordel roller ligeligt mellem børnene

Når et barn er optaget på Balletskolen, er barnet blevet vurderet til at være god nok til det,

der skal ske på skolen. Børnene skal derfor behandles som ligeværdige og have samme mulig-

heder for at dygtiggøre sig.

At optræde på en scene er med til at udvikle børnene på en lang række parametre. De får

mærket den specielle stemning og holdånd, der er op til en forestilling, og de opnår erfaring i

at samarbejde med andre, herunder forskellige faggrupper. Derfor skal det tilstræbes, at bør-

nene deltager i lige mange roller og forestillinger over et år.

Det er eftertragtet hos børnene (og hos deres forældre) at få en rolle og få mulighed for at

optræde foran et publikum. At lave en ligelig fordeling vil derfor også være med til at undgå

ufrugtbar rivalisering mellem børn og mellem forældre. Det vil også understøtte, at børn på

den ene side ikke bliver overbelastede på grund af for mange forestillinger og på den anden

side ikke føler sig uden for fællesskabet, fordi de er med i få forestillinger.

Hvis nogle børn bliver udvalgt meget oftere end andre ud fra en vurdering af, at de er dygti-

gere, bliver det let en selvopfyldende profeti, at de udvikler sig til at blive de bedste dansere

og performere, da de også får mere træning i dette.

Balletskolen skal have og tage ansvaret for, hvilke børn der deltager i hvilke forestillinger.

ANBEFALING 12

Inddrag børnene i trivselsarbejdet

Børns stemmer skal høres og inddrages – både igennem trivselsmålinger og samtaler, dels

for at styrke børnenes fællesskabsfølelse og selvstændiggørelse, men også for at få nye idéer

på banen, der kan føre til en fortsat forbedring af børnenes trivsel og dermed deres udvikling

som dansere.

Uklare retningslinjer, utrygheden om hvor længe man kan få lov til at blive på skolen kombi-

neret med den vedvarende konkurrence med sig selv og med andre børn skaber en usund

individualisme, der understøtter en tendens til at være sig selv nærmest.

Det er værd at undersøge, om den viden, skolen i dag indsamler om børnenes trivsel og op-

fattelse af Balletskolen, er dækkende – eller om man, med afsæt i en forståelse af børns sprog

og verdensopfattelse, kan stille mere relevante spørgsmål til børnene via trivselsmålinger og

samtaler. Det vil give skolen data, der afspejler børnenes reelle trivsel og dermed et egnet

udgangspunkt at handle ud fra.

ANBEFALING 13

Sørg for fridage uden træning

Det optimale for atletbørn på 13-15 år er to sammenhængende fridage for at restituere, både

fysisk og mentalt, og at have mulighed for at opnå den nødvendige træningsmængde de øvri-

ge fem dage om ugen.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

For aldersgruppen 16-18 år er det også tilrådeligt at have to ugentlige – gerne sammenhæn-

gende – fridage. Også for denne gruppe er der behov for, at voksne fastsætter rammerne og

dermed sikrer både den fysiske og mentale trivsel.

ANBEFALING 14

Giv fritid til andet end ballet

Balletskolen bør i skemalægningen til og med mellemtrinnet tage højde for, at børnene skal

have tid til at lave andet end ballet. Det behøver ikke at være anden sport.

Man ved, at det skaber øget psykisk robusthed at have venner fra forskellige miljøer. Den bal-

last er vigtig, når man skal kunne performe individuelt i et konkurrencepræget miljø.

I øvrigt peger forskningen på, at de bedste eliteidrætsfolk inden for en række sportsgrene har

dyrket flere typer sport i deres børneår, inden de er landet på deres endelige valg af sports-

gren. Eliteidrætsudøvere er typisk også startet senere end gennemsnittet med at dyrke den

sport, de dyrker på eliteniveau som voksne.

ANBEFALING 15

Få aspiranterne ned i træningstid under opstart

Der skal tages hensyn til den naturlige sårbarhed, der er hos børn og unge i forbindelse med

transitioner.

Når aspiranterne starter på HF og dermed lander på en ny skole og i en ny verden, skal der i

de første 3-6 måneder være plads til, at de kan have fokus på ungdomslivet og danne relati-

oner til deres nye klassekammerater. Det bør der tages hensyn til, når man skemalægger og

skal kombinere aspiranternes HF-studie med Balletskolens skema.

Et stærkt velfungerende skole- og ungdomsliv ved siden af dansen vil gøre aspiranterne mere

modstandsdygtige over for den konkurrenceprægede hverdag, de agerer i.

I en nutidig strategi for talentudvikling bør der være plads til et ungdomsliv med lidt fritid ved

siden af den nødvendige træning. Det vil være fuldt foreneligt med ambitionen om samtidigt

at præstere på topniveau.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Kultur, børnesyn og sprog

Hvad ser vi?

Balletskolen er præget af ildsjæle med en stærk passion for skolen, der ofte er en væsentlig

del af deres identitet. Mange har arbejdet som balletlærer i mange år. Det er et relativt lukket

miljø, hvor alle kender alle, og hvor den primære inspiration udefra kommer fra andre ballet-

skoler.

