Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
31. maj 2024
Høring over udkast til bekendtgørelser om Europa-Nævnet
Kulturministeriet sender hermed udkast til tre bekendtgørelser om Europa-Nævnet i of-
fentlig høring:
•
Bekendtgørelse om Europa-Nævnet
•
Bekendtgørelse om tilskud til Folketingets partier og danske partier og bevægelser
indvalgt i Europa-Parlamentet til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa
(Partipuljen)
•
Bekendtgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU
Europa-Nævnet uddeler efter ansøgning midler til folkeoplysning om EU. Nævnet består
af fem medlemmer, som er indstillet af Folketingets fem største partier. Medlemmerne
må ikke side i Folketinget eller i Europa-Parlamentet.
Med bekendtgørelsesændringerne ønskes en række forenklinger af Europa-Nævnets
virksomhed, herunder forenkling af puljestrukturen, ansøgnings- og godkendelsesproces-
sen ved tilskud fra puljerne, forenklet proces for at få godkendt ændringer undervejs i
bevillingsperioden, klarere retningslinjer, lempede krav til ansøgernes egenfinansiering,
bredere definition af oplysning samt bedre muligheder for understøttelse af nye initiati-
ver og ændring af nævnets navn.
Formålet er således at forenkle tilskudsforvaltningen og gøre den mere tidssvarende og
brugervenlig for ansøgere.
Bekendtgørelserne udstedes med hjemmel i finanslovens tekstanmærkning nr. 200 ad
21.51.01, som er ved at blive ændret ved et akstykke. De foreslåede bekendtgørelsesæn-
dringer forudsætter, at aktstykket tiltrædes.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Kulturministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsesudka-
stet
senest den 17. juni 2024.
Dok. nr. 147583