KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 5/6-24 fra Museum Silkeborg om museumsreformen

Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Jan E. Jørgensen og

Folketingets Kulturudvalg

Vedr. museumsreformen

Kære Jan E. Jørgensen, Cc. til folketingets kulturudvalg.

05.06.24

Mange tak for at række ud på denne måde for at høre om vores syn på museumsreformen. Jeg har

naturligvis læst aftalen

–

er stadig i chok - og har stort set ikke beskæftiget mig med andet lige siden.

Lad mig allerførst gratulere med, at det lykkedes at gennemføre en museumsreform med stor,

politisk opbakning og at denne, samlet set, tilførte de danske museer flere midler. Det kan man, kun

glæde sig over.

På Museum Silkeborg er der imidlertid ikke nogen glæde. Vi er endt som tabere i reformen, både ved

at miste penge og ved at blive placeret i den absolutte bundkategori af museer, der karakteriseres

som lokale museer. Og hvordan er det så endt sådan?

Én ting er de principper, man er blevet enige om i aftalen, en anden er selve udmøntningen. Her ser

jeg en stor forskel mellem intention og udførelse. Der er simpelthen begået fejl. Også hele princippet

om, at det er museets samling, og hvor den er indsamlet, der er afgørende for indplaceringen i kate-

gorier, er problematisk. Nuvel, museer HAR samlinger, men de ER ikke deres samling. Samlingens

værdi er heller ikke betinget af hvor den stammer fra, men hvilken betydning den har, og endelig er

det ikke selve samlingen, men hvordan museet arbejder med samlingen og ikke-materielle dele af

kulturarven, der gør den relevant for det omgivende samfund, det være sig lokalt, regionalt, nationalt

eller internationalt.

Det er også en gåde hvorfor museumsreformen er endt med at cementere en ny form for vilkårlighed

i stedet for den gamle, man ville til livs. Man gik til arbejdet med beslutsomhed. Nu skulle det være

slut med historisk betingede tilskud, som ingen længere vidste hvorfor var givet. Objektive og gen-

nemskuelige kriterier skulle afgøre hvordan statstilskuddet skulle fordeles. Man kan ikke sige at den

del er lykkedes når hele 2/3 af statstilskuddet gives på baggrund af et skøn, der placerer museerne i 5

kategorier, angiveligt efter samlingens betydning: 1. lokal, 2 regional, 3 national, 4 særlig national, 5

international. Det er helt ugennemskueligt hvorfor det enkelte museum lige er havnet i den kategori

det er. 20 ord beskriver således Museum Silkeborgs indplacering, der er foretaget helt uden forudgå-

ende kontakt med museet

–

og uden noget indgående kendskab til museet kan vi også konstatere.

Da 2/3 af tilskuddet gives i form af tilskud, der kobles til denne indplacering, er det naturligvis af

største vigtighed, at denne er korrekt. Den er så at sige fundamentet. Museum Silkeborg er blevet

placeret i kategori 1

–

altså det allerlaveste niveau, med

–

angivelig - kun lokal interesse. Disse få ord

indplacerer museet:

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 5/6-24 fra Museum Silkeborg om museumsreformen

Samlingen er indsamlet i Silkeborg Kommune. Samlingen består af kulturhistoriske genstande med

Tollundmanden, som har høj betydning for dansk kulturarv.

For det første er det rystende, at disse 20 ord bliver bestemmende for tilskudsindplaceringen,

rangordningen og dermed udviklingspotentialet for Museum Silkeborg. Det er rystende, fordi det er

oplagt, at den, der har skrevet ordene ikke beskriver museet, dets samling eller dets arbejdsfelter i

det hele taget. Dernæst er det rystende, at man i sætningen efter at have karakteriseret

Tollundmanden, som havende

høj betydning for dansk kulturarv,

kan komme frem til at museet skal

placeres i kategori 1 og dermed menes kun at være af lokal betydning. I aftale teksten står ellers at

”Der

er også taget stilling til, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig værdi,

kvalitet eller betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere kategori end det

geografisk afgrænsede indsamlingsområde”.

Men Tollundmanden, der er verdens mest berømte og

ikoniske moselig, og Ellingkvinden, som vi også udstiller, vurderes tilsyneladende ikke til at rumme

denne

særlige værdi, kvalitet eller betydning.