Balletlærerne er typisk tidligere elever på skolen. Nogle viderefører – måske ubevidst – den

kultur, de selv oplevede som elever, og benytter sig i et vist omfang af de metoder, de selv er

blevet undervist ud fra, selvom det ikke nødvendigvis harmonerer med et tidssvarende bør-

nesyn; herunder i forhold til hvordan man bedst sikrer børns trivsel. Det er svært at udfordre

”plejer”.

Tavshedskultur

Der er ikke klare fælles retningslinjer for, hvordan man som balletlærer skal udføre sit arbejde,

og hvordan man kommunikerer med børnene og hinanden. Sammen med et meget kompeti-

tivt miljø giver det grobund for en individualistisk kultur med fokus på kritik frem for ros.

En uklar eller manglende retning fra ledelsen om mål, kultur og børns rolle på teatret kombi-

neret med en stiltiende accept af negativ feedback har slået tonen an til en tavshedskultur,

hvor mange er utrygge ved at sige deres ærlige mening; balletlærere af frygt for hvad det kan

betyde for deres arbejdsvilkår, børnene af frygt for hvad det kan have af konsekvenser for de-

res fremtid på skolen, og forældre af frygt for at skade deres barns muligheder på Balletsko-

len. Det har resulteret i en kultur med både skjulte og manglende dagsordener.

Der er ikke en kommunikationspolitik, der fastlægger hvad børn, forældre og lærere skal vide,

hvornår de skal vide det, fra hvem de skal høre det - og i hvilken tone og form kommunikatio-

nen skal foregå. Fx i forbindelse med utilfredshed eller klager.

Sproget spejler kulturen

Sproget og kommunikationen på Balletskolen afspejler kulturen. Manglende pædagogisk

uddannelse og dermed manglende forståelse af, hvad der giver god trivsel og virker motive-

rende hos børn, betyder, at sproget i balletundervisningen kan være præget af en forældet

tilgang til børn, krop, kultur mv.

Ifølge en række af de indberetninger, referencegruppen har fået indsigt i, benyttes til tider

pædagogiske værktøjer, der inkluderer at nedgøre og udskamme børnene foran andre samt at

ignorere dem frem for at rose og opmuntre.

Mere mundtlig end skriftlig

Der er ikke en tradition for skriftlighed på skolen. Der er fx ikke systematisk registrering af

relevante fakta, som man kan bruge som baggrund for diskussioner og til at tage beslutninger

ud fra, og heller ikke systematisk skriftlighed om de metoder, man ønsker at arbejde efter.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Det gælder lige fra en manglende arbejdsbeskrivelse for balletlærerne og et manglende over-

blik over, hvorfor børn forlader Balletskolen, herunder når de gør det af eget ønske - til mang-

lende statistik over antallet, karakter og varighed af skader samt omfang af mistrivsel. Det gør

det vanskeligt at få et datamæssigt stærkt grundlag til fx at kunne overvåge udviklingen over

tid, måle hvilke tiltag der virker/ikke virker, og gribe ind, når udviklingen går den forkerte vej.

Silo-tænkning

Der mangler mellem de voksne en tradition for at samarbejde på tværs af faggrupper og

drøfte pædagogiske eller andre dilemmaer i et tillidsfuldt forum, hvor man i fællesskab tager

problemer op og drøfter forskellige løsningsmuligheder.

Flere balletlærere efterlyser, at der er tid til at udveksle mere erfaring og viden mellem de for-

skellige faggrupper på skolen, der har med børnene at gøre – eksempelvis mellem pædagoger

og balletlærere.

Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?

Et læringsmiljø præget af uklare rammer og uhensigtsmæssig pædagogik skaber utryghed

og betyder, at børn udøver selvcensur og fristes til at holde vigtig information tilbage over for

balletlærerne. Dermed risikeres, at børnene ikke får den rette hjælp, når de har brug for den.

Tavshedskulturen betyder, at det nødvendige opgør med eksempelvis gammeldags pæda-

gogiske metoder eller en dårlig tone ikke bliver taget. Når uhensigtsmæssige undervisnings-

metoder ikke standses, har børnene en øget risiko for at blive udsat for psykisk vold i form

af offentlig nedgørelse, udskamning mv. Det kan ødelægge deres hverdag og kan give dem

varige psykiske mén.

Uklare forventninger og upræcis ansvarsfordeling kombineret med manglende pædago-

gisk-psykologisk forståelse skaber rum for en kultur, der tillader uvaner, uacceptabel adfærd

og derigennem en øget risiko for mistrivsel hos børn. Dette er særligt udfordrende, da børne-

ne i forvejen befinder sig i et risikomiljø.

Hvad anbefaler vi?

ANBEFALING 16

Søg inspiration uden for ballettens verden

Balletskolen ser sig selv mest som en skole, hvor børnene lærer en specialiseret kunstart –

ikke en sport. Det ligger i skolens kultur at lukke sig om sig selv og primært hente inspiration

fra andre balletskoler.

