Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 143
Offentligt
2877317_0001.png
Bekendtgørelse om tilskud til Folketingets partier og danske partier og bevægel-
ser indvalgt i Europa-Parlamentet til fremme af debat og oplysning i Danmark
om EU (Partipuljen)
I medfør af tekstanmærkning nr. 187 ad 21.11.11., 21.11.23., 21.11.62., 21.11.72., 21.21.01., 21.22.17.,
21.23.54., 21.31.03., 21.33.12., 21.51.01., 21.57.01., 21.57.09., 21.61.10. og 21.81.02. til § 21 og tekstan-
mærkning nr. 200 ad 21.51.01 til § 21 på finansloven for finansåret 2024 fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilskud, der efter ansøgning til Europa-Nævnet (nævnet)
ydes til aktiviteter, der har til formål at fremme debat og oplysning i Danmark om det europæiske fælles-
skab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati.
Kapitel 2
Tilskud
§ 2.
Tilskud kan ydes til partier i Folketinget og danske partier og bevægelser indvalgt i Europa-Parla-
mentet samt ungdomsorganisationer til et sådant parti eller en sådan bevægelse.
Stk. 2.
Den forventede størrelse af bevillingen udmeldes til partierne og bevægelserne.
Stk. 3.
Tilskud ydes efter ansøgning således, at en tredjedel af bevillingen ydes som grundtilskud i lige
store dele til partier i Folketinget og partier og bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet, en tredjedel af
bevillingen ydes til partier i Folketinget efter antal mandater i Folketinget, og en tredjedel af bevillingen
ydes til partier og bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet efter antal mandater i Europa-Parlamentet, jf.
dog § 7.
Stk. 4.
Ansøgning om tilskud til ungdomsorganisationer, jf. § 2, stk. 1, indgives af partier og bevægelser
på vegne af ungdomsorganisationerne.
Stk. 5.
Tilskud efter stk. 1 ydes til gennemførelse af et samlet aktivitetsprogram for en etårig periode.
§ 3.
Af et tildelt tilskud kan der årligt højst anvendes 25 pct. til aflønning af et partis eller en bevægelses
egne medarbejdere.
Stk. 2.
Af det tildelte tilskud kan der årligt højest anvendes 5 pct. til administrative omkostninger inkl.
udgifter til revision.
Kapitel 3
Ansøgning
§ 4.
Ansøgning om tilskud indgives på baggrund af en udmeldt ansøgningsrunde. Nævnet retter direkte
henvendelse til partierne i Folketinget og partierne og bevægelserne indvalgt i Europa-Parlamentet med
oplysning om en aktuel ansøgningsrunde, herunder størrelsen af mulige tilskudsbeløb til de enkelte partier
og bevægelser samt en frist for indgivelse af ansøgning.
Stk. 2.
Ansøgningen skal indgives inden den af nævnet udmeldte frist.
Stk. 3.
Europa-Nævnets puljer skal søges gennem Slots- og Kulturstyrelsens Tilskudsportal.
§ 5.
En ansøgning om tilskud skal indeholde en beskrivelse af et samlet aktivitetsprogram, der nærmere
angiver de påtænkte aktiviteter med henblik på at fremme debat og oplysning i Danmark om det europæi-
ske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati, samt et budget for aktiviteterne.
Stk. 2.
Nævnet kan i forbindelse med udmelding af en ansøgningsrunde fastsætte yderligere betingelser
1
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Orientering om ændringer af Europa-Nævnets virksomhed
2877317_0002.png
for tilsagn om tilskud.
§ 6.
Et parti eller en bevægelse kan indgive ansøgning om tilskud, jf. § 4, når partiet eller bevægelsen
har fået indvalgt medlemmer i Folketinget eller Europa-Parlamentet ved seneste valg.
Stk. 2.
Et parti eller en bevægelse, der har fået indvalgt medlemmer i Folketinget eller Europa-Parlamentet
ved seneste valg i en igangværende aktivitetsperiode eller efter afslutningen af en udmeldt ansøgnings-
runde kan tidligst få tilskud i det følgende kalenderår.
Kapitel 4
Afgørelse om og udbetaling af tilskud
§ 7.
Nævnet træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud.
Stk. 2.
Nævnet kan give tilsagn om at yde hele eller en del af det ansøgte tilskud. Ved tilsagn om delvist
tilskud, bestemmer nævnet, hvilke af de ansøgte aktiviteter, tilskuddet ikke kan anvendes til.
Stk. 3.
Tilskud udbetales kvartalsvis forud i lige store rater over aktivitetsperioden.
§ 8.
Tilsagn om tilskud gives på betingelse af,
1) at der aflægges regnskab, jf. § 9
2) at tilskud ikke anvendes til personlige annoncer og personlige kampagner eller til udgifter til rejser
og ophold i udlandet eller til honorarer til og transportudgifter for medlemmer af Folketinget eller Eu-
ropa-Parlamentet eller til køb af produktionsudstyr, IT-udstyr og inventar,
3) at partiet eller bevægelsen medvirker til videns- og erfaringsudveksling, og
4) at det fremgår af støttede aktiviteter og materialer, at de er støttet af Europa-Nævnet. Annoncer og
plakater er dog undtaget for informationsforpligtelsen.
Stk. 2.
Nævnet kan i særlige tilfælde godkende, at aktivitetsprogram og budget ændres. Hvis aktivitets-
program og budget ændres med nævnets godkendelse, er det en betingelse, at initiativet gennemføres i
overensstemmelse med det ændrede aktivitetsprogram og det ændrede budget.
Kapitel 5
Regnskab og revision
§ 9.
Tilskudsmodtager skal aflægge regnskab i henhold til de til enhver tid gældende regler om regn-
skab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.
§ 10.
Uforbrugte midler tilbagebetales til nævnet.
Kapitel 6
Misligholdelse
§ 11.
Nævnet har ret til at tilbageholde udbetaling af tilskud eller kræve udbetalte beløb tilbagebetalt,
hvis tilskudsmodtager ikke har anvendt et tilskud i overensstemmelse med de givne vilkår for tilskuddet.
Det samme gælder, hvis tilskuddet er opnået ved svig eller der i øvrigt er afgivet urigtige oplysninger un-
der sagsforløbet.
Kapitel 7
Offentlighed
§ 12.
Oplysninger om meddelte tilskud offentliggøres på nævnets hjemmeside.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 13.
Bekendtgørelsen træder i kraft den [1. juli 2024.]
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2023 om tilskud til Folketingets partier og danske partier og
2
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Orientering om ændringer af Europa-Nævnets virksomhed
2877317_0003.png
bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa (Parti-
puljen) ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræ-
den. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2023
om tilskud til Folketingets partier og danske partier og bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet til
fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa (Partipuljen) anvendelse.
Kulturministeriet, [indsæt dato]
Jakob Engel-Schmidt
/ Søren Skou Bøllingtoft
3