Det er oplagt, at der må være tale om en graverende fejl, og det er heldigt, at fejlen let kan rettes ved

at placere Museum Silkeborg i den rette kategori, som må være mindst kategori 3. Hvis den ikke

bliver rettet inden reformen træder i kraft, vil det være ødelæggende for det arbejde, vi har lavet

med at promovere moseligene og deres historie på museet i årevis.

Tollundmanden er ganske enkelt verdens mest berømte moselig! Lige siden 1954, hvor hans sidste

måltid blev prøvesmagt på BBC, har han været på toppen af ønskelisten over medvirkende i diverse

tv-dokumentarer i ind- og særligt udland. Undertegnede har været direktør på museet i 12 år, og har

i den tid deltaget i utallige filmproduktioner med filmhold fra England, Frankrig, USA, Irland, Italien,

Sverige, Japan, Canada og Danmark. Alene i 2023 var Tollundmanden hovedperson i ikke mindre end

4 forskellige produktioner fra Frankrig, England, Georgia (USA) og Canada. På det punkt formoder vi,

at Tollundmanden slår selv skuespilleren Mads Mikkelsen.

Moselig er en ganske særlig fundgruppe, og i Danmark har vi de bedst bevarede. Museum Silkeborg

er central i forskningen i og formidlingen af de danske moselig og har været det i årtier. Nogle af de

bedst kendte danske moselig stammer fra Silkeborg Kommune

–

foruden Tollundmanden også

Grauballemanden, Ellingkvinden og Frederiksdalmanden. Moseligene er derfor kernen i Museum

Silkeborgs arbejde. Vi har indenlandske forskningssamarbejder med Aarhus Universitet, Moesgaard

Museum og Nationalmuseet. Vi har internationale samarbejder med forskere fra Frankrig, England

og Italien. Vi har til stadighed kontakt med andre museer, der ønsker at arbejde med Tollundmanden

rent formidlingsmæssigt

–

p.t. korresponderer vi med

Musée de l’Homme i Paris om at udlåne en

kopi af Tollundmanden til en udstilling. Museet livestreamer undervisning om Tollundmanden inter-

nationalt til både engelske skoleklasser og sågar en klasse fra Kuala Lumpur, Malaysia, som skulle

skrive opgaver om Tollundmanden. Senere, på denne grundlovsdag, skal undertegnede forelæse

virtuelt om moselig for en gruppe universitetsstuderende ved Universitetet i Pisa, Italien. Det er så

lokale vi er.

Museum Silkeborg arbejder med andre temaer på landsplan, f.eks. historien om papirproduktion i

Danmark, og St. St. Blicher, men især historien om moseligene hæver os op i en klasse, hvor vi er

internationalt relevante. Men der er vi det til gengæld også. Moseligene

–

i særdeleshed

Tollundmanden - er verdensberømte og vi ser os følgelig naturligt, som en del af turisterhvervet i

Silkeborg. Vore besøgende rummer, foruden danskere, 18 forskellige nationaliteter. Jeg er derfor

ganske rystet over den fejl, der er sket med indplaceringen i gruppen af lokalmuseer. Derfor vil jeg

gerne endnu engang takke for at spørge ind. Jeg vil meget gerne i dialog om de uhensigtsmæssig-

heder en ellers velmenende museumsreform har medført.

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 5/6-24 fra Museum Silkeborg om museumsreformen

Til slut vil jeg sige, at Museum Silkeborg langt fra er det eneste museum der er blevet fejlplaceret i

kategorierne. Et at de mest grelle andre eksempler er Museum Odense. Museet, der foruden andre

betydelige ansvarsområder og samlinger, rummer det nye, store H. C. Andersen Museum, er endt

som et Kategori 3 museum, altså et museum med national betydning. Hvordan kan det være, at

Museum Odense, der med udgangspunkt i Andersens fødehjem og samlinger af vidtrækkende inter-

national interesse og betydning fortæller historien om Danmarks mest berømte digter, der er oversat

til utallige sprog og kendte og skattet over hele verden, af Slots- og Kulturstyrelsen er blevet bedømt

som værende udelukkende af national interesse? Ikke engang særlig national interesse, på trods af,

at han er en af de kandidater, der er i spil til at komme på danske pengesedler. Heller ikke interna-

tional interesse, på trods af at hans formative eventyr læses i hele verden og spiller en stor rolle for

udlandets syn på Danmark, og som må betegnes som en vigtig driver indenfor turismen. Det er jeg

sikker på at Henrik Harnow, der er direktør på Museum Odense, også har en holdning til

([email protected] ).

Med venlig hilsen

Ole Nielsen, direktør

[email protected]