Der er meget læring og sparring at få ved at kigge bredere ud til andre talentudviklingsmil-

jøer – fx i sporten og kulturlivet. Det gælder også for børnene, der kan have god gavn af at

orientere sig mere udadtil.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Balletskolen kan med fordel hente inspiration, både nationalt og internationalt, hos sports-

klubber og skoler, som er kendte for at være dygtige til at koble god trivsel hos børn og unge

med at skabe sportsudøvere på højeste internationale niveau. Her kan man blandt andet hen-

te gode idéer til, hvordan man kan arbejde med børns inddragelse og medbestemmelse.

Balletskolen bør herudover søge samarbejde med organisationer, der har faglig viden om de

særlige udfordringer, der opleves hos børnene på Balletskolen, såsom sportsskader, spisefor-

styrrelser, dårlig trivsel osv. Det kan fx formaliseres ved at etablere et Advisory Board for Bal-

letskolen, hvor Balletskolens ledelse kan trække på et fagligt netværk og få inspiration udefra.

ANBEFALING 17

Indfør regelmæssig supervision

Balletlærerne står meget alene med det store ansvar, det er at undervise børn i et risikomiljø.

Der har ikke været tradition for og dermed åbenhed over for andre faggruppers viden, når det

drejer sig om balletundervisning.

Balletlærerne bør – sammen med fx pædagogerne på Balletskolen og forstanderparret på

kollegiet – få regelmæssig faglig supervision, så de har mulighed for at få konstruktiv og tvær-

faglig feedback, der kan bidrage til samarbejde og videre (tvær)faglig udvikling.

Mere inddragelse og samarbejde på tværs af faggrupper skal understøtte et miljø, hvor fæl-

lesskab, psykologisk tryghed og anerkendende feedback er i centrum.

ANBEFALING 18

Skab en fælles referenceramme gennem skriftlighed

Den manglende tradition for skriftlighed – herunder målbeskrivelser på de enkelte klassetrin

- er med til at gøre det svært for balletlærerne at vide, hvilke faglige og pædagogiske forvent-

ninger der er til dem, og hvad de bliver målt på både i forhold til faglig standard og børnenes

trivsel. Den usikkerhed risikerer at smitte af på børnene.

Det vil være en fordel, hvis der er opdaterede og relevante retningslinjer tilgængelige på skrift

for emner som aldersrelateret træningsbehov, rollefordeling, kommunikation, håndtering af

skader og forældreklager for blot at nævne nogle eksempler. Når retningslinjer er formuleret

på skrift, er de lettere at tage afsæt i, dele og følge op på.

Der bør desuden formuleres et fælles børnesyn og mobbesyn med inddragelse af balletlære-

re, pædagoger, børn og forældre.

ANBEFALING 19

Arbejd med en anerkendende sprogform

Kulturen – herunder det børnesyn, der eksisterer på Balletskolen – afspejles i sproget. Sprog

skaber virkelighed, og ordvalg kan have en afgørende effekt i forhold til at skabe et miljø, hvor

børn trives. Det gælder særligt, da børnene, som følge af et vedvarende stort fysisk og psy-

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

kisk pres, er i et risikomiljø. Anerkendelse og opmuntring er stærke pædagogiske værktøjer,

som balletlærerne skal uddannes i at bruge bevidst og systematisk, og som det er hensigts-

mæssigt at lave en politik for.

Sproget på Balletskolen har en tendens til at være fokuseret på det negative. Balletkulturen

har traditionelt et fokus på, hvad der er forkert, og derfor påtales de fejl, barnet laver, ofte i

stedet for at fejre sejrene og lægge vægt på de ting, barnet kan gøre for at blive bedre – samt

rose og spørge ind til, hvordan forbedringer er opnået.

Nedsættende ord og offentlig udskamning er psykisk vold mod børn. Der er desuden forsk-

ningsmæssigt belæg for, at en anerkendende tilgang med konstruktive tilbagemeldinger

fremmer børns trivsel, udvikling og sportslige niveau – også på den lange bane.

Ud over uddannelse af balletlærerne, som blandt andet skal lære, hvordan man underviser

gennem positiv forstærkning, anbefaler vi, at hele skolens kommunikation gentænkes i et nyt

lys, der blandt andet beskriver, hvordan man taler med og om børnene og hinanden på en

måde, der støtter udvikling og trivsel.

Det gælder også, hvordan man omtaler skolens syn på sig selv som værende et elitemiljø. Vi

anbefaler, at skolen omtaler sit miljø for børn under tretten år som et børnemiljø. Fra tretten

til atten år som et talentudviklingsmiljø – og de voksne professionelle dansere som et elitemil-

jø. Det vil skærpe bevidstheden om, hvordan man bedst arbejder med de tre forskellige mål-

grupper og undgår at behandle børn som små voksne.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Krop, vægt, mad og skader

Hvad ser vi?

Et Sundhedsteam er tilknyttet Balletskolen. Sundhedsteamet består af en fysioterapeut, en

lægefaglig konsulent, en diætist, en mental coach, en pilatestræner og en klinisk psykolog.

Nogle er deltidsansat på Det Kongelige Teater, andre er tilknyttet på konsulentbasis.

Tiden tillader i det væsentligste kun, at Sundhedsteamet har med børnene at gøre på ad

hoc-basis, og arbejdet synes ikke at tage afsæt i en systematisk tilgang ud fra fælles retnings-

linjer for vurderingen af det enkelte barns samlede sundhed og trivsel.

Krop, vægt, mad

På Balletskolen er der et særligt udtalt fokus på krop, vægt og mad. Børnene bliver målt og

vejet to gange årligt, og der synes at være en opfattelse af, at der er bestemte krav til den ide-

elle højde og vægt for en balletdanser.

Der er meget få pauser i børnenes hverdag og meget kort tid til at få indtaget den rigtige

mad, der indeholder de nødvendige kalorier, når man træner meget. Der er heller ikke den

nødvendige ro omkring spisningen. Mellemmåltider/snacks indtages ofte på vej mellem Ballet-

skolen og Læseskolen, og børn fra 3. klasse spiser frokost i Det Kongelige Teaters voksenkan-

tine, hvor der ikke tages særlige hensyn til børn.

Der synes ikke at være en samlet monitorering af, om børnene får spist.

Der er desuden mange misforståelser omkring spisning og mad. Skole, forældre og børn har

ikke samme viden og arbejder ikke i tilstrækkelig grad sammen om at skabe rammer, der sik-

rer, at børnene får nok mad, den rigtige mad, tid til at indtage den og en hyggelig atmosfære

omkring spisningen.

Diætisten har 7�½ time ugentligt, der skal dække både Balletskolens ca. 130 børn og Kompag-

niets 80 voksne dansere.

På skolen tales der om en accept af kropsdiversitet, men der hersker en dominerende fortæl-

ling om et ensidigt kropsideal, der hylder den spinkle, slanke balletkrop. Det opleves, at de

unge typisk efterstræber dette.

Skader

Tavshedskulturen gælder også i forbindelse med skader. Børnene har ikke altid lyst til at for-

tælle, at de har ondt eller har en skade, da de er nervøse for at miste en træning eller udsende

de forkerte signaler i forhold til fx motivation. Fra Balletskolens side understøttes samtidig en

fortælling om, at "hvert minut gælder".

Hvis ikke børnene får tydelig besked på andet, vil de foretrække at træne på trods af en ska-

de, fordi de gerne vil danse og gerne vil lære.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?

Hvis børn er bange for ikke at leve op til det dominerende kropsideal, risikerer de at udvikle

lavt selvværd og en negativ opfattelse af egen krop – med den mistrivsel, som følger af det.

Det gælder særligt omkring puberteten, som jo er en naturlig udviklingsperiode, som er uden

for barnets kontrol, men hvor barnet kan opleve, at kroppen forandrer sig hurtigt og får et

voksent udtryk. Her kan piger, når de får kvindelige former, komme til at opfatte, at deres ud-

vikling strider imod Balletskolens idealer.

Der er fagligt belæg for, at et kompetitivt miljø øger risikoen for, at børn fx udvikler stress og

får tegn på depression eller selvskade. Derudover øger et fokus på vægt og mad risikoen for

at udvikle spiseforstyrrelser.

Når børn ikke fortæller, at de har ondt, risikerer man at overse skader og overbelastninger, der

kan føre til langvarige fysiske skadesforløb og mental udbrændthed.

Hvad anbefaler vi?

ANBEFALING 20

Opgradér Sundhedsteamet

Et forbedret Sundhedsteam bør have til opgave, at hvert barn årligt får et sundheds- og triv-

selstjek ud fra et holistisk syn på barnet. Her skal der undersøges for såvel fysisk som mental

sundhed, der skal vægtes ligeligt.

Der skal være systematik og faste intervaller omkring sundheds- og trivselstjekket.

Sundheds- og trivselstjekket skal ske i en fortrolighed, der indebærer, at børnene oplever, at

de kan tale frit. Børnene skal vide sig sikre på, at samtalen om sundhed og trivsel kun med de-

res samtykke vil blive delt med andre (medmindre der er en lovgivningsmæssig forpligtelse).

Der er brug for en analyse af, om der er allokeret timer nok til, at medlemmerne af Sundheds-

teamet kan varetage deres nuværende og fremtidige opgaver på forsvarlig vis, og om de

rette faglige kompetencer er til stede. Man kan desuden overveje, om den anbefalede lige-

værdige vægtning af sundhed og trivsel i Sundhedsteamets virke skal afspejle sig i navnet på

teamet.

ANBEFALING 21

Tilskynd diversitet og lad børnene selv vælge træningstøj

Kropsdiversitet skal ses som noget positivt. Børn på alle alderstrin bør præsenteres for andre

danseformer, end den som Balletskolen uddanner i. Så kan de opleve, at der er muligheder for

at forfølge dansedrømme, selvom ens krop ikke udvikler sig inden for de relativt snævre ram-

mer, der er for at blive en del af Kompagniet.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Det understøtter også vores anbefaling om et øget fokus på at have en Plan B for hvert barn,

der kan aktiveres, hvis barnet ikke kan blive på skolen eller selv vælger at stoppe.

En tilskyndelse til forskellighed og hensyn til børnenes individuelle præferencer vil være med

til at understøtte deres udvikling som selvstændige enkeltpersoner.

Tilskyndelse kan også ske ved at give børnene lov til selv at vælge, hvordan de klæder sig i

forbindelse med træning, så længe tøjet er egnet til ballettræning. Der kan evt. gives en ram-

me, hvor alle kan vælge imellem flere tøjgenstande og farver, uanset hvilket køn barnet identi-

ficerer sig med.

På samme måde kan man til træningen give mere frihed til, hvordan man (uanset køn) sætter

sit hår, lægger make-up eller bærer smykker, så længe det ikke indebærer en risiko for skader.

En mindre grad af uniformering kan også styrke børnenes oplevelse af at være et individ med

egen værdi.

ANBEFALING 22

Afskaf faste vejninger af børn

Som udgangspunkt bør man ikke veje atleter under 18 år – medmindre helt særlige forhold

taler for det.

I folkeskolen vejes børn to gange i løbet af skoletiden af en sundhedsplejerske, typisk i ca. 2.

og 7. klasse, for at finde tegn på eksempelvis tidlig pubertet eller sygdom.

Der er ikke fagligt belæg for, at vægten hos et barn, der danser ballet, i sig selv er en indikator

for barnets sundhed og trivsel eller barnets evne til at danse.

Der er til gengæld fagligt belæg for, at børn, der dyrker eliteidræt i miljøer, hvor der er meget

fokus på krop, vægt, kost og udseende, har en større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse

eller andre negative psykiske reaktioner som fx selvskade, end andre børn har.

Hvis man skulle forsøge at opspore en spiseforstyrrelse gennem vejning alene, ville det kræve

meget hyppige vejninger, som i sig selv ville øge risikoen for at udløse forstyrrede kostvaner

og en negativ kropsopfattelse. Derfor frarådes dette.

At opdage en spiseforstyrrelse tidligt kræver faglig ekspertise, men alle velinformerede fag-

personer omkring børnene kan lære at være opmærksomme på nogle fysiske, psykiske og

sociale tegn.

Hvis et barn eller en ung fx ser sig selv som tyk, selvom det objektivt set er meget tyndt, æn-

drer spisevaner, fravælger godt samvær med forældre og venner for at undgå indtag af kalori-

er eller har et pludseligt synligt vægttab, skal de voksne reagere.

Ved mistanke om en spiseforstyrrelse skal der være kontakt mellem balletlærer, Sundheds-

team og forældre med henblik på en trivselssamtale.

I tråd med anbefalingerne under tema 4 "Kultur, børnesyn og sprog" bør Balletskolen etablere

og værne om en fælles aftale om aldrig at tale negativt om kroppe og udseende, men fremme

en kultur, hvor kropsdiversitet er accepteret.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ANBEFALING 23

Skab ro og fællesskab omkring spisning

Det er de voksnes ansvar at sikre, at børnene får tilstrækkeligt med kalorier i løbet af dag.

Balletskolens børn har en meget skemalagt dag med mange miljøskift og kort tid til at spise.

Det er dårligt for børnenes samlede trivsel, hvis de ikke når at få indtaget de kalorier, kroppen

har brug for ved meget fysisk træning. Det er derfor særlig vigtigt, at der bliver skabt en rolig

og hyggelig atmosfære omkring spisningen. Det kan fx ske ved, at læreren læser højt, sætter

noget musik på eller skaber rum for afslappet samtale.

Spisning er desuden en social begivenhed. Fællesskab omkring måltider er vigtig for børns

dannelse og trivsel. I hele grundskolen bør spisning foregå i selskab med en voksen, som de

har en relation til.

Hvis barnet ikke har nået at spise et mellemmåltid, fx fordi barnet har været til prøver, skal der

være en alment accepteret mulighed for, at barnet kan spise i Læseskolen. Der bør være klare

aftaler om det mellem Balletskolen og Læseskolen.

Fra 3. klasse spiser børnene frokost i Det Kongelige Teaters voksenkantine. En voksenkantine

er ikke umiddelbart indrettet til børn og deres behov.

Derfor bør der tages særlige hensyn, fx ved at skabe et børnevenligt miljø, hvor børnene har

ro og kan være børn – og ved at sørge for, at der altid er kalorieholdige retter, som de fleste

børn kan lide, på menuen.

Man kan også overveje at indføre skolemad, som nordiske studier har vist positive effekter

ved, bl.a. i forhold til sundhed og energi.

ANBEFALING 24

Lav faste procedurer for børn med skader eller overbelastning

Det skal sikres, at børn ikke er bange for at sige det, hvis de har ondt et sted. Lette skader er

forventelige, og skader må ikke medføre eksklusion fra træning. Børn, der træner meget, vil

helt naturligt jævnligt mærke en ømhed i kroppen. Det er vigtigt, at de får lært at skelne imel-

lem, hvad der er ”den gode ømhed”, og hvad der er en smerte, de skal reagere på.

Hvis der er tale om skader, så barnet ikke kan deltage i den almindelige træning, skal ballet-

lærerne for at undgå eksklusion tilrettelægge individuelle praktiske og evt. teoretiske øvelser,

som børnene kan lave sideløbende med, at deres kammerater træner.

I dag er børn med skader med i lokalet, men ser typisk på, mens de andre træner. Det vil være

en fordel, hvis disse børn kan aktiveres med alternativ træning, så de oplever, at de fortsat kan

udvikle deres dans på trods af deres skade.

Balletskolen mangler overblik over mængden og arten af skader. Skader bør dokumenteres,

så udvikling i antallet af skader og deres art kan følges. Det vil gøre det muligt - på en in-

formeret baggrund - at vurdere, om der er brug for at lave ændringer i undervisningen eller

træningsformen.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Kollegiet

Hvad ser vi?

Børn og unge i en risikoposition

Børnene på kollegiet er i en mere sårbar position end de øvrige børn på Balletskolen. De er

flyttet til København fra hele landet og er langt væk fra deres familie og venner. De har typisk

gået til ballet dér, hvor de kommer fra, og de føler sig ofte bagud i forhold til de børn, der har

gået på Balletskolen helt fra de små klassetrin. Ud fra de oplysninger, vi har modtaget, frem-

går, at børn og unge på kollegiet er overrepræsenterede i forhold til selvskade og spisefor-

styrrelser.

Lørdagstræning

Der er lørdagstræning på Balletskolen fra 5. klasse og op; dog ikke ca. hver 3. lørdag. Børnene

kan bo på kollegiet fra 7. klasse, og for disse elever er lørdagstræningen frivillig. Lørdagstræ-

ning betyder, at mange kollegiebørn – selvom træningen er frivillig – ikke tager hjem i week-

enderne. Det skyldes, at de ikke har lyst til eller tør gå glip af en træning, fordi de er bange for

ikke at forbedre sig nok og at komme (måske yderligere) bagefter de andre børn. En del af

børnene tager derfor kun hjem de weekender, hvor der ikke lørdagstræning.

Rammerne for kollegiet

Kollegiet er fysisk beliggende i Det Kongelige Teaters lokaler, og det er ansatte ved Det Kon-

gelige Teater, der driver kollegiet. Det betyder i praksis, at børnene på kollegiet aldrig har helt

fri fra balletten og også i fritiden er omgivet af personer, der har direkte tilknytning til Ballet-

skolen.

Der mangler på Det Kongelige Teater en faglig forståelse af, hvad det kræver at drive en de

facto kostskole med op til 18 balletelever mellem 12 og 19 år.

Kollegiet drives af et forstanderpar, hvoraf den ene samtidigt står for den daglige madlavning.

Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?

Med den nuværende bemanding på kollegiet er der ikke tid nok til den omsorg, børn og unge

har brug for i form af fælles aktiviteter, aftenhygge, fejring af begivenheder osv.

Kulturen på Balletskolen understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at børn på kollegiet kan føle

sig frie, når kollegiet er fysisk beliggende på deres skole, hvor de bliver vurderet hele tiden.

Det kan gøre det svært for børnene at betragte deres hjem som et fristed. Det kan også være

vanskeligt at finde voksne, man tør at betro sig til, når alle kender alle. Der er så få voksen-

ressourcer, at børnene er overladt meget til sig selv med de udfordringer, glæder og sorger,

et ungdomsliv byder på. Det indebærer en øget risiko for isolation og ensomhed og dermed

mistrivsel.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Samtidigt er børnene under et evigt pres for at være på niveau. Derfor føler de sig ofte tvun-

get til at deltage i lørdagstræningen, når den er skemalagt i weekenden. Det skaber isolati-

on fra forældre og andre netværk, hvilket kan bidrage til ensomhed og selvbebrejdelser, så

mistrivsel får lov til at udvikle sig. Dét at komme hjem til sine forældre og have adgang til

andre sociale netværk er en meget stor beskyttende faktor mod dårlig trivsel.

Hvad anbefaler vi?

ANBEFALING 25

Nytænk kollegiet

Der er større mistrivsel blandt børnene på kollegiet end blandt de øvrige børn på Balletskolen.

Der er behov for en professionalisering af dét, der i dag reelt er et hjem for børn og unge i

alderen 12-19 år. Betegnelsen kollegie er misvisende. Et kollegie er for unge voksne under ud-

dannelse. En kostskole er skole og hjem typisk i flere år for børn ned til 12 år, mens en efter-

skole først optager børn fra 8. klasse og typisk for et enkelt år. Her har vi en slags hybrid.

En nytænkning bør derfor som minimum omfatte en opprioritering af bemandingen, det pæ-

dagogiske arbejde på kollegiet og af den fornødne faglighed.

Der er brug for flere personer med fokus på omsorgsopgaverne. Personer, der kan understøt-

te god trivsel fx ved at skabe traditioner og ritualer, som børnene kan samles om på tværs af

alder. Gode forbilleder, som børnene kan se op til og har lyst til at være sammen med.

Der er brug for voksne, der har øje for børn, der er kede af det, og som kan trøste dem - og

handle på det, hvis vedkommende fx opdager uhensigtsmæssige subkulturer, der kan føre til

mistrivsel.

Hvis børn skal kunne trives i et elitemiljø, kræver det en ekstra opmærksomhed. Det fordrer

ekstra meget omsorg og mulighed for trøst og sparring og også andre input end ballet, så

barnet kan mærke, at der er pauser fra det, der ellers fylder hele barnets liv. Det gælder sær-

ligt for de børn, der ikke kommer hjem til deres forældre om aftenen. Derfor har kollegiet en

særlig rolle for de børn, der bor der.

Alle børn på kollegiet bør have en kontaktperson, som de kan tale fortroligt med. Kontakt-

personen skal have en pædagogisk baggrund, skal være tilgængelig for barnet og skal sikre

kontakt mellem barn, forældre og kollegiet. Barnet skal have indflydelse på valget af egen

kontaktperson.

Det kan undersøges, om alle familier til børn på kollegiet har de økonomiske og tidsmæssige

ressourcer, det kræver at have et barn boende langt fra eget hjem. Det kan i den forbindelse

overvejes at indstifte et legat, familier kan søge til rejser, besøg og andre merudgifter ved at

have et barn boende et andet sted, så også børn i disse familier kan få besøg mv., der under-

støtter barnets trivsel.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

ANBEFALING 26

Vælg en anden fysisk placering af kollegiet

Formålet med at flytte kollegiet er at sikre, at de børn, der bor på kollegiet, "har fri, når de har

fri", og at de trygt kan betro sig til de voksne på stedet uden bekymring for, hvem oplysnin-

gerne deles med. Der skal være en fysisk og psykisk pause fra balletten med luft til at få andre

impulser.

Det må overvejes, hvordan der kan føres tilsyn, både hvis kollegiet fortsat skal drives af Det

Kongelige Teater, og hvis det skal drives af eksterne.

ANBEFALING 27

Optag først børn på kollegiet fra 8. klasse

Jo ældre børnene er, desto mere robuste er de i forhold til at være væk fra deres forældre og

hjemlige netværk.

Først i aldersgruppen 14+ er det nødvendigt med en træningsmængde, der retfærdiggør, at

børn behøver at flytte til København og gå på Balletskolen. Derfor kan tidligste optag på kol-

legiet justeres, så det kan ske fra 8. klasse.

ANBEFALING 28

Sørg for at børnene på kollegiet kommer hjem i weekenderne

De børn på kollegiet, der går i grundskolen, skal støttes i at komme hjem i weekenderne. Her

kan de være sammen med familien og se venner fra andre miljøer end Balletskolen, hvilket er

en væsentlig beskyttelse mod dårlig trivsel.

Der bør derfor ikke være frivillige træningspas i weekenden. Børnene – også dem, der bor på

kollegiet – vil ønske at deltage, da de er i konstant konkurrence med både sig selv og de øvri-

ge børn på Balletskolen. Det indebærer, at de vælger at blive på kollegiet og ikke kommer nok

hjem.

Børnene har brug for, at de voksne sætter grænsen for, hvornår træning ikke er hensigtsmæs-

sig i forhold til deres generelle trivsel.

Man kan også overveje, om kollegiet kan holde helt lukket i nogle weekender for at markere

skolens holdning til værdien af et liv udenfor.

ANBEFALING 29

Styrk sammenholdet mellem børnene på kollegiet

Kollegiet er en mulighed for at skabe en modvægt til et krævende og kompetitivt miljø, som

resten af Balletskolen er præget af. Derfor kan der sammen med beboerne skabes et char-

ter om samvær og kammeratskab, som efterfølgende indarbejdes aktivt i det pædagogiske

arbejde på kollegiet.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Børnene på kollegiet føler sig balletmæssigt bagud i forhold til de øvrige børn, der har gået

på skolen i flere år. Der bør være et ”opstartsprogram” i form af et særligt introkursus for de

nye – og evt. eksisterende – elever på kollegiet, så de bliver rystet sammen, og så de ikke får

oplevelsen af, at alt er nyt, når skoleåret starter. På den måde vil de få forhåndskendskab til en

eller flere undervisere og har skolen og kollegiet for sig selv i fx en uge.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Forældrenes rolle

Hvad ser vi?

Vi ser en forældregruppe, der er meget engageret i deres børns skolegang, og som derfor

indeholder et stort potentiale i forhold til at bidrage til Balletskolens arbejde med børnenes

trivsel.

Samtidig har Balletskolen en oplevelse af, at nogle af forældrenes store ambitioner på vegne

af deres børn kan være en udfordring i hverdagen. Det oplever Balletskolen blandt andet, når

forældrene fastholder et ønske om, at børnene skal deltage i mange forestillinger, selvom Bal-

letskolen søger at tage hensyn til børnenes trivsel ved at undgå mange forestillinger. Tilsva-

rende at forældre ikke ønsker, at der i stedet for børn fra Balletskolen optræder børn, der går

til ballet andre steder. Det kan også komme til udtryk ved, at forældrene understøtter, at børn

træner i ferieperioder, selvom skolen tilkendegiver, at "ferie er ferie".

Parallelt med det betyder tavshedskulturen, at mange forældre afstår fra at udtrykke kritik af

balletlærere eller skolen i øvrigt, da de er bekymrede for, at kritik kan have negative konse-

kvenser for deres barn; enten i hverdagens balletundervisning eller for barnets mulighed for

at fortsætte på Balletskolen. Når der gives kritik, er det derfor ofte betinget af anonymitet,

hvilket gør det vanskeligt for skolen at agere – fx ansættelsesretligt – på kritikken.

Hvad kan det betyde for børnenes trivsel?

Forældres tilbageholdelse af information eller fejlinformation om børnene gør det vanskeligt

for Balletskolen at give børnene den rette hjælp, når de har brug for det.

Manglende forældreinddragelse fra skolens side kan bidrage til en forældrekultur, hvor for-

ældrene tænker og handler udelukkende til fordel for deres eget barn frem for at bidrage til

et sundt fællesskab i forældrekredsen, hvor man sammen kan drøfte fx mistrivsel. Usikre eller

utrygge forældre medfører desuden en øget risiko for, at børnene ikke får den rette støtte og

beskyttelse hjemmefra, fordi forældrene ikke forstår eller er trygge i deres rolle over for Ballet-

skolen. Det krydspres, der er mellem forældrenes ambitioner, lærernes krav og børnenes egne

forventninger, er en kilde til mistrivsel.

Hvad anbefaler vi?

ANBEFALING 30

Brug forældrene som en ressource

Balletskolen bør overveje, hvordan samarbejdet med forældrene kan styrkes og understøtte

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

børnenes trivsel. Forældre er ikke en tredjepart mellem barnet og skolen. Barnet og forældre-

ne er en enhed.

Der er brug for psykologisk tryghed mellem forældre og ledelse. Balletskolen skal derfor

sikre tydelig kommunikation med forældrene om, at det er afgørende for børnenes trivsel

og Balletskolens mulighed for at agere på mistrivsel, at forældrene oplyser Balletskolen om

udfordringer, uanset om det relaterer sig til en konkret balletlærers undervisningsstil, skader,

mistrivsel eller andet. Og at kritik ikke har negative konsekvenser. En ændring af systemet

med årsprøver må antages at fjerne en del af forældrenes bekymring ved at udtrykke kritik og

stå ved den med navn.

ANBEFALING 31

Styrk kommunikationen om krop, vægt, mad, træning og skader

Der bør afsættes mere tid til, at diætisten kan holde oplæg for børn og forældre om fx REM-S

(Relativ Energimangel i Sport), indhold af madpakker, hvad der med fordel kan serveres til

aftensmad, og hvilke rammer der gerne skal være omkring måltiderne.

Der bør også afsættes tid til, at de øvrige personer i Sundhedsteamet kan dele deres viden

om og erfaring med træning, krop, vægt og skader med børn og forældre – herunder (for

forældrene) skolens anbefalinger til, hvordan man bedst italesætter krop, vægt og mad over

for børnene.

Det personale, der har med børnene at gøre (også på Læseskolen), skal jævnligt deltage i

oplæggene, så de får forståelse for fx børnenes særlige kostbehov og møder forældrene. Det

vil give et fælles sprog at tale ud fra.

De større børn kan deltage sammen med deres forældre, så de har en fælles referenceramme

at tale ud fra derhjemme. De mindre børn skal have løbende information, som er tilrettelagt

efter deres alderstrin.

ANBEFALING 32

Styrk kommunikationen om forældreansvar

Forældre skal være bevidste om det særlige ansvar, det indebærer at have et barn på Ballet-

skolen. Det er et risikomiljø, og det vil det i et vist omfang fortsat være, uanset om reference-

gruppens anbefalinger følges.

Ud over praktisk information skal forældrene kende og forstå ræsonnementet bag skolens

børnesyn, sprogbrug, pædagogik, træningsmængde, kostråd, håndtering af skader, afskeds-

ritualer mv. Kun på den måde kan forældrene loyalt støtte op om skolen. Det skaber utryghed

hos børnene, hvis de får forskellige signaler fra skolen og deres forældre, fx om kost og delta-

gelse i forestillinger.

Selv om nogle forældre eksempelvis ønsker, at deres børn deltager i mange forestillinger, må

Balletskolen fastholde, at skolen har ansvaret for børnenes trivsel på skolen, og at mange og

sene forestillinger kan gå ud over trivslen. Børnene elsker at danse og vil gerne på scenen, og

det er skolens ansvar at vurdere, hvor mange forestillinger barnet skal deltage i – også selvom

barnet (og forældrene) ønsker, at barnet deltager i mange forestillinger.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Kopi af rapporten over den uvildige advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters balletskole

Det er også skolens ansvar, at alle børn får mulighed for at afprøve sig selv på en scene og at

sikre, at børn og forældre ikke føler sig forbigået i denne sammenhæng. Har skolen overve-

jelser om, at et barn ikke er klar til en forestilling, skal der være en åben dialog om det med

forældrene. Det betyder også, at Balletskolen og forældrene vil have et fælles sprog, når de

skal forklare barnet, hvorfor barnet ikke er med denne gang.

Der bør være jævnlige og åbne diskussioner på forældremøder om de trivselsdilemmaer, som

Balletskolen eller forældre står med. Derudover vil Balletskolen her kunne kommunikere om

fx den faglige begrundelse for, hvor mange forestillinger Balletskolen vil lade børn deltage i

– og hvordan skolen bedst sikrer, at alle børn får nogenlunde lige meget erfaring i at være på

scenen.

Der kan også være behov for, at Balletskolen finder et sprog for tydeligt at italesætte det, hvis

skolen oplever, at skolegangen på Balletskolen i højere grad er forældrenes end barnets ambi-

tion, og barnets trivsel lider under dette.

Advